UFU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 168: Spm. om ministeren vil fremsende relevante evalueringer af Globaliseringspuljen 2007-12, til Uddannelses- og forskningsministeren

Uddannelses- og Forskningsudvalget 2015-16
UFU Alm.del
Offentligt

Forskning, udvikling og innovation

i små og mellemstore virksomheder

– Erfaringer fra midtvejsevaluering af videnkuponer

Innovation: Analyse og evaluering 21/2009

UFU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 168: Spm. om ministeren vil fremsende relevante evalueringer af Globaliseringspuljen 2007-12, til Uddannelses- og forskningsministeren

Indhold

Forord

1 Effekterne af samarbejde om forskning og udvikling

1.1 Væsentligste effekter af videnkupon

1.1.1 Fremmer videnkuponen vidensamspil med forskningsinstitutioner?

1.1.2 Hvilke udviklingsområder dækkes?

1.1.3 Hvad er motivationen for vidensamspil?

1.1.4 Er videnkuponen på forkant med markedet?

1.1.5 Fremmer videnkuponen virksomhedernes forskning og udvikling?

1.1.6 Fremmer videnkuponen kommercialisering af offentlig forskning?

1.2 Kan effekten af videnkuponen øges?

1.2.1 Er der spredning blandt videninstitutioner og regioner?

1.2.2 Er der spredning på brancher og innovationsformer?

1.2.3 Er der tale om konkurrenceforvridning?

1.2.4 Er der brug for fokus på de ’nye’ virksomheder?

Case > MADEBYMAKERS

2 Hvorfor har virksomhederne behov for viden

2.1

2.2

2.3

2.4

2.5

2.6

2.7

Hvorfor er vidensamarbejde vigtigt?

Hvad er effekten af vidensamarbejde?

Markedsmekanismer fremmer samarbejde, forskning og udvikling

Udviklingsorienterede virksomheder klarer sig anderledes i krisen

Hvordan motiveres virksomheder til at forske og udvikle

Vidensamarbejde fremmer privat forskning og udvikling

Formålet med evaluering af videnkupon

Case > Fluxome

3 Projektporteføljen og deltagelse

3.1 Karakteristik af projekterne

3.2 Motiver for og forventning til deltagelsen

3.3 Samarbejdsformer og forankring af projekterne

Case > Agrotech

4 Vidensniveau i projekterne

4.1 Videngrundlag bunder i kernekompetencer

4.2 Viden på forkant

Case > Danish Care

5 Potentiel merværdi

5.1

5.2

5.3

5.4

Øget udviklingsaktivitet

Øget samspil

Opbygning af viden og kompetencer

Forventede effekter på sigt

Case > Århus Universitet

Indhold

UFU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 168: Spm. om ministeren vil fremsende relevante evalueringer af Globaliseringspuljen 2007-12, til Uddannelses- og forskningsministeren

Indhold

6 Programmet for videnkuponer

6.1 Programmets karakteristika

6.2 Karakteristik af deltagerne i videnkupon

6.2.1 Karakteristik af virksomhederne

6.2.2 Karakteristik af videninstitutionerne

6.2.3 Kendskab til videnkuponer og de administrative krav

7 Appendix

7.1 Ramme for undersøgelsen

Indhold

UFU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 168: Spm. om ministeren vil fremsende relevante evalueringer af Globaliseringspuljen 2007-12, til Uddannelses- og forskningsministeren

> En innovation er implementeringen af

et nyt eller væsentligt forbedret produkt

(vare eller tjenesteydelse), en ny eller

væsentlig forbedret proces, en væsentlig ny

organisatorisk metode eller en væsentlig

ny markedsføringsmetode. Innovationer er

resultatet af bevidste planer og aktiviteter

rettet mod en forbedring af virksomhedens

produkter, processer, salg og markeds-

føring eller organisering. Innovationer kan

tage udgangspunkt i ny viden og teknologi,

men kan også være kombinationer af

– eller nye anvendelsesmuligheder for

– eksisterende viden og teknologier

UFU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 168: Spm. om ministeren vil fremsende relevante evalueringer af Globaliseringspuljen 2007-12, til Uddannelses- og forskningsministeren

Forord

Der har igennem de seneste år været fokus på at fremme forskning og udvikling i de

små og mellemstore virksomheder. Samtidig er indsatsen for at øge virksomhedernes

samarbejde med universiteter og GTS-institutter intensiveret. I globaliseringsaftalen

fra 2006 blev der afsat særlige midler til at understøtte forsknings- og udviklingssam-

arbejde mellem mindre virksomheder og universiteter eller GTS-institutter.

I midten af 2008 lancerede Rådet for Teknologi og Innovation på denne baggrund et

nyt virkemiddel kaldet ”videnkupon”. Formålet er at fremme forskning og udvikling i

små og mellemstore virksomheder ved at støtte vidensamarbejde med videninstitutio-

ner. Der er frem til august 2009 igangsat over 350 udviklings- og innovationsprojekter

ved hjælp af videnkuponen.

Siden finanskrisen for alvor kunne mærkes er antallet af virksomheder, som ønsker

et samarbejde med universiteter eller GTS-institutter steget markant. Det skyldes, at

virksomhederne har begrænset adgang til kapital eller arbejdskraft, og derfor forsøger

at styrke deres udviklings- og innovationsaktiviteter gennem samarbejde med andre

virksomheder og videninstitutioner. Styrelsens løbende evaluering af de afsluttede

projekter viser, at det er der god grund til. 95 procent af de virksomheder, som har fået

en videnkupon, synes at samarbejdet har været en succes. Og 95 procent af virksomhe-

derne siger, at de bliver mere innovative.

Det er glædeligt, at den nye videnkupon har en positiv effekt på virksomhederne.

Forsknings- og Innovationsstyrelsen har i foråret 2009 gennemført en evaluering af,

hvordan videnkuponen fungerer. Denne publikation giver resultaterne af en analyse

gennemført af konsulenthuset DAMVAD. Den giver et indblik i, hvilke udviklings-

områder virksomhederne i dag prioriterer, og den indeholder anbefalinger til, hvordan

man kan styrke små og mellemstore virksomheders udviklingssamarbejde med univer-

siteter og GTS-institutter yderligere.

Den overordnede konklusion er, at videnkuponen er et effektivt middel til at fremme

forsknings-, udviklings- og innvationssamarbejde for de virksomheder, som ikke er

vant til at samarbejde med videninstitutioner. Analysen viser, at der er mange virk-

somheder, der ikke selv ville have igangsat udviklingsaktiviter eller samarbejdet med

universiteterne eller GTS-institutterne uden hjælp fra videnkuponen.

Med venlig hilsen

Thomas Alslev Christensen

Forord

UFU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 168: Spm. om ministeren vil fremsende relevante evalueringer af Globaliseringspuljen 2007-12, til Uddannelses- og forskningsministeren

UFU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 168: Spm. om ministeren vil fremsende relevante evalueringer af Globaliseringspuljen 2007-12, til Uddannelses- og forskningsministeren

EFFEKtERnE AF SAMARBEjDE oM FoRSKnIng

og UDVIKlIng

> Videnkupon virker efter hensigten og understøtter formålene med

programmet - de deltagende virksomheder får tilført viden, som styrker

deres forsknings- og udviklingsaktiviteter og giver dem et relevant

samspil med videninstitutionerne. Videninstitutionerne kommer ud til nye

typer virksomheder og får sat deres viden i spil gennem en effektiv og

målrettet videnspredning.

Forskning og udvikling i små og mellemstore virksomheder

UFU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 168: Spm. om ministeren vil fremsende relevante evalueringer af Globaliseringspuljen 2007-12, til Uddannelses- og forskningsministeren

1 Effekterne af samarbejde om forskning og udvikling

Programmet for videnkuponer giver mulighed for, at små og mellemstore virksomhe-

der får rabat første gang, de køber viden fra en videninstitution de ikke tidligere har

samarbejdet med.

I foråret 2009 har konsulenthuset Damvad gennemført en midtvejsevaluering af viden-

kuponen for Forsknings- og Innovationsstyrelsen. Midtvejsevalueringen har til formål

at vurdere om videnkuponer lever op til hensigten. I den forbindelse vurderes det, om

videnkuponer bidrager til ny aktivitet i virksomhederne, som ikke ville være skabt for-

uden. Samtidig skal evalueringen bidrage til at belyse, hvilken viden virksomhederne

får fra videninstitutionerne i projekterne og til at vurdere risikoen for markedsforvrid-

ning.

Formålene med videnkuponer er at:

• Styrke vidensamspillet mellem virksomheder og forskningsudførende institutioner

• ge antallet af samarbejder mellem virksomheder og universiteter, GTS-institutter

eller sektorforskningen mv.

• ge innovations-, forsknings- og udviklingsaktiviteterne i SMV’erne inden for

såvel servicevirksomheder som fremstillingsvirksomheder

• Sikre en større kommerciel udnyttelse af den offentlige forskning

• ge SMV’ernes opmærksomhed på de muligheder og potentialer, der ligger i at

anvende videninstitutionernes viden samt samarbejde med videninstitutioner

• Øge videninstitutionernes opmærksomhed på SMV’ernes videnbehov

• Fremme nye innovationsformer.

Evalueringen bygger på en analyse med alle deltagende virksomheder og videninsti-

tutioner. 125 virksomheder og 67 repræsentanter for videninstitutioner deltager. Der

er gennemført 10 kvalitative interviews med henholdsvis 6 virksomheder og 4 repræ-

sentanter for videninstitutioner. Projekterne har ikke været afsluttet ved undersøgel-

sens gennemførsel, idet de mere langsigtede samfundsmæssige konsekvenser først vil

kunne vurderes på et senere tidspunkt. Mange af virksomhederne i undersøgelsen sva-

rer dog, at de forventer en positiv effekt af projektet på sigt, hvor størstedelen peger på

effekter som styrket konkurrenceevne (72 pct.) og udvikling af nye eller eksisterende

produkter, services eller teknologier (66 pct.).

Flertallet af videninstitutioner peger på, at de forventer effekter i form af udvikling af

den teknologiske service (78 pct.) og anvendelse af teknologier i nye sammenhænge

(75 pct.). Andre peger på nye prototyper i form af produkter eller ydelser (58 pct.)

eller metoder, processer og viden med særlig bred samfundseffekt (løsning af f.eks.

miljøudfordringer) (54 pct.).

1 Effekterne af samarbejde om forskning og udvikling

UFU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 168: Spm. om ministeren vil fremsende relevante evalueringer af Globaliseringspuljen 2007-12, til Uddannelses- og forskningsministeren

1.1

Væsentligste effekter af videnkupon

Det er vurderes, at videnkuponer overordnet set virker efter hensigten og understøtter

formålene med programmet for videnkupon. De deltagende virksomheder får tilført

viden, som styrker deres forsknings- og udviklingsaktiviteter og giver dem et relevant

samspil med videninstitutionerne. Videninstitutionerne kommer ud til nye typer virk-

somheder og får sat deres viden i spil gennem en effektiv og målrettet videnspredning.

Overordnet peger undersøgelsen på, at videnkupon-projekterne er med til at skabe en

merværdi for både virksomheder og videninstitutioner.

1.1.1 Fremmer videnkuponen vidensamspil med forsknings

institutioner?

Evalueringen viser, at videnkuponer styrker vidensamspillet mellem virksomheder og

forskningsudførende institutioner og øger antallet af nye samarbejder mellem virksom-

heder og universiteter, GTS-institutter eller sektorforskningen mv.

50 pct. af de virksomheder, som benytter sig af videnkuponer, har før de fik en viden-

kupon ikke tidligere samarbejdet med videninstitutioner. Samtidig har hovedparten af

alle virksomheder under 50 ansatte, hvilket betyder, at videnkupon får fat i nye grup-

per af mindre SMV’er.

Samarbejdsformen i de enkelte projekter peger på, at videnkuponer er med til at

fremme en professionalisering af samspillet, idet der arbejdes med strukturerede læn-

gerevarende forløb og mange forskellige procesformer.

77 pct. af virksomhederne forventer, at de også i fremtiden vil indgå i et nyt udvik-

lingsprojekt med en videninstitution. Den største barriere, som virksomhederne peger

på i forhold til et fremtidigt samarbejde, er prisen for universiteternes og GTS-institut-

ternes ydelser.

53 pct. af virksomhederne og 54 pct. af universiteterne og GTS-institutterne udvikler

større motivation til at etablere langsigtede samarbejdsrelationer til hinanden gennem

videnkuponprojekterne.

69 pct. af videninstitutionerne siger, at de opnår en bedre forståelse for virksomheder-

nes behov. Og 53 pct. af virksomhederne mener, de bliver bedre til at se og vurdere

fordele ved samarbejde med videninstitutioner. Videnkuponer er således med til at

åbne øjnene på begge sider af bordet for øget vidensamspil og samarbejde.

Endelig er 12 pct. af virksomhederne mere motiverede for at indgå i internationale

samarbejdsprojekter.

1.1.2 Hvilke udviklingsområder dækkes?

Videnkuponer øger virksomhedernes udviklingsaktiviteter inden for ét eller flere

af områderne produkt, proces, marked og organisation. Alle udviklingsområder er

repræsenteret. De spænder fra produktudvikling og procesoptimering til nye markeds-

føringstilgange og strategiudvikling.

1 Effekterne af samarbejde om forskning og udvikling

UFU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 168: Spm. om ministeren vil fremsende relevante evalueringer af Globaliseringspuljen 2007-12, til Uddannelses- og forskningsministeren

Der er mest fokus på produkt- og procesudvikling, som er de klassiske og funktionelle

innovationsområder.

Det er også inden for disse områder, at universiteter og GTS-institutter primært leverer

viden.

Generelt har virksomhederne svært ved at foretage en ’teoretisk’ skelnen mellem de

enkelte udviklingsområder og f.eks. effekten for markedet, hvilket fremgår når ansøg-

ningsskemaerne sammenholdes med projektbeskrivelserne.

Løbende teknologisk rådgivning og fælles idéudvikling har været de mest benyttede

samspilsformer af både virksomhederne (hhv. 62 pct. og 63 pct.) og videninstitutio-

nerne (hhv. 88 pct. og 83 pct.) 44 pct. af virksomhederne og 64 pct. af institutionerne

har været involveret i løbende videnrådgivning f.eks. i forhold til organisations og

strategiarbejde. 36 pct. af virksomhederne og 56 pct. af institutionerne har indgået i

længerevarende projektsamarbejde (over tre måneder).

1.1.3 Hvad er motivationen for vidensamspil?

For virksomhederne er formålet med en videnkupon især konkret problemløsning,

en styrkelse af vidensniveauet og kompetencer i virksomheden samt det at prøve at

arbejde mere målrettet med udviklings- og innovationsaktiviteter. Det fremgår af de

kvalitative interview med virksomhederne, at der generelt er tale om en kombination.

For videninstitutionerne er motivationen blandt andet at komme i kontakt med nye

grupper af virksomheder opnå øget kendskab til virksomhedernes behov.

Evalueringen viser, at både virksomheder og videninstitutioner ser samarbejdet, som

en mulighed for gensidig videndeling og læring, og at vidensamspillet i udviklingspro-

jekterne medfører, at viden går begge veje.

Virksomhederne svarer, at de forventer en klarere forståelse for og bedre anvendelse af

deres teknologier (68 pct.) og at komme tættere på en løsning af problemer vedrørende

produkt, serviceydelse eller proces (62 pct.). Samtidig forventer videninstitutionerne

øget anvendelse af deres forskning og viden (92 pct.). 71 pct. forventer ny viden og 66

pct. forventer hurtigere anvendelse af forskning og viden.

1.1.4 Er videnkuponen på forkant med markedet?

Det er vurderingen, at den anvendte viden eller teknologi, der kommer i spil i et

videnkuponprojekt, i høj eller nogen grad er på forkant med markedet. Den viden, der

kommer i spil i projekterne, er som hovedregel enten helt ny eller en kombination af

eksisterende viden.

Hovedparten af videninstitutionerne svarer, at den anvendte viden eller teknologi har

udgangspunkt i deres kernekompetencer, hvilket generelt vidner om et solidt fagligt

fundament for videnkuponprojekterne.

Det er desuden vurderingen, at der er et lavt antal af private udbydere inden for de pro-

jektporteføljeområder, som de igangsatte videnkuponprojekter dækker. Af de kvalita-

1 Effekterne af samarbejde om forskning og udvikling

UFU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 168: Spm. om ministeren vil fremsende relevante evalueringer af Globaliseringspuljen 2007-12, til Uddannelses- og forskningsministeren

tive interview og andre undersøgelser fremgår det, at særligt GTS-institutter kan være

potentielle konkurrenter til private udbydere, men at de generelt er mere videntunge og

kan levere nogle ydelser, som ikke kan tilbydes af markedet.

Samlet konkluderes, at vidensniveauet i videnkuponprojekterne er højt, og at risikoen

for markedsforvridning er mindre.

1.1.5 Fremmer videnkuponen virksomhedernes forskning og

udvikling?

Evalueringen peger på, at videnkuponer er med til at understøtte og stimulere mindre

virksomheders udviklingsaktiviteter. Det er sandsynligt, at hovedparten af projekterne

ikke ville have været igangsat på samme niveau, selvom det offentlige tilskud til ud-

viklingsprojektet ikke går til virksomheden, men til universitetet eller GTS-instituttet,

der deltager i projektet.

5 pct. af virksomhederne ville have iværksat projektet (eller tilsvarende aktiviteter)

på samme niveau uden videnkuponen. 52 pct. af virksomhederne ville have igangsat

tilsvarende aktiviteter, men på et lavere niveau, mens 43 pct. af virksomhederne slet

ikke ville have igangsat aktiviteter uden støtte.

Virksomheden får ikke selv noget tilskud, men skal selv deltage i projektet med et

budget, der er mindst 50 pct. af det samlede projektbudget.

Størstedelen af virksomhederne forventer, at de i fremtiden vil indgå i et nyt udvik-

lingsprojekt med f.eks. et universitet eller GTS-institut.

En videnkupon genererer derfor ekstra privat forskning og udvikling. Det er vurderin-

gen, at videnkuponer medvirker til at stimulere forsknings- og udviklingsaktiviteter i

de små og mellemstore virksomheder, som ikke er vant til at samarbejde med universi-

teter og GTS-institutter.

1.1.6 Fremmer videnkuponen kommercialisering af offentlig

forskning?

Videnkuponer indgår for 42 pct. af universiteterne og GTS-institutterne primært som

led i at opbygge en organisation, som er i stand til at kommercialisere instituttets

viden, herunder at kanalisere viden og forskning ud til brugere, hvor den kan finde

direkte anvendelse og har en nyhedsværdi.

1.2

Kan effekten af videnkuponen øges?

Det er den overordnede vurderingen, at videnkuponer fremmer forsknings- og udvik-

lingsaktiviteter blandt SMV’er, men der er også en række udfordringer og muligheder

for at øge effekten af videnkuponer.

1.2.1 Er der spredning blandt videninstitutioner og regioner?

Fordelingen af repræsentanter fra videninstitutioner, som deltager i videnkuponer vi-

ser, at langt de fleste kommer fra GTS-institutter, heraf står Teknologisk Institut alene

for 60 pct.

1 Effekterne af samarbejde om forskning og udvikling

UFU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 168: Spm. om ministeren vil fremsende relevante evalueringer af Globaliseringspuljen 2007-12, til Uddannelses- og forskningsministeren

Hverken sektorforskningsinstitutter, professionshøjskoler eller institutioner inden for

de kulturelle og æstetiske områder indgår i projekterne. Kombineret med, at mange

virksomheder oplyser, at de har fået information om videnkuponer gennem videnin-

stitutionen, vil det være relevant at overveje hvorvidt en styrket formidling gennem

andre kanaler vil have betydning for, at flere typer af videninstitutioner inddrages.

Der er regional spredning i anvendelsen af videnkuponen, med en overvægt fra Region

Midtjylland (28 pct.) og Region Syddanmark (29 pct.). Videnkuponer når ud til områ-

der af Danmark, som i sammenligning med forskningsstatistikken for 2006, generelt

har lav privat forskning og udvikling. Ifølge forskningsstatistikken foregår 73 pct. af

den samlede private forsknings- og udviklingsaktivitet på Sjælland. 27 pct. gennemfø-

res af virksomheder i resten af Danmark.

En øget informationsindsats gennem og aktivering af de regionale aktører, såsom

væksthusene, regionale vækstfora samt regionale operatører, i formidlingen af viden-

kuponer kunne udgøre en hensigtsmæssig platform.

1.2.2 Er der spredning på brancher og innovationsformer?

Der er en overvægt af fremstillingsvirksomheder, der gør brug af videnkuponen. Sær-

ligt bygge/anlæg (15 pct.), landbrug/fiskeri (10 pct.) og fremstillings- og maskinindu-

stri (22 pct.) benytter sig af videnkuponer til udviklingsprojekter. Der kan derfor været

et behov for at øge fokus på servicevirksomheders muligheder for at igangsætte flere

forsknings- og udviklingsprojekter ved brug af videnkuponen.

Generelt er der i de igangsatte forsknings- og udviklingsprojekter mest fokus på

produkt- og procesudvikling, hvorimod de nyere områder som organisationsudvikling

eller markedsudvikling er langt mindre fremtrædende. Alle områder og brancher er

dog repræsenteret i de projekter, der er igangsat.

1.2.3 Er der tale om konkurrenceforvridning?

Det vurderes af videninstitutionerne i tre pct. af projekterne, at den viden eller tek-

nologi, som videninstitutionen leverer i projektet, i mindre grad er på forkant med

markedet. Heroverfor står, at 12 pct. af virksomhederne vurderer, at den opnåede viden

eller teknologi i mindre grad eller slet ikke er på forkant med markedet. 97 pct. af

videninstitutionerne vurderer den leverede viden til i høj eller nogen grad er på forkant

med markedet, og 86 pct. af virksomhederne vurderer, at den opnåede viden i høj eller

nogen grad er på forkant med markedet. Det skal hertil bemærkes, at ingen projekter

har været afsluttet på evalueringstidspunktet.

En meget stor del af virksomhederne mener samtidig, at den anvendte viden eller

teknologi i projektet har en høj nyhedsværdi, idet 42 pct. svarer, at den anvendte viden

ikke kun er ny for virksomheden, men for også markedet.

Gennem de kvalitative interviews uddyber videninstitutionerne, at det ofte kan være i

kombinationen af videnselementer, at den unikke viden opstår, hvorimod det enkelte

videnselement ikke nødvendigvis er nyt. Dette er i overensstemmelse med evaluerin-

gens innovationsbegreb.

1 Effekterne af samarbejde om forskning og udvikling

UFU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 168: Spm. om ministeren vil fremsende relevante evalueringer af Globaliseringspuljen 2007-12, til Uddannelses- og forskningsministeren

Viden er et dynamisk parameter, hvor nyhedsværdien forandrer sig over tid. Derfor an-

befales det, at der løbende er opmærksomhed på og tilpasning af kriterierne for projek-

ternes vidensniveau, således at projekterne er på forkant med markedet og derfor ikke

skaber risiko for konkurrenceforvridning i forhold til det private rådgivningsmarked.

I 64 pct. af projekterne mener videninstitutionen ikke, at der findes andre private råd-

givere, som kan levere en lignende viden eller teknologi. 19 pct. mener, at der findes

andre udbydere, der kan tilbyde noget lignende, men at de offentlige videninstitutioner

og særligt GTS-institutterne adskiller sig ved at skabe en unik sammenhæng mellem

flere videnelementer. På den måde tilbyder videninstitutionerne ydelser, som ikke el-

lers findes på markedet.

1.2.4 Er der brug for fokus på de ’nye’ virksomheder?

48 pct. af virksomhederne har tidligere købt viden hos eller samarbejdet med en

videninstitution. Det er væsentligt at understrege, at virksomhederne er blevet spurgt

om deres generelle erfaringer med samarbejde, da de med visse undtagelser ikke har

mulighed for at benytte en videninstitution, som de allerede har samarbejdet med

inden for de seneste tre år.

Resultaterne tyder på, at det ikke kun uerfarne virksomheder, som har brug for viden-

samspil i deres udviklingsaktiviteter, men at også de ’samspilserfarne’ efterspørger

vidensamarbejde.

De kvalitative interview peger desuden på, at virksomheder sjældent mener, at de har

de nødvendige kompetencer til selv at drive et lignende udviklingsprojekt, og at det i

helt ’nye’ samarbejder samtidig tager tid at finde hinanden.

Det anbefales, at der sættes fokus på at få øget andelen af de virksomheder, der aldrig

har samarbejdet eller købt viden på universiteter eller GTS-institutter. Dette kan give

anledning til at overveje, om det kunne være formålstjenlig med en anden tilgang for

de lidt mere ’samspilserfarne’ SMV’ers deltagelse.

Se evt. ”Ramme for undersøgelsen”, kapitel 7.2.

1 Effekterne af samarbejde om forskning og udvikling

UFU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 168: Spm. om ministeren vil fremsende relevante evalueringer af Globaliseringspuljen 2007-12, til Uddannelses- og forskningsministeren

Case > MADEBYMAKERS

Videnkuponen har åbnet op for at gennemføre et innovationsforløb, det ikke har været os muligt selv

at gennemføre. Samarbejdet med teknologisk Institut har givet os en ny måde at organisere arbejdet

med produktudvikling på, så vi får trukket de rigtige kompetencer ind i innovationsprocessen

En øjEnÅBnER FoR MERE VIDEnSAMARBEjDE

MADEBYMAKERS er én af de virksomheder, der har gjort

brug af videnkuponen. Sammen med teknologisk Institut er

de i gang med at udvikle nye energirigtige designprodukter

til hjemmet, som kan tilpasses bæredygtige energikilder. Det

kan være en lille vindmølle til hjemmet, eller solceller, som

driver en ventilator i lejligheden på en varm sommerdag.

”Videnkuponen har åbnet op for at gennemføre et innovati-

onsforløb, det ikke har været os muligt selv at gennemføre.

Samarbejdet med teknologisk Institut har givet os en ny

måde at organisere arbejdet med produktudvikling på, så vi

får trukket de rigtige kompetencer ind i innovationsproces-

sen,” siger Rikke Ullersted, partner i MADEBYMAKERS, der

gennem sit netværk hørte om mulighederne for et samar-

bejde og gerne ville lade det komme an på en prøve.

som kan kvalificere vores produktdesigns. Så det er ikke

sidste gang, vi samarbejder,” fortæller hun.

Nye måder at udvikle idéer

MADEBYMAKERS lever af at udvikle nye produkter og er

derfor vant til at arbejde innovativt. Men med videnkuponen

har de fået mulighed for at arbejde mere tværfagligt og ind-

drage flere kompetencer i udviklingen af nye energirigtige

løsninger, end de er vant til.

teknologisk Institut har udover teknisk viden lang erfaring

med at udvikle nye produkter. MADEBYMAKERS har dermed

tilegnet sig nye måder at organisere arbejdet med produkt-

udvikling på.

”Hvis ikke det var for videnkuponen ville vi aldrig have igang-

MADEBYMAKERS forsøger sig i øjeblikket på nye markeder.

Virksomheden har en masse ideer til nye produkter, men har

manglet viden om brugbare bæredygtige teknologier. og her

har teknologisk Institut spillet en særlig rolle. Samarbejdet

har betydet, at man kun har arbejdet videre med de ideer,

hvor der findes veldokumenterede teknologier.

Den tidligere opfattelse af, at det både var dyrt og besværligt

at arbejde sammen med en videninstitution, har Rikke Ul-

lersted forkastet.

”Vi har helt klart fået et andet syn på det at arbejde sammen

med teknologisk Institut. De har desuden givet os en masse

teknisk viden inden for f.eks. køleteknik, strøm og vindenergi,

sat et så stort projekt, men den grundige idégenereringspro-

ces har skabt et godt udgangspunkt for produktudvikling,”

udtaler Rikke Ullersted og fortæller, at teknologisk Institut

har været en professionel samarbejdspartner.

MADEBYMAKERS er endnu i gang med at konkretisere og

udvikle på forskellige produktideer, men forventer inden for

1-2 år at præsentere ét nyt produkt på markedet.

Virksomheden ønsker i fremtiden at fokusere strategisk på

udviklingen af bæredygtige energikilder, og faktisk har viden-

kuponen medført, at MADEBYMAKERS har en stærkere profil

inden for området. Derfor vil MADEBYMAKERS sandsynligvis

indgå et samarbejde med andre videninstitutioner senere.

1 Effekterne af samarbejde om forskning og udvikling

UFU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 168: Spm. om ministeren vil fremsende relevante evalueringer af Globaliseringspuljen 2007-12, til Uddannelses- og forskningsministeren

FAKtA oM MADEBYMAKERS

MADEBYMAKERS ER En nYERE DAnSK DESIgnVIRKSoMHED, DER BESKæFtIgER SIg MED IDE gEnERERIng og InDUStRIElt

DESIgn. VIRKSoMHEDEn ARBEjDER InDEn FoR En BRED VIFtE AF oMRÅDER, MEn oMDREjnIngSPUnKtEt ER PRoDUKt-

DESIgn. VIRKSoMHEDEn BlEV EtABlEREt I 2004 og HAR I DAg 7 AnSAttE. KUnDERnE ER StøRRE DAnSKE VIRKSoMHEDER

– F.EKS. BAng & olUFSEn MEDICoM, RADIoMEtER MEDICAl, DAlI, ARlA FooDS.

1 Effekterne af samarbejde om forskning og udvikling

UFU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 168: Spm. om ministeren vil fremsende relevante evalueringer af Globaliseringspuljen 2007-12, til Uddannelses- og forskningsministeren

Forskning og udvikling i små og mellemstore virksomheder

UFU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 168: Spm. om ministeren vil fremsende relevante evalueringer af Globaliseringspuljen 2007-12, til Uddannelses- og forskningsministeren

HVoRFoR HAR VIRKSoMHEDERnE BEHoV

FoR VIDEn

> namtesci que rent, te eum, ipis ipsaper emporiatque parunde mporum

et aspietur aut volute volore dem et doles qui officillo vel exceres dus cus

milit alit aci vent ex evercie ntotatur, omnihil lautaere demporeseque et eic

tet accum quo volupta tatenis dollatia vel et pa nonem inction num, tem

earibus analyser viser, at virksomheder, der har mporem luptatem quias

> Flere aut doleni ulpa que nis endaepe libuste egen forskning og udvikling,

earibus inddrager eksterne partnere i et vidensamarbejde, innoverer mere

og som dandignis es num faciist.tiostium.

og har større tendens til at introducere nye produkter

2 Hvorfor har virksomhederne behov for viden

UFU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 168: Spm. om ministeren vil fremsende relevante evalueringer af Globaliseringspuljen 2007-12, til Uddannelses- og forskningsministeren

Hvorfor har virksomhederne behov for viden

2.1

Hvorfor er vidensamarbejde vigtigt?

Danske virksomheders innovationsevne er en afgørende konkurrenceparameter i en

stadig mere globaliseret verden. Udviklingen betyder, at virksomhederne i stigende

grad bliver tvunget til at konkurrere på evnen til at skabe nye og mere innovative

løsninger, der hurtigere kan give værditilvækst. Samtidig oplever virksomhederne, at

rammebetingelserne for deres udvikling og innovation er under hastigere forandring

end tidligere på grund af de stadig mere globaliserede markeder for f.eks. nye teknolo-

gier, viden, kapital og arbejdskraft.

Der er stor forskel på, hvorledes virksomhederne klarer sig i den internationale kon-

kurrence. De virksomheder, der arbejder systematisk med udvikling og innovation, er

mere innovative og konkurrencedygtige. De tilpasser sig også den nuværende krise

meget anderledes end de virksomheder, som ikke har en strategi for udvikling eller

innovation. Virksomhedernes evne til at tilpasse sig nye udfordringer og deres måde at

reagere på er også meget forskellig.

Den største del af virksomhederne i Danmark - over 99 pct. - er små og mellemstore

virksomheder. Mange af disse virksomheder mærker først i disse år virkningerne af

den globalisering, som eksportvirksomheder og vækstvirksomheder allerede har mødt

igennem mange år. Det er vigtigt, at også denne gruppe af virksomheder sikres de bedst

mulige vilkår for deres forsknings- og innovationsaktiviteter, herunder effektiv og hur-

tig adgang til viden og udviklingssamarbejde med forskningsudførende institutioner.

Det er afgørende, at virksomheder får adgang til og anvender alle de kanaler for viden,

der eksisterer. Virksomhederne skal vænne sig til at åbne deres interne udviklings- og

innovationsprocesser, inddrage eksterne samarbejdspartnere og tiltrække den viden,

der er mulig og nødvendig for at få styrket virksomhedens interne udviklings- og in-

novationsprocesser. Det kaldes åben innovation.

Det er en udfordring at få ikke forsknings- og udviklingsaktive virksomheder til at åbne

deres interne innovationsprocesser over for eksterne partnere og dermed øge innovati-

onsevnen og videnoverførelsen fra videninstitutioner til gavn for virksomhedens vækst.

2.2

Hvad er effekten af vidensamarbejde?

Flere analyser viser, at virksomheder, der har egen forskning og udvikling, og som

inddrager eksterne partnere i et vidensamarbejde, innoverer mere og har større tendens

til at introducere nye produkter.

Effektmålinger af forsknings- og udviklingssamarbejder har desuden sandsynliggjort,

at forskning, udvikling og tæt vidensamspil mellem virksomheder, forskningsudfø-

rende organisationer og institutioner, der spreder viden, skaber signifikante produktivi-

tetsstigninger og værditilvækst i virksomheder. Det bidrager derudover til den økono-

miske vækst i samfundet.

OECDs analyser viser, at det samfundsmæssige afkast af privat forskning og udvikling

typisk er dobbelt så stort, som det afkast den enkelte virksomhed får ved privat forskning

og udvikling. Det skyldes den generelle videnspredningseffekt til resten af samfundet.

2 Hvorfor har virksomhederne behov for viden

UFU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 168: Spm. om ministeren vil fremsende relevante evalueringer af Globaliseringspuljen 2007-12, til Uddannelses- og forskningsministeren

2.3

Markedsmekanismer fremmer samarbejde,

forskning og udvikling

I rapporten ”Erhvervslivets forskning, udvikling og innovation i Danmark i 2009”,

Videnskabsministeriet 2009, er der lavet en undersøgelse af de væsentligste barrierer

i virksomhederne for at investere mere i privat forskning og udvikling. Det fremgår

af rapporten, at henholdsvis 50 pct. og 20 pct. af virksomhederne i april 2009 opfat-

ter mangel på henholdsvis kapital og arbejdskraft som de to største barrierer for mere

forskning og udvikling i virksomhederne.

I november 2008 mente 51 pct. af virksomhederne, at den største barriere var mangel

på arbejdskraft, medens 30 pct. af virksomhederne opfattede mangel på kapital som den

største barriere. På baggrund af disse tal iværksatte Forsknings- og Innovationsstyrelsen

en analyse af, hvilke markedsmekanismer, som kan fremme privat forskning og udvikling,

når virksomhederne møder begrænsninger i adgangen til produktionsfaktorerne kapital og

arbejdskraft.

Rapporten ”Virksomhedernes alternative innovationsstrategier”, Forsknings- og

Innovationsstyrelsen maj 2009 konkluderer, at

• irksomheder, der oplever mangel på arbejdskraft og kapital, oftere end andre virk-

somheder benytter sig af de såkaldt åbne innovationsprocesser, hvor de samarbejder

om viden med eksterne parter for at skabe forskning og udvikling, og

• e små og mellemstore virksomheder i mindre grad end de store virksomheder har de

nødvendige ressourcer og kompetencer til at benytte sig af vidensamarbejde og åbne

innovationsprocesser, hvor der inddrages forskere fra f.eks. universiteter eller GTS-

institutter i virksomhedens forskning og udvikling

• irksomhederne for fortsat at kunne forske, udvikle og innovere øger deres samar-

bejde med andre virksomheder, GTS-institutter og universiteter, når de står over for

begrænsede ressourcer i virksomheden.

Analysen viser således, at begrænsninger i virksomhedernes adgang til produktionsfak-

torer medvirker til at styrke andre markedsmekanismer, idet virksomhederne i højere

grad efterspørger vidensamarbejde.

OECDs rapport ”Open Innovation in Global Networks”, 2008, påpeger samtidig, at

åbne innovationsprocesser ikke alene drejer sig om at trække ekstern viden og ressour-

cer ind i en virksomhed. Det drejer sig i høj grad om gensidig videndeling, således at

den pågældende virksomhed samtidig giver andre virksomheder, universiteter og GTS-

institutter adgang til virksomhedens egen interne viden og ressourcer.

2.4

Udviklingsorienterede virksomheder klarer

sig anderledes i krisen

Virksomhederne blev i løbet af 2008 ligesom økonomer og internationale organisationer

overraskede over, at der kom en voldsom realøkonomisk krise med markant faldende

afsætning. Størstedelen af virksomhederne blev først klar over, at de også blev ramt af

krisen på et relativt sent tidspunkt, hvor det var meget vanskeligt at ændre virksomhe-

dens udviklingsstrategi.

2 Hvorfor har virksomhederne behov for viden

UFU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 168: Spm. om ministeren vil fremsende relevante evalueringer af Globaliseringspuljen 2007-12, til Uddannelses- og forskningsministeren

Hvordan rammer den økonomiske krise erhvervslivet i Danmark i 2009.

• 17 pct. oplever væsentlige problemer med finansiering af driften

• 9 pct. oplever problemer med at skaffe kapital til udvikling eller investeringer

• 69 pct. oplever fald i kundernes efterspørgsel

• 50 pct. af virksomhederne forventer et fald i omsætningen

• 24 pct. forventer at kunne fastholde omsætningen

• 26 pct. forventer en fremgang i omsætningen

Kilde: Erhvervslivets forskning, udvikling og innovation i Danmark 2009, Forsknings- og Innovationsstyrelsen (juni 2009)

En analyse fra Forsknings- og Innovationsstyrelsen (juni 2009) vedrørende blandt an-

det innovationsresultater i små og mellemstore virksomheder viser, at virksomhederne

håndterer krisen forskelligt.

Analysen viser samtidig, at virksomheder med strategisk fokus på lave omkostninger

og effektivitet har de dårligste innovationsresultater, medens virksomheder med fokus

på udvikling, innovation og differentiering af varer og tjenesteydelser har de bedste

innovationsresultater.

De virksomheder, der arbejder systematisk med udvikling og innovation oplever

samtidig, at innovation og effektivisering kan gå hånd i hånd. Derfor kan arbejdet med

udvikling og innovation være en vej til bedre effektiviseringsresultater og dermed en

proaktiv måde at imødegå de negative konsekvenser af den økonomiske krise.

Det er vigtigt, at virksomhederne på trods af den økonomiske krise, fortsat motiveres

til at have strategisk fokus på udvikling og innovation og gerne til at lægge en strategi

for udviklings- og innovationsaktiviteterne i virksomheden.

Hvordan reagerer erhvervslivet i Danmark på krisen?

• 83 pct. af virksomhederne effektiviserer deres drift

• 61 pct. af virksomhederne har afskediget medarbejdere

• 42 pct. af virksomhederne har i en eller anden udstrækning sænket priserne

• 76 pct. af virksomhederne opprioriterer deres markedsførings- og salgsindsats for at øge eller

• fastholde markedsandele og omsætning

• 76 pct. af virksomhederne satser under krisen på nye produkter, markeder eller kunder

Kilde: Erhvervslivets forskning, udvikling og innovation i Danmark 2009, Forsknings- og Innovationsstyrelsen (juni 2009)

2 Hvorfor har virksomhederne behov for viden

UFU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 168: Spm. om ministeren vil fremsende relevante evalueringer af Globaliseringspuljen 2007-12, til Uddannelses- og forskningsministeren

2.5

Hvordan motiveres virksomheder til at forske og udvikle

Innovationspolitikken skal skabe gode rammebetingelser for samt motivere virk-

somhederne til at arbejde systematisk med forskning, udvikling og innovation ved

at styrke samarbejde mellem virksomheder og universiteter/ GTS-institutter, få flere

højtuddannede ud i virksomhederne samt tilbyde innovationsnetværk og teknologisk

service til virksomhederne.

Det har vist sig at være en særlig udfordring at få de små og mellemstore virksomhe-

der til at deltage i et udviklings- og innovationssamarbejde med et universitet eller et

GTS-institut.

Formålet med denne analyse er derfor at se på, om det er lykkedes at motivere de små

og mellemstore virksomheder til at forske og udvikle ved at give rabat til vidensamar-

bejde eller køb af viden på forskningsudførende institutioner.

Mangel på strategi- og innovationskompetencer er hos mange virksomheder en alvorlig

barriere i forhold til at udnytte deres innovationspotentiale eller få gang i forsknings- og

udviklingsaktiviteter. En stor del af de radikale innovationer skabes af små og mellem-

store virksomheder, men mange af disse virksomheder er ikke parate til at videreudvik-

le deres forretning gennem en løbende innovationsproces, endsige være tilstrækkeligt

innovative til at fremstå som attraktive samarbejdspartnere for kunder og leverandører.

Foruden manglende kompetencer er også viden om og indblik i udvikling og inno-

vation en væsentlig barriere for virksomhedernes innovationsevne. Virksomhedernes

kortsigtede strategiske fokus samt begrænset adgang til ressourcer kan blokere for

udvikling og innovation. En stor del af virksomhederne har trods mange gode forret-

ningsidéer ikke ressourcer til at fuldføre den fornødne udvikling og implementering.

Den økonomiske krise har betydet, at nogle virksomheder har fået endnu sværere ved

at lægge de planlagte ressourcer i de udviklingsprojekter, som de deltager i, uanset om

der gives rabat på udviklingssamarbejde med forskningsudførende institutioner eller

ej. Det vil alt i alt hæmme virksomhedernes udviklings- og innovationsaktiviteter.

Det gælder f.eks. for 37 pct. af de virksomheder, som har startet et udviklingssamar-

bejde sammen med en forskningsudførende institution med offentlig støtte fra Rådet for

Teknologi og Innovation, at de har fået sværere ved at prioritere ressourcer til projektet.

2.6

Vidensamarbejde fremmer privat forskning og udvikling

Igennem de senere år har universiteter og godkendte teknologiske serviceinstitutter

(GTS-institutterne) fået en stigende betydning som samarbejdspartner og ekstern leve-

randør af ny viden til virksomheder. Det offentlige vidensystem står for ca. en tred-

jedel af den samlede forsknings- og udviklingsindsats i Danmark, og mellem 20.000

og 25.000 virksomheder er i dag kunder og samarbejdspartnere for universiteterne og

GTS-institutterne. Det har stor samfundsmæssig betydning, at den offentlige sektors

forskning og viden i stigende grad bliver nyttiggjort i de små og mellemstore virksom-

heder gennem en effektiv videnspredning.

2 Hvorfor har virksomhederne behov for viden

UFU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 168: Spm. om ministeren vil fremsende relevante evalueringer af Globaliseringspuljen 2007-12, til Uddannelses- og forskningsministeren

Der er imidlertid stadigvæk mange virksomheder, der ikke har erfaring med eller

kender til mulighederne for samarbejde med forskningsudførende institutioner såsom

universiteter og GTS-institutter om udvikling og viden.

For at understøtte den private forskning og udvikling i de små og mellemstore virk-

somheder har det offentlige i adskillige år i flere andre lande givet rabat til mindre

virksomheders udviklingssamarbejde med eller køb af viden på forskningsudførende

institutioner. Denne mulighed blev indført i Danmark i andet halvår af 2008 samtidig

med, at den økonomiske krise for alvor begyndte.

Der findes en bred vifte af offentlige tilbud og puljer, som er rettet mod forskellige in-

novationsbehov hos virksomhederne. I tabel 2.3 fremgår det, at særlige initiativer rettet

mod SMV’er i samspil med videninstitutionerne kun udgør en relativt lille del af den

samlede sum for nationale puljer til innovation. F.eks. er der kun afsat 20 mio. kr. eller

tabel 2.3 oversigt over midler i 2008 til puljer med nationalt fokus til virksomheder, der vil styrke innovation

PUljEnS MÅlgRUPPE og nAVn

Innovationskonsortier

Åbne midler

Erhvervs PhD

Højteknologifonden

Strategisk Forskning

Program for brugerdreven innovation

Forebyggelsesfonden – ny teknologi der forebygger nedslidning

Sum

Forskningskupon (små og mellemstore virksomheder)

Videnkupon (små og mellemstore virksomheder)

Videnpiloter (Små virksomheder)

Sum

I alt

Kilde: Forsknings- og Innovationsstyrelsen

MIDlER I MIo.

128

272

818

100

350

AnDEl I PCt.

6,9

1,6

14,6

5,4

18,8

96,4

0,8

1,1

1,7

3,6

1.858

100

2 Hvorfor har virksomhederne behov for viden

UFU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 168: Spm. om ministeren vil fremsende relevante evalueringer af Globaliseringspuljen 2007-12, til Uddannelses- og forskningsministeren

1.1 pct. til videnkupon, som udelukkende kan søges af små og mellemstore virksomhe-

der. I alt er 3,6 pct. af midlerne øremærket til små og mellemstore virksomheder.

2.7

Formålet med evaluering af videnkupon

Rådet for Teknologi og Innovation under Videnskabsministeriet har i 2008 åbnet

mulighed for, at virksomheder, der ikke har erfaringer med samarbejde med f.eks.

universiteter eller GTS-institutter, kan få rabat, hvis de etablerer et konkret udviklings-

projekt i samarbejde med en af disse institutioner. Videnkuponen har derfor til formål

at fremme samarbejdet mellem virksomheder og videninstitutioner med henblik på at

styrke virksomhedens udviklings- og innovationsaktiviteter.

Innovation identificeres gennem 4 perspektiver: produkt, proces, marked og organisa-

tion, bestemt gennem OECD’s ”Oslo manual”, der indeholder internationale konven-

tioner for, hvad der forstås som innovation.

Denne evaluering ser på, om videnkupon afføder innovative udviklingsaktiviteter og

er et effektivt redskab til at styrke samspillet mellem mindre virksomheder og univer-

siteter og GTS-institutter.

Denne analyse undersøger også, hvorledes virksomhederne har taget imod den nye

videnkupon, der giver rabat på udviklingssamarbejde og køb af viden.

Udpindet i mere konkrete spørgsmål er det evalueringens mål at belyse om videnkuponen

•

bidrager til at øge virksomhedernes fokus på udvikling og innovation?

forvrider markedsmekanismen for vidensamarbejde eller videnrådgivning?

øger virksomhedernes kompetencer om og indblik i udvikling og innovation?

lægger op til særlige typer af udviklingsprojekter hos virksomhederne?

idrager til udviklingssamarbejdet til forretningsudvikling og innovation

i virksomhederne?

• bidrager til igangsættelse af innovative processer i virksomhederne?

Se evt. ”Ramme for undersøgelsen” i Appendix

2 Hvorfor har virksomhederne behov for viden

UFU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 168: Spm. om ministeren vil fremsende relevante evalueringer af Globaliseringspuljen 2007-12, til Uddannelses- og forskningsministeren

Case > Fluxome

gennem videnkuponen har vi fået brugbar viden, som det ikke har været muligt at få andre steder

i Danmark. Derudover har videnkuponen givet os adgang til nye værdifulde netværk. Vi har blandt

andet fået gode samarbejdsrelationer til Århus Universitetshospital og et universitet i tyskland.

VIDEnKUPon ER BIllEt tIl VIDEn og nEtVæRK

Fluxome Science A/S har udviklet og fremstillet stoffet re-

sveratrol, som findes naturligt i f.eks. rødvin, og som synes

at have en række positive sundhedsfremmende virkninger i

forhold til cancer og hjertekarsygdomme.

Stoffet er klar til produktion, men Fluxome mangler mere

generel viden om resveratrols sundhedsfremmende virk-

ninger. En viden som virksomheden skal bruge i markedsfø-

ringen af produktet. Derfor har de benyttet videnkuponen og

derigennem fået kontakt til en af Danmarks førende forskere

på området.

ole Vang, lektor ved Roskilde Universitet, forsker i forskel-

lige stoffers sundhedsfremmende virkninger. Han har givet

Fluxome Science A/S specifik viden om sammenhænge

mellem sygdomme og fødevarer, som virksomheden kan

bruge i markedsføringen, og som sikrer, at Fluxome Science

A/S når ud til de rigtige kundegrupper. En nødvendig viden,

som Fluxome Science A/S ikke har kunnet finde hos andre

personer eller virksomheder.

Ny markedsføring og nye netværk

Sami Sassi, Product Manager Fluxome Science A/S un-

derstreger, at samarbejdet med Roskilde Universitet indtil

videre har skabt et grundlag for en ny måde at markedsføre

produktet på. Men det har ikke været den eneste gevinst.

”gennem videnkuponen har vi fået brugbar viden, som det

ikke har været muligt at få andre steder i Danmark. Der-

udover har videnkuponen givet os adgang til nye værdifulde

netværk. Vi har blandt andet fået gode samarbejdsrelationer

til Århus Universitetshospital og et universitet i tyskland,”

fortæller Sami Sassi.

Dermed har samarbejdet gennem videnkuponen medført,

at selskabet har fået flere nye kontakter og netværk, som de

kan anvende i det øvrige udviklingsarbejde.

Fluxome Science A/S har draget stor nytte af samarbejdet

med Roskilde Universitet. Det har blandt andet har givet

virksomheden et videnskabeligt ”blåstempel,” som er essen-

tielt i en international markedsføring af produktet. Fluxome

Science A/S er overbevidst om, at samarbejdet også vil

fortsætte, når videnkuponen stopper.

2 Hvorfor har virksomhederne behov for viden

UFU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 168: Spm. om ministeren vil fremsende relevante evalueringer af Globaliseringspuljen 2007-12, til Uddannelses- og forskningsministeren

FAKtA oM FlUxoME SCIEnCE A/S

FlUxoME SCIEnCE A/S ER Et BIotEKnologISK SElSKAB MED 35 AnSAttE, HVoR 33 AF MEDARBEjDERnE ER KEMIIngEnIø-

RER, PH.D.’ERE EllER AnDRE MED En længERE VIDEREgÅEnDE UDDAnnElSE. FlUxoME SCIEnCE A/S UDVIKlER IngREDI-

EnSER tIl FøDEVARER og KoSttIlSKUD gEnnEM BIotEKnologISKE PRoCESSER, HVoR DE VIA gæRPRoCESSER BlAnDt

AnDEt FREMStIllER StoFFEt RESVERAtRol.

2 Hvorfor har virksomhederne behov for viden

UFU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 168: Spm. om ministeren vil fremsende relevante evalueringer af Globaliseringspuljen 2007-12, til Uddannelses- og forskningsministeren

UFU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 168: Spm. om ministeren vil fremsende relevante evalueringer af Globaliseringspuljen 2007-12, til Uddannelses- og forskningsministeren

PRojEKtPoRtEFøljEn og DEltAgElSE

> Projekterne er ofte forankret i virksomhedernes udviklingsaktiviteter,

men indgår også i opbygningen af nye strategiske områder i virksomheden.

Hos videninstitutionerne indgår samarbejdet ofte som led i opbygningen af

en organisation, der er i stand til at kommercialisere viden.

3 Projektporteføljen og deltagelse

UFU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 168: Spm. om ministeren vil fremsende relevante evalueringer af Globaliseringspuljen 2007-12, til Uddannelses- og forskningsministeren

Projektporteføljen og deltagelse

Dette kapitel giver en karakteristik af projekternes udviklingsområder og den viden,

der indgår heri. Dette giver et indblik i, hvordan projekterne fordeler sig inden for de

forskellige udviklingsområder, og hvor mange udviklingsområder der indgår. Samtidig

belyses virksomhedernes og de offentlige videninstitutioners deltagelse i videnkuponer

med hensyn til deres motiver for at deltage, forankringen af projekterne og samspillet

mellem parterne. Det giver et indblik i, hvorfor deltagerne ønsker at deltage, hvordan

de samarbejder, og hvordan de ser deltagelsen i forhold til deres øvrige aktiviteter.

Undersøgelsen understreger, at projekterne generelt er præget af aktiviteter, som retter

sig mod enten ét eller flere udviklingsområder. Kapitlet belyser således deltagernes

indgangsvinkel til projekterne og selve projektporteføljen, hvilket former et udgangs-

punkt for at se på vidensniveauet og projekternes merværdi. Denne del af undersøgel-

sen bygger på en gennemgang af projektporteføljen, data fra spørgeskemaundersøgel-

sen og de kvalitative interview.

3.1

Karakteristik af projekterne

Som led i at afdække de enkelte projekters indhold og udviklingsområder, er der fore-

taget en analyse af de 125 projekter og de fremsendte projektbeskrivelser, som indgår i

midtvejsevalueringen med henblik på at give en karakteristik af projektporteføljen.

Der gives en overordnet vurdering af projekternes indhold i forhold til de opstillede

vurderingskriterier for innovation inden for områderne produkt, proces, marked og

organisation.

Figur 3.1 viser, at projekterne primært retter sig mod de traditionelle innovationsområ-

der produkt og proces, når der laves en optælling af virksomhedernes egne afkrydsnin-

ger i ansøgningsskemaerne.

Figur 3.1 Fordeling af udviklingsområder (ansøgningsskema)

Produktion

54%

63%

Processer

Marked

24%

Kilde: Database fra Forsknings- og innovationsstyrelsen

33%

Organisation

20%

40%

60%

80%

100%

3 Projektporteføljen og deltagelse

UFU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 168: Spm. om ministeren vil fremsende relevante evalueringer af Globaliseringspuljen 2007-12, til Uddannelses- og forskningsministeren

Gennemgangen af projekterne viser et mere nuanceret billede, som ikke altid stemmer

helt overens med de afkrydsede udviklingsområder. Dette understreger udfordringen

i at skelne mellem de enkelte områder. På baggrund af en gennemgang af de tilstede-

værende projektbeskrivelser, er det for 83 pct. af projektbeskrivelserne forholdsvist

tydelig, inden for hvilke udviklingsområder projektet bevæger sig. For resten har det

ikke umiddelbart været muligt at vurdere, hvilket udviklingsområde projektet specifikt

adresserer, når de holdes op imod definitioner for innovationsområder, jf. kapitel 7.1.

Det kan formentlig relateres til, som det fremgår af programmet for videnkuponer, at

der ikke er særlige krav til projektet, som sådan, herunder specifikke definitioner af

innovationsområderne.

Gennemgangen af de fremsendte projekter peger på, at produkt og proces forsat udgør

de primære udviklingsområder, hvorimod marked, som udviklingsområde i forhold til

definitionen, er mindst dominerende jf. figur 3.2.

Figur 3.2 Vurderet fordeling af udviklingsområder

Vurderet produkt

Vurderet processer

48%

54%

Vurderet organisation

11%

Kilde: DAMVAD, Midtvejsevaluering af videnkupon, 2009

30%

Vurderet marked

20%

40%

60%

80%

100%

Afkrydsningen af udviklingsområder stemmer således ikke altid overens med projekt-

beskrivelsen, hvis den holdes op imod konventionelle definitioner for de fire innovati-

onsområder. I nogle projektbeskrivelser omtales især markedet, som mulighed for øget

afsætning eller behovet for at svare på markedets udfordringer, som en begrundelse

for at iværksætte produktudvikling. Det tyder på, at disse virksomheder f.eks. ikke en-

tydigt skelner mellem marked som konkret udviklingsområde og de mere langsigtede

effekter for markedet, når de foretager deres afkrydsning i ansøgningsskemaet. Disse

forhold kan derfor gøre det vanskeligt at kategorisere enkelte projektbeskrivelser enty-

digt. Sammenligningen mellem ansøgningsskemaerne og projektbeskrivelserne tyder

således på en definitorisk udfordring i forhold til at trække de konkrete skillelinjer,

hvilket svarer til de udfordringer der er beskrevet i rammen for evalueringen.

Gennemgangen viser i forlængelse heraf, at der ofte er størst fokus på et eller to udvik-

lingsområder, selvom flere udviklingsområder er afkrydset i ansøgningen, jf. tabel 3.1:

3 Projektporteføljen og deltagelse

UFU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 168: Spm. om ministeren vil fremsende relevante evalueringer af Globaliseringspuljen 2007-12, til Uddannelses- og forskningsministeren

tabel 3.1 Antal af forskellige udviklingstyper i samme projekt

1–2

Angivet antal typer

Vurderet antal typer

Kilde: DAMVAD, Midtvejsevaluering af videnkupon, 2009

3-4

18 pct.

10 pct.

82 pct.

89 pct.

Den nærmere gennemgang af projekterne i henhold til de forskellige udviklingsområ-

der tyder på, at de projekter, hvor der er afkrydset 3-4 udviklingsområder ikke nødven-

digvis retter sig mod de 3-4 udviklingsområder (10 pct.). Dette er igen et udslag af den

definitoriske udfordring, hvor bl.a. marked i mindre grad beskrives, som et egentlig

udviklingsområde i henhold til konventionelle definitioner, men i stedet som de for-

ventede effekter for markedet.

Overordnet synes projekterne primært at orientere sig inden for udviklingsområderne

produkt og proces og samtidig berøre et eller to udviklingsområder.

Videninstitutionernes viden i projekterne

Billedet af udviklingsområder understreges af, at videninstitutionernes viden og

kompetencer primært retter sig mod udviklingsområderne inden for produkt og proces.

For at belyse yderligere, hvilken viden videninstitutionerne bidrager med, er de blevet

spurgt om dette. Figur 3.3 viser de primære områder, som videninstitutionens viden og

kompetencer retter sig mod i projekterne. Det er især produktudvikling (66 pct.), kva-

litetsforbedring (62 pct.) og løsning af tekniske problemer (62 pct.). De funktionelle

områder har således en klar overvægt i forhold til de relationelle, som f.eks. markeds-

føringsstrategier, medarbejder- og organisationsudvikling.

Den megen fokus på produktudvikling og kvalitetsforbedring i forhold til udviklings-

områderne afspejler den sammensætning af videninstitutioner, der deltager i videnku-

poner, som primært er GTS-institutter og i særlig grad Teknologisk Institut. Hvis vi-

denkuponer i højere grad omfattede flere typer af videninstitutioner, vil forventningen

være, at det også ville afspejle sig i karakteren af fokusområder og vidensudbuddet,

f.eks. ville en større deltagelse af merkantile universitetsmiljøer sandsynligt medføre

et øget fokus på f.eks. markedsføringsstrategier og medarbejder- og organisationsud-

vikling.

3 Projektporteføljen og deltagelse

UFU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 168: Spm. om ministeren vil fremsende relevante evalueringer af Globaliseringspuljen 2007-12, til Uddannelses- og forskningsministeren

Figur 3.3 Områder, som videninstitutionens viden og kompetencer i projektet særligt retter sig imod

Produktudvikling

Kvalitetsforbedring

66%

62%

Løsning af tekniske problemer

Optimering af produktionsprocesser

53%

Forbedring og planlægning af arbejdsgange

Hjemføring og implementering af nye teknologier

Strategiudvikling og strategisk ledelse

Opdyrkning af nye markeder

31%

28%

45%

43%

Medarbejderudvikling

28%

Organisationsudvikling

Udvikling af markedsføringsstrategier

Andet - hvilket

Kilde: DAMVAD, Midtvejsevaluering af videnkupon, 2009

17%

20%

40%

60%

80%

100%

3 Projektporteføljen og deltagelse

UFU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 168: Spm. om ministeren vil fremsende relevante evalueringer af Globaliseringspuljen 2007-12, til Uddannelses- og forskningsministeren

3.2

Motiver for og forventning til deltagelsen

Dette afsnit ser nærmere på de motiver der foreligger for henholdsvis virksomheder og

videninstitutioner i forhold til at deltage i projekter under videnkuponer. For at belyse,

hvilke motiver, deltagerne har, for at deltage i videnkuponprojekter, er deltagerne

blevet spurgt direkte.

Virksomhedernes motiver

Tallene viser, at virksomhedernes deltagelse for en stor del bygger på ønsket om at finde

løsninger på konkrete problemer (78 pct.) og at styrke virksomhedens vidensniveau og

kompetencer (66 pct.). Men også muligheden for at prøve at arbejde mere målrettet med

udviklings- og innovationsaktiviteter fremgår som en motivation for deltagelse (47 pct.).

Figur 3.5 viser hvilke motiver virksomhederne i høj grad har for at deltage i videnkuponer.

Figur 3.4 Primære årsager til virksomhedens deltagelse

Få hjælp og viden til at løse et problem

(fx teknisk eller organisatorisk

Styrkelse af vidensniveauet og opbygning

af kompetencer i virksomheden

Prøve at arbejde mere målrettet med

udviklings- og innovationsaktiviteter

Blive markedsførende inden for

virksomhedens forretningsområder

Blive mere attraktiv over for kunder,

samspilspartnere eller ift. rekruttering

Få adgang til netværk og forskningsmiljøer

Kilde: DAMVAD, Midtvejsevaluering af videnkupon, 2009

78%

66%

47%

45%

37%

18%

20%

40%

60%

80%

100%

De kvalitative interview påpeger samtidig, at årsagen til samarbejdet ofte skyldes flere

af ovenstående faktorer. Selvom flere virksomheder havde et konkret problem, som

skulle løses, var de meget bevidste om de sidegevinster de i øvrigt kunne opnå. Bl.a. er

det at blive markedsførende inden for virksomhedens forretningsområder en væsentlig

sidegevinst. Samtidig nævnes det, at et innovationsprojekt er med til at gøre virksom-

heden mere attraktiv over for kunder, da det afspejler, at virksomheden har kompeten-

cer til at gennemføre et udviklingsprojekt.

I forlængelse heraf er det interessant, at hæfte sig ved den økonomiske støtte i viden-

kuponer kun går til videninstitutionen og virksomhedens deltagelse baserer sig på

3 Projektporteføljen og deltagelse

UFU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 168: Spm. om ministeren vil fremsende relevante evalueringer af Globaliseringspuljen 2007-12, til Uddannelses- og forskningsministeren

egenbetaling. Det peger bl.a. på, at virksomhederne har et højt ønske om at bruge delta-

gelsen i projekterne til at dygtiggøre sig rent vidensmæssigt, men også at arbejde mere

struktureret med udvikling, hvilket også fremgår af virksomhedernes kommentarer i

boks 3.1.

Videninstitutionernes motiver

Videninstitutionerne deltager i høj grad i programmet for videnkuponer for henholdsvis

at komme i kontakt med nye grupper af virksomheder (75 pct.) og for at opnå øget viden

om praktiske og teknologiske problemstillinger eller behov i erhvervslivet, der kan styrke

deres udviklings- eller forskningsaktiviteter (76 pct.). 70 pct. nævner også muligheden for

at teste og afprøve egen udvikling og forskning, som en årsag.

Figur 3.6 viser hvilke motiver videninstitutionerne i høj grad har for at deltage i

videnkuponer.

Figur 3.5 Primære årsager til videninstitutionernes deltagelse

Øge viden om praktiske og teknologiske problem-

stillinger eller behov i erhvervslivet, der kan styrke

vores udviklingsaktiviteter eller forskning

Giver mulighed for at komme i kontakt med grupper af

virksomheder, vi normalt ikke samarbejder med

Teste vores udvikling eller forskning og få den

i praktisk anvendelse i erhvervslivet

Giver os mulighed for at udvikle nye

rådgivningsydelser til erhvervslivet

Styrke vidensniveauet og opbygge nye særlige

erhvervsrettede kompetencer på instiutionen

Kilde: DAMVAD, Midtvejsevaluering af videnkupon, 2009

76%

75%

70%

63%

61%

20%

40%

60%

80%

100%

Det fremgår også af videninstitutionernes åbne svar (jf. boks 3.1), at videnkuponen bl.a. er en

god mulighed for institutionerne til at vise virksomhederne, hvad de dur til, og til at komme

i kontakt med SMV’er - herunder virksomheder de ikke er vant til at samarbejde med.

Det er interessant, at videninstitutionerne ser videnkupon som en mulighed for at skabe

kontakt og til at opnå viden om erhvervslivets behov.

I de kvalitative interview pegede enkelte GTS’er dog på, at videnkuponer ikke nødven-

digvis har ændret deres fokus på SMV’er, da de altid har været opmærksomme på mulige

samarbejdsflader, men videnkuponer har gjort det muligt at indgå samarbejde med flere

og nye SMV’er.

Generelt viser de åbne svar i spørgeskemaundersøgelserne, at både virksomheder og

videninstitutioner har en masse positive forventninger til videnkuponer, som det fremgår

af nedenstående kommentarer i boks 3.1.

3 Projektporteføljen og deltagelse

UFU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 168: Spm. om ministeren vil fremsende relevante evalueringer af Globaliseringspuljen 2007-12, til Uddannelses- og forskningsministeren

Årsager til at deltage i programmet – hvad siger undersøgelsens respondenter?

VIRKSoMHEDER

”Vi kan udvikle et nyt produkt i samarbejde med flere danske virk-

somheder, som grundlag for opdyrkning af nye markeder”

”når jeg ønskede at deltage i projektet var det, fordi det er

svært at finde de interne kompetencer til alle områder”

”Videnkuponen har gjort det økonomisk muligt for vores virksom-

hed at have samarbejde med en videninstitution (interview)”

”Den tekniske viden på området findes ikke i virksomheden,

så vores samarbejde med videninstitutionen skal helt klart

udvide viden-grundlaget i virksomheden (interview)”

”god mulighed for at vise virksomhederne, hvad vi dur til”

oFFEntlIgE VIDEnInStItUtIonER

”Det skaber mulighed for at frigøre indestængt innovationskraft

i virksomhederne”

”Det øger gensidig forståelse med virksomheder, vi ikke tidligere

har været i kontakt med”

”Det giver mulighed for at sætte kortere, konkrete projekter

i gang, der giver mening for SMV’erne”

”Det er en god mulighed for at kick-starte en dialog

med SMV’er”

Kilde: DAMVAD, Midtvejsevaluering af videnkupon, 2009

3.3

Samarbejdsformer og forankring af projekterne

I dette afsnit sættes der fokus på forankringen af projekterne i forhold til deltagernes

organisation og samarbejdsformen i projekterne.

Forankringen er interessant i forhold til at vurdere, hvilken rolle projektet spiller i

forhold til virksomhedernes og videninstitutionernes øvrige aktiviteter. Det kan give et

billede af, om projekterne udgør nyskabende tiltag for virksomheder og videninstitu-

tioner, men også, som tilfældet er for en stor del af videninstitutionerne, at projekterne

er et led i at opbygge en organisation, der er i stand til at kommercialisere viden.

Ved at kigge på samarbejdsformen opnås et billede af potentialet for videndeling mel-

lem deltagerne. Generelt er projekterne præget af forholdsvis tætte samarbejdsforløb,

hvilket alt andet lige udgør en væsentlig platform for formaliseret videndeling.

Forankring af projekterne

For virksomhederne indgår projektet primært, som en integreret del af virksomhedens

udviklingsaktiviteter (67 pct.). Men det er interessant, at 29 pct. ser projektet som led

i opbygningen af et nyt strategisk område i virksomheden, hvilket tyder på, at projek-

terne medfører nyskabende tiltag hos virksomhederne.

3 Projektporteføljen og deltagelse

UFU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 168: Spm. om ministeren vil fremsende relevante evalueringer af Globaliseringspuljen 2007-12, til Uddannelses- og forskningsministeren

Figur 3.6 Projektets forankring i virksomhedens øvrige aktiviteter

Som en integreret del af virksomhedens

udviklingsaktiviteter

Som et helt nyt strategisk område

virksomheden ønsker at opbygge

Ved ikke

Kilde: DAMVAD, Midtvejsevaluering af videnkupon, 2009

67%

29%

100 %

For videninstitutionerne indgår projekterne primært, som en integreret del (44 pct.)

eller som led i at opbygge en organisation der kan kommercialisere viden (42 pct.),

hvilket fremgår af figur 3.7. 10 pct. af videninstitutionerne ser projekterne, som en

del af helt nyt strategisk indsatsområde. Projekterne medfører i mindre grad nyska-

bende tiltag hos videninstitutionerne, men til gengæld indgår de i stor stil som led i at

opbygge en organisation, der kan kommercialisere sin viden.

Figur 3.7 Projektets forankring i institutionens øvrige forsknings-, udviklings- og innovationsaktiviteter

Som en integreret del af nuværende forsknings-,

udviklings- og innovationsaktiviteter

Som led i at opbygge en organisation der er

i stand til at kommercialisere sin viden

Som et helt nyt strategisk forsknings-, udviklings- og

innovationsområde institutionen ønsker at opbygge

Ved ikke

Kilde: DAMVAD, Midtvejsevaluering af videnkupon, 2009

44%

42%

10%

20%

40%

60%

80%

100%

Samarbejdsformer

Projekterne under videnkuponer dækker over mange typer af samspil, hvilket vidner

om et betydeligt potentiale for videndeling mellem deltagerne bl.a. via fælles idé-

udvikling, længerevarende samarbejde (rådgivning og projektforløb) mv. Generelt

anvendes en bred vifte af samspilsrelationer i projekterne under videnkuponer. Grund-

læggende viser undersøgelsen, at der er et relativt tæt samarbejde, som er tilpasset det

enkelte projekt.

3 Projektporteføljen og deltagelse

UFU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 168: Spm. om ministeren vil fremsende relevante evalueringer af Globaliseringspuljen 2007-12, til Uddannelses- og forskningsministeren

Virksomheder

Videninstitutionen

har medvirket til,

at vi selv kan løse

lignende proble-

mer fremover. og

netop, fordi de er

offentlige, har de en

større interesse i,

at vi selv kan løse

problemerne. Det

giver større effekt

for støttekronerne.

jens jørgen Eriksen

(Danish Care)

Svarene fra virksomhederne i spørgeskemaerne viser, at løbende teknologisk rådgiv-

ning og fælles idéudvikling har været de mest benyttede samspilsformer af virksomhe-

derne (hhv. 62 pct. og 63 pct.), hvilket fremgår af figur 3.8. 44 pct. af virksomhederne

har været involveret i løbende videnrådgivning f.eks. i forhold til organisations- og

strategiarbejde. 36 pct. af virksomhederne har indgået i længerevarende projektsamar-

bejde (over 3 mdr.) Kun få virksomheder har købt forskningsresultater (6 pct.) eller et

færdig produkt (5 pct.), hvilket heller ikke er et formål med videnkuponer.

Af de kvalitative interviews fremgår det, at virksomhederne er meget positive overfor den

løbende dialog og inddragelse. Flere har givet udtryk for, at det er vigtigt med et tæt sam-

arbejde og inddragelse, da det både fremmer dialog og muligheder for videre samarbejde,

men at det også giver virksomheden en ny viden, som kan anvendes i andre sammenhænge.

Flere af virksomhederne i de kvalitative interview pointerede også, at de var blevet

langt mere positive overfor et fremtidigt samarbejde med en videninstitution. Ikke kun

inden for det nuværende projektområde, men også i forhold til et samarbejde på andre

områder. Videnkuponer kan dermed være med til at åbne op for et øget samarbejde

mellem virksomheder og videninstitutioner.

Figur 3.8 Samspilsformer med videninstitutionen under projektet

Fælles idéudvikling og identiﬁcering af problem

Løbende teknologisk rådgivning

Løbende videnrådgivning (fx. ift

organisationsstrategiarbejde)

Fælles længerevarende projekt-

samarbejde (over 3 mdr.)

Afholdt workshops

Undervisning

Adgang til faciliteter (fx laboratorier på

videninstitutionen og lån af udstyr)

Køb af forskningsresultater

Kilde: DAMVAD, Midtvejsevaluering af videnkupon, 2009

63%

62%

44%

36%

23%

15%

Køb af færdigt produkt

Andre

20%

40%

60%

80%

100%

3 Projektporteføljen og deltagelse

UFU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 168: Spm. om ministeren vil fremsende relevante evalueringer af Globaliseringspuljen 2007-12, til Uddannelses- og forskningsministeren

Videninstitutioner

Figur 3.9 viser, at løbende teknologisk rådgivning og fælles idéudvikling har været de

mest benyttede samspilsformer af videninstitutionerne (hhv. 88 pct. og 83 pct.). 64 pct.

af institutionerne har været involveret i løbende videnrådgivning, f.eks. i forhold til or-

ganisations- og strategiarbejde. 56 pct. af institutionerne har indgået i længerevarende

projektsamarbejde (over 3 mdr.). Lavest ligger salg af forskningsresultater (5 pct.) og

salg af færdigt produkt (5 pct.).

Figur 3.9 Samspilsformer med virksomhederne under projektet

Løbende teknologisk rådgivning

Fælles idéudvikling og identiﬁcering af problem

Løbende videnrådgivning

(fx ift organisationsstrategiarbejde

Fælles længerevarende projektsamarbejde

(over 3 mdr.)

Afholdt workshops

44%

32%

19%

56%

64%

83%

88%

Undervisning

Udlån af faciliteter (fx laboratorier og udstyr)

Salg af forskningsresultater

12%

20%

40%

60%

80%

100%

Salg af færdigt produkt

Andet

Kilde: DAMVAD, Midtvejsevaluering af videnkupon, 2009

Svarene for virksomhederne og videninstitutionerne er meget lig, og det forhold,

at løbende teknologisk rådgivning rangerer højt, passer med fordelingen af udvik-

lingsområder, som blev belyst i det foregående kapitel. Det er desuden interessant, at

længerevarende projektsamarbejde er højt prioriteret, da dette giver mulighed for et

tæt samarbejde, som kan fremme videndeling. Dette understreges ligeledes af de kvali-

tative interview, hvor der generelt gives udtryk for, at der er tale om et tæt samarbejde,

som er tilpasset virksomhederne og projektets behov.

3 Projektporteføljen og deltagelse

UFU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 168: Spm. om ministeren vil fremsende relevante evalueringer af Globaliseringspuljen 2007-12, til Uddannelses- og forskningsministeren

Case > Agrotech

Skal Danmarks små og mellemstore virksomheder samarbejde med videninstitutioner, er det helt

naturligt, at det bliver så nemt som muligt. Vi hjælper virksomheden gennem innovationsaktivite-

terne og sikrer, at de får adgang til den seneste forskning inden for jordbrug og fødevarer.

nEM ADgAng tIl FoRSKnIng

Agrotech er én af de videninstitutioner, som små og mel-

lemstore virksomheder kan indgå et samarbejde med under

videnkuponordningen. Agrotech tilbyder rådgivning og tekno-

logisk service og har tidligere hjulpet mindre virksomheder

med at udvikle automatiseret overvågning og styringssyste-

mer til landbruget.

Projekterne spænder vidt, men i de fleste tilfælde hjælper

Agrotech virksomhederne med at udvikle nye funktioner i

eksisterende teknologier.

”Vi besidder en unik viden, som ligger i krydsfeltet mellem

teknologisk viden og viden om brugernes behov, som gør os

i stand til at give virksomhederne sparring og rådgivning”,

siger Hans Henrik Pedersen, specialkonsulent i Agrotech.

Agrotech deltager i mange forskellige forskningsprojekter

og er meget bevidste om, at resultater og erfaringer fra

projekterne kommer virksomhederne til gavn. Helt konkret

har Agrotech deltaget i et forskningsprojekt om mark-

brugsteknologi, hvor man afprøver nye teknologier, som kan

optimere dyrkningen af marker. En viden, som Agrotech i dag

videregiver til landmænd og andre virksomheder.

ligger ude hos de små og mellemstore virksomheder. og så

er projekterne meget håndgribelige.

”Vi har i ét af projekterne blandt andet lige hjulpet en ma-

skinproducent med at udnytte mulighederne med kommu-

nikationsteknologi. Konkret kan producenten af gyllevogne

fremover servicere computeren i gyllevognen over internettet.

Servicemedarbejderen behøver altså ikke, at køre i marken,

hvor problemet alene er indstilling eller opdatering af com-

puteren.” fortæller Hans Henrik Pedersen og understreger,

at det er vigtigt både for Argotech, men også for virksomhe-

derne, at samarbejdet er lige til.

”Skal Danmarks små og mellemstore virksomheder sam-

arbejde med videninstitutioner, er det helt naturligt, at det

bliver så nemt som muligt. Vi hjælper virksomheden gennem

innovationsaktiviteterne og sikrer, at de får adgang til den se-

neste forskning inden for jordbrug og fødevarer,” siger Hans

Henrik Pedersen, der har gode erfaringer med videnkupon-

ordningen.

Agrotech holder et opstartsmøde med virksomheden, hvor

man bliver enige om den videre proces, og herefter holder

man 3-4 møder.

Håndgribelige projekter

Videnkuponordningen betyder altså, at den nyeste forskning

hurtigt kommer ud til virksomhederne. Selvom det er nyt for

Agrotech at samarbejde med mindre maskinproducenter,

har ordningen været en god øjenåbner for de potentialer, der

”100 timers rådgivning er selvfølgelig ikke meget, men giver

alligevel mulighed for at etablere et samarbejde med virk-

somheden” mener Hans Henrik Pedersen.

3 Projektporteføljen og deltagelse

UFU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 168: Spm. om ministeren vil fremsende relevante evalueringer af Globaliseringspuljen 2007-12, til Uddannelses- og forskningsministeren

FAKtA oM AgRotECH

AgRotECH ER En goDKEnDt tEKnologISK SERVICEVIRKSoMHED (gtS), SoM tIlBYDER RÅDgIVnIng og tEKnologISK

SERVICE. AgRotECH ARBEjDER InDEn FoR joRDBRUg og FøDEVARER og DERES tYPISKE SAMARBEjDSPARtnERE ER

FøDEVAREERHVERVEt, gARtnERIER, FoRARBEjDnIngSVIRKSoMHEDER, MASKIn- og tEKnologIlEVERAnDøRER SAMt

lEVERAnDøRER AF AnDRE HjælPEMIDlER.

3 Projektporteføljen og deltagelse

UFU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 168: Spm. om ministeren vil fremsende relevante evalueringer af Globaliseringspuljen 2007-12, til Uddannelses- og forskningsministeren

UFU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 168: Spm. om ministeren vil fremsende relevante evalueringer af Globaliseringspuljen 2007-12, til Uddannelses- og forskningsministeren

VIDEnnIVEAU I PRojEKtERnE

> Det overordnede billede er, at den viden, der indgår i projekterne under

videnkupon bunder i videninstitutionernes kernekompetencer og er på

forkant med markedet. Der er generelt et højt videnniveau i projekterne.

4 Vidensniveau i projekterne

UFU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 168: Spm. om ministeren vil fremsende relevante evalueringer af Globaliseringspuljen 2007-12, til Uddannelses- og forskningsministeren

Vidensniveau i projekterne

I det følgende kapitel belyses vidensniveauet i projekterne i forhold videninstitutioner-

nes kompetencer og relationen til markedet med henblik på at vurdere, om videnkupo-

ner leverer et højt vidensniveau, og hvorvidt den har en markedsforvridende effekt.

Hovedbudskabet er, at projekterne under programmet for videnkuponer generelt

vurderes at have et vidensniveau, der ligger på forkant med markedet og som bunder

i videninstitutionernes kernekompetencer. Projekterne bevæger sig primært inden for

områder, hvor det ofte vurderes af deltagerne, at der ikke findes private udbydere, der

kan tilbyde en lignende viden eller ydelse. De involverede videninstitutioner har en

profil og er så store, at de kan trække på flere forskellige kompetencer, hvilket generelt

vurderes ikke at kunne tilbydes af andre private rådgivere.

Samlet set peger undersøgelsen således på, at risikoen for markedsforvridning er

mindre. Der er dog enkelte projekter, hvor det vurderes, især af virksomhederne, at

den opnåede viden i mindre grad eller slet ikke på forkant med markedet. Det tyder

på, at der kan være et fortløbende behov for at være opmærksom på vidensniveauet og

forholdet til andre private udbydere.

4.1

Videngrundlag bunder i kernekompetencer

Et vigtigt element i videnkupon er, at den videninstitutionen, der deltager i videnkupo-

ner, skal have en kernekompetence i forhold til den viden, institutionen leverer til den

deltagende virksomhed i projektet. Det er vanskeligt at komme op med en krystalklar

definition af, hvad det vil sige at have en kernekompetence på en bestemt område.

Ligeledes er det en vanskelig opgave at etablere en fuldstændig dokumentation af

en institutions kernekompetencer og belysning af, om en institution leverer en unik

ydelse, med mindre der gennemføres en egentlig dybdegående evaluering af den kon-

krete institution og dens medarbejderkompetencer.

For at belyse spørgsmålet inden for midtvejsevalueringens rammer, er videninstitutio-

nerne og virksomhederne derfor direkte blevet spurgt. Ser vi på videninstitutionernes

svar, så peges der på, at projekterne, som videninstitutionerne indgår i, oftest er knyttet

til det pågældende instituts kernekompetencer, jf. figur 4.1. Således svarer 78 pct., at

projekterne i høj grad involverer deres kernekompetencer, mens 20 pct. svarer, at det

er i nogen grad. Kun 2 pct. svarer, at det kun er i mindre grad, at institutionens ker-

nekompetencer er knyttet til projektet. Det tyder således på, at videninstitutionerne i

stor udstrækning leverer viden eller teknologi inden for et område, hvor de har deres

spidskompetencer.

4 Vidensniveau i projekterne

UFU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 168: Spm. om ministeren vil fremsende relevante evalueringer af Globaliseringspuljen 2007-12, til Uddannelses- og forskningsministeren

Figur 4.1 Udviklingsprojektets tilknytning til videninstitutionens kernekompetencer

I høj grad

I nogen grad

78%

20%

40%

60%

80%

100%

I mindre grad

Kilde: DAMVAD, Midtvejsevaluering af videnkupon, 2009

Det afspejles ligeledes i de kvalitative interview, at videninstitutionerne er meget

bevidste om, at ydelserne tager udgangspunkt i institutionens kernekompetencer. Dette

understøttes endvidere af, at flere af videninstitutionerne gennemfører forskning, som

er med til at underbygge og udvide deres kernekompetencer.

Samtidig er flere af videninstitutionerne også klar over, at videnkuponen giver dem en

mulighed for at få ny viden til institutionen. F.eks. pegede en af videninstitutionerne

på, at de havde fået ny viden omkring forskellige materialers opbygninger, som de

også kunne bruge i andre sammenhænge. Dermed kan videnkuponer bidrage til at

udvide videninstitutionens kernekompetencer.

4.2

Viden på forkant

Et væsentligt element i videnkuponen er, i tilknytning til spørgsmålet om kernekompe-

tencer, at institutionens viden, på det område den yder rådgivning i projektet, også skal

være på forkant på markedet. Dette krav er relevant for at sikre, at der ikke sker en

markedsforvridning, hvor en offentlig institution udbyder ydelser med offentlig støtte

som en privat virksomhed kunne have løst på tilsvarende vis.

For at belyse spørgsmålet om den viden, som institutionerne leverer i projekterne, er

på forkant med markedet, er både virksomheder og videninstitutioner direkte blevet

spurgt om dette spørgsmål.

De fleste videninstitutioner peger på, at den leverede teknologi og viden, de bidrager

med i projekterne, er på forkant med markedet. Ydelser på forkant med markedet er

kendetegnet ved, at de tilbudte ydelser, kompetencer og viden er unikke på markedet.

59 pct. svarer, at deres ydelser i høj grad kan siges at være på forkant med markedet,

jvf. figur 4.2. 38 pct. mener, at ydelserne er det i nogen grad, mens kun 3 pct. er af den

opfattelse, at ydelserne i mindre grad er på forkant med markedet. Dette billede under-

bygges af, at de fleste videninstitutioner opererer inden for deres kernekompetencer.

I den sammenhæng er det desuden vigtigt at understrege, at udvikling og innovation

ikke kun er et spørgsmål om ny viden eller teknologi, men også kan tage udgangs-

punkt i nye kombinationer af eksisterende viden og teknologi.

4 Vidensniveau i projekterne

UFU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 168: Spm. om ministeren vil fremsende relevante evalueringer af Globaliseringspuljen 2007-12, til Uddannelses- og forskningsministeren

Figur 4.2 Den teknologi eller viden der leveres til projektet kan siges at være på forkant med markedet

I høj grad

I nogen grad

59%

38%

I mindre grad

Kilde: DAMVAD, Midtvejsevaluering af videnkupon, 2009

20%

40%

60%

80%

100%

Vi besidder en unik

viden, som ligger i

krydsfeltet mel-

lem teknologisk

viden og viden om

brugernes behov,

som gør os i stand

til at give virksom-

hederne sparring

og rådgivning.

Hans Henrik Pedersen

Agrotech

I de kvalitative interview med videninstitutionerne fremhæves det, at den viden som

bliver leveret gennem videnkuponen generelt er på forkant med markedet. Flere poin-

terede, at der kan være en række videnselementer, som ikke nødvendigvis i sig selv er

på forkant med markedet, men det er gennem kombinationen af videnselementer, at

den er unik. Et godt eksempel er AgroTech, der indgår i projekter omkring anvendelse

af ny teknologi i landbrugsmaskiner. Den anvendte teknologi (f.eks. GPS-styring og

sensor-teknologi) er allerede kendt, men det er via kombinationen af viden om land-

brug, teknologi og brugernes behov, at denne viden bliver på forkant med markedet.

Størstedelen af virksomhederne mener også, at den teknologi eller viden de opnår

gennem videnkuponen i høj grad kan siges at være på forkant med markedet, jvf. figur

4.3. 38 pct. mener, at det er i nogen grad, mens hhv. 8 pct. og 4 pct. af virksomhederne

mener, at det kun er i mindre grad eller slet ikke, at den teknologi eller viden der opnås

gennem videnkuponen er på forkant med markedet.

Figur 4.3 Den teknologi eller viden virksomheden opnår gennem videnkuponen kan siges at være på forkant med markedet

I høj grad

I nogen grad

48%

38%

I mindre grad

Slet ikke

20%

40%

60%

80%

100%

Ved ikke

Kilde: DAMVAD, Midtvejsevaluering af videnkupon, 2009

4 Vidensniveau i projekterne

UFU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 168: Spm. om ministeren vil fremsende relevante evalueringer af Globaliseringspuljen 2007-12, til Uddannelses- og forskningsministeren

I flere tilfælde vurderer virksomhederne i de kvalitative interview, at den opnåede

viden både er ny for markedet og for virksomheden. Det er interessant, at virksom-

hederne også lægger vægt på at pointere, at delelementer af den viden som indgår i

projektet ikke i sig selv er på forkant med markedet, men at det er kombinationen af

kendte teknologier og nye metoder, som gør, at viden er på forkant med markedet.

Dette er indeholdt i evalueringens innovationsdefinition, hvor både ny og eksisterende

viden kan danne udgangspunkt for innovation.

Det overordnede billede set fra både virksomheder og videninstitutioner er, at den

viden der indgår i projekterne under videnkuponer vurderes at være på forkant med

markedet. Det tyder på, at vidensniveauet generelt er højt i projekterne.

Andre udbydere

For yderligere at belyse spørgsmålet om risikoen for markedsforvridning er videninsti-

tutionerne og virksomhederne i spørgeskemaundersøgelsen blevet spurgt om, hvorvidt

der findes andre udbydere på markedet i forhold til de ydelser, som videninstitutio-

nerne leverer til virksomhederne i de respektive projekter.

Som figur 4.4 viser, er det de færreste virksomheder, der har undersøgt om de kan få

samme viden eller teknologi, som de har fået fra videninstitutionen hos andre rådgive-

re på det private marked. Således svarer kun 24 pct. ja til, at de har undersøgt mulighe-

den, mens 68 pct. ikke har kigget nærmere på andre muligheder.

Figur 4.4 Virksomheder, der har undersøgt, om der ﬁndes lignende viden hos andre rådgivere på det private marked

Nej

24%

68%

Ved ikke

Kilde: DAMVAD, Midtvejsevaluering af videnkupon, 2009

20%

40%

60%

80%

100%

Af de kvalitative interview med virksomhederne fremgår det, at virksomhederne finder

det svært at identificere, hvor og hvilke kompetencer, der findes på markedet, som er

relevante for virksomheden. Samtidig er det vurderingen, at flere af videninstitutio-

nerne har et veletableret navn og brand, som gør at virksomhederne ikke nødvendigvis

kigger efter andre og alternative videnudbydere.

Kombineret med, at virksomheder for en stor dels vedkommende er blevet informeret

om videnkuponer gennem videninstitutionerne, giver det en forklaring på, hvorfor

virksomhederne ikke har undersøgt markedet nærmere. Der ligger på den måde en

udfordring i, hvordan virksomhederne bedre kan gennemskue de muligheder for sam-

arbejde og kompetencer, der ligger hos forskellige videninstitutioner.

4 Vidensniveau i projekterne

UFU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 168: Spm. om ministeren vil fremsende relevante evalueringer af Globaliseringspuljen 2007-12, til Uddannelses- og forskningsministeren

Af videninstitutionernes svar jf. figur 4.3 fremgår det, at der generelt vurderes, at være

tale om et videnstilbud, som ikke ellers findes blandt private udbydere. 64 pct. af insti-

tutionerne svarer, at der ikke findes andre rådgivere på det private marked, der udbyder

en lignende viden, ydelse eller teknologi. 19 pct. mener, at der er andre rådgivere med

en lignende viden, mens 17 pct. ikke ved, om der findes noget lignende.

Figur 4.5 Tilstedeværelse af andre rådgivere på det private marked i forhold til udviklingsprojekternes viden

Nej

19%

64%

Ved ikke

Kilde: DAMVAD, Midtvejsevaluering af videnkupon, 2009

17%

20%

40%

60%

80%

100%

Da en væsentlig del af videninstitutionerne er GTS-institutter, er det interessant at ka-

ste et ekstra blik på denne gruppe i forhold til at vurdere deres placering på markedet.

Særligt GTS-institutternes udbud af kommercielt baserede aktiviteter betyder nemlig,

at de i høj grad er placeret i samme del af vidensystemet som en række private aktører

på videnmarkedet, hvor der er mulighed for overlap.

En analyse gennemført af DAMVAD i 2009, som kortlægger vidensystemet og GTS-

institutternes rolle, viser dog, at der er væsentlige forskelle mellem GTS-institutter

og private videnrådgivere. Det afspejles blandt andet i de to aktørers forsknings- og

udviklingsaktiviteter, hvor GTS-institutterne generelt er mere forskningsintensive end

de private rådgivere. Analysen viser desuden, at GTS-institutterne forsker og udvikler

dobbelt så meget som de private rådgivere. Samtidig har GTS-institutterne flere for-

mer for tilknytning til de danske universiteter samt en række udenlandske videninsti-

tutioner. Nedenstående figur viser arbejdsdelingen mellem GTS-institutter og private

rådgivere:

4 Vidensniveau i projekterne

UFU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 168: Spm. om ministeren vil fremsende relevante evalueringer af Globaliseringspuljen 2007-12, til Uddannelses- og forskningsministeren

Figur 4.6 Arbejdsdeling mellem GTS og private rådgivere

UNIK VIDEN

NY VIDEN

GTS

ETABLEREDE

MARKEDER

(MANGE AKTØRER)

NYE MARKEDER

(FÅ AKTØRER)

PRIVATE

RÅDGIVERE

Konkurrencefelt mellem

GTS og private rådgivere

EKSISTERENDE VIDEN

”ALMEN VIDEN”

Kilde: DAMVAD, Midtvejsevaluering af videnkupon, 2009

GTS-analysen viser, at hovedparten af GTS-nettets kommercielle omsætning er base-

ret på unikke og videntunge ydelser. Men det er samtidig en væsentlig udfordring for

GTS-institutterne i forhold til de private rådgivere, at institutterne skal udvikle sig og

vidensprede på de samme områder og markeder, som de private rådgivere finder rele-

vante, men samtidig bevæge sig videre, når denne viden - og tilhørende kompetencer

– er rodfæstet blandt de private rådgivere.

Omvendt er det GTS-institutternes store fordel, at de har et stort og bredt kompetence-

grundlag, som virksomhederne vurderer er værdifuldt. De kvalitative interviews viser,

at det ofte er kombinationen af viden, der er vigtig for projektet. Et væsentligt aspekt

er i den forbindelse videninstitutionernes størrelse og volumen. En del af virksomhe-

derne i de kvalitative interview fremhæver, at det er en stor fordel, at videninstitutionen

kan trække på forskellige kompetencer og inddrage dem i projektet. På den måde kan

videninstitutionen også i højere grad målrette sine ydelser mod projektet og virksom-

heden. F.eks. har Teknologisk Institut en stor fordel i at kunne inddrage forskellige

spidskompetencer, som private udbydere har vanskeligt ved at tilbyde. Virksomhederne

fremhæver desuden i samarbejdet med GTS-institutterne, at dette også er med til at

gøre det nemt at samarbejde. GTS-institutternes overblik over spidskompetencerne be-

tyder, at virksomhederne ikke selv skal anvende tid og ressourcer på at afdække dette.

4 Vidensniveau i projekterne

UFU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 168: Spm. om ministeren vil fremsende relevante evalueringer af Globaliseringspuljen 2007-12, til Uddannelses- og forskningsministeren

Nyhedsværdien af den anvendte viden

Som sidste element i en samlet vurdering af vidensniveauet, er virksomhederne blevet

spurgt om nyhedsværdien i den anvendte viden eller teknologi. En forholdsvis stor

andel på 41 pct. af virksomhederne forventer, at den anvendte teknologi eller viden er

ny for markedet. En nogenlunde lige så stor andel på 42 pct. forventer, at det kun vil

være nyt for virksomheden, mens 15 pct. ikke ved om nyhedsværdien af den anvendte

viden vil være ny for markedet eller kun ny for virksomheden.

Figur 4.7 Nyhedsværdi af den anvendte teknologi eller viden

Kun ny for virksomheden

Ny for markedet

42%

41%

Ved ikke

15%

Andet

Kilde: DAMVAD, Midtvejsevaluering af videnkupon, 2009

20%

40%

60%

80%

100%

For en væsentlig andel af projekterne peger svarene således på, at der er tale om en høj

nyhedsværdi i den anvendte teknologi og viden, da den ikke kun vurderes at være ny

for virksomheden, men også for markedet.

4 Vidensniveau i projekterne

UFU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 168: Spm. om ministeren vil fremsende relevante evalueringer af Globaliseringspuljen 2007-12, til Uddannelses- og forskningsministeren

UFU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 168: Spm. om ministeren vil fremsende relevante evalueringer af Globaliseringspuljen 2007-12, til Uddannelses- og forskningsministeren

Case > Danish Care

Videninstitutionen har medvirket til, at vi selv kan løse lignende problemer fremover. og netop,

fordi de er offentlige, har de en større interesse i, at vi selv kan løse problemerne. Det giver større

effekt for støttekronerne,

ADgAng tIl SPIDSKoMPEtEnCER

Sygdomsramte med akut behov for hjælp har brug for at

alarmere omverdenen hurtigst muligt. Med videnkuponen

har Danish Care fået mulighed for at udvikle nyt medicinsk-

teknisk udstyr, som skal hjælpe disse patienter. Samtidig har

videnkuponen givet virksomheden adgang til kompetencer og

viden, de ikke ellers ville have haft mulighed for at benytte.

”Som lille virksomhed kan vi ikke være gode på alle områder.

Kuponen styrker på den måde udviklingen i virksomheden.

og så er det helt klart en fordel, at videnkuponen er enkel og

hurtig. Forløbet har været meget ubureaukratisk,” siger jens

jørgen Eriksen direktør i Danish Care.

Virksomheden besluttede at få hjælp af teknologisk Institut til

udvikling af en ny censorteknik i medicin-tekniske hjæl-

pemidler. Målet er, at skabe et nyt produkt til markedet, og

teknologisk Institut har netop de kompetencer, der skal til.

Projektet har åbnet for nye netværk og muligheden for at

finde andre samarbejdspartnere til en anden gang.

”Vi har fået bekræftet, at der sidder spidskompetencer rundt

omkring, som vi kan og skal bruge. Så vi ser da muligheder

for nye samarbejder i fremtiden. Dertil kommer, at det har

været forbavsende nemt at samarbejde.” siger jens jørgen

Eriksen.

En anden positiv effekt er adgangen til relevante spidskompe-

tencer. Små virksomheder som Danish Care har af naturlige

årsager sjældent alle kompetencer in-house, når der skal

udvikles nye produkter.

”Videninstitutionen har medvirket til, at vi selv kan løse

lignende problemer fremover. og netop, fordi de er offentlige,

har de en større interesse i, at vi selv kan løse problemerne.

Det giver større effekt for støttekronerne,” siger jens jørgen

Eriksen.

Samarbejdet har udover løbende sparring betydet, at virk-

somheden selv er blevet styrket.

Viden til selv at løse opgaver

I selve forløbet er Danish Care både i kontakt med et hospital

og teknologisk Institut. På hospitalet testes de nye produkter,

og der foretages målinger på patienterne. teknologisk Institut

har i tæt samarbejde med virksomheden brugt de indsam-

lede data til at udregne algoritmer, der er relevante for at

udvikle produktet.

4 Vidensniveau i projekterne

UFU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 168: Spm. om ministeren vil fremsende relevante evalueringer af Globaliseringspuljen 2007-12, til Uddannelses- og forskningsministeren

FAKtA oM DAnISH CARE tECHnologY

DAnISH CARE tECHnologY ER En lIllE VæKStVIRKSoMHED MED 2 AnSAttE, SoM UDVIKlER CERtIFICEREDE MEDICIn-

tEKnISKE HjælPEMIDlER. DE HAR En MÅlSætnIng oM At lEttE HVERDAgEn FoR SYgDoMSRAMtE og DERES PÅRøREn-

DE. DAnISH CARE ER SPECIAlISEREt InDEn FoR nEURologISKE og nEFRologISKE lIDElSER.

4 Vidensniveau i projekterne

UFU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 168: Spm. om ministeren vil fremsende relevante evalueringer af Globaliseringspuljen 2007-12, til Uddannelses- og forskningsministeren

UFU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 168: Spm. om ministeren vil fremsende relevante evalueringer af Globaliseringspuljen 2007-12, til Uddannelses- og forskningsministeren

PotEntIEl MERVæRDI

> Undersøgelsen peger på, at der med videnkupon igangsættes

udviklingsaktiviteter i virksomhederne, som ellers ikke ville have fundet

sted, og herudover er videnkuponer også med til at stimulere et fremtidigt

samarbejde mellem virksomheder og videninstitutioner.

5 Potentiel merværdi

UFU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 168: Spm. om ministeren vil fremsende relevante evalueringer af Globaliseringspuljen 2007-12, til Uddannelses- og forskningsministeren

Potentiel merværdi

Det følgende kapitel ser på, om videnkuponer bidrager til at stimulere udviklingsak-

tiviteter blandt SMV’er. De typer effekter, som undersøges, betegnes i den internatio-

nale evalueringslitteratur for ”adfærdsadditionalitet”. Det vil sige, at merværdien for

virksomheder og videninstitutioner undersøges.

Hovedbudskabet i undersøgelsen her er, at deltagelsen i videnkuponer medfører en

merværdi for de deltagende parter i forhold til deres innovations- og udviklingsaktivi-

teter. For virksomhederne peger undersøgelsen på, at der generelt igangsættes aktivi-

teter, som ikke ville have fundet sted i samme grad uden videnkuponer. Udover øget

udviklingsaktivitet vurderes videnkuponer også at være med til at stimulere fremtidigt

samarbejde mellem virksomheder og videninstitutioner. Den største barriere, som

virksomhederne påpeger, er prisen for videninstitutionerne ydelser. Ligeledes forven-

tes støtten fra videnkuponer at bidrage med et løft i kompetencer og videnopbygning

hos både virksomheder og videninstitutioner. De egentlige langsigtede erhvervsøkono-

miske og samfundsøkonomiske effekter, er det svært at sige noget om på nuværende

tidspunkt, da projekterne endnu ikke er afsluttede.

Hvis ikke det var

for videnkuponen

ville vi aldrig have

igangsat et så stort

projekt, men den

grundige idége-

nereringsproces

har skabt et godt

udgangspunkt for

produktudvikling.

Rikke Ullersted

MADEBYMAKERS

5.1

øget udviklingsaktivitet

Som led i at vurdere om videnkuponer er med til at øge innovations- og udviklingsak-

tiviteter i virksomhederne, er det relevant at undersøge additionalitet - dvs. om par-

terne ville have iværksat tilsvarende innovationsaktiviteter, hvis projektet ikke havde

opnået støtte. Spørgsmålet er, om videnkuponer bidrager til at stimulere til yderligere

udviklingsaktiviteter hos de deltagende virksomheder.

En væsentlig indikator for additionalitet er, om aktørerne ville have igangsat projektet

uden støtte. Spørgeskemaundersøgelsen viser, at 43 pct. af virksomhederne ikke ville

have iværksat tilsvarende forsknings- og udviklingsaktiviteter, hvis projektet ikke have

fået støtte. 52 pct. svarer, at det ville have været på et lavere niveau uden støtten. Derimod

ville kun 5 pct. af virksomhederne have haft den tilsvarende aktivitet uden støtte. Viden-

kuponer medvirker dermed i høj grad til at iværksætte nye eller mere omfattende udvik-

lingsprojekter i virksomheder end hvis de ikke havde fået offentlig støtte, jf. figur 5.1

Figur 5.1 Ville virksomheden iværksætte et lignende udviklingsprojekt uden støtte

Ja - vi ville have iværksat tilsvarende

aktiviteter på det samme ressourceniveau

Ja - vi ville have iværksat tilsvarende

aktiviteter, men på et lavere niveau

Nej - vi ville ikke have iværksat tilsvarende aktiviteter

Kilde: DAMVAD, Midtvejsevaluering af videnkupon, 2009

52%

43%

20%

40%

60%

80%

100%

5 Potentiel merværdi

UFU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 168: Spm. om ministeren vil fremsende relevante evalueringer af Globaliseringspuljen 2007-12, til Uddannelses- og forskningsministeren

gennem videnku-

ponen har vi fået

brugbar viden, som

det ikke har været

muligt at få andre

steder i Danmark.

Derudover har

videnkuponen givet

os adgang til nye

værdifulde netværk.

Vi har blandt andet

fået gode samar-

bejdsrelationer til

Århus Universitets-

hospital og et uni-

versitet i tyskland.

Sami Sassi.

De kvalitative interview underbygger ovenstående resultater. Det er fremgår, at virksom-

hederne ikke ville igangsætte lignende aktiviteter uden støtte og flere pointerer, at viden-

kuponen har været den overvejende årsag til, at de har igangsat udviklingsprojektet.

5.2

øget samspil

I det følgende sættes fokus på i hvor høj grad videnkuponer har effekt på virksomhe-

dernes og videninstitutionernes evne til at samarbejde og etablere netværk. Svarene

fra spørgeskemaerne og de kvalitative interview peger på, at både virksomhederne og

institutionerne opnår bedre evner til samarbejde og mere viden om hinanden.

Virksomhederne

Figur 5.2 viser, at virksomhederne vurderer, at udviklingsprojektet gør dem bedre i

stand til at se og vurdere fordelene ved at samarbejde med videninstitutioner (53 pct.).

42 pct. af virksomhederne vurderer, at deltagelse i et projekt gennem videnkuponen

øger deres evne til at samarbejde og skabe netværk med videninstitutioner. I de kvali-

tative interview fremhæves videnkuponen, som et bidrag til at udvide virksomhedens

kontakter og netværk til andre personer og videninstitutioner. Der er der desuden ek-

sempler på, at virksomhederne gennem samarbejdet har opnået kontakter og netværk

til andre internationale videninstitutioner.

Samtidig angiver 42 pct. af virksomhederne, at de i kraft af deres deltagelse bliver

mere motiverede for vedvarende eksterne samarbejder. Et interessant resultat, der vi-

Figur 5.2 Forventede effekter af virksomhedens deltagelse i forhold til at etablere netværk og samarbejde med videninstitutioner

Bedre til at se og vurdere fordele ved

samarbejde med videninstitutioner

Bedre evner til at samarbejde og skabe

netværk med videninstitutioner

Mere motiveret til at etablere vedvarende

eksterne parter

Introduktion til nye samarbejdsformer

med eksterne parter

Mere motiveret for at indgå i internationale

samarbejdsprojekter

Det er endnu for tidligt at sige noget

om effekter af projektet

Ingen effekt

Andre

12%

27%

23%

42%

53%

42%

Kilde: DAMVAD, Midtvejsevaluering af videnkupon, 2009

20%

40%

60%

80%

100%

5 Potentiel merværdi

UFU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 168: Spm. om ministeren vil fremsende relevante evalueringer af Globaliseringspuljen 2007-12, til Uddannelses- og forskningsministeren

ser, at når virksomhederne samarbejder med de offentlige videninstitutioner skaber det

motivation for yderligere samarbejde samt større indblik i mulighederne og fordelene

ved at samarbejde. Der skabes således en positiv ’spill-over’ effekt.

Endelig er der en pæn andel af virksomhederne (27 pct.), der vurderer, at det endnu er

for tidligt at sige noget om effekterne i den henseende.

Samtidig forventer størstedelen af virksomhederne, at de også i fremtiden vil indgå i et

nyt udviklingsprojekt med en videninstitution (77 pct.), som det fremgår af nedenstå-

ende figur 5.3. Meget tyder således på, at videnkuponer er med til skabe øget interesse

hos virksomhederne for at samarbejde med videninstitutioner om udviklings- og inno-

vationsaktiviteter – også selvom prisen for viden og ydelser uden for videnkuponernes

rammer vurderes at være en væsentlig udfordring i forhold fremtidigt samarbejde (34

pct.). Der kan i forlængelse heraf desuden spores en sammenhæng, som peger på, at

de virksomheder, der er mere motiverede for internationale samarbejder generelt, ville

have igangsat et lignende projekt, men på et lavere niveau. Dermed ser kuponen også

ud til at motivere til fremtidige projekter med et mere internationalt tilsnit.

Figur 5.3 Virksomheden forventer i fremtiden at indgå i et nyt udviklingsprojekt med en videninstitution

Nej

77%

Ved ikke

Kilde: DAMVAD, Midtvejsevaluering af videnkupon, 2009

20%

40%

60%

80%

100%

Vi har fået bekræf-

tet, at der sidder

spidskompetencer

rundt omkring,

som vi kan og skal

bruge. Så vi ser

da muligheder for

nye samarbejder

i fremtiden. Dertil

kommer, at det har

været forbavsende

nemt at sam-

arbejde.

jens jørgen Eriksen

Danish Care

I de kvalitative interview nævner de virksomheder, som ikke tidligere har haft et sam-

arbejde med en videninstitution, at de er positive overfor et fremtidigt samarbejde med

en videninstitution om andre udviklingsprojekter. Andre har desuden fremhævet, at

samarbejdet har vist, at det er nemt og tilgængeligt at samarbejde med en videninstitu-

tion. Videnkuponer kan dermed være en væsentlig motivation for SMV’er til at indgå i

lignende samarbejder i fremtiden.

Videninstitutionerne

Figur 5.4 viser, at videninstitutionerne vurderer, at videnkuponer forbedrer deres evne

til at samarbejde og skabe netværk med SMV’er (81 pct.). 69 pct. vurderer, at de får en

bedre forståelse for virksomhedernes behov. Samtidig angiver 59 pct. af videninstitu-

tionerne, at de i kraft af deres deltagelse forventer nye samarbejdsformer med eksterne

parter. Hos de offentlige videninstitutioner skaber projekterne under videnkupon såle-

des også øget motivation for samarbejde og en bedre forståelse for virksomhedernes

behov. Flere af videninstitutionerne har i de kvalitative interview desuden peget på, at

et samarbejde også giver dem en ny viden, som de kan anvende i andre sammenhænge

5 Potentiel merværdi

UFU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 168: Spm. om ministeren vil fremsende relevante evalueringer af Globaliseringspuljen 2007-12, til Uddannelses- og forskningsministeren

og i samarbejdet med andre SMV’er. Ofte kommer virksomhederne med en specifik

viden, som videninstitutionen ikke besidder og kan dermed bidrage til at skabe bedre

indblik i konkrete problemstillinger eller virksomhedens behov.

Figur 5.4 Forventede effekter hos videninstitutionerne af deltagelse i projektet i forhold til at etablere netværk og samarbejde med små

og mellemstore virksomheder

Bedre evner til at samarbejde og skabe

netværk med virksomheder

Bedre forståelse af virksomhedens behov

69%

81%

Nye samarbejdsformer med eksterne parter

Mere motiveret til at etablere vedvarende

eksterne samarbejder med virksomheder

Øget erfaring med internationale samarbejdsprojekter

Det er endnu for tidligt at sige noget

om sådanne effekter af projektet

Andre

Kilde: DAMVAD, Midtvejsevaluering af videnkupon, 2009

59%

54%

10%

20%

40%

60%

80%

100%

Samlet set peger resultaterne på, at både virksomheder og videninstitutioner opnår

bedre evner til at samarbejde og netværkdannelse. Men ligeså interessant er også en

bedre indsigt i modpartens forhold. Videninstitutionerne får mere viden om virksom-

hedernes behov og virksomhedernes øjne åbnes for de muligheder videninstitutionerne

kan tilbyde. Videnkuponer er på den måde med til, at bringe to verdener tættere på

hinanden, hvor de har mulighed for at blive gensidigt beriget.

5.3

opbygning af viden og kompetencer

Støtten fra videnkupon giver både virksomheder og videninstitutioner mulighed for at

styrke kompetencer og viden. Virksomhederne forventer en klarere forståelse af tekno-

logier og at komme tættere på løsninger af konkrete udfordringer gennem projekterne.

Samtidig forventer de offentlige institutioner at få mulighed for at finde øget, hurtigere

og nye anvendelser af deres viden og teknologi.

Virksomhederne

Tallene fra spørgeskemaundersøgelsen viser, at virksomhederne ser en række posi-

tive effekter omkring viden- og kompetenceopbygning, da ingen vurderer, at det ikke

har en effekt at deltage i udviklingsprojektet, jf. figur 5.5. Resultaterne peger på, at

5 Potentiel merværdi

UFU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 168: Spm. om ministeren vil fremsende relevante evalueringer af Globaliseringspuljen 2007-12, til Uddannelses- og forskningsministeren

virksomhederne vurderer, at deltagelsen giver en klarere forståelse for anvendelsen

af egne teknologier (68 pct.), og at de kommer tættere på en løsning af problemer (62

pct.) f.eks. i forbindelse med udvikling af et produkt, en proces eller en serviceydelse.

Derudover vurderer 47 pct., at deltagelsen i projektet medvirker til at opdage nye

anvendelsesmuligheder for allerede kendte teknologier.

Samtidig er det interessant, at flere virksomheder vurderer, at projektet er med til at

styrke deres evne til at ansøge om midler og sætte mere fokus på langsigtede og risiko-

betonede udviklingsaktiviteter.

Figur 5.5 Forventede effekter for virksomhedens viden- og kompetenceopbygning

Klarere forståelse for en bedre anvendelse

af vores teknologier/metoder

Kommet tættere på løsning af problemer vedr.

produktions- og serviceydelser eller proces

Opdagelse af nye anvendelsesmuligheder

for eksisterende teknologier/metoder

Udførelse af mere komplekse og udfordrende

udviklings- og innovationsaktiviteter

Anvendelse af nye kompetencer i udviklingsarbejdet

(fx inddragelse af nye fagområder)

Mere fokus på langsigtede og risikobetonede

udviklings- og innovationsaktiviteter

Styrket evne til at ansøge om udviklings- og innova-

tionsmidler fra eksterne kilder (fx hos forskningsråd)

Det er endnu for tidligt at sige noget om

sådanne effekter af projektet

Ingen effekt

Andre

Kilde: DAMVAD, Midtvejsevaluering af videnkupon, 2009

68%

62%

47%

39%

34%

29%

22%

15%

20%

40%

60%

80%

100%

Videninstitutionerne

Ser man nærmere på de forventede effekter blandt de offentlige videninstitutioner,

er der 92 pct. af videninstitutionerne, der angiver, at de forventer øget anvendelse af

deres forskning og viden, og 71 pct. vurderer, at effekten vil være ny anvendelse af

forskning og viden, jf. figur 5.6. En anden positiv effekt, som videninstitutionerne

5 Potentiel merværdi

UFU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 168: Spm. om ministeren vil fremsende relevante evalueringer af Globaliseringspuljen 2007-12, til Uddannelses- og forskningsministeren

Figur 5.6 Forventede effekter for institutionens viden og kompetencer

Øget anvendelse af vores forskning, viden og teknologi

71%

92%

Nye anvendelser af vores forskning, viden og teknologi

Vores forskning og viden er hurtigere

kommet i anvendelse

Større inddragelse af viden fra nye områder i vores

forskning, udvikling og/eller teknologi

(fx virksomhedernes praktiske forhold)

Vi har fået mere fokus på erhvervslivets

behov indenfor vores kompetenceområde

Det er endnu for tidligt at sige noget om

sådanne effekter af projektet

Andre

Kilde: DAMVAD, Midtvejsevaluering af videnkupon, 2009

66%

58%

51%

19%

20%

40%

60%

80%

100%

forventer, er at deres viden og forskning kommer hurtigere i anvendelse. Projekterne

vurderes således af videninstitutionerne at fremme, at videninstitutionernes viden og

forskning kommer mere og hurtigere i spil inden for erhvervslivet.

5.4

Forventede effekter på sigt

De egentlige langsigtede erhvervsøkonomiske og samfundsøkonomiske effekter, er det

svært at sige noget entydigt om på nuværende tidspunkt, da projekterne endnu ikke er

afsluttede.

Men mange af virksomhederne i undersøgelsen vurderer, at der vil være en positiv

effekt af projektet bl.a. i forhold til en styrket konkurrenceevne (72 pct.) og udviklin-

gen af nye eller eksisterende produkter, services eller teknologier (66 pct.) jf. figur 5.7.

Virksomhedernes svar peger på, at de overordnet set forventer, at udviklingsprojektet

vil være med til at styrke deres position i forhold til deres konkurrenter. De forventede

effekter bør ses i lyset af, at der er tale om mindre udviklingsprojekter.

Af de kvalitative interview fremgår det, at flere af virksomhederne tydeligt forventer

nogle effekter af udviklingsprojektet under videnkuponen, men at det er vanskeligt på

nuværende tidspunkt at vurdere, hvorvidt de forventede effekter opnås. Flere pointe-

rer, at det er et udviklingsprojekt, og at de derfor ikke på forhånd kan være sikre på

effekterne.

5 Potentiel merværdi

UFU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 168: Spm. om ministeren vil fremsende relevante evalueringer af Globaliseringspuljen 2007-12, til Uddannelses- og forskningsministeren

Figur 5.7 Områder inden for hvilke virksomheder forventer størst effekt af udviklingsprojektet

Styrkelse af virksomhedens konkurrenceevne

Udvikling af nye eller eksisterende produkter/

services/teknologier

Optimering af produktionsprocesser (fx hurtigere

udviklingstid for produkt, serviceydelse eller proces)

Forbedret tilgang til eksisterende eller nye markeder

og kunder (fx ved ny markedføringsstrategi,

introduktion til nye kunder mv.)

Organisatorisk udvikling i virksomheden

(fx strategiudvikling, medarbejderudvikling)

Det er endnu for tidligt at sige noget

om effekter af projektet

Andre

Kilde: DAMVAD, Midtvejsevaluering af videnkupon, 2009

72%

66%

42%

35%

25%

10%

20%

40%

60%

80%

100%

Det er dog interessant, at flere af de interviewede virksomheder lægger stor vægt på, at

videnkuponen indgår som en strategisk overvejelse i virksomhedens fortsatte udvikling.

Nogle har anvendt videnkuponen, som en strategi for at komme ind på et nyt marked,

mens andre anvender videnkuponen, for at blive markedsførende på fremtidige markeder.

Flertallet af videninstitutioner peger på, at de forventer effekter i form af udvikling af

Virksomheden

den teknologiske service (78 pct.) og anvendelse af teknologier i nye sammenhænge

besluttede at få hjælp

(75 pct.) jf. figur 5.8. Andre peger på nye prototyper for produkter eller ydelser (58

af teknologisk In-

pct.) eller metoder, processer og viden med særlig bred samfundseffekt (løsning af

stitut til udvikling af

f.eks. miljøudfordringer) (54 pct.).

en ny censorteknik

i medicin-tekniske

hjælpemidler. Målet

er, at skabe et nyt

produkt til markedet...

Danish Care

5 Potentiel merværdi

UFU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 168: Spm. om ministeren vil fremsende relevante evalueringer af Globaliseringspuljen 2007-12, til Uddannelses- og forskningsministeren

Figur 5.8 Projektets forventede betydning for den konkrete institution eller for samfundet i øvrigt

Udvikling af den teknologiske service

78%

75%

Anvendelse af teknologier i nye sammenhænge

Prototyper for nye produkter eller ydelser

Nye metoder, processer og viden med

særlig bred samfundseffekt

(fx løsning af energi eller miljøudfordringer)

Styrkelse af institutionens videnskabelige

grundlag inden for nye faglige områder

Nye videnskabelige artikler og publikationer

17%

42%

58%

54%

Nyt eller forbedret forskningsapparatur og udstyr

Det er endnu for tidligt at sige noget om

effekten af projektets resultater

Andet

Kilde: DAMVAD, Midtvejsevaluering af videnkupon, 2009

14%

10%

20%

40%

60%

80%

100%

Selvom videnkuponer omfatter mindre udviklingsprojekter viser tallene, at både virksom-

heder og videninstitutionerne forventer en række positive resultater af projektet på sigt.

Det fremgår også af kommentarerne fra spørgeskemaundersøgelsen og de kvalitative in-

terviews, at både virksomheder og videninstitutionerne ser en række positive effekter ved

at deltage i programmet for videnkuponer, som det fremgår af kommentarerne i boks 5.1.

5 Potentiel merværdi

UFU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 168: Spm. om ministeren vil fremsende relevante evalueringer af Globaliseringspuljen 2007-12, til Uddannelses- og forskningsministeren

Forventede effekter ved at deltage i programmet – hvad siger undersøgelsens respondenter?

VIRKSoMHEDER

”Der kommer nye processer i huset, som indarbejdes grundigt”

”Vi får bedre overblik over ressourceforbrug og leveringsevne”

”Vi forventer, at resultatet af samarbejdet er et nyt produkt som

kan differentiere os fra vores konkurrenter (interview)”

”Vi kommer helt klart til at stå langt mere kompetente overfor

vores kunder, men kommer også til at kunne give en langt

bedre rådgivning (interview))”

”Det vil formodentligt danne grundlag for et langt mere

omfattende udviklingsprojekt (muligvis med HtF støtte)”

”Vi udbygge vort firmamæssige netværk”

oFFEntlIgE VIDEnInStItUtIonER

”Det giver os en opdatering af viden”

”Det giver kontakt, der medfører andre opgaver fremover”

”Vores udvikling og forskning bliver til via en tæt dialog

med firmaet og deres markedssituation mere kvalificeret

i forhold til deres situation”

Kilde: DAMVAD, Midtvejsevaluering af videnkupon, 2009

5 Potentiel merværdi

UFU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 168: Spm. om ministeren vil fremsende relevante evalueringer af Globaliseringspuljen 2007-12, til Uddannelses- og forskningsministeren

UFU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 168: Spm. om ministeren vil fremsende relevante evalueringer af Globaliseringspuljen 2007-12, til Uddannelses- og forskningsministeren

Case > Århus Universitet

Virksomhederne mangler simpelthen de matematiske kompetencer og værktøjer til at udføre de

nødvendige beregninger. De ved en masse om produktet, materialerne og processen, mens vi kan

supplere med specifik viden om rørkonstruktioner og matematiske modeller

VIDEnSAMARBEjDE SKABER nYE PRoDUKtER

Aarhus Universitet, Handels- og IngeniørHøjskolen i Herning

(AU-HIH) har gennem videnkuponen rådgivet og hjulpet

Scan-Plast Produktion A/S med at udvikle en ny type glasfi-

berrør, som er langt større og mere holdbare, end dem der

findes på markedet i dag.

Carsten laustsen fortæller, at der er mange små og mel-

lemstore virksomheder, som mangler viden og konkrete

værktøjer til at gennemføre de rigtige beregninger og sikre

nye produkter høj kvalitet.

”Virksomhederne mangler simpelthen de matematiske

I samarbejdet med AU-HIH har Scan-Plast Produktion fået

mulighed for at teste nye rørtyper gennem avancerede bereg-

ninger og computersimuleringer. Med computersimuleringer

er det nemlig muligt at lave en vurdering af, hvilke konstruk-

tioner, materialer og produktionsprocesser, der i kombination

skaber det optimale produkt. Virksomheden undgår dermed

en masse fejlslagne tests. Som sidegevinst har simule-

ringerne samtidig gjort det muligt at forbedre kvaliteten af

eksisterende rørprodukter. Det betyder, at virksomheden i

dag har et godt udgangspunkt for bestå en certificeret fysisk

test af nye rørtyper.

”Vi har bidraget til at efteruddanne medarbejdere fra virk-

somheden, så de nu selv kan udvikle og gennemføre simu-

leringer af, hvilke rørkonstruktioner der giver de bedste test-

resultater. Det sparer virksomheden for både tid og penge,”

siger Carsten laustsen viceuddannelseschef ved AU-HIH.

Scan-Plast Produktion A/S har stor viden om kompositma-

terialer, mens AU-HIH har detaljeret viden om konstruktion,

beregningsmetoder og den nødvendige computerkapacitet.

Det er netop denne kombination af viden, som har givet et nyt

og forbedret produkt.

kompetencer og værktøjer til at udføre de nødvendige

beregninger. De ved en masse om produktet, materialerne

og processen, mens vi kan supplere med specifik viden om

matematiske modelleringer”, fortsætter Carsten laustsen.

Nye kompetencer til virksomhedens ingeniører

AU-HIH har gennem projektet haft en fast medarbejder fra

virksomheden med på sidelinjen ved alle simuleringerne

for bevidst at overføre deres viden til virksomheden. Det

har medført, at én af virksomhedens ingeniører har opnået

kompetencer, så virksomheden nu selv kan gennemføre de

avancerede simuleringer af forskellige rørkonstruktioner

fremover.

AU-HIH har lang tradition for at samarbejde med virksomhe-

der, og vil gerne hjælpe andre med lignende problemstillin-

ger. Carsten laustsen fra AU-HIH vurderer, at der er mange

små og mellemstore virksomheder, som vil få stort udbytte af

et samarbejde med en videninstitution.

5 Potentiel merværdi

UFU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 168: Spm. om ministeren vil fremsende relevante evalueringer af Globaliseringspuljen 2007-12, til Uddannelses- og forskningsministeren

FAKtA oM AARHUS UnIVERSItEt, HAnDElS- og IngEnIøRHøjSKolEn I HERnIng (AU-HIH)

AU-HIH ER En HAnDElSHøjSKolE og IngEnIøRHøjSKolE, DER ER SlÅEt SAMMEn UnDER Et tAg. AU-HIH BESKæFtIgER

SIg MED FAg SoM ERHVERVSøKonoMI, ERHVERVSSPRog, IntERnAtIonAl KoMMUnIKAtIon, IngEnIøRVIDEnSKAB og

lEDElSE. AU-HIH HAR SInE EgnE VIDEnS- og InnoVAtIonSCEntRE InDEn FoR InnoVAtIon og FoRREtnIngSUDVIKlIng,

IVæRKSættERI, It-UDVIKlIng og VInDInDUStRIEn.

5 Potentiel merværdi

UFU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 168: Spm. om ministeren vil fremsende relevante evalueringer af Globaliseringspuljen 2007-12, til Uddannelses- og forskningsministeren

UFU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 168: Spm. om ministeren vil fremsende relevante evalueringer af Globaliseringspuljen 2007-12, til Uddannelses- og forskningsministeren

PRogRAMMEt FoR VIDEnKUPonER

> Videnkuponerne fremmer FoU aktiviteter i nye virksomheder, idet de

deltagende virksomheder er meget små, ofte ikke har samarbejdet med

en videninstitution før og har en større regional spredning end privat FoU

i øvrigt.

6 Programmet for videnkuponer

UFU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 168: Spm. om ministeren vil fremsende relevante evalueringer af Globaliseringspuljen 2007-12, til Uddannelses- og forskningsministeren

Programmet for videnkuponer

Dette kapitel giver en karakteristik af programmet for videnkuponer. Det beskriver

også, hvem der deltager i videnkuponer blandt virksomheder og videninstitutioner, og

hvordan de har fået kendskab til videnkuponer.

Af kapitlet fremgår det, at videnkuponer når virksomheder, som normalt ikke er vant

til at samarbejde med videninstitutioner. 50 pct. af virksomhederne har således ikke

tidligere samarbejdet med eller købt viden hos en videninstitution.

Samtidig repræsenterer de deltagende virksomheder generelt mindre virksomheder,

som er spredt udover alle regionerne. 80 pct. af virksomhederne har således under 50

ansatte. Den geografiske spredning viser en overvægt af deltagere fra Region Midtjyl-

land (28 pct.) og Syddanmark (29 pct.) – også set i forhold til fordelingen af arbejds-

pladser i Danmark. Branchemæssigt repræsenterer de deltagende virksomheder både

fremstillings- og servicevirksomheder, men der ligger en udfordring i at få spredt

brugen af videnkuponer mellem branchegrupper og i en vis grad over mod service-

virksomheder.

En oversigt over de deltagende videninstitutioner viser, at der er en markant overvægt

af GTS-institutter, herunder i særdeleshed Teknologisk Institut, som alene indgår i 60

pct. af alle projekterne. Det ses parallelt med, at videninstitutionerne er meget frem-

trædende i forbindelse med formidlingen af videnkuponer. Der foreligger således en

mulighed for at større grad at få viden fra andre institutioner bragt i spil.

6.1

Programmets karakteristika

Regeringen har som led i globaliseringsaftalen afsat midler, så små og mellemstore

virksomheder får rabat første gang, de køber viden fra en videninstitution, de ikke

tidligere har samarbejdet med. Virkemidlet skal fremme samarbejdet mellem SMV’er

og forsknings- og videninstitutioner med henblik på at udvikle virksomhedernes in-

novations- og udviklingsaktiviteter. Der er afsat 40 mio. kr. på finansloven i perioden

2008-2009 fordelt med 20 mio. kr. per år.

En videnkupon har en værdi på mellem 50.000 og 100.000 kr. Der kan maksimalt gives

tilsagn om 200 videnkuponer årligt. Tilskuddet går kun til videninstitutionerne og kan

højest udgøre 50 pct. af det samlede budget. Virksomhederne skal medfinansiere mindst

50 pct. af det samlede budget. Virksomhedernes egenfinansiering kan udgøres af indskudt

kapital eller egne løntimer. 125 projekter, som har fået tilsagn i 2008 indgår i projektet.

6 Programmet for videnkuponer

UFU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 168: Spm. om ministeren vil fremsende relevante evalueringer af Globaliseringspuljen 2007-12, til Uddannelses- og forskningsministeren

Videnkuponer skal være med til at fremme samarbejdet mellem SMV’er og forsk-

nings- og videninstitutioner med henblik på:

• t øge innovations- og udviklingsaktiviteterne i SMV’erne inden for såvel service-

virksomheder som fremstillingsvirksomheder

• t sikre en større kommerciel udnyttelse af den offentlige forskning

• t øge SMV’ernes opmærksomhed på de muligheder og potentialer, der ligger i at

anvende videninstitutionernes viden samt samarbejde med videninstitutioner

• t øge videninstitutionernes opmærksomhed på SMV’ernes videnbehov

• t fremme nye innovationsformer i SMV’erne

Videnkuponer skal anvendes i forbindelse med, at virksomheden gennemfører et

konkret udviklingsprojekt. Forsknings- og Innovationsstyrelsen har udarbejdet en

liste over områder, som projekterne kan omhandle, hvilket er:

• roduktudvikling og kvalitetsforbedring

• jemføring og implementering af nye teknologier

• dvikling af markedsføringsstrategier og opdyrkning af nye markeder for

virksomhedernes produkter

• trategiudvikling, strategisk ledelse og medarbejderudvikling

• ptimering af produktionsprocesser, forbedring og planlægning af arbejdsgange

samt organisationsudvikling

• øsning af tekniske problemer.

Kilde: Retningslinjer for videnkupon

Listen fordeler sig således inden for de fire innovationsområder, som kendes fra de

forudgående operationaliseringer der bl.a. anvendes i Oslo-manualen og i forbindelse

med CIS-undersøgelserne.

For programmet for videnkuponer er der opsat forskellige kriterier for tildeling af en

videnkupon, som særligt har fokus på mindre udviklingsprojekter i små og mellem-

store virksomheder. Virkemidlet skal være med til at styrke udviklingen i erhvervslivet

ved at øge udviklings- og innovationsaktiviteter blandt SMV’er og ved øget samarbej-

de mellem virksomheder og offentlige videninstitutioner. Kriterierne for videnkuponer

er kort skitseret i boks 6.1.:

Se evt. ”Ramme for undersøgelsen”, kapitel 7.2.

6 Programmet for videnkuponer

UFU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 168: Spm. om ministeren vil fremsende relevante evalueringer af Globaliseringspuljen 2007-12, til Uddannelses- og forskningsministeren

oversigt over kriterier for videnkuponer

EMnE

Beløbsramme:

Målgruppe:

Kan anvendes til:

KRAV

Mellem 50.000 og 100.000 kr..000 og 100.000 kr.

Små og mellemstore virksomheder op til 250 ansatte

Køb af virksomhedstilpasset rådgivning, sparring og uddannelse, der må antages at være foran

markedet eller egentlige forskningsaktiviteter

Kan anvendes hos:

godkendt forsknings- og videninstitutioner såvel i Danmark som i udlandet. Virksomheden må

dog ikke have samarbejdet eller købt viden hos samme videninstitution inden for de sidste 3 år.

Ansøgningsfrister:

Projektet:

Ansøger:

løbende ansøgning

Der stilles ikke særlige krav til udviklingsprojektet

Virksomheden

Indløsning af videnkuponen: Ved opgavens afslutning indsender institutionen udbetalingsanmodning til styrelsen

Projektlængde:

Dokumenter:

Videnkuponen skal være anvendt og indløst senest seks måneder efter udstedelsen.

Ansøgningsskema

tilsagnsbrev inkl. bilag

Afslagsskrivelse

Evalueringsskema

Kilde: Retningslinjer for videnkupon

Videnkuponen kan først ”indløses” hos Forsknings- og Innovationsstyrelsen ved opga-

vens afslutning, hvilket gøres af den deltagende videninstitution. Det er således viden-

institutionen, der modtager de økonomiske midler, som betaling for deres arbejdsind-

sats. Virksomhedens deltagelse bygger derimod på egenbetaling. Selve ansøgningen

om tilsagn til en videnkupon gennemføres af virksomheden.

6.2

Karakteristik af deltagerne i videnkupon

Undersøgelsen dækker virksomheder og videninstitutioner, som har deltaget i pro-

grammet for videnkuponer. Det er interessant at se på, hvad, der kendetegner deltager-

ne, for at vurdere anvendelsen af videnkuponer. Dette giver et billede af målgruppen i

forhold til bl.a. branche og geografi.

6 Programmet for videnkuponer

UFU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 168: Spm. om ministeren vil fremsende relevante evalueringer af Globaliseringspuljen 2007-12, til Uddannelses- og forskningsministeren

6.2.1 Karakteristik af virksomhederne

På baggrund af de oplysninger om virksomhederne, som er indsamlet i forbindelse

med ansøgningsskemaerne om videnkuponen, videregives her en overordnet karakteri-

stik af de virksomheder, som deltager i videnkupon.

Antal ansatte

Generelt gælder det, at de virksomheder der har deltaget i videnkuponer dækker forskellige

størrelser målt i antal ansatte. Men som det fremgår af nedenstående figur 6.1, udgør halvde-

len virksomheder med 10-49 ansatte. Det er interessant, at 80 pct. af virksomhederne ligger

på under 50 ansatte. Dette viser, at videnkuponer generelt anvendes af mindre virksomheder.

Figur 6.1 Antal ansatte i virksomhederne

1 til 9

10 til 49

30%

50%

50+

Kilde: Database fra Forsknings- og Innovationsstyrelsen

20%

40%

60%

80%

100%

Den geografiske fordeling

Opgørelsen af virksomhedernes geografiske fordeling viser, at virksomhederne

fordeler sig over hele landet, men at der er en overvægt af virksomheder fra Region

Midtjylland og Region Syddanmark. Denne fordeling bliver endda stærkere, når der

sammenlignes med den generelle fordeling af arbejdspladser i regionerne, jf. figur

6.2. Til sammenligning ligger Region Sjælland, Nordjylland og Hovedstaden lavere i

forhold til fordelingen af alle danske arbejdssteder.

Figur 6.2 Oversigt over regional fordeling

Region Hovedstaden

Region Midtjylland

12%

33%

19%

28%

21%

Region Nordjylland

10%

Region Sjælland

14%

10%

23%

Region Syddanmark

Kilde: Database fra Forsknings- og Innovationsstyrelsen

29%

20%

40%

60%

80%

100%

●

alle danske virksomheder

●

alle videnkupon virksomheder

6 Programmet for videnkuponer

UFU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 168: Spm. om ministeren vil fremsende relevante evalueringer af Globaliseringspuljen 2007-12, til Uddannelses- og forskningsministeren

Dette er samtidig et interessant billede set i forhold til forskningsstatistikken for 2006,

som viser, at 73 pct. af den samlede private forsknings- og udviklingsaktivitet gen-

nemføres på Sjælland og øerne. Set ud fra denne spredning orienterer programmet for

videnkuponer sig således geografisk anderledes, og mod geografiske områder, hvor der

samlet set generelt er færre private forsknings- og udviklingsaktiviteter.

Forudgående kendskab til videninstitutioner

Tallene viser desuden, at de deltagende virksomheder fordeler sig mellem helt ’nye’

virksomheder og mere ’erfarne’, som tidligere har købt viden hos eller samarbejdet

med en videninstitution, hvilket fremgår af nedenstående figur 6.3.

Figur 6.3 Virksomheder der tidligere har købt viden hos eller samarbejdet med en videninstitution

Ja, ﬂere gange

Ja, én gang

30%

18%

Nej, men vi har overvejet at gøre

16%

Nej

34%

20%

40%

60%

80%

100%

Ved ikke

Kilde: DAMVAD, Midtvejsevaluering af videnkupon, 2009

Figuren viser, at 50 pct. ikke tidligere har samarbejdet eller købt viden hos en viden-

institution. DAMVAD har tidligere lavet en undersøgelse af innovationskonsortier

(2009). Den viser, at 80 pct. af virksomhederne, som deltager i disse samarbejdspro-

jekter, tidligere har samarbejdet med offentlige institutioner. Videnkuponer mobilisrer

dermed en meget større andel af virksomheder, som ikke er vant til at samarbejde med

offentlige institutioner. Det understreger, at videnkuponer bidrager til at øge andelen

af samspil mellem virksomheder og offentlige institutioner.

De virksomheder, som ikke tidligere har samarbejdet med en videninstitution, giver i

interviewene udtryk for, at videnkuponer betyder, at de har fået fokus på mulighederne i

et øget samarbejde. Der er flere årsager til, at virksomhederne ikke tidligere har indgået

samarbejde med en videninstitution. Blandt andet siger de interviewede, at de troede,

det ville være besværligt at samarbejde med videninstitutioner – derfor har de tidligere

samarbejdet. Af de kvalitative interviews fremgår det også, at videnkuponer giver mu-

lighed for at få adgang til viden og spidskompetencer, som mindre virksomheder ellers

ikke ville have haft mulighed for. Samarbejdet foregår primært mellem en videninstitu-

tion og en virksomhed. Nogle af projekterne har dog deltagelse af flere virksomheder.

6 Programmet for videnkuponer

UFU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 168: Spm. om ministeren vil fremsende relevante evalueringer af Globaliseringspuljen 2007-12, til Uddannelses- og forskningsministeren

Den tidligere opfat-

telse af, at det både

var dyrt og besværligt

at arbejde sammen

med en videninsti-

tution, har Rikke

Ullersted forkastet.

(MADEBYMAKERS)

Det er dog interessant, at 48 pct. tidligere har været i kontakt med en videninstitution

- heraf 30 pct. flere gange. Det er vigtigt at understrege, at virksomhederne er blevet

spurgt om deres generelle samarbejde med videninstitutioner og ikke i forhold til den

konkrete videninstitution, som indgår i udviklingsprojektet. Dette giver således infor-

mation om, hvorvidt deltagerne har en generel erfaring med samarbejde eller kontakt

til videninstitutioner.

Svarene kan tyde på, at både ’nye’ og mere ’erfarne’ SMV’er efterspørger viden eller

teknologi, som input til deres udviklingsarbejde. Erfaringerne fra de kvalitative inter-

view viser, at for flere af virksomhederne er det vigtigt med en eller anden form for

relation til videninstitutionerne inden de indgår i et samarbejde omkring videnkuponer.

Et forudgående kendskab til eller samarbejde med videninstitutioner har ofte været

meget ad hoc. Men de uformelle relationer mellem virksomhed og videninstitution

kan være af stor betydning for at gå i gang med et mere formelt samarbejde, fordi det

giver en bedre fornemmelse for samarbejdet. Der kan ud fra spørgeskemaerne spores

en lignende sammenhæng

, som peger på, at virksomheder der tidligere har erfaringer

med videninstitutioner også i højere grad forventer nye samarbejder.

Fordeling på branche

Fordelingen på brancher viser, at virksomhederne som deltager i programmet for

videnkuponer, særligt grupperer sig inden for enkelte hovedområder, som er bygge/

anlæg (15,2 pct.), fremstilling og maskinindustri (22,4 pct.), landbrug/fiskeri (9,6 pct.)

og anden forretningsservice (8 pct.).

Selvom både fremstillings- og servicevirksomheder benytter sig af videnkuponer er der

en vis overvægt af fremstillingsvirksomheder og specifikke brancher under videnkuponer.

Ved 10% signifikansniveau.

Figur 6.4 Oversigt over fordelingen af virksomheder på brancher

Øvrige service: 4% Uoplyst aktivitet: 0,8%

Transport, post og tele: 7,2%

Bygge og anlæg: 15%

Handel, hotel og restauration: 3,2%

Virksomhedsrådgivning og Reklame: 3,2%

IT-servicevirksomhed: 4%

Anden forretningsservice: 8%

Øvrige fremstilling: 5,6%

Fremstillings- og maskinindustri: 22,4%

Møbelindustri og anden industri: 6,4%

Fremstilling af medicinsk udstyr mv.: 4%

Fremstillings- og maskinindustri: 22,4%

Jern- og metalindustri: 6,4%

Kilde: Database for Forsknings- og Innovationsstyrelsen

●

Fremstilling

●

Service

6 Programmet for videnkuponer

UFU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 168: Spm. om ministeren vil fremsende relevante evalueringer af Globaliseringspuljen 2007-12, til Uddannelses- og forskningsministeren

Fokusområder i udviklingsarbejdet

Generelt har de virksomheder, som indgår i undersøgelsen et stort fokus på de klassi-

ske funktionelle områder; produkt og proces i deres generelle udviklingsarbejde. Som

det fremgår af nedenstående figur 6.5 prioriteres især produktudvikling og kvalitetsfor-

bedring højt. Til gengæld er der langt færre, som i høj grad lægger vægt på udviklings-

aktiviteter inden for områder, der er relateret til marked og organisation. Dette billede

svarer til fordelingen af udviklingsområderne i projekterne.

En af virksomhederne, som indgår i de kvalitative interview, har haft fokus på opdyrk-

ning af nye markeder, hvor videnkuponen skal bidrage til at åbne nye markeder for virk-

somheden. Virksomheden har anvendt videnkuponen som et af de strategiske værktøjer,

som skal være en hjælp til at komme ind på markedet for bæredygtig energi og byggeri.

6.2.2 Karakteristik af videninstitutionerne

På baggrund af spørgeskemaundersøgelsen fremgår det, at størsteparten af videninsti-

tutionerne tidligere har samarbejdet med virksomheder omkring udvikling og forsk-

ning (97 pct.). Dette er ikke overraskende, da en stor andel af videninstitutionerne i

undersøgelsen er GTS-institutter, som generelt orienterer sig bredt mod erhvervslivet.

Figur 6.5 Områder virksomhederne prioriterer i deres udviklingsaktiviteter

Produktudvikling

Kvalitetsforbedring

73%

72%

58%

Løsning af tekniske problemer

Optimering af produktionsprocesser

48%

Forbedring og planlægning af arbejdsgange

Hjemføring og implementering af nye teknologier

Opdyrkning af nye markeder

Udvikling af markedsføringsstrategier

29%

38%

47%

44%

Strategiudvikling og strategisk ledelse

27%

26%

Medarbejderudvikling

Organisationsudvikling

Kilde: DAMVAD, Midtvejsevaluering af videnkupon, 2009

19%

20%

40%

60%

80%

100%

6 Programmet for videnkuponer

UFU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 168: Spm. om ministeren vil fremsende relevante evalueringer af Globaliseringspuljen 2007-12, til Uddannelses- og forskningsministeren

Forsknings- og innovationsstyrelsen har fremlagt en liste over godkendte vidensin-

stitutioner, som omfatter universiteter og andre uddannelsesinstitutioner, sektorforsk-

ningsinstitutioner, IKT-Kompetencecentre og GTS-institutter. Nedenstående figur 6.6.

giver et overblik over fordelingen af videninstitutioner, som deltager i projekterne.

Det fremgår af figur 6.6, at de primære videninstitutioner, der benyttes er GTS-

institutter. Derudover er en række universiteter repræsenteret, men med relativt få

projekter. I forhold til listen over godkendte institutioner, hvorfra viden kan købes i

forbindelse med videnkuponen er der således en markant overvægt af GTS-institutter i

de igangsatte projekter. Det kan samtidig noteres, at hverken sektorforskningsinstitut-

ter, professionshøjskoler eller institutioner indenfor de kulturelle og æstetiske områder

indgår i projekterne under programmet for videnkuponer på tidspunktet for evaluerin-

gen. Endvidere viser figur 6.6, at der også indenfor GTS-institutter er en meget skæv

fordeling, hvor Teknologisk Institut i sig selv indgår i 60 pct. af alle projekter, og

Figur 6.6 Oversigt over deltagende repræsentanter for videninstitutioner

Teknologisk Institut

Agrotech A/S

18%

75%

Center for Softwareinnovation

FORCE Technology

Delta

Aalborg Universitet

Alexandra Instituttet

Dansk Brand- og Sikringsteknisk Institut

DHI Center for Miljø og Toksikologi

DTU

Udvikling af Roskilde Universitet

Århus Universitet

Kilde: Database for Forsknings- og Innovationsstyrelsen

20%

40%

60%

80%

100%

6 Programmet for videnkuponer

UFU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 168: Spm. om ministeren vil fremsende relevante evalueringer af Globaliseringspuljen 2007-12, til Uddannelses- og forskningsministeren

Agrotech med 14 pct., som den næststørste repræsentant for en videninstitution i det

samlede antal udviklingsprojekter. For videninstitutionerne gælder desuden, at enkelte

centre og rådgivere er involveret i flere projekter, hvilket f.eks. gør sig gældende for

Teknologisk Institut.

6.2.3 Kendskab til videnkuponer og de administrative krav

På baggrund af informationer leveret fra Forsknings- og Innovationsstyrelsen angi-

ver størstedelen af virksomhederne, at deres kendskab til videnkuponen er opnået via

videninstitutionerne. Både Agrotech (10 gange) og Teknologisk Institut (36 gange)

udgør, som repræsentanter for enkelte videninstitutioner en væsentlig informations-

kilde, jf. figur 6.7. At videninstitutionerne er væsentlige informationskanaler fremgår

ligeledes af de kvalitative interviews. Kategorien andet er ikke nærmere specificeret,

men af kommentarerne fra deltagerne fremgår det, at viden om videnkuponer også

spredes gennem mund til mund metoden. Dette kan være med til at give en forklaring

på fordelingen af de deltagende videninstitutioner i projekterne.

Figur 6.7 Kilde til information om videnkuponer

Teknologisk Institut

VTU

Agrotech

Internettet

Konsulent

Dansk Byggeri

FORCE Technology

Center for Software Innovation

Delta

Pressen

Tribologicenteret

Andet

Kilde: Database for Forsknings- og Innovationsstyrelsen

20%

40%

60%

80%

100%

6 Programmet for videnkuponer

UFU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 168: Spm. om ministeren vil fremsende relevante evalueringer af Globaliseringspuljen 2007-12, til Uddannelses- og forskningsministeren

Enkle administrative krav

Generelt har tilbagemeldingen gennem de åbne svar i spørgeskemaundersøgelserne

og i de kvalitative interviews været, at videnkuponer generelt har en overkommelig

administration og enkle dokumentationskrav. Administrationen i sig selv, vurderer del-

tagerne, gør det nemt at indgå i et samarbejde. Som det fremgår af nedenstående kom-

mentarer i boks 6.2, kan de tidsmæssige og beløbsmæssige rammer dog give nogle

udfordringer i forhold til de konkrete udviklingsprojekter. I de kvalitative interview

blev det bl.a. nævnt, at det kan kræve tid at ’finde hinanden’, især hvis virksomheden

ikke er vant til at samarbejde med videninstitutioner. Samtidig peger virksomhederne

på, at det ikke altid er lige nemt at gennemskue hvor og hvilke kompetencer der findes,

som kan være relevante for deres udviklingsarbejde.

Videnkuponernes rammer – hvad siger undersøgelsens respondenter?

VIRKSoMHEDER

”I små og mellemstore virksomheder er det vanskeligt bare

at finde ud af hvem der har kompetencerne til at hjælpe en

internt og ikke mindst eksternt”

”Det er en fordel, at videnkuponer fungerer enkelt og hurtigt

(interview)”

”Videnkuponer er ”head-on” med den måde vi arbejder på.

”generelt er det ikke nemt at identificere hvem, man skal have

fat i og hvor spidskompetencerne findes (interview)”

”Det er dog ikke meget nyt, der kan udvikles for 100.000,

”Vi har fået god hjælp fra videninstitutionen til at udarbejde

ansøgningen, så det har været dejligt ubureaukratisk (interview)”

”For virksomhederne er der også tale om en overskuelig an-

søgning og et overskueligt forløb i en forandringspresset verden”

hvorfor det skal være inden for gtS kerneområdet”

– Måske tidsplanlægningen er noget svær at håndtere”

”Det bliver nemmere at lave FoU – projekter sammen med

SMV’erne, fordi de har oplevet, at det er administrativt nemt

at indgå i et projektsamarbejde med et gtS”

oFFEntlIgE VIDEnInStItUtIonER

”tidsperioden er kun på et halvt år”

6 Programmet for videnkuponer

UFU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 168: Spm. om ministeren vil fremsende relevante evalueringer af Globaliseringspuljen 2007-12, til Uddannelses- og forskningsministeren

UFU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 168: Spm. om ministeren vil fremsende relevante evalueringer af Globaliseringspuljen 2007-12, til Uddannelses- og forskningsministeren

APPEnDIx

7 Appendix

UFU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 168: Spm. om ministeren vil fremsende relevante evalueringer af Globaliseringspuljen 2007-12, til Uddannelses- og forskningsministeren

Appendix

7.1

Ramme for undersøgelsen

Ud fra retningslinjerne skal videnkuponer anvendes i forbindelse med, at virksom-

heden efterspørger viden til brug i et udviklingsprojekt, der kan bidrage til at styrke

virksomhedens innovations- og vækstpotentiale. Dette afsnit præsenterer den vurde-

ringsramme DAMVAD har udviklet med henblik på at vurdere projekternes udvik-

lingsområder.

Udgangspunkt i international definition af innovation

Videnkuponer har til formål a fremme samarbejdet mellem virksomheder og videnin-

stitutioner med henblik på at styrke virksomhedernes udviklings- og innovationsaktivi-

teter. Derfor er det relevant have en ramme for vurderingen af, hvorvidt videnkuponer

lever op til hensigten. Når der tales om innovation i virksomheder, foreligger der inter-

nationale standarder og definitioner, som er udviklet i bl.a. OECD og EU regi. Ved at

anvende de internationale erfaringer opnås en definitorisk og operationel ramme, som

kan anvendes i undersøgelsen til at vurdere projektporteføljen.

OECD’s Oslo-manual indeholder internationale konventioner for, hvad der forstås ved

innovation. I forlængelse heraf har Dansk Center for Forskningsanalyse (CFA) givet

en definition af innovation, som benyttes i denne sammenhæng, hvor innovation er:

En innovation er implementeringen af et nyt eller væsentligt forbedret produkt (vare eller tje-

nesteydelse), en ny eller væsentlig forbedret proces, en væsentlig ny organisatorisk metode

eller en væsentlig ny markedsføringsmetode. Innovationer er resultatet af bevidste planer

og aktiviteter rettet mod en forbedring af virksomhedens produkter, processer, salg og mar-

kedsføring eller organisering. Innovationer kan tage udgangspunkt i ny viden og teknologi,

men kan også være kombinationer af – eller nye anvendelsesmuligheder for – eksisterende

viden og teknologier.

Innovation identificeres således indenfor 4 hovedområder, som kan karakteriseres som

produkt, proces, marked og organisation, hvor der opnås et nyt eller væsentligt forbed-

ret resultat. Men ligeså vigtigt er det at fastholde at innovation fremkommer, som et

resultat af bevidste handlinger og, at den kan tage udgangspunkt i ny og eksisterende

viden. Disse elementer vil alle være relevante i forhold til at vurdere anvendelsen af

videnkuponer, da det giver et billede af videnkuponernes virkemåde. Eftersom pro-

jekterne ikke er afsluttede, er det som sådan for tidligt at vurdere om de har medført

innovationer, endsige de endelige langsigtede effekter. Til gengæld kan der gives en

vurdering af hvorvidt rammerne, i tråd med videnkuponernes målsætning, medvirker

til at stimulere innovations- og udviklingsaktiviteter i virksomhederne.

I undersøgelsen anvendes de tre hovedelementer i definitionen, som grundlag for den

vurderingsramme, som undersøgelsen bygger på. DAMVAD har defineret en vurde-

ringsramme for undersøgelsen, som fremgår af figur 7.1.:

7 Appendix

UFU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 168: Spm. om ministeren vil fremsende relevante evalueringer af Globaliseringspuljen 2007-12, til Uddannelses- og forskningsministeren

Figur 7.1 Vurderingsramme for undersøgelsen

PROJEKTPORTEFØLGE

OG UDVIKLINGSOMRÅDE

VIDENSNIVEAU

FORVENTEDE EFFEKTER

Kilde: DAMVAD, Midtvejsevaluering af videnkupon, 2009

1 Rammen tager udgangspunkt i projektporteføljen med henblik på at vurdere inden

for hvilke udviklingsområder virksomheder har bevidste planer om forbedring og

udvikling. Samtidig er det også projektniveauet der er omdrejningspunktet for at

belyse, hvilken viden der indgår i projekterne.

2 Det andet element vedrører vidensniveauet, dvs. hvorvidt den anvendte viden eller

teknologi bunder i videninstitutionernes kernekompetencer og anses for at være på

forkant med markedet. Samtidig kigges der også på hvordan den leverede viden

forholder sig til markedet og andre private udbydere.

3 Endelig kigges der på den forventede merværdi (additionaliteten) af de igangsatte

udviklingsprojekter i forhold til at se om videnkuponer er med til bl.a. at øge udvik-

lingsaktiviteter og fremme samarbejdet mellem virksomheder og videninstitutioner.

7 Appendix

UFU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 168: Spm. om ministeren vil fremsende relevante evalueringer af Globaliseringspuljen 2007-12, til Uddannelses- og forskningsministeren

Afgrænsning af udviklingsområder

For at få et klarere billede af hvad de enkelte innovations- og udviklingsområder

dækker over og hvordan de er operationaliseret, kigger dette afsnit nærmere på Oslo

manualens definitioner, anvendelsen inden for spørgeskemaerne i CIS (Community

Innovation Survey) samt CFAs arbejde med innovationsmåling. Det kan til tider være

svært at skelne klart mellem de fire innovationstyper, idet innovationer ofte har ele-

menter af flere typer innovation. En generel tommelfingerregel er, at:

• n innovation, der omfatter væsentlige ændringer i mere end én innovationstype,

betragtes som en innovation for alle relevante typer. For eksempel er en produktin-

novation, der omfatter væsentlige ændringer i produktionsmetoderne, også en

procesinnovation, ligesom en procesinnovation, der omfatter væsentlige ændringer i

arbejdspladsens organisering, også er en organisatorisk innovation.

• ange innovationer omfatter væsentlige ændringer i én af de fire innovationstyper,

men mindre ændringer inden for de andre områder. Sådanne innovationer skal kun

medregnes ved den ene type.

Af figur 7.2 er områderne opdelt i forhold til nogle af de hovedkarakteristika, som

anvendes til at skelne mellem de enkelte innovationsområder.

På den ene akse er foretaget en skelnen mellem eksternt og internt rettede udviklings-

områder, for at understrege, at produkt og marked, som udgangspunkt er mere eksternt

rettet, hvorimod proces og organisation generelt retter sig mere mod de interne linjer. Et

eksempel på en generel retningslinje for at kunne skelne mellem de to dimensioner, er:

Hvis innovationen omfatter væsentlige forbedringer af den tjenesteydelse, der tilbydes en

kunde, da er der tale om en produktinnovation, hvorimod væsentlige forbedringer i metoder,

udstyr og/eller kundskaber, som anvendes for at tilvejebringe serviceydelsen, da er der tale

om en procesinnovation.

På den anden akse er foretaget en skelnen mellem funktion og relation, for at under-

strege at produkt og proces, som udgangspunkt er rettet mod teknologi og funktionali-

tet, hvorimod marked og organisation generelt retter sig mod sammenhænge, strategi

og mennesker. Et eksempel på en generel retningslinje for at kunne skelne mellem de

to dimensioner, er at:

En procesinnovation er ofte håndgribelig (fysisk), mens organisatoriske innovationer ofte er

mere uhåndgribelige i fysisk forstand, idet organisatoriske innovationer generelt fokuserer

på menneskerne, arbejdsrutinerne og arbejdspladsens organisering, mens procesinnova-

tioner generelt fokuserer på udstyr, materialer og software. Det kan også være en skelnen

mellem tekniske ændringer i produktets funktionelle design (produktinnovation) modsat

rent æstetiske ændringer i produktets fremtoning (markedsføringsinnovation).

7 Appendix

UFU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 168: Spm. om ministeren vil fremsende relevante evalueringer af Globaliseringspuljen 2007-12, til Uddannelses- og forskningsministeren

Figur 7.2 Skillelinier mellem de forskellige innovationsområder

EKSTERN

PRODUKT

MARKED

FUNKTION

RELATION

PROCES

ORGANISATION

INTERN

Kilde: DAMVAD, Midtvejsevaluering af videnkupon, 2009af videnkupon, 2009

Kilde: DAMVAD, Midtvejsevaluering

Operationalisering af innovationsområder

Hvert af de konkrete innovationsområder kan specificeres yderligere på baggrund af

bl.a. CIS spørgeskemaerne, Oslo-manualen og materiale fra Center for Forsknings-

analyse. Mens produkt- og procesinnovation er de klassiske udviklingsområder, er der

indenfor de seneste år kommet mere fokus på innovation indenfor markedsføring og

organisation, som bl.a. kan omfatte design og udvikling af nye forretningsgange.

De efterfølgende figurer illustrerer definitionerne for de enkelte innovationsområder,

eksempler på konkrete operationaliseringer og eksempler på områder, der ikke anses for

innovation. Figurerne er udarbejdet på baggrund af materiale fra Center for Forsknings-

analyse, herunder spørgeskemaet for Erhvervslivets forskning og innovation 2006.

7 Appendix

UFU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 168: Spm. om ministeren vil fremsende relevante evalueringer af Globaliseringspuljen 2007-12, til Uddannelses- og forskningsministeren

Figur 7.3 Produktionsinnovation

UDENFOR

OPERATIONALISERING

DEFINITION

CIS: En produktinnovation

er en introduktion på mar-

kedet af en ny vare eller

tjenesteydelse, eller af en

vare eller tjenesteydelse,

hvis egenskaber er blevet

væsentligt forbedret, f.eks.

med forbedrede kompo-

nenter og subsystemer

eller forbedret software

og brugervenlighed

NYE ELLER VÆSENTLIG

FORBEDREDE VARER

- Introduktion af helt nye varer

- Erstatning af input med

materialer med forbedrede

egenskaber (Åndbar tekstil,

lette men stærke materialer,

miljøvenlig plastik mv.)

- Indarbejdelse af nye eller

forbedrede komponenter

i nuværende produkter (GPS

i transportudstyr, kameraer

i mobiltelefoner mv.)

NYE ELLER VÆSENTLIG FOR-

BEDREDE TJENESTEYDELSER

- Forbedring af kundens

adgang til tjenesteydelsen,

f.eks. leje af bil med

levering og afhentning på

kundens adresse

- Tjenesteydelser på

internettet, f.eks. home-

banking og online bestilling

af billetter

- Nye typer af garantier, f.eks.

udvidet garanti på nye eller

brugte produkter, garanti-

ordninger tilknyttet andre

serviceydelser (kreditkort,

bankkonti eller kundekort)

til særlig gode kunder.

DET ER IKKE EN PRODUKT-

INNOVATION HVIS

- Virksomheden ophører med

at gøre noget

- Mindre ændringer eller

mindre forbedringer

- Rutinemæssige opgraderinger

- Specialprodukter til en enkelt

kunde, som ikke adskiller sig

væsentligt fra produkter,

produceret til andre kunder

- Designmæssige ændringer, der

ikke ændre på funktionaliteten

eller de tekniske karakteristika

ved varen eller tjenesteydelsen

- Simpelt videresalg af innoverede

produkter købt af andre virksom-

heder, men varer og tjeneste-

ydelser, der er udviklet og pro-

ducret af virksomhedens uden-

landske afdelinger skal med-

regnes som produktinnovation.

Kilde: DAMVAD, Midtvejsevaluering af videnkupon, 2009

Figur 7.3. præsenterer definitionen på produktinnovation i henhold til CIS, samt en

operationalisering af definitionen i form af eksempler. Samtidig viser figuren eksem-

pler på aktiviteter, som anses for, at ligge udenfor definitionen.

7 Appendix

UFU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 168: Spm. om ministeren vil fremsende relevante evalueringer af Globaliseringspuljen 2007-12, til Uddannelses- og forskningsministeren

Figur 7.4 Procesinnovation

UDENFOR

OPERATIONALISERING

DEFINITION

CIS: En procesinnovation

er en implementering af

en ny eller væsentlig for-

bedret produktionsproces

eller distributionsmetode

for varer eller tjeneste-

ydelser, herunder hjælpe-

funktioner til virksom-

hedens processer.

METODER TIL PRODUKTION

AF VARER ELLER TJENESTE-

YDELSER

- Installation af ny eller for-

bedret fremstillingsteknologi

såsom automatiseringsydstyr

eller sensorer som løbende

kan justere processerne

- Nyt udstyr, der er nødvendigt

for produktion af nye eller

forbedrede produkter

- Computerbaseret produkt-

udvikling

LOGISTIK, LEVERING ELLER

DISTRIBUTIONSMETODER TIL

VIRKSOMHEDENS INPUT, VARER

OGTJENESTEYDELSER

- Introduktion af stregkoder,

GPS-sporingssystemer,

tranposrtudstyr

- Automatisk tilbagemelding

tilvirksomheden ved brug af

elektronisk dataudveksling

HJÆLPEFUNKTIONER

TIL VIRKSOMHEDENS

PROCESSER

- Systemer eller rutiner i

forbindelse med indkøb,

vedligeholdelse, regnskabs-

føring eller EDB

- Introduktion af software

som kan identiﬁcere

optimale leveringsveje

- Ny eller væsentlig forbedret

software eller arbejdsgange

i forbindelse med indkøb,

regnskabsføring og vedlige-

holdelse

DET ER IKKE EN

PROCESINNOVATION NÅR

DER ER TALE OM

- Mindre ændringer eller

forbedringer

- En forøgelse af produktion- eller

servicemulighederne ved en

implementering af frem-

stillingssystemer eller logistik-

systemer, der ikke væsentlig

adskiller sig fra dem, der

allerede er i brug.

Kilde: DAMVAD, Midtvejsevaluering af videnkupon, 2009

Figur 7.4. præsenterer definitionen på procesinnovation i henhold til CIS, samt en ope-

rationalisering af definitionen i form af eksempler. Samtidig viser figuren eksempler

på aktiviteter, som anses at ligge udenfor definitionen.

7 Appendix

UFU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 168: Spm. om ministeren vil fremsende relevante evalueringer af Globaliseringspuljen 2007-12, til Uddannelses- og forskningsministeren

Figur 7.5 Markedsinnovation

UDENFOR

OPERATIONALISERING

DEFINITION

CIS: En markedsførings-

innovation er implemente-

ring af en ny markedsfø-

ringsmetode, som

adskiller sig væsentligt fra

virksomhedens eksiste-

rende markedsføringsme-

toder og som er en del af

en ny strategi eller et nyt

marketingskoncept. Der

kan være tale om væsent-

lige ændringer i produk-

tets design, indpakning,

salgskanaler, promovering

eller prissætning.

VÆSENTLIGE ÆNDRINGER

I DESIGNET AF EN VARE

ELLER TJENESTEYDELSE

VÆSENTLIGE ÆNDRINGER

I PRODUKTETS INDPAKNING

BRUG AF NYE MEDIETYPER

ELLER TEKNIKKER TIL

PRODUKTPROMOVERING.

- F.eks. nyt ”mediemiks”,

nyt produktimage, ny metode

til målretning af promovering

til den enkelte kunde

NYE MARKEDSFØRINGS-

STRATEGIER RETTET MOD

AT NÅ NYE KUNDEGRUPPER

ELLER MARKEDSSEGMENTER

NYE SALGSKANALER OG

METODER TIL PRODUKT-

PLACERING.

- F.eks. Direkte salg, salg via

internet, franchising, distri-

butionslicens, nyt koncept

for produktpræsentation.

NYE PRISSÆTNINGS-

METODER FOR VARER ELLER

TJENESTEYDELSER.

- F.eks. Rabatsystemer, bonus-

systemer, efterspørgsels-

bestemt prisfastsættelse.

DET ER IKKE

MARKEDSINNOVATION,

NÅR DER ER TALE OM

- Rutinemæssige og sæson-

mæssige ændringer i

markedsføringen ikke er

markedsførings innovationer

(såsom tøjmode).

- Medregner ikke ændringer

som kun ændrer produktets

funktionalitet eller bruger-

venlighed.

Kilde: DAMVAD, Midtvejsevaluering af videnkupon, 2009

Figur 7.5. præsenterer definitionen på markedsinnovation i henhold til CIS, samt en

operationalisering af definitionen i form af eksempler. Samtidig viser figuren eksem-

pler på aktiviteter, som anses at ligge udenfor definitionen.

7 Appendix

UFU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 168: Spm. om ministeren vil fremsende relevante evalueringer af Globaliseringspuljen 2007-12, til Uddannelses- og forskningsministeren

Figur 7.6 Organisatorisk innovation

UDENFOR

OPERATIONALISERING

DEFINITION

C I S: En Organisatorisk

innovation er en imple-

mentering af en ny

organisatorisk metode i

virksomhedens forret-

ningsgange, videnstyring

(knowledge management),

arbejdsplads organisering

eller eksterne relationer,

som ikke tidligere har

været anvendt af virksom-

heden og som er resultatet

af strategiske beslutninger

truffet af ledelsen.

ORGANISERE FORRETNINGS-

GANGE ELLER PROCEDURER

- Supplychain management,

business re-engingeering ,

lean production, kvalitets-

styring, uddannelses- og

oplæringssystemer

SYSTEMER TIL STYRING

AF VIDEN

- For i højere grad at være i

stand til at udveksle og bruge

informationer i virksomheden

eller informationer, der

kommer udefra (knowledge

management)

ORGANISERING AF PRODUKT-

UDVIKLINGSARBEJDET

- Bedre forståelse af kunderne

og markedet og deres behov til

udgangspunkt for innovations-

arbejdet

METODER TIL ARBEJDS-

PLADSENS ORGANISERING

- Uddelegering af ansvar og

beslutningstagning f.eks.

decentralisering af beslut-

ningskompetence, jobrota-

tion, teamwork, integrering

eller opsplitning af afdelinger

EKSTERNE RELATIONER

TIL VIRKSOMHEDER OG

OFFENTLIGE INSTITUTIONER

- F.eks. Alliancer, partner-

skaber, outsourcings,

ubcontracting/underleve-

randører

DER ER IKKE TALE OM ORGANI-

SATORISK INNOVATION VED

- Fusioner og virksomhedsover-

tagelser – uanset om det er

første gang. Medmindre

samtidig implementeres

væsentlige ændringer vedr. de

grundlæggende virkemåder i

den nye virksomhed

- Ændringer i ledelsesstrategien

medmindre den følges af

introduktion af men væsentlig

organisatorisk mændring

Kilde: DAMVAD, Midtvejsevaluering af videnkupon, 2009

Figur 7.6. præsenterer definitionen på organisatorisk innovation i henhold til CIS,

samt en operationalisering af definitionen i form af eksempler. Samtidig viser figuren

eksempler på aktiviteter, som anses at ligge udenfor definitionen.

7 Appendix

UFU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 168: Spm. om ministeren vil fremsende relevante evalueringer af Globaliseringspuljen 2007-12, til Uddannelses- og forskningsministeren

Vidensniveauet

Det andet element i DAMVADs vurderingsramme, er at se nærmere på vidensni-

veauet i projekterne, herunder om videnkuponer giver anledning til markedsforvrid-

ning. Videnkuponer lægger op til, at videninstitutionernes viden skal være på forkant

med markedet. Samtidig er det væsentligt, at offentligt støttede projekter ikke har en

markedsforvridende effekt, eftersom videnkuponer retter sig mod offentlige videnin-

stitutioner. I de formelle rammer for videnkupon fremgår det, at både forskningstunge

institutioner (som f.eks. universiteter og sektorforskningsinstitutioner) samt mindre

forskningstunge institutioner (som f.eks. GTS-institutioner og professionshøjskoler)

kan benyttes i forbindelses med videnkuponer.

Undersøgelsen vil i den sammenhæng se på vidensniveauet af den viden eller tek-

nologi, som videninstitutionerne leverer i projekterne. Samtidig kigges der også på

hvorvidt den viden eller teknologi videninstitutionerne leverer, bunder i institutionens

kernekompetencer, da det tages som udtryk for, at der i højere grad vil være tale om

spidskompetencer. Endelig lægges der vægt på, at undersøge hvorvidt andre private

udbydere vurderes at være til stede med en tilsvarende viden eller teknologi. Disse

indikatorer vil samlet set være med til at vurdere vidensniveauet.

Merværdi i projekterne

Et af de væsentlige spørgsmål, som gør sig gældende i forbindelse med offentlige be-

villinger er derudover om de skaber de ønskede positive adfærdsændringer, hos delta-

gerne. Det gælder f.eks. bedre samarbejdsrelation, opbygning af kompetencer og mere

langsigtede effekter. Det tredje element i vurderingsrammen dækker dette område.

Undersøgelsen kigger således på forskellige former for merværdi (additionalitet) i

form af øget samspil, kompetence- og videnopbygning og hvorvidt støtten komple-

menterer virksomhedernes udviklingsaktiviteter. Endelig kigger undersøgelsen på

både virksomhedernes og videninstitutionernes umiddelbare forventning til de mere

langsigtede effekter projekterne.

7.2

Metode

Dette afsnit går i dybden med de metoder og fremgangsmåden, som benyttes i under-

søgelsen. Undersøgelsen benytter sig af tre forskellige metodiske fremgangsmåder,

nemlig spørgeskemaanalyser, kvalitative interviews samt desk research.

7.2.1 Fremgangsmåde

Midtvejsevalueringen har fulgt en tretrinstilgang med sammenhæng mellem tre faser

for henholdsvis planlægning, dataindsamling og vurdering. I planlægningsfasen er der

indsamlet materiale til brug for at skabe oversigt over projekterne samt udvikling af

vurderingsrammen, som er beskrevet i forrige afsnit.

Forsknings- og Innovationsstyrelsen har i den forbindelse stillet en database med

nøgleoplysninger (f.eks. branchetilhørsforhold, virksomhedsstørrelse og geografisk

7 Appendix

UFU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 168: Spm. om ministeren vil fremsende relevante evalueringer af Globaliseringspuljen 2007-12, til Uddannelses- og forskningsministeren

tilknytning) og kontaktoplysninger (her e-mails) om deltagere til rådighed for opgave-

løsningen. På baggrund af disse oplysninger indgår 125 projekter i undersøgelsen, som

har fået tilsagn til en videnkupon. Samtidig har Forsknings- og Innovationsstyrelsen

stillet projektbeskrivelser til rådighed for opgaveløsningen. Undersøgelsen omfatter de

projektbeskrivelser, som er fremsendt af Forsknings- og Innovationsstyrelsen i under-

søgelsesperioden, hvilket dækker størstedelen af projekterne. Informationer om de om-

fattede projekter, herunder informationer fra alle ansøgningsskemaer og de fremsendte

projektbeskrivelser er gennemgået.

I dataindsamlingsfasen er der med udgangspunkt i ansøgningsmaterialet, projektbe-

skrivelserne og erfaringerne fra andre lignende undersøgelser blevet udformet spørge-

skemaer til henholdsvis virksomheder og vidensinstitutioner. Efterfølgende er der ud-

formet interviewguides til de kvalitative interview med henblik på at uddybe resultater

fra spørgeskemaundersøgelsen samt identificere en række eksempler på god praksis.

I vurderingsfasen er der sket en samling og tolkning af datakilderne. Oversigtskabel-

sen over projekterne er blevet kombineret med data indhentet fra interviewundersø-

gelse og de kvalitative interviews. Desuden er resultater og synspunkter sammenholdt

med data og viden fra andre danske ordninger, hvorunder har Forsknings- og Innova-

tionsstyrelsen bidraget med materiale om relevante aktiviteter, opgørelser, rapporter,

sammenhænge osv. Tilsammen har det givet et grundlag for at foretage vurderinger af

projekterne, markedet og god praksis. Den er gennemført i perioden fra medio februar

til ultimo marts 2009.

Projekterne har ikke været afsluttet ved undersøgelsens gennemførsel. Da undersøgel-

sen har fokus på de første projekter, og projekternes varighed er relativt kort (ca. 6 må-

neder), må det forventes, at det på nuværende tidspunkt er muligt at opnå et billede af,

hvordan videnkuponer virker. Samtidig bør det dog understreges, at de mere langsig-

tede samfundsmæssige konsekvenser først vil kunne vurderes på et senere tidspunkt.

7.2.2 Spørgeskemaanalyserne

Som en del af undersøgelsen har DAMVAD foretaget to spørgeskemaundersøgelse:

• n undersøgelse blandt 125 virksomheder som deltager i videnkuponer med henblik

på at belyse motiver for at deltage, samarbejde med videninstitutionerne og forven-

tede effekter.

• n undersøgelse blandt 67 repræsentanter for videninstitutioner som deltager i

videnkuponer med henblik på at belyse motiver for deltagelse, kompetenceområder

og vidensniveau, samspilsformer og de forventede effekter.

De to spørgeskemaundersøgelser er blevet gennemført som internetbaserede undersø-

gelser ved brug af spørgeskema- og analyseværktøjet Enalyzer, hvor spørgeskemaet

udsendes til respondenterne via deres e-mail. Spørgeskemaundersøgelsen er blevet

gennemført i perioden februar-marts 2009.

7 Appendix

UFU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 168: Spm. om ministeren vil fremsende relevante evalueringer af Globaliseringspuljen 2007-12, til Uddannelses- og forskningsministeren

Spørgeskemaundersøgelsen har til hensigt at afdække deltagernes egen opfattelse af

samspillet i projekterne, udviklingsområderne og de forventninger de har til effek-

terne. Ligeledes er hensigten med spørgeskemaerne at give et bedre indblik i vidensni-

veauet i projekterne og hvordan det forholder sig i forhold til markedet. Undersøgelsen

skal således med udgangspunkt i deltagernes praktiske erfaringer bidraget til viden om

projekternes vidensniveau, videnindhold og den generelle merværdi.

Spørgeskemaerne er udviklet på baggrund af andre lignende undersøgelser, som

DAMVAD har gennemført bl.a. vedrørende en kortlægning af vidensystemet og GTS-

nettets rolle. Spørgeskemaerne er godkendt af Forsknings- og Innovationsstyrelsen

inden udsendelse.

Undersøgelsespopulation for spørgeskemaerne

Undersøgelsespopulationen er de virksomheder og repræsentanter for videninstitutio-

ner, som indgår i projekterne under programmet for videnkuponer i 2008. Kontaktop-

lysninger på de enkelte respondenter er baseret på en database over deltagere leveret af

Forsknings- og Innovationsstyrelsen.

Svarprocent og frafald for spørgeskemaerne

Kvaliteten i en spørgeskemaundersøgelse er i høj grad afhængig af undersøgelsens

svarprocent. Hvis ikke en tilpas stor del af den udvalgte population svarer på spør-

geskemaet, ved man reelt ikke om undersøgelsens resultater er repræsentative for

populationen. DAMVAD har blandt andet søgt at maksimere svarprocenten ved at

udarbejde et kort, gennemtestet spørgeskema og udsendt flere påmindelser til respon-

denterne.

Svarprocenterne for virksomheder og videninstitutioner er gengivet i nedenstående

tabel 7.1.

tabel 7.1

AKtøR

Spørgeskemaundersøgelsens svarprocenter

AntAl

SPøRgESKEMAER

AntAl

I Alt

AntAl

BESVARElSER

AntAl

BESVARElSER

I PRoCEnt

90 pct.

65 pct.

UDSEnDtE BESVARElSER FUlDStænDIgE UFUlDStænDIgE BESVARElSE

Videninstitution

Virksomheder

125

Kilde: DAMVAD, Midtvejsevaluering af videnkupon, 2009

Spørgeskemaet blev udsendt til henholdsvis 67 repræsentanter for videninstitutioner

og 125 virksomheder. For videninstitutionerne var der 62 besvarede spørgeskemaer,

hvoraf 60 af besvarelserne var fuldstændige, mens 2 besvarelser var ufuldstændige.

DAMVAD har derved opnået en svarprocent på 90 pct. for de fuldstændige besvarel-

ser. Dette må betegnes som en meget høj svarprocent, og spørgeskemaundersøgelsens

7 Appendix

UFU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 168: Spm. om ministeren vil fremsende relevante evalueringer af Globaliseringspuljen 2007-12, til Uddannelses- og forskningsministeren

resultater kan derved betragtes som værende af høj kvalitet. For virksomhederne var

der 87 besvarede spørgeskemaer, hvoraf 81 af besvarelserne var fuldstændige, mens 7

besvarelser var ufuldstændige. DAMVAD har derved opnået en svarprocent på 65 pct.

for de fuldstændige besvarelser. Dette må betegnes som en høj svarprocent, og spørge-

skemaundersøgelsens resultater kan derved betragtes som værende af god kvalitet.

Det skal bemærkes, at andelen af deltagende videninstitutioner er lavere end antallet af

virksomheder, da nogle af de deltagende institutioner og repræsentanter for videninsti-

tutioner indgår i flere projekter.

7.2.3 Kvalitative interviews

Som en del af undersøgelsen har DAMVAD i marts 2009 gennemført 10 dybdegående

kvalitative interviews. Interviewene supplerer spørgeskemaundersøgelsens resulta-

ter ved at gå et spadestik dybere i forhold til erfaringerne med udviklingsprojekterne

blandt deltagerne. Samtidig danner de kvalitative interviews grundlaget for beskrivel-

sen af et antal cases, som viser god praksis inden for programmet for videnkuponer. I

alt er 6 virksomheder blevet interviewet og 4 repræsentanter for videninstitutioner.

De 10 interviews belyser den viden, der er anvendt i projektet og i samarbejdet mel-

lem virksomhed og videninstitution. Desuden er der blevet spurgt ind til, hvordan den

viden eller teknologi, som indgår i projektet, ligger på forkant af markedet. Og endelig

er der spurgt til tilstedeværelsen af andre potentielle rådgivere.

Interviewene er gennemført ud fra en semistruktureret interviewramme. En sådan in-

terviewramme er valgt for at sikre, at de overordnede relevante temaer belyses i samt-

lige interviews, samtidig med at der er mulighed for at tilpasse interviewet på basis af

respondentens svar. Sammenlignet med det strukturerede interview giver det semi-

strukturerede interview således mulighed for fleksibilitet og mulighed for at undersøge

emner, der kommer frem i løbet af interviewet, og som respondenten selv anser for

relevante. Alle interviewene er gennemført over telefonen. Interviewene har alle haft

en varighed på mellem 30 og 60 minutter. Spørgerammen er godkendt af Forsknings-

og Innovationsstyrelsen inden interviewet er gennemført.

Udvælgelse af interviewpersoner til kvalitative interviews

Interviewpersonerne er for virksomhedernes vedkommende udvalgt blandt de virk-

somheder, som i spørgeskemaet har angivet, at de var villige til at deltage i et dybde-

gående interview. Udvalgte videninstitutioner er blevet kontaktet i henhold til udvæl-

gelseskriterierne, som alle har været villige til at deltage i kvalitative interview. Blandt

repræsentanterne for videninstitutionerne har enkelte deltaget i flere projekter under

videnkupon. Samtidig er der lagt vægt på at udvælge respondenter, der så vidt muligt,

er nået langt i projektet.

Der er desuden lagt vægt på, at interviewene generelt dækker forskellige typer viden

i projekterne inden for områderne produkt, proces, marked og organisation, idet et af

formålene er at få en bedre forståelse for projekternes videnindhold og effekter. Et an-

det formål har været, at anvende de kvalitative interviews til at komme med eksempler

på god praksis inden for videnkuponer. Disse beskrivelser skal give et indblik, hvor-

dan videnkuponer fungerer i konkrete projekter. De resterende kriterier for udvælgel-

sen af interviewpersonerne fremgår af boks 7.1.

7 Appendix

UFU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 168: Spm. om ministeren vil fremsende relevante evalueringer af Globaliseringspuljen 2007-12, til Uddannelses- og forskningsministeren

Kriterier for udvælgelse af interviewpersoner til kvalitative interview

KRItERIER FoR UDVælgElSE

Afspejler forskellige udviklingsområder

Afspejler vidensniveau og forhold til markedet

For videninstitutioner: Spredning på typer af institutioner

For virksomheder: Spredning på antal ansatte

For virksomheder: Spredning på branche

Spredning på geografiske områder (dvs. regioner)

Afspejler forskellige samarbejdsformer

Kilde: DAMVAD, Midtvejsevaluering af videnkupon, 2009

De deltagere, som er blevet interviewet fremgår af boks 7.2.

Interviewpersoner, som har deltaget i de kvalitative interview

VIRKSoMHEDER

Morten lund (Spekva)

jørgen Dissing (Barker)

Sami Sassi (Fluxome)

jens jørgen jensen (DanishCare)

Rikke Ullersted (MadeByMakers)

Kenneth lund (nyrup-plast)

oFFEntlIgE VIDEnInStItUtIonER

Hans Henrik Petersen (Agrotech)

Erik Villemose (teknologisk Institut)

Carsten lausten (AU-HIH)

lars Pleth nielsen (teknologisk Institut)

7 Appendix

UFU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 168: Spm. om ministeren vil fremsende relevante evalueringer af Globaliseringspuljen 2007-12, til Uddannelses- og forskningsministeren

Kolofon

Forskning, udvikling og innovation

i små og mellemstore virksomheder

– erfaringer fra midtvejsevaluering

af videnkuponer

Analyse og Evaluering 21/2009

Udgivet af Forsknings- og

Innovationsstyrelsen for:

Innovations Politisk Center

Bredgade 40

1260 København K

Telefon: 3544 6200

Fax: 3544 6201

E-mail: [email protected]

Teksten udarbejdet af:

for

Forsknings- og Innovationsstyrelsen

September 2009

Layout: Rumfang

Publikationen findes på

Forsknings- og Innovationsstyrelsens

hjemmeside: www.fi.dk

ISBN (web): 978-87-923-7216-1

Kolofon

UFU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 168: Spm. om ministeren vil fremsende relevante evalueringer af Globaliseringspuljen 2007-12, til Uddannelses- og forskningsministeren