UFU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 168: Spm. om ministeren vil fremsende relevante evalueringer af Globaliseringspuljen 2007-12, til Uddannelses- og forskningsministeren

Uddannelses- og Forskningsudvalget 2015-16
UFU Alm.del
Offentligt

Ny viden om økologi

Resultater fra forskningsprogrammerne

Organic RDD og CORE Organic, 2011-2015

Organic RDD og CORE Organic, 2010-2015

Internationalt Center for Forskning i Økologisk Jordbrug og Fødevaresystemer

UFU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 168: Spm. om ministeren vil fremsende relevante evalueringer af Globaliseringspuljen 2007-12, til Uddannelses- og forskningsministeren

Ny viden om økologi

Resultater fra den økologiske forskning 2011-15

Redaktion

Ulla Skovsbøl, ICROFS – Internationalt Center for Forskning i

Økologisk Jordbrug og Fødevaresystemer

Grafisk tilrettelæggelse

Sine Claudell, Enggaardens Tegnestue

Fagligt indhold

Projektbeskrivelserne er udarbejdet af projektledere og

medarbejdere i Organic RDD 1 og CORE Organic 2

Fotos

Hvor intet andet er angivet, har de respektive projekter ophavs-

retten til fotos, som er gengivet i kapitlet om det enkelte projekt.

Videreanvendelse af fotos må kun ske efter aftale med projektle-

deren eller ICROFS. Fotos side 30: Ulla Skovsbøl. Tegninger side

32 og 33: Thumblehead.

Tryk

BUCHS A/S

Kertemindevej 15

DK-8940 Randers SV

Udgiver

ICROFS

Postboks 50, Blichers Alle 20

Foulum, 8830 Tjele

Tlf.: 87 15 77 71

Mail: [email protected]

Om ICROFS

Internationalt Center for Forskning i Økologisk Jordbrug og

Fødevaresystemer, ICROFS, blev grundlagt i 2008. Centret er en

udvidelse af det tidligere Forskningscenter for Økologisk Jord-

brug, FØJO, som den danske regering i 2008 besluttede at give

et internationalt mandat og en international bestyrelse.

Læs mere: www.icrofs.dk

Organic RDD 1 og den danske del af CORE Organic

er finansieret af Ministeriet for Fødevarer,

Landbrug og Fiskeri.

ISBN

978-87-92499-16-5

UFU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 168: Spm. om ministeren vil fremsende relevante evalueringer af Globaliseringspuljen 2007-12, til Uddannelses- og forskningsministeren

Indhold

Forord af fødevareminister Dan Jørgensen: Forskning fremmer økologien .................................. side 5

Organic RDD1 (2011-2015)

Vækst, robusthed og troværdighed i dansk økologi ................................................................... side 7

BerryMeat. Krydderurter og bær kan konservere kød ............................................................... side 8

BIOCONVAL. Høns elsker fluelaver som proteinfoder ................................................................ side 14

EcoServe. Urter i græs er godt for kulstoflagring og bestøvning ................................................ side 18

FruitGrowth. Nye veje til bedre udbytte i økologisk frugtavl ....................................................... side 22

HighCrop. Efterafgrøder og afgasset gylle gavner klima og udbytte ........................................... side 26

Multitrust. Forbrugere, landmænd og forarbejdningsindustri skal tale sammen .......................... side 30

NO-CAST. Cikorie, korn og lav slagtevægt dæmper ornelugt..................................................... side 34

OptiFish. Økologisk foder lige så godt for regnbueørredyngel som konventionelt ...................... side 38

PAROL. Ny viden om parasitter i økologiske grise sikrer bedre rådgivning .................................. side 42

RoCo. Næringsstoffer nok til økologiske planter trods regelstramning ....................................... side 46

SUMMER. Mange muligheder for at gøre øko-kød specielt ....................................................... side 50

CORE Organic (2011-2015)

Fælles europæisk forskning i økologi ......................................................................................... side 54

AuthenticFood. Nye metoder kan afsløre snyd med økologiske planterprodukter ....................... side 56

HealthyHens. HealthyHens viser vej til bedre sundhed og velfærd for øko-høns ......................... side 60

ICOPP. Lokalt protein kan dække behovet hos økologiske svin og fjerkræ .................................. side 64

InterVeg. Grønafgrøder i grønsagsmarken gavner miljøet .......................................................... side 68

SoftPest Multitrap. Insektfælder kan forbedre udbyttet i jordbær og hindbær ........................... side 72

PROPIG. Bedre sundhed og velfærd hos øko-grise godt for miljøet ............................................ side 76

SafeOrganic. Stramme antibiotikaregler for øko-svin – en vej til mindre resistens ....................... side 80

UFU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 168: Spm. om ministeren vil fremsende relevante evalueringer af Globaliseringspuljen 2007-12, til Uddannelses- og forskningsministeren

UFU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 168: Spm. om ministeren vil fremsende relevante evalueringer af Globaliseringspuljen 2007-12, til Uddannelses- og forskningsministeren

Forord

Forskning fremmer økologien

Af fødevareminister Dan Jørgensen

En væsentlig baggrund for Danmarks førerposition er, at vi

hele tiden forsker i at gøre det økologiske landbrug bedre

og adresserer de udfordringer, produktionen har. Ny viden og teknologi er nødvendig, hvis vi skal nå i må-

let om en fordobling af det økologiske areal – og generelt sikre en fortsat dynamisk, innovativ og robust

udvikling af økologien – og vi ved, at forskningen rent faktisk gør en forskel. Derfor støtter Fødevaremini-

steriet via Grønt Udviklings- og Demonstrationsprogram (GUDP) økologiske forsknings- og udviklingspro-

jekter bl.a. gennem programmerne CORE Organic og Organic RDD.

I denne bog præsenteres de seneste resultater fra de to programmer. Man kan læse om flere spændende

projekter, f.eks. hvordan fodermel af fluelarver kan levere de rigtige aminosyrer til høns, og hvordan lokalt

producerede bælgplanter kan erstatte importeret soja i svineproduktionen. Ét projekt viser, at urter kan

bruges til konservering af økologiske kødvarer, så vi undgår syntetiske tilsætningsstoffer, mens andre viser

hvordan planteavlerne på én gang kan komme til at høste højere udbytter og belaste klimaet mindre.

Dette er gode eksempler på vigtige og innovative resultater, der både fremmer det danske økologiske

landbrugserhverv og samtidig tager hånd om globale udfordringer. Som fødevareminister glæder jeg

mig over disse spændende og brugbare resultater, og jeg vil gerne understrege vigtigheden af, at vi som

samfund fortsat støtter forskning, udvikling og demonstration i økologisk landbrugsproduktion – og dens

sammenhæng med omverdenen. For som vi kan se, giver det resultater, der er med til at sikre mindre

klima- og miljøbelastning, bedre sundhed og dyrevelfærd, og højere udbytter på markerne. Det har vi

brug for, hvis vi skal skabe en bæredygtig vækst i landbruget. Og det giver samfundsgoder, der kommer

os alle til gavn.

Dan Jørgensen

April 2015

Fotograf: Lars Svankjær

I Danmark vil vi økologien og en grøn omstilling af sam-

fundet. Derfor har vi i regeringens Økologiplan Danmark

en målsætning om en fordobling af det økologiske areal

i 2020, og derfor er vi verdensmestre i økologi, når det

gælder omsætning af økologiske fødevarer, der udgør otte

procent af det samlede fødevaresalg. Eksporten af økolo-

giske fødevarer er samtidig mere end femdoblet fra 2006

til 2013, og der omsættes for næsten 1 mia. kr. økologiske

fødevarer i food service sektoren.

UFU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 168: Spm. om ministeren vil fremsende relevante evalueringer af Globaliseringspuljen 2007-12, til Uddannelses- og forskningsministeren

UFU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 168: Spm. om ministeren vil fremsende relevante evalueringer af Globaliseringspuljen 2007-12, til Uddannelses- og forskningsministeren

NY VIDEN – Organic RDD

Økologisk Forsknings-, Udviklings- og Demonstrationsprogram 2011-2014

Vækst, robusthed og troværdighed i dansk økologi

I 2008 udarbejdede ICROFS den omfattende

vidensyntese ”Udvikling, vækst og integritet i den

danske økologisektor,” og på den baggrund blev

det første program i regi af Grønt Udviklings- og

Demonstrationsprogram (GUDP) sat i værk. Det

skulle bidrage med forskning, der kunne under-

støtte vækst og udvikling i den økologiske sektor.

Baggrunden for Organic RDD var desuden et ønske

om at fremme markedsbaseret økologi og at skabe

rammerne for en markedsbaseret fordobling af det

økologiske areal i Danmark i 2020.

Organic RDD har i lighed med de tidligere FØJO-

programmer taget udgangspunkt i de konkrete ud-

fordringer, den økologiske sektor står over for, og

har søgt at skabe et samspil mellem forskerne og

brugerne af den nye viden og teknologi, som bliver

udviklet i forskningsprojekterne. Det var desuden

et ønske, at forskningsprogrammet Organic RDD

skulle kunne gavne hele fødevaresektoren – både

den økologiske og den konventionelle del.

Organic RDD havde tre overordnede temaer:

Vækst, troværdighed, og udvikling af robuste

systemer. De tre temaer blev koblet med seks brede

indsatsområder:

1. Nye højværdifødevarer

2. Målrettet udvikling af økologiske driftsformer

til natur- og miljøbeskyttelse, klimahensyn og

energiproduktion samt landdistriktsudvikling

3. Robust planteproduktion

4. Øget frugt- og bærproduktion samt bæredygtig

beskyttet produktion

5. Fremtidens robuste produktion med drøvtyg-

gere

6. Fremtidens produktion af svin, fjerkræ og fisk

I Organic RDD er der gennemført forskning, udvik-

ling og demonstration, som er relevant både for

forarbejdningsledet og primærproduktionen. Der er

f.eks. forsket i robust planteproduktion, optimering

af økologisk frugtproduktion og i mange forskellige

aspekter af husdyrproduktion inden for såvel kvæg

og svin, som fjerkræ og fisk. Forskning, der frem-

mer udvikling og produktion af højværdifødevarer

har generelt haft høj prioritet, og i nogle af projek-

terne er der endvidere sideløbende blevet arbejdet

med natur- og miljøbeskyttelse samt klimahensyn.

Endelig har et projekt belyst multikriteriel vurdering,

som kan hjælpe økologiske aktører og interessen-

ter til at udvikle, dokumentere og kommunikere

afbalancerede helhedsvurderinger af effekterne af

økologiske fødevaresystemer på samfund og natur.

Projekterne har frembragt ny viden om mulighe-

derne for at øge væksten og samtidig bibeholde

økologiens troværdighed bl.a. gennem udvikling af

robuste systemer.

Der var afsat 92 mio. kr. til programmet, som be-

stod af 11 projekter og blev gennemført i perioden

2011-2014. Internationalt Center for Forskning i

Økologisk Jordbrug og Fødevaresystemer (ICROFS)

har koordineret og fulgt programmet i samarbejde

med GUDP.

Læs mere

http://icrofs.dk/forskning/dansk-forskning/

og find alle projekternes over 500 publikationer på

Organic Eprints:

http://orgprints.org/view/projects/Denmark-Orga-

nic-RDD.html

UFU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 168: Spm. om ministeren vil fremsende relevante evalueringer af Globaliseringspuljen 2007-12, til Uddannelses- og forskningsministeren

BerryMeat

– Urter og bær til konservering af kød

Formål og resultater

Formålet med BerryMeat var at udvikle økologiske kødprodukter

konserveret med bær og urter i stedet for nitrit og salt. Endvidere var formålet

at sikre forbrugernes accept af de nye produkter og finde optimale metoder til dyrkning

og forarbejdning af de valgte bær og urter. Projektet har vist, at forbrugerne er meget

positive over for kødprodukter med bær og urter, forudsat kvalitet og smag er i top.

Samtidig viste det sig, at det var muligt at producere planterne økologisk, og at forarbejde og

lagre dem, så de kan anvendes mindst ét år efter høst. Flere end 20 planter kunne hæmme

E. coli,

Salmonella

Listeria

i laboratorietests, men når de blev tilsat til kødproduktet under produktionen,

forsvandt den hæmmende effekt. Effekten kunne dog bevares, når man i stedet påførte bær og urter

på overfladen af det færdige produkt, f.eks. skinketern med hvidløg og salvie marineret i nordisk

pesto, som fik en flot vurdering i af forbrugerne.

Krydderurter og bær kan konservere kød

Efterspørgslen på fødevarer uden kemisk konser-

vering er stigende, men omvendt skal fødevaren

bevare den gode kvalitet og holdbarhed. Da mange

bær og urter er kendt for at hæmme bakterier, var

det oplagt at teste disse som ny, naturlig konserve-

ring af kødprodukter. Prøver af urter, frugt og bær

fra 36 dyrkede eller vilde plantearter blev indsamlet

og testet for antibakteriel effekt mod de tre bakte-

rier i to testmodeller. 24 arter viste nogen effekt på

enkelte eller flere bakterier. Otte lovende arter med

forskellige antibakterielle stofgrupper blev udvalgt.

Planter af de udvalgte arter blev forarbejdet til fire

forskellige typer formalede produkter:

Frysetørret

Lufttørret ved 50°C

Frisk pesto

Frisk pesto, kortvarigt pasteuriseret ved 90°C.

Produkterne blev lagret lufttæt ved -20°C i op til

1,5 år. Den antibakterielle effekt i modeltest var

god i alle fire forarbejdninger i seks af de otte arter

og viste sig ret stabil selv efter 1,5 års lagring for de

fleste arter og forarbejdninger. Analyser af ind-

holdsstoffer viste bl.a., at frysetørret ramsløg havde

den højeste koncentration af det antibakterielle stof

allicin efterfulgt af lufttørret pulver, mens koncen-

Udvalgte arter med

antibakteriel virkning

•

Aronia

•

Ribs

•

Tyttebær

•

Slåen

•

Sommersar

•

Salvie

•

Peberrod

•

Ramsløg

UFU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 168: Spm. om ministeren vil fremsende relevante evalueringer af Globaliseringspuljen 2007-12, til Uddannelses- og forskningsministeren

Tabel 1: 24 undersøgte bær og urter med antibakteriel effekt mod

L. monocytogenes,

Salmonella

E. coli

i den indledende screening i RDA (Radial diffusions Assay).

Hæmningszoner over 10 mm viser antibakteriel effekt – jo større zone des mere effekt.

Hæmningszone, mm

Plante

Surbær

Almindelig blåbær

Mosebølle

Tyttebær

Storfrugtet tranebær

Almindelig tranebær

Ribs

Solbær

Hindbær

Hyld

Slåen

Havtorn

Rynket rose

Græsk oregano

Timian

Salvie

Sommersar

Vintersar

Moseporse

Humle

Rabarber

Ramsløg

Hvidløg

Almindelig peberrod

Aronia melanocarpa

Vaccinium myrtillus

Vaccinium ulignosum

Vaccinium vitis-idaea

Vaccinium macrocarpon

Vaccinium oxycoccus

Ribes rubrum

Ribes nigrum

Rubus idaeus

Sambucus nigra

Prunus spinosa

Hippophae rhamnoides

Rosa rugosa

Origanum vulgare subsp.

Hirtum

Thymus vulgaris

Salvie officinalis

Satureja hortensis

Satureja montana

Myrica gale

Humulus lupulus

Rheum rhabarbarum

Allium ursinum

Allium sativa

Armoracia rusticana

L. monocytogenes

Salmonella/

E. coli

trationen i våde produkter var halveret. For fem ar-

ter: Aronia, ribs, sommersar, salvie og ramsløg har

vi undersøgt, om sort, høsttidspunkt, mængden af

kvælstof- og kaligødning samt den økologiske dyrk-

ningsmetode havde nogen indvirkning på udbytte,

kvalitet og antibakteriel effekt.

Både udbytte og koncentrationen af antibakteri-

elle stoffer viste sig at variere afhængigt af sort

og høsttidspunkt, men i mindre grad med gød-

ningsmængden. Den antibakterielle effekt var dog

ret ens i planter af forskellige sort og dyrknings-

metoden resulterede heller ikke i nævneværdige

forskelle.

Overfladebehandling

fungerer bedst

Ud fra en samlet vurdering vil det være muligt at

dyrke et sortiment af antibakterielle urter og bær,

som kan bruges til konservering af økologiske

UFU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 168: Spm. om ministeren vil fremsende relevante evalueringer af Globaliseringspuljen 2007-12, til Uddannelses- og forskningsministeren

BerryMeat

Figur 2: Koncentration af allicin i forskellige plantedele af ramsløg. (Fejllinjer: SEM, n=3)

Allicin koncentration, mg/g (tv)

Løg

Blade

Stilke

Blomster

Ramsløg plantedele

kødprodukter. Det er også muligt at forarbejde og

opbevare urterne, så den antibakterielle effekt bevares

i mindst ét år.

De otte lovende arter blev undersøgt for antibakteriel

effekt i forskellige laboratoriemodeller samt i faktiske

kødprodukter. Generelt viste seks af de otte arter en

god effekt i laboratoriemodellerne, men effekten blev

desværre reduceret, jo nærmere man kom et egentlig

kødprodukt. Selvom tilsætning af 8-12 pct.bær/urter

gav god effekt i laboratoriemodeller, havde samme

mængde ingen målbar effekt i f.eks. kødpølser. År-

sagen er sandsynligvis en kombination af tab under

kogeprocessen, og af at kødpølsens indhold af fedt

og protein er en fysisk hindring for processen. Det var

ikke muligt at tilsætte større mængder bær og urter,

dels pga. uacceptabel smag, dels fordi pølsens tekstur/

struktur blev forringet. Derfor blev det besluttet at

udvikle et kødprodukt (skinketern med hvidløg og sal-

vie vendt i nordisk urtepesto), hvor bær og urter blev

brugt på overfladen af det ”færdige” produkt.

UFU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 168: Spm. om ministeren vil fremsende relevante evalueringer af Globaliseringspuljen 2007-12, til Uddannelses- og forskningsministeren

Figur 3: Vækst af

L. monocytogenes

i bouillon testmodel fra dag 0 til dag 6 i fire forar-

bejdede produkter af ramsløg, samt en kontrol uden tilsætning og en hæmningskontrol

med 0,05% humle

syre

Fremstillet på den måde var den antibakterielle effekt

god, og produktet fremstod som et nyt, spændende

og velsmagende kødprodukt, som umiddelbart tiltalte

forbrugerne. Et andet nyt produkt var grillpølser med

ramsløg, hyben og havtorn, som Hanegal A/S nu pro-

ducerer til det danske marked.

God forbrugertilfredshed

I løbet af projektperioden er forbrugernes holdning til

brug af bær og urter i kødprodukter løbende blevet

målt, og udviklingen af de nye kødprodukter er blevet

tilpasset herefter. Ved projektets start i 2011 blev der

gennemført en indledende forbrugerundersøgelse,

som viste, at de danske forbrugere er positive over for

ideen om at konservere kødprodukter med naturens

egen konservering i form af bær og urter. Også ideen

om at introducere bær og urter for at give smagsmæs-

sigt helt nye produkter blev hilst velkommen – bare

produktet smagte godt!

Den afsluttende forbrugerundersøgelse testede 134

forbrugeres betalingsvillighed og deres opfattelse af

de to nye produkters kvalitet. Forbrugerne var gene-

relt positivt stemte for de nye kødprodukter, idet de

opnåede 5,76 ud af 7 mulige point. Betalingsvillighe-

den blev målt før og efter en smagsprøve, og her var

forbrugerne generelt klar til at betale en ekstrapris for

de nye produkter – også efter at de havde smagt på

UFU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 168: Spm. om ministeren vil fremsende relevante evalueringer af Globaliseringspuljen 2007-12, til Uddannelses- og forskningsministeren

BerryMeat

produktet. Betalingsvilligheden var i gennemsnit på

knap 14 kr. for 120 g konventionelle urteskinketern

konserveret med urter – uden nitrit, og i en nordisk

pesto. Betalingsvilligheden for to økologiske ung-

høne-grillpølser à 75 g/stk. med ramsløg, hyben og

havtorn, var over 16,30 kr. pr. pakke. For grillpølser-

ne var ca. 30 pct. af forbrugernes betalingsvillighed

højere end den realistiske lanceringspris på 19,95

kr. Dette giver en klar indikation af, at forbrugerne

ikke skuffes af de nye kødprodukter.

Projektet har dermed vist, at det er muligt at frem-

stille nye, utraditionelle, og velsmagende kødpro-

dukter med forskellige bær og urter, som falder i

forbrugernes smag. Selvom produkterne typisk vil

blive lidt dyrere – primært fordi økologisk kød er

dyrere end konventionelt – er det ingen uoversti-

gelig hindring for forbrugerne i målgruppen. Indtil

videre kan en optimal konserverende effekt dog

kun opnås ved overfladebehandling (marinering) af

kødprodukterne.

Figur 4: Vækst/eliminering af

Listeria monocytogenes

på

urteskinketern med hvidløg/

sommersar henholdsvis hvid-

løg/salvie, vendt i havtornjuice

og ribspulver sammenlignet

med standardskinketern.

Figur 5: Eksempler på markedsføring af urteskinketern med ”nordisk historie”

UFU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 168: Spm. om ministeren vil fremsende relevante evalueringer af Globaliseringspuljen 2007-12, til Uddannelses- og forskningsministeren

Resultaternes betydning for

landbrug og samfund

BerryMeat har vist, at der er et marked for økologiske og nye,

utraditionelle kødprodukter tilsat spændende bær og urter. En

sådan efterspørgsel giver små virksomheder mulighed for at pro-

ducere et nyt sortiment af økologiske kødprodukter, som dermed

fører til en øget produktion af økologisk kød samt af de bær og

urter, der skal anvendes i produkterne. Dette giver nogle helt

nye udviklingsmuligheder for såvel landbrug som kødforædlings-

industrien. Ligeledes vil samfundet profitere af et større udvalg

af kødprodukter uden kemisk konservering, men tilsat naturlige

sunde bær og urter.

Læs mere

Projektets hjemmeside:

http://www.icrof.dk/Sider/Forskning/organiccrdd_berrymeat.html

Organic Eprints:

http://orgprints.org/view/projects/Organic-RDD-berrymeat.html

Projektleder

Flemming Hansen

Teknologisk Institut

DMRI

Tlf.: 7220 2603

Mail: [email protected]

BerryMeat er gennemført som et samarbejde mellem Aarhus

Universitet, afd. for Fødevarer og MAPP, Teknologisk Institut,

samt Tulip Food Company og Hanegal A/S.

UFU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 168: Spm. om ministeren vil fremsende relevante evalueringer af Globaliseringspuljen 2007-12, til Uddannelses- og forskningsministeren

BIOCONVAL

– Fluelarver som proteinfoder til høns

Formål og resultater

Projektet BIOCONVAL har vist, at fluelarver dyrket i fjerkrægødning kan udgøre et

bæredygtigt og økologisk protein-alternativ. Resultaterne viser, at fluelarver har en ideel

aminosyresammensætning i forhold til proteinbehovet hos fjerkræ. Projektet har desuden vist,

at larvekompostering af fjerkrægødning er en både bæredygtig og effektiv måde at forbedre

recirkuleringen af kvælstof og fosfor på, idet kompostproduktet efter en uges larvedyrkning

opnår en kemisk sammensætning meget lig traditionel, økologisk kompost, som typisk henligger i

flere år, før den er færdigkomposteret.

Høns elsker fluelarver som proteinfoder

Økologisk fjerkræfoder er generelt fattigt på essen-

tielle aminosyrer. Det kan resultere i nedsat produk-

tivitet og i nogle tilfælde velfærdsproblemer i form

af f.eks. fjerpilning. For at afhjælpe disse problemer

tilsætter man i dag fiskemel til foderet, men et mu-

ligt forbud forventes at være nært forestående.

I BIOCONVAL har vi udnyttet fluernes naturlige ha-

bitat, idet fluelarver produceres på fjerkrægødning.

Den overordnede proces er forholdsvis simpel: Fjer-

krægødning blandes med vand, findeles og podes

med flueæg, og efter fem dage høstes fluelarverne

fra fjerkrægødningen, som i processen omdan-

nes til kompost. Den kan efterfølgende anvendes

direkte i den økologiske produktion som gødning,

og fluelarverne kan bruges som tilskudsfoder til

hønsene (se figur 2).

I forsøgene var det muligt at producere op til 80 g

larver pr. kg behandlet gødning, og det svarer til en

maksimal konverteringsrate på 8 pct. Desuden er

konverteringskapaciteten blevet forøget fra få kilo

gødning til 250 kg pr. uge. Forøgelsen er et resultat

af en effektivisering og videreudvikling af produk-

tionen af flueæg, der bl.a. har omfattet udvikling af

opsamlingsenheder og opbevaringsteknikker.

Et decentralt produktionssystem

I BIOCONVAL er der udviklet og afprøvet et decen-

tralt og automatiseret fuldskala produktionssystem

til kultivering af fluelarver (Musca domestica) i

økologisk fjerkrægødning. Det er fremstillet af den

hollandske fabrikant Dorset Green Machines og

konstrueret således, at gødningen indføres, fordels

og udtages automatisk. Anlægget kan omdanne

1.200 kg gødning pr. batch, svarende til et teoretisk

larveudbytte på 96 kg larver pr. batch eller 576 kg

larver pr. måned. Det er muligt at udvide produk-

Figur 1: Skitsetegning over storskala pro-

duktionssystemet. Containeren – her vist

uden den ene side – har et hul i toppen til

påfyldning af gødning samt et transport-

bånd hvorpå komposteringen finder sted.

Larverne høstes i modsatte ende.

UFU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 168: Spm. om ministeren vil fremsende relevante evalueringer af Globaliseringspuljen 2007-12, til Uddannelses- og forskningsministeren

Fjerkrægødning

3-4 dage

v. 25-40°C

Kompost (0,6kg/kg gødning)

Flueæg (0,75 g/kg gødning)

Figur 2.

Larver (80 g/kg gødning)

tionskapaciteten ved at installere bæltesystemet i

flere etager. Fuldskalaproduktionssystemet mangler

dog stadig nogle justeringer, før det kan komme på

markedet, og systemets kapacitet blev ikke udnyttet

fuldt ud, da produktionen af flueæg var en begræn-

sende faktor (Figur 1).

I forbindelse med udviklingen af produktionssyste-

met er der bl.a. udviklet to metoder, som gør det

muligt at separere larverne fra den komposterede

gødning. Netop separationen af larver fra komposten

har igennem mange år været en teknologisk udfor-

dring. Sammensætningen af den biokonverterede og

pelleterede fjerkrægødning minder i høj grad om al-

mindeligt komposteret og pelleteret fjerkrægødning,

som i dag findes på markedet. På denne baggrund

vurderes det, at den biokomposterede gødning vil

være et salgsbart gødningsprodukt på højde med

almindeligt økologisk komposteret fjerkrægødning.

UFU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 168: Spm. om ministeren vil fremsende relevante evalueringer af Globaliseringspuljen 2007-12, til Uddannelses- og forskningsministeren

BIOCONVAL

Fluelaver reducerer

skadelige bakterier

De sundheds- og sikkerhedsmæssige aspekter er

blevet belyst via forskning i larvernes effekt på

mængden af sygdomsfremkaldende (patogene)

bakterier og parasitter i gødningen. Samtidig er

risikoen for at overføre smitstoffer via fodring med

levende larver blevet undersøgt. Forsøgene viser,

at tilstedeværelsen af fluelarver i gødningen faktisk

er med til at reducere patogene og zoonotiske

bakterier som E. coli, salmonella og campylobacter

hurtigere, end hvis gødningen komposterer uden.

Selv om larverne var effektive til at nedbryde de

patogene bakterier, er det nødvendigt med efter-

følgende vaske- og desinfektionstrin, hvis man skal

sikre, at alle bakterier fjernes eller inaktiveres. På

nuværende tidspunkt er anvendelsen af insekter

– enten til brug som et levende fodermiddel eller

som et tørret foderprodukt – begrænset af gæl-

dende EU-lovgivning (TSE-forordningen), og det er

heller ikke tilladt at fremstille foder på baggrund af

husdyrgødning (Biproduktforordningen).

EUs foderkomité har vist interesse for projektet, og

der har været afholdt møder med komitéen, hvor

bl.a. resultaterne fra de mikrobiologiske forsøg

blev forelagt. Komitéen fandt resultaterne meget

interessante og vil gerne se på mulighederne for at

ændre lovgivningen. Det fødevaresikkerhedsmæs-

sige aspekt skal dog afdækkes yderligere. Ud over

evnen til at reducere patogene bakterier i gødnin-

gen har larverne vist sig at have en vis effekt over

for parasitæg, idet der også sker en reduktion af

disse i gødningen under larvekompostering. Hønse-

gødning, fluelarver, foder og hønseæg fra fodrings-

forsøget er blevet undersøgt for dioxin. Resultater-

ne viser, at dioxin akkumuleres i fluelarverne, når de

dyrkes i forurenede medier. I fodringsforsøget blev

der dog ikke målt forhøjede dioxinkoncentrationer

i æggene fra larvefodrede høns sammenlignet med

æg fra høns, som fik fiskemel.

Larvefoder kan erstatte fiskemel

Endelig er der i projektet foretaget to fodringsfor-

søg, dels et kombineret fodrings- og smitteforsøg

med daggamle kyllinger på Aarhus Universitets

anlæg i Foulum, dels et praktisk produktions- og

velfærdsforsøg med voksne æglæggende høns i

felten. Overordnet set viser resultaterne, at fluelar-

vemel uden problemer kan anvendes som protein-

kilde og erstatte fiskemel. Ydermere viste forsøge-

ne, at forsøgshold, der fik tildelt levende larver, var

mindre frygtsomme end de øvrige grupper.

UFU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 168: Spm. om ministeren vil fremsende relevante evalueringer af Globaliseringspuljen 2007-12, til Uddannelses- og forskningsministeren

Resultaternes betydning for

landbrug og samfund

Projektet viser med tydelighed, at biokonvertering af gød-

ning med insekter har vidtrækkende perspektiver især inden

for økologisk landbrug, hvor essentielle aminosyrer kan være

vanskelige at fremskaffe. Insekter kan i forhold til eksisterende

produktionsdyr opnå højere konverteringseffektivitet (energi til

protein), de kræver mindre plads og udleder færre drivhusgas-

ser. Insekter, herunder fluelaver, har desuden en forbløffende

evne til at omsætte ellers svært omsættelige biomasser som

f.eks. gødning og gylle.

Læs mere

Projektets hjemmeside:

http://www.icrof.dk/Sider/Forskning/organicrdd_bioconval.html

Organic Eprints:

http://orgprints.org/view/projects/Organic-RDD-BIOCONVAL.html

Projektleder

Lotte Bjerrum

Teknologisk Institut

Kemi- og Bioteknik, Life Science

Tlf.: 7220 1837

Mail: [email protected],

UFU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 168: Spm. om ministeren vil fremsende relevante evalueringer af Globaliseringspuljen 2007-12, til Uddannelses- og forskningsministeren

EcoServe

– Effekter af urter i græsmarken

Formål og resultater

Formålet med projektet EcoServe var at øge plantediversiteten i græsmarken og

derigennem forbedre økosystemfunktioner og -services i kæden natur-landmand-

forbruger. Projektet har vist, at øget plantediversitet har positiv indflydelse på

antallet af bestøverarter i høslætmarker, og at øget urteindhold i græsmarken øger

rodbiomassen og kulstoflagringen.

Til gengæld påvirkede urter i foderet ikke aromakomponenterne i langtidslagrede

hårde oste. Produktion af hømælk krævede desuden et stort energiforbrug til tørring

af høet. Det påvirkede mælkens klimaprofil negativt, og kunne ikke opvejes af øget

kulstofbinding i jorden. I projektet er der også udviklet koncepter for markedsføring af

multifunktionelle produkter, som bl.a. omfatter en tegnefilm.

Urter i græs godt for kulstoflagring og bestøvning

Multifunktionalitet med positive effekter på natur

og samfund er et centralt element i økologisk

jordbrug, og høj biodiversitet er afgørende herfor.

Græsmarker har det største potentiale for at yde

denne service.

Figur 1: Sammenhæng mellem antal bi-planter, der

blomstrer, og antallet af arter af bestøvende insekter,

der besøger blomsterne for 3 græsmarker i hvert af

områderne Harbovad, Bording og Funder alle belig-

gende vest for Silkeborg. Kurverne er baseret på data

indsamlet 4 gange i perioden fra slutningen af april til

slutningen af august. Græsmarkerne i alle områder er

omlagt for hhv. 3, ca. 10 og >50 år siden.

Produktive og biodiverse græsmarker

med blomstrende planter

Sytten plantearter dyrket individuelt og i en

blanding viste store forskelle både i produktivitet

og kvalitet. Det var muligt at opnå kontinuerlig

blomstring ved at variere høsttidspunktet, men det

er svært at optimere pga. årsvariation. Man kan

fremme svage urter ved at dyrke dem sammen

med en bælgafgrøde. Især lucerne var god, mens

rødkløver var for stærk og kællingetand for svag.

Cikorie, vejbred og kommen var meget konkurren-

Bestøvende insekter, antal arter

Blomstrende biplanter, antal arter

Harbovad

Bording

Funder

UFU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 168: Spm. om ministeren vil fremsende relevante evalueringer af Globaliseringspuljen 2007-12, til Uddannelses- og forskningsministeren

cestærke i blandinger med med kløvergræs. Samlet

set er der basis for nye dyrkningskoncepter, hvor

både foderproduktion og bestøvere tilgodeses. På

basis af projektets resultater har vi udformet nogle

foreløbige forslag til design med slætstrategi og

artsblandinger i forskellige dele af marken. Koncep-

tet er dog langt fra udviklet med dette forsøg, som

er det første sin art.

Produktion af kvalitetsoste baseret

på hø med mange plantearter

To mangeartsblandinger blev brugt til høproduk-

tion på tre gårde. Den første blanding bestod af

almindelig rajgræs, hvidkløver, rødkløver, cikorie

og vejbred. Den anden blev desuden tilsat lucerne,

stenkløver, kællingetand, kommen, bibernelle,

hjulkrone og alm. røllike. I fodringsforsøg blev der

produceret mælk til fremstilling af bløde og hårde

oste på Naturmælks mejeri. Ostene var af meget

høj kvalitet, men urterne i foderet påvirkede ikke

ostens smag: Der var ikke var nogen effekt af de

forskellige urter på aromakomponenterne i de

hårde oste.

Blomstrende marker kan forbedre

livet for bier og andre bestøvere

I græsmarker med meget varierende alder fandt

vi, at høj bestøverdiversitet – altså mange forskel-

lige bestøvende insekter – hænger sammen med

høj diversitet af insektbestøvede planter. Det gjaldt

især i ældre græsmarker med ekstensiv drift. I pro-

duktionsgræsmarker var diversiteten af bi-planter

begrænset. F.eks. blomstrede honningurt og cikorie

ikke efter slæt. En del arter som rødkløver, kæl-

lingetand og cikorie blomstrede flittigt i mange-

artsblandinger, hvor der ikke blev taget slæt. I et

landbrugslandskab med få småbiotoper vil selv en

enkelt uslået stribe bidrage med relativt mange

blomsterressourcer til insekter. Hvis man kombi-

nerer flere forskellige slætstrategier lokalt, er det

desuden muligt at skabe kontinuerlig blomstring på

slætsgræsmarkerne.

Projektet viste, at man kan øge kulstoflagringen

ved at lade græsmarkerne ligge længere i sædskif-

tet, og at græsmarkens alder betyder mere end

management. Et forsøg med tre blandinger med

stigende urteindhold viste, at udbyttet blev bety-

deligt forøget med 50 og 100 pct. urter ved en

fire-slæt-strategi. I 100 pct. urteblandingen bestod

rodbiomassen af flere store og færre mindre rødder

end i kløvergræs, hvilket bidrager til øget kulstof-

lagring. Især kommen og lucerne havde mange

store rødder, også under pløjelaget.

Historien fortalt til kokke

og forbrugere

Meyers Madhus satte fokus på ”Biodiversitet og

Mad” ved et vellykket symposium for kokke og

madskribenter. Formålet var at skabe diskussion

i kokkekredse om biodiversitetens mulige rolle i

restauranter. Der var ca. 80 deltagere til sympo-

siet, hvor projektet blev præsenteret via oplæg

og stande, der viste dets økosystemydelser med

hensyn til biodiversitet, bestøvere, urtehø og ost af

mælk produceret på marker med stor biodiversitet.

Der var desuden smagsprøver af høoste produceret

på de forskellige urteblandinger.

UFU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 168: Spm. om ministeren vil fremsende relevante evalueringer af Globaliseringspuljen 2007-12, til Uddannelses- og forskningsministeren

EcoServe

Koncepter til markedsføring af

multifunktionnelle produkter

Der er udviklet otte korte fortællinger til markeds-

føring af høoste. De er testet på forbrugere, og det

viste sig, at trods stor interesse for mad og økologi

vidste deltagerne ikke på forhånd ret meget om

natur, landbrug, foder, mælkekvalitet mv. Det van-

skeliggør formidlingen af de relativt komplicerede

pointer om multifunktionalitet. Vi konstaterede

også, at natur, klima, bestøvere m.m. er interessan-

te merværdier, men smagen er altid det vigtigste

for forbrugerne. Kommunikationen skal være me-

get enkel og konkret, og deltagerne vil gerne have

”storytelling” bygget på fakta. På grundlag af den

viden blev der lavet en tegnefilm, som i et enkelt og

symbolsk sprog forklarer værdierne af multifunk-

tionalitet. Filmens forløb og fortælling blev bygget

over mælkens vej fra jord til bord.

Figur 2: Årsudbytter af græsmarksarter i renbestand eller

blanding. Der er væsentlige forskelle på, hvordan de

enkelte arter reagerer på forskellige slætstrategier.

Gennemsnit af to år

Udbytte (ton TS/ha)

4 slæt

1 slæt

Rød-/hvidkløver/græs

Rødkløver

Bibernelle

Cikorie

Kællingetand

Mælkebøtte

Alle arter

Kommen

Røllike

Blåhat

Økonomi og miljø i

multifunktionelle græsmarker

Udledningen af klimagasser er estimeret per kg

mælk og kg ost. Bidraget fra produktionen af mælk

på gården udgør 90 pct. af den samlede udledning

i kæden, indtil osten er i butikken. Metan fra dy-

rene er den markant største kilde, men bidraget fra

energiforbrugt til høtørring er også markant. Selv

om urterne øgede kulstoflagringen, reducerede

det kun den samlede udledningen af drivhusgasser

med en pct. sammenlignet med græs uden urter.

Mælk baseret på høfodring koster 53-62 øre mere

per kg at producere for landmanden end mælk

produceret på ensilage fra en tilsvarende kløver-

græsmark. Heraf udgør afdrag og forrentning af

investeringen i lade til opbevaring og tørring af hø

23 øre.

Vejbred

UFU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 168: Spm. om ministeren vil fremsende relevante evalueringer af Globaliseringspuljen 2007-12, til Uddannelses- og forskningsministeren

Resultaternes betydning

for landbrug og samfund

Urter i græsmarken har positive effekter, som ikke går ud over

udbyttet, hvis etablering og drift af markerne foregår på den

rette måde. Det har konkret sat tanker i gang i erhvervet om

at udvikle nye græsblandinger med højt indhold af urtefrø og

ideer til lancering af nye oste.

Det er svært at kommunikere fordelene ved multifunktionalitet

på en enkel måde, men samarbejdet med den gastronomi-

ske verden viser, at der er stor interesse for produkter, som er

forbundet med bestemte økosystemydelser såsom øget bio-

diversitet. I forhold til den almindelige forbruger er det vigtigt

at markedsføringens ”storytelling” bygger på fakta, som f.eks.

dette projekt har bidraget med.

Læs mere

Projektets hjemmeside:

http://www.icrof.dk/Sider/Forskning/organicrdd_ecoserve.html

Organic Eprints:

http://orgprints.org/view/projects/Organic-RDD-EcoServe.html

Projektleder

Jørgen Eriksen

Institut for Agroøkologi

Aarhus Universitet

Tlf.: 8715 7672

Mail: [email protected]

UFU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 168: Spm. om ministeren vil fremsende relevante evalueringer af Globaliseringspuljen 2007-12, til Uddannelses- og forskningsministeren

FruitGrowth

– Bekæmpelse af skadevoldere i æbler

Formål og resultater

Formålet med FruitGrowth var at udvikle nye, innovative løsninger på de problemer, som hindrer en

større økologisk æbleproduktion. I projektet har vi vist, at regntag over æbler i vækstsæsonen kan

erstatte sprøjtninger imod skurv og rådsvampe. Det åbner mulighed for helt usprøjtet produktion,

endda af sygdomsmodtagelige sorter. Alternativt er der også arbejdet med at lokke skurvsvampen til

at udslynge sporer på tidspunkter, hvor den ikke kan inficere planten. Nye modstandsdygtige sorter er

afprøvet, og der er arbejdet med forbedret lagringsteknik. Når det gælder insekter, har vi haft fokus

på blomsterstriber og naturlige stoffers effekt på forekomst af æblebladhvepse og æbleviklere, som

hvert år er årsag til store udbyttetab i økologisk æbleproduktion. Endelig er der arbejdet med at

udvikle nye miljøvenlige metoder til ukrudtsbekæmpelse.

Nye veje til bedre udbytte i økologisk frugtavl

Forbrugernes interesse for økologisk frugt er

stigende, og selvom æbler udgør det suverænt

største frugtareal i Danmark, så importerer Dan-

mark en betydelig mængde økologiske æbler, der

er produceret med væsentlig flere hjælpestoffer,

end det er tilladt at bruge i Danmark. Udfordrin-

gen for de danske økologiske æbleproducenter er

skadedyr, svampesygdomme og en ustabil forsy-

ningssikkerhed samt en mangel på sorter af god

frugtkvalitet, der kan dyrkes økologisk.

Tabel 1: Forekomst af æbleskurv i meget modtagelige

sorter ved dyrkning under regntag. Der vises % frugter

med skurvpletter > 1 cm

Sort

Behandling/år

Usprøjtet

Usprøjtet under

tag

Sprøjtet*

LSD

0.05

Rød Elstar

2012

2013

Rubens

2012

2013

Æbletræer under regntag

Regntag over usprøjtede æbler har vist sig særde-

les effektivt til forebyggelse af svampesygdomme

(Foto 1). I 2012 og 2013 kunne alvorlige angreb

af æbleskurv i to meget modtagelige æblesorter

næsten helt undgås ved anvendelse af regntag

fra slutningen af marts til efter høst (se tabel 1).

Forekomsten af råd på frugten efter lagring og hyl-

deliv kunne i begge år reduceres fra ca. 25 pct. til

omkring 2 pct. under tag, hvilket er fuldt på højde

med, hvad der ses i konventionel produktion, når

der anvendes pesticider mod lagersygdomme.

Andre svampesygdomme (sodplet, flueplet og

øjenplet) blev også reduceret af regntaget.

I de to forsøgsår kunne der ikke konstateres nogen

entydige negative effekter af regntag på hverken

frugtkvalitet eller udbytte, når der blev sammenlig-

net med træer, som var sprøjtet med svampemid-

ler, der er tilladt til økologisk produktion. I forhold

til usprøjtede træer af samme sort kunne udbyttet

under regntag øges 60-300 pct. afhængig af sort,

og frugten var velfarvet og veludviklet (se Foto 2).

I økologisk æbleavl er det tilladt at bruge svovl til

bekæmpelse af skurvsvampen, og på forsøgsbasis er

der også brugt kaliumbicarbonat (et bagepulver), som

forventes tilladt i 2015

Foto 1: Træer af æblesorten Rubens dyrket under regn-

tag. Taget er to meter bredt og har en max. højde på tre

meter. Taget forhindrer ikke træerne i at blive våde ved

slagregn, men blokerer for finregn på varme forårsdage,

hvor risikoen for skurvinfektioner er størst. Konstruktio-

nen er en prototype og forbedringer er nødvendige for

at sikre langtidsholdbarhed.

UFU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 168: Spm. om ministeren vil fremsende relevante evalueringer af Globaliseringspuljen 2007-12, til Uddannelses- og forskningsministeren

Ti lovende sorter

•

Your Choice

Sansa/Galak

Gaia

Telss 47/5

A987-74

Poul Sloth

Fragrance

HL782

Tells A931

Maribelle

ter lagring (hyldeliv), stort tidligt og stabilt udbytte,

og/eller attraktiv træform.

Andre ti sorter tilhører kategorien ”Lille frem-

tidigt perspektiv” (Vysocina, Katja, Pomfital,

Tells58/6, Smeralda, Gemini, Artika, Ginger Gold,

A40R4T119) pga. enten sygdomsmodtagelighed,

dårlig frugtkvalitet, eller risiko for utilstrækkelig

modning under danske forhold. Derudover er der

en restgruppe, som endnu ikke på forsvarlig vis kan

bedømmes, da der kun er set frugter på træerne i

en sæson.

Foto 2: Frugter af sorten Rød Elstar. Fra venstre mod

højre ses frugter dyrket usprøjtet, usprøjtet under tag,

sprøjtede med økologiske svampemidler (svovl og

kaliumbicarbonat). Frugterne er valgt repræsentativt

og afspejler reelle forskelle i størrelse og forekomst af

skader.

Nye lagringsteknikker

– udvidet sæson

Der er i lagringsforsøg med æbler set på to teknik-

ker til at forlænge holdbarheden:

•

Kontrolleret atmosfære (CA) med lav O2-kon-

centration

•

Dynamisk kontrolleret atmosfære (DCA) med

faldende O2-koncentration

Lagringsforsøget viste, at det er muligt at fastholde

en høj kvalitet af økologiske æbler på lager i op

til fem måneder ved hjælp af enten CA eller DCA.

Efter udtagning fra lageret og under hyldeliv sker

der dog et kraftigt fald i kvaliteten med hensyn til

fasthed af de økologiske æbler, uanset hvilken be-

handling æblerne har fået under lagringen. Der er

ingen forskel i resultaterne mellem de to metoder

CA og DCA.

Strategisk vanding mod æbleskurv

Med strategisk vanding som en alternativ me-

tode til forebyggelse af æbleskurv vander man i

tørre perioder i foråret på de overvintrende blade.

Derved slynges skurvens ascosporer ud og dør af

udtørring. I efterfølgende regnvejr vil risikoen for

infektion være mindsket. Tidligere markforsøg har

vist en reduktion af skurv fra 47 pct. til 12 pct.

efter vanding med to gange 0,2 mm vand på fem

strategiske tidspunkter i foråret. I FruitGrowth viste

forsøgene med strategisk vanding ingen effekt på

forekomsten af æbleskurv. Ascosporernes reaktion

på vanding og regnvejr blev målt. Sporer reagerer

mere på naturlig regn, så der er en stor udfordring

i at opnå samme effekt med vanding.

Nye, robuste sorter

Der er udført sortsforsøg med 30 æblesorter,

hvoraf størstedelen er nye krydsninger, som ikke

tidligere er afprøvet under danske forhold. Efter

2013 sæsonen blev sorterne inddelt i tre katego-

rier. Ti sorter er udvalgt som ”særligt lovende”, da

de sundhedsmæssigt har klaret sig godt og udvist

flere af følgende karakteristika: attraktivt udseende

og størrelse, god frugtkvalitet, god holdbarhed ef-

Blomsterstriber og nyttedyr

Flere økologiske plantager har blomsterstriber, som

er etableret samtidig med træerne. Vi undersøgte,

om denne øgede plantebiodiversitet bidrager til at

regulere æblevikleren ved at give dens naturlige

fjender bedre skjul og adgang til føde både i form

af alternativt bytte, pollen og nektar. Æblevik-

leræg blev sat ud i plantagerne i tre døgn for at

UFU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 168: Spm. om ministeren vil fremsende relevante evalueringer af Globaliseringspuljen 2007-12, til Uddannelses- og forskningsministeren

FruitGrowth

Foto 3: Til venstre sorten Gaia, som er en af

de lovende sorter, da den har et højt udbytte

af sunde frugter og ser godt ud. Men sorten

klarer sig kvalitetsmæssigt ikke særligt godt ved

kølelagring, og baseret på udenlandske resultater

undersøges det nu, om den skal lagres ved lavt

iltindhold. Til højre ses sorten Maribelle, som har

fået den højeste score for smag. Den har dog

ikke været særlig produktiv, måske fordi vi er ved

nordgrænsen for sorten

vurdere nyttedyrenes aktivitet, og det viste sig, at

prædationen på dem var større i plantager med

blomsterstriber end i plantager uden. I juni 2013

var prædation på æblevikleræg i træer i trærækker

ved blomsterstribe 68 pct., tre rækker væk 57 pct.,

og i plantager uden blomsterstribe var den 44 pct.

Vi fandt tilsvarende også flere nyttedyr i træer nær

blomsterstriber. Der var ikke forskel i parasittering

af æbleviklerlarver, men der var højere diversitet

af snyltehvepsearter i plantager med blomsterstri-

ber. Højere diversitet er en fordel, da det øger en

plantages robusthed. Nærhed til blomsterstribe gav

signifikant færre æbler med viklerskader i 2013 –

1,6 pct. mod 2,6 pct. tre rækker væk.

er blevet undersøgt for deres effekt som bekæm-

pelsesmiddel mod æblebladhveps. Undersøgelsen

bekræftede, at der med både MD-Quassin og

Conserve kan opnås en effektiv bekæmpelse (80

pct.) af æblebladhvepsens larve, mens virkningen af

NeemAzal T/S var signifikant dårligere med ca. 40

pct. virkning.

NeemAzal T/S er det eneste af midlerne, der p.t. er

godkendt på friland i Danmark, dog kun på dispen-

sation.

Innovative metoder mod ukrudt

I FruitGrowth er ukrudt i trærækken blevet be-

kæmpet dels mekanisk og dels ved dækning med

rapshalm og nedbrydelig ukrudtsdug. Forsøgene

viste, at mekanisk renholdelse, på trods af for-

mindsket rodvækst i jordens øvre lag stadig er den

bedste metode til ukrudtsbekæmpelse i økologiske

plantager. Alle alternativer gav i vinteren 2012/13

store skader på træerne. I rapshalmen blev træerne

ødelagt af mus, som gnavede barken af træerne,

og det samme var tilfældet, omend i mindre grad,

for træer plantet i ukrudtsdug. Træer i permanent

ukrudt var udsat for alvorlige frostsprængninger

i barken, som førte til nedsat trævitalitet. Kun i

trærækker, hvor jorden var holdt ren for ukrudt

med mekanisk jordbearbejdning, var der meget få

skader som følge af mus eller frost.

Firmaet ENVO-DAN har udviklet en ukrudtsbrænder

til plantager. Brænderen kan bekæmpe ukrudtet

både mellem træerne og i et bælte på 60 cm langs

trærækken. Fremkørselshastigheden er 3 km/t og

energiforbruget er 96 kWh.

Naturstoffer mod æblebladhvepse

Planteekstrakterne kvassia (MD-Quassin), azadi-

racthin (NeemAzal T/S) og spinosad (Conserve),

der er et fermenteringsprodukt fra en bakterie,

Foto 4: Blomsterstribe på Strandegaard

UFU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 168: Spm. om ministeren vil fremsende relevante evalueringer af Globaliseringspuljen 2007-12, til Uddannelses- og forskningsministeren

Foto 5: Edderkopper er

vigtige nyttedyr i æble-

plantager og er glade for

blomsterstriber hvor de

kan finde alternativ føde

og levesteder

Foto 6: Ukrudtsbrænderen demonstreret i æbleplantage

ved Åbent hus hos Aarhus Universitet i august 2014.

800 °C varm luft blæses ind i trærækken og hindrer

fremspiring af nyt ukrudt

Resultaternes betydning

for landbrug og samfund

Projektet FruitGrowth har vist, at overdækning med tag, nye lovende

sorter og optimal lagring af æbler har stort potentiale til forøgelse af

udbytte og kvalitet. Brug af nye metoder som blomsterstriber i plan-

tagen, sprinklersprøjtning samt forebyggelse af skurv ved vanding

kan blive vigtige og øge dyrkningssikkerheden. Ukrudtsbrænderen til

frugttræer er et godt supplement i ukrudtsbekæmpelsen. Udnyttelse

af FruitGrowths resultater i praksis vil afhænge af rentabiliteten af de

enkelte metoder.

Læs mere

Projektets hjemmeside:

http://www.icrof.dk/Sider/Forskning/organicrdd_fruitgrowth.html

Organic Eprints:

http://orgprints.org/view/projects/Organic-RDD-FruitGrowth.html

Projektleder

Michelle Williams

Institut for Fødevarer

Aarhus Universitet

Tlf.: 8715 7957, mobil: 2517 0049

Mail: [email protected]

UFU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 168: Spm. om ministeren vil fremsende relevante evalueringer af Globaliseringspuljen 2007-12, til Uddannelses- og forskningsministeren

HighCrop

– Redskaber til højere produktivitet i marken

Formål og resultater

Formålet med projektet HighCrop var at skabe et bedre grundlag for en væsentlig

forøgelse af produktiviteten i økologisk planteproduktion, især ved at udvikle bedre

planlægningsværktøjer. I projektet opnåede vi både gode udbytter og lav klima-

belastning ved at anvende kvælstoffikserende efterafgrøder og biogasbehandlet gylle.

For at gøre det lettere for landmanden at bruge disse virkemidler, har vi udarbejdet

en regnearksbaseret model (ØkoMark), som kan anvendes til konsekvensberegning

af ændringer i sædskifte og management for udbytter, ukrudtstryk og kulstoflagring

på planteavlsbedrifter. Desuden har vi udviklet et billedværktøj, som konsulenter og

landmænd kan bruge i dialogen om strategisk planlægning.

Efterafgrøder og afgasset gylle

gavner klima og udbytte

En bæredygtig udvidelse af den økologiske pro-

duktion kræver højere og mere stabile udbytter i

planteproduktionen. Denne udfordring skal løses

samtidig med, at importen af konventionel husdyr-

gødning udfases og miljøpåvirkningen reduceres

væsentligt. Projektet byggede på to hovedhypote-

ser:

1) Højere udbytter og mindre miljøpåvirkning kan

opnås ved at inddrage flerårige afgrøder og for-

bedre styring af kvælstof (N) frigivet fra efteraf-

grøder, grøngødninger og afgrøderester.

2) Lave udbytter i praktisk økologisk jordbrug skyl-

des et vidensgab mellem forskning og praksis,

som det kræver nye strategiske planlægnings-

værktøjer at bygge bro over.

I projektet har der været et tæt samarbejde mellem

forskning, udvikling og formidling. Forskningen har

fokuseret på effekter af N-dynamik og ukrudtstryk

på afgrødeproduktivitet, N-udvaskning og drivhus-

gasemissioner. Udvikling og formidling har arbejdet

med nye koncepter for beslutningsstøtte og videns-

formidling baseret på en detaljeret analyse af bar-

rierer på bedriften. De nye koncepter og værktøjer

er blevet testet på økologiske bedrifter og formidlet

til danske økologiske rådgivere og landmænd.

Vi har desuden foretaget sammenfattende statisti-

ske analyser af data fra de langvarige økologiske

sædskifteforsøg ved Jyndevad, Foulum og Flakke-

bjerg, og som i projektet er videreført ved Foulum.

UFU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 168: Spm. om ministeren vil fremsende relevante evalueringer af Globaliseringspuljen 2007-12, til Uddannelses- og forskningsministeren

øv

2. N-udvaskning er på kort sigt bestemt af afgrø-

dedække i efterår og vinter, men på længere sigt

også af opbygning af jordens pulje af organisk N.

3. Udledninger af lattergas fra økologiske plante-

dyrkningssystemer er i betydelig grad bestemt

af tilførsel af N i organisk materiale og i mindre

grad af tilførsel af mineralsk N.

Når det gælder ukrudt har projektet fokuseret på

agertidsel og kvik. Begge arter opformeres hurtigt

i økologiske sædskifter med en høj andel af bælg-

planter i renbestand (lupin og hestebønner) eller i

blandinger med vårbyg. Kløvergræs har stor effekt

på agertidsel, mens det for kvik især er vigtigt at

foretage bekæmpelse mellem hovedafgrøderne ved

hjælp af stubharvninger efter høst og/eller harvnin-

ger før såning om foråret. Efterafgrøder har ikke

den store effekt på rodukrudt og kan resultere i

opformering af alm. kvik.

Figur 1: Effekt af arter af efterafgrøder på kvælstofop-

tagelse i top og rod af efterafgrøder i et markforsøg på

Foulum

Udbytte (hkg/ha)

øv

ræ

lie

Analyserne har vist

1. Der er store forskelle i N-udnyttelse afhængig af

tidshorisont og afhængig af, om der er tale om

organisk eller mineralsk kvælstof. Den største

effekt opnås ved tilførsel af gødning eller kvæl-

stofholdige efterafgrøder, men der er også store

langvarige effekter af N-tilførsel via kvælstoffik-

serende afgrøder.

Kvælstof i top og rod (kg N/ha)

120

100

Rod

Top

Høstet

Efterladt

øv

ræ

lie

Figur 2: Effekt af arter og høst af efterafgrøder på ud-

bytter i den efterfølgende ugødede afgrøde af vårbyg i

et forsøg på Foulum

Kvælstofoptagelse i overjordisk

biomasse (kg N/ha)

25-30 juli

5-10 august

Såtid

15-20 august

25-30 august

ØkoMark et unikt

beregningsværktøj

På grundlag af de statistiske analyser har vi udviklet

en simpel model for kvælstofforsyning (gødskning),

ukrudtsbekæmpelse og -forebyggelse samt for

kulstoflagring i jorden. Denne model er indbygget

i et regneark (ØkoMark), som giver den enkelte

landmand mulighed for at beregne konsekvenserne

af ændrede sædskifter, gødskning og ukrudts-

bekæmpelse for udbytter, ukrudtsforekomst og

kulstoflagring i jorden på bedriften. Dette er os

bekendt det første værktøj internationalt, der giver

økologiske landmænd mulighed for strategisk vur-

dering af konsekvenserne af ændret sædskifte og

driftsledelse i marken. ØkoMark er tilgængelig på

LandbrugsInfo.

Figur 3: Effekt af såtid på kvælstofoptagelse i efteraf-

grøder som gennemsnit af tre forsøg

Flere fordele ved

N-fikserende efterafgrøder

Det langvarige sædskifteforsøg på Foulum viste,

at konsekvent anvendelse af kvælstoffikserende

efterafgrøder har næsten samme positive effekt på

udbyttet som et helt år med grøngødning i sæd-

skiftet, og samtidig er der en salgsafgrøde hvert

år. Der er desuden gennemført forsøg på Foulum

med forskellige efterafgrøder, hvor både kvælstof-

fikserende og ikke-fikserende arter blev dyrket.

Resultaterne viste den største kvælstofopsamling

i både top og rod i de kvælstoffikserende arter,

øv

UFU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 168: Spm. om ministeren vil fremsende relevante evalueringer af Globaliseringspuljen 2007-12, til Uddannelses- og forskningsministeren

HighCrop

som også gav de højeste udbytter. Selv ved høst af

efterafgrøderne var der et merudbytte ved dyrkning

af kvælstoffikserende efterafgrøder. Forsøg på øko-

logske landbrug viste den største kvælstofopsam-

ling ved tidlig etablering af efterafgrøderne.

Biogas og ensilering godt

for CO

-balancen

Der blev gennemført forsøg med N-udnyttelse

og -tab fra mobile grøngødninger. Ensilage og

kompost af kløvergræs blev lagret i otte måneder

parallelt med kvæg- og svinegylle. De indsamlede

drivhusgasbalancer, opgjort i forhold til merudbyt-

tet, viste at både biogasbehandling og ensilering

var strategier med lave emissioner i forhold til

gødningsværdi, mens kompost af kløvergræs havde

relativt høje emissioner i forhold til høstudbytte.

Gødningsvirkningen af komposteret grøngødning

var ca. halvt så høj som ved ensilering og der var

betydelige N tab under komposteringen. Det er

mest hensigtsmæssigt at anvende grøngødning til

foder eller biogas og derefter recirkulere gødnin-

gen.

I projektet har vi gennemført en interviewunder-

søgelse blandt ti udvalgte landmænd for at un-

dersøge, hvilke barrierer de oplevede i forhold til

at bruge de nye, bedre strategier for næringsstof-

forsyning og ukrudtsbekæmpelse. Undersøgelsen

viste store forskelle mellem landmændene, når det

gjaldt deres fokus og præferencer. Den væsentligste

barriere var dog manglende viden. Interviewene

viste således, at der er behov for værktøjer, der kan

hjælpe landmændene med at skabe overblik over

den nuværende viden og med at tage den i brug

på bedriften.

Billedværktøj fremmer dialogen

Projektet har desuden udviklet et billedværktøj,

som kan bruges i dialogen mellem konsulenter og

landmænd om strategisk planlægning. Det består

af flere typer billedkort, der dels kan synliggøre

bedrifternes mål og strategi, dels bruges til at

udvælge de mest relevante måder at optimere for-

syningen med gødning og til at begrænse ukrudtet.

Redskabet er blevet meget positivt modtaget, men

det har også vist sig, at det kræver opfølgning at

få nye redskaber af denne type anvendt i rådgiv-

ning og undervisning. Billedkortene er trykt i 400

eksemplarer og kan rekvireres hos SEGES.

Eksempel på

billedkort i

HighCrop

billedværktøjet.

UFU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 168: Spm. om ministeren vil fremsende relevante evalueringer af Globaliseringspuljen 2007-12, til Uddannelses- og forskningsministeren

Resultaternes betydning

for landbrug og samfund

Sammenfattende har projektets hypoteser kunnet bekræftes, og

de to strategiske værktøjer, som HighCrop har udviklet, har vist

sig egnede til at bygge bro mellem forskning og praksis. De to

værktøjer – billedkort til fremme af dialogen om strategisk plan-

lægning, og regnearket til strategisk planlægning af markdriften

– er gratis tilgængelige. Landmænd kan umiddelbart tage dem i

brug og opnå fordelene ved både at øge udbytterne i den økolo-

giske planteproduktion og samtidig reducere klimabelastningen.

Dette er til gavn for både den enkelte landmand og for samfundet

som helhed. Der vil dog være behov for en indsats for at udbrede

kendskabet til værktøjerne og for at udvikle dem yderligere.

Læs mere

Projektets hjemmeside:

http://www.icrof.dk/Sider/Forskning/organicrdd_highcrop.html

Organic Eprints:

http://orgprints.org/view/projects/Organic-RDD-HighCrop.html

Projektledere

Jørgen E. Olesen

Aarhus Universitet, Institut for Agroøkologi

Blichers Allé 20, 8830 Tjele

Tel. 4082 1659

Mail: [email protected]

UFU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 168: Spm. om ministeren vil fremsende relevante evalueringer af Globaliseringspuljen 2007-12, til Uddannelses- og forskningsministeren

MultiTrust

– Bedre dialog mellem markedets aktører

Formål og resultater

MultiTrust-projektet har haft til formål at udvikle den teoretiske baggrund for en forbedret

kommunikation mellem forbrugere, landmænd og forarbejdningsvirksomheder i den

økologiske sektor om de komplekse kvaliteter, som de økologiske produkter repræsenterer.

I projektet er der blevet arbejdet med at skabe et redskab, som kan gøre det

muligt at lave helhedsvurdering af de effekter, der er forbundet med økologisk

produktion, og gøre effekterne synlige på en måde, der gør en forskel i praksis.

Der er blevet lavet en animeret videofilm, som forklarer problemerne ved

multikriterielle vurderinger. Desuden er der udarbejdet et diagram, der viser,

hvordan et kommunikationsredskab kan opbygges, så det kan bruges af de

forskellige aktører.

Forbrugere, landmænd og forarbejdningsindustri

skal tale sammen om økologi

Økologiske produkter skal kunne klare sig i sam-

menligningen med konventionelle produkter, og

ofte kommer økologiske produkter til at stå lidt

svagt, når der måles på enkelte kriterier. Økologiens

særkende er helhedstænkning – at der er taget

hensyn til mange forhold på en gang. Derfor er der

brug for helhedsvurderinger.

Dækkende helhedsvurderinger kan imidlertid blive

meget komplekse og dermed svære at kommuni-

kere og forholde sig til. Og det kan være vanske-

ligt at afgøre, hvordan de kan forenkles, fordi en

forenkling indebærer en række valg af, hvad der

vigtigt, og hvordan forskellige kriterier skal vægtes.

Samtidig er økologisk jordbrug en produktionsform,

der til stadighed ønsker at udvikle sig. Økologiske

produkter er således ikke bare varer, som er produ-

ceret efter de økologiske regler. Mange producen-

ter vil gerne gøre en ekstra indsats for at forbedre

og udbrede økologien ud over det, som kræves for

at leve op til Ø-mærket. Hvis det skal lykkes, er der

brug for, at de øvrige led i kæden kan honorere

den ekstra indsats. Og det er vigtigt for forbru-

gerne, at de kan se, at de økologiske producenter

arbejder på at blive bedre.

UFU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 168: Spm. om ministeren vil fremsende relevante evalueringer af Globaliseringspuljen 2007-12, til Uddannelses- og forskningsministeren

De økologiske produkters kvalitet er bestemt af en

række valg og handlinger, som foretages i pro-

duktionen og i den efterfølgende forarbejdning,

transport og handel. Der kan f.eks. lægges særlig

vægt på, hvilke organiske gødninger, der bliver

anvendt, hvordan man indretter frugtplantagen for

at fremme naturlige fjender, hvordan man sikrer

høj velfærd og trivsel hos husdyrene, hvordan man

sparer på energien i forarbejdningen, hvilken em-

ballagetype, man sælger de økologiske produkter

i osv. Men når forbrugeren står ved køledisken, og

når landmanden strør halm til sine kalve, ved de

meget lidt om, hvordan de andre led i fødevarekæ-

den agerer, og de har ikke store muligheder for at

komme i kontakt med hinanden.

• t redskabet skal være brugerdrevet og ikke

bestemt af f.eks. forskere og rådgivere, således

at det er brugerne, der afgør, hvilke vurderinger,

der er brug for, og hvor der er behov for at ud-

dybe dem.

På baggrund af disse vigtige input fra brugerne

og de teoretiske analyser har projektet MulitiTrust

udviklet en prototype til et interaktivt internet-

baseret redskab. Med et sådant redskab ville man

kunne etablere kontakt på tværs af kæden, give

brugerne overblik over, hvad der er gjort i hele

den økologiske værdikæde for at give produkterne

deres særlige kvaliteter og gøre det muligt for bru-

gere at oprette egne profiler, kommentere og stille

spørgsmål til andre brugere. Redskabet ville kunne

danne en platform, hvor landmænd, virksomheder,

butikker og forbrugere sammen kunne arbejde

med at udvikle økologien ud fra mange kriterier på

en gang.

Dialog mellem aktørerne

I 2013 har MultiTrust projektet gennemført en

proces, som involverede forskellige brugergrupper

i udviklingen af en prototype til et redskab, der

kan håndtere disse forskelligartede udfordringer.

Et vigtigt skridt var at afholde af en kreativ multi-

stakeholder-workshop med repræsentanter for den

økologiske værdikæde. Både landmænd, forarbej-

dere, indkøbere og forbrugere deltog. Deltagerne

blev opdelt i grupper efter, hvilken kategori de

tilhørte, og grupperne fik til opgave at formulere

deres vigtigste kriterier for at vælge eller fravælge

økologi. Derefter diskuterede de i blandede grup-

per, hvilke udfordringer, der er i at kommunikere

disse kriterier med henblik på at fremme udviklin-

gen af økologien. Til sidst udarbejdede grupperne

ideer til redskaber, som kan hjælpe til at løse disse

udfordringer.

Animationsfilm – et muligt redskab

Projektet har produceret en animeret videofilm,

der illustrerer problemstillingen omkring det at lave

multikriterielle vurderinger, der kan gøre en forskel i

praksis, og som viser, hvordan redskabet ville kunne

fungere, ligesom der er publiceret videnskabelige

og formidlende artikler om prototypen. Endvidere

er der lavet et diagram, der viser hvordan redska-

bet kan opbygges, og hvordan forskellige aktører

tænkes involveret.

Afslutningsvis har projektet indsamlet feedback på

prototypen i form af animationsfilm og diagram fra

en række centrale økologiske aktører. Deres vurde-

ringer blev desuden indsamlet gennem interviews.

Fremtidige udfordringer

Aktørerne pegede på flere væsentlige udfordringer,

herunder at sikre troværdighed og åbenhed. De

foreslog endvidere, at det vil være værdifuldt at få

vist på geografiske kort, hvor de forskellige produk-

tioner ligger f.eks. til at vurdere transportafstande

og lette lokal handel. Animationsfilmen indgik

også i en større forbrugerundersøgelse, hvor det

blev vurderet, om et sådant redskab ville have en

indvirkning på forbrugernes præferencer for økolo-

giske produkter. Forbrugernes reaktioner spændte

vidt: Hver fjerde gav udtryk for, at filmen gav dem

Workshoppens hovedkonklusioner

• t der er brug for et redskab til at kommuni-

kere og koordinere på tværs af den økologiske

værdikæde. Dette redskab skal gøre det muligt

for de forskellige led i kæden at kommunikere

om, hvilke kriterier de handler ud fra og således

vurdere forskellige kriterier

• t kommunikationen i kæden skal tage ud-

gangspunkt i ”gode eksempler”, dvs. i konkrete,

autentiske tiltag i brugernes praksis og ikke i

generelle sammenvejede vurderinger

UFU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 168: Spm. om ministeren vil fremsende relevante evalueringer af Globaliseringspuljen 2007-12, til Uddannelses- og forskningsministeren

MultiTrust

lyst til at vide mere om økologi, mens halvdelen af

de adspurgte ikke mente, de ville bruge et sådant

værktøj.

Alle interessentgrupper mente, at det vil være vær-

difuldt, hvis producenter og forbrugere får adgang

til et sådant interaktivt redskab, der kan facilitere

helhedsvurderinger af økologisk produktion og

skabe en platform for bedre kommunikation i den

økologiske værdikæde. Men de fleste forbrugere

forestillede sig, at anvendelsen ville kræve mere,

end de kunne finde tid til. De fleste økologiske

aktører vurderede samstemmende, at platformen

fortrinsvis vil blive brugt af de mest engagerede og

motiverede forbrugere. Aktørernes vurdering af

deres egen interesse i at bruge platformen vari-

erede en del. Konklusionen er, at det for en stor del

vil afhænge af, om systemet bliver let at bruge og

kan levere værdifulde informationer, og af om der

er mange brugere og dermed mange informationer

i systemet.

Figur 2: Billeder af prototypen fra den animerede videofilm

UFU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 168: Spm. om ministeren vil fremsende relevante evalueringer af Globaliseringspuljen 2007-12, til Uddannelses- og forskningsministeren

Resultaternes betydning

for landbrug og samfund

Opsummerende kan man sige, at MultiTrust-projektet har leveret

analyser, metoder og en model for en prototype til multikriteriel

vurdering med henblik på at kunne hjælpe økologiske aktører

og stakeholdere med at udvikle, dokumentere og kommunikere

balancererede helhedsvurderinger af effekterne af økologiske

fødevaresystemers indvirkning på samfund og miljø. Projektet har

gennemført interdisciplinære analyser af eksisterende metoder til

multikriteriel vurdering og kommunikation, etableret en ramme

for hvordan man kan udvikle sådanne metoder til økologiske

fødevaresystemer og relateret dem til de økologiske principper.

Alt dette med den intention at hjælpe med til at opretholde en

integreret udvikling af økologisk produktion, at bidrage til at

åbne og gøre kommunikationen om fordelen ved økologi mere

troværdig og på denne måde støtte langsigtet vækst.

Læs mere

Projektets engelske hjemmeside:

www.multitrust.org

Projektets danske hjemmeside:

http://www.icrof.dk/Sider/Forskning/organicrdd_multitrust.html

Organic Eprints:

http://orgprints.org/view/projects/Orgaic-RDD-MULTI-TRUST.html

YouTube, animationsfilm:

http://youtu.be/zmoXYJAS8LY

Projektleder

Hugo Fjelsted Alrøe, Ph.D.

Institut for Agroøkologi

Aarhus Universitet

UFU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 168: Spm. om ministeren vil fremsende relevante evalueringer af Globaliseringspuljen 2007-12, til Uddannelses- og forskningsministeren

NO-CAST

– Reduktion af ornelugt hos hangrise

Formål og resultater

Projektet NO-CAST har undersøgt, om man kan begrænse behovet for kastrering af

økologiske hangrise ved at benytte fodring og management som redskaber til at mindske

indholdet af stofferne skatol og androstenon, der giver ornelugt.

Forsøg gennemført i projektet tyder på, at androstenon er et større problem i økologisk

produktion af hangrise end i konventionel produktion. Men det blev vist, at frasorteringen kan

reduceres markant ved at fodre udelukkende med korn eller med 15 pct. cikorie de sidste fire

dage inden slagtning og ved at reducere slagtevægten med 25 kg. Den gennemsnitlige

afregningspris per kg stiger, fordi færre grise bliver sorteret fra, og fordi kødprocenten er

højere, men stigningen opvejer dog ikke værditabet som følge af den lavere slagtevægt.

Cikorie, korn og lav slagtevægt dæmper ornelugt

I økologisk svineproduktion kastreres hangrise

for at undgå ornelugt. Der er imidlertid et ønske i

økologisk svineproduktion om at undgå kastrering.

Det er baggrunden for, at projektet NO-CAST har

undersøgt mulighederne for produktion af hangrise

med en lav frasortering pga. ornelugt og samtidig

en tilfredsstillende dyrevelfærd.

Resultater fra forsøg gennemført med 1600 hangri-

se fra fem økologiske besætninger viste, at 9,8 pct.

af dyrene overskrider grænsen på 0,25 µg/g for

skatol og 75,7 pct. overskrider grænsen på 1 µg/g

for androstenon, og at 18,3 pct. har en positiv lugt-

test (human nose). Det tyder på, at androstenon

er et større problem ved produktion af økologiske

hangrise end ved produktion af konventionelle. Der

er dog stor variation mellem besætningerne for

både skatol, androstenon og lugttest.

På basis af projektets resultater anbefaler vi derfor,

at hangrisene få dage før slagtning fodres med

et fodermiddel, som markant sænker niveauet af

skatol. I projektet har vi undersøgt fodring med

henholdsvis cikorie, jordskokker, lupin, roepiller

og palmekager samt fodring udelukkende med

korn før slagtning. Alle fodermidlerne, bortset fra

lupin og palmekager, reducerede skatolniveauet

ved slagtning signifikant. Det blev endvidere vist,

at fodring med 15 pct. cikorie eller ren korn fire

dage inden slagtning var tilstrækkeligt til at sænke

skatolniveauet (40 og 66 pct. for henholdsvis korn

og cikorie).

Der dyrkes i øjeblikket ikke økologisk cikorie eller

- jordskokker som foderafgrøder i Danmark, men

forsøg gennemført i nærværende projekt har vist,

at begge afgrøder kan dyrkes let og med relativt

stort udbytte. For cikorie var udbyttet 40 til 50 tons

pr. hektar afhængig af sort og høsttid. Sen høst

gav lidt faldende indhold af fruktan (fra 65 ned til

62 pct. ), men til gengæld højere udbytte (44 t op

til 50 t/ha). Vi vurderer, at cikorie kan dyrkes, vaskes

og tørres til en kilopris på 9 kr.

Niveauet af den anden komponent, der forårsager

ornelugt, androstenon, blev ikke påvirket af de

undersøgte fodringsstrategier, men projektet har

påvist, at indholdet kan sænkes ved at sænke

slagtevægten.

UFU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 168: Spm. om ministeren vil fremsende relevante evalueringer af Globaliseringspuljen 2007-12, til Uddannelses- og forskningsministeren

Forsøg viste markant

lavere frasortering

Projektets forsøgsresultater tyder på, at en kombi-

nation af ændret slutfodring og lavere slagtevægt

er den bedste metode til at reducere frasorteringen

af økologiske hangrise. I et demonstrationsstudium

hos en økologisk landmand ønskede vi at afprøvede

dette koncept. Da der ikke kunne skaffes økologisk

cikorie, blev forsøget gennemført med kornfodring

de sidste fire dage inden slagtning. Samtidig blev

slagtevægten holdt lav (80 kg levende vægt).

Der indgik to hold økologiske hangrise. Hvert

hold af hangrise gik samlet i en storsti med ca.125

stipladser. Der indgik i alt 255 individuelt mærkede

hangrise fordelt på 122 forsøgsgrise (80 kg slag-

tevægt + kornfodring) og 133 kontrolgrise (115 kg

slagtevægt + traditionel fodring). Forsøgsgrisene

blev 4-5 dage før slagtning lukket ind i en forsøgs-

sti, hvor de blev fodret udelukkende med byg. Ved

slagtning blev spækprøver fra alle hangrisene sendt

til analyse for skatoltal og Human-nose-test på

hangriselaboratoriet i Danish Crown, Ringsted, samt

til analysering for androstenon, skatol og indol med

HPLC metoden på laboratoriet hos AU-Foulum.

Den lavere slagtevægt og slutfodring udelukkende

med korn resulterede i en signifikant lavere frasor-

tering sammenlignet med kontrolgrisene, bedømt

ud fra både skatoltal, lugt- og androstenon. For

skatoltal var frasorteringen henholdsvis 9,0 pct.

og 16,5 pct., mens lugtscore 2 gav en frasorte-

ring på henholdsvis 12,4 pct. og 21,2 pct.i forsøg

og kontrol. Androstenonværdier over 1,00 ppm

forekom hos 41,8 pct.af forsøgsgrisene og 82,1 pct.

af kontrolgrisene, mens tilsvarende androstenon

over en tærskelværdi på 2,00 ppm blev fundet hos

henholdsvis 13,9 pct.og 59,0 pct. af forsøgs- og

kontrolgrisene.

Scenarier analyseret af NO-CAST

A. Produktion af økologiske galtgrise (30-112

kg levende)

B. Produktion af økologiske hangrise (30-112

kg levende)

C. Produktion af økologiske hangrise (30-80 kg

levende) fodret med korn 4 dage før slagt-

ning

a. Frasortering ved skatol>0,25 µg/g

androstenon > 1,00 µg/g

b. Frasortering ved skatol>0,25 µg/g

androstenon > 2,00 µg/g

D. Produktion af økologiske hangrise (30-80

kg levende) fodret med cikorie 4 dage før

slagtning

a. Frasortering ved skatol>0,25 µg/g

androstenon > 1,00 µg/g

b. Frasortering ved skatol>0,25 µg/g

androstenon > 2,00 µg/g

Hangrise kan ikke

konkurrere med galtgrise

På basis af nøgletal fra demonstrationsaktivite-

ten blev der gennemført produktionsøkonomiske

beregninger. I beregningerne er der taget udgangs-

punkt i en typisk dansk økologisk slagtesvinepro-

duktion med en slagtevægt på 85,7 kg (112.3 kg

levende) og en indsættelsesvægt på 30 kg. Øko-

nomien er beregnet per produceret han/galtgris og

per stiplads per år.

UFU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 168: Spm. om ministeren vil fremsende relevante evalueringer af Globaliseringspuljen 2007-12, til Uddannelses- og forskningsministeren

NO-CAST

Beregninger af de økonomiske konsekvenser ved

produktion for de fire senarier ved en frasortering

ved 2 µg/g androstenon og 0,250 µg/g skatol er

vist i tabel 1.

Resultaterne viser overordnet et markant lavere

dækningsbidrag ved produktion af hangrise (uden

kastration) sammenlignet med produktion af

galtgrise (med kastration). Det gælder både, når

dækningsbidraget beregnes per gris og per stiplads.

Den afgørende faktor for økonomien er frasortering

som følge af ornelugt.

Ved en frasortering baseret på 1 ppm androstenon

og 0,25 ppm skatol var dækningsbidraget negativt

for alle senarier for hangriseproduktion (resultatet

ikke vist). I beregningerne er frasorterede hangrise

afregnet til en pris svarende til konventionelle orner.

Ved en frasortering baseret på 2 ppm androstenon

og 0,25 ppm skatol var dækningsbidraget positivt

ved senarierne, hvor der blev fodret med korn el-

ler cikorie de sidste 4 dage inden slagtning og en

slagtevægt på 61 kg.

Tabel 1: Økonomiske konsekvenser ved frasortering ved 2 μg/g androstenon og 0,250 μg/g skatol. Ved slagtning ved

61 kg slagtet og fodret med henholdsvis korn eller cikorie fire dage forud for slagtning (data fra Sørensen, 2015)

Galtgrise

86 kg slagtet

Hangrise

86 kg slagtet

Hangrise

61 kg slagtet

Fodret med

korn

Hangrise

61 kg slagtet

Fodret med

cikorie

22,57

62,1

0,52

13,8

-2,04

21,05

1284

5,07

2,6

485

370

431

274

Notering + tillæg, kr./kg

Kødpct.

Korrektion i afregning for

kødpct, kr.

Pct. frasorterede m. orne-

lugt

Tab afregning s.f.a. frasor-

tering, kr.

Gns. afregningspris/kg, kr.

Slagtepris pr. slagtesvin,

kr.

Producerede grise pr.

stiplads

Fodereffektivitet FEs/kg

Bruttoindtægt pr. gris, kr.

Foderudgift, kr.

Omkostning frasorterings-

procedure, kr.

Omkostning v. kastrering,

kr.

Omk. speciel fodring før

slagt, kr.

Omkostninger total kr.

DB pr. produceret slagte-

svin, kr.

DB pr. stiplads, kr.

22,57

57,8

-0,15

22,42

1921

3,35

3,07

1122

720

759

363

1216

22,57

59,9

0,25

59,7

-8,82

14,00

1200

3,35

2,8

401

656

705

-304

-1018

22,57

62,1

0,52

19,5

-2,88

20,21

1233

5,07

2,6

434

370

428

UFU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 168: Spm. om ministeren vil fremsende relevante evalueringer af Globaliseringspuljen 2007-12, til Uddannelses- og forskningsministeren

Resultaternes betydning

for landbrug og samfund

NO-CAST har skaffet vigtig viden om, hvordan økologiske land-

mænd, der ikke ønsker at kastrere deres hangrise, kan begræn-

se frasorteringen på grund af ornelugt. Det kan ske ved at fodre

med korn eller cikorie de sidste fire dage inden slagtning og

samtidig reducere slagtevægten med 25 kg. Benytter man den

strategi, kan man få en højere afregningspris per kg som følge

af en lavere frasortering. Det kan imidlertid ikke kompensere

fuldt ud for værditabet, som skyldes lavere slagtevægt. Projektet

har altså vist, at det samfundsmæssige ønske om at forbedre

dyrevelfærden ved at undgå kastration kan imødekommes med

et mindre tab end hidtil antaget – men det koster stadig på

bundlinjen at undlade kastration af hangrise.

Læs mere

Projektets hjemmeside:

http://www.icrof.dk/Sider/Forskning/organicrdd_nocast.html

Sørensen, J.T. (2015) Økonomiske konsekvenser for den økolo-

giske svineproduktion af hangrise. NO-CAST notat 3.2 (Organic

Eprints)

Organic Eprints:

http://orgprints.org/view/projects/Orgaic-RDD-NO-CAST.html

Materialer til temadag om økologisk svineproduktion:

http://www.friland.dk/Landmand/Moeder-arrangementer/13-

juni-2013-Temadag-om-oekologisk-svineproduktion.aspx

Projektleder

Bent Borg Jensen

Aarhus Universitet

Institut for Husdyrvidenskab

Tlf. 8715 8067/ mobil 2089 2135

Mail: [email protected]

UFU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 168: Spm. om ministeren vil fremsende relevante evalueringer af Globaliseringspuljen 2007-12, til Uddannelses- og forskningsministeren

OptiFish

– Foder og fiskesundhed

Formål og resultater

Formålet med OptiFish-projektet var at belyse forskellige fodertypers effekter på fiskesundheden.

Projektet har vist, at ingredienstypen i foderet har større betydning for fiskens tarmflora, end hvorvidt

foderet er af økologisk eller konventionel oprindelse. Der sås tydelig en forskel i tarmens bakteriesam-

mensætning – tarmmikrobiotaen – ved brug af foder, som indeholdt ærteprotein, mens det var af

mindre betydning for tarmens mikrobiota, om den tilsatte olie var af marin eller vegetabilsk oprin-

delse. Smitteforsøg viste, at der ikke var nogen forskel i overlevelse af fisk mellem de afprøvede foder–

type-grupper. De undersøgte fodertyper har derfor sandsynligvis lige gode helbredsmæssige effekter.

Projektets resultater tyder på, at regnbueørredyngel, der får økologisk foder, får samme sundhedssta-

tus som fisk, der får konventionelt foder.

Økologisk foder lige så godt for

regnbueørredyngel som konventionelt

Der er en maksimal grænse for, hvor mange gange

i livsforløbet en økologisk fisk må behandles med

antibiotika. Antibiotikareglerne er imidlertid svære

at overholde på grund af gentagne udbrud af syg-

dommen Yngeldødelighedssyndromet (YDS), som

skyldes bakterien

Flavobacterium psychrophilum.

Udfordringen for de økologiske producenter er med

andre ord at undgå, at fiskene bliver syge. Det kan

bl.a. sikres med en diæt, der styrker immunforsva-

ret og dermed nedsætter fiskens risiko for at blive

syg. Endvidere ved man fra lakseopdræt, at vege-

tabilske proteinkilder som f.eks. sojamel i foderet

kan påvirke tarmslimhinden og give betændelse,

der svækker fiskens immunstatus og gør den mere

modtagelig for infektion.

I OptiFish har vi undersøgt, hvordan økologiske

fodertyper med indhold af forskellige mængder af

marine og vegetabilske foderemner samt med og

uden probiotika (f.eks. mælkesyrebakterier) påvirker

regnbueørredens tarm, den bakterielle tarmflora

samt overlevelsen hos fisk i forbindelse med infek-

tioner.

Foderforsøg

De fleste undersøgelser i projektet er baseret på

prøver taget under to store foderforsøg, hvor

grupper af regnbueørreder er blevet fodret med

forskellige fodertyper fra foderstart, til fiskene har

opnået en vægt på ca. 8 g. I foderforsøg I blev kon-

UFU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 168: Spm. om ministeren vil fremsende relevante evalueringer af Globaliseringspuljen 2007-12, til Uddannelses- og forskningsministeren

Fiskemel

Fiskemel, afskær *

Krill mel

Hydrolyseret fiskepro-

tein

Ærteprotein

Hvedegluten

Økologisk hvedegluten

Hvedemel

Økologisk hvedemel

Fiskeolie

Fiskeolie (vildfanget og/

eller afskær)*

Økologisk rapsolie

Premix

Økologisk premix

Probiotika

der er godkendt som tilsætning til fiskefoder, fra

første forsøgsrunde så i den afprøvede dosering

og forsøgsopsætning (herunder at fiskene ikke var

fodret mindst 24 timer før prøvetagning) ikke ud til

at have nogen tydelig effekt hverken på tarmflora-

ens sammensætning i fisken eller i forbindelse med

smitteforsøg med bakterielle fiskepatogener. Da

probiotikaet er tilsat som standard i diættype A (der

svarer til kommercielt yngelfoder), blev det tilsat alle

diæter i foderforsøg II.

Undervejs i foderforsøget blev der bl.a. udtaget

prøver til molekylære undersøgelser af bakterie-

sammensætningen i tarmen samt prøver til un-

dersøgelse af immunforsvaret hos ynglen (figur 1).

Endvidere blev der i løbet af perioden foretaget to

smitteforsøg med sygdomsfremkaldende bakterier

(figur 1) på delgrupper af fiskene, som var fod-

ret med de forskellige diættyper. Formålet var at

undersøge, om der var forskel på infektionsforløbet

i fisk, som kunne tilskrives foderet – altså om det

havde nogen betydning, om det var af marin eller

vegetabilsk oprindelse, eller om det var økologisk

eller ikke-økologisk.

Der blev foretaget smitteforsøg under begge

foderforsøg. Smitte med

Flavobacterium psychro-

philum

(årsag til YDS) blev foretaget på fisk med

en størrelse på 1,5 gram, mens smitte med

Yersinia

ruckeri

(årsag til rødmundsyge) blev foretaget på 4

grams fisk. Der var ikke statistisk forskel på døde-

lighederne i de enkelte fodergrupper inden for de

enkelte smitteforsøg.

*=Godkendt til foder til økologiske fisk

Tabel 1: Sammensætningen af de enkelte diættyper, der

blev undersøgt i foderforsøg II

ventionelle marine fodertyper sammenholdt med

vegetabilske diæter indeholdende både rapsolie og

ærteprotein.

Vegetabilske diæter viste sig at have en positiv

effekt på sammensætningen af den bakterielle

tarmflora, idet der var en højere forekomst af gavn-

lige mælkesyre-bakterier hos fiskene i forsøget. Det

kunne dog ikke afgøres, om det skyldtes rapsolien

eller ærteprotein. Derfor var de afprøvede diæter i

foderforsøg II enten tilsat rapsolie, ærteprotein eller

begge dele (tabel 1). Det anvendte probiotikum,

F. psychrophilum

smitte (dag 69)

Probiotika tilsat foderet

Et af formålene med projektet OptiFish var også

at undersøge, hvordan probiotiske bakterier (f.eks.

mælkesyrebakterier) tilsat foderet indvirker på den

bakterielle tarmflora og dermed også eventuelt på

sundheden hos regnbueørredynglen. Hos andre

Y. ruckeri

smitte (dag 119)

-1

124

139

Dage efter

startfodring

Figur 1: De enkelte prøvetagninger i foderforsøg II. Smitte med

Flavobacterium psychrophilum

Yersinia ruckeri

blev foretaget på hhv. dag 69 og 119 dage efter foderstart

UFU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 168: Spm. om ministeren vil fremsende relevante evalueringer af Globaliseringspuljen 2007-12, til Uddannelses- og forskningsministeren

OptiFish

Figur 2. De ti mest forekommende bakterielle familier

inden for phylum Firmicutes på dag 28 efter startfodring

for hver af de undersøgte diættyper (A-E) i foderforsøg II

dyrearter er det vist, at mælkesyrebakterier kan

danne en form for barriere – et ”lag” – på tarm-

væggen, så de uønskede bakterier har sværere ved

at etablere sig i tarmen. Endvidere kan mælkesyre-

bakterierne ved deres tilstedeværelse gøre vækst-

betingelserne vanskeligere for de sygdomsfrem-

kaldende bakterier i tarmen bl.a. ved at producere

stoffer, der sænker pH i tarmen.

I projektet undersøgte vi bl.a., om tilsætning af

mælkesyrebakterier til foderet, kunne forbedre

fiskenes immunstatus og chance for at overleve

smitte med de sygdomsfremkaldende bakterier

Flavobacterium psychrophilum

eller

Yersinia ruckeri.

Det viste sig imidlertid, at mælkesyrebakterierne

kun havde ringe eller slet ingen virkning i den

afprøvede dosis og ved den afprøvede forsøgsop-

sætning (herunder at fiskene ikke var blevet fodret

mindst 24 timer før prøvetagning).

Derimod var der langt større forskel i effekt mel-

lem de forskellige fodertyper, i det der var forskel

på fedt- og proteinsammensætningerne samt på

oprindelsen af ingredienserne.

oprindelsen af den tilsatte olie (figur 2). Dette er

en interessant observation, og resultaterne herfra

vil kunne bruges til design af fremtidigt yngelfoder

(både økologisk og konventionelt).

Undersøgelse af immunologiske parametre på

tarmprøver taget fra fisk, der var bakterielt infice-

rede, viste et højt udtryk af medfødte immunge-

ner i tarmprøverne. Vi målte derimod ikke nogen

forskel i immunresponset hos fisk fra de forskellige

diætgrupper. En bakteriel infektion viste sig også at

have stor effekt på sammensætningen af tarmflora-

en, og specielt i forbindelse med foderforsøg II viste

undersøgelser af tarmprøver, at den overvejende

del af bakteriefloraen bestod af den sygdomsfrem-

kaldende bakterie.

Ingredienserne betyder mest

OptiFish projektet har vist, at det betyder mere for

fiskens tarmflora, hvilken type ingredienser, der er

i foderet, end hvorvidt foderet er af økologisk eller

konventionel oprindelse. Der var tydelig forskel i

tarmfloraen ved brug af foder med ærteprotein,

men oprindelsen af den tilsatte olie (marin vs. vege-

tabilsk) havde en meget mindre indflydelse. Smit-

teforsøg viste, at fodertypen ikke havde nogen ind-

flydelse på, hvor mange fisk, der overlevede. Derfor

har de undersøgte diættyper sandsynligvis lige

gode effekter på fiskenes helbred. Det er i hvert

fald konklusionen ud fra de resultater, vi opnåede

for de parametre, OptiFish har valgt at måle på.

Det vil sige, at økologisk foder til kommercielt brug

vil medføre mindst den samme sundhedsstatus

hos fisken som konventionelt foder. Det bør dog

pointeres, at overlevelse som mål i forbindelse med

smitte er en relativ ”grov” metode. Man kan derfor

ikke udelukke, at forskellene på tarmfloraen mellem

fisk fra de forskellige diætgrupper kan have haft en

mindre, ikke-målbar betydning for sundheden.

Foder baseret på marine/

vegetabilske råvarer

Første runde af foderforsøgene tydede på, at det

havde stor indvirkning på den bakterielle sammen-

sætning i tarmen på fisk, om de fik et foder med

indhold af ærteprotein og vegetabilsk olie, eller om

de fik et marint foder. Derfor valgte vi i foderforsøg

II at fokusere på fodertyper, hvor kun en enkelt

parameter var forskellig mellem hver diættype. På

den måde lykkedes det at finde frem til hvilken fo-

deringrediens, der havde den største indvirkning på

den bakterielle sammensætning i tarmen på fiskene

fra første forsøgsrunde. Det viste sig, at tilsætning

af ærteprotein var af meget større betydning end

UFU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 168: Spm. om ministeren vil fremsende relevante evalueringer af Globaliseringspuljen 2007-12, til Uddannelses- og forskningsministeren

Resultaternes betydning

for akvakultur og samfund

Der er opnået ny viden, som kan bruges til at ændre og forbedre

foderet til fiskeyngel. Man har vist, at økologisk foder til fiskeyngel

ser ud til at ville medføre den samme sundhedsstatus på yngelstadiet.

Det tyder på, at ærteprotein tilsat foderet kan have en positiv effekt

på bakteriesammensætningen i tarmen, en viden man kan bruge ved

udvikling af nye foderblandinger.

Læs mere

Projektets hjemmeside:

http://www.icrof.dk/Sider/Forskning/organicrdd_optifish.html

Organic Eprints:

http://orgprints.org/view/projects/Organic-RDD-OPTIFISH.html

Projektleder

Lone Madsen

DTU Veterinærinstituttet

Mail: [email protected]

OptiFish var et samarbejde mellem DTU

Veterinærinstituttet, KU Sund Institut for Veterinær

Sygdomsbiologi, BioMar A/S og Dansk Akvakultur

Foto s. 38: BioMar A/S, s.41v.: DTU VET, s. 41.m.: BioMar A/S,

s.41h.: DTU VET, stort foto s. 41: Villy J. Larsen, Dansk Akvakultur

UFU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 168: Spm. om ministeren vil fremsende relevante evalueringer af Globaliseringspuljen 2007-12, til Uddannelses- og forskningsministeren

PAROL

– Parasitter hos øko-svin

Formål og resultater

Økologiske grise lever et mere naturligt liv end grise i intensive indendørs besætninger, men de har

også flere indvoldsorm. PAROLs formål var derfor at skaffe viden om hvordan parasitterne bedst kan

kontrolleres på grundlag af forsøg i fem økologiske besætninger. Konklusionen er, at marker kun

bør bruges til grise hvert femte år, da parasitterne kan overleve mange år i jorden.

Stalde bør gøres grundigt rene, da parasitternes æg findes på alt staldinventar.

Fast gødning og strøelse bør komposteres ved 50-70

C, og gylle bør opbevares

i mindst ét år for at slå parasitterne ihjel.

Ny viden om parasitter i økologiske

grise sikrer bedre rådgivning

Grisene i de fem undersøgte besætninger havde

spolorm (15-30 cm), piskeorm (4-5 cm) og knude-

orm (1 cm) samt mikroskopiske encellede parasitter

kaldet giardia og cryptosporidier, som alle lever i

tarmene. Grise bliver ikke immune overfor knude-

orm, og knudeorm var derfor hyppigst hos de æl-

dre dyr (søer). Søerne tilbringer desuden også mest

tid på marken, hvor parasitten overlever bedst. Til

gengæld kan grise blive immune overfor de øvrige

parasitter, hvis æg derfor oftere blev fundet i gød-

ningsprøver fra unge grise og slagtesvin. Obduktion

af de sidstnævnte grupper fra to af besætningerne

gav desuden helt nye tal for, hvordan infektioner

med især spolorm forløber i grisene. Den største

belastning med spolorm og piskeorm sker således i

tiden fra faring til slagtning, hvorefter infektionerne

klinger af (Figur 1).

Betydningen af parasitterne

Indvoldsormene kan alle medvirke til dårligere

foderudnyttelse og tilvækst. Spolormen, som også

findes i mange intensive besætninger, er dog den

mest betydningsfulde og dermed det primære

fokus i projektet. Det skyldes, at spolormen smitter

Tabel 1: Forekomst af indvoldsorm og encellede parasitter i grise fra øko-

logiske besætninger. Tallene angiver hvor mange procent af dyrene, som

udskilte parasitæg med gødningen.

Unge grise

Slagtesvin

(12-16 uger) (22-24 uger)

Spolorm

Piskeorm

Knudeorm

Cryptosporidier

Giardia

Søer

UFU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 168: Spm. om ministeren vil fremsende relevante evalueringer af Globaliseringspuljen 2007-12, til Uddannelses- og forskningsministeren

Ormepletter på lever

Larver i lungerne

Orm i tyndtarmen

Immunitet

100

Faring



Fravænning

Slagtning



Uger

Figur 1: Skematisk fremstil-

ling af, hvordan infektioner

med spolorm forløber i

forhold til grisens alder.

Spolormens æg klækker i

tarmen, og en larve vandrer

til leveren, dernæst til lun-

gerne og tilbage til tarmen,

hvor den voksne orm udskil-

ler æg.

Gennemsnitlig forkomst per grise

gennem tykskallede og hårdføre æg, som kan over-

leve længe i miljøet. Hver hunorm lægger op mod

to millioner æg om dagen, så omgivelserne smittes

meget kraftigt på kort tid. Spolormen er også årsag

til værditab pga. ormpletter på leverne. En stik-

prøve på slagteriet viste, at 87 pct. af leverne fra

de fem besætninger havde ormepletter i en eller

anden grad.

Tidligere er det også vist, at spolorm kan mindske

effekten af vacciner. De encellede parasitter anses

normalt ikke for at give problemer i grise. Der fin-

des dog en anden type – kaldet

coccidie – som kan resultere i dårlig vækst og

dødsfald blandt nyfødte pattegrise. Denne parasit

blev dog ikke undersøgt i projektet. Der findes

også resultater, som antyder, at parasitter i nogle

tilfælde kan være med til at forværre infektioner

med bakterier.

måneder før æggene har udviklet sig og kan smitte

en ny gris. For spolorm (og piskeorm) skal der for

eksempel først dannes en larve i ægget. Smittefa-

ren er størst 2-3 år efter, at æggene er udskilt på

markerne. Når pattegrisene i projektet var udsat for

smitte lige fra fødslen på marken, skyldtes det der-

for ikke æg fra soen, men æg udskilt tidligere år.

Der blev fundet spolormeæg på alle undersøgte

marker. Det var dog markerne til fravænnede grise,

der var mest smittede, fordi de unge dyr udskilte

flest æg. Forsøg på universitetets gårde viste

desuden, at spolormens æg kan overleve i jorden

i mindst tretten år, og at omlægning af markerne

ikke mindsker smitten væsentlig. Man er derfor

nødt til at vente på, at æggene dør naturligt. Der-

for er en langvarig foldrotation på mindst fem år ,

den eneste effektiv metode til at reducere marks-

mitten til et acceptabelt niveau.

Kontrol af parasit æg på marken

Parasitterne udskiller mikroskopiske æg med gri-

senes gødning. Der går dog fra få uger til mange

Forekomst af æg i stalden

Når grisene bringes ind i stalden, medbringer de

parasitterne. På baggrund af projektets resultater

Foto 1. Voksne spolorm fra grisens tarme.

Foto 2. Friske ormepletter, som opstår, når spolorme

larver vandrer gennem leveren. Nogle levere kasseres

derfor helt eller delvist på slagteriet og bruges kun til

dyrefoder.

UFU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 168: Spm. om ministeren vil fremsende relevante evalueringer af Globaliseringspuljen 2007-12, til Uddannelses- og forskningsministeren

PAROL

Foto 3: Fuldt udviklet tyk-

skallet æg (med en larve)

fra spolorm (venstre) og

piskeorm (højre).

anbefaler vi derfor besætninger med højt niveau

af spolorm, at overveje behandling af grisene ved

indsætning i stalden. I stiernes strøelse blev der

fundet store mængder æg, men kun en lille andel

var smittefarlige. Samlet var der alligevel så mange

æg, at grisene løbende blev smittet. Strøelse kan

være med til at skabe et gunstigt miljø for æggene.

I én besætning, så det også ud til, at placering af

sprinklere tæt ved latrinområdet øgede risikoen for

at æggene overlevede og blev smittefarlige. Pro-

jektet kunne dog ikke bekræfte tidligere mistanker

om, at dybstrøelse (60-100 cm) skulle være særligt

problematisk i forhold til et tyndere lag strøelse (5-

20 cm). Parasitæggene blev også fundet overalt på

vægge og inventar.

rende æg. Midler til desinfektion virker kun, hvis

vægge og stibunde er helt rene. Er der blot lidt strå

og gødning tilbage, skal man flerdoble koncentra-

tionen af midlet, for at æggene dræbes.

Kompostering

På tværs af besætningerne vurderede vi, at 81 pct.

af spolormeæggene i strøelsen var døde. Årsagen

var formodentlig pletvis høj ammoniakudvikling, høje

temperaturer og/eller udtørring. De resterende æg

var levedygtige og kunne potentielt udvikles, hvis de

blev spredt på marker. Selvom det kun sker på marker,

som ikke bruges til grise, er det dog med til at sprede

og fastholde smitten i besætningen. Traktorhjul kan

f.eks. være skyld i effektiv spredning af spolormeæg.

Fast gødning med strå skal derfor komposteres, og

det er særligt effektivt, hvis gødning og strå er godt

blandet. Tommelfingerreglen er, at der hvor tempera-

turen i gødningsstakken bliver 50

C til 70

C (så man

brænder fingrene), der vil æggene reelt være døde

indenfor få timer. Ved en temperatur på 25

C i gylle,

dør æggene indenfor knap ét år. Er temperaturen kun

C, skal gyllen dog opbevares væsentlig længere.

Regelmæssig rengøring

af stier og løbegårde

For at mindske antallet af æg fra spolorm og de

andre parasitter, bør staldene gøres grundigt rene

1-2 gange om året. Det gøres ved at muge grun-

digt ud og vaske med en højtryksrenser, hvorefter

stierne skal tørre helt ud. Det kan med fordel gøres

med en gasbrænder, da varmen vil dræbe reste-

Tabel 2: Forekomst af spolormens æg i jord eller strøelse med gødning. Tallene er angivet som

antal æg per kilo tørret jord (mark) eller gram tørret strøelse med gødning (stier).

Søer og pattegrise

Æg i alt

Stiområder Mark

Farefolde

Fravænningsfolde

Hvile areal (rent)

Mellem zone

Latrin

(meget gødning)

Æg med

larve

0,7

Unge grise

Æg i alt

326

1732

Æg med

larve

2,3

0,7

6,8

9,2

Slagtesvin

Æg i alt

135

555

1033

1,4

6,3

2,6

Æg med

larve

UFU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 168: Spm. om ministeren vil fremsende relevante evalueringer af Globaliseringspuljen 2007-12, til Uddannelses- og forskningsministeren

Foto 4: Grise stortrives på marken men det samme gør grisenes parasitter,

som overlever godt i jorden og blandt græsset.

Resultaternes betydning

for landbrug og samfund

PAROL-projektet har vist, at økologiske grise har flere forskellige parasitter

men, at spolormen er den mest betydningsfulde i de grise, som produceres

til slagtning. I flere besætninger var smitten moderat, og grisene kan fint leve

med lette infektioner, men ved høje niveauer bør der gøres et forsøg på at

nedbringe smitten. Projektet har i den forbindelse bidraget med unikke resul-

tater, der bygger bro mellem tidligere viden fra mindre studier og de forhold,

som gør sig gældende ude i de danske besætninger. Projektet har således

fået bekræftet og afkræftet tidligere antagelser og styrket den viden, som

skal til, for at landmændene kan rådgives korrekt. Hvordan resultaterne vil

blive udnyttet i praksis, afhænger dog af de øvrige forhold i besætningerne,

og hvorvidt landmændene har mulighed for at tilpasse deres nuværende

driftsform.

Læs mere

Projektets hjemmeside:

http://www.icrof.dk/Sider/Forskning/organicrdd_parol.html

Organic Eprints:

http://orgprints.org/view/projects/Organic-RDD-PAROL.html

Materialer til temadag om økologisk svineproduktion:

http://www.friland.dk/Landmand/Moeder-arrangementer/

13-juni-2013-Temadag-om-oekologisk-svineproduktion.aspx

Projektledere

Stig Milan Thamsborg og Helena Mejer

Institut for Veterinær Sygdomsbiologi

Københavns Universitet,

Tlf.: 353 32789, mobil: 2621 1519

Mail: [email protected] og [email protected]

UFU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 168: Spm. om ministeren vil fremsende relevante evalueringer af Globaliseringspuljen 2007-12, til Uddannelses- og forskningsministeren

RoCo

– Økologisk planteavl med mindre gødning

Formål og resultater

Projektets formål var at studere en række muligheder for at sikre vellykket økologisk plante-

produktion med lav tilførsel af husdyrgødning. Det er den situation, der forventes at opstå, hvis

muligheden for import af konventionel husdyrgødning skal udfases over de kommende år.

Projektet har været meget tværfagligt, og vi har arbejdet med hele ”kæden” fra planternes

egenskaber, alternative kilder til plantenæringsstoffer, rådgivning og optimering af sædskifterne,

til udvikling af bagemetoder og undersøgelse af holdninger i debatten om udvikling af økologisk

jordbrug på dette område. Resultaterne er på en række områder med til at skabe muligheder for

at udvikle økologisk planteproduktion med reduceret adgang til plantenæringsstoffer.

Næringsstoffer nok til økologiske

afgrøder trods regelstramning

Hvis mulighederne for import af konventionel

husdyrgødning begrænses, tvinges især de øko-

logiske planteproducenter til at finde andre kilder

til næringsstoffer. Der findes imidlertid ikke andre

gødningskilder, som i mængde eller kvalitet kan

erstatte importen af husdyrgødning, og derfor skal

man også finde andre løsninger. Det er der heldig-

vis også mulighed for, og vi har i projektet arbejdet

med en række af disse muligheder.

Vi ved allerede meget om sædskifter og brug af

grøngødning og efterafgrøder. Det er en vigtig

udfordring at få brugt den viden aktivt på de øko-

logiske landbrug. Der findes en del viden om emner

som f.eks. recirkulering af næringsstoffer fra by til

land og om, hvordan der kan bages godt brød af

korn på trods af lavt proteinindhold. Derimod ved vi

reelt kun lidt om muligheden for at udvikle plante-

sorter, der har så god rodvækst, at de kan klare sig

bedre ved lav gødningstilførsel. Forskningen på det

område er først lige begyndt.

under konventionelle betingelser, ikke økologiske.

Den tidlige rodvækst og rodarkitektur under plan-

ternes etablering er specielt vigtig, for i den fase er

rodsystemet ikke særligt udbredt, og det bringer

kun rødderne i kontakt med en lille del af jordens

næringsstoffer.

Vi har studeret sortsforskelle i tidlig rodvækst af

løg, salat og især vårhvede. De fleste studier er

lavet i rhizotroner, altså gennemsigtige rør fyldt

med jord, og vi har fundet store forskelle imellem

sorterne. Der er forskel på, hvor stor rodvæksten er,

og hvor godt rødderne fordeler sig i jorden. Forskel-

len kunne f.eks. ses imellem hvedesorterne Koga

og Bittern, der begge havde stor samlet rodvækst,

men rødderne på Bittern spredte sig effektivt ud i

jorden mens Kogas rødder var langt mere samlet

direkte under planten (figur 1).

Også blandt gamle sorter fandt vi spændende

variationer. Især den gamle engelske landsort April

Bearded viste meget kraftig rodvækst i en række

forsøg. Vi fandt også en sammenhæng imellem

rodvækst og næringsstofoptagelse. Sorterne med

den allerbedste rodvækst viste også høj koncen-

tration af næringsstoffer. Resultaterne er meget

lovende, især fordi de store forskelle i rodvækst

Sorten afgør rodvæksten

En central aktivitet i projektet har været sortsva-

riation i rodvækst. De sorter, vi dyrker, er forædlet

UFU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 168: Spm. om ministeren vil fremsende relevante evalueringer af Globaliseringspuljen 2007-12, til Uddannelses- og forskningsministeren

Figur 1: Forskelle i

rodfordeling i jor-

den hos sorter af

vårhvede, målt 29

dage efter såning

også viste sig at have stor betydning for nærings-

stofoptagelse.

Vi har i alt studeret rodvækst hos mere end 40

sorter af vårhvede og målt på seks sorter af løg og

salat. Men selv blandt de seks moderne sorter af

hver af de to arter, fandt vi store forskelle i rod-

vækst. Det er lovende resultater for fremtidig for-

ædling. Studierne har også givet os bedre kendskab

til metoderne, og vi arbejder allerede nu videre i

andre projekter med at udvikle effektive metoder til

forædling for bedre rodvækst.

Nyttigt hollandsk analyseredskab

Kompostgødning skal kombineres med andre me-

toder for at sikre tilstrækkeligt med kvælstof. Disse

metoder vil nok især blive udvikling af sædskifter og

brug af grøngødning og efterafgrøder.

Til det formål har vi arbejdet med at udbrede

brugen af den hollandske NDICEA-model som et

redskab til at analysere og udvikle gødskning og

sædskifte på økologiske landbrug. Vi har udarbej-

det et dansk informationsmateriale om modellen,

og undervist landmænd og rådgivere i brugen af

NDICEA.

Byaffald kan bidrage

Vi har også arbejdet med mulighederne for at

recirkulere næringsstoffer fra byaffald til økologisk

landbrug. Vi har analyseret, hvor store udnytte-

lige ressourcer, der findes, og sat det i forhold til

behovet for næringsstoffer i økologisk jordbrug.

Beregningerne viser imidlertid, at recirkulering af

næringsstoffer fra affald ikke er tilstrækkeligt. En

stor del af behovet for fosfor på det nuværende

økologiske areal kan ganske vist dækkes, men kun

hvis også kilder som f.eks. spildevandsslam bliver

tilladt i økologisk jordbrug. Kun en mindre del af

kvælstofbehovet og en meget lille del af behovet for

kalium kan dækkes ved recirkulering.

Byaffald vil ofte blive recirkuleret til økologisk jord-

brug i form af kompost, som slet ikke har samme

gødningsværdi som husdyrgødning. Indholdet af

kvælstof og kalium er for lavt i forhold til indholdet

af fosfor. Vi fandt derfor også kun ganske små ud-

bytteeffekter (ca. 5 pct.) af gødskning med forskel-

lige komposttyper, selvom vi tilførte 100 kg N og

ca. 70 kg P per hektar med komposten. Kompost

fremstillet af byaffald kan bidrage med en væsentlig

mængde P, men kun i meget begrænset omfang

bidrage med N.

Forbrugerskepsis overfor slam

Brug af f.eks. spildevandsslam som gødning er også

et holdningsspørgsmål. Recirkulering af nærings-

stoffer er en central ide i økologien, men brug af

f.eks. spildevandsslam udfordrer opfattelsen af

økologiske produkter som ”rene og sikre”.

Vi har gennemført fokusgruppeinterviews med øko-

logiske forbrugere og økologiske landmænd for at

undersøge deres holdninger til recirkulering og an-

dre alternativer til import af konventionel husdyr-

gødning (figur 2). Analysen af interviewene viser,

at mens landmændene baserer deres vurdering af

alternative løsninger både på overvejelser om risiko

og ønsket om et lukket kredsløb, så er forbrugerne

i højere grad kun optaget af spørgsmålet om risiko.

Brug for bedre viden om bagning

Gødningsforsyning er ikke alene vigtig for udbytte,

men også for kvalitet. Med for lidt gødning er det

svært at opnå et højt proteinindhold i hvede, og

dermed bliver der nemt problemer med bagekvali-

teten. I projektet har vi derfor arbejdet med andre

UFU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 168: Spm. om ministeren vil fremsende relevante evalueringer af Globaliseringspuljen 2007-12, til Uddannelses- og forskningsministeren

RoCo

Svar fra fokusgrupper

•

De økologiske landmænds syn på prin-

cipbeslutningen om at udfase konventio-

nel husdyrgødning afhænger i høj grad

af deres motivation for at være økologer

og af deres egen produktion:

�½

Ideologisk orienterede økologer er

mere positive end pragmatikere

�½

kologer med husdyr er mere posi-

tive end rene planteavlere

•

e økologiske landmænd baserer vur-

deringer af alternativer til konventionel

husdyrgødning på overvejelser om:

�½

Økonomi

�½

verensstemmelse med den økologi-

ske idé (kredsløb)

�½

Praktiske forhold i bedriften

�½

Risiko for miljø og sundhed

•

orbrugernes syn på den økologiske

sektors brug af konventionel husdyrgød-

ning er blandet:

�½

tort set ingen kendte til problemstil-

lingen

�½

Alle var enige om, at det var en god

idé at gøre noget ved det

Figur 2: Resultat af analyser af fokus-

grupper med landmænd og forbrugere

måder at sikre et godt bageresultat på, når gød-

ningsmængden er begrænset.

Vores resultater viste i hvor høj grad bagekvalite-

ten påvirkes af sortsvalg, men mere overraskende

fandt vi også at forskellige komposttyper påvir-

kede smag og kvalitet af brød (figur 3). Det er

overraskende, fordi komposten kun havde ringe

virkning på udbytte og proteinindhold i hveden.

Det gjaldt alle komposttyper. Vi kender ikke årsa-

gerne til disse effekter på bagekvaliteten, men her

kunne ligge et spændende forskningsområde.

Bageresultatet afgøres ikke kun af, hvad vi gør

i marken. I stedet for at prøve at skaffe ekstra

protein i kornet ved hjælp af ekstra gødning, kan

man udvikle bagemetoderne. I dette projekt ar-

bejdede vi med tilsætning af hybenpulver og malt,

som pga. indhold af henholdsvis C vitamin og

amylase kan bidrage til et bedre bageresultat.

Hulstørrelse

Taifun, ingen organisk gødning

(kontrol)

Homogenitet

(form)

Taifun, Biovækst,

dagrenovation fra Solum

Taifun, Biokompost,

spildevandsslam fra KomTek

Taifun, Biokompost,

dagrenovation fra KomTek

Porøsitet

Taifun, Kompost fra

Renescience, bioforgasset

Taifun, kompost fra frugt og

grønt

Taifun, digestat fra

REnescience

Bitterhed

Klumpethed

Klæbrighed

Fugtighed

Figur 3 Effekter af komposttyper på sensoriske egenskaber

af brød bagt af hvedesorten Taifun

UFU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 168: Spm. om ministeren vil fremsende relevante evalueringer af Globaliseringspuljen 2007-12, til Uddannelses- og forskningsministeren

Resultaternes betydning

for landbrug og samfund

De resultater, vi har opnået, kan hjælpe økologisk jordbrug

til at klare sig bedre med begrænset adgang til gødning.

Nogle resultater kan anvendes af økologiske landmænd

direkte, andre kan bruges i affaldshåndtering, i plante-

forædling, i bagerier eller i forbindelse med udvikling af

regler og lovgivning. Løsningerne har forskellig tidshorisont.

NDICEA-modellen er således klar til brug, viden omkring

kompost, gødningsplacering og bagning kan også relativt

hurtigt tages i brug, mens det vil tage længere tid, før nye

sorter med forbedret rodvækst kan komme til at gøre gavn

i økologisk jordbrug.

Læs mere

Projektets hjemmeside:

http://www.icrof.dk/Sider/Forskning/organicrdd_roco.html

Organic Eprints:

http://orgprints.org/view/projects/Organic-RDD-RoCo.html

Projektleder

Kristian Thorup-Kristensen

Københavns Universitet

Institut for Plante- og Miljøvidenskab

Mail: [email protected]

UFU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 168: Spm. om ministeren vil fremsende relevante evalueringer af Globaliseringspuljen 2007-12, til Uddannelses- og forskningsministeren

SUMMER

– Nye kvalitetsparameter i kødproduktionen

Formål og resultater

Formålet med projektet SUMMER var at undersøge, om det kan

være en fordel for kødproducenter at fremstille kødprodukter, der

adskiller sig mere fra de konventionelle. Er det f.eks. muligt at producere

kød med bedre smag og andre fysiske kvaliteter, og samtidig prioritere immaterielle fortrin højt, ved at

dyrene går på friland, at fodringen baseres på lokale fodermidler, og at dyrenes sundhed og velfærd

understøttes ekstra? Projektet har vist en række udviklingsmuligheder i forhold til en højværdi-kødpro-

duktion, der er baseret på frilandsproduktion og lokalt produceret foder. Hvis markedsandelen skal

øges, er det dog afgørende fortsat at have fokus på produkternes spisekvalitet og ikke mindst pris

– og dermed også på omkostninger i primærproduktion.

Mange muligheder for at gøre øko-kød specielt

Den økologiske kødproduktion er stadig relativt svagt

udviklet. Det gælder både svin, fjerkræ og ungkvæg.

En af årsagerne er formentlig, at økologisk kød koster

væsentligt mere end konventionelt, uden at forbru-

geren nødvendigvis oplever den store kvalitetsforskel.

En mulig udviklingsvej for den økologiske kødproduk-

tion er derfor at producere produkter, der adskiller

sig markant fra de konventionelle både i forhold til

smag, udseende og etisk kvalitet, således at man kan

retfærdiggøre en væsentlig merpris.

Nogle væsentlige etiske kvaliteter er, at dyrene går på

friland, at fodringen baseres på lokale ressourcer, og

at der bliver gjort en ekstra indsats for at understøtte

dyrenes sundhed og velfærd. I projektet er disse

kvaliteter undersøgt, mens der samtidig er fokuseret

på kødkvalitet. Vi har gennemført en række forsøg

med ungkvæg, slagtekyllinger og slagtesvin på friland,

interviewet centrale aktører inden for afsætning af

højværdikødprodukter og desuden gennemført for-

brugertests.

UFU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 168: Spm. om ministeren vil fremsende relevante evalueringer af Globaliseringspuljen 2007-12, til Uddannelses- og forskningsministeren

Ungkvæg på urteberiget

græsmarksfoder

Forsøgene har vist, at tyrekalve af malkekvægsrace

udmærket kan færdigfedes på ren kløvergræs el-

ler med urter, uden at det forringer kødkvaliteten.

Anvendelse af en urteblanding i stedet for kløver-

græs de sidste to måneder før slagtning forbedrer

kødets vitaminindhold og fedtsyresammensætning.

Denne fodringsstrategi kan således være relevant i

en højværdi-produktion af kalvekød baseret på mere

lokale ressourcer.

Vi har påvist, at det er muligt at producere ungkvæg,

herunder tyre, på græs over to græsningssæsoner og

slagtet ved en alder på ca. 16 måneder. Håndteringen

af tyrene på græs forløb fint, men de havde dog et

højere aggressionsniveau i forbindelse med slagtnin-

gen, og det påvirkede kødkvaliteten negativt. Der-

udover var slagtekroppene fra tyre for magre. Derfor

er det et mere sikkert valg i forhold til mørhed og

kødkvalitet at færdigfede tyre på stald, mens kvier og

stude med fordel kan færdigfedes på græs.

sætning til de langsomt voksende genotyper, havde

kyllinger af den ”gængse” genotype tydelige bevæ-

geproblemer, især når de blev fodret med en ”nor-

mal” foderblanding, hvor foderoptagelse og tilvæk-

sten var højere end ved fodring med en mere ”lokal”

foderblanding også lidt højere end tilladt i økologisk

produktion. Med den lokale foderblanding blev kødet

imidlertid mindre mørt. Den bedste strategi vil derfor

være en lav foderstyrke i begyndelsen af opdræt-

ningsperioden – f.eks. gennem en relativt større andel

af hele korn i blandingen – efterfulgt af en kraftig

fodring i de sidste to uger før slagtning. Herved for-

bedres bensundhed og velfærd, og der opnås næsten

samme mørhed og foderforbrug som ved en kraftig

fodring gennem hele perioden.

Langsomtvoksende dyr har

bedre immunforsvar

Projektet viste, at kyllinger af forskellig afstamning

havde forskellige immunfunktioner. Afstamningen

med det laveste vækstpotentiale havde flere mono-

cytter, lymfocytter og antistoffer end afstamningen

med det største vækstpotentiale – og forskellen var

især tydelig, når sidstnævnte havde en høj foderop-

tagelse og væksthastighed. Dette stemmer overens

med hypotesen om, at lavere vækstrate giver mulig-

hed for at udvikle et mere robust immunsystem.

Gode kyllinger på dansk foder

For slagtekyllinger fandt vi, at der er vigtigt et samspil

mellem genotype og fodring, som påvirker bensund-

hed og forekomsten af bevægeproblemer. I mod-

UFU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 168: Spm. om ministeren vil fremsende relevante evalueringer af Globaliseringspuljen 2007-12, til Uddannelses- og forskningsministeren

SUMMER

Svin på kløver og jordskokker

For slagtesvin viser resultaterne, at direkte fourage-

ring f.eks. på marker med kløvergræs og jordskokker

kan bidrage væsentligt til dyrenes forsyning med

energi, protein samt mineraler og vitaminer, og at

der kan opnås en høj kødprocent ved slagtesvin på

friland. Der er imidlertid også nogle produktionsmæs-

sige udfordringer. For at opnå en høj optagelse ved

fouragering er det nødvendigt at reducere tildelingen

af tilskudsfoder. Men skærer man for meget ned i til-

skudsfoderet, reduceres den daglige tilvækst markant,

og kødet bliver mindre mørt. Det forventes dog, at

den negative effekt på mørhed delvis kan opvejes ved

en anden håndtering af slagtekroppe såsom skånsom

nedkøling eller ændret ophængningsmetode.

Hvad siger forbrugerne?

I forhold til udvikling af markedsstrategier viser inter-

views med forbrugere, kokke og kød-indkøbere, at

tilgængelighed, dyrevelfærd og information er meget

væsentlige indsatsområder sammen med produktets

spisekvalitet. Forbrugerne var positive over for de

produktionsmetoder, som blev testet i projektet, men

da økologisk kød i forvejen er dyrt sammenlignet med

ikke-økologisk kød, vil det formentlig alligevel være

vanskeligt at opnå en yderligere merpris.

Det er mest sandsynligt, at det er de forbrugere,

som i forvejen hyppigt køber økologisk kød, der vil

efterspørge kød produceret efter de nye metoder,

som projektet SUMMER har testet. Det er således

tvivlsomt, om disse produktionsmetoder reelt kan

medvirke til at udvide markedet alene i kraft af

produktets immaterielle kvaliteter. Dette understre-

ger vigtigheden af, at de biologiske faktorer, der kan

bruges til at nedbringe produktionsomkostningerne,

bliver prioriteret. Endelig er det vigtigt at fokusere på

faktorer, der forbedrer spisekvaliteten.

UFU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 168: Spm. om ministeren vil fremsende relevante evalueringer af Globaliseringspuljen 2007-12, til Uddannelses- og forskningsministeren

Resultaternes betydning

for landbrug og samfund

Projektets resultater kan på længere sigt være med til at forbed-

re den økologiske kødproduktions troværdighed og robusthed.

Projektet anviser veje til nye højværdiprodukter og metoder til

at reducere miljøproblemer ved frilandsproduktion og samtidig

understøtte husdyrenes mulighed for naturlig adfærd samt

mindske behovet for importeret proteinfoder.

Læs mere

Projektets hjemmeside:

www.icrof.dk/Sider/Forskning/organicrdd_summer.html

Projektets publikationer:

http://orgprints.org/view/projects/Organic-RDD-summer.html

Materialer til temadag om økologisk svineproduktion:

www.friland.dk/Landmand/Moeder-arrangementer/

13-juni-2013-Temadag-om-oekologisk-svineproduktion.aspx

Projektleder

John E. Hermansen

Aarhus Universitet

Institut for Agroøkologi, Jordbrugssystemer og Bæredygtighed

Tlf.: 8715 8017

Mail: [email protected]

UFU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 168: Spm. om ministeren vil fremsende relevante evalueringer af Globaliseringspuljen 2007-12, til Uddannelses- og forskningsministeren

CORE Organic forskning

CORE Organic forskning (2011-2015)

Fælles europæisk forskning i økologi

Økologisk fødevareproduktion er vokset betydeligt i Europa i de seneste år,

det økologiske landbrug står på europæisk plan over for store udfordrin-

ger. Der er behov for udvikling af nye, bæredygtige metoder til produktion

af fødevarer af høj kvalitet, reduktion af energiforbruget, bedre miljø- og

naturbeskyttelse, klimatilpasning og forbedret dyrevelfærd, og det kræver

forskning og udvikling at sikre de optimale løsninger.

Økologisk forskning er et forholdsvis lille forskningsområde i de enkelte euro-

pæiske lande, og har derfor tendens til at være fragmenteret. Men gennem

transnationale forskningsudbud og -samarbejder kan forskningsindsatsen

blive mere sammenhængende og komme til at bygge på et større dataset og

flere erfaringer. ERA-nettet CORE Organic har siden 2004 samarbejdet om at

etablere forskningsprojekter på tværs af landegrænser i Europa. Samarbejdet

støttes af Europa Kommissionen, mens forskningsmidlerne er nationale.

Navnet CORE Organic står for ”Coordination of European transnational re-

search in organic food and farming.” Samarbejdet førte i 2011 og 2013 til, at

i alt 14 transnationalt finansierede forskningsprojekter blev søsat, og danske

forskere har deltaget i ti af disse. Det er resultaterne af de første syv projekter

igangsat i 2011, der præsenteres i det følgende. I alt er 21 lande involveret i

projekterne, og den danske del af de ti projekter har haft et budget på knap

20 mio. kroner, som er finansieret af Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og

Fiskeri.

Læs mere

www.coreorganic.org

UFU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 168: Spm. om ministeren vil fremsende relevante evalueringer af Globaliseringspuljen 2007-12, til Uddannelses- og forskningsministeren

UFU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 168: Spm. om ministeren vil fremsende relevante evalueringer af Globaliseringspuljen 2007-12, til Uddannelses- og forskningsministeren

AuthenticFood

– Effektive metoder til økologikontrol

Formål og resultater

Formålet med AuthenticFood var at udvikle og teste en lang række analytiske metoder, som kan bru-

ges til at skelne økologiske planteprodukter fra konventionelle.

AuthenticFood har vist, at adskillige analytiske metoder kan afsløre, hvor og hvordan en plante er

dyrket. Disse metoder vil kunne bruges til at teste produkterne i praksis og dermed sikre en bedre

økologi-kontrol. Dette vil understøtte troværdigheden af den økologiske sektor.

Nye metoder kan afsløre snyd

med økologiske planteprodukter

De europæiske forbrugere interesserer sig i stigen-

de grad for fødevarernes oprindelse og kvalitet. Det

har resulteret i en imponerende fremgang i de øko-

logiske markedsandele på trods af, at økologiske

produkter som regel er dyrere end de tilsvarende

konventionelle produkter. Men samtidigt har den

stigende efterspørgsel resulteret i flere tilfælde af

snyderi, hvor konventionelle produkter sælges som

økologiske. Det gælder især lande, hvorfra Dan-

mark importerer betydelige mængder af økologiske

produkter. Der er derfor et stort behov for pålide-

lige analytiske metoder, som kan bestemme, om en

plante rent faktisk ér dyrket økologisk.

Formålet med AuthenticFood var at udvikle og af-

prøve en lang række analytiske metoder til bestem-

melse af økologiske planteprodukters autenticitet.

Metoderne inkluderede analyse af pesticidrester,

metabolitter, grundstoffer og variationer af ud-

valgte grundstoffer – også kaldet stabile isotoper

(se figur på denne side).

Grundstoffer

Metabolitter

Stabile isotoper

Pesticidrester

Isotoper i kemiske forbindelser

I AuthenticFood blev der desuden udviklet nye

metoder til målrettet analyse af stabile isotoper i

specifikke kemiske forbindelser. Resultaterne fra

de kemiske analyser blev analyseret med avanceret

statistik.

UFU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 168: Spm. om ministeren vil fremsende relevante evalueringer af Globaliseringspuljen 2007-12, til Uddannelses- og forskningsministeren

16 partnere i EU

Arbejdet i AuthenticFood blev udført af 16 partnere

fra 11 europæiske lande. Planteforskere, fødevare-

forskere, analysekemikere og statistikere deltog i

arbejdet som også involverede en række partnere,

der til dagligt arbejder med certificering og kontrol

af økologiske produkter.

Selve analyserne var baseret på planter, som blev

produceret i tæt samarbejde med økologiske og

konventionelle landmænd, gartnere og forsøgs-

medarbejdere i Danmark, Italien og Frankrig. Flere

af prøverne blev desuden bearbejdet og analyseret

som forarbejdede produkter – eksempelvis blev

tomater også analyseret som tomatsovs.

Flere brugbare metoder

Resultaterne fra AuthenticFood viste, at analytiske

metoder er stærke værktøjer til at adskille økologi-

ske og konventionelle planteprodukter. Det viste sig

også, at det kan ses i planterne, hvor de er dyrket,

fordi den geografiske lokalitet sætter et kraftigt af-

tryk i planter. Ved at kombinere udvalgte analytiske

teknikker er det derfor muligt at bestemme, både

hvor og hvordan en plante er dyrket. Den viden er

der store perspektiver i, fordi forbrugerne i stigende

grad er interesserede i fødevarernes oprindelse og

kvalitet.

AuthenticFood har vist, at den kemiske sammen-

sætning af økologiske og konventionelle plantepro-

dukter kan være meget forskellig. Adskillige analy-

tiske metoder er i stand til at afsløre dette, men vi

mangler stadigt en dybere forståelse af biologien

og kemien, som ligger bag disse forskelle. Der bør

derfor forskes mere i betydningen af forskellige

dyrkningsmetoders påvirkning af planters kemiske

sammensætning og kvalitet som fødevarer.

Kemiske analyser af AuthenticFood prøverne

Prøver i København klar til afsendelse til analytiske

partnere i Europa

UFU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 168: Spm. om ministeren vil fremsende relevante evalueringer af Globaliseringspuljen 2007-12, til Uddannelses- og forskningsministeren

AuthenticFood

Hvad betyder resultaterne

for landmænd og samfund?

Resultaterne fra AuthenticFood har vist, at analyser af

pesticidrester ikke er tilstrækkeligt følsomme til at kunne af-

sløre, om planter er dyrket økologisk eller ej. Det anbefales

derfor, at pesticidanalyserne i fremtiden suppleres med nye

metoder - såsom analyse af stabile isotoper. Hvis anbefa-

lingerne fra AuthenticFood bliver fulgt, kan det forbedre

de eksisterende kontrolsystemer. Dermed vil forbrugerne i

højere grad kunne være sikre på, at de får, hvad de betaler

for, og det vil øge den økologisk sektors troværdighed.

Italiensk tomatproduktion til AuthenticFood.

Læs mere

Projekt hjemmeside:

www.coreorganic2.org/Authenticfood

Video om fødevareautenticitet:

http://video.ku.dk/video/9969417/pa-sporet-af-det-okologi-

ske-fingeraftryk

Udvalgte artikler:

Laursen KH.; Schjoerring JK,; Kelly SD, Husted S (2014)

Authentication of organically grown plants – advantages

and limitations of atomic spectroscopy for multi-element

and stable isotope analysis.

Trends in Analytical Chemistry,

59, pp. 73-82.

Mihailova, Alina; Pedentchouk, N. and Kelly, S.D. (2014)

Stable isotope analysis of plant-derived nitrate – Novel met-

hod for discrimination between organically and conventio-

nally grown vegetables.

Food Chemistry,

154, pp. 238-245.

Laursen, K.H.; Mihailova, A.; Kelly , S.D.; Epov, V.N.; Berail,

S.; Schjoerring, J.K.; Donard, O.F.X.; Larsen, E.H.; Pedent-

chouck, N.; Marca-Bell, A.D.; Halekoh, U.; Olesen, Jørgen

E. and Husted, S. (2013) Is it really organic? - Multi-isotopic

analysis as a tool to discriminate between organic and con-

ventional plants.

Food Chemistry,

141, pp. 2812-2820.

Capuano, E.; Boerrigter-Eenling, R.; van der Veer, G. and

van Ruth, S.M. (2013) Analytical authentication of organic

products: an overview of markers. Journal of the Science of

Food and Agriculture,

93, pp. 12-28.

Mihailova, Alina and Kelly, S.D. (2012) Organic food authen-

ticity - recent advances in isotope ratio mass spectrometry.

Food Science and Technology,

26, pp. 26-28.

Ankomst af Italienske tomater i København

Udtagning af testsæt tomater i drivhus

UFU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 168: Spm. om ministeren vil fremsende relevante evalueringer af Globaliseringspuljen 2007-12, til Uddannelses- og forskningsministeren

Produktion of Italiensk durumhvede til AuthenticFood.

Frysetørring af italienske

tomater i København.

Novotna, H.; Kmiecik, O.; Galazka, M.; Krtkova, V.; Hurajova,

A.; Schulzova, V.; Hallman, E.; Rembialkowska, E. and Hajslova,

J. (2012) Metabolomic fingerprinting employing DART-TOFMS

for authentication of tomatoes and peppers from organic and

conventional farming.

Food Additives & Contaminants,

29 (9),

pp. 1335-1346.

Projektleder

Søren Husted

Københavns Universitet

Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet

Institut for Plante- og Miljøvidenskab

Tlf. 35333498

Mob: 23710001

Mail: [email protected]

Produktion af pastaprøver i

Italien til AuthenticFood

UFU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 168: Spm. om ministeren vil fremsende relevante evalueringer af Globaliseringspuljen 2007-12, til Uddannelses- og forskningsministeren

HealthyHens

– Sundhed og velfærd hos øko-høns

Formål og resultater

Projektet HealthyHens har fokuseret på de vigtigste udfordringer, som den økologiske ægproduktion

står over for, når det gælder hønsenes sundhed. Projektet blev gennemført i et samarbejde mellem

forskere fra otte europæiske lande, og resultaterne er opsummeret i anbefalinger på fire væsentlige

områder: Forebyggelse af indvoldsorm og blodmider, optimering af brug af udeareal, samt forebyggel-

seaf fjerpilning og fjerkræsygdomme. Projektet har blandt andet vist, at indvoldsorm

overrasende nok ikke er et større problem i flokke med mange timers adgang til

udearealet end i flokke med begrænset adgang til udearealet.

HealthyHens viser vej til bedre

sundhed og velfærd for øko-høns

Med en markedsandel på over 20 pct. af skalægs-

salget er økologiske æg en af de største økologiske

markedssuccesser i Danmark. I den økologisk æg-

produktion skal hønsene have adgang til udeareal,

og man stræber efter 100 pct. økologisk fodring,

forebygger frem for at behandle sygdomme og

afstår fra næbtrimning. Det indebærer en række

udfordringer for producenterne, og formålet med

projektet HealthyHens var derfor at forbedre sund-

hed og velfærd for økologiske høns i Europa. He-

althyHens fokuserer således på de vigtigste udfor-

dringer, som den økologiske produktionsform giver

i forhold til hønsenes sundhed, nemlig forebyggelse

af parasitbelastning, fjerpilning, fod- og brystbens-

problemer samt optimal anvendelse af udeareal.

Parasitinfektion og alvorlige sundheds- og velfærds-

problemer som fjerpilning, kannibalisme og fod-

læsioner har mange forskellige årsager, og nogle

af de faktorer, som spiller ind, har at gøre med

indhusning og management. I de enkelte europæ-

iske lande er antallet af økologiske hønseflokke for

lille til, at man kan gennemføre et tilstrækkeligt

stort epidemiologisk studium til identifikation af

risikofaktorer for disse sundhedsproblemer.

UFU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 168: Spm. om ministeren vil fremsende relevante evalueringer af Globaliseringspuljen 2007-12, til Uddannelses- og forskningsministeren

I HealthyHens-projektet er otte lande derfor gået

sammen om et fælles epidemiologisk studium med

en ensartet registreringsprotokol. Det betød, at vi

var i stand til at gennemføre et epidemiologisk stu-

dium baseret på 110 flokke fordelt over otte lande.

Hver flok blev besøgt to gange: Ved topydelse

(en hønealder på 30-40 uger) og da hønerne var

mellem 60 og 65 uger. Information om indhusning

og management blev indhentet dels ved interview

med de økologiske ægproducenter, dels gennem

registreringer af stalden. De dyrebaserede indika-

torer blev indhentet fra en stikprøve af høns ved

besøg hos hver flok. Dataindsamlingen fandt sted

mellem februar 2012 og marts 2014.

orm (Heterakis spp.) og bændelorm (Railletina spp.)

i tarmen. Infektion med spolorm var udbredt i alle

lande og i næsten alle bedrifter. Forekomsten af

høner med spolorm var højest i Holland (96 pct.)

og lavest i Belgien (42 pct.). Forekomsten af høner

med blindtarmsorm var højest (88 pct.) i Tyskland

og lavest (0 pct.) i England, Italien og Sverige. Fore-

komsten af høner med bændelorm var mellem 0

pct. (Sverige) og 40 pct. (Holland).

Det gennemsnitlige antal spolorm fundet i hønerne

varierede mellem landene, fra fem spolorm per

høne (Østrig) til 31 spolorm per høne (Holland).

For blindtarmsorm varierende det gennemsnitslige

antal fra 0 (Danmark, England, Italien, Sverige)

til 58 (Tyskland). Adgang til udearealer havde en

marginalt signifikant effekt. Jo flere timer per dag

hønerne havde adgang til udearealet, jo mindre var

infektionsgraden med indvoldsorm. Grovfodertilde-

ling påvirkede ikke ormebyrden.

Forekomsten af parasitter

Femten aflivede høner fra 55 forskellige flokke blev

undersøgt for spolorm (Ascaridia galli), blindtarms-

UFU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 168: Spm. om ministeren vil fremsende relevante evalueringer af Globaliseringspuljen 2007-12, til Uddannelses- og forskningsministeren

HealthyHens

Undersøgelser af gødningsklatter viste, at æg fra

spolorm og blindtarmsorm havde en forekomst på

55 pct. ved topydelse og 61 pct. ved 60-65 ugers

besøget i de otte lande. Sammenlignet var fore-

komsten af spolorm 68 pct. og blindtarmsorm 28

pct.hos de aflivede høner på tværs af landene.

Ved hjælp af fangfælder blev niveauet af blodmider

undersøgt. Antallet af fundne blodmider i mindst

fem fælder fordelt rundt i stalden var mellem nul

og mere end 10.000 blodmider uafhængigt af, om

fælderne var opsat vinter eller sommer.

Der blev foretaget fjerdragtsbedømmelse samt

bedømmelse af brystbenet på 50 høner per flok,

da hønerne var 60-65 uger. Resultatet var, at mel-

lem 0 og 100 pct. af de undersøgte høner havde

en dårlig fjerdragt og 0 til 96 pct. af hønerne havde

sår. Undersøgelser af brystben viste afvigelser eller

frakturer hos mindst én høne per flok. Der blev fun-

det brystbensfrakturer hos 0 til 88 pct. af hønerne i

hver flok (gennemsnit 28 pct.) og afvigelser i bryst-

ben hos 0 til 84 pct. af hønerne i hver flok (gen-

nemsnit 31 pct.). Generelt var variationen mellem

de enkelte bedrifter i de enkelte lande stor.

UFU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 168: Spm. om ministeren vil fremsende relevante evalueringer af Globaliseringspuljen 2007-12, til Uddannelses- og forskningsministeren

Resultaternes betydning

for landbrug og samfund

Mange økologiske ægproducenter spredt ud over Europa

har været involveret i projektet og er blevet direkte

påvirket. De har dels været involveret i indsamlingen af

data, dels fået tilbagemeldingen om de fundne resultater.

Resultaterne er opsummeret i anbefalinger vedrørende

forebyggelse af indvoldsorm og blodmider, optimering

af brug af udeareal, samt forebyggelse af fjerpilning og

fjerkræsygdomme. Disse anbefalinger forventes at blive et

godt værktøj for økologiske ægproducenter i fremtiden.

Det fælles europæiske datasæt, som blevet indsamlet

i projektet, forventes at være relevant ved fremtidige

politiske beslutninger vedrørende udvikling af økologisk

ægproduktion.

Læs mere

Projektets hjemmeside:

http://coreorganic2.org/coreorganic2.asp

Organic Eprints:

http://orgprints.org/view/projects/HealthyHens.html

Kontaktperson

Jan Tind Sørensen

Institut for Husdyrvidenskab

Aarhus Universitet

Tel.: 8715 7923

Mail: [email protected]

UFU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 168: Spm. om ministeren vil fremsende relevante evalueringer af Globaliseringspuljen 2007-12, til Uddannelses- og forskningsministeren

ICOPP

– Lokalt producert protein til svin og høns

Formål og resultater

Med udgangen af 2017 bliver det et lovkrav, at foderet til økologisk fjerkræ og økologiske svin skal

være 100 pct. økologisk. Projektet ICOPPs mål var derfor at finde de mest hensigtsmæssige løsninger i

denne nye situation.

I projektet har vi undersøgt en række nye fodermidler og fodringsstrategier, der er velegnede til at

sikre produktion og husdyrvelfærd ved overgang til 100 pct. økologisk fodring. Der er lavet en omfat-

tende fælleseuropæisk fodermiddeltabel med mange analyser af økologiske

fodermidler, herunder deres aminosyreindhold, der kan hjælpe til at forbedre

foderplanlægningen. Herudover har vi vist, at også grovfodermidler som

f.eks. lucerne kan bidrage med vigtige aminosyrer til såvel svin

som fjerkræ.

Lokalt protein kan dække behovet

hos økologiske svin og fjerkræ

Økologireglerne har i øjeblikket en undtagelsesbe-

stemmelse, der tillader, at op til 5 pct. af foderet i

økologisk svine- og fjerkræproduktion kan være af

ikke-økologisk oprindelse. Undtagelsesbestemmel-

sen er bl.a. begrundet i, at det er for vanskeligt eller

for dyrt at dække husdyrenes specifikke ernærings-

krav i alle faser af produktionen med økologisk

dyrket føder. Det gælder specielt aminosyreforsy-

ningen. På den baggrund var målet med ICOPP-

projektet at undersøge relevante fodringsstrategier

baseret på 100 pct. økologisk foder, som dækker

husdyrenes behov i forskellige faser af produktio-

nen, og som samtidig understøtter høj husdyrsund-

hed og -velfærd. Projektet blev gennemført som

UFU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 168: Spm. om ministeren vil fremsende relevante evalueringer af Globaliseringspuljen 2007-12, til Uddannelses- og forskningsministeren

Nye proteinkilder

•

et samarbejde mellem 13 parter fra 10 europæiske

lande.

Der blev gennemført en analyse af tilgængelighe-

den af relevante økologiske fodermidler i Europa,

og mange nye fodermidler blev karakteriseret med

hensyn til foderværdi, og der blev gennemført en

række fordøjeligheds- og fodringsforsøg med svin

og fjerkræ.

Frø af esparsette

Frø af græsært

Muslingemel

Spirulina alger

Fluelarvemel

Gode, lokale alternativer til soja

Der er mange muligheder for at dække de ernæ-

ringsmæssige behov hos svin og fjerkræ i alle faser

af deres liv med europæiske, økologisk dyrkede

fodermidler. Den største udfordring er at sikre små-

grise og unge høner foder med den nødvendige

aminosyreprofil. Afskallede esparsettefrø, varmebe-

handlede græsærtfrø og muslingemel er relevante

erstatninger for sojaprodukter i foder til smågrise,

som det ellers er vanskeligt at sammensætte en

foderration til baseret på lokale ressourcer. Andelen

af esparsettefrø i foderet skal dog begrænses på

grund af andre virkninger på de unge dyr. Ligeledes

kan protein fra økologisk producerede Spirulina

alger helt dække aminosyrebehovet i foderet til

slagtekyllinger, ligesom insektprotein produceret på

fluelarver (Hermetia illucens) kan erstatte sojakage

uden at det betyder noget for ægproduktion, fo-

derudnyttelse, sundhed og af æggenes smag.

Ud over disse specielle fodermidler er det relevant

at oparbejde eller opkoncentrere proteiner i de eksi-

sterende proteinfodermidler for at få et tilstrække-

ligt højt indhold af vigtige aminosyrer, f.eks. at øge

det relative indhold af methionin i solsikkekager

gennem en teknologisk raffinering for at modsvare

dyrenes behov.

Nogle af de økologiske fodermidler, som det er

nødvendigt at bruge for at sikre den rette aminosy-

reforsyning til smågrise og unge høns, er betydeligt

dyrere end alternative, konventionelle foderstoffer.

Men disse nye økologiske foderkomponenter udgør

en meget lille del af det samlede foder, f.eks. ca.

1 pct. af foderet i et økologisk svineproduktions-

system. Og derfor er den økonomiske betydning

begrænset.

Bælgplanter kan spille central rolle

Det største problem i Europa er en generel man-

gel på egnede økologiske fodermidler, som kan

dække behovet for energi og protein hos svin og

fjerkræ. For enkelte aminosyrer er der især mangel

på methionin med en selvforsyningsgrad på 40 pct.

UFU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 168: Spm. om ministeren vil fremsende relevante evalueringer af Globaliseringspuljen 2007-12, til Uddannelses- og forskningsministeren

ICOPP

mod en selvforsyning af totalprotein på 56 pct. og

en selvforsyning med kraftfoder generelt på 69 pct.

i de 10 lande, som indgik i projektet. Projektlande-

ne står for langt den største del af den økologiske

svine- og fjerkræproduktion i Europa. Derfor er det

en afgørende konklusion i projektet, at det er mu-

ligt i langt højere grad end hidtil antaget at dække

proteinbehovet for svin og fjerkræ ved udnyttelse

af proteinet i bælgplantegrovfoder som f.eks. lu-

cerne. For fjerkræ er det interessant at bemærke, at

methionin-andelen i protein af tidlig høstet lucerne

er højere end i sojakage og næsten dobbelt så høj

som i ærter. Samtidig fandt vi, at lucerne høstet

på et tidligt udviklingstrin kan indgå med op til 20

pct. i foderet til langsomt voksende slagtekyllinger

uden at forringe produktionen. Ligeledes har vi vist,

at ensilage samlet kunne bidrage med 14 pct. af

proteinkravet i et økologisk svineproduktionssystem

uden at gå på kompromis produktionsresultaterne.

Lucerne vil under de fleste dyrkningsforhold yde

langt mere protein og methionin pr. ha end andre

proteinafgrøder. Samtidig er bælgplanter kvælstof-

fikserende, og man opnår en positiv effekt på

jordens frugtbarhed og ukrudtstrykket ved at inklu-

dere en flerårig afgrøde i et kornbaseret sædskifte.

Derfor vil det i de fleste tilfælde være både øko-

nomisk og miljømæssigt fordelagtigt at inkludere

en afgrøde som lucerne i den økologiske foderpro-

duktion til enmavede dyr. Den største udfordring i

praksis er dog håndteringen af ensilagen i gårdens

fodringsanlæg. Der er behov for at udvikle dette

nærmere.

Selv om denne type grovfoder har fordele set fra

et proteinsynspunkt, er det en ulempe, at svin og

fjerkræ har en lav udnyttelsen af fiberfraktionen

i grovfoderet og derfor har svært ved at udnytte

grovfoderets fulde potentiale i forhold til energifor-

syningen. I øjeblikket er der flere initiativer i gang i

Europa, herunder Danmark, for at undersøge, hvor-

dan proteinrige dele af grøn biomasse som græs og

kløvergræs kan udvindes som proteinfoder til svin

og fjerkræ, mens den fiberholdige del kan bruges

som foder til drøvtyggere eller anvendes til andre

formål. I betragtning af den meget gode amino-

syreprofil i kløvergræs og lucerne, synes en sådan

teknologi at være en interessant måde at øge den

samlede foderforsyning til økologiske husdyr på.

UFU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 168: Spm. om ministeren vil fremsende relevante evalueringer af Globaliseringspuljen 2007-12, til Uddannelses- og forskningsministeren

Resultaternes betydning

for landbrug og samfund

De mange forsøg, som er gennemført i forskellige lande, har givet resultater,

der også er relevante i en dansk sammenhæng. Projektet har således bidra-

get med væsentlig mere viden om mulighederne for at opfylde kravene til

100 pct. økologisk fodring af svin og fjerkræ, end man kunne have opnået

i et rent dansk projekt. Udarbejdelsen af en fælles fodermiddeltabel, som

også omfatter fodermiddelvurdering efter det danske system og som er til-

gængelig på nettet, er et væsentligt skridt på vejen til at lette overgangen til

100 pct. økologisk fodring af svin og fjerkræ på den mest hensigtsmæssige

måde. Den nye viden om mulighederne i at erstatte importeret proteinfoder

med lokalt produceret har desuden samfundsmæssige perspektiver, idet den

kan være med til at gøre husdyrbrugets proteinforsyning mindre afhængig

af import og mere miljømæssigt bæredygtig.

Læs mere

Projektets hjemmeside:

www.icopp.eu

http://coreorganic2.org/coreorganic2.asp

Organic Eprints:

http://orgprints.org/view/projects/ICOPP.html

Materialer til temadag om økologisk svineproduktion:

www.friland.dk/Landmand/Moeder-arrangementer/13-juni-2013-Temadag-

om-oekologisk-svineproduktion.aspx

Specifikke artikler i Organic Eprints:

Samlet rapport om de gennemførte forsøg og udredninger:

http://orgprints.org/28078/

Anbefalinger økologisk kraftfoder til svin

http://orgprints.org/28087/

Anbefalinger grovfoder og fouragering ved svin

http://orgprints.org/28088/

Anbefalinger grovfoder og fouragering ved fjerkræ

http://orgprints.org/28090/

Anbefalinger økologisk kraftfoder til fjerkræ

http://orgprints.org/28089/

Projektleder

John E. Hermansen

Institut for Agroøkologi

Aarhus Universitet

Tlf.: 8715 8017 eller 2962 9538

Mail: [email protected]

UFU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 168: Spm. om ministeren vil fremsende relevante evalueringer af Globaliseringspuljen 2007-12, til Uddannelses- og forskningsministeren

InterVeg

– Samdyrkning af grønsager og grønafgrøder

Formål og resultater

Formålet med InterVeg-projektet var at udvikle systemer, hvor grønsager og grønafgrøder dyrkes

sammen med et lavere forbrug af hjælpestoffer og højere biodiversitet til følge. Målet var at opnå en

mindre belastning af miljøet og et bedre økonomisk resultat uden udbyttenedgang.

Projektet har vist, at samdyrkning kan fungere godt for to store og krævende grønsagsafgrøder, blom-

kål og porrer, under forskellige dyrkningsforhold i Italien, Tyskland, Slovenien og Danmark. Det var

muligt at undgå udbyttenedgang, og i nogle tilfælde kunne man endog opretholde samme udbytte

som i almindelige økologiske monokulturer til trods for, at man tildelte mindre gødning, og brugte

mindre energi. Ukrudtstrykket var samtidig også lavere i flere tilfælde. Desuden blev både biodiversi-

tet og forekomsten af gavnlige insekter større ved samdyrkning. Projektet viste dog, at gode resultater

for miljø og økonomi afhænger af dyrkningspraksis, og at det er afgørende,

hvilke metoder man bruger til at kontrollere konkurrencen mellem hoved-

afgrøde, grønafgrøde og ukrudt. Disse metoder kræver mere udvikling, hvis

man på én gang vil opnå højt udbytte og gode miljøeffekter.

Grønafgrøder i grønsagsmarken gavner miljøet

Der er brug for, at udvikle nye dyrkningssystemer,

hvis vi i fremtiden skal producere fødevarer nok til

en voksende verdensbefolkning på en måde, der

er bæredygtig både i forhold til natur og økonomi.

Med nye metoder er det muligt at tage et skridt

bort fra de monokulturer, som præger både det

økologiske og det konventionelle landbrug, og i

stedet udvikle systemer med samdyrkning af flere

afgrøder på den samme mark, der i højere grad

ligner de biologiske systemer, vi kender fra naturen.

Forskningsprojektet InterVeg har vist, at det kan

lade sig gøre at opnå fordele, der ligger i at dyrke

flere afgrøder på samme mark, uden at det går

ud over udbyttet. Hvis en grønafgrøde – f.eks en

traditionel efterafgrøde eller kvælstoffikserende

bælgplante, dyrkes mellem rækker af gødningskræ-

vende grønsager, har man med et slag ændret mar-

kens biologiske system. Potentielt kan de forskel-

lige planters rodsystem udnytte forskellige dele af

jorden på forskellige tidspunkter af året og dermed

reducere kvælstofudvaskningen, konkurrencen

mellem arterne kan holde ukrudtsarter nede, og

flere insekter kan finde levesteder og måske holde

skadedyr i skak.

Blomkål i Italien, sent sået grønafgrøde.

Blomkål i Italien, tidligt sået grønafgrøde.

UFU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 168: Spm. om ministeren vil fremsende relevante evalueringer af Globaliseringspuljen 2007-12, til Uddannelses- og forskningsministeren

Dette var udgangspunktet for InterVeg projektet,

hvor samdyrkning blev undersøgt for blomkål i Italien

(Le Marche), Tyskland (Kassel), Slovenien (Maribor) og

Danmark (Fyn) og for porrer i Tyskland, Slovenien og

Danmark, samt artiskok i Italien. To års markforsøg

blev gennemført under meget forskellige forhold

mht. klima, jordbund og dyrkningspraksis. Forskel-

lige kløver- og korsblomstrede arter blev brugt som

grønafgrøde. Udbytter, vækst, kvalitet, kvælstofdy-

namik, forekomst af ukrudt og insekter samt forbrug

af hjælpestoffer blev sammenlignet som effekt af

markbehandlinger til styring af plantekonkurrence

(forskydning af såtidspunkt, plantetæthed, rod-

beskæring samt lugning) og reduceret tildeling af

gødning (kun Danmark).

Det viste sig at være en svær balancegang at opnå

flere gode mål på samme tid. Når væksten af grøn-

afgrøden blev hårdt kontrolleret f.eks. ved sen såning

i forhold til plantning af hovedafgrøden, blev der

et højt udbytte og god kvalitet som ved dyrkning i

monokultur. Til gengæld blev risikoen for udvask-

ning af kvælstof ikke påvirket i væsentlig grad. Men

når grønafgrødens vækst var større f.eks ved tidlig

såning, var grønafgrødens optagelse af kvælstof

større, og der var mindre risiko for udvaskning af

kvælstof (Figur 1 rød linje). Til gengæld blev udbyttet

Rodbeskæring af grønafgrøden i blomkål i Danmark

Figur 1: Samdyrkning med

tidlig sået

farvevajd som

grønafgrøde i porrer (rød linje) mindsker mængden af

kvælstof der efterlades i jorden ved høst som risikerer at

bliver udvasket i forhold til porrer dyrket på almindelig vis i

monokultur

(blå) eller samdyrket med

sent sået

farve-

vajd (grøn) i Danmark.

0,0

Jorddybde (m)

-0,5

-1,0

-1,5

-2,0

-2,5

Blomkål samdyrket med kløvergræs i Danmark

Mineralsk kvælstof (kg N ha

-1

)

Prøvetagning ved høst i porrer samdyrket med

farvevajd i Danmark

UFU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 168: Spm. om ministeren vil fremsende relevante evalueringer af Globaliseringspuljen 2007-12, til Uddannelses- og forskningsministeren

InterVeg

af blomkål og porrer i flere tilfælde markant lavere

end i monokultur.

I forhold til ukrudt viste det sig, at sen såning havde

en god effekt, fordi dette tillod mekanisk behand-

ling af ukrudt i første del af sæsonen, hvorefter en

sent sået grønafgrøde kunne hæmme opvækst af

ukrudt i sæsonens sidste del. Generelt fungerede

forskudt såtid og rodbeskæring godt som redskab

til styring af plantevækst og effekten af samdyrk-

ningen på ukrudt og udvaskningen af kvælstof. La-

vere plantetæthed, hvor hver tredje afgrøderække

blev erstattet af grønafgrøde, mindskede udbyttet

uden god effekt på udvaskningen og kan ikke an-

befales. Gødningstildelingen kunne mindskes med

50 kg N/ha uden negative effekter for udbyttet på

grund af det økologiske sædskifte med næringsrig

jord. Der var en klar positiv effekt på biodiversiteten

og forekomsten af gavnlige insekter ved sam-

dyrkning i Italien og Danmark sammenlignet med

monokultur, men de nye systemer til samdyrkning

af grønsager og grønafgrøder kræver udvikling af

ny markteknologi.

Læs mere

http://coreorganic2.org/coreorganic2.asp

Organic Eprints:

http://www.orgprints.org/view/projects/Interveg.

html

Specifikke artikler fra første års forsøg:

Organic Eprints no. 23981:

Kristensen, Hanne Lakkenborg; Campanelli, G.;

Bavec, Franc; von Fragstein und Niemsdorff, Peter;

Canali, S. and Tittarelli, F. (2014) Effect of an in-

season living mulch on leaching og inorganic nitro-

gen in cauliflower (Brassica

oleracea

L. var.

botrytis)

Cropping in Slovenia, Germany and Denmark.In:

Rahmann, G. and Aksoy, U. (Eds.) Building Orga-

nic Bridges, Johann Heinrich von Thünen-Institut,

Braunschweig, Germany, 1, Thuenen Report, no.

20, pp. 199-202.

Organic Eprint no. 28399

Kristensen, H. L., Xie, Y., Bavec, F., von Fragstein,

P., Campanelli, G., Ortolani, L., Canali, S. (2014) Can

new organic cropping systems produce vegetables

with lower use of resources and losses of nitrate?

Abstract and poster presentation at the IARU Su-

stainability Science Congress 22 -24 October 2014

in Copenhagen, Denmark

Organic Eprints no. 23908

Burgio, Giovanni; Kristensen, Hanne L.; Campa-

nelli, Gabriele; Bavec, Franc; Bavec, Martina; von

Fragstein und Niemsdorff, Peter; Depalo, Laura;

Lanzoni, Alberto and Canali, Stefano (2014) Effect

of living mulch on pest/beneficial Interaction. In:

Rahmann, G. and Aksoy, U. (Eds.) Building Orga-

nic Bridges, Johann Heinrich von Thünen-Institut,

Braunschweig, Germany, 3, Thuenen Report, no.

20, pp. 741-744.

Organic Eprints no. 23772

Ciaccia, Corrado; Kristensen, Hanne L.; Campanelli,

Gabriele; Bavec, Franc; von Fragstein, Peter; Ro-

bacer, Martina; Testani, Elena and Canali, Stefano

(2014) Living mulch and vegetable production:

effect on crop/weed competition. In: Rahmann, G.

and Aksoy, U. (Eds.) Building Organic Bridges, Jo-

hann Heinrich von Thünen-Institut, Braunschweig,

Germany, 3, Thuenen Report, no. 20, pp. 717-720.

Organic Eprints no. 23521

Hvad betyder resultaterne

for landmænd og samfund?

Forsøgene i InterVeg er et godt skridt fremad mod

udvikling af alternative dyrkningssystemer til grøn-

sager med det mål at få mark og miljø til at spille

bedre sammen. Der kan opnås gode udbytter, men

det er afgørende at styre konkurrencen mellem

hovedafgrøde og grønafgrøden. Grønafgrøden må

ikke hæmme hovedafgrødens vækst, men grøn-

afgrøden må samtidig have tilstrækkelig vækst

til at optage overskydende kvælstof og hæmme

ukrudtets vækst. Producenter kan bruge forskudt

såtid og rodbeskæring som redskab til at styre

plantekonkurrencen ved samdyrkning af krævende

grønsager som blomkål og porrer med grønafgrø-

der til gavn for den økologiske produktion og den

omgivende natur.

UFU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 168: Spm. om ministeren vil fremsende relevante evalueringer af Globaliseringspuljen 2007-12, til Uddannelses- og forskningsministeren

Canali, S.; Campanelli, G.; Bavec, F.; von Fragstein, P.; Leteo, F.; Jo-

cop, M. and Kristensen, H.L. (2014) Do living mulch based vegeta-

ble cropping systems yield similary to the sole ones? In: Rahmann,

G. and Oksoy, U. (Eds.) Building Organic Bridges, Johann Heinrich

von Thünen-Institut, Braunschweig, Germany, 1, Thuenen Report,

no. 20, pp. 167-170.

Organic Eprints no. 23713

Ortolani, Livia; Kristensen, Hanne L.; Campanelli, Gabriele; Bavec,

Martina; Bavec, Franc; von Fragstein, Peter; Bergmam, Astrid; Le-

teo, Fabrizio and Canali, Stefano (2014) Cost and energy evaluation

of organic cauliflower in sole crop and living mulch systems. In:

Rahmann, G. andAksoy, U. (Eds.) Building Organic Bridges, Johann

Heinrich von Thünen-Institut, Braunschweig, Germany, 1, Thuenen

Report, no. 20, pp. 179-182.

Organic Eprints no. 23905

Tittarelli, Fabio; Kristensen, H.L.; Campanelli, G.; Bavec , F.; von

Fragstein, P.; Testani, E.;Robacer , M. and Canali, S. (2014) Effect

on living mulch management on nitrogen dynamics in the soil –

Plant system of cauliflower. In: Rahmann, G. and Aksoy, U. (Eds.)

Building Organic Bridges, Johann Heinrich von Thünen-Institut,

Braunschweig, Germany, 3, Thuenen Report, no. 20, pp. 737-740.

Blomkål samdyrket med sneglebælg i Italien.

Der ses røde insektfælder.

Kontaktperson

Hanne Lakkenborg Kristensen

Institut for Fødevarer

Aarhus Universitet, Årslev

Tel.: 87158354

Mail: [email protected]

UFU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 168: Spm. om ministeren vil fremsende relevante evalueringer af Globaliseringspuljen 2007-12, til Uddannelses- og forskningsministeren

SOFTPEST MULTITRAP

– Fælder til skadevoldere i økologiske bær

Formål og resultater

Projektet Softpest Multitrap havde som mål at udvikle ny viden om, hvordan nøgleskadedyrene hind-

bærsnudebille og håret engtæge kan bekæmpes i økologiske jordbær og hindbær ved hjælp af fælder

med insekternes egne signalstoffer, feromoner, og planteduftstoffer. Vi har fundet frem til planteduft-

stoffer, der i kombination med feromon øger fangsten af skadedyr væsentligt. Desuden har vi udvalgt

den foreløbigt bedste fældetype, -farve og -størrelse. Vi har endvidere undersøgt de to skadedyrs

levesteder fra marts til november og dermed fastlagt den nødvendige fangstperiode. Ud fra forsøgene

konkluderer vi, at fælderne bør placeres i marken fra april til september for at kunne fange

skadedyrene i hele deres aktive periode Endelig har vi påvist, at det er muligt at lave

kombinerede duftstoffer til ”multifælder,” som kan bruges til mere end ét skadedyr.

Insektfælder kan forbedre udbyttet

i jordbær og hindbær

Insektangreb i økologiske hindbær og jordbær kan

give alvorlige tab (10 - >80%) og forringe bær-

renes kvalitet. Blandt de mest skadelige insekter er

hindbærsnudebille (Anthonomus

rubi

Herbst), håret

engtæge (Lygus

rugulipennis

Popp.) og hindbærbil-

le (Byturus

tomentosus

De Geer). I den økologiske

bæravl findes der imidlertid ikke effektive bekæm-

pelsesmidler mod disse skadevoldere, og målet med

Softpest Multitrap var derfor at opnå viden om,

hvordan disse tre arter kan reguleres med andre

midler og dermed forbedre udbyttet og indtjenin-

gen for de økologisk jordbær- og hindbæravlere.

For mange insektarter er feromoner og planteduft-

stoffer af afgørende betydning for insekternes par-

ring og deres evne til at finde de rette værtsplanter.

Hindbærsnudebillens aggregerings-feromon er for

svagt til alene at give en effektiv fælde. Derfor un-

dersøgte vi, om det var muligt at få en bedre fangst

i forsøgsfeltet ved at bruge udvalgte planteduft-

stoffer fra dyrkede og vilde jordbær og hindbær

sammen med feromonet.

Tilsvarende undersøgte vi, om planteduftstof-

fer i kombination med feromon kunne forbedre

fangsten af håret engtæge. Ud fra tidligere forsk-

ning forventede vi, at de naturlige reaktioner på

feromoner og planteduftstoffer kunne udnyttes til

at udvikle effektive fælder til monitering og mas-

seindfangning af skadedyr. Vi arbejdede ud fra

den hypotese, at de to stoffer kan kombineres i én

fælde, forudsat at de mekanismer, som tiltrækker

hindbærsnudebille og håret engtæge ikke påvirker

hinanden negativt.

I hindbær undersøgte vi tilsvarende, om fælder for

hindbærsnudebille kan kombineres med fælder for

hindbærbillen. Forsøgene blev gennemført i Dan-

mark, Norge, Sverige, England, Schweiz og Letland.

Her rapporteres med hovedvægt på danske resulta-

ter og resultater, der er relevante i Danmark.

Forsøg gav ny viden om duftstoffer

Først blev planteduftstofferne indsamlet og deres

sammensætning analyseret. Siden afprøvede vi

duftstofferne i blanding med feromoner for at finde

den kombination, som mest effektivt tiltrækker

skadedyr til fælder i jordbær og hindbær. Ved hjælp

af fælder med artspecifikke duftstoffer undersøgte

vi insekternes overvintringssteder og deres sæson-

mæssige fordeling for at opnå viden om deres fore-

komst og bevægelse mellem habitater og afgrøder.

Forskellige fældedesign blev sammenlignet med

henblik på at finde effektive fælder egnede til flere

arter af skadedyr.

Forsøgets væsentligste opdagelse med hensyn

til planteduftstoffer er, at jordbærrenes knop og

blomster dufter forskelligt. Vi har identificeret man-

ge forskellige duftstoffer, og de mest lovende er

undersøgt i felten. I hindbær og jordbær begynder

UFU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 168: Spm. om ministeren vil fremsende relevante evalueringer af Globaliseringspuljen 2007-12, til Uddannelses- og forskningsministeren

den overvintrende voksne hindbærsnudebille sin aktivitet allerede

i april/maj. I maj parrer billerne sig samtidig med, at bladene på

jordbær og hindbær udvikler sig. Æggene lægges i blomsterknop-

per, og her udvikler den næste generation sig og kommer frem i

juli/ august. Den nye generation af hindbærsnudebillen er større

end den overvintrende generation, men gør ikke skade i dette års

afgrøde. I ældre jordbærmarker er der tendens til flere hindbær-

snudebiller end i unge marker. I Danmark topper populationstæt-

hederne af håret engtæge i juli/august, når den nye generation er

kommet frem. Det er denne generation, der kan skade sene bær.

Kombination af dufte forbedrer effektiviteten

Fælder, hvor duftstof fra vilde jordbærblomster (PV2) blev brugt

sammen med hindbærsnudebillens feromon, gav mere end

dobbelt fangst af hindbærsnudebille sammenlignet med fælder

med feromon alene. Det vil sige, at kombinationen af duftstoffer

forbedrer både monitering og også masseudfangning af hindbær-

snudebillen ganske væsentligt.

Spandefælder var den mest effektive fælde. De har sæbevand i

bunden, krydstillede ”vinge” over og et fladt låg, hvorunder lokke-

stoffet placeres. Insekterne tiltrækkes af fælden og af lokkestoffet,

og i løbet af opholdet på fælden falder de ned i sæbevandet og

drukner. Spandefælder med grønne krydsvinger er den mest prak-

tiske ”multifælde” over for hindbærsnudebillen og håret engtæge i

jordbær, og da de ikke tiltrækker bier, kræves der ikke bigitter, som

nedsætter fangst af tægerne.

I hindbær er den bedste multifælde mod hindbærsnudebille og

hindbærbille spandefælder med hvide krydsvinger. Her er man

dog nødt til at bruge bigitter for at undgå, at bier falder i fælden.

Bedst fangst af hindbærsnudebillen opnås med placering af fælder

ved jorden. Her fanger de væsentligt flere hindbærsnudebiller end

fælder sat i 0,75 m eller 1,5 m højde. I hindbær er det normalt at

placere fælder højt, så selv om fælder ved jorden også giver pæn

fangst af hindbærbiller, kan denne placering være en praktisk

udfordring. For at fælderne virker til monitorering og bekæmpelse,

skal de være ude fra april/maj til september, og man er nødt til at

udskifte lokkestoffet midtvejs i sæsonen. Vi så nogle hindbærsnu-

debiller og håret engtæge besøge vores fælder uden at falde i,

så selv om resultaterne er gode, peger vores observationer på, at

fældedesign stadig kan forbedres.

Den bedste kombination af lokkestof i hindbær var planteduftstof

fra hindbær (mod hindbærbillen) og hindbærsnudebillens feromon.

I jordbær var den bedste kombination planteduftstof fra jordbær

(PV2), hindbærsnudebillens feromon og håret engtæges feromon.

I hindbær gav fælder placeret med 10 m afstand i rækkerne min-

dre skader end i ubehandlet kontrol. I jordbær gav 50 fælder per

ha størst fangst af hindbærsnudebille og håret engtæge, og skader

af hindbærsnudebillen var mindre end i ubehandlet kontrol.

UFU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 168: Spm. om ministeren vil fremsende relevante evalueringer af Globaliseringspuljen 2007-12, til Uddannelses- og forskningsministeren

SOFTPEST MULTITRAP

Håret engtæge in DK mark 1 (29 april-24 jun)

Figur 1: Blokforsøg til test

af bedste feromon- og

blomsterduftkombination

til fangst af hindbærsnu-

debille og håret engtæge

i jordbær. Graferne viser

totalfangster (5 fælder)

af hver behandling forår

og sommer (mark 1) og

sommer-efterår (mark 2).

Jordbærduftstoffer er PV2

og PAA. Hindbærsnude-

billens feromon (H_fero-

mon), håret engtæges

feromon (T_feromon).

Bedst fangst gav H_

feromon+T_feromon+PV2

(grøn)

2,5

1,5

0,5

13 May

27 May

11 June

24June

Håret engtæge in DK mark 2 (24 june-16 sep)

8 July

22 July

05 aug

19 aug

02 sep

16 sep

Hindbærsnudebille i DK Mark1 (29 april-24 jun)

H_feromon +T_feromon+ Phenylacetaldehyd (PAA)

+ 1,4-dimethoxybenzen (PV2)

H_feromon +T_feromon+ PAA

H_feromon +T_feromon+ PV2

T_feromon+ PAA + PV2

H_feromon+PV2

PAA+T_feromon

13 May

27 May

11 June

24June

Hindbærsnudebille i DK mark 2 (24 jun-16 sep)

8 July 22 July 05 aug 19 aug 02 sep 16 sep

UFU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 168: Spm. om ministeren vil fremsende relevante evalueringer af Globaliseringspuljen 2007-12, til Uddannelses- og forskningsministeren

Resultaternes betydning

for landbrug og samfund

Softpest Multitrap-projektet har udstukket nye retningslinjer for

bekæmpelse af skadedyr med fælder og lokkestof. Vi har vist, at

monitoreringen af skadedyrene kan forbedres med en kombina-

tion af feromon og planteduft, som allerede er blevet standard i

fælder mod hindbærsnudebillen Masseudfangning kan nedsætte

skadedyrstrykket, og det kan forbedre både kvalitet og udbytte i

den økologiske bærproduktion. Projektet har bragt en egentlig er-

hvervsmæssig brug af fælder et skridt nærmere, fordi multifælder

både er attraktive og mere omkostningseffektive for bæravlerne

end enkeltfælder.

Læs mere

http://orgprints.org/view/projects/Softpest-multitrap.html

http://www.coreorganic2.org/

Kontaktperson

Lene Sigsgaard

Københavns Universitet

Institut for Plante- og Miljøvidenskab

Tlf. 3533 2674

Mail: [email protected].

UFU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 168: Spm. om ministeren vil fremsende relevante evalueringer af Globaliseringspuljen 2007-12, til Uddannelses- og forskningsministeren

PROPIG

– Reduktion af miljøbelasting fra øko-svin

Formål og resultater

Projektet ProPigs mål var at undersøge, hvordan man kan reducere miljøpåvirkningen fra den økologi-

ske svineproduktion gennem bedre husdyrsundhed og -velfærd. I ProPig fokuseres på tiltag, som kan

mindske forbruget af medicin og forbedre grisenes tilvækst og fodereffektivitet. I alt 74 økologiske

svineproducenter i otte europæiske lande blev inddraget i projektet og bedt om at udvælge områder

hvor de gerne ville øge deres indsats. De valgte reproduktion, ernæring og sundhed som indsatsom-

råder for forbedringer på bedriften, og de tog en række nye procedurer i brug på en tilfredsstillende

måde. De forbedringer, som er blevet formuleret i fællesskab af landmænd og forskere er blevet sam-

let i en landmandshåndbog, som har potentiale til at blive et effektivt værktøj

for økologiske svineproducenter i fremtiden.

Bedre sundhed og velfærd hos

øko-grise er godt for miljøet

For at være konkurrencedygtig har økologisk svine-

produktion brug for at have både lav miljøpåvirk-

ning og god dyresundhed og -velfærd. Forbedring

af de økologiske grises sundhed og velfærd burde

kunne resultere i mindre miljøbelastning gennem

nedsat medicinforbrug, bedre tilvækst og højere fo-

dereffektivitet. I økologisk svineproduktion kan hus-

dyrenes sundhed og velfærd forbedres ved hjælp

af forebyggende tiltag, optimal sygdomshåndtering

og innovative systemer til styring af udearealerne,

men der ligger mange udfordringer i dette for de

økologiske svineproducenter.

De europæiske økologiregler, forskellige nationale

dyrevelfærdsregler og forskellige byggetraditioner

har resulteret i udviklingen af en række forskel-

lige staldsystemer og produktionstyper i EU. De

relative miljømæssige virkninger af disse er ikke

blevet kvantificeret. Denne mangfoldighed giver et

potentiale for at udvikle bedrifter, der kan fungere

UFU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 168: Spm. om ministeren vil fremsende relevante evalueringer af Globaliseringspuljen 2007-12, til Uddannelses- og forskningsministeren

som rollemodeller for andre. I mange tilfælde vil case beskrivelser

og demonstration give en bedre spredning af ny viden på end ved

at prøve direkte at bruge resultater, som er opnået i eksperimen-

telle undersøgelser.

Tre typer produktionssystemer til øko-svin

I ProPig blev der gennemført registrering af sundhed og velfærd

på økologiske grise, beregninger af næringsstofbalancer og lavet

livscyklusvurderinger på en række relevante scenarier. Efterføl-

gende er specifikke forbedring strategier på europæiske økologiske

svinebedrifter blevet evalueret.

I begyndelsen af projektet blev driftsformer og produktionstyper

defineret, og bedrifterne blev inddelt i tre kategorier: Udendørs

(U), delvis udendørs (DU) og indendørs med udendørs løbegård

(I). Derefter blev der udviklet vurderingsprotokoller og gennemført

en tværsnitsundersøgelse og en prospektivt kohorte-undersøgelse

på omkring 25 gårde inden for hver af de tre produktionstyper og

på tværs af otte forskellige europæiske lande.

Miljøpåvirkninger blev vurderet ved hjælp af både livscyklusvur-

dering og beregninger af næringsstofbalancer på bedriftsniveau

og udearealniveau. Dyrs sundhed og velfærd blev evalueret ud fra

resultatmål for klinisk scoring og udvalgte adfærdsmæssige para-

metre. Landmændene blev orienteret om resultaterne via

benchmarkingrapporter, som tog udgangspunkt i deres egne valg

af mål og strategier. Målet var, at alle bedrifter skulle formulere

deres individuelle sundheds-, velfærds- og miljøplan, som blev revi-

deret efter et år for at give mulighed for løbende udvikling.

Fælles-europæisk håndbog for landmænd

ProPig blev gennemført af ni partnere fra otte lande: Østrig, Tjek-

kiet, Tyskland, Danmark, Frankrig, Italien, Sverige og United King-

dom. Alle lande deltog i alle tre arbejdspakker. Der blev indsamlet

data to gange fra 74 økologiske svinebesætninger vedrørende

husdyrsundhed, velfærd, produktivitet, fodring, økonomi og miljø-

belastning ved hjælp af specielt udviklet software (PigSurfer). Disse

detaljerede data blev brugt til at gennemføre strategier for forbed-

ringer på alle involverede bedrifter baseret på gårdrapporter, som

indeholdt benchmarking. De opnåede resultater blev sammen med

UFU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 168: Spm. om ministeren vil fremsende relevante evalueringer af Globaliseringspuljen 2007-12, til Uddannelses- og forskningsministeren

PROPIG

eksisterende faglige viden brugt i udviklingen af en

håndbog for landmænd, som nu er tilgængelig for

økologiske svineproducenter i hele Europa. Derud-

over er de indsamlede data blevet analyseret for at

sammenligne de tre vigtigste produktionstyper til

økologiske grise i Europa – indendørs, delvist uden-

dørs og udendørs – vedrørende miljøpåvirkning,

dyrs sundhed og velfærd og deres samspil.

De tre produktionstyper var ikke forskellige med

hensyn til påvirkning af global opvarmning. Varia-

tionen af miljøpåvirkninger inden for den enkelte

produktionstype var større end mellem de tre

produktionstyper. Med hensyn til husdyrsundhed

og -velfærd havde grise, der var ude året rundt,

bedre sundhed og velfærd end grise i de to andre

produktionstyper. Systemer, hvor grisene var inde

året rundt, havde derimod de bedste produktions-

resultater for slagtesvin.

Lav miljøpåvirkning – god velfærd

Resultaterne fra ProPig indikerer, at de fleste øko-

logiske svinebedrifter både har en lav påvirkning

af miljøet og en tilfredsstillende husdyrsundhed og

-velfærd. I projektet blev der identificeret tre over-

ordnede produktionstyper:

Produktionssystemer

1. Grisene er inde året rundt (I)

2. Grisene var delvist ude (DU)

3. Grisene er stort set ude hele

tiden (U)

UFU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 168: Spm. om ministeren vil fremsende relevante evalueringer af Globaliseringspuljen 2007-12, til Uddannelses- og forskningsministeren

Resultaternes betydning

for landbrug og samfund

Alle de deltagende økologiske svineproducenter i de

otte europæiske lande var direkte involveret i projek-

tet og er blevet direkte påvirket af det. Dels har de

bidraget til selve dataindsamling, dels har de været

involveret i diskussionerne om konkrete forbedrings-

muligheder på bedriften. De forbedringer, som er ble-

vet formuleret i fællesskab af landmænd og forskere,

og er blevet samlet i en landmandshåndbog, som kan

blive et effektivt værktøj for økologiske svineprodu-

center i fremtiden. Det indsamlede fælleseuropæiske

datamateriale kan desuden bruges af lovgiverne og

vise sig relevant ved fremtidige politiske beslutninger

om regulering af den økologiske svineproduktion.

Læs mere

Projektets hjemmeside:

http://coreorganic2.org/coreorganic2.asp

Organic Eprints:

http://orgprints.org/view/projects/ProPIG.html

Materialer til temadag om økologisk svineproduktion:

http://www.friland.dk/Landmand/Moeder-

arrangementer/13-juni-2013-Temadag-om-oekologisk-

svineproduktion.aspx

KontaktpersonTine Rousing

Institut for Husdyrvidenskab

Aarhus Universitet

Tlf.: 8715 7915

Mail: [email protected]

UFU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 168: Spm. om ministeren vil fremsende relevante evalueringer af Globaliseringspuljen 2007-12, til Uddannelses- og forskningsministeren

SafeOrganic

– Antibiotika-resistens i øko-svin

Formål og resultater

Formålet med projektet SafeOrganic var at sammenligne forekomsten af resistente bakterier i økolo-

giske og konventionelle svin i fire EU lande – Danmark, Frankrig, Italien og Sverige – og at undersøge

betydningen af, at økologiske svin slagtes sammen med konventionelle. Projektet viste, at der er en

lavere forekomst af resistente E. coli bakterier i økologiske svin, men at der er store forskelle de fire

lande imellem. Samtidig viste test af slagtekroppene sidst på slagtelinjen, at de økologiske svin ikke

længere var tydeligt forskellige fra konventionelle. Dette tyder på forurening under slagteprocessen.

Gennem analyse af forekomsten af forskellige typer af resistens kunne økologiske besætninger med

atypisk resistens udpeges, hvilket giver mulighed for mere målrettet kontrol.

Stramme antibiotikaregler for øko-svin

– en vej til mindre resistens

I projektet SafeOrganic har vi undersøgt, om den

begrænsede anvendelse af antibiotika i økologisk

svineproduktion også fører til lavere forekomst af

resistente bakterier sammenlignet med forekom-

sten i konventionelle svin. Samtidig ville projektet

belyse risikoen for at kvalitetsforspringet evt. går

tabt igen, fordi man ofte bliver nødt til at slagte de

økologiske svin samme sted som de konventionelle.

Endelig har vi set på, om det var muligt at finde en

metode, der kan udpege kritisabel brug af antibio-

tika til økologiske svin.

Markant lavere antibiotikaresistens

hos øko-svin

I SafeOrganic projektet har vi undersøgt slagtesvin

fra ca. 25 økologiske og 25 konventionelle besæt-

ninger i både Danmark, Sverige, Frankrig og Italien

– to grise fra hver besætning. Sammenligningen af

resistens blev primært baseret på forekomsten af

resistens i E. coli bakterier. Vi så på, hvilke typer af

antibiotika E. coli er resistent over for og på, hvor

stor en andel af E. coli bakterierne i den enkelte

gris, der er bærere af resistens over for tetracyclin.

Dette antibiotikum blev valgt, fordi det er alminde-

ligt anvendt i svineproduktion.

UFU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 168: Spm. om ministeren vil fremsende relevante evalueringer af Globaliseringspuljen 2007-12, til Uddannelses- og forskningsministeren

Resultaterne viste umiddelbart, at der er mange

tetracyclinresistente dyr blandt både økologiske og kon-

ventionelle svin. Når vi imidlertid kiggede på andelen af

tetracyclinresistente E. coli bakterier i det enkelte dyr, var

der dog et markant lavere niveau af resistens i de økolo-

giske svin. Samtidig blev E. coli bakterier hos økologiske

svin sjældnere fundet resistente over for en række andre

typer af antibiotika. Samtidig så vi også store forskelle i

forekomsten af resistens mellem de fire EU lande. Over-

ordnet tydede resultaterne for E. coli bakterierne på, at

der generelt er et lavere smittetryk mht. spredning af

resistente bakterier fra økologiske svinebesætninger end

fra konventionelle.

Dyrene forurenes med

resistens under slagtning

Af praktiske årsager og på grund af det lave antal dyr,

slagtes økologiske svin ofte på samme slagtelinje som

konventionelle svin. For at få belyst de eventuelle konse-

kvenser af denne praksis, målte vi hvor stor en andel af

E. coli i grisens tarmindhold, der var tetracyklinresistente,

og sammenholdt det med andelen af resistente E. coli

målt på slagtekroppen sidst på slagtelinjen.

Vi fandt, at mens der var markant forskel mellem

økologisk og konventionelt tarmindhold, så forsvandt

forskellen tilsyneladende på slagtekroppen. Dette tyder

på, at de økologiske svin bliver forurenet med resistente

bakterier under slagtningen, og at økologisk svinekød

dermed mister det fortrin at have lavere forekomst af

resistens. Samme tendens så vi dog også i Frankrig, hvor

man ellers altid slagter de økologiske svin først. Dermed

synes særskilt slagtning ikke alene at være løsningen på

problemet, idet en grundlæggende god slagtehygiejne

er en forudsætning.

Resistensmønstre kan afsløre

antibiotikamisbrug

Ikke alle lande registrerer forbruget af antibiotika i hus-

dyrproduktionen. Vi ønskede derfor at undersøge, om

der kunne findes en metode til at indikere evt. ulovlig

brug af antibiotika til økologiske svin.

Der blev lavet en kompleks statistisk analyse af, hvilke

typer antibiotika de enkelte dyr var resistente over for.

Analysen kunne skille økologiske og konventionelle

svinebesætninger fra hinanden på baggrund af deres

resistensmønstre. Metoden kunne således udpege øko-

UFU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 168: Spm. om ministeren vil fremsende relevante evalueringer af Globaliseringspuljen 2007-12, til Uddannelses- og forskningsministeren

SafeOrganic

logiske besætninger med et atypisk resistensmøn-

ster, som tydede på et antibiotikaforbrug, der mere

lignede konventionelle besætningers. Dette kan

evt. hjælpe til en mere målrettet kontrol.

Et lavere forbrug af antibiotika vil evt. kunne føre til

en mere mangfoldig tarmflora i økologiske dyr. Vi

sammenlignede derfor den genetiske forskellighed

i E. coli fra hhv. økologiske og konventionelle svin

ved hjælp af en DNA-metode. Metoden afdækkede

ikke noget særligt kendetegn for de økologiske

svin.

Opfølgende blev sammensætningen af bakterie-

arter i tarmindholdet i hhv. økologiske og konven-

tionelle svin sammenlignet ved hjælp af en anden

DNA-metode, og her kunne der heller ikke påvises

en særlig sammensætning i de økologiske svin.

SafeOrganic har påvist lavere forekomst af resisten-

te E. coli bakterier i økologiske svin og har dermed

vist, at det er muligt at reducere antibiotikaresistens

i svineproduktionen. Et lavere antibiotikaforbrug

er sandsynligvis en vigtig forklaring, men resistens

forekommer naturligt blandt bakterier, og et lavt

antibiotikaforbrug er ikke i sig selv nok til at undgå

udvikling af resistens. Resultaterne indikerer, at

også andre faktorer spiller ind. Der mangler således

fortsat viden om de præcise mekanismer bag

udvikling og spredning af resistens både på besæt-

ningsplan og på slagtelinjen.

Resistensproblemer kan begrænses

UFU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 168: Spm. om ministeren vil fremsende relevante evalueringer af Globaliseringspuljen 2007-12, til Uddannelses- og forskningsministeren

Resultaternes betydning

for landbrug og samfund

Spredning af resistente bakterier er generelt bekymrende,

da det i sidste ende kan resultere i, at det bliver svært eller

umuligt at behandle alvorlige sygdomme både hos men-

nesker og dyr. Der et potentiale i, at økologiske svineprodu-

center vil kunne fremhæve den lavere forekomst af resistens

som en fordel, men det forudsætter, at man bliver i stand til

at undgå den forurening, der ser ud til at ske under slagt-

ning. Evnen til at udpege besætninger med et kritisabelt

forbrug af antibiotika har størst potentiale i lande, der ikke

registrerer forbruget.

Læs mere

Projektets hjemmeside:

http://coreorganic2.org/safeorganic

Organic Eprints:

http://orgprints.org/view/projects/safeorganic.html

Specifikke artikler i Organic Eprints:

Jensen, A.N. and Aabo, S. (2014). Slagterier giver bakterier

til økosvin. Landbrugsavisen 12 Dec. 2014.

Nielsen, K.M. (2014). Økologi halverer resistens. Økologi og

Erhverv, 555, 14 Nov. 2014

Aabo, S and Jensen, A.N. (2013). Restricted use of antibio-

tics in organic pig farming. ICROFS News, March 2013, 1, p.

11.

Jensen, A.N. and Aabo, S. (2014). SafeOrganic – Restrictive

use of antibiotics in organic animal farming – a potential

for safer, high quality products with less antibiotic resistant

bacteria (2014).

Projektleder

Søren Aabo

Fødevareinstituttet,

Danmarks Tekniske Universitet

Tlf.: 3588 7212

Mail: [email protected]

Annette Nygaard Jensen

Tlf.: 3588 6328

Mail: [email protected]

UFU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 168: Spm. om ministeren vil fremsende relevante evalueringer af Globaliseringspuljen 2007-12, til Uddannelses- og forskningsministeren

Danmark står stærkt, når det gælder økologisk føde-

vareproduktion, fordi produktionssystemerne løbende

bliver udviklet, og fordi der konstant bliver forsket i at

gøre produktionsmetoderne bedre og mere miljøven-

lige.

Ny viden om økologi

præsenterer resultaterne fra 17

forskellige økologiske forskningsprojekter. Det er dels

danske forskningsprojekter, som hører under forsk-

ningsprogrammet Organic RDD, dels fælles europæiske

projekter under programmet CORE Organic. Begge

programmer er støttet af Fødevareministeriet via Grønt

Udviklings- og Demonstrationsprogram (GUDP).

Ny viden om økologi

præsenterer en række interessante,

nytænkende projekter, der f.eks. undersøger, hvordan

fodermel af fluelarver kan levere de rigtige aminosy-

rer til høns, hvordan lokalt producerede bælgplanter

kan erstatte importeret soja i svineproduktionen, og

hvordan urter kan bruges til konservering af økologiske

kødvarer i stedet for nitrit, for bare at nævne et udpluk

af emnerne.

Ny viden om økologi

er udgivet af Internationalt Center

for Forskning i Økologisk Jordbrug og Fødevaresyste-

mer, et center uden mure, som koordinerer samarbejde

mellem forsknings- og vidensinstitutioner i Danmark og

internationalt.

Læs mere om ICROFS på www.icrofs.dk