UFU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 168: Spm. om ministeren vil fremsende relevante evalueringer af Globaliseringspuljen 2007-12, til Uddannelses- og forskningsministeren

Uddannelses- og Forskningsudvalget 2015-16
UFU Alm.del
Offentligt

Evaluering af innovationsmiljøerne

Innovation: Analyse og evaluering 01/2012

KOLOFON

Evaluering af innovationsmiljøerne

Evaluering af Innovationsmiljøerne

Udarbejdet på vegne af Styrelsen for Forskning og

Innovation af:

Innovation: Analyse og evaluering 01/2012

Oxford Research

Udgivet af:

Styrelsen for Forskning og Innovation

Bredgade 40

1260 København K

Tlf: 35446200

Fax: 35446201

Februar 2012

Publikationen kan hentes på www.fi.dk

ISBN: 978-87-92776-32-7

Grafisk design: Formidabel

Evaluering af innovationsmiljøerne

UFU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 168: Spm. om ministeren vil fremsende relevante evalueringer af Globaliseringspuljen 2007-12, til Uddannelses- og forskningsministeren

INDHOLDSFORTEGNELSE

KAPITEL 1.

1.1

1.2

1.3

1.4

1.5

SAMMENFATNING

Markante forskelle i innovationsmiljøernes økonomiske præstationer

Risikovillige investeringer i videntunge virksomheder

Høje formelle kompetencer og tilfredse virksomheder

Betydeligt samarbejde med videninstitutioner

Samarbejde med kapitalkilder

4.5

4.6

Forrentning af investeringer

Opsummering - investeringer og forrentning af investeringer

KAPITEL 5.

5.1

INNOVATIONSMILJØERNES VIRKSOMHEDSPORTEFØLJER

Udvikling i porteføljen og virksomhedernes profil

5.1.1 Omsætning i porteføljevirksomhederne

5.1.2 Ansatte i porteføljevirksomhederne

KAPITEL 2.

2.1

2.2

2.3

2.4

2.5

2.6

ENGLISH SUMMARY

About the Danish Innovation Incubator Scheme

Significant difference in the economic performance of the innovation incubators

High-risk investments in innovative, knowledge-intensive start-ups

Strong formal competencies and satisfied companies

Intensive cooperation with knowledge institutions

Cooperation with providers of finance

5.2

Porteføljevirksomhedernes videnintensitet

5.2.1 Stifternes uddannelses- og forskningsmæssige baggrund

5.2.2 Innovationshøjden i projekterne/virksomhederne

5.3

Virksomhedernes afstand til markedet

KAPITEL 6.

6.1

6.2

INNOVATIONSMILJØERNES PERSONALE OG KOMPETENCER

Den overordnede organisering og forretningsgang

Bestyrelsens sammensætning og kompetenceprofil

Direktionens kompetenceprofil

Medarbejderstabens størrelse og specialisering

KAPITEL 3.

3.1

3.2

INTRODUKTION

Om innovationsmiljøprogrammet

Rapportens struktur

6.3

6.4

KAPITEL 7.

KAPITEL 4.

4.1

4.2

4.3

4.4

INNOVATIONSMILJØERNES AKTIVITETER OG RESULTATER 2007-2010

Udviklingsforløb

Forundersøgelser

Investeringer

Tiltrukket privatkapital

7.2

7.1

INNOVATIONSMILJØERNES SAMSPIL MED VIDENINSTITUTIONER

Samarbejde med universiteter

7.1.1 Samarbejde med universiteternes techtrans-enheder

Samarbejde med andre videninstitutioner og erhvervsfremmeaktører

Evaluering af innovationsmiljøerne

UFU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 168: Spm. om ministeren vil fremsende relevante evalueringer af Globaliseringspuljen 2007-12, til Uddannelses- og forskningsministeren

KAPITEL 8.

8.1

8.2

INNOVATIONSMILJØERNES SAMSPIL MED KAPITALKILDER

Mulighed for at investere mere statslig kapital

Innovationsmiljøernes samspil med kapitalkilder

8.2.1 DTU Symbion Innovation

8.2.2 Syddansk Teknologisk Innovation

8.2.3 Østjysk Innovation

8.2.4 Innovation MidtVest

8.2.5 NOVI Innovation

8.2.6 CAT Innovation

KAPITEL 11.

INNOVATIONSMILJØERNES PRISSÆTNING

11.1 Timepriser for udgifter til opsøgende aktiviteter og administration

11.2 Timepriser for rådgivning af porteføljevirksomheder

111

112

113

BILAG 1.

1.1

1.2

1.3

OVERSIGT OVER ANVENDTE KILDER

Styrelsen for Forskning og Innovations FastFlow database

Interview

Spørgeskemaundersøgelser

115

116

119

8.3

Porteføljevirksomhedernes kapitalbehov

8.3.1 Forskelle på innovationsmiljøerne

BILAG 2.

1.1

1.2

SPØRGESKEMAER

Survey til innovationsmiljøerne

Survey til porteføljevirksomhederne

120

125

KAPITEL 9.

9.1

9.2

9.3

9.4

INNOVATIONSMILJØERNES RISIKOVILLIGHED OG SERVICEYDELSER

Porteføljevirksomhedernes overordnede tilfredshed med innovationsmiljøerne

Innovationsmiljøernes risikovillighed

Innovationsmiljøernes pris på finansiering

Tilfredsheden med innovationsmiljøernes rådgivnings- og serviceydelser

PUBLIKATIONSLISTE

134

KAPITEL 10. OPSØGENDE AKTIVITETER OG ADMINISTRATION

10.1 Fakturering af opsøgende aktiviteter og administration

10.2 Kortlægning af opsøgende aktiviteter

10.3 Er de økonomiske rammer passende

10.3.1 Økonomiske rammer til administration

10.3.2 Økonomiske rammer til opsøgende aktiviteter

10.4 Behov for at gentænke rammer for administration og opsøgende arbejde

105

107

110

Evaluering af innovationsmiljøerne

UFU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 168: Spm. om ministeren vil fremsende relevante evalueringer af Globaliseringspuljen 2007-12, til Uddannelses- og forskningsministeren

KAPITEL 1

SAMMENFATNING

Oxford Research har evalueret innovationsmiljøprogrammet for Styrelsen for

Forskning og Innovation. De overordnede konklusioner i evalueringen er, at

1.1 MARKANTE FORSKELLE I INNOVATIONSMILJØERNES

ØKONOMISKE PRÆSTATIONER

• Innovationsmiljøerne efterlever programmets overordnede rationale, der

foreskriver, at de skal have fokus på høj risikovillighed, videntunge inve-

steringer og attraktive vilkår for innovative iværksættere. Mange virksom-

heder ville ikke være startet uden innovationsmiljøerne, og mange stiftere

har en forskningsmæssig baggrund, hvilket særligt gør sig gældende blandt

virksomheder hos NOVI Innovation og Østjysk Innovation.

• DTU Symbion Innovation er det innovationsmiljø, der i perioden 2007-

2010 klarer sig bedst målt på evnen til at tiltrække privat kapital og for-

rente investeringerne. Herefter følger Syddansk Teknologisk Innovation og

dernæst Østjysk Innovation.

• De mindre innovationsmiljøer, Innovation MidtVest, CAT Innovation og

NOVI Innovation, klarer sig derimod bedst målt på porteføljevirksom-

hedernes tilfredshed med de tilbudte vilkår. Det gælder både prisen på

rådgivning og finansiering samt anvendeligheden af de tilbudte ydelser.

• Kompetencer i innovationsmiljøerne er høje. Den konklusion fremkommer

både, hvis man betragter de formelle kompetencer i bestyrelsen, direktio-

nen og blandt medarbejderne, og hvis man spørger porteføljevirksomhe-

derne om deres generelle tilfredshed med innovationsmiljøerne.

• Innovationsmiljøerne har et omfattende samarbejde med videninstitutio-

ner, særligt universiteterne. Innovation MidtVest skiller sig dog ud ved

hverken direkte eller indirekte at have et universitet i ejerkredsen og ved at

have mindre samarbejde med universiteterne.

• Innovationsmiljøerne bruger betydelige ressourcer på at opbygge netværk

til private kapitalkilder. Innovationsmiljøerne har de seneste år brugt flere

ressourcer på at tiltrække private investorer. DTU Symbion Innovation

er det eneste innovationsmiljø, der aktuelt er knyttet op på en stor privat

venturefond. Venturefonde, der arbejdede tæt sammen med Syddansk

Teknologisk Innovation, NOVI Innovation og Østjysk Innovation, har ikke

kunnet rejse nye midler til investeringer, hvorfor disse innovationsmiljøer

har mistet deres tætteste syndikeringspartnere.

• Der er ikke udsigt til, at innovationsmiljøprogrammet bliver økonomisk

selvbærende. Da innovationsmiljøprogrammet blev startet, var det am-

bitionen, at det skulle blive selvbærende over en årrække. Til trods for at

der generelt er sket en professionalisering af det danske venturemarked

de seneste år, hvilket har ført til stigende afkast, er de fleste i og omkring

innovationsmiljøerne enige om, at det er særdeles vanskeligt at opnå et

tilfredsstillende privatøkonomisk afkast på investeringer i de helt tidlige

faser. Samtidigt peger andre analyser dog på, at investeringerne, til trods

for det lave privatøkonomiske afkast, giver et højt samfundsøkonomisk

afkast.

Styrelsen for Forskning og Innovation måler innovationsmiljøernes præstationer

på, hvor meget privat kapital de formår at tiltrække, og hvor stort tilbageløb de

genererer på de statslige investeringer. Disse parametre anvendes også her til at

sammenligne innovationsmiljøernes præstationer.

Samlet er DTU Symbion Innovation det innovationsmiljø, der klarer sig bedst i

perioden 2007-2010.

Med et gennemsnit på omkring ni kroner i tiltrukket privat kapital per investeret

statslig krone er DTU Symbion Innovation klart det innovationsmiljø, der formår

at tiltrække mest privat kapital til deres porteføljevirksomheder. Det hænger sam-

men med, at SEED Capital Management, som DTU Symbion Innovation arbejder

tæt sammen med, flere gange har formået at rejse en privat fond, der investerer

sammen med innovationsmiljøet.

DTU Symbion Innovation er også det innovationsmiljø, der i perioden 2007-2010

formår at generere det største tilbageløb per investeret statslig krone. Bortset fra

et enkelt år er forskellen i tilbageløb mellem DTU Symbion Innovation og de øv-

rige innovationsmiljøer dog ikke så udtalt som for tiltrukket privat kapital. DTU

Symbion Innovation er også det innovationsmiljø, der har det største dealflow at

vælge mellem. De får flest henvendelser og udfører flest forundersøgelser.

Syddansk Teknologisk Innovation er det innovationsmiljø, der klarer sig næst-

bedst målt på tiltrukket privat kapital og forrentning af statens penge. De formår

i gennemsnit at tiltrække næsten fem kroner i privat kapital per investeret statslig

krone til deres porteføljevirksomheder og har i tre ud af fire år et relativt højt

tilbageløb til staten. Mønsteret adskiller sig fra DTU Symbion Innovation, der et

år har opnået et ekstraordinært stort tilbageløb og lidt mindre de øvrige år.

Derefter følger Østjysk Innovation, der ligesom Syddansk Teknologisk Innovation

tiltrækker omkring fem kroner i privat kapital per investeret statslig krone, men

har et lavere tilbageløb til staten per investeret statslig krone. Nummer fire er

Innovation MidtVest, der er gode til at generere tilbageløb til staten, men ikke

tiltrækker så meget privat kapital til porteføljevirksomhederne.

Sidst blandt in-

novationsmiljøerne ligger NOVI Innovation og CAT Innovation.

Da der er betydelige årlige udsving, har den valgte periode indflydelse på resulta-

terne. Hvis perioden havde været udvidet til at omfatte 2006 og/eller 2005, ville

Østjysk Innovation, CAT Innovation og NOVI Innovation have klaret sig bedre.

Da innovationsmiljøprogrammet blev startet, var det ambitionen, at det skulle

blive selvbærende over en årrække. Tilbageløbet på de statslige investeringer

ligger i gennemsnit for innovationsmiljøerne fra 2007-2010 på 10-35 %. Til trods

for at der generelt er sket en professionalisering af det danske venturemarked de

seneste år, hvilket har ført til stigende afkast,

er de fleste i og omkring innova-

De investerer også generelt i virksomheder, der ikke behøver store mængder privat kapital.

Se Udvalget om Risikovillig Kapitals rapport ”Udvalget om risikovillig kapital”, kap. 3.

Evaluering af innovationsmiljøerne

UFU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 168: Spm. om ministeren vil fremsende relevante evalueringer af Globaliseringspuljen 2007-12, til Uddannelses- og forskningsministeren

tionsmiljøerne enige om, at det er overordentligt svært at opnå et tilfredsstillende

afkast på investeringer i de helt tidlige faser, som innovationsmiljøerne har fokus

på. Det gælder ikke kun i Danmark, men i hele Europa og USA.

Til trods for det

lave privatøkonomiske afkast af investeringer er der analyser, der viser, at ventu-

reinvesteringer i de tidlige stadier har et højt samfundsøkonomisk afkast.

Baseret på værdifastsættelsen af den nuværende portefølje regner kun DTU

Symbion Innovation dog med, at de statslige investeringer, de foretager, vil blive

selvbærende i fremtiden. Det vil sige, at de for hver statslig krone, de investerer,

vil kunne generere et tilbageløb på en krone. Der vil dog fortsat være udækkede

udgifter til opsøgende arbejde, porteføljepleje og forundersøgelser.

er de innovationsmiljøer, der i interviewene har lagt størst vægt på at prioritere

de videntunge iværksættere fra universiteterne. Det er innovationsmiljøernes

kerneopgave at hjælpe forskere og videnbaserede iværksættere med at starte egen

virksomhed.

1.3 HØJE FORMELLE KOMPETENCER OG TILFREDSE

VIRKSOMHEDER

1.2 RISIKOVILLIGE INVESTERINGER I VIDENTUNGE

VIRKSOMHEDER

Innovationsmiljøerne er generelt risikovillige og deres investeringer risikofyldte.

Der er kun omkring en femtedel af porteføljevirksomhederne, der vurderer, at de

kunne være startet op i samme skala uden innovationsmiljøerne. For langt de fle-

stes vedkommende dog først på et senere tidspunkt. Kun omkring fem procent af

virksomhederne vurderer, at de ville være startet op i samme skala og på samme

tidspunkt.

DTU Symbion Innovation er det innovationsmiljø, hvor den mindste gruppe vur-

derer, at innovationsmiljøet har været afgørende for, at de overhovedet er kommet

i gang (27 %). For de flestes vedkommende ville det dog først være sket senere og/

eller i mindre omfang. Kun seks procent vurderer, at de kunne være startet op i

tilsvarende omfang og på tilsvarende tidspunkt uden innovationsmiljøet.

Endvidere er videnintensiteten i virksomhedsporteføljerne generelt høj. Således

har en stor andel af stifterne af virksomhederne en lang videregående uddannelse

og/eller ph.d.-grad og forskningserfaring. Der er ikke stor forskel på stifternes

uddannelsesmæssige baggrund på tværs af innovationsmiljøerne. Virksomhederne

fra Innovation MidtVest skiller sig dog ud ved, at klart færrest har en ph.d.

Derimod har mange en mellemlang videregående uddannelse. Dette skyldes

bl.a., at innovationsmiljøet har fokus på de mere forretningsbaserede iværksæt-

tere inden for fremstillingsindustri og lignende, hvor de ansatte typisk ikke har

så lang en uddannelse som i de mere klassiske venturestøttede brancher. Det er

ikke noget nyt, at Innovation MidtVest har et lidt anderledes fokus end de øvrige

innovationsmiljøer.

Østjysk Innovation og NOVI Innovation skiller sig ud ved at have flest stiftere med

forskningsmæssig baggrund. Særligt har de flest med en offentlig forskningsbag-

grund. Det stemmer fint overens med, at Østjysk Innovation og NOVI Innovation

Se fx afrapporteringen fra Udvalget om Risikovillig Kapital, kap. 3. Forrentningen i resten af Europa og særligt

USA har dog været bedre end i Danmark.

En analyse fra Deutsche Bank viser, at én venturekrone investeret i de tidlige stadier giver en vækst i BNP på ti

kr. Se ”Venture capital adds economic spice”, Deutsche Bank Research, 2010.

Innovationsmiljøerne bistår gennem sparring og rådgivning porteføljevirksomhe-

derne med at realisere deres forretningsidéer. Derfor er det afgørende, at medar-

bejderne er kompetente. Men det er svært at definere præcis, hvilke kompetencer

der er nødvendige for at være en god investment manager.

En gennemgang af CV’er for bestyrelse og ansatte i innovationsmiljøerne viser,

at bestyrelserne og de ansatte i innovationsmiljøerne har høje formelle kompe-

tencer. Bestyrelserne indeholder bl.a. et bredt udsnit af personer med mange års

erhvervserfaring og lang erfaring fra ledende poster i store danske erhvervsvirk-

somheder, typisk som bestyrelsesformænd, administrerende direktører, koncern-

chefer eller afdelingsdirektører. Hertil kommer bl.a. personer fra universiteterne

med tekniske kompetencer.

Blandt medarbejderne er der flere, der enten selv har startet og drevet virksomhed

med succes eller har siddet i ledende stillinger i større danske virksomheder som

afdelingschef, udviklingsdirektør, økonomidirektør eller administrerende direk-

tør. Der er også en række medarbejdere med stærke tekniske kompetencer.

De store innovationsmiljøer med DTU Symbion Innovation i spidsen har med-

arbejdere, der er specialiserede inden for deres fokusområder, mens NOVI

Innovation og Innovation MidtVest, der er blandt de små innovationsmiljøer, ikke

på samme måde har medarbejdere, der er specialiserede inden for udvalgte tekno-

logier. Deres medarbejdere er i højere grad generalister.

Kompetencer kan imidlertid være svære at måle i investeringsbranchen, og derfor

er virksomhederne også blevet spurgt, om innovationsmiljøernes rådgivning har

haft betydning for virksomhedens udvikling. Selvom iværksættere er kendt for

at tilskrive en stor del af en virksomheds succes til dem selv, er langt de fleste

positive over for innovationsmiljøernes betydning.

Innovation MidtVests porteføljevirksomheder er de mest positive. Her vurderer

57 % af porteføljevirksomhederne, at rådgivningen fra innovationsmiljøet har

haft enten afgørende eller stor betydning for virksomheden. Også en stor del af

NOVI Innovations virksomheder (46 %) vurderer, at rådgivningen fra innovati-

onsmiljøet har haft afgørende eller stor betydning for virksomheden.

Også på flere andre spørgsmål om rådgivning fra innovationsmiljøet vurderes

Innovation MidtVest og NOVI Innovation meget positivt, mens Syddansk

Teknologisk Innovation får den mindst positive vurdering. Det gælder særligt

vurderingen af, om Syddansk Teknologisk Innovations kompetencer matcher

Evaluering af innovationsmiljøerne

UFU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 168: Spm. om ministeren vil fremsende relevante evalueringer af Globaliseringspuljen 2007-12, til Uddannelses- og forskningsministeren

virksomhedernes behov, og hvor stor betydning rådgivningen har haft for virk-

somhedens udvikling.

CAT Innovation vurderes at tilbyde den mest attraktive pris for rådgivning og den

næstbedste pris på finansiering. Samlet vurderes CAT Innovation således også

særdeles positivt af deres porteføljevirksomheder.

Resultaterne er interessante i forhold til en diskussion af kritisk masse i innova-

tionsmiljøerne. Der er generelt enighed om, at det er afgørende at have kritisk

masse i management teamet. Men der er ikke enighed om, hvor stort et innovati-

onsmiljø skal være for at have kritisk masse. Det er generelt de store innovations-

miljøer, der har den bedste performance, men det skyldes i nogen grad, at mid-

lerne til innovationsmiljøerne fordeles efter, hvor godt de klarer sig.

Den positive vurdering af Innovation MidtVest, NOVI Innovation og CAT

Innovation viser, at små management team ifølge virksomhedernes vurdering godt

kan være kompetente og have stor indflydelse på udviklingen i virksomhederne.

Det har været svært for innovationsmiljøerne at udbygge samarbejdet med private

investorer de seneste år, fordi en række vigtige aktører har forladt markedet. Det

gælder både venturefonde, business angels og corporate investorer. Derved er

vilkårene for at samarbejde tæt med private investorer blevet vanskeligere. Det

har særligt ramt Syddansk Teknologisk Innovation, NOVI Innovation og Østjysk

Innovation, fordi de fonde, som de arbejdede tæt sammen med, ikke længere

foretager investeringer.

Samtidig er det dog Oxford Researchs vurdering, at innovationsmiljøerne bruger

flere ressourcer og tænker mere strategisk over, hvordan de kan tiltrække private

investorer. Det har også bevirket, at der er kommet en række nye aktører til blandt

de kapitalkilder, innovationsmiljøerne samarbejder med.

1.4 BETYDELIGT SAMARBEJDE MED VIDENINSTITUTIONER

Innovationsmiljøerne har generelt tætte og gode samarbejdsforbindelser til vi-

deninstitutionerne, og de arbejder kontinuerligt på at udvide og forbedre deres

samarbejde med og netværk inden for de relevante videnmiljøer og -institutio-

ner. Givet at fem af de seks innovationsmiljøer direkte eller indirekte har et eller

flere universiteter i ejerkredsen, og at universitetssamarbejde er blandt deres

primære formål, må det også forventes, at de har et betragteligt samarbejde med

universiteterne.

Således er det også svært at pege på et eller flere innovationsmiljøer, der er lykke-

des bedre end andre med at skabe samarbejde med videninstitutionerne. Et enkelt

af innovationsmiljøerne – Innovation MidtVest – skiller sig dog lidt ud ved at have

færre samarbejdsflader med universiteterne.

1.5 SAMARBEJDE MED KAPITALKILDER

Alle innovationsmiljøerne lægger også betydelige kræfter i at opbygge relationer

til private kapitalkilder. DTU Symbion Innovation har en særposition på kapi-

talområdet, fordi innovationsmiljøet drives i tæt samarbejde med SEED Capital

Management, der forvalter en række private fonde, herunder en ny fond med

omkring 500 mio. kr. til nye investeringer. Der er ingen af de øvrige innovati-

onsmiljøer, der er lykkedes med at opbygge en model, der giver tilsvarende tætte

forbindelser til så store mængder supplerende privat kapital.

Staten var for nogle år siden via Vækstfonden med til at etablere den såkaldte “Iværksætterfond Østdanmark”

med en startkapital på ca. 350 mio. kr., som Seed Capital administrerer. Knap halvdelen kom fra Økonomi- og

Erhvervsministeriet og Vækstfonden. I 2006 blev der afsat 75 mio. kr. statslige midler til etablering af en Iværk-

sætterfond i Vestdanmark. Fonden skulle ligeledes have tilført 75 mio. kr. fra Vækstfonden og midler fra pri-

vate investorer. Bl.a. som en følge af finanskrisen og dårlige afkast i eksisterende venturefonde lykkedes det

ikke at rejse den private finansiering.

Evaluering af innovationsmiljøerne

UFU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 168: Spm. om ministeren vil fremsende relevante evalueringer af Globaliseringspuljen 2007-12, til Uddannelses- og forskningsministeren

KAPITEL 2

ENGLISH SUMMARY

mentary private investment is raised equalling 60% or more of the total

secondary investment.

The six innovation incubators are as follows:

•

DTU Symbion Innovation

located in Lyngby on the outskirts of

Copenhagen.

•

Syddansk Teknologisk Innovation

headquartered in Odense.

•

Østjysk Innovation

located in Aarhus.

•

Innovation MidtVest

located in Herning.

•

NOVI Innovation

located in Aalborg.

•

CAT Innovation

located in Roskilde.

Oxford Research has conducted an evaluation of the Danish Innovation Incubator

Programme on behalf of the Ministry of Science, Innovation and Higher Education.

The evaluation has three overall objectives:

• To map and benchmark the innovation incubators’ economic performance

and competencies

• To examine the operators’ alignment with the overall rationale for the inno-

vation incubator scheme, which is to provide favourable investment conditi-

ons for high-risk, innovative knowledge-intensive start-ups

• To examine the need for adjustments in the current organisation and funding

model of the innovation incubator programme

This evaluation focuses on the period 2007–2010.

2.1 ABOUT THE DANISH INNOVATION INCUBATOR SCHEME

The Danish Innovation Incubator Programme has existed since 1998 and current-

ly consists of six regional incubators that provide professional advice and fun-

ding for innovative knowledge-intensive start-ups. In legal terms, the innovation

incubators are private limited companies, approved as operators by the Danish

Ministry of Science, Innovation and Higher Education, following European stan-

dards for public procurement.

The scheme is funded by the Ministry of Science, Innovation and Higher

Education, and the total funding reserved for the scheme is DKK 214 million in

2012 (approximately 29 million euros).

The innovation incubators operate at the very early stage of the investment chain,

where venture capitalists and other private investors are reluctant to engage. The

innovation incubators assist start-ups in three successive stages:

•

Due diligence.

A preliminary analysis and evaluation of the technological

perspectives and commercial potential of the project. Up to DKK 80,000

on average per company can be allocated for due diligence.

•

Primary project financing.

Pre-seed funding for the initial capital injec-

tion and early-stage development activities of the start-up. The incubator

can invest a maximum of DKK 3.5 million in the form of loans and/or

equity on behalf of the government, provided that a supplementary private

investment is raised that equals 18% or more of the total primary investment.

•

Secondary project financing.

Seed funding for further development acti-

vities. On behalf of the government, the incubator can invest a maximum

of DKK 2.5 million in the form of loans or equity, provided that a supple-

2.2 SIGNIFICANT DIFFERENCE IN THE ECONOMIC PERFORMANCE

OF THE INNOVATION INCUBATORS

The Ministry of Science, Innovation and Higher Education measures the economic

performance of the innovation incubators by their ability to attract private capital

and to generate returns on investment to the Danish state.

The economic performance of the individual innovation incubators from 2007 to

2010 differs significantly. DTU Symbion Innovation is the best performing innova-

tion incubator. It is by far the incubator that attracts the most private capital to its

portfolio companies. For every Danish krone of public funding invested, they at-

tract almost nine Danish kroner in private capital. This is due, among other things,

to their close collaboration with SEED Capital Management, which has an establis-

hed history of success in raising private venture funds to be invested in syndication

with the innovation incubator. The managing partner of Seed Capital Management

is also the CEO of DTU Symbion Innovation.

Measured as a ratio of private capital to public funding, Syddansk Teknologisk

Innovation and Østjysk Innovation attract the second highest volume of private

capital, followed by NOVI Innovation, Innovation MidtVest, and CAT Innovation.

Evaluering af innovationsmiljøerne

UFU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 168: Spm. om ministeren vil fremsende relevante evalueringer af Globaliseringspuljen 2007-12, til Uddannelses- og forskningsministeren

When the innovation incubator scheme was started, it was the ambition that the in-

cubators would develop into revolving funds. That is, that the programme would be

self-financing, using successful investments to finance future investment. However,

as can be seen from the figures above, this is still far from the reality.

Despite the professionalisation of the Danish venture market in recent years, most

of the experts consulted for the evaluation agree that it is extremely difficult to

achieve a satisfactory return on investment in very early stages. This is the case

not only in Denmark but also throughout Europe and the United States.

Despite

the low private return on investment, other analysis has shown that venture capital

investment in the early stages has a high socioeconomic return.

Figure 2.2: Ratio of private capital attracted to public funding invested, by portfolio

DKK 10

DKK 9

DKK 8

DKK 7

DKK 6

DKK 5

DKK 4

DKK 3

DKK 2

DKK 1

DKK 0

Source: Oxford Research A/S 2011, based on the Danish Agency for Science, Technology and Innovaton’s Fastflow

8,6

4,7

3,4

2,4

2,5

4,7

2.3 HIGH-RISK INVESTMENTS IN INNOVATIVE, KNOWLEDGE-

INTENSIVE START-UPS

Note: The figure illustrates the volume of private capital attracted (by the total portfolio) compared to the public financing

the incubators have invested in 2007–2010.

DTU Symbion Innovation is also the innovation incubator that generates the grea-

test return on investment, compared to the amount of public financing invested.

DTU Symbion Innovation generates a return of 33% on the funding they invest on

behalf of the state. However, apart from one year when a company linked to DTU

Symbion Innovation was exited for a significant amount, the return on investment

for DTU Symbion Innovation is in line with the other innovation incubators.

Syddansk Teknologisk Innovation and Innovation MidtVest have the second and

third highest returns on investment, 28% and 22%, respectively. They are followed

by Østjysk Innovation, CAT Innovation, and NOVI Innovation.

Figure 2.3 : Return on public investment

35%

30%

25%

20%

15%

10%

11%

14%

22%

33%

28%

The focus of the innovation incubator scheme is on high-risk investments in

knowledge-intensive and innovative firms that often stem from public or private

research. The evaluation illustrates a general willingness to take risks among in-

novation incubators and that most firms would not have been founded as early or at

the same scale without the innovation incubators.

Around 20% of the start-ups estimate that they could have started at the same scale

without the innovation incubators. The majority would only have been able to start

at a later stage, however, and only one in twenty estimate that they could have

started as early or at the same scale without the innovation incubators.

The portfolio companies linked to the incubators are knowledge-intensive. A ma-

jority of the founders have attained higher levels of education and/or a Ph.D. and

have extensive backgrounds in research. NOVI Innovation and Østjysk Innovation

have the highest share of founders with a background in research (64% and 56%,

respectively). These same two innovation incubators are also the ones with the most

emphasis on investing in ideas from knowledge institutions. Assisting researchers

and knowledge-based entrepreneurs is defined as one of the key objectives of the

innovation incubator scheme.

Innovation MidtVest has the lowest share of founders with higher education and the

least with a background in research. They focus more on business-based ideas than

on research-based ideas, and their investment focus is broader than the classical

venture industries.

CAT

DSI

IMV

NOVI

SDTI

2.4 STRONG FORMAL COMPETENCIES AND SATISFIED COMPANIES

Innovation incubators provide advice to entrepreneurs and assist them in realising

their potential. It is therefore crucial that the boards and management teams of the

innovation incubators are competent.

See, for example, the analysis conducted by the Working Party on the Danish Risk Capital Market, ch. 3.

Venture capital adds economic spice”, Deutsche Bank Research, 2010.

Source: Oxford Research A/S 2011, based on the Danish Agency for Science, Technology and Innovaton’s Fastflow

Note: The figure illustrates the return on investment the total portfolio has generated compared to the amount of public

money invested in 2007–2010.

Evaluering af innovationsmiljøerne

UFU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 168: Spm. om ministeren vil fremsende relevante evalueringer af Globaliseringspuljen 2007-12, til Uddannelses- og forskningsministeren

A review of the competencies of the board members and the investment managers

of the innovation incubators demonstrates that they have strong formal competen-

cies. The boards consist of a variety of people with extensive experience in leading

positions in established Danish companies, where they typically have served as

chairman of the board, CEO, or managing director. The boards also typically in-

clude representatives from universities with strong technical competencies.

Among the people in the management team, many have started their own busi-

ness and/or have management experience from important positions in established

companies. They are supplemented by people with a strong technical background.

The large innovation incubators include members in the management team that are

specialised in the industries in which they invest. NOVI Innovation and Innovation

MidtVest, among the smaller innovation incubators, are less specialised and instead

have staff with a more generalist commercial and/or technical background.

The competencies needed to become a successful investment manager are difficult

to define and measure. The start-up companies linked to each incubator have the-

refore been asked how they rate the competencies of the innovation incubators. In

general, they rate the innovation incubators and their influence on the development

of the company positively.

The portfolio companies of Innovation MidtVest are the most positive, with 57%

of the companies stating that the advice received has been of great importance.

The portfolio companies of NOVI Innovation are similarly very positive, with 46%

stating that advice from the innovation incubator has been of great importance for

the company

The findings challenge conventional thinking on management teams. Most of the

stakeholders interviewed for the evaluation agree that it is important to build a

critical mass of competencies in the management team and that large management

teams therefore offer advantages compared to smaller teams. However, it is the two

smallest management teams that achieved the highest rating by the portfolio compa-

nies on this parameter.

It is difficult to point to one or more of the innovation incubators as having suc-

ceeded better than others in building a network and cooperation with knowledge

institutions. However, Innovation MidtVest stands out because they are less focused

on research-based businesses and therefore have less cooperation with knowledge

institutions. They do not have a knowledge institution among their owners, and

they do not invest in early-stage start-ups that stem from university research.

2.6 COOPERATION WITH PROVIDERS OF FINANCE

Each innovation incubator in the study devotes substantial resources to establishing

strong relationships with private providers of finance. DTU Symbion Innovation has

a unique position because of its close collaboration with Seed Capital Management.

Seed Capital Management, with DKK 1.5 billion under management, has approxi-

mately DKK 500 million available for new investments. The other innovation incu-

bators in the study do not have the same type of collaborative relationships with a

venture capital fund of similar size.

Over the past years, the remaining innovation incubators have struggled to improve

their network of private capital providers. Many investors and funds have left the

market primarily due to a poor return on investment and the financial crisis. This

has made it more difficult to raise private financing needed to match secondary

project funding and has limited opportunities for further financing rounds. This

has been most acute for Syddansk Teknologisk Innovation, NOVI Innovation, and

Østjysk Innovation, which have suffered the most since their primary partner funds

no longer make new investments.

To continue in spite of the changing financing climate, Oxford Research has found

that that the innovation incubators have started to leverage more resources and

think in an increasingly strategic manner about how they can attract private inve-

stors – both in general and in relation to specific investments. Due to this, they have

managed to attract new investors to portfolio companies. All together, however, it

has still become more difficult for the innovation incubators to raise the necessary

private capital for the portfolio companies.

2.5 INTENSIVE COOPERATION WITH KNOWLEDGE INSTITUTIONS

One of the key tasks of the innovation incubators is to source ideas from

universities and other knowledge institutions, thus contributing to the utilisation of

research through the creation of new businesses.

The innovation incubators have close connections to and good working relations

with knowledge institutions. Further, they work on a continual basis to maintain

and improve their network within relevant knowledge institutions. Given that five

of the six innovation incubators indirectly or directly have a university among their

owners, a considerable level of cooperation should be expected.

Evaluering af innovationsmiljøerne

UFU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 168: Spm. om ministeren vil fremsende relevante evalueringer af Globaliseringspuljen 2007-12, til Uddannelses- og forskningsministeren

KAPITEL 3

INTRODUKTION

3.1 OM INNOVATIONSMILJØPROGRAMMET

Innovationsmiljøprogrammet blev oprettet i 1998 og hører under Ministeriet for

Forskning, Innovation og Videregående Uddannelser. Det overordnede formål med

innovationsmiljøerne er at fremme kommercialiseringen af ny viden, opfindelser

og forskningsresultater ved at understøtte innovative iværksættere med at modne

risikobetonede, videnbaserede kommercialiseringsidéer til et niveau, hvor det bliver

lettere at få private investorer til at investere. Mere konkret indbefatter dette, at

innovationsmiljøerne:

• Opsøger og screener risikobetonede videnbaserede kommercialiseringsidéer.

• Rådgiver og sparrer med iværksættere omkring modning af forretningsidéer.

• Investerer i de idéer, der vurderes som lovende.

• Hjælper iværksætteren med at få skabt kontakt til og indgået aftaler med rele-

vante private investorer, så den fornødne kapital tiltrækkes.

• Sikrer adgang til de rette faciliteter for de videnbaserede iværksættere, som in-

novationsmiljøerne involverer sig i.

Der findes for nærværende seks godkendte innovationsmiljøer:

•

CAT Innovation

(Roskilde) (CAT). CAT Innovation investerer i videntunge

prjekter i den tidlige fase, ofte højteknologiske og typisk i patenterbare forret-

ningsidéer. Investeringerne fordeler sig bredt med fokus på: IT og kommunika-

tion (IKT), Life Science-teknologier, Industriel Innovation, Cleantech og oplevel-

sesteknologi. I 2009 og 2010 fik CAT Innovation henholdsvis 17 og 15 % af den

samlede finanslovsbevilling.

•

DTU Symbion Innovation

(Kgs. Lyngby) (DSI). DTU Symbion Innovation in-

vesterer i innovative, højteknologiske vækstvirksomheder, som er på forkant med

den teknologiske og markedsmæssige udvikling. DTU Symbion Innovation inve-

sterer i virksomheder i pre-seed og seedfasen inden for Life Science, Cleantech

og IKT. I 2009 og 2010 fik DTU Symbion Innovation henholdsvis 32 og 28 % af

den samlede finanslovsbevilling.

•

Innovation MidtVest (Herning)

(IMV). Innovation MidtVest beskæftiger sig

med innovative teknologier og koncepter fra potentielle private iværksættere

samt spin-offs fra mindre virksomheder, der kan markedsføres internationalt

med højt værdi- og vækstpotentiale inden for to til fem år. Innovation MidtVest

sætter særligt fokus på forretningsbaserede forretningsidéer inden for sundhed,

miljø og energi. I 2009 og 2010 fik Innovation MidtVest begge år otte procent af

den samlede finanslovsbevilling.

•

NOVI Innovation

(Aalborg) (NOVI). NOVI Innovation fokuserer primært på

højteknologiske idéer og projekter med udgangspunkt i områderne IKT og

Oxford Research er blevet udvalgt af Styrelsen for Forskning og Innovation (heref-

ter omtalt som styrelsen) til at evaluere innovationsmiljøprogrammet.

Evalueringen har tre overordnede formål:

• Kortlægge og benchmarke innovationsmiljøernes kompetencer og perfor-

mance.

• Belyse operatørernes efterlevelse af det overordnede rationale for innova-

tionsmiljøprogrammet om høj risikovillighed, videntunge investeringer og

attraktive vilkår for innovative iværksættere.

• Belyse om der er behov for tilpasninger i innovationsmiljøprogrammets

nuværende organisering og finansieringsmodel.

Innovationsmiljøerne bliver i forvejen målt og vejet på flere måder. For at doku-

mentere og vurdere indsatsen under innovationsmiljøprogrammet udarbejdes der

for styrelsen årligt et performanceregnskab for innovationsmiljøerne. Desuden

gennemføres cirka hvert femte år en effektmåling af innovationsmiljøprogrammets

samfundsøkonomiske output.

I denne evaluering fokuseres i stedet på at sammenligne innovationsmiljøernes ak-

tiviteter og resultater. Desuden ser evalueringen på de forhold, der kan være med til

at forklare forskellene mellem innovationsmiljøernes resultater. For at skabe gode

resultater skal et innovationsmiljø have:

Adgang til en konstant strøm af gode forretningsidéer (dealflow). Det skal innovati-

onsmiljøerne bl.a. sikre via netværk i iværksættermiljøer og stærke bånd til viden-

miljøer, særligt universiteterne.

Et dygtigt management team

der evner at udvælge og udvikle de rette forretnings-

idéer. Udvælgelsen af de rette idéer skal sikres via dygtige medarbejdere, en kompe-

tent bestyrelse og et stærkt netværk omkring innovationsmiljøerne, der kan bidrage

til at vurdere kommercielle og markedsmæssige risici.

Adgang til yderligere kapital, hvilket skal sikres via opbygning af egne fonde eller tæt

samarbejde med andre fonde, business angels og etablerede virksomheder og lignende.

Derfor er fokus i evalueringen på innovationsmiljøernes opsøgende aktiviteter og

samarbejde med universiteter, innovationsmiljøernes kompetencer og organisering

samt innovationsmiljøernes samarbejde med eksterne kapitalkilder.

Endvidere skal evalueringen bidrage til styrelsens tilsyn med innovationsmiljøerne

via en kortlægning og sammenligning af de udgifter til administration og opsøgen-

de aktiviteter, som innovationsmiljøerne fakturerer styrelsen.

Begrebet management team bruges om det hold af personer, der er involveret i at forberede og foretage

investeringer i innovationsmiljøet. Det henviser derved ikke kun til ledelsen i innovationsmiljøet, men også fx

investment managere, økonomichefer, jurister og analytikere.

Evaluering af innovationsmiljøerne

UFU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 168: Spm. om ministeren vil fremsende relevante evalueringer af Globaliseringspuljen 2007-12, til Uddannelses- og forskningsministeren

Life Science. I 2009 og 2010 fik NOVI Innovation henholdsvis 14 og 13 % af den

samlede finanslovsbevilling.

•

Syddansk Teknologisk Innovation

(Odense/Sønderborg/Taastrup) (SDTI).

Syddansk Teknologisk Innovation investerer i innovative danske forretningsidéer

med et internationalt perspektiv og potentiale, der befinder sig i opstartsfasen.

Syddansk Teknologisk Innovation investerer inden for: Life Science-teknologier

(især medico), miljø- og energiteknologier, IKT og software, robotteknologi og

industriel automatisering, produktionsteknologi, materialeteknologi og mekatro-

nik. I 2009 og 2010 fik Syddansk Teknologisk Innovation henholdsvis 13 og 18 %

af den samlede finanslovsbevilling.

•

Østjysk Innovation

(Aarhus) (ØI). Østjysk Innovation investerer bredt i nye

videntunge virksomheder, der enten har potentiale til at blive nye vækstvirk-

somheder eller har et profitabelt teknologisalg eller trade sale som perspektiv.

Størsteparten af investeringerne ligger inden for: IKT, bioteknologi, lægemidler,

medikoteknik samt energi og miljø. I 2009 og 2010 fik Østjysk Innovation hen-

holdsvis 16 og 18 % af den samlede finanslovsbevilling.

I forlængelse af seneste udbud af innovationsmiljøprogrammet skete der 1. januar

2009 en række omstruktureringer, idet:

• Syddansk Teknologisk Innovation (SDTI) blev etableret ved sammenlægningen af

to tidligere innovationsmiljøer, Syddansk Innovation og Teknologisk Innovation.

• DTU Symbion Innovation (DSI) blev etableret ved sammenlægning af det tid-

ligere DTU innovation og dele af det tidligere innovationsmiljø CAT-Symbion

Innovation.

• En del af aktiviteterne fra CAT-Symbion Innovation blev videreført af CAT

Innovation (CAT).

I benchmarkingen er innovationsmiljøernes aktiviteter og resultater fordelt på de re-

spektive innovationsmiljøer efter den nuværende struktur. For Syddansk Teknologisk

Innovation er aktiviteterne i Syddansk Innovation og Teknologisk Innovation lagt

sammen, og for DTU Symbion Innovation er de aktiviteter, der kan henføres til

DTU Innovation og Symbion Innovation, lagt sammen.

Innovationsmiljøerne arbejder på det meget tidlige stadie af kommercialiseringspro-

cessen, hvor der er stor teknologisk og markedsmæssig usikkerhed, og hvor private

investorer derfor ofte ikke tør investere eller vil kræve meget høje risikopræmier.

Innovationsmiljøerne modtager en statslig bevilling, der giver mulighed for at tilbyde

de videnbaserede, innovative iværksættere rådgivning og risikovillig kapital, så deres

idéer kan modnes til et niveau, hvor det bliver lettere at tiltrække private investorer.

På finansloven for 2012 er der afsat 214,1 mio. kr. til innovationsmiljøprogrammet. I

2013 er beløbet på nuværende tidspunkt budgetteret til at falde til 119,5 mio. kr., jf.

tabel 3.1.

Tabel 3.1: Midler på finansloven til innovationsmiljøprogrammet

FL07

MIO. KR.

127,4

FL08

MIO. KR.

119,9

FL09

MIO. KR.

140,3

FL10

MIO. KR.

210,0

FL11

MIO. KR.

215,9

FL12

MIO. KR.

214,1

BO13

MIO. KR.

119,5

Kilde: Finansloven 2007-2012

I tillæg til bevillingen fra finansloven kommer et variabelt årligt beløb afhængigt

af afkastet på de tidligere foretagne investeringer af statslige midler under

innovationsmiljøprogrammet.

Innovationsmiljøerne anvender langt størsteparten af deres bevillinger til at inve-

stere i nye virksomheder (også kaldet forprojekter). Et forprojekt er den innovati-

ve iværksætters arbejde med at bearbejde en ny service- og/eller produktidé frem

mod kommercialisering. Innovationsmiljøet kan kun medfinansiere forprojekter

med et højt teknologi- og/eller videnindhold. Medfinansieringen kan disponeres

som lån, ansvarlige lån og kapitalindskud. Målet med et forprojekt er at udvikle

en forretningsidé til et stadie, hvor private investorer kan tiltrækkes, og hvor pro-

jektet kan fortsætte på markedsvilkår.

Innovationsmiljøet kan investere kapital, på vegne af staten, i idéhaverens virk-

somhed. Den statslige medfinansiering i form af primær forprojektkapital kan

maksimalt udgøre 3,5 mio. kr. pr. projekt i perioden 2010-2012. Tidligere var

maksimum 1,5 mio. kr. Samtidig kan den statslige medfinansiering maksimalt

udgøre 82 % af det primære forprojekts samlede finansiering. De resterende 18

% af finansieringen skal komme fra innovationsmiljøet selv samt andre private

investorer.

Innovationsmiljøet kan efterfølgende investere yderligere statslig kapital i et

projekt. Den statslige medfinansiering i form af sekundær forprojektkapital kan

maksimalt udgøre 2,5 mio. kr. pr. forprojekt. Samtidig kan den statslige medfi-

nansiering maksimalt udgøre 40 % af det sekundære forprojekts samlede finan-

siering, idet der stilles krav om egenfinansiering på 60 % fra private investorer.

3.2 RAPPORTENS STRUKTUR

Kapitel 4 er en sammenligning af innovationsmiljøernes aktiviteter og resultater

i perioden 2007-2010. Kapitel 5 ser på, om innovationsmiljøerne har efterlevet

ambitionen med programmet om, at fokus skal være på videntunge og innovative

virksomheder for eksempel med udspring i offentlig eller privat forskning.

De næste kapitler fokuserer på nogle af de faktorer, der kan være med til at

forklare forskellene på innovationsmiljøernes resultater. Kapitel 6 analyserer in-

novationsmiljøernes personale og kompetencer, kapitel 7 innovationsmiljøernes

samspil med videninstitutioner og kapitel 8 innovationsmiljøernes samspil med

kapitalkilder. Kapitel 9 fokuserer på innovationsmiljøernes risikovillighed, og om

Evaluering af innovationsmiljøerne

UFU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 168: Spm. om ministeren vil fremsende relevante evalueringer af Globaliseringspuljen 2007-12, til Uddannelses- og forskningsministeren

KAPITEL 4

de tilbyder attraktive vilkår i forhold til, hvad der i øvrigt kan opnås på det private

marked og samtidig agerer forretningsmæssigt og økonomisk forsvarligt.

I de to sidste kapitler analyseres innovationsmiljøernes udgifter til opsøgende aktivite-

ter og administration samt deres prissætning af ydelser til porteføljevirksomheder og

styrelsen.

INNOVATIONSMILJØERNES AKTIVITETER OG

RESULTATER 2007-2010

Innovationsmiljøerne investerer risikovillig kapital i innovative, videntunge virksom-

heder på egne og statens vegne. Samtidig med at innovationsmiljøerne skal være ri-

sikovillige og agere på det meget tidlige stadie af kommercialiseringsprocessen, hvor

der er stor teknologisk og markedsmæssig usikkerhed, skal de forvalte statens penge

forsvarligt. For at dokumentere og vurdere indsatsen under innovationsmiljøprogram-

met samler styrelsen data for innovationsmiljøernes performance i en database kaldet

FastFlow databasen. Data fra denne database benyttes til analysen i dette kapitel.

Formålet med kapitlet er at sammenligne innovationsmiljøernes gennemførte akti-

viteter og de resultater, de har opnået i perioden 2007-2010. Innovationsmiljøernes

aktiviteter og resultater benchmarkes ved at se på de indikatorer, der også indgår i

performanceregnskabet:

Aktiviteter:

• Antal igangsatte forundersøgelser (årligt og samlet over perioden 2007-2010)

• Antal igangsatte forprojekter (årligt og samlet over perioden 2007-2010)

• Andel af forundersøgelser der bliver til forprojekter (årligt og samlet over

perioden 2007-2010)

• Investeret statslig forprojektkapital (årligt og samlet over perioden

2007-2010).

Resultater:

• Tiltrukket privat kapital (årligt)

• Tiltrukket kapital pr. investeret statslig krone (samlet over fire-års perioden)

• Tiltrukket privatkapital pr. forprojekt (årligt og samlet over perioden 2007-

2010)

• Tilbagebetaling pr. investeret statslig krone (samlet over fire-års perioden).

Selvom innovationsmiljøerne måles på alle de nævnte indikatorer, er det kun deres

resultater (tiltrukket privat kapital og tilbageløb af statslige midler), som bruges, når

midlerne fordeles mellem de enkelte innovationsmiljøer.

Som det fremgår af kapitlet, er der signifikant forskel på, hvordan innovationsmil-

jøerne klarer sig. DTU Symbion Innovation er generelt det innovationsmiljø, der

klarer sig bedst. De har flest forretningsidéer at vælge mellem, når de skal lave

deres investeringer, og de tiltrækker mest privat kapital og genererer det største

tilbageløb til ministeriet på deres investeringer. Det ser derved ud til, at DTU

Symbion Innovation har formået at skabe den stærkeste og bedst sammenhængende

værdikæde fra idé til exit. Målt på tiltrækning af privat kapital og tilbageløb til sta-

ten følger derefter i nævnte rækkefølge Syddansk Teknologisk Innovation, Østjysk

Innovation, Innovation MidtVest, NOVI Innovation og CAT Innovation.

Evaluering af innovationsmiljøerne

UFU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 168: Spm. om ministeren vil fremsende relevante evalueringer af Globaliseringspuljen 2007-12, til Uddannelses- og forskningsministeren

4.1 UDVIKLINGSFORLØB

Innovationsmiljøer skal skabe en sammenhængende værdikæde, hvor de via kon-

takt til iværksættermiljøer, rådgivning, risikovillig kapital og et omfattende net-

værk til aktører med relevante kompetencer kan bidrage til at føre gode forretnings-

idéer fra de helt tidlige stadier til succesfulde virksomheder.

Innovationsmiljøerne har en betydelig frihed til selv at udfylde deres rolle, men der

er også en række fællestræk ved den måde, innovationsmiljøerne arbejder på. Figur

4.1. er en generel illustration af, hvordan innovationsmiljøerne arbejder med de

henvendelser, de modtager. Som det ses, er det få henvendelser til innovationsmiljø-

erne, der bliver til investeringer, og kun en lille del af investeringerne, der bliver til

succesfulde exits.

Figur 4.1: Investeringstragten – fra mange henvendelser til ganske få

succesfulde exits

et management team, der kan vurdere, hvilke ideer der kan blive succesfulde. Det

kræver også en kompetent bestyrelse, der kan tage stilling til management teamets

indstillinger om, hvilke virksomheder der skal investeres i. Her skal innovations-

miljøet også have et netværk, der kan assistere dem med at undersøge idéerne og

belyse de aspekter, som innovationsmiljøet ikke selv har kendskab til. Erfaringer

fra innovationsmiljøerne viser, at 20-30 % af henvendelserne bliver genstand for en

forundersøgelse, og 15-35 % af forundersøgelserne findes egnede til investering.

Når innovationsmiljøet har investeret i en virksomhed, fortsætter det med at rådgive

og sparre med iværksætterne omkring teknologisk og forretningsmæssig udvikling

af forretningsidéen. Her er det igen vigtigt, at innovationsmiljøet har kompetente

folk i management teamet, samt et omfattende netværk de kan trække på til at sup-

plere de kompetencer, de selv har.

Opfølgende investering og exit.

Mange virksomheder vil, efter de har modtaget

primær forprojektkapital fra innovationsmiljøet, have brug for yderligere kapital, og

her skal mindst 60 % komme fra private investorer. Det er derfor vigtigt, at innova-

tionsmiljøerne har tætte relationer til en række private kapitalkilder.

Efter en årrække skal innovationsmiljøerne helst sælge deres andel af virksomhe-

derne, så der frigøres kapital, der kan investeres i andre forretningsidéer. Her er det

vigtigt, at innovationsmiljøerne er med til at klargøre virksomhederne til exit og

har kontakt til potentielle købere. Hvis ikke innovationsmiljøerne selv har kompe-

tencerne, skal de have dem i deres netværk. En tommelfingerregel blandt venture-

fonde siger, at hver gang der investeres i 10 virksomheder, er det måske fem, der får

opfølgende investeringer, og kun to der kan exit’es med stor fortjeneste. Jo tidligere

i virksomhedernes udvikling der investeres, desto større er risikoen, og desto færre

vil normalt blive succesfulde.

Når innovationsmiljøerne benchmarkes på deres resultater og aktiviteter, er det som

nævnt en indikation af, i hvor høj grad de har været i stand til at opbygge en sam-

menhængende værdikæde, der kan bringe virksomhederne fra “idé til exit”, og hvor

godt de enkelte led i kæden fungerer.

Screening af dealflow

Investering

Opfølgende investering

CA. 100-450 HENVENDELSER TIL ET

INNOVATIONSMILJØ

Exit

• Opsøgende arbejde

• Kontakt til universiteter

• Indledende screening

• Forundersøgelser

• Kapitaltilførsel

• Porteføljepleje og rådgivning

• Virksomhedsmodning

• Kontakt til private

investorer og kunder

• Yderligere kapitaltilførsel

• Opskalering

• Klargøring til salg

• Tiltrækning af potentielle

købere

ANTAL:

25-100

7-13

3-5

1-2

Kilde: Oxford Research A/S 2011

Note: Tallene under figuren angiver, hvor mange forundersøgelser der i gennemsnit er foretaget årligt per innovati-

onsmiljø de seneste fire år (25-100), hvor mange forundersøgelserne der bliver til nye investeringer (forprojekter),

hvor mange af de nye investeringer der får opfølgende investeringer, og hvor mange der bliver succesfulde exits

4.2 FORUNDERSØGELSER

Innovationsmiljøerne foretager en meget selektiv screening af de modtagne hen-

vendelser. Få henvendelser bliver til forundersøgelser, og endnu færre bliver til

forprojekter.

Ikke alle innovationsmiljøerne registrerer systematisk antallet af modtagne henven-

delser, men tabel 4.1 nedenfor illustrerer, hvor mange henvendelser fra potentielle

iværksættere innovationsmiljøerne under samtalerne med Oxford Research har

vurderet, at de får årligt. Antallet siger naturligvis kun noget om kvantitet og ikke

kvalitet, men alt andet lige vil det være en fordel at få mange henvendelser, så der er

mange muligheder for at finde gode forretningsidéer. DTU Symbion Innovation er

med ca. 450 henvendelser om året det innovationsmiljø, der får flest henvendelser,

mens NOVI Innovation med omkring 100 er det innovationsmiljø, der får færrest.

Tiltrækning og screening af dealflow.

Innovationsmiljøerne skal skaffe sig gang

til et konstant flow af nye forretningsidéer. Her skal de blandt andet have et særligt

fokus på at opbygge relationer til videninstitutioner og lave opsøgende arbejde på

universiteterne. Som beskrevet ovenfor i figur 4.1 får innovationsmiljøerne op til

450 henvendelser om året, der skal screenes. For de mest lovende indledes der for-

undersøgelser, inden det besluttes, om innovationsmiljøerne skal investere i dem.

Investering.

Ud fra en vurdering af de nye idéers forretningspotentiale og risiko

besluttes det, hvilke ideer der skal investeres i. Det kræver, at innovationsmiljøet har

Evaluering af innovationsmiljøerne

UFU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 168: Spm. om ministeren vil fremsende relevante evalueringer af Globaliseringspuljen 2007-12, til Uddannelses- og forskningsministeren

For alle seks innovationsmiljøer svinger antallet af igangsatte forundersøgelser

fra år til år. Ikke desto mindre har DTU Symbion Innovation konsekvent to til tre

gange flere forundersøgelser end de øvrige innovationsmiljøer. Da DTU Symbion

Innovation er det største innovationsmiljø, har den største bevilling til at foretage

forundersøgelser og får flest henvendelser, er det ikke overraskende, at de også laver

flest forundersøgelser.

Figur 4.3: Antal igangsatte forundersøgelser årligt fra 2007-2010

Tabel 4.1: Antal henvendelser fra potentielle iværksættere årligt (2010)

INNOVATIONSMILJØ

Antal henvendelser

CAT

200-300

DSI

450

IMV

120-140

NOVI

80-100

SDTI

150

ØI

250-325

Kilde: Oxford Research A/S 2011 og Innovationsmiljøerne

Note: Tabellen bygger på innovationsmiljøernes egne vurderinger. Syddansk Teknologisk Innovation og Innovation

MidtVest registrerer alle henvendelser, så her er opgørelsen ikke et estimat, men en præcis angivelse. For Syddansk

Teknologisk Innovation dækker de 150 henvendelser, dem der realitetsbehandles. Derudover modtager de omkring 150

løse henvendelser, som ikke behandles videre.

Som nævnt foretager innovationsmiljøerne en første screening af henvendelser fra

folk, der henvender sig med en forretningsidé, og indleder derefter en forundersø-

gelse af de mest lovende ideer. Det er op til innovationsmiljøerne at vurdere, hvilke

forretningsidéer der egner sig til en forundersøgelse. Udgifterne til forundersøgel-

ser kan innovationsmiljøerne fakturere til styrelsen. Hvert innovationsmiljø kan i

gennemsnit maksimalt anvende 80.000 kr. pr. forundersøgelse. Desuden skal det

samlede forbrug på forundersøgelser naturligvis holdes inden for den bevilling, de

årligt får tildelt til formålet. Hvis et innovationsmiljø ønsker at bruge en stor del af

deres bevilling på forundersøgelser, er der naturligvis en mindre andel af bevillin-

gen til investeringer, opsøgende aktiviteter og administration.

DTU Symbion Innovation er det innovationsmiljø, der foretager flest forunder-

søgelser. Det fremgår af figur 4.2, som viser det samlede antal igangsatte forun-

dersøgelser i perioden 2007-2010. Ses der bort fra DTU Symbion Innovation, er

forskellen på antal forundersøgelser mellem innovationsmiljøerne begrænset. Det er

dog værd at bemærke, at CAT Innovation og MidtVest Innovation, som er blandt de

mindre innovationsmiljøer, er de innovationsmiljøer, der laver næst- og tredjeflest

forundersøgelser. NOVI Innovation er klart det innovationsmiljø, der laver færrest

forundersøgelser.

Figur 4.2: Samlet antal igangsatte forundersøgelser i perioden 2007-2010

Kilde: Oxford Research A/S 2011 på baggrund af Styrelsen for Forskning og Innovations FastFlow database

For NOVI Innovation, Innovation MidtVest og Østjysk Innovation er der sket en

markant stigning i antallet af forundersøgelser fra 2009 til 2010, hvilket skyldes den

stigende bevilling til innovationsmiljøerne.

Generelt er det omkring 20 % af henvendelserne, der bliver til forundersøgelser.

Østjysk Innovation og CAT Innovation er enten de mest selektive eller modtager de

mindst kvalificerede henvendelser. 10-18 % af henvendelserne til Østjysk Innovation

og CAT Innovation bliver analyseret nærmere i form af en forundersøgelse. I den

modsatte ende ligger NOVI Innovation, Syddansk Teknologisk Innovation og

Innovation MidtVest, hvor 24-30 % af henvendelserne bliver til forundersøgelser.

Tabel 4.2: Andel henvendelser der blev til forundersøgelser i perioden 2007-2010

INNOVATIONSMILJØ

Henvendelser per år

(antal)

Forundersøgelser

pr. år (antal)

Andel henvendelser

der bliver til

forundersøgelser (%)

CAT

200-300

DSI

450

101

IMV

120-140

NOVI

80-100

SDTI

150

ØI

250-325

12-18

26-30

24-30

10-14

Kilde: Oxford Research A/S 2011 og Innovationsmiljøerne

Kilde: Oxford Research A/S 2011 på baggrund af Styrelsen for Forskning og Innovations FastFlow database

Note: Tabellen bygger for nogle af innovationsmiljøerne på deres umiddelbare vurderinger af antal henvendelser og ikke

en nøjagtig optælling. Hvor der er opgivet et interval, er medianen brugt i beregningerne.

Evaluering af innovationsmiljøerne

UFU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 168: Spm. om ministeren vil fremsende relevante evalueringer af Globaliseringspuljen 2007-12, til Uddannelses- og forskningsministeren

Alle innovationsmiljøerne er enige om, at de kun starter en forundersøgelse, når de

har en forventning om, at forretningsidéen kan videreføres. Hvorvidt forskellene på

innovationsmiljøerne skyldes, at henvendelserne har forskellig kvalitet, eller at in-

novationsmiljøerne har forskellige opfattelser af, hvornår det er fornuftigt at starte

en forundersøgelse, giver materialet dog ikke mulighed for at fastslå.

Figur 4.5. Antal årlige nye forprojekter i perioden 2007-2010

4.3 INVESTERINGER

De forretningsidéer, som innovationsmiljøerne efter forundersøgelsen finder

mest lovende, investerer de i. Når innovationsmiljøerne investerer i en forret-

ningsidé, kaldes det et forprojekt. Figur 4.4 viser det samlede antal igangsatte

forprojekter i perioden 2007-2010 fordelt på de seks innovationsmiljøer. DTU

Symbion Innovation har investeret i 52 nye virksomheder i perioden, hvilket er

det højeste antal.

Figur 4.4: Samlet antal igangsatte forprojekter i perioden 2007-2010

Kilde: Oxford Research A/S 2011 på baggrund af Styrelsen for Forskning og Innovations FastFlow database

Antallet af nye investeringer i 2010 skal ses i lyset af, at den samlede ramme til

innovationsmiljøprogrammet steg kraftigt. For Syddansk Teknologisk Innovation

skal den store stigning fra fem investeringer i 2009 til 16 investeringer i 2010 også

ses i lyset af, at de i 2009 brugte store ressourcer på sammenlægningen mellem

Syddansk Innovation og Teknologisk Innovation.

Forholdet mellem antallet af forundersøgelser og forprojekter er illustreret i figur

4.6. Da DTU Symbion Innovation er det innovationsmiljø, der foretager klart flest

forundersøgelser, men kun har lavet enkelte investeringer flere end de andre, har

de den laveste andel af forundersøgelser, der bliver til investeringer (13 %). NOVI

Innovation er det innovationsmiljø, der viderefører flest forundersøgelser i form af

forprojekter (35 %).

Kilde: Oxford Research A/S 2011 på baggrund af Styrelsen for Forskning og Innovations FastFlow database

CAT Innovation og Innovation MidtVest har lavet færrest nye investeringer med

henholdsvis 27 og 28. Forskellene er dog mindre end for antallet af henvendelser og

forundersøgelser, hvor DTU Symbion Innovation lå to til tre gange så højt som de

øvrige innovationsmiljøer.

Der er forholdsvist store udsving i antallet af investeringer fra år til år. Udsvingene

skyldes bl.a., at den samlede bevilling til innovationsmiljøerne svinger fra år til år,

at andelen af den samlede bevilling til hvert innovationsmiljø svinger fra år til år,

samt svingninger på størrelsen af investeringerne.

Det fremgår i figur 4.5, at antallet af nye investeringer for størstedelen af innovati-

onsmiljøerne har været stigende de seneste år. I 2008 investerede innovationsmiljø-

erne tilsammen i 41 nye virksomheder. Det steg i 2009 til 53 og til 68 i 2010.

Opgørelsesmetode for investeret statslig forprojektkapital årligt følger opgørelsesmetoden for

Balanced Score Card, hvor der frem til og med 2007 ikke er taget højde for annulleringer af til-

sagn, og hvor der fra 2008 og frem er taget højde for annulleringer af tilsagn.

Evaluering af innovationsmiljøerne

UFU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 168: Spm. om ministeren vil fremsende relevante evalueringer af Globaliseringspuljen 2007-12, til Uddannelses- og forskningsministeren

at det er blevet nemmere at “komme igennem nåleøjet” og få tilført kapital fra et

innovationsmiljø.

Figur 4.7 viser udviklingen i andelen af forundersøgelser, der bliver til forprojekter

fordelt på de seks innovationsmiljøer i perioden 2007-2010. Der er ingen gene-

rel tendens til, at flere forundersøgelser bliver til forprojekter. Kun for Syddansk

Teknologisk Innovation er markant flere forundersøgelser blevet til forprojekter.

Umiddelbart er der altså ikke tegn på, at innovationsmiljøerne har sænket kravene

for at tilføre virksomhederne kapital.

Figur 4.7: Andel forundersøgelser der blev til forprojekter årligt 2007-2010

60%

Kilde: Oxford Research A/S 2011 på baggrund af Styrelsen for Forskning og Innovations FastFlow database

56%

52%

48%

Figur 4.6: Andel forundersøgelser der blev til forprojekter i perioden 2007-2010

50%

Der kan være flere forklaringer på innovationsmiljøernes forskellige videreførel-

sesrater på forundersøgelser. En vigtig faktor er naturligvis, at innovationsmiljø-

erne har forskellige budgetter til forundersøgelser og investeringer. Det sætter de

overordnede rammer, og DTU Symbion Innovation kan som det største innovati-

onsmiljø lave flest forundersøgelser.

Desuden kan DTU Symbion have en anden vurdering end de øvrige innovations-

miljøer af, hvornår det er relevant at starte en forundersøgelse. Hvis kravene til at

kvalificere sig til en forundersøgelse er lave, kan det medføre, at det kun er få, der

findes egnede til egentlige investeringer. Som illustreret i tabel 4.2 er der dog ikke

en højere andel af DTU Symbion Innovations henvendelser, der bliver genstand for

en forundersøgelse. DTU Symbion ligger på 22 %, hvilket svarer nogenlunde til

gennemsnittet.

Forskellen kan også skyldes, at DTU Symbion Innovation får flest henvendelser,

der har potentiale til at modtage en investering, hvorfor de indleder en forundersø-

gelse. Da DTU Symbion Innovation imidlertid kun kan foretage et begrænset antal

investeringer, er de mere selektive, når de udvælger, hvilke forundersøgelser der er

egnede til at modtage en investering. Besvarelse af disse spørgsmål vil imidlertid

kræve en mere grundig analyse, end den der kan foretages med de data, der er til

rådighed her.

Som nævnt har innovationsmiljøprogrammet fået tilført flere midler i 2009 og sær-

ligt i 2010. Tilsvarende har innovationsmiljøerne også foretaget flere investeringer.

Man kan stille spørgsmålet, om det betyder, at innovationsmiljøerne har investeret

i virksomheder, der ikke tidligere ville have fået finansiering. Hvis innovationsmil-

jøerne har sænket kravene for at få afløb for flere midler, kan det betyde, at afkastet

fra investeringerne i fremtiden vil være faldende.

Innovationsmiljøerne har selv tilkendegivet, at der er et tilstrækkeligt antal gode

forretningsidéer til at investere de ekstra penge på en fornuftig og forsvarlig måde.

Det er svært at afprøve påstanden i praksis, men en mulighed er at se på, hvor

mange forundersøgelser pr. år, der bliver til forprojekter. Hvis der de seneste år er

blevet investeret i en større andel af forundersøgelserne, kan det være et tegn på,

40%

30%

21%

22%

16%

11%

13% 13%

11%

30%

36%

34%

26%

23%

17%

20%

10%

20%

16%

22%

14%

22%

19%

15%

17%

2007

2008

2009

2010

Da det ikke er alle innovationsmiljøerne, der systematisk registrerer antallet af

modtagne henvendelser, har det ikke været muligt at undersøge, om flere henven-

delser bliver til forundersøgelser og forprojekter. Det skal dog påpeges, at antallet

af forretningsidéer, der bliver vurderet som egnede til forundersøgelser og forpro-

jekter, godt kan stige, uden det er et udtryk for, at kvalitetskravene er blevet sænket.

Det kan fx også være udtryk for, at kvaliteten af forretningsidéerne er steget.

Samlet kan det konkluderes, at DTU Symbion Innovation, Østjysk Innovation og

CAT Innovation har flest forretningsidéer at vælge mellem, når de skal foretage

deres investeringer. De tre innovationsmiljøer synes derved at have skabt det bedste

udgangspunkt for at lave deres investeringer. Omvendt har NOVI Innovation fær-

rest ideer at vælge mellem, når de foretager deres investeringer.

Ovenstående beregninger siger primært noget om innovationsmiljøernes aktiviteter

og ikke direkte noget om det endelige resultat af deres arbejde. Det sættes der fokus

på i de kommende afsnit, hvor der ses på, hvor meget privat kapital innovationsmil-

jøerne har været i stand til at tiltrække. Det er bl.a. også disse parametre, styrelsen

anvender, når det skal afgøres, hvor stor en del af bevillingen på finansloven hvert

innovationsmiljø skal have.

Evaluering af innovationsmiljøerne

UFU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 168: Spm. om ministeren vil fremsende relevante evalueringer af Globaliseringspuljen 2007-12, til Uddannelses- og forskningsministeren

4.4 TILTRUKKET PRIVATKAPITAL

Det er tanken, at innovationsmiljøerne skal agere løftestang for det private venture-

marked, og derfor skal de investerede statslige midler matches af private investerin-

ger. Derved bliver den samlede sum, der investeres i perspektivrige iværksættere,

mange gange højere, end det beløb staten investerer. Samtidig er private investe-

ringer et tegn på, at andre private investorer deler innovationsmiljøernes tro på,

at virksomhederne har stort potentiale og kan blive til gode investeringer. Private

investeringer, som innovationsmiljøerne formår at tiltrække, kan derfor ses som

andre investorers blåstempling af innovationsmiljøernes investeringer.

Hvor meget privat kapital, innovationsmiljøerne formår at tiltrække, skal naturlig-

vis ses i forhold til deres størrelse. Figur 4.8 viser, hvor meget privat kapital inno-

vationsmiljøerne har tiltrukket pr. investeret statslig krone i perioden 2007-2010.

Det fremgår, at DTU Symbion Innovation samlet set over hele perioden har været

bedst til at tiltrække privat kapital. Efter DTU Symbion Innovation følger Syddansk

Teknologisk Innovation og Østjysk Innovation. Sidst følger NOVI Innovation,

Innovation MidtVest og CAT Innovation.

Figur 4.8: Tiltrukket privat kapital pr. investeret statslig krone i perioden 2007-2010

Figur 4.9: Tiltrukket privat kapital pr. investeret statslig krone årligt fra 2007-2010

Kilde: Oxford Research A/S 2011 på baggrund af Styrelsen for Forskning og Innovations FastFlow database

Note: Figuren angiver, hvordan den tiltrukkede private kapital fordeler sig inden for perioden 2007-2010. Bemærk, at

de virksomheder der er investeret i før perioden 2007-2010 godt kan tiltrække privat kapital i 2007, 2008, 2009 og 2010.

Figuren angiver altså ikke, hvor meget privat kapital de virksomheder der er investeret i i 2007, 2008, 2009 og 2010 har

tiltrukket, men hvor meget privat kapital den samlede portefølje har tiltrukket.

Med undtagelse af 2010 har DTU Symbion Innovation været bedst til at tiltrække

privat kapital. Således har DTU Symbion Innovation, bortset fra i 2010, formået at

tiltrække mellem ni og 13 kr. pr. statslig krone, de har investeret. Da DTU Symbion

Innovation spiller tæt sammen med SEED Capital Management, der som nævnt har

formået at rejse store private fonde, har de naturligvis skabt sig en fordel sammenlig-

net med de øvrige innovationsmiljøer, når det gælder om at tiltrække privat kapital.

I 2010 – og for nogle også i 2009 – har det gennemgående været svært at tiltrække

privat kapital. Dette skyldes givetvis en vis tilbageholdenhed som en følge af fi-

nanskrisen fra de private investorer og et faldende antal venturefonde, der foretager

nye investeringer.

Kilde: Oxford Research A/S 2011 på baggrund af Styrelsen for Forskning og Innovations FastFlow database

Note: Bemærk, at de virksomheder, der er investeret i før perioden 2007-2010, godt kan tiltrække privat kapital i perioden

2007-2010. Figuren angiver altså ikke, hvor meget privat kapital de virksomheder, der er investeret i fra 2007-2010, har

tiltrukket, men hvor meget privat kapital den samlede portefølje har tiltrukket.

For alle innovationsmiljøerne har der været betydelige udsving fra år til år i forhold

til at tiltrække privat kapital. Figur 4.9 viser fordelt på år, hvor meget privat kapital

innovationsmiljøernes samlede portefølje har formået at tiltrække pr. statslig krone

investeret.

Innovationsmiljøerne investerer i forskellige typer virksomheder, der har forskellige

kapitalbehov. DTU Symbion Innovation investerer alt overvejende i klassiske ven-

tureegnede virksomheder, dvs. virksomheder med behov for store mængder privat

kapital. Modsat investerer Innovation MidtVest i virksomheder, der ofte kun skal

bruge mindre investeringer for at blive selvbærende (se også kapitel 8). Hvis man

investerer i virksomheder, der kun skal bruge en begrænset mængde privat kapital,

er det selvsagt svært at score højt på dette mål.

Da der er betydelige årlige udsving, har den valgte periode også betydning for

resultaterne. Perioden 2007-2010 er fastsat i styrelsen krav til evalueringen ud fra

et ønske om at analysere, hvordan innovationsmiljøerne har klaret sig de sene-

ste år. Var perioden udvidet til også at omfatte 2006 og/eller 2005, ville Østjysk

Innovation, CAT Innovation og NOVI Innovation have klaret sig bedre.

Evaluering af innovationsmiljøerne

UFU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 168: Spm. om ministeren vil fremsende relevante evalueringer af Globaliseringspuljen 2007-12, til Uddannelses- og forskningsministeren

Som nævnt siger tiltrukket privat kapital noget om private investorers tro på de

virksomheder, innovationsmiljøerne investerer i. Det siger imidlertid ikke noget

om, hvorvidt virksomhederne reelt bliver succesfulde, og om det er lykkedes at lave

exit med fortjeneste. Det ser det næste afsnit nærmere på.

Ligesom for tiltrukket privat kapital gælder, at Østjysk Innovation, CAT Innovation

og NOVI Innovation ville have klaret sig bedre, hvis der var valgt en længere pe-

riode, der også omfattede 2006 og/eller 2005.

Betragtes tilbagebetalingsraten fra år til år, er der relativt store forskelle både for

de enkelte innovationsmiljøer, men også på tværs af miljøerne. DTU Symbion

Innovation formåede i 2009 at tilbagebetale omkring 75 % af de statslige midler,

de havde til rådighed til investeringer samme år, hvilket er den suverænt højeste

procentdel for et innovationsmiljø. Det gode resultat skyldes primært, at DTU

Symbion Innovation havde investeret i Fullrate, og fik en god forrentning af deres

investering, da selskabet blev solgt til TDC for små 400 mio. kr. De øvrige år har

DTU Symbion Innovation betalt 18-23 % tilbage, hvilket ikke er blandt de højeste

tilbagebetalingsprocenter, jf. figur 4.11.

Figur 4.11: Andel af de statslige investeringer innovationsmiljøerne har betalt

tilbage årligt i perioden 2007-2010

4.5 FORRENTNING AF INVESTERINGER

Innovationsmiljøernes ultimative privatøkonomiske mål er at generere et afkast

på de investeringer, de foretager. Det måles ved det tilbageløb, deres investeringer

generer til staten. Dvs., hvor meget innovationsmiljøerne formår at sælge deres

andele i virksomheder for, og hvor stor en tilbagebetaling de får på de lån, de yder.

Tilbageløbet skal naturligvis ses i forhold til, hvor meget innovationsmiljøerne

investerer. Her er DTU Symbion Innovations position som det førende innovations-

miljø mindre markant end på størstedelen af de tidligere opgørelser.

DTU Symbion Innovation har samlet set for perioden 2007-2010 den højeste tilba-

gebetalingsrate med 33 % efterfulgt af Syddansk Teknologisk Innovation med 28

%. Det betyder, at innovationsmiljøerne, hver gang de investerer 100 kr. på vegne af

staten, genererer et tilbageløb på 33 og 28 kr. I midten ligger Innovation MidtVest

med 22 % og Østjysk Innovation med 14 %. CAT Innovation og NOVI Innovation

har med 11 % og ni procent de laveste tilbagebetalingsprocenter jf. figur 4.10.

Figur 4.10: Andel af de statslige investeringer innovationsmiljøerne har betalt

tilbage i perioden 2007-2010

Kilde: Oxford Research A/S 2011 på baggrund af Styrelsen for Forskning og Innovations FastFlow database

Note: Figuren angiver, hvordan tilbageløbet fordeler sig inden for perioden 2007-2010. Bemærk, at figuren ikke angiver,

hvor stort tilbageløb de virksomheder, der er investeret i i henholdsvis 2007, 2008, 2009 og 2010, har genereret, men hvor

stort tilbageløb den samlede portefølje har genereret i forhold til hvor meget statslig kapital, innovationsmiljøerne har

investeret det angivne år. Normalt tager det mere end fire år at udvikle og sælge en virksomhed, så ofte vil det være de

virksomheder, der er investeret i før perioden 2007-2010, der genererer tilbageløb i perioden 2007-2010.

Det fremgår yderligere af figur 4.11, at CAT Innovation og NOVI Innovation havde

meget dårlige år i 2008-2009 og middelgode resultater de øvrige år. Syddansk

Teknologisk Innovation havde en høj betalingsprocent i de første tre år, men i 2010

tilbagebetalte de kun to procent af de statslige investeringer.

Kilde: Oxford Research A/S 2011 på baggrund af Styrelsen for Forskning og Innovations FastFlow database

Note: Bemærk, at figuren ikke angiver, hvor stort tilbageløb de virksomheder, der er investeret i fra 2007-2010, har genere-

ret, men hvor stort tilbageløb den samlede portefølje har genereret i forhold til hvor meget statslig kapital, innovationsmil-

jøerne har investeret fra 2007-2010. Normalt tager det mere end fire år at udvikle og sælge en virksomhed, så ofte vil det

være de virksomheder, der er investeret i før perioden 2007-2010, der genererer tilbageløb i perioden 2007-2010.

4.6 OPSUMMERING - INVESTERINGER OG FORRENTNING AF

INVESTERINGER

Innovationsmiljøernes resultater svinger fra år til år og fra innovationsmiljø til in-

novationsmiljø. Tabel 4.3 opsummerer innovationsmiljøernes resultater.

Innovationsmiljøerne er blevet tildelt stjerner efter, hvor godt de klarer sig i den sam-

lede opgørelse for 2007-2010 på hhv. tiltrukket privat kapital og forrentning af den inve-

Evaluering af innovationsmiljøerne

UFU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 168: Spm. om ministeren vil fremsende relevante evalueringer af Globaliseringspuljen 2007-12, til Uddannelses- og forskningsministeren

sterede statslige kapital (figur 4.8 og 4.10). På begge parametre har det innovationsmiljø,

der klarer sig bedst, fået seks stjerner, og det innovationsmiljø, der klarer sig dårligst,

har fået én stjerne. Den højest mulige score er således tolv og den laveste score to.

DTU Symbion Innovation skiller sig ud som nummer ét i begge kategorier og får

tolv stjerner. Syddansk Teknologisk Innovation er nummer to på forrentning af den

investerede kapital og deler andenpladsen med Østjysk Innovation på tiltrukket

privat kapital. Syddansk Teknologisk Innovation får derved ti stjerner og Østjysk

Innovation otte stjerner. Derefter følger Innovation MidtVest med seks stjerner,

NOVI Innovation med fire stjerner og CAT Innovation med tre stjerner.

Tabel 4.3: Oversigt over innovationsmiljøernes præstationer på tiltrukket privat

kapital og forrentning af den investerede statslige kapital

INNOVATIONS-

MILJØ

Tiltrukket

privat kapital

Forrentning

af den

investerede

statslige kapital

I alt

CAT

DSI

IMV

NOVI

SDTI

ØI

Aktiviteterne og især resultaterne, som innovationsmiljøerne benchmarkes på,

siger, som nævnt, noget om, hvor godt innovationsmiljøerne har formået at skabe

en sammenhængende værdikæde fra forretningsidé til exit. Innovationsmiljøernes

indsats for at opbygge denne værdikæde gennemgås i de næste kapitler. Når resulta-

terne fortolkes, er der dog en række forhold, som er vigtige at have i baghovedet.

Innovationsmiljøerne skal på den ene side agere risikovilligt, investere på de helt

tidlige udviklingsstadier og have fokus på de videntunge idéer. På den anden side

skal de også forvalte statens penge forsvarligt og skaffe så stort et afkast af deres

investeringer som muligt. Det er op til innovationsmiljøerne at balancere de forskel-

lige – og til tider modstridende – hensyn. Når man vurderer innovationsmiljøernes

resultater og afkast, er det derfor vigtigt samtidig at se på, hvor højt de vægter

hensynet til at være risikovillige. Hvis et innovationsmiljø har opnået et højt afkast,

men på bekostning af deres forpligtigelse til at agere risikovilligt og fokusere på de

videntunge ideer i de helt tidlige faser, er det således ikke en entydig succeshistorie.

Desuden har innovationsmiljøerne qua deres forskellige geografiske placering

forskellige forudsætninger. Fx er der stor forskel på at ligge i Region Sjælland,

Nordjylland og Hovedstaden. Det gælder bl.a. med hensyn til befolkningsgrundlag

samt folk med lang videregående uddannelse og forskningsbaggrund i nærområdet.

Desuden er der stor forskel på at være tilknyttet et teknisk universitet og være

tilknyttet et multidisciplinært universitet. Betydningen af disse forhold er svære at

kvantificere og er ikke genstand for en selvstændig analyse i denne rapport, men

kan have indflydelse på innovationsmiljøernes resultater.

******

***

*****

******

****

*****

***

Kilde: Oxford Research A/S 2011

Note: De seks innovationsmiljøer er blevet tildelt henholdsvis seks, fem, fire, tre, to og én stjerne efter, hvor godt de klarer

sig i den samlede opgørelse for 2007-2010 på hhv. tiltrukket privat kapital og forrentning af den investerede statslige

kapital. Det bedste innovationsmiljø har fået seks stjerner, det næstbedste fem, det tredje bedste fire osv., uanset hvor stor

forskel der er på deres resultater.

Pointgivningen giver et samlet overblik over innovationsmiljøernes indbyrdes

rangering. Pointgivningen siger dog ikke nødvendigvis noget om, hvorvidt innova-

tionsmiljøerne klarer sig godt eller dårligt. Hvis alle innovationsmiljøerne klarer sig

godt, vil der stadigvæk være et innovationsmiljø, der kun får en stjerne. Ligeledes

vil der være et innovationsmiljø, der får seks stjerner, selv hvis alle klarer sig dår-

ligt. Stjernemodellen afspejler heller ikke, hvor stor forskel der er på innovations-

miljøernes præstationer. Det bedste innovationsmiljø vil altid få seks stjerner og det

næstbedste fem. Det gælder uanset, om det bedste innovationsmiljø fx har tiltrukket

1 kr. eller 1.000.000 kr. mere i privat kapital end nummer to.

Umiddelbart kan man fristes til at konkludere, at størrelse er en vigtig determinant

for, hvordan innovationsmiljøerne klarer sig, da det er de store innovationsmiljøer,

der klarer sig bedst. Det er dog en selvopfyldende profeti, idet de innovationsmil-

jøer, der klarer sig bedst, tildeles flere midler. Da der er meget diskussion af, hvor

store venturefonde skal være for at have optimale chancer for at generere et tilfreds-

stillende afkast, kan styrelsen have en interesse i at følge med i, om forskellen på de

store og mindre innovationsmiljøers performance vokser i fremtiden.

Evaluering af innovationsmiljøerne

UFU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 168: Spm. om ministeren vil fremsende relevante evalueringer af Globaliseringspuljen 2007-12, til Uddannelses- og forskningsministeren

KAPITEL 5

INNOVATIONSMILJØERNES VIRKSOMHEDSPORTEFØLJER >

I forhold til innovationsmiljøernes virksomhedsportefølje er ambitionen med inno-

vationsmiljøprogrammet, at fokus skal være på videntunge og innovative virksom-

heder for eksempel med udspring i den offentlige eller private forskning.

I dette kapitel beskrives og sammenlignes innovationsmiljøernes virksomhedspor-

teføljer primært med henblik på at vurdere, hvorvidt ambitionen om videntunge og

innovative virksomhedsporteføljer også efterleves i praksis hos de seks innovations-

miljøer. Sekundært beskrives porteføljerne med det formål at give et overblik over

centrale karakteristika og udviklingstendenser i porteføljerne i perioden 2007-2010.

Kapitlet viser, at en forholdsvis stor del af virksomhederne er etableret i 2009 og

2010. Derudover viser kapitlet, at der er stor variation i omsætningen og antallet

af ansatte i virksomhederne på tværs af porteføljerne. DTU Symbion Innovations

virksomheder skiller sig ud ved både at have den højeste omsætning og det højeste

antal ansatte.

Endvidere viser kapitlet, at videnintensiteten i virksomhedsporteføljerne generelt er

høj. Dette underbygges af, at store andele af stifterne har en ph.d.-grad og forsk-

ningserfaring. Innovationshøjden vurderes ligesom videnintensiteten til at være høj.

Dette afspejles bl.a. i en meget høj patentaktivitet i virksomhedsporteføljerne samt

den relativt lange vej til markedet for mange af virksomhederne.

Figur 5.1: Porteføljevirksomhederne fordelt på branche i 2007 og 2010

5.1 UDVIKLING I PORTEFØLJEN OG VIRKSOMHEDERNES PROFIL

Store og kapitaltunge venturefonde investerer typisk primært inden for de klassi-

ske venturebrancher som IKT, medico, biotech og cleantech. Innovationsmiljøerne

registrerer selv, hvilke brancher deres porteføljevirksomheder tilhører, og Oxford

Research er blevet tilsendt disse oplysninger.

De fleste innovationsmiljøer adskiller sig ikke voldsomt fra det traditionelle billede,

idet omkring 75 % af virksomhederne tilhører de nævnte områder. Særligt DTU

Symbion Innovation investerer i de traditionelle venturebrancher. I 2007 lå 94 %

af virksomhederne i DTU Symbion Innovations portefølje inden for IKT, medico/

biotech eller cleantech, og i 2010 var det 100 %. Også langt størstedelen af Østjysk

Innovation, NOVI Innovation og CAT Innovations porteføljevirksomheder tilhører

de traditionelle brancher.

Innovation MidtVest skiller sig ud fra de øvrige innovationsmiljøer med under

halvdelen af virksomhederne i de typiske venturebrancher. I stedet investerer de

meget i virksomheder inden for industri/elektronik (62 % i 2010). Også Syddansk

Teknologisk Innovation har en del porteføljevirksomheder (31 %) uden for de

typiske venturebrancher. Den lidt bredere profil skyldes bl.a., at Teknologisk

Innovation, som nu er en del af Syddansk Teknologisk Innovation, også fokuserede

på andre brancher end dem nævnt ovenfor.

Kilde: Oxford Research A/S 2011 på baggrund af indberetninger fra innovationsmiljøerne

Generelt er branchesammensætningen rimelig stabil for perioden 2007 til 2010.

Samlet for innovationsmiljøerne er der kommet en lidt større andel porteføljevirk-

somheder inden for energi/miljø og lidt færre inden for industri/elektronik. Andelen

af virksomheder inden for IKT og biotek/medico er stort set uændret.

Østjysk Innovation har reduceret andelen af porteføljen inden for biotek/medico

og øget andelen inden for IKT. Biotek/medico er dog fortsat den største branche og

udgør 49 % af porteføljen. DTU Symbion Innovation har også flest virksomheder

inden for biotek/medico og har øget andelen fra 42 % til 49 % fra 2007 til 2010.

Andelen inden for IKT er til gengæld faldet fra 45 % til 38 %.

Syddansk Teknologisk Innovation har øget andelen af virksomheder inden for både

IKT og biotek/medico, mens NOVI Innovation har øget andelen inden for IKT, men

reduceret den inden for biotek/medico. Innovation Midtvest har en betydelig mindre

andel af virksomheder inden for IKT i 2010 sammenlignet med 2007, men har flere

inden for industri/elektronik. CAT Innovation har gjort det modsatte, idet de har

fået en mindre andel inden for industri/elektronik og flere inden for IKT.

Ovenstående bygger som nævnt på indberetninger fra innovationsmiljøerne. De

følgende afsnit omhandler emner, som innovationsmiljøerne ikke selv indsamler

oplysninger om, og bygger i stedet på porteføljevirksomhedernes besvarelse af et

spørgeskema, som Oxford Research har tilsendt dem. Spørgeskemaet er udsendt

til i alt 263 porteføljevirksomheder. De 263 porteføljevirksomheder er identificeret

ved, at innovationsmiljøerne har fremsendt virksomhedslister med de virksomhe-

der, der var i live 1. januar 2011 til Oxford Research.

Evaluering af innovationsmiljøerne

UFU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 168: Spm. om ministeren vil fremsende relevante evalueringer af Globaliseringspuljen 2007-12, til Uddannelses- og forskningsministeren

Enkelte virksomheder har ikke modtaget spørgeskemaet, da der ikke var andre kon-

taktpersoner tilknyttet virksomhederne end ansatte ved innovationsmiljøerne. Der

var bl.a. tale om inaktive virksomheder uden medarbejdere, der stadig indeholdt

et eller flere gyldige patenter, og selskaber hvor forretningsidéen udspringer fra et

universitet, men hvor innovationsmiljøet driver selskabet.

Fordelingen af virksom-

heder på de seks innovationsmiljøer fremgår i figur 5.2.

DTU Symbion Innovation er med 61 virksomheder det innovationsmiljø, der

har flest virksomheder, som har modtaget spørgeskemaet efterfulgt af Syddansk

Teknologisk Innovation med 54 virksomheder. CAT Innovation og Innovation

MidtVest er med 33 virksomheder de innovationsmiljøer, der har færrest modtagere

af spørgeskemaet.

Figur 5.2: Antal porteføljevirksomheder i undersøgelsen

I figur 5.3 er de seks innovationsmiljøers porteføljevirksomheders etableringsår

præsenteret. Fælles for de seks innovationsmiljøer er, at andelen af virksomheder

etableret før 2007 ligger omkring 30 %. Østjysk Innovation har med 38 % den stør-

ste andel af virksomheder, der er etableret før 2007, mens CAT Innovation med 25

% har den mindste andel.

Figur 5.3: Porteføljevirksomhedernes etableringsår

Kilde: Oxford Research A/S 2011

n= 173

Kilde: Oxford Research A/S 2011 og innovationsmiljøerne

n= 265

Note: I forhold til den samlede virksomhedsportefølje, Oxford Research modtog fra innovationsmiljøerne, er der fjernet

syv selskaber for NOVI Innovation, otte fra Syddansk Teknologisk Innovation, to fra CAT Innovation og fire for Østjysk

Innovation, fordi der ikke var eksterne kontaktpersoner til at besvare spørgeskemaet, fordi virksomheden viste sig at

være gået konkurs før 2011, fordi virksomheden først var startet i 2011 eller fordi der ikke var gyldige kontaktdetaljer på

virksomheden. 193 af de 263 virksomheder har svaret (73 %). For yderligere oplysninger se bilag 1.

Andelen af virksomheder etableret i 2009 og 2010 er, med undtagelse af

Syddansk Teknologisk Innovation, markant større end andelen af virksomheder

etableret i 2007 og 2008. For CAT Innovations og NOVI Innovations virksom-

hedsporteføljer er 59 % og 55 % af virksomhederne etableret i 2009 og 2010. En del

af forklaringen på, at der er så mange helt unge virksomheder, er, at sandsynlighe-

den for, at virksomhederne er lukket igen eller blevet solgt, stiger, jo ældre virksom-

hederne er. Desuden er bevillingerne som nævnt steget de seneste år, hvilket har

muliggjort investeringer i flere virksomheder.

Porteføljevirksomhedernes etableringsår giver en indikation af flowet ind og ud af

de seks innovationsmiljøers porteføljer. Der er dog mange faktorer, der spiller ind

med hensyn til, hvornår det er attraktivt at investere og exite, hvilket betyder, at

man bør være varsom med hensyn til at drage alt for skarpe konklusioner ud fra

porteføljevirksomhedernes alder.

5.1.1 Omsætning i porteføljevirksomhederne

Som et led i at kortlægge udviklingen i porteføljevirksomhederne i perioden 2007-

2010 er virksomhederne blevet bedt om at angive deres omsætning i det første hele

regnskabsår og det seneste regnskabsår. Da fokus er på udviklingen i perioden

2007-2010, er den gennemsnitlige omsætning opgjort således, at virksomheder etab-

leret før 2007 indgår i beregningerne med deres omsætning i 2007, mens virksom-

heder oprettet i 2007 og fremefter indgår med omsætningen i første regnskabsår.

I figur 5.4 er porteføljevirksomhedernes gennemsnitlige omsætning i henholdsvis

2007/første regnskabsår og det seneste regnskabsår præsenteret. Det fremgår, at

Det er primært NOVI Innovation, der benytter denne model. NOVI Innovation betegner selv modellen

“førerløse fly”. Typisk ansættes der en administrerende direktør til at drive selskabet, når NOVI Innovation

vurderer, at det er relevant. Direktøren vil typisk have en performancebaseret løn for at give ham/hende

samme personlige engagement i virksomheden, som en traditionel stifter ville have.

Evaluering af innovationsmiljøerne

UFU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 168: Spm. om ministeren vil fremsende relevante evalueringer af Globaliseringspuljen 2007-12, til Uddannelses- og forskningsministeren

virksomhederne fra DTU Symbion Innovations virksomhedsportefølje, med en

gennemsnitlig omsætning på 817.647 kr., har den største omsætning i 2007/første

regnskabsår. Virksomhederne fra Syddansk Teknologisk Innovation og Innovation

MidtVest har ligeledes en høj omsætning i 2007/første regnskabsår, mens virksom-

hederne fra NOVI, Østjysk Innovation og CAT Innovation har en væsentlig lavere

omsætning i 2007/første regnskabsår.

Figur 5.4: Porteføljevirksomhedernes gennemsnitlige omsætning

det således ikke muligt at konkludere, at en høj omsætning er ubetinget positivt,

da udgifterne kan være tilsvarende høje eller højere end omsætningen. Forskelle

i, hvilke typer virksomheder innovationsmiljøerne investerer i, kan også påvirke

resultaterne.

Desuden kan enkelte virksomheder, etableret før 2007, med en høj omsætning have

en relativ stor indflydelse på den gennemsnitlige omsætning. Det fremgik imidlertid

af figur 5.3, at innovationsmiljøerne havde nogenlunde lige store andele af virksom-

heder fra før 2007, hvorfor dette usikkerhedsmoment antages at udligne sig selv på

tværs af innovationsmiljøerne.

5.1.2 Ansatte i porteføljevirksomhederne

Udviklingen i antallet af ansatte i porteføljevirksomhederne er ligesom omsæt-

ningen en vigtig parameter med henblik på at kortlægge udviklingen i virksom-

hedsporteføljerne i perioden 2007-2010. Antallet af ansatte må antages at være

korreleret med omsætningen og fortæller derved noget om størrelsen på virksomhe-

derne og den vækst, de har gennemgået i perioden.

Figur 5.5 viser udviklingen i porteføljevirksomhedernes gennemsnitlige antal

ansatte. Opgørelsen er lavet efter samme princip, som blev anvendt til at opgøre ud-

viklingen i omsætningen i afsnit 5.1.1. DTU Symbion Innovations virksomheder har

med 3,0 det højeste antal ansatte i 2007/første regnskabsår efterfulgt af Syddansk

Teknologisk Innovation og CAT Innovation med henholdsvis 2,9 og 2,3 ansatte.

Med lidt færre ansatte i 2007/første regnskabsår ligger Innovation MidtVest, NOVI

Innovation og Østjysk Innovation med henholdsvis 1,7, 1,6 og 1,4 ansatte.

Figur 5.5: Porteføljevirksomhedernes gennemsnitlige antal ansatte

Kilde: Oxford Research A/S 2011

n= 171

Betragtes omsætningen i det seneste regnskabsår, fremgår det, at virksom-

hederne fra DTU Symbion Innovation med en gennemsnitlig omsætning på

3.229.088 kr. har den højeste omsætning. Derefter kommer virksomhederne fra

Syddansk Teknologisk Innovation med en omsætning på ca. 1.823.303 kr. efterfulgt

af Innovation MidtVest med en omsætning på ca. 1.449.123 kr. Som det var tilfældet

med omsætningen i etableringsåret, ligger Østjysk Innovations, NOVI Innovations

og CAT Innovations virksomheder også væsentligt under de øvrige innovations-

miljøers virksomheder, når det kommer til omsætningen i seneste regnskabsår.

For NOVI og CAT Innovation kan en del af forklaringen på dette ligge i den store

repræsentation af unge virksomheder etableret i 2009 og 2010.

Sammenholdes omsætningen i 2007/første regnskabsår med omsætningen i det

seneste regnskabsår, er det tydeligt, at de virksomhedsporteføljer, hvor omsætnin-

gen er høj i første regnskabsår, formår at geare omsætningen mest. DTU Symbion

Innovations virksomhedsportefølje har således formået at øge omsætningen med

en faktor 3,9 i perioden 2007-2010. Dernæst kommer Syddansk Teknologisk

Innovation og Innovation MidtVest, hvis virksomhedsporteføljer har formået at øge

omsætningen med en faktor på henholdsvis 2,6 og 2,4.

Det er imidlertid vigtigt at understrege, at det udelukkende er porteføljernes om-

sætning, der betragtes, og at udgifterne ikke er belyst. På basis af ovenstående er

Kilde: Oxford Research A/S 2011

n= 172

Evaluering af innovationsmiljøerne

UFU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 168: Spm. om ministeren vil fremsende relevante evalueringer af Globaliseringspuljen 2007-12, til Uddannelses- og forskningsministeren

Billedet er det samme for antallet af ansatte i seneste regnskabsår. DTU Symbion

Innovation ligger i toppen med gennemsnitligt 7,0 ansatte i virksomhederne, mens

der er et spring ned til Syddansk Teknologisk Innovation og CAT Innovation med

henholdsvis 4,4 og 3,3 ansatte. Virksomhederne fra Innovation MidtVest, NOVI

og Østjysk Innovation havde med henholdsvis 3,1, 2,4 og 2,3 ansatte i det seneste

regnskabsår. Forskellene hænger givetvis sammen med, hvor store investeringer

virksomhederne modtager, da en del af de midler, der investeres, normalt vil blive

brugt til at ansætte folk.

Figur 5.6: Stifternes uddannelsesmæssige baggrund

5.2 PORTEFØLJEVIRKSOMHEDERNES VIDENINTENSITET

Én af hjørnestenene i innovationsmiljøprogrammet er, at man gennem ordningen

skal støtte videntunge og innovative virksomheder, som ligger tidligt i kommercia-

liceringsprocessen. Det er imidlertid svært, rent objektivt, at måle en virksomheds

videnintensitet og innovationshøjde. Her vurderes videnintensiteten i virksomhe-

derne ved at kortlægge stifternes uddannelses- og forskningsmæssige baggrund.

Innovationshøjden i virksomhederne estimeres dels ved virksomhedernes egne

vurderinger af forskellige innovationsmål, og dels ved virksomhedernes produkt/

teknologi/service afstand til markedet.

5.2.1 Stifternes uddannelses- og forskningsmæssige baggrund

Stifternes uddannelses- og forskningsmæssige baggrund giver en god indikation

af videnintensiteten i porteføljevirksomhederne. Det antages dermed, at en virk-

somhed, hvor stifterne har en ph.d. og forskningsmæssig erfaring fra det offentlige

og den private sektor, er mere videnintensiv end en virksomhed, hvor stifterne er

ufaglærte og ikke har forskningsmæssig erfaring. Dette er naturligvis en antagelse,

som forudsætter, at virksomhedens forretningsidé udvikles i forlængelse af stifter-

nes uddannelsesniveau, hvilket i praksis ikke altid vil være tilfældet. Lavere uddan-

nede kan have betydelige realkompetencer, som øger videnintensiteten betragteligt,

men alt andet lige vurderes uddannelsesniveauet at være anvendeligt som en generel

indikator for videnintensiteten.

Med undtagelse af Innovation MidtVest er billedet på tværs af innovationsmiljøer-

ne, at størsteparten af stifterne enten har en ph.d. eller en lang videregående uddan-

nelse, hvilket danner et billede af forholdsvist videntunge virksomheder.

Kilde: Oxford Research A/S 2011

Uddannelsesmæssigt skiller stifterne af virksomhederne fra Innovation MidtVest

sig ud ved kun at have en meget lille andel med en ph.d. Dette kan bl.a. forklares

ved det store fokus på fremstillingsindustri, som typisk ikke er så forskningstungt

som de mere klassiske venturebrancher. Innovation MidtVest har flere stiftere med

en mellemlang videregående uddannelse.

Stifternes forskningsmæssige baggrund er ligesom den uddannelsesmæssige bag-

grund relevant at kortlægge med henblik på at vurdere videnintensiteten i virksom-

hederne. Derudover er det også relevant isoleret set, da én af ambitionerne med in-

novationsmiljøprogrammet er, at virksomhederne udspringer af enten den offentlige

eller private forskning. Det fremgår af figur 5.7, at med undtagelse af Innovation

MidtVest, så har mellem 44 % og 63 % af stifterne fra de øvrige innovationsmiljøer

en forskningsmæssig baggrund.

Evaluering af innovationsmiljøerne

UFU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 168: Spm. om ministeren vil fremsende relevante evalueringer af Globaliseringspuljen 2007-12, til Uddannelses- og forskningsministeren

5.2.2 Innovationshøjden i projekterne/virksomhederne

På baggrund af afsnit 4.3.1 står det klart, at virksomhedernes stiftere i stor

udstrækning besidder enten en ph.d. eller en lang videregående uddannelse.

Derudover har en stor del af stifterne en forskningsmæssig baggrund, hvilket

underbygger, at der i høj grad er tale om videntunge virksomheder. Det er imidlertid

ikke en selvfølge, at en virksomhed er innovativ, blot fordi den er videntung.

Nej

40%

30%

20%

10%

44%

46%

48%

56%

63%

Figur 5.7: Andel af stiftere med en forskningsmæssig baggrund

100%

90%

80%

70%

60%

50%

96%

56%

54%

52%

44%

38%

Som et led i at vurdere innovationshøjden er porteføljevirksomhederne blevet bedt

om at angive, hvor innovativ deres teknologi/produkt/service er sammenlignet med

eksisterende løsninger. Disse besvarelser er angivet i figur 5.9. Generelt set vurderer

langt størstedelen af virksomhederne, at deres løsning enten i meget høj grad eller i

høj grad er innovativ.

Figur 5.9: I hvor høj grad vil du betegne din virksomheds løsning som innovativ

sammenlignet med eksisterende løsninger?

100%

12%

11%

Kilde: Oxford Research A/S 2011

n =

170

= 170

Med undtagelse af Innovation MidtVest er andelen af stiftere med en forsknings-

mæssig baggrund således ganske høj. En forskningsmæssig baggrund fra et universi-

tet er, som det fremgår af figur 5.8, den mest hyppige.

Figur 5.8: Fordelingen af stifternes forskningsmæssige baggrund

90%

80%

70%

60%

50%

40%

30%

20%

10%

29%

47%

42%

39%

38%

33%

I nogen grad

I høj grad

67%

I meget høj grad

45%

50%

54%

59%

Kilde: Oxford Research A/S 2011

n = 170

Virksomhederne fra NOVI er dem, der i højeste grad betragter deres løsning som

meget innovativ. Således svarer 67 % af virksomhederne, at deres løsning i meget

høj grad er innovativ i forhold til eksisterende løsninger.

Porteføljevirksomhederne blev også bedt om at vurdere, i hvor høj grad fire forskel-

lige typer innovation er til stede i projektet/virksomheden. I figur 5.10 er andelen af

virksomheder, der har svaret, at den givne innovationstype i meget høj grad er til

stede i deres projekt/virksomhed, præsenteret.

Der er stor forskel på, om virksomhederne vurderer, at de udvikler nye produkter

(mere radikale innovationer) eller forbedrer eksisterende produkter (inkrementelle

innovationer). Blandt porteføljevirksomhederne fra NOVI Innovation og Innovation

MidtVest er der henholdsvis 71 % og 64 %, der i meget høj grad vurderer, at de-

res virksomhed udvikler produkter, der er nye i forhold til eksisterende produkter

(produktinnovation I). For Østjysk Innovation, Syddansk Teknologisk Innovation og

CAT Innovation vurderer henholdsvis 52 og 42 %, at deres virksomhed udvikler nye

Kilde: Oxford Research A/S 2011

n = 7-85

Det er interessant, at knap hver fjerde stifter med en forskningsmæssig baggrund

fra Syddansk Teknologisk Innovation har en baggrund fra en privat virksomhed.

Derudover skiller DTU Symbion Innovation sig ud ved at have den største andel

stiftere (14 %) med en baggrund fra både den private og offentlige forskning.

Evaluering af innovationsmiljøerne

UFU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 168: Spm. om ministeren vil fremsende relevante evalueringer af Globaliseringspuljen 2007-12, til Uddannelses- og forskningsministeren

produkter. For de tre innovationsmiljøer er der flest virksomheder, der i

meget høj grad vurderer, at deres produkt er væsentligt forbedret sam-

menlignet med eksisterende produkter (produktinnovation II).

Figur 5.10: I hvor høj grad er der tale om følgende typer innovation i

projektet/virksomheden? (Andel der har svaret i meget høj grad)

71%

46%

Blandt de virksomheder, der har fået optaget patenter, udtages internationale paten-

ter hyppigst. Med henholdsvis 48 % og 42 % er der flest virksomheder fra Østjysk

Innovation og CAT Innovation, der har fået udstedt et internationalt patent til be-

skyttelse af virksomhedens løsning. Syddansk Teknologisk Innovation er med 15 %

af virksomhederne det innovationsmiljø, hvor der er flest virksomheder, der har fået

udstedt et nationalt patent.

Figur 5.11: Er der udstedt patent(er) til at beskytte din virksomheds løsning?

NOVI

IMV

DSI

ØI

SDTI

17%

14%

18%

33%

Produktinnovation I

46%

56%

64%

Ja, internationalt patent

Produktinnovation II

11%

15%

25%

29%

33%

42%

48%

15%

35%

21%

52%

Ja, nationalt patent

59%

19%

15%

12%

42%

45%

Procesinnovation

Ja, anden IPR

13%

18%

25%

CAT

42%

21%

Serviceinnovation

46%

Nej, men der er indleveret

international patentansøgning

19%

29%

33%

38%

39%

CAT

DSI

IMV

NOVI

SDTI

20%

40%

60%

80%

n = 170

Nej, men der er indleveret

national patentansøgning

12%

13%

12%

18%

Kilde: Oxford Research A/S 2011

Produktinnovation I = et produkt hvis karakteristika eller forventede karakteristika er nyt i forhold til eksisterende produkter

Produktinnovation II = et produkt der er væsentligt forbedret sammenlignet med eksisterende produkter

Procesinnovation = nye eller væsentligt forbedrede produktionsmetoder, herunder metoder til levering af produktet

Serviceinnovation = nye eller væsentligt forbedrede serviceydelser

Nej, men der er søgt anden IPR

13%

ØI

17%

26%

25%

30%

Nej

24%

25%

Der er et betydeligt spring fra tilstedeværelsen af de to typer produktin-

novation i projekterne/virksomhederne og ned til proces- og servicein-

novation. Med henholdsvis 33 % og 21 % er der flest virksomheder fra

NOVI og CAT, der angiver, at der i deres projekt/virksomhed i meget høj

grad er tale om nye eller væsentligt forbedrede produktionsmetoder, her-

under metoder til levering af produktet. Når det kommer til serviceinno-

vation, er der med 21 % flest virksomheder fra DTU Symbion Innovation,

der i meget høj grad vurderer, at der er tale om en ny eller væsentlig

forbedret serviceinnovation i forbindelse med projektet/virksomheden.

En anden indikator for innovationshøjden i virksomhederne er, hvor-

vidt der enten allerede er udstedt et patent til beskyttelse af virksomhe-

dens løsning, eller om der er indgivet en patentansøgning. I figur 5.11

er de seks virksomhedsporteføljers patent- og øvrige IPR aktiviteter

præsenteret.

Kilde: Oxford Research A/S 2011

10%

20%

30%

40%

50%

Multipel svarmulighed

n = 170

Da det kan være en langvarig proces at få udstedt et internationalt patent, er det

ikke overraskende, at der er en stor andel virksomheder, som har indleveret en

international patentansøgning, men mangler af få endeligt svar. Virksomhederne

fra Innovation MidtVest og NOVI har med henholdsvis 39 % og 38 % den største

andel internationale patentansøgninger under behandling. Endvidere er Innovation

MidtVest også med 18 % af virksomhederne det innovationsmiljø, der har flest na-

tionale patenter under behandling. Østjysk Innovation er det innovationsmiljø, hvor

der er flest virksomheder, der har fået udstedt et internationalt patent.

På baggrund af virksomhedernes egne vurderinger af deres løsningers innovati-

onsstyrke, samt den forholdsvis høje patentaktivitet, må det konkluderes, at meget

tyder på en høj innovationshøjde hos porteføljevirksomhederne i de seks danske

innovationsmiljøer.

Evaluering af innovationsmiljøerne

UFU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 168: Spm. om ministeren vil fremsende relevante evalueringer af Globaliseringspuljen 2007-12, til Uddannelses- og forskningsministeren

5.3 VIRKSOMHEDERNES AFSTAND TIL MARKEDET

Porteføljevirksomhedernes afstand til markedet fortæller noget om, hvilket udvik-

lingsstadie porteføljevirksomhederne befinder sig på. Det belyses via indikatorer

for, hvorvidt virksomhederne allerede har solgt en færdigudviklet løsning på mar-

kedet eller har en løsning klar til salg på markedet, samt hvornår det forventes, at

virksomhederne vil være økonomisk bæredygtige.

Der er færrest virksomheder i NOVI Innovations virksomhedsportefølje, der har

solgt en færdigudviklet løsning på markedet eller har en klar til salg på markedet.

Således angiver 38 % af virksomhederne, at de har en færdigudviklet løsning, som

enten allerede er solgt på markedet eller klar til salg på markedet.

Figur 5.12: Er en færdigudviklet løsning solgt på markedet eller klar til salg på

markedet?

100%

90%

80%

50%

70%

60%

50%

40%

30%

50%

20%

10%

38%

58%

59%

63%

42%

41%

37%

Syddansk Teknologisk Innovation og DTU Symbion Innovation har med hen-

holdsvis 24 % og 21 % den største andel virksomheder, der allerede på nuværende

tidspunkt er økonomisk bæredygtige.

Figur 5.13: Hvornår forventes det, at din virksomhed er økonomisk bæredygtig?

100%

90%

80%

70%

60%

50%

40%

30%

20%

10%

15%

13%

15%

14%

30%

47%

50%

46%

48%

50%

Ved ikke

Mere end 5 år

4-5 år

18%

15%

21%

24%

21%

22%

29%

2-3 år

Indenfor 1 år

Er opnået

46%

Kilde: Oxford Research A/S 2011

n = 170

54%

På tværs af de seks innovationsmiljøer er det mellem 31 % og 42 % af virksom-

hederne, der enten allerede er økonomisk bæredygtige eller forventer at blive det

inden for et år. Fælles for de seks innovationsmiljøer er, at den største andel af virk-

somheder forventer at være økonomisk bæredygtige inden for tre til ti år.

Kilde: Oxford Research A/S 2011

n = 170

Hos de øvrige innovationsmiljøer angiver minimum halvdelen af virksomhederne,

at de enten allerede har solgt deres løsning på markedet, eller at de har en

færdigudviklet løsning klar til salg på markedet. Hele 63 % af virksomhederne i

Østjysk Innovations virksomhedsportefølje har allerede enten solgt eller er klar

til at sælge en færdigudviklet løsning på markedet. Dette gør Østjysk Innovations

portefølje til den, hvor den største andel af virksomheder er meget tæt på markedet.

En anden indikator for virksomhedernes afstand til markedet er, hvornår det forven-

tes, at virksomhederne vil være økonomisk bæredygtige. Økonomisk bæredygtige

er i denne sammenhæng defineret som balance mellem salgsindtægter og udgifter.

Evaluering af innovationsmiljøerne

UFU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 168: Spm. om ministeren vil fremsende relevante evalueringer af Globaliseringspuljen 2007-12, til Uddannelses- og forskningsministeren

KAPITEL 6

INNOVATIONSMILJØERNES PERSONALE OG

KOMPETENCER

Innovationsmiljøernes management team bistår iværksættere og porteføljevirksom-

heder med faglig sparring og serviceydelser. Desuden indstiller de til bestyrelsen,

hvilke virksomheder der skal investeres i. Innovationsmiljøernes bestyrelser træffer

den endelige afgørelse om, hvilke projekter der skønnes egnede til investering.

Derfor er det vigtigt, at innovationsmiljøerne råder over et kompetent management

team og en kompetent bestyrelse.

Formålet med kapitlet er, for hvert af de seks innovationsmiljøer, at kortlægge:

• Den overordnede organisering og forretningsgang

• Bestyrelsens sammensætning og kompetenceprofil

• Direktionens kompetenceprofil

Tabel 6.1: Innovationsmiljøernes ejerstruktur og kapitalgrundlag:

EGENKAPITAL

ULTIMO 2010

(MIO.)

20,2

INNOVATIONSMILJØ

AKTIONÆRER

CAT

CAT Fonden (RUC, Risø DTU Region Sjælland),

Sparekassen Lolland, DiBa Bank og Finansiel Stabilitet.

100 % ejet datterselskab under Danmarks Tekniske

Universitet.

Teknologisk Innovation A/S, Fonden Syddanske

DSI

31,3

SDTI

Forskerparker, Science Ventures Denmark A/S,

Sønderjyllands Investeringsfond og Fionia Fond.

15,4

• Medarbejderstabens størrelse og specialisering.

Kortlægningen viser, at innovationsmiljøerne alle har detaljerede beskrivelser af

deres forretningsgang og ansvarsfordeling, og at deres forretningsgang på de fleste

punkter minder om hinanden. Evalueringen viser også, at de formelle kompetencer

i bestyrelsen, direktionen og blandt medarbejdere er høje. Hvem der er gode, og

hvem der er mindre gode investment managere, er dog svært at vurdere ud fra en

gennemgang af CV’er. Empati og fornemmelse for nye trends er fx vigtige kompe-

tencer, der er svære at sætte på formel.

Hvor de store innovationsmiljøer har valgt at ansætte medarbejdere med specialist-

viden inden for deres fokusområder, har de to mindste innovationsmiljøer, NOVI

Innovation og Innovation MidtVest, medarbejdere med mere generelle kompeten-

cer, som de supplerer med specialistviden fra deres netværk.

Bang & Olufsen A/S, BoConcept Holding A/S, Can

Management A/S, Claire Group, EDB Gruppen Systems

A/S, Egetæpper A/S, Hans Foxby´s Fond, Unimerco

Group A/S, DAHL Herning A/S, Handelsbanken A/S,

Håndværker- og Industriforening, Poul Due Jensens

Fond, Kvik Køkkenet A/S, Pasiladi ApS, Thygesen

Textile Group ApS, Vestas Wind Systems A/S, Brandtex

A/S, Herning Folkeblad A/S, KPC Byg A/S, KK

Electronic A/S, Venture Midt/Vest A/S og Innovation

MidtVest A/S.

IMV

12,4

ØI

Aarhus Universitets Forskningsfond, Jyske Bank,

Incuba Science Park og Incuba A/S.

NOVI Ejendomsfond, Rigshospitalet,

21,0

6.1 DEN OVERORDNEDE ORGANISERING OG FORRETNINGSGANG

Oxford Research har fået tilsendt beskrivelser af innovationsmiljøernes organi-

sering og forretningsgang, og alle innovationsmiljøerne har en meget detaljeret

beskrivelse af deres organisering og forretningsgang. I alle tilfælde var dette yder-

mere beskrevet på forhånd og ikke noget, der blev udarbejdet til lejligheden.

Ejerstrukturen bag innovationsmiljøerne varierer fra innovationsmiljø til innova-

tionsmiljø, men fem af innovationsmiljøerne er direkte eller indirekte knyttet til

et eller flere universiteter gennem deres ejerforhold. Kun Innovation MidtVest har

ikke et universitet i ejerkredsen.

NOVI

Kilde: Oxford Research A/S 2011

Forskningsinnovation A/S, NOVI A/S, Nordjysk

Universitetsfond, Spar Nord Fonden.

11,9

Evaluering af innovationsmiljøerne

UFU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 168: Spm. om ministeren vil fremsende relevante evalueringer af Globaliseringspuljen 2007-12, til Uddannelses- og forskningsministeren

Innovationsmiljøernes forretningsgang adskiller sig overordnet ikke væsentligt fra

hinanden. Derfor er der her lavet en generel beskrivelse af forretningsgangen og

ikke en individuel beskrivelse for hvert innovationsmiljø.

Første kontakt.

Når en person henvender sig til et innovationsmiljø, kom-

mer han typisk i kontakt med en investment manager. Investment manageren

tager en indledende snak med iværksætteren og beder om at få tilsendt en

forretningsplan eller lignende skriftligt materiale. Typisk tilknyttes endnu en

investment manager sagen. Investment manageren retter henvendelse til eks-

perter i sit netværk, hvis han/hun finder det nødvendigt for at være i stand til

at vurdere idéen.

Personligt møde.

Hvis forretningsidéen er interessant for innovations-

miljøet, vil en repræsentant ofte tage et personligt møde med idéhaverne,

inden innovationsmiljøet beslutter, om de skal lave en forundersøgelse af

forretningsidéen. På mødet vil innovationsmiljøet ofte bede om yderligere

(skriftlige) oplysninger og give en præsentation af innovationsmiljøet samt

orientere om de generelle investeringsvilkår.

Forundersøgelse.

En forundersøgelse skal typisk godkendes af en investe-

ringsdirektør eller lignende. Hvis de første resultater af forundersøgelsen er

negative, kan forundersøgelsen stoppes. Hvis forundersøgelsen giver positive

svar på de forhold, som innovationsmiljøet har ønsket belyst yderligere, vil

den ansvarlige investment manager lave en første præsentation for en bre-

dere skare af medarbejdere (en investeringskomite) fra innovationsmiljøet.

Hvis der er enighed om, at forretningsidéen er interessant for innovations-

miljøet, inviteres idéhaverne typisk ind til en præsentation for investerings-

komiteen.

Forhandlinger.

Hvis innovationsmiljøet beslutter, at de ønsker at gå videre

med forretningsidéen, begynder de første diskussioner af vilkårene for inve-

steringen og de milepæle, den skal indeholde. Typisk skal iværksætteren nå

disse milepæle for at få næste rate af investeringen udbetalt. I nogle tilfælde

vil det også være relevant med en nærmere undersøgelse af forhold, der vur-

deres at være kritiske for forretningsidéens succes.

Indstilling til direktion og bestyrelse.

Hvis der opnås enighed med idé-

haverne om investeringsbetingelserne, udarbejdes der en indstilling til

direktionen og bestyrelsen om investering i forretningsidéen. Direktionen og

bestyrelsesformanden skal som minimum godkende indstillingen. Ofte vil

hele bestyrelsen tage stilling til indstillingen, men det er ikke altid tilfæl-

det. I nogle tilfælde kan bestyrelsen tage skriftlig stilling til en indstilling.

I nogle tilfælde kommer idéhaveren selv og præsenterer den for bestyrelsen.

Kontraktunderskrivelse.

Hvis bestyrelsen godkender indstillingen, udar-

bejdes det endelige kontraktsæt, som underskrives af direktionen for innova-

tionsmiljøet og idéhaverne.

Efterfølgende vil en medarbejder fra innovationsmiljøet typisk tage plads i virk-

somhedens bestyrelse og bidrage aktivt med strategisk rådgivning og administrativ

hjælp de næste mange år.

Selvom forretningsgangen minder om hinanden i innovationsmiljøerne, er der også

identificeret en række forskelle, som vil blive beskrevet i de følgende afsnit om

bestyrelsen og medarbejderstaben.

6.2 BESTYRELSENS SAMMENSÆTNING OG KOMPETENCEPROFIL

Oxford Research har fået tilsendt oversigter over innovationsmiljøernes bestyrelses-

medlemmer, deres erfaring og kompetencer. Efter at have gennemgået de tilsendte

profiler kan Oxford Research konstatere, at bestyrelserne for hvert innovationsmiljø

bl.a. indeholder:

• Personer med mange års erhvervserfaring og lang erfaring fra ledende

positioner i store danske erhvervsvirksomheder. Typisk som bestyrelsesfor-

mænd, administrerende direktører, koncernchefer eller afdelingsdirektører.

• Solide tekniske kompetencer, herunder branchespecifik viden inden for de

væsentligste investeringsområder. Typisk deltager professorer eller prode-

kaner fra universiteterne og/eller folk med teknisk ekspertise fra den private

sektor.

• Solide finansielle kompetencer, typisk fra banker, investeringsfonde eller

stillinger som fx CFO i store private virksomheder.

• Personer med erfaring med internationalisering, typisk qua deres poster som

direktører for store danske virksomheder.

• Personer med erfaring fra opstart af egen virksomhed.

Alt i alt vurderer Oxford Research, at bestyrelserne er særdeles kompetente og op-

fylder de kompetencer, som innovationsmiljøerne har efterspurgt, og som man kan

forvente. Grunden til, at det er muligt for innovationsmiljøerne at tiltrække nogle af

de mest respekterede erhvervsledere fra dansk erhvervsliv, er bl.a., at mange finder

det interessant at arbejde med iværksætteri og nye idéer, teknologier og produkter.

Evaluering af innovationsmiljøerne

UFU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 168: Spm. om ministeren vil fremsende relevante evalueringer af Globaliseringspuljen 2007-12, til Uddannelses- og forskningsministeren

Bestyrelsen har sammen med management teamet været med til at udstikke ret-

ningslinjerne for, hvad der skal belyses i indstillingerne, og hvilke forhold der skal

have positive udsigter for at få bestyrelsens godkendelse. Derved sikres det, at ma-

nagement teamet og bestyrelsen har en fælles forståelse for, hvilke forretningsidéer

innovationsmiljøet ønsker at investere i, og derfor kommer bestyrelsen i praksis

ikke til at sige nej til indstillinger. Bestyrelsens direkte indflydelse ligger derved

primært i, at de er med til at udstikke retningslinjerne for investeringerne og den

overordnede investeringsstrategi samt vurdere, om alle forhold er belyst tilstrække-

ligt. Indirekte har bestyrelsen også en vigtig kvalitetssikringsfunktion, idet ingen i

manageteamet ønsker at få en indstilling retur med besked om, at sagen ikke levede

op til innovationsmiljøets investeringskriterier, eller at nogle forhold skal belyses

yderligere. Innovationsmiljøerne fremhæver også, at det ikke ville være effektiv

brug af ressourcerne, hvis management teamet brugte store ressourcer på at forbe-

rede indstillinger, som bestyrelsen derefter afviser.

I Innovation MidtVest har bestyrelsen en lidt anden rolle. Blandt de indstillinger,

der bliver forelagt bestyrelsen, vurderer de, at bestyrelsen siger nej til 10 %, og

at yderligere 10-15 % bliver godkendt under forudsætning af, at visse betingelser

opfyldes. Innovation MidtVest er med ni medlemmer også det innovationsmiljø, der

har den største bestyrelse. Desuden er det det eneste innovationsmiljø, der ikke har

repræsentanter fra et eller flere universiteter i bestyrelsen. Til gengæld er der flere

potentielle medinvestorer repræsenteret i bestyrelsen. NOVI Innovations bestyrelse

har i enkelte tilfælde givet afslag på en indstilling.

Det er svært entydigt at udpege den ene model som bedre end den anden. Det

handler grundlæggende om, hvilken funktion en bestyrelse bør have. Der er en

betragtelig asymmetri mellem de informationer, management teamet har om for-

retningsidéerne og bestyrelsens informationer. Desuden kræver det betydelige res-

sourcer at forberede investeringsindstillinger. Det taler for, at bestyrelsen bør have

en mere overordnet strategisk og kontrollerende funktion. Omvendt kan man også

stille spørgsmålstegn ved bestyrelsernes indflydelse, hvis de aldrig siger nej til en

indstilling.

Boks 6.1: Bestyrelsesformænd i de danske innovationsmiljøer

Torben Ballegaard Sørensen,

CAT Innovation. MBA i organisation, finansiering, og strategi. Torben

Ballegaard Sørensen har tidligere beklædt direktørposter i bl.a. LEGO og Bang og Olufsen A/S samt

bestyrelsesposter i en række store virksomheder, herunder LEGO, Egmont International, AB Electrolux

og Pandora Holding A/S. Hans erfaring inkluderer high-end detailhandel, produkt- og procesinnovation,

internationale partnerskaber samt business-to-consumer og business-to-business.

Erik G. Hansen,

DTU Symbion Innovation. Stifter af og direktør i Tresor Asset Advisers samt Business

Angel. Erik Hansen har tidligere været CFO i A.P. Møller koncernen og medstifter af og partner i EQT

Partners. Han beklæder i dag en lang række bestyrelsesformands- og bestyrelsesposter i bl.a.

Polaris Management, PFA Pension, COMX Networks, TTIT og Bagger-Sørensen & Co.

Jørgen Zartow,

Innovation MidtVest. Cand. Oecon. Iværksætter og selvstændig med selskabet J.

Zartow A/S som blev generationsskiftet i 1997. Har været adm. direktør og haft direktionsposter i

en række industri- og erhvervsvirksomheder. Undervisningserfaring og censor ved videregående

uddannelser. Nuværende formand/medlem af en række bestyrelser og fonde.

Peter Høstgaard-Jensen,

NOVI Innovation. Civilingeniør. Tidligere adm. direktør for Elsam,

Nordjyllandsværket samt Nordkraft. Mange års erfaring fra erhvervslivet samt diverse

bestyrelsesposter, herunder Greentech Energy Systems, Fonden Energibyen Frederikshavn,

CEMTEC Fonden, Aalborg Energie Technik A/S samt Nordjysk Innovations- og Kompetencecenter for

Vedvarende Energi.

Henning Andersen,

Syddansk Teknologisk Innovation. Uddannelsesdirektør Syddansk Universitet.

Teknisk baggrund. Bestyrelsesmedlem SDTI i 11 år og har erfaring med videninstitutioner/

universiteters kommercielle samarbejde. Bl.a. i bestyrelsen for Energi Fyns Udviklingsfond og Dansk

Center for Ingeniøruddannelse.

Peter Kjær, bestyrelsesformand,

Østjysk Innovation. Ingeniør. Direktør i Schouw & CO siden 1996,

bestyrelsesformand/medlem i en række af Scouw & CO’s porteføljeselskaber. Direktør i Incuba A/S

der er aktionær i Østjysk Innovation A/S samt i Incuba Venture, Incuba Science Park m.v. Formand for

Erhverv Aarhus.

6.3 DIREKTIONENS KOMPETENCEPROFIL

Direktørerne for innovationsmiljøerne er, lige som bestyrelsesmedlemmerne, folk

med solid erhvervserfaring og en blanding af tekniske og kommercielle kompeten-

cer. Hertil kommer solid ledelseserfaring. Direktøren for Østjysk Innovation skiller

sig dog lidt ud, fordi han har en humanistisk uddannelse og baggrund fra universi-

tetsverdenen og ikke det private erhvervsliv.

Det er Oxford Researchs indtryk, at innovationsmiljøerne er i stand til at tiltrække

folk med ledelseserfaring fra langt større organisationer end innovationsmiljøerne

selv, fordi mange finder det interessant at arbejde med iværksætteri og udvikling af

nye teknologier og produkter. Derfor har innovationsmiljøerne mulighed for at til-

trække folk, som andre offentligt finansierede programmer af tilsvarende størrelse

normalt vil have meget svært ved at tiltrække.

Bestyrelserne mødes typisk fire til seks gange om året. Som beskrevet ovenfor skal

bestyrelsesformanden eller en samlet bestyrelse godkende alle investeringsbeslutnin-

ger sammen med direktionen for innovationsmiljøet. Desuden følger bestyrelsen med

i, hvordan det går med innovationsmiljøets (vigtigste) investeringer, fører tilsyn med

innovationsmiljøets økonomi, samt at innovationsmiljøet følger reglerne fra styrelsen.

Der er dog forskel på, hvordan bestyrelsen i praksis udfylder sin rolle. Bestyrelsen

for fire af innovationsmiljøerne siger i praksis ikke nej til indstillinger fra manage-

ment teamet. Indstillinger kan dog blive sendt tilbage til management teamet med

besked på at belyse aspekter yderligere, hvis bestyrelsen føler, at kritiske forhold

ikke er belyst tilstrækkeligt.

Evaluering af innovationsmiljøerne

UFU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 168: Spm. om ministeren vil fremsende relevante evalueringer af Globaliseringspuljen 2007-12, til Uddannelses- og forskningsministeren

Antallet af investeringsmedarbejdere hænger naturligt sammen med, hvor mange

midler innovationsmiljøerne har. Med 8 investeringsmedarbejdere har DTU

Symbion Innovation det største team.

Tabel 6.2: Oversigt over antal medarbejdere

CAT

Poul Arne Jensen, Direktør IMV.

Maskiningeniør. Tidligere administrerende direktør for DAB-

Silkeborg og senest koncerndirektør for Dantherm Holding. Koncernen omfatter A/S Dantherm,

Dantherm HMS A/S, Stelectric A/S, Venair A/S, Venair AB, Ventilatorverken AB og Glenco A/S,

som har ca. 3000 medarbejdere og omsætter for 2,9 mia. kr. Har derved fået godt kendskab til

internationale vilkår for etablering og udvikling af organisationer og virksomheder.

Jesper Jespersen, Direktør NOVI.

Cand. Merc., efteruddannelse på Stanford University,

California. Har omfattende finansiel erfaring fra tidligere ansættelse i PWC og som finans- og

økonomidirektør for teknologileverandør til den grafiske industri. Har ledelses og international

erfaring fra stillinger som administrerende direktør for et dansk IT-selskab i USA og som

direktionsmedlem i et dansk mobiltelefonselskab.

Klaus Holmsberg, Direktør SDTI.

Cand. oecon. og HD i Finansiering. Industriel kommerciel

baggrund fra bioteknologi, kemi, kemiteknik og højteknologiske måleinstrumenter.

Lang international erfaring. Erfaring med produkt, markeds- og forretningsudvikling

(intrapreneurskab), ledelseserfaring fra videnintensive miljøer samt general erfaring omkring

virksomhedsdrift og udvikling. Engageret som ekstern lektor ved CBS samt censor ved de

erhvervsøkonomiske videregående uddannelser.

Ulla Brockenhuus-Schack. Direktør DSI.

MBA i strategisk ledelse og innovation. Mere

end 20 års erfaring med innovation og forretningsudvikling i både etablerede virksomheder

som Egmont og Mckinsey samt i opstartsvirksomheder som spiludvikler IO Interactive og

webbutikken Harburi. Har opbygget et omfattende netværk inden for venturebranchen og

mediebranchen.

Lars Stigel, Direktør ØI. Historiker.

Har en baggrund som bl.a. administrationschef ved

Danmarks JordbrugsForskning og sekretariatschef for Det Strategiske Miljøforskningsprogram.

Har mere end 10 års erfaring med at etablere samarbejde mellem forskning og erhvervsliv. Har

været direktør for Østjysk Innovation siden selskabets etablering i 1998 og har medvirket i mere

end 130 start-upvirksomheder under innovationsmiljøprogrammet.

Note: Investeringsmedarbejdere inkluderer kun de medarbejdere, der har porteføljeansvar. Direktøren for innovati-

onsmiljøet er ikke regnet med blandt investeringsmedarbejdere. I det samlede management team kan desuden indgå

fx analytikere, jurister, kommunikations- og marketingmedarbejdere samt studenter. Desuden kan der trækkes på

bistand fra eksterne fra fx universiteterne. Pga. af det tætte samarbejde mellem DTU Symbion Innovation og SEED Capital

Management, hvor flere medarbejdere bruger tid i begge selskaber, kan det være vanskeligt entydigt at opgøre antallet af

fuldtidsmedarbejdere i DTU Symbion Innovation. De har dog selv anslået antallet til otte. Det samlede antal investerings-

medarbejdere i DTU Symbion Innovation og SEED Capital Management er på 13.

Kilde: Oxford Research A/S 2011 og Innovationsmiljøerne

Boks 6.2: Direktører for innovationsmiljøerne

Kim Ove Olsen, Direktør CAT.

Cand.techn.soc. Bred international erfaring fra ansættelse i

flere danske virksomheder samt bestyrelsesposter herhjemme og i udlandet. Tidligere partner i

Danwaste Consult og administrerende direktør i Danwaste Kemi og Danwaste AS.

DSI

IMV

NOVI

SDTI

ØI

Investeringsmedarbejdere

Økonomimedarbejdere

3�½

Det er ingen facitliste for, hvilke kompetencer folk i managementteamet skal have.

Generelt leder innovationsmiljøerne dog efter folk, der som minimum har følgende

kompetencer:

• Tekniske kompetencer

• Kommercielle kompetencer

• Formelle ledelseskompetencer

• Menneskelige kompetencer.

Medarbejderne skal også forstå de finansielle aspekter af investeringerne, men det

er innovationsmiljøernes vurdering, at de kan lære disse kompetencer, efter de er

startet. De øvrige kompetencer skal de i vidt omfang have, inden de starter.

Lige som det på bestyrelses- og ledelsesplan er lykkes innovationsmiljøerne at

tiltrække folk fra ledende stillinger i erhvervslivet, er det også lykkes innovations-

miljøerne at tiltrække folk i managementteamet med betragtelige formelle kom-

petencer. En række af medarbejderne har tidligere startet egen virksomhed og har

fx bestridt poster som administrerende direktør, direktør, udviklingschef, innova-

tionsdirektør, teknologidirektør, økonomidirektør, områdedirektør, salgsdirektør,

markedschef, business development manager, mm. For hvert innovationsmiljø er

der i boks 6.3 en kort profil af en medarbejder.

6.4 MEDARBEJDERSTABENS STØRRELSE OG SPECIALISERING

Kvaliteten af medarbejderne er meget afgørende for innovationsmiljøets præstatio-

ner. Samtidig påvirker kvaliteten af management teamet mange af de forhold, der

beskrives i de næste kapitler. Med et godt managementteam øges chancerne for at

opbygge et godt dealflow, gode relationer til videninstitutioner og tiltrække private

kapitalkilder.

Evaluering af innovationsmiljøerne

UFU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 168: Spm. om ministeren vil fremsende relevante evalueringer af Globaliseringspuljen 2007-12, til Uddannelses- og forskningsministeren

er specialiserede inden for deres fokusområder, men der er typisk kun tale om én

inden for hvert område.

I NOVI Innovation og Innovation MidtVest er medarbejderne i mindre grad spe-

cialiserede inden for et enkelt fokusområde, men dækker innovationsmiljøets

fokusområder generelt. Jo mindre management teamet er, desto sværere er det også

at være specialiseret. De to innovationsmiljøer begrunder dog også deres organi-

sation med, at de dækker så bredt et spektrum af teknologier, at de, selvom de var

flere medarbejdere, ikke kunne have specialistviden på alle områder. Derfor må

de under alle omstændigheder trække på kompetencer udefra til at vurdere særligt

de tekniske aspekter. Til dette formål har Innovation MidtVest fx en aftale med

HIH om, at de kan trække på tre ansatte til mere dybdegående tekniske vurde-

ringer. Tilsvarende har NOVI Innovation et tæt samarbejde med særligt Aalborg

Universitet.

Både innovationsmiljøerne og de fleste af dem, der er interviewet i forbindelse med

evalueringen, er enige om, at det er afgørende at have kritisk masse blandt medar-

bejderne, hvis man skal opbygge et godt managementteam. Det er imidlertid svært

at beskrive, hvornår et team har kritisk masse.

Begrebet kritisk masse kommer oprindeligt fra fysik, hvor det hentyder til den

masse, der skal være til stede, for at en proces kan opretholde sig selv. I denne sam-

menhæng kan man sige, at kritisk masse hentyder til den størrelse et management

team skal have for at kunne skabe gode resultater. Når størrelsen anses for at være

afgørende, skyldes det, at management teamet skal have indsigt i det ofte brede

spektrum af teknologier, som innovationsmiljøet fokuserer på, samtidig med at

det skal have en vis dybde inden for hvert område. Desuden har store management

team bedre muligheder for at udveksle viden og sparre med kollegaer på højt plan

om specifikke problemstillinger end små team.

De seneste år har innovationsmiljøerne generelt haft gode muligheder for at styrke

deres management team, fordi den samlede bevilling til innovationsmiljøerne har

været stærkt stigende. Innovationsmiljøerne er enige om, at deres management team

er blevet styrket med tilføjelsen af de ekstra ressourcer. Et par innovationsmiljøer

påpeger også, at det er blevet nemmere at fastholde medarbejdere, fordi det faglige

miljø er blevet styrket. Innovationsmiljøerne er dog uenige om, hvor store manage-

ment teamene skal være, før man kan sige, at de har kritisk masse.

De store innovationsmiljøer mener, at deres management team på fem til 10 medar-

bejdere har kritisk masse, og en række af dem påpeger, at et management team helst

ikke skal være mindre. Omvendt mener de mindre innovationsmiljøer med manage-

ment team på fire personer også, at de har kritisk masse i deres team.

De større innovationsmiljøer peger også på, at det er svært at drive et innovations-

miljø med kritisk masse i managementteamet for mindre end 20-25 mio. kr. om

året. Med den nuværende bevilling til innovationsmiljøprogrammet får det mindste

innovationsmiljø omkring 18 mio. kr. om året. Hvis finanslovsbevillingen næsten

bliver halveret i 2013, som det ser ud til nu, kommer de små innovationsmiljøer

selvsagt til at have en betydeligt lavere bevilling.

Boks 6.3: Eksempler på medarbejderes kompetencer

Leif Helth Jensen,

CAT Innovation. Investment Manager. Cand.Scient i biologi. Besidder

forskningsmæssig og erhvervsmæssig erfaring inden for pharma og life science. Har beklædt en

række direktions- og bestyrelsesposter inden for de to områder. Business Angel og privat investor i

bl.a. Bavarian Nordic A/S, NeuroSearch A/S og GenMab A/S.

Niels Vejrup Carlsen,

DTU Symbion Innovation. Investment Director. PhD i User interface software

engineering, DTU. Har erfaring med innovation og produktudvikling inden for telekommunikation

og internet medier. Har netværk, viden inden for software-sektoren samt ledelsesmæssige,

forretningsudvikling og it-strategiske evner. Har beklædt følgende poster: CTO, Netdoktor, Director

of Development, Berlingske Online (now Metropol Online) og Head of development, Siemens AG

Venture Internet Products.

Henning Klausen,

Innovation MidtVest. Investeringsdirektør. Cand. merc. Afsætningsøkonomi.

Specialiseret inden for marketing og har beklædt ledelsesposter hos Bang & Olufsen Telecom og

Vestas Wind Systems A/S. Selvstændig og ejer af egen virksomhed.

Steen Palle,

NOVI Innovation. Investeringschef. Civilingeniør Byg og Vandbyg. Teknisk specialist.

Har tidligere varetaget ledende specialiststillinger hos Løgstør Rør, Nellemann Rådgivende

Ingeniører, B&S Rørteknik og LICconsult.

Gustav Iuel-Brockdorff,

Syddansk Teknologisk Innovation. Investerings- og porteføljechef. Teknisk

og kommerciel baggrund og erfaring fra patentbureau. Seks års erfaring fra innovationsmiljøet

med udvælgelse, rådgivning og udvikling af opstartsvirksomheder. Besidder netværk til

kommercialiseringskilder og kapitalkilder.

Flemming Würtz Andersen,

Østjysk Innovation. Investeringschef. Cand. Oecon. Besidder

forretningsmæssig og teknisk kompetence inden for byggematerialer, fødevarer, maskinindustri,

FMCG samt ledelse, forretningsudvikling, internationalisering mm. Har ledelsesmæssig erfaring

med direktørposter inden for disse områder samt fra arbejdet som selvstændig konsulent inden for

virksomhedsrådgivning.

Det er dog svært at vurdere, om en person er en god investment manager ud fra et

CV eller en beskrivelse af formelle kompetencer. En person med et langt og flot

CV behøver ikke være en god investment manager, mens en person med et mindre

imponerende CV kan have en god fornemmelse for at finde nye forretningsidéer og

iværksættere med det rette drive.

De seks innovationsmiljøers management team er organiserede lidt forskelligt.. De

store innovationsmiljøer har investment directors/managere, der er specialiserede

inden for deres fokusområder. DTU Symbion har små grupper af medarbejdere,

der er specialiserede inden for hvert fokusområde (Life Science, IT og Cleantech).

Medarbejderne har typisk både kommercielle og tekniske kompetencer, men pga. af

størrelsen af teamet, kan der på hvert område være en eller flere, der er særligt stær-

ke på henholdsvis det kommercielle og det tekniske. Østjysk Innovation, Syddansk

Teknologisk Innovation og CAT Innovation har også rekrutteret medarbejdere, der

Evaluering af innovationsmiljøerne

UFU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 168: Spm. om ministeren vil fremsende relevante evalueringer af Globaliseringspuljen 2007-12, til Uddannelses- og forskningsministeren

KAPITEL 7

Som nævnt er der en klar sammenhæng mellem de store innovationsmiljøer og

performance. Det er dog ikke overraskende, da performance påvirker bevillingen

Det er således ikke nødvendigvis størrelsen, der har påvirket performance, men

også performance, der har påvirket størrelsen.

Kapitel 9 ser nærmere på porteføljevirksomhedernes tilfredshed med innovations-

miljøerne. Resultaterne giver ikke umiddelbart belæg for at konkludere, at de store

innovationsmiljøer er mere kompetente end de små. I hvert fald er porteføljevirk-

somhederne ikke mere tilfredse med rådgivningen fra de store innovationsmiljøer.

INNOVATIONSMILJØERNES SAMSPIL MED

VIDENINSTITUTIONER

Da formålet med innovationsmiljøerne er at hjælpe forskere og videnbaserede

iværksættere med at starte egen virksomhed, har der fra starten været en klar for-

ventning om, at innovationsmiljøerne opbygger tætte samarbejdsrelationer med

relevante videninstitutioner.

I dette kapitel beskrives og vurderes innovationsmiljøernes samarbejdsrelationer

og samspil med relevante videninstitutioner. Udover at vurdere omfanget og ka-

rakteren af samarbejdet, beskriver kapitlet desuden nogle af de udfordringer, som

henholdsvis videninstitutioner og innovationsmiljøer oplever i forbindelse med

samarbejdet.

Som det fremgår af kapitlet, viser evalueringen, at innovationsmiljøerne generelt

har tætte og gode samarbejdsforbindelser til videninstitutionerne. Alle innovati-

onsmiljøerne arbejder også kontinuerligt på at udvide og forbedre deres samarbej-

de med og netværk inden for relevante videnmiljøer og institutioner. Resultaterne

af evalueringen tyder således på, at der ikke er nogle målbare forskelle i inno-

vationsmiljøernes indsats for at opbygge samarbejder og netværk med relevante

videninstitutioner. Et enkelt af innovationsmiljøerne – Innovation MidtVest –

skiller sig dog lidt ud fra de andre ved kun at have begrænsede samarbejdsflader

med universiteterne.

Den forretnings-

baserede ide

Det skal understreges, at en generel præmis i evalueringen af innovationsmil-

jøernes samarbejde med videninstitutioner har været, at det ud fra de tilgæn-

gelige data ikke har været muligt at vurdere selve intensiteten af de enkelte

samarbejdsrelationer.

7.1 SAMARBEJDE MED UNIVERSITETER

Universiteterne er blandt de videninstitutioner, som innovationsmiljøerne har tæt-

test forbindelser til. Dette skyldes blandt andet, at der i alle innovationsmiljøerne,

bortset fra Innovation MidtVest, er et eller flere universiteter direkte eller indirek-

te i ejerkredsen. På praksisplan arbejder innovationsmiljøerne desuden sammen

med universiteternes techtrans-enheder, og alle innovationsmiljøerne deltager

i forskelligartede innovations- og iværksætteraktiviteter for studerende og/eller

forskere på universiteterne.

Det er Oxford Researchs klare opfattelse, at samarbejdsrelationerne mellem

innovationsmiljøerne og universiteterne generelt er tætte og gode, samt at in-

novationsmiljøerne alle har arbejdet aktivt på at udvide samarbejdsfladerne med

universiteterne. Innovationsmiljøerne såvel som universiteter melder også om, at

samarbejdsrelationerne de seneste år er blevet bedre i takt med, at parterne har

fået en større forståelse for hinandens såvel som egne roller og interesser i inno-

vationssystemet, hvilket vil blive uddybet i næste afsnit. Følgende præsenteres de

enkelte innovationsmiljøers vigtigste samarbejdsrelationer med universiteterne:

Performance er ikke den eneste faktor, der påvirker fordelingen af den samlede bevilling. Styrelsen for

Forskning og Innovation fastsætter også en del af grundbevillingen ud fra innovationsmiljøernes volumen.

Dog har der helt fra innovationsmiljøprogrammets oprettelse været forskel på bevillingen. Der er således ikke

tale om, at alle innovationsmiljøer er startet med lige stor bevilling, og at innovations-miljøer, der er store i

dag, har vundet bevillingsandele. Det, der i dag er DTU Symbion Innovation, har fx fra start været det største

innovationsmiljø.

Evaluering af innovationsmiljøerne

UFU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 168: Spm. om ministeren vil fremsende relevante evalueringer af Globaliseringspuljen 2007-12, til Uddannelses- og forskningsministeren

CAT Innovation

• Har RUC, DTU og DTU Risø i ejerkredsen via CAT Fonden.

• DTU’s rektor, RUC’s rektor og Risø DTU’s vicedirektør sidder i CAT

Fondens bestyrelse.

• CAT’s direktør sidder i RUC’s aftagerpanel.

• Har IT Universitetet som samarbejdspartner i den nyligt oprettede fond CAT

Invest Zealand.

• Samarbejder med RUC Innovation om at stimulere interessen for iværksæt-

teri blandt studerende og forskere på RUC.

• Er medlem af aftagerpanelet for humanbiologer fra Københavns Universitet.

• Samarbejder med DADIU, der er et samarbejde mellem ti uddannelsesinsti-

tutioner, som beskæftiger sig med computerspiluddannelser (omfatter bl.a.

IT Universitetet, DTU, Aarhus Univesitet og Aalborg Universitet).

• Deltager i netværket University Technology Network (omfattende Aalborg

Universitet, Aarhus Universitet og Syddansk Universitet).

• Herudover har CAT’s managementteam jævnligt kontakt med techtrans-

kontorerne på DTU og KU.

Herning, der arbejder på at fremme innovations- og iværksætterkulturen.

• Samarbejder med Business Development Engineer-uddannelsen ved Aarhus

Universitet i Herning. IMV har mulighed for at indstille forundersøgelses-

projekter til semesterprojekter til de studerende.

• Har samarbejdsaftale med Aarhus Universitet i Herning omkring brugen af

forskere til kvartalvise tekniske vurderinger af projekter, som IM har startet

forundersøgelser af.

• Herudover samarbejder en forholdsvis lang række af virksomhederne

i IMV’s portefølje bilateralt med universitetsforskere fra bl.a. Aalborg

Universitet og Aarhus Universitet.

NOVI Innovation

• Har Aalborg Universitet i ejerkredsen via Nordjysk Universitetsfond og

Forskningsinnovation Aalborg Universitet.

• Institutleder ved Institut for Energiteknik samt dekanen for Det Sundheds-

videnskabelige Fakultet ved Aalborg Universitet sidder i NOVI’s bestyrelse.

• Har samarbejdsaftale med Aalborg Universitet om kommercialisering af

opfindelser.

• Samarbejder med Aalborg Universitet i regi af InnovationX, der er en fælles

platform for erhvervs- og innovationsaktører i Nordjylland. Samarbejder

også med Aalborg Universitet via IDEA Entrepreneurship Centre.

• Har gennem sin virksomhedsportefølje en række forskningsaftaler med

Syddansk Universitet og Aalborg Universitet.

• Samarbejder med Aarhus Universitets, Syddansk Universitets og Region

Hovedstadens techtrans-enhed.

• Deltager i netværket University Technology Network (omfattende Aalborg

Universitet, Aarhus Universitet og Syddansk Universitet).

• Deltager i “Windows of Opportunity”-programmet på Aalborg Universitet.

• Medlem af Vestdanske Universiteters Proof of Concept board.

DTU Symbion Innovation

• Er ejet af DTU.

• DTU’s rektor og Københavns Universitets direktør sidder i DSI’s bestyrelse.

• Samarbejder med Afdeling for Forskning og Innovation ved DTU, Tech

Transfer Kontoret ved Københavns Universitet og Technology Transfer

Office ved Aarhus Universitet.

• Deltager i ‘Windows of Opportunity’-programmet på Aalborg Universitet.

• Deltager i arbejdsgruppe omkring etablering af initiativet ‘Copenhagen

Spin-out’ under ledelse af Københavns Universitet.

• Har fra programmets start været repræsenteret i Østdanske Universiteters

Proof of Concept board.

• Har en repræsentant i bestyrelsen for det bioteknologiske forskningscenter BRICK.

• Den administrerende direktør har i været bestyrelsesmedlem i

Højteknologifonden.

• Den administrerende direktør er repræsenteret i Novo/DTU Center for

Biosustainability.

Syddansk Teknologisk Innovation

• Har Syddansk Universitet i ejerkredsen via Science Venture Danmark A/S

(Syddansk Universitets spin-out struktur).

• Direktør ved Teknisk Fakultet, Syddansk Universitet er formand for SDTI’s

bestyrelse.

• Har generelt tætte samarbejdsrelationer med Science Venture Danmark, som

Syddansk Teknologisk Innovation er samlokaliseret med.

• Formelt samarbejde med Forskerservice (techtrans-enhed) på Syddansk

Universitet omkring udveksling af potentielle kommercialiserbare ideer og

opfindelser.

• Samarbejde med Aalborg Universitet i Esbjerg via IDEA Entrepreneurship Centre.

• Deltager i netværket University Technolgy Network (omfatter Aalborg

Universitet, Aarhus Universitet og Syddansk Universitet).

• Har gennem sin virksomhedsportefølje er række forskningsaftaler med flere

universiteter.

Innovation MidtVest

Innovation MidtVest har som det eneste af innovationsmiljøerne ingen universiteter

direkte eller indirekte i ejerkredsen. Der sidder heller ingen repræsentanter for uni-

versiteterne i Innovation MidtVest’s bestyrelse. Innovation MidtVest samarbejder

dog med Aarhus Universitet i Herning (Handels og Ingeniørhøjskolen) omkring en

række forhold. Det drejer sig om:

• Har samarbejdsaftale med AU-HIH Business Factory omkring henvisning af

projekter og iværksættere. Business Factory er en del af Aarhus Universitet i

Evaluering af innovationsmiljøerne

UFU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 168: Spm. om ministeren vil fremsende relevante evalueringer af Globaliseringspuljen 2007-12, til Uddannelses- og forskningsministeren

• Har tæt samarbejde med IDEA (International Danish Entrepreneurship

Academy) og deltager som underviser på Syddansk Universitets entreprenør-

skabskursuer for bl.a. ph.d.-studerende.

• Afholder patentkurser i samarbejde med Syddansk Universitet.

• SDTI’s direktør deltager i aftagerpanel ved Syddansk Universitet.

ne om mulighederne for finansiering via innovationsmiljøerne og altså lader det være

op til den enkelte forsker at tage kontakt. Udmeldingerne fra både universiteter og in-

novationsmiljøer er, at alle idéer, opfindelser og patenter bliver registreret af techtrans-

kontorerne og kommer i hovedreglen forbi ét af innovationsmiljøerne, hvis det kan

egne sig til at blive en spin-out virksomhed. En generel melding fra innovationsmiljø-

erne er også, at de overordnet set går ind i alle de projekter fra universiteterne, som de

mener, har et reelt kommercielt potentiale

Fra nogle af innovationsmiljøerne meldes

der om et faldende antal kommercialiseringsidéer og opfindelser fra universiteterne.

Dette kan ikke umiddelbart bekræftes ud fra de tilgængelige kommercialiseringssta-

tistikker, der offentliggøres af styrelsen. De seneste tal er dog fra 2010

, og der kan

altså reelt set være sket et fald i 2011.

Østjysk Innovation

• Har Aarhus Universitet i ejerkredsen via Aarhus Universitets

Forskningsfond.

• Prorektor for Aarhus Universitet, som har ansvaret for universitets techtrans-

aktiviteter, er i 2009 indtrådt i Østjysk Innovations bestyrelse.

• Østjysk Innovations direktør sidder i Vestdanske Universiteters Proof of

Concept board.

• Afholder innovationskonkurrencer på Institut for Informations- og

Medievidenskab.

• Afholder patentkurser på Aarhus Universitet.

• Deltager i Innovationsdage på Aarhus Universitet i Herning.

• Er med i Studentervæksthus Aarhus’ følgegruppe.

Som det fremgår, er samarbejdsrelationer mellem universiteterne og innovations-

miljøer, hvis vi ser bort fra Innovation MidtVest, mange og forskelligartede. Det

skal dog som nævnt i indledningen understreges, at det inden for evalueringens

rammer ikke har været muligt at måle dybden eller intensiteten af de enkelte

samarbejdsrelationer.

Universiteter efterlyser mere risikovillighed

Mens flertallet af innovationsmiljøerne mener, at der kommer for få kommercialiser-

bare ideer og opfindelser ud fra de fleste af de danske universiteter, og at der generelt

mangler iværksætterkultur på de danske universiteter, efterlyser flere af de interviewede

repræsentanter fra universiteterne og universiteternes techtrans-kontorer en højere risi-

kovillighed og fleksibilitet over for universitetsforskere. Blandt andet nævnes det, at det

for mange forskere er en barriere, at flertallet af innovationsmiljøerne som hovedregel

forlanger, at forskerne opgiver deres forskningskarriere og går 100 % ind i arbejdet med

at skabe den nye virksomhed. Fra flere af innovationsmiljøerne lyder det til gengæld, at

dette er nødvendigt, da de tidligere har erfaret, at forskerne, hvis de ikke er 100 % enga-

gerede i virksomheden, alt for hurtigt bakker ud, når de støder på udfordringer.

I forhold til risikovillighed fremgår det desuden af de kvalitative interview med inno-

vationsmiljøerne, at NOVI Innovation og Østjysk innovation lader til at være blandt de

mest risikovillige over for ideer, der kommer fra universitetsforskere. Dette stemmer

også godt overens med, at det er disse to innovationsmiljøer, der har den højeste andel

af forskeriværksættere i deres virksomhedsportefølje

.NOVI Innovation og Østjysk

Innovation har selv fremhævet, at de i meget høj grad styrer efter deres formål, som,

de netop mener, er at investere i nye potentielle spin-out virksomheder fra de offentlige

forsknings- og uddannelsesmiljøer, der på grund af den høje risiko ikke har adgang

til andre kapitalkilder. Østjysk Innovation har desuden udtrykt, at de ønsker at styrke

indsatsen over for det forskningsbaserede iværksætteri ved at afsætte og søge flere

midler til denne indsats. Konkret skal det blandt andet ske via samarbejde med Medtech

Innovation Center, der er en bio- og medtech accelerator støttet af Region Midtjylland.

Enkelte af innovationsmiljøerne understreger, at de naturligvis har et højt fokus på

de potentielle ideer og opfindelser fra universitetsforskerne, men at det faktum, at

de bliver målt på tilbageløb, måske nok har gjort dem en anelse mindre risikovillige

i forhold til de rent forskningsbaserede ideer. Disse er ofte særligt risikofyldte og

har typisk lang vej til markedet og/eller en succesfuld exit. De kan derfor også ofte

være svære at finde investorer til, når midlerne fra innovationsmiljøerne er brugt.

Hermed ikke sagt, at innovationsmiljøerne ikke ville være i stand til at bruge mere kapital til lån og investe

ringer i nye virksomheder. En stor del af innovationsmiljøernes virksomhedsportefølje udspringer, som vist

i kapitel 4., nemlig fra andre kilder end universiteterne.

Kommercialisering af forskningsresultater. Statistik 2010”, Styrelsen for Forskning og Innovation, 2011.

Se afsnit 4.3 om virksomhedernes videnintensitet.

7.1.1 Samarbejde med universiteternes techtrans-enheder

Blandt innovationsmiljøernes vigtigste samarbejdspartnere, hvad angår opsporing

af kommercialiserbare ideer og opfindelser fra universiteterne, er universiteternes

techtrans-kontorer. Techtrans-kontorerne står typisk for identifikationen af forsk-

ningsresultater med kommercielt potentiale, kommercialiseringen af forskningsresul-

tater, beskyttelse af universiteternes IPR, styring af universiteternes IPR portefølje

m.v. Innovationsmiljøerne betegner alle samarbejdet med techtrans-kontorerne som

en vigtig del af deres opsøgende aktiviteter med undtagelse af Innovation MidtVest,

der ikke har formelt samarbejde med nogen af techtrans-kontorerne. Som tidligere

beskrevet

er det da også Innovation MidtVest, der har den klart laveste andel af virk-

somheder, hvor en eller flere af stifterne har en forskningsmæssig baggrund.

Fra interview med innovationsmiljøerne såvel som techtrans-kontorerne fremgår

det, at deres samarbejde og udveksling af kommercialiserbare ideer og opfindelser er

forholdsvis systematiseret. I praksis foregår samarbejdet lidt forskelligt. På Syddansk

Universitet sender man eksempelvis hver måned listen med opfindelser og patenter til

Syddansk Teknologisk Innovation, mens man hos DTU ‘nøjes’ med at oplyse forsker-

Se afsnit 4.3 om virksomhedernes videnintensitet.

Evaluering af innovationsmiljøerne

UFU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 168: Spm. om ministeren vil fremsende relevante evalueringer af Globaliseringspuljen 2007-12, til Uddannelses- og forskningsministeren

Blandt andet har CAT Innovation fremhævet vanskelighederne med på lidt længere

sigt at skaffe kapital og investorer til de forskningsbaserede virksomheder som en

af de faktorer, der er begyndt at fylde mere, når innovationsmiljøet overvejer, hvor-

vidt de skal gå ind i et projekt. CAT Innovation er dog stadig interesseret i at øge

antallet af spin-outs fra universiteterne og andre offentlige videninstitutioner, og

CAT Innovation’s direktion er sammen med Risø DTU og RUC derfor gået i gang

med mere systematisk at gennemtænke, hvad der skal til for at øge dette antal.

• Har gennemført en række aktiviteter i relation til kommercialisering af in-

novationer i sundhedssektoren.

• CAT Innovation har desuden de seneste år haft en fast strategi om generelt

at bringe CAT’s porteføljevirksomheder i en udviklings- og samarbejdsrela-

tion med relevante videninstitutioner.

DTU Symbion Innovation

•

Deltagelse i CONNECT Denmark Springboards.

Deltagelse i bedømmelsespanel og dommerkomite for Venture Cup.

Bioneer A/S (Godkendt Teknologisk Serviceinstitut).

BioMed Community Aalborg.

TECTRA (Region Hovedstadens tværgående techtrans-enhed).

DELTA (Godkendt Teknologisk Serviceinstitut).

Forskerparken SCION DTU.

Accellerace og Bio-Accellerace.

Medicon Valley.

Samarbejdet er blevet bedre

På trods af divergerende meninger i forhold til risikovilligheden over for universi-

tetsforskerne og det, at flere af innovationsmiljøerne også mener, at universiteterne

kunne blive bedre i forhold til at arbejde med de mere kommercielle aspekter af

deres forskning, vurderer Oxford Research overordnet set, at samarbejdet både er

blevet bedre og bredere de seneste år. Dette skyldes blandt andet en aktiv indsats

fra begge sider i forhold til at intensivere og brede samarbejdet ud samt, at innova-

tionsmiljøerne og universiteterne lader til at være blevet bedre til at forstå hinan-

dens såvel som egne roller, interesser og opgaver i innovationssystemet. Fra både

universiteternes side og fra innovationsmiljøerne roser man desuden også ‘Proof of

Concept’-ordningen, som har kvalificeret og fået strammet kommercialiseringspro-

cesserne op på universiteterne.

Innovation MidtVest

• Har tæt samarbejde med Væksthus Midtjylland omkring henvisning af in-

novative iværksættere.

• Samarbejder med erhvervsrådene i Vejle, Randers, Ringkøbing, Viborg,

Herning og Ikast-Brande omkring henvisning af spin-off projekter.

Innovation MidtVests investeringsdirektør er desuden medlem i flere af

erhvervsorganisationerne.

• I 2008 indgik Innovation MidtVest herudover skriftlige samarbejdsaftaler

med en lang række erhvervsråd og erhvervsfremmeorganisationer omkring

henvisning af projekter til Innovation MidtVest. Det drejer sig bl.a. om:

• Væksthusene i Midtjylland, Nordjylland og Syddanmark

• Erhvervsrådene Mariagerfjord, Nordvestjysk og Viborg/Tjele

• Grundfoss New Business, der arbejder med at udvikle nye

forretningsområder for koncernen.

• Agro Tech (Godkendt Teknologisk Serviceinstitut)

• Venture MidtVest

• Videnparken Trekanten.

7.2 SAMARBEJDE MED ANDRE VIDENINSTITUTIONER OG

ERHVERVSFREMMEAKTØRER

Udover universiteterne samarbejder innovationsmiljøerne også med en lang række

andre videninstitutioner og erhvervsfremmeaktører både i forhold til at opsøge

potentielle, videnbaserede iværksættere og skabe samt vedligeholde netværk til

relevante erhvervsfolk, rådgivere og investorer. Ud fra interview såvel som det da-

tamateriale, innovationsmiljøerne har sendt til Oxford Research, lader det til, at in-

novationsmiljøerne de seneste år alle har været yderst aktive i forhold til at udbygge

deres samarbejder og netværk med relevante erhvervs- og innovationsaktører uden

for universiteterne. Neden for præsenteres de enkle innovationsmiljøers vigtigste

samarbejdsrelationer med disse aktører:

CAT Innovation

• Medlem af CONNECT Denmark. Jævnligt vært for Springboards.

• Deltager i Venture Cup events som jurymedlem og som oplægsholder.

• Har været initiativtager til etablering af netværksarrangementer mellem

sjællandske videninstitutioner (RUC, DTU Risø, Grønt Center, Teknologisk

Institut og Delta).

• Er medlem af Region Sjællands innovationsekspertpanel.

• Samarbejder med en række biotekvirksomheder samt KU-Life omkring

etablering af et videncenter for biotek og procesteknologier på Sjælland.

• Har et etableret netværk til flere af Region Sjællands sygehuse.

NOVI Innovation

• CONNECT Denmark. Medlem og jævnligt vært for Springboards.

• Huser afholdelsen af Venture Cup. Deltager som jurymedlem og

oplægsholder.

• Aalborg Universitetshospital.

• Region Nordjylland.

• Rigshospitalet.

• Helene Elsass Center.

Evaluering af innovationsmiljøerne

UFU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 168: Spm. om ministeren vil fremsende relevante evalueringer af Globaliseringspuljen 2007-12, til Uddannelses- og forskningsministeren

KAPITEL 8

• Medtech Innovation Center.

• Samarbejder med Væksthus Nordjylland omkring deres vækstiværksætter

program (ViP).

• Deltagelse i InnovationX, der er en fælles platform for erhvervs- og innovati-

onsaktører i Nordjylland.

INNOVATIONSMILJØERNES SAMSPIL MED

KAPITALKILDER

Et væsentligt succeskriterium for innovationsmiljøerne er, at de formår at geare den

statslige investering i porteføljevirksomhederne med privat kapital. I den forbindel-

se er det væsentligt, at innovationsmiljøerne har et veludviklet netværk og samar-

bejder med relevante investorer. Det kan fx være venturefonde, business angels eller

etablerede virksomheder.

I dette kapitel beskrives innovationsmiljøernes samarbejdsrelationer med eksterne

kapitalkilder. Derudover beskrives udviklingen i samspillet over de senere år samt

planer for kommende initiativer på området.

Interview med og skriftligt materiale fra innovationsmiljøerne viser, at de sammen-

lignet med tidligere lægger større vægt på at analysere, hvor sandsynligt det er, at

en forretningsidé vil kunne tiltrække den nødvendige private kapital til at komme

helt frem til markedet. Allerede inden der investeres, skal der således kunne iden-

tificeres potentielle investorer, der kan have interesse i forretnigsidéen på et senere

tidspunkt. Innovationsmiljøerne bruger også flere kræfter på at tiltrække private

investorer. Det skyldes bl.a., at:

• Det er blevet sværere at skaffe privat medfinansiering som følge af finanskrisen.

• En række af de private venturefonde, som innovationsmiljøerne tidligere

investerede sammen med, foretager ikke længere nye investeringer.

• En række business angels – og andre private investorer – foretager bl.a. på

grund af finanskrisen og iværksætterskatten ikke længere nye investeringer.

• Det tager ofte længere tid end beregnet at udvikle virksomhederne til et

niveau, hvor de er selvfinansierende.

Samtidig er mange investorer flyttet længere op i markedet. Dvs., at de sammenlig-

net med tidligere først investerer i virksomhederne, når de er nået længere i deres

udvikling.

Der er imidlertid også sket en markant ændring, der har forbedret innovationsmil-

jøernes muligheder for at tiltrække private investorer. Innovationsmiljøerne har

fra 2010 fået forhøjet den primære forprojektkapital, de kan investere i virksom-

hederne, fra 1,5 mio. kr. til 3,5 mio. kr. Det har givet innovationsmiljøerne bedre

muligheder for at bringe virksomhederne frem til et stadie, hvor private investorer

kan tiltrækkes.

Alt i alt er det Oxford Researchs vurdering, at det har været svært for innovations-

miljøerne at udbygge samarbejdet med private investorer, fordi en række vigtige

aktører har forladt markedet. Derved er forudsætningerne for at samarbejde tæt med

private investorer blevet dårligere. Samtidig er det dog Oxford Researchs vurdering,

at innovationsmiljøerne bruger flere ressourcer og tænker mere strategisk over, hvor-

dan de kan tiltrække private investorer. Det har også bevirket, at der er kommet en

række nye aktører til blandt de kapitalkilder, innovationsmiljøerne samarbejder med.

Syddansk Teknologisk Innovation

• Deltagelse (lejlighedsvis) i Springboards hos CONNECT Denmark.

• Deltagelse i Venture Cups aktiviteter – både ved deltagelse i finalerunder

samt dommerpaneler.

• Samarbejder med Væksthus Syddanmark omkring henvisning af

iværksættere.

• Begyndende samarbejde med Væksthus Sjælland og Væksthus

Hovedstadsregionen omkring henvisning af iværksættere.

• Samarbejder med en række syddanske klyngeinitiativer (RoboCluster,

AluCluster, Offshore Center Danmark, Medical Device Cluster, Mekatronik

Cluster, Køleteknologi Cluster og Welfare Tech Region).

• Samarbejder med Teknologisk Instituts Robotteknologiske Laboratorium i Odense.

• Samarbejder med INVIA (Region Syddanmarks Spin-out struktur for

hospitalssektoren).

Østjysk Innovation

•

Medlem af CONNECT Denmark og deltager i arrangementer.

Jurymedlem i Venture Cup.

Jurymedlem i Nordic Cleantech Open.

Jurymedlem i Iværksætterprisen, Aarhus.

Deltagelse i Start-Up Weekend, Aarhus.

Medlem af en række advisory boards i relation til Væksthus Midtjyllands

iværksætterprogrammer.

• Samarbejder med Medtech Innovation Center i forhold til at styrke forsk-

ningsbaseret iværksætteri.

Mens et enkelt af innovationsmiljøerne – Innovation MidtVest – altså skiller sig lidt

ud fra de fem andre, hvad angår samarbejdet med universiteter, er der således ikke

noget, der tyder på, at der er de store forskelle i innovationsmiljøernes samarbejde

med andre typer af videninstitutioner og erhvervsfremmeaktører.

Evaluering af innovationsmiljøerne

UFU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 168: Spm. om ministeren vil fremsende relevante evalueringer af Globaliseringspuljen 2007-12, til Uddannelses- og forskningsministeren

8.1 MULIGHED FOR AT INVESTERE MERE STATSLIG KAPITAL

Som det også blev nævnt indledningsvis, har innovationsmiljøerne fået forhøjet det

beløb, de kan investere som led i første investeringsrunde (primær forprojektkapi-

tal) i perioden 2010-2012. Hvis innovationsmiljøerne vurderer, at en forretningsidé

er lovende, kan de i første omgang investere op til 3,5 mio. kr. på vegne af staten.

Før 2010 var dette beløb 1,5 mio. kr. Der er krav om, at privat medfinansiering skal

udgøre mindst 18 % af investeringen.

Projekter, der har behov for yderligere kapital, og som fortsat tegner lovende, kan

følges op med en sekundær investering på 2,5 mio. kr. (sekundær forprojektkapital).

Dette beløb er uændret fra tidligere. Her er der krav om privat medfinansiering på

mindst 60 %.

Alle investeringer af statslige midler sker på vilkår, der muliggør tilbagebetaling,

typisk som lån eller kapitalindskud.

Isoleret set er der enighed om, at forhøjelsen af det beløb, der kan investeres som

primær forprojektkapital, har styrket innovationsmiljøerne markant, og at det har

forbedret deres muligheder for at tiltrække privat kapital. Det er både innovations-

miljøernes egen vurdering og vurderingen fra andre investorer og eksperter, der er

blevet interviewet i forbindelse med evalueringen.

Privat kapital til at matche den statslige kapital kommer fra SEED Capital og even-

tuelt andre interesserede investorer. Det betyder, at de virksomheder, der modtager

penge fra DTU Symbion Innovation, potentielt har adgang til en meget stor kapital-

base. SEED Capital kan således investere op til 50 mio. kr. per selskab.

Den tætte tilknytning til SEED gør, at DTU Symbion innovation adskiller sig fra

de øvrige innovationsmiljøer og er en af grundene til, at DTU Symbion Innovation

er det innovationsmiljø, der har formået at tiltrække klart flest private midler. DTU

Symbion innovation har dog også formået at tiltrække store beløb fra andre end

SEED.

Det er naturligvis også lettere at få andre private investorer ombord, hvis man selv

kan foretage yderligere investeringer. De yderligere investeringer fra SEED redu-

cerer beløbet, der skal hentes fra andre private investorer, men endnu vigtigere er

signalværdien i, at en investor, der har arbejdet tæt sammen med en virksomhed

i længere tid, tror så meget på projektet, at de er villige til at bidrage med flere

penge. Blandt de 10-15 investeringer DTU Symbion Innovation foretager om året,

vælger SEED Capital typisk at investere yderligere i de tre til fem mest lovende

virksomheder.

SEED Capital managements store udfordring har derved været at rejse de ventu-

refonde, de administrerer. Da først det var lykkedes, havde de betydeligt bedre

adgang til privat kapital end de øvrige innovationsmiljøer. Som det vil blive gen-

nemgået nedenfor, har de øvrige innovationsmiljøer også været tilknyttet private

venturekapitalfonde, men de investerer ikke længere, og det er ikke lykkedes at

rejse nye fonde. Kun CAT Innovation har fortsat en fond, der investerer sammen

med innovationsmiljøet. Når det er lykkedes SEED at rejse en ny fond, skyldes det

bl.a., at de har opnået gode resultater med de eksisterende fonde, de administrerer.

Konstruktionen betyder også, at SEED Capital på egen hånd kan matche både den

primære og sekundære forprojektkapital, hvis de ønsker det. Efter den primære og

sekundære forprojektkapital kan SEED desuden tilføre virksomhederne betragte-

lige midler. I teorien kan det ske alene, men i praksis vil det ske sammen med andre

investorer.

DTU Symbion Innovation og SEEDs vigtigste samarbejdspartnere inden for Life

Science er Novo Seeds og Novo Ventures, som de har syv syndikerede investe-

ringer med. Tilsvarende er Sunstone Capital og Northzone en væsentlig ekstern

kapitalkilde for investeringer på IKT-området. Her samarbejder SEED også med fx

Via Venture Partners og Vækstfonden.

De seneste år er der kommet flere corporate- og corporate venture-investorer til

som samarbejdspartnere, herunder Navistar, Faurecia, Merck Serono og Lundbeck

Fonden Invest. Tidligere har DTU Symbion Innovation samarbejdet tæt med

Danfoss, men de lukkede Danfoss Ventures i 2010 og arbejder ikke længere så

systematisk med at skabe spin-out virksomheder.

DTU Symbion har også gjort en stor indsats for at øge samarbejdet med interna-

tionale investorer, og de seneste to til tre år er andelen af internationale investorer

8.2 INNOVATIONSMILJØERNES SAMSPIL MED KAPITALKILDER

Nedenfor gennemgås de seks innovationsmiljøers samspil med kapitalkilder, og

hvordan det har udviklet sig over de senere år.

8.2.1 DTU Symbion Innovation

DTU Symbion innovation skiller sig ud fra de andre innovationsmiljøer, fordi de har

et tæt formaliseret samarbejde med SEED Capital Management,

der forvalter fire

fonde med omkring 1,3 mia. kr. under forvaltning ved siden af de midler, der ligger

i innovationsmiljøet. I 2010 rejste SEED Capital Management deres fjerde investe-

ringsfond med foreløbig 530 mio. kr. under forvaltning,

og de vil således være i

stand til at foretage nye investeringer i minimum fire til fem år mere. DTU Symbion

innovation og SEED Capital har samme ledelse og management team, idet de ansatte

i SEED Capital en del af deres tid er udlånt til innovationsmiljøet (mod betaling).

DTU Symbion Innovation er etableret som et selvstændigt aktieselskab, der har en række in-vestment

managere og administrativt personale ansat. Ledelsen i selskabet varetages overordnet af 3 general partners

i SEED Capital Management, der er ansat i DTU Symbion Innovation en dag om ugen. Den ene general partner

er også administrerende direktør for DTU Symbion Innovation.

SEED Capital Management administrerer fondene DTU Invest K/S, Symbion Capital I A/S, SEED Capital

Denmark K/S og SEED Capital Denmark II K/S. Det er dog kun sidstnævnte, der foretager nye investeringer.

DTU Symbion Innovation er den primære fødekæde til fondene.ringer i nye virksomheder. En stor del af

innovationsmiljøernes virksomhedsportefølje udspringer, som vist i kapitel 4., nemlig fra andre kilder end

universiteterne.

Evaluering af innovationsmiljøerne

UFU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 168: Spm. om ministeren vil fremsende relevante evalueringer af Globaliseringspuljen 2007-12, til Uddannelses- og forskningsministeren

steget til over 40 % af investeringerne i porteføljevirksomhederne. Det er Oxford

Researchs indtryk, at DTU Symbion innovation via SEED er det innovationsmiljø,

der har formået at opbygge det mest omfattende netværk til internationale investorer.

DTU Symbion Innovation har tidligere lagt store ressourcer i at få et business angel

netværk op at stå, men det er for flere år siden opgivet igen, da det ikke førte til det

ønskede antal fælles investeringer. Der er dog business angels med i omkring 25

af DTU Symbion Innovations porteføljevirksomheder. Der er også en række virk-

somheder, der henter penge fra EU-programmer og offentlige programmer som

Højteknologifonden, EUDP og Fornyelsesfonden.

8.2.3 Østjysk Innovation

Østjysk Innovation har lige som Syddansk Teknologisk Innovation været påvirket

af lukningen af Inventure Capital, der som nævnt siden 2006 har administreret

Incuba Venture I fonden fra 2006. Fra 2002 til 2008 var Incuba/Inventure en aktiv

partner med Østjysk Innovation og det eneste aarhusiansk baserede ventureselskab.

De seneste tre år har fonden dog ikke foretaget nyinvesteringer. Incuba var sær-

ligt vigtig som syndikeringspartner på nogle investeringstunge biotechselskaber,

som også tiltrak andre store private investeringer, herunder i et vist omfang fra

udenlandske ventureselskaber. Også en anden venturefond baseret i Jylland, som

Østjysk Innovation har arbejdet tæt sammen med, VECATA, har neddroslet deres

investeringsaktiviteter.

Efter at Inventure er stoppet med at foretage nyinvesteringer, har Novo Seeds været

den mest centrale samarbejdspartner inden for biotech og har bidraget til at lukke

noget af hullet efter særligt Inventure. Fonde oprettet af energiselskaber, primært

Energi Horsens Fonden samt Energi Midt, som Østjysk Innovation p.t. har fem in-

vesteringer sammen med, har været vigtige samarbejdspartnere inden for cleantech

og IKT. Selskaberne i Østjysk Innovations portefølje har desuden tiltrukket kapital

fra 12 udenlandske fonde.

Østjysk Innovation driver BAN InVest, som er et netværk med p.t. 35 aktive busi-

ness angels. Østjysk Innovation arrangerer netværkets seks årlige møder og får

derved direkte kontakt til en lang række business angels. Østjysk Innovation har

oplevet, at business angels kommer og går, men finanskrisen har gjorde en ende på

en række business angels lyst til at foretage nye investeringer samt forsvare deres

allerede foretagne investeringer. Østjysk Innovation har sammenlagt investeret

sammen med ca. 35 business angels.

Blandt centrale, større investorer, som Østjysk Innovation har samarbejdet med,

fremhæver de selv Accelerace Management, Novo Seeds, Energi Horsens Fonden,

Vækstfonden, Sunstone Capital, Scandinavian Life Science Ventures og Global Life

Science Ventures som investorer, de har udvidet samarbejdet med. Sunstone er i

dag den fond, der efter Inventure/Incuba har investeret flest midler i virksomheder

fra Østjysk Innovations portefølje.

Som en følge af udviklingen beskrevet ovenfor har Østjysk Innovation de seneste

år brugt betydeligt flere kræfter på at etablere samarbejde med eksterne kapitalkil-

der. Desuden lægger Østjysk Innovation øget vægt på at tænke finansieringen af en

virksomhed til ende, inden en investering foretages. Dvs., at de overvejer, hvem der

kan være de næste investorer, og om der er en realistisk chance for at føre produktet

hele vejen frem til markedet.

8.2.2 Syddansk Teknologisk Innovation

Syddansk Teknologisk Innovation deler ikke management team med en venturefond,

men samarbejder bredt med både venture- og privatinvestorer. Der er formelle sam-

arbejdsaftaler med enkelte kapitalkilder, men det meste samarbejde er af uformel

karakter på case-by-case-basis.

Syddansk Teknologisk Innovation har tidligere samarbejdet tæt med Inventure

Capital. Inventure Capital blev skabt i 2006 og forvaltede de regionale fonde

Syddansk Kapital (Syddanmark), Innfond P/S (Aalborg) og INCUBA Venture I K/S

(Aarhus). Syddansk Kapital investerede primært i Syddanmark og havde omkring

200 mio. kr. under forvaltning.

Inventure Capital blev bl.a. skabt, for at skabe større kritisk masse i fondenes

management team. Inventure Capital måtte i 2010 opgive at rejse en ny fond, og

investorerne i fondene valgte at overdrage forvaltningen af virksomhederne til

Vækstfonden pr. 1. oktober 2010. Det var tanken, at den nye fond skulle være en

slags vestdansk pendant til Seed Capital, om end forvaltningen skulle ligge i et

separat selskab (Inventure) og ikke i innovationsmiljøerne. Fraværet af en stærk

regional investor har isoleret set naturligvis gjort det sværere at tiltrække kapital til

porteføljevirksomhederne.

Syddansk Teknologisk Innovation samarbejder med tæt ved 20 investorer, hvoraf

omkring halvdelen er kommet til inden for de seneste tre år. Syddansk Teknologisk

Innovation har investeret sammen med Science Ventures Denmark, Energi Invest

Fyn, Energy Fyn Holding, Vecata, Via Venture Partners, Sunstone Capital,

Vækstfonden, Seed Capital, Northzone samt Nordin Invest. De vurderer desuden, at

de har investeret sammen med 10-15 business angels.

Bl.a. for at kompensere for lukningen af Inventure har Syddansk Teknologisk

Innovation arbejdet på at styrke samarbejdet med private investorer og har bl.a.

været medstifter af netværket Business Angel Syddanmark, som er rettet mod at få

etableret et netværk af privatinvestorer i den syddanske region.

8.2.4. Innovation MidtVest

Innovation MidtVest adskiller sig som nævnt fra de øvrige innovationsmiljøer ved

at have fokus på de mere forretningsbaserede iværksættere. Typisk har de kortere

vej til markedet og et mindre kapitalbehov. Det betyder også, at det er mindre

Evaluering af innovationsmiljøerne

UFU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 168: Spm. om ministeren vil fremsende relevante evalueringer af Globaliseringspuljen 2007-12, til Uddannelses- og forskningsministeren

relevant for Innovation MidtVest at samarbejde med de store venturefonde som

Sunstone, Northzone og Via Ventures, der spreder deres investeringer på få virk-

somheder med meget stort kapitalbehov.

I stedet samarbejder Innovation MidtVest med private investorer og kapitalkilder,

hvoraf en stor del ad hoc investerer i enkelte projekter. I alt har Innovation MidtVest

foretaget investeringer med 110 private investorer. De private investorer dækker

både Vækstfonden, mindre venturefonde, private virksomheder, business angels og

privatpersoner.

Blandt nytilkomne investorer nævner innovation MidtVest RM Holding/RM Group

A/S, Aktiv Selskabsfinansiering, Energi Midt A/S, Vækstfonden, Partner Kapital

(som i mellemtiden er blevet lukket), NUPARK, INVESTORmidt Business Angel

netværk, BAN Invest og Agro Business Park.

Innovation MidtVest er også det eneste innovationsmiljø, der er ejet af 100 % pri-

vate investorer, så egenkapitalen fra innovationsmiljøet, der bruges til at supplere

de statslige investeringer, er også tiltrukket fra private investorer.

Innovation MidtVest arbejder pt. på at rejse en fond, der kan bruges til at videreud-

vikle selskaber, som innovationsmiljøet investerer i. Fonden skal styrke mulighe-

derne for at udvikle virksomhederne til et niveau, hvor de bliver selvbærende eller

interessante for venturefonde. Innovation MidtVest håber at kunne rejse en fond på

200 mio. kr. bl.a. med hjælp fra Vækstfonden og Dansk Vækstkapital.

forbedring af handicappedes vilkår, særligt spastisk lammede og personer med

bevægelseshandicap.

Blandt nye investorer, NOVI Innovation har indledt samarbejde med, nævner de

Nordjysk Lånefond. Hertil kommer Fornyelsesfonden og Højteknologifonden, som

dog ikke er investeringsfonde, men offentlige fonde, der medfinansierer udvikling

af nye teknologier og produkter.

Bl.a. fordi NOVI Innovation ikke længere har supplerende midler fra NOVI A/S,

og fordi det som følge af finanskrisen er blevet sværere at rejse supplerende privat

kapital til meget kapitaltunge projekter, er NOVI Innovation blevet mindre tilbøjelig

til at investere i biotek og pharma. I stedet fokuserer de mere på fx software, hvor

de kan nå længere for de penge, innovationsmiljøerne kan investere.

8.2.6 CAT Innovation

Udover de statslige innovationsmiljømidler forvalter CAT Innovation to

venturekapitalfonde.

CAT Invest I A/S blev etableret i 2006 med 65 mio. kr. i første closing. Fonden

har fokus på investeringer i højteknologiske virksomheder, typisk startet under

innovationsmiljøordningen.

CAT Invest Zealand (CIZ) blev etableret i 2010 med 67,5 millioner kr. i første

closing. Midlerne kom fra Region Sjælland (30 millioner kr.), EU’s regionalfond (30

millioner kr.) samt Erhvervs- og Byggestyrelsen (7,5 millioner kr.). CIZ har fokus

på spin-off’s fra SMV’er i Region Sjælland inden for Cleantech, medico og mere

traditionel industri og foretager bl.a. opfølgende investeringer i virksomheder under

innovationsmiljøordningen.

CAT Innovation indgår aktuelt i en kapitalarbejdsgruppe sammen med

Vækstfonden, Væksthus Sjælland og Region Sjælland. Initiativet er kommet i

stand efter drøftelse af partnerskabsaftale mellem regeringen og Region Sjælland.

Gruppen kortlægger behovet for etablering af kapital rettet mod SMV-segmentet i

Region Sjælland. Gruppen har endnu ikke afsluttet sit arbejde, men som et forelø-

bigt resultat er der enighed om, at der er behov for at tilvejebringe kapital særskilt

til dette formål. Vækstfonden har givet tilsagn om at bidrage med kapital i den

forbindelse.

Blandt de eksterne kapitalkilder, CAT Innovation arbejder med, er NOVO Seeds,

Vækstfonden, Sunstone Capital, ca. 10 mindre investorer og en række private busi-

ness angels/velhavende personer. CAT Innovation har planlagt at indlede en dialog

med banker og revisorer med sigte på at identificere flere formuende personer, som

kunne være interesseret i at investere.

CAT Innovation arbejder også med en række andre initiativer, herunder etablering

af en investeringsfond på 100-200 millioner kr. dedikeret til computerspilområdet.

8.2.5. NOVI Innovation

NOVI Innovation har tidligere haft egne venturemidler under NOVI A/S. Dels

havde NOVI A/S selv midler, de brugte som opfølgningsinvesteringer i deres porte-

følje, dels indskød NOVI A/S en tredjedel af kapitalen i venturefonden InnFond P/S,

som NOVI A/S også var operatør på. Vækstfonden indskød de øvrige to tredjedele

af kapitalen. NOVI A/S og Innfond have mere end 400 mio. kr. under manage-

ment. Derved mindede konstruktionen om den konstruktion, som SEED Capital

Management har opbygget, om end i lidt mindre udgave.

Som omtalt ovenfor blev forvaltningen af Innfond i 2006 overført til Inventure

Capital. Hverken Innfond P/S eller NOVI A/S foretager nyinvesteringer længere,

og det er ikke lykkedes at rejse nye fonde. Derved har NOVI Innovation den

samme udfordring som Syddansk Teknologisk Innovation, Østjysk Innovation og

Innovation MidtVest, nemlig at de ikke (længere) har tæt tilknytning til en fond, der

er fokuseret på nærområdet.

Derved må NOVI Innovation lige som de øvrige også samarbejde med kapitalkil-

der på en case-by-case-basis. Som for de øvrige innovationsmiljøer er dette mere

tidskrævende og kræver, at der bruges flere ressourcer på at opbygge samarbejde

med kapitalkilder. Udover venturefonde, corporate ventureinvestorer og business

angels har NOVI Innovation bl.a. investeret sammen med Bevica Fonden og Elsass

Fonden, som er fonde, der støtter forsknings- og udviklingsarbejde med fokus på

Evaluering af innovationsmiljøerne

UFU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 168: Spm. om ministeren vil fremsende relevante evalueringer af Globaliseringspuljen 2007-12, til Uddannelses- og forskningsministeren

8.3 PORTEFØLJEVIRKSOMHEDERNES KAPITALBEHOV

Når innovationsmiljøernes samarbejde med eksterne kapitalkilder beskrives

ovenfor, er det samtidig en beskrivelse af en af de faktorer, der kan være med til at

forklare, hvorfor de præsterer forskelligt, og en beskrivelse af et vigtigt led i den

sammenhængende værdikæde, der skal bringe virksomhederne fra “idé til exit”.

Der er forskel på, hvilke typer virksomheder innovationsmiljøerne investerer i, og

det har indflydelse på, hvilke kapitalbehov de har. Oxford Research har som led i

evalueringen af innovationsmiljøerne identificeret tre arketypiske virksomheder, ud

fra hvor meget kapital de behøver for at blive selvbærende, og hvor lang tid de har

til markedet.

Figur 8.1: Tid til markedet og kapitalbehov

Kapital

behov

Den innovative videnbaserede forretningsidé.

Disse virksomheder minder ofte

om ovenstående, men de skal bruge mindre tid og kapital på at få deres teknologi

eller produkt ud på markedet og blive selvbærende. De er også blevet kaldt “venture

light”, fordi det er mindre udgaver af de traditionelle venturecases. Tilsvarende er

potentialet ofte lidt mindre. Investorerne kan måske få deres investering tre eller

fem gange igen. De store venture kapitalfonde, der ofte kun foretager 10-12 inve-

steringer pr. fond, og derfor skal kunne investere store beløb pr. virksomhed, vil

sjældent være interesserede i disse virksomheder. I stedet er det vigtigt at have tæt

kontakt til mindre fonde, etablerede virksomheder, business angels og lignende for

at få denne model til at virke. Virksomhederne kan være inden for medico, IKT og

cleantech, men det er ikke de mest kapitalkrævende idéer inden for disse sektorer

og kan også tilhøre et bredere spektrum af brancher.

Den lovende forretningsbaserede forretningsidé.

Her tager det typisk kortest

tid af de tre typer virksomheder for at få ideerne ud på markedet, og virksomhe-

derne har brug for mindst kapital for at blive selvbærende. Ofte vil ideerne være

rettet mod at gøre noget på en ny og bedre måde, snarere end at udvikle helt nye

teknologier. Idéerne kan have et højt videnindhold, iværksætterne kan samarbejde

med universiteter, være innovative i forhold til eksisterende løsninger på marke-

det, men der vil generelt ikke være idéer, der udspringer fra grundforskning på

universiteter. Selvom den teknologiske risiko ofte vil være mindre end de me-

get udviklings- og kapitaltunge ideer, er den fortsat for stor til, at bankerne vil

finansiere opstarten af disse virksomheder. Lige som de innovative videnbaserede

forretningsidéer vil det være vigtigt at have tæt kontakt til mindre fonde, etable-

rede virksomheder, business angels og lignende for at få denne model til at virke.

Idéerne vil sjældent være inden for biotek, nanoteknologi, kapitalintensiv clean-

tech og udvikling af software fra bunden. I stedet er der tale om et bredere udsnit

af brancher, der inkluderer forretningsservice og mere traditionel industri.

Den udviklings- og

kapitaltunge idé

Innovative viden-

baserede ideer

Den forretnings-

baserede ide

8.3.1 Forskelle på innovationsmiljøerne

DTU Symbion og Innovation MidtVest udgør de to yderpunkter målt på, hvilke

virksomheder innovationsmiljøerne investerer i. DTU Symbion Innovation

investerer primært i forretningsidéer, der har venture potentiale, dvs. de kapi-

tal- og udviklingstunge idéer. I kraft af den nye SEED fond har de også skabt

gode forudsætninger for at få succes med disse investeringer. Omvendt investerer

Innovation MidtVest kun i de mere forretningsbaserede idéer, der har lidt kortere

til markedet.

De øvrige innovationsmiljøer ligger et sted midt imellem. Som udviklingen har

været de seneste år, hvor det ikke er lykkedes at rejse nye store fonde knyttet til

innovationsmiljøerne, og hvor finanskrisen og generelt svigtende afkast på ven-

turefonde har begrænset udbuddet af venture kapital, er det blevet sværere for de

øvrige miljøer at føre de udviklings- og kapitaltunge ideer frem til exit. Her har

SEED Capital Management, der som nævnt kan investere 50 millioner pr. virk-

somhed, i dag den klart stærkeste værdikæde.

Tid til

markedet

Kilde: Oxford Research A/S 2011

Den udviklings- og kapitaltunge forretningsidé.

Her er der tale om virksom-

heder, der har langt til markedet, og som skal bruge meget kapital. Ideerne vil

ofte udspringe fra offentlig eller privat forskning, men behøver ikke gøre det. Til

gengæld har virksomhederne et meget stort potentiale og kan give investeringen

10 eller 20 gange igen i tilfælde af et succesfuldt exit. Det er denne type virksom-

heder, som traditionelle venture kapitalfonde investerer i. Da virksomhederne skal

have tilført kapital over flere omgange, er det vigtigt at have et tæt samarbejde med

venture kapitalfonde for at kunne føre denne type idéer frem til et punkt, hvor virk-

somhederne bliver selvfinansierende. Der er typisk tale om biotek, medico, IKT og

cleantech virksomheder.

Evaluering af innovationsmiljøerne

UFU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 168: Spm. om ministeren vil fremsende relevante evalueringer af Globaliseringspuljen 2007-12, til Uddannelses- og forskningsministeren

Bortset fra Innovation MidtVest vil de øvrige innovationsmiljøer fortsat gerne

investere i de kapital- og udviklingstunge idéer. De bruger dog flere kræfter på at

gennemtænke finansieringen helt frem til exit, inden de investerer. Hvis ikke de

allerede inden den første investering kan se en realistisk mulighed for at rejse den

nødvendige kapital, er der større risiko end tidligere for, at de undlader at inve-

stere. Hvis ikke den nuværende situation ændrer sig, er det sandsynligt, at DTU

Symbion Innovation gennem SEED Capital vil have en dominerende position i

dette markedssegment blandt innovationsmiljøerne.

Syddansk Teknologisk Innovation, Østjysk Innovation, NOVI Innovation og CAT

Innovations værdikæde på kapitalområdet, hvor finansieringen sættes sammen

case-by-case ud fra et relativt stort antal samarbejdspartnere og potentielle med-

investorer, egner sig bedre til de innovative, videnbaserede idéer. De kan en gang

imellem godt løfte de meget kapital- og udviklingstunge idéer, men de vil udgøre

en mindre andel af porteføljen.

De vestdanske innovationsmiljøers værdikæde lider imidlertid under, at det ikke

er lykkedes dem at rejse den vestdanske iværksætterfond, der ellers har været på

tegnebrættet længe. En fond på fx 200-300 millioner kr., der kunne investere 20-

25 millioner kr. i 12-15 virksomheder, ville styrke værdikæden betragteligt. I ste-

det har innovationsmiljøerne måtte bruge flere ressourcer end tidligere på at rejse

kapital til deres porteføljevirksomheder. Med de udvidede investeringsrammer har

de til gengæld også fået bedre muligheder for at udvikle virksomhederne til et ni-

veau, hvor private kapitalkilder er interesserede. Gennem den øgede indsats og de

udvidede muligheder er det Oxford Researchs vurdering, at innovationsmiljøerne

har formået at udbygge deres samarbejde med en række kapitalkilder. Omvendt

er samarbejdet med en række centrale kapitalkilder stoppet, fordi fondene ikke

foretager nye investeringer.

Med ophøret af de regionale fonde og som en følge af finanskrisen kan man også

forestille sig, at innovationsmiljøerne har fået øget fokus på de forretningsbase-

rede idéer, der generelt har et mindre kapitalbehov. Dvs., at de i stigende grad har

bevæget sig over i det segment, hvor Innovation MidtVest hele tiden har opereret.

Interviewene med innovationsmiljøerne har vist, at særligt Syddansk Teknologisk

Innovation bevidst har tilrettet deres strategi og nu har mere fokus på dette

segment. Deres begrundelse er primært, at de skal forvalte statens penge forsvar-

ligt, og at de vurderer, at der i dette marked pt. er gode muligheder for at sikre et

fornuftigt tilbageløb på investeringerne. Netop tilbageløb er et af de to parametre,

en stor del af bevillingen til innovationsmiljøerne bliver fastsat efter. Omvendt er

muligheden for at tiltrække store private investeringer, som er den anden parame-

ter, ofte mindre god, af den simple grund at virksomhederne har brug for mindre

kapital. Også de øvrige innovationsmiljøer, med undtagelse af DTU Symbion

Innovation, ligger øget vægt på at have en blanding af porteføljevirksomheder

med langt og kort til markedet samt behov for meget og mindre kapital.

Østjysk Innovation og NOVI Innovation er de innovationsmiljøer, der under in-

terviewene har givet klarest udtryk for, at de vægter ambitionen om at investere i

videntunge virksomheder, gerne med udspring i den offentlige eller private forsk-

ning, højt. Samtidig siger alle innovationsmiljøerne, at de som nævnt er mere til-

bøjelige til at sige nej til de kapitaltunge idéer, hvis de ikke allerede, når de laver

den første investering, kan identificere investorer, som det er realistisk at få med

ombord. Denne type overvejelser hører med til forpligtigelsen til at forvalte de

statslige midler forsvarligt, men kan samtidig skubbe innovationsmiljøerne væk

fra de meget kapitaltunge idéer.

Ovenstående er et eksempel på, hvordan innovationsmiljøerne skal agere i et rum,

hvor de hensyn, de skal tage, kan være i konflikt med hinanden. Hensynet til at

generere tilbageløb til styrelsen kan fx godt være i konflikt med hensynet til at

investere i forretningsidéer, der udspringer fra offentlig grundforskning.

Der er ikke en prioritering af de forskellige hensyn, der er mere rigtig end andre,

og Oxford Research har gennem interviewene med innovationsmiljøerne kunne

konstatere, at innovationsmiljøerne er meget bevidste om, hvordan de prioriterer,

og hvilke typer virksomheder de investerer i. Blot prioriterer de lidt forskelligt.

Hvilke incitamenter innovationsmiljøerne skal have, og hvilke hensyn der skal

prioriteres højest, er i sidste ende et anliggende for styrelsen.

Som det er nu, hvor innovationsmiljøernes andel af den samlede bevilling af-

hænger af deres evne til at tiltrække privat kapital og generere tilbageløb, vil det

være naturligt, at innovationsmiljøerne vægter hensynet til at kunne generere

afkast af investeringerne højest. Opfyldelsen af andre formål, fx om at lave risi-

kovillige investeringer i videntunge forretningsidéer fra universiteterne, har ikke

nogen bevillingsmæssige konsekvenser.

Ovenstående viser også, at det billede, der ofte tegnes af venturekapitalmar-

kedet med innovationsmiljøerne som første led, er en anelse simplificeret.

Innovationsmiljøerne investerer i virksomheder, der senere får store opfølgende

investeringer fra de store venturefonde. Det er særligt DTU Symbion Innovation/

SEED, der har en værdikæde, som er optimeret til den type investeringer.

Innovationsmiljøerne investerer imidlertid meget bredere end den traditionelle

venturebranche, og en lang række af de virksomheder, de investerer i, er ikke

traditionelle venture cases og matcher ikke den type virksomheder, de store

venturefonde investerer i. I stedet er det mere relevant at tiltrække supplerende

kapital fra mindre fonde, etablerede virksomheder og business angels til denne

type investeringer.

Evaluering af innovationsmiljøerne

UFU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 168: Spm. om ministeren vil fremsende relevante evalueringer af Globaliseringspuljen 2007-12, til Uddannelses- og forskningsministeren

KAPITEL 9

INNOVATIONSMILJØERNES RISIKOVILLIGHED OG

SERVICEYDELSER

Som forvaltere af statslige midler har innovationsmiljøerne en særlig public service-

forpligtelse. De skal opsøge og rådgive potentielle iværksættere, og de skal investere

i og servicere egne porteføljevirksomheder. Innovationsmiljøernes tilbud til iværk-

sætterne skal på den ene side være attraktive og risikovillige i forhold til, hvad der i

øvrigt kan opnås på det private marked. På den anden side skal innovationsmiljøerne

agere forretningsmæssigt og forvalte de statslige midler økonomisk forsvarligt.

I dette kapitel vurderes innovationsmiljøernes risikovillighed, og deres vilkår i

form af ejerandele og rentesatser på lån sammenlignes. Endvidere præsenteres en

undersøgelse af porteføljevirksomhedernes tilfredshed med innovationsmiljøerne.

Kapitlet viser, at virksomhederne overordnet er tilfredse med de vilkår, innovati-

onsmiljøerne tilbyder. Innovation MidtVest har samlet set de mest tilfredse porteføl-

jevirksomheder efterfulgt af CAT Innovation og Syddansk Teknologisk Innovation.

Innovationsmiljøernes investeringsvilkår opleves som konkurrencedygtige, og få

virksomheder ville være blevet oprettet i samme skala uden innovationsmiljøerne.

Bedømt på de faktiske vilkår for investeringerne synes DTU Symbion Innovation

og CAT Innovation umiddelbart at tilbyde de mest attraktive vilkår, mens porteføl-

jevirksomhederne vurderer, NOVI Innovations pris på kapital er mest konkurren-

cedygtig. Det er dog behæftet med en vis usikkerhed at lave disse generelle sam-

menligninger, da prisen på finansiering skal ses i lyset af virksomhedernes anslåede

værdi, stifternes indskud i virksomheden og lignende.

Generelt er porteføljevirksomhederne forholdsvis tilfredse med den rådgivning og

service, de modtager fra innovationsmiljøerne, og den pris de betaler for den.

Der er dog en del virksomheder, der vurderer, at innovationsmiljøernes kompetence

kun i ringe grad eller slet ikke modsvarer deres behov for rådgivning. For Syddansk

Teknologisk Innovation er det 45 %, og for CAT Innovation og DTU Symbion

Innovation er det omkring 30 %.

Målt på hvor stor betydning rådgivningen har haft for virksomhedernes udvikling,

er Innovation MidtVest og NOVI Innovation dem, der vurderes at have haft størst

betydning for porteføljevirksomhedernes udvikling. For Syddansk Teknologisk

Innovation vurderer mere end halvdelen af virksomhederne (51 %), at rådgivningen

har haft mindre eller slet ingen betydning. CAT Innovation har også en relativ høj

andel, der svarer, at rådgivningen har haft mindre eller slet ingen betydning (46 %).

Figur 9.1: I hvilken grad finder din virksomhed samlet set innovationsmiljøets

vilkår attraktive

Kilde: Oxford Research A/S 2011

n = 170

Syddansk Teknologisk Innovation, DTU Symbion Innovation og Østjysk

Innovations porteføljevirksomheder vurderer vilkårene som mindst attraktive. Her

vurderer henholdsvis 27 %, 30 % og 33 % af porteføljevirksomhederne, at innovati-

onsmiljøets vilkår i høj grad eller i meget høj grad er attraktive. Langt de fleste vur-

derer dog vilkårene som “i nogen grad” attraktive, og kun få er decideret utilfredse.

Generelt må det siges at være positivt, at innovationsmiljøernes porteføljevirk-

somheder er tilfredse. Omvendt skal innovationsmiljøerne også forvalte statens

penge forsvarligt og tage en fair betaling for deres investering. Det er derfor ikke

unaturligt, at nogle virksomheder finder vilkårene mindre attraktive. Med hensyn

til vilkårene for at modtage midler, adskiller Innovationsmiljøprogrammet sig fra

andre offentlige programmer som EUDP og Fornyelsesfonden, hvor finansiering til

forskning, udvikling og demonstration gives som tilskud.

I de følgende afsnit analyseres tilfredsheden med innovationsmiljøernes vilkår

nærmere. Næste afsnit ser på innovationsmiljøernes risikovillighed, derefter ses

på prisen på finansiering og afslutningsvis tilfredsheden med de rådgivnings- og

serviceydelser, innovationsmiljøerne tilbyder.

9.1. PORTEFØLJEVIRKSOMHEDERNES OVERORDNEDE

TILFREDSHED MED INNOVATIONSMILJØERNE

9.2 INNOVATIONSMILJØERNES RISIKOVILLIGHED

Innovationsmiljøerne mener selv, at alle deres investeringer er meget risikovillige,

og at langt størstedelen af virksomhederne ikke ville være blevet startet uden finan-

siering fra innovationsmiljøerne.

Innovationsmiljøerne har et betragteligt råderum til at fastsætte vilkårene for

investeringerne i forhold til virksomhedernes værdi og potentiale. Derfor svinger

vilkårene fra investering til investering.

Generelt finder porteføljevirksomhederne de vilkår, som innovationsmiljøerne til-

byder, attraktive. Innovation MidtVests porteføljevirksomheder vurderer innovati-

onsmiljøets samlede vilkår som mest attraktive. 72 % af virksomhederne vurderer,

at innovationsmiljøets vilkår i høj grad eller i meget høj grad er attraktive. Derefter

følger NOVI Innovation og CAT Innovation, hvor henholdsvis 58 % og 45 % af

porteføljevirksomhederne vurderer, at innovationsmiljøets vilkår i høj grad eller i

meget høj grad er attraktive.

Evaluering af innovationsmiljøerne

UFU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 168: Spm. om ministeren vil fremsende relevante evalueringer af Globaliseringspuljen 2007-12, til Uddannelses- og forskningsministeren

Derudover har innovationsmiljøerne valgt forskellige investeringsmodeller. DTU

Symbion Innovation bruger stort set udelukkende egenkapitalinvesteringer, mens

CAT Innovation investerer størstedelen af finansieringen som egenkapital og en

lille del af investeringen som lån. Syddansk Teknologisk Innovation, Innovation

MidtVest, Østjysk Innovation og NOVI Innovation giver en langt større del af inve-

steringen som lån jf. tabel 9.1.

Tabel 9.1: Vilkår for investering i første investeringsrunde

CAT

Ejerandel %

25-35

Konverterbare lån giver låntager ret til at indfri lånet før tid samt til at ombytte til

ejerandele i virksomheden til en kurs, der fastsættes ved udstedelsen. Det vil som

hovedregel være fordelagtigt for innovationsmiljøet at konvertere et lån, hvis en

virksomhed står foran et profitabelt exit.

Modellen, hvor hele eller størstedelen af investeringen foretages som egenkapital,

er den traditionelle venturekapitalmodel, hvor få store succeser med meget stor

forrentning af investeringen skal opveje, at størstedelen af porteføljevirksomhe-

derne ikke bliver profitable investeringer. Sammenlignet med hvad der kan opnås

med egenkapital investeringer, giver lån en forholdsvis beskeden forrentning,

hvorfor flere virksomheder skal kunne indfri deres forpligtigelser, før det kan løbe

rundt. Generelt kan man sige, at:

• Det er mest fordelagtigt at foretage investeringer som egenkapital, hvis

virksomheden bliver exit’et med en stor fortjeneste.

• Det er mest fordelagtigt at lånefinansiere, hvis virksomheden udvikler sig

til en sund selvbærende virksomhed med positivt cash flow uden dog at

have potentiale til kraftig yderligere vækst og et profitabelt exit.

Således kan modellen med betydelige lån ses som en model, hvor risikoen spredes

bredere. Her er innovationsmiljøet ikke afhængig af få store exits, men kan også

få tilbageløb fra de sunde levedygtige virksomheder, der bliver skabt, men som

ikke bliver solgt videre for et meget stort beløb.

Som nævnt svinger prisen på finansiering afhængig af den værdi, virksomheden

vurderes at have, hvor stort et indskud stifterne kommer med, om der er andre

private investorer med fra start, etc. Det er derfor også svært at lave en detaljeret

sammenligning af innovationsmiljøernes prissætning. En korrekt sammenligning

ville fx forudsætte, at den samme virksomhed henvendte sig til alle innovations-

miljøerne og indhentede tilbud på finansiering.

Ud fra ovenstående vurdering og med de nævnte forbehold er der imidlertid no-

get, der tyder på, at DTU Symbion Innovation og CAT Innovation målt på de pa-

rametre, der er angivet ovenfor, tilbyder de mest lukrative vilkår. Deres ejerandele

er på linje med de øvrige innovationsmiljøer, og der er ingen eller kun meget små

lån. En del af forklaringen kan dog være, at deres virksomheder generelt vurderes

at have højere værdi, hvorfor de må betale mere for deres ejerandel.

Som nævnt indledningsvis, er innovationsmiljøerne bl.a. oprettet, fordi det er

statens opfattelse, at der er en markedsfejl, der gør, at private investorer ikke

vil investere i de helt tidlige faser af udviklingen af nye virksomheder med stor

teknologisk og/eller kommerciel risiko. Det betyder ikke, at innovationsmiljøerne

kun skal investere i virksomheder, som ingen andre vil investere i – de skal også

forvalte statens penge forsvarligt – men hvis virksomhederne kunne skaffe finan-

siering fra andre kilder, ville man kunne stille spørgsmålstegn ved rationalet for

innovationsmiljøprogrammet.

Forudsat at investoren ikke bliver udvandet ved senere investeringsrunder, hvor der kommer nye investorer

ind, der får forrang på at få forrentet deres investering ved exit.

DSI

20-35

SDTI

30-40

IMV

ØI

25 - 40

NOVI

13-50

Lån

Sjældent

Størrelse på

lån i forhold til

den samlede

investering

10 % af

investering

Under

2 % af den

samlede

investerede

kapital

Ca. 2/3 af

investering

Hovedparten af

investeringen

Hovedparten af

investeringen

Hovedparten

af investeringen

Rente %

Diskonto + 3 %

6-23 %

Maks. 10 %

12 %

8-12 %

Mulighed for at

konvertere

Nej

Ja, ved enighed

Ja, ret men

ikke pligt

Ikke som

udgangspunkt

Kilde: Oxford Research A/S 2011 og Innovationsmiljøerne

Note: Første investeringsrunde er typisk i omegnen af 1,5 mio. kr. plus den påkrævede private medfinan-

siering – i alt 1,8 mio. kr. For SDTI fastsættes renten inden for intervallet efter en konkret risikovurdering af

forretningsidéen. De fleste lån ligger i den lave ende af intervallet på 6-23 %.

Da hverken innovationsmiljøerne eller porteføljevirksomhederne er interesserede i

at trække penge ud af virksomhederne, fordi lånene skal betales tilbage, gives der

typisk afdragsfrihed på lånene, indtil virksomhedens likviditet tillader, at lånene

afdrages. Lånene kan være behæftet med en ekstra betaling, hvis virksomheden

bliver en succes. Fx at de skal betales tilbage to gange, hvis virksomheden opnår et

eller flere succeskriterier.

Lånene kan også gives som ansvarlige lån. Ansvarlige lån er efterstillet normale lån i

kreditorkæden og er derfor mere risikofyldte. Til gengæld forbedrer de chancerne for

at få lån fra fx en bank, da bankens lån vil stå foran det ansvarlige lån ved virksomhe-

dens opløsning.

Evaluering af innovationsmiljøerne

UFU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 168: Spm. om ministeren vil fremsende relevante evalueringer af Globaliseringspuljen 2007-12, til Uddannelses- og forskningsministeren

en tendens til at være forholdsvis optimistiske i deres vurderinger af mulighederne

for at realisere deres idéer. Der er således ingen af innovationsmiljøerne, der synes

at ligge et forkert sted i markedet. Dog kan det være et opmærksomhedspunkt for

DTU Symbion Innovation i deres videre arbejde.

Det er svært at rangordne innovationsmiljøerne eller give dem karakterer på

baggrund af ovenstående, fordi det ikke er entydigt, hvad der er bedst. Hvis alle

porteføljevirksomheder under et innovationsmiljø kunne være startet i samme om-

fang, ville det som nævnt være problematisk. Omvendt kan man ikke slutte, at det

entydigt er godt, hvis ingen virksomheder kunne være startet uden innovationsmil-

jøet, for måske er der en grund til, at ingen andre ville finansiere virksomhederne.

Hvis innovationsmiljøet kun valgte virksomheder, som andre har valgt fra, ville de

formentlig ikke forvalte statens penge forsvarligt.

Det er Oxford Researchs vurdering, at innovationsmiljøerne bør ses som investorer,

der konkurrerer med hinanden og andre investorer i de helt tidlige faser. Der er et

meget begrænset antal investorer, fordi det er svært at tjene penge på denne type

investeringer. Derfor er der også behov for innovationsmiljøprogrammet. Men i et

begrænset antal tilfælde vil en porteføljevirksomhed have tilbud fra et innovations-

miljø og en privat investor, der ikke har statslig kapital i ryggen. Så længe innova-

tionsmiljøerne opererer på et frit marked og bliver målt på deres performance, kan

man ikke forvente, at innovationsmiljøerne undlader at investere i virksomheder,

blot fordi virksomhederne også har andre tilbud om finansiering. Det vil formentlig

være de mest interessante virksomheder, der har flere tilbud, og dermed også de

virksomheder, der vurderes at have den største sandsynlighed for at tiltrække privat

kapital og generere tilbageløb. Hvis innovationsmiljøerne fravælger disse virk-

somheder, vil de skyde sig selv i foden i forhold til de parametre, de bliver målt på.

Så længe det er en lille del af virksomhederne, der også kan opnå finansiering fra

andre kilder, vurderes det ikke at være problematisk, men hvis det var størstedelen,

ville det som nævnt underminere rationalet bag ordningen.

Der er kun omkring en femtedel af porteføljevirksomhederne, der vurderer, at de

kunne være startet op i samme skala uden finansiering fra innovationsmiljøerne.

For langt de flestes vedkommende dog først på et senere tidspunkt. For Syddansk

Teknologisk Innovation og Innovation MidtVest vurderer hhv. ni og syv procent af

virksomhederne, at de ville være startet op i samme skala og på samme tidspunkt,

mens det for CAT Innovation og NOVI Innovation er nul procent.

Figur 9.2: Kunne virksomheden være realiseret uden innovationsmiljøet?

100%

90%

80%

70%

60%

50%

40%

30%

20%

10%

18%

CAT

23%

13%

NOVI

14%

29%

19%

18%

11%

ØI

DSI

I MV

18%

15%

SDTI

n=167

27%

Ingen af nedenstående

Nej virksomheden ville ikke

være startet op

Ja i et mindre omfang på et

senere tidspunkt

41%

42%

56%

15%

46%

55%

30%

14%

Ja i et mindre omfang

12%

Ja virksomheden ville være

startet op i samme skala men på

et senere tidspunkt

Ja virksomheden ville være

startet op i samme skala

Kilde: Oxford Research A/S 2011

Østjysk Innovation og Syddansk Teknologisk Innovation har med 56 % og 55 % af

virksomhederne den største del, der vurderer, at de ikke kunne være startet uden

innovationsmiljøet. DTU Symbion Innovation har færrest virksomheder, der vur-

derer, at innovationsmiljøet har været afgørende for, at de er kommet i gang (27 %).

69 % vurderer, at de kunne være startet op uden innovationsmiljøet. For de flestes

vedkommende ville det dog først være sket senere og/eller i mindre omfang. Kun

seks procent vurderer, at de kunne være startet op i samme omfang og på samme

tidspunkt uden innovationsmiljøet.

Innovationsmiljøerne vurderer selv, at endnu færre af virksomhederne ville være

realiseret uden dem. Det er naturligvis også svært at vurdere for innovationsmiljø-

erne, og de er ligesom porteføljevirksomhederne farvede af den situation, de står i,

men de har vurderet, at ned til 10 % kunne være realiseret uden dem.

Samlet giver ovenstående et billede af, at innovationsmiljøerne alle ligger et sted i mar-

kedet, hvor det er svært at rejse finansiering, og hvor der er få alternative private inve-

storer. Dermed synes innovationsmiljøerne også at indfri deres målsætning om at lave

risikovillige investeringer i et segment, hvor det er svært at tiltrække private investorer.

Kun DTU Symbion Innovation har forholdsvis mange virksomheder, der vurderer,

at de kunne have klaret sig uden innovationsmiljøet. Det hører dog med til billedet,

at ovenstående er porteføljevirksomhedernes egen vurdering. Da stifterne af virk-

somhederne ofte har en stærk tro på deres egen idé og dens potentiale, har de også

9.3 INNOVATIONSMILJØERNES PRIS PÅ FINANSIERING

Som nævnt indledningsvis, skal det også afdækkes, hvorvidt innovationsmiljøernes

vilkår er attraktive og risikovillige sammenlignet med, hvad der ellers tilbydes på

markedet. Det kan være svært, idet innovationsmiljøerne skal udfylde et hul i mar-

kedet, hvor de private investorer er tilbageholdende med at investere. I det følgende

afdækkes derfor, om virksomhederne undersøger alternativer, hvordan vilkårene er,

hvis der er alternativer, og om porteføljevirksomhederne vurderer, at innovations-

miljøernes prissætning er konkurrencedygtig.

Alle porteføljevirksomheder er blevet bedt om at vurdere, om de mener, at innovati-

onsmiljøets prissætning på finansiering er konkurrencedygtig i forhold til alternative

finansieringskilder. På tværs af innovationsmiljøerne mener 30 % af virksomhederne,

at prissætning i meget høj eller høj grad er konkurrencedygtig. 43 % vælger den

forholdsvis neutrale kategori i nogen grad. Kun omkring 10 % af virksomhederne

mener ikke, at prissætningen er konkurrencedygtig. Særligt virksomhederne fra CAT

Innovation og NOVI Innovation vurderer prissætningen som konkurrencedygtig.

Evaluering af innovationsmiljøerne

UFU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 168: Spm. om ministeren vil fremsende relevante evalueringer af Globaliseringspuljen 2007-12, til Uddannelses- og forskningsministeren

Figur 9.3: Er innovationsmiljøets prissætning på finansiering konkurrencedygtig

i forhold til alternative finansieringskilder?

100%

12%

90%

80%

70%

60%

50%

48%

40%

30%

32%

20%

10%

SDTI

21%

DSI

IMV

ØI

CAT

NOVI

27%

29%

I meget høj grad

15%

17%

42%

39%

41%

I nogen grad

21%

15%

14%

22%

11%

15%

50%

38%

I ringe grad

Slet ikke

Figur 9.4. Undersøgte I i forbindelse med investeringen fra innovationsmiljøet

alternative finansieringskilder?

100%

17%

Ved ikke

11%

90%

80%

70%

60%

50%

40%

I høj grad

21%

56%

32%

21%

Ved ikke

73%

57%

44%

75%

79%

Nej

25%

30%

20%

10%

ØI

IMV

SDTI

NOVI

DSI

CAT

Kilde: Oxford Research A/S 2011

n = 167

Kilde: Oxford Research A/S 2011

n = 169

Østjysk Innovation og Syddansk Teknologisk Innovations prissætning

vurderes som mindst konkurrencedygtig (målt på hvor mange der har svaret i høj

eller meget høj grad), men også her er vurderingen overvejende positiv.

Porteføljevirksomhederne har naturligvis de bedste forudsætninger for at vurdere,

om innovationsmiljøerne er konkurrencedygtige, hvis de har undersøgt andre

muligheder. Det har en stor del af virksomhederne gjort. Blandt DTU Symbion

Innovation og CAT Innovations porteføljevirksomheder har 79 % undersøgt alter-

native finansieringskilder, NOVI Innovation og Syddansk Teknologisk Innovation

følger lige efter med henholdsvis 75 % og 73 % af virksomhederne, mens

Innovation MidtVest og Østjysk Innovation har færrest virksomheder, der undersø-

ger alternative finansieringskilder (57 % og 44 %).

Det er typisk andre innovationsmiljøer, venturefonde, business angels og banker,

der kontaktes som alternativ til innovationsmiljøerne. DTU Symbion Innovations

porteføljevirksomheder kontakter primært andre venturefonde, mens CAT

Innovations, Syddansk Teknologisk Innovations og Østjysk Innovations portefølje-

virksomheder er mest tilbøjelige til at kontakte business angels. NOVI Innovation

og Innovation MidtVests porteføljevirksomheder kontakter oftest banker som alter-

nativer til innovationsmiljøerne.

Blandt de virksomheder, der har kontaktet alternativer, og som er blevet tilbudt

finansiering, vurderer størstedelen, at innovationsmiljøernes vilkår var de mest at-

traktive. Særligt Østjysk Innovations og NOVI Innovations porteføljevirksomheder

vurderer, at innovationsmiljøets vilkår var mere attraktive end alternativerne.

Evaluering af innovationsmiljøerne

UFU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 168: Spm. om ministeren vil fremsende relevante evalueringer af Globaliseringspuljen 2007-12, til Uddannelses- og forskningsministeren

finansielle succes er afhængig af virksomhedernes succes, har de en stor interesse i

at hjælpe virksomhederne godt på vej. Det er også derfor, at venturekapitalmodellen

som hovedregel indebærer, at investorerne stiller deres egne kompetencer og deres

netværk til rådighed for porteføljevirksomhederne og typisk tager plads i bestyrel-

sen. Det er også derfor, at investeringerne betegnes som “klog kapital”.

Størstedelen af porteføljevirksomhederne vurderer, at innovationsmiljøets kompe-

tencer modsvarer deres behov for rådgivning. For NOVI Innovation og Innovation

MidtVest vurderer over halvdelen af virksomhederne, at innovationsmiljøets kom-

petencer i meget høj grad eller i høj grad modsvarer deres behov for rådgivning.

Figur 9.6: I hvor høj grad vurderer du, at innovationsmiljøets kompetencer

modsvarer jeres behov for rådgivning?

100%

9% 9

90%

22%

80%

70%

36%

13%

21%

29%

14%

25%

29%

Figur 9.5: Hvordan var vilkårene ved de øvrige finansieringskilder i forhold til det

inovationsmiljø i valgte?

100%

90%

80%

70%

60%

50%

40%

30%

33%

29%

33%

46%

50%

35%

39%

31%

Ved ikke

22%

19%

25%

Mindre attraktive

13%

35%

De samme som

innovationsmiljøerne

Mere attraktive

Kilde: Oxford Research A/S 2011

20%

10%

ØI

NOVI

SDTI

33%

17%

39%

28%

31%

11%

CAT

12%

DSI

IMV

n = 114

Kilde: Oxford Research A/S 2011

60%

Kilde: Oxford Research A/S 2011

n = 114

50%

40%

30%

20%

10%

21%

30%

42%

44%

33%

n n = 169

= 169

Kilde: Oxford Research A/S 2011

Slet ikke

I ringe grad

Det synes måske logisk, at de fleste af de virksomheder, der har valgt

innovationsmiljøerne, vurderer vilkårene her som mest attraktive. Der er dog en

række andre forhold end prisen på finansiering, der spiller ind, når virksomhederne

vælger finansieringskilde. Forhold som kommercielle og tekniske kompetencer

hos investoren, forudgående kendskab samt personlig kemi er også vigtige,

når virksomhederne vælger investor. I forlængelse af ovenstående skal det dog

bemærkes, at det som nævnt kun er porteføljevirksomhederne, der er blevet spurgt,

og ikke virksomheder der er blevet tilbudt finansiering af innovationsmiljøerne,

men som har valgt alternative finansieringsformer.

Samlet viser ovenstående, at innovationsmiljøernes vilkår vurderes som rimelige

og konkurrencedygtige i forhold til alternativer (i det omfang der er alternativer).

Gennemgangen af de faktiske finansieringsvilkår og porteføljevirksomsomhedernes

vurdering giver ikke et entydigt billede af, hvilket innovationsmiljø der tilbyder

de bedste vilkår. Ud fra de faktiske vilkår der er inddraget i kapitlet, synes DTU

Symbion Innovation og CAT Innovation umiddelbart at tilbyde de mest attraktive

vilkår, mens porteføljevirksomhederne generelt vurderer, at NOVI Innovations

vilkår er de mest fordelagtige og konkurrencedygtige vilkår.

50%

43%

I nogen grad

I høj grad

I meget høj grad

21%

22%

21%

SDTI

DSI

ØI

13%

14%

NOVI

IMV

CAT

Kilde: Oxford Research A/S 2011

n = 169

For Østjysk Innovation og DTU Symbion Innovation er der en stor andel

af virksomhederne, der vælger i nogen grad, men også henholdsvis 26 og 30 % der

svarer i ringe grad eller slet ikke. Syddansk Teknologisk Innovation har 45 %, der

vurderer, at innovationsmiljøets kompetencer i ringe grad eller slet ikke modsvarer

deres behov for rådgivning.

Både under den primære og sekundære forprojektperiode er hjælp til den overord-

nede strategi den form for rådgivning, som flest virksomheder har fået. 58 % har

fået overordnet strategisk rådgivning under den primære forprojektperiode, og 40

% har fået det under den sekundære forprojektperiode. Derefter følger administra-

tiv bistand og juridisk rådgivning fulgt af hjælp til at finde bestyrelsesmedlemmer.

Det er måske lidt overraskende, at det kun er omkring 15 % af virksomhederne, der

tilkendegiver, at de modtager teknisk/faglig rådgivning, men det afspejler, at inno-

vationsmiljøerne primært assisterer med forretningsudvikling.

9.4 TILFREDSHEDEN MED INNOVATIONSMILJØERNES

RÅDGIVNINGS- OG SERVICEYDELSER

Udover kapital er rådgivnings- og serviceydelser det andet hovedelement, som in-

novationsmiljøerne tilbyder porteføljevirksomhederne. Da innovationsmiljøernes

Evaluering af innovationsmiljøerne

UFU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 168: Spm. om ministeren vil fremsende relevante evalueringer af Globaliseringspuljen 2007-12, til Uddannelses- og forskningsministeren

Mens det er vigtigt, at innovationsmiljøerne har de kompetencer, porteføljevirk-

somhederne efterspørger, er det endnu vigtigere, at rådgivningen også bidrager

positivt til virksomhedernes udvikling. 57 % af Innovation MidtVests portefølje-

virksomheder vurderer, at rådgivningen fra innovationsmiljøet har haft enten afgø-

rende eller stor betydning for virksomheden. Også en stor del af NOVI Innovations

virksomheder (46 %) vurderer, at rådgivningen fra innovationsmiljøet har haft

afgørende eller stor betydning for virksomheden.

Figur 9.7: Hvor stor betydning vurderer du, at rådgivningen fra

innovationsmiljøerne har haft for din virksomhed?

100%

90%

80%

27%

70%

33%

60%

50%

40%

30%

20%

24%

10%

SDTI

IMV

ØI

DSI

13%

44%

21%

25%

Slet ingen betydning

Mindre betydning

21%

50%

42%

29%

25%

Nogen betydning

Stor betydning

Afgørende betydning

18%

12%

21%

26%

21%

25%

somhederne giver indtryk af, at samarbejdet med innovationsmiljøerne er langt

mindre intensivt.

I forlængelse af dette fremhæver flere porteføljevirksomheder, at innovationsmil-

jøerne ikke har, eller kan have, detaljeret viden om alle brancher og underbrancher,

og derfor sjældent kan hjælpe med detaljerne og de konkrete problemstillinger. De

rådgiver primært om de overordnede strategiske beslutninger om forretningsudvik-

ling og stiftelse af selskabet og dets struktur. Desuden overtager de ofte administra-

tion og bogholderi. Når selskabet er kommet i gang, er innovationsmiljøernes primært

involverede gennem deres plads i bestyrelsen, hvor de kommer med input på besty-

relsesmøderne. Der er dog også porteføljevirksomheder, der fremhæver, at de har en

tættere kontakt med innovationsmiljøet i en længere periode, efter selskabet er stiftet.

Der er også porteføljevirksomheder, der fremhæver, at der udelukkende har været tale

om et finansielt samarbejde, mens de ikke har modtaget rådgivning.

Ikke underligt viser interviewene med porteføljevirksomhederne samlet, at de synes,

at værdien af rådgivningen er størst i de tilfælde, hvor de kompetencer, repræsentan-

ten fra innovationsmiljøet har, matcher porteføljevirksomhedens specifikke industri.

Hvor porteføljevirksomhederne vurderer, at betydningen af rådgivningen har været

lille, er det typisk fordi, den har været meget overordnet (hvilket gør det svært at hen-

føre den til konkrete resultater), fordi innovationsmiljøet har haft begrænset indsigt i

virksomhedens industri, eller fordi virksomheden ikke føler, de har fået rådgivning.

Porteføljevirksomhedernes opfattelse af, at innovationsmiljøerne ofte ikke har dyb

indsigt i deres specifikke industri, kan også bidrage til at forklare, hvorfor der er så

relativt mange, der tilkendegiver, at innovationsmiljøernes kompetencer i ringe grad

eller slet ikke modsvarer porteføljevirksomhedernes behov for rådgivning (figur 9.6).

I forhold til den tidligere omtale af størrelsen på innovationsmiljøernes management

team og behovet for kritisk masse er det værd at bemærke, at det er de mindste in-

novationsmiljøer, der vurderes at have haft størst betydning.

22%

13%

21%

CA T

NOVI

Kilde: Oxford Research A/S 2011

n = 169

Østjysk Innovation og DTU Symbion Innovation har en mindre andel, der vurde-

rer, at rådgivningen har haft afgørende eller stor betydning, men en stor andel der

vurderer, at rådgivningen har haft nogen betydning.

Syddansk Teknologisk Innovation er det eneste innovationsmiljø, hvor mere end

halvdelen (51 %) svarer, at rådgivningen har haft mindre eller slet ingen betydning.

CAT Innovation har også en relativ høj andel, der svarer, at rådgivningen har haft

mindre eller slet ingen betydning (46 %).

Det synes umiddelbart modstridende, at mange samlet set er tilfredse med inno-

vationsmiljøernes vilkår (figur 9.1), men samtidigt ikke synes, at rådgivningen har

haft betydning for virksomheden (særligt virksomheder fra Syddansk Teknologisk

Innovation og CAT Innovation).

Interviewene med innovationsmiljøerne og porteføljevirksomheder har vist, at de

har forskellige opfattelser af, hvor tæt samarbejdet er. Innovationsmiljøerne frem-

hæver, at de samarbejder tæt med porteføljevirksomhederne, mens porteføljevirk-

Når innovationsmiljøet investerer i virksomhederne, tager de typisk plads i besty-

relsen, og en del af rådgivningen af virksomheden foregår derfor gennem bestyrel-

sesarbejdet. Innovation MidtVests og NOVI Innovations porteføljevirksomheder har

også en meget stor grad af tilfredshed med bestyrelsesmedlemmet fra innovations-

miljøet, idet henholdsvis 84 og 68 % i høj grad eller i meget høj grad er tilfredse.

Også DTU Symbion Innovation scorer højt (73 %) på dette parameter for virksom-

hedernes tilfredshed.

Det er en del af venturekapital- og innovationsmiljø-modellen, at management

teamene ikke behøver – eller kan – have alle kompetencer selv. I stedet forsøger de

typisk at opbygge netværk, de kan henvise til i de tilfælde, hvor der er behov for at

trække på supplerende kompetencer. Derfor er de virksomheder, der vurderer, at

innovationsmiljøerne ikke selv har haft de relevante kompetencer, blevet spurgt, om

innovationsmiljøerne henviste dem til eksterne rådgivere, der havde de nødvendige

kompetencer.

Generelt vurderer porteføljevirksomhederne, at innovationsmiljøerne er forholds-

vist dårlige til at henvise til eksterne rådgivere, når virksomhederne har behov

Evaluering af innovationsmiljøerne

UFU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 168: Spm. om ministeren vil fremsende relevante evalueringer af Globaliseringspuljen 2007-12, til Uddannelses- og forskningsministeren

for rådgivning, som innovationsmiljøerne ikke selv kan give. Halvdelen af CAT

Innovations virksomheder vurderer, at innovationsmiljøet slet ikke henviser til

eksterne rådgivere, der har de kompetencer, som innovationsmiljøet ikke selv har.

Der er også en stor del af Innovation MidtVests, Syddansk Teknologisk Innovations

og NOVI Innovations virksomheder, der vurderer, at de slet ikke eller i ringe grad

henviser til eksterne.

Figur 9.8: Har innovationsmiljøerne henvist jer til eksterne, der har haft de kom-

petencer i har haft behov for, men som innovationsmiljøerne ikke selv har haft?

100%

90%

80%

50%

70%

60%

50%

13%

40%

30%

20%

10%

CA T

IMV

NOVI

31%

17%

44%

36%

17%

SDTI

DSI

11%

ØI

38%

25%

53%

33%

44%

25%

Slet ikke

I ringe grad

I nogen grad

I høj grad

I meget høj grad

42%

16%

25%

21%

11%

Figur 9.9: Er innovationsmiljøets prissætning på rådgivning konkurrencedygtig i

forhold til alternative rådgivningskilder?

100%

11%

90%

80%

70%

60%

50%

40%

30%

20%

32%

10%

IMV

SDTI

15%

11%

ØI

NOVI

DSI

CAT

36%

46%

18%

15%

33%

14%

56%

18%

23%

I høj grad

18%

I ringe grad

25%

24%

15%

42%

Slet ikke

27%

Ved ikke

22%

29%

I nogen grad

I meget høj grad

Kilde: Oxford Research A/S 2011

n = 167

Kilde: Oxford Research A/S 2011

n =105

Østjysk Innovation er bedst til at henvise til eksterne rådgivere. Dog er der

fortsat 32 %, der vurderer, at innovationsmiljøet slet ikke eller i ringe grad henviser

til eksterne rådgivere. DTU Symbion Innovation scorer næstbedst. Her vurderer 50

% af virksomhederne, de slet ikke eller i ringe grad henviser til eksterne rådgivere,

når innovationsmiljøet ikke selv har de nødvendige kompetencer.

Ligesom for kapital er det også undersøgt, om innovationsmiljøernes pris på rådgiv-

ningsydelser er fair. Det er gjort ved at spørge porteføljevirksomhederne, om prisen

er konkurrencedygtig i forhold til alternative rådgivningskilder.

Generelt er der få virksomheder, der vurderer, at innovationsmiljøernes prissætning

ikke er konkurrencedygtig, mens der er mange, der enten vælger den forholdsvis

neutrale kategori “i nogen grad konkurrencedygtig”. Der er også mange, der ikke

er i stand til at besvare spørgsmålet. Generelt er der dog væsentligt flere positive

vurderinger end negative.

CAT Innovation og NOVI Innovation har den største andel af virksomheder, der

vurderer, at innovationsmiljøernes prissætning i høj grad eller i meget høj grad

er konkurrencedygtig. Derefter følger Innovation MidtVest og DTU Symbion

Innovation. Innovationsmiljøernes prissætning af ydelser over for deres portefølje-

virksomheder analyseres nærmere i kapitel 11.

Evaluering af innovationsmiljøerne

UFU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 168: Spm. om ministeren vil fremsende relevante evalueringer af Globaliseringspuljen 2007-12, til Uddannelses- og forskningsministeren

KAPITEL 10

OPSØGENDE AKTIVITETER OG ADMINISTRATION

• Administration af potentielle projekter frem til det statslige engagement

i projekterne er afviklet.

• Administration, regnskab og rapportering i henhold til styrelsens krav.

• Generalomkostninger som ledelse, sekretariatsopretholdelse,

advokatbistand, revisor mv.

• Administrationsudgifter kan maksimalt udgøre ni procent af de tildelte

bevillinger til forundersøgelser og forprojektkapital. Der er dog i 2010 og

2011 indført et loft for, hvor meget rammen til administration kan vokse, så

den ikke kan vokse i samme omfang som midlerne til forundersøgelser og

forprojektkapital.

Innovationsmiljøerne skal, som en del af deres opgave, opsøge potentielle kommer-

cialiseringsidéer og skabe netværk til kapitalkilder mv. Innovationsmiljøerne kan

fakturere deres udgifter til de opsøgende (og relaterede) aktiviteter samt deres ad-

ministrationsudgifter til forvaltningen af den statslige forprojektkapital til styrelsen.

I dette kapitel kortlægges innovationsmiljøernes opsøgende aktiviteter og relaterede

netværks-, informations- og undervisningsaktiviteter. Endvidere vurderes det, om

de anførte økonomiske rammer for henholdsvis opsøgende aktiviteter og admini-

stration er passende i forhold til de faktisk leverede ydelser.

Kapitlet viser, at innovationsmiljøernes udgifter til administration og særligt

opsøgende aktiviteter er steget kraftigt de senere år. Udgifterne til administration

dækker såvel reel administration og porteføljepleje. Det er omfattende opgaver,

der tilmed er blevet større de seneste år, hvor investeringsaktiviteten og porteføljen

er vokset. Det er derfor naturligt, at udgifterne til administration også er vokset.

Faktisk er der på tværs af innovationsmiljøerne en opfattelse af, at de bruger flere

penge på administration, end de kan fakturere styrelsen.

Innovationsmiljøernes opsøgende aktiviteter er primært rettet mod iværksætter-

miljøer, videninstitutioner, offentlige erhvervsfremmeordninger, andre investorer

og private virksomheder. De seneste år har innovationsmiljøerne opprioriteret det

opsøgende arbejde over for private virksomheder og kapitalkilder. Rammen til

opsøgende aktiviteter er lidt større end til administration, og der synes ikke at være

lige så store udfordringer med at få midlerne til at slå til med hensyn til opsøgende

aktiviteter. Det har dog ikke været muligt at foretage en detaljeret opgørelse af, om

de leverede ydelser står mål med omkostningerne.

Det er dog Oxford Researchs opfattelse, at den samlede administration kan forenk-

les for alle parter ved at samle puljerne til administration, opsøgende aktiviteter og

forundersøgelser i én pulje.

10.2 KORTLÆGNING AF OPSØGENDE AKTIVITETER

En vigtig del af innovationsmiljøernes opsøgende aktiviteter er allerede beskrevet i

kapitlerne om samspil med videninstitutioner og kapitalkilder. I dette afsnit følger

en mere detaljeret gennemgang af aktiviteterne med et bredere fokus på opsøgende

aktiviteter.

Det er i innovationsmiljøernes egen interesse at opsøge forretningsidéer i iværksæt-

termiljøer for derved at styrke deres dealflow. Investorer i de senere faser, der har

opbygget et godt renommé, kan til en hvis grad tillade sig at vente på, at de nye

virksomheder kommer til dem. I de helt tidlige faser, hvor stifterne kun har ringe

kendskab til markedet og måske har brug for inspiration til at se forretningsmulig-

heder, er det imidlertid afgørende at være proaktiv og opsøge gode forretningsidéer.

Opsøgende aktiviteter indbefatter, ud over opbygning af dealflow, også aktiviteter

rettet mod synliggørelse af innovationsmiljøets portefølje over for potentielle sam-

arbejdspartnere, kunder, investorer og exitpartnere. Nedenfor følger en kort oversigt

over innovationsmiljøernes opsøgende aktiviteter.

10.1 FAKTURERING AF OPSØGENDE AKTIVITETER OG

ADMINISTRATION

Innovationsmiljøerne kan fakturere en række af deres udgifter til styrelsen. Det

gælder udgifter til:

• Opsøgende og relaterede aktiviteter. Opsøgende aktiviteter er aktiviteter, der

fremmer tilgangen af nye innovative projekter, netværksdannelse for idéha-

vere, kurser samt informationsaktiviteter over for innovationsmiljøets poten-

tielle målgruppe. Opsøgende og relaterede aktiviteter kan maksimalt udgøre

12 % af de tildelte bevillinger til forundersøgelser og forprojektkapital.

• Administration knyttet til forvaltningen af den statslige forprojektkapital

samt generalomkostninger. Administrationsbevillingen kan anvendes til:

• Besvarelse af indkomne henvendelser.

CAT Innovation

CAT Innovation har fastholdt deres fokus på opsøgende aktiviteter fra universiteter

og videninstitutioner og har samtidig udvidet de opsøgende aktiviteter rettet mod

spin-offs fra private virksomheder og iværksættere uden for videninstitutionerne.

Det har bl.a. været muligt, fordi CAT Innovation er gået med i Accelerace Spin-off

og har fået midler til projekter fra Region Sjælland. Nedenfor er de vigtigste aktivi-

teter listet.

• Medlem af CONNECT Denmark. Jævnligt vært for Springboards.

• Deltager i Venture Cup events som jurymedlem og som oplægsholder.

• Deltager i det flerårige landsdækkende Accelerace Spin-off projekt, der har

Evaluering af innovationsmiljøerne

UFU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 168: Spm. om ministeren vil fremsende relevante evalueringer af Globaliseringspuljen 2007-12, til Uddannelses- og forskningsministeren

til sigte at fremme væksten i Danmark gennem etablering af spin-offs fra

private virksomheder. CAT Innovation har med tiltrædelse september 2011

ansat en investeringsmedarbejder, som indgår i dette projekt med særligt

fokus på Region Sjælland.

• Deltager i et landsdækkende flerårigt OPI-projekt (Offentlig-Privat samar-

bejde om Innovation) med fokus på at fremme innovation i sundhedssek-

toren. CAT Innovation har pr. 1. februar 2011 ansat en Innovation Manager

med særligt fokus på at fremme udvikling og kommercialisering af innova-

tive forretningsidéer inden for sundhedssektoren i samarbejde mellem of-

fentlige og private parter. Har stiftet “Sundhedsfabrikken” i et samspil med

fire private iværksættere med komplementære kompetencer samt Roskilde

Kommune. Sundhedsfabrikken er tiltænkt en rolle i OPI-projektet.

• Samarbejder med “Aktive Ingeniører”, et netværk for ledige ingeniører.

Medvirker med oplæg om muligheder for en fremtid som iværksætter.

• Deltager i styregruppen for Spilzonen og Copenhagen Entertainment, som

led i en flerårig satsning på oplevelsesteknologi. Som led i denne satsning er

der også etableret Center for Kultur og Oplevelsesteknologi med lokalisering

i Forskerparken CAT.

• Har jævnlig gang i iværksættermiljøet på femtesalen på ITU og har investe-

ret i flere iværksættervirksomheder fra dette miljø.

• Samarbejder med Væksthus Sjælland, og der er regelmæssige møder mellem

de to parter, hvor potentielle investeringsemner gennemgås.

• Har en projektbevilling fra Region Sjælland med sigte på opsøgende aktivi-

teter i forhold til virksomheder i regionen. CAT Innovation gennemfører ca.

60 virksomhedsbesøg årligt og deltager i innovationsmesser.

• Deltager i arbejdsgruppe omkring etablering af Copenhagen Spinout under

ledelse af Københavns Universitet.

• Deltager i “Windows of Opportunity”-programmet på Aalborg Universitet.

• Deltager i Accelerace og Accelerace spin-off programmerne i samarbejde

med Symbion.

• Deltog i Gazelle Growth i samarbejde med Symbion.

• Undervisere og coaches på DTU’s kursus for “knowledge based entrepre-

neurship” for ph.d.- og masterstuderende.

• Underviser på BioBusiness and Innovation Programme, et samarbejde mel-

lem CBS, DTU og KU LIFE.

• Deltager i Scandinavian Life Science samarbejde med andre skandinaviske

søsterorganisationer.

• Omfattende opsøgende aktiviteter hos internationale finansieringskilder.

Innovation MidtVest

Innovation MidtVest har opbygget netværk til erhvervsrådene i Midt/Vest og

Sydjylland samt Væksthusene, banker, advokater og revisorer, der kan henvise virk-

somheder til innovationsmiljøet. Desuden har de skriftlige samarbejdsaftaler med

bl.a. nedenstående organisationer/virksomheder med henblik på, at de kan henvise

forretningsidéer og virksomheder til Innovation MidtVest.

• AGRO TECH (Godkendt Teknologisk Serviceinstitut), Institut for

Jordbrugsinnovation & Fødevareinnovation.

• AU/HIH Business Factory.

• Mariagerfjord Erhvervsråd og Concept Mariagerfjord (kapital, viden og

netværk til perspektivrige nystartede virksomheder under Mariagerfjord

Erhvervsråd).

• Erhvervsrådet Herning & Ikast-Brande, Viborg/Tjele Erhvervsråd samt

Nordvestjysk Erhvervsråd.

• Væksthus Midt, Nordjylland og Syddanmark.

• Difko, udvikling og administration af investeringsprojekter inden for ejen-

domme, skibe og vindmøller samt formidling af anpartskapital.

• Gege Sana Invest ApS, Investeringsselskabet af Billund ApS, Venture

MidtVest og Vækstfonden Partnerkapital (nu lukket).

DTU Symbion Innovation

DTU Symbion Innovation videresender en del af deres tilbageløb fra innovati-

onsmiljøprogrammet til Symbion A/S, som anvender midlerne til innovations-

fremmende aktiviteter. Aktiviteterne har bl.a. til formål at understøtte opstart og

udvikling af nye vækstvirksomheder og understøtter derved også DTU Symbion

Innovations opsøgende aktiviteter. DTU Symbion Innovation har desuden en række

af de samme opsøgende aktiviteter som CAT Innovation.

• Deltager i CONNECT Denmark springboards.

• Deltager i bedømmelsespanel og dommerkomite for Venture Cup.

• Deltager i proof-of-concept board for de østdanske universiteter.

100

Evaluering af innovationsmiljøerne

101

UFU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 168: Spm. om ministeren vil fremsende relevante evalueringer af Globaliseringspuljen 2007-12, til Uddannelses- og forskningsministeren

• Spar Nord Bank.

• Grundfos New Business, der arbejder med at udvikle nye forretningsområder

for koncernen.

• Danfoss Venture, Danfoss corporate venture aktiviteter (nu lukket).

• Innovatorium (innovationshus for forskere, studerende, erhvervsfremmeak-

tører og iværksættervirksomheder) og Videnpark Trekantområdet (leje af

lokaler i videnpark til virksomheder).

Syddansk Teknologisk Innovation

Syddansk Teknologisk Innovations opsøgende aktiviteter er på universitetssiden

naturligt knyttet særligt tæt til Syddansk Universitet og inkluderer også en række

offentlige erhvervsfremmeorganisationer. Aktiviteterne omfatter hovedsageligt:

• Deltager (lejlighedsvis) i Springboards hos CONNECT Denmark.

• Deltagelse i Venture Cups aktiviteter – både ved deltagelse i finalerunder

samt dommerpaneler.

• Besøg hos relevante organisationer, hvorfra kommercialiseringsidéer må

kunne forventes at opstå, herunder:

• Syddansk Universitet

• Aalborg Universitet Esbjerg, Institute of Technology

• Erhvervsparker

• Erhvervs- og udviklingscentre

• Erhvervsskoler

• Private virksomheder.

• Indlæg i relevante fora, fx møder i regi af de industrielle klynger.

• Indlæg på kurser/fag i relation til Syddansk Universitets undervisning inden

for entreprenørskab. Desuden kører Syddansk Teknologisk Innovation efter

behov patentkursus for studerende.

• Samarbejde med IDEA Entrepreneurship Centre i Syddanmark.

• Afholdelse af matchmaking arrangementer.

• Proaktiv anvendelse af hjemmeside og søgemaskineoptimering.

NOVI Innovation

NOVI Innovation deltager ligesom flere af de øvrige i CONNECT Denmark og

Venture Cup og samarbejder også med det lokale Væksthus. De har oplyst, at deres

opsøgende arbejde inkluderer samarbejde med:

• CONNECT Denmark. Medlem og jævnligt vært for Springboards.

• Venture Cup. Deltager i events som jurymedlem og som oplægsholder.

• Deltagelse i proof-of-concept board for de vestdanske universiteter.

• Deltager i “Windows of Opportunity”-programmet på Aalborg

Universitet.

• SEA, der arbejder på at styrke iværksætterkulturen blandt AAU’s studerende,

dimittender og ansatte.

• FirstStep, der er et uformelt netværk, hvor nye virksomheder mødes med

gamle virksomheder, og der udveksles viden og kontakter.

• Væksthus Nordjylland, herunder deres Vækst Iværksætter Program, hvor

iværksættere modtager rådgivning om vækst.

• Invest in Denmark.

• Aalborg Kommunes Erhvervsafdeling, der henviser iværksættere og selskaber.

• Spar Nord Banks erhvervsafdeling.

• Merkantile institutter på Aalborg Universitet.

• BioMed Community.

• BrainsBusiness.

• Ideklinikken på Aalborg Sygehus.

Desuden samarbejder de med en række erhvervschefer og andre netværk.

Østjysk Innovation

Østjysk Innovation har en række opsøgende aktiviteter i samarbejde med de lokale

universiteter og uddannelsesinstitutioner og deltager på messer og konferencer med

henblik på at promovere Østjysk Innovations tilbud til iværksættere. Deres opsø-

gende aktiviteter inkluderer:

• Synlighed hos og samarbejde med aktører inden for iværksætteri:

CONNECT Denmark, Venture Cup, StartIt, Young Enterprise, Væksthus

Midtjylland, lokale erhvervskontorer, Studentervæksthuset på Aarhus

102

Evaluering af innovationsmiljøerne

103

UFU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 168: Spm. om ministeren vil fremsende relevante evalueringer af Globaliseringspuljen 2007-12, til Uddannelses- og forskningsministeren

Universitet, StartUp BootCamp, Medtech Innovation Center, forskerparker,

udviklings- og erhvervsparker etc.

• Opsøgende aktiviteter i forskningsmiljøet i form af løbende dialog med

institutter, forskere m.v. Deltagelse i relevante arrangementer, kurser m.v.

Det foregår bl.a. på Aarhus Universitet, Aarhus Universitetshospital, Via

University Ingeniørhøjskolen og Arkitektskolen.

• Deltagelse i proof-of-concept board for de vestdanske universiteter.

• Opsøgende arbejde på en række erhvervsskoler m.v.

• Dialog med pengeinstitutter, advokater, revisorer, patentbureauer om tilbud

til iværksættere.

• Sponsorering og aktiv deltagelse i Agro Business Parks årlige iværksætter-

konkurrence.

• Sponsorering af og deltagelse i European Venture Contest for biotech og

medtech selskaber.

• Arrangerer og gennemfører et et-semesters kursus i patentforhold på Aarhus

Universitet. Desuden undervisning på ph.d.-kursus på Aarhus Universitet

samt undervisning på iværksætterkurser på Ingeniørhøjskolen i Aarhus m.v.

• Undervisning af Væksthusets og erhvervskontorernes medarbejdere om

kapitalrejsning m.v.

• Deltagelse i IDNA iværksættermessen, maj 2010 og maj 2011.

• Deltagelse i Accelerace Spin-off programmet fra 2011.

• Deltagelse i Startup BootCamp’s iværksætterweekend.

10.3 ER DE ØKONOMISKE RAMMER PASSENDE

Som nævnt er udgifterne, der kan faktureres for administration og opsøgende ak-

tiviteter, underlagt visse begrænsninger, som fastsættes af Styrelsen for Forskning

og Innovation. Nedenfor analyseres, hvorvidt disse rammer er rimelige og hensigts-

mæssige. Analysen i de følgende afsnit er ikke en egentlig revisionsanalyse, hvor

timeforbruget på enkelte aktiviteter er blevet gennemgået og rimeligheden vurderet.

Det er i stedet en mere overordnet vurdering af, om der synes at være sammen-

hæng mellem de udgifter, innovationsmiljøerne har til administration og opsøgende

arbejde, og de muligheder de har for at fakturere styrelsen.

10.3.1 Økonomiske rammer til administration

Som nævnt er den samlede bevilling til innovationsmiljøerne steget kraftigt de se-

neste år. Derved er der også kommet flere penge til administration, om end der har

været fastsat et loft for stigningerne, så administrationsudgifterne ikke har kunnet

stige proportionelt med den samlede ramme.

DTU Symbion Innovation har som det største innovationsmiljø også de største

udgifter til administration over de seneste fire år. De har faktureret styrelsen for ca.

3,5 mio. kr. årligt.

Figur 10.1: Faktureret for administration, årligt gennemsnit, 2007-2010 (i tusinde)

kr 4,000

kr 3,500

kr 3,000

kr 2,500

kr 2,000

kr 1,500

kr 1,000

kr 500

kr 0

CAT

DSII

NOVI

SDTI

ØI

1,566

1,404

1,857

2,725

2,263

3,516

• Afholdelse af innovationskonkurrence på Institut for Informations- og

Medievidenskab (løbende siden 2009).

Som det fremgår ovenfor, har alle innovationsmiljøerne en række opsøgende aktivi-

teter primært rettet mod iværksættermiljøer, videninstitutioner, offentlige erhvervs-

fremmeaktører samt private kapitalkilder.

Kortlægningen af opsøgende aktiviteter har fokuseret på bredden af aktiviteter, og

det har ikke været muligt at lave en detaljeret kortlægning af dybden af alle aktivi-

teterne. Derfor er det også vanskeligt at vurdere hvilket innovationsmiljø, der har de

mest omfattende eller effektive opsøgende aktiviteter. Det kan dog konstateres, at

de alle har et betydeligt niveau i deres opsøgende aktiviteter. Andet ville også være

underligt, da det er i deres egen interesse at opbygge et godt dealflow.

Kilde: Oxford Research A/S 2011 på baggrund af Styrelsen for Forskning og Innovations FastFlow database

Note: I tallene er der med tilbagevirkende kraft taget højde for de omstruktureringer, der skete i 2009. Tallene for CAT

Innovation i 2007 og 2008 omfatter således ikke tal for Symbion Innovation til trods for, at de to hørte sammen indtil 2009,

mens DTU Symbion Innovations tal for 2007 og 2008 både omfatter DTU Innovation og Symbion Innovation (selvom de først

blev lagt sammen i 2009). For Syddansk Teknologisk Innovation er tal for Teknologisk Innovation og Syddansk Innovation

lagt sammen for 2007 og 2008.

Syddansk Teknologisk Innovation og Østjysk Innovation har faktureret for næst- og

tredjemest med henholdsvis 2,7 og 2,3 mio. kr. om året. Innovation MidtVest har

med 1,4 mio. om året faktureret mindst.

De stigende bevillinger til innovationsmiljøerne har, som allerede beskrevet, ført til

et stigende antal investeringer og derved også stigende udgifter til administration.

Det slår igennem i 2010-tallene for udgifter til administration for alle innovations-

miljøerne. DTU Symbion Innovation og Østjysk Innovation havde dog også store

udgifter til administration i 2007.

104

Evaluering af innovationsmiljøerne

105

UFU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 168: Spm. om ministeren vil fremsende relevante evalueringer af Globaliseringspuljen 2007-12, til Uddannelses- og forskningsministeren

•

Rammen er for lille.

Innovationsmiljøerne er generelt enige om, at de

bruger flere midler på administration, særligt hvis porteføljepleje medregnes,

end de kan fakturere styrelsen for. Således anfører Østjysk Innovation fx, at

selvom de kun medregner administrative medarbejderes timer under admi-

nistration, har de i de seneste fire år brugt 2,9 mio. kr. mere på administra-

tion, end bevillingen har kunnet dække. Hvis et innovationsmiljø foretager

en investering på to mio. kr. på vegne af staten, kan der maksimalt afsættes

180.000 kr. til administration. Hvis virksomheden er i porteføljen i seks år,

er det 30.000 om året. Beløbet skal både dække porteføljepleje og udgifter i

forbindelse med indberetninger til styrelsen (innovationsmiljøerne indrap-

porterer status på alle investeringer fire gange om året).

Oxford Research har som nævnt ikke foretaget en revision af regnskaberne og

kan ikke give en detaljeret vurdering af det reelle tidsforbrug på administration.

Tilsvarende har det ikke været muligt - eller en del af opgaven - at finde personer

uden for innovationsmiljøerne, der har så tæt føling med innovationsmiljøernes

tidsforbrug på administration, at de har kunnet givet en uafhængig vurdering af,

om rammen er passende. Oxford Research kan dog konstatere, at der ikke umid-

delbart er noget, der tyder på, at det er forkert, når innovationsmiljøerne påpeger, at

rammen til administration ikke tillader, at de får dækket alle deres udgifter. Oxford

Research er ydermere enig i, at betegnelsen “administration” er misvisende i for-

hold til det reelle indhold.

Det er også Oxford Researchs vurdering, at det øger risikoen for, at innovations-

miljøerne fakturerer styrelsen forkert, hvis rammerne ikke intuitivt giver mening.

Fx er det logisk for innovationsmiljøerne at fakturere en investment managers tid

under forundersøgelser og opsøgende arbejde. Det er til gengæld ulogisk at skulle

fakturere disse timer under administration, da det strider mod innovationsmiljø-

ernes selvforståelse af, hvad de laver. Det skal også ses i lyset af, at administration

ikke altid opfattes positivt i investeringsverdenen.

Figur 10.2: Faktureret for administration, årligt, 2007-2010 (i tusinde)

kr 4,000

kr 3,500

kr 3,000

kr 2,500

kr 2,000

kr 1,500

kr 1,000

kr 500

kr 0

CAT

DSII

NOVI

SDTI

ØI

1,223

839

2,267

1,936

2,182

2,129

1,491 1,665

1,469

1,450

1,344

1,313

2,499

3,756

3,623

3,550

3,102

2,817

2,484

2,669

2,455

2,367

3,133

1,559

2007

2008

2009

2010

Kilde: Oxford Research A/S 2011 på baggrund af Styrelsen for Forskning og Innovations FastFlow database

Note: I tallene er der med tilbagevirkende kraft taget højde for de omstruktureringer, der skete i 2009. Tallene for CAT

Innovation i 2007 og 2008 omfatter således ikke tal for Symbion Innovation til trods for, at de to hørte sammen indtil 2009,

mens DTU Symbion Innovations tal for 2007 og 2008 både omfatter DTU Innovation og Symbion Innovation (selvom de først

blev lagt sammen i 2009). For Syddansk Teknologisk Innovation er tal for Teknologisk Innovation og Syddansk Innovation

lagt sammen for 2007 og 2008.

For DTU Symbion Innovation og Syddansk Teknologisk Innovation har udgifterne

til administration været relativt stabile i 2007, 2008, 2009 og 2010 til trods for den

stigende investeringsaktivitet og voksende portefølje. Det skyldes bl.a., at DTU

Innovation og Symbion Innovation samt Syddansk Innovation og Teknologisk

Innovation, som nævnt, blev lagt sammen i 2009, hvilket formentlig har givet en

række stordriftsfordele. For CAT Innovation gør det modsatte sig gældende. De

hørte i 2007 og 2008 sammen med Symbion Innovation, men blev så skilt ud.

De stigende udgifter til administration skal også ses i lyset af, at det på grund af den

finansielle krise er blevet sværere at sælge virksomhederne i porteføljen, der derfor

har været voksende. Da udgifter til administration inkluderer “administration af

potentielle projekter indtil det statslige engagement er afviklet”, hvilket dækker over

porteføljepleje, vil udgifterne alt andet lige vokse, når porteføljen vokser.

Generelt er innovationsmiljøerne meget tilfredse med styrelsens administration af in-

novationsprogrammet, som de betragter som smidig, relativt ubureaukratisk og hurtig.

Der er dog generelt utilfredshed med rammen til administration. Primært af to grunde:

•

Betegnelsen administration er misvisende.

Innovationsmiljøerne kan

ganske vist fakturere en række opgaver, som udføres af deres økonomiske og

administrative personale, men det inkluderer, som nævnt, også management

teamets pleje af porteføljevirksomhederne. De administrerer imidlertid ikke

virksomhederne, men yder strategisk rådgivning til dem og hjælper dem med

deres udvikling.

10.3.2 Økonomiske rammer til opsøgende aktiviteter

Udgifterne til opsøgende aktiviteter ligger en anelse lavere end udgifterne til

administration, men niveauet er tæt på at være det samme. Syddansk Teknologisk

Innovation har med 2,9 mio. kr. i gennemsnit for perioden 2007-2010 de største

årlige udgifter til opsøgende aktiviteter. DTU Symbion Innovation og Østjysk

Innovation ligger omkring henholdsvis 2,8 og 2,5 mio. kr.

106

Evaluering af innovationsmiljøerne

107

UFU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 168: Spm. om ministeren vil fremsende relevante evalueringer af Globaliseringspuljen 2007-12, til Uddannelses- og forskningsministeren

Figur 10.3. Faktureret for opsøgende aktiviteter i alt, gennemsnit 2007-2010

(i tusinde)

kr 3,000

kr 2,500

kr 2,000

kr 1,500

kr 1,000

kr 500

kr 0

CAT

DSII

Figur 10.4. Faktureret for opsøgende aktiviteter årligt, 2007-2010 (i tusinde)

3,625

3,690

3,444

3,088

kr 3,000

2,793

3,451

2,771

2,892

2,505

kr 3,500

3,276

1,815

1,185

1,660

kr 2,500

kr 2,000

kr 1,500

2,182

2,163

2,020

2,098

1,585

1,522

1,450 1,435

1,583

2,111 2,100

2,120

1,200

1,085

NOVI

SDTI

ØI

kr 1,000

kr 500

1,183

1,056

1,050

Kilde: Oxford Research A/S 2011 på baggrund af Styrelsen for Forskning og Innovations FastFlow database

kr 0

Note: I tallene er der med tilbagevirkende kraft taget højde for de omstruktureringer, der skete i 2009. Tallene for CAT

Innovation i 2007 og 2008 omfatter således ikke tal for Symbion Innovation til trods for, at de to hørte sammen indtil 2009,

mens DTU Symbion Innovations tal for 2007 og 2008 både omfatter DTU Innovation og Symbion Innovation (selvom de først

blev lagt sammen i 2009). For Syddansk Teknologisk Innovation er tal for Teknologisk Innovation og Syddansk Innovation

lagt sammen for 2007 og 2008.

CAT

DSII

NOVI

SDTI

ØI

2007

2008

2009

2010

Kilde: Oxford Research A/S 2011 på baggrund af Styrelsen for Forskning og Innovations FastFlow database

Note: I tallene er der med tilbagevirkende kraft taget højde for de omstruktureringer, der skete i 2009. Tallene for CAT

Innovation i 2007 og 2008 omfatter således ikke tal for Symbion Innovation til trods for, at de to hørte sammen indtil 2009,

mens DTU Symbion Innovations tal for 2007 og 2008 både omfatter DTU Innovation og Symbion Innovation (selvom de først

blev lagt sammen i 2009). For Syddansk Teknologisk Innovation er tal for Teknologisk Innovation og Syddansk Innovation

lagt sammen for 2007 og 2008.

CAT Innovation ligger i midterfeltet med udgifter i omegnen af 1,8 mio. kr. årligt,

mens NOVI Innovation med 1,7 mio. kr. samt Innovation MidtVest med 1,2 mio. kr.

har de laveste udgifter til opsøgende aktiviteter.

Syddansk Teknologisk Innovations udgifter til opsøgende aktiviteter skal ses i lyset

af, at de dækker et stort geografisk område, og at de, som det eneste innovations-

miljø, har tre kontorer (i Odense, Høje Tåstrup og Sønderborg).

Udviklingen fra år til år viser en kraftig stigning i udgifterne til opsøgende aktivi-

teter. DTU Symbion Innovation og Østjysk Innovation ligger i 2010 på niveau med

Syddansk Teknologisk Innovation (3,5-3,7 mio. kr. årligt). CAT Innovation brugte

i 2010 omkring 2,8 mio. kr. på opsøgende aktiviteter, mens NOVI Innovation og

Innovation MidtVest ligger på henholdsvis 2,1 og 1,5 mio. kr.

De betragtninger, der er nævnt under gennemgangen af udgifter til administration

om stordriftsfordele og omstruktureringer af innovationsmiljøerne, gælder også for

opsøgende aktiviteter.

På tværs af innovationsmiljøerne er opfattelsen, at aktivitetsniveauet inden for

opsøgende aktiviteter har været stigende de seneste år. Som allerede nævnt har in-

novationsmiljøerne bl.a. angivet, at de har øget deres indsats for at skabe netværk

til kapitalkilder med henblik på at tiltrække disse som investorer i porteføljeselska-

berne. Denne aktivitet er blevet mere omfattende og afgørende for at få virksomhe-

dernes overlevelse sikret.

Som det fremgår af figur 10.3 og 10.4, har stigningen fra 2009 til 2010 været kraf-

tigere for opsøgende aktiviteter end for administration. Det ville umiddelbart virke

mere logisk, hvis det var udgifterne til administration, der var steget mest, da der,

som nævnt, er foretaget flere investeringer, og porteføljen er vokset. Selvom der

måske også skal gøres mere på den opsøgende front for at finde flere gode investe-

ringsemner, burde det ikke overgå stigningerne til administration. Den tilsynela-

dende lidt skæve udvikling mellem administration og opsøgende aktiviteter kan dog

skyldes, at der, som nævnt, har været et loft for, hvor meget innovationsmiljøerne

har kunnet øge faktureringen for administration.

108

Evaluering af innovationsmiljøerne

109

UFU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 168: Spm. om ministeren vil fremsende relevante evalueringer af Globaliseringspuljen 2007-12, til Uddannelses- og forskningsministeren

Samlet fakturerede innovationsmiljøerne styrelsen for lidt mere end 17 mio. kr. i

2010. Det er mindre end rammen på 12 % af bevillingen til investeringer og forun-

dersøgelser. Det skyldes dog primært, at DTU Symbion Innovation har faktureret

mindre end de 12 %, mens de andre innovationsmiljøer har brugt tæt ved 12 % på

opsøgende aktiviteter. Alt i alt er det dog Oxford Researchs vurdering, at rammen

til opsøgende aktiviteter tillader innovationsmiljøerne at opretholde et rimeligt

niveau i de opsøgende aktiviteter.

KAPITEL 11

INNOVATIONSMILJØERNES PRISSÆTNING

Når innovationsmiljøerne fakturerer styrelsen for deres udgifter til opsøgende akti-

viteter og administration, fastsætter de selv deres timesatser for forskellige perso-

nalekategorier. Dette gælder tilsvarende for prisniveauet for innovationsmiljøernes

salg af rådgivnings- og serviceydelser til egne porteføljevirksomheder.

I dette kapitel kortlægges og sammenlignes de satser, som innovationsmiljøerne

anvender, når de fakturerer styrelsen for deres udgifter til opsøgende aktiviteter og

administration. Endvidere sammenlignes prisniveauet for de typiske rådgivnings-

og serviceydelser, som de respektive miljøer tilbyder deres porteføljevirksomheder.

I forbindelse med sammenligningen af de forskellige satser på tværs af innovations-

miljøerne er der visse forhold, som er væsentlige at påpege:

• Generelt fakturerer innovationsmiljøerne ganske få timer til porteføljevirk-

somhederne. Det må dog stadig forventes, at der er forskelle i fakturerings-

adfærden på tværs af miljøerne. Disse forskelle er ikke mulige at opfange

ved en simpel sammenligning af timesatser.

• Sammensætningen af de team fra innovationsmiljøerne, som står for opsø-

gende aktiviteter og administrativt arbejde samt service- og rådgivnings-

ydelser, fanges ikke ved at sammenligne timesatser på tværs af innovati-

onsmiljøerne. Med andre ord er det ikke muligt at opfange, om det fx er

direktøren, der står for aktiviteterne, eller det er en investment manager eller

en helt tredje.

Ovenstående forhold betyder, at sammenligningerne af timesatser bør tolkes med

varsomhed. Ikke desto mindre viser kapitlet, at der er betydelig variation i de satser,

som innovationsmiljøerne fakturerer for opsøgende aktiviteter og administration.

En del af forskellene i priserne for opsøgende aktiviteter kan henføres til, at fire af

miljøerne anvender en fast eller semi-fast prisstruktur, mens to anvender variable

timesatser afhængigt af hvem, der udfører aktiviteterne. Til trods for de to forskel-

lige faktureringsmodeller er der ikke tvivl om, at Østjysk Innovation benytter de

laveste timesatser for opsøgende aktiviteter.

Prissætningen for rådgivnings- og serviceydelser varierer ligeledes på tværs af de

seks innovationsmiljøer. DTU Symbion Innovation skiller sig markant ud fra de

øvrige miljøer ved ikke at fakturere deres porteføljevirksomheder for rådgivnings-

og serviceydelser. Innovation MidtVest, NOVI Innovation, Østjysk Innovation og

Syddansk Teknologisk Innovation tilbyder deres porteføljevirksomheder ydelser

mod betaling af et fast månedligt management fee. Blandt de fire innovationsmiljø-

er tilbyder NOVI Innovation og Syddansk Teknologisk Innovation det laveste fee på

4.000 kr. pr. måned. Med undtagelse af DTU Symbion tilbyder innovationsmiljøer-

ne også rådgivnings- og serviceydelser på timebasis. Prisstrukturen er her overord-

net set den samme som prisstrukturen for opsøgende aktiviteter og administration.

Generelt set virker priserne for opsøgende aktiviteter og rådgivnings- og service-

ydelser som værende ganske rimelige. Specielt når det kommer til service- og råd-

givningsydelser, virker de månedlige management fees til at være meget rimelige.

10.4 BEHOV FOR AT GENTÆNKE RAMMER FOR ADMINISTRATION

OG OPSØGENDE ARBEJDE

Samlet er det Oxford Researchs vurdering, at rammerne for administration og

opsøgende aktiviteter med fordel kan gentænkes. I venturefonde opererer man

typisk med et management fee, der er fastsat som en andel af de midler, fondene har

under management. Den model minder grundlæggende om modellen, der benyttes

til innovationsmiljøerne, men der er kun en “kasse”, og pengene heri kan manage-

ment teamet selv prioritere. Systemet, som innovationsmiljøerne opererer under, er

mindre fleksibelt. Hvis innovationsmiljøerne kan tiltrække et godt dealflow uden

at bruge den fulde ramme til opsøgende aktiviteter, kan de ikke flytte ressourcerne

til administration, hvis rammen allerede er udnyttet fuldt. En samlet bevilling til

administration og opsøgende aktiviteter ville løse dette problem.

Ved samme lejlighed kan styrelsen overveje, om bevillingen til forundersøgel-

ser ikke også bør lægges ind under et samlet management fee. Det er i hvert fald

Oxford Researchs vurdering, at det kun besværliggør administration af midlerne,

at timer skal faktureres forskelligt, alt efter om de bruges på de første opsøgende

øvelser, den mere grundlæggende analyse af en virksomhed inden der investeres

eller rådgivning efter innovationsmiljøet har investeret.

Udgifterne til administration, opsøgende aktiviteter og forundersøgelser kan sættes

i perspektiv ved at sammenligne med de store venturefondes omkostninger. Her

siger en tommelfingerregel, at management teamets fee svarer til en million kr. om

året pr. virksomhed. Det betyder ikke, at innovationsmiljøerne bør have tilsvarende

store beløb, men det indikerer, at rammerne er beskedne sammenlignet med, hvad

andre private kapitalkilder opererer med.

Endelig kan styrelsen overveje at ændre betegnelser som forundersøgelse, forpro-

jekt, primær og sekundær forprojektkapital etc., da det ikke er betegnelser, der

normalt bruges blandt investorer og iværksættere og derfor ikke umiddelbart giver

mening for udenforstående. Eventuelle nye betegnelser bør diskuteres med innova-

tionsmiljøerne, men fx kunne forundersøgelser kaldes due diligence, forprojekter

kaldes for investeringer og de efterfølgende investeringsrunder for 1. investerings-

runde, 2. investeringsrunde, osv.

110

Evaluering af innovationsmiljøerne

111

UFU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 168: Spm. om ministeren vil fremsende relevante evalueringer af Globaliseringspuljen 2007-12, til Uddannelses- og forskningsministeren

11.1 TIMEPRISER FOR UDGIFTER TIL OPSØGENDE AKTIVITETER

OG ADMINISTRATION

I forbindelse med opsøgende aktiviteter og administration fakturerer innovati-

onsmiljøerne styrelsen for de timer, de bruger på disse aktiviteter. I nedenstå-

ende tabel 11.1 er timesatserne for denne type aktiviteter præsenteret på tværs af

innovationsmiljøerne.

Der er betydelige forskelle på timesatserne på tværs af innovationsmiljøerne. De

fleste af forskellene kan forklares ved forskellig faktureringspraksis hos de en-

kelte innovationsmiljøer. DTU Symbion Innovation anvender en fast timesats for

opsøgende aktiviteter og administration, uanset hvem der udfører arbejdet. CAT

Innovation, Innovation MidtVest og Østjysk Innovation anvender ligeledes en fast

timesats for opsøgende aktiviteter, men i forhold til DTU Symbion faktureres en

lavere timepris for rent administrativt arbejde. NOVI Innovation og Syddansk

Teknologisk Innovation fakturerer med varierende satser, som afhænger af, hvem

der udfører arbejdet.

Tabel 11.1: Innovationsmiljøernes timepriser på opsøgende aktiviteter og

administration

(Priser i kr.)

Direktør/partner

CAT

1.000

Som nævnt fakturerer NOVI Innovation og Syddansk Teknologisk Innovation med variable time-

priser afhængigt af hvem, der udfører de opsøgende aktiviteter. NOVI Innovation fakturerer 1.600

kr. pr. time for opsøgende aktiviteter udført af direktøren, hvilket er omkring en tredjedel højere

end Syddansk Teknologisk Innovation, der fakturerer en timepris på 1.214 kr. pr. time for direktø-

ren. NOVI Innovation ligger også højere end Syddansk Teknologisk Innovation, når det kommer til

timepriserne for investment managere. Således fakturerer NOVI Innovation 1.300 kr. pr. time for

deres investment managere, mens Syddansk Teknologisk Innovation fakturerer 936 kr. pr. time.

På tværs af innovationsmiljøerne, med fast eller semi-fast prisstruktur, er det Østjysk Innovation,

der fakturerer de laveste timepriser for opsøgende aktiviteter. Dernæst kommer Innovation

MidtVest, der dog fakturerer lavere timepriser end Østjysk Innovation for rent administrativt arbej-

de. Mellem NOVI Innovation og Syddansk Teknologisk Innovation, som opererer med variable ti-

mepriser, ligger Syddansk Teknologisk lavere end NOVI Innovation, både når det kommer til time-

priser for direktøren og investment managere. Med en timepris på 936 kr. er Syddansk Teknologisk

Innovations timepriser for investment managere de næstlaveste blandt de seks innovationsmiljøer.

Generelt virker timepriserne for opsøgende aktiviteter på tværs af alle seks innovationsmiljøer

som værende ganske rimelige. Med andre ord virker priserne ikke højere end det, der generelt

faktureres for rådgivningsydelser af denne type og formentlig lavere end fx priserne i management

konsulentbranchen. Der er dog ret store procentuelle forskelle inden for samme kategori af med-

arbejdere innovationsmiljøerne imellem, som ikke umiddelbart lader sig forklare med forskelle i

kompetencer.

DSI

1.000

IMV

950

NOVI

1.600

SDTI

1.214

ØI

785

11.2 TIMEPRISER FOR RÅDGIVNING AF PORTEFØLJE-

VIRKSOMHEDER

Generelt fakturerer innovationsmiljøerne kun porteføljevirksomhederne for ganske få timer om

ugen for rådgivnings- og serviceydelser. Innovationsmiljøerne forklarer selv, at de reelt bruger

væsentligt flere timer på porteføljevirksomhederne, end de fakturerer, og at en del af rådgivningen

således er gratis. For at gøre faktureringen nemmere at administrere og samtidig gøre det mere

klart over for porteføljevirksomhederne hvor meget de skal betale, har flere innovationsmiljøer

indført et fast månedlig management fee. Nedenfor i tabel 11.2 er præsenteret en oversigt over de

timepriser, som innovationsmiljøerne anvender, når de fakturerer porteføljevirksomhederne for

rådgivnings- og serviceydelser.

Investment Manager

1.000

950

1.300

936

785

Jurist/advokat

1.000

950

600

936

785

Administrativt personale

475

1.000

350

N.A.

494

470

Kilde: Oxford Research A/S 2011 og Innovationsmiljøerne

Blandt innovationsmiljøerne med en fast eller semi-fast prisstruktur fremgår det, at

Østjysk Innovation med 785 kr. pr. time anvender den laveste timesats for opsøgen-

de aktiviteter. Derefter kommer Innovation MidtVest med 950 kr. pr. time efterfulgt

af CAT Innovation og DTU Symbion Innovation med en timesats på 1.000 kr. for

opsøgende aktiviteter. Timesatsen for rent administrativt arbejde er med 350 kr.

lavest hos Innovation MidtVest efterfulgt af Østjysk Innovation, CAT Innovation

og Syddansk Teknologisk Innovation med henholdsvis 470 kr., 475 kr. og 494 kr.

DTU Symbion Innovations faste prisstruktur betyder, at rent administrativt ar-

bejde faktureres med 1.000 kr. i timen, hvilket er væsentlig højere end de øvrige

innovationsmiljøer.

112

Evaluering af innovationsmiljøerne

113

UFU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 168: Spm. om ministeren vil fremsende relevante evalueringer af Globaliseringspuljen 2007-12, til Uddannelses- og forskningsministeren

BILAG 1.

OVERSIGT OVER ANVENDTE KILDER

Tabel 11.2: Innovationsmiljøernes timepriser på rådgivnings- og serviceydelser

(Priser i kr.)

Fast månedlig

management fee

CAT*

DSI

IMV**

NOVI

SDTI

ØI***

I rapporten er anvendt data fra følgende kilder:

• Styrelsen for Forskning og Innovations FastFlow database

• Personlige interview med repræsentanter fra de seks innovationsmiljøer

5.000

4.000

5.000

• Personlige og telefoninterview med repræsentanter fra videninstitutioner,

kapitalkilder og eksperter

• Telefoninterview med porteføljevirksomheder fra hvert innovationsmiljø

• Spørgeskema til de seks innovationsmiljøer

• Spørgeskema til samtlige 263 porteføljevirksomheder pr. 1. januar 2011 un-

der innovationsmiljøerne.

Direktør/partner

1.000

950

1.600

1.214

785

Investment

Manager

1.000

950

1.300

936

785

Jurist/advokat

950

650

936

785

Nedenfor følger en kort gennemgang og oversigt over de enkelte kilder.

Administrativt

personale

475

350

400

494

470

1.1 STYRELSEN FOR FORSKNING OG INNOVATIONS FASTFLOW

DATABASE

De seks innovationsmiljøer rapporterer om deres aktiviteter og resultater til

Styrelsen for Forskning og Innovation via regnskabssystemet FastFlow. Det er

disse indberetninger, der ligger til grund for opgørelsen af aktiviteter og resultater i

kapitel 3.

I afrapporteringsperioden er der sket en række forretningsmæssige og strukturelle

forandringer i og omkring innovationsmiljøerne. 1. januar 2009 blev:

• Syddansk Teknologisk Innovation (SDTI) etableret ved sammenlægningen

af to tidligere innovationsmiljøer, Syddansk Innovation og Teknologisk

Innovation.

• I samme år blev DTU Symbion innovation (DSI) etableret ved sammenlæg-

ning af det tidligere DTU innovation og dele af det tidligere innovationsmiljø

CAT-Symbion Innovation.

• En del af aktiviteterne fra CAT-Symbion Innovation blev videreført af CAT

Innovation (CAT)

• I benchmarkingen er innovationsmiljøernes aktiviteter og resultater for-

delt på de respektive innovationsmiljøer efter den nuværende struktur. For

Syddansk Teknologisk Innovation er aktiviteterne i Syddansk Innovation og

Teknologisk Innovation fx lagt sammen, og for DTU Symbion Innovation er

de aktiviteter, der kan henføres til DTU Innovation og Symbion innovation,

lagt sammen.

* CAT Innovation tilbyder ikke deres porteføljevirksomheder muligheden for et fast månedligt

management fee. CAT Innovation tilbyder heller ikke advokatbistand.

** Innovation MidtVest har fra 2011 indført et årligt management fee på projekter, der er startet i 2011.

Projekter fra før 2011 faktureres fortsat på timebasis.

*** Det er ganske få af Østjysk Innovations porteføljevirksomheder, der betaler det månedlige

management fee (kaldet coaching fee af Østjysk Innovation)

Kilde: Oxford Research A/S 2011 og Innovationsmiljøerne

DTU Symbion Innovation skiller sig ud fra de øvrige innovationsmiljøer ved ikke at

fakturere porteføljevirksomhederne for rådgivnings- og serviceydelser. Derudover

remgår det af tabel 11.2, at Innovation MidtVest, NOVI Innovation, Østjysk

Innovation og Syddansk Teknologisk Innovation tilbyder porteføljevirksomhederne

et fast månedligt management fee, der dækker alle timer, som medarbejderne hos

de respektive miljøer bruger på support af projekterne/virksomhederne. NOVI

Innovation og Syddansk Teknologisk Innovation tilbyder det laveste management

fee pr. måned med 4.000 kr., mens Innovation MidtVest og Østjysk Innovation fak-

turerer 5.000 kr. pr. måned i management fee.

Ligesom det var tilfældet med faktureringen af opsøgende aktiviteter og administra-

tivt arbejde, benytter innovationsmiljøerne også to forskellige prisstrukturer, når det

kommer til fakturering af rådgivnings- og serviceydelser på timebasis. Det er imid-

lertid stort set de samme timesatser, som der faktureres ved opsøgende aktiviteter og

administrativt arbejde, hvorfor der henvises til kommenteringen af tabel 11.1.

”Nøgletal for innovationsmiljøernes aktiviteter og resultater 2007-2010”, Styrelsen for Forskning- og Innovation, 2011.

114

Evaluering af innovationsmiljøerne

115

UFU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 168: Spm. om ministeren vil fremsende relevante evalueringer af Globaliseringspuljen 2007-12, til Uddannelses- og forskningsministeren

1.2 INTERVIEW

I evalueringen er der foretaget interview med følgende tre grupper:

• Innovationsmiljøerne

• Videninstitutioner, kapitalkilder og eksperter

• Porteføljevirksomheder.

Deltagerne i de tre grupper er listet nedenfor. Interviewene er enten foretaget per-

sonligt eller telefonisk. Hvilken form, der er tale om, fremgår af de enkelte skemaer.

Alle interview er foretaget med en semistruktureret interviewguide.

Der er i alt interviewet 18 repræsentanter fra innovationsmiljøernes bestyrelser,

direktion og medarbejdere. Følgende repræsentanter fra de seks innovationsmiljøer

er blevet interviewet:

ORGANISATION

Syddansk Universitet (SDU)

Danmarks Tekniske Universitet (DTU)

REPRÆSENTANTER

Lars Stig Møller

Anders Overgaard

Bjarklev*

Søren Hellener*

Udover repræsentanter fra innovationsmiljøerne selv er der også afholdt interview

med videninstitutioner, kapitalkilder og eksperter. Der er foretaget syv interview

med videninstitutioner, tre med kapitalkilder og seks med eksperter:

TITEL

Kontorchef for Forskerservice-jura

Prorektor

Underdirektør for Afdelingen for Forskning og

Innovation

Fakultetsdirektør for TEKNAT/SUND

Business Development Manager, Technology

Transfer Office

Lektor

Kontorchef for teknologioverførsel

CEO

Investment Director

Erhvervschef

CEO

Formand

Aalborg Universitet (AAU)

Aarhus Universitet (AU)

AU Herning

Københavns Universitet (KU)

Niels Maarbjerg Olesen

Thomas Schmidt

Hans Henrik Hansen*

Karen Laigaard*

Jens Kristian Damsgaard

Stephan Christgau*

Flemming Kristensen*

Christian Motzfeldt

Erik Kromann*

Peter Scheel*

INNOVATIONSMILJØ

REPRÆSENTANTER

TITEL

Science Ventures

Novo Seeds

CAT

Torben Ballegaard Sørensen*

Kim Ove Olsen

Villy Vibholt

Allan Rasmussen

Cathal Mahon

Bestyrelsesformand

Direktør

Administrationschef

Investment Manager

Direktør

Investment Director

Bestyrelsesformand

Direktør

Investeringsdirektør

Projekt- og marketingkoordinator

Direktør

Investeringschef

Porteføljechef

Direktør

Portefølje- og Investeringschef

Bestyrelsesformand

Direktør

Investment Manager

Økonomichef

EnergiMidt Udvikling A/S

Vækstfonden

Universiteternes proof of concept-boards,

Vestdanmark

Universiteternes proof of concept-boards,

Østdanmark

Danish Venture Capital and Private Equity

Association

CONNECT Denmark

Privat Investor

Kilde: Oxford Research A/S 2011

DSI

Ulla Brockenhuus-Schack

Frank Knudsen

Niels Vejrup Carlsen

IMV

Jørgen Zartow

Poul Arne Jensen

Christian B. Bojsen

Michele Andreasen

Jannick Nytoft

Henrik Brorsen*

Kim Bøttkjær*

Direktør

Formand

Business Angel

NOVI

Jesper Jespersen

Steen Palle

Thor Jespersen

N.B. Som udgangspunkt er interviewene foretaget som personlige interview. Interview markeret med * er dog foretaget telefonisk.

SDTI

ØI

Klaus Holmsberg

Gustaf Iuel-Brockdorff

Peter Kjær

Lars Stigel

Jens Søndergaard

Jørgen Schou Iversen

Endelig er der foretaget interview med 30 porteføljevirksomheder, fem under hvert

innovationsmiljø:

N.B. Som udgangspunkt er interviewene foretaget som personlige interview. Interview markeret med *

er dog foretaget telefonisk.

Kilde: Oxford Research A/S 2011

116

Evaluering af innovationsmiljøerne

117

UFU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 168: Spm. om ministeren vil fremsende relevante evalueringer af Globaliseringspuljen 2007-12, til Uddannelses- og forskningsministeren

1.3 SPØRGESKEMAUNDERSØGELSER

Til brug for rapporten er foretaget to surveys:

• Et survey til innovationsmiljøerne

• Et survey til porteføljevirksomhederne

INNOVATIONSMILJØ

CAT

DSI

IMV

NOVI

SDTI

ØI

2Care

VIRKSOMHED

REPRÆSENTANT

Peter Søby Nielsen

Niels Henrik Sodemann

Brian Nielsen

Arne Fiskbæk

Kaare Fiala

Thomas Randrup

Kasper Bloch

Bo Tandrup

John Bondo Hansen

Martin Bonde

Claus Nygaard Jensen

Morten Fuur Nielsen

Izac Ron

Peter Egelund

Louis Billesø Danielsen

Per Sondrup

Lars Bak-Christensen

Tom Nørregaard Andersen

Lars Alminde

Jens Drachmann

Knud Andreasen

Steffen Osted

Christoffer Dupont

Peter Conrad Ottesen

Thomas Rubæk

John Pedersen

Mogens Løkke

Finn Bjarke Christensen

Poul Anker

Mogens Sejer Iversen

Queue-it

Securin

Cartmate

Drugrecure

3DFacto

Actimizer

Alkalon

Concit og Conrig Pharma

EpiTherapeutics

360 Development Aps

Aquasol Aps

GoLoo

Triatlet Aps

VPM Development

Anybody

Decumed Aps

Dynascore

GomSpace

Miitors Aps

Atlin ApS

Bakoba.com

Dupont Lighthouse

Equinostic

Fionia Lighting A/S

C-Trailers

EcoMove

FBC Device

FlexDialysis

Forenede Brancher

Surveyet til innovationsmiljøerne

er udsendt som et skema pr. mail til en repræ-

sentant fra hvert af de seks innovationsmiljøer. Her har Oxford Research bedt in-

novationsmiljøerne om at fremsende data om dem selv, herunder deres forretnings-

gang, organiseringsform, kompetencer mv. For et overblik over surveyets spørgsmål

se bilag 2. Surveyet er besvaret af alle innovationsmiljøerne, inden de har deltaget i

interview.

Surveyet til porteføljevirksomhederne

er gennemført og behandlet elektro-

nisk ved hjælp af dataprogrammerne Inquisite og SPSS. Det er udsendt til 263

porteføljevirksomheder i live pr. 1. januar 2011. Heraf har 193 svaret. Det svarer

til en svarprocent på 73 %. Svarprocenten for de enkelte innovationsmiljøer er:

Innovation MidtVest: 85 %, CAT Innovation: 79 %, NOVI Innovation: 67 %,

Østjysk Innovation: 63 %, Syddansk Teknologisk Innovation: 63 %, DTU Symbion

Innovation: 56 %. For alle innovationsmiljøerne er svarprocenten tilstrækkelig høj

til at give pålidelige resultater.

Nogle af porteføljevirksomhederne er dog faldet fra i løbet af spørgeskemaet, hvor-

for 193 er det antal, der har åbnet spørgeskemaet. Spørgeskemaets sidste spørgs-

mål er besvaret af 167 virksomheder svarende til en svarprocent på 63 %. Ikke-

komplette svar er medtaget for at bibeholde så mange data som muligt i datasættet.

Antallet af besvarelser under de enkelte spørgsmål fremgår tydeligt i forbindelse

med rapporteringen i nærværende rapport. Oxford Research har udsendt en ryk-

ker til dem, der ikke besvarede spørgeskemaet inden for fristen og har ved samme

lejlighed udskudt deadline for at besvare spørgeskemaet. Desuden har Oxford

Research fulgt op på manglende besvarelser telefonisk for at øge svarprocenten. For

et overblik over surveyets spørgsmål se venligst bilag 2.

N.B. Alle interview er foretaget telefonisk.

Kilde: Oxford Research A/S 2011

118

Evaluering af innovationsmiljøerne

119

UFU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 168: Spm. om ministeren vil fremsende relevante evalueringer af Globaliseringspuljen 2007-12, til Uddannelses- og forskningsministeren

BILAG 2.

SPØRGESKEMAER

1.1 SURVEY TIL INNOVATIONSMILJØERNE

I evalueringen af innovationsmiljøerne indgår en række emner, der bl.a. skal belyses

via informationer fra innovationsmiljøerne selv. De konkrete emner og spørgsmål

følger nedenfor.

Innovationsmiljøernes personale og kompetencer

Det fremgår af udbudsmaterialet, at

“Det er vigtigt, at ekspertisen i innovations-

miljøernes bestyrelser matcher profilen i miljøets virksomhedsportefølje, og at

innovationsmiljøerne råder over personalemæssige ressourcer og kompetencer, der

modsvarer iværksætternes behov. Endvidere er det vigtigt, at der er en klar organi-

sering og forretningsgang med angivelse af bestyrelsens, direktionens og medarbej-

dernes respektive roller.”

Beskrivelse af bestyrelse, direktion og medarbejderes kompetencer og

specialisering. Herunder bedes det forklaret, hvor mange der har en

teknisk baggrund, hvor mange der har en kommerciel baggrund, hvor

mange års erfaring medarbejderne har med finansiering af iværksættere,

rådgivning af iværksættere, internationalisering, hvor mange der har

prøvet at starte virksomhed selv, hvor mange der har prøvet at måtte

lukke en virksomhed ufrivilligt, samt hvor mange porteføljevirksomheder

medarbejderne i gennemsnit har rådgivet i deres karriere:

Vi har vedlagt følgende dokumenter, der beskriver kompetencer og

specialisering (hvis spørgsmålene besvares ved at vedlægge CV’er på

medarbejdere, bedes de parametre, der er nævnt ovenfor, fremgå):

Der henvises desuden til følgende offentligt tilgængelige dokumenter (link):

Organisering og forretningsgang

Innovationsmiljøerne bedes beskrive deres organisering og forretningsgang. Der

kan fx være tale om organisationsdiagram, uddybende forklaring, beskrivelse af

investment procedures, håndtering af sagsakter og standardkontrakter.

Innovationsmiljøernes samspil med videninstitutioner

Beskrivelse af organisering af forretningsgang:

Vi har vedlagt følgende dokumenter, der beskriver vores organisering og

forretningsgang:

Der henvises desuden til følgende offentligt tilgængelige dokumenter (link):

Det fremgår af udbudsmaterialet, at

“En vigtig opgave for innovationsmiljøerne er

at bistå med etablering af nye spinout virksomheder med udspring fra offentlige

forsknings- og uddannelsesmiljøer. Derfor er det væsentligt, at innovationsmiljø-

erne har veludviklede samarbejdsrelationer med universiteter, andre uddannel-

sesinstitutioner, GTS-institutter, regionale væksthuse og iværksættermiljøer samt

private virksomheder med særligt spinoff potentiale.”

Beskrivelse af samarbejde, intensitet og udvikling

Bestyrelse, direktion og medarbejdere

Innovationsmiljøerne bedes udarbejde en beskrivelse af deres samarbejde med

videninstitutioner.

Innovationsmiljøerne bedes udarbejde en kort beskrivelse af bestyrelse, direktion

og medarbejderes relevante kompetencer og specialisering.

Beskrivelse af innovationsmiljøets samarbejdsrelationer og omfanget af

samspil med relevante videninstitutioner:

Hvilke initiativer der er taget inden for de seneste tre år for at udbygge

samspillet?

Hvilke initiativer er ophørt inden for de seneste tre år? Hvorfor?

Er der planlagt initiativer, der skal styrke samspillet med videninstitutioner,

som er vedtaget af direktionen? Hvis ja, hvori består planerne?

Vi har vedlagt følgende dokumenter, der beskriver samspil med

videninsitutioner:

Der henvises desuden til følgende offentligt tilgængelige dokumenter

(link):

Beskrivelse af hvilke kompetencer innovationsmiljøet finder relevante

at have. Der kan skelnes mellem kompetencer, der er vigtige at have

inhouse, og kompetencer der er vigtige, men som ikke behøver være til

stede inhouse:

120

Evaluering af innovationsmiljøerne

121

UFU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 168: Spm. om ministeren vil fremsende relevante evalueringer af Globaliseringspuljen 2007-12, til Uddannelses- og forskningsministeren

Innovationsmiljøernes samspil med kapitalkilder

Det fremgår af udbudsmaterialet, at

“ Et væsentligt succeskriterium for innovati-

onsmiljøerne er evnen til at geare den statslige investering i porteføljevirksomhe-

øerne

erne

derne med privat kapital. I den forbindelse er det væsentligt, at innovationsmiljø-

erne har et veludviklet netværk og samarbejde med relevante investorer. Det kan fx

være venturefonde eller private business angels.”

Beskrivelse af hvor stor en ejerandel innovationsmiljøerne typisk tager i

deres porteføljevirksomheder i de forskellige investeringsrunder?

Beskrivelse af de lånebetingelser virksomheder typisk tilbydes (inklusiv

betingelser for at konvertere lån):

Inden for hvilke grænser svinger ejerandele og lånebetingelser?

Vi har vedlagt følgende dokumenter, der beskriver de vilkår, vi tilbyder

porteføljevirksomheder (vedlæg gerne standardkontrakter og lignende):

Der henvises desuden til følgende offentligt tilgængelige dokumenter (link):

Beskrivelse af samarbejde, intensitet og udvikling

Innovationsmiljøerne bedes udarbejde en kort beskrivelse af deres samspil med

eksterne kapitalkilder.

Beskrivelse af hvilke eksterne kapitalkilder innovationsmiljøet

samarbejder med, og hvori samarbejdet består:

Hvilke eksterne kapitalkilder har innovationsmiljøet investeret sammen

med:

Har innovationsmiljøet inden for de seneste tre år udvidet samarbejdet til

at inkludere nye eksterne kapitalkilder? Hvis ja, hvilke?

Har innovationsmiljøet stoppet med samarbejdet med eksterne

kapitalkilder inden for det seneste tre år? Hvis ja, hvorfor?

Er der planlagt initiativer, der skal styrke samspillet med eksterne

kapitalkilder, som er vedtaget af direktionen? Hvis ja, hvori består

planerne?

Vi har vedlagt følgende dokumenter, der beskriver samspil med eksterne

kapitalkilder:

Der henvises desuden til følgende offentligt tilgængelige dokumenter (link):

Innovationsmiljøernes opsøgende aktiviteter og administration

Det fremgår af udbudsmaterialet, at

“Innovationsmiljøerne som en del af deres op-

gave skal opsøge potentielle kommercialiseringsideer og skabe netværk til kapitalkil-

der mv. Endvidere kan miljøerne arrangere uddannelses- og kursusforløb og andre

aktiviteter for at fremme innovative projekter.”

Kortlægning af opsøgende og relaterede aktiviteter

Innovationsmiljøerne bedes udarbejde en kort beskrivelse af deres opsøgende

aktiviteter

Beskrivelse af aktiviteter der har til formål at opsøge potentielle

kommercialiseringsideer:

Beskrivelse af uddannelses- og kursusforløb samt andre aktiviteter for at

fremme innovative projekter:

Er der i løbet af de sidste tre år taget nye initiativer, der skal opsøge eller

fremme innovative projekter? Er der nogle af de eksisterende initiativer, der

er udvidet betydeligt?

Er der i løbet af de sidste tre år opgivet initiativer, der havde til formål at

opsøge eller fremme innovative projekter? Hvis ja, hvilke?

Vi har vedlagt følgende dokumenter, der beskriver vores opsøgende

aktiviteter:

Der henvises desuden til følgende offentligt tilgængelige dokumenter (link):

Innovationsmiljøernes risikovillighed og serviceydelser

Det fremgår af udbudsmaterialet, at

“Innovationsmiljøernes tilbud til iværksætterne

skal på den ene side være attraktive og risikovillige i forhold til, hvad der i øvrigt

kan opnås på det private marked. På den anden side skal innovationsmiljøerne

agere forretningsmæssigt og forvalte de statslige midler økonomisk forsvarligt.”

Ejerandele og rentesatser på lån.

Innovationsmiljøerne bedes udarbejde en kort beskrivelse af vilkår i form af ejeran-

dele, rentesatser på lån og evt. andre relevante aspekter, som de respektive innovati-

onsmiljøer tilbyder potentielle klienter.

Udvikling i udgifter til opsøgende aktiviteter og administration

Innovationsmiljøerne bedes udarbejde en kort beskrivelse af udviklingen i udgifter

til opsøgende aktiviteter og administration.

122

Evaluering af innovationsmiljøerne

123

UFU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 168: Spm. om ministeren vil fremsende relevante evalueringer af Globaliseringspuljen 2007-12, til Uddannelses- og forskningsministeren

1.2 SURVEY TIL PORTEFØLJEVIRKSOMHEDERNE

Oxford Research har fået tilsendt data for udviklingen i udgifter til

opsøgende aktiviteter de seneste fire år (de udgifter innovationsmiljøet

har faktureret Forsknings- og Innovationsstyrelsen

). Forklar kort

baggrunden for udviklingen i udgifterne?

Oxford Research har også fået tilsendt data for udviklingen i udgifter

til administration de seneste fire år (de udgifter innovationsmiljøet

har faktureret Forsknings- og Innovationsstyrelsen)? Forklar kort

baggrunden for udviklingen i udgifterne?

Vi har vedlagt følgende dokumenter, der beskriver udgifter til opsøgende

aktiviteter og administration:

Der henvises desuden til følgende offentligt tilgængelige dokumenter (link):

[Baggrundsvariable overføres til spørgeskema:

Hvilket innovationsmiljø er virksomheden tilknyttet]

Baggrundsvariable:

Brancheprofil:

1 Hvilken branche tilhører din virksomhed primært?

(Sæt kun ét kryds)

IKT

Medico

Biotech

Life science

Cleantech

Forretningsservice

Anden produktion

Anden servicevirksomhed

Andet

2 Hvilket år blev din virksomhed etableret?

Før 2007 [Videre til spg. 3]

2007 [Videre til spg. 3]

2008 [Spring til spg. 5]

2009 [Spring til spg. 5]

2010 [Spring til spg. 5]

3 Hvor stor var omsætningen i 2007 samt seneste regnskabsår?

Omsætning i 2007:

Omsætning seneste regnskabsår:

4 Hvor mange ansatte havde din virksomhed i 2007 samt seneste regnskabsår?

Antal ansatte i 2007:

Antal ansatte seneste regnskabsår:

5 Hvor stor var omsætningen i etableringsåret samt seneste regnskabsår?

Omsætning etableringsår:

Omsætning seneste regnskabsår:

6 Hvor mange ansatte havde din virksomhed i etableringsåret samt seneste

regnskabsår?

Antal ansatte etableringsår:

Antal ansatte seneste regnskabsår:

Det fremgår af udbudsmaterialet, at

“Inden for den økonomiske ramme, som

Forsknings- og Innovationsstyrelsen tildeler hvert innovationsmiljø til opsøgende

aktiviteter og administration fastsætter miljøet selv sine timesatser for forskellige

personalekategorier. Dette gælder tilsvarende for prisniveauet for innovationsmiljø-

ernes salg af rådgivnings- og serviceydelser til egne porteføljevirksomheder.”

Innovationsmiljøernes prissætning

Kortlægning af timesatser for opsøgende aktiviteter samt rådgivnings-

og serviceydelser

Innovationsmiljøerne bedes udarbejde en kort beskrivelse af deres prissætning.

Beskrivelse af hvilke satser, som innovationsmiljøet anvender, når de

fakturerer Forsknings- og Innovationsstyrelsen for deres udgifter til

opsøgende aktiviteter og administration:

Beskrivelse af satser for de typiske rådgivnings og serviceydelser, som de

innovationsmiljøerne tilbyder til deres porteføljevirksomheder:

Vi har vedlagt følgende dokumenter, der beskriver vores prissætning:

Der henvises desuden til følgende offentligt tilgængelige dokumenter (link):

Oxford Research takker for besvarelsen af spørgsmålene.

Da spørgeskemaet blev udsendt i juni 2011, hed styrelsen Forsknings- og Innovationsstyrelsen. Inden

rapporten udkom, ændrede den navn til Styrelsen for Forskning og Innovation. Derfor blev be-tegnelsen

Forsknings- og Innovationsstyrelsen brugt i spørgeskemaet, mens betegnelsen Styrelsen for Forskning og

Innovation bruges i rapporten.

124

Evaluering af innovationsmiljøerne

125

UFU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 168: Spm. om ministeren vil fremsende relevante evalueringer af Globaliseringspuljen 2007-12, til Uddannelses- og forskningsministeren

7 Har din virksomhed en professionel bestyrelse på mindst tre medlemmer

tilknyttet? (Med professionel bestyrelse menes en bestyrelse med mindst to

eksterne medlemmer)

(Sæt kun ét kryds) Ja, ulønnet

Ja, der modtager penge, warrants eller lignende betaling

Nej

13 I hvilken grad var følgende kompetencer efter din vurdering til stede i

opstartsteamet bag din virksomhed?

(Sæt kun ét kryds per kompetence)

I MEGET HØJ

GRAD

Tekniske

Økonomiske

Strategi/

forretningsudvikling

Salg og markedsføring

Internationale kompetencer

I HØJ GRAD

I NOGEN

GRAD

I RINGE

GRAD

SLET IKKE

VED IKKE

Vidensintensitet:

8 Hvor

mange stiftere er der bag din virksomhed?

(Sæt kun ét kryds)

Mere end 5

9 Hvad er stifternes højeste fuldførte uddannelse?

(Hvis flere idéhavere – angiv antal for hvert uddannelsesniveau)

Kort videregående uddannelse:

Mellemlang videregående uddannelse:

Lang videregående uddannelse:

Ph.d. eller højere:

Andet:

10 Inden for hvilket fagområde er stifterne uddannede?

(Hvis flere idéhavere - angiv antal for hvert fagområde)

Humaniora:

Samfundsvidenskab (herunder handelshøjskolen):

Naturvidenskab:

Sundhedsvidenskab:

Jordbrugsvidenskab:

Veterinærvidenskab:

Teknisk videnskab:

Andet:

11 Er der én eller flere af stifterne, der har en forskningsmæssig baggrund?

(Sæt kun ét kryds)

Ja [Videre til spg. 12]

Nej [Spring til spg. 13]

Ved ikke [Spring til spg. 13]

12 Hvor mange af stifterne har en forskningsmæssig baggrund fra…?

(Hvis flere stiftere - angiv antal for hver enkelt svarkategori)

Universitet:

Anden offentlig forskningsinstitution:

Forskning i privat virksomhed:

Både offentlig og privat forskning:

Andet

Andet: Angiv venligst: [Fritekst]

14 Innovationshøjden i projektet/virksomheden:

I hvor høj grad vil du betegne din virksomheds løsning (teknologi/pro

dukt/service) som innovativ sammenlignet med eksisterende løsninger?

(Sæt kun ét kryds)

I meget høj grad

I høj grad

I nogen grad

I ringe grad

Slet ikke

Ved ikke

15 I hvor høj grad er der tale om følgende typer innovation i projektet/

virksomheden?

(Sæt kun ét kryds per type innovation)

I MEGET

I HØJ

HØJ GRAD GRAD

a) Produktinnovation I (et produkt hvis karakteristika eller

forventede karakteristika er nyt i forhold til eksisterende

produkter)

b)Produktinnovation II (et produkt der er væsentligt

forbedret sammenlignet med eksisterende produkter)

c)Procesinnovation (Fx nye eller væsentligt forbedrede pro-

duktionsmetoder, herunder metoder til levering af produktet).

d)Serviceinnovation (nye eller væsentligt forbedrede

services)

I NOGEN

GRAD

I RINGE

GRAD

SLET

IKKE

VED

IKKE

Andet: Angiv venligst: [Fritekst]

126

Evaluering af innovationsmiljøerne

127

UFU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 168: Spm. om ministeren vil fremsende relevante evalueringer af Globaliseringspuljen 2007-12, til Uddannelses- og forskningsministeren

16. Er der udstedt patent(er) til at beskytte din virksomheds løsning (teknologi/

produkt/service)? (Sæt gerne flere krydser)

Ja, nationalt patent

Ja, internationalt patent

Ja, anden IPR

Nej, men der er indleveret national patentansøgning

Nej, men der er indleveret international patentansøgning

Nej, men der er søgt anden IPR

Nej

23 I hvilken grad har du været tilfreds med bestyrelsesmedlemmet fra

innovationsmiljøet?

I meget høj grad

I høj grad

I nogen grad

I ringe grad

Slet ikke

24. Hvilke ydelser har I modtaget fra innovationsmiljøerne i den primære for

projektperiode, og hvor kompetent har den været?

Virksomhedens produkt/teknologi/service’ afstand til markedet:

17. Er en færdigudviklet løsning (teknologi/produkt/service) solgt på markedet

eller klar til salg på markedet? (Sæt kun ét kryds)

Ja [Videre til spg. 19]

Nej [Spring til spg. 20]

18. Hvis nej i spg. 17. Hvornår forventes en færdigudviklet løsning (teknologi/

produkt/service) klar til salg på markedet?

Angiv år:______

[Gå til spg 20]

19. [Hvis ja i spg. 17] Har din virksomhed fået den første betalende kunde?

(Sæt kun ét kryds)

Nej

20.Hvornår forventes det, at din virksomhed er økonomisk bæredygtig, dvs.

balance mellem salgsindtægter og udgifter?

Er opnået

Inden for 1 år

2-3 år

4-5 år

Mere end 5 år

Ved ikke

21. Hvornår forventer din virksomhed et kommercielt gennembrud?

(kommercielt gennembrud er defineret som det tidspunkt, hvor virksom

heden får hul på markedet og oplever en stor stigning i salg og indtægter)

Er opnået

Inden for 1 år

2-3 år

4-5 år

Mere end 5 år

Ved ikke

a) Administrativ bistand

b) Økonomisk / finansiel

bistand

c) Juridisk rådgivning

d) Teknisk / faglig

rådgivning

e) Udvikling af

virksomhedens

overordnede strategi

f) Valg af marked

g) Go-to-marked strategi

h) Hjælp til at rekruttering

af personer med

supplerende kompetencer

i) Hjælp til at finde

bestyrelsesmedlemmer

j) Hjælp til at finde de

første kunder (pilot eller

betalende)

k) Ingen rådgivning

l) Andet

HVIS JA – HVOR KOMPETENT VURDERER DU/DIN VIRKSOMHED, AT RÅDGIVNINGEN HAR

VÆRET INDEN FOR DET PÅGÆLDENDE EMNE VAR? (KUN ÉT SVAR I HVER UNDERSPØRGSMÅL)

Nej

Meget kompetent

Kompetent

Mindre kompetent

Ikke kompetent

Innovationsmiljøernes personale og kompetencer

22.Er der en repræsentant fra innovationsmiljøet i din virksomheds bestyrelse?

Ja [Videre til spg. 23]

Nej [Spring til spg. 24]

128

Evaluering af innovationsmiljøerne

129

UFU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 168: Spm. om ministeren vil fremsende relevante evalueringer af Globaliseringspuljen 2007-12, til Uddannelses- og forskningsministeren

25.Hvilke ydelser har i modtaget fra innovationsmiljøerne efter den primære

forprojektperiode, og hvor kompetent har den været?

HVIS JA – HVOR KOMPETENT VURDERER DU/DIN VIRKSOMHED, AT RÅDGIVNINGEN HAR

VÆRET INDEN FOR DET PÅGÆLDENDE EMNE VAR? (KUN ÉT SVAR I HVER UNDERSPØRGSMÅL)

a) Administrativ bistand

b) Økonomisk / finansiel

bistand

c) Juridisk rådgivning

d) Teknisk / faglig

rådgivning

e) Udvikling af

virksomhedens

overordnede strategi

f) Valg af marked

g) Go-to-marked strategi

h) Hjælp til at rekruttering

af personer med

supplerende kompetencer

i) Hjælp til at finde

bestyrelsesmedlemmer

j) Hjælp til at finde de

første kunder (pilot eller

betalende)

k) Ingen rådgivning

l) Andet

Nej

Meget kompetent

Kompetent

Mindre kompetent

Ikke kompetent

27. I hvor høj grad vurderer din virksomhed, at innovationsmiljøernes kompe-

tencer modsvarer jeres behov for rådgivning?

I meget høj grad (gå til spg. 29)

I høj grad (gå til spg. 29)

I nogen grad (gå til spg. 28)

I ringe grad (gå til spg. 28)

Slet ikke (gå til spg. 28)

28.Har innovationsmiljøerne henvist jer til eksterne, der har haft de kompeten-

cer, I har haft behov for, men som innovationsmiljøerne ikke selv har haft?

I meget høj grad

I høj grad

I nogen grad

I ringe grad

Slet ikke

29. Er du overordnet set tilfreds med innovationsmiljøernes rådgivnings- og

serviceydelser?

I meget høj grad

I høj grad

I nogen grad

I ringe grad

Slet ikke

Benyttelse af øvrige rådgivnings- og innovationstilbud:

30.Er din virksomhed blevet henvist til andre rådgivnings- og/eller innovati-

onstilbud af innovationsmiljøerne?

Ja [Videre til spg. 31]

Nej [Spring til spg. 33]

Ved ikke

31. [Hvis ja i spg. 30] Hvilke rådgivnings- og/eller innovationstilbud blev I hen-

vist til?

Angiv venligst:

32.[Hvis ja i spg. 30] Hvor tilfredse har I været med den eksterne rådgivning,

som innovationsmiljøerne henviste jer til?

Meget tilfreds

Tilfreds

Hverken eller

Utilfreds

Meget utilfreds

Ved ikke

26.Hvor stor betydning vurderer du, at rådgivningen fra innovationsmiljøerne

har haft for din virksomhed? (sæt kun et kryds)

Afgørende betydning

Stor betydning

Nogen betydning

Mindre betydning

Slet ingen betydning

130

Evaluering af innovationsmiljøerne

131

UFU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 168: Spm. om ministeren vil fremsende relevante evalueringer af Globaliseringspuljen 2007-12, til Uddannelses- og forskningsministeren

Innovationsmiljøernes risikovillighed og serviceydelser

Blev henvist af bekendte/kolleger

Forudgående kendskab til innovationsmiljøet

Havde ikke undersøgt andre finansieringskilder

Ingen andre var interesseret i at støtte projektet/virksomheden finansielt

Andet: Angiv venligst [Fritekst]

39. Kunne virksomheden være realiseret uden innovationsmiljøet?

Ja, virksomheden ville være startet op i samme skala

Ja, virksomheden ville være startet op i samme skala men på et senere tidspunkt

Ja, i et mindre omfang

Ja, i et mindre omfang på et senere tidspunkt

Nej, virksomheden ville ikke være startet op

Ingen af ovenstående: Angiv venligst [Fritekst]

40.Er innovationsmiljøets prissætning på finansiering konkurrencedygtig i

forhold til alternative finansieringskilder?

I meget høj grad

I høj grad

I nogen grad

I ringe grad

Slet ikke

41.Er innovationsmiljøets prissætning på rådgivning konkurrencedygtig i

forhold til alternative rådgivningskilder?

I meget høj grad

I høj grad

I nogen grad

I ringe grad

Slet ikke

42.I hvilken grad finder din virksomhed samlet set innovationsmiljøets

vilkår attraktive?

(sæt kun ét kryds)

I meget høj grad

I høj grad

I nogen grad

I ringe grad

Slet ikke

33. I forbindelse med investeringen fra innovationsmiljøet undersøgte I da

alternative finansieringskilder?

Ja [Videre til spg. 34]

Nej [Spring til spg. 37]

Ved ikke [Spring til spg. 37]

34.[Hvis ja i spg 33] Hvilke øvrige finansieringskilder kontaktede I?

Andre innovationsmiljøer

Business angels

Etablerede virksomheder

Banker

Offentlige fonde og innovations/iværksætterordninger (højtekno-

logifonden, Fornyelsesfonden, Energiteknologisk Udviklings- og

DemonstrationsProgram, etc.)

Andre venturefonde

Andet: Angiv venligst [Angiv venligst]

35.[Hvis ja i spg 33] Hvilke af de øvrige finansieringskilder gav eller var

klar til at give tilsagn om finansiering af virksomheden/projekt?

Ingen

Banker – udlån

Banker – lånegarantier

Offentlige fonde og innovations/iværksætterordninger (andre end

lånegarantier)

Ventureselskaber

Andet: Angiv venligst [Angiv venligst]

36.[Hvis ja i spg 33] Hvordan var vilkårene ved de øvrige finansieringskil

der i forhold til det innovationsmiljø i valgte?

Mere attraktive

De samme som innovationsmiljøerne

Mindre attraktive

Ved ikke

[Gå til spg 38]

37. [Hvis nej i spg 33] Hvorfor kontaktede I ikke andre finansieringskilder?

Vi mente ikke, vi kunne få kapital fra andre

Vi mente ikke, vi kunne få kapital på lige så favorable vilkår

Det var for stort et arbejde at kontakte mere end en finansieringskilde

Vi følte, at innovationsmiljøet var det rette match

Andet: angiv venligst

38.Hvorfor valgte din virksomhed netop innovationsmiljøet som investor?

Innovationsmiljøernes rådgivning og kompetencer

Behandlingstid for investeringsansøgningen

Attraktive investeringsbetingelser (ejerandele og vilkår for lån)

Størrelsen af investeringen

Muligheden for opfølgende investeringer

Da spørgeskemaet blev udsendt i juni 2011, hed styrelsen Forsknings- og Innovationsstyrelsen. Inden

rapporten udkom, ændrede den navn til Styrelsen for Forskning og Innovation. Derfor blev betegnelsen

Forsknings- og Innovationsstyrelsen brugt i spørgeskemaet, mens betegnelsen Styrelsen for Forskning

og Innovation bruges i rapporten.

132

Evaluering af innovationsmiljøerne

133

UFU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 168: Spm. om ministeren vil fremsende relevante evalueringer af Globaliseringspuljen 2007-12, til Uddannelses- og forskningsministeren

PUBLIKATIONER 2009-2012

Publikationer fra Styrelsen for Forskning og Innovation i serien Innovation: Analyse og evaluering

2009

01/2009 Effektmåling af innovationsmiljøernes støtte til danske iværksættere

02/2009 Rammer for innovativ IKT-anvendelse – erfaringer fra Den Regionale IKTsatsning

03/2009 Analyse af forsknings- og udviklingssamarbejde mellem virksomheder og videninstitutioner

04/2009 International Evaluation of the Danish GTS-system – A step beyond

05/2009 Proof of concept-finansiering til offentlige forskningsinstitutioner –Midtvejsevaluering

06/2009 Mapping of the Danish knowledge system with focus on the role and function of the GTS-net

07/2009 International Comparison of Five Institute Systems

08/2009 Review of science and technology foresight studies and comparison with GTS2015

09/2009 Analyse af små og mellemstore virksomheders internationale FoU-samarbejde

10/2009 Ikt-anvendelse og innovationsresultater i små og mellemstore virksomheder

11/2009 Virksomhedernes alternative strategier til fremme af privat forskning, udvikling og innovation

12/2009 Rådet for Teknologi og Innovation måler sin indsats inden for metrologi i perioden 2007-2009

13/2009 Kommercialisering af forskningsresultater - Statistik 2008

14/2009 Erhvervslivets forskning, udvikling og innovation i Danmark 2009 – Den økonomiske krises betydning

15/2009 Finanskrisens påvirkning på IT-startups

16/2009 Universiteternes Iværksætterbarometer 2009

17/2009 Kortlægning af iværksætter- og entreprenørskabsfag ved de 8 danske universiteter – 2009

18/2009 The Gazelle Growth Programme – Mid Term Evaluation

19/2009 Nye former for samarbejde om privat forskning, udvikling og innovation - midtvejsevaluering af åbne midler

20/2009 Innovationsagenter - Nye veje til innovation i små og mellemstore virksomheder. Erfaringer fra midtvejsevaluering af pilotprojektet

Regionale Innovationsagenter

21/2009 Forskning, udvikling og innovation i små og mellemstore virksomheder - erfaringer fra midtvejsevaluering af videnkuponer

22/2009 Dansk innovationspolitik 2009 – Den økonomiske krises betydning for fremme af erhvervslivets forskning, udvikling og innovation

23/2009 Serviceinnovation og innovationsfremmesystemet

24/2009 Performanceregnskab for Videnskabsministeriets innovationsnetværk 2009

25/2009 Performanceregnskab for innovationsmiljøerne 2009

2011

01/2011 Analysis of Danish innovation policy - The Industrial PhD Programme and the Innovation Consortium Scheme

02/2011 Økonomiske effekter af erhvervslivets forskningssamarbejde med offentlige videninstitutioner

03/2011 Erhvervslivets forskning, udvikling og innovation i 2011

04/2011 Evaluering af GTS-instituttet DHI

05/2011 Evaluering af GTS-instituttet Bioneer

06/2011 Evaluering af GTS-instituttet FORCE Technology

07/2011 Erhvervslivets Outsourcing af FoU

08/2011 Innovation Network Denmark – Performance Accounts 2011

09/2011 Performanceregnskab for Videnskabsministeriets Innovationsmiljøer 2011

10/2011 Performanceregnskab for Videnskabsministeriets GTS-net 2011

11/2011 Kommercialisering af forskningsresultater – Statistik 2010 (Public Research Commercialisation Survey – Denmark 2010)

12/2011 Evaluering af GTS-instituttet DELTA

13/2011 Evaluering af GTS-instituttet DBI

14/2011 Evaluering af GTS-instituttet Teknologisk Institut

15/2011 Impact Study of Eureka Projects

16/2011 24 ways to cluster excellence – successful case stories from clusters in Germany, Poland and the Nordic countries

17/2011 Clusters are Individuals: Nordic-German-Polish Cluster Excellence Benchmarking

18/2011 Impact Study: The Innovation Network Programme

19/2011 Universiteternes Iværksætterbarometer 2011

20/2011 Access to Research and Technical Information in Denmark

2012

01/2012 Evaluering af innovationsmiljøerne

02/2012 Erhvervslivets forskning, udvikling og innovation i 2012

03/2012 Produktivitetseffekter i Norden af erhvervslivets forskning og udvikling

04/2012 Innovation Network Denmark – Performance Accounts 2012

05/2012 Performanceregnskab for Innovationsmiljøer 2012

06/2012 Performanceregnskab for GTS-net 2012

07/2012 Kommercialisering af forskningsresultater – Statistik 2011 (Public Research Commercialisation Survey – Denmark 2011)

08/2012 The impacts of Danish and Bavarian Cluster Services – results from the Nordic-German-Polish Cluster Excellence Benchmarking

09/2012 The Perfect Cluster Programme - Nordic-German-Polish-Baltic project

10/2012 Impact Study: The Innovation Network Programme

11/2012 An Analysis of Danish Innovation Policy – The Knowledge Pilot Scheme (The Innovation Assistant Scheme)

12/2012 Evaluering af GTS-instituttet Agrotech

13/2012 Evaluering af GTS-instituttet Alexandra

14/2012 Evaluering af GTS-instituttet DFM

2010

01/2010 Produktivitetseffekter af erhvervslivets forskning, udvikling og innovation

02/2010 Erhvervslivets forskning, udvikling og innovation i Danmark 2010

03/2010 An Analysis of Firm Growth Effects of the Danish Innovation Consortium Scheme

04/2010 Effektmåling af videnpilotordningens betydning for små og mellemstore virksomheder

05/2010 InnovationDanmark 2009 - resultater og evalueringsstrategi

06/2010 Kommercialisering af forskningsresultater - Statistik 2009

07/2010 Performanceregnskab for Videnskabsministeriets GTS-net 2010

08/2010 Innovationsnetværk Danmark - Performanceregnskab 2010

09/2010 Performanceregnskab for Videnskabsministeriets Innovationsmiljøer 2010

10/2010 Universiteternes Iværksætterbaromenter 2010

12/2010 Brugerundersøgelse af GTS-institutterne 2010

134

Evaluering af innovationsmiljøerne

135