UFU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 168: Spm. om ministeren vil fremsende relevante evalueringer af Globaliseringspuljen 2007-12, til Uddannelses- og forskningsministeren

Uddannelses- og Forskningsudvalget 2015-16
UFU Alm.del
Offentligt

Styrelsen for Forskning og Innovation

360-GRADERS EFTERSYN AF

RTIs PROGRAM FOR

INNOVATIONSPROJEKTER

April 2012

UFU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 168: Spm. om ministeren vil fremsende relevante evalueringer af Globaliseringspuljen 2007-12, til Uddannelses- og forskningsministeren

Indhold

Forord.................................................................................................................................... 4

1.Sammenfatning og anbefalinger .......................................................................................... 5

1.1.

Indledning.............................................................................................................. 5

1.2.

Hovedkonklusioner ................................................................................................ 6

1.3.

Innovationstrappen.............................................................................................. 11

1.4.

Tilskud og medfinansiering ................................................................................... 21

1.5.

Organisering og administration ............................................................................ 24

2. Baggrund og metode ........................................................................................................ 25

2.1.

Indledning............................................................................................................ 25

2.2.

En ny innovationsdagsorden ................................................................................. 27

2.3.

Metode og tilgang ................................................................................................ 27

3. Sammenligning med nøgleprogrammer i andre lande ........................................................ 30

3.1. Indledning ................................................................................................................. 30

3.2. Innovationskonsortier ............................................................................................... 31

3.2.1. Indledning .................................................................................................................... 31

3.2.2. Nationale forskelle ....................................................................................................... 32

3.3. Videnkuponer (Innovation Vouchers) ......................................................................... 34

3.3.1. Indledning .................................................................................................................... 34

3.3.2. Nationale forskelle ....................................................................................................... 36

3.4. Eurostars ................................................................................................................... 39

3.4.1. Indledning .................................................................................................................... 39

3.4.2. Nationale forskelle ....................................................................................................... 41

4. Rekruttering af virksomheder ........................................................................................... 43

4.1. Indledning ................................................................................................................. 43

4.2. Videnkuponer............................................................................................................ 44

4.3. Innovationskonsortier ............................................................................................... 50

4.4. Eurostars ................................................................................................................... 54

4.5. Formidling, kommunikation og matchmaking ............................................................. 58

4.6. Opsummering............................................................................................................ 62

5. Brug af RTI´s virkemidler – erfaringer og resultater ............................................................ 64

5.1. Indledning ................................................................................................................. 64

5.2. Videnkuponer – erfaringer og resultater..................................................................... 64

5.2.1. Resultater i virksomhederne ....................................................................................... 64

5.2.2. Forbedringsområder .................................................................................................... 69

5.3. Innovationskonsortier – erfaringer og resultater ........................................................ 71

5.3.1. Resultater i virksomhederne ....................................................................................... 72

5.3.2. Forbedringsområder .................................................................................................... 77

5.4. Det gode projekt........................................................................................................ 79

UFU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 168: Spm. om ministeren vil fremsende relevante evalueringer af Globaliseringspuljen 2007-12, til Uddannelses- og forskningsministeren

5.4.1. Indledning .................................................................................................................... 79

5.4.2. Sammensætning af deltagerkredsen ........................................................................... 80

5.4.3. Projektforløb ................................................................................................................ 83

5.4.4. Projektindhold og fokus ............................................................................................... 86

5.4.5. Mod bedre retningslinjer og projektvurderinger ........................................................ 87

5.5. Opsummering............................................................................................................ 89

6.En brugervenlig og behovsdreven samspilspolitik ............................................................... 91

6.1. Indledning ................................................................................................................. 91

6.2. ”Innovationstrappen” ................................................................................................ 91

6.3. De enkelte trin på innovationstrappen – god praksis .................................................. 96

6.3.1. Indledning .................................................................................................................... 96

6.3.2. Indledende vidensamarbejde ...................................................................................... 96

6.3.3. Behovsdrevne samarbejdsprojekter............................................................................ 97

6.3.4. Større projekter og konsortier ................................................................................... 102

6.4. Anvendelsen af de nationale virkemidler ................................................................. 110

6.5. Brug af direkte virksomhedstilskud .......................................................................... 111

Bilag 1. Interviewpersoner i Danmark ................................................................................. 115

UFU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 168: Spm. om ministeren vil fremsende relevante evalueringer af Globaliseringspuljen 2007-12, til Uddannelses- og forskningsministeren

FORORD

UFU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 168: Spm. om ministeren vil fremsende relevante evalueringer af Globaliseringspuljen 2007-12, til Uddannelses- og forskningsministeren

1. SAMMENFATNING OG ANBEFALINGER

1.1.

INDLEDNING

Kravene til viden og innovation er eksploderet i de internationalt konkurrerende erhverv. De

færreste virksomheder besidder selv den nødvendige viden og de nødvendige kompetencer

til at begå sig i den globale konkurrence. Virksomhederne samarbejder derfor med kunder,

leverandører, designere, forskere, teknologiske serviceinstitutter m.fl. i deres indsats for at

skabe nye produkter, ydelser, koncepter og teknologier.

En væsentlig konkurrenceparameter – både for virksomhederne og for samfundet – er de

vilkår, som virksomhederne har for at samarbejde med videninstitutioner om innovation.

Langt de fleste lande har over de seneste 10-15 investeret betydelige ressourcer i at under-

støtte samarbejdsprojekter mellem forskning og erhvervsliv. Og i at skabe stærkere incita-

menter for vidensamarbejde.

RTIs program for innovationsprojekter udgør sammen med Højteknologifonden og program-

mer under Det Strategiske Forskningsråd de centrale virkemidler i den generelle indsats for

at fremme samarbejdsprojekter om forskning og innovation i Danmark. De suppleres af nogle

mere sektor- og teknologispecifikke virkemidler under blandt Fornyelsesfonden, Fødevare-

ministeriet og Miljøministeriet.

Opgaven for RTIs program for innovationsprojekter er ikke mindst at være det program, der

sikrer, at indsatsen for at fremme vidensamarbejde kommer en bred kreds af virksomheder

til gode.

RTI har opstillet nogle ambitiøse

mål

for programmet, der afspejler dette formål: Andelen af

innovative virksomheder i Danmark skal øges kraftigt. Langt flere virksomheder skal have

glæde af det statslige finansierede innovationsfremmesystem. Flere idéer til nye innovati-

onsprojekter skal komme fra virksomhederne selv. Og dansk erhvervsliv skal være gode til at

udnytte de internationale innovationsprogrammer

Det primære mål med dette 360-graders eftersyn er at kortlægge, om RTIs program er gearet

til at realisere de opstillede mål. Kan de forskellige virkemidler til sammen skabe et innova-

tionsløft i dansk erhvervsliv? Fremstår de sammenhængende og brugervenlige? Og repræ-

Innovation Danmark 2010-2013; Viden til virksomheder skaber vækst – Handlingsplan fra Rådet for Teknologi og

Innovation.

UFU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 168: Spm. om ministeren vil fremsende relevante evalueringer af Globaliseringspuljen 2007-12, til Uddannelses- og forskningsministeren

senterer de i international sammenhæng god praksis i forhold til at understøtte innovations-

samarbejde mellem videninstitutioner og SMVer?

Det samlede budget for RTIs program for innovationsprojekter er ca. 180 mio. kr. Program-

met består af i alt syv forskellige virkemidler – fire nationale og tre internationale. 360-

graders eftersynet sætter fokus på, hvordan de budgetmæssigt vigtigste af virkemidlerne

(Videnkuponer, Innovationskonsortier og Eurostars) enkeltvis bidrager til at realisere RTIs

mål. Samtidig kigger Eftersynet nærmere på sammenhængen i RTIs virkemidler.

Tabel 1.1. Rådet for Teknologi og Innovation – Program for innovationsprojekter.

Ordning

Innovationskon-

sortier

Formål

Længerevarende samarbejdsprojekter mellem

virksomheder, forskningsinstitutioner og almen-

nyttige rådgivere.

Tilskud på op til 100.000 kr. til SMVer til at købe

viden for på en videninstitution.

Tilskud op til 500.000 kr. til SMVer til forsknings-

samarbejde med videninstitution.

Nye typer af samarbejdsprojekter, der ikke falder

ind under kriterierne for de øvrige virkemidler.

Europæisk program der fremmer markedsrettede

forsknings- og udviklingsprojekter med deltagelse

af forskningsintensive SMVer. Projekter skal have

deltagelse af aktører fra mindst to lande.

Europæisk program, der stimulerer offentlige-

private partnerskaber om udvikling af indlejrede

computersystemer.

Europæisk program med fokus på udvikling af

ældreteknologi.

Statsligt budget (2010)

88,1 mio. kr.

24,6 mio. kr.

Basis videnkupon

Udvidet viden-

kupon

Åbne midler

8,2 mio. kr.

20 mio. kr.

Eurostars

22, 3 mio. kr.

Artemis

10 mio. kr.

Ambient Assisted

Living – AAL

3,75 mio. kr.

1.2.

HOVEDKONKLUSIONER

En række nyere evalueringer og effektanalyser har påvist, at der er

et betydeligt samfunds-

økonomisk

afkast af RTIs program. De virksomheder, der deltager i projekter under virkemid-

UFU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 168: Spm. om ministeren vil fremsende relevante evalueringer af Globaliseringspuljen 2007-12, til Uddannelses- og forskningsministeren

lerne, oplever ifølge effektanalyser højere vækst i indtjening og produktivitet sammenlignet

med relevante kontrolgrupper

. Mange virksomheder angiver også i de gennemførte evalue-

ringer positive resultater af at deltage i samarbejdsprojekter – fx i form af nye produkter, nye

innovationskompetencer og løsning af konkrete tekniske udfordringer.

Samtidig bidrager RTIs program til at fremme spredning af ny viden til små og mellemstore

virksomheder (SMVer). Det sker blandt ved, at viden fra projekterne implementeres i de råd-

givningsydelser, som udbydes af de Godkendte Teknologiske Serviceinstitutter (GTS-

institutter).

Men 360-graders eftersynet viser også, at programmet på flere områder har brug for juste-

ringer. Vi har samlet listen over forbedringsområder i seks overskrifter:



Tilgangen af virksomheder, der ikke tidligere har brugt innovationsfremmesystemet,

er for lav og for få virksomheder fastholdes.

RTIs program har ikke været effektivt i forhold til at øge det direkte samarbejde mel-

lem virksomheder og

universiteter.

Programmet fremstår samlet for udbudsdrevent – for få projekter startes på initiativ

fra virksomheder.

Der er for stort et spring mellem de to vigtigste ordninger – Videnkuponer og Inno-

vationskonsortier.

Innovationskonsortieordningen er præget af svært forenelige mål og kriterier.

Der er for lille vægt på projekternes organisering og samarbejdsform i virkemidler-

nes retningslinjer.

1. Tilgangen af virksomheder, der ikke tidligere har brugt innovationsfremmesystemet, er

for lav og for få fastholdes.

Et af RTIs mål er at øge antallet af innovative virksomheder i Danmark markant. I dette lys er

den samlede tilgang af førstegangsbrugere af vidensystemet for lav i RTIs program.

Kun 50 pct. af brugerne af videnkuponer havde ifølge ordningens midtvejsevaluering ikke

tidligere samarbejdet med en videninstitution

. For innovationskonsortier er andelen 20 pct.

Disse andele er betydeligt lavere end i sammenlignelige udenlandske programmer.

Se fx Copenhagen Business School (2010); Effektmåling af forsknings- og innovationssamarbejder – fokus på innova-

tionskonsortier.

Ordningens retningslinjer er siden blevet ændret mhp. at skærpe kravene i forhold til virksomhedernes forudgående

samarbejde med videninstitutioner. Vi vurderer dog, at skærpelsen reelt er ret begrænset. Se kapitel 4.

UFU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 168: Spm. om ministeren vil fremsende relevante evalueringer af Globaliseringspuljen 2007-12, til Uddannelses- og forskningsministeren

Specielt for videnkuponer bør målet være en meget høj andel af førstegangsbrugere, da ord-

ningen netop er udviklet for at inspirere flere virksomheder til at bruge videninstitutionerne.

Videnkuponer er i høj grad et

indstigningsinstrument

til vidensamarbejde.

Hertil kommer, at for få førstegangsbrugere fastholdes. Efter brug af videnkuponen finder

mange virksomheder fortsat videnmarkedet uoverskueligt. Få har konkrete planer om at

deltage i nye samarbejdsprojekter.

En af udfordringerne er, at virksomhedernes kendskab til de danske ordninger er beskedent.

Samtidig er indgangene ikke så veludviklede som i andre lande. I lande som Irland, Schweiz

og England har man opbygget et velfungerende matchmakingsystem med fokus på at øge

virksomhedernes brug af de nationale samspilsordninger. Virksomhederne har i disse lande

let adgang til neutrale aktører, der kan tage dem i hånden hele vejen – fra idé/problem, over

identifikation af samarbejdspartnere til ansøgning, projektstart og opfølgning på projektet.

2. RTIs program har ikke været effektivt i forhold til at øge det direkte samarbejde mel-

lem virksomheder og universiteter.

Den faglige kløft mellem universiteter og SMVer er i dag mindre end for 10-20 år siden. De

innovationsmæssige udfordringer i SMVerne har oftere en forskningsmæssig interesse, fordi

videnniveau og innovationshøjde stiger. Og interessen for at afprøve viden i praksis er sti-

gende på universiteterne.

Men der eksisterer fortsat en række kulturelle, informationsmæssige, økonomiske og admi-

nistrative barrierer for at øge samspillet mellem de to målgrupper. Et væsentligt mål for RTIs

program er at nedbryde disse barrierer.

Resultaterne er imidlertid beskedne på dette område. I kun 7,5 pct. af alle videnkuponer er

videnparten et universitet. Stort set alle øvrige videnkuponer bruges til at købe viden fra et

GTS-institut. Til sammenligning har universiteter været videnpart i 58 pct. af kuponerne i den

nederlandske ordning – et land, der endda også har et veludbygget teknologisk servicesy-

stem.

Generelt har man i andre lande haft større succes med at bruge videnkuponer (på engelsk

”innovation vouchers”) til at nedbryde barrierer mellem mindre virksomheder og universite-

ter

Samtidig kan det konstateres, at en del projekter i den danske ordning bærer præg af, hvad

man kan betegne som et traditionelt kunde-leverandørforhold. Virksomheden får løst et

Der kan dog forekomme indirekte effekter ved, at videnkuponen fungerer som et indstigningsinstument til viden-

samarbejde, der kan stimulere til også at søge samarbejde med universiteter. Men også i forhold til universiteter

burde videnkuponen være et centralt værktøj i forhold til at afprøve mulige samarbejdsrelationer.

UFU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 168: Spm. om ministeren vil fremsende relevante evalueringer af Globaliseringspuljen 2007-12, til Uddannelses- og forskningsministeren

problem med afsæt i en – for videnparten – forholdsvis veldefineret teknologi eller metode.

Det kan være en god introduktion til, hvad GTS-institutter kan bruges til – og dermed en ind-

gang til vidensystemet. Men sådanne projekter inspirerer kun i begrænset omfang til at af-

prøve og eksperimentere med ny viden.

Endelig viser Eftersynet, at det direkte samspil mellem virksomheder og universiteter også er

forholdsvist beskedent i en del innovationskonsortier. Vi ser i nogle tilfælde en lidt traditionel

tilgang til vidensamarbejde – med et GTS-institut som mellemled mellem forskning og er-

hverv.

3. RTIs program fremstår samlet for udbudsdrevent – for få projekter startes på initiativ

fra virksomheder.

Alt for få samarbejdsprojekter starter på initiativ fra virksomhederne. I RTIs budgetmæssigt

største samspilsordning – Innovationskonsortier - er andelen 13 pct., mens den i de under-

søgte udenlandske nøgleordninger varierer fra ca. 50 pct. (Tyskland) til 78 pct. (Irland).

Bortset fra Eurostars, hvor virksomhederne næsten altid er initiativtagere, gælder denne

udfordring alle RTIs ordninger.

Erhvervslivets beskedne kendskab til RTIs ordninger betyder, at virksomhederne typisk bliver

opmærksomme på ordningerne gennem et GTS-institut, som de tidligere har været i kontakt

med. Det betyder også, at de fleste projekter kommer til at tage afsæt i, hvad en bestemt

videninstitution kan tilbyde.

Det skal dog samtidig understreges, at GTS-erne generelt har en god føling med udviklings-

behovene i virksomhederne. Og at de bruger denne viden til at rekruttere virksomheder med

ensartede behov til fælles innovationskonsortier. Og til at foreslå videnkuponprojekter, som

har stor værdi for de deltagende virksomheder.

Pointen er, at der er behov for at skabe et stærkere

supplement

til GTSernes altdominerende

rolle som initiativtagere til nye projekter.

4. Der er for stort spring mellem de to vigtigste nationale ordninger – videnkuponer og

innovationskonsortier.

Der er meget langt for mange SMVer fra at deltage i små videnkuponprojekter til forsknings-

tunge innovationskonsortier, der typisk har et budget på omkring 20 mio. kr.

Der eksisterer ganske vist i Danmark ordninger mellem disse to niveauer. Det gælder Euro-

stars, ErhvervsPhD og Udvidet Videnkupon. Men fælles for de to førstnævnte ordninger er, at

de henvender sig til virksomheder, der har egen forsknings- og udviklingsafdeling. Endvidere

er budgettet til det samlede budget til Udvidet Videnkupon meget begrænset samtidig med,

at kravene til virksomhedernes egenfinansiering er høje i forhold til sammenlignelige uden-

landske ordninger.

UFU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 168: Spm. om ministeren vil fremsende relevante evalueringer af Globaliseringspuljen 2007-12, til Uddannelses- og forskningsministeren

Vi mangler i Danmark et generelt virkemiddel – med et betydeligt budget og attraktive vilkår

for SMVer – der kan bruges til at finansiere perspektivrige samarbejdsprojekter af en lidt

længere varighed (typisk �½-2 år). Og som fokuserer på SMVers behov for vidensamarbejde og

for at tappe viden på forskningsinstitutioner. Det er på dette ”mellemniveau”, at lande som

Schweiz, Tyskland, Irland og England har deres største og mest profilerede ordninger.

5. Innovationskonsortieordningen er præget af svært forenelige mål og kriterier.

Innovationskonsortieordningen er den ældste af RTIs ordninger. Den har på mange måder

været banebrydende i at bygge bro mellem virksomheder, universiteter og GTS-institutter.

Og den har blandt andet medvirket til at opbygge en lang række kompetencer og ydelser i

GTS-systemet, som er kommet en bred vifte af danske virksomheder til gode.

Men 360-graders eftersynet viser, at der nu er behov for en reform af ordningen, hvis den

fortsat skal udgøre en krumtab i det danske innovationssystem.

Ordningen er udfordret på flere måder. Der er blandt andet en generel tendens til, at virk-

somhedernes horisont i arbejdet med innovation bliver mindre. Time-to-market bliver vigti-

gere. Dette er vanskeligt at forene med deltagelse i store og langvarige konsortier

, hvor virk-

somhederne selv skal betale for den tid, de lægger i samarbejdet.

Virksomhederne rekrutteres typisk til innovationskonsortier af GTS-institutter for hvem, at

ordningen er helt central i forhold til at finansiere institutternes udviklingsaktiviteter.

Det typiske mønster er, at virksomhederne går ind i et konsortium, hvis de har et igangvæ-

rende udviklingsprojekt, der passer ind i det tema, GTS-instituttet foreslår. Dermed kan virk-

somhederne i en periode bruge konsortiet til at få tilført ekstra viden og ekstra kompetencer

til deres udviklingsarbejde. Men innovationskonsortierne bruges sjældent af virksomhederne

til

selv at igangsætte nye aktiviteter.

Samlet fremstår

en del

konsortier i dag lidt for ufokuserede – præget af flere, uafhængige

delprojekter med begrænset synergi.

RTI har i sin strategi som nævnt lagt vægt på, at flere innovationskonsortier startes på initia-

tiv fra erhvervslivet. Dette virker urealistisk inden for de nuværende rammer og retningslin-

jer.

Konsortierne skal ifølge retningslinjerne have mindst to års varighed, men typisk varer de 3-4 år (bl.a. fordi universi-

teterne ofte ønsker at bidrage gennem Ph.D.-forløb). Hertil kommer budgetter, der oftest overstiger 20 mio. kr.

UFU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 168: Spm. om ministeren vil fremsende relevante evalueringer af Globaliseringspuljen 2007-12, til Uddannelses- og forskningsministeren

6. Der er for lille vægt på projekternes organisering og samarbejdsform i virkemidlernes

retningslinjer.

Der er meget stor forskel på det samfundsøkonomiske afkast af de enkelte samspilsprojekter,

som finansieres af statslige innovationsfremmemidler. Det gælder både i Danmark og i andre

lande.

I det lys har vi i Eftersynet forsøgt at identificere faktorer, der adskiller succesfulde projekter

fra mindre succesfulde projekter. De vigtigste fælles karakteristika ved succesfulde projekter

synes at kunne sammenfattes i følgende punkter:



Deltagerne har

fælles mål og formål.

Virksomhederne får tilført spidskompetencer.

Ofte kan årsagen til mindre succesful-

de projekter henføres til, at den primære samarbejdspartner reelt ikke har tilført

virksomheden noget kompetencemæssigt.

Projekterne er

netværksopbyggende.

Ofte er etablering af nye netværk nærmest vig-

tigere for virksomheden end konkrete resultater i form af fx nye teknologier.

Høj grad af commitment og engagement blandt alle deltagere.

Mange former for vidensamarbejde og mobilitet.

Der er en dokumenteret sammen-

hæng mellem antallet af samarbejdsformer (fx hyppige møder, udstationering af for-

skere i virksomhederne, fælles forsøg, osv.) og projekternes resultater. Specielt er

den personbårne mobilitet og fysisk samarbejde vigtige ingredienser i succesfuld vi-

denoverførsel.



I dette lys foreslås det, at projekternes organisering og tilgange til samarbejde, videnoverfør-

sel og videndeling får en mere fremtrædende rolle i RTIs retningslinjer. Det foreslås også, at

der ved ansøgninger til større projekter (fx over 1 mio. kr.) skal ske en mundtlig fremlæggel-

se, hvor der blandt andet er mulighed for at teste deltagernes engagement, synergien i del-

aktiviteterne, og om virksomhederne får tilført forretningskritiske kompetencer.

1.3.

INNOVATIONSTRAPPEN

Hvis RTIs mål for innovationspolitikken skal realiseres, er det vigtigt at designe en national

samspilspolitik, der er karakteriseret ved:



Brugerrettede virkemidler.

Der skal være gode muligheder for at formulere perspek-

tivige samarbejdsprojekter, der tager afsæt i konkrete behov, idéer og problemer i

virksomhederne.

UFU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 168: Spm. om ministeren vil fremsende relevante evalueringer af Globaliseringspuljen 2007-12, til Uddannelses- og forskningsministeren



Brugervenlige indgange.

Det skal være let for virksomhederne at få information og

uvildig sparring om relevante virkemidler og potentielle samarbejdspartnere.

Fortsat fokus på videnspredning.

Det er vigtigt, at der fortsat er fokus på at udnytte

RTIs program til at opbygge viden og kompetencer, der kan komme en bred vifte af

SMVer til gode.

Bidrag til løsning af store samfundsudfordringer.

Løsning af samfundets store ud-

fordringer inden for bl.a. energi, klima, miljø og velfærdsteknologi kræver offentlige-

private innovationsalliancer. Det er vigtigt, at RTIs program kan bidrage til at realisere

de ambitioner, der er slået an i Regeringsgrundlaget på dette punkt.



Som ramme og inspirationsgrundlag for videreudvikling af RTIs program foreslår vi, at RTI

tager udgangspunkt i ”innovationstrappen” vist i figur 1.1. Innovationstrappen sammenfatter

opbygningen af samspilspolitikken i lande, der repræsenterer international best practise i

innovationspolitikken. Og som samtidig har en overordnet tilgang til innovationspolitik, der

matcher de danske traditioner

Figur 1.1. Innovationstrappen

Kilde: IRIS Group

Her menes primært brede samspilsordninger med adgang for alle typer af virksomheder og erhverv. Modsat lande

der har bygget innovationspolitikken op om sektor- og teknologispecifikke programmer.

UFU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 168: Spm. om ministeren vil fremsende relevante evalueringer af Globaliseringspuljen 2007-12, til Uddannelses- og forskningsministeren

Trappen består af

fem trin

og illustrerer en brugerrettet tilgang, hvor:



Alle typer af perspektivrige idéer til vidensamarbejde er dækket af statslige virkemid-

ler. Virksomhederne træder ind på det trin, der svarer til deres samspilserfaring og

innovationskapacitet.

Virkemidlerne fremstår sammenhængende og logiske ud fra et brugerperspektiv.

Opbygningen signalerer en form for forløb, hvor virksomhederne kan træde op på et

højere trappetrin i takt med, at deres ambitioner og erfaringer med vidensam-

arbejde vokser.



I det følgende er de enkelte trin kort gennemgået med fokus på, hvordan RTIs program kan

styrkes.

TRIN 1. INDGANGE

På det første trin skal virksomhederne sikres en let og uvildig indgang til de nationale virke-

midler. Udfordringen på dette trin er at styrke formidlingen og virksomhedernes kendskab til

RTIs programmer. Det indebærer blandt andet, at aktører med tæt virksomhedskontakt –

Innovationsnetværk, Væksthuse og lokale erhvervsservicekontorer – skal bruges mere aktivt

som indgange til programmerne som supplement til den indsats, der i dag ydes af GTS-

institutterne.

Samtidig kan der gøres en stærkere indsats for at udvikle og udbrede matchmakingkoncep-

ter, hvor idéer og behov i virksomhederne kan kobles med viden og teknologi fra blandt an-

det universiteterne.

Vejen til at gøre første trin på innovationstrappen solidt kan bestå i initiativer på følgende

områder:



Styrke dialog og samarbejde mellem Styrelsen for Forskning og Innovation, Innovati-

onsnetværk, Innovationsagenter, Væksthuse og kommuner om den opsøgende virk-

somhedsindsats. Der kan opstilles fælles mål/forventninger til, hvordan de enkelte

aktører skal bidrage.

En årlig uddannelsesdag (som Styrelsen for Forskning og Innovation allerede har eks-

perimenteret med), hvor erhvervsservicemedarbejdere og brobyggere kan blive in-

formeret om alle nationale samspilsinitiativer. Kan kombineres med fælles informati-

onsmateriale om ordningerne samt regionale informationsmøder, hvor medarbejde-

re fra Styrelsen informerer om de nationale initiativer.

Udvikling af fælles, nationale ”nøddeknækkerkoncepter”. Det vil sige arrangementer,

hvor virksomheder med konkrete idéer får mulighed for at fremlægge deres idéer for

en kreds af videninstitutioner.



UFU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 168: Spm. om ministeren vil fremsende relevante evalueringer af Globaliseringspuljen 2007-12, til Uddannelses- og forskningsministeren



Informative og brugervenlige hjemmesider for de enkelte RTI-virkemidler. Hjemme-

siderne kan bl.a. omfatte sektoropdelte eksempler, som kan være til inspiration for

potentielle brugere af ordningerne. Hertil kommer lettilgængelig information om,

hvordan man kan søge og komme i betragtning til ordningerne.

Informative og brugervenlige hjemmesider på de danske videninstitutioner, der gør

det let for virksomheder og aktører med tæt virksomhedskontakt at få overblik over,

hvad især universiteterne tilbyder af viden.

Etablering af en ”key account funktion”, så virksomhederne tidligt kan komme i kon-

takt med en person, der kan opbygge en indsigt i virksomheden, og som samtidig –

efter behov – kan følge virksomheden op ad innovationstrappen. Det kan være gen-

nem løbende udviklingssamtaler og opfølgningssamtaler, når fx et samarbejdsprojekt

er afsluttet.



TRIN 2. FEASIBILITYSTUDIER

Næste trappetrin har vi kaldt feasibilitystudier. Før en virksomhed for første gang indleder et

samarbejde med en forskningsinstitution, kan der være brug for at teste, om der er grundlag

for et samarbejde eller et projekt.

At matche virksomheders behov og problemer med uafprøvede forskningsresultater og ny

teknologi på universiteterne vil i mange tilfælde kræve midler til mindre forstudier. De kan fx

bruges til, at forskere kan afsætte den nødvendige tid til at teste, om teknologien kan bruges.

Forstudierne kan også handle om at etablere et samarbejde om at konkretisere idéen eller at

teste idéen på potentielle brugere.

Pointen er, at mange idéer til innovationsprojekter er for usikre eller uafklarede til at etable-

re et egentligt samarbejdsprojekt. Uden dette trappetrin tabes en del umodne, men perspek-

tivrige idéer på gulvet.

I andre lande er midler til feasibilitystudier typisk indbyggede i andre ordninger. Fx tilbyder

flere lande to slags videnkuponer, hvor der til den mindste kupon (op til fx € 2.500) ikke er

krav om egenfinansiering. Den mindste kupon har typisk til formål at finansiere sådanne for-

studier.

I Danmark har nogle af innovationsnetværkene midler til at starte sådanne forprojekter op,

men de pågældende netværk dækker langt fra hele erhvervslivet. Et feasibilitystudie kan

også være fokus i en videnkupon, men det bør overvejes at fremhæve denne mulighed eks-

plicit i retningslinjerne samt at lempe egenfinansieringskravet til denne type af projekter.

TRIN 3. INDLEDENDE VIDENSAMARBEJDE

En lang række lande har lige som Danmark introduceret videnkuponer (innovation vouchers)

til at finansiere virksomhedernes første samarbejde med en videninstituion.

UFU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 168: Spm. om ministeren vil fremsende relevante evalueringer af Globaliseringspuljen 2007-12, til Uddannelses- og forskningsministeren

Både nationale og internationale evalueringer viser samstemmende, at virkemidlet er veleg-

net som indgangsbillet til vidensamarbejde. Og til at få virksomhederne til arbejde mere sy-

stematisk og professionelt med innovation.

Den danske udfordring er som nævnt i højere grad at stimulere til vidensamarbejde med

universiteter som videnpart. Endvidere er det vigtigt, at virksomhederne selv i højere grad

bliver initiativtagere til samarbejdsprojekter.

Endelig finder vi det vigtigt, at videnkuponerne som indstigningsinstrument fortsat fokuserer

på at eksperimentere med anvendelse af ny viden – og ikke anvendes som tilskud til første-

gangskøb af mere eller mindre etablerede konsulentydelser i GTS-nettet. I dette lys anbefales

følgende justeringer af ordningen:



At virksomhederne kan få tilsagn,

før

videnparten er fundet. Det kan stille virksom-

hederne i en bedre position over videninstitutionerne og blandt andet gøre interes-

sen fra universiteterne større, fordi den virksomhed, der henvender sig, således har

finansieringen med. Samtidig vil en sådan justering gøre ordningen mere efterspørg-

selsstyret og blandt andet kunne stimulere til, at SMVer i højere grad bruger vi-

deninstitutioner som led i egne, prioriterede udviklingsaktiviteter. En tilsvarende

procedure er indført i de fleste andre lande.

At max-grænsen for tilskud sænkes (fra 100.000 kr. til fx 70.000 kr.), og at kravet om

egenfinansiering (i dag 60 pct.) sænkes til fx 50 pct. Ambitionen bør være at gøre

ordningen til et attraktivt indstigningsinstrument til vidensamarbejde, hvor længere-

varende projekter efterfølgende kan søge midler på trin 4 på innovationstrappen. La-

vere krav til egenfinansiering vil sænke indgangsbarriererne til vidensamarbejde og

trække flere SMVer til ordningen. Og en lavere beløbsgrænse vil åbne for flere forløb

inden for den nuværende budgetmæssige ramme.

At en vis del af midlerne – fx 25 % i første omgang - reserveres til projekter, hvor

forskningsinstitutioner er videnpart. Og at det i retningslinjerne præciseres, at et af

ordningens hovedformål er at nedbryde barrierer for samarbejde mellem

universite-

ter

og SMVer.

At der åbnes mulighed for, at nye virksomheder kan bruge ordningen. I dag er der et

krav om, at de deltagende virksomheder skal være mindst et år gamle. Nye virksom-

heder er generelt set den gruppe, der har sværest ved at finde finansiering til ekstern

bistand og vidensamarbejde. Samtidig er det netop i den tidlige forretningsudvikling,

at mange virksomheder har brug for at teste og eksperimentere med anvendelses-

muligheder for de teknologier, virksomhederne bygger på.

At det i retningslinjerne yderligere præciseres, at projekterne skal have en eksperi-

mentel karakter. Fx bør det fremgå, at den viden/teknologi, som projekterne tager

afsæt i, ikke må være indlejret i metoder eller værktøjer, som allerede udbydes på



UFU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 168: Spm. om ministeren vil fremsende relevante evalueringer af Globaliseringspuljen 2007-12, til Uddannelses- og forskningsministeren

markedsvilkår. En skærpelse af retningslinjerne kan eventuelt suppleres med en årlig

stikprøvekontrol, hvor det for et vist antal projekter undersøges, om de tilbudte ydel-

ser har været udbudt på markedsvilkår.

TRIN 4. BEHOVSDREVNE SAMARBEJDSPROJEKTER

På trin 4 udbyder de lande, vi har holdt RTIs program op imod, fleksible samspilsordninger,

der kan bruges til at finansiere samarbejdsprojekter af �½-2 års varighed. Udgangspunktet er

idéer, behov og teknologiske udfordringer i virksomhederne. Samtidig har alle virksomheder

og sektorer adgang til ordningerne, blot de opfylder de generelle krav og retningslinjer.

Eftersynet peger entydigt på, at der er behov for et lignende initiativ i Danmark. Det kunne

være et nyt virkemiddel med følgende karakteristika



Let adgang til at søge og hurtige sagsbehandlingstider. Ansøgningsprocessen kan de-

les op i to faser, hvor virksomheden indledningsvist kan indsende en kort beskrivelse

af formål, indhold og potentiale. På den baggrund kvalificerer man sig til anden run-

de, hvor både virksomhed og videninstitution skriver en lidt længere ansøgning efter

en fast skabelon.

Minimum af bureaukrati og simple rapporteringsprocedurer.

De primære vurderingskriterier er forretningsmæssige mål, markedsmæssigt poten-

tiale og kvaliteten af en business case, som udarbejdes som led i ansøgningen. Her-

udover bør ansøgningerne vurderes på metoder til videnoverførsel og de deltagende

videninstitutioners egne mål/gevinster ved at deltage.

Der behøver kun at deltage en virksomhed og en videninstitution. Men projekter

med flere deltagere vægtes positivt.

De beløbsmæssige rammer for statslig medfinansiering kunne være i størrelsesorde-

nen 100.000 kr. til 2 mio. kr. For projekter over en vis grænse (fx 1 mio. kr.) kunne

stilles særlige krav til nyhedsværdi, teknologihøjde, videnspredningspotentiale mv.

Varighed på mellem seks måneder og to år.



Ovenstående kan formentlig gennemføres som en justering af den nuværende ordning ”Ud-

videt Videnkupon”. Det kræver dog justeringer i retningslinjerne, og at det samlede budget

øges væsentligt. Ordningen bør dog også have et andet navn, så den ikke fremstår som spe-

cialvariant af den almindelige videnkupon.

I Danmark vil en af udfordringerne for et sådant initiativ være at engagere forskere i projekter af fx �½-1 års varighed.

I den sammenhæng skal udvikles nogle effektive modeller, der sikrer effektiv videnoverførsel uden, at forskerne behø-

ver at gå meget på kompromis med deres videnskabelige ambitioner. Kapitel 6 gennemgår det engelske ”Knowledge

Transfer Partnership” program, der har været meget effektivt i at finde denne balance.

UFU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 168: Spm. om ministeren vil fremsende relevante evalueringer af Globaliseringspuljen 2007-12, til Uddannelses- og forskningsministeren

Herudover kan ordningen ”Åbne midler” nedlægges i lyset af, at projekter under denne ord-

ning bør kunne rummes inden for rammerne af en fleksibel, generel samspilsordning.

På dette trin findes også internationale ordninger med Eurostars som den væsentligste. Ef-

tersynet viser, at Eurostars udfylder en væsentlig rolle som nicheordning målrettet en lille

gruppe af

forskningsintensive SMVer.

Generelt har danske virksomheder i målgruppen været

gode til at udnytte ordningen (sammenlignet med tilsvarende virksomheder i andre lande),

ligesom ordningen generelt lever op til RTIs mål om, at flere samspilsprojekter skal være virk-

somhedsdrevne og indebære direkte videnoverførsel mellem universiteter og virksomheder.

TRIN 5. STØRRE PROJEKTER/KONSORTIER

På det sidste trin har de alle de lande, vi har kigget på i dette Eftersyn, etableret programmer,

der finansierer større forsknings- og innovationsprojekter med mange deltagere. Forskellen

til trin 4 er, at projekter på dette niveau sjældent kan sættes i gang på initiativ fra en enkelt

virksomhed. Samtidig er det primære mål langt bredere end at løse udfordringer i en enkelt

eller nogle få virksomheder.

De fleste projekter igangsat under innovationskonsortieordningen placerer sig i princippet på

dette sidste trin, selv om ordningen som antydet også har været brugt til delprojekter, der

bedre passer til trin 4.

Også ”Højteknologiske platforme” under Højteknologifonden og en række strategiske forsk-

ningsprogrammer under Det Strategiske Forskningsråd placerer sig på dette niveau

. Det

gælder også det nye program SPIR – ”Strategic Platforms for Innovation and Research” – der

gennemføres i et samarbejde mellem Det Strategiske Forskningsråd og RTI. Målet med SPIR

er at gennemføre langsigtede forsknings- og udviklingsaktiviteter i et samarbejde mellem

universiteter, GTS-institutter, virksomheder og andre innovationsaktører. Indtil videre er der

etableret SPIR-platforme inden for fødevarer, intelligente energisystemer og velfærdstekno-

logi.

I dag satses internationalt typisk på to typer af projekter på trin 5:



Løsning af store samfundsudfordringer gennem innovationsalliancer med deltagelse

af virksomheder, videninstitutioner, offentlige institutioner og myndigheder.

Det gælder også det nye program SPIR – ”Strategic Platforms for Innovation and Research – der gennemføres i et

samarbejde mellem Det Strategiske Forskningsråd og RTI. Målet er at gennemføre langsigtede forsknings- og udvik-

lingsaktiviteter i et samarbejde mellem universiteter, GTS-institutter, virksomheder og andre innovationsaktører. Indtil

videre er der etableret SPIR-platforme inden for fødevarer, intelligente energisystemer og velfærdsteknologi.

UFU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 168: Spm. om ministeren vil fremsende relevante evalueringer af Globaliseringspuljen 2007-12, til Uddannelses- og forskningsministeren



Markedsdrevne projekter, hvor en gruppe af forskningsinstitutioner og virksomheder

arbejder sammen for at løse problemstillinger defineret af en eller flere brancher. Fx

med fokus på at udvikle og modne nye teknologier baseret på offentlige forsknings-

resultater.

Fælles for programmerne er, at de sigter på at etablere bredt sammensatte konsortier, der

skal udvikle løsninger på konkrete udfordringer.

Løsning af store samfundsudfordringer gennem innovationsalliancer

At løse store samfundsudfordringer inden for fx velfærd, klima og energi kræver projekter på

flere forskellige niveauer. Der er blandt brug for langsigtede samarbejdsprojekter, hvor fokus

er på at forske i teknologier, der kan anvendes til at finde løsninger på opstillede mål.

Flere gennemførte og igangværende innovationskonsortier har også fokus på at udvikle løs-

ninger på centrale samfundsudfordringer. Fx er der igangsat konsortier inden for velfærds-

teknologi og energi/klima. Udfordringen er imidlertid, at disse konsortier – lige som de fleste

andre innovationskonsortier - er udbuds- og teknologidrevne. Virksomheder og videninstitu-

tioner samarbejder om teknologiudviklingsprojekter, som de efterfølgende håber at kunne

afsætte til bl.a. den offentlige sektor.

Problemet er, at der inden for fx velfærd og klima endnu ikke er et velfungerende marked, som

nye teknologier og produkter kan afsættes på. Der er blandt andet behov for, at offentlige insti-

tutioner agerer mere risikovilligt og selv efterspørger innovative produkter.

Udfordringen for mange af de eksisterende projekter er bl.a., at;



Brugerkompetencer og viden om adfærd, processer, regulatoriske forhold, indkøbs-

praksis mv. hos slutbrugeren (fx et sygehus eller en kommune) ofte er underrepræ-

senteret i konsortierne.

Der ofte er et begrænset ejerskab til projekterne blandt potentielle offentlige kun-

der.

At projekterne ikke er knyttet op på konkrete mål i fx kommuner og regioner. Det

begrænsede økonomiske råderum i den offentlige sektor gør det dermed ofte van-

skeligt at kommercialisere resultaterne efterfølgende.



Vi har i Eftersynet skitseret rammerne for en innovationsproces i fire faser, der kan føre til, at

innovationskonsortier i endnu højere grad kan komme til at danne afsæt for innovative løs-

ninger og intelligent offentlig efterspørgsel.

Forløbet indebærer bl.a. en indledende fase, hvor input til centrale samfundsudfordringer

indsamles, screenes og prioriteres. Derudover indebærer forløbet en proces, hvor eksperter,

interessenter, myndigheder og virksomheder samarbejder om at definere og konkretisere de

problemer, der skal udvikles løsninger på. Med afsæt i disse forberedende faser kan opga-

verne bydes ud i åben konkurrence.

UFU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 168: Spm. om ministeren vil fremsende relevante evalueringer af Globaliseringspuljen 2007-12, til Uddannelses- og forskningsministeren

Innovationskonsortiernes engelske søsterordning – ”Cooperative Reserarch and Develop-

ment Projects” – har gennemgået en lignende udvikling. Den bruges nu som instrument til at

udvikle løsninger på større samfundsmæssige udfordringer inden for tolv prioriterede områ-

der.

Konkret kan en indsats på området iværksættes ved at reservere en del af midlerne under

den nuværende innovationskonsortieordning til formålet. For disse midler vil således gælde,

at de udbydes gennem udbud, hvor parterne skal udvikle forslag til projekter, der kan udvikle

løsninger på de problemstillinger, der udbydes. Samtidig kan projekterne organiseres på en

måde, hvor offentlige institutioner og myndigheder tager et aktivt ejerskab til projekterne.

Udvikling af teknologier og metoder med brede anvendelsesmuligheder

Et væsentligt sigte med den nuværende innovationskonsortieordning har siden starten været

at udvikle og modne teknologier med store potentialer. Det kan være på basis af nye forsk-

ningsresultater inden for områder som nanovidenskab, molekylær biologi og materialeviden-

skab mv.

Innovationskonsortiernes ”trepartsmodel” med deltagelse af universiteter, almennyttige

rådgivere og videnbaserede virksomheder udgør i princippet en glimrende ramme for dette.

Men realiseringen af målet vanskeliggøres af ordningens krav og retningslinjer. Især betyder

kravet om mindst 50 pct. virksomhedsfinansiering, at konsortiernes fokus og temaer typisk

skal passe ind i virksomhedernes igangværende udviklingsaktiviteter, jf. afsnit 1.2. Meget få

virksomheder prioriterer egne ressourcer til meget langsigtede, eksplorative projekter med

usikre endemål.

Det er vigtigt, at vi i Danmark har virkemidler, der kan lukke gabet mellem 1) grundforskning

og ny viden på den ene side og 2) konkrete udviklingsprojekter med specifikke anvendelser

for øje på den anden side.

I Eftersynet foreslår vi, at RTI prioriterer området ved at udbyde midler til konsortier, der

etableres efter følgende overordnede principper:



Etablering af langvarige konsortier – typisk 4-7 år. Fokus skal være på at udvikle helt

nye teknologier og metoder med brede anvendelsesmuligheder.

Konsortierne baseres på ”Open innovation principper”. Den operationelle ledelse

varetages af en kreds af kerneaktører (typisk universiteter og GTS-institutter), men

resultaterne stilles åbent til rådighed for en bred partnerkreds, som løbende kan

udvides. Der lægges vægt på åbne platforme og etablering af formaliserede netværk

mhp. på løbende at inddrage virksomheder og andre interessenter i arbejdet.

UFU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 168: Spm. om ministeren vil fremsende relevante evalueringer af Globaliseringspuljen 2007-12, til Uddannelses- og forskningsministeren



Der etableres virksomhedsledede bestyrelser. Der skal være en gruppe af virksom-

heder, der er aktive i at definere mål og succeskriterier, og som har et betydeligt

medansvar for fremdrift og realisering af delmål.

Faseopdelte krav til virksomheders engagement, således at kravene til virksom-

hedsdeltagelse i konkrete projektaktiviteter stiger i takt med, at teknologierne

modnes.

Klare mål og milepæle, der dog løbende kan justeres i takt med, at anvendelsesmu-

ligheder præciseres. Der indføres stop-go beslutninger 2-3 gange undervejs, således

at konsortier uden tilstrækkelig fremdrift og virksomhedsengagement - eller med

skuffende resultater - kan stoppes.

Der opstilles som led heri mål om at starte konkrete, virksomhedsrettede samar-

bejdsprojekter (baseret på virkmemidler på trin 3-4 på innovationstrappen) i takt

med, at der gennem projektet udvikles ny viden.

Der lægges stort vægt på videnspredningspotentiale. De enkelte konsortier iværk-

sættes inden for områder med brede anvendelsesmuligheder (typisk flere bran-

cher).



Blandt andet Holland og Schweiz har gode erfaringer med at etablere konsortier efter oven-

stående retningslinjer.

Forskellen til de nuværende innovationskonsortier er således, at varigheden ofte vil være lidt

længere end de typiske konsortier i dag, at de langsigtede mål er mere fleksible, og at det

virksomhedsmæssige engagement sikres på anden vis end ved det nuværende krav om 50

pct. medfinansiering.

Vægten lægges i stedet på;



at en gruppe af virksomheder er aktive og toneangivende i at udvikle forslaget og

formulere overordnede formål, mål og milepæle.

at en række virksomheder inden for denne gruppe vil lægge kræfter i at lede en aktiv

bestyrelse for projektet.

at projektet i løbet af 1-2 år fører til konkrete virksomhedsudviklingsprojekter finan-

sieret af ordninger på trin 2-4 på innovationstrappen. Sker dette ikke, stoppes RTIs

finansiering af konsortiet.

AFRUNDING

Et vigtigt aspekt i opbygningen af en sammenhængende innovationstrappe er fordelingen af

midler til de enkelte trin på trappen.

UFU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 168: Spm. om ministeren vil fremsende relevante evalueringer af Globaliseringspuljen 2007-12, til Uddannelses- og forskningsministeren

Her viser Eftersynet, at en endog meget stor andel af samlede de statslige midler anvendes

på de højeste trappetrin. Det skyldes især, at Højteknologifonden er den klart budgetmæssigt

største ordning (efterfulgt af Innovationskonsortier).

Det samlede antal virksomhedsdeltagere i de vigtigste generelle ordninger

til finansiering af

samarbejdsprojekter var 427 i 2010. Til sammenligning var de samlede statslige udgifter til

ordningerne 538 mio. kr. Det bør være en ambition, at det årlige deltagertal på virksomheds-

siden øges betydeligt.

Samlet bør det derfor – ikke mindst i lyset af RTIs mål om at styrke det samlede antal af bru-

gere af de statslige ordninger – overvejes at foretage justeringer, således at en større andel

af midlerne bruges på de nederste og mellemste trin på innovationstrappen.

1.4.

TILSKUD OG MEDFINANSIERING

Der er i Danmark en meget forskellig praksis på tværs af programmer med hensyn til, hvem

der kan opnå tilskud til deltagelse i samarbejdsprojekter mellem videninstitutioner og virk-

somheder. Hertil kommer, at støtteprocenterne varierer. Hvor videninstitutionerne i de fle-

ste programmer kan få dækket deres udgifter til løn og udstyr, varierer tilskudsmulighederne

for virksomhederne fra 0 % til 100 %.

I RTIs program for innovationsprojekter gives under det europæiske program Eurostars til-

skud på op til 50 pct. af danske SMVers udgifter ved at deltage i projekterne. RTI yder der-

imod ikke tilskud til dækning af virksomhedernes egne udgifter til løn og udstyr i de

nationale

ordninger, som Rådet administrerer.

Dermed adskiller programmet sig fra andre danske programmer. Under Højteknologifonden

kan virksomhederne få tilskud på op til 300 kr. pr. time for den tid, de lægger i projekterne.

Også i programmer som Fornyelsesfonden (under Erhvervsstyrelsen), Grønt Udviklings- og

DemonstrationsProgram (under Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri) samt Energi-

teknologisk Udviklings- og DemonstrationsProgram (under Energistyrelsen) ydes direkte virk-

somhedstilskud.

Tilskudsprocenterne varierer i disse programmer, alt efter om aktiviteterne vedrører grund-

forskning, anvendt forskning, udvikling eller demonstrationseksempler. Samtidig varierer

procenterne efter virksomhedsstørrelse.

Videnkuponer, innovationskonsortier, Højteknologifonden og Eurostars. Flere ordninger under Det Strategiske

Forskningsråd samt ”Åbne midler” er ikke talt med i dette tal.

UFU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 168: Spm. om ministeren vil fremsende relevante evalueringer af Globaliseringspuljen 2007-12, til Uddannelses- og forskningsministeren

Det er i sig selv en udfordring, at der på tværs af programmer og virkemidler er forskelle i

principperne. Som brugere betragter virksomhederne relevante programmer samlet, og her

vækker det undren, at der ikke er en klar linje. De gennemførte virksomhedsinterview viser

fx, at virksomhederne i langt højere grad søger mod Højteknologifonden end mod Innova-

tionskonsortier med idéer til nye samarbejdsprojekter. Muligheden for tilskud er uden tvivl

en af hovedårsagerne.

Området håndteres også forskelligt i de lande, vi har kigget på i dette eftersyn. Fx gives der i

Tyskland tilskud på 40-45 % til SMVer, der deltager i samspilsprojekter under hovedpro-

grammet til finansiering af innovationssamarbejde (ZIM). I England ydes også direkte virk-

somhedstilskud i de vigtigste samspilsprogrammer, idet tilskudssatserne varierer betydeligt

efter virksomhedsstørrelsen, og efter om der er tale om grundforskning, anvendt forskning

eller udvikling/demonstration. Schweiz og Irland yder ikke virksomhedstilskud, men har til

gengæld åbnet op for, at videninstitutionernes andel af projekterne (som finansieres af sta-

ten) kan udgøre en højere andel (end den almindelige grænse på 50 %), hvis fx den teknolo-

giske risiko ved projekterne er stor.

Virksomhedstilskud gør generelt ordningerne mere attraktive at deltage i for virksomheder-

ne. Omvendt er der også en risiko for at bruge statslige midler til at finansiere aktiviteter,

som virksomhederne selv ville have finansieret uden tilskud (dødvægtstab). De tilgængelige

evalueringer af de skitserede danske og udenlandske ordninger forholder sig desværre ikke

kritisk til brugen af virksomhedstilskud, herunder balancen mellem at gøre ordningerne at-

traktive for SMVer og risikoen for dødvægtstab. Derfor er det også svært at komme med

solidt underbyggede anbefalinger på området.

Historisk kan tilgangen til virksomhedstilskud i RTIs program spores tilbage til etableringen af

Innovationskonsortieordningen i midten af 1990´erne (dengang hed ordningen Centerkon-

trakter). Her var princippet, at virksomhedernes egenfinansiering på mindst 50 % af det sam-

lede projektbudget skulle fungere som en garanti for, at projekterne var erhvervsrettede.

Eftersynet konstaterer, at dette princip ikke virker helt efter hensigten. Konsekvensen er som

antydet snarere, at virksomhederne koncentrerer sig om egne delprojekter, og at de timer

virksomhederne melder ind i forbindelse med de halvårlige statusopgørelser i høj grad er

timer, som virksomhederne alligevel ville have brugt på egne udviklingsaktiviteter – også selv

om det pågældende innovationskonsortium ikke var blevet etableret. Omvendt er virksom-

hederne mere tilbageholdne med at deltage i tværgående forsknings- og udviklingsaktivite-

ter, end de fx er under Højteknologifondens projekter.

Sammenfattende taler meget for at udvikle nogle nye, ensartede principper for alle de dan-

ske programmer til fremme innovationssamarbejde.

Ambitionen bør fortsat være at sikre et stort virksomhedsengagement og samtidig skabe

incitamenter til også at deltage i risikofyldte udviklingsprojekter. Derfor anbefaler vi, at de

UFU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 168: Spm. om ministeren vil fremsende relevante evalueringer af Globaliseringspuljen 2007-12, til Uddannelses- og forskningsministeren

danske principper tilpasses de lande, der opererer med virksomhedstilskud til SMVer, men

som differentierer satserne betydeligt efter risiko og karakter af samarbejdet.

Det vil indebære, at der ydes betydelige tilskud til aktiviteter, der har karakter af grundforsk-

ning og anvendt forskning, mens der ydes lave eller ingen tilskud for ressourcer brugt på ud-

viklingsarbejde, der tager afsæt i en konkret udfordring hos en virksomhed.

Det sidste vil indebære, at vi i et eventuelt nyt dansk virkemiddel på trin 4 på innovations-

trappen (som foreslået i afsnit 1.3) vil komme til at være med tilbageholdende med virksom-

hedstilskud, end man fx er i den tyske ZIM-ordning, der også befinder sig på dette trin. Det vil

også indebære, at visse tilskudsmuligheder i andre sektor- og teknologifokuserede danske

innovationsprogrammer under fx Fødevareministeriet og Miljøministeriet skal reduceres eller

fjernes.

Det vil ske ud fra princippet om, at virksomhederne selv har et stærkt incitament til at finan-

siere deres deltagelse i markedsnære udviklingsaktiviteter.

Men det skal samtidig understreges, at likviditet og adgang til risikovillig kapital udgør en

væsentlig barriere for mange SMVer i forhold til at engagere sig i udviklingsaktiviteter. Derfor

kan en fastlæggelse af tilskudsprincipper i innovationsfremmeordninger ikke ses uafhængigt

af indsatsen for at fremme virksomhedernes adgang til risikovillig kapital, herunder fx adgan-

gen til at optage risikovillige lån i VækstFonden til udviklingsaktiviteter.

Fremme af universiteternes engagement i innovationssamarbejde

Herudover bør RTI og Forsknings- og Innovationsstyrelsen drøfte med universiteterne, hvad

det kræver at løfte universiteternes deltagelse i RTIs ordninger. Udenlandske erfaringer pe-

ger på, at etablering af et stort antal samarbejdsprojekter mellem universiteter og SMVer

forudsætter velfungerende, centrale samspilsenheder på universiteterne. Det vil sige enhe-

der, der blandt andet kan hjælpe virksomhederne videre til forskere, formidle samspilsord-

ninger internt og aflaste forskerne for det administrative besvær med at deltage i samar-

bejdsprojekter.

I England har man fx formået at skabe et meget markant løft i universiteternes deltagelse i

samarbejdsprojekter med SMVer. Det skyldes, at man fra statslig side (via ”Higher Education

Innovation Fund”) for godt 10 år siden begyndte at investere i opbygningen af centrale sam-

spilsenheder på universiteterne, der fik denne hovedopgave.

Det bør kraftigt overvejes at afsætte statslige midler til at støtte udbygningen af de centrale

enheder på danske universiteter. Naturligvis på en måde, hvor der samtidig opstilles mål for,

hvordan de enkelte universiteter skal bidrage til at styrke brugen af de statslige innovations-

fremmeordninger.

Universiteternes incitamenter til at udnytte RTIs program kan styrkes ved – på sigt – at gøre

en sådan støtte afhængig af, hvor mange projekter de enkelte universiteter deltager i.

UFU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 168: Spm. om ministeren vil fremsende relevante evalueringer af Globaliseringspuljen 2007-12, til Uddannelses- og forskningsministeren

Det er i den forbindelse væsentlig at understrege, at universiteterne selv bærer en stor del af

ansvaret for, at RTIs virkemidler kun i begrænset omfang har styrket det direkte samarbejde

mellem universiteter og SMVer. Der er brug for en nærmere dialog med universiteterne om

brugen af de enkelte ordninger, og hvordan en forstærket administrativ indsats kan organise-

res på universiteterne.

1.5.

ORGANISERING OG ADMINISTRATION

Det ligger uden for rammerne af 360-graders eftersynet at vurdere

administrationen

af RTIs

ordninger. Men vi skal afslutningsvist blot konstatere, at mange af vores anbefalinger stiller

nye og større krav til administrationen og udmøntningen af RTIs virkemidler.

Det gælder fx på områder som markedsføring af ordningerne, etablering af en key account

manager funktion, større vægt på mundtlig fremlæggelse af større ansøgninger, forberedelse

af udbud af samfundsmæssige problemstillinger, mv.

Etablering af et brugerrettet og sammenhængende innovationsfremmesystem kræver med

andre ord en betydelig opprioritering af de administrative og formidlingsmæssige opgaver. I

de lande, vi har sammenlignet med, har man adskilt de policyudviklende funktioner med de

funktioner, der varetager implementering og drift af virkemidlerne. De sidstnævnte er lagt ud

til særlige enheder med egen bestyrelse, der således fokuserer på disse opgaver.

Hvorvidt dette er den rette vej i Danmark, skal vi ikke vurdere i dette Eftersyn. Det vigtige er

her at pointere vigtigheden af også at prioritere disse funktioner.

UFU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 168: Spm. om ministeren vil fremsende relevante evalueringer af Globaliseringspuljen 2007-12, til Uddannelses- og forskningsministeren

2. BAGGRUND OG METODE

2.1.

INDLEDNING

Rådet for Teknologi og Innovation (RTI) har i dag ansvaret for at administrere en række pro-

grammer og virkemidler på vegne af ministeren for forskning, innovation og videregående

uddannelse. Et af de centrale programmer er Rådets

program for innovationsprojekter,

der

omfatter en række virkemidler, som virksomheder og videninstitutioner kan benytte til at

finansiere fælles projekter.

Rådets program består i dag af syv forskellige virkemidler, der henvender sig til virksomheder

med forskellige typer af behov og forudsætninger. Se tabel 2.1.

Tabel 2.1. Rådet for Teknologi og Innovation – Program for innovationsprojekter.

Ordning

Formål

Statsligt bud-

get (2010)

Startår

Innovationskonsortier

Længerevarende samarbejdsprojekter

mellem virksomheder, forskningsinstitutio-

ner og almennyttige rådgivere.

Tilskud på op til 100.000 kr. til SMVer til at

købe viden for på en videninstitution.

Tilskud op til 500.000 kr. til SMVer til forsk-

ningssamarbejde med videninstitution.

Nye typer af samarbejdsprojekter, der ikke

falder ind under kriterierne for de øvrige

virkemidler.

Tværnationale, markedsrettede forsk-

ningsprojekter med fokus på forskningsin-

tensive SMVer. Har deltagelse af aktører fra

mindst to lande.

Europæisk program vedrørende offentlig-

private partnerskaber om udvikling af ind-

lejrede computersystemer.

Europæisk program med fokus på udvikling

af ældreteknologi.

88,1 mio. kr.

24,6 mio. kr.

1995

2008

Basis videnkupon

Udvidet videnkupon

8,2 mio. kr.

2008

Åbne midler

20 mio. kr.

2007

Eurostars

22, 3 mio. kr.

2008

Artemis

10 mio. kr.

2004

Ambient Assisted Living

– AAL

3,75 mio. kr.

2008

UFU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 168: Spm. om ministeren vil fremsende relevante evalueringer af Globaliseringspuljen 2007-12, til Uddannelses- og forskningsministeren

Som tabellen antyder, har de enkelte virkemidler en forskellig historik. Det budgetmæssigt

dominerende virkemiddel - Innovationskonsortier

- har eksisteret i 16 år, mens de fleste

øvrige tilbud er ca. fire år gamle. Fire af virkemidlerne er danske, mens virkemidlerne Euro-

stars, Artemis og AAL er særprogrammer under EU's 7. rammeprogram, som kræver national

medfinansiering.

Den overordnede ambition med programmet er at øge forskning, innovation og vækst i dan-

ske virksomheder ved at understøtte samarbejde mellem virksomheder og videninstitutioner

om konkrete projekter – og derved lette virksomhedernes adgang til forskningsresultater og

ny teknologi.

Samtidig har en række analyser dokumenteret, at især SMVer oplever barrierer i forhold til at

engagere sig i samarbejder om forskning og udvikling

. Virkemidlerne har derfor ikke mindst

fokus på at hjælpe SMVer med at overkomme barrierer for vidensamarbejde.

Herudover har et stigende antal virksomheder også brug for at kunne engagere sig i samar-

bejdsprojekter

på tværs af landegrænser.

Specielt for forskningsbaserede virksomheder er

det vigtigt at kunne tappe viden fra de miljøer, der er globalt førende inden for de områder,

hvor virksomheder forsker og udvikler. Det er baggrunden for, at RTU har valgt at medfinan-

siere de tre europæiske programmer for på den måde at give danske virksomheder og vide-

ninstitutioner adgang til programmerne.

De enkelte virkemidler bliver jævnligt evalueret, og Rådet foretager endvidere løbende ef-

fektmålinger af de nationale tilbud.

Dette 360-graders eftersyn bygger oven på disse evalueringer og effektmålinger for at analy-

sere,

hvordan tilbuddene samlet fungerer.

Fremstår tilbuddene samlet som en attraktiv ”pak-

ke” for små og mellemstore virksomheder (SMVer), og har alle typer af perspektivrige samar-

bejdsprojekter mulighed for at finde finansiering i Danmark? Og er virkemidlerne synlige og

tilgængelige for målgruppen?

Samtidig går 360-graders eftersynet i dybden med en række tværgående problemstillinger.

Ambitionen med Eftersynet har været at afdække,

hvad der kendetegner projekter med store

effekter og høj videnoverførsel mellem parterne.

Er der fælles træk på tværs af virkemidlerne,

der adskiller succesfulde fra mindre succesfulde projekter. Og kan disse erfaringer bruges til i

fremtiden at udvælge og adskille perspektivrige projektforslag fra mindre perspektivrige for-

slag?

Frem til 2003 hed virkemidlet ”Centerkontrakter”

Se fx IRIS Group og Analysekompagniet (2008); Matchmaking mellem videninstitutioner og erhvervsliv. Udarbejdet

for Forsknings- og Innovationsstyrelsen.

UFU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 168: Spm. om ministeren vil fremsende relevante evalueringer af Globaliseringspuljen 2007-12, til Uddannelses- og forskningsministeren

Endelig adskiller 360-graders eftersynet sig fra de eksisterende evalueringer ved dets

interna-

tionale perspektiv.

Vi har identificeret en række sammenlignelige udenlandske programmer,

som kan give inspiration til udviklingen af den danske innovationspolitik.

2.2.

EN NY INNOVATIONSDAGSORDEN

Eftersynets udgangspunkt er, at en række præmisser for innovationspolitikken har ændret sig

i de senere år.

For det første

er kravene til viden og innovation eksploderet i de internationalt konkurreren-

de erhverv. Selv ikke de største koncerner besidder den nødvendige viden og de nødvendige

kompetencer til at skabe en global lederposition på produkter og koncepter. Derfor er ”åben

innovation”

blevet et centralt tema i stort set alle globale erhverv. Fremtidens vækstvirksom-

heder bliver ikke mindst de virksomheder, der formår at tappe viden hos - og indgå partner-

skaber med – universiteter i ind- og udland.

For det andet

står vores samfund i dag over for en række store udfordringer, som kun kan

løses i offentlige-private innovationssamarbejder. Som fremhævet i bl.a. det nye regerings-

grundlag kan hverken markedet, forskningen eller statslige myndigheder alene skabe den

nødvendige innovation inden for områder som velfærdsteknologi, klima, miljø og fremtidens

produktionsteknologi. En vigtig opgave for 360-graders eftersynet er derfor at kortlægge, om

der skal ske tilpasninger i Rådets program, hvis det fremover skal bidrage til at finansiere am-

bitiøse innovationspartnerskaber inden for disse områder.

For det tredje

er Rådets program i ”konkurrence” med andre nationale programmer. For fem

år siden var Innovationskonsortier den eneste nationale ordning, der kunne anvendes til at

finansiere samarbejdsprojekter mellem virksomheder og forskere. I dag er ordningen - i hvert

fald budgetmæssigt - klart overgået.

Højteknologifondens

budget til samarbejdsprojekter

mellem virksomheder og forskningsinstitutioner i 2011 er mere end 600 mio. kr. Også

Det

Strategiske Forskningsråd

medfinansierer samarbejdsprojekter inden for prioriterede områ-

der. Endelig investerer også regionerne i samarbejdsprojekter inden for de områder, der prio-

riteres i de regionale erhvervsudviklingsstrategier.

2.3.

METODE OG TILGANG

Vi fokuserer i analyserne på de tre budgetmæssigt største virkemidler i RTIs program – nemlig

Innovationskonsortier, Basis videnkuponer

(herefter blot videnkuponer)

og Eurostars.

Eftersynet baserer sig på en række forskellige data og analyser, som det fremgår af figur 2.1.

UFU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 168: Spm. om ministeren vil fremsende relevante evalueringer af Globaliseringspuljen 2007-12, til Uddannelses- og forskningsministeren

Figur 2.1. Fremgangsmåde i 360-graders eftersynet

I første fase

har vi gennemgået en række eksisterende analyser af både danske og udenland-

ske ordninger til fremme af vidensamarbejde. Et vigtigt udgangspunkt har naturligvis været

de evalueringer, der er udarbejdet omkring de enkelte virkemidler i RTIs program. Herudover

har vi også lavet sammenligninger med andre danske initiativer – fx Højteknologifonden og

Erhvervs- og Byggestyrelsens afsluttede program for brugerdreven innovation – for at sam-

menligne bl.a. kriterier, deltagerkreds og effekter med de tre ordninger under RTIs program.

Den største indsats for at finde inspiration til videreudvikling af RTIs program er dog hentet i

udlandet. Vi har i Eftersynet kortlagt sammenlignelige ordninger i England, Irland, Schweiz,

Nederlandene og Tyskland samt gennemført interview med centralt placerede personer i de

organisationer, der udbyder statslige programmer i disse lande. Målet har både været at

sammenligne ordningernes design og resultater med de danske ordninger - samt at vurdere,

om vi i Danmark kan lære af opbygningen af innovationspolitikken i andre lande

fase 2

har vi gennemført interview med virksomheder

, der har deltaget i projekter under

RTIs virkemidler. Formålet var at afdække brugernes oplevelse af samarbejdet med viden-

institutionerne, deres vurdering af ordningernes design samt hvilke resultater, de har opnået.

Endelig er der i

fase 3

gennemført en workshop med 40 centrale aktører i det danske innova-

tionssystem. Workshoppen havde bl.a. deltagelse af ”superbrugere” i form af virksomhedsle-

Kapitel 3 uddyber valget af lande.

Interviewpersonerne er listet i bilag 1.

UFU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 168: Spm. om ministeren vil fremsende relevante evalueringer af Globaliseringspuljen 2007-12, til Uddannelses- og forskningsministeren

dere, forskere og GTS-konsulenter med stor erfaring i samspilsprojekter. Samtidig deltog en

række aktører, der fungerer som brobyggere mellem virksomheder og videninstitutioner.

Rapportens opbygning

Rapporten er bygget op på den måde, at

kapitel 3

uddyber indholdet af virkemidlerne i RTIs

program og sammenligner deres indhold og kriterier med søsterordninger i andre lande.

Kapitel 4-6 er de centrale analysekapitler i Eftersynet.

Kapitel 4

fokuserer på

rekruttering af virksomheder.

Kapitlet handler således om de enkelte

virkemidlers synlighed, tilgængelighed og anvendelse blandt virksomheder, der har behov for

vidensamarbejde. Samtidig sættes fokus på, hvor godt brobygningen mellem erhvervsliv og

videninstitutioner fungerer.

Kapitel 5

sætter lup på

virksomhedernes erfaringer med at anvende RTIs virkemidler.

I dette

kapitel foretages et eftersyn af de opnåede resultater og af, om virkemidlerne fremstår som

attraktive for brugerne. Samtidig kortlægges fælles karakteristika ved projekter med stort

udbytte for deltagerne.

Kapitel 6

diskuterer det samlede design af RTIs program. Kapitlet fokuserer således på sam-

menhængen mellem de forskellige virkemidler – er der en rød tråd i de danske rammebetin-

gelser for vidensamarbejde? Og kan vi lære af, hvordan andre lande har designet deres pro-

grammer? Kapitlet kortlægger også nationale forskelle og ligheder vedrørende anvendelse af

direkte virksomhedstilskud i forbindelse med deltagelse i samarbejdsprojekter .

I alle tre analysekapitler holdes erfaringer, resultater og nøgletal for de danske virkemidler op

mod relevante data fra andre lande.

UFU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 168: Spm. om ministeren vil fremsende relevante evalueringer af Globaliseringspuljen 2007-12, til Uddannelses- og forskningsministeren

SAMMENLIGNING MED NØGLEPROGRAMMER I ANDRE LANDE

The development of an innovation ecosystem where higher level institutes, multinationals

and SMEs collaborate on industry focused R&D projects is a logical way of boosting productiv-

ity and performance and ultimately of generating impact for the economy.

EU-Kommissionen, 2010.

3.1. INDLEDNING

Formålet med dette kapitel er kort at introducere de vigtigste kriterier og retningslinjer i de

udvalgte virkemidler (innovationskonsortier, videnkuponer og eurostars) og at sammenligne

med relaterede ordninger i de lande, vi har fokus på i Eftersynet.

For hvert af virkemidlerne gives først en kort beskrivelse af dets historik og indhold. Derefter

sammenlignes budget, kriterier og målgrupper med tilsvarende ordninger i andre lande.

Valg af lande

For at opnå det bedste sammenligningsgrundlag har vi i valget af udenlandske programmer

lagt vægt på følgende forhold:



Programmerne skulle stamme fra lande, der ligesom Danmark lægger vægt på

gene-

relle, horisontale

ordninger til fremme af vidensamarbejde.

Programmerne skulle komme fra lande med et produktivitets- og velstandsniveau,

der mindst er på OECD-gennemsnittet.

Programmerne skulle komme fra lande, der har betydelige erfaringer i at udvikle vir-

kemidler til fremme af samspil mellem videninstitutioner og erhvervsliv.

Der skulle så vidt muligt være gennemført evalueringer eller analyser af program-

mernes resultater.

Som det første punkt antyder, er der betydelige forskelle i de enkelte landes tilgang til inno-

vationspolitik. Fx lægger lande som Finland, Sverige og Frankrig mest vægt på sektor- og tek-

nologispecifikke programmer. Det betyder, at samarbejdsprojekter mellem virksomheder og

vi-deninstitutioner typisk finansieres af sådanne sektorprogrammer – og ikke af generelle

virkemidler som i Danmark.

Andre lande som fx USA og Østrig lægger på nationalt niveau større vægt på tilskudsordnin-

ger til forsknings- og udviklingsaktiviteter i enkeltvirksomheder, end de lægger vægt på at

fremme samarbejdsprojekter om innovation.

Samlet indebærer de opstillede kriterier, at vi i kortlægningen af relevante udenlandske pro-

grammer har fokuseret på England, Irland, Nederlandene, Schweiz og Tyskland.

UFU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 168: Spm. om ministeren vil fremsende relevante evalueringer af Globaliseringspuljen 2007-12, til Uddannelses- og forskningsministeren

3.2. INNOVATIONSKONSORTIER

3.2.1. INDLEDNING

Innovationskonsortier er et samarbejde mellem virksomheder, forskningsinstitutioner og

almennyttige rådgivningsparter (oftest et GTS-institut). Konsortiet skal samarbejde om et

fælles forsknings- og udviklingsprojekt, der varer 2-4 år. Målet er at udvikle ny, forskningsba-

seret viden og skabe grundlag for innovation i de deltagende virksomheder samt efterfølgen-

de i andre virksomheder. Det sidste sker typisk gennem rådgivningsydelser, der stilles til rå-

dighed efter projektets afslutning.

Boks 3.1. Parternes roller i innovationskonsortier samt retningslinjer

Et innovationskonsortium skal fra etableringen bestå af mindst to virksomheder, mindst en forsknings-

institution og mindst en rådgivnings- og videnspredningspart. Herudover er der mulighed for at tilknyt-

te SMVer senere i projektforløbet, hvis de vil bidrage med mindst 400 timer til projektforløbet.

De forskellige parters roller er følgende:

Virksomhederne

skal sikre, at projektet tager afsæt i relevante udviklingsbehov hos danske virksomhe-

der. Derfor skal temaet have betydning for deltagernes forretningsudvikling. Der må ikke være tale om

egentlig produktudvikling. Virksomheden skal bidrage til projektet med viden og kompetence på højt

niveau.

Forskningsinstitutionerne

skal sikre, at projektet tager udgangspunkt i forskningsbaseret viden på højt,

internationalt niveau. Deltagelsen skal sikre, at der opbygges ny, forskningsbaseret viden inden for

områder af betydning for dansk erhvervsliv. Forskningsparten skal findes blandt de stærkeste forsk-

ningsmiljøer på det pågældende felt.

Rådgivnings- og videnspredningsparten

skal bidrage med kompetence og viden vedrørende erhvervsli-

vets behov for viden og rådgivning. Deltagelsen skal bl.a. sikre, at den viden konsortiet skaber omsæt-

tes til ydelser, der kan anvendes af en bredere målgruppe af virksomheder. Typisk ved salg på almin-

delige kommercielle vilkår. Opgaven er hidtil primært blevet varetaget af GTS-institutter, men ret-

ningslinjerne giver mulighed for, at også andre typer af aktører kan varetage denne rolle.

Herudover gælder følgende krav til konsortierne:



Projektet skal have et generisk indhold og resultaterne skal have relevans for en bred gruppe

af virksomheder.

Projektet skal have et højt innovations-/forskningsniveau.

Projektet skal kræve et tæt samarbejde mellem konsortiets parter.

Projektet skal have en varighed på 2-4 år. Alle projekter skal være tidsmæssigt afgrænsede

med et klart start- og sluttidspunkt.

De overordnede formål med innovationskonsortierne er sammenfattet i nedenstående punk-

ter:

UFU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 168: Spm. om ministeren vil fremsende relevante evalueringer af Globaliseringspuljen 2007-12, til Uddannelses- og forskningsministeren



At der etableres flere og mere forpligtende samarbejder mellem videninstitutioner

og erhvervsliv.

At der gennemføres mere offentlig forskning på højt niveau på områder med rele-

vans for danske virksomheder.

At forskningsresultater hurtigere omsættes til viden, der kan anvendes i danske virk-

somheder.

At der opbygges nye eller forbedrede kompetencer og ydelser i de teknologiske ser-

viceinstitutter eller på andre institutioner med fokus på videnopbygning og vi-

denspredning.

Innovationskonsortier skal ifølge retningslinjerne beskæftige sig med viden- og teknologiud-

vikling i den ”prækompetitive fase”. Det kan fx handle om modning af nye teknologier, af-

prøvning af forskningsresultater, prøveproduktion af nye produkttyper, test af teknologi in-

den for nye anvendelsesområder, osv.

3.2.2. NATIONALE FORSKELLE

Alle de undersøgte lande udbyder brede ordninger til fremme af samarbejdsprojekter mel-

lem virksomheder og videninstitutioner. Det vil bl.a. sige ordninger, der lige som innovations-

konsortierne har til formål at fremme innovation i virksomhederne og afprøve nye forsk-

ningsresultater.

De danske innovationskonsortier skiller sig ud på et par områder. For det første er vi det ene-

ste land, der lægger eksplicit vægt på videnspredning som kriterium for vurdering af projek-

ter. I de øvrige lande er det tilstrækkeligt, at den deltagende virksomhed kan opstille en busi-

ness case eller lignende og dermed kan sandsynliggøre, at de vil bringe viden på markedet.

For det andet lægger de danske innovationskonsortier mere vægt på et højt forskningsniveau

samtidig med, at kriteriet om en længere varighed (2-4 år) ikke findes i de andre landes ho-

vedprogrammer til fremme af vidensamarbejde. Konsekvensen af de nævnte forhold er

blandt andet, at det gennemsnitlige budget for et dansk innovationskonsortium er langt stør-

re end det gennemsnitlige budget for projekter under de udenlandske ordninger.

Tabel 3.1. sammenligner den danske innovationskonsortieordning med nøgleinitiativer i Tysk-

land, Schweiz og Irland

Kapitel 5 uddyber forskellene i ordningernes kriterier og retningslinjer.

UFU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 168: Spm. om ministeren vil fremsende relevante evalueringer af Globaliseringspuljen 2007-12, til Uddannelses- og forskningsministeren

Tabel 3.1. Innovationskonsortieordningen og nøgleinitiativer inden for vidensamarbejde i

andre lande

Innovations-

konsortier (DK)

Samlet

budget

(mio. Euro)

Antal virksomhe-

der pr. år

Varighed af pro-

jekter

Statslige tilskud

pr. projekt

Finansieringsreg-

ler (virksomhe-

der)

11,9

Ca. 50

2-4 år

Max. € 2,7 mio. Ca. €

1,3 mio. i gennem-

snit.

Joint R&D-projects

(Schweiz)

Ca. 700

Fra 6 mdr. til 2 år, men

ingen krav

Fra € 80.000 til

€ 2 mio.

ZIM-Koop (Tyskland)

347

Ca. 2500

2 år i gennemsnit,

men ingen krav.

Innovation Part-

nerships (Irland)

Ca. 50

Typisk 1-2 år, men

ingen krav

Ingen grænser, men € Op til € 200.000 (kan

130.000 i gennem- værre større i særlige

snit.

tilfælde)

Minimum 50 pct.

Minimum 50 pct. virk-

Minimum 50 pct.

20-75 pct. virksom-

virksomhedsfinansie- somhedsfinansiering. virksomhedsfinansie- hedsfinansiering.

ring (gerne in kind). Mindst 10 pct. af bud- ring (gerne in kind).

Mindst 20 pct. af

get skal betales ved

budget skal betales

cash bidrag.

ved cash bidrag.

Nej

Ja, 35-50 pct. (varie-

rer efter størrelse og

geografi)

Nej

Tilskud til virk-

somheder

Sammensætning

af konsortier

Minimum 2 virksom- Minimum 1 virksom- Minimum 1 virksom- Minimum 1 virksom-

heder, 1 forskningsin- hed og 1 videninstitu- hed og 1 videninstitu- hed og 1 videninstitu-

stitution og en al-

tion. Men større pro-

tion.

mennyttig rådgiver.

jekter tilskyndes.

Forsknings- og inno- Business plan og im- Jævnbyrdigt samar- Potentielle gevinster

vationshøjde.

plementeringsscenario. bejde. Kommerciali- for virksomhed i form

Videnspredning.

Forskningsmæssige serbarhed. Scenarier af nye produkter, ny

metoder og mål.

for implementering viden og strategisk

på markedet.

FoU.

Vigtigste kriterier

Tabellen viser for det første, at ordningerne i Schweiz og Tyskland er betydeligt større end de

danske innovationskonsortier med hensyn til både budget og antal deltagende virksomheder.

Det gælder også, når der tages højde for forskelle i landenes størrelse.

For det andet er de enkelte projekter – gennemsnitligt set – både mindre og af kortere varighed

i de øvrige lande. Fx er det gennemsnitlige statslige tilskud i Danmark ca. 10 gange så højt som i

Tyskland.

For det tredje varierer finansieringsreglerne mellem landene. Både Schweiz og Irland opererer

med et krav om, at virksomhederne skal have penge op af lommen. I Danmark og Tyskland kan

hele bidraget finansieres af de arbejdstimer, som virksomhederne lægger i projekterne.

UFU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 168: Spm. om ministeren vil fremsende relevante evalueringer af Globaliseringspuljen 2007-12, til Uddannelses- og forskningsministeren

I Irland varierer minimumskravet for virksomhedsfinansiering. Er der tale om produktudvikling

eller anden form for eksperimentelt udviklingsarbejde skal virksomhedernes del af budgettet

være 75 pct., mens det kan være betydeligt mindre i projekter, der kan kategoriseres som basalt

forskningssamarbejde.

Blandt de fire lande giver kun Tyskland mulighed for statslige tilskud til virksomhedernes del af

udgifterne (se også kapitel 6).

Endelig adskiller Danmark sig klart fra de øvrige lande, når det gælder de væsentligste kriterier,

der anvendes i vurderingen af ansøgninger. De tre øvrige lande lægger således meget større

vægt på, at virksomhederne kan fremlægge en business plan eller et realistisk scenario for,

hvordan de vil bringe resultaterne på markedet. I Danmark lægges også stor vægt på, at der er

stor innovationshøjde i projektet, men der efterspørges ikke en egentlig business plan.

Derudover adskiller Danmark sig som nævnt også ved, at der stilles høje krav til kvaliteten (målt

på traditionelle, videnskabelige kriterier) af det forskningsbidrag, der lægges i projektet.

Disse forskelle kan også aflæses i programmernes overordnede formål. Hvor et af hovedformå-

lene med innovationskonsortierne er, at der skal udføres forskning på højt niveau, er hovedfor-

målet i fx det tyske ZIM-program alene, at samarbejdsprojekterne skal gavne virksomhedernes

innovationskompetencer og konkurrenceevne.

3.3. VIDENKUPONER (INNOVATION VOUCHERS)

3.3.1. INDLEDNING

Videnkuponer blev i Danmark introduceret i 2008. Der ydes under ordningen tilskud til, at

SMVer (op til 250 ansatte) kan købe viden på en videninstitution.

Under

basis videnkupon

(som Eftersynet primært fokuserer på) kan opnås tilskud på op til

100.000 kr. Målgruppen er virksomheder, der ikke tidligere har samarbejdet med en videninsti-

tution. Under

udvidet videnkupon

kan opnås tilskud på op til 500.000 kr. til egentligt forsknings-

samarbejde. Tilskuddet dækker de ressourcer, som videninstitutionerne bruger på samarbejdet.

Videnkuponer – eller Innovation Vouchers som virkemidlet kaldes i de fleste lande - blev første

gang introduceret på europæisk plan i den nederlandske region Limburg i 1997. I de seneste fem

år er antallet af ordninger eksploderet. Alene i perioden 2006-2009 blev indført mere end 20

nye ordninger i Europa

European Commission (2009); ”Availability and Focus on Innovation Voucher Schemes in Europeans Regions”.

UFU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 168: Spm. om ministeren vil fremsende relevante evalueringer af Globaliseringspuljen 2007-12, til Uddannelses- og forskningsministeren

Mindst 13 europæiske lande udbyder videnkuponer som led i den nationale innovationspolitik.

Hertil kommer, at en række

regioner

i Tyskland, England og Belgien har indført regionale ordnin-

ger, hvoraf flere er medfinansieret af EU's strukturfonde.

Den kraftige vækst i brugen af videnkuponer skyldes en generel erkendelse af, at der er behov

for

efterspørgselsstyrede

virkemidler i innovationspolitikken.

Tidligere bestod innovationspolitikken i mange lande primært af, hvad man kalder ”technology-

push” virkemidler

. Det vil sige ordninger, der finansierer samarbejde mellem universiteter og

virksomheder om at finde anvendelsesmuligheder for nye forskningsresultater og ny teknologi.

Disse virkemidler henvender sig primært til videnintensive virksomheder, hvis forretningsmodel

handler om at komme først på markedet med forskningsbaserede produkter og ydelser.

En række internationale analyser har i løbet af de seneste ti år dokumenteret, at SMVer gene-

relt er under pres for at øge deres vidensniveau og innovationskraft. Og at SMVers adgang til

ekstern viden og teknologi er et nøgleområde i landes og regioners evne til at skabe vækst og

beskæftigelse.

På europæisk plan har videnkuponer i høj grad været svaret på disse analyser. Nederlandene

indførte som det første land en national ordning i 2004.

I Danmark blev videnkuponer lanceret som led i den forrige regerings globaliseringsstrategi

(”Fremgang, fornyelse og tryghed – strategi for Danmark i den globale økonomi”, 2006) og

implementeret af RTI med virkning fra 2008. Der er frem til i dag igangsat ca. 1.000 udvik-

lings- og innovationsprojekter ved hjælp af videnkuponordningen. Se boks 3.2.

Boks 3.2. Formål med den danske videnkuponordning

Videnkuponordningen er et tilbud til SMVer uden - eller med begrænsede - erfaringer fra samarbejde

med videninstitutioner. Hovedformålet er at øge innovations-, forsknings- og udviklingsaktiviteter i

SMVer ved at inspirere virksomhederne til at benytte de muligheder og potentialer, der ligger i at

anvende videninstitutionernes viden.

Samtidig skal kuponerne sikre større kommerciel udnyttelse af den offentlige forskning og øge vi-

deninstitutionernes opmærksomhed på SMVers behov.

Langt de fleste videnkuponordninger i Europa bygger på det workflow, der er skitseret i figur

3.1. Virksomheden ansøger om en videnkupon til et konkret mål eller projekt, og videnkupo-

nen indløses i sidste ende (efter projektets afslutning) af videninstitutionen. Målet er endvi-

dere – som antydet nederst i figuren – at samarbejdet fortsætter efter brugen af videnkupo-

nen.

Technopolis Group (2011); ”Policy Instruments for Regional Innovation: Innovation Vouchers.

UFU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 168: Spm. om ministeren vil fremsende relevante evalueringer af Globaliseringspuljen 2007-12, til Uddannelses- og forskningsministeren

Figur 3.1. Workflow for videnkuponer

Kilde: European Commission, 2009.

3.3.2. NATIONALE FORSKELLE

I flere af faserne er der nogle variationer mellem de europæiske ordninger. Fx kræves der i

Danmark i fase 2 (godkendelse af ansøgning), at der foreligger en konkret samarbejdsaftale

mellem virksomheden og videninstitutionen.

I de fleste andre lande skal aftalen med videninstitutionen først indgås i fase 3. Virksomheden

søger således først en videnkupon til et konkret projekt eller et konkret problem og kan efter-

følgende finde en videninstitution (fra en liste over godkendte aktører) og indgå en konkret

aftale.

I nogle lande sker der en egentlig faglig vurdering af ansøgningerne i fase 2, mens tildelingen

af kuponer i andre lande sker efter lodtrækning eller først-til-mølle (herunder Danmark), hvis

antallet af ansøgninger overstiger de afsatte midler

Fælles for alle ordninger er beskedne administrative krav (ansøgninger laves efter skabeloner

på typisk 3-5 sider) og en meget hurtig godkendelsesproces sammenlignet med andre statsli-

ge ordninger. Det hænger sammen med, at netop administrative krav og lange godkendel-

sestider har udgjort en barriere i mange europæiske lande i forhold til at øge SMVers delta-

gelse i innovationsprogrammer.

Med hensyn til beløbsrammer, mulige samarbejdspartnere og støtteberettigede ydelser er

der imidlertid store variationer mellem ordningerne. I tabel 3.2. har vi forsøgt at sammenstille

Herudover foregår der naturligvis en screening af ansøgningerne, der skal sikre, at de enkelte ansøgninger lever op

til ordningens retningslinjer. Fx sikres det her, at der ikke gives støtte til standardprægede opgaver som fx test, prøv-

ning og generelle kursusaktiviteter mv. Vurderingen skal også sikre, at en videninstitution ikke gentager de samme

udviklingsprojekter med forskellige virksomheder.

UFU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 168: Spm. om ministeren vil fremsende relevante evalueringer af Globaliseringspuljen 2007-12, til Uddannelses- og forskningsministeren

den danske ordning med to andre nationale ordninger

. Samtidig har vi i sidste kolonne for-

søgt at skitsere de mest udbredte karakteristika, når samtlige europæiske ordninger (nationa-

le og regionale) betragtes under ét.

Tabel 3.2. Sammenligning af videnkuponordninger

Danmark (basis

videnkupon)

€ 13.500

60 pct. af samlet bud-

get

Nederlandene

Små vouchers: € 2.500

Store vouchers: € 5.000

Små: Ingen krav

Store: 33 pct. af samlet

budget

Irland

€ 5.000

Ingen krav

Typiske europæiske

ordninger

Små: € 3.000-5.000

Store: € 8.000-13.000

Små: Ingen krav

Store: 50 pct. af samlet

budget

Maksimal

statslig støtte

Krav til virk-

somheders

egenfinansie-

ring

Mulige samar-

bejdspartnere

Forskningsinstitutio- Universiteter, teknologi- Universiteter, col-

ner, videregående

ske serviceinstitutter,

leges, ”Institutes of

uddannelsesinstitutio-

store FoU-intensive Technology” (anvendt

ner, teknologiske ser-

virksomheder.

forskning)

viceinstitutter.

Produktudvikling,

kvalitetsforbedringer,

implementering af ny

teknologi, innovation

inden for forretnings-

udvikling.

Max. 250 ansatte

3,3 mio. €

Mulige ydelser

Målgruppe

Budget (2010)

Forskningsinstitutioner,

FoU-intensive virksom-

heder (ca. 60 pct. af alle

ordninger), konsulent-

virksomheder (ca. 30

pct.)

Udvikling af nye produk- Alle former for inno-

Som i Danmark, men

ter og processer.

vation samt køb af ny typisk også design (80

viden inden for pro- pct.) og innovationsle-

cesser, logistik, tests

delse (60 pct.).

og økonomiske analy-

ser.

Max. 250 ansatte

Max. 50 ansatte

Max. 250 ansatte

26 mio. €

2,5 mio. €

Varierer

Tabellen viser, at den danske videnkuponordning på flere områder adskiller sig fra de to

sammenligningslande og fra andre europæiske ordninger;



Større støttebeløb, men lavere tilskudsprocent.

I Danmark kan ydes et statstilskud

på op til 100.000 kr. (ca. € 13.500). Meget få udenlandske ordninger opererer med så

høj en max-grænse. Til gengæld er den danske støtteprocent lav, idet den statslige

medfinansiering max. kan udgøre 40 pct. af det samlede projektbudget. I mange an-

dre lande og regioner opererer man med to slags vouchers – små vouchers, hvor der

ikke stilles krav om egenfinansiering. Og store vouchers (fx op til € 8.000 i statslig

støtte), hvor der ofte kræves en betydelig egenfinansiering.

Den nederlandske ordning er stoppet i 2011 som følge af en større sparerunde på det statslige budget. Men er

medtaget her, fordi den har fungeret som en moderordning for ordninger i flere andre lande og regioner.

UFU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 168: Spm. om ministeren vil fremsende relevante evalueringer af Globaliseringspuljen 2007-12, til Uddannelses- og forskningsministeren



Andre samarbejdspartnere.

Godkendte samarbejdspartnere under den danske ord-

ning er universiteter, sektorforskningsinstitutioner, teknologiske serviceinstitutter og

en række videregående uddannelsesinstitutioner. Flertallet af udenlandske ordnin-

ger (ca. 60 pct.) tillader også køb af viden fra private, forskningsintensive virksomhe-

der

. Enkelte ordninger (ca. 30 pct.) giver også tilskud til køb af viden fra private

konsulenter i forbindelse med innovationsaktiviteter.

Færre støttede ydelser.

Flertallet af ydelser under både de danske og udenlandske

ordninger går til projekter, der vedrører produktinnovation, nye produktionsproces-

ser og løsning af konkrete tekniske problemer. Men den danske ordning adskiller sig

fra flertallet ved ikke at støtte samarbejde om design og innovationsledelse.



EU har i en kortlægning fra 2009 konstateret en stigende tendens til også at fokusere på in-

novationsledelse og opbygning kompetencer inden for innovation og innovationsprocesser i

videnkuponordninger. Der tales flere steder om to typer af videnkuponer, hvor den ene foku-

serer på samspil med videninstitutioner om konkrete udviklingsprojekter (som i Danmark),

mens den anden slags kuponer fokuserer på at professionalisere den enkelte virksomheds

innovationsevne. Udviklingen indebærer, at flere lande og regioner har åbnet for brug af pri-

vate konsulenter, der kan hjælpe virksomhederne med fx innovationsledelse.

En anden type af hovedformål findes i bl.a.

Schweiz.

Her ser man primært ”innovation

checks” (som virkemidlet hedder i Schweiz) som et

indstigningsinstrument

til længerevarende

samarbejdsprojekter (som typisk finansieres af ordningen ”Joint R&D-projects” – se tabel

3.1.). Her lægges således vægt på, at projekterne er indledende projekter, der kan føre til

mere dybdegående samarbejdsprojekter. Det maximale tilskud i Schweiz er på ca. € 6000, og

der stilles ikke krav til egenfinansiering.

Ud over de viste karakteristika i tabel 3.2. kan der peges på en række andre områder, hvor

der er forskellige i ordningernes design;



Egenfinansiering.

I de fleste lande kan virksomhedernes medfinansiering både bestå

af in-kind bidrag (egne timer) og kontant medfinansiering. Nogle få ordninger tillader

ikke in-kind bidrag. Herudover skiller den danske ordning sig ud ved at lægge et loft

på 50 pct. med hensyn til, hvor stort kontantbidraget kan være af den samlede egen-

finansiering. Der lægges i Danmark således afgørende vægt på, at virksomhederne

selv lægger arbejdstimer i projektet.

Bundting.

Flere lande giver mulighed for, at virksomhederne kan slå sig sammen og

bundte videnkuponer i et fælles projekt. Både den nederlandske og den irlandske

ordning tillader op til 10 videnkuponer som finansieringskilde til samme projekt. Den

danske ordning har ikke denne mulighed.



Fx virksomheder med et årligt forskningsbudget på mindst 60 mio. € i Nederlandene.

UFU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 168: Spm. om ministeren vil fremsende relevante evalueringer af Globaliseringspuljen 2007-12, til Uddannelses- og forskningsministeren



Udenlandske videnleverandører.

Ca. 40 pct. af ordningerne, herunder den danske,

tillader udenlandske videnleverandører.

Loft pr. virksomhed.

Antallet af mulige tilsagn varierer fra max. et tilsagn i virksom-

hedens levetid (bl.a. Danmark) til max. et årligt tilsagn (bl.a. Nederlandene). Det er

dog typisk kun store videnkuponer (med krav om egenfinansiering), at virksomheder-

ne kan søge om mere end en gang. I Irland kan virksomhederne få tildelt to vouchers

med 100 pct. statslig finansiering. Efterfølgende vouchers skal medfinansieres af virk-

somhederne med 50 pct.

Ny samarbejdspartner.

Alle ordninger har som mål at fremme samarbejde mellem

aktører, der ikke har haft et tilsvarende samarbejde før. Men der er forskelle i, hvor-

dan dette mål er indarbejdet i kriterierne. I Danmark må virksomheden ikke have

brugt mere end 50.000 kr. inden for de seneste tre år til køb af viden på en videninsti-

tution.



3.4. EUROSTARS

3.4.1. INDLEDNING

Eurostars er et fælles europæisk program (med deltagelse af 33 lande), der retter sig mod

forskningsintensive

SMVer. Det blev lanceret i 2008 og administreres af den europæiske or-

ganisation EUREKA

Målet er at styrke forskningsbaserede SMVers arbejde med at udvikle og kommercialisere

forskningsbaserede produkter og ydelser gennem

internationale samarbejdsprojekter.

Projek-

terne må højst vare tre år. Og de skal fokusere på at udvikle produkter og services, der senest

to år efter projektets afslutning kan afsættes på markedet.

Projekterne kan have deltagelse af både SMVer, større virksomheder og videninstitutioner.

Men mindst 50 pct. projekternes kerneaktiviteter skal udføres af SMVer. Samtidig skal en

SMV være hovedansøger og ledende partner for at sikre, at projekterne er markedsdrevne.

Minimumskravet er blot, at projekterne har deltagelse af to aktører fra to forskellige lande,

og at max. 75 % af omkostningerne kommer fra samme land. Typisk deltager 2-4 aktører.

EUREKA blev etableret i 1985 og er et netværk bestående af 38 medlemmer, heriblandt EU-Kommissionen. EURE-

KAs opgave er at koordinere nationale ordninger til innovationssamarbejde med henblik på at etablere tværnationale

projektkonsortier. Målet er at fremme tværnationale, markedsorienterede forsknings- og udviklingsprojekter og der-

igennem styrke det europæiske erhvervslivs produktivitet og konkurrenceevne. Før Eurostars rådede EUREKA ikke

over egne projektmidler til at medfinansiere konkrete projekter. Øvrige EUREKA-projekter er således finansieret af

nationale midler og ordninger.

UFU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 168: Spm. om ministeren vil fremsende relevante evalueringer af Globaliseringspuljen 2007-12, til Uddannelses- og forskningsministeren

I forhold til RTIs øvrige programmer har Eurostars en snæver målgruppe. For at komme i be-

tragtning skal mindst 10 pct. af omsætningen i virksomhederne være dedikeret til forsknings-

og udviklingsaktiviteter. Målgruppen er virksomheder med under 250 ansatte.

Der er to årlige ansøgningsrunder. Projekter, der opnår point over en bestemt tærskelværdi,

indstilles til gennemførelse og samfinansieres herefter af de involverede landes myndigheder

og af EU-Kommissionen. Alle deltagerlande har før hver ansøgningsrunde øremærket et bud-

get til Eureka

Figur 3.2. giver et overblik over finansieringen og SMV-deltagelsen i Eurostars projekter. Det

fremgår, at 1/4 af den eksterne finansiering kommer fra EU, mens resten finansieres af natio-

nale myndigheder. I gennemsnit udgør egenfinansieringen fra deltagende virksomheder og

videninstitutioner 60 pct. Tre ud af fire deltagere er virksomheder med under 250 ansatte.

Figur 3.2. Finansiering og deltagelse i Eurostarsprojekter. Samlet overblik.

Kravene til virksomhedernes forskningsintensitet betyder, at Eurostars reelt er et

sektororien-

teret

program. 70 pct. af de danske ansøgere kommer fra biotek, farma, IKT-branchen og

energi/miljø.

Eurostars rationale er for det første at gøre det lettere og attraktivt for SMVer at deltage i

innovationssamarbejder. EUREKA adskiller sig således fra andre internationale programmer -

Systemet indebærer, at nogle indstillede projekter ikke gennemføres, fordi udgifterne til de indstillede projekter

kan overstige de nationale midler til Eurostars. Nogle projekter gennemføres dog alligevel ved, at de pågældende

deltager selv finansierer deltagelsen, eller ved at de relevante lande øger deres bevillinger til Eurostars.

UFU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 168: Spm. om ministeren vil fremsende relevante evalueringer af Globaliseringspuljen 2007-12, til Uddannelses- og forskningsministeren

og fra de fleste nationale ordninger - ved, at SMVer skal være initiativtagere. Samtidig er de

administrative krav lempelige sammenlignet med andre europæiske ordninger.

For det andet skal Eurostars gøre det lettere at finde relevante og kompetente samarbejds-

partnere i internationalt regi. Det er således et centralt mål at give virksomhederne lettere

adgang til

den globale videnbase.

Siden ordningens start i 2008 har der været en løbende stigning i både antallet af ansøgninger

og godkendte projekter – og dermed i de nationale budgetter til ordningen. I den sidste an-

søgningsrunde (der er to årlige ansøgningsrunder) var der i alt 364 ansøgninger, heraf 37 med

dansk deltagelse.

3.4.2. NATIONALE FORSKELLE

Da ordningen administreres som et fælles, europæisk program, er der på dette område na-

turligvis mindre forskelle mellem landene, end hvad er tilfældet under innovationskonsortier

og videnkuponer.

Finansiering af de enkelte deltagere sker imidlertid med udgangspunkt i de enkelte landes

regler og politikker. Samtidig er det op til hvert land at beslutte, hvor stort det årlige budget

skal være. Tabel 3.3. sammenligner de nordiske lande og Nederlandene med hensyn til bud-

get og støtteprocenter.

Tabel 3.3. Årligt budget og tilskudssatser i de nordiske lande og Nederlandene

Nationalt budget

(2010)

Danmark

Sverige

Norge

Finland

Nederlandene

€ 3,0 mio.

€ 4,5 mio.

€ 5,0 mio.

€ 6,5 mio.

Tilskudssats

SMVer

50 %

60 %

50 %

65 %

50 %

Tilskudssats store

virksomheder

25 %

50 %

30 %

Tilskudssats univer-

siteter

75 % / 40 %

100 / 40 %

50 %

100 %

Kilde: Forsknings- og Innovationsstyrelsen. Note: De to forskellige tilskudssatser under universiteter for Danmark

og Sverige afspejler, at tilskudsprocenten er størst, hvis der i projektet også deltager en dansk/svensk SMV.

Sammenlignet med de øvrige nordiske lande er det danske tilbud således lidt mindre attrak-

tivt. Der gives ikke tilskud til større virksomheders deltagelse (der dog heller ikke er Eurostars

hovedmålgruppe). Samtidig tilbyder de nationale myndigheder i både Sverige og Finland stør-

re tilskudsprocenter til SMVer.

Forskelle i de nationale budgetter kan naturligvis også betyde, at mulighederne for at gen-

nemføre projekter er ringere i nogle lande end i andre. Støtteberettigede Eurostars-projekter

er projekter, der opnår en høj rating (over en fastlagt tærskelværdi) af et fælles, europæisk

ekspertpanel. Men en række projekter over denne værdi må hvert år alligevel aflyses, fordi

UFU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 168: Spm. om ministeren vil fremsende relevante evalueringer af Globaliseringspuljen 2007-12, til Uddannelses- og forskningsministeren

de nationale budgetter ikke er store nok til at medfinansiere alle projekter med deltagelse af

virksomheder fra de pågældende lande.

I Danmark er der sat et loft på € 300.000 pr. projekt med henblik på at kunne imødekomme

flest mulige ansøgninger.

UFU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 168: Spm. om ministeren vil fremsende relevante evalueringer af Globaliseringspuljen 2007-12, til Uddannelses- og forskningsministeren

REKRUTTERING AF VIRKSOMHEDER

4.1. INDLEDNING

Det er en central udfordring for innovationspolitikken at stimulere flere virksomheder til at

satse på innovation og at bygge bro mellem forskningen og innovationen i mindre virksom-

heder.

RTI opstillede i sin strategi ”Innovation

Danmark 2010-2013 – viden til virksomheder skaber

vækst”

en række konkrete mål, der afspejler denne udfordring;



Mindst 50 pct. af virksomhederne skal være innovative (42 pct. i 2008).

Mindst 15 pct. af de innovative virksomheder skal samarbejde med universiteter (14

pct. i 2008).

20 pct. af virksomhederne skal have glæde af innovationsfremmesystemet (13 pct. i

2008).

Andelen af SMVer i nye innovationskonsortier skal være 65 pct. (55 pct. i 2009)

Mindst 20 pct. af idéerne til innovationskonsortier skal komme fra virksomheder (13

pct. i dag).

Mindst 15 projekter skal have dansk deltagelse i de internationale innovationspro-

grammer.

Man kan naturligvis diskutere, om disse mål er ambitiøse nok. Men de afspejler et klart sigte

med innovationspolitikken. Flere virksomheder skal have gavn af de statslige midler, og resul-

tatet skal være en markant stigning i antallet af virksomheder, der arbejder med innovation.

Samtidig skal indsatsen være mere behovsdreven. Det er vigtigt, at konkrete projekter tager

afsæt i virksomhedernes udfordringer – og at flere virksomheder således er initiativtagere til

nye projekter (frem for fx GTS-institutter).

I de følgende afsnit kigger vi nærmere på brugen af de enkelte virkemidler (hhv. videnkupo-

ner, innovationskonsortier og Eurostars) i relation til de opstillede målsætninger.

Sidst i kapitlet diskuteres, hvordan brobyggende aktører som innovationsnetværk, innovati-

onsagenter og Væksthuse bidrager som indgang til RTIs virkemidler. Disse aktører har en cen-

tral rolle i at facilitere kontakter til relevante videninstitutioner. Og kan derfor spille en cen-

tral rolle i at øge rekrutteringen af virksomheder til RTIs ordninger.

UFU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 168: Spm. om ministeren vil fremsende relevante evalueringer af Globaliseringspuljen 2007-12, til Uddannelses- og forskningsministeren

4.2. VIDENKUPONER

Som beskrevet i kapitel 3 er formålet med videnkuponer at få flere – især mindre - virksom-

heder til at samarbejde med videninstitutioner.

I relation til RTIs mål skal videnkuponers succes således måles på, om ordningen stimulerer

flere virksomheder til at samarbejde med videninstitutioner. Både i forhold til tilgangen af

virksomheder, der ikke tidligere har samarbejdet med videninstitutioner. Og i forhold til at

motivere de deltagende virksomheder til nye samarbejdsprojekter, når videnkuponen er

brugt.

Samtidig er det naturligvis væsentligt at se på, om ordningen er barrierenedbrydende, og om

den stimulerer samarbejde og relationer, som er svære at etablere uden videnkuponer.

Det sidste vedrører ikke mindst SMVers samarbejde med universiteter. En række analyser har

dokumenteret en stigende interesse blandt forskere for at samarbejde også med mindre virk-

somheder – og et stigende behov og ønske om universitetssamarbejde blandt SMVer. Men de

dokumenterer samtidig, at omfanget af samarbejde fortsat er beskedent pga. barrierer som

forskernes tid, kulturforskelle, manglende kendskab til hinanden, usikkerhed, økonomi, for-

skelle i tidshorisonter, osv.

Et andet vigtigt område i relation til rekruttering af nye virksomheder er service- og han-

desvirksomheders brug af vidensystemet. Stort set samtlige evalueringer af eksisterende

danske innovationsfremmeordninger viser, at service og handel er underrepræsenterede i

forhold til industrien.

Tabel 4.1. giver et billede af, hvordan den danske videnkuponordning hidtil har klaret sig på

disse områder. Og om ordningen generelt vurderes at præstere godt eller mindre godt i for-

hold til udenlandske søsterordninger.

Se IRIS Group og Analysekompagniet (2008); Matchmaking mellem videninstitutioner og erhvervsliv. Udarbejdet for

Forsknings- og Innovationsstyrelsen.

UFU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 168: Spm. om ministeren vil fremsende relevante evalueringer af Globaliseringspuljen 2007-12, til Uddannelses- og forskningsministeren

Tabel 4.1. Videnkuponordningens evne til at åbne for nye samarbejdsrelationer

Indikator

Andel brugere, der ikke tidligere

har samarbejdet med – eller købt

viden hos – en videninstitution.

Resultater

Sammenligninger med andre lande

Lidt lavere andel end i nogle sammen-

ligningslande. Fx er tallet 65 pct. i UK,

55 pct. i Nederlandene og 77 pct. i

Schweiz.

50 %

Andel brugere der forventer at

starte nyt udviklingsprojekt med

en videninstitution efter brug af

videnkupon.

Andel brugere, der har under 50

ansatte.

Andel brugere, der kommer fra

service og handel.

Andel kuponer, hvor universitet

eller højere læreanstalt er viden-

part.

77 %

Ikke sammenlignelige tal.

80 %

Samme andel som i Schweiz. 90 pct. i

Nederlandene.

Få opgørelser. I Nederlandene er

andelen 63 pct.

Meget lavere andel end i andre lande.

Fx 58 pct. i Nederlandene.

29 %

7,5 %

Note: De fleste danske tal stammer fra den gennemførte midtvejsevaluering i efteråret 2009. Dog er andelen af

kuponer med universiteter som videnpart opgjort pr. 1/10-2011.

Den første række viser, at 1 ud 2 virksomheder allerede havde samarbejdet med en vide-

ninstitution før brugen af videnkuponen. Lidt kritisk kan man sige, at for hver gang en sådan

virksomhed får tilskud, så bidrager tilskuddet

ikke

til RTIs målsætning om, at flere skal samar-

bejde med videninstitutioner. I andre lande er der flere førstegangsbrugere af vidensyste-

met

blandt brugerne af videnkuponer.

Den danske andel af førstegangsbrugere er dog ifølge Styrelsen for Forskning og Innovation-

sandsynligvis øget. Styrelsen skærpede kravene til deltagerne efter midtvejsevalueringen.

Tidligere var kravet, at virksomheden inden for de seneste tre år ikke måtte have købt viden

fra

den pågældende

institution for mere end 50.000 kr. Fra 2010 har kravet været, at man

ikke må have købt viden for mere end 50.000 kr. fra

nogen

videninstitution inden for de se-

neste tre år.

Man kan imidlertid diskutere, om der er tale om et restriktivt krav selv efter ændringerne.

Der kan fx sagtens have foregået et samarbejde, uden at virksomhederne

køber

viden. Fx

Tallene og sammenligningen i tabellen skal dog tages med et forbehold, da spørgsmålene om tidligere samarbejde

ikke er stillet på helt samme måde.

UFU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 168: Spm. om ministeren vil fremsende relevante evalueringer af Globaliseringspuljen 2007-12, til Uddannelses- og forskningsministeren

indebærer deltagelse i samarbejdsprojekter under innovationsnetværkene ikke et køb af vi-

den (parterne bidrager blot med ressourcer til et fælles projekt). Samtidig tyder de gennem-

førte interview på, at hvis virksomhederne før kuponen har haft kontakt til en videninstitu-

tion, så indgås aftalen typisk netop med den institution, som man har kontakt til. Med andre

ord er kravet for mange potentielle brugere af ordningen reelt ikke blevet skærpet.

Reelt skal årsagen til den forholdsvis lave andel førstegangsbrugere i Danmark nok findes i, at

GTS-erne er den klart dominerende spiller som videnspart og som initiativtager til nye viden-

kuponer.

GTS-erne har et stort netværk til dansk erhvervsliv og udbyder en lang række større og min-

dre ydelser (bl.a. inden for test og prøvninger). Mange virksomheder får udført mindre opga-

ver af GTS-erne (til under 50.000 kr.) og får på denne måde også opbygget kontakter. Midt-

vejsevalueringen fra 2009 viser, at det ofte er GTS-erne, der gør virksomhederne opmærk-

somme på ordningen.

Med andre ord er 50.000 kr. grænsen ikke specielt lav, hvis målet er at begrænse antallet af

samarbejdsprojekter, der indgås mellem parter, der allerede har samarbejdet. Omvendt er

det højst sandsynligt, at videnkuponen i mange tilfælde er med til at bringe samarbejdet op

på et mere innovativt niveau. Fx hvis man går fra simple test til udvikling af nye produkter

eller processer. Se boks 4.1.

Boks 4.1. PN bruger FORCE til at udvikle nye sikringer til vinduesbeslag

PN i Brønderslev er en fabrik med 200 medarbejdere, der udvikler og producerer beslag til håndværk,

industri og gør-det-selv produkter.

Det primære produkt er beslag til vinduer – et område, der er blevet langt mere videnbaseret pga.

nye lovkrav og godkendelsesprocedurer i forhold til at minimere energiforbruget. Vægten på vinduer

er steget med gennemsnitligt 30 pct., samtidig med, at beslagene skal være mindre for at styrke

energieffektiviteten.

Virksomheden har haft en særlig udfordring med at udvikle nye glidebeslag til vinduer, hvor der stilles

særlige krav til beslagenes styrke. Selv om virksomheden i dag har ingeniørviden, har den manglet de

nødvendige spidskompetencer – specielt inden for materialeviden – til at udvikle og designe de rigtige

beslag.

PN havde tidligere brugt GTS-instituttet FORCE til mindre analyseopgaver. Videnkuponen betød, at

PNs ledelse kunne overbevises om at investere i et længere og mere risikobetonet samarbejde. Det

gik ud på, at PN sammen med FORCE skulle udvikle en ny prototype baseret på FORCEs kernekompe-

tencer inden for optimering af materialevalg og avancerede svejseteknikker.

Resultatet er et forbedret produkt, der lever op til markedskravene.

Isoleret set er det naturligvis kun positivt, at GTSerne spiller en aktiv rolle i at udbrede kend-

skabet til videnkuponer og i at få ordningen brugt. Resultaterne i tabel 4.1 afspejler snarere

UFU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 168: Spm. om ministeren vil fremsende relevante evalueringer af Globaliseringspuljen 2007-12, til Uddannelses- og forskningsministeren

den udfordring, at fx Væksthuse og Innovationsnetværk – sammenlignet med søsterinitiativer

i andre lande – ikke spiller så aktiv en rolle i at matche videninstitutioner og virksomheder

uden samspilserfaring. Det vender vi tilbage til i afsnit 4.5.

Som tabel 4.1. viser, angav 77 pct. i midtvejsevalueringen, at de forventer at komme til at

indgå i et nyt samarbejdsprojekt efter brugen af videnkuponen. Interviewene viser dog, at de

færreste virksomheder efter projektets afslutning har konkrete planer.

Flere virksomheder køber efter projektet nogle få rådgivningstimer hos samarbejdspartneren

til fx implementering af de idéer, der er udviklet i projektet. Men få har et billede af et kon-

kret projekt eller en mulig samarbejdspartner til et nyt udviklingsprojekt. Flere virksomheder

giver udtryk for, at de har fået mere appetit på samarbejde, men at de fortsat finder viden-

markedet meget uoverskueligt, og at de ikke føler sig rustede til at lede efter nye samar-

bejdspartnere.

Samtidig fremhæver de fleste virksomheder

prisen

på køb af viden som den vigtigste barriere,

der overkommes af videnkuponordningen. Men få virksomheder er efter samarbejdets af-

slutning åbne over for at købe viden i større omfang til markedspris. Nogle virksomheder

oplever, at samarbejdet og resultaterne er med til at blåstemple brugen af ekstern rådgiv-

ning. Men køb af fx mere GTS-bistand på markedsvilkår til nye udviklingsprojekter forbundet

med usikkerhed er ikke på dagsordenen i de fleste virksomheder. Derfor er nye samarbejds-

projekter i høj grad betinget af, at virksomhederne kan finde andre relevante finansierings-

ordninger. Og at der er adgang til aktører, der kan hjælpe med at finde frem til de relevante

ordninger og samarbejdspartnere.

Tabel 4.1. viser også, at videnkuponer – både i Danmark og udlandet – generelt er et godt

middel til at få

mindre virksomheder

til at bruge vidensystemet. I Danmark er 80 pct. af bru-

gerne virksomheder med under 50 ansatte.

Udbredelsen inden for

serviceerhverv

er mindre prangende. Service og handel står for knapt

30 pct. af projekterne i Danmark, mens disse erhverv har stået for 63 pct. af de nederlandske

”innovation vouchers”. Der foreligger ikke tal på dette område i de fleste andre lande, så det

er vanskeligt at vurdere de danske resultater i et internationalt perspektiv. Men specielt vur-

deret i forhold til ordningens attraktivitet for mindre virksomheder, burde anvendelsen

blandt service- og handelsvirksomheder kunne øges ved en stærkere kommunikations- og

formidlingsindsats (se afsnit 4.5).

Den største udfordring med den danske videnkuponordning synes dog at knytte sig til det

sidste tal i tabel 4.1. Kun 7,5 pct. af projekterne har frem til i dag haft

et universitet eller en

anden videregående uddannelsesinstitution som videnpart.

Nederlandene (58 pct.) er i den

forbindelse et interessant sammenligningsland, fordi der også i Nederlandene er et veletable-

ret teknologisk servicesystem. Her er det altså lykkedes at bruge ordningen til at bygge bro

UFU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 168: Spm. om ministeren vil fremsende relevante evalueringer af Globaliseringspuljen 2007-12, til Uddannelses- og forskningsministeren

mellem mindre virksomheder og universiteter, selv om der også eksisterer GTS-lignende insti-

tutioner med større markedsrelation end universiteterne.

Samlet må det konkluderes, at videnkuponordningen – isoleret set –kun i begrænset omfang

har bidraget til at nedbryde barriererne for samarbejde mellem erhvervsliv og universiteter.

Der kan dog forekomme indirekte effekter ved, at videnkuponen fungerer som et indstigning-

sinstument til vidensamarbejde, der kan stimulere til også at søge samarbejde med universiteter

(se også kapitel 6). Men det ændrer ikke på, at videnkuponen er det centrale værktøj i forhold til

at afprøve mulige samarbejdsrelationer. Og at det bør være en væsentlig ambition, at kuponerne

bruges til at eksperimentere med brug af universiteternes viden i udvikling af nye produkter,

forretningsmodeller mv.

I sammenligningen med Nederlandene er det i den forbindelse interessant at kigge nærmere

på de to søsterordningers formål. Hvor den nederlandske ordning stærkt har betonet et mål

om at nedbryde barrierer for universitetssamarbejde, så skelner den danske ordning i sin

formålsbeskrivelse ikke mellem forskellige typer af videninstitutioner. Se boks 4.2.

Boks 4.2. Sammenligning af hovedformålene i danske videnkuponer med rationalerne bag neder-

landske innovation vouchers

Formål med videnkuponer (Danmark)



Øge samarbejdet mellem SMVer og vide-

ninstitutioner mhp. at øge forsknings-, udvik-

lings- og innovationsaktiviteter i SMVer.

Sikre kommerciel udnyttelse af offentlige

forskningsaktiviteter.

Øge videninstitutionernes opmærksomhed

om SMVers behov.

Inspirere SMVer til at udnytte de muligheder

og potentialer, der ligger i at anvende vide-

ninstitutionernes viden.

Rationaler bag Innovation Vouchers (Nederlan-

dene)



Forskelle i tidshorisonter (med langsigtede

projekter på forskningsinstitutioner sam-

menlignet med SMVers behov for hurtige re-

sultater) og i kultur mellem SMVer og forsk-

ningsinstitutioner.

Svag adgang til offentlig videninfrastruktur.

Forskningsinstitutioner er ikke altid gearet til

at reagere på forskningsbehov i SMVer.

Informationsproblemer – SMVer ved ikke

altid, hvor de kan få svar på et specifikt

forskningsspørgsmål.

SMVer er ikke altid klædt på til at formulere

forskningsrelaterede problemer på en måde,

der vækker interesse hos en forskningsinsti-

tution.



Der er naturligvis meget store forskelle på barriererne for vidensamarbejde, når man sam-

menligner universiteter og GTS-institutter.

UFU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 168: Spm. om ministeren vil fremsende relevante evalueringer af Globaliseringspuljen 2007-12, til Uddannelses- og forskningsministeren

Når det gælder GTS-institutter, er de største barrierer for virksomhederne timepriserne og

adgang til viden om, hvad de forskellige GTSer arbejder med. Men herudover er der få barrie-

rer (bortset fra den teknologiske risiko og økonomiske usikkerhed, der er forbundet med et

innovationsprojekt). GTSerne er markedsbaserede institutioner, der er sat i verden for at yde

rådgivning til et bredt udsnit af danske virksomheder.

Modsat gælder for universiteterne, der – som de nederlandske rationaler glimrende illustre-

rer – har andre hovedmål end erhvervsamarbejde, og som ofte kun i meget begrænset om-

fang er gearede til at sælge eller overføre viden til erhvervslivet. Og slet ikke til mindre virk-

somheder, der arbejder med korte tidshorisonter.

En anden problemstilling er, at videnkuponer er relativt små budgetmæssigt for en forsker

(der i givet fald skal arbejde i sin fritid eller nedprioritere andre opgaver for at acceptere en

videnkupon) eller et universitetsinstitut. I hvert fald sammenlignet med typiske forskningsbe-

villinger.

En af årsagerne til, at den

schweiziske

ordning (se også kapitel 5) er lykkedes med at nedbry-

de barrierer for universitets-erhvervs samarbejde, er, at ”innovation

checks”

er markedsført

og designet som et

indstigningsinstrument.

Når checken er brugt og projektet succesfuldt

afsluttet, er der mulighed for at søge om midler til et ”joint R&D project” – et længerevaren-

de samarbejdsprojekt med et betydeligt større budget (se kapitel 5). Dermed ser forskerne

checken som en mulighed for at få etableret et længerevarende projekt, der er økonomisk og

fagligt mere attraktivt.

Alle de britiske lande har også indført innovation vouchers – og her med universiteterne som

den langt mest udbredte videnpart. I disse lande har universiteterne gennem en årrække fået

midler fra staten til at opbygge centrale enheder, der har til opgave at fungere som indgange

for erhvervslivet samt at servicere forskerne i forbindelse med statslige innovationsfremme-

ordninger. Enhederne formidler de statslige tilbud og kan samtidig tilbyde forskerne at tage

sig af det administrative i forbindelse med at indgå og drive samarbejdsprojekter.

Den samlede pointe er således, at det kræver en særlig fokus på de specifikke barrierer, der

er knyttet til samarbejde mellem universiteter og virksomheder, hvis videnkuponer i større

grad skal udnyttes til at flytte viden mellem universiteter og virksomheder.

Det centrale problem i den danske tilgang er således, at videninstitutioner er blevet betragtet

som en samlet størrelse med ensartede udfordringer i forhold til at samarbejde med SMVer.

En sidste udfordring er formentlig

en lav kendskabsgrad

i erhvervslivet. Der er ikke i Danmark

lavet analyser af, hvor godt erhvervslivet kender ordningen. Men det er bemærkelsesværdigt,

at de fleste interviewede virksomheder angiver, at de er blevet opmærksomme på ordningen

via et GTS-institut. Hvis virksomhederne skal bruge videnkuponer som middel til at finde frem

UFU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 168: Spm. om ministeren vil fremsende relevante evalueringer af Globaliseringspuljen 2007-12, til Uddannelses- og forskningsministeren

til nye samarbejdspartnere, er det naturligvis centralt, at de er opmærksomme på ordningen

selv (se også afsnit 4.5.).

En af årsagerne til den nederlandske ordnings succes i forhold til at åbne op for universitets-

samarbejde er utvivlsomt, at ordningen har været stærkt profileret. Og at specielt de tekniske

universiteter i Nederlandene har meget tydelige indgange for virksomhederne. Hertil kom-

mer, at den nederlandske ordning – lige som i en række andre lande – er designet på den

måde, at virksomhederne kan få tildelt vouchers,

før

videnparten er fundet.

Man har altså i Nederlandene - med en kupon i hånden - kunnet henvende sig til ”one-stop-

shops” på universiteterne, der er gearede til at hjælpe virksomhederne med at finde frem til

det rette institut.

4.3. INNOVATIONSKONSORTIER

Staten har siden 1995 investeret næsten 2 mia. kr. i innovationskonsortier. Ordningen har

været evalueret af flere omgange, og der er foretaget analyser af ordningens samfundsøko-

nomiske afkast

. Det har på mange måder været en succesfuld ordning. De deltagende virk-

somheder har opbygget viden og kompetencer, der er udnyttet på det globale marked. For-

skere har bidraget til at opbygge ny viden og har fået afprøvet deres resultater i praksis. De

deltagende GTS-institutter har brugt samarbejdet til at udvikle nye ydelser og forretningsom-

råder, som er kommet en bred kreds af virksomheder til gode.

Men de senere evalueringer har også illustreret, at ordningen har nogle udfordringer.

Innovationskonsortier har tidligere haft

en kraftig bias i retning af teknologi og naturviden-

skab.

Samtidig har kravene om forskningshøjde og de relativt langvarige projekter (2-4 år)

betydet, at konsortierne

overvejende har haft deltagelse af større virksomheder

. De senere

år har – som nævnt i kapitel 2 – været præget har et stigende pres på SMVer for at satse på

innovation og for at gøre brug af ny viden. Derfor er det vigtigt at øge deltagelsen i denne

målgruppe.

Endvidere er vidensamfundets innovationsudfordringer ofte tværfaglige. Løsningen af mar-

kedets komplekse problemer kræver ikke bare ny teknologi. Etnografiske, antropologiske,

Copenhagen Business School (2010); Effektmåling af forsknings- og innovationssamarbejder – fokus på innovations-

konsortier.

En evaluering fra 2005 viste, at kun 23 pct. af de deltagende virksomheder havde under 50 ansatte. Og at denne

andel stort set ikke havde ændret sig siden ordningens start.

UFU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 168: Spm. om ministeren vil fremsende relevante evalueringer af Globaliseringspuljen 2007-12, til Uddannelses- og forskningsministeren

økonomiske og sundhedsfaglige kompetencer er ofte centrale for at skabe løsninger, der kan

give gennembrud på de globale markeder

Et andet opmærksomhedspunkt omkring innovationskonsortierne har været, at initiativet til

konsortier næsten altid er kommet fra GTSerne. Og at konsortierne ofte sammensættes af

aktører, der allerede har samarbejdet i tidligere projekter.

Innovationskonsortiernes tendens til at 1) danne sig om eksisterende netværk, 2) være cen-

treret omkring naturvidenskab og teknik og 3) blive til på GTSernes initiativ indebærer - som

det fremhæves i den seneste evaluering

- en risiko for, at der sker for lidt nytænkning i ord-

ningen.

Samtidig vil en fortsættelse af de tre tendenser betyde, at ordningen ikke vil bidrage til RTIs

mål om, at flere virksomheder skal gøre brug af vidensystemet og af de eksisterende virke-

midler, jf. afsnit 4.1.

Et centralt mål for RTI er endvidere, at flere virksomheder tager initiativ til samarbejdsprojek-

ter. Det kan sikre, at det netop er konkrete forretningsmæssige udfordringer, der danner

afsæt for, hvad nye konsortier handler om, og hvem der rekrutteres til konsortierne.

Tabel 4.2. viser en række nøgletal for, hvordan ordningen klarer sig med hensyn til at åbne for

nye deltagere og nye typer af samarbejdskonstellationer.

FORA (2009); “New Nature of Innovation”.

Damvad (2009); Analyse af forsknings- og udviklingssamarbejde mellem virksomheder og videninstitutioner. Udar-

bejdet for Forsknings- og Innovationsstyrelsen.

UFU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 168: Spm. om ministeren vil fremsende relevante evalueringer af Globaliseringspuljen 2007-12, til Uddannelses- og forskningsministeren

Tabel 4.2. Nøgletal for innovationskonsortiers deltagerkreds

Indikator

Resultater

Sammenligninger med hovedpro-

grammer for vidensamarbejde i an-

dre lande

På niveau med hovedprogrammer i

udlandet: Irland (37 pct.), Schweiz (50

pct.), Tyskland (80 pct.).

Over niveauet i de fleste andre lande.

Fx kun 2 pct. i Tyskland!

Langt højere andel i andre lande:

Irland (78 pct.), Tyskland (50 pct.). Til

sammenligning er tallet 52 pct. i Høj-

teknologifonden.

Vurderes at ligge på omkring 50 pct. i

Schweiz, Irland og Tyskland.

Andel deltagende virksomheder

med under 50 ansatte.

47 %

Andel virksomheder, der kommer

fra service- og handelserhverv.

Andel konsortier, der startes på

initiativ fra virksomheder.

23 %

13 %

Andel virksomheder, der har del-

taget i samarbejdsprojekter med

videninstitutioner

før

projektet.

Andel universitetspartnere, der

kommer fra humaniora og sam-

fundsvidenskab.

80 %

10 %

Ingen sammenlignelige tal. Humanio-

ra og samfundsfag udgør 30 pct. af

samlet forskning i Danmark.

Note: De fleste danske tal stammer fra midtvejsevalueringen i 2009.

Første linje i tabellen viser, at den danske ordning er fint med internationalt, når det gælder

deltagelsen af mindre virksomheder.

Fra 2005 til 2009 er der faktisk sket en fordobling i ande-

len af mindre virksomheder i de danske konsortier.

Også når det gælder deltagelse af

virksomheder uden for industrisektoren,

ligger Danmark

pænt. I hvert fald når der sammenlignes med Tyskland, der traditionelt har haft stor fokus på

industrien i erhvervspolitikken. FoU-statistikken i Danmark viser dog, at 52 pct. af de forsk-

ningsaktive virksomheder i Danmark kommer fra service- og handelserhvervene. Det indike-

rer, at andelen bør kunne øges lidt.

Til gengæld klarer Danmark sig ikke godt, når landenes hovedprogrammer sammenlignes

med hensyn til

andelen af projekter, der startes på initiativ fra virksomheder.

Tallet er kun 13

pct. i Danmark, mens det fx er 78 pct. i Irland.

Der er flere forklaringer på de store forskelle på dette punkt. Først og fremmest kræver de

udenlandske ordninger kun to deltagere – en virksomhed og en videninstitution. Det gør det

naturligvis lettere at være initiativtager, fordi projektet kan tage afsæt i virksomhedens pro-

blem eller idé. I Danmark skal ønsker og behov afstemmes med flere deltagere.

UFU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 168: Spm. om ministeren vil fremsende relevante evalueringer af Globaliseringspuljen 2007-12, til Uddannelses- og forskningsministeren

Samtidig betyder innovationskonsortiernes varighed (minimum 2 år) og kravet om et højt

forskningsindhold, at kun få virksomheder har konkrete behov eller problemer, der kan dan-

ne udgangspunkt for et konsortium.

De gennemførte interview viser da også, at virksomhederne langt fra ser sig selv som naturli-

ge initiativtagere. Alle interviewede virksomheder er gået med, fordi de har haft et udvik-

lingsprojekt, der passer ind i et tema, som et GTS-institut har slået an. De deltagende virk-

somheder ser typisk innovationskonsortierne som en mulighed for at booste igangværende

projekter og udviklingsaktiviteter. Se boks 4.3.

Boks 4.3. Virksomhedernes motiver for at gå ind i innovationskonsortier

Serenergy

er en lille cleantechvirksomhed i Hobro, der udvikler og producerer brændselsceller. Virk-

somheden deltager i konsortiet ”Vedvarende energiteknologi”, der desuden har deltagelse af Tekno-

logi Institut, DTU samt virksomhederne SP Group og Danish Power System. Serenergy oplever regel-

mæssigt at blive kontaktet af GTSer angående mulige innovationskonsortier. Oplevelsen er, at kon-

sortierne i høj grad er drevet af ”projektmageri”, hvor GTS-institutter forsøger at finde frem til tema-

er, hvor man kan engagere virksomheder.

Når Serenergy gik ind i ”Vedvarende energiteknologi” skyldes det primært, at projektet gav mulighed

for at få udført avancerede målinger og materialeanalyser i forbindelse med et udviklingsprojekt, som

virksomheden allerede havde planlagt. Samtidig gav konsortiet mulighed for at opbygge netværk til

andre virksomheder, hvor der kunne være interessante synergier (uden for projektet).

Coloplast

deltog i perioden 2004-2007 i projektet CALM – Centre for Applied Laser Micro Manufactu-

re. Coloplast blev kontaktet af Teknologisk Institut, der prøvede at samle virksomheder, der arbejder

med lasermikrobearbejdning. Konsortiet blev ifølge Coloplast ikke den store succes, fordi de delta-

gende virksomheder var for forskellige med hensyn til mål og anvendelsesområder.

Coloplast sagde ja til deltagelse, fordi de selv arbejdede med teknologien, og så projektet som en

mulighed for at få tilført komplementær viden på et kritisk tidspunkt i udviklingsarbejdet.

Flere af de interviewede virksomheder vurderer, at Højteknologifonden er en langt mere

attraktiv ordning, når det handler om at gennemføre idéer til samarbejdsprojekter, som

kommer fra virksomhederne.

”Højteknologifondens projekter er langt mere fokuserede og behovsdrevne. Samtidig giver Højtekno-

logifonden mulighed for en delvis dækning af vores omkostninger, hvilket betyder, at vi kan accelerere

udviklingsarbejdet. Innovationskonsortier mangler forretningsfokus, og vi har i visse projekter oplevet

en lidt tilbagelænet projektledelse. Vi ville aldrig selv tage initiativ til et innovationskonsortium. Når vi

går med, skyldes det ikke mindst, at projekterne er med til at udvide vores netværk”.

Jens Haugaard, administrerende direktør, Unisensor

Tabel 4.2. indikerer også, at

andelen af virksomheder uden tidligere erfaring med samarbejde

er langt højere i de udenlandske ordninger.

Årsagen hertil skal formentlig også findes i, at

UFU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 168: Spm. om ministeren vil fremsende relevante evalueringer af Globaliseringspuljen 2007-12, til Uddannelses- og forskningsministeren

innovationskonsortierne er både langvarige og omfattende projekter. Som det fremgik af

evalueringen fra 2005, betyder dette, at mange konsortier dannes med udgangspunkt i etab-

lerede netværk. Se boks 4.4.

Boks 4.4. 2005-evalueringen om innovationskonsortiers sammensætning

”Det er dog værd at bemærke, at innovationskonsortieordningen i praksis (uden at dette har været

tiltænkt fra Videnskabsministeriets side) er en ordning for eksisterende netværk. På grund af projek-

ternes langvarige karakter og de betydelige ressourcer, der skal investeres, lægger de fleste projektle-

dere vægt på, at projekterne består af en kerne af personer, der kender hinanden i forvejen. Gensidig

tillid og samarbejdserfaring betyder meget, når man investerer mange ressourcer i et samarbejde på

3-4 år.

Samtidig er det erfaringen, at deltagerkredsen helst ikke må blive for stor. Ressourcer til koordinering

stiger voldsomt, når et projekt kommer over 6-7 parter. Samtidig bliver det vanskeligt at skabe ram-

mer for et integreret samarbejde.

Konsekvensen af de to ovenstående forhold er, at konsortierne dannes omkring en fast kerne, hvoref-

ter der måske kan blive plads til én eller to parter mere.”

IRIS Group og Oxford Research (2005); Evaluering af Innovationskonsortieordningen.

Som Innovationskonsortieordningen er designet i dag, er det således ikke en ordning, der i

væsentligt omfang bidrager til, at flere virksomheder får erfaringer med vidensamarbejde.

Endelig viser tabel 4.2., at

humaniora og samfundsfag

udgør en forholdsvis beskeden del af

projekterne. I hvert fald langt mindre end deres samlede bidrag til dansk forskning umiddel-

bart giver grundlag for.

Erhvervs- og Byggestyrelsen udbød i perioden 2007-2010 ”Program for brugerdreven innova-

tion”. Programmet gav tilskud til samarbejdsprojekter, der havde til formål at udvikle og af-

prøve nye metoder inden for brugerdreven innovation (BDI). Det interessante i dette pro-

gram var blandt andet, at 57 pct. af de deltagende forskere kom fra samfundsvidenskab og

humaniora, og at 69 pct. af virksomhederne var servicevirksomheder.

Erfaringerne fra BDI-programmet viser således, at det ved mere tematiserede udbud er mu-

ligt at øge deltagelsen blandt nogle af de målgrupper, der i dag er underrepræsenterede i

innovationskonsortierne.

4.4. EUROSTARS

Eurostars er som beskrevet i kapitel 3 et nicheprogram for forskningsintensive SMVer. For at

komme i betragtning skal mindst 10 pct. af omsætningen anvendes til forsknings- og udvik-

lingsaktiviteter.

UFU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 168: Spm. om ministeren vil fremsende relevante evalueringer af Globaliseringspuljen 2007-12, til Uddannelses- og forskningsministeren

Som nævnt i afsnit 4.1. har RTI opstillet et mål om, at mindst 15 projekter under de interna-

tionale programmer skal have dansk deltagelse. Dette mål blev opfyldt i 2010 alene gennem

Eurostarsordningen. 22 af de godkendte projekter havde dansk deltagelse. En fordobling i

forhold til året før.

Generelt tyder både statistikken for ansøgninger og deltagere på, at danske virksomheder er

gode til at udnytte ordningen. I den seneste ansøgningsrunde i efteråret 2011 (der har siden

2009 været to årlige ansøgningsrunder) havde 37 ud af 364 ansøgninger dansk deltagelse.

Antallet af ansøgninger med tysk deltagelse er fx kun tre gange så stort som antallet af an-

søgninger med dansk deltagelse, mens det engelske tal er mindre end dobbelt så stort som

det danske. Samlet ligger Danmark på en tiendeplads blandt de 33 Eurostars-lande med hen-

syn til antal ansøgninger. I betragtning af Danmarks størrelse er alle disse tal indikationer af,

at ordningen har betydelig opmærksomhed i den danske del af ordningens målgruppe. Se

figur 4.1.

Figur 4.1. Antal Eurostars-ansøgninger i efteråret 2011 i de 33 medlemslande

Kilde: Eurostars Programme Interrim Evaluation.

En anden opgørelse fra 2009 bekræfter billedet af, at ordningen har en relativt stor udbredel-

se i Danmark. I opgørelsen blev antallet af Eurostars-ansøgere sat i forhold til antallet af

forsknings- og udviklingsaktive SMVer (som et udtryk for ordningens målgruppe). Opgørelsen

viste, at andelen i Danmark på 3,8 pct. var betydeligt højere end i de fleste andre lande. Se

tabel 4.3.

UFU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 168: Spm. om ministeren vil fremsende relevante evalueringer af Globaliseringspuljen 2007-12, til Uddannelses- og forskningsministeren

Tabel 4.3. Eurostarsaktivitet i udvalgte lande

Land

Østrig

Belgien

Danmark

Finland

Frankrig

Tyskland

Norge

Sverige

Nederlandene

Kilde: Eurostars Programme Interrim Evaluation.

Antal ansøgere i

ansøgningsrunde 2-4

143

227

Ansøgninger sat i forhold til FoU-

aktive SMVer

2,4 %

0,9 %

3,8 %

1,1 %

1,0 %

0,6 %

3,9 %

2,0 %

1,3 %

Udfordringen for Danmark (som den også er for flere andre Eurostars-lande) er, at det med

de nuværende budgetmæssige rammer ikke giver meget mening at øge udbredelsen.

Ca. 1/3 af ansøgningerne i hver runde bliver indstillet til godkendelse (af et internationalt

panel). Men mange af disse projekter bliver ikke sat i gang, fordi de nationale bevillinger til

Eurostars ikke rækker til at finansiere alle projekter. Fx blev der i 6. runde godkendt 133 an-

søgninger, mens kun 70 projekter blev sat i gang.

Danmark har en høj succesrate målt på antallet af godkendte projekter i forhold til antallet af

ansøgninger. Men vi er også et af de lande, der har størst udfordringer ved at dække efter-

spørgslen på grund af den nationale bevillings forholdsvis beskedne størrelse. Fx er den dan-

ske bevilling betydeligt lavere end i Norge, Sverige og Finland, jf.kapitel 3.

For at kunne dække en rimelig del af de projekter, der indstilles med dansk deltagelse, er der i

Danmark sat et relativt lavt loft pr. projekt på € 300.000. Også dette giver nogle udfordringer.

Flere af deltagerne opererer inden for teknologiområder, hvor dette beløb er beskedent i

forhold til Eurostars ambition om at bringe idéer og opfindelser tæt på markedet.

Fx har biotekvirksomheden Zealand Pharma deltaget i flere projekter. Zealand oplever, at der

et mismatch mellem beløbenes størrelse og programmets målgruppe (forskningsintensive

SMVer). Virksomheden ville foretrække, at der blev igangsat færre projekter med et større

budget for at give grundlag for mere ambitiøse satsninger. Som biotekvirksomhed er Zealand

Pharma nok lidt atypisk i forhold til højteknologibrancher generelt. Men billedet af, at tilsag-

nene i hvert fald ikke bør blive mindre, genfindes hos de øvrige Eurostars-deltagere, der har

været interviewet til dette Eftersyn.

UFU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 168: Spm. om ministeren vil fremsende relevante evalueringer af Globaliseringspuljen 2007-12, til Uddannelses- og forskningsministeren

Behovsdrevet initiativ

Eurostars er et program, der falder i god tråd med RTIs ønsker om, at virksomheder skal være

initiativtagere til samarbejdsprojekter. Både den generelle evaluering af Eurostars-

programmet

og de gennemførte interview viser, at programmet er meget markedsdrevent.

De danske deltagende virksomheder lægger bl.a. stor vægt på følgende forhold;



Programmet er nemt at administrere, og det er nemt at ansøge om støtte. Ikke

mindst sammenlignet med andre ordninger under EU's rammeprogrammer.

Sammenlignet med fx innovationskonsortier og andre europæiske programmer er der

færre parter med (minimumskravet er blot to aktører fra to forskellige medlemslan-

de). Det gør projekterne lettere at lede, og de bliver mere resultatfokuserede.

Programmet er forretningsfokuseret. Det erhvervsmæssige potentiale og forretnings-

idéen bag projektet er de væsentligste vurderingskriterier.



Programmets virksomhedsrettede perspektiv kan også aflæses i, at projekterne skal ledes af

en SMV, og at mindst 50 pct. af projekternes kerneaktiviteter skal udføres af SMVer. Dermed

bliver projekternes naturlige udgangspunkt SMVers ambitioner om at udvikle nye produkter

og forretningsområder. Se boks 4.5.

Boks 4.5. MS Vision – fra salgsvirksomhed til avanceret vidensvirksomhed gennem Eurostars

MS Vision er en nichevirksomhed i Allerød med fokus på udvikling og salg af spektrometre til brug for

analyser af molekyler. Frem til 2008 var virksomheden en handelsvirksomhed. Men på dette tids-

punkt valgte virksomheden at gå sammen med en svensk producent om en Eurostars-ansøgning, der

gik ud på at udvikle ny teknologi til spektronomianalyser af biologisk materiale på molekylært niveau.

Målet var i første omgang at udvikle, producere og sælge et nyt standardprodukt. Projektet viste

imidlertid, at teknologien ikke kunne standardiseres. I stedet har virksomheden gennem projektet

udviklet et nyt koncept, der går ud på at tilbyde individuelle specialanalyser og rådgivning via et nyt

laboratorium, som MS Vision er ved at bygge op. Virksomhedens forventning er en årlig omsætning i

størrelsesordenen 10 mio. kr.

Eurostars-projektet har således muliggjort, at virksomheden har kunnet udvikle sig fra en salgsvirk-

somhed til en højt avanceret videnvirksomhed. Ifølge virksomhedens leder har der ikke været alter-

nativer til at realisere denne udvikling. Eurostars-midlerne er brugt til at udvikle et nyt forretningsom-

råde gennem et eksplorativt udviklingsarbejde, som var forbundet med for stor usikkerhed til finan-

siering på markedsvilkår (fx venturefinansiering).

Virksomheden planlægger en ny Eurostars-ansøgning sammen med SDU og Karolinska Instituttet i

Stockholm. Her er ambitionen at afprøve teknologien til analyser af væv fra patienter med Alzheimer.

EUREKA (2010); Eurostars Programme Interrim Evaluation.

UFU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 168: Spm. om ministeren vil fremsende relevante evalueringer af Globaliseringspuljen 2007-12, til Uddannelses- og forskningsministeren

I forhold til RTIs ambition om at øge samarbejdet mellem virksomheder og videninstitutioner

er der den ”hage” ved Eurostars, at der ikke er et krav om deltagelse af videninstitutioner i

projekterne. Men i den seneste ansøgningsrunde indgik der videninstitutioner som partnere i

24 ud af de 37 ansøgninger med dansk deltagelse. Hertil kommer, at universiteter indgår som

underleverandører

i flere af de resterende 13 projekter. Med andre ord er der en klar over-

vægt af projekter med universitetsdeltagelse.

4.5. FORMIDLING, KOMMUNIKATION OG MATCHMAKING

Hvis man ser bort fra Eurostars (der henvender sig til en målgruppe med store udviklingsom-

kostninger, og som derfor i forvejen har stor fokus på udbuddet af støtte- og finansieringsmu-

ligheder) tegner der sig et billede af, at danske virksomheder sjældent er direkte initiativtage-

re til RTI-finansierede projekter.

Lidt forsimplet kan programmets nuværende tilstand, når det gælder brugeropmærksomhed,

sammenfattes i nedenstående figur.

Figur 4.2. Nye RTI-finansierede projekter – det typiske billede

Kilde: IRIS Group

Figuren illustrerer et centralt budskab fra de gennemførte interview. De deltagende virksom-

heder har som udgangspunkt haft et beskedent kendskab til ordningerne. Når det gælder

videnkuponer, er de fleste virksomheder blevet opmærksomme på ordningen gennem et

GTS-institut, som de tidligere har været i kontakt med.

UFU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 168: Spm. om ministeren vil fremsende relevante evalueringer af Globaliseringspuljen 2007-12, til Uddannelses- og forskningsministeren

Også når det handler om innovationskonsortier, kommer initiativet oftest fra et GTS-institut.

Her kender en større andel af virksomhederne dog ordningen i forvejen. Til gengæld står ord-

ningen ikke særligt stærkt i virksomhedernes bevidsthed sammenlignet med fx Højteknologi-

fonden. Virksomhederne har i høj grad overladt ”initiativretten” til GTS-institutterne.

Det skal dog understreges, at GTS-erne – pga. deres mange kontakter – ofte har en god føling

med udviklingsbehovene i virksomhederne, og at de mange gange bruger denne viden til at

bringe virksomheder med ensartede behov sammen i fælles konsortier.

Men det ændrer ikke grundlæggende ved det forhold, at det sjældent er virksomhederne, der

er initiativtagere. Og at det dermed også bliver den pågældende videnpartners kompetencer,

idéer og tilgang, der danner afsæt for løsningen.

Dette billede åbner naturligt for spørgsmålet om, hvorvidt der kan gøres mere for at mar-

kedsføre og formidle ordningerne. Og om virksomhederne i højere grad kan understøttes i

arbejdet med at formulere idéer/ønsker - og i at finde frem til de rette videnpartnere.

Hvad gør andre lande?

Tyskland

Irland

klarer sig som vist i afsnit 4.3 langt bedre end Danmark, når man sammen-

ligner andelen af brugerinitierede projekter i de vigtigste nationale samspilsordninger.

Tyskland

viser en ny undersøgelse, at 40 pct. af

ikke-brugerne

faktisk kender den tyske ”ZIM-

ordning”

. Der er gjort en meget stor indsats for at udbrede kendskabet til ordningen – bl.a.

gennem Industri- og Handelskammeret. ZIM er endvidere så omfattende et program, at flere

private rådgivere har specialiseret sig i at hjælpe virksomhederne – mod betaling – med at

definere projekter og skrive ansøgninger. Dermed er de private rådgivere også med til at

markedsføre programmet.

I den sammenhæng er det vigtigt, at der er stor sandsynlighed for at komme igennem med en

ansøgning. ZIM-budgettet er så stort, at næsten 80 pct. af ansøgningerne imødekommes.

lrland

administreres ”Innovation Partnership” ordningen af den uafhængige, statsligt ejede

organisation ”Enterprise Ireland”. Organisationen har som selvstændigt mål at opdyrke kon-

takt til alle internationalt konkurrerende virksomheder i Irland. Der er til Enterprise Ireland

tilknyttet såkaldte ”Development Advisors”, der har til opgave at føre jævnlige udviklingssam-

taler med virksomhederne. Formålet med samtalerne er bl.a. at kortlægge problemer og ud-

fordringer i virksomhederne, at definere konkrete ønsker til samarbejdsprojekter, og at hjæl-

pe virksomhederne til at finde relevante samarbejdspartnere. En stor del af projekterne un-

der Innovation Partnership bliver til på denne måde.

Zentrales Innovationsprogramm Mittelstand

UFU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 168: Spm. om ministeren vil fremsende relevante evalueringer af Globaliseringspuljen 2007-12, til Uddannelses- og forskningsministeren

Samtidig er der på de irske universiteter etableret Technology Transfer Offices, der er medfi-

nansieret af Enterprise Ireland. Disse kontorer har bl.a. til opgave at finde forskere, der har

kompetencer til at hjælpe med at løse de problemer og idéer, som virksomheder præsente-

rer

Også i

Schweiz

er der udviklet en infrastruktur, som er med til at gøre projekterne (under

hovedprogrammet ”Joint R&D projects”) virksomhedsinitierede. Som i Irland varetages admi-

nistrationen af en ekstern enhed - Commission for Technology and Innovation(CTI). Til enhe-

den er knyttet en række eksperter, der kan hjælpe virksomhederne med at forberede ansøg-

ninger og finde frem til mulige samarbejdspartnere.

Det opsøgende arbejde i Schweiz foretages af otte ”CTI-networks”, der lige som de danske

innovationsnetværk skal bygge bro mellem virksomheder og forskning. Netværkene har ikke

egne midler til at finansiere samarbejdsprojekter. Men de har som kerneopgave at hjælpe

virksomhederne med at definere problemstillinger, der kan resultere i ”Joint R&D-projects”.

Der er til CTI-netværkene knyttet såkaldte ”Innovation Scouts”, der er opsøgende og tilbyder

virksomhederne samtaler om udfordringer samt mulige projekter og samarbejdspartnere.

Disse scouts er neutrale personer – de repræsenterer

ikke

en bestemt videninstitution med

ønske om at finde kunder og samarbejdspartnere. De fleste er erfarne entreprenører, eksper-

ter fra erhvervsorganisationerne eller forskere med erhvervsbaggrund.

Sammenfattende er den højere grad af brugerinitierede projekter i de udenlandske søster-

programmer således i høj grad et resultat af en målrettet indsats for at etablere effektive

indgange.

Matchmaking og virksomhedsvejledning i Danmark

I Danmark er der på initiativ af hhv. RTI, staten, regionerne og kommunerne etableret flere

forskellige aktører, der alle har en stor virksomhedskontakt. Og som bl.a. er sat i verden for at

hjælpe virksomhederne videre til de rette samarbejdspartnere;



De fleste kommuner har etableret

lokale erhvervskontorer,

der tilbyder basal er-

hvervsvejledning til iværksættere og eksisterende virksomheder. Der er dog store for-

skelle på, hvor mange ressourcer enhederne har, og hvor opsøgende de er i forhold

til virksomheder i RTIs målgruppe

De danske universiteter har også etableret erhvervskontaktpunkter eller ”one-stop-shops”. Fælles for kontorerne

er, at en stor del af aktiviteterne er finansieret af midlertidige (ofte regionale) programmidler. De har ikke en formel,

langsigtet driftsopgave i forhold til at hjælpe virksomheder med at finde forskere samt at formidle nationale samspils-

ordninger.

Se IRIS Group (2010); ”Fremtidens erhvervsservice og erhvervspolitik”. Udarbejdet for KL og Erhvervs- og Byggesty-

relsen.

UFU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 168: Spm. om ministeren vil fremsende relevante evalueringer af Globaliseringspuljen 2007-12, til Uddannelses- og forskningsministeren



Staten etablerede i samarbejde med kommunerne fem

Væksthuse

i 2007. Væksthu-

sene tilbyder

specialiseret

erhvervsservice til iværksættere og SMVer med vækstam-

bitioner. Med ca. 2.500 årlige kunder – de fleste innovative – kommer Væksthusene i

kontakt med mange potentielle brugere af RTIs ordninger. Væksthusenes hovedop-

gave er at foretage en såkaldt ”vækstkortlægning” og at hjælpe virksomhederne vide-

re til specialiserede rådgivere og samarbejdspartnere.

Forsknings- og Innovationsstyrelsens 23

innovationsnetværk

skal bygge bro mellem

forskning og erhverv. Samtidig skal de hjælpe virksomheder med at finde inspiration,

viden og finansiering, som de kan bruge i deres arbejde med at udvikle nye produk-

ter, ydelser og koncepter.

RTI finansierer såkaldte

innovationsagenter,

der skal opsøge SMVer for at sætte gang

i deres innovation og samarbejde med videninstitutioner. Agenterne tilbyder et gra-

tis, såkaldt ”innovationstjek” som led i deres ydelser. Hver agent er tilknyttet et GTS-

institut.



Herudover yder

GTS-institutterne

som allerede nævnt et stort bidrag som indgang til viden-

systemet og i forhold til at introducere virksomhederne til statslige ordninger.

Der er med andre ord nok af aktører, der kan hjælpe danske virksomheder med at løfte deres

innovationsudfordringer og bistå med matchmaking. Og i den forbindelse hjælpe med at

identificere de rette indgange på videninstitutionerne.

Der findes ikke samlede opgørelser over, hvor mange projekter under RTIs program der bliver

til via de nævnte aktørers virksomhedskontakter, når der ses bort fra GTS-institutterne. Men

den gennemførte research i forbindelse med Eftersynet peger

ikke

på, at tallet er stort.

Dog virker det sandsynligt, at innovationsagenterne er med til at facilitere en del videnku-

ponprojekter. En midtvejsevaluering af ordningen viste, at agenterne i løbet af ordningens

første halvandet år har hjulpet 300 virksomheder til kontakter med videninstitutioner, og at

100 virksomheder havde startet et egentligt samarbejdsprojekt. Formentlig er en betydelig

del finansieret af videnkuponordningen.

Samlet illustrerer opridsningen af aktører, at der bestemt er tilstrækkeligt med ressourcer i

erhvervsservicesystemet til at arbejde for, at RTIs program kommer til at fremstå mere efter-

spørgselsstyret.

Der er behov for at foretage en nærmere analyse/udredning af, hvordan en effektiv indsats

skal designes.

Der blev som nævnt i kapitel 2 gennemført en workshop i forbindelse med dette Eftersyn.

Workshoppen havde bl.a. deltagelse af innovationsnetværk, Væksthuse og innovationsagen-

ter. Der blev her fremsat en række forslag til elementer, der kan indgå i en forstærket indsats

for at styrke virksomhedernes indgang til RTIs ordninger;

UFU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 168: Spm. om ministeren vil fremsende relevante evalueringer af Globaliseringspuljen 2007-12, til Uddannelses- og forskningsministeren



Etablering af en fælles indgang til danske videninstitutioner, der gør det let for virksom-

heder og aktører med tæt virksomhedskontakt at få et overblik over, hvad især universi-

teterne tilbyder af viden.

Den opsøgende og vejledende indsats udført af bl.a. Væksthuse, innovationsagenter

og innovationsnetværk bør koordineres bedre. Der er behov for, at aktørernes ind-

byrdes kendskab til hinanden styrkes, således at virksomhederne hurtigt kan guides

videre til andre aktører. Samtidig kan det opsøgende arbejde koordineres

fx gen-

nem etablering af et fælles CRM-system. Herudover kan Forsknings- og Innovations-

styrelsen arbejde for at anskueliggøre de forskellige aktørers roller, fx gennem infor-

mationsmateriale og regionale fællesmøder.

Informative og brugervenlige hjemmesider for de enkelte RTI-virkemidler. Hjemme-

siderne kan bl.a. omfatte sektoropdelte eksempler, som kan være til inspiration for

potentielle brugere af ordningerne. Hertil kommer lettilgængelig information om,

hvordan man kan søge og komme i betragtning til ordningerne.

Der bør etableres flere såkaldte ”nøddeknækkerarrangementer”. Det vil sige arran-

gementer, hvor virksomheder med konkrete idéer får mulighed for at fremlægge idé-

en for en kreds af inviterede videninstitutioner. Det blev bl.a. foreslået, at ”Net-

match”

kunne udvikle et fast koncept, som blev stillet til rådighed for innovations-

netværk og Væksthuse.



De første spæde skridt til et tættere samarbejde er allerede taget. Således arrangerede Dansk

Erhvervsfremme, RTI og Forsknings- og Innovationsstyrelsen i samarbejde ”Dansk Innovati-

onsdag” for første gang i 2011. Innovationsdagen skal efter planen afholdes en gang årligt.

Det primære formål er at samle rådgivere fra innovationsfremmesystemet til et fælles arran-

gement, der bl.a. skal hjælpe med at øge overblikket over eksisterende tilbud og aktører.

4.6. OPSUMMERING

RTI har opstillet en række konkrete mål for innovation, innovationssamarbejde og for brugen

af RTIs virkemidler. Den samlede ambition er et markant løft i andelen af virksomheder, der

arbejder med innovation. Som led heri skal flere virksomheder anvende RTIs virkemidler.

Et centralt input på workshoppen er, at der i Danmark er et betydeligt vækstlag i flere brancher, som ikke har kon-

takt til erhvervsfremmesystemet. En koordineret indsats kan medvirke til, at aktørerne samlet når ud til flere virksom-

heder. Samtidig stiger sandsynligheden for en succesfuld førstegangsdialog, hvis de enkelte aktører repræsenterer

hele viften af innovationsfremmetilbud.

Fælles udviklingssekretariat for innovationsnetværkene – se www.netmatch.nu.

UFU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 168: Spm. om ministeren vil fremsende relevante evalueringer af Globaliseringspuljen 2007-12, til Uddannelses- og forskningsministeren

Flere virksomheder skal samarbejde med universiteter. Og flere idéer til samarbejdsprojekter

skal komme fra virksomhederne.

Sammenligninger med udlandet og brugerinterview viser, at de opstillede mål er yderst rele-

vante, og at RTIs program står over for nogle centrale udfordringer. De vigtigste er følgende;



Der er

samlet set

en begrænset tilgang af virksomheder uden samspilserfaring til RTIs

tre vigtigste samspilsordninger – videnkuponer, innovationskonsortier og Eurostars.

I kun 7,5 pct. af alle videnkuponer er videnparten et universitet. Instrumentet har så-

ledes – isoleret set – haft begrænset effekt i forhold til at nedbryde barrierer for

samarbejde mellem SMVer og universiteter. På dette punkt er resultaterne langt

bedre i andre lande.

Sammenlignet med andre lande er danske virksomheder sjældent initiativtagere til

samarbejdsprojekter. Initiativet kommer typisk fra et GTS-institut. Det afspejler

GTSernes store kendskab til danske virksomheders behov og udfordringer. Men det

betyder også, at de fleste projekter tager afsæt i, hvad en bestemt institution kan til-

byde. Og at forhåndskendskab til GTS-institutter bliver afgørende for, om virksomhe-

derne bruger RTIs ordninger til at styrke deres innovationsevne.



En af hovedudfordringerne er, at virksomhedernes kendskab til de danske ordninger er for-

holdsvist beskedent. Samtidig er indgangene ikke lige så veludviklede som i andre lande. Når

mange projekter er brugerinitierede i lande som Irland og Schweiz, skyldes det, at der i disse

lande er opbygget et velfungerende matchmakingsystem. Virksomhederne har let adgang til

professionelle og neutrale aktører, der kan tage dem i hånden hele vejen – fra idé/problem,

over identifikation af samarbejdspartnere, til ansøgning, projekt og opfølgning.

I Danmark har vi ressourcerne til at skabe et lige så effektivt system som i benchmarklandene

- baseret på eksisterende aktører. Men det kræver en aktiv og målrettet indsats for at 1) styr-

ke koordinationen og samarbejdet om den opsøgende indsats, 2) øge informationsniveauet

om specielt universiteternes viden og kompetencer, 3) professionalisere formidlingen af RTIs

virkemidler.

Endvidere peger Eftersynet på, at vi er godt med internationalt, når det gælder evnen til at

tiltrække servicevirksomheder og mindre virksomheder. Der er

ikke

længere en meget skæv

fordeling, hvor brugen af innovationsfremmemidler er fordelt på nogle få, større industrivirk-

somheder.

Til sidst kan fremhæves, at Eurostars-programmet har været succesfuldt i forhold til at øge

danske SMVers internationale samarbejde. Vi er blandt de lande, der får mest ud af pro-

grammet.

UFU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 168: Spm. om ministeren vil fremsende relevante evalueringer af Globaliseringspuljen 2007-12, til Uddannelses- og forskningsministeren

BRUG AF RTI´S VIRKEMIDLER – ERFARINGER OG RESULTATER

5.1. INDLEDNING

Dette kapitel kigger nærmere på virksomhedernes erfaringer med at

anvende

RTIs virkemid-

ler. Hvilke resultater opnås ved samarbejdet? Hvordan oplever virksomhederne kvaliteten af

den viden, der tilføres fra de deltagende videninstitutioner? Har projekterne den rigtige fo-

kus, fremdrift og sammensætning? Og hvad kendetegner et godt projektforløb?

Afsnit 5.2-5.3 giver et overblik over virksomhedernes resultater og erfaringer med at deltage i

projekter under RTIs ordninger. Afsnit 5.2. fokuserer på videnkuponer, mens afsnit 5.3. foku-

serer på innovationskonsortier.

Afsnit 5.4 kigger på tværs af virkemidlerne og på tværs af erfaringer i de undersøgte lande.

Afsnittet opstiller nogle fælles karakteristika for succesfulde og for mindre succesfulde pro-

jekter. Målet er at identificere nogle kritiske succesfaktorer, som RTI og Styrelsen for Forsk-

ning og Innovation kan bruge til at udvikle virkemidlernes retningslinjer - og til at foretage

mere kvalificerede vurderinger af indkomne ansøgninger.

5.2. VIDENKUPONER – ERFARINGER OG RESULTATER

5.2.1. RESULTATER I VIRKSOMHEDERNE

Der er generelt stor tilfredshed blandt brugerne med udbyttet af videnkuponer. Midtvejseva-

lueringen fra 2009 konkluderede fx, at to ud af tre deltagere har opnået en indsigt, der giver

grundlag for nye anvendelser af virksomhedernes kompetencer. 60 pct. har brugt videnku-

ponordningen til at styrke deres arbejde med at udvikle nye produkter og processer. Og tre

ud af ti virksomheder har brugt videnkuponerne til at satse mere på langsigtede innovations-

og udviklingsaktiviteter. Se figur 5.1.

UFU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 168: Spm. om ministeren vil fremsende relevante evalueringer af Globaliseringspuljen 2007-12, til Uddannelses- og forskningsministeren

Figur 5.1. Forventede effekter af videnkuponer

Klarere forståelse for anvendelse af vores

teknologier og metoder

Tættere på løsning af problemer vedr.

produkter eller processer

Opdaget nye anvendelser af eksisterende

teknologier/metoder

Gennemførelse af mere komplekse

udviklings- og innovationsaktiviteter

Nye kompetencer i udviklingsarbejdet

Mere fokus på langsigtede og risikobetonede

projekter

20%

40%

60%

80%

100%

Kilde: Damvad (2009); Midtvejsevaluering af videnkuponordningen

De gennemførte interview viser endda, at de stillede spørgsmål i midtvejsevalueringen ikke er

fyldestgørende. De virksomheder, der er interviewet som led i Eftersynet, fremhæver således

i højere grad

implementering

af ny teknologi og nye metoder som gevinster ved at bruge vi-

denkuponer

Som vist i kapitel 3 udgør GTS-institutter i langt de fleste tilfælde videnparten i projekterne.

Specielt mindre virksomheder

giver udtryk for stor tilfredshed med den rolle, GTS-erne spil-

ler i forhold til implementering af ny teknologi og nye metoder.

Generelt er opfattelsen i denne målgruppe, at GTS-erne har bidraget med stor faglig viden og

et stort kendskab til, hvad der rører sig teknologisk. Flere virksomheder giver også udtryk for,

at samspillet med GTS-erne bidrager med en mere eksperimentel tilgang til innovation og

virksomhedsudvikling, end virksomheden har været vant til.

En af styrkerne i samspillet har været GTS-ernes brede ”radar” i forhold til ny teknologi og

nye metoder. Virksomhederne har således udnyttet videnkupon-samarbejdet til at indføre

Der spørges ikke ind til dette i det spørgeskema, der er benyttet I Midtvejsevalueringen. Det må dog formodes, at

manglen på et sådant spørgsmål i stedet får virksomhederne til at svare bekræftende på spørgsmålet om ”Bedre

anvendelse af eksisterende teknologier og kompetencer”. Og at det høje antal bekræftende svar på dette spørgsmål

således i virkeligheden også til dels afspejler implementeringen af ny teknologi og nye metoder.

Det er specielt virksomheder inden for lav- og mellemteknologiske erhverv, der har stor faglig gavn af GTSerne.

Derimod var flere virksomheder inden for højteknologiske brancher af den opfattelse, at de ofte overmatcher GTSerne

fagligt.

UFU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 168: Spm. om ministeren vil fremsende relevante evalueringer af Globaliseringspuljen 2007-12, til Uddannelses- og forskningsministeren

teknologier og metoder, som de ikke selv har mestret eller været opmærksomme på. Se boks

5.1.

Boks 5.1. Videnkuponer bruges til at implementere nye metoder og ny teknologi

Vestconsult

i Esbjerg er et ungt IT-konsulenthus specialiseret inden for softwareudvikling, IT-

rådgivning og serverdesign. Vestconsult har 15 medarbejdere.

Virksomheden lagde i 2010 en vækststrategi, der gik ud på at etablere sig i flere byer og udvikle et nyt

forretningsområde (kundesupport). Men virksomheden var begrænset vækstmæssigt, da de interne

arbejdsgange og processer fungerede dårligt og var for uklart beskrevne. Virksomheden oplevede

samtidig problemer med kvalitet i leverancerne, fordi der ikke var struktur og systematik i virksomhe-

dens udviklingsprocesser.

Virksomheden deltog på et seminar på Center for Software Innovation (CSI) om metoden SCRUM. Det

er en ny metode inden for projektledelse, der tager afsæt i, at softwareudvikling er en kompliceret og

uforudsigelig proces. SCRUM er en specialiseret form for lean, hvor man arbejder med fleksible tids-

planer og milepæle. Processen er karakteriseret ved en organisering i små udviklingshold, der løfter i

flok. Holdene skal igennem en række udviklingstrin, og der foretages hyppige review af processen.

Efter seminaret tog CSI kontakt til Vestconsult og introducerede muligheden for at samarbejde med

udgangspunkt i en videnkupon. Målet var at implementere SCRUM i virksomheden gennem en kom-

bination af workshop og praktiske, konsulentunderstøttede forløb.

Forløbet blev afsluttet i foråret 2011, men Vestconsult har allerede oplevet en række umiddelbare

effekter. Virksomheden er i stand til at levere store ordrer med større kvalitet og med langt større

leveringssikkerhed. Indtjeningen er øget markant pga. bedre arbejdstilrettelæggelse og overholdelse

af udviklingsbudgetter.

Interviewene antyder dog også, at videnkuponer sjældent skaber store forandringer i virk-

somhedernes fokus, strategi og produkter. Men de er, som en virksomhed udtrykker det,

”med til at skabe en mere videnunderbygget tilgang” til udvikling af virksomheden (frem for

en erfaringsbaseret tilgang, som ofte kendetegner mindre virksomheder).

Et andet vigtigt aspekt ved videnkuponer er, at de af nogle virksomheder bruges til at tage

større risici. Som vist i figur 5.1. har 30 pct. af brugerne benyttet videnkuponer til at sætte

mere fokus på langsigtede og risikofyldte projekter. Tilskuddet til køb af viden betyder, at

virksomheden kan dele den økonomiske risiko ved fx at afprøve ny teknologi med staten.

Mange af brugerne er helt små virksomheder med begrænsede økonomiske ressourcer i for-

hold til at tage store teknologiske risici.

Nogle brugere angiver i interviewene, at kuponerne har givet et incitament til tidligt at afprø-

ve umodne, men perspektivrige teknologier. Nogle gange med stor succes. Andre gange med

UFU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 168: Spm. om ministeren vil fremsende relevante evalueringer af Globaliseringspuljen 2007-12, til Uddannelses- og forskningsministeren

mindre succes - men til gengæld med nye indsigter, der kan komme virksomhederne til gode

senere, som resultat. Se boks 5.2.

Boks 5.2. Videnkuponer får nogle virksomheder til at tage større teknologiske risici

Aneedle

er en ung teknologivirksomhed, der arbejder med at kommercialisere resultater fra et Risø-

forskningsprojekt. Målet er at udvikle nåle til klinisk brug i et nyt (amorft) materiale.

Idéen udspringer af, at eksisterende metalnåle ikke kan brændes og dermed håndteres affaldsmæs-

sigt. Det skaber risiko for, at renovationsarbejdere stikker sig på nåle med blodrester (med smitterisi-

ko). Amorft materiale kan derimod nedsmeltes. Udfordringen består i at udvikle en produktionsme-

tode til at håndtere amorft materiale og gøre nålene tilstrækkeligt spidse til klinisk brug.

Aneedle gik sammen med DTU-Risø om et projekt, hvor målet var at udvikle en prototype og tilstræk-

kelig dokumentation til at indgå licensaftale med en producent. Videnkuponen blev bl.a. brugt til at

udvikle et produktionsmæssigt set-up, herunder en form til at fremstille en prototype og til at hånd-

tere materialet. Prototypen er nu udviklet. Der arbejdes fortsat med at trimme processen, så nålen

kan gøres spids nok. Men Aneedle vurderer, at der er gode chancer for at bringe produktet på marke-

det.

DTU-Risø har bl.a. bidraget med stor viden om amorft materiale (mikrometaller), hvordan de krystalli-

seres, og hvordan de opfører sig ved forskellige temperaturer (fx ved hurtig nedkøling). Uden Viden-

kuponordningen ville projektet været droppet. Den teknologiske risiko var for stor til, at Aneedle selv

ville investere 100.000 kr. i projektet.

Juliana A/S

er Europas største producent af hobbydrivhuse til privatkunder. Virksomheden har en

omsætning på 250 mio. kr. og har produktion i Danmark, England og Kina.

Virksomhederne har en ambition om at udjævne varmen i drivhuse og udnytte/lagre overskudsvar-

me. Ideen blev udviklet på COP15, hvor virksomheden på en stand samtidig blev opfordret til at rette

henvendelse til Agrotech. Agrotech har erfaringer med lignende projekter og et stort netværk til rele-

vante leverandører (bl.a. inden for solpaneler).

Agrotech og Juliana A/S blev enige om at ansøge om videnkuponmidler til et feasibilitystudium, der

skulle kortlægge de teknologiske muligheder og økonomien i at investere i og anvende relevant tek-

nologi.

Der blev bl.a. designet et testmiljø, hvor tre huse skulle bruges til at teste opvarmning ved forskellige

energikilder. De grundlæggende resultater er, at teknologien på nuværende tidspunkt er for umoden

og dyr. Virksomheden har dog opbygget ekspertise på området og vil løbende scanne området for

teknologiske fremskridt.

Er der støttespild forbundet med videnkuponordningen?

Et væsentligt spørgsmål i vurderingen af videnkuponordningen er, om ordningen rent faktisk

øger virksomhedernes samarbejde med videninstitutioner.

UFU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 168: Spm. om ministeren vil fremsende relevante evalueringer af Globaliseringspuljen 2007-12, til Uddannelses- og forskningsministeren

At GTS-institutioner optræder som videnpart i de fleste projekter, øger i princippet risikoen

for tilskudsspild, fordi GTSerne i forvejen har mange virksomhedskontakter. Og fordi de –

modsat universiteterne – er organisatorisk gearede til (og sat i verden for) at løse konkrete

opgaver for erhvervslivet.

Midtvejsevalueringen fra 2009 konkluderer, at kun 5 pct. af virksomhederne ville have iværk-

sat aktiviteter på samme niveau, hvis der ikke havde været mulighed for støtte. 52 pct. sva-

rer, at indsatsen ville have ligget på et lavere niveau. Resten ville slet ikke have iværksat ud-

viklingsprojekter. Se figur 5.2.

Figur 5.2. Ville virksomheden iværksætte et lignende udviklingsprojekt uden støtte?

Nej, vi ville ikke have iværksat tilsvarende

aktiviteter

Ja, vi ville have iværksat tilsvarende

aktiviteter, men på et lavere niveau

Ja, vi ville have iværksat tilsvarende

aktiviteter på det samme ressourceniveau

10%

20%

30%

40%

50%

60%

Kilde: Damvad (2009); Midtvejsevaluering af videnkuponordningen

Figuren svarer ikke præcist på, om virksomhederne ville have købt GTS-ydelser (og hvis ja, i

hvilket omfang) uden videnkuponen. Således kan en lavere ressourceindsats både vedrøre

egne timer og køb af GTS-timer.

Men de gennemførte interview giver det indtryk, at videnkuponen ofte fører til, at der købes

mere

rådgivning. Fx giver virksomhederne Four Design og Juliana A/S udtryk for, at de uden

videnkuponen ville have brugt GTS-partneren mere ”ad hoc præget og stacatoagtigt”.

Videnkuponen indebærer, at parterne samarbejder om et

fælles

forløb, at man

sammen

op-

stiller mål og milepæle, og at GTS-partneren bidrager helt frem til målstregen (til implemen-

teringsfasen, hvor flere virksomheder i øvrigt vælger at købe opfølgende timer til markeds-

pris). Videnkuponen er således for en række virksomheder med til at ændre

vægtningen

mel-

lem egenindsats og brug af ekstern bistand.

Sammenfattende er det vurderingen, at støttespildet er forholdsvis begrænset.

UFU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 168: Spm. om ministeren vil fremsende relevante evalueringer af Globaliseringspuljen 2007-12, til Uddannelses- og forskningsministeren

5.2.2. FORBEDRINGSOMRÅDER

Hvis man alene måler videnkuponordningen på 1) brugertilfredshed og 2) andelen af projek-

ter, der skaber udvikling hos brugeren, er ordningen ubetinget en succes.

Men som beskrevet i kapitel 3 har ordningen flere formål. Den skal også stimulere til fortsat

brug af videninstitutioner. Og den skal bidrage til, at små og mellemstore virksomheder får

gavn af de midler, der investeres i offentlig forskning. Set i dette bredere perspektiv kan ord-

ningen styrkes.

Flere eksperimentelle projekter

Som nævnt i kapitel 4 er det meget få kuponer, der bruges til at købe viden på universiteter.

Samtidig har en del af de afdækkede cases i Eftersynet handlet om at implementere teknolo-

gier og metoder i virksomhederne, som de deltagende GTS-institutter allerede har betydelige

erfaringer med (trods kravet i ordningens retningslinjer om, at kuponen skal baserer sig på

forskning hjemtaget eller gennemført inden for de seneste tre år).

Flere af casene har afspejlet et relativt traditionelt kunde-leverandør forhold. Virksomheder-

ne får løst et konkret problem med afsæt i en – for videnparten – forholdsvis veldefineret

teknologi eller metode.

I forhold til ordningens overordnede sigte er disse projekter naturligvis med til at stimulere en

øget interesse for at bruge det teknologiske servicesystem i fremtiden. Og de er med til at

introducere SMVer til at samarbejde med videninstitutioner.

Men omvendt stimulerer de kun i begrænset omfang SMVernes appetit for at eksperimente-

re med ny viden og forskning. Samtidig repræsenterer disse projekter i høj grad ydelser, som

udbydes på almindelige markedsvilkår, og hvor der i flere regioner eksisterer tilskudsordnin-

ger

til køb af konsulentydelser, som er lige så relevante for den enkelte virksomhed som

videnkuponordningen.

Et interessant sammenligningsland er her Schweiz. Formålet med de schweiziske ”innovation

checks” er at stimulere

forskningsbaseret

innovation. Markedsføringen og designet af den

schweiziske ordning afspejler – som nævnt i kapitel 4 – en ambition om, at ordningen skal

være et

indstigningsinstrument

til samarbejde med universiteterne. Målet med ordningen er

at afklare grundlaget for længerevarende og større samarbejdsprojekter.

Langt de fleste projekter i Schweiz handler om forsøg og tekniske afklaringer i forhold til at

anvende ny forskning. Kort sagt – virker idéen eller virker den ikke. Det imponerende ved

Fx VÆKSTmidtAccelerator som udbydes af Væksthus Midtjylland.

UFU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 168: Spm. om ministeren vil fremsende relevante evalueringer af Globaliseringspuljen 2007-12, til Uddannelses- og forskningsministeren

ordningen er, at virksomhederne i 57 pct. af de afsluttede projekter har fortsat samarbejdet

med universiteterne

. Yderligere 27 pct. planlægger dette.

Boks 5.3. Innovation Checks i Schweiz

”Innovation Check” ordningen I Schweiz har eksisteret siden 2009. I 2009 og 2011 blev ordningen

udbudt som en generel ordning målrettet alle virksomheder under 250 ansatte, og som ikke selv

havde FoU-personale. I 2010 blev den målrettet clean tech projekter.

Innovation Checks kan bruges til at dække omkostningerne ved forstudier og indledende analyser,

især studier inden for 1) konceptudvikling; 2) forstudier til fælles forskningsprojekter, 3) analyser

of technology transfer potentiale eller potentialer for at anvende ny forskning i udviklingen af nye

processer, produkter og services.

En Innovation Check kan maksimalt udgøre 7.500 CHF. Der er ingen krav til egenfinansiering, idet

ambitionen også har været at tiltrække små/unge virksomheder. Typisk lægger virksomhederne dog

mange timer i projekterne, og 1/3 bidrager finansielt.

Det overordnede mål er at stimulere SMVer til at arbejde tættere sammen med forskningsinstitutio-

ner i planlægningen og udviklingen af nye og bedre produkter, services og processer.

Alle projekter fokuserer på nye anvendelser af den offentlige forskning. Ca. 30 pct. af projekterne

laves i samarbejde med universiteterne, mens resten gennemføres i samarbejde med Fachhochschu-

lerne, der gennemfører anvendt forskning (og som uddannelsesmæssigt svarer til de danske professi-

onshøjskoler).

Afsættet for projekterne er idéer og problemer i virksomhederne, der kræver tilførsel af forsknings-

baseret viden. Det afspejler sig bl.a. i, at virksomhederne kan få bevilget checken, før videnpartneren

er fundet, og at de fra ”Commission of Technology and Innovation” (CTI) kan få hjælp fra en rådgiver

til at finde frem til det rette universitet. Og til at indgå samarbejdsaftalen.

Opfølgning på videnkuponen

Som nævnt i kapitel 4 forventer 77 pct. af brugerne i fremtiden at indgå i et nyt udviklingspro-

jekt med en videninstitution. Interviewene peger imidlertid på, at kun få har konkrete planer

eller dybere forestillinger om, hvad et kommende projekt kunne bestå i. De få planer for

yderligere vidensamarbejde afspejler naturligvis det forhold, at kuponerne bruges til at få løst

en konkret opgave. Og at der kun i få tilfælde er tale om forstudier som i den schweiziske

ordning.

Stimuleret af mulighederne for at søge yderligere finansiering gennem den schweiziske “Joint R&D-project” ordning.

Se kapitel 7.

UFU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 168: Spm. om ministeren vil fremsende relevante evalueringer af Globaliseringspuljen 2007-12, til Uddannelses- og forskningsministeren

Men de fleste interviewede virksomheder giver udtryk for, at de har fået øget motivation for

at samarbejde med videninstitutioner. Der efterlyses i den forbindelse en uvildig opfølgning.

Samarbejdet om videnkuponen er ofte opstået med udgangspunkt i en tilfældig kontakt, og

virksomhederne bliver ikke i løbet af projektet bedre gearet til at søge viden og samarbejds-

partnere. De fleste interviewede virksomheder giver som beskrevet i kapitel 4 udtryk for, at

de fortsat finder videnmarkedet og erhvervsfremmetilbuddene uoverskuelige.

Afslutningen på en videnkupon er en oplagt mulighed for en opfølgende samtale om de mu-

ligheder, der ligger i andre initiativer og ordninger. Samtidig er timingen god i forhold til at

give virksomhederne en introduktion til, hvordan de kan arbejde med at søge information om

vidensystemet – og hvilke partnere der kan hjælpe med denne opgave.

I flere af de lande, vi har fokuseret på i denne undersøgelse, tilbydes sådanne opfølgende

samtaler. Fx får irske deltagere i innovationsprogrammer automatisk tilknyttet en ”Develop-

ment Advisor” som beskrevet i kapitel 4. Advisoren har blandt andet til opgave at kontakte

virksomheden ved afslutningen af et samarbejdsprojekt finansieret af Enterprise Ireland.

Nye virksomheders adgang til videnkuponer

Videnkuponordningen indeholder et krav om, at de deltagende virksomheder skal være

mindst et år gamle. Der har i forbindelse med Eftersynet været peget på, at netop nye virk-

somheder generelt set er den gruppe, der har sværest ved at finansiere ekstern bistand og

vidensamarbejde. Samtidig kan vidensamarbejde være et vigtigt element i den tidlige forret-

ningsudvikling, som ofte sætter rammerne for virksomhedernes succes og overlevelsesmulig-

heder.

Som eksempel vil mange nye, teknologibaserede virksomheder kunne bruge en videnkupon

til at teste og vurdere alternative anvendelsesmuligheder for deres teknologier. Mange

iværksættere starter en virksomhed med afsæt i en teknisk idé/opfindelse og en ofte lidt

tilfældig idé om, hvor og hvordan teknologien bedst kan anvendes. Videnkuponer kan for

denne målgruppe være et nyttigt værktøj til at teste og analysere, om der findes andre – må-

ske mere lukrative – markeder/produktområder, og hvad der skal til for at tilpasse teknologi-

en til disse markeder.

5.3. INNOVATIONSKONSORTIER – ERFARINGER OG RESULTATER

På det overordnede plan lever innovationskonsortieordningen op til de hovedformål, der

fremgår af ordningens retningslinjer. Der etableres flere forpligtende samarbejder mellem

videninstitutioner og erhvervsliv. Universiteterne bidrager med forskning på højt niveau. Ny

UFU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 168: Spm. om ministeren vil fremsende relevante evalueringer af Globaliseringspuljen 2007-12, til Uddannelses- og forskningsministeren

forskning omsættes til viden, der anvendes i erhvervslivet. Og GTSerne udvikler nye ydelser,

der efterfølgende sælges til flere virksomheder

Samtidig skal det understreges, at innovationskonsortier er den eneste samspilsordning i

Danmark, der eksplicit fokuserer på videnspredning som overordnet formål. Med den danske

virksomhedsstruktur in mente, er det vigtigt fortsat at have en ordning, der fokuserer på at

opbygge viden, der kan komme mange virksomheder til gode.

Ordningen udfylder således en vigtig rolle i det danske innovationssystem, som er blevet i

løbende evalueringer af ordningen. Samtidig er det – som vist i kapitel 4 – lykkedes at øge

deltagelse af mindre virksomheder markant, hvilket har været et mål for ordningen de sidste

5-6 år.

Opgaven for 360-graders eftersynet er at vurdere, om ordningen fortsat;



Fremstår som attraktiv for virksomhederne, og om deltagerne opnår markante resul-

tater, der bidrager til at styrke deres konkurrencesituation.

Bidrager til at finde løsninger på samfundets vigtigste innovationsmæssige og tekno-

logiske løsninger (se også kapitel 6).

Er designet på en måde, så den optimerer samarbejde og videnoverførsel mellem de

deltagende parter.

Supplerer andre centrale ordninger til fremme af vidensamarbejde, fx Højteknologi-

fonden (se også kapitel 6).

5.3.1. RESULTATER I VIRKSOMHEDERNE

I forbindelse med en evaluering af ordningen fra 2009 blev gennemført en spørgeskemaun-

dersøgelse, hvor brugerne blev bedt om at vurdere de økonomiske effekter. Her angav 34

pct., at de havde brugt ordningen til at udvikle nye produkter, mens fx 20 pct. havde udviklet

nye eller forbedrede materialer. Se figur 5.3.

Formålene er bl.a. beskrevet i retningslinjerne for ordningen.

UFU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 168: Spm. om ministeren vil fremsende relevante evalueringer af Globaliseringspuljen 2007-12, til Uddannelses- og forskningsministeren

Figur 5.3. Virksomhedernes vurdering af økonomiske effekter, der kan relateres direkte til

deltagelsen i innovationskonsortier

Udvikling af nye produkter

Forbedring af eksisterende produkter

Nye eller forbedrede materialer

Øget kendskab til markeder og kunder

Styrkelse af andre udviklingsaktiviteter

Opnå markedsledende position

Hurtigere udviklingstid

For tidligt at sige noget om

Ingen effekt

10%

15%

20%

25%

30%

35%

40%

Kilde: Damvad (2009); Effektmåling af erhvervsrettet vidensamspil og åben innovation.

Det er vanskeligt på baggrund af figuren at afgøre, hvor betydningsfulde resultater deltagel-

sen skaber blandt de deltagende virksomheder. Men en væsentlig del af virksomhederne

angiver, at deltagelsen giver anledning til udvikling af/forbedringer i produkter og produkti-

onsmetoder. Grundlæggende afspejler resultaterne nok, at virksomhederne har meget for-

skellige erfaringer. Således peger de gennemførte interview på, at nogle projekter giver stor

merværdi, men der er også en række projekter, hvor gevinsterne for virksomhederne er be-

skedne.

En væsentlig observation i de gennemførte interview er, at virksomhedernes bidrag til sam-

arbejdet ofte er forholdsvist beskedent. Da ordningen i sin tid blev designet, blev kravet om

mindst 50 pct. medfinansiering fra virksomhederne opfattet som en garanti for, at innovati-

onskonsortier er markedsrettede. Tanken var, at hvis virksomhederne var villige til at finan-

siere 50 pct. af projektet, så var det en garanti for, at erhvervslivet så et stort potentiale i det

samlede projekt

Faktum er imidlertid, at virksomhedernes finansiering og timeindberetninger i stort omfang

er tid, som virksomhederne bruger på

egne

udviklingsaktiviteter. Og som kun i beskedent

omfang påvirkes af etableringen af innovationskonsortiet. Udgangspunktet er i de fleste pro-

jekter enten igangværende eller planlagte udviklingsaktiviteter i virksomhederne.

Erhvervsministeriet; Erhvervsredegørelse 1995

UFU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 168: Spm. om ministeren vil fremsende relevante evalueringer af Globaliseringspuljen 2007-12, til Uddannelses- og forskningsministeren

”Innovationskonsortierne har ingen betydning for vores tid. For at lokke os til, siger GTS-erne direkte

til os, at vi ikke skal bruge ekstra tid på konsortiet. Der skal blot være en vis sammenhæng mellem

virksomhedernes udviklingsprojekter og konsortiets tema.

I Innovationskonsortier, hvor vi som firma ikke får nogen form for omkostningsdækning, er det vi-

deninstitutionerne, som har størst interesse i samarbejdet. Ofte undervurderes værdien af det, vi som

privat firma tilfører konsortiet. Man opfatter innovationskonsortier som en måde at tilføre den private

partner viden på, men der overføres også værdifuld viden den anden vej. Vores udstyr udviklet på

egen platform er den direkte anledning til, at GTS-er og universiteter kan frembringe nye forskningsre-

sultater. Vi ser innovationskonsortier som vejen til nye kontakter og dermed udvidelse af netværk, som

vi kan trække på i forbindelse med vores egne forskningsopgaver og udviklingsopgaver”.

Jens Haugaard, administrerende direktør, Unisensor

For virksomhederne betyder deltagelsen således i de fleste tilfælde

ikke

et markant sporskifte

i udviklingsarbejdet, hvor der satses på helt nye teknologier. Derimod forklarer flere virksom-

heder, at konsortierne er med til at give et boost til udviklingsarbejdet. Virksomhederne kan

bruge konsortierne til at få tilført komplementær viden på kritiske tidspunkter.

Boks 5.4. Typiske gevinster for virksomhederne ved innovationskonsortier

Novo Nordisk

deltager i innovationskonsortiet NanoMorph, der har deltagelse af fire andre virksom-

heder samt Teknologisk Institut, DTU Nanotech og KU Farma. Konsortiet skal øge forståelsen for

sammenhængen mellem lægemidlers struktur og virkning. Novo Nordisk vil bruge konsortiet til at

karakterisere stoffers interaktion med celler og væv. Konkret arbejder Novo Nordisk på at udvikle en

oral insulin. Novo Nordisk får i konsortiet lavet analyser af, hvordan deres stoffer optages og absorbe-

res i mave- og tarmsystem. Arbejdet giver Novo Nordisk en videnskabelig indsigt, som kan bruges til

at fokusere produktudviklingen og til – i sidste ende - at få godkendt et nyt lægemiddel.

Konkret består samarbejdet i, at Novo Nordisk bestiller analyser hos Teknologisk Institut, der gen-

nemfører analyserne i samarbejde med Lunds Universitet og KU Farma, der besidder relevant speci-

aludstyr. Bortset fra de halvårlige projektmøder har Novo Nordisk ikke nogen form for kontakt med

universiteterne eller de øvrige virksomheder.

Serenergy

er en lille cleantech virksomhed i Hobro, der udvikler og producerer brændselsceller. De

deltager i innovationskonsortiet ”Vedvarende energiteknologi”, der har deltagelse af to andre virk-

somheder, DTU og Teknologisk Institut. Serenergy er ved at udvikle en ny type brændselsceller base-

ret på materiale i polymerer. I den forbindelse er ambitionen med at indgå i konsortiet at få gennem-

ført avancerede målinger og materialeanalyser hos Teknologisk Institut. Herudover er etableret et

samarbejde med en anden konsortiepartner – SP Group – om prøveproduktion af brændselsceller.

De to eksempler i boks 5.4. afspejler en generel tendens, der tilsyneladende præger innova-

tionskonsortieordningen. Nemlig at mange konsortier er splittet op i delprojekter, der drives

UFU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 168: Spm. om ministeren vil fremsende relevante evalueringer af Globaliseringspuljen 2007-12, til Uddannelses- og forskningsministeren

som relativt isolerede øer, og hvor man kun møder andre projektparter i forbindelse med

hel- eller halvårlige styregruppemøder

For de fleste interviewede virksomheder gælder, at fokus er på egne projekter og på den

viden, som én videninstitution i konsortiet konkret kan bidrage med til dette projekt. Inter-

viewene og tidligere evalueringer viser, at tendensen skyldes en kombination af flere forhold;



Virksomhederne har generelt meget få muligheder for at øge deres udviklingsbud-

getter. Derfor bliver eksisterende projekter og planlagte aktiviteter det naturlige om-

drejningspunkt for aktiviteterne i konsortierne. Denne tendens forstærkes af, at virk-

somhedernes udviklingshorisont typisk bliver kortere. Få virksomheder investerer

ressourcer i helt nye projekter med 3-4 års tidshorisont, som er den typiske længde

på innovationskonsortier.

For GTS-erne er innovationskonsortierne ”bread and butter”. Mange GTSere er af-

hængige af at starte nye konsortier, når gamle konsortier løber ud – simpelthen for

at finansiere fortsat beskæftigelse af egne medarbejdere. I forlængelse heraf arbej-

der GTS-erne intensivt for at definere relevante temaer, der kan samle flere virksom-

heder. I nogle tilfælde bliver konsekvensen, at de enkelte deltageres mål, fokus og

anvendelsesfokus varierer betydeligt. Trods formulering af fælles ansøgning med fæl-

les vision og mål bliver virkeligheden ofte, at aktiviteterne splittes op i delprojektet

tilpasset de enkelte deltageres interesser.

GTS-erne oplever jævnligt at blive kontaktet af virksomheder med udviklingsbehov

og ønsker om at indgå i samarbejdsprojekter (der rækker ud over, hvad en videnku-

pon giver mulighed for). Manglen på alternative finansieringsmuligheder betyder, at

behovene ofte søges løst gennem etablering af innovationskonsortier. Da konsortier-

ne minimum skal vare to år, og da praksis i ordningen er store budgetter (typisk

mindst 20 mio. kr.) og et betydeligt antal deltagere, forsøges virksomhedernes behov

tilgodeset gennem dannelse af store innovationskonsortier. Selv om mindre og mere

fokuserede projekter i virkeligheden var den bedste medicin.



Isoleret set er opsplitningen i delprojekter ikke nødvendigvis et problem, hvis blot de enkelte

projekter giver værdi for virksomhederne. Men i praksis betyder det i nogle tilfælde subop-

timering, at fokuserede delprojekter skal bindes sammen i store, fælles konsortier med be-

grænset sammenhæng og synergi set fra virksomhedernes side. Konsekvensen er, at forslag

til nye konsortier for en del virksomheder fremstår som abstrakte og ukonkrete. Og at virk-

somhederne oplever at spilde tid på videndeling på områder, hvor mål og interesser er for

uensartede.

Se også IRIS Group og Oxford Research (2005); ”Evaluering af innovationskonsortieordningen”

UFU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 168: Spm. om ministeren vil fremsende relevante evalueringer af Globaliseringspuljen 2007-12, til Uddannelses- og forskningsministeren

”Idéer til nye konsortier kommer altid fra GTSerne, der skal bruge dem til at finansiere egne med-

arbejdere og udviklingsarbejde. Vi er flere gange blevet kontaktet af GTSer med forslag til nye

innovationskonsortier. Men ofte er forslagene alt for abstrakte og ukonkrete. Udgangspunkt er

mere GTSernes egne behov og finansieringsmæssige udfordringer end markedets behov for inno-

vation – selv om de to ting naturligvis kan være sammenfaldende ”.

Mads Bang, Serenergy

”Vi er flere gange blevet kontaktet af GTSere med forslag til nye innovationskonsortier. Men pro-

jekterne er ikke problemorienterede, og idéerne mangler fokus. Alt for mange skal blive enige.

GTSerne bruger konsortierne til at fastholde deres eget personale”.

Lars Alminde, direktør, Gomspace

De nævnte forhold gør til sammen, at ordningen i dag samlet fremstår for udbudsorienteret.

Selv om der naturligvis er gode eksempler på succesfulde konsortier, bliver ordningen i stadig

større omfang betragtet som en

”udviklingsordning for GTSerne”

blandt de virksomheder,

der kender ordningen.

Fællesnævneren for en del projekter er typisk et bredt teknologiområde, som samlet er inte-

ressant for GTS-erne og i nogen grad for de deltagende universiteter. Men hvor de deltagen-

de virksomheder ofte ikke har ensartede behov, mål og anvendelsesfokus.

Boks 5.5. Innovationskonsortiet CALM – for meget spredt fægtning

Coloplast

deltog i perioden 2004-2007 i innovationskonsortiet CALM, der havde til formål at styr-

ke dansk industris indsats og konkurrenceposition inden for lasermikrobearbejdning og –

svejsning. Coloplast deltog i et delprojekt om lasersvejsning af transparente polymerfolier.

I konsortiet deltog i alt fire virksomheder med hvert sit delprojekt.

Coloplast oplevelse af projektet var, at det var for udbudsorienteret. Fællesnævneren var en inte-

resse for ny teknologi. Men der var ifølge Coloplast for lidt fokus på at afstemme mål og interes-

ser. Anvendelsesområderne var for uensartede til, at der kunne opnås synergi mellem virksomhe-

derne.

Der var tale om en teknologi, som Coloplast selv arbejdede med og fortsat arbejder med. For

Coloplast var udbyttet beskedent. Man oplevede, at Teknologisk Instituts kompetenceniveau

inden for området var lavere end virksomhedens.

Samtidig var DTUs budget og bidrag til projektet for lille til, at virksomheden fik tilført ny viden fra

forskningen. Coloplast oplevede at have et nyttigt samarbejde med forskningsstuderende fra

DTU. Men reelt var DTUs projektbidrag for lille til, at samarbejdet reelt tilførte Coloplast værdifuld

viden i større målestok.

Set i dette lys er det naturligvis vanskeligt at realisere RTIs mål om, at flere innovationskon-

sortier skal igangsættes på initiativ fra virksomheder (jf. kapitel 4). En udfordring, der er for-

UFU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 168: Spm. om ministeren vil fremsende relevante evalueringer af Globaliseringspuljen 2007-12, til Uddannelses- og forskningsministeren

stærket af Højteknologifondens etablering og vækst. En stor del af de interviewede virksom-

heder ser Højteknologifonden som et mere attraktivt sted at søge finansiering til vigtige ud-

viklingsprojekter. Dels tilbyder Fonden virksomhedstilskud, dels har Fonden i sine kriterier og

retningslinjer langt mere fokus på forretningsudvikling og på det markedsmæssige potentiale

i projekterne. Endelig oplever virksomhederne, at krav og praksis omkring antal deltagere er

mere attraktive og fleksible i Højteknologifonden.

5.3.2. FORBEDRINGSOMRÅDER

Innovationskonsortieordningens udfordring er, at de nuværende retningslinjer - og den prak-

sis, der har etableret sig omkring dannelse af innovationskonsortier - ikke matcher erhvervs-

livets behov for vidensamarbejde.

Der er blandt andet en generel tendens til, at virksomhedernes horisont i arbejdet med inno-

vation og udvikling bliver mindre. Time-to-market bliver en vigtigere og vigtigere konkurren-

ceparameter. Dette er vanskeligt at forene med deltagelse i langvarige konsortier.

Billedet er, at udviklingen på markedet i sammenhæng med ordningens design betyder, at

mange konsortier reelt består af uafhængige delprojekter (samlet under fælles overskrift og

ansøgning). Og at ordningen i for lille grad appellerer til perspektivrige, virksomhedsdrevne

idéer til samarbejdsprojekter. Se figur 5.4.

Figur 5.4. Innovationskonsortier – svært forenelige kriterier og mål

Kilde: IRIS Group

UFU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 168: Spm. om ministeren vil fremsende relevante evalueringer af Globaliseringspuljen 2007-12, til Uddannelses- og forskningsministeren

Behov for større fleksibilitet

Der er først og fremmest mange indikationer af, at fleksibiliteten i ordningen og i RTIs pro-

gram bør øges.

Der bør blandt andet være mulighed for at gennemføre målrettede samarbejdsprojekter, der

tager afsæt i idéer og problemer i virksomhederne - uden at projekterne skal presses ind i

store konsortier. Og uden at projekterne nødvendigvis skal vurderes på, om de deltagende

forskere på deres område repræsenterer den internationale videnelite, og om forskningsind-

holdet i projektet er stort nok (som der i dag lægges vægt på i retningslinjerne for Innovati-

onskonsortier).

Samtidig er der fortsat brug for en ordning, der kan rumme mere eksplorative projekter, hvor

et af hovedmålene er at eksperimentere med anvendelse af nye forskningsresultater. Og hvor

vejen til markedet er både lang og usikker.

Med andre ord er der behov for at skelne mellem forskellige typer af projekter, idéer og be-

hov. Og at designe et sæt af retningslinjer, der er tilpasset forskellige typer af projektforslag.

Vi vender tilbage til dette punkt i kapitel 6.

Samspillet mellem universiteter og erhverv

Et kritikpunkt blandt nogle af de interviewede virksomheder er, at samspillet med de delta-

gende universiteter har været for lille. Mange deltagere i innovationskonsortier – små som

store virksomheder – er specialiserede videnvirksomheder med et højt fagligt niveau. Flere

giver udtryk for, at GTS-ernes faglige niveau er lavere eller på niveau med virksomhedernes

på de områder, som der samarbejdes om.

Blandt disse virksomheder er der et udbredt ønske om et større samarbejde med universi-

tetsparten. Men i en del innovationskonsortier er universiteternes budgetdel ifølge virksom-

hederne for lille. I en del tilfælde er projekterne planlagt på den måde, at universiteterne og

GTSerne samarbejder om generel metodeudvikling, mens GTSerne varetager det direkte

samarbejde med virksomhederne om anvendelse på konkrete områder.

Flere virksomheder efterlyser bedre og mere fleksible modeller for videnoverførsel, hvor der

samarbejdes direkte med forskningsparten. Dialogen og videnudvekslingen med universiteter

fremhæves i disse virksomheder som vigtigere end de konkrete teknologiske resultater af

konsortierne. For mange videnvirksomheder kan en større indsigt i forskningsmæssige meto-

der og nye forskningsresultater bidrage til at styrke kompetencerne omkring virksomheder-

nes kerneteknologi.

Eksempler er SP Group, Immudex, Serenergy og Coloplast.

UFU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 168: Spm. om ministeren vil fremsende relevante evalueringer af Globaliseringspuljen 2007-12, til Uddannelses- og forskningsministeren

Sammenfattende er en del projekter – ifølge de interviewede virksomheder – bygget op om

en traditionel tilgang til vidensamarbejde, hvor universiteterne bidrager med ny forskning,

mens GTSerne står for det videre samarbejde med virksomhederne om anvendelsen.

Langt fra alle projekter er bygget op på den måde. Og der findes mange forskellige samar-

bejdsmodeller

, når der kigges på hele paletten af igangsatte og gennemførte innovations-

konsortier. Men kritikken afspejler, at der i en del konsortier nok tænkes for lidt i det direkte

vidensamarbejde mellem forskning og erhvervsliv.

De almennyttige rådgiveres rolle

Det sidstnævnte forhold afspejler en vigtig pointe omkring GTS-erne. Mange anerkender GTS-

ernes vigtige rolle i at bringe de rigtige parter sammen, drive projekterne, stå for ansøgning

mv. Men det er vigtigt, at GTS-erne eller andre almennyttige rådgivere i projekterne ikke

kommer til at skygge for videndeling mellem projekternes øvrige parter.

Flere efterlyser en mere klar og veldefineret projektlederrolle, hvor målet – ud over fremdrift

og realisering af milepæle - er at maksimere det faglige udbytte og det faglige samspil mellem

parterne.

I den sammenhæng er det vigtigt, at GTS-erne ikke er drevet af mål om at finansiere egne

medarbejdere, når forslag til budgetfordeling og arbejdsdeling skal fastlægges.

5.4. DET GODE PROJEKT

5.4.1. INDLEDNING

Et interessant spørgsmål er, om der kan opstilles nogle fælles karakteristika ved succesfulde

projekter. Adskiller de sig på centrale områder fra mindre succesfulde projekter. Og kan disse

erfaringer bruges som hjælpemiddel til at udpege projektansøgninger med stort potentiale?

Eller til at forbedre retningslinjerne for de forskellige ordninger?

En engelsk analyse af afkastet af de enkelte projekter under ordningen ”Knowledge Transfer

Partnerships” (ordningen beskrives nærmere i kapitel 6) illustrerer perspektiverne i at forsøge

at opnå mere viden på dette område. Analysen viser, at ordningen generelt er en succes med

et betydeligt samfundsøkonomisk afkast. Men den viser også, at dette afkast er meget ulige

fordelt på enkeltprojekter. Nogle få projekter står for en meget stor del af de samlede gevin-

ster. Se figur 5.5.

Se IRIS Group og Oxford Research; Evaluering af Innovationskonsortieordningen (2005). I rapporten gennemgås de

mest udbredte samarbejdsmodeller.

UFU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 168: Spm. om ministeren vil fremsende relevante evalueringer af Globaliseringspuljen 2007-12, til Uddannelses- og forskningsministeren

Figur 5.5. BNP-nettoeffekter af den engelske ”Knowledge Transfer Partnership” (KTP) ordning,

fordelt på projekter

Kilde: Regeneris Consulting (2010); Knowledge Transfer Partnerships Strategic Review.

Figuren viser, at ca. 30 projekter havde en BNP-nettoeffekt på mere end £ 5 mio., mens ho-

vedparten af projekterne havde en effekt på under £ 1 mio. kr.

Det er naturligvis vanskeligt at opstille fælles karakteristika for succesfulde projekter, der

spænder fra små videnkuponer til langvarige innovationskonsortier.

Men i det følgende gennemgås en række centrale forhold, som er afdækket i forskellige na-

tionale og internationale analyser, og som i princippet har relevans for de fleste projekter. For

mange af faktorerne gælder dog, at deres relevans og kritiske betydning for succes stiger i

takt med, at projekterne bliver større og får flere deltagere.

Sidst i afsnittet gøres nogle afsluttende overvejelser om, hvordan RTI og Styrelsen for Forsk-

ning og Innovation kan bruge gennemgangen.

5.4.2. SAMMENSÆTNING AF DELTAGERKREDSEN

Hvor mange deltagere skal der være i et godt projekt? Hvordan skal deltagerne komplemen-

tere hinanden? Hvordan skal ressourcerne fordeles? Og hvilke typer kompetencer er typisk til

stede i projekter med stort kommercielt afkast?

Tabel 5.1 lister de vigtigste lærings- og opmærksomhedspunkter fra den research, vi har gen-

nemført i forbindelse med 360-graders eftersynet. Samtidig angiver tabellen de kilder, som

konklusionerne primært bygger på.

UFU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 168: Spm. om ministeren vil fremsende relevante evalueringer af Globaliseringspuljen 2007-12, til Uddannelses- og forskningsministeren

Tabel 5.1. Sammensætning af deltagerkredsen i succesfulde projekter - opmærksomheds-

punkter

Opmærksomhedspunkt

Klare fælles mål og formål.

Primære kilder

Interview med virksomheder i forbindelse med 360-graders

eftersynet. Tidligere analyser af samspil og matchmaking mel-

lem virksomheder og videninstitutioner. Evalueringer af uden-

landske samspilsprogrammer.

Tidligere evalueringer af innovationskonsortier. Engelsk ana-

lyse af projektresultater under ”Collaborative Research and

Development Projects”.

Interview med virksomheder i forbindelse med 360-graders

eftersynet. Programansvarlige for samspilsprogrammer i an-

dre lande.

Interview med virksomheder i forbindelse med 360-graders

eftersynet.

Interview med virksomheder i forbindelse med 360-graders

eftersynet.

Max. 6-7 deltagere.

Jævnbyrdighed i afsatte ressour-

cer.

Virksomheder får gennem projek-

tet tilført spidskompetencer.

Projekter skal være netværksop-

byggende.

Eksistensen af

klare fælles mål og formål

er en central forudsætning for succes i de fleste

projekter. Det gælder på tværs af virksomheder og videninstitutioner. Og på tværs af de del-

tagende virksomheder.

Et hyppigt karakteristika ved mindre succesulde projekter er, at forskere og virksomheder har

haft forskellige mål med projektet. Hvis forskerne alene deltager for at skabe ny teoretisk

viden og nye erkendelser - og således ikke har en reel interesse i fx praktiske forsøg - er det

vanskeligt at realisere et direkte vidensamspil. Og dermed en overførsel af viden og kompe-

tencer.

Interviewene viser endvidere, at forskelle i anvendelsesfokus mellem virksomheder er et ud-

bredt karakteristikum i mindre succesfulde innovationskonsortier. Som beskrevet i afsnit 5.3.

er samarbejdet i nogle innovationskonsortier præget af, at virksomhederne har haft forskelli-

ge mål og anvendelser for øje (typisk inden for et teknologiområde med brede anvendelses-

muligheder). Det betyder, at synergien og interessen for samarbejde har været for lille.

Max. 6-7 deltagere

ser ud til at være en god tommelfingerregel for langsigtede projekter. Der

vil naturligvis fra tid til anden komme undtagelser, der bekræfter reglen, men større projekter

har typisk nogle indgroede udfordringer. De administrative meromkostninger stiger markant

UFU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 168: Spm. om ministeren vil fremsende relevante evalueringer af Globaliseringspuljen 2007-12, til Uddannelses- og forskningsministeren

stærkere med antallet af deltagere. Og det er vanskeligt at sikre fælles momentum, fastholde

engagement og forpligte deltagerne til fælles mål, når projekterne bliver for store.

En evaluering af det engelske ”Collaborative Research and Development Programme” under-

støtter dette billede. Evalueringen viste således, at projekter med 4-5 deltagere havde et

betydeligt højere samfundsøkonomisk afkast pr. investeret £ end projekter med både færre

og flere deltagere

Jævnbyrdighed i de afsatte ressourcer

har indtil i dag ikke været et centralt tema i fx den

danske innovationskonsortieordning. Men virksomhedsinterviewene tyder på, at en ulig for-

deling af timerne netop har været et problem i de projekter, hvor virksomhederne er kritiske

over for resultaterne. I de fleste tilfælde lyder kritikken på, at GTS-partens del har været for

stor, og at der dermed ikke har været mulighed for et tættere samarbejde med de deltagen-

de forskere.

Men i de hele taget fremhæver flere virksomheder, at en nogenlunde balance i de afsatte

ressourcer til projektet er en forudsætning for at bringe alle parters kompetencer i spil.

Punktet er komplekst, fordi det også handler om virksomhedernes bidrag til fælles udvik-

lingsaktiviteter. På papiret er virksomhedernes bidrag jo typisk store – og de dækker samlet

mere end 50 pct. af budgettet. Men som antydet i afsnit 5.3. er virkeligheden en lidt anden,

fordi det i nogle projekter er få virksomhedstimer, der indgår i fælles projektaktiviteter.

Strømpile for et godt projekt kan således være, at der 1) er nogenlunde ligeværdighed i de

ressourcer, der medgår fra den vigtigste forskningspart og fra den almennyttige rådgiver, 2)

investeres betydelige ressourcer i fælles delprojekter, forsøg mv., som har bred interesse for

alle de deltagende virksomheder.

Flere udenlandske programansvarlige (fx i Tyskland og Irland) giver i personlige interview

udtryk for, at punktet vægtes højt, og at det indgår i retningslinjerne i de pågældende landes

hovedprogrammer.

Nært beslægtet hermed er punktet om, at

virksomheder får tilført spidskompetencer.

Helt

gennemgående for virksomheders opfattelse af et succesfuldt projekt er, at det omfatter et

tæt samarbejde med forskere, GTS-rådgivere eller andre virksomheder, som bidrager med

faglige kompetencer, som komplementerer virksomhedens egne. På samme måde kan ek-

sempler på mindre succesfulde projekter henføres til, at den primære samarbejdspartner

reelt ikke har kunnet tilføre virksomheden noget kompetencemæssigt.

PACEC (2011); “Evaluation of the Cooperative Research and Development programme”

UFU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 168: Spm. om ministeren vil fremsende relevante evalueringer af Globaliseringspuljen 2007-12, til Uddannelses- og forskningsministeren

”Vi ønsker at være på forkant med teknologiudviklingen. Vi bruger samspilsprojekter til at få ny inspi-

ration og skabe værdifulde kontakter til videninstitutioner og til virksomheder, der arbejder inden for

relaterede teknologiske problemstillinger. Projektet gav desværre beskeden merværdi, fordi de øvrige

virksomheder havde et andet anvendelsesfokus, så der derfor var ringe synergi mellem virksomheder-

ne. Desværre har teknologiske serviceinstitutter ofte et lavere kompetenceniveau end de industrielle

partnere har inden for deres specifikke praktiske arbejdsområder, hvilket medfører at kompetence

løftet går den modsatte vej. DTU kunne have bidraget mere i projektet, men desværre var deres plan-

lagte bidrag for lille. Det kom meget til at handle om Teknologisk Instituts behov for at udvikle kompe-

tencer og forretningsområder. Erfaringen er at virksomheden får mest ud af projekter hvor der med-

virker PhD. studerende der sikrer integration mellem virksomheden og videninstitutionen”.

Teknologiingeniør Kim Bager, Coloplast

Endelig er det vigtigt for virksomhederne, at

projekter er netværksopbyggende.

Et centralt

budskab fra de gennemførte interview er, at opbygning af netværk ofte tæller mindst lige så

meget som de specifikke resultater i innovationskonsortier og Eurostars-projekter. Det gæl-

der både, når virksomhederne efterfølgende skal evaluere, hvad de har opnået, og når de

begrunder, hvad der oprindeligt fik dem til at sige ja til at deltage.

5.4.3. PROJEKTFORLØB

Et godt projektforløb er naturligvis afgørende for udbyttet. På dette område handler de fleste

input fra vores research om projektlederfunktionen samt om karakteren af den videndeling,

der sker i projekterne. Tabel 5.2. sammenfatter de vigtigste opmærksomhedspunkter.

Tabel 5.2. Projektforløb - opmærksomhedspunkter

Opmærksomhedspunkt

Klare milepæle.

Primære kilder

Interview med virksomheder i forbindelse med 360-graders

Eftersynet. Workshop gennemført i forbindelse med eftersy-

net.

Interview med virksomheder i forbindelse med 360-graders

eftersynet. Workshop gennemført i forbindelse med Eftersy-

net. Evaluering af innovationskonsortieordningen 2009.

Interview med virksomheder i forbindelse med 360-graders

eftersynet. Evalueringer af innovationskonsortieordningen.

Evaluering af innovationskonsortieordningen 2009.

Engageret og professionel projekt-

ledelse.

Høj grad af commitment og enga-

gement blandt deltagere.

Mange former for vidensamarbej-

de.

Mobilitet og fysisk samarbejde.

Interview med virksomheder i forbindelse med 360-graders

eftersynet.

UFU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 168: Spm. om ministeren vil fremsende relevante evalueringer af Globaliseringspuljen 2007-12, til Uddannelses- og forskningsministeren

Klare mål og milepæle

er naturligvis en vigtig præmis for de fleste samarbejdsprojekter. Da

der er tale om et eksisterende krav til alle ansøgninger

, er det et punkt, der nærmest pr.

definition er opfyldt i de godkendte projekter. Men der knytter sig alligevel nogle forhold til

punktet, hvor der konstateres forskelle på gode og mindre gode projekter. Til sidstnævnte

gruppe hører et mindretal af projekter, hvor man har oplevet følgende;



For lille fleksibilitet i forhold til at justere i milepæle og mål i takt med, at der opnås

resultater og udvikles ny viden. Det er vigtigt at være opmærksom på, at samspils-

projekter er eksplorative.

Faldende commitment fra videninstitutionens side i at realisere projektets endemål,

hvis de budgetterede timer overskrides. Budskabet er, at videninstitutionen bør have

et klart ansvar i forhold til, at projektet kommer i mål. Og at der altid – i forbindelse

med eksplorative udviklingsprojekter – vil ligge en vis økonomisk risiko for alle parter

forbundet med, at projektet kan kræve mere tid end forudsat.

At engagementet fra projektlederen (typisk et GTS-institut) er for lille uden for de pe-

rioder, hvor man er tæt på at skulle rapportere til Styrelsen for Forskning og Innova-

tion.



engageret og professionel projektledelse

er centralt for at opnå succes i de fleste langva-

rige udviklingsprojekter med deltagelse af mange aktører. Det er bl.a. vigtigt, at projektlede-

ren har erfaring og formår at samle parterne og fastholde engagementet. Samtidig skal pro-

jektledelsen sikre momentum og fremdrift. Endelig fremhæves det som centralt, at projektle-

derne er dedikerede til projektlederrollen og de fælles resultater. Det indebærer bl.a., at pro-

jektlederen løbende udfordrer deltagerne og stiller spørgsmål til delprojekterne med hensyn

til fremdrift og resultater.

De fleste interviewede virksomheder har positive erfaringer med ledelsen af RTI-projekter –

fra videnkuponer til langvarige innovationskonsortier. Der er dog nogle forhold, som det er

vigtigt at være opmærksom på i arbejdet med at øge afkastet af RTIs ordninger.

For det første er det vigtigt, at projektledelsen har opmærksomhed på de forhold, der blev

gennemgået i afsnittet om partnersammensætning. Det er bl.a. projektledelsens opgave at

sikre videndeling, netværksopbygning, og at virksomhederne får tilført kompetencer, der

øger deres udbytte af projektet.

For det andet er der generelt en tæt sammenhæng mellem virksomhedernes engagement i

projekterne og de opnåede resultater. Evalueringen af innovationskonsortieordningen fra

2009 påviste, at de gennemsnitlige resultater (målt på udvikling af nye produkter og services)

Fx hedder det i retningslinjerne til Innovationskonsortier; “Rådet vurderer, om konsortiet præsenterer en klar og

operationel arbejdsplan med klare milepæle og faglig sammenhæng mellem konsortiets delprojekter. Rådet vurderer,

om der er lagt en klar og realistisk plan for projektets styring”.

UFU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 168: Spm. om ministeren vil fremsende relevante evalueringer af Globaliseringspuljen 2007-12, til Uddannelses- og forskningsministeren

var større i projekter, hvor virksomhederne var projektledere. Flere interviewede giver også

udtryk for, at de har opnået stærke resultater i Eurostars-projekter og i projekter under Høj-

teknologifonden, fordi de i disse ordninger har haft projektlederrollen.

Virksomhederne er generelt ikke interesserede i at påtage sig den samlede projektlederrolle i

brede samarbejdsprojekter med mange deltagere. Men resultaterne kan i Innovationskonsor-

tier bruges til grundigt at overveje, hvordan virksomhederne kan sikres størst muligt ansvar.

Fx ved at delegere den faglige projektlederrolle til virksomheder i de delprojekter, som de

selv har den største interesse i.

I naturlig forlængelse af ovenstående ligger punktet

høj grad af commitment og engagement

blandt deltagerne,

der jo bl.a. afhænger af god projektledelse og forventningsafstemning.

Der vil dog også altid være en risiko for, at nogle deltageres engagement kan falde på grund

af forhold, der ikke kunne forudses ved projektstart. Fx strategiskift eller økonomiske kriser

blandt de deltagende virksomheder.

Men det forhold, at mange virksomheder i innovationskonsortierne reelt overvejende bidra-

ger med timer, som de i forvejen planlægger at bruge på udviklingsarbejde, bør skærpe op-

mærksomheden på kun at starte projekter, hvor engagementet er til stede fra starten.

Evalueringen af innovationskonsortier fra 2009 viste, at såkaldte ”passive deltagere” i innova-

tionskonsortierne udgør et forholdsvis stort antal virksomheder. Og at denne gruppe har

markant færre resultater af samarbejdet i form af nye eller forbedrede produkter. Samtidig er

erfaringen hos mange projektledere, at manglende engagement hos en eller flere parter kan

have negative effekter på hele konsortiet. Det understreger vigtigheden af kun at rekruttere

engagerede samarbejdspartnere. Og af allerede i ansøgningsfasen at kunne udpege konsorti-

er med potentielle ”passive deltagere”.

De to næste opmærksomhedspunkter i tabel 5.2. –

mange former for vidensamarbejde

samt

mobilitet og fysisk samarbejde

hænger tæt sammen. Evalueringen af innovationskonsortier

fra 2009 dokumenterede blandt andet, at virksomhedernes gevinster ved konsortier stiger i

takt med antallet af samspilsformer (hyppige møder, udstationering, fælles forsøg, osv.)

Man kan med andre ord – alt andet lige – forvente et bedre samfundsøkonomisk afkast, hvis

man har at gøre med projekter, hvor virksomheder, forskere og rådgivere samarbejder på

mange forskellige måder.

Flere virksomheder fremhæver i interviewene især vigtigheden af den personbårne mobilitet.

Det kan være i form af fælles forsøg eller fælles aktiviteter gennemført i faciliteter, der er

dedikerede til projektet. Men også kortere elle længere udstationering af medarbejdere hos

hinanden fremhæves som et stærkt middel til at skabe fælles resultater. Specielt har flere

virksomheder et ønske om, at forskeres bidrag til samarbejdsprojekter i højere grad også

realiseres gennem kortere ophold i virksomheden.

UFU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 168: Spm. om ministeren vil fremsende relevante evalueringer af Globaliseringspuljen 2007-12, til Uddannelses- og forskningsministeren

Boks 5.6. Novozymes udvikler nyt forretningsområde gennem en række fælles forsøg

Novozymes

deltager i innovationskonsortiet ”Dansk Membran Bioreaktorteknologi”, der går ud på at

udvikle ny teknologi til rensning af spildevand.

Teknologien muliggør etablering af mere effektive rensningsanlæg med en bedre kvalitet af det ren-

sede vand (baseret på molekylær biologi frem for traditionelle biologiske vandrensningsteknikker).

For at udnytte teknologien til rensning af spildevand skal en række procestekniske barrierer overvin-

des. Den mest markante er membranernes tendens til at stoppe (foule), hvilket indebærer, at gen-

nemstrømningen af vand falder med tiden.

Novozymes har bidraget til et delprojekt, der gik ud på at udvikle organismer (enzymer), der forhin-

drer tilstopningen af membraner. Projektet har været af stor værdi for Novozymes, der forventer at

udvikle et nyt forretningsområde. Novozymes fremhæver især det tætte, eksperimentelle samarbejde

med Dansk Hydraulisk Institut (DHI), Alfa Laval og Mølleåværket.

Samarbejdet bestod i hyppige (ofte ugentlige), fælles forsøg på Mølleåværket i perioden 2008-2011.

5.4.4. PROJEKTINDHOLD OG FOKUS

Man skal naturligvis være påpasselige med at prioritere bestemte typer af projekter frem for

andre. Generelt er der ikke dokumentation for, at satsning på bestemte typer af teknologier,

brancher, forskningsområder eller lignende giver større afkast end andre.

Men et interessant perspektiv, som flere lande er begyndt at fokusere på, er værdien af at

satse mere på projekter, der fokuserer på at løse konkrete markedsrelaterede eller sam-

fundsmæssige problemer. I modsætning til – eller som supplement til – brede teknologiudvik-

lingsprojekter eller projekter, der handler om at finde nye anvendelsesområder for offentlig

forskning.

Et af perspektiverne heri er, at en stærkere fokus på problemløsning - og på udfordringer hos

slutbrugeren - kan stimulere til tværdisciplinære projekter. Initiativtagere til nye konsortier

tvinges i højere grad til at tænke i, hvilke kompetencer der skal til for at løse udfordringerne.

I England har staten i samarbejde med Technology Strategy Board (en selvstændig enhed, der

udmønter de statslige innovationsfremmeordninger) gået i den retning i hovedprogrammet

”Collaborative Research and Development Projects”. Modellen er, at problemerne udbydes,

og at der skal være mindst to bud. Det betyder således, at forskellige konsortier konkurrerer

om at løse opgaven. Og om at sammensætte de bedst kvalificerede, tværdisciplinære team.

Også i Australien går udviklingen i denne retning. Det store australske program ”Collaborative

Research Projects”, der har eksisteret siden 1993, skiftede for nogle år siden fokus. Nye for-

slag til projekter skal nu fokusere på, hvad der defineres som ”Great end user challenges”.

Ansøgere skal demonstrere og sandsynliggøre, at deres team og samarbejdsmodel netop er

UFU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 168: Spm. om ministeren vil fremsende relevante evalueringer af Globaliseringspuljen 2007-12, til Uddannelses- og forskningsministeren

den rette til at frembringe løsninger på problemstillingen. Samtidig skal problemet dokumen-

teres i ansøgningen. Endelig skal projekterne dokumentere, at de vil arbejde med slutbruger-

inddragelse (herunder metoder til at påvirke slutbrugernes kompetencer til implementering).

En evaluering af det engelske program viser interessante resultater. Den dokumenteres såle-

des, at markeds-/problemdrevne projekter på en række områder – gennemsnitligt set – giver

større afkast end teknologidrevne projekter. Se figur 5.6.

Figur 5.6. Andel deltagende virksomheder, der angiver positiv effekt i engelske ”Collabora-

tive Research and Development Projects” – fordelt på to typer af projekter

Øget profitabilitet

Øget beskæftigelse

Markedsdrevne

projekter

Øget salg

"Enabling

technologies"

Reducerede

omkostninger

20%

40%

60%

80%

Kilde: PACEC (2011); Collaborative Research and Development Partnerships Strategic Review.

En anden interessant konklusion i den engelske analyse er, at virksomhedernes vurdering af

kritiske succesfaktorer også er meget forskellig mellem de to typer af projekter. Deltagere i

markedsdrevne projekter lægger størst vægt på innovationssamarbejde som motiv for at

deltage og som middel til at bringe nye produkter på markedet. Under ”enabling technologi-

es” er muligheden for at nedbringe omkostninger til eget udviklingsarbejde virksomhedernes

vigtigste motiv.

Det illustrerer, at løsning af komplekse problemer således er en vigtig driver for samarbejde

på tværs af aktører og discipliner, når det handler om innovation. Og at et større fokus på

dette område i RTIs ordninger måske kan være med til at nedbringe nogle af de udfordringer

omkring manglende samarbejde, varierende mål mv., som dette afsnit har fokuseret på.

5.4.5. MOD BEDRE RETNINGSLINJER OG PROJEKTVURDERINGER

Alle de gennemgåede opmærksomhedspunkter baserer sig på erfaringer fra gennemførte

projekter eller fra projekter tæt på afslutning. Udfordringen er naturligvis at oversætte erfa-

ringer til noget, som kan bruges til at øge det samlede afkast af RTIs ordninger.

UFU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 168: Spm. om ministeren vil fremsende relevante evalueringer af Globaliseringspuljen 2007-12, til Uddannelses- og forskningsministeren

Kan nogle af de fælles karakteristika for henholdsvis værdifulde og mindre værdifulde projek-

ter bruges til at udvikle bedre projektforslag? Eller til at lave mere kvalificerede vurderinger af

de projektforslag, som Styrelsen for Forskning og Innovation modtager?

Et vigtigt budskab fra den gennemførte workshop er, at der i dag lægges for meget vægt på

den formelle vurdering af projekters forsknings- og innovationshøjde

. Og at der omvendt

lægges for lille vægt på en række af de gennemgåede forhold, som reelt har mindst lige så

stor betydning for den samfundsmæssige nytte af projekterne.

Mundtlig forelæggelse af projektforslag og midtvejsevaluering

Et af forslagene fra workshoppen er, at større projekter – som supplement til den skriftlige

ansøgning – også bør forelægges Styrelsen for Forskning og Innovation på et møde, hvor alle

projektparter deltager. Argumentet er, at det giver mulighed for ”at se deltagerne i øjnene”

og teste deres engagement. Et fysisk møde vil også være en god anledning til at teste, om der

er tilstrækkelig synergi mellem de forskellige deltagere og delaktiviteter. Og om der reelt er

sammenhæng mellem virksomhedernes interesser i projektet.

Herudover er det vigtigt at kunne lukke langvarige projekter, der viser sig ikke at kunne levere

tilfredsstillende resultater. Eller hvor centrale aktørers engagement falder for meget, uden at

det er muligt at finde kompetente erstatninger. Flere interviewede virksomheder argumente-

rer for at indføre en mere kritisk midtvejsevaluering med reelle stop-go beslutninger, når det

gælder innovationskonsortier. Også her kan man forestille sig en model, hvor den skriftlige

midtvejsrapportering blev suppleret med et fysisk møde, hvor Styrelsen bl.a. kunne teste

deltagernes fortsatte engagement og deres syn på de foreløbige resultater og det hidtidige

samarbejde.

Andre forslag

Eftersynet dokumenterer, at succesfulde projekter er forbundet med bl.a. fysisk samarbejde,

mobilitet, netværksopbygning og tilførsel af nye kompetencer.

I dag står karakteren af samarbejdet ikke så stærkt i retningslinjerne for fx innovationskonsor-

tier. Konsortierne vurderes ud fra fire kriterier – 1) forsknings- og innovationshøjde, 2) er-

hvervs- og samfundsrelevans, 3) nye ydelser og videnspredning samt 4) styring og faglig

sammensætning. Under det sidste punkt er der en kort tekst om, at ”Rådet vurderer, om der

er god integration mellem parterne”.

Dette punkt kunne styrkes ved at indføre et selvstændigt kriterium om ”projektsamarbejde”.

Under et sådant punkt kunne bl.a. lægges vægt på følgende forhold;

Gælder primært Innovationskonsortier og i mindre grad Eurostars, hvor ansøgningerne evalueres af et internatio-

nalt ekspertpanel.

UFU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 168: Spm. om ministeren vil fremsende relevante evalueringer af Globaliseringspuljen 2007-12, til Uddannelses- og forskningsministeren



Metoder og modeller for samarbejde og videnoverførsel mellem parterne (herunder

særlig vægt på fælles, eksperimentelle aktiviteter, udstationering af medarbejdere,

mv.)

Dokumentation af at virksomhederne får tilført faglige og forretningskritiske kompe-

tencer, som de ikke i dag behersker eller umiddelbart kan rekruttere på markedet.

At de deltagende virksomheder har faglige interesser i projektet, der er overlappende

eller karakteriseret ved stor synergi.

At virksomheder og forskningspart i hvert fald delvist har fælles mål med at indgå i

projektet.

At det samlede budget er disponeret på en måde, der giver mulighed for høj grad af

samarbejde mellem alle projektets parter.



Herudover kan der stilles krav om, at alle projekter skal indgå en samarbejdsaftale inden pro-

jektstart. Aftalen kan laves efter en fast skabelon og kan bl.a. stimulere til tidlig forventnings-

afstemning og specificere, hvordan de forskellige parter forventes at bidrage til samarbejde

og videndeling. Samtidig kan samarbejdsaftalen specificere, hvordan man i projektet håndte-

rer eventuelle interessekonflikter og andre typer af projektrisici.

5.5. OPSUMMERING

Kapitlet har sammenfattet en lang række erfaringer med at anvende RTIs virkemidler. Kapitlet

viser, at mange virksomheder får et stort udbytte af de støttede projekter. Men det viser

også, at det samfundsmæssige afkast af både videnkuponer og innovationskonsortier kan

øges.

De vigtigste forbedringsområder og opmærksomhedspunkter kan sammenfattes i nedenstå-

ende punkter;



Flere videnkuponer afspejler et relativt traditionelt kunde-leverandør forhold. Virk-

somhederne får løst et konkret problem med afsæt i en – for videnparten – forholds-

vis veldefineret teknologi eller metode. Ordningen bør i endnu højere grad bruges

som instrument til at afprøve og eksperimentere med nye forskningsresultater.

Der bør være en mere systematisk opfølgning på videnkuponer. Mange førstegangs-

brugere af vidensystemet tabes, fordi de ikke tilbydes uvildig sparring og rådgivning

som opfølgning på samarbejdet under videnkuponen. De finder fortsat videnmarke-

det og de mange erhvervsfremmetilbud uoverskuelige.

Nye virksomheder bør have adgang til videnkuponer. Ordningen kan bl.a. være et

nyttigt værktøj til at teste anvendelsesmuligheder for de idéer og teknologi, som nye

virksomheder baserer sig på.



UFU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 168: Spm. om ministeren vil fremsende relevante evalueringer af Globaliseringspuljen 2007-12, til Uddannelses- og forskningsministeren



Fleksibiliteten bør øges i RTIs program – særligt hvad angår de midler, der i dag afsættes

til innovationskonsortier. Det er i dag vanskeligt at gennemføre målrettede samarbejds-

projekter med afsæt i virksomhedsidéer, fordi de skal ”presses ind” i større konsortie-

konstruktioner med krav om højt forskningsindhold mv.

Flere innovationskonsortier er præget af en for traditionel tilgang til vidensamarbejde

– med et GTS-institut som ”mellemled” mellem forskning og erhverv. En del virksom-

heder vil kunne få større gavn af et tættere samarbejde med forskningsparten.

Projekternes organisering og tilgange til samarbejde, videnoverførsel og videndeling

bør have en mere fremtrædende rolle i RTIs retningslinjer. Samtidig kan der med for-

del indføres en fælles mundtlig fremlæggelse – som supplement til den skriftlige an-

søgning – af større projekter. Det vil øge mulighederne for bl.a. at teste deltagernes

engagement, synergimuligheder samt hvorvidt virksomhederne får tilført forret-

ningskritiske kompetencer i projekterne.



UFU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 168: Spm. om ministeren vil fremsende relevante evalueringer af Globaliseringspuljen 2007-12, til Uddannelses- og forskningsministeren

EN BRUGERVENLIG OG BEHOVSDREVEN SAMSPILSPOLITIK

6.1. INDLEDNING

Dette kapitel forsøger med udgangspunkt i analyserne i de foregående kapitler at tegne kon-

turerne af, hvordan den nationale indsats til fremme af vidensamarbejde kan gøres endnu

mere sammenhængende og brugervenlig.

Ambitionen bør være at designe en national politik, der er karakteriseret ved;



Brugerrettede virkemidler.

Der skal være gode muligheder for at formulere perspek-

tivige samarbejdsprojekter, der tager afsæt i konkrete behov, idéer og problemer i

virksomhederne.

Brugervenlige indgange.

Det skal være let for virksomhederne at få information og

uvildig sparring om relevante virkemidler og potentielle samarbejdspartnere.

Sammenhængende virkemidler.

Det vil sige et system uden ”blindgyder”, hvor virk-

somheder kan deltage i mere ambitiøse og længerevarende projekter i takt med, at

deres ambitioner for vidensamarbejde øges.

At kunne bidrage til løsning af store samfundsudfordringer.

Løsning af samfundets

store udfordringer inden for bl.a. energi, klima, miljø og velfærd kræver offentlige-

private innovationsalliancer. Det bør være en ambition, at de statslige samspilsord-

ninger bidrager aktivt til at finansiere sådanne alliancer.

Fortsat fokus på videnspredning.

Det er vigtigt, at der fortsat er fokus på at udnytte

RTIs program til at opbygge viden og kompetencer, der kan komme en bred vifte af

SMVer til gode.



Afsnit 6.2-6.4 diskuterer med afsæt i de fem punkter opbygningen af de nationale virkemid-

ler. Derefter sammenligner afsnit 6.5 Danmark og andre landes politikker omkring brugen af

direkte virksomhedstilskud

til samarbejdsprojekter.

6.2. ”INNOVATIONSTRAPPEN”

Vi har i vores research kortlagt opbygningen af de nationale virkemidler i lande, der 1) har

udviklet ambitiøse og sammenhængende politikker for vidensamarbejde og 2) ligner Dan-

mark på den måde, at de primært gør brug af generelle virkemidler (frem for teknologi- og

sektorspecifikke ordninger).

UFU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 168: Spm. om ministeren vil fremsende relevante evalueringer af Globaliseringspuljen 2007-12, til Uddannelses- og forskningsministeren

Det fælles billede, vi har fået af de nationale programmer i England, Irland, Schweiz og Tysk-

land er, at indsatsen kan sammenfattes i en ”innovationstrappe”. Trappen illustrerer en bru-

gerrettet tilgang, hvor;



Alle typer af perspektivrige idéer til vidensamarbejde er dækket af statslige virkemid-

ler.

Virkemidlerne fremstår sammenhængende og logiske ud fra et brugerperspektiv. Og

hvor de derfor motiverer virksomhederne til at tage initiativer til nye projekter.

Opbygningen signalerer en form for forløb, hvor virksomhederne kan træde op på et

højere trappetrin i takt med, at deres ambitioner og erfaringer med vidensam-

arbejde vokser.

Innovationstrappen er illustreret i figur 6.1.

Figur 6.1. Innovationstrappen

Kilde: IRIS Group.

Som illustreret har trappen

fem trin.

Det første trin skal sikre en let og uvildig indgang til de

nationale virkemidler. Behovet herfor har været diskuteret i både kapitel 4 og kapitel 5. Et

centralt element i både Irland og Schweiz er, at man har udviklet en form for ”Key account

manager funktion”

. Tanken er, at virksomhederne tidligt skal kunne få kontakt til en person,

I henholdsvis Enterprise Ireland og Commission for Technology and Innovation (Schweiz).

UFU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 168: Spm. om ministeren vil fremsende relevante evalueringer af Globaliseringspuljen 2007-12, til Uddannelses- og forskningsministeren

der har indsigt i branchen, og som samtidig – efter behov – kan følge virksomheden hele ve-

jen op ad trappen gennem løbende udviklingssamtaler og opfølgningssamtaler efter afslut-

ningen af et samarbejde.

Næste trappetrin har vi kaldt

feasibilitystudier.

Det er typisk en mindre sum penge (fx op til

20.000 kr.), som kan bruges til at teste, om der er grundlag for samarbejde. Fx til at frikøbe en

forsker 20-30 timer for at teste, om teknologien kan bruges, og om kemien passer. Feasibili-

tystudier kan også handle om at etablere et samarbejde om at konkretisere idéen eller at

teste idéen på potentielle brugere.

Midler til feasibilitystudier er typisk indbyggede i andre ordninger. Fx har Nederlandene og

Irland tilbudt to slags videnkuponer, hvor der til den mindste kupon (op til € 2.500 i Neder-

landene) ikke har været et krav om egenfinansiering. I de schweiziske ”Joint R&D-projects”

kan virksomhederne selvstændigt søge om et mindre beløb til feasibilitystudier mod opstilling

af et budget og en kort begrundelse for formålet samt beskrivelse af projektets karakter.

Det tredje trin – ”indledende vidensamarbejde” - kan typisk finansieres af innovation vou-

chers (videnkuponer i Danmark). På dette trappetrin sker det første egentlige samarbejde.

På fjerde trin har de beskrevne lande etableret brede samspilsordninger, der kan bruges til at

finansiere samarbejdsprojekter af kortere eller længere varighed (fx som opfølgning på en

innovation voucher). Fælles for ordningerne er, at de tager afsæt i de deltagende virksomhe-

ders behov, og at projektansøgninger primært vurderes på det forretningsmæssige potentiale

og på

virksomhedens

behov for samarbejde med videninstitutioner.

Endelig udbyder alle de undersøgte lande på sidste trin programmer, der finansierer samar-

bejder i større konsortier med deltagelse af flere virksomheder og flere videninstitutioner.

Målet med konsortierne varierer. Men et typisk mål er at fremme udviklingen af nye basis-

teknologier med store potentialer for en eller flere brancher. Der er dog også en stigende

tendens til at udbyde programmer, der stimulerer til konsortier, der skal udvikle løsninger på

store samfundsudfordringer (jf. kapitel 5).

Det vil langt fra altid være sådan, at virksomhederne betræder alle trappetrin. Mange virk-

somheder når aldrig hele vejen op. Og mange virksomheder vil springe nogle af trinene over.

Men trappen som ambition og billede på en veltilrettelagt samspilspolitik er central som in-

spiration til, hvordan vi i Danmark kan designe en mere sammenhængende innovationspoli-

tik. Samt styrke kommunikationen til brugerne!

UFU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 168: Spm. om ministeren vil fremsende relevante evalueringer af Globaliseringspuljen 2007-12, til Uddannelses- og forskningsministeren

Figur 6.2 forsøger i hovedtræk at illustrere tilstanden i det danske system for finansiering af

innovationsprojekter.

Figur 6.2. Den danske innovationstrappe – tre svage trin

Figuren illustrerer tre hovedudfordringer ved innovationstrappen i Danmark.

For det første er indgangene – som beskrevet i kapitel 4 – ikke så systematiske og velorgani-

serede som i ”best practise” landene. Vi er ikke gode nok til at udnytte de mange aktører, der

har en tæt virksomhedskontakt. De vigtigste aktører på dette niveau er GTS-institutter

, in-

novationsnetværk, Væksthuse, lokale erhvervsservicekontorer og innovationsagenter. Hertil

kommer, at

videnpiloter

også kan være en indgang til at fx de universiteter, hvor de er ud-

dannede.

For det andet er adgangen til midler til forstudier/feasibilitystudier ikke så systematisk som i

andre lande. Specielt som nøddeknækker i forhold til at etablere samarbejdsprojekter mellem

virksomheder og universiteter er der behov for en indsats på dette område. At matche virk-

somheders behov og problemer med uafprøvede forskningsresultater og ny teknologi på

Af overskuelighedshensyn fokuserer figuren på initiativer, hvis primære mål er at medfinansiere forsknings-, udvik-

lings- og innovationssamarbejde mellem virksomheder og videninstitutioner. Herudover eksisterer der en række ord-

ninger, der primært fokuserer på markedsmodning, demonstration og implementering af viden og teknologi. Det

gælder fx ABT-Fonden, Fornyelsesfonden samt Energiteknologisk Udvikling og Demonstration (EUDP).

GTS-institutterne adskiller sig dog fra de øvrige ved primært at gennemføre opsøgende arbejde for at henvise til

egne ydelser og projekter.

UFU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 168: Spm. om ministeren vil fremsende relevante evalueringer af Globaliseringspuljen 2007-12, til Uddannelses- og forskningsministeren

universiteterne vil i mange tilfælde kræve forstudier, hvor der ikke bør stilles krav til virksom-

hedernes egenfinansiering. Feasibilitystudier kan fx bruges til, at forskerne afsætter den nød-

vendige tid til at teste grundlaget for et samarbejdsprojekt.

I Danmark har flere af innovationsnetværkene midler til at starte mindre projekter op, men

disse netværk dækker naturligvis langt fra hele erhvervslivet. Et feasibilitycheck kan i princip-

pet også være fokus i en videnkupon. Men det bør overvejes at fremhæve denne mulighed

eksplicit i retningslinjerne samt at lempe egenfinansieringskravet til denne type af projekter,

som det er gjort i de udenlandske ordninger.

For det tredje findes der på det næstsidste trappetrin i Danmark primært

nicheprægede

til-

bud. Det vil sige tilbud rettet mod en forholdsvis snæver målgruppe.

Eurostars og ErhvervsPhD-ordningen er begge ordninger, som virksomhederne kan benytte til

målrettede samarbejdsprojekter, og hvor afsættet er et behov/problem i virksomheden. Men

disse ordninger stiller samtidig betydelige krav til virksomhedernes egen forskningsindsats.

Udvidet videnkupon kan i princippet betragtes som en generel samspilsordning, som hen-

vender sig til en bred målgruppe. Udfordringen er dog, at den samlede budgetramme er me-

get lille sammenlignet med udenlandske ordninger, og at der i ordningen stilles krav om 75

pct. egenfinansiering fra de deltagende virksomheders side. Det betyder, at ordningen pri-

mært henvender sig til virksomheder med betydelige udviklingsressourcer, og at den retter

sig mod projekter præget af en forholdsvis beskeden teknologisk risiko.

Højteknologifonden kan i princippet betragtes som en ordning, der både kan finansiere pro-

jekter på næstsidste og sidste trappetrin. Men også denne mulighed er nichepræget, da kra-

vene til projekternes størrelse, varighed og forskningsindhold også gør Højteknologifonden til

et initiativ, der er forbeholdt forskningsaktive virksomheder.

Nogle innovationsnetværk besidder selvstændige midler til selv at finansiere mindre samar-

bejdsprojekter. Disse tilbud kan også betragtes som nicheprægede initiativer, der retter sig

mod de brancher eller teknologiområder, som de pågældende netværk fokuserer på.

Endelig udbyder RTI som vist i kapitel 2 de såkaldte ”Åbne midler” - i alt 20 mio. kr. årligt til

nye typer

af samarbejdsprojekter. Ordningen fokuserer bl.a. på udvikling af nye metoder in-

den for innovationssamarbejde. Og på inddragelse af parter, der typisk ikke indgår i samar-

bejdsprojekter (fx kommuner og sygehuse).

Sammenfattende er der således en del ordninger og tilbud på næstsidste trappetrin. Og med

et betydeligt budget, hvis tilbuddene lægges sammen. Men dels fremstår tilbuddene samlet

lidt uoverskuelige for mange virksomheder. Dels er der mange ”huller” i form af virksomhe-

der, brancher og mulige samspilsprojekter, der ikke er dækket af de pågældende tilbud. I

hvert fald ikke med de nuværende budgetmæssige rammer for Udvidet videnkupon.

UFU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 168: Spm. om ministeren vil fremsende relevante evalueringer af Globaliseringspuljen 2007-12, til Uddannelses- og forskningsministeren

Endelig illustrerer figur 6.2, at der – som nævnt i kapitel 5 – kan iværksættes en betydelig

stærkere indsats for at følge op på projekterne. Og at hjælpe virksomhederne med løbende

sparring og vejledning omkring brugen af vidensystemet og de statslige ordninger. En opgave

som fx kunne lægges hos innovationsnetværkene.

6.3. DE ENKELTE TRIN PÅ INNOVATIONSTRAPPEN – GOD PRAKSIS

6.3.1. INDLEDNING

Dette afsnit kigger nærmere på, hvad udvalgte lande gør på de tre sidste trin af innovations-

trappen for at få tilbuddene til at fremstå attraktive, sammenhængende og relevante for bru-

gerne.

Vi springer således her de to første trin over. Det første trin om indgange er behandlet i kapi-

tel 5, mens feasibilitystudier som nævnt er et middel, der kan indtænkes i eksisterende ord-

ninger.

Det skal her blot understreges, at feasibilitystudier især har relevans på områder, hvor der er

betydelige kulturelle barrierer samt betydelige tekniske og økonomiske risici ved at etablere

samarbejdsprojekter (fx i forhold til nye forskningsresultater, der ikke har været afprøvet i

praksis).

6.3.2. INDLEDENDE VID ENSAMARBEJDE (VIDENKUPONER/INNOVATION VOUCHERS)

Et fælles træk i de undersøgte lande er, at innovation vouchers betragtes som en slags start-

punkt for innovative aktiviteter i virksomhederne. Som innovationstrappen illustrerer, kan

virkemidlet blive starten på et længere forløb, hvor virksomhederne oprustes videnmæssigt

gennem løbende samarbejde med videninstitutioner.

Innovation Vouchers er som vist i kapitel 3 designet forskelligt i forskellige lande. Men føl-

gende principper gælder for de fleste ordninger og matcher OECDs generelle anbefalinger på

området

;



Relativt beskedne krav til virksomhedernes egenfinansiering på grund af målet om at

tiltrække mange førstegangsbrugere af vidensystemet. Erfaringer fra fx Schweiz er, at

virksomhederne alligevel ender med at lægge mange timer i projektet (se kapitel 4).

Se OECD (2010); “Policy Instruments for Regional Innovation: Innovation Vouchers”.

UFU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 168: Spm. om ministeren vil fremsende relevante evalueringer af Globaliseringspuljen 2007-12, til Uddannelses- og forskningsministeren



Et forholdsvis lavt loft for den statslige medfinansiering. Målet er mange frem for

langvarige og omkostningskrævende projekter. Og samtidig er målet i højere grad at

stimulere til videre samarbejde (gerne finansieret af andre ordninger) end nødven-

digvis at finansiere et helt samarbejdsforløb. Et typisk loft ligger på € 7.500.

Bred markedsføring af ordningen som et indstigningsinstrument til vidensamarbejde

(se kapitel 4) og stor fokus på at hjælpe brugere videre i samspilssystemet efter udlø-

bet af voucheren.

Tæt samarbejde mellem den udbydende myndighed og universiteter i det pågælden-

de land om implementering og udbredelse af ordningen. I nogle tilfælde (fx Irland) gi-

ves universiteterne et mindre driftstilskud til at etablere centrale administrative funk-

tioner, der kan stå for bl.a. intern markedsføring og administrativ bistand til at etable-

re og drive projekter.



Det er vores vurdering, at den danske videnkuponordning med fordel kan justeres i den ret-

ning, som de fire punkter til sammen udtrykker. Det forudsætter dog, at også det næste led

på innovationstrappen styrkes, således at perspektivrige samarbejder kan finde fortsatte

finansieringsmuligheder.

Samlet er det vores indtryk, at den danske ordning har givet mange positive resultater. Men

også, at;



Den i for lille grad har stimuleret samarbejdsprojekter mellem virksomheder og uni-

versiteter.

Kravene til egenfinansiering er for høje (mindst 60 % af det samlede budget) i forhold

til målet om at tiltrække førstegangsbrugere af vidensystemet.

6.3.3. BEHOVSDREVNE SAMARBEJDSPROJEKTER

Fælles for alle undersøgte lande (England, Irland, Tyskland og Schweiz) er, at de har (budget-

mæssigt) store og højt profilerede ordninger på dette ”trappetrin”. Ordningerne er bottom

up baserede. Det vil sige, at udgangspunktet for at søge er virksomhedernes idéer og tekno-

logiske udfordringer. Samtidig har alle virksomheder og sektorer adgang til ordningerne, blot

de opfylder de generelle krav og retningslinjer.

Der tegner sig følgende fælles karakteristika ved ordningerne;



Let adgang til at søge. Ansøgningsprocessen er typisk delt op i to faser, hvor virksom-

heden indledningsvist kan indsende en kort beskrivelse af formål, indhold og potenti-

ale. På den baggrund kvalificerer man sig til anden runde, hvor der skal skrives en lidt

længere ansøgning efter en fast skabelon. Men hvor et flertal af ansøgningerne er ga-

ranteret tilsagn, således at sandsynligheden for succes er stor. Behandlingstiderne er

korte.

UFU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 168: Spm. om ministeren vil fremsende relevante evalueringer af Globaliseringspuljen 2007-12, til Uddannelses- og forskningsministeren



Minimum af bureaukrati og simple rapporteringsprocedurer.

Det primære vurderingskriterium er de forretningsmæssige mål, projekternes mar-

kedsmæssige potentiale og kvaliteten af/realismen i en business case, som skal udar-

bejdes som led i ansøgningen. Herudover vurderes også de forskningsmæssige meto-

der og de deltagende forskningsinstitutioners egne mål/gevinster ved at deltage. Der-

imod stilles der ikke krav om fx forskning på internationalt niveau.

Der behøver kun at deltage en virksomhed og en videninstitution. Men projekter med

flere deltagere vægtes positivt.

Let adgang for virksomhederne til rådgivning fra programledelsen – både i ansøg-

ningsfasen og undervejs i projekterne.

Stor fleksibilitet med hensyn til projekternes størrelse - og dermed stor spændvidde i

de øvre og nedre grænser for statslig medfinansiering.



Boks 6.1. Zentrales Innovationsprogramm Mittelstand (ZIM) i Tyskland

Zentrale Innovationsprogramm Mittelstand (ZIM) blev etableret i 2008 af det tyske Erhvervsministeri-

um. Programmet fokuserer på at støtte forskning, udvikling og innovation i tyske virksomheder og på

at hjælpe virksomhederne til at overkomme teknologiske udfordringer. Målgruppen er virksomheder

med under 250 ansatte.

ZIM består af tre overordnede programlinjer, der støtter henholdsvis 1) individuelle FoU-projekter i

virksomhederne (ZIM-Solo), 2) samarbejdsprojekter om udvikling af innovative produkter og tjenester

(ZIM-Koop) 3) netværksprojekter mellem virksomheder (ZIM-Nemo).

Det er således programlinjen

ZIM-Koop,

der er den relevante i forhold til 360-graders eftersynet.

Det samlede budget under ZIM-Koop er € 347 mio. Hvert projekt modtog i gennemsnit € 132.100 i

2010. De fleste projekter under ZIM-Koop er samarbejdsprojekter mellem virksomheder og forsk-

ningsinstitutioner (universiteter eller fachhochschulen).

Virksomheder og forskningsinstitutioner søger sammen (to sammenhængende ansøgninger). Der

lægges stor vægt på et ligeværdigt partnerskab, og mindst 50 % af det samlede budget skal bæres af

virksomhederne i form af timer og/eller penge. Virksomhederne kan opnå et tilskud på 35-50% af

deres omkostninger ved projektet.

Der lægges i vurderingen af ansøgninger især vægt på følgende kriterier:



Jævnbyrdigt samarbejde/arbejdsindsats.

Detaljeret arbejdsplan med klare milepæle for hver af parterne.

Dokumentation af stort potentiale for kommercialiserbare løsninger.

Nyhedsværdi på markedet.

SMVens finansielle og personalemæssige ressourcer til at udføre projektet.

UFU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 168: Spm. om ministeren vil fremsende relevante evalueringer af Globaliseringspuljen 2007-12, til Uddannelses- og forskningsministeren

En virksomhed eller et universitet kan inden ansøgningen indsende en projektskitse på fire sider og få

sparring fra en ZIM-operatør på, 1) om projektet er egnet til støtte 2) hvordan en projektplan kan

designes. 50 pct. af de deltagende virksomheder har ikke tidligere samarbejdet med videninstitutio-

ner.

Der er til programmet knyttet en særlig kommercialiseringslinje. Her kan virksomhederne søge om op

til € 25.000 til aktiviteter (fx til rådgivning om kommercialiseringsplan, investormateriale, udvikling af

prototyper, indledende markedsanalyser mv), der kan bidrage til at kommercialisere resultaterne af

samarbejdet.

I forhold til analysen af de danske virkemidler i kapitel 4-5 kan det kort konstateres, at et lig-

nende generelt tilbud i Danmark vil bidrage til, at;



Lukke det hul, der for mange virksomheder er mellem videnkuponer og innovations-

konsortier.

Undgå problemstillingen om, at perspektivrige projekter baseret på konkrete virk-

somhedsønsker skal indtænkes i store konsortier, hvor andre er initiativtagere.

Løse udfordringen forbundet med, at mange innovationskonsortier er delt op i uaf-

hængige delprojekter med begrænset synergi.

Flere RTI-finansierede samspilsprojekter igangsættes på virksomhedsinitiativ.

Sikre bedre mulighed for, at virksomheder kan fortsætte deres samspilsaktiviteter ef-

ter brug af videnkuponordningen.

Indførelse af en bred, dansk samspilsordning kan fx gennemføres som en justering af den

nuværende ”Udvidet Videnkupon”. Det vil dog kræve, at budgettet øges væsentligt samtidig

med, at retningslinjerne justeres. I dag kræves en egenfinansiering fra de deltagende virk-

somheder på 75 procent, hvilket betyder, at ordningen ikke fremstår attraktiv for mange

SMVer, og at ordningen modsat de udenlandske ordninger ikke umiddelbart lægger op til et

ligevægtigt samarbejde mellem de deltagende parter. Endelig betyder egenfinansieringskra-

vet som nævnt, at ordningen formentlig primært anvendes til projekter med en forholdsvis

beskeden teknologisk risiko.

Der er gennemført evalueringer af programmerne i alle fire nævnte lande. Alle med positive

resultater. Fx viser en evaluering af afsluttede projekter under ”Innovation Partnerships” i

Irland, at;



65 pct. af virksomhederne har udviklet mindst et nyt produkt, en ny service eller en

forbedret produktionsproces.

Der for hver € investeret af staten er realiseret en omsætningsvækst blandt de delta-

gende virksomheder på € 7,7 i 2009, og at der forventes en omsætningsvækst på €

53,4 i 2015 pr. investeret €.

UFU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 168: Spm. om ministeren vil fremsende relevante evalueringer af Globaliseringspuljen 2007-12, til Uddannelses- og forskningsministeren



Der for hver € investeret af staten er realiseret en vækst i BNP på € 2,6 i 2009, og der

forventes en BNP-effekt på € 13,3 i 2015 pr. investeret €.

63 pct. af virksomhederne angiver at have ændret/opdateret deres markedsførings-

indsats som følge af samarbejdet. Og 31 % har ændret eller opdateret hele virksom-

hedsstrategien.

Et flertal af virksomhederne har styrket deres innovationskapacitet og deres forsk-

nings- og udviklingsprocesser.



Et interessant resultat fra den irske evaluering er, at resultaterne er markant mere positive i

mindre end i større virksomheder. Se figur 6.3.

Figur 6.3. Andel virksomheder, der har udviklet mindst et nyt produkt, en ny service eller en

ny produktionsproces. Irske Innovation Partnerships.

Alle virksomheder

Multinationale virksomheder

Store irske virksomheder

SMVer

Spin outs fra universiteterne

10%

20%

30%

40%

50%

60%

70%

80%

90% 100%

Kilde: Frontline (2011); ”Evaluation of the Innovation Partnership Programme”.

Knowledge Transfer Partnerships i England – innovativ løsning på traditionelle samspilsbar-

rierer

Der er en væsentlig udfordring forbundet med at etablere en generel, fleksibel ordning, hvor

virksomheder og forskere samarbejder i kortere eller længere perioder. Nemlig det forhold,

at mange forskere på grund af meriteringssystemet - og forpligtelser inden for forskning og

uddannelse - har vanskeligt ved at prioritere tid til intensive samarbejdsprojekter.

I danske innovationskonsortier løses problemet mange gange ved at etablere Ph.D.projekter,

og at bruge de Ph.D.-studerende som bindeled mellem forskning og virksomheder. Det er en

af årsagerne til, at mange innovationskonsortier varer mindst tre år.

100

UFU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 168: Spm. om ministeren vil fremsende relevante evalueringer af Globaliseringspuljen 2007-12, til Uddannelses- og forskningsministeren

I en ordning med projekter af kortere varighed kan Ph.D.-studerende ikke på samme måde

bruges som bindeled.

En interessant ordning til inspiration kunne i stedet være det engelske ”Knowledge Transfer

Partnership” program (KTP), der regnes som meget succesfuld i forhold til at bygge bro mel-

lem universiteter og virksomheder.

Princippet i ordningen er, at der indgås en samarbejdsaftale mellem et universitet og en virk-

somhed om at løse en konkret udfordring i virksomheden. Samtidig ansætter universitetet en

person (typisk en relativ nyuddannet kandidat) til at løse opgaven. Denne person fungerer

som brobyggeren og bruger det meste af sin tid i virksomheden, men modtager samtidig

sparring og vejledning af den forsker eller de forskere, der besidder specialistviden på det

pågældende område. De involverede forskere og universitetet har samtidig det overordnede

ansvar for at løse opgaven i samarbejde med virksomheden, der også selv skal afsætte res-

sourcer til projektet.

Virksomheden betaler 50 pct. af brobyggerens løn, mens resten betales af staten som et til-

skud til universitetet. Universiteternes eget økonomiske bidrag er den tid, som de involvere-

de forskere bruger på projektet (ca. 5 pct. af den ugentlige arbejdstid)

Principperne i ordningen er skitseret i figur 6.4.

Figur 6.4. Knowledge Transfer Partnerships - principper

Kilde: IRIS Group

Et væsentligt element i ordningen er som antydet i figuren, at den også virker karrierefrem-

mende for den brobygger, der ansættes. Mange ”KTP-associates” (som brobyggerne betegne

Herudover betaler staten et aktivitetsafhængigt tilskud til universiteterne til at administrere og markedsføre ord-

ningen. Staten betaler også løn til såkaldte KTP-offices og KTP-advisors, der er lokaliseret i de forskellige regioner og

vejleder virksomhederne i at bruge ordningen.

101

UFU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 168: Spm. om ministeren vil fremsende relevante evalueringer af Globaliseringspuljen 2007-12, til Uddannelses- og forskningsministeren

i England) får efterfølgende ansættelse i den pågældende virksomhed. Og de får som mini-

mum styrket deres CV gennem et innovativt samarbejdsprojekt, hvor forskningsbaseret viden

anvendes til at løse et bestemt problem eller til at forfølge en bestemt forretningsidé.

Vi har som led i Eftersynet testet idéen om et lignende dansk initiativ blandt flere universite-

ter. Tilbagemeldingen har været, at en KTP-lignende ordning vil være velegnet til at øge sam-

spillet mellem virksomheder og danske universiteter. Det fremhæves bl.a., at universiteterne

står med betydelige udfordringer i forhold til at tilbyde post docs og nye Ph.D.-kandidater

jobmuligheder. Og dermed i forhold til at hjælpe disse målgrupper i deres videre karriere-

planlægning og CV-opbygning. En dansk KTP-ordning kunne medvirke til at nedbringe dette

problem og samtidig frigøre flere ressourcer til erhvervssamarbejdsprojekter.

Den engelske KTP-ordning er blevet evalueret af flere omgange med positive resultater;



For hver £ investeret i ordningen har virksomhederne i gennemsnit opnået en stig-

ning i den årlige indtjening på £ 3,5. Hertil kommer spill-over effekter på virksomhe-

dernes underleverandører.

Hvert KTP-projekt skaber i gennemsnit tre ekstra job.

Mere end 90 pct. af projekterne skaber ifølge virksomheder resultater i form af enten

nye produkter, ydelser eller processer.

Et flertal af de deltagende virksomheder angiver, at samarbejdet har udviklet virk-

somhedens kompetencer og øget dens innovationsevne.

Ordningen opleves af de deltagende virksomheder og videninstitutioner som en ef-

fektiv måde at overføre nye forskningsresultater til SMVer.



6.3.4. STØRRE PROJEKTER OG KONSORTIER

Det sidste trin på innovationstrappen har vi givet den brede overskrift ”større projekter og-

konsortier”.

I princippet kan man naturligvis vælge at arbejde med så høje beløbsgrænser for ordninger af

den type beskrevet under trin 4, at de også kan rumme store konsortier med mange deltage-

re.

Men en vigtig pointe med programmer/virkemidler på det sidste trappetrin er, at de typisk

adskiller sig på et vigtigt punkt fra virkemidler på de øvrige trappetrin. Nemlig at initiativet

sjældent vil komme fra en enkelt virksomhed, og at det primære mål er langt bredere end at

løse konkrete udfordringer eller problemer i nogle få virksomheder.

Projekterne har langt større rækkevidde og kompleksitet end de projekter, der igangsættes

under virkemidler på det næstsidste trappetrin. Og ofte er problemstillingerne af en karakter,

der nødvendiggør deltagelse af flere forskellige forskningsmiljøer og videninstitutioner.

102

UFU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 168: Spm. om ministeren vil fremsende relevante evalueringer af Globaliseringspuljen 2007-12, til Uddannelses- og forskningsministeren

Der er betydelige forskelle mellem landene på dette område.

Irland

opererer man fx med to programmer – ”Industry Led Research Networks” og ”Compe-

tence Centres”. Begge programmer er markedsdrevne programmer, hvor målet er at gen-

nemføre strategisk forskning til gavn for erhvervslivet. Competence Centres er fx langsigtede

projekter, hvor en gruppe af forskere fra forskellige universiteter arbejder sammen med virk-

somheder for at løse et problem defineret af industrien eller for at udvikle ny teknologi base-

ret på forskningsresultater. Centrene ledes af en bestyrelse bestående af repræsentanter fra

den eller de brancher, centret fokuserer på.

Andre lande har i de senere år især fokuseret på programmer til løsning af store samfundsud-

fordringer gennem, hvad der betegnes ”Intelligent offentlig efterspørgsel”. Fx har den neder-

landske regering etableret fire innovationsprogrammer inden for områderne sikkerhed, ener-

gi, sundhed og vand.

I England er der etableret såkaldte ”innovationsplatforme” inden for bl.a. klima, miljø, sikker-

hedssystemer, fleksible transportsystemer, ældreteknologi og infektioner

Fælles for programmerne er, at de sigter på at etablere bredt sammensatte innovationskon-

sortier, der skal udvikle løsninger på konkrete udfordringer. Konsortierne findes gennem ud-

bud, der forberedes i et tæt samarbejde mellem myndigheder, erhvervsliv og videninstitutio-

ner (innovationsplatforme).

Danske programmer

I et dansk perspektiv har vi i dag flere programmer og initiativer på det øverste trappetrin. De

mest markedsrettede er innovationskonsortier og højteknologiske platforme

Hertil kommer, at Det Strategiske Forskningsråd (DSF) yder støtte til forskning, der blandt

andet adresserer og søger løsninger på de velstands- og velfærdsmæssige udfordringer,

Danmark står over for.

DSF har siden 2006 ydet støtte til strategiske forskningscentre og strategiske forskningsallian-

cer. Målet er at etablere forskningsmiljøer på højt videnskabeligt niveau på områder med stor

strategisk betydning og et stort samfunds- og erhvervspotentiale.

Herudover har DSF iværksat initiativet Strategic Platform for Innovation and Research (SPIR) i

samarbejde med RTI. Formålet med SPIR er at etablere en samarbejdsmodel, hvor erhvervsli-

For en uddybning af international programmer inden for området

”store samfundsudfordringer” –

se FORA (2010);

”Intelligent offentlig efterspørgsel og innovative offentlige udbud – Erfaringer med offentlig privat innovation af vel-

færdsydelser i UK, Nederlandene og Finland.”

Højteknologiske platforme er det ene af to satsningsområder under Højteknologifonden. Målet er langsigtet udvik-

ling af banebrydende teknologi, som for de deltagende virksomheder kan muliggøre indtil flere kommercielle aktivite-

ter. Og som kan føre til markante teknologiløft for de involverede brancher.

103

UFU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 168: Spm. om ministeren vil fremsende relevante evalueringer af Globaliseringspuljen 2007-12, til Uddannelses- og forskningsministeren

vet deltager i planlægning og gennemførelse af forskningsaktiviteter rettet mod prioriterede

områder, fx velfærdsteknologi og intelligente energisystemer.

Innovationskonsortierne adskiller sig fra de øvrige af de nævnte ordninger ved at lægge eks-

plicit vægt på videnspredning som et centralt kriterium, jf. kapitel 5.

Spørgsmålet er, om innovationskonsortieordningen – givet at der skal etableres attraktive,

virksomhedsrettede ordninger på de øvrige trappetrin, og at der samtidig eksisterer pro-

grammer til at finansiere strategisk forskning – i endnu højere grad kan anvendes til at etable-

re innovative konsortier, der udvikler løsninger på centrale samfundsmæssige og markeds-

mæssige udfordringer. Og hvor målet om videnspredning fastholdes.

Dialogen og de gennemførte interview i forbindelse med Eftersynet peger på, at der især er

behov at styrke indsatsen på to områder;



Intelligent offentlig efterspørgsel som led i at udvikle løsninger på store samfundsud-

fordringer.

Udvikling af nye teknologier og innovationsmetoder med brede anvendelsesmulighe-

der.

Intelligent offentlig efterspørgsel og løsning af store samfundsudfordringer

Innovationskonsortier bruges allerede i dag til at udvikle løsninger på centrale samfundsud-

fordringer. Fx er der igangsat konsortier inden for velfærdsteknologi og energi/klima.

Udfordringen i mange af disse projekter er, at de lige som de fleste andre innovationskonsor-

tier er udbuds- eller teknologidrevne. Virksomheder, GTS-institutter og universiteter samar-

bejder om teknologiudviklingsprojekter, som de efterfølgende håber at kunne afsætte til bl.a.

den offentlige sektor (særligt inden for velfærdsteknologi).

Udfordringerne i de pågældende innovationskonsortier er blandt andet, at;



Brugerkompetencer og viden om adfærd, processer, regulatoriske forhold, indkøbs-

praksis mv. hos slutbrugeren (fx sygehuse og kommuner) ofte er underrepræsenteret

i konsortierne.

Der ofte er et begrænset ejerskab til projekterne blandt potentielle offentlige kun-

der.

Succesfuld innovation inden for klima, energi, velfærd mv. ofte kræver

markedsska-

bende

aktiviteter, hvor virksomheder, forskere og offentlige institutioner sammen

specificerer krav til nye produkter, services og teknologier.



Problemet for mange af projekterne er, at der endnu ikke er et velfungerende marked, som nye

teknologier og produkter kan afsættes på. Der er blandt andet behov for, at offentlige institutio-

ner agerer mere risikovilligt og selv efterspørger innovative produkter. Hertil kommer, at tidlig

104

UFU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 168: Spm. om ministeren vil fremsende relevante evalueringer af Globaliseringspuljen 2007-12, til Uddannelses- og forskningsministeren

inddragelse af brugerviden (fx klinisk viden i forbindelse med velfærdsteknologiske projekter) er

central for at udvikle succesfulde løsninger.

Boks 6.2. Eksempler på store samfundsudfordringer, der kunne løses via nye innovationskonsortier



Bedre kommunikation og samarbejde mellem hospitaler og primær sektor om sammenhæn-

gende patientforløb.

”Smart Cities” – fx udvikling af nye byrumsløsninger, der kombinerer 1) design, 2) ønsker til

byrumsløninger der stimulerer shopping og ophold i byrummet samt 3) kommunale mål om

CO2-neutrale løsninger.

Bedre diagnosticering af specifikke kræftformer.

Fastholdelse af industriel højværdiproduktion i Danmark.

Marginalisering af drenge i folkeskolen.



Udgangspunktet er en vanskelig samfundsmæssig problemstilling, hvor en mulig løsning ikke er lige

for, men kræver tværsektorielle og tværdisciplinære innovationsindsatser.

Det nye regeringsgrundlag understreger et stærkt politisk ønske om at bruge innovationspoli-

tikken til at udvikle løsninger på de store samfundsudfordringer.

Derfor er der al mulig grund til at kigge nærmere på, hvordan innovationskonsortieordningen

kan bruges som middel på dette område. Og hvordan de skitserede udfordringer kan løses,

således at konsortierne skaber innovative løsninger og åbner nye markeder. FORA har i 2010

kortlagt god praksis i tre af de lande, der er længst fremme på området – Finland, Nederlan-

dene og Storbritannien

. Med afsæt i de internationale erfaringer beskrives intelligent of-

fentlig efterspørgsel som en innovationsproces i fire faser;

Identifikation og prioritering af samfundsmæssige udfordringer.

I denne fase scree-

nes, indsamles og prioriteres væsentlige udfordringer. Der tages samtidig stilling til

det videre forløb. Fx har Nederlandene oprettet en ”Innovation Platform”, hvor er-

hvervsliv, myndigheder og universiteter kan byde ind med samfundsmæssige udfor-

dringer. Udfordringerne skal være karakteriseret af et stort behov for nye løsninger

samtidig med, at Nederlandene skal besidde styrkepositionerne til at udvikle nye løs-

ninger med globalt potentiale. Forslagene prioriteres inden for seks nøgleområder.

FORA (2010); Intelligent offentlig efterspørgsel og innovative offentlige udbud – Erfaringer med offentlig privat

innovation af velfærdsydelser i UK, Nederlandene og Finland. Udarbejdet for ABT-Fonden.

105

UFU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 168: Spm. om ministeren vil fremsende relevante evalueringer af Globaliseringspuljen 2007-12, til Uddannelses- og forskningsministeren

Definition af konkrete problemstillinger.

I denne fase arbejdes der på at indkredse

og definere problemstillingen og de væsentligste årsager til problemet. Det sker ty-

pisk gennem inddragelse af eksperter, interessenter, myndigheder og virksomheder.

Udfordringen deles op i konkrete problemer, som kan sendes i udbud.

Identifikation af innovationsteams.

I denne fase afdækkes de kompetencer, der er

nødvendige for at udvikle løsninger på problemet. Fx kan innovationsnetværk eller

brancheorganisationer være med til at facilitere en proces, hvor der sammensættes

teams med den rette vifte af kompetencer til at udvikle løsninger (og dermed byde

på opgaven). Nedsatte teams konkurrerer om opgaven – med kompetencer, kom-

mercialiseringskraft, metoder og inddragelse af slutbrugere som de væsentligste

konkurrenceparametre.

Gennemførelse af nye løsninger.

Nye løsninger udvikles og testes – ofte via inddra-

gelse af etnografiske eller antropologiske metoder. Offentlige myndigheder er tæt

koblet på innovationsarbejdet for at sikre det bedst mulige grundlag for implemente-

ring (herunder vurdere behovet for regulatoriske og organisatoriske tiltag, der kan

bidrage til at åbne markedet).

Det ligger uden for rammerne af dette 360-graders eftersyn at komme med forslag til en kon-

kret dansk proces/metode på området, som fx RTI kan tage i anvendelse

Men det kan konstateres, at søsterprogrammer til den danske innovationskonsortieordning

allerede bruges som virkemiddel til at udvikle løsninger på store samfundsudfordringer. Det

gælder fx “Cooperative Research Centers” i Australien og ”Collaborative Research and Devel-

opment Projects” i England.

I England er Technology Strategy Board (TSB) operator på sidstnævnte program. TSB har ud-

viklet en metode i overensstemmelse med de fire beskrevne faser, hvor konkrete problemer

sendes i udbud.

Metoden indebærer bl.a., at der efter en prioritering af indkomne idéer fra erhvervsliv, vide-

ninstitutioner m.fl. nedsættes

innovationsplatforme

på hvert af de prioriterede områder.

Platformene ledes af en erhvervsperson med bred indsigt i området. De har til opgave at ska-

For en nærmere beskrivelse af international metoder på området henvises til FORA (2010); Intelligent offentlig

efterspørgsel og innovative offentlige udbud – Erfaringer med offentlig privat innovation af velfærdsydelser i UK,

Nederlandene og Finland. Udarbejdet for ABT-Fonden.

106

UFU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 168: Spm. om ministeren vil fremsende relevante evalueringer af Globaliseringspuljen 2007-12, til Uddannelses- og forskningsministeren

be en bedre forståelse for problemstillingen (gennem workshop, feasibilitystudier mv.) og

definere konkrete udfordringer, der kan danne grundlag for innovationsprojekter.

Boks 6.3. Innovationsplatforme under Technology Strategy Board (TSB)

TSB havde ved udgangen af 2010 etableret platforme inden for syv områder;



Intelligent Transport Systems and Services.

Network Security.

Low Impact Buildings.

Assisted Living.

Low Carbon Vehicles.

Detection and Identification of Infectious Agents.

Sustainable Agriculture and Food.

Udvikling af teknologier og metoder med brede anvendelsesmuligheder

Et væsentligt sigte med innovationskonsortierne har siden starten været at udvikle og modne

nye teknologier med et stort potentiale. Også kaldet nye teknologiplatforme eller basistekno-

logier.

Flere virksomheder har i de gennemførte interview peget på vigtigheden af virkemidler, der

sigter mod at udvikle fx nye teknologiplatforme. Men realiseringen af dette mål vanskeliggø-

res naturligvis af, at projekterne – for at leve op til kravene om mindst 50 pct. virksomhedsfi-

nansiering – skal passe ind i virksomhedernes igangværende udviklingsaktiviteter, jf. kapitel

Der findes eksempler på innovationskonsortier, der har medvirket til at udvikle og modne

nye basisteknologier. Men generelt er ordningens design ikke optimalt på dette område.

Kravene til tidlig virksomhedsinvolvering (i kombination med virksomhedernes fokus på kon-

krete anvendelser og stigende fokus på time-to-market) gør det vanskeligt at prioritere gene-

relle, eksperimentelle forsknings- og udviklingsaktiviteter. Det vil sige aktiviteter, hvor kon-

sortierne bredt arbejder med at modne nye forskningsresultater og eksperimentere med at

identificere mulige anvendelsesområder.

Det er grundlæggende vigtigt, at vi også i Danmark har en ordning, der kan lukke dette gab

mellem grundforskning på den ene side og konkrete udviklingsprojekter med specifikke an-

vendelser for øje på den anden side.

Andre lande som Irland, Schweiz og Nederlandene har etableret sådanne programmer

Princippet i programmerne i disse lande er, at de er virksomhedsdrevne ved, at erhvervslivet

Fx Competence Centres i Irland og R&D-consortias i Schweiz.

107

UFU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 168: Spm. om ministeren vil fremsende relevante evalueringer af Globaliseringspuljen 2007-12, til Uddannelses- og forskningsministeren

er ledende i at definere behov og mål, og ved at bestyrelsen for de enkelte centre eller pro-

jekter ledes af erhvervslivet. Men samtidig er der lempelige krav til virksomhedsdeltagelse i

de konkrete forsknings- og udviklingsaktiviteter indtil de faser, hvor der arbejdes med kon-

krete anvendelser af teknologien.

Med lempelige krav menes bl.a., at det er forskningsinstitutioner og og GTS-lignende institu-

tioner, der bidrager med en klar overvægt af ressourcer. Men også, at virksomheder i de

indledende faser, hvor der er stor usikkerhed om potentialer og anvendelsesmuligheder, kan

få tilskud for den tid, som de bruger på fælles forskningsresultater.

Baseret på internationale erfaringer kunne en dansk model for udvikling af nye teknologiplat-

forme

se ud som i figur 6.5.

Figur 6.5. Udvikling og anvendelse af nye teknologier gennem technology road mapping

Kilde: IRIS Group efter inspiration fra the Holst Centre.

Modellen begrænser sig ikke til ny teknologi. Der er tale om en generisk model, der også vil kunne bruges som

grundlag for innovationskonsortier på andre områder. Fx til udvikling af nye metoder, organisationsformer, ledelses-

modeller mv. med bred interesse for erhvervslivet.

Det er fx vores vurdering, at det nu gennemførte Program for Brugerdreven Innovation (under Erhvervs- og Byggesty-

relsen) kunne have ført til markant stærkere resultater, hvis modellen i figur 6.5. havde været anvendt. I programmet

støttede programkomiteen en lang række enkeltstående og uafhængige projekter. Den gensidige læring og erfarings-

udveksling var forholdsvis begrænset. Og den fælles metodeudvikling, som programmet mundede ud i, er blevet af en

meget overordnet og generel karakter.

108

UFU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 168: Spm. om ministeren vil fremsende relevante evalueringer af Globaliseringspuljen 2007-12, til Uddannelses- og forskningsministeren

Figuren beskriver en flerfaset model, hvor innovationskonsortieordningen kunne finansiere

de to første faser, der ofte vil vare 5-7 år.

I den første fase iværksættes et bredt samarbejde efter Open Innovation principper. Kerne-

arbejdet udføres af en kreds af personer fra videninstitutioner og virksomheder med forsk-

ningserfaring. Resultaterne stilles til rådighed for en bredere (åben) partnerkreds, der også

kan omfatte SMVer og andre forskningsmiljøer. I takt med at projektet skrider frem, diskute-

res resultaterne med partnerkredsen, der kan bidrage med idéer og forslag til anvendelser

mv.

I fase 2 er teknologien så moden, at man kan begynde at arbejde med at udvikle metoder,

værktøjer og systemer rettet mod konkrete anvendelsesområder.

Endelig består tredje fase af en generel videnspredningsfase (svarende til de forventninger,

der i dag er til alle innovationskonsortier), hvor fx almennyttige rådgivere udvikler nye ydel-

ser, hvor SMV trækker på resultaterne via videnkuponer, osv.

I forhold til eksisterende retningslinjer og praksis er følgende nyt i modellen;



Ofte længerevarende konsortier – gerne 5-7 år.

Fokus på at udvikle helt nye teknologier og metoder med brede anvendelsesmulig-

heder.

Klare mål og milepæle, der dog løbende kan justeres i takt med, at anvendelsesmu-

ligheder præciseres. Der indføres stop-go beslutninger 2-3 gange undervejs, således

at projekter uden tilstrækkelig fremdrift eller med skuffende resultater kan stoppes.

”Open innovation principper”. Der lægges vægt på åbne platforme og etablering af

formaliserede netværk med henblik på at inddrage virksomheder og andre interes-

senter.

Faseopdelte krav til virksomhedsdeltagelse, således at kravene stiger i takt med, at

teknologien modnes. Sikring af engagement og relevans fra opstartsfasen sker gen-

nem nedsættelse af en virksomhedsledet bestyrelse og ved, at en gruppe af virk-

somheder er aktive i at definere projektet.

Der opstilles samtidig mål om at gennemføre konkrete virksomhedsprojekter i takt

med, at der gennem projektet udvikles metoder og værktøjer. Disse kan finansieres

af virkemidlerne på trin 2-4 (se figur 6.1.). Realiseringen af disse mål indgår i vurde-

ringen af projektets fortsatte finansiering.



I Nederlandene har man gode erfaringer med lignende initiativer, hvor den konkrete mile-

pælsplanlægning baserer sig på ”Technology Roadmapping”. Det indebærer en kombination

af langsigtede mål, der løbende kan justeres, og kortsigtede, specifikke milepæle. Også her er

109

UFU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 168: Spm. om ministeren vil fremsende relevante evalueringer af Globaliseringspuljen 2007-12, til Uddannelses- og forskningsministeren

princippet, at forskningsmiljøer står for størstedelen af den grundlæggende viden- og tekno-

logiudvikling. Men at en aktiv, erhvervsledet bestyrelse har ansvaret for at opstille milepæle-

ne og lede roadmapping-processen

Innovationskonsortierne udgør en god ramme for at iværksætte denne type af initiativer.

Ikke mindst på grund af ”trepartmodellen” (virksomheder, forskningsinstitutioner og almen-

nyttige rådgivere). Innovationskonsortieordningen kunne således bruges til at fremme udvik-

lingen af nye teknologier på områder karakteriseret ved;



Branche- og teknologiområder, der typisk ikke er i fokus i Højteknologifonden.

Teknologier med brede - og brancheoverskridende - anvendelsesområder, og hvor

GTSernes (og andre almennyttige aktørers) brede netværk og fokus kan bidrage til at

rette teknologiudvikling mod nye anvendelsesområder.

Brede videnspredningsstrategier. Der kunne ikke alene sættes fokus på udvikling af

nye teknologiske serviceydelser, men også på 1) samspil med uddannelser (både vi-

deregående uddannelser og erhvervsfaglige grunduddannelser) i form af studenter-

projekter, nye undervisningsmaterialer, praktikforløb på deltagende virksomheder, 2)

udvikling af demonstrationseksempler og fælles arrangementer med fx brancheorga-

nisationer med formidling af resultater og cases.



6.4. ANVENDELSEN AF DE NATIONALE VIRKEMIDLER

Et væsentligt aspekt i opbygningen af en sammenhængende innovationstrappe er fordelin-

gen af midler til de enkelte trin på trappen.

Til belysning af dette spørgsmål giver tabel 6.1 en oversigt over de mest centrale ordninger til

finansiering af samarbejdsprojekter - med hensyn til økonomi, antal ansøgere og deltagere.

Se www.holstcentre.com

110

UFU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 168: Spm. om ministeren vil fremsende relevante evalueringer af Globaliseringspuljen 2007-12, til Uddannelses- og forskningsministeren

Tabel 6.1. Nøgletal for de vigtigste virkemidler til fremme af innovationssamarbejde (2010)

Ordning

Budget

(mio. kr.)

Innovationskonsortier

Videnkupon (basis og

udvidet)

Eurostars

Højteknologifonden

I alt

88,1

32,8

Antal ansøgende

virksomheder

Antal virksomhe-

Antal enheder fra

der i godkendte

videninstitutioner i

projekter

godkendte projekter

252

230

251

407

22, 3

395

538,2

342

1.072

427

299

Det fremgår, at Højteknologifonden er klart den budgetmæssigt største ordning

efterfulgt af

Innovationskonsortier. Videnkuponordningen er omvendt den ordning, der har flest brugere.

Det samlede antal erhvervsmæssige brugere af ordningerne var 427 i 2010.

Hver ordning tjener forskellige formål, og det giver ikke mening at foretage direkte sammen-

ligninger af deltagerkreds og statslige udgifter pr. deltager under de enkelte ordninger.

Men det er bemærkelsesværdigt, at;



Langt de fleste statslige midler bruges på virkemidler, der placerer sig højt oppe på

innovationstrappen.

Højteknologifonden vejer meget tungt budgetmæssigt i lyset af, at under en femte-

del af det samlede antal deltagende virksomheder anvender denne ordning.

Samlet bør det – ikke mindst i lyset af RTIs mål om at styrke antallet af brugere af de statslige

ordninger – overvejes at foretage justeringer, således at en større andel af midlerne bruges

på de nederste trin på innovationstrappen.

6.5. BRUG AF DIREKTE VIRKSOMHEDSTILSKUD?

Der er i Danmark en meget forskellig praksis på tværs af programmer med hensyn til, hvem

der kan opnå tilskud til deltagelse i samarbejdsprojekter mellem videninstitutioner og virk-

somheder. Hertil kommer, at støtteprocenterne varierer. Hvor videninstitutionerne i de fle-

I 2011 er forskellen endda blevet endnu større, idet Højteknologifondens samlede budget i 2011 er 600 mio. kr.

111

UFU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 168: Spm. om ministeren vil fremsende relevante evalueringer af Globaliseringspuljen 2007-12, til Uddannelses- og forskningsministeren

ste programmer kan få dækket deres udgifter til løn og udstyr, varierer tilskudsmulighederne

for virksomhederne fra 0 % til 100 %.

I RTIs program for innovationsprojekter gives under det europæiske program Eurostars til-

skud på op til 50 pct. af danske SMVers udgifter ved at deltage i projekterne. RTI yder der-

imod ikke tilskud til dækning af virksomhedernes egne udgifter til løn og udstyr i de

nationale

ordninger, som Rådet administrerer.

Dermed adskiller programmet sig fra andre danske programmer. Under Højteknologifonden

kan virksomhederne få tilskud på op til 300 kr. pr. time for den tid, som de lægger i projek-

terne. Også i programmer som Fornyelsesfonden (under Erhvervsstyrelsen), Grønt Udvik-

lings- og DemonstrationsProgram (under Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri) samt

Energiteknologisk Udviklings- og DemonstrationsProgram (under Energistyrelsen) ydes direk-

te virksomhedstilskud.

Tilskudsprocenterne varierer i disse programmer, alt efter om aktiviteterne vedrører grund-

forskning, anvendt forskning, udvikling eller demonstrationseksempler. Samtidig varierer

procenterne efter virksomhedsstørrelse.

Det er i sig selv en udfordring, at der på tværs af programmer og virkemidler er forskelle i

principperne. Som brugere betragter virksomhederne relevante programmer samlet, og her

vækker det undren, at der ikke er en klar linje. De gennemførte virksomhedsinterview viser

fx, at virksomhederne i langt højere grad søger mod Højteknologifonden end mod Innova-

tionskonsortier med idéer til nye samarbejdsprojekter. Muligheden for tilskud er uden tvivl

en af hovedårsagerne.

Området håndteres også forskelligt i de lande, vi har kigget på i dette Eftersyn. Tabel 6.2.

gennemgår de enkelte landes principper inden for de største og mest centrale ordninger til

fremme af innovationssamarbejde.

112

UFU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 168: Spm. om ministeren vil fremsende relevante evalueringer af Globaliseringspuljen 2007-12, til Uddannelses- og forskningsministeren

Tabel 6.2. Principper for virksomhedstilskud i udvalgte lande

Land

England (Collaborative Research and

Delelopment Projects)

Virksomhedstilskud?

Ja, fordelt på 3 kategorier;



Grundforskning (75 pct.)



Anvendt forskning (50 pct.)



Eksperimentel udvikling (25 pct.)

Nej, men mulighed for at videninstitutionernes andel af

projekterne (som finansieres af staten) kan udgøre op

til 75 pct. af de samlede udgifter.

Nej, men det generelle krav om 50 pct. virksomhedsfi-

nansiering kan blødes op i projekter, der har karakter af

grundforskning eller anvendt forskning (således at

forskningsinstitutionerne – og dermed staten - bærer

en større del af udgifterne).

Ja, fordelt på 3 kategorier;



Små virksomheder (45 pct.)



Mellemstore virksomheder (40 pct.)



Store virksomheder (30 pct.)

Irland (Innovation Partnerships)

Schweiz (Joint R&D-Projects)

Tyskland (ZIM)

Som tabellen, viser yder Tyskland og England direkte virksomhedstilskud som led i deres vig-

tigste samspilsprogrammer. I Irland og Schweiz eksisterer denne mulighed ikke. Til gengæld

er der i begge disse lande lempeligere krav til virksomhedernes medfinansiering (i timer eller

penge) til projekter, der har karakter af grundforskning eller anvendt forskning, og hvor vejen

til markedet er forholdsvis lang.

Der er ikke noget mønster i evalueringerne af de nævnte programmer, der kan bruges til at

konkludere, om ordninger med tilskud eller uden tilskud giver størst afkast. Dog kan det kon-

stateres, at den tyske ordning i betydeligt større omfang formår at tiltrække ikke-

forskningserfarne virksomheder end både den irske og den schweiziske ordning.

Virksomhedstilskud gør generelt ordningerne mere attraktive at deltage i for virksomheder-

ne. Omvendt er der også en risiko for at bruge statslige midler til at finansiere aktiviteter,

som virksomhederne selv ville have finansieret uden tilskud (også kaldet dødvægtstab). De

tilgængelige evalueringer af de skitserede danske og udenlandske ordninger forholder sig

desværre ikke kritisk til brugen af virksomhedstilskud, herunder balancen mellem at gøre

ordningerne attraktive for SMVer og risikoen for dødvægtstab. Derfor er det også svært at

komme med solidt underbyggede anbefalinger på områder.

Meget taler for at udvikle nogle nye, tværgående principper for alle de danske programmer

til fremme innovationssamarbejde.

Da ambitionen fortsat bør være at sikre et stort virksomhedsengagement – og samtidig skabe

incitamenter til også at deltage i risikofyldte udviklingsprojekter – er det oplagt, at vi i Dan-

113

UFU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 168: Spm. om ministeren vil fremsende relevante evalueringer af Globaliseringspuljen 2007-12, til Uddannelses- og forskningsministeren

mark læner os op af de lande, der opererer med virksomhedstilskud til SMVer, men som dif-

ferentierer satserne betydeligt efter risiko og karakter af samarbejdet.

Det vil indebære, at der ydes betydelige tilskud til aktiviteter, der har karakter af grundforsk-

ning og anvendt forskning, mens der yder lave eller ingen tilskud for ressourcer brugt på ud-

viklingsarbejde, der tager afsæt i en konkret udfordring hos en virksomhed (typisk på trin 2-4

på innovationstrappen).

Boks 6.4. Immudex efterlyser mere fleksible rammer for statslig medfinansiering

Immudex

er en to år gammel biotekvirksomhed, som beskæftiger sig med teknologi til måling af

såkaldte T-celler i blodet, der er vigtige både forsknings- og behandlingsmæssigt. De kan bl.a.

bruges til at manipulere immunsystemet.

Immudex deltager i innovationskonsortiet TREG, der skal udvikle nye behandlingsmetoder mod

immunsygdomme ved hjælp af såkaldte regulatoriske T-celler, som påvirker specifikke dele af

immunforsvaret. Målet er at udvikle helt nye lægemidler og behandlingsstrategier.

TREG har deltagelse af Bioneer, SDU, Karolinska Instituttet, Zealand Pharma og to små bioteksel-

skaber. Hertil kommer en større udenlandsk leverandør af medicinsk udstyr til blodanalyser (Dick-

inson).

Første del af forløbet er sat i gang og går ud på, at Bioneer og Dickinson sammen udvikler en tek-

nisk infrastruktur til at gennemføre analyserne. Immudex skal først bidrage markant i senere fa-

ser, hvor de skal levere reagenser til analyser.

Samarbejdet er ifølge Immudex i høj grad bundet op på 1-1 relationer med Bioneer som samlende

kraft. Dog med en aktiv styregruppe, hvor fremdrift og resultater drøftes.

Generelt opleves Bioneers rolle som meget dominerende. Immudex ville gerne komme flere res-

sourcer i projektet i den tidlige fase og vurderer, at man sammen med DTU kunne bidrage mere til

metodeudviklingen. Men virksomheden er begrænset af sin fokus på almindelig drift og udvikling.

Immudex vurderer, at projektet kunne være styrket markant, hvis DTU havde haft et større del-

budget, og hvis de små biotekselskaber blev frikøbt til at deltage i de indledende faser.

114

UFU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 168: Spm. om ministeren vil fremsende relevante evalueringer af Globaliseringspuljen 2007-12, til Uddannelses- og forskningsministeren

BILAG 1. INTERVIEWPERSONER I DANMARK

Direktør Lars Alminde, Gomspace

Teknologiingeniør Kim Bager, Coloplast

CTO Mads Bang, SerEnergy A/S

Simon Bjerregaard, Novo Nordisk

Executive Vice President Christian Grøndahl, Zealand Pharma A/S

CEO Jens Haugaard, Unisensor A/S

Direktør R&D Jens Hinke, SP Group A/S

Direktør Alexander Van Lielevelt, Aneedle

Forretningskonsulent Allan Bau Madsen, Vestconsult A/S

Svend Kaj Petersen, Novozymes A/S

Direktør Steen Pontoppidan, MS Vision ApS

Inge Prebble, Four Design A/S

CEO Jørgen Schøller, Immudex

Arkitekt Mette Seiding, Dahl & Lindhardtsen A/S

Direktør Bo Stærmose, Juliana A/S

Udviklingschef Jens Ove Sørensen, AS Peder Nielsens Beslagfabrik

115