UFU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 168: Spm. om ministeren vil fremsende relevante evalueringer af Globaliseringspuljen 2007-12, til Uddannelses- og forskningsministeren

Uddannelses- og Forskningsudvalget 2015-16
UFU Alm.del
Offentligt

Evaluering af de danske innovationscentre

Sammenfatning

For Udenrigsministeriet

og Styrelsen for Forskning og Innovation

UFU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 168: Spm. om ministeren vil fremsende relevante evalueringer af Globaliseringspuljen 2007-12, til Uddannelses- og forskningsministeren

Evaluering af de danske innovationscentre

Evaluering af de danske

innovationscentre

For Udenrigsministeriet og Styrelsen for

Forskning og Innovation af Oxford Research

Evalueringens formål

Evalueringen belyser de danske innovationscentres

værdiskabelse og additionalitet, herunder hvordan de

bidrager til at øge videndeling og samarbejde mellem

videnintensive danske virksomheder, forsknings- og

uddannelsesinstitutioner og førende internationale

forsknings-, innovations- og forretningssystemer.

Evalueringsteam

Evalueringen er gennemført af:

Afdelingschef Jakob Stoumann Jensen

Senioranalytiker Morten Larsen

Analytiker Martin Stryhn Koch

Analytiker Jakob Falk Bom

Researcher Mads Christensen

Researcher Anders Gøgsig Randrup

Om Oxford Research

Knowledge for a better society

Oxford Research er en specialiseret videnvirksomhed

med fokus på velfærdsområderne og erhvervs- og re-

gionaludvikling.

Oxford Research gennemfører skræddersyede analy-

ser, implementeringsevalueringer og effektevalueringer

for offentlige myndigheder, fonde og organisationer i

civilsamfundet. Vi rådgiver også om strategiudvikling,

faciliterer udviklingsprocesser og formidler vores vi-

den på undervisningsforløb og seminarer. Vi kombi-

nerer akademisk fordybelse, strategisk forståelse og

god kommunikation – på den måde skaber vi anven-

delsesorienteret viden, der kan gøre en forskel.

Oxford Research er grundlagt i 1995 og har selskaber i

Danmark, Norge, Sverige og Finland. Oxford Re-

search er en del af Oxford Gruppen.

Oxford Research A/S

Falkoner Alle 20, 4.

2000 Frederiksberg C

Danmark

(+45) 33 69 13 69

[email protected]

www.oxfordresearch.dk

UFU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 168: Spm. om ministeren vil fremsende relevante evalueringer af Globaliseringspuljen 2007-12, til Uddannelses- og forskningsministeren

Indholdsfortegnelse

SAMMENFATNING

1.1

1.2

1.3

1.4

Om de danske innovationscentre

Hovedkonklusioner: øget internationalisering af dansk forskning, innovation og uddannelse

1.2.1

Innovationscentrenes værdiskabelse

Organisatorisk setup og styring

Individuelle resultater og vurderinger af de seks danske innovationscentre

1.4.1

1.4.2

1.4.3

1.4.4

1.4.5

1.4.6

Silicon Valley

Shanghai

München

New Delhi/Bangalore

São Paulo

Seoul

Det finansielle setup

Mere støtte fra Danmark og innovationscentrenes synlighed i Danmark

Måling af innovationscentrene

Synergi og samarbejde på de enkelte innovationscentre

Aktiviteter og koordinering på tværs af innovationscentrene

1.5

Udfordringer og anbefalinger

1.5.1

1.5.2

1.5.3

1.5.4

1.5.5

1.6

1.7

Behov for flere innovationscentre?

Metoder og dataindsamling

UFU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 168: Spm. om ministeren vil fremsende relevante evalueringer af Globaliseringspuljen 2007-12, til Uddannelses- og forskningsministeren

Evaluering af de danske innovationscentre

ORD- OG BEGREBSLISTE

Begreb

Eksportrådet

Definition

Eksportrådet er den del af Udenrigsministeriet, som løser opgaver for private

virksomheder inden for eksport, innovation, internationalisering og investe-

ringsfremme.

Eksportrådet har fokus på handel ved at tilbyde et netværk af rådgivere, der

er til stede lokalt på diverse udenlandske markeder og derigennem hjælper

danske virksomheder med at identificere potentielle kunder, som i sidste en-

de skal bidrage til øget eksport.

Innovationsattachéen er repræsentant for området ‘forskning, innovation og

uddannelse’. Innovationsattachéen er udpeget af Styrelsen for Forskning og

Innovation, men er ansat på kontrakt med Udenrigsministeriet.

Innovationschefen er repræsentant for området ‘kommercialisering af inno-

vation’ og varetager herudover den daglige ledelse på hvert af de danske in-

novationscentre. Innovationschefen er udpeget og ansat på kontrakt med

Udenrigsministeriet.

Handel

Innovationsattaché

Innovationschef

Investeringsfremmemedarbejder Investeringsfremmemedarbejderen er repræsentant for området ‘investerings-

fremme’ under Invest in Denmark. Investeringsfremmemedarbejderen er

udpeget og ansat på kontrakt med Udenrigsministeriet.

Invest in Denmark

Invest in Denmark er Danmarks officielle investeringsfremmeorganisation og

er en del af Eksportrådet under Udenrigsministeriet.

Den kommercielle medarbejder er repræsentant for området ‘kommercialise-

ring af innovation’. Den kommercielle medarbejder er ansat lokalt på de dan-

ske innovationscentre.

Innovationsprojekterne har til formål at opbygge ny relevant viden og kom-

petencer hos de danske innovationscentre ved at teste og igangsætte nye præ-

kommercielle projekter og ideer.

Kommerciel medarbejder

Innovationsprojekter

UFU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 168: Spm. om ministeren vil fremsende relevante evalueringer af Globaliseringspuljen 2007-12, til Uddannelses- og forskningsministeren

1. Sammenfatning

Oxford Research har for Udenrigsministeriet (UM) og Styrelsen for Forskning og Innovation (FI) gennem-

ført en evaluering af de seks danske innovationscentre, der er lokaliseret i henholdsvis Silicon Valley, Shan-

ghai, München, Seoul, New Delhi/Bangalore og São Paulo. Evalueringen er en opfølgning på de to evalue-

ringer, der er foretaget i 2008 og 2010, som led i det løbende arbejde med at udvikle innovationscentrene. Da

centrene i São Paulo, Seoul og New Delhi/Bangalore først åbnede i 2013, er det første gang, at alle seks cen-

tre evalueres samtidig. Nærværende sammenfatning er en opsummering af de vigtigste resultater og konklusi-

oner fra den samlede evalueringsrapport. Evalueringen belyser de danske innovationscentres værdiskabelse og

additionalitet, herunder hvordan de bidrager til at øge videndeling og samarbejde mellem videnintensive dan-

ske virksomheder, forsknings- og uddannelsesinstitutioner og førende internationale forsknings-, innovations-

og erhvervsmiljøer.

1.1

OM DE DANSKE INNOVATIONSCENTRE

De danske innovationscentres

overordnede formål er

at bistå danske forsknings- og uddannelsesinstitutioner og

virksomheder med at få adgang til viden og forskning, skabe forbindelser og udvikle business cases med et internationalt perspek-

tiv samt at tiltrække ny viden, talent, investeringer og omsætte viden til vækst.

For at imødekomme det overordnede formål, tilbyder innovationscentrene blandt andet følgende ydelser og

services:

•

Forretningsudvikling

Teknologiovervågning

Monitorering af trends inden for innovation

Skræddersyede camps for virksomheder og forsknings- og uddannelsesinstitutioner

Skræddersyede besøgsprogrammer for delegationer

Rådgivning vedrørende kapitalsøgning

Hjælp og støtte til indgåelse af samarbejdsaftaler mellem forsknings- og uddannelsesinstitutioner

Partnersøgning og matchmaking

Kontorfaciliteter på stedet

Analyse af forsknings- og udviklingsmuligheder

Formidling af forskerkontakter.

De seks innovationscentres ydelser, fokus og strategier varierer, da de tilpasses behovet i de forskellige lande

og kontekster. Eksempelvis har Innovationscentret i München et stærkere fokus på europæiske forsknings-

og innovationsprogrammer som EU’s 7. rammeprogram og Horizon 2020, da det er det eneste innovations-

center placeret i EU og det eneste center, som ikke arbejder med at skabe bilaterale samarbejdsaftaler mellem

forsknings- og uddannelsesinstitutioner. Herudover har innovationscentrene mulighed for selv at igangsætte

nye initiativer. Eksempler er Top Talent Denmark, som oprindelig blev igangsat af Innovationscentret i

Shanghai, og SCALEit programmet, som udbydes af Innovationscentret i Silicon Valley.

UFU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 168: Spm. om ministeren vil fremsende relevante evalueringer af Globaliseringspuljen 2007-12, til Uddannelses- og forskningsministeren

Evaluering af de danske innovationscentre

Det første innovationscenter blev etableret i 2006 i Silicon Valley. I 2007 åbnede Innovationscentret i Shan-

ghai, og året efter i 2008 åbnede Innovationscentret i München. Endelig i 2013 åbnede tre nye innovations-

centre i São Paulo, Seoul og New Delhi/Bangalore. Således er der i dag seks innovationscentre, jf. figur 1.1.

Figur 1.1:

Tidslinje over etableringen af de danske innovationscentre

Silicon Valley

Shanghai

München

New Delhi

Seoul

São Paulo

2006

2007

2008

2013

Innovationscentrene er

etableret og drevet i et partnerskab mellem Udenrigsministeriet og Uddannel-

ses- og Forskningsministeriet,

og indgår hver især som led i den samlede varetagelse af danske interesser i

hhv. USA, Kina og Tyskland, Indien, Sydkorea og Brasilien, som sorterer under ambassaderne i de respektive

lande.

Figur 1.2:

Innovationscentrenes tre områder

Forskning, innovation og

uddannelse

Kommercialisering

af innovation

Investeringsfremme

Det er forskelligt, om innovationscentrene er placeret

på en ambassade, et generalkonsulat, et konsulat eller

er placeret selvstændigt. Innovationscentrene i New

Delhi/Bangalore og i Seoul er begge lokaliseret på de

danske ambassader i hhv. Indien og Sydkorea. Inno-

vationscentrene i São Paulo og i Shanghai er begge

lokaliseret på de danske generalkonsulater i de respek-

tive byer. Innovationscentret i München er lokaliseret

på konsulatet i München. Innovationscentret i Silicon

Valley er det eneste center, som ikke er lokaliseret på

en dansk repræsentation.

Som illustreret i figur 1.2, er innovationscentrene

bygget op om tre områder.

Forskning, innovation

og uddannelse,

der varetages af en innovationsatta-

ché.

Kommercialisering af innovation,

der vareta-

ges af én eller flere kommercielle innovationsmedar-

bejdere.

Investeringsfremme,

der varetages af én el-

ler flere medarbejdere fra Invest in Denmark.

Den daglige ledelse på innovationscentrene varetages af innovationschefen, der er udpeget og ansat på kon-

trakt i UM. På hvert enkelt innovationscenter er der udsendt en innovationsattaché, der er udpeget af FI, men

ansat på kontrakt i UM. Endvidere er der ansat medarbejdere fra Invest in Denmark og kommercielle medar-

bejdere på hvert af innovationscentrene.

UFU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 168: Spm. om ministeren vil fremsende relevante evalueringer af Globaliseringspuljen 2007-12, til Uddannelses- og forskningsministeren

1.2

HOVEDKONKLUSIONER: ØGET INTERNATIONALISERING AF DANSK

FORSKNING, INNOVATION OG UDDANNELSE

Ses der på tværs af de seks innovationscentre er det evalueringens hovedkonklusion, at innovationscentrene

skaber betydelige resultater og faciliterer internationalisering af dansk forskning, innovation og videregående

uddannelse.

Samlet set kan det således konkluderes, at de danske innovationscentre udfylder deres

funktion og lever op til formålet om at øge internationaliseringen af dansk forskning, innovation og

uddannelse.

Det er evalueringens konklusion, at innovationscentrene særligt skaber værdi ved at:

•

Være en vigtig brobygger og forbindelsesled

mellem danske virksomheder, forskere og uddannelses-

institutioner og tilsvarende aktører i de seks regioner, hvor innovationscentrene er lokaliseret, og

bidra-

ger til at skabe tværnationale forbindelser

mellem danske og udenlandske virksomheder og forsk-

nings- og uddannelsesinstitutioner om udvikling og udveksling af viden, færdigheder, praksis og syns-

punkter.

Gøre det nemmere og mere gnidningsfrit for iværksættere, SMV'er, forskere og uddannelsesin-

stitutioner at undersøge og få adgang til udenlandske markeder,

innovationssystemer, partnere og

skabe opmærksomhed om forretnings- og forskningsmuligheder i udlandet.

•

Tilfredsheden med innovationscentrene er generelt høj. I de gennemførte interviews med kunder fra både

den kommercielle og forskningsmæssige side udtrykkes der en generel tilfredshed med de services og ydelser,

de har modtaget. Det underbyg-

ges endvidere af figur 1.3, som

viser, at innovationscentrenes

kunder inden for forskning, in-

novation og uddannelse generelt

er tilfredse med den service og

ydelse, de modtager af innovati-

onscentrene. Således angiver

omkring 91 pct., at de enten er

meget tilfredse eller tilfredse med

den service og ydelse, de har

modtaget af innovationscentret.

Når det kommer til resultater på

outcome-niveau, viser surveyen

med respondenter inden for

forskning, innovation og uddan-

nelse i figur 1.4, at det primære

outcome er, at de får/forventer

at få udbygget deres netværk i

det land, innovationscentret er

placeret (58 pct.). 41 pct. af re-

UFU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 168: Spm. om ministeren vil fremsende relevante evalueringer af Globaliseringspuljen 2007-12, til Uddannelses- og forskningsministeren

Evaluering af de danske innovationscentre

spondenterne for området forskning, innovation og uddannelse vurderer, at de gennem samarbejde med in-

novationscentret har fået viden/forventer at få viden om samarbejdsmuligheder og/eller fundingmuligheder.

Herudover er der 35 pct. af respondenterne inden for forskning, innovation og uddannelse, som har få-

et/forventer at få kontakt til nye forskere inden for samme forskningsområde. Det er imidlertid ikke alle re-

spondenterne i surveyen, som har fået/forventer at få noget ud af deres samarbejde med innovationscentre-

ne. Således angiver 13 pct., at de ikke har og heller ikke forventer at få noget ud af deres samarbejde med in-

novationscentrene.

Figur 1.4:

Hvilke umiddelbare resultater har I opnået/forventer I at opnå på baggrund af

samarbejdet med innovationscentret? (Kunder

inden for forskning, innovation og

uddannelse)

Vi har fået udbygget vores netværk

Vi har fået viden om samarbejdsmuligheder og/eller

fundingmuligheder

Vi har fået kontakt til nye forskere inden for samme forskningsområde

Vi har indgået/er ved at indgå en samarbejdsaftale med et lokalt

universitet/videninstitution

Vi har fået viden om forskningsdagsorden og/eller

forskningslandskabet

Vi har fået markedsført danske uddannelser

Vi har fået kontakt til private virksomheder

Vi har fået viden om forskningsbehov/forskningsefterspørgsel

Vi har fået nye idéer til forskning

Vi har fået kontakt til nye forskere uden for vores forskningsområde

Vi har ændret vores projekt/forskningsfokus/dagsorden

Vi har ikke opnået/forventer ikke at opnå umiddelbare resultater

Andet

58,4%

40,9%

35,0%

32,8%

32,1%

28,5%

22,6%

21,2%

19,7%

17,5%

14,6%

13,1%

10,2%

20%

40%

60%

80%

n = 153

Kilde: Oxford Research 2015

Evalueringen viser også, at

innovationscentrenes additionalitet er høj.

Dels ved at innovationscentrene

har haft succes med at udnytte partnerskaber og alliancer såvel som mere uformelle relationer til danske klyn-

ger, organisationer og netværk, som supporterer F&U og innovationsprocesser. Dels ved at innovationscen-

trene har etableret partnerskaber og samarbejder med forskellige typer af aktører på de udenlandske markeder

og forsknings-, udviklings- og innovationssystemer. Det spænder fra nationale og regionale regeringer, forsk-

nings- og uddannelsesinstitutioner, klyngeorganisationer, iværksættere, SMV'er, multinationale selskaber, er-

hvervsorganisationer og investorer.

UFU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 168: Spm. om ministeren vil fremsende relevante evalueringer af Globaliseringspuljen 2007-12, til Uddannelses- og forskningsministeren

Den høje additionalitet understøttes af figur 1.5, som viser, at 46 pct. af respondenterne inden for forskning,

innovation og uddannelse vurderer, at de ikke ville have opnået samme resultater uden innovationscentret.

Herudover vurderer 33 pct., at de ville have opnået samme resultater, om end i et mindre omfang. Det er

kun ca. 9 pct., der vurderer, at de ville have opnået resultaterne i samme omfang uden støtte fra innovations-

centrene.

Baseret på disse resultater konkluderer evalueringen, at

innovationscentrenes fokus og formål adskiller

sig fra markedsorienteringen i det øvrige danske eksportfremmesystem.

Innovationscentrene fokuserer

på at assistere kunder i den tidlige F&U-fase, på at identificere potentielle muligheder, partnere og forret-

ningsmodeller samt at sikre, at planlagte projekter kan gennemføres internationalt. Mens Eksportrådet tilby-

der et netværk af rådgivere, der er til stede

lokalt på diverse udenlandske markeder og

hjælper med at identificere potentielle

kunder, som i sidste ende skal bidrage til

øget eksport, tilbyder innovationscentrene

støtte på andre områder. Innovationscen-

trenes lokale tilstedeværelse giver danske

aktører mulighed for at få adgang til aktø-

rer og viden fra og om ledende teknologi-,

innovations- og erhvervsklynger og forsk-

ningsmiljøer og få støtte fra lokale innova-

tionsmedarbejdere, der har dyb indsigt og

forståelse for de lokale innovations- og

teknologimarkeder og seneste trends. In-

novationscentrenes kunder er typisk fra

’high-tech’ sektorer såsom IKT, Life Sci-

ence (biovidenskab) og Cleantech. Ses der

nærmere på innovationscentrenes kunde-

base, er det Oxford Researchs vurdering,

at kunderne i stort omfang er viden- og

teknologiintensive virksomheder.

Som del af det danske innovationssystem

peger evalueringen desuden på, at

innova-

tionscentrene skaber ekstra værdi til

det danske innovationssystem ved de-

res fokus på innovation som en bilateral og international aktivitet.

Mens det danske innovationssystem

generelt er meget nationalt orienteret, bidrager innovationscentrene ved at være lokaliseret i regioner uden for

Danmark til at skabe mere tværnational innovation mellem aktører fra danske forsknings- og innovationsmil-

jøer og udenlandske forsknings- og innovationsmiljøer.

1.2.1

Innovationscentrenes værdiskabelse

Innovationscentrenes kunder, herunder både virksomheder med et højt F&U-fokus og forsknings- og ud-

dannelsesinstitutioner, anerkender, at

innovationscentrene generelt er up-to-date og forstår deres behov,

UFU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 168: Spm. om ministeren vil fremsende relevante evalueringer af Globaliseringspuljen 2007-12, til Uddannelses- og forskningsministeren

Evaluering af de danske innovationscentre

udfordringer og strategier.

Kunderne oplever, at innovationscentrene bidrager til at skabe overblik over

F&U- og innovationssystemerne i det pågældende land, som kunden er interesseret i, og at innovationscen-

trene generelt har solid teknisk viden og overblik over de lokale F&U- og innovationssystemer, herunder de

relevante forskningsinstitutioner, F&U-tunge virksomheder, innovationshubs mv. Konkret skaber innovati-

onscentrene værdi for deres kunder ved at indsamle viden om markedet og forskningsområdet i de lokale re-

gioner. Kunderne får derved ny, relevant og indsigtsfuld viden, da innovationscentrenes services og tjeneste-

ydelser er designet til at introducere kunderne til kulturen, forretningspraksisserne eller forskningsdagsorde-

nen for det pågældende land.

Mens innovationscentrenes kunder fremhæver, at innovationscentrene har et godt overblik og en god forstå-

else af de lokale F&U- og innovationssystemer, peger evalueringen på, at

kunderne har forskellige oplevel-

ser af innovationscentrenes værdiskabelse betinget af innovationscentrets geografiske placering.

Kunder, der har anvendt innovationscentrene i Sydkorea, Kina, Indien og Brasilien, giver udtryk for, at et af

de vigtigste resultater af at have benyttet sig af innovationscentrene er bedre forståelse for kulturelle og politi-

ske praksisser på de lokale markeder og forskningsområder og til at få adgang til nye markeder og innovati-

onssystemer. For kunder i Tyskland og USA er dette også et typisk resultat fra at have modtaget services fra

innovationscentrene, om end kunderne generelt er mere vant til at operere i de to lande, samtidig med at for-

holdene er mere lig de danske. Innovationscentrene i Silicon Valley og München skaber især værdi på bag-

grund af deres dybe viden og forståelse for F&U- og innovationsprocesser såvel som nøgleteknologier og

markedstrends.

Ses der på tværs af innovationscentrene, er det evalueringens vurdering, at innovationscentrene generelt ska-

ber værdi ved at gøre det muligt for deres kunder at få

adgang til lokale netværk

i de regioner, hvor innova-

tionscentrene er lokaliseret og er derved en platform for etablering af fælles projekter eller validering af virk-

somheders værditilbud i de pågældende lande. Et kernefokus for innovationscentrene er, at de skaber forbin-

delser og opbygger netværk på de lokale markeder og i forsknings-, udviklings- og innovationssystemerne.

Kunderne gør brug af de etablerede forbindelser, som innovationscentrene løbende skaber og udvikler.

Grundet innovationscentrenes stærke forbindelser og netværk til forsknings-, udviklings- og innovationssy-

stemerne, bidrager innovationscentrene til at

fremskynde processer, der gør det muligt for danske forsk-

nings- og uddannelsesinstitutioner at etablere samarbejdsaftaler med lokale partnere i udlandet.

Sidst, men ikke mindst,

bidrager innovationscentrene til at markedsføre Danmark og danske styrkepo-

sitioner i udlandet.

Dels gennem deres leverancer og ydelser, der forbinder danske aktører med udenlandske

aktører, dels på grund af innovationscentrenes setup og fokus, der anses for unik i nogle regioner sammenlig-

net med andre landes repræsentationer.

1.3

ORGANISATORISK SETUP OG STYRING

Det er Oxford Researchs vurdering, at

innovationscentrenes løbende drift er velfungerende, og de er en

integreret del af det diplomatiske setup

i de lande, hvor centrene er lokaliseret. De udsendte medarbejdere

på innovationscentrene, herunder innovationschefen og attachéerne har selv diplomatiske titler, som de med

fordel kan bruge til at få hurtigere adgang til nye netværk og skabe værdifulde kontakter. Samtidig viser evalu-

eringen, at det især i lande med en mere hierarkisk forretningskultur som Indien, Kina og Sydkorea er en for-

del for innovationscentrene at være lokaliseret ved danske ambassader og generalkonsulater, fordi ambassadø-

UFU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 168: Spm. om ministeren vil fremsende relevante evalueringer af Globaliseringspuljen 2007-12, til Uddannelses- og forskningsministeren

ren og generalkonsulen kan hjælpe med at ’åbne døre’ til øverste niveau hos virksomheder, myndigheder og

universiteter.

Generelt betragtet er det overvejende en fordel for innovationscentrene at være lokaliseret ved danske diplo-

matiske repræsentationer, og at innovationschefer såvel som attachéer har diplomatiske titler, som kan hjælpe

med at ’åbne døre’ til øverste niveau hos virksomheder, myndigheder og universiteter og har dermed nemme-

re ved at få adgang til nye netværk. Innovationscentrenes chefer og medarbejdere giver bredt betragtet udtryk

for, at samarbejdet med ministerierne i Danmark er velfungerende. Den administrative byrde, herunder af-

rapportering og dokumentering til ministerierne, opfattes dog som tidskrævende

På tværs af innovationscentre er det evalueringens vurdering, at centrenes aktiviteter og ydelser i praksis pri-

mært er relateret til forsknings- og uddannelsesområdet (Innovationsattachéen) eller til det kommercielle om-

råde (Innovationschefen og kommercielle medarbejdere) og i nogle tilfælde i krydsfeltet mellem de to områ-

der, fx i forbindelse med fælles innovationsprojekter, mens

investeringsfremmeområdet, repræsenteret

ved Invest in Denmark, generelt er involveret i mindre omfang.

Herudover er mange af innovationscen-

trenes kunder fra forsknings- og uddannelsessystemet generelt ikke klar over, at innovationscentrenes setup

består af en forsknings- og uddannelsesdel og en kommerciel del.

For at styrke samarbejde og synergi mellem forsknings- og uddannelsesområdet og det kommercielle område

har innovationscentrene som en relativt ny ting fået mulighed for at udvikle og lancere såkaldte innovations-

projekter. Kort sagt, viser evalueringen, at innovationsprojekter er vigtige for at udvikle ny viden og hjælpe

innovationscentrene med at fokusere på mere prækommercielle og innovationsorienterede aktiviteter. Imid-

lertid har evalueringen også identificeret potentialer for at videreudvikle og styrke innovationsprojekter som

et instrument til at styrke synergien i centrenes setup. Dette behandles yderligere i afsnittet om anbefalinger.

1.4

INDIVIDUELLE RESULTATER OG VURDERINGER AF DE SEKS DANSKE

INNOVATIONSCENTRE

Oxford Research har gennemført en omfattende evaluering, der beror på både kvantitative og kvalitative me-

toder. Som et centralt metodisk element har Oxford Researchs evalueringsteam personligt besøgt innovati-

onscentrene og derved fået dybdegående indsigt i innovationscentrene, deres aktiviteter, kontekst og interne

dynamik. Der er ganske

betydelige kulturelle, politiske og økonomiske forskelle mellem de regioner,

hvor de seks innovationscentre opererer. Derfor er der også en variation mellem de udfordringer og mulighe-

der, som innovationscentrene, danske virksomheder og forsknings- og uddannelsesinstitutioner støder på.

Generelt viser evalueringen, at det har været/er mere udfordrende for innovationscentrene på de nye vækst-

markeder at finde fodfæste og skabe solide resultater. Desuden er det vigtigt at have ’in mente’, at innovati-

onscentrene ikke er blevet etableret samtidig, men over en periode på syvs år, hvorfor

innovationscentrenes

konsolideringsgrad og modenhed også varierer.

Et forhold, som naturligvis også bør tages i betragtning,

når evalueringens resultater fortolkes. Nedenfor præsenteres en kort vurdering af hvert innovationscenter.

1.4.1

Silicon Valley

UFU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 168: Spm. om ministeren vil fremsende relevante evalueringer af Globaliseringspuljen 2007-12, til Uddannelses- og forskningsministeren

Evaluering af de danske innovationscentre

Innovationscentret i Silicon Valley, der blev etableret i

2006, er det ældste af de seks innovationscentre. Over-

ordnet betragtet er det Oxford Researchs vurdering, at

Innovationscentret i Silicon Valley er velfungerende og

skaber høj værdi for danske kunder inden for forskning

og kommercialisering af innovation.

Evalueringen viser,

at Innovationscentret i Silicon Valley har skabt vær-

difulde resultater for sine kunder.

Innovationscentret

har et omfattende netværk, og kunderne understreger, at

centrets medarbejdere er gode til at matche dem med re-

levante aktører på et højt niveau fra det lokale økosystem.

Innovationscentret i Silicon Valley har især været succes-

fulde med at hjælpe nystartede virksomheder, hvilket 10

runder af SCALEit med omkring 100 nystartede virk-

somheder vidner om. Centret skaber værdi ved at give

Fik rejst 42 mio. DKK til et fælles ameri-

kansk-dansk forskningsprojekt i 2014

Et center for energi informatik ved et dansk

universitet har været i kontakt med ICDK Sili-

con Valley flere gange og har opnået betydelige

konkrete effekter fra samarbejdet med centret.

En af professorerne fra det danske center blev

oprindeligt inviteret til Silicon Valley for at tale

ved en konference om Smart Grid. Innovation-

attachéen faciliterede efterfølgende kontakter til

nogle af de mest prestigefyldte forskningsinstitu-

tioner i området, herunder Lawrence Berkeley

National Laboratory, NASA Ames og UC Ber-

keley. Det danske center har sammen med de

amerikanske institutioner efterfølgende fået be-

vilget 42 mio. kr. til forskningsprojektet

'COORDICY'. Det er en bevilling, som centret,

ifølge dem selv, ikke ville have været i stand til at

få finansiering til uden samarbejdet med ICDK

Silicon Valley.

Innovationscentret i Silicon Valley hjalp virksom-

heden med at blive klar på, at USA endnu ikke var

det rigtige marked at gå ind på

En dansk virksomhed brugte innovationscentret i Sili-

con Valley som indgang til at mødes med potentielle

investorer, forskere og eksperter for at få et nyt per-

spektiv på deres teknologi. Virksomheden har generelt

været imponeret over de møder, innovationscentret

satte op for dem, idet de mødte relevante aktører på

det kommercielle og forskningsmæssige område. På

trods af den brede introduktion til det amerikanske

marked, valgte virksomheden i sidste ende at træde ind

på et andet marked, som virkede mere relevant for

dem her og nu. Dog var det vigtig læring for virksom-

heden at få afklaret, at USA ikke var det rette sted lige

foreløbig.

iværksætterne feedback og input fra lokale eksperter. De har

endvidere haft stor succes med at inspirere iværksættere, or-

ganisationer og store virksomheder, der er kommet på besøg,

og som motiveres af den lokale energi og kultur. Ligeledes

inden for forskning, innovation og uddannelse har Innovati-

onscentret i Silicon Valley faciliteret en lang række møder,

konferencer og workshops, hvor danske forskere og uddan-

nelsesaktører får mulighed for at komme til Silicon Valley og

diskutere fremtidige samarbejdsmuligheder. Konkret har det

ført til samarbejde om at rejse funding, fælles forskningspro-

jekter samt udveksling af forskere og studerende.

Det er desuden evaluators indtryk, at

Innovationscentret i

Silicon Valley er det innovationscenter, hvor medarbej-

derne fra Invest in Denmark er bedst integreret i innova-

tionscentrets arbejde.

Dog er samarbejdet selv i Silicon Val-

ley fortsat begrænset, og det anbefales, at diskussionerne og

identifikation af mulige synergier og samarbejde fortsættes.

Innovationscentret i Silicon Valleys resultater skal naturligvis

tilskrives medarbejdernes og ledelsens kompetencer, men

successen er også knyttet til centrets placering i en af verdens absolut mest berømte innovation og teknologi

knudepunkter, hvor fokus på iværksætteri, innovation og skalering af teknologivirksomheder er en integreret

del af regionens DNA.

1.4.2

Shanghai

Innovationscentret i Shanghai åbnede i 2007 og har siden 2014 været samlokaliseret med generalkonsulatet i

Shanghai. Det er det næstældste af de seks innovationscentre og er en konsolideret enhed, der har mange års

erfaring med at tilbyde innovationsservices til danske kunder.

UFU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 168: Spm. om ministeren vil fremsende relevante evalueringer af Globaliseringspuljen 2007-12, til Uddannelses- og forskningsministeren

Kina er et unikt land, der er politisk, økonomisk og kulturelt meget

Tiltrækning af kinesisk talent til

forskelligt fra Danmark. Det betyder, at for en dansk forsker eller

danske universiteter og virksomhe-

virksomhed er det at forsøge sig på det kinesiske marked for første

der

gang en kompleks affære. Innovationscentret i Shanghais additiona-

litet er særligt, at

de er i stand til at støtte de kunder, som har

Innovationscentret i Shanghai tog initia-

begrænset erfaring med at navigere i Kina.

Kundernes feedback

tiv til projektet ’Top Talent Denmark’

med henblik på 1) at øge optaget af ki-

er generelt positiv, og fortællingen er, at Innovationscentret i Shan-

nesiske studerende på de danske univer-

ghai skaber værdi ved at hjælpe dem til at forstå forhold, potentielle

siteter, 2) at få flere og talentfulde kine-

barrierer samt ud-

sere ud i de danske virksomheder, 3) at

viklingen af trends i

skabe en mere direkte vej mellem kine-

Fik en bedre forståelse af ’The Chinese

Kina. Herudover er

siske talenter og Danmark. Projektet

way’

vurderes at have været succesfuldt i for-

det en indgang for

hold til at øge opmærksomheden på

kunderne til det ki-

En dansk medicinalvirksomhed benyttede vi-

danske muligheder i Kina. Et andet tegn

nesiske forsknings-

den og indsigt fra ICDK Shanghai til at udvæl-

på ’Top Talent Denmark’s succes er, at

ge og mødes med forskere og potentielle sam-

og innovationssy-

andre innovationscentre efterfølgende

arbejdspartnere. ICDK Shanghai havde en tæt

har sat gang i den samme type af pro-

stemet og at få

og løbende dialog med virksomheden og bi-

jekt.

kendskab til rele-

stod kunden i sin strategiske tilgang til Kina.

vante

kinesiske

Selskabet anvendte ICDK Shanghai’s omfat-

tende netværk og fik derigennem en forståelse

virksomheder og forsknings- og uddannelsesinstitutioner. In-

af "The Chinese way "

novationscentret i Shanghai er lykkedes godt med at skabe

forbindelser og relationer mellem danske forsknings- og ud-

”Vi har fundet ud af, hvordan man opererer i

dannelsesinstitutioner og eliteforskningsinstitutioner i Shan-

Kina, og en forståelse for, hvordan innovati-

ghai og har dermed hjulpet danske forskere til at etablere net-

onsprocesser fungere dér. Det er et værdifuldt

værk og aftaler med kinesiske institutioner.

første skridt for os." Udtaler virksomheden.

En udfordring for Innovationscentret i Shanghai i relation til additionalitet og værdiskabelse er, at der er

relativt stor andel af kunderne på det kommercielle område, som modtager services, der er mere

markedsorienterede end orienterede mod reelle innovationsakti-

viteter.

Det skyldes det forholdsvis store overlap mellem de kommerci-

Støtte til at indgå i en værdifuld

dialog omkring styrkelse af inno-

elt rettede innovationsservices, som Innovationscentret i Shanghai til-

vationsprocesser

byder, og de mere markeds- og eksportorienterende services, som Ek-

sportrådet tilbyder.

1.4.3

München

Innovationscentret i München, der er samlokaliseret med det danske

konsulat, åbnede i 2008. Innovationscentret er i dag veletableret med

dyb indsigt i innovationsmiljøet i München med et veludbygget netværk

til relevante F&U-aktører inden for både det kommercielle område og

på forsknings- og uddannelsesområdet. Det står klart, at Innovations-

centret i

München er en solid organisation og overbevisende re-

sultater og værdiskabelse.

De interviewede kunder er generelt posi-

tivt stemt over for kvaliteten af de services, de har modtaget og giver

udtryk for, at Innovationscentret i Münchens primære bidrag er at få

adgang til relevante aktører inden for det tyske erhvervsliv og forskningsmiljø samt øget teknisk og faglig vi-

En globalt orienteret dansk virk-

somhed i sundhedssektoren spurgte

Innovationscentret i München om

støtte til at identificere specialister i

Tyskland med henblik på at indgå i

en dialog med disse og få indsigt i,

hvordan den tyske industri innove-

rer. Virksomheden fik stort udbytte

af det og spurgte efterfølgende in-

novationscentrene i Seoul, Silicon

Valley og Shanghai, om de kunne

hjælpe dem med samme type ser-

vice.

UFU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 168: Spm. om ministeren vil fremsende relevante evalueringer af Globaliseringspuljen 2007-12, til Uddannelses- og forskningsministeren

Evaluering af de danske innovationscentre

Matchmaking mellem universiteter førte til funding af

forskning på 11 mio. DKK.

Innovationscentret i München kontaktede et dansk universi-

tet med det formål at arrangere workshops i Danmark for

udenlandske forskere. Hensigten med disse workshops var at

udarbejde en ansøgning til funding og støtte til forskning på

eliteniveau. ICDK München støttede herudover initiativet

økonomisk.

den og indsigt i det tyske innovationssystem og

præ-kommercielle marked. Der er desuden en bred

opfattelse af, at personalet er engageret og gode til

at forstå kundens behov.

Baseret på interviews med både medarbejdere, le-

dere og kunder er det dog også Oxford Researchs

vurdering, at der fortsat er

potentiale for forbed-

ringer med henblik på at øge Innovationscen-

tret i Münchens værdiskabelse

endnu mere. For

ICDK München kunne yderligere bidrage med deres forbin-

det første kan fokus på innovationscentrets kerne-

delser til relevante forskere uden for Danmark og deres ind-

ydelser styrkes endnu mere, så der bruges mindre

sigt i støttemuligheder for forskning. Ifølge universitetet var

resultatet, at universitet mødte andre relevante universiteter,

tid på kunder og aktiviteter med et mere klassisk

og derigennem lykkedes at rejse 11 mio. DKK til ny forsk-

kommercielt og eksportorienteret sigte, og som så-

ning.

ledes ligger i periferien af centrets formål om at

styrke internationalisering af dansk forskning, in-

novation og uddannelse. For det andet bør samarbejdet mellem forsknings- og uddannelsesområdet (innova-

tionsattachéen) og det kommercielle område (de kommercielle innovationsmedarbejdere) fortsat styrkes. En

konklusion, der deles af medarbejderne og ledelsen på Innovationscentret i München. Sidst, men ikke mindst,

giver medarbejdere og ledelse på Innovationscentret i München udtryk for, at innovationscentrenes finansielle

setup gør det vanskeligt at finde tid og ressourcer til at vedlige-

Facilitering af et nyt samarbejde mel-

holde deres lokale netværk og kontakter samt udvikle og priorite-

lem et indisk universitet, et dansk uni-

re komplekse innovationsprojekter med kunder. Det er en udfor-

versitet og en stor dansk virksomhed

dring, der er tværgående for innovationscentrene, men som er

særlig fremherskende på Innovationscentret i München.

1.4.4

New Delhi/Bangalore

Innovationscentret i New Delhi/Bangalore åbnede i efteråret

2013, som det sidste af

To-fase studie for dansk virksomhed

de seks innovations-

centre.

Innovations-

Fase 1:

En virksomhed var interesseret i

centret er lokaliseret på

at udforske mulighederne på det indiske

ambassaden i New

marked for en CADScor-anordning til at

påvise koronararteriesygdom. ICDK

Delhi, men har også en

hjalp virksomheden med at udforske in-

satellit i den mere

De to danske aktører tog til Indien og

diske markedsdynamik for deres produkt.

mødtes med det indiske universitet, hvilket

kommercielle by Ban-

bl.a. førte til en samarbejdsaftale mellem de

galore. Efter en van-

Fase 2:

ICDK udarbejdede den indiske

to universiteter.

markedsanalyse for anordningen og anbe-

skelig start

synes vær-

falede en model, som passede virksom-

diskabelsen nu at væ-

heden. Efterfølgende assisterede ICDK

re stigende i takt med, at medarbejderne opbygger erfaring

med en række aktiviteter, herunder at se

med at tilbyde services til danske virksomheder og forsknings- og

nærmere på et setup for distribution af

uddannelsesinstitutioner. Herudover har innovationscentret haft

produktet, få indiske lægers mening om

produktet og samt give støtte til konfe-

succes med at opbygge værdifulde netværk og relationer til relevan-

rencer og events.

te aktører i det indiske innovations- og forskningssystem. Største-

På en konference mødte Innovationsatta-

chéen fra Innovationscentret i New Del-

hi/Bangalore repræsentanter fra et indisk

universitet, som gerne vil finde en dansk

partner. Innovationsattachéen fandt heref-

ter en relevant dansk universitetspartner.

Samtidig mødtes en af de kommercielle

medarbejdere med en stor dansk virksom-

hed, som viste interesse for at gå ind på det

indiske marked og få oprettet ph.d.-stilling

sammen med det danske universitet.

UFU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 168: Spm. om ministeren vil fremsende relevante evalueringer af Globaliseringspuljen 2007-12, til Uddannelses- og forskningsministeren

delen af de interviewede kunder, herunder både virksomheder, forskere og uddannelsesinstitutioner, giver ud-

tryk for, at Innovationscentret i New Delhi/Bangalores dybdegående forståelse for indisk kultur og det indi-

ske samfund og forskellige aspekter af det indiske marked og forretningskultur, har haft stor værdi. Foruden

deres viden om det indiske samfund ligger innovationscentrets primære værdiskabelse i at introducere og for-

binde kunder til lokale indiske netværk og partnere.

Selvom evalueringen viser, at Innovationscentret i New Delhi/Bangalore er på rette vej,

er der også identi-

ficeret udfordringer med henblik på at forløse innovationscentrets fulde potentiale.

Der kan blandt

andet peges på en særlig udfordring i Indien i forhold til at tilbyde innovationsrelaterede services og indgå i

innovationsprojekter. Indtil videre har målet med innovationsprojekterne været at styrke markedsadgangen

for danske partnere og kunder. En anden udfordring, som flere medarbejdere og ledere har givet udtryk for,

er et overlap mellem de services, som Innovationscentret i New Delhi/Bangalore indtil videre har solgt, og de

services som Eksportrådet sælger. Det har bidraget til at skabe intern uklarhed i forhold til, hvem der har an-

svar for hvilke dele.

1.4.5

São Paulo

Innovationscentret i São Paulo er et af de mindste og nyeste innova-

nere med henblik på at introducere

nye produkter

tionscentre. Innovationsattachéen ankom allerede i 2011, men inno-

vationscentret åbnede først, da generelkonsulen også blev innovati-

ICDK São Paulo har assisteret en dansk

onschef for Innovationscentret i São Paulo. Evalueringen viser, at der

virksomhed med at udvikle innovative

er en

stor interesse fra danske uddannelsesinstitutioner og

produkter målrettet til det brasilianske

blandt forskere i at undersøge mulighederne i Brasilien

og især i

marked. Med udgangspunkt i diskussio-

São Paulo-regionen. Brasilien og São Paulo er for de fleste universite-

ner og møder med potentielle lokale

ter et nyt og uopdyrket område, hvor de ikke tidligere har haft samar-

partnere organiseret af innovationscen-

tret, udviklede den danske virksomhed

bejde. Derfor er be-

en go-to-market strategi for, hvordan

hovet for, at Innovati-

Danske og brasilianske søfartsstuderende

den kan tilgå det brasilianske marked.

sejler til OL i 2016

onsattachéen kan ud-

Pga. møderne er virksomheden kommet

pege de rigtige univer-

nærmere en afgrænsning af de nye pro-

Et konkret eksempel på et samarbejde mellem

dukter, og virksomheden er i gang med

siteter og de rigtige fa-

Danmark og Brasilien er inden for den mariti-

at forhandle en kontrakt med to brasili-

kulteter og forskere,

me sektor, hvor Innovationscentret i São Paulo

anske virksomheder om at producere de

også stort. I forbindel-

organiserede en tur til Brasilien for Søfartssty-

nye produkter.

se med kundernes be-

relsen, virksomheder og uddannelsesinstitutio-

ner. Et af de konkrete resultater var, at der blev

søg er der desuden of-

etableret et udvekslingssamarbejde mellem

te behov for at få hjælp til at forstå den lokale kultur, skikke,

danske og brasilianske søfartsuddannelser.

sprog og transport. De lokale medarbejdere ledsager ofte de

besøgende på deres rejser i Brasilien. Evalueringen viser, at

På baggrund af denne udvekslingsaftale vil

Innovationscentret i São Paulo har haft succes med at skabe

Skoleskibet Danmark blive brugt i forhold til

markedsføringsaktiviteter i forbindelse med

værdi og høj additionalitet inden for forsknings- og uddannel-

OL i Rio de Janeiro i 2016.

sesområdet.

De kommercielle innovationstjenester er fortsat mindre veletablerede end ydelser på forsknings- og

uddannelsesområdet.

Innovationscentrets arbejdsproces med at opbygge en pipeline med potentielle kun-

der, definere indholdet af udbudte innovationstjenester i Brasilien og hvad centret skal tilbyde, er endnu ikke

Dansk virksomhed søgte lokale part-

UFU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 168: Spm. om ministeren vil fremsende relevante evalueringer af Globaliseringspuljen 2007-12, til Uddannelses- og forskningsministeren

Evaluering af de danske innovationscentre

afsluttet, og i 2014 havde Innovationscentret i São Paulo kun en håndfuld virksomheder, der købte kommer-

cielle innovationsydelser. En udfordring, som er blevet påpeget af både medarbejderne på innovationscentret

og kunderne, er, at det tager lang tid – typisk nemt tre år - og mange ressourcer at komme ind på det brasili-

anske marked. Dette gør det brasilianske marked til et vanskeligt marked at komme ind på for SMV'er og ny-

startede virksomheder. I sidste ende er spørgsmålet, om der er et marked for innovationsservices i Brasilien.

Medarbejderne og kunderne er imidlertid overbeviste om, at der er muligheder, men at Innovationscentret i

São Paulo har været hæmmet af, at der kun har været én kommerciel medarbejder ansat, hvilket følgelig også

har begrænset, hvor opsøgende innovationscentret har haft mulighed for at være.

1.4.6

Seoul

Innovationscentret i Seoul er lokaliseret på den danske ambassade i Seoul, Sydkorea og åbnede officielt i 2013

som ét af de tre nye innovationscentre. Innovationscentret i

Danske og sydkoreanske studerende mø-

Seoul har kun eksisteret i en kort periode og har været udfor-

des for at få nye idéer til innovation

dret af en svær startfase. Bl.a. derfor har Innovationscentret i

Seoul haft vanskeligt ved at få tilstrækkelig med betalende kun-

’Student Innovation Camp’ handlede om at

der og dermed kunne opnå deres indtjeningskrav. Imidlertid ser

bringe dygtige studerende fra Danmark og

det ud til, at Innovationscentret i Seoul er på rette spor, idet

Sydkorea sammen i en uge med henblik på at

kunderne og samarbejdspartnerne oplever, at Innovationscen-

udvikle nye innovative idéer. Henholdsvis 10

danske og 10 koreanske studerende mødtes og

tret i Seoul har et tilstrækkeligt lokalt netværk og en kvalificeret

blev bedt om at komme med bud på, hvordan

forståelse af erhvervslivet og innovationssystemet i Sydkorea.

de ville løse en række konkrete udfordringer.

Samtidig er Sydkorea et nyt marked, og derfor støder Innovati-

onscentret i Seoul på udfordringer i forhold til at opdyrke nye

Campen blev arrangeret i et tæt samarbejde

mellem koreanske universiteter, danske univer-

kontakter og vedlige-

Styrke den danske interesse for det

siteter og en stor dansk virksomhed. Dermed

holde eksisterende re-

sydkoreanske marked

har ’Student Innovation Camp’ bidraget til at

lationer og netværk.

styrke relationen mellem erhvervsliv og forsk-

Selvom der i Sydkorea

En mindre dansk softwarevirksomhed

ning mellem Sydkorea og Danmark.

havde til at begynde ikke tænkt på

er en høj koncentrati-

Sydkorea som et interessant marked

on af SMV'er, er det få,

for dem, men da ICDK Seoul præsen-

store spillere, som kontrollerer markederne i Sydkorea, og det er en

terede mulighederne i det sydkorean-

udfordring at få adgang til det højeste niveau i disse selskaber. Sidst,

ske marked, kunne selskabet se et po-

tentiale. I et tæt samarbejde med

men ikke mindst, er en udfordring ved det organisatoriske setup

ICDK Seoul, begyndte de at undersøge

overlappet mellem innovationscentrets kommercielle område og Ek-

networkingmuligheder i Sydkorea.

sportrådet, som kan spores tilbage til, at indtjeningskravene er med til

at skubbe ydelserne i retning af mere eksportorienterede aktiviteter.

Virksomheden deltog i en konference,

Evalueringen peger dog på, at Innovationscentret i Seoul overordnet

set er på rette spor. Tilbagemeldingerne fra kunder på både det

kommercielle område og forskningsområdet er generelt også positive.

Innovationscentret i Seoul skaber værdi ved at hjælpe kunder

med at forstå, hvordan de får adgang til Sydkorea

og ved at finde

relevante partnere til samarbejde, finansieringsmuligheder og understøtte indgåelsen af aftaler mellem forsk-

nings- og uddannelsesinstitutioner. Innovationscentret i Seoul har fx haft stor succes med at afholde ’Innova-

tion Camps’. Erfaringerne er, at ’Innovation Camps’ giver merværdi i form af udvidede netværk, videndeling

og udvikling af fremtidige fælles projekter.

hvor ICDK Seoul hjalp med at screene

relevante sydkoreanske virksomheder

og matche dem med virksomheden.

Virksomheden indså, at der var store

muligheder og udarbejdede en strategi

om at være en stærk aktør i Sydkorea.

UFU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 168: Spm. om ministeren vil fremsende relevante evalueringer af Globaliseringspuljen 2007-12, til Uddannelses- og forskningsministeren

UFU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 168: Spm. om ministeren vil fremsende relevante evalueringer af Globaliseringspuljen 2007-12, til Uddannelses- og forskningsministeren

Evaluering af de danske innovationscentre

1.5

UDFORDRINGER OG ANBEFALINGER

Selvom evalueringens konklusioner overordnet er positive, står det samtidig klart, at

der er plads til forbed-

ringer, og at innovationscentrenes samlede værdiskabelse kan styrkes.

Fra Oxford Researchs perspek-

tiv er hovedudfordringen i forhold til at øge værdiskabelsen, at overlappet mellem innovationscentrene og de

danske repræsentationers handelsafdelinger fortsat er stort. Det betyder, at de kommercielle innovationsmed-

arbejdere på innovationscentrene for ofte påtager sig opgaver, som ikke er tilstrækkeligt innovationsrelatere-

de, men som er mere kommercielle og eksportorienterede, hvorfor Eksportrådet kunne have varetaget opga-

ven. Der vil i et vist omfang altid være et naturlig overlap mellem innovationscentrene og Eksportrådet. Dette

skyldes blandt andet, at innovation og kommercialisering for mange virksomheder ofte vil være tæt sammen-

hængende processer med glidende overgange, og at der således vil være mange cases, hvor det vil være svært

at afgøre, om det er en innovationsaktivitet eller en kommercialiserings- og eksportaktivitet. Det skal desuden

også understreges, at innovationscentrene allerede har fokus på at formindske dette. Det er dog fortsat Ox-

ford Researchs vurdering, at fokus på innovationscentrets kerneydelser kan styrkes endnu mere, så der bruges

mindre tid på kunder og aktiviteter, der har et mere klassisk kommercielt og eksportorienteret sigte og således

ligger i periferien af centrenes formål om at styrke internationaliseringen af dansk forskning, innovation og

uddannelse. Dette vil føre til flere reelle innovationsaktiviteter og øge innovationscentrenes additionalitet og

hermed også den samlede værdiskabelse.

En nøgle til øget additionalitet og værdiskabelse er derfor, at medarbejdere og ledelse på innovationscentrene

har

en tydelig idé om innovationscentrenes formål, fokus og formodede services,

og hvordan disse ad-

skiller sig fra Eksportrådets. Det er Oxford Researchs indtryk, at en sådan klar forestilling har manglet i de

første år af centrenes eksistens, men at det er blevet bedre i de seneste par år.

Ved siden af en tydelig idé om innovationscentrenes formål er

det afgørende, at innovationscentrene er i

stand til at tiltrække et øget antal kunder, som efterspørger reelle innovationsrelaterede services.

Det

er tydeligvis ikke en simpel opgave, og der synes at være en række barrierer for at kunne opnå dette.

Baseret på evalueringens resultater, er det Oxford Researchs vurdering, at de følgende temaer er de vigtigste

at få diskuteret og afklaret mellem ministerierne og innovationscentrene for at øge værdiskabelsen:

•

Det finansielle setup:

Oxford Researchs overordnede anbefaling er her, at ministerierne sammen med

innovationscentrene overvejer, om og hvordan setuppet eventuelt kan forbedres/justeres.

Støtte fra Danmark og innovationscentrenes synlighed i Danmark:

Oxford Research anbefaler, at

ministerierne fortsætter med at fokusere på, hvordan de bedst muligt støtter innovationscentrene fra

Danmark ift. eksempelvis synlighed og koordinering.

Ifølge innovationscentrene selv, er det finansielle setup og den utilstrækkelige støtte i og fra Danmark de to

hovedudfordringer i forhold til at tiltrække et stigende antal kunder, der efterspørger reelle innovationsser-

vices. Evalueringen peger dog også på en række andre udfordringer for innovationscentrene med dertil knyt-

tede anbefalinger, der inkluderer:

UFU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 168: Spm. om ministeren vil fremsende relevante evalueringer af Globaliseringspuljen 2007-12, til Uddannelses- og forskningsministeren

•

Måling af innovationscentrene

Oxford Research anerkender, at det er svært at opstille tydelige, let målbare effektorienterede Key

Performance Indicators (KPI’er), men det er stadig vores anbefaling, at ministerierne og innovations-

centrene diskuterer, hvordan KPI’erne kan forbedres og arbejder med at simplificere strukturen.

Synergi og samarbejde på innovationscentrene

Oxford Research anbefaler, at innovationscentrene i samarbejde med ministerierne og Invest in

Denmark undersøger, hvor og om der faktisk er potentielle områder for øget samarbejde, der tydeligt

bidrager til øget værdiskabelse.

Aktiviteter og koordinering på tværs af innovationscentrene

Oxford Research anbefaler, at alle innovationscentrenes medarbejdere samles én gang om året i Kø-

benhavn med henblik på at undersøge potentialet for yderligere samarbejde på tværs. Herudover bør

viden fra ’innovationsprojekterne’ i højere grad deles mellem innovationscentrene for at sikre, at fx

teknologisk og branchespecifik viden anvendes bredt på tværs af innovationscentre.

I det følgende diskuteres udfordringerne og de relaterede anbefalinger mere i dybden.

1.5.1

Det finansielle setup

De kommercielle innovationsmedarbejdere på innovationscentrene opkræver betaling fra deres ydelser til

kunder og har årlige indtjeningskrav. De årlige indtjeningskrav og prisen for services er de emner, som er ble-

vet diskuteret mest i forbindelse med de gennemførte interviews. Ministerier, ledere og medarbejdere er gene-

relt enige i, at dette setup har en række positive effekter:

•

Indtjeningskravene giver innovationscentrene og medarbejderne

retning og et tydeligt mål

for de-

res arbejde.

Det holder centrene på tæerne og tvinger dem til at

fokusere og prioritere

deres indsats. Indtje-

ningskravene presser innovationscentrene til at være mere proaktive i forhold til at finde og identifi-

cere nye kunder i Danmark.

Det øger kundernes

engagement og forventninger

grundet, at de betaler for tjenesten.

Det

fungerer som et filter

for kunder, der reelt ikke er dedikerede.

Det

giver centrene indtjening, der indgår som en del af det årlige budget, der er lagt for cen-

trene.

Samtidig opfatter innovationscentrene setuppet som problematisk, hvor både ledere og med-

arbejdere peger på nogle utilsigtede konsekvenser, hvilket inkluderer:

Det udfordrer synergien på innovationscentrene.

Indtjeningskravene udfordrer synergien mellem

de tre områder på centrene, da medarbejderne inden for det kommercielle område primært fokuserer

på at opnå deres indtjeningskrav i stedet for at prioritere samarbejdet med medarbejdere fra de andre

områder.

Mindre innovation og risikovillighed.

De skubber i retning af mere markedsorienterede tjenester

og gør overlappet mellem innovationscentrene og handelsafdelingerne større, da det kommercielle

område på centrene fokuserer på at nå deres indtjeningsmål og bliver mindre kritiske over for om in-

novationshøjden er tilstrækkelig i de services, som kunderne efterspørger.

•

UFU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 168: Spm. om ministeren vil fremsende relevante evalueringer af Globaliseringspuljen 2007-12, til Uddannelses- og forskningsministeren

Evaluering af de danske innovationscentre

•

Færre langsigtede og komplekse projekter.

Det gør det vanskeligt for innovationscentrene at en-

gagere sig i langsigtede og komplekse projekter, som kræver udvikling og forberedelsestid, før cen-

trene faktisk kan begynde at fakturere kunderne.

Fokus på indtjening i modsætning til værdi.

Det presser innovationscentrene til at fokusere på de

kunder, der er villige/i stand til at betale for ydelser, i stedet for at fokusere på kunder, hvor de leve-

rede tjenesteydelser vil tilføje den højeste værdi.

Sværere at arbejde med små og mellemstore virksomheder.

Det gør det vanskeligere at tiltrække

nye virksomheder og SMV'er, som generelt er i stand til og villige til at betale for ydelser.

Innovationscentrenes indtjeningskrav og timepris for services er sammenlignelig med Eksportrådet, men in-

novationscentrene adskiller sig fra Eksportrådet ved et fokus på præ-kommercielle aktiviteter, innovation,

SMV’er og på at skabe synergi mellem forskning, uddannelse, kommercialisering og investeringsfremme.

Setuppet med indtjeningskravene betragtes af alle i innovationscentrene som en af hovedbarriererne for øget

værdiskabelse og

det er derfor Oxford Researchs anbefaling, at ministerierne sammen med innovati-

onscentrene bør overveje om setuppet kan forbedres.

Tilpasninger, der kan medtages i overvejelserne, er

følgende:

•

Reducér indtjeningskravene eller gør indtjeningskravene mere fleksible

og nemmere at redu-

cere for at skabe mere rum til samarbejde på tværs og mere tid til innovations- og F&U-projekter

langt fra markedet. Et vigtigt fokusområde for innovationscentrene er nystartede virksomheder og

SMV’er. Det er en kundetype, som ofte har svært ved at betale for innovationscentrenes services.

Juster strukturen og incitamenterne

så det øger samarbejde på tværs af innovationscentrene ved at

afstemme målsætningerne for medarbejderne på de forskellige områder, så de peger i samme retning.

Det kommercielle område er det eneste, der har et setup med indtjeningskrav til medarbejderne,

mens medarbejderne på forsknings- og uddannelsesområdet og investeringsfremmeområdet ikke har

indtjeningskrav.

•

På nuværende tidspunkt bruger innovationscentrene

’innovationsprojekter’ som et instrument til at foku-

sere på præ-kommercielle og innovationsorienterede aktiviteter.

En af de primære grunde til at starte

’innovationsprojekter’ er, at centrene kan opbygge relevant viden og kompetencer og på præ-kommerciel ba-

sis teste og igangsætte projekter og ideer, der på sigt kan give flere betalende kunder. Samtidig modtager in-

novationscentrene en reduktion i indtjeningskravene ved at igangsætte ’innovationsprojekter’, hvilket giver

medarbejderne et incitament til at igangsættenye ’innovationsprojekter’. Oxford Researchs vurderer, at et øget

antal og/eller større innovationsprojekter kan være én måde at gøre systemet mere fleksibelt og skabe rum for

mere innovation.

Samtidig er det Oxford Researchs indtryk, at innovationscentrene bruger mange ressourcer på at udvikle ’in-

novationsprojekter’. Reduktionen i indtjeningskravene er med til at fremme, at innovationscentrene bruger

ressourcer på at sætte nye ’innovationsprojekter’ i gang, som de ellers ikke ville have mulighed for at igangsæt-

te. Selvom Oxford Researchs vurdering er, at ’innovationsprojekterne’ generelt er meningsfulde, er det vigtigt,

at der ikke skabes et system, hvor innovationscentrene tilstræber at få reduktion i indtjeningskravene alene for

reduktionens skyld frem for muligheden for at gennemføre meningsfulde og værdifulde ’innovationsprojek-

ter’.

UFU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 168: Spm. om ministeren vil fremsende relevante evalueringer af Globaliseringspuljen 2007-12, til Uddannelses- og forskningsministeren

Baseret på ovenstående anbefaler Oxford Research, at

innovationsprojekterne og øvrige reduktioner i

indtjeningskravene bliver nøje afstemt med den overordnede strategi

for innovationscentrene og ikke

er noget, der skal godkendes separat fra strategien.

1.5.2

Mere støtte fra Danmark og innovationscentrenes synlighed i Danmark

Flere af innovationscentrenes kunder, herunder både fra forsknings- og uddannelsessystemet og private virk-

somheder oplever, at innovationscentrene og deres services ikke er tilstrækkelig kendt blandt mange potenti-

elle brugere i Danmark. Det lave kendskab er særlig fremherskende blandt iværksættere og SMV’er.

I forlængelse heraf efterspørger innovationscentrene

mere støtte fra ministerierne til at promovere inno-

vationscentrene, reklamere for events, kontakte private virksomheder og aktører fra forsknings- og

uddannelsessystemet i Danmark.

Selvom medarbejderne rejser til Danmark flere gange om året, oplever

de det som vanskeligt at bygge et stort netværk i Danmark og promovere centrene tilstrækkeligt for en stor

gruppe virksomheder og forsknings- og uddannelsesinstitutioner. Der er desuden stadig rum for forbedring,

hvad angår samarbejdet med aktører inden for de øvrige danske innovationssystem, herunder GTS-

institutterne, innovationsnetværkene, mv. Samarbejdet eksisterer, men det kan med fordel styrkes.

Udenrigsministeriet og Uddannelses- og Forskningsministeriet er for nyligt begyndt at øge støtten til de dan-

ske innovationscentre, og processen er fortløbende. Baseret på evalueringen anbefaler evaluator at:

•

Uddannelses- og Forskningsministeriet og Udenrigsministeriet fortsætter med at fokusere på, hvor-

dan de kan forbedre støtten af innovationscentrene, herunder:

Promovering innovationscentrene og af centrenes aktiviteter og services i Danmark

Afdækning af virksomheder og institutioner, der kunne være potentielle kunder

Koordinering af kontakten til virksomheder og institutioner for at undgå at flere innovati-

onscentre kontakter de samme aktører inden for et kort tidsrum og i stedet facilitere, at in-

novationscentrene kan nå ud til flere virksomheder og institutioner

Styrk kendskabet til innovationscentrene og etablering af tættere samarbejde mellem nøgle-

aktører i det øvrige innovationssystem, herunder universiteter og universitetsmedarbejdere,

GTS-institutter, innovationsinkubatorer og innovationsnetværk.

Udgive og distribuere en årlig rapport med eksempler på ’good practice’ cases og formidling

af information fra ’innovationsprojekterne’.

1.5.3

Måling af innovationscentrene

Det er evaluators overbevisning, at innovationscentrenes nuværende KPI’er ikke måler innovationscentrenes

faktiske værdiskabelse, da målsætningerne i resultatkontrakten primært har fokus på aktiviteter og output (fx

antallet af innovationsprojekter, antallet af afholdte workshops og konferencer mellem danske forskningsin-

stitutioner/forskere og lokale forskningsinstitutioner/forskere) i stedet for resultater og effekter.

Det opfattes af innovationscentrene som en barriere i forhold til at navigere og sætte retning for de aktiviteter

og kunder, de skal fokusere på. Samtidig er KPI’erne for innovationscentrets tre områder ikke afstemt med

UFU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 168: Spm. om ministeren vil fremsende relevante evalueringer af Globaliseringspuljen 2007-12, til Uddannelses- og forskningsministeren

Evaluering af de danske innovationscentre

hinanden. Evalueringen har identificeret en række udfordringer angående måling af innovationscentrene, hvor

der er mulighed for forbedring:

•

Et højt antal KPI’er.

Den årlige resultatkontrakt har mere end ti KPI’er. Medarbejdere på nogle af

innovationscentrene har givet udtryk for, at det gør det svært at huske for medarbejderne på innova-

tionscentrene og gør det svært for partnere såsom Invest in Denmark, GTS-institutter og de regiona-

le væksthuse at se, hvordan de kan udbyde fælles aktiviteter, som ikke kun er en fordel for dem selv,

men også hjælper innovationscentrene med at nå deres mål.

KPI’erne bidrager ikke til at skabe retning for det daglige arbejde

– hovedfokus er på indtje-

ningskravene. Det virker til, at der først tages højde for KPI’erne mod slutningen af året, før resultat-

kontrakten skal afrapporteres.

Måling og styring af innovationscentrene har mange komponenter

– det strategiske fundament,

de overordnede og individuelle indtjeningskrav, resultatkontrakten og ’innovationsprojekterne’ – og

de er ikke nødvendigvis en del af samme proces og afstemt. Medarbejderne føler ikke, at der er en

tydelig overordnet strategi med målene for deres arbejde og kan ikke se sammenhængen mellem ind-

holdet i resultatkontrakten og ’innovationsprojekternes’ fokus.

Lav grad af opfølgning på værdiskabelse

– innovationscentrene følger i begrænset omfang op på

deres kunder og deres projekter, og er ofte ikke bevidste om resultaterne af deres aktiviteter. Det gør

det svært for innovationscentrene at vurdere deres egne resultater og i forhold til at sætte retning på

deres arbejde og tid mod de klienttyper, hvor de genererer de bedste resultater.

•

Oxford Research anerkender, at det er svært at opstille tydelige og let målbare effektindikatorer, og at et vist

niveau af aktivitetsorienterede KPI'er ofte vil være nødvendige, men det er stadig vores anbefaling, at ministe-

rierne og innovationscentrene diskuterer, hvordan KPI’erne kan forbedres og arbejder med at simplificere

strukturen. Det kan omfatte:

•

At reducere antallet af KPI’er

for at gøre det tydeligere, hvad der er innovationscentrenes primære

målsætninger, og for at gøre det nemmere at kommunikere målsætningerne til partnere i forsknings-,

innovations- og eksportfremmesystemet og i systemet for tiltrækning af udenlandske investeringer.

At skelne mellem output, resultat og effektindikatorer.

Oxford Research har mange års erfaring

med at formulere og opstille program- og forandringsteorier, der illustrerer sammenhængen mellem

aktiviteter, output, resultater og effekter. Samtidig med, at Oxford Research anser det som vigtigt at

forsimple styrings- og resultatmålene vurderer vi, at indførsel af forandringsteorier kan være et nyttigt

redskab til at forstå og illustrere, hvordan centrene skaber resultater på output, resultat og effektni-

veau.

En klar ’rød tråd’ mellem strategi og KPI’er.

Der bør igangsættes en tværgående proces med

henblik på at skabe en klar ’rød tråd’ mellem den overordnede strategi, indtjeningsmål, KPI’er i resul-

tatkontrakten og fokus og indhold i innovationsprojekter. Et revideret system bør derfor, i højere

grad, guide, hvordan centrene prioriterer på daglig basis og arbejder hen imod at nå indtjeningsmåle-

ne - i stedet for, at det at nå indtjeningsmålene i sig selv bliver det primære mål.

Mere kundeopfølgning for at vurdere værdiskabelse.

Det vil skabe øget indsigt og forståelse for,

hvilke kunder innovationscentret har den største indflydelse på, hvornår og hvorfor, for at gøre det

•

UFU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 168: Spm. om ministeren vil fremsende relevante evalueringer af Globaliseringspuljen 2007-12, til Uddannelses- og forskningsministeren

•

muligt for innovationscentrene at segmentere kunder og have en mere strategisk tilgang til deres

kundebase.

Løbende monitorering og evaluering af innovationscentrene.

Det er komplekst at måle på ef-

fekten af F&U og innovationsfremmeaktiviteter, fordi resultater og effekter typisk først materialiserer

sig efter nogle år. En anden udfordring er, at innovationscentrene hjælper kunderne med en række

forskellige opgaver, og ofte mister kontakten til kunden efter, de har hjulpet dem. Det er derfor en

udfordring at måle effekter på årlig basis (og på lang sigt). Evaluator anbefaler dog, at der gennemfø-

res en evaluering hvert tredje eller fjerde år med et særligt fokus på innovationscentrenes effektska-

belse. Det er vigtigt at fremhæve, at gennemførsel af effektevalueringer er tidskrævende og kræver

mange ressourcer, hvorfor det er vigtigt at afklare omfanget af ressourcer, der skal bruges på at gen-

nemføre evalueringen.

På den baggrund,

er det vigtigt, at innovationscentrene fokuserer på, hvordan de kan indsamle den

nødvendige information, der muliggør en effektevaluering.

Kunderegistreringsnumre og kontaktinfo

(virksomhedsnavn, kontaktperson, e-mail, telefonnummer) er de grundlæggende oplysninger, der skal ind-

samles. Forbundet til de grundlæggende oplysninger vil det også være vigtigt at have beskrivelser af typen af

service, som kunden har modtaget. Bud på indikatorer:

Indikatorer på forsknings- og uddannelseseffekt:

studentermobilitet, forskermobilitet,

finansiering til fælles projekter, fælles publikationer, fælles kurser, etc.

Innovationseffektindikatorer:

antallet af kontorer i landet, partnere i udlandet og introduk-

tion af nye teknologier, produkter og services, stigning i udgifter til F&U, mv.

En mulighed er at anvende registerdata indsamlet af Danmarks Statistik.

En styrke ved registerdata er,

at det kan vise trends over tid, dokumentere forandringer på udvalgte indikatorer, og at grupper kan sammen-

lignes over tid. Begrænsningerne ved registerdata er for det første, at meget data fra Danmarks Statistik publi-

ceres med to års forsinkelse. For det andet, at isolering af resultater og effekter fra indsatser er udfordrende.

Om end, til at isolere innovationscentrenes indsatser, foreslår vi, at der bruges to kontrolgrupper – én der in-

deholder virksomheder, som har anvendt andre innovationsprogrammer, og én, der ikke har anvendt innova-

tionsservices- og programmer.

1.5.4

Synergi og samarbejde på de enkelte innovationscentre

Innovationscentrenes medarbejdere arbejder inden for tre områder; innovationschefen (daglig leder) og de

lokale innovationsmedarbejdere, der arbejder med kommercialisering af innovation, innovationsattachéen, der

arbejder inden for forskning og uddannelse, og Invest in Denmark ansatte, der arbejder med investerings-

fremme.

Evalueringen har identificeret flere eksempler på frugtbare samarbejdsprojekter eller ser-

vices til kunder, hvor medarbejdere inden for to eller alle tre områder samarbejder på tværs.

Det giver

god mening, fx når der løses opgaver for F&U intensive virksomheder. Deling af netværk og drøftelser om,

hvordan man løser opgaver for kunder, er andre vigtige samarbejdsområder. Det faktum, at innovationscen-

trene kan kombinere stærke netværk inden for forskning med innovationskompetencer og –netværk, er ofte

blevet nævnt af kunder som et særligt træk, der adskiller innovationscentrene fra eksportrådet og handelsafde-

lingerne.

UFU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 168: Spm. om ministeren vil fremsende relevante evalueringer af Globaliseringspuljen 2007-12, til Uddannelses- og forskningsministeren

Evaluering af de danske innovationscentre

Det står dog samtidig klart, at

samarbejdet på tværs generelt kan blive tættere, og at samarbejdet med

Invest in Denmark-medarbejderne generelt er meget begrænset.

Oplevelsen blandt innovationscentre-

nes medarbejdere er, at sidstnævnte flere steder reelt ikke er en del af innovationscentret på daglig basis, men

fungerer som en selvstændig enhed. På baggrund af evalueringen er det imidlertid svært at svare på, om det

begrænsede samarbejde mellem investeringsfremmemedarbejderne og medarbejdere fra de to øvrige områder

skyldes, at de har for forskellige fokusområder og målsætninger til, at de kan opnås ved at samarbejde, eller at

mulige synergieffekter ikke spottes eller tilstræbes nok. Dog

opfatter medarbejdere og ledere på innovati-

onscentrene den lave grad af samarbejde som et problem,

da de har indtrykket af, at ministerierne øn-

sker, at de skal samarbejde. Baseret på disse resultater anbefaler Oxford Research at:

•

Ministerierne er skarpe i deres kommunikation af deres forventninger til karakteren og omfanget

af samarbejde

mellem investeringsfremmeområdet og de to øvrige innovationscenterområder.

Innovationscentrene i samarbejde med ministerierne og Invest in Denmark

undersøger, hvor og om

der faktisk er potentielle områder for øget samarbejde,

der tydeligt bidrager til øget værdiskabelse.

I forhold til sidstnævnte anbefaling skal det nævnes, at der allerede er planlagt initiativer til at undersøge og

diskutere samarbejdsmuligheder mellem Invest in Denmark og de to øvrige innovationscenterområder.

1.5.5

Aktiviteter og koordinering på tværs af innovationscentrene

Innovationscentrene bliver mere konsoliderede, og de har brugt mange ressourcer på at afdække, hvilke om-

råder de skal fokusere på, hvilke services de skal tilbyde, hvordan de skal samarbejde internt og på at få det

institutionelle setup på plads. Selvom innovationscentrene fortsat har en del arbejde at gøre på de områder, er

de fleste ledere og medarbejdere enige i, at der er behov for at afdække, hvor der er muligheder for at samar-

bejde på tværs af centrene i dybden. Der foregår samarbejde på tværs af innovationscentrene fx mellem in-

novationsattacheerne og i relation til ’innovationsprojekterne’, men det er begrænset. På den baggrund anbe-

faler Oxford Research at:

•

Alle innovationscentrenes medarbejdere samles én gang om året i København

med henblik på

at undersøge potentialet for yderligere samarbejde på tværs. Hvis samarbejdet skal fremmes, er det

nødvendigt, at medarbejderne har mulighed for at mødes ansigt til ansigt flere gange for at få samar-

bejdet i gang.

Viden fra ’innovationsprojekterne’ skal deles mellem innovationscentrene

for at sikre, at fx

teknologisk og branchespecifik viden anvendes bredt på tværs af innovationscentre.

•

Innovationscentrene er en del af meget forskellige kontekster, og de primære opgaver, som de løser for kun-

der, kan variere fra land til land.

Innovationscentrene skal derfor ikke nødvendigvis presses til samar-

bejde på tværs.

Fokus bør være på at identificere mulighederne for gensidige, gavnlige samarbejder, og det

skal anerkendes, at ikke alle nødvendigvis har fælles interesser.

1.6

BEHOV FOR FLERE INNOVATIONSCENTRE?

Der er et generelt positivt syn på innovationscentrene blandt kunder og samarbejdspartnere, og selv om deres

indsigt i innovationscentrenes faktiske setup er begrænset, vurderer de, at innovationscentrene tilfører værdi

UFU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 168: Spm. om ministeren vil fremsende relevante evalueringer af Globaliseringspuljen 2007-12, til Uddannelses- og forskningsministeren

som del af det samlede danske eksportfremmesystem og innovationssystem. Derfor er de alle positive over

for tanken om i fremtiden at oprette flere innovationscentre rundt omkring i verden. Dog er

evalueringens

data ikke tilstrækkelig stærke i forhold til at kunne anbefale, hvor de nye innovationscentre i sidste

ende skal placeres i fremtiden.

1.7

METODER OG DATAINDSAMLING

Evalueringen bygger på data indhentet via tre indsamlingsmetoder:

desk research, kvalitative interviews og

spørgeskemaundersøgelse (survey).

Kombinationen af mange forskellige informanter og respondenter og

de tre metodetilgange udgør evalueringens

metode- og kildetriangulering,

som har den fordel, at det mini-

merer effekten af idiosynkratiske synspunkter fra forskellige grupper, og derved styrker validiteten.

Der er foretaget

desk research

og gennemlæsning af bl.a. strategier, resultatkontrakter, aktivitetsbeskrivelser

og evalueringer.

Der er i alt blevet gennemført

107 kvalitative interviews

i hhv. Danmark, på feltbesøg på innovationscen-

trene, per telefon og over Skype, som fordeler sig således:

•

32 interviews med medarbejdere på innovationscentrene (både personlige, fokusgruppe og et opfølgende

Skype interview)

38 interviews med kunder (både personlige og per telefon)

21 interviews med samarbejdspartnere (bade personlige og per telefon)

13 interviews med nøgleinteressenter (kun personlige)

3 interviews med ambassadører, generalkonsuler, konsuler (kun personlige)

Indledningsvis blev der gennemført personlige interviews med nøgleinteressenter, herunder medarbejdere fra

Udenrigsministeriet og Styrelsen for Forskning og Innovation, hvorefter Oxford Research besøgte alle seks

innovationscentre med henblik på at gennemføre interviews – fokusgruppe og individuelle – med medarbej-

dere fra innovationscentrene, brugere og samarbejdspartnere samt handelsafdelingschefer, ledende ansatte på

ambassader og konsulater og fra Invest in Denmark.

Der er gennemført en

survey med innovationscentrets brugere inden for området forskning, innovati-

on og uddannelse.

Populationens størrelse er 454, antal svar er 153, hvilket giver en svarprocent på 34 pct.

UFU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 168: Spm. om ministeren vil fremsende relevante evalueringer af Globaliseringspuljen 2007-12, til Uddannelses- og forskningsministeren