UFU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 168: Spm. om ministeren vil fremsende relevante evalueringer af Globaliseringspuljen 2007-12, til Uddannelses- og forskningsministeren

Uddannelses- og Forskningsudvalget 2015-16
UFU Alm.del
Offentligt

Vidensamarbejde under lup

– Evaluering af universiteternes erhvervs-

samarbejde og teknologioverførsel

Forskning og Innovation: Analyse og Evaluering 19/2014

UFU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 168: Spm. om ministeren vil fremsende relevante evalueringer af Globaliseringspuljen 2007-12, til Uddannelses- og forskningsministeren

Vidensamarbejde under lup - Evaluering af universiteternes

erhvervssamarbejde og teknologioverførsel

Udgivet af

Styrelsen for Forskning og Innovation

Bredgade 40

1260 København K

Telefon: 3544 6200

E-mail:

[email protected]

www.ufm.dk

Udarbejdet af

IRISgroup

Knabrostræde 30, 1. sal

1210 København K

Fotos

Shutterstock (forside)

Kim Vadskær (forord)

Layout

Conduce

Tryk

Rosendahls A/S

Publikationen kan hentes på ufm.dk/publikationer

ISBN: 978-87-93151-29-1

ISBN (elektronisk publikation): 978-87-93151-28-4

UFU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 168: Spm. om ministeren vil fremsende relevante evalueringer af Globaliseringspuljen 2007-12, til Uddannelses- og forskningsministeren

Vidensamarbejde under lup

Indhold

Kapitel 1

Sammenfatning og anbefalinger

1.1 Sammenfatning

1.2 Anbefalinger

1.3 Summary in English

Kapitel 2

Introduktion til evalueringen

2.1 Formål og afgrænsning

2.2 Metode

2.3 Rapportens struktur

Kapitel 3

Om universiteters rolle for vækst og erhvervsudvikling

3.1 Universiteters rolle som vækstmotorer

3.2 Effekter af videnudveksling

3.3 Indsatsen for at fremme vidensamarbejde og teknologioverførsel

Kapitel 4

Udviklingen i vidensamarbejde og teknologioverførsel

4.1 Resume

4.2 Indledning

4.3 Udviklingen inden for forsknings- og innovationsprojekter

4.4 Udviklingen inden for teknologioverførsel og iværksætteri

4.5 Udviklingen inden for forskningsbaseret videnservice

4.6 Forskeres involvering i vidensamarbejde

Kapitel 5

Mål, strategi og organisering

5.1 Resume

5.2 Indledning

5.3 Mål og mission

5.4 Virkemidler og incitamenter på universiteterne

Kapitel 6

God praksis i videnudvekslingen

6.1 Resume

6.2 Indledning

6.3 Forsknings- og innovationsprojekter

6.4 Teknologioverførsel og iværksætteri

6.5 Forskningsbaseret videnservice

6.6 Klynger og samlokalisering

Styrelsen for Forskning og Innovation

UFU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 168: Spm. om ministeren vil fremsende relevante evalueringer af Globaliseringspuljen 2007-12, til Uddannelses- og forskningsministeren

Vidensamarbejde under lup

Kapitel 7

Barrierer for vidensamarbejde og teknologioverførsel i Danmark

7.1 Resume

7.2 Indledning

7.3 Barrierer for videnudveksling

Kapitel 8

Inspiration fra andre lande og universiteter

8.1 Indledning

8.2 Uppsala universitet – Unikt triple helix samarbejde

8.3 Maastricht universitet – Det regionalt forankrede universitet

8.4 ETH Zürich – Autonomi og spin outs

8.5 University of Hertfordshire – Det virksomhedsorientede universitet

8.6 Opsamling – Det internationale perspektiv

Bilag 1

De centrale støttefunktioner på danske universiteter

102

103

118

119

126

131

135

140

145

Styrelsen for Forskning og Innovation

UFU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 168: Spm. om ministeren vil fremsende relevante evalueringer af Globaliseringspuljen 2007-12, til Uddannelses- og forskningsministeren

Vidensamarbejde under lup

Forord

Dansk forskning er i den absolutte verdensklasse. Vi har rigtig mange dygtige forskere, og dansk

forskning kan måle sig med den bedste i verden. Det er en afgørende styrkeposition, som vi skal

have mest muligt ud af.

Derfor skal universiteterne samarbejde med erhvervslivet. Samarbejdet styrker virksom-

hedernes mulighed for at forbedre produkter og arbejdsgange og bidrager til, at virksomheder

kan klare sig i den globale konkurrence. Det er til gavn for virksomhederne, og det er til gavn

for vækst og jobskabelse i samfundet.

Adgang til viden og veluddannede medarbejdere er vigtigt for innovation i virksomhederne

og en forudsætning for at skabe nye løsninger på samfundets udfordringer. Det er afgørende, at

den viden, som skabes på de danske universiteter, omsættes til værdi for samfundet.

Det er baggrunden for, at det – med den politiske aftale om Danmarks Innovationsfond fra

oktober 2013 – blev aftalt at gennemføre en evaluering af samarbejdet mellem universiteter og

erhvervsliv for at vurdere, om der er behov for nye tiltag på området.

Evalueringen er lavet af en uafhængig evaluator med bistand fra et eksternt panel med eks-

perter og repræsentanter for områdets interessenter. Gennem processen har de fået mulighed

for at kommentere på evalueringens foreløbige resultater.

Evalueringen viser, at udviklingen er på rette kurs. Gennem de seneste 10-15 år er universi-

teterne og erhvervslivet blevet meget bedre til at samarbejde og udveksle viden.

Selvom evalueringen således viser fremskridt, så er der selvfølgelig stadig områder, hvor der

er plads til forbedring. Vi har et fælles ansvar for at få samarbejdet til at fungere, og jeg vil – for

min del – gøre, hvad jeg kan for at bidrage til et velfungerende samspil mellem erhvervsliv og

universiteter.

Jeg håber, at evalueringen kan give et godt afsæt for videre drøftelser, og at den kan inspi-

rere til, hvordan samarbejdet mellem erhvervslivet og universiteterne for fremtiden kan blive

endnu bedre.

Sofie Carsten Nielsen

Uddannelses- og forskningsminister

Styrelsen for Forskning og Innovation

UFU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 168: Spm. om ministeren vil fremsende relevante evalueringer af Globaliseringspuljen 2007-12, til Uddannelses- og forskningsministeren

Vidensamarbejde under lup

Kapitel 1

Sammenfatning og anbefalinger

1.1.

Sammenfatning

1.1.1

Indledning

I forbindelse med den politiske aftale om Danmarks Innovationsfond fra oktober 2013 blev det

besluttet at gennemføre denne evaluering af universiteters erhvervssamarbejde og teknologi-

overførsel.

Udgangspunktet for evalueringen er, at der er sket en kraftig vækst i den offentligt finan-

sierede forskning. De offentlige udgifter til forskning udgør over én procent af BNP, hvoraf 80

procent varetages af universiteterne. De danske universiteters samlede forskningsbudget er

over 16 mia. kr.

Det er afgørende, at de store investeringer i forskning på danske universiteter udnyttes og

omsættes til værdi for samfundet.

Denne værdiskabelse sker ikke mindst gennem de cirka 5.500 nye kandidater, som hvert år

ansættes i erhvervslivet.

Men også den direkte videnudveksling mellem universiteter og virksomheder har stor betyd-

ning. Dansk erhvervsliv konkurrerer på en international scene, hvor evnen til at frembringe og

udnytte ny viden er afgørende for, hvem der vinder og taber i konkurrencen.

Det er i den forbindelse vigtigt, at erhvervslivet har de bedste muligheder for at tappe af og

udnytte viden på universiteterne. Det understreges også af, at virksomheder, der samarbejder

med universiteter, har højere vækst og produktivitet end sammenlignelige virksomheder (se

kapitel 3).

Samtidig er det med til at styrke forskningen og uddannelserne på universiteterne, at nye

opfindelser kan afprøves i praksis. Med andre ord er der gensidige fordele i at øge samarbejdet

mellem universiteter og virksomheder.

Denne evaluering fokuserer netop på den direkte videnudveksling mellem universiteter og

erhvervsliv. Den er et første forsøg på at give en samlet status og vurdering af, hvad de senere

års mange politiske initiativer på området har betydet. Samtidig har evalueringen til formål at

udvikle anbefalinger til tiltag, der kan styrke videnudvekslingen og øge nyttiggørelsen af uni-

versiteternes forskning.

Endelig rummer evalueringen en række eksempler på god praksis inden for videnudveksling

fra både Danmark og udlandet (kapitel 6 og kapitel 8). De kan forhåbentlig være til inspiration

for arbejdet med at styrke videnudvekslingen på danske universiteter.

Styrelsen for Forskning og Innovation

UFU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 168: Spm. om ministeren vil fremsende relevante evalueringer af Globaliseringspuljen 2007-12, til Uddannelses- og forskningsministeren

Vidensamarbejde under lup

1.1.2

Hvad er videnudveksling?

Den direkte

vidensudveksling mellem universiteter og erhvervsliv foregår inden for tre forskellige

videnbroer – 1) forsknings- og innovationsprojekter, 2) teknologioverførsel og iværksætteri og

3) forskningsbaseret videnservice.

De tre videnbroer er vist i nedenstående figur, der for fuldstændighedens skyld også med-

tager uddannelse af nye kandidater og efteruddannelse på universiteterne, som er en indirekte

videnbro.

Figur 1.1.

Veje til videnudveksling mellem universiteter og erhvervsliv

Videnbroer

Uddannelse og efteruddannelse

Forsknings- og innovationsprojekter

Universitet

Teknologioverførsel og iværksætteri

Forskningsbaseret videnservice

Kilde: IRIS Group

Erhvervsliv

Pilene i figuren illustrerer, at der er forskelle med hensyn til, hvor idéer og initiativer til viden-

udveksling typisk kommer fra;

• Forsknings- og innovationsprojekter er en overskrift for aktiviteter, hvor både for-

skere og virksomheder bidrager med viden og ressourcer til fælles projekter. Her er målet

sammen at frembringe resultater, der både kan anvendes i forskningen og i virksomhederne.

Forsknings- og innovationsprojekter kan vedrøre alt fra fælles forsøgsaktiviteter til langvarige

samarbejdsprojekter om at udvikle fx helt nye teknologier. De finansieres ofte af statslige

programmer eller EU-programmer.

• Teknologioverførsel og iværksætteri vedrører universiteters, forskeres og studerendes

indsats for at kommercialisere forskningsresultater (blandt andet gennem salg af patenter,

licensaftaler og etablering af nye virksomheder). Succesfuld nyttiggørelse af viden inden for

denne videnbro kan ikke ske uden samarbejde med erhvervslivet, men pilen i figuren illu-

strerer, at idéerne skabes og ofte også modnes på universiteterne.

• Forskningsbaseret videnservice vedrører services og rådgivningsydelser, som univer-

siteterne udbyder med afsæt i konkrete virksomhedsudfordringer. Her indgår kendt, forsk-

ningsbaseret viden i en løsning, der designes med afsæt i et konkret behov i en eller flere

virksomheder

. Det kan fx være i form af tests, studenterprojekter, rådgivning fra forskere,

etc.

Eller hos en myndighed – i givet fald tales der om forskningsbaseret myndighedsbetjening.

Styrelsen for Forskning og Innovation

UFU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 168: Spm. om ministeren vil fremsende relevante evalueringer af Globaliseringspuljen 2007-12, til Uddannelses- og forskningsministeren

Vidensamarbejde under lup

1.1.3

Videnudvekslingen er stigende

Det samlede billede er, at der er sket en betydelig stigning i videnudvekslingen de seneste 10-15

år. Men bag det samlede billede gemmer der sig betydelige forskelle på tværs af de tre videnbro-

er og på tværs af universiteter;

•

Der har de seneste syv-otte år været en stor vækst i omfanget af

forsknings- og innovations-

projekter,

der gennemføres i samarbejde mellem universiteter og virksomheder. Inden for

denne videnbro ligger Danmark samtidig over OECD-gennemsnittet.

•

Inden for

teknologioverførsel og iværksætteri

er der siden indførelsen af forskerpatentloven

i 2000 sket en betydelig stigning i universiteternes aktiviteter og resultater. Men udviklin-

gen har ikke været stærk siden midten af 00´erne, og Danmark klarer sig samlet set beske-

dent i forhold til de lande, det er muligt at sammenligne med.

•

De tilgængelige indikatorer peger på, at samspillet om

forskningsbaseret videnservice

stagnerende i Danmark.

Disse hovedresultater er kort uddybet i det følgende.

Videnbro 1: Forsknings- og innovationsprojekter

Figur 1.2 viser udviklingen i antallet af innovative virksomheder, der gennemfører forsknings-

og innovationsprojekter sammen med danske universiteter.

Figur 1.2.

Andel innovative virksomheder med innovationssamarbejde med universiteter og højere læreanstalter i

perioden 2005-2012

Pct.

2005-2007*

2007-2009

2009-2011

2010-2012**

0-249 årsværk

250(+) årsværk

I alt

Kilde: IRIS Group pba. Danmarks Statistik: ”Forskning, udvikling og innovation i erhvervslivet” – 2007-2012. Note: *2005-2007 inkluderer

også samarbejde med ”andre offentlige forskningsinstitutioner”, herunder sektorforskningsinstitutter; **2010-2012 er foreløbige tal.

Virksomhederne spørges i de årlige opgørelser til samarbejdet i de seneste tre år. Det forklarer overlappet i de to sidste perioder i figuren.

Figuren viser, at der er sket en betydelig stigning i andelen af samarbejdende virksomheder.

Det gælder både for små og mellemstore virksomheder (SMV´er) og for store virksomheder.

For erhvervslivet under ét samarbejdede knapt syv procent af de innovative virksomheder med

universiteter og højere læreanstalter i perioden 2005-2007. I perioden 2010-2012 var andelen

steget til ca. ni procent.

Styrelsen for Forskning og Innovation

UFU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 168: Spm. om ministeren vil fremsende relevante evalueringer af Globaliseringspuljen 2007-12, til Uddannelses- og forskningsministeren

Vidensamarbejde under lup

Den internationale sammenligning i evalueringen viser, at Danmark ligger over lande som Tysk-

land, Norge og Holland på denne indikator. Men Danmark ligger dog betydeligt efter Finland og

Belgien.

Billedet af en høj aktivitet i dag underbygges også af, at universiteterne i 2013 indgik cirka

2.200 forskningsaftaler med private virksomheder.

Især Aalborg Universitet og Danmarks Tekniske Universitet indgår i et stort antal forsk-

nings- og innovationsprojekter med virksomheder. Men forsknings- og innovationssamarbejde

er i høj grad udbredt på alle universiteter og inden for alle større forskningsområder (teknik,

naturvidenskab, sundhed, humaniora, samfundsvidenskab og jordbrug).

Videnbro 2: Teknologioverførsel og iværksætteri

Figur 1.3 viser udviklingen i omfanget af teknologioverførsler mellem universiteter og erhvervs-

liv siden 2000. Den øverste kurve viser antallet af licens-, salgs- og optionsaftaler, der indgås

med virksomheder. Den nederste kurve viser antallet af spin out virksomheder, der etableres

med afsæt i patentererede opfindelser på universiteterne.

Figur 1.3.

Antal teknologioverførsler fra danske universiteter i perioden 2000-2013

Antal

120

100

2000

2001

2002

2003

2004

2005

2006

2007

2008

2009

2010

2011

2012

2013

Antal spin out virksomheder

Antal licens-, salgs- og

optionsaftaler (inkl. software)

Kilde: Styrelsen for Forskning og Innovation (2014): Kommercialisering af forskningsresultater 2000-2013

Figuren viser, at de første seks år efter indførelsen af forskerpatentloven (2000) var karakterise-

ret ved en stor stigning i kommercialiseringsaktiviteten. Både antallet af licens-, salgs- og opti-

onsaftaler samt antallet af spin outs nåede et midlertidigt toppunkt i 2006. Herefter skete der et

fald frem mod 2009, hvorefter aktiviteten igen er steget (om end i mindre takt end tidligere).

Der findes ikke sammenlignelig statistik for mere end et par håndfulde lande. Men billedet

er, at Danmarks resultater er beskedne i international sammenhæng, og at Danmark ligger

langt efter lande som Storbritannien, Irland og Schweiz. Det gælder specielt inden for etablering

af spin out virksomheder, selv om flere danske universiteter forventer en betydelig stigning på

netop dette område i 2014.

En del af forklaringen er formentlig, at det tager tid at opbygge et effektivt system og en

stærk kommercialiseringskultur på universiteter. Fx er Storbritannien startet betydeligt tidligere

end Danmark på at etablere teknologioverførselsenheder på universiteterne. Det ændrer dog

ikke på, at det er et vigtigt opmærksomhedspunkt at styrke indsatsen for teknologioverførsel og

kommercialisering af forskning på universiteterne.

Styrelsen for Forskning og Innovation

UFU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 168: Spm. om ministeren vil fremsende relevante evalueringer af Globaliseringspuljen 2007-12, til Uddannelses- og forskningsministeren

Vidensamarbejde under lup

På dette område er der også markante forskelle på danske universiteter. Aalborg Universitet har

samlet mere end fem gange så mange teknologioverførsler i forhold til de fleste andre universi-

teter, når der tages højde for forskelle i forskningsbudgettet. Også Syddansk Universitet har en

relativt høj aktivitet på dette område.

Der foreligger desværre ikke data for værdiskabelsen i disse aktiviteter, fx hvor mange jobs

der er skabt i de virksomheder, der spindes ud af universiteterne.

Videnbro 3: Forskningsbaseret videnservice

Forskningsbaseret videnservice er især et vigtigt område, hvis universiteternes forskning skal

komme en bredere vifte af SMV’er til gode. Samtidig kan forskningsbaseret videnservice være et

overkommeligt første skridt for mange virksomheder. Studenterprojekter kan være en vej til at

ansætte højtuddannede kandidater. Og brug af forskere til mindre, afgrænsede opgaver kan bane

vej for deltagelse i længerevarende forsknings- og innovationsprojekter.

Det skal understreges, at de godkendte teknologiske serviceinstitutter (GTS-institutterne) og

andre typer af uddannelsesinstitutioner også er vigtige vidensaktører, der udbyder rådgivning

og relevant uddannelse målrettet SMV’er.

Universiteternes rolle inden for forskningsbaseret videnservice er at eksperimentere med

at anvende forskningsbaseret viden til at løse konkrete udfordringer blandt virksomheder og

myndigheder.

Boks 1.1. Definition af forskningsbaseret videnservice

Forskningsbaseret videnservice er skræddersyet anvendelse af eksisterende viden på uni-

versiteterne til at løse specifikke problemer og udfordringer på nye

anvendelsesområder.

Forskningsbaseret videnservice tager afsæt i virksomheders eller offentlige myndigheders

konkrete behov og er baseret på tæt dialog mellem universitet og bruger. Det er således

ikke et primært mål at bidrage til nye forskningsmæssige erkendelser, der kan publiceres i

tidsskrifter mv. Men resultaterne kan fx anvendes som cases i undervisningen og bruges af

forskerne som referencer inden for erhvervssamarbejde. Samtidig kan studerende indgå i

forskningsbaseret videnservice og på denne måde få styrket deres kompetencer og indsigt

i erhvervsforhold. Aktiviteterne kan også bidrage til metoder, dokumentation og erken

delser, der fx kan anvendes til at udvikle egentlige konsulentydelser, der fx kan udbydes i

GTS-systemet.

Videnservice kan bl.a. tage form af rådgivningsydelser, rekvireret forskning eller

studenterprojekter.

Kilde: IRIS Group

Forskningsbaseret videnservice kan omfatte flere forskellige typer af ydelser, fx;

• Studenterprojekter, hvor studerende løser konkrete opgaver for virksomhederne.

•

Rådgivning og analyse udført af forskere for virksomheder eller myndigheder.

•

Brug af universiteternes udstyr til test og forsøg.

• Forskningsbaseret myndighedsbetjening (den tidligere sektorforskning), fx inden for

miljøområdet og fødevareområdet.

Styrelsen for Forskning og Innovation

UFU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 168: Spm. om ministeren vil fremsende relevante evalueringer af Globaliseringspuljen 2007-12, til Uddannelses- og forskningsministeren

Vidensamarbejde under lup

Der er desværre ikke helt så dækkende statistik på dette område som inden for de to første

videnbroer. Men de tilgængelige indikatorer peger som nævnt på, at der ikke er sket en stigning

i videnudvekslingen inden for forskningsbaseret videnservice i de senere år (se kapitel 4).

Evalueringen viser dog, at der er iværksat en række mindre, men interessante projekter og

programmer på flere af universiteterne. De viser, at det er muligt at udbyde forskningsbaseret

videnservice med stor relevans for SMV´er.

1.1.4

Universiteternes mål og strategier

Evalueringen tegner et positivt billede af universiteternes ledelsesmæssige indsats og fokus på

videnudveksling.

Videnudveksling står markant højere på universiteternes dagsorden i dag end for blot få

år tilbage. Danske universiteters strategier og indsats på området er generelt kendetegnet ved

klare mål, topledelsesfokus samt kompetente stabs- og støttefunktioner.

Evalueringen viser, at der ligger flere typer af drivkræfter bag universiteternes stigende

engagement i erhvervssamarbejde og teknologioverførsel. For det første ses videnudveksling og

erhvervssamarbejde i stigende grad som sammenhængende med universiteternes forskning.

Videnudveksling er vigtigt i forhold til at afprøve ny forskning i praksis, og virksomheder er et

vigtigt genstandsfelt for en stor del af forskningen i Danmark.

Men evalueringen viser også, at universiteterne drives af et motiv for at omsætte viden til

værdi for samfundet. Der er i universiteternes ledelse en erkendelse af, at universiteterne har

et vigtigt ansvar for at bidrage til at løse store samfundsudfordringer inden for klima, miljø,

sundhed, transport, osv. Derfor engagerer de sig i forskellige typer af samarbejdsprojekter med

virksomheder og offentlige myndigheder.

Hertil kommer, at specielt de vestdanske

universiteter har et betydeligt engagement i den

regionale vækstdagsorden. Som nogle af de største videnproducenter i deres regioner er fx

Aalborg Universitet og Syddansk Universitet opmærksomme på deres rolle i at løfte regionernes

innovationskapacitet. Der er et tæt samarbejde om de regionale erhvervsudviklingsstrategier i

regi af de regionale vækstfora, og her deltager universiteterne på topledelsesniveau.

Universiteterne har også sat sig konkrete mål for videnudveksling. Men målene varierer fra

universitet til universitet, lige som nogle universiteter har mere ambitiøse mål end andre (se

kapitel 5).

Der er størst fokus i universiteternes overordnede mål på videnbroen forsknings- og innova-

tionsprojekter. Disse mål handler blandt andet om at øge den eksterne finansiering af forskning

samt om at indgå samarbejdsprojekter med flere virksomheder.

Nogle universiteter har også eksplicitte mål for teknologioverførsel og iværksætteri. Til

gengæld er der kun få universiteter, der har eksplicitte mål, der også favner aktiviteter inden for

videnbroen forskningsbaseret videnservice.

Ressourcerne

Der er i alt ansat ca. 250 medarbejdere i universiteternes centrale støttefunktioner inden for

videnudveksling. Enhederne arbejder med patentering, teknologioverførsel, indgåelse af forsk-

ningsaftaler med virksomheder, matchmaking mellem forskere og virksomheder, fremme af

iværksætteri blandt studerende og forskere, fundraising mv. De fungerer også som støtte og

vejledere for forskere, der engagerer sig i videnudvekslingsaktiviteter. Støttefunktionerne har

bidraget til at professionalisere universiteternes videnudveksling. Og de er afgørende for, at ind-

satsen inden for fx forskningssamarbejde og teknologioverførsel har kunnet øges.

Styrelsen for Forskning og Innovation

UFU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 168: Spm. om ministeren vil fremsende relevante evalueringer af Globaliseringspuljen 2007-12, til Uddannelses- og forskningsministeren

Vidensamarbejde under lup

Fælles for alle universiteter er også, at de i støttefunktionerne har etableret indgange for virk-

somheder, der ønsker samarbejde med universiteterne. Lige som der er etableret overskuelige

hjemmesider med information om mulige samarbejdsformer, aktuelle projekter, kontaktper-

soner, mv.

Der er i de seneste år samlet set sket en betydelig stigning i bemandingen af de centrale

støttefunktioner. Det vidner om en øget prioritering af området og kan forhåbentlig skabe

grundlag for en fortsat stigning i videnudvekslingen. Men det stigende antal forskningsaftaler

med private virksomheder og arbejdet med at hjemtage eksterne forskningsmidler betyder dog

også et stigende ressourcepres på enhederne.

Incitamenter, ledelsesværktøjer og mobilitet

Universiteterne arbejder i varierende omfang med incitamenter til at stimulere forskernes enga-

gement i vidensamarbejde og teknologioverførsel. De nuværende ledelsesværktøjer omfatter fx

lønbonus for erhvervssamarbejde, individuelle medarbejdermål for videnudveksling, muligheder

for deltidsorlov ved opstart af nye virksomheder, bredere kriterier for avancementer (fx at viden-

udveksling indgår som element ved besættelse af professorater), såkaldte erhvervsprofessorater,

mv.

Det må dog også konstateres, at de fleste af disse virkemidler har begrænset udbredelse på

flere universiteter. Det er vigtigt, at topledelser og institutledelser i højere grad arbejder på at

gøre det attraktivt og karrierefremmende at engagere sig i alle former for videnudveksling.

Samlokalisering og strategiske partnerskaber

Evalueringen viser, at også indholdet af relationerne mellem videninstitutioner, virksomheder

og myndigheder er under udvikling.

Specielt Aalborg Universitet, Aarhus Universitet, Danmarks Tekniske Universitet og Kø-

benhavns Universitet lægger stor vægt på, at virksomheder og forskere kan lokalisere sig tæt på

hinanden. Selv i den digitale tidsalder betyder fysisk nærhed meget for opbygningen af gode og

tillidsfulde relationer mellem forskere og virksomheder.

Virksomheder, universiteter, andre videregående uddannelsesinstitutioner og GTS-insti-

tutter er i samarbejde med lokale myndigheder begyndt at tænke i sammenhængende klynge-

områder, der giver optimale vilkår for videndeling og samarbejde. Fx er der i Aarhus etableret

sådanne klynger inden for energi, it og fødevarer, mens Copenhagen

Science City

satser på et

sammenhængende miljø inden for life science.

Også i evalueringens udenlandske cases er der flere eksempler på dette. Specielt Maastricht

Universitet skiller sig ud ved en fysisk planlægning i fire forskellige campusområder, hvor både

etablerede virksomheder og iværksættere er lokaliseret tæt på forskningen. Og hvor der er

etableret en lang række faciliteter, der skaber optimale rammer for samarbejde – lige fra fælles

forskningsfaciliteter, over prototypefaciliteter, til inkubationsmijøer. Også service- og rådgiv-

ningsvirksomheder er lokaliseret i miljøerne og bidrager til et sammenhængende økosystem (se

kapitel 8).

Et andet aspekt er, at universiteterne også indgår i længerevarende, strategiske partner-

skaber med virksomheder. Det kan være langvarige samarbejdsaftaler, der omfatter en vifte

af aktiviteter – fra forskningsprojekter og fælles forsøg, over studenterprojekter, til aftaler om

gæsteforelæsninger mv.

Styrelsen for Forskning og Innovation

UFU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 168: Spm. om ministeren vil fremsende relevante evalueringer af Globaliseringspuljen 2007-12, til Uddannelses- og forskningsministeren

Vidensamarbejde under lup

Evalueringen viser generelt, at universiteter ikke længere er isolerede enheder, der koncentrerer

sig om egne kerneaktiviteter. De åbner sig mod det omgivende samfund og tænker campusud-

viklingen som en del af denne proces.

1.1.5

Perspektiver og barrierer

Evalueringen konkluderer, at væksten i videnudvekslingen er klart stærkest inden for områder,

der ligger tæt op af forskernes kerneaktiviteter. En væsentlig pointe er, at finansiering af forsk-

ning i stigende omfang hænger sammen med videnudveksling. Der stilles i stigende grad krav

om virksomhedsdeltagelse eller referencer inden for videnudveksling, når forskere søger om

forskningsmidler nationalt eller fra EU. Universiteter og forskere har på den måde fået et langt

stærkere incitament til at engagere sig i

forsknings- og innovationsprojekter

med virksomheds-

deltagelse.

Derimod er incitamenterne langt mindre til at deltage i andre former for videnudveksling.

Det tager i langt højere grad tid fra forskernes kerneaktiviteter, når de skal engagere sig i fx

skabelse af nye virksomheder og forskningsbaseret videnservice.

Det er en udfordring, fordi det skaber en skævhed, hvor det primært er de større virksom-

heder i dansk økonomi, der har fået gavn af den stigende videnudveksling. Hvor tre ud af ti

forskere i en ny undersøgelse angiver, at de ofte beskæftiger sig med forsknings- og innovati-

onsprojekter med virksomhedsdeltagelse, er det mindre end en tiendedel, der angiver, at de ofte

beskæftiger sig med de former for videnudveksling, der typisk appellerer til mindre virksomhe-

der (se kapitel 4).

Det skal understreges, at en del af de mindre virksomheder samarbejder med andre typer af

videninstitutioner, fx GTS-institutter. Ikke desto mindre peger evalueringen på, at også mange

mindre virksomheder har gavn af universitetssamarbejde.

Samtidig findes der på danske – og ikke mindst udenlandske – universiteter en række

eksempler på aktiviteter, der kan øge videnudvekslingen med en bredere kreds af virksomheder.

Eksempler er;

• Programmer hvor tværfaglige grupper af studerende – i samarbejde med forskere – udvikler

nye services for SMV’er gennem konkrete projekter (se fx case om Service Science Factory på

Maastricht Universitet i kapitel 8).

• Enheder på universiteterne, der foretager opsøgende arbejde blandt SMV’er, og identificerer

udfordringer, som forskere kan bidrage til at løse. De udbyder samtidig en vifte af videnud-

vekslingsaktiviteter – fra idégenerering, over workshops, til problemløsning i virksomheder-

ne (se fx case om Tek

Innovation

på Syddansk Universitet i kapitel 6).

•

Samarbejdsaftaler med GTS-institutter om at udvikle fælles ydelser og samarbejde om opsø-

gende arbejde i forhold til SMV’er (se fx case om Københavns

Universitets samarbejde med

GTS-nettet

i kapitel 6).

• Dedikerede indsatser inden for etablering af nye, forskningsbaserede virksomheder. Det vil

sige, at der inden for konkrete områder afsættes ressourcer til scouting og opbygning af net-

værk til virksomheder og erhvervspersoner, der kan bidrage til at modne forskningsprojekter

og fungere som mentorer for iværksættere (se fx case om Copenhagen

Spin Outs

i kapitel 6).

• Organiserede matchmaking events, hvor grupper af specielt inviterede forskere inviteres til

at drøfte løsninger på konkrete virksomhedsidéer sammen med virksomhederne, og hvor

målet er at etablere samarbejdsprojekter herom (se fx case om AIMday på Uppsala Universitet

i kapitel 8).

Styrelsen for Forskning og Innovation

UFU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 168: Spm. om ministeren vil fremsende relevante evalueringer af Globaliseringspuljen 2007-12, til Uddannelses- og forskningsministeren

Vidensamarbejde under lup

Denne form for initiativer er i sin tidlige opstart på danske universiteter, og der er et stort poten-

tiale for at udvikle nye veje til videnudveksling.

Evalueringen konkluderer, at der eksisterer mange større og mindre barrierer for yderligere

at øge videnudvekslingen. En række af disse barrierer er blevet nedbragt i de senere år. Men der

eksisterer fortsat en del barrierer for videnudveksling, fx;

•

At forskerne overvejende belønnes og meriteres på baggrund af deres videnskabelige

produktion.

• At der er stor kamp om forskernes tid, og at de mest attraktive samarbejdspartnere ofte

er de bedste forskere, der i forvejen bruger mere end fuld tid på forskning og uddannelse.

• At der er en udpræget ”lønmodtagerkultur” på universiteterne, hvilket holder forskere

tilbage fra at starte nye virksomheder.

• At de nuværende muligheder for at finansiere forsknings- og innovationsaktiviteter ikke

i tilstrækkelig grad er orienteret mod at finansiere projekter, der har til formål at modne

idéer og opfindelser samt fx at teste mulige anvendelser af nye teknologier.

• At både veje ind i universitetsverdenen og eksisterende finansieringsmuligheder for

videnudveksling opleves som uoverskuelige blandt mange aktører.

1.2.

Anbefalinger

Det er vores overordnede konklusion, at Danmark har et godt fundament for fortsat at styrke

videnudvekslingen mellem universiteter og erhvervsliv;

• De overordnede love og regler på området er velfungerende.

• Der er et stort ledelsesmæssigt engagement på universiteterne og

en vilje til at skabe endnu bedre resultater på området.

• Der er opbygget kompetente stabsfunktioner på alle universiteter.

• Langt de fleste forskere har erfaringer med videnudveksling

– og de oplever flere fordele end ulemper ved videnudveksling (se kapitel 5).

Der kan ikke peges på to-tre centrale initiativer, der markant

kan løfte videnudvekslingen i

Danmark. Efter evaluators vurdering kræver et markant løft derimod en række justeringer i både

universiteternes indsats og i den nationale indsats for at understøtte vidensamarbejde og tekno-

logioverførsel. Dette er udgangspunktet for vores anbefalinger.

Det er her vigtigt at understrege, at universiteterne er meget forskellige og har forskellige

forudsætninger for vidensamarbejde. Opgaven har ikke været at udarbejde anbefalinger mål-

rettet de enkelte universiteter, og det skal således understreges, at flere af de universitetsrettede

anbefalinger utvivlsomt er mere relevante for nogle universiteter end for andre.

Vi har delt anbefalingerne op i seks overskrifter;

• Den nationale styring af universiteterne.

•

Styring og ledelsesværktøjer på universiteterne.

•

Forsknings- og innovationsprojekter.

•

Teknologioverførsel og iværksætteri.

•

Forskningsbaseret videnservice.

•

Tværgående anbefalinger.

Herudover skal det understreges, at den måske vigtigste forudsætning for et markant løft i

videnudvekslingen er at arbejde med SMV’ers innovationskapacitet og evne til at efterspørge

viden. Den opgave skal blandt andet løftes i erhvervsfremmesystemet. Det ligger uden for denne

evaluerings rammer at adressere denne udfordring nærmere.

Styrelsen for Forskning og Innovation

UFU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 168: Spm. om ministeren vil fremsende relevante evalueringer af Globaliseringspuljen 2007-12, til Uddannelses- og forskningsministeren

Vidensamarbejde under lup

1.2.1

Den nationale styring af universiteterne

Danmark står i en anden situation end for 15-20 år siden, hvor der begyndte at komme fokus på

universiteternes engagement i det omgivende samfund. Dengang var der brug for ny lovgivning,

for nye virkemidler og for politisk at iscenesætte, at universiteterne tog et større samfundsan-

svar.

Det er ikke tilfældet i dag, hvor alle universiteter har stor fokus på videnudveksling, og hvor

de fleste universiteter har ambitiøse strategier på området.

Men der er brug for, at regering og folketing fortsat signalerer, at videnudveksling har høj

politisk prioritet. I de lande, vi har kigget på i denne evaluering, indgår aktiviteter/resultater

inden for videnudveksling som kriterium i udmøntningen af basismidler til universiteterne.

Enten som et af flere kriterier i udmøntningen af de samlede basismidler til forskning eller som

en selvstændig finansieringsstreng til erhvervssamarbejde på universiteterne.

Det er en logisk følge af den danske universitetslov, at universiteternes basismidler også

benyttes til at opbygge kapacitet inden for videnudveksling, som ifølge loven er et af universi-

teternes formål. I det lys er det ikke logisk, at Danmark i modsætning til andre lande ikke har

resultater inden for videnudveksling som en af de parametre, der har betydning for udmøntning

af midler til universiteterne.

Det sender også et forkert signal, at ”øget

innovationskapacitet” i perioden 2015-2017

ikke

længere indgår som et selvstændigt, pligtigt mål i de udviklingskontrakter, som staten indgår

med de videregående uddannelsesinstitutioner. Fraværet af et overordnet, pligtigt mål for

innovation eller videnudveksling kan på sigt have negative implikationer for institutionernes

strategiske prioritering og ambitioner på området.

Endelig bør der arbejdes med at udvikle bedre parametre til måling af videnudveksling på

både universiteter og andre videregående uddannelsesinstitutioner. Fokus i fx den nuværende

kommercialiseringsstatistik samt i universiteternes egne mål er alene på aktivitetsindikatorer –

fx antal salg af patenter, licensaftaler, antal spin outs og antal forskningsaftaler.

Der er også brug for kvalitetsindikatorer, der måler/vurderer aktiviteternes effekter på sam-

fundet. Eksempler kunne være 1) antal ansatte og rejst venturekapital i spin out virksomheder

samt 2) virksomhedernes egen vurdering af samarbejdets effekter på fx kompetencer, innovati-

on, mv.

Det anbefales derfor;

•

At der i kommende aftaler om kriterier for fordeling af basismidler til forskning på universi-

teterne aftales en ny fordelingsmodel, der også baseres på indikatorer for videnudveksling.

•

At universiteter og andre videregående uddannelsesinstitutioner selv opstiller ambitiøse mål

for videnudveksling (som egne, prioriterede mål) i udviklingskontrakterne fra 2015, og at

videnudveksling genindføres i udviklingskontrakterne som pligtigt mål fra 2018.

•

At Uddannelses- og Forskningsministeriet samarbejder med de videregående uddannelses-

institutioner om at opstille indikatorer, der kan bidrage til at belyse den samfundsøkono-

miske effekt af videnudvekslingen. Samtidig bør der arbejdes med at brede den nuværende

kommercialiseringsstatistik ud, så den favner indikatorer inden for alle videnbroer.

Øget innovationskapacitet var pligtigt mål i perioden 2012-2014

Styrelsen for Forskning og Innovation

UFU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 168: Spm. om ministeren vil fremsende relevante evalueringer af Globaliseringspuljen 2007-12, til Uddannelses- og forskningsministeren

Vidensamarbejde under lup

1.2.2

Styrings- og ledelsesværktøjer på universiteterne

Manglende meritering og anerkendelse for erhvervssamarbejde samt beskeden mobilitet mellem

universiteter og virksomheder er den største udfordring på institut-, forskergruppe- og forsker-

niveau. Således viser evalueringen, at manglende belønning og anerkendelse fra ledelsens side

opfattes som den største barriere for videnudveksling blandt danske forskere.

Samtidig er udfordringerne på dette område en af hovedårsagerne til, at fremgangen i

videnudvekslingen er skævt fordelt på videnbroer. Den manglende meritering og anerkendelse

betyder, at en del forskere ikke prioriterer teknologioverførsel, iværksætteraktiviteter og forsk-

ningsbaseret videnservice, fordi det er tidskrævende og ikke fremmer forskerkarrieren.

Det er vigtigt at tænke videnudveksling ind i alle de værktøjer, som universiteterne bruger

til at motivere deres forskere. En væsentlig pointe er dog, at der ikke findes en ”one-size-fits-all”

løsning. Der er snarere brug for, at de enkelte institutledere mv. prioriterer området og klædes

på med værktøjer, som kan anvendes efter relevans.

Universiteterne og andre videregående uddannelsesinstitutioner kan også i højere grad arbej-

de med interne økonomiske incitamenter til videnudveksling. Et eksempel kan være, at institut-

ter kan søge og opnå ekstra midler til forskning (fra en central pulje administreret af ledelsen) i

forbindelse med, at medarbejdere afsætter større mængder af tid til videnudveksling (fx i forbin-

delse med opstart af nye virksomheder).

Det anbefales derfor;

• At der på alle relevante institutter mv. udpeges en ansvarlig person for videnudveksling (ty-

pisk institutdirektør eller vicedirektør), og at denne person får ansvar for at udvikle en del-

politik for meritering, anerkendelse af videnudveksling og mobilitet. Samtidig bør der på de

enkelte institutter opstilles mål for videnudveksling samt nulpunktsmålinger på området.

• At universiteter og andre videregående uddannelsesinstitutioner opstiller (eller reformu-

lerer) generelle retningslinjer for blandt andet forfremmelser, rekruttering, muligheder for

orlov/deltidsorlov ved opstart af nye virksomheder, MUS-samtaler, resultatløn, mv. Og at

disse retningslinjer forholder sig specifikt til videnudveksling.

• At universiteternes ledelser i højere grad tilskynder til etablering af delestillinger. Det vil

sige stillinger, hvor personer både er ansat på universitetet og i en virksomhed.

• At der på institutter, hvor det er relevant, etableres muligheder for parallelle karriereforløb,

hvor avancementer primært knyttes til resultater inden for videnudveksling.

• At der nedsættes et udvalg på nationalt niveau, der skal se på, hvordan der kan arbejdes for

at etablere flere delte stillinger mellem videregående uddannelsesinstitutioner og virksom-

heder. Udvalget skal herunder vurdere behovet for at udarbejde en vejledning vedr. håndte-

ring af IPR-forhold, indplacering i den videnskabelige stillingsstruktur, mv.

• At der udarbejdes et fælles, nationalt inspirationskatalog over relevante ledelsesværktøjer

(på både institutionsniveau og på institutniveau).

1.2.3

Forsknings- og innovationsprojekter

Der igangsættes hvert år mange forsknings- og innovationsprojekter i Danmark, der gennemfø-

res i samarbejde mellem videninstitutioner og virksomheder. De centrale enheder på universi-

teterne indgår mere end 2.200 aftaler årligt på vegne af forskerne. Hertil kommer en lang række

projekter, der ikke kræver inddragelse af jurister i de centrale enheder.

Styrelsen for Forskning og Innovation

UFU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 168: Spm. om ministeren vil fremsende relevante evalueringer af Globaliseringspuljen 2007-12, til Uddannelses- og forskningsministeren

Vidensamarbejde under lup

Med andre ord er hovedudfordringen i dag ikke at løfte mængden af aftaler, men 1) at styrke det

samfundsøkonomiske afkast af projekterne, og 2) at tænke i løsninger, der gør det lettere at del-

tage for virksomheder og andre uddannelsesinstitutioner (fx professionshøjskoler og erhvervs-

akademier), der normalt ikke deltager i samarbejdsprojekter og ikke er en del af forskernes

nuværende netværk.

Når det gælder større samarbejdsprojekter som fx strategiske forskningsprojekter og høj-

teknologiske platforme (som i dag er samlet under Danmarks Innovationsfond), er hovedudfor-

dringen ifølge både universiteter og erhvervsorganisationer, at der mangler midler og mulighe-

der til at forfølge konkrete idéer og kommercielle muligheder, der opstår i projekterne.

Det er ikke indtænkt i samarbejde og finansiering af sådanne projekter, at der også kan

være behov for at udvide og fortsætte samarbejdet, hvis der viser sig betydelige kommercielle

perspektiver undervejs eller ved projekternes afslutning.

Et kritikpunkt fra blandt andet erhvervsorganisationerne er endvidere, at mange projek-

tidéer udvikles og modnes på universiteterne, mens virksomheder først inddrages tæt på ansøg-

ningsfasen. Der er behov for, at universiteter, virksomheder og myndigheder etablerer netværk,

der har til opgave at udvikle fælles idéer til nye projekter. Frem for at idéerne skabes og modnes

hos den ene part.

Det anbefales derfor;

• At der i Innovationsfonden afsættes midler til, at SMV’er hurtigt og fleksibelt kan opnå

finansiering til målrettede forsknings- og innovationsprojekter, der har til formål at kom-

mercialisere og markedsmæssigt modne resultater fra fx strategiske forskningsprojekter.

Midlerne skal kunne anvendes til at frikøbe forskere til projekterne.

•

At der i forbindelse med ansøgninger til blandt andet strategiske forskningsprojekter op-

stilles krav om, at ansøgninger indeholder 1) en kort redegørelse for de anvendelsesmæssige

perspektiver og ambitioner, 2) en kortfattet strategi for realisering af kommercielle mulighe-

der i projektets resultater og 3) en kort redegørelse for, hvordan og hvornår projektets parter

er inddraget i tilblivelsen af ansøgningen. For større projekter kan det endvidere overvejes at

gennemføre et interview med alle parter i konsortiet for at teste engagement og fælles forstå-

else af det samarbejde, der skal foregå i projektet.

• At universiteterne – fx med inspiration fra udlandet (se case AIMday

under Uppsala Uni-

versitet i kapitel 8) – udvikler matchmaking events, hvor virksomheder kan fremlægge

konkrete udfordringer, og hvor der inviteres grupper af relevante forskere, der på forhånd er

udvalgt på baggrund af deres interesse og deres forsknings relevans for virksomhederne.

• At Innovationsfonden gennemfører en analyse/evaluering af de nuværende innovations-

finansieringsprogrammers sammenhæng og relevans i forhold til specielt SMV’ers behov

for vidensamarbejde. Det bør især overvejes, om Danmark – med inspiration fra andre

lande (se kapitel 8) – skal udvikle bedre vilkår for at finansiere samarbejdsprojekter, der

omfangsmæssigt ligger mellem den tidligere videnkuponordning på den ene side og inno-

vationskonsortier og højteknologiske projekter på den anden side. I den sammenhæng bør

det overvejes, om universiteterne i højere grad kan gøre brug af fx post docs som ressource i

samarbejdsprojekter (frem for ph.d-studerende).

Herudover er det af stor betydning, at Innovationsfonden fortsat arbejder med at styrke kom-

munikationen til virksomheder og forskere vedrørende muligheder for at finansiere samarbejds-

projekter. Evalueringen viser, at mange aktører – trods statslige initiativer som Vækstguiden

– mangler indsigt og overblik.

Styrelsen for Forskning og Innovation

UFU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 168: Spm. om ministeren vil fremsende relevante evalueringer af Globaliseringspuljen 2007-12, til Uddannelses- og forskningsministeren

Vidensamarbejde under lup

1.2.4

Teknologioverførsel og iværksætteri

Det er ambitionen på de fleste universiteter at skabe et markant løft i resultaterne inden for tek-

nologioverførsel, herunder i etableringen af nye, forskningsbaserede virksomheder.

Evalueringen viser gennem konkrete eksempler fra ind- og udland, at det er

muligt at skabe

et markant løft på området. Det kræver midler til at modne opfindelser (proof of concept),

dedikerede ressourcer i teknologioverførselsenhederne, samt at enhederne opbygger netværk til

investorer og erhvervspersoner, der fx kan indgå som mentorer i projekterne.

En udfordring er ifølge flere universiteter, at teknologioverførselskontorerne er lidt pressede

på ressourcer. Samlet set er bemandingen ganske vist øget i de senere år. Men enhederne skal

varetage en stigende portefølje af patenter, licensaftaler og spin outs. Hertil kommer, at flere en-

heder også skal håndtere et stigende antal forskningsaftaler med private virksomheder, hvilket

også er ressourcekrævende.

Det er også vigtigt, at universiteterne forholder sig til spørgsmålet om, hvorvidt visse af

teknologioverførselsaktiviteterne skal lægges ud i særskilte, universitetsejede selskaber (hvilket

universiteterne har hjemmel til). Enkelte danske universiteter har valgt at lægge modningen

af nye, forskningsbaserede virksomheder ud i sådanne selskaber. De udenlandske caseinstitu-

tioner i evalueringen har også valgt denne model – blandt andet fordi det giver større friheds-

grader i forhold til rekruttering af medarbejdere, rådgivning af iværksætterne og tiltrækning af

investorer.

Endelig ophørte den nationale proof of concept pulje i 2013. Flere universiteter har etableret

egne puljer, men de er samlet betydeligt mindre end den tidligere nationale pulje. De udenland-

ske cases i evalueringen understøtter billedet af, at adgang til risikovillig kapital til projektmod-

ning i den tidlige fase er helt afgørende for at få succes inden for teknologioverførsel.

Det anbefales derfor;

• At der afsættes midler til en 1-1 ordning, hvor Danmarks Innovationsfond medfinansierer

lokale proof of concept puljer på universiteterne med det samme beløb, som universiteterne

selv afsætter.

•

At universiteterne i højere grad bruger iværksættere som ressource til at modne og kommer-

cialisere egne opfindelser. En mulighed er at hente inspiration fra ETH Zürich (se kapitel

8), hvor studerende og nye kandidater kan modtage et legat (inden for innovation og iværk-

sætteri), og hvor opgaven består i at starte en virksomhed, der skal modne opfindelser med

henblik på kommercialisering.

•

At universiteterne sætter ambitiøse mål for kommercialisering af forskning og i den forbin-

delse afsætter de nødvendige ressourcer i teknologioverførselsenhederne.

•

At de regionale vækstfora inden for særlige regionale styrkeområder iværksætter ambitiøse

kommercialiseringsprogrammer i samarbejde med universiteterne (se fx casen om Copen-

hagen Spin-Out

i kapitel 6 som eksempel) som supplement til universiteternes generelle

indsats.

• At flere universiteter og deres bestyrelser overvejer værdien i at etablere egne selskaber til at

varetage visse aktiviteter inden for teknologioverførsel – især etablering og udvikling af spin

out virksomheder.

Styrelsen for Forskning og Innovation

UFU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 168: Spm. om ministeren vil fremsende relevante evalueringer af Globaliseringspuljen 2007-12, til Uddannelses- og forskningsministeren

Vidensamarbejde under lup

1.2.5

Forskningsbaseret videnservice

Forskningsbaseret videnservice er det område, som kræver den største grad af nytænkning.

På den ene side ligger universiteterne og andre videregående uddannelsesinstitutioner inde

med viden og forskningsresultater, som kan bruges til at løse problemer, udvikle produkter/

services og løfte produktiviteten i mange virksomheder.

På den anden side har forskerne knappe ressourcer, ligesom det er kompliceret at matche

virksomheder og forskere.

Udfordringen består således i at udvikle og udbrede modeller for samarbejde og problemløs-

ning, der er effektive, men samtidig ikke belaster forskerne for meget. Evalueringen beskriver

flere eksempler/forsøg fra Danmark og udlandet på, hvordan forskningsbaseret videnservice

kan organiseres.

Det anbefales;

• At der afsættes midler til, at de enkelte universiteter (gerne i samarbejde med andre uni-

versiteter og fx professionshøjskoler, erhvervsakademier og GTS-institutter) udvikler nye

koncepter til at styrke udbredelsen af forskningsbaseret videnservice. Projekterne kan

samfinansieres af staten og de videregående uddannelsesinstitutioner samt eventuelt af

regionerne. Det bør være et krav, at projektaktiviteterne indgår i en samlet evaluering med

henblik at udvikle fælles retningslinjer og beskrive erfaringer og resultater på området.

Projekterne skal samtidig designes med det mål at udvikle forretningsmodeller, hvor de på

sigt bliver selvfinansierende.

• At ændre reglerne for videnkuponer (i dag under programmet InnoBooster), således at

kuponen følger virksomheden, og således at virksomheden kan få tilsagn, før

videnparten

er fundet. Det kan stille virksomhederne i en bedre position over for videninstitutionerne

og blandt andet gøre interessen fra de videregående uddannelsesinstitutioner større, fordi

den virksomhed, der henvender sig, har finansieringen med. Samtidig vil denne ændring

tydeliggøre, at målet med kuponen er at løse en konkret virksomhedsudfordring – og ikke at

finansiere forskning.

1.2.6

Tværgående anbefalinger

Regulering og administration af regler for forskningssamarbejde og teknologi-

overførsel

Både universiteter og erhvervsorganisationer vurderer, at de overordnede juridiske

rammer

for

forskningssamarbejde og teknologioverførsel er velfungerende. Evalueringen konkluderer også,

at de danske love og regler på området svarer til reguleringen i de fleste andre lande.

Hovedudfordringen er, at der er en vis grad af uklarhed om fortolkningen af nationale og

internationale regler hos både universiteter og virksomheder. Særligt fortolkningen af EU’s reg-

ler for statsstøtte fremhæves som en udfordring. Både universiteter og erhvervsorganisationer

vurderer, at den danske fortolkning er restriktiv.

I bredere forstand er det et ønske fra flere sider om at styrke vejledningsindsatsen for forsk-

ningssamarbejde og teknologioverførsel. Der er

således et ønske om at skabe en større grad af

overblik over de muligheder og begrænsninger, som universiteter og virksomheder har – og

hvor man skal gå hen med spørgsmål.

Især for virksomheder uden erfaring med forskningssamarbejde og teknologioverførsel

virker systemet uoverskueligt. Der er brug for at lette indgangene og sikre forenkling i forhold

til denne målgruppe.

Styrelsen for Forskning og Innovation

UFU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 168: Spm. om ministeren vil fremsende relevante evalueringer af Globaliseringspuljen 2007-12, til Uddannelses- og forskningsministeren

Vidensamarbejde under lup

Det anbefales derfor;

• At der nedsættes en arbejdsgruppe bestående af repræsentanter fra universiteterne, rele-

vante ministerier og erhvervsorganisationer, der skal 1) skabe overblik over specielt nyere

reglers implikationer for teknologioverførsel, 2) opdatere Uddannelses- og Forskningsmi-

nisteriets eksisterende notat med retningslinjer for universiteternes forskningssamarbejde

med private virksomheder fra 2005. Arbejdet skal munde ud i en samlet vejledning om

forskningssamarbejde og teknologioverførsel, der skitserer begrænsninger såvel som mulig-

heder inden for reglerne.

• At universiteterne- og erhvervsorganisationerne i samarbejde udvikler og anvender et mindre,

fælles sæt

af overskuelige modeller for prisfastsættelse af IPR. Arbejdet kan tage udgangs-

punkt i de modelaftaler, der blev udarbejdet i regi af det såkaldte Johan

Schlüter-udvalg.

Arbejdsgruppen bør samtidigt undersøge, hvordan de eksisterende modelaftaler kan opnå

en større udbredelse.

• At de relevante ministerier etablerer én indgang for de videregående uddannelsesinstitutioner,

hvor de kan få svar på juridiske spørgsmål om teknologioverførsel og forskningssamarbejde.

• At der også etableres én indgang til teknologioverførsel og forskningssamarbejde for virk-

somheder uden erfaringer på området. Indgangen skal kunne give virksomhederne overblik,

rådgivning og information om regler, praksis, IPR-forhandlinger, offentlighedsregler, mulig-

heder for at anvende standardkontrakter og standardmodeller mv. Den kan fx varetages af

erhvervsorganisationerne.

Rammer for samlokalisering på campus

Udviklingen inden for universitet-erhverv relationer betyder, at der er behov for at fjerne

barrierer og usikkerheder knyttet til ambitionerne om øget samlokalisering.

Mulighederne for samlokalisering med erhverv på campus påvirkes af, at de fleste danske

universiteter lejer hovedparten af deres bygningsarealer af staten gennem den såkaldte

SEA-ordning (Statens Ejendoms Administration). Udfordringen med SEA-ordningen er ifølge

flere universiteter, at den indebærer høje kvadratmeterpriser, der ligger over almindelige

markedspriser for udlejning af erhvervslejemål.

En supplerende barriere er, at statsstøttereglerne kan sætte begrænsninger på universite-

ternes muligheder for at udleje kvadratmeter til især opstartsvirksomheder. For universiteterne

er det i den forbindelse uklart hvilke muligheder og begrænsninger, de har for at støtte stude-

rende/nye kandidater med lokaler mv., når de starter egen virksomhed. Universiteterne har

generelt udfordringer med at vurdere, hvordan de skal forholde sig til de gældende regler.

Det anbefales derfor som supplement til ovenstående anbefalinger;

•

At der nedsættes et udvalg bestående af repræsentanter fra universiteterne og Uddannelses-

og Forskningsministeriet, der skal vurdere, hvordan rammerne for samlokalisering kan

styrkes, herunder om der er behov for justeringer i gældende regler og/eller for at præcisere

muligheder og begrænsninger inden for de gældende regler.

Styrelsen for Forskning og Innovation

UFU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 168: Spm. om ministeren vil fremsende relevante evalueringer af Globaliseringspuljen 2007-12, til Uddannelses- og forskningsministeren

Vidensamarbejde under lup

Videnudveksling med andre videregående uddannelsesinstitutioner

Det er et vigtigt opmærksomhedspunkt, at det offentliges finansiering af forskning på de videre-

gående uddannelsesinstitutioner ikke begrænser sig til universiteter. Der er således fra 2013

afsat 320 mio. kr. årligt til ”evidensbasering af uddannelser på professionshøjskoler og erhvervs-

akademier”.

Den øgede forsknings- og udviklingsindsats på professionshøjskoler og erhvervsakademier

kan også have betydelig kommerciel relevans. Det kan være på områder som velfærdsteknologi,

energi, design og it.

Det anbefales derfor;

•

At gennemføre en kortlægning af 1) hvordan professionshøjskoler og erhvervsakademier kan

opbygge beredskab, incitamenter og indgange for videnudveksling samt 2) barrierer og mo-

deller for i højere grad at engagere professionshøjskoler og erhvervsakademier i programmer

og projekter under fx Innovationsfonden.

Styrelsen for Forskning og Innovation

UFU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 168: Spm. om ministeren vil fremsende relevante evalueringer af Globaliseringspuljen 2007-12, til Uddannelses- og forskningsministeren

Vidensamarbejde under lup

1.3.

Summary IN ENGLISH

1.3.1

Introduction

With the Danish Parliament’s decision, in the autumn of 2013, to establish the Danish Innovation

Foundation

(Innovationsfonden), it was simultaneously decided to carry out an evaluation of

the current state of university-business collaboration in Denmark.

The backdrop for the evaluation is the significant growth of public funded research in Denmark

throughout the last decade. Currently, public investments in research in Denmark amount to

more than one per cent of GDP, out of which approximately 80 per cent is chanelled to Danish

universities. In total, the research budget of the Danish university sector amounts to more than

2.1 billion Euros per year.

It is crucial that a substantial part of these investments is utilized and translated into value

for businesses and society at large. Investments in research are, of course, creating significant

societal impact

indirectly, namely through the approximately 5,500 university graduates that

each year are employed in (private) businesses.

However, what this evaluation views as a direct

exchange of knowledge between universi-

ties/researchers and businesses also carries great importance.

Danish companies are constantly competing in an international context, where the ability

to innovate is vital for retaining competitiveness. In that light, it is important that businesses

have optimal conditions to tap into university research and utilize it.

Moreover, in order to propel the continuous advancement of university research it is impor-

tant that new findings and inventions can be tested in real-life situations. Thus, there are clear

mutual benefits in strengthening university-business collaboration.

This evaluation focuses on

direct knowledge exchange between universities and businesses.

It constitutes a novel attempt to provide a comprehensive picture of the last decade’s political

initiatives in the field, as well as their impact. Furthermore, the purpose is to develop recom-

mendations that can enhance university-business collaboration and the utilization of university

research.

1.3.2

What is Knowledge Exchange?

On a general level, direct knowledge exchange between universities and businesses is conveyed

through three different ‘knowledge

bridges’.

These include: 1)

research and innovation projects,

technology transfer and entrepreneurship

and 3)

research-based knowledge service.

The three knowledge bridges are shown in the figure below. The figure also incorporates

educational activities, which – as mentioned above – is viewed as an indirect bridge of know-

ledge. This evaluation does not shed light on the content of education as such – but it looks at

ways in which students can contribute to knowledge exchange within the three other knowledge

bridges.

Innovationsfonden was established on 1 April 2014 by bringing together research, technology development and innovation grants from

the former Danish Council of Strategic Research, the Danish National Advanced Technology Foundation and the Danish Council for

Technology and Innovation into one new foundation. The overall aim of Innovationsfonden is to support the development of knowledge

and technology, including advanced technology, in order to strengthen research and innovative solutions that may benefit growth and

employment in Denmark.

Styrelsen for Forskning og Innovation

UFU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 168: Spm. om ministeren vil fremsende relevante evalueringer af Globaliseringspuljen 2007-12, til Uddannelses- og forskningsministeren

Vidensamarbejde under lup

Figure 1.4.

Knowledge exchange between universities and businesses

Knowledge Bridges

Education and Continuing Education

Research and Innovation Projects

University

Technology Transfer and Entrepreneurship

Research-based Knowledge Service

Source: IRIS Group

Business

The arrows in the figure denote where the driving force behind ideas and initiatives usually

comes from.

•

Research and innovation projects cover joint projects where researchers as well as

businesses contribute with knowledge and resources. The goal is to co-create results that

carry potential benefit for research and companies alike. Among other things, research and

innovation projects include joint tests, e.g. of prototypes, and long-term strategic partner-

ships focusing on developing new technology.

•

Technology transfer and entrepreneurship relates to the efforts by universities,

researchers and students with regards to commercialising research (e.g. selling patents,

licencing intellectual property rights (IPR) and fostering spin out companies). Successful

valorisation of knowledge requires close collaboration with businesses and investors, but the

arrow illustrates that ideas and inventions typically emerge in the research environments of

universities.

•

Research-based knowledge services encompass various services that universities/re-

searchers offers with the basis in specific, concrete challenges in a company. Usually, exist-

ing research-based knowledge is incorporated in a solution, which is designed according to

the concrete need in companies. The tangible services can consist of tests, student projects

and consultancies from researchers, etc.

1.3.3

University-business collaboration on the rise

The overall picture is that knowledge transfer and university-business collaboration has under-

gone a significant increase in Denmark, during the last 10-15 years. However, behind this general

image hides a number of important variations across the three knowledge bridges as well as

between individual universities;

• During the last few years, Denmark has seen a significant rise in the number of research and

innovation projects carried out in collaboration between universities and businesses. With

regards to this knowledge bridge, Denmark is above the OECD-average.

• Within technology transfer and entrepreneurship, there has been a significant increase in

the activities and results of Danish universities since the year 2000 where the “professor’s

privilege” was removed by law. In spite of this, the upward trend has not been robust since the

middle of the last decade, and Denmark is still performing rather modestly internationally.

Styrelsen for Forskning og Innovation

UFU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 168: Spm. om ministeren vil fremsende relevante evalueringer af Globaliseringspuljen 2007-12, til Uddannelses- og forskningsministeren

Vidensamarbejde under lup

• The available indicators point out that the development of research-based knowledge

services is stagnant in Denmark.

These main findings are elaborated in the following.

Knowledge bridge 1 – Research and innovation projects

Figure 1.5 shows the development in the share of innovative businesses that are conducting

research and innovation projects together with Danish universities.

Figure 1.5.

Share of innovative businesses involved in collabatoration on innovation with universities and other

higher education institutions in the period 2005-2012

Pct.

2005-2007*

2007-2009

2009-2011

2010-2012**

0-249 Full time equivalent

250(+) Full time equivalent

Total

Source: IRIS Group on the basis of Statistics Denmark. Note: *2005-2007 also includes cooperation with other public research institutions.

** numbers 2010-2012 are preliminary. The businesses are asked about collaboration during the last three years, which explains the overlap

in the two last periods.

The figure depicts a significant increase in the share of businesses collaborating with Danish uni-

versities. This includes both small and medium sized enterprises (SMEs) and large corporations.

For the business sector as such, almost seven per cent of the innovative businesses cooperated

with universities during the period 2005-2007. In the period 2010-2012, the share increased to

approximately nine per cent.

The international benchmark in the evaluation shows that Denmark is performing better

in this regard than Germany, Norway and the Netherlands. We are, however, lagging behind

Finland and Belgium.

Research and innovation projects carried out in collaboration between universities and

businesses are at the same time widespread on all universities and within all larger research

areas (technical sciences, natural sciences, health, humanities, social science and agricultural

sciences).

Knowledge bridge 2 – Technology transfer and entrepreneurship

Figure 1.6 shows the development in technology transfer since 2000. The upper graph shows the

combined development of research-based licenses, sales and options agreements, made between

universities and businesses. The graph underneath shows the number of spin out companies,

based on patented IPR at Danish universities.

Styrelsen for Forskning og Innovation

UFU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 168: Spm. om ministeren vil fremsende relevante evalueringer af Globaliseringspuljen 2007-12, til Uddannelses- og forskningsministeren

Vidensamarbejde under lup

Figure 1.6.

Technology transfer from Danish universities 2000-2013

Number

120

100

2000

2001

2002

2003

2004

2005

2006

2007

2008

2009

2010

2011

2012

2013

Number of spin out

companies

Number of license-,

sales- and option-

agreements (incl. software)

Source: Danish Agency for Science, Technology and Innovation (2014)

The graph shows that the first six years, following the abolishment of the professor’s priviledge

in 2000, were characterized by a substantial increase in technology transfer activities. The num-

ber of licenses, sales and option agreements, as well as spin outs, reached a culmination in 2006.

After that the activity declined until 2009. Subsequently, the development has been ascending

again.

There are no comparable international statistics apart from a few countries. However, the

picture we get from the available data is that Denmark’s performance seems relatively modest.

Furthermore, we are significantly behind countries such as Great Britain, Ireland and Swit-

zerland. This is especially the case for the establishment of spin out companies, although some

Danish universities expect a substantial increase in 2014.

Knowledge bridge 3 – Research based knowledge services

Research-based knowledge service – e.g. consultancies, commisioned research, student projects

and using university facilities for tests etc. – is an important focus area. This is especially the

case if university research should reach a broader range of companies – not least SMEs. At the

same time, research based knowledge service can constitute a manageable, ‘first step’ for many

companies, who desire to establish collaboration with universites.

It must be underlined that in Denmark, the institutes forming the Advanced Technology

Group (GTS)

and other types of education institutions are also important sources of knowl-

edge, which offer consultancies, technological support and relevant education targeted SMEs.

Within research-based knowledge services the universities play a special role in experiment-

ing with using research-based knowledge to solve concrete challenges among companies and

authorities.

GTS – Advanced Technology Group is a network consisting of nine independent Danish research and technology organisations. The GTS

institutes offer knowledge, technology and consultancy, co-operation on technological and market-related innovation, testing, optimisa-

tion, quality assurance, certifications and benchmarking.

Styrelsen for Forskning og Innovation

UFU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 168: Spm. om ministeren vil fremsende relevante evalueringer af Globaliseringspuljen 2007-12, til Uddannelses- og forskningsministeren

Vidensamarbejde under lup

Box 1.2. Definition of research-based knowledge service

Research-based knowledge service is the customised use of existing knowledge from uni

versities – or other research institutions – to solve specific problems or challenges on new

fields of application.

The starting point of research-based knowledge service is the concrete needs of businesses

or public institutions. It is based on a close dialogue between universities and the “custom

er”. Therefore it is not among the primary goals to create novel research-based knowledge,

e.g. for publication in journals etc. However, the results can be used as cases in an educa

tional context and as references for researchers. At the same time, students can take part

in research-based knowledge services and thereby strengthen their employability.

Unfortunately, the availability of comprehensive statistics in the area is limited, compared to

the two other knowledge bridges. However, the available indicators points out that there has not

been an increase in knowledge exchange within research-based knowledge services during the

last few years.

However, the evaluation does indicate the establishment of a number of smaller, but still

very interesting projects and programmes in the university sector. These initiatives show that it

is possible to offer research-based knowledge services with significant relevance for SMEs.

1.3.4

Targets and strategies

The evaluation concludes that knowledge exchange is a substantially higher priority on the stra-

tegic agenda of Danish universities, viewed in comparison with the situation just a few years ago.

Danish universities’ strategies and efforts for knowledge exchange are generally characterized by

clear goals, high attention from the university management and the involvement of competent,

specialised support functions.

The Danish universities have furthermore established concrete targets for knowledge ex-

change. However, the targets are varying from university to university, just as some universities

have more ambitious tagets than other universities.

At the strategic level, highest priority is given to the knowledge bridge of research and inno-

vation projects. The targets related to this area are among other things focused on increasing

external funding for research, as well as entering into collaborative projects with more companies.

Some universities have also established explicit targets for technology transfer and entre-

preneurship. On the other hand, few universities have set explicit targets for research-based

knowledge service.

1.3.5

Resources

In total approximately 250 employees are working in central support units for knowledge ex-

change/business collaboration at Danish universities. These units fulfil a wide array of functions,

e.g. patenting, technology transfer, drafting and negotiating contacts with industry, match-

making between researchers and companies, promoting entrepreneurship among students and

researchers and fundraising etc. They are also providing support and guidance for researchers,

who are engaging in knowledge exchange-activities.

Styrelsen for Forskning og Innovation

UFU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 168: Spm. om ministeren vil fremsende relevante evalueringer af Globaliseringspuljen 2007-12, til Uddannelses- og forskningsministeren

Vidensamarbejde under lup

These support functions have contributed to the professionalization of knowledge exchange and

they are a key in accounting for the increase of business collaboration and technology transfer in

Denmark.

At all universities, the central support functions have established one-stop-shops for com-

panies who wish to collaborate with the university. Moreover, universities have established

websites where it is easy to get an overview of the various options for research collaboration,

current projects and contact information.

1.3.6

Incentives, governance and mobility

Danish universities are to varying degrees seeking to create incentives to stimulate the engage-

ment of the researchers in knowledge exchange activities. Among other things, the current man-

agement tools comprise of bonuses for business collaboration, individual targets for employees,

options for part-time leave during start-up of companies and broader criteria for promotion of

researchers.

However, the prevalence of these managerial tools is relatively limited across the Danish

university sector. It is crucial that the management, both at the institutional level and at the

level of faculties and departments, put significantly more effort into making engagement in

knowledge exchange attractive and career promoting for researchers.

1.3.7

Co-location and strategic partnerships

The evaluation also shows that the character of relations between knowledge institutions, com-

panies and authorities is developing.

Aalborg University, the University of Aarhus, the Technical University of Denmark and the

University of Copenhagen emphasize the importance of close physical proximity between re-

searchers and businesses. Despite modern communication, physcial distance does have implica-

tions for the ability to establish close, trust-based relations between researchers and companies.

Together with local and regional authorities, businesses, higher education institutions and

other knowledge institutions, universities are increasingly viewing their physical presence and

facilities as a key element of cluster development. Aarhus, for example, has established clusters

within energy, IT and food, while the Copenhagen Science City initiative attempts to create a

coherent environment within life science.

The evaluation generally shows that universities today are no longer isolated units, concen-

trating on their core activities, i.e. research and education. As institutions they are embracing

the surrounding society and view the university campus as an integral element of this process.

1.3.8

Perspectives and barriers

The evaluation concludes that the progress in knowledge exchange is strongest within areas that

are closely integrated with the core activities of researchers.

A key point is that research funding increasingly depends on the degree of knowledge ex-

change in specific research projects – e.g. in the form of businesses participation in the project.

Involvement from external actors is in many cases a requirement for receiving funding. There-

fore incentives for universities and researchers to collaborate with businesses in research and

innovation projects have increasingly become stronger.

On the other hand, incentives to engage in other forms of knowledge exchange are less clear.

Generally, it takes away time from the core activities of researchers, when engaging in the es-

tablishment of spin outs or conducting knowledge services.

Styrelsen for Forskning og Innovation

UFU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 168: Spm. om ministeren vil fremsende relevante evalueringer af Globaliseringspuljen 2007-12, til Uddannelses- og forskningsministeren

Vidensamarbejde under lup

This poses a significant challenge, as it is primarily larger companies that has benefitted from

knowledge exchange with Danish universities. Where three out of ten researchers often engage

in research projects with business participation, less than a tenth of Danish researchers, engage

in the other forms of knowledge exchange, which generally appeals more to SMEs.

The evaluation features a number of examples both from Denmark and abroad on activities

that can increase knowledge exchange to a wider group of companies. Among these are pro-

grammes, where interdisciplinary teams of students – combined with researchers – develop

new services for SMEs (e.g. the Service Science Factory at Maastrict University). Other exam-

ples focus on the importance of scouting and matchmaking events (e.g. the event AIMday

the University of Uppsala).

These forms of initiatives are still in their infancy at Danish universities. Hence, there is a

substantial potential for developing novel ways for knowledge exchange.

The evaluation concludes that there are still many barriers for enhancing university-business

collaboration, e.g.

• That researchers primarily are rewarded and merited on the basis on the quality and quantity

of scientific publications.

• That researchers’ time to engage in knowledge exchange activities is limited vis-à-vis other

priorities and that the most attractive partners for industry are largely elite researchers that

are already spending much time on research and education.

• The presence of a “wage-earner” culture at Danish universities whereby researchers are

discouraged from being entrepreneurial and starting up companies.

•

That the current options for funding research and innovation activities does not contain

options for financing projects, with the purpose of maturing ideas and inventions and test

possible uses of new technology.

• That the university-sector, as well as existing funding options for knowledge exchange,

are viewed as ‘confusing’ and ‘complicated’ among many companies.

1.3.9

Recommendations

Evaluator’s overall conclusion is that Denmark has a sound basis for a continued enhancement

of knowledge exchange between universities and businesses;

• The legal framework that influences knowledge exchange is generally well functioning.

• The top managerial levels at Danish universities are committed to the agenda.

• All Danish universities have established competent central support units to enhance

knowledge exchange.

The evaluation presents a number of concrete recommendations (which are not all described

in detail in this English summary). In general, the evaluation concludes that further rise in

knowledge exchange between universities and business is not a matter of implementing a few

new, comprehensive initiatives. Rather, there is a need for a number of smaller adjustments,

both at level of national innovation policy and at the institutional level (i.e. initiatives to enhance

motivation and incentives among researchers), that can help harness the existing potential in

the Danish university sector.

National steering and framework conditions

Denmark is in a very different situation from 15-20 years ago, where the universities’ engage-

ment with society became the subject of much political attention. At that time, there was a basic

need for creating new legislation and funding opportunities that could promote knowledge

exchange.

Styrelsen for Forskning og Innovation

UFU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 168: Spm. om ministeren vil fremsende relevante evalueringer af Globaliseringspuljen 2007-12, til Uddannelses- og forskningsministeren

Vidensamarbejde under lup

This is not the case today. Despite this, we find it important that the Danish government sends a

clearer signal that knowledge exchange continues to have high political priority. In the countries,

which we have examined closer in the evaluation, business collaboration is used as a parameter

when allocating funding for universities – either as a criteria in the allocation of basic funding,

or as an independent stream of funding.

It is a logical consequence of the Danish University Act of 2003 that basic funding is also

used by the universities to build capacity within knowledge exchange, which according to the

law is among the universities’ main objectives alongside research and education. Therefore, we

recommend an adjustment of the Danish criterias for allocating basic research funding.

Furthermore, we find it to be a misguiding signal that the new development contracts for

Danish universities for the period 2015-2017, do not contain mandatory goals concerning

knowledge exchange, business collaboration or innovation capacity. The lack of such a goal may

carry negative implications for the strategic priorities and ambitions of the universities.

Finally, better ways of measuring knowledge exchange should be developed and used. The

current forms of measurement generally focus on activity indicators, such as patents, licences

and spin outs. There is a need for indicators that measures quality and effect, for example in

terms of job creation in spin outs and value creation in existing firms in terms of innovation and

competences.

Management at the institutional level

A substantial challenge at the level of research departments and researchers is the lack of recog-

nition and merit for business collaboration. Among Danish researchers, this is actually viewed as

the most important barrier for enhancing knowledge exchange.

This implies that a number of researchers do not prioritise technology transfer, start-up

activities and research-based knowledge service (knowledge bridge 2-3). These activities are

considered time-consuming and not beneficial for the career of the researcher.

It is important to consider knowledge exchange as an integrated element in the human re-

source management at Danish universities. However, there is no one-size-fits-all solution to the

challenge.

The evaluation recommends a heightened managerial focus on knowledge exchange at

Danish universities, among other things by 1) appointing managerial persons at the depart-

ment-level, responsible for knowledge-exchange, 2) recognition and promotion of researchers

engaging in knowledge exchange 3) promoting business oriented research careers and shared

professorships.

Research and innovation projects

Every year many research and innovation projects between universities and businesses are ini-

tiated in Denmark. The main challenge is in our view not to further the number of agreements,

but rather to enhance the societal impact of projects and widen the options for participation for

companies and knowledge institutions that do not normally participate.

Furthermore, in connection with some of the large, existing funding schemes, offered by the

public funding bodies, we find a lack of funding options for pursuing the commercialization of

ideas or inventions that might spin off from the research project. Thus, the evaluation suggests

the introduction of such funding possibilities.

Furthermore, we find that Danish universities should introduce novel approaches to match-

making between researchers and business that take specific challenges in businesses as a point

of departure, e.g. with inspiration from Uppsala Universities´ AIMday

Styrelsen for Forskning og Innovation

UFU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 168: Spm. om ministeren vil fremsende relevante evalueringer af Globaliseringspuljen 2007-12, til Uddannelses- og forskningsministeren

Vidensamarbejde under lup

Technology transfer and entrepreneurship

Drawing on case studies from Denmark and abroad, the evaluation points out that it is indeed

possible to boost technology transfer in Denmark significantly.

One of the challenges is that the technology transfer offices to some extent are strained on

their resources. Although staffing has increased during the last years, the offices need to handle

a growing portfolio of patents, licences and spin outs. In addition, some of the units are involved

in the mounting number of research agreements with private companies, which puts additional

strain on the resources.

It poses another challenge that the Danish government decided to phase out dedicated funding

for proof of concept activities in 2013. Some universities have established internal schemes,

but they do not collectively amount to the funds available in the former national scheme. The

evaluation concludes that access to proof of concept funds is crucial for increasing successful

technology transfer.

Lastly, it should be further considered, whether it would be advantageous for universities to

place technology transfer activities in private holding companies owned by the universities, as

are already the case at three Danish Universities. This model is widespread in some countries

since it grants greater degrees of freedom with regards to recruitment of highly qualified staff

and provides better opportunities to attract private funds.

The report’s recommendations within technology transfer suggests among other things 1)

that students increasingly should be used as a resource in technology transfer activities, 2) that

the new Danish Innovation Foundation should co-finance the universities’ expenditure on proof

of concept.

Research-based knowledge service

Research-based knowledge service is an area, which demands special attention and innovative

thinking in a Danish context.

On one hand, the universities are repositories of knowledge and inventions, which can be

used for problem-solving, product and service development and to lift productivity in many

companies. On the other hand, researchers have limited resources and time, and it is also a

complicated task to match companies and researchers.

The challenge lies in developing and diffusing models for cooperation and problem solving,

which are effective, but at the same time do not strain the resources of researcher too much.

The evaluation describes several examples/experiments from Denmark and abroad on how

research-based knowledge services can be organised.

The evaluation recommends among other things a new national scheme for co-financing

new concepts and initiatives at universities focusing on delievering research-based knowledge

service.

Styrelsen for Forskning og Innovation

UFU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 168: Spm. om ministeren vil fremsende relevante evalueringer af Globaliseringspuljen 2007-12, til Uddannelses- og forskningsministeren

Vidensamarbejde under lup

Kapitel 2

Introduktion til evalueringen

2.1.

Formål og afgrænsning

I forbindelse med den politiske aftale om Danmarks Innovationsfond af 3. oktober 2013 blev det

besluttet at gennemføre en evaluering af vidensamarbejde og teknologioverførsel mellem univer-

siteter og erhvervsliv i Danmark.

Der er over de senere år sket en kraftig vækst i den offentligt finansierede forskning. Sta-

tens samlede udgifter til forskning er steget fra 12,7 mia. kr. i 2001 til 20,9 mia. kr. i 2013

Det svarer til en stigning på 64,6 procent. I 2012 udgjorde de offentlige udgifter til forskning i

Danmark 1,06 procent af BNP.

Universiteterne står for ca. 80 procent af den offentligt finansierede forskning

. Hertil

kommer, at universiteternes har øget den eksterne finansiering betydeligt. EU, private fonde,

virksomheder mv. finansierede knapt ti procent af universiteternes forskning i 2012

. Samlet

udgjorde de danske universiteters forskningsbudget 16,4 mia. kr. i 2012

Det er afgørende, at de store offentlige investeringer i forskning udnyttes og omsættes til

værdi for samfundet. Det er i dette perspektiv, at ønsket om at foretage en samlet evaluering af

videnudvekslingen mellem universiteter og erhvervsliv skal ses.

Rammerne for videnudveksling er styrket

Et væsentligt udgangspunkt for evalueringen er, at danske universiteter over de sidste 10-15 år

har fået øget mulighed for – og øgede incitamenter til – at engagere sig i videnudveksling med

erhvervslivet (se også kapitel 3);

• Ændringen af universitetsloven fra 2003 indebar, at samarbejde med det omgivende sam-

fund blev et hovedformål – på lige fod med forskning og uddannelse.

•

En anden konsekvens af ændring af

universitetsloven var, at der indførtes nye ledelsesfor-

mer på universiteterne, som gjorde det nemmere at implementere strategiske initiativer og

arbejde strategisk med videnudveksling.

•

Implementering af

forskerpatentloven

i 2000 betød, at universiteterne fik mulighed for at

overtage rettighederne til forskningsresultater udviklet af universiteternes ansatte – og en

pligt til at forsøge at nyttiggøre forskningsresultater med kommercielt potentiale.

• Der er etableret nye nationale bevillingsorganer samt en række virkemidler, der kan bruges

til at finansiere samarbejdsprojekter med erhvervslivet.

Danmarks Statistik (FOUBUD). Note: Målt som

Det offentlige forskningsbudget

i faste priser.

Danmarks Statistik (FOUBUD) og Universiteternes Statistiske Beredskab

Universiteternes Statistiske Beredskab & Danmarks Statistik (FOUOFF09)

Universiteternes Statistiske Beredskab

Loven om opfindelser ved offentlige forskningsinstitutioner.

Styrelsen for Forskning og Innovation

UFU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 168: Spm. om ministeren vil fremsende relevante evalueringer af Globaliseringspuljen 2007-12, til Uddannelses- og forskningsministeren

Vidensamarbejde under lup

• En større del af finansieringsmulighederne i den offentlige forskning – både på nationalt og

europæisk plan – forudsætter deltagelse af private virksomheder.

• De regionale vækstfora har engageret sig betydeligt i universitets-erhvervs samarbejde – og

medfinansierer en række aktiviteter og projekter forankret på universiteterne.

• Der er indført udviklingskontrakter med konkrete mål for samarbejdet med det omgivende

samfund.

•

Universitetsreformen fra 2007 indebar sammenlægninger mellem universiteter og sektor-

forskningsinstitutioner. Det betød dels en større kritisk masse i de støttefunktioner, der un-

derstøtter vidensamarbejde og teknologioverførsel, dels en indlejring af forskningsenheder

der arbejdede mere fokuseret med anvendelsesorienteret forskning.

Evalueringens formål

Ifølge evalueringens kommissorium skal der gennemføres en kortlægning og vurdering af ud-

viklingen i samspillet mellem universiteter og erhvervsliv. Samtidig skal evalueringen fremsætte

anbefalinger til tiltag, der kan styrke videnudvekslingen og øge nyttiggørelsen af universiteternes

forskning.

Disse overordnede mål har vi i indledningen af evalueringsarbejdet sammenfattet i fem

centrale evalueringsspørgsmål;

Hvordan har resultaterne udviklet sig over de senere år, når det gælder videnudveksling mel-

lem universiteter og erhvervsliv? Og hvordan står Danmark i dag i forhold til andre lande?

Hvad er universiteternes nuværende strategier og målsætninger for videnudveksling?

Hvad er god/ny praksis inden for videnudveksling i Danmark og i udlandet, og hvad kan vi

lære af de gode eksempler i forhold til at styrke effektivitet og resultater inden for videnud-

veksling.

Hvilke barrierer eksisterer der i dag for videnudveksling?

Hvilke initiativer kan der iværksættes for at øge videnudvekslingen mellem universiteter og

erhvervsliv i de kommende år?

Evalueringens fokus

Det er vigtigt at understrege, at erhvervslivets behov for at samarbejde med videninstitutioner

ikke begrænser sig til universiteter. De godkendte teknologiske serviceinstitutter (GTS’erne),

hospitaler, professionshøjskoler, erhvervsakademier og erhvervsskoler er også vigtige aktører i

indsatsen for at styrke rammebetingelserne for innovation i Danmark.

Denne evaluering fokuserer imidlertid på, hvad vi erhvervsmæssigt får ud af de betydelige

investeringer i forskning på universiteterne. Og dermed primært på videnudvekslingen mellem

universiteter og erhvervsliv. De nævnte aktører kan dog spille en vigtig rolle som brobyggere

mellem universitetsforskningen og erhvervslivet – eller som samarbejdspartnere i bredere

projekter, hvor der også deltager universiteter og virksomheder. Derfor er evalueringen i et vist

omfang også relevant for de øvrige typer af videninstitutioner, selv om evalueringen ikke foku-

serer eksplicit på nyttiggørelse af den videnproduktion, der foregår på disse institutioner.

Styrelsen for Forskning og Innovation

UFU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 168: Spm. om ministeren vil fremsende relevante evalueringer af Globaliseringspuljen 2007-12, til Uddannelses- og forskningsministeren

Vidensamarbejde under lup

2.2.

Metode

Udgangspunktet for evalueringsarbejdet har været, at der allerede foreligger en del kortlægninger

og analyser på området Følgende områder er belyst i eksisterende, nyere studier;

• Effektmålinger af universitets-erhvervs samarbejde – det vil sige de økonomiske effekter for

virksomheder og samfund knyttet til vidensamarbejde.

• Erhvervslivets oplevelse af barrierer, udfordringer og muligheder knyttet til vidensamarbejde,

teknologioverførsel og kommercialisering af forskning (samlet betegnet videnudveksling).

•

Universitetsforskeres holdninger og motivation til at deltage i videnudveksling.

• Overordnede rammer for teknologioverførsel i andre lande.

Vi har undervejs i evalueringen inddraget konklusioner og hovedresultater fra de eksisterende

analyser og kortlægninger.

Herudover er der i forbindelse med evalueringen gennemført selvstændig research på tre områ-

der;

• Evaluator har gennemført interview med alle otte danske universiteter. Interviewene har

haft deltagelse af en person fra direktionen samt ansvarlige ledere for enheder med central

betydning for universitetets videnudveksling (det har både drejet sig om ledere af centrale

enheder – fx teknologioverførselskontorer – og særligt relevante institutledere). Intervie-

wene har fokuseret på universiteternes mål, strategi, organisering af videnudveksling, vur-

dering af eksisterende rammebetingelser samt mulige veje til at styrke videnudvekslingen.

Interviewene har typisk haft deltagelse af 4-5 personer.

• Evaluator har gennemført casestudier på fire udenlandske universiteter med henblik på at

indhente inspiration til at fremme vidensamarbejde og teknologioverførsel i Danmark (se

kapitel 8). Casestudierne har omfattet desk research samt telefon og skype-interview med

nøglepersoner på universiteterne (typisk en person fra universitetets direktion samt ansvar-

lige for 1-2 centrale enheder for videnudveksling).

• Der har været afholdt møder med centrale erhvervsorganisationer

tidligt i evalueringsar-

bejdet med henblik på at indhente organisationernes vurdering af centrale udfordringer og

indsatsområder knyttet til at øge videnudvekslingen.

Endelig har der til evalueringen været knyttet et eksternt panel. Panelet har fungeret som spar-

ringspartner for evaluator – og har undervejs kommenteret og diskuteret 1) evalueringsmetode,

2) foreløbige resultater og konklusioner samt 3) et udkast til evalueringsrapport.

Det skal understreges, at konklusioner og anbefalinger i rapporten alene udtrykker evalua-

tors sammenfatning af den gennemførte research. De er således ikke nødvendigvis udtryk for

panelets vurderinger og holdninger.

Dansk Industri, Dansk Erhverv og Landbrug & Fødevarer.

Styrelsen for Forskning og Innovation

UFU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 168: Spm. om ministeren vil fremsende relevante evalueringer af Globaliseringspuljen 2007-12, til Uddannelses- og forskningsministeren

Vidensamarbejde under lup

Boks 2.1. Evalueringspanelets sammensætning

• Adm. Direktør Ane Buch, Håndværksrådet

• Forsknings- og udviklingschef Claus Hviid Christensen, DONG Energy og Danmarks

Forskningspolitiske Råd

• Regionalpolitisk direktør Gitte Bengtsson, Danske Regioner

• Seniorrådgiver Søren E. Frandsen, Aarhus Universitet (tidligere prorektor)

• Direktør Soulaima Gourani, Soulaima Art og Fonden for Entreprenørskab

• Direktør Annette Toft, Landbrug & Fødevarer

• Rektor Christian Mathiasen, Erhvervsakademi Aarhus

• Adm. Direktør Jon Wulff Petersen, TTO A/S

• Adm. Direktør Jens Klarskov, Dansk Erhverv

• Underdirektør Charlotte Rønhof, Dansk Industri

• Rektor Stefan Herman, Professionshøjskolen Metropol

• Adm. Direktør Søren Stjernqvist, Teknologisk Institut

• Direktør Ulla Brockenhuus-Schack, Pre Seed Innovation A/S

2.3.

Rapportens struktur

Den resterende del af rapporten er inddelt i seks kapitler. Kapitel 3 er et baggrundskapitel, der

indleder med en diskussion af universiteternes overordnede rolle som vækstmotor i samfundet

og de vigtigste kanaler til universitets-erhvervs samarbejde. Kapitlet gennemgår også de vigtigste

nationale strategier og virkemidler på området.

Kapitel 4 kortlægger udviklingen i de danske resultater inden for videnudveksling i de senere år.

Kapitel 5 går i dybden med de danske universiteters mål og strategier for videnudveksling.

Det gennemgår også organiseringen af indsatsen på universiteterne samt centrale virkemidler

for at stimulere og motivere forskernes indsats for videnudveksling.

Kapitel 6 og 8 fokuserer på god praksis inden for videnudveksling. Kapitel 6 belyser nogle af

de mest markante initiativer på danske universiteter, mens kapitel 8 fokuserer på god praksis

på de undersøgte udenlandske universiteter. Kapitel 8 gennemgår også bagvedliggende uni-

versitetsstrategier i de udenlandske cases samt centrale programmer og rammebetingelser i de

pågældende lande.

Kapitel 7 gennemgår centrale barrierer i forhold til at øge omfanget af videnudveksling –

blandt andet med afsæt i nyere analyser af erhvervslivets oplevelse af universitets-erhvervs

samarbejde. Kapitlet belyser endvidere danske forskeres motiver og holdninger til erhvervs-

samarbejde.

Styrelsen for Forskning og Innovation

UFU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 168: Spm. om ministeren vil fremsende relevante evalueringer af Globaliseringspuljen 2007-12, til Uddannelses- og forskningsministeren

Vidensamarbejde under lup

Kapitel 3

Om universiteters rolle for vækst og erhvervsudvikling

3.1.

Universiteters rolle som vækstmotorer

Dette kapitel giver en overordnet introduktion til videnudveksling. Først diskuteres universite-

ternes rolle og funktion som vækstmotorer. Derefter opsummeres vores viden om de økonomi-

ske effekter af videnudveksling mellem universiteter og erhvervsliv. Endelig gives en introdukti-

on til den danske indsats på området, og hvordan universiteterne over de sidste 15 år i stigende

grad er blevet indtænkt i den danske innovations- og vækstpolitik.

3.1.1

Indledning

Universiteter spiller en nøglerolle som motorer for innovation, vækst og beskæftigelse i hele ver-

denen. Mange af de teknologier, der præger verden i dag – fx genteknologi, berøringsfølsomme

skærme, superledere og søgealgoritmer på internettet – er kommercielle udløbere af forskning

på universiteterne. Automatiseringsteknologi, intelligent infrastruktur og nye lægemidler base-

rer sig også i høj grad på viden frembragt i universiteternes forskningsmiljøer.

Universiteternes primære betydning ligger i rollen som samfundets mest betydningsfulde

enkeltproducenter af forskningsbaseret viden og højtuddannet arbejdskraft.

Ny viden skabt i universiteternes forskningsmiljøer kan i samspil med virksomhederne

omsættes til nye produkter, services og processer. Eller danne grundlag for skabelsen af nye

vækstvirksomheder. Studerende og dimittender kan i kraft af den viden og de kompetencer, de

opnår gennem deres uddannelse, bidrage til innovation og øget produktivitet i de virksomheder,

der ansætter dem.

Endelig er universiteter med til at tiltrække og fastholde videntunge virksomheder – og der-

med skabe nye arbejdspladser og vækst i de regioner, hvor de er placeret.

Universiteterne har naturligvis hverken monopol på produktion eller spredning af viden og

teknologi i samfundet. Mange virksomheder og institutioner genererer selv ny viden for løben-

de at udvikle nye produkter og processer, ligesom fx GTS-institutter, innovationsnetværk og

private rådgivere deltager i viden- og teknologispredningsaktiviteter. Det særlige ved universite-

ternes forskning er, at den ofte har en mere grundlagsskabende karakter.

Der findes en række analyser og eksempler fra både ind- og udland, der illustrerer, hvordan

universiteter har positive effekter på erhvervslivet og det omgivende samfund, hvis de rette

betingelser er til stede.

Se eksempel i boks 3.1.

Se fx IRIS Group (2014) ”Universiteters rolle som vækstmotorer i Øresundsregionen – Benchmarkanalyse af tre europæiske grænse-

regioner”, OECD (2007); ”Higher Education and Regions – Globally Competitive, Locally Engaged” og OECD (2013) ”Commercialising

Public Research – Trends and Strategies, OECD, 2013”.

Styrelsen for Forskning og Innovation

UFU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 168: Spm. om ministeren vil fremsende relevante evalueringer af Globaliseringspuljen 2007-12, til Uddannelses- og forskningsministeren

Vidensamarbejde under lup

Boks 3.1. Georgia Techs betydning for Atlanta og Staten Georgia

Da sydstaterne havde tabt den amerikanske borgerkrig var der i flere amerikanske stater

en erkendelse af, at hovedårsagen var en teknologisk underlegenhed. I Georgia var resulta-

tet blandt andet stærkt stigende investeringer i forskning og i udvikling af universitetssek-

toren. Universitetet Georgia Institute of Technology (Georgia Tech) i Atlanta blev etableret

på en mission om at indhente nordstaternes teknologiske forspring.

Missionen om at være drivkraft i Georgias økonomiske og teknologiske udvikling har

præget Georgia Tech lige siden. Universitetet har haft enorm betydning for regionens

erhvervsudvikling, for etableringen af helt nye industrier og for skabelsen af forsknings-

baserede virksomheder.

Men det er ikke en udvikling, der er skabt ved blot at tilføre flere midler til fri forskning,

selv om dette også har været en del af udviklingen.

Der er også investeret mange midler og ressourcer i at skabe optimale rammer for viden-

udveksling, lige som der i prioriteringen af forskningsområder er lagt stor vægt på sektorer

og områder, hvor regionen har særlige forudsætninger for vækst og erhvervsudvikling.

Videnudvekslingen med erhvervslivet er blandt andet stimuleret gennem følgende aktivi-

teter:

• Georgia Tech har etableret Georgia Tech Research Institute, der er specialiseret i

anvendt forskning. Instituttet gennemfører en lang række samarbejdsprojekter med

erhvervslivet. Det udbyder blandt andet specifikke programmer på konkrete industrio-

mråder, hvis indhold og fokus fastlægges af erhvervslivet i styregrupper. Der er blandt

andet etableret fødevareprogrammer med fokus på automatisering, miljø, anvendelse

af it og sikkerhed. Instituttet udvikler også teknologi, der udlicenseres til erhvervslivet

i Georgia.

• Georgia Tech har etableret ”Advanced Technology Development Center”, der siden

1981 har hjulpet forskere og studerende til at starte ca. 325 nye virksomheder. Georgia

Tech udbyder 11 forskellige programmer, der skal stimulere udvikling og vækst i nye,

forskningsbaserede virksomheder. De omfatter blandt andet inkubation, kurser for

forskere og studerende i iværksætteri, idémodning, vækstrådgivning og formidling af

adgang til universitetets ressourcer.

• Georgia Tech har etableret ”Enterprise Innovation Institute” (EI2) med ca. 160 med-

arbejdere. Instituttet udbyder en række programmer og ydelser, der er designet for at

hjælpe Georgias virksomheder med at konkurrere på det globale marked. Ydelserne

vedrører blandt andet ledelsesudvikling, lean, energistyring og teknologiudvikling.

De udbydes i et samarbejde mellem konsulenter (med erhvervs- og ingeniørmæssig

baggrund) i enheden og forskere på relevante institutter. EI2 fungerer også som ind-

gang til testfaciliteter, rådgivning og efteruddannelse på Georgia Techs institutter.

Kilde: IRIS Group og Copenhagen Economics (2006); ”Universiteter som regionale vækstmotorer” (udarbejdet for REG LAB)

samt www.gatech.edu

Styrelsen for Forskning og Innovation

UFU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 168: Spm. om ministeren vil fremsende relevante evalueringer af Globaliseringspuljen 2007-12, til Uddannelses- og forskningsministeren

Vidensamarbejde under lup

Men analyserne understreger også, at der langt fra er en 1-1 sammenhæng mellem investeringer

i forskning og vækst. Det er langt fra givet, at et universitet har en stor afsmittende effekt på det

omgivende samfund, og nogle regioner får langt mere ud af deres universiteter end andre.

Et centralt budskab i de gennemførte analyser er således, at universiteternes afsmittende

økonomiske effekter på det omgivende samfund i høj grad kan stimuleres og påvirkes. Analy-

serne viser, at universiteternes strategi og engagement i regional udvikling – kombineret med

de rette nationale og regionale rammebetingelser – er afgørende for størrelsen af universiteter-

nes påvirkning på samfundsøkonomien

3.1.2.

Det samlede system for videnudveksling mellem universiteter og erhvervsliv

Videnudveksling mellem universiteter og erhvervsliv kan foregå på flere måder.

Den bredeste kanal for videnudveksling er de kandidater, der hvert år udklækkes på univer-

siteterne og finder beskæftigelse i erhvervslivet. Det private arbejdsmarked ansatte i 2010 ca.

5.500 nyuddannede akademikere med ny viden fra universiteterne, og i alt er over 120.000 aka-

demikere ansat i det private erhvervsliv i Danmark

. Samtidig udbyder universiteterne efter- og

videreuddannelse, der udgør en anden central kanal for formidling af forskningsbaseret viden

til medarbejderne i virksomhederne.

Denne form for videnudveksling mellem universiteter og erhvervsliv er dog indirekte

i sin

karakter. Virksomhederne investerer fx sjældent i højtuddannede medarbejdere eller i efterud-

dannelse med det formål at tilgå specifikke forskningsresultater på universiteterne.

Denne evaluering fokuserer på den direkte

videnudveksling mellem universiteter og er-

hvervsliv, hvor målet er at udnytte universiteternes viden til at skabe fx nye teknologier, koncep-

ter, prototyper, mv. Herudover har den direkte videnudveksling typisk også et forsknings- eller

uddannelsesmæssigt formål – fx at teste ny forskning i praksis eller at udvikle cases, der kan

anvendes i undervisningen. Med andre ord kan den gavne både universiteter og virksomheder.

Den direkte videnudveksling kan deles op i tre hovedkategorier, som vi har valgt at betegne

”videnbroer”. Vi skelner således mellem 1) forsknings- og innovationsprojekter, 2) teknologi-

overførsel og iværksætteri og 3) forskningsbaseret videnservice, jf. nedenstående figur.

Figur 3.1.

Veje til videnudveksling mellem universiteter og erhvervsliv

Videnbroer

Uddannelse og efteruddannelse

Forsknings- og innovationsprojekter

Universitet

Teknologioverførsel og iværksætteri

Forskningsbaseret videnservice

Kilde: IRIS Group

Erhvervsliv

Se fx OECD (2007); “Higher Educations and Regions – Globally Competitive, Locally Engaged”.

Danske Universiteter (2013); Akademikernes Arbejdsmarked”.

Styrelsen for Forskning og Innovation

UFU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 168: Spm. om ministeren vil fremsende relevante evalueringer af Globaliseringspuljen 2007-12, til Uddannelses- og forskningsministeren

Vidensamarbejde under lup

Pilene i figuren illustrerer, at der er forskelle med hensyn til, hvor idéerne og initiativerne kom-

mer fra:

• Forsknings- og innovationsprojekter vedrører projekter, hvor både forskere og virk-

somheder bidrager med viden og ressourcer til fælles projekter (co-creation), og hvor målet

er sammen at frembringe resultater, der både kan anvendes i forskningsmæssig og erhvervs-

mæssig sammenhæng. Forsknings- og innovationsprojekter kan vedrøre alt fra mindre

feasibilitystudier til langvarige samarbejdsprojekter om at udvikle fx helt nye teknologiplat-

forme.

• Teknologioverførsel og iværksætteri vedrører universiteters, forskeres og studeren-

des indsats for at kommercialisere forskningsresultater og skabe nye virksomheder baseret

på forskning og viden på universiteterne. Succesfuld nyttiggørelse af viden inden for denne

videnbro kan dog ikke ske uden inddragelse af kommercielle kompetencer, men pilen i figu-

ren illustrerer, at idéerne skabes og typisk også modnes på universiteterne.

• Forskningsbaseret videnservice vedrører services og rådgivningsydelser, som univer-

siteterne udbyder med afsæt i konkrete behov i virksomhederne. Her indgår kendt, forsk-

ningsbaseret viden i en løsning, der designes med afsæt i et konkret behov i en eller flere

virksomheder

. Midlerne kan fx være rekvirerede forskningsydelser, test af nye løsninger

på universiteternes faciliteter, studenterprojekter eller skræddersyede kurser, der designes

med henblik på at løse et konkret problem i virksomheden

. Forskningsbaseret videnservice

vedrører også universiteternes eventuelle bidrag til at udvikle nye og bedre services hos

andre erhvervsfremmeaktører, fx GTS-institutter, professionshøjskoler, erhvervsakademier

og erhvervsskoler.

Boks 3.2. Definition af forskningsbaseret videnservice