Uddannelses- og Forskningsudvalget 2015-16
UFU Alm.del
Offentligt
1647731_0001.png
Ny viden om økologi
Ny viden om økologi
Resultater fra forskningsprogrammerne
Resultater fra forskningsprogrammerne
Organic RDD og CORE Organic, 2011-2015
Organic RDD og CORE Organic, 2010-2015
Internationalt Center for Forskning i Økologisk Jordbrug og Fødevaresystemer
Internationalt Center for Forskning i Økologisk Jordbrug og Fødevaresystemer
UFU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 168: Spm. om ministeren vil fremsende relevante evalueringer af Globaliseringspuljen 2007-12, til Uddannelses- og forskningsministeren
1647731_0002.png
Ny viden om økologi
Resultater fra den økologiske forskning 2011-15
Redaktion
Ulla Skovsbøl, ICROFS – Internationalt Center for Forskning i
Økologisk Jordbrug og Fødevaresystemer
Grafisk tilrettelæggelse
Sine Claudell, Enggaardens Tegnestue
Fagligt indhold
Projektbeskrivelserne er udarbejdet af projektledere og
medarbejdere i Organic RDD 1 og CORE Organic 2
Fotos
Hvor intet andet er angivet, har de respektive projekter ophavs-
retten til fotos, som er gengivet i kapitlet om det enkelte projekt.
Videreanvendelse af fotos må kun ske efter aftale med projektle-
deren eller ICROFS. Fotos side 30: Ulla Skovsbøl. Tegninger side
32 og 33: Thumblehead.
Tryk
BUCHS A/S
Kertemindevej 15
DK-8940 Randers SV
Udgiver
ICROFS
Postboks 50, Blichers Alle 20
Foulum, 8830 Tjele
Tlf.: 87 15 77 71
Mail: [email protected]
Om ICROFS
Internationalt Center for Forskning i Økologisk Jordbrug og
Fødevaresystemer, ICROFS, blev grundlagt i 2008. Centret er en
udvidelse af det tidligere Forskningscenter for Økologisk Jord-
brug, FØJO, som den danske regering i 2008 besluttede at give
et internationalt mandat og en international bestyrelse.
Læs mere: www.icrofs.dk
Organic RDD 1 og den danske del af CORE Organic
er finansieret af Ministeriet for Fødevarer,
Landbrug og Fiskeri.
ISBN
978-87-92499-16-5
UFU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 168: Spm. om ministeren vil fremsende relevante evalueringer af Globaliseringspuljen 2007-12, til Uddannelses- og forskningsministeren
1647731_0003.png
Indhold
Forord af fødevareminister Dan Jørgensen: Forskning fremmer økologien .................................. side 5
Organic RDD1 (2011-2015)
Vækst, robusthed og troværdighed i dansk økologi ................................................................... side 7
BerryMeat. Krydderurter og bær kan konservere kød ............................................................... side 8
BIOCONVAL. Høns elsker fluelaver som proteinfoder ................................................................ side 14
EcoServe. Urter i græs er godt for kulstoflagring og bestøvning ................................................ side 18
FruitGrowth. Nye veje til bedre udbytte i økologisk frugtavl ....................................................... side 22
HighCrop. Efterafgrøder og afgasset gylle gavner klima og udbytte ........................................... side 26
Multitrust. Forbrugere, landmænd og forarbejdningsindustri skal tale sammen .......................... side 30
NO-CAST. Cikorie, korn og lav slagtevægt dæmper ornelugt..................................................... side 34
OptiFish. Økologisk foder lige så godt for regnbueørredyngel som konventionelt ...................... side 38
PAROL. Ny viden om parasitter i økologiske grise sikrer bedre rådgivning .................................. side 42
RoCo. Næringsstoffer nok til økologiske planter trods regelstramning ....................................... side 46
SUMMER. Mange muligheder for at gøre øko-kød specielt ....................................................... side 50
CORE Organic (2011-2015)
Fælles europæisk forskning i økologi ......................................................................................... side 54
AuthenticFood. Nye metoder kan afsløre snyd med økologiske planterprodukter ....................... side 56
HealthyHens. HealthyHens viser vej til bedre sundhed og velfærd for øko-høns ......................... side 60
ICOPP. Lokalt protein kan dække behovet hos økologiske svin og fjerkræ .................................. side 64
InterVeg. Grønafgrøder i grønsagsmarken gavner miljøet .......................................................... side 68
SoftPest Multitrap. Insektfælder kan forbedre udbyttet i jordbær og hindbær ........................... side 72
PROPIG. Bedre sundhed og velfærd hos øko-grise godt for miljøet ............................................ side 76
SafeOrganic. Stramme antibiotikaregler for øko-svin – en vej til mindre resistens ....................... side 80
3
UFU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 168: Spm. om ministeren vil fremsende relevante evalueringer af Globaliseringspuljen 2007-12, til Uddannelses- og forskningsministeren
1647731_0004.png
4
UFU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 168: Spm. om ministeren vil fremsende relevante evalueringer af Globaliseringspuljen 2007-12, til Uddannelses- og forskningsministeren
1647731_0005.png
Forord
Forskning fremmer økologien
Af fødevareminister Dan Jørgensen
En væsentlig baggrund for Danmarks førerposition er, at vi
hele tiden forsker i at gøre det økologiske landbrug bedre
og adresserer de udfordringer, produktionen har. Ny viden og teknologi er nødvendig, hvis vi skal nå i må-
let om en fordobling af det økologiske areal – og generelt sikre en fortsat dynamisk, innovativ og robust
udvikling af økologien – og vi ved, at forskningen rent faktisk gør en forskel. Derfor støtter Fødevaremini-
steriet via Grønt Udviklings- og Demonstrationsprogram (GUDP) økologiske forsknings- og udviklingspro-
jekter bl.a. gennem programmerne CORE Organic og Organic RDD.
I denne bog præsenteres de seneste resultater fra de to programmer. Man kan læse om flere spændende
projekter, f.eks. hvordan fodermel af fluelarver kan levere de rigtige aminosyrer til høns, og hvordan lokalt
producerede bælgplanter kan erstatte importeret soja i svineproduktionen. Ét projekt viser, at urter kan
bruges til konservering af økologiske kødvarer, så vi undgår syntetiske tilsætningsstoffer, mens andre viser
hvordan planteavlerne på én gang kan komme til at høste højere udbytter og belaste klimaet mindre.
Dette er gode eksempler på vigtige og innovative resultater, der både fremmer det danske økologiske
landbrugserhverv og samtidig tager hånd om globale udfordringer. Som fødevareminister glæder jeg
mig over disse spændende og brugbare resultater, og jeg vil gerne understrege vigtigheden af, at vi som
samfund fortsat støtter forskning, udvikling og demonstration i økologisk landbrugsproduktion – og dens
sammenhæng med omverdenen. For som vi kan se, giver det resultater, der er med til at sikre mindre
klima- og miljøbelastning, bedre sundhed og dyrevelfærd, og højere udbytter på markerne. Det har vi
brug for, hvis vi skal skabe en bæredygtig vækst i landbruget. Og det giver samfundsgoder, der kommer
os alle til gavn.
Dan Jørgensen
April 2015
5
Fotograf: Lars Svankjær
I Danmark vil vi økologien og en grøn omstilling af sam-
fundet. Derfor har vi i regeringens Økologiplan Danmark
en målsætning om en fordobling af det økologiske areal
i 2020, og derfor er vi verdensmestre i økologi, når det
gælder omsætning af økologiske fødevarer, der udgør otte
procent af det samlede fødevaresalg. Eksporten af økolo-
giske fødevarer er samtidig mere end femdoblet fra 2006
til 2013, og der omsættes for næsten 1 mia. kr. økologiske
fødevarer i food service sektoren.
UFU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 168: Spm. om ministeren vil fremsende relevante evalueringer af Globaliseringspuljen 2007-12, til Uddannelses- og forskningsministeren
1647731_0006.png
6
UFU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 168: Spm. om ministeren vil fremsende relevante evalueringer af Globaliseringspuljen 2007-12, til Uddannelses- og forskningsministeren
1647731_0007.png
NY VIDEN – Organic RDD
Økologisk Forsknings-, Udviklings- og Demonstrationsprogram 2011-2014
Vækst, robusthed og troværdighed i dansk økologi
I 2008 udarbejdede ICROFS den omfattende
vidensyntese ”Udvikling, vækst og integritet i den
danske økologisektor,” og på den baggrund blev
det første program i regi af Grønt Udviklings- og
Demonstrationsprogram (GUDP) sat i værk. Det
skulle bidrage med forskning, der kunne under-
støtte vækst og udvikling i den økologiske sektor.
Baggrunden for Organic RDD var desuden et ønske
om at fremme markedsbaseret økologi og at skabe
rammerne for en markedsbaseret fordobling af det
økologiske areal i Danmark i 2020.
Organic RDD har i lighed med de tidligere FØJO-
programmer taget udgangspunkt i de konkrete ud-
fordringer, den økologiske sektor står over for, og
har søgt at skabe et samspil mellem forskerne og
brugerne af den nye viden og teknologi, som bliver
udviklet i forskningsprojekterne. Det var desuden
et ønske, at forskningsprogrammet Organic RDD
skulle kunne gavne hele fødevaresektoren – både
den økologiske og den konventionelle del.
Organic RDD havde tre overordnede temaer:
Vækst, troværdighed, og udvikling af robuste
systemer. De tre temaer blev koblet med seks brede
indsatsområder:
1. Nye højværdifødevarer
2. Målrettet udvikling af økologiske driftsformer
til natur- og miljøbeskyttelse, klimahensyn og
energiproduktion samt landdistriktsudvikling
3. Robust planteproduktion
4. Øget frugt- og bærproduktion samt bæredygtig
beskyttet produktion
5. Fremtidens robuste produktion med drøvtyg-
gere
6. Fremtidens produktion af svin, fjerkræ og fisk
I Organic RDD er der gennemført forskning, udvik-
ling og demonstration, som er relevant både for
forarbejdningsledet og primærproduktionen. Der er
f.eks. forsket i robust planteproduktion, optimering
af økologisk frugtproduktion og i mange forskellige
aspekter af husdyrproduktion inden for såvel kvæg
og svin, som fjerkræ og fisk. Forskning, der frem-
mer udvikling og produktion af højværdifødevarer
har generelt haft høj prioritet, og i nogle af projek-
terne er der endvidere sideløbende blevet arbejdet
med natur- og miljøbeskyttelse samt klimahensyn.
Endelig har et projekt belyst multikriteriel vurdering,
som kan hjælpe økologiske aktører og interessen-
ter til at udvikle, dokumentere og kommunikere
afbalancerede helhedsvurderinger af effekterne af
økologiske fødevaresystemer på samfund og natur.
Projekterne har frembragt ny viden om mulighe-
derne for at øge væksten og samtidig bibeholde
økologiens troværdighed bl.a. gennem udvikling af
robuste systemer.
Der var afsat 92 mio. kr. til programmet, som be-
stod af 11 projekter og blev gennemført i perioden
2011-2014. Internationalt Center for Forskning i
Økologisk Jordbrug og Fødevaresystemer (ICROFS)
har koordineret og fulgt programmet i samarbejde
med GUDP.
Læs mere
http://icrofs.dk/forskning/dansk-forskning/
og find alle projekternes over 500 publikationer på
Organic Eprints:
http://orgprints.org/view/projects/Denmark-Orga-
nic-RDD.html
7
UFU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 168: Spm. om ministeren vil fremsende relevante evalueringer af Globaliseringspuljen 2007-12, til Uddannelses- og forskningsministeren
1647731_0008.png
BerryMeat
– Urter og bær til konservering af kød
Formål og resultater
Formålet med BerryMeat var at udvikle økologiske kødprodukter
konserveret med bær og urter i stedet for nitrit og salt. Endvidere var formålet
at sikre forbrugernes accept af de nye produkter og finde optimale metoder til dyrkning
og forarbejdning af de valgte bær og urter. Projektet har vist, at forbrugerne er meget
positive over for kødprodukter med bær og urter, forudsat kvalitet og smag er i top.
Samtidig viste det sig, at det var muligt at producere planterne økologisk, og at forarbejde og
lagre dem, så de kan anvendes mindst ét år efter høst. Flere end 20 planter kunne hæmme
E. coli,
Salmonella
og
Listeria
i laboratorietests, men når de blev tilsat til kødproduktet under produktionen,
forsvandt den hæmmende effekt. Effekten kunne dog bevares, når man i stedet påførte bær og urter
på overfladen af det færdige produkt, f.eks. skinketern med hvidløg og salvie marineret i nordisk
pesto, som fik en flot vurdering i af forbrugerne.
Krydderurter og bær kan konservere kød
Efterspørgslen på fødevarer uden kemisk konser-
vering er stigende, men omvendt skal fødevaren
bevare den gode kvalitet og holdbarhed. Da mange
bær og urter er kendt for at hæmme bakterier, var
det oplagt at teste disse som ny, naturlig konserve-
ring af kødprodukter. Prøver af urter, frugt og bær
fra 36 dyrkede eller vilde plantearter blev indsamlet
og testet for antibakteriel effekt mod de tre bakte-
rier i to testmodeller. 24 arter viste nogen effekt på
enkelte eller flere bakterier. Otte lovende arter med
forskellige antibakterielle stofgrupper blev udvalgt.
Planter af de udvalgte arter blev forarbejdet til fire
forskellige typer formalede produkter:
1.
2.
3.
4.
Frysetørret
Lufttørret ved 50°C
Frisk pesto
Frisk pesto, kortvarigt pasteuriseret ved 90°C.
Produkterne blev lagret lufttæt ved -20°C i op til
1,5 år. Den antibakterielle effekt i modeltest var
god i alle fire forarbejdninger i seks af de otte arter
og viste sig ret stabil selv efter 1,5 års lagring for de
fleste arter og forarbejdninger. Analyser af ind-
holdsstoffer viste bl.a., at frysetørret ramsløg havde
den højeste koncentration af det antibakterielle stof
allicin efterfulgt af lufttørret pulver, mens koncen-
Udvalgte arter med
antibakteriel virkning
Aronia
Ribs
Tyttebær
Slåen
Sommersar
Salvie
Peberrod
Ramsløg
8
UFU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 168: Spm. om ministeren vil fremsende relevante evalueringer af Globaliseringspuljen 2007-12, til Uddannelses- og forskningsministeren
1647731_0009.png
Tabel 1: 24 undersøgte bær og urter med antibakteriel effekt mod
L. monocytogenes,
Salmonella
og
E. coli
i den indledende screening i RDA (Radial diffusions Assay).
Hæmningszoner over 10 mm viser antibakteriel effekt – jo større zone des mere effekt.
Hæmningszone, mm
Plante
Surbær
Almindelig blåbær
Mosebølle
Tyttebær
Storfrugtet tranebær
Almindelig tranebær
Ribs
Solbær
Hindbær
Hyld
Slåen
Havtorn
Rynket rose
Græsk oregano
Timian
Salvie
Sommersar
Vintersar
Moseporse
Humle
Rabarber
Ramsløg
Hvidløg
Almindelig peberrod
Aronia melanocarpa
Vaccinium myrtillus
Vaccinium ulignosum
Vaccinium vitis-idaea
Vaccinium macrocarpon
Vaccinium oxycoccus
Ribes rubrum
Ribes nigrum
Rubus idaeus
Sambucus nigra
Prunus spinosa
Hippophae rhamnoides
Rosa rugosa
Origanum vulgare subsp.
Hirtum
Thymus vulgaris
Salvie officinalis
Satureja hortensis
Satureja montana
Myrica gale
Humulus lupulus
Rheum rhabarbarum
Allium ursinum
Allium sativa
Armoracia rusticana
L. monocytogenes
14
10
15
20
15
19
22
20
15
16
21
15
12
16
21
22
16
20
17
25
18
20
37
15
Salmonella/
E. coli
15
20
13
18
12
15
19
20
14
20
19
11
19
10
10
10
10
10
10
10
15
18
27
10
trationen i våde produkter var halveret. For fem ar-
ter: Aronia, ribs, sommersar, salvie og ramsløg har
vi undersøgt, om sort, høsttidspunkt, mængden af
kvælstof- og kaligødning samt den økologiske dyrk-
ningsmetode havde nogen indvirkning på udbytte,
kvalitet og antibakteriel effekt.
Både udbytte og koncentrationen af antibakteri-
elle stoffer viste sig at variere afhængigt af sort
og høsttidspunkt, men i mindre grad med gød-
ningsmængden. Den antibakterielle effekt var dog
ret ens i planter af forskellige sort og dyrknings-
metoden resulterede heller ikke i nævneværdige
forskelle.
Overfladebehandling
fungerer bedst
Ud fra en samlet vurdering vil det være muligt at
dyrke et sortiment af antibakterielle urter og bær,
som kan bruges til konservering af økologiske
9
UFU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 168: Spm. om ministeren vil fremsende relevante evalueringer af Globaliseringspuljen 2007-12, til Uddannelses- og forskningsministeren
1647731_0010.png
BerryMeat
Figur 2: Koncentration af allicin i forskellige plantedele af ramsløg. (Fejllinjer: SEM, n=3)
5
Allicin koncentration, mg/g (tv)
4
3
2
1
0
A
B
D
C
Løg
Blade
Stilke
Blomster
Ramsløg plantedele
kødprodukter. Det er også muligt at forarbejde og
opbevare urterne, så den antibakterielle effekt bevares
i mindst ét år.
De otte lovende arter blev undersøgt for antibakteriel
effekt i forskellige laboratoriemodeller samt i faktiske
kødprodukter. Generelt viste seks af de otte arter en
god effekt i laboratoriemodellerne, men effekten blev
desværre reduceret, jo nærmere man kom et egentlig
kødprodukt. Selvom tilsætning af 8-12 pct.bær/urter
gav god effekt i laboratoriemodeller, havde samme
mængde ingen målbar effekt i f.eks. kødpølser. År-
sagen er sandsynligvis en kombination af tab under
kogeprocessen, og af at kødpølsens indhold af fedt
og protein er en fysisk hindring for processen. Det var
ikke muligt at tilsætte større mængder bær og urter,
dels pga. uacceptabel smag, dels fordi pølsens tekstur/
struktur blev forringet. Derfor blev det besluttet at
udvikle et kødprodukt (skinketern med hvidløg og sal-
vie vendt i nordisk urtepesto), hvor bær og urter blev
brugt på overfladen af det ”færdige” produkt.
10
UFU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 168: Spm. om ministeren vil fremsende relevante evalueringer af Globaliseringspuljen 2007-12, til Uddannelses- og forskningsministeren
1647731_0011.png
Figur 3: Vækst af
L. monocytogenes
i bouillon testmodel fra dag 0 til dag 6 i fire forar-
bejdede produkter af ramsløg, samt en kontrol uden tilsætning og en hæmningskontrol
med 0,05% humle
β
syre
Fremstillet på den måde var den antibakterielle effekt
god, og produktet fremstod som et nyt, spændende
og velsmagende kødprodukt, som umiddelbart tiltalte
forbrugerne. Et andet nyt produkt var grillpølser med
ramsløg, hyben og havtorn, som Hanegal A/S nu pro-
ducerer til det danske marked.
God forbrugertilfredshed
I løbet af projektperioden er forbrugernes holdning til
brug af bær og urter i kødprodukter løbende blevet
målt, og udviklingen af de nye kødprodukter er blevet
tilpasset herefter. Ved projektets start i 2011 blev der
gennemført en indledende forbrugerundersøgelse,
som viste, at de danske forbrugere er positive over for
ideen om at konservere kødprodukter med naturens
egen konservering i form af bær og urter. Også ideen
om at introducere bær og urter for at give smagsmæs-
sigt helt nye produkter blev hilst velkommen – bare
produktet smagte godt!
Den afsluttende forbrugerundersøgelse testede 134
forbrugeres betalingsvillighed og deres opfattelse af
de to nye produkters kvalitet. Forbrugerne var gene-
relt positivt stemte for de nye kødprodukter, idet de
opnåede 5,76 ud af 7 mulige point. Betalingsvillighe-
den blev målt før og efter en smagsprøve, og her var
forbrugerne generelt klar til at betale en ekstrapris for
de nye produkter – også efter at de havde smagt på
11
UFU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 168: Spm. om ministeren vil fremsende relevante evalueringer af Globaliseringspuljen 2007-12, til Uddannelses- og forskningsministeren
1647731_0012.png
BerryMeat
produktet. Betalingsvilligheden var i gennemsnit på
knap 14 kr. for 120 g konventionelle urteskinketern
konserveret med urter – uden nitrit, og i en nordisk
pesto. Betalingsvilligheden for to økologiske ung-
høne-grillpølser à 75 g/stk. med ramsløg, hyben og
havtorn, var over 16,30 kr. pr. pakke. For grillpølser-
ne var ca. 30 pct. af forbrugernes betalingsvillighed
højere end den realistiske lanceringspris på 19,95
kr. Dette giver en klar indikation af, at forbrugerne
ikke skuffes af de nye kødprodukter.
Projektet har dermed vist, at det er muligt at frem-
stille nye, utraditionelle, og velsmagende kødpro-
dukter med forskellige bær og urter, som falder i
forbrugernes smag. Selvom produkterne typisk vil
blive lidt dyrere – primært fordi økologisk kød er
dyrere end konventionelt – er det ingen uoversti-
gelig hindring for forbrugerne i målgruppen. Indtil
videre kan en optimal konserverende effekt dog
kun opnås ved overfladebehandling (marinering) af
kødprodukterne.
Figur 4: Vækst/eliminering af
Listeria monocytogenes
urteskinketern med hvidløg/
sommersar henholdsvis hvid-
løg/salvie, vendt i havtornjuice
og ribspulver sammenlignet
med standardskinketern.
Figur 5: Eksempler på markedsføring af urteskinketern med ”nordisk historie”
12
UFU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 168: Spm. om ministeren vil fremsende relevante evalueringer af Globaliseringspuljen 2007-12, til Uddannelses- og forskningsministeren
1647731_0013.png
Resultaternes betydning for
landbrug og samfund
BerryMeat har vist, at der er et marked for økologiske og nye,
utraditionelle kødprodukter tilsat spændende bær og urter. En
sådan efterspørgsel giver små virksomheder mulighed for at pro-
ducere et nyt sortiment af økologiske kødprodukter, som dermed
fører til en øget produktion af økologisk kød samt af de bær og
urter, der skal anvendes i produkterne. Dette giver nogle helt
nye udviklingsmuligheder for såvel landbrug som kødforædlings-
industrien. Ligeledes vil samfundet profitere af et større udvalg
af kødprodukter uden kemisk konservering, men tilsat naturlige
sunde bær og urter.
Læs mere
Projektets hjemmeside:
http://www.icrof.dk/Sider/Forskning/organiccrdd_berrymeat.html
Organic Eprints:
http://orgprints.org/view/projects/Organic-RDD-berrymeat.html
Projektleder
Flemming Hansen
Teknologisk Institut
DMRI
Tlf.: 7220 2603
Mail: [email protected]
BerryMeat er gennemført som et samarbejde mellem Aarhus
Universitet, afd. for Fødevarer og MAPP, Teknologisk Institut,
samt Tulip Food Company og Hanegal A/S.
13
UFU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 168: Spm. om ministeren vil fremsende relevante evalueringer af Globaliseringspuljen 2007-12, til Uddannelses- og forskningsministeren
1647731_0014.png
BIOCONVAL
– Fluelarver som proteinfoder til høns
Formål og resultater
Projektet BIOCONVAL har vist, at fluelarver dyrket i fjerkrægødning kan udgøre et
bæredygtigt og økologisk protein-alternativ. Resultaterne viser, at fluelarver har en ideel
aminosyresammensætning i forhold til proteinbehovet hos fjerkræ. Projektet har desuden vist,
at larvekompostering af fjerkrægødning er en både bæredygtig og effektiv måde at forbedre
recirkuleringen af kvælstof og fosfor på, idet kompostproduktet efter en uges larvedyrkning
opnår en kemisk sammensætning meget lig traditionel, økologisk kompost, som typisk henligger i
flere år, før den er færdigkomposteret.
Høns elsker fluelarver som proteinfoder
Økologisk fjerkræfoder er generelt fattigt på essen-
tielle aminosyrer. Det kan resultere i nedsat produk-
tivitet og i nogle tilfælde velfærdsproblemer i form
af f.eks. fjerpilning. For at afhjælpe disse problemer
tilsætter man i dag fiskemel til foderet, men et mu-
ligt forbud forventes at være nært forestående.
I BIOCONVAL har vi udnyttet fluernes naturlige ha-
bitat, idet fluelarver produceres på fjerkrægødning.
Den overordnede proces er forholdsvis simpel: Fjer-
krægødning blandes med vand, findeles og podes
med flueæg, og efter fem dage høstes fluelarverne
fra fjerkrægødningen, som i processen omdan-
nes til kompost. Den kan efterfølgende anvendes
direkte i den økologiske produktion som gødning,
og fluelarverne kan bruges som tilskudsfoder til
hønsene (se figur 2).
I forsøgene var det muligt at producere op til 80 g
larver pr. kg behandlet gødning, og det svarer til en
maksimal konverteringsrate på 8 pct. Desuden er
konverteringskapaciteten blevet forøget fra få kilo
gødning til 250 kg pr. uge. Forøgelsen er et resultat
af en effektivisering og videreudvikling af produk-
tionen af flueæg, der bl.a. har omfattet udvikling af
opsamlingsenheder og opbevaringsteknikker.
Et decentralt produktionssystem
I BIOCONVAL er der udviklet og afprøvet et decen-
tralt og automatiseret fuldskala produktionssystem
til kultivering af fluelarver (Musca domestica) i
økologisk fjerkrægødning. Det er fremstillet af den
hollandske fabrikant Dorset Green Machines og
konstrueret således, at gødningen indføres, fordels
og udtages automatisk. Anlægget kan omdanne
1.200 kg gødning pr. batch, svarende til et teoretisk
larveudbytte på 96 kg larver pr. batch eller 576 kg
larver pr. måned. Det er muligt at udvide produk-
Figur 1: Skitsetegning over storskala pro-
duktionssystemet. Containeren – her vist
uden den ene side – har et hul i toppen til
påfyldning af gødning samt et transport-
bånd hvorpå komposteringen finder sted.
Larverne høstes i modsatte ende.
14
UFU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 168: Spm. om ministeren vil fremsende relevante evalueringer af Globaliseringspuljen 2007-12, til Uddannelses- og forskningsministeren
1647731_0015.png
Fjerkrægødning
3-4 dage
v. 25-40°C
Kompost (0,6kg/kg gødning)
Flueæg (0,75 g/kg gødning)
Figur 2.
Larver (80 g/kg gødning)
tionskapaciteten ved at installere bæltesystemet i
flere etager. Fuldskalaproduktionssystemet mangler
dog stadig nogle justeringer, før det kan komme på
markedet, og systemets kapacitet blev ikke udnyttet
fuldt ud, da produktionen af flueæg var en begræn-
sende faktor (Figur 1).
I forbindelse med udviklingen af produktionssyste-
met er der bl.a. udviklet to metoder, som gør det
muligt at separere larverne fra den komposterede
gødning. Netop separationen af larver fra komposten
har igennem mange år været en teknologisk udfor-
dring. Sammensætningen af den biokonverterede og
pelleterede fjerkrægødning minder i høj grad om al-
mindeligt komposteret og pelleteret fjerkrægødning,
som i dag findes på markedet. På denne baggrund
vurderes det, at den biokomposterede gødning vil
være et salgsbart gødningsprodukt på højde med
almindeligt økologisk komposteret fjerkrægødning.
15
UFU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 168: Spm. om ministeren vil fremsende relevante evalueringer af Globaliseringspuljen 2007-12, til Uddannelses- og forskningsministeren
1647731_0016.png
BIOCONVAL
Fluelaver reducerer
skadelige bakterier
De sundheds- og sikkerhedsmæssige aspekter er
blevet belyst via forskning i larvernes effekt på
mængden af sygdomsfremkaldende (patogene)
bakterier og parasitter i gødningen. Samtidig er
risikoen for at overføre smitstoffer via fodring med
levende larver blevet undersøgt. Forsøgene viser,
at tilstedeværelsen af fluelarver i gødningen faktisk
er med til at reducere patogene og zoonotiske
bakterier som E. coli, salmonella og campylobacter
hurtigere, end hvis gødningen komposterer uden.
Selv om larverne var effektive til at nedbryde de
patogene bakterier, er det nødvendigt med efter-
følgende vaske- og desinfektionstrin, hvis man skal
sikre, at alle bakterier fjernes eller inaktiveres. På
nuværende tidspunkt er anvendelsen af insekter
– enten til brug som et levende fodermiddel eller
som et tørret foderprodukt – begrænset af gæl-
dende EU-lovgivning (TSE-forordningen), og det er
heller ikke tilladt at fremstille foder på baggrund af
husdyrgødning (Biproduktforordningen).
EUs foderkomité har vist interesse for projektet, og
der har været afholdt møder med komitéen, hvor
bl.a. resultaterne fra de mikrobiologiske forsøg
blev forelagt. Komitéen fandt resultaterne meget
interessante og vil gerne se på mulighederne for at
ændre lovgivningen. Det fødevaresikkerhedsmæs-
sige aspekt skal dog afdækkes yderligere. Ud over
evnen til at reducere patogene bakterier i gødnin-
gen har larverne vist sig at have en vis effekt over
for parasitæg, idet der også sker en reduktion af
disse i gødningen under larvekompostering. Hønse-
gødning, fluelarver, foder og hønseæg fra fodrings-
forsøget er blevet undersøgt for dioxin. Resultater-
ne viser, at dioxin akkumuleres i fluelarverne, når de
dyrkes i forurenede medier. I fodringsforsøget blev
der dog ikke målt forhøjede dioxinkoncentrationer
i æggene fra larvefodrede høns sammenlignet med
æg fra høns, som fik fiskemel.
Larvefoder kan erstatte fiskemel
Endelig er der i projektet foretaget to fodringsfor-
søg, dels et kombineret fodrings- og smitteforsøg
med daggamle kyllinger på Aarhus Universitets
anlæg i Foulum, dels et praktisk produktions- og
velfærdsforsøg med voksne æglæggende høns i
felten. Overordnet set viser resultaterne, at fluelar-
vemel uden problemer kan anvendes som protein-
kilde og erstatte fiskemel. Ydermere viste forsøge-
ne, at forsøgshold, der fik tildelt levende larver, var
mindre frygtsomme end de øvrige grupper.
16
UFU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 168: Spm. om ministeren vil fremsende relevante evalueringer af Globaliseringspuljen 2007-12, til Uddannelses- og forskningsministeren
1647731_0017.png
Resultaternes betydning for
landbrug og samfund
Projektet viser med tydelighed, at biokonvertering af gød-
ning med insekter har vidtrækkende perspektiver især inden
for økologisk landbrug, hvor essentielle aminosyrer kan være
vanskelige at fremskaffe. Insekter kan i forhold til eksisterende
produktionsdyr opnå højere konverteringseffektivitet (energi til
protein), de kræver mindre plads og udleder færre drivhusgas-
ser. Insekter, herunder fluelaver, har desuden en forbløffende
evne til at omsætte ellers svært omsættelige biomasser som
f.eks. gødning og gylle.
Læs mere
Projektets hjemmeside:
http://www.icrof.dk/Sider/Forskning/organicrdd_bioconval.html
Organic Eprints:
http://orgprints.org/view/projects/Organic-RDD-BIOCONVAL.html
Projektleder
Lotte Bjerrum
Teknologisk Institut
Kemi- og Bioteknik, Life Science
Tlf.: 7220 1837
Mail: [email protected],
17
UFU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 168: Spm. om ministeren vil fremsende relevante evalueringer af Globaliseringspuljen 2007-12, til Uddannelses- og forskningsministeren
1647731_0018.png
EcoServe
– Effekter af urter i græsmarken
Formål og resultater
Formålet med projektet EcoServe var at øge plantediversiteten i græsmarken og
derigennem forbedre økosystemfunktioner og -services i kæden natur-landmand-
forbruger. Projektet har vist, at øget plantediversitet har positiv indflydelse på
antallet af bestøverarter i høslætmarker, og at øget urteindhold i græsmarken øger
rodbiomassen og kulstoflagringen.
Til gengæld påvirkede urter i foderet ikke aromakomponenterne i langtidslagrede
hårde oste. Produktion af hømælk krævede desuden et stort energiforbrug til tørring
af høet. Det påvirkede mælkens klimaprofil negativt, og kunne ikke opvejes af øget
kulstofbinding i jorden. I projektet er der også udviklet koncepter for markedsføring af
multifunktionelle produkter, som bl.a. omfatter en tegnefilm.
Urter i græs godt for kulstoflagring og bestøvning
Multifunktionalitet med positive effekter på natur
og samfund er et centralt element i økologisk
jordbrug, og høj biodiversitet er afgørende herfor.
Græsmarker har det største potentiale for at yde
denne service.
Figur 1: Sammenhæng mellem antal bi-planter, der
blomstrer, og antallet af arter af bestøvende insekter,
der besøger blomsterne for 3 græsmarker i hvert af
områderne Harbovad, Bording og Funder alle belig-
gende vest for Silkeborg. Kurverne er baseret på data
indsamlet 4 gange i perioden fra slutningen af april til
slutningen af august. Græsmarkerne i alle områder er
omlagt for hhv. 3, ca. 10 og >50 år siden.
25
Produktive og biodiverse græsmarker
med blomstrende planter
Sytten plantearter dyrket individuelt og i en
blanding viste store forskelle både i produktivitet
og kvalitet. Det var muligt at opnå kontinuerlig
blomstring ved at variere høsttidspunktet, men det
er svært at optimere pga. årsvariation. Man kan
fremme svage urter ved at dyrke dem sammen
med en bælgafgrøde. Især lucerne var god, mens
rødkløver var for stærk og kællingetand for svag.
Cikorie, vejbred og kommen var meget konkurren-
Bestøvende insekter, antal arter
20
15
10
5
0
0
5
10
15
20
25
30
Blomstrende biplanter, antal arter
Harbovad
Bording
Funder
18
UFU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 168: Spm. om ministeren vil fremsende relevante evalueringer af Globaliseringspuljen 2007-12, til Uddannelses- og forskningsministeren
1647731_0019.png
cestærke i blandinger med med kløvergræs. Samlet
set er der basis for nye dyrkningskoncepter, hvor
både foderproduktion og bestøvere tilgodeses. På
basis af projektets resultater har vi udformet nogle
foreløbige forslag til design med slætstrategi og
artsblandinger i forskellige dele af marken. Koncep-
tet er dog langt fra udviklet med dette forsøg, som
er det første sin art.
Produktion af kvalitetsoste baseret
på hø med mange plantearter
To mangeartsblandinger blev brugt til høproduk-
tion på tre gårde. Den første blanding bestod af
almindelig rajgræs, hvidkløver, rødkløver, cikorie
og vejbred. Den anden blev desuden tilsat lucerne,
stenkløver, kællingetand, kommen, bibernelle,
hjulkrone og alm. røllike. I fodringsforsøg blev der
produceret mælk til fremstilling af bløde og hårde
oste på Naturmælks mejeri. Ostene var af meget
høj kvalitet, men urterne i foderet påvirkede ikke
ostens smag: Der var ikke var nogen effekt af de
forskellige urter på aromakomponenterne i de
hårde oste.
Blomstrende marker kan forbedre
livet for bier og andre bestøvere
I græsmarker med meget varierende alder fandt
vi, at høj bestøverdiversitet – altså mange forskel-
lige bestøvende insekter – hænger sammen med
høj diversitet af insektbestøvede planter. Det gjaldt
især i ældre græsmarker med ekstensiv drift. I pro-
duktionsgræsmarker var diversiteten af bi-planter
begrænset. F.eks. blomstrede honningurt og cikorie
ikke efter slæt. En del arter som rødkløver, kæl-
lingetand og cikorie blomstrede flittigt i mange-
artsblandinger, hvor der ikke blev taget slæt. I et
landbrugslandskab med få småbiotoper vil selv en
enkelt uslået stribe bidrage med relativt mange
blomsterressourcer til insekter. Hvis man kombi-
nerer flere forskellige slætstrategier lokalt, er det
desuden muligt at skabe kontinuerlig blomstring på
slætsgræsmarkerne.
Projektet viste, at man kan øge kulstoflagringen
ved at lade græsmarkerne ligge længere i sædskif-
tet, og at græsmarkens alder betyder mere end
management. Et forsøg med tre blandinger med
stigende urteindhold viste, at udbyttet blev bety-
deligt forøget med 50 og 100 pct. urter ved en
fire-slæt-strategi. I 100 pct. urteblandingen bestod
rodbiomassen af flere store og færre mindre rødder
end i kløvergræs, hvilket bidrager til øget kulstof-
lagring. Især kommen og lucerne havde mange
store rødder, også under pløjelaget.
Historien fortalt til kokke
og forbrugere
Meyers Madhus satte fokus på ”Biodiversitet og
Mad” ved et vellykket symposium for kokke og
madskribenter. Formålet var at skabe diskussion
i kokkekredse om biodiversitetens mulige rolle i
restauranter. Der var ca. 80 deltagere til sympo-
siet, hvor projektet blev præsenteret via oplæg
og stande, der viste dets økosystemydelser med
hensyn til biodiversitet, bestøvere, urtehø og ost af
mælk produceret på marker med stor biodiversitet.
Der var desuden smagsprøver af høoste produceret
på de forskellige urteblandinger.
19
UFU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 168: Spm. om ministeren vil fremsende relevante evalueringer af Globaliseringspuljen 2007-12, til Uddannelses- og forskningsministeren
1647731_0020.png
EcoServe
Koncepter til markedsføring af
multifunktionnelle produkter
Der er udviklet otte korte fortællinger til markeds-
føring af høoste. De er testet på forbrugere, og det
viste sig, at trods stor interesse for mad og økologi
vidste deltagerne ikke på forhånd ret meget om
natur, landbrug, foder, mælkekvalitet mv. Det van-
skeliggør formidlingen af de relativt komplicerede
pointer om multifunktionalitet. Vi konstaterede
også, at natur, klima, bestøvere m.m. er interessan-
te merværdier, men smagen er altid det vigtigste
for forbrugerne. Kommunikationen skal være me-
get enkel og konkret, og deltagerne vil gerne have
”storytelling” bygget på fakta. På grundlag af den
viden blev der lavet en tegnefilm, som i et enkelt og
symbolsk sprog forklarer værdierne af multifunk-
tionalitet. Filmens forløb og fortælling blev bygget
over mælkens vej fra jord til bord.
Figur 2: Årsudbytter af græsmarksarter i renbestand eller
blanding. Der er væsentlige forskelle på, hvordan de
enkelte arter reagerer på forskellige slætstrategier.
Gennemsnit af to år
12
Udbytte (ton TS/ha)
10
8
6
4
2
4 slæt
1 slæt
Rød-/hvidkløver/græs
Rødkløver
Bibernelle
Cikorie
Kællingetand
Mælkebøtte
Alle arter
Kommen
Røllike
Blåhat
Økonomi og miljø i
multifunktionelle græsmarker
Udledningen af klimagasser er estimeret per kg
mælk og kg ost. Bidraget fra produktionen af mælk
på gården udgør 90 pct. af den samlede udledning
i kæden, indtil osten er i butikken. Metan fra dy-
rene er den markant største kilde, men bidraget fra
energiforbrugt til høtørring er også markant. Selv
om urterne øgede kulstoflagringen, reducerede
det kun den samlede udledningen af drivhusgasser
med en pct. sammenlignet med græs uden urter.
Mælk baseret på høfodring koster 53-62 øre mere
per kg at producere for landmanden end mælk
produceret på ensilage fra en tilsvarende kløver-
græsmark. Heraf udgør afdrag og forrentning af
investeringen i lade til opbevaring og tørring af hø
23 øre.
20
Vejbred
0
UFU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 168: Spm. om ministeren vil fremsende relevante evalueringer af Globaliseringspuljen 2007-12, til Uddannelses- og forskningsministeren
1647731_0021.png
Resultaternes betydning
for landbrug og samfund
Urter i græsmarken har positive effekter, som ikke går ud over
udbyttet, hvis etablering og drift af markerne foregår på den
rette måde. Det har konkret sat tanker i gang i erhvervet om
at udvikle nye græsblandinger med højt indhold af urtefrø og
ideer til lancering af nye oste.
Det er svært at kommunikere fordelene ved multifunktionalitet
på en enkel måde, men samarbejdet med den gastronomi-
ske verden viser, at der er stor interesse for produkter, som er
forbundet med bestemte økosystemydelser såsom øget bio-
diversitet. I forhold til den almindelige forbruger er det vigtigt
at markedsføringens ”storytelling” bygger på fakta, som f.eks.
dette projekt har bidraget med.
Læs mere
Projektets hjemmeside:
http://www.icrof.dk/Sider/Forskning/organicrdd_ecoserve.html
Organic Eprints:
http://orgprints.org/view/projects/Organic-RDD-EcoServe.html
Projektleder
Jørgen Eriksen
Institut for Agroøkologi
Aarhus Universitet
Tlf.: 8715 7672
Mail: [email protected]
21
UFU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 168: Spm. om ministeren vil fremsende relevante evalueringer af Globaliseringspuljen 2007-12, til Uddannelses- og forskningsministeren
1647731_0022.png
FruitGrowth
– Bekæmpelse af skadevoldere i æbler
Formål og resultater
Formålet med FruitGrowth var at udvikle nye, innovative løsninger på de problemer, som hindrer en
større økologisk æbleproduktion. I projektet har vi vist, at regntag over æbler i vækstsæsonen kan
erstatte sprøjtninger imod skurv og rådsvampe. Det åbner mulighed for helt usprøjtet produktion,
endda af sygdomsmodtagelige sorter. Alternativt er der også arbejdet med at lokke skurvsvampen til
at udslynge sporer på tidspunkter, hvor den ikke kan inficere planten. Nye modstandsdygtige sorter er
afprøvet, og der er arbejdet med forbedret lagringsteknik. Når det gælder insekter, har vi haft fokus
på blomsterstriber og naturlige stoffers effekt på forekomst af æblebladhvepse og æbleviklere, som
hvert år er årsag til store udbyttetab i økologisk æbleproduktion. Endelig er der arbejdet med at
udvikle nye miljøvenlige metoder til ukrudtsbekæmpelse.
Nye veje til bedre udbytte i økologisk frugtavl
Forbrugernes interesse for økologisk frugt er
stigende, og selvom æbler udgør det suverænt
største frugtareal i Danmark, så importerer Dan-
mark en betydelig mængde økologiske æbler, der
er produceret med væsentlig flere hjælpestoffer,
end det er tilladt at bruge i Danmark. Udfordrin-
gen for de danske økologiske æbleproducenter er
skadedyr, svampesygdomme og en ustabil forsy-
ningssikkerhed samt en mangel på sorter af god
frugtkvalitet, der kan dyrkes økologisk.
Tabel 1: Forekomst af æbleskurv i meget modtagelige
sorter ved dyrkning under regntag. Der vises % frugter
med skurvpletter > 1 cm
2
Sort
Behandling/år
Usprøjtet
Usprøjtet under
tag
Sprøjtet*
LSD
0.05
*
Rød Elstar
2012
72
2
0
12
2013
61
0
0
3
Rubens
2012
95
11
3
23
2013
93
7
3
7
Æbletræer under regntag
Regntag over usprøjtede æbler har vist sig særde-
les effektivt til forebyggelse af svampesygdomme
(Foto 1). I 2012 og 2013 kunne alvorlige angreb
af æbleskurv i to meget modtagelige æblesorter
næsten helt undgås ved anvendelse af regntag
fra slutningen af marts til efter høst (se tabel 1).
Forekomsten af råd på frugten efter lagring og hyl-
deliv kunne i begge år reduceres fra ca. 25 pct. til
omkring 2 pct. under tag, hvilket er fuldt på højde
med, hvad der ses i konventionel produktion, når
der anvendes pesticider mod lagersygdomme.
Andre svampesygdomme (sodplet, flueplet og
øjenplet) blev også reduceret af regntaget.
I de to forsøgsår kunne der ikke konstateres nogen
entydige negative effekter af regntag på hverken
frugtkvalitet eller udbytte, når der blev sammenlig-
net med træer, som var sprøjtet med svampemid-
ler, der er tilladt til økologisk produktion. I forhold
til usprøjtede træer af samme sort kunne udbyttet
under regntag øges 60-300 pct. afhængig af sort,
og frugten var velfarvet og veludviklet (se Foto 2).
I økologisk æbleavl er det tilladt at bruge svovl til
bekæmpelse af skurvsvampen, og på forsøgsbasis er
der også brugt kaliumbicarbonat (et bagepulver), som
forventes tilladt i 2015
Foto 1: Træer af æblesorten Rubens dyrket under regn-
tag. Taget er to meter bredt og har en max. højde på tre
meter. Taget forhindrer ikke træerne i at blive våde ved
slagregn, men blokerer for finregn på varme forårsdage,
hvor risikoen for skurvinfektioner er størst. Konstruktio-
nen er en prototype og forbedringer er nødvendige for
at sikre langtidsholdbarhed.
22
UFU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 168: Spm. om ministeren vil fremsende relevante evalueringer af Globaliseringspuljen 2007-12, til Uddannelses- og forskningsministeren
1647731_0023.png
Ti lovende sorter
Your Choice
Sansa/Galak
Gaia
Telss 47/5
A987-74
Poul Sloth
Fragrance
HL782
Tells A931
Maribelle
ter lagring (hyldeliv), stort tidligt og stabilt udbytte,
og/eller attraktiv træform.
Andre ti sorter tilhører kategorien ”Lille frem-
tidigt perspektiv” (Vysocina, Katja, Pomfital,
Tells58/6, Smeralda, Gemini, Artika, Ginger Gold,
A40R4T119) pga. enten sygdomsmodtagelighed,
dårlig frugtkvalitet, eller risiko for utilstrækkelig
modning under danske forhold. Derudover er der
en restgruppe, som endnu ikke på forsvarlig vis kan
bedømmes, da der kun er set frugter på træerne i
en sæson.
Foto 2: Frugter af sorten Rød Elstar. Fra venstre mod
højre ses frugter dyrket usprøjtet, usprøjtet under tag,
sprøjtede med økologiske svampemidler (svovl og
kaliumbicarbonat). Frugterne er valgt repræsentativt
og afspejler reelle forskelle i størrelse og forekomst af
skader.
Nye lagringsteknikker
– udvidet sæson
Der er i lagringsforsøg med æbler set på to teknik-
ker til at forlænge holdbarheden:
Kontrolleret atmosfære (CA) med lav O2-kon-
centration
Dynamisk kontrolleret atmosfære (DCA) med
faldende O2-koncentration
Lagringsforsøget viste, at det er muligt at fastholde
en høj kvalitet af økologiske æbler på lager i op
til fem måneder ved hjælp af enten CA eller DCA.
Efter udtagning fra lageret og under hyldeliv sker
der dog et kraftigt fald i kvaliteten med hensyn til
fasthed af de økologiske æbler, uanset hvilken be-
handling æblerne har fået under lagringen. Der er
ingen forskel i resultaterne mellem de to metoder
CA og DCA.
Strategisk vanding mod æbleskurv
Med strategisk vanding som en alternativ me-
tode til forebyggelse af æbleskurv vander man i
tørre perioder i foråret på de overvintrende blade.
Derved slynges skurvens ascosporer ud og dør af
udtørring. I efterfølgende regnvejr vil risikoen for
infektion være mindsket. Tidligere markforsøg har
vist en reduktion af skurv fra 47 pct. til 12 pct.
efter vanding med to gange 0,2 mm vand på fem
strategiske tidspunkter i foråret. I FruitGrowth viste
forsøgene med strategisk vanding ingen effekt på
forekomsten af æbleskurv. Ascosporernes reaktion
på vanding og regnvejr blev målt. Sporer reagerer
mere på naturlig regn, så der er en stor udfordring
i at opnå samme effekt med vanding.
Nye, robuste sorter
Der er udført sortsforsøg med 30 æblesorter,
hvoraf størstedelen er nye krydsninger, som ikke
tidligere er afprøvet under danske forhold. Efter
2013 sæsonen blev sorterne inddelt i tre katego-
rier. Ti sorter er udvalgt som ”særligt lovende”, da
de sundhedsmæssigt har klaret sig godt og udvist
flere af følgende karakteristika: attraktivt udseende
og størrelse, god frugtkvalitet, god holdbarhed ef-
Blomsterstriber og nyttedyr
Flere økologiske plantager har blomsterstriber, som
er etableret samtidig med træerne. Vi undersøgte,
om denne øgede plantebiodiversitet bidrager til at
regulere æblevikleren ved at give dens naturlige
fjender bedre skjul og adgang til føde både i form
af alternativt bytte, pollen og nektar. Æblevik-
leræg blev sat ud i plantagerne i tre døgn for at
23
UFU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 168: Spm. om ministeren vil fremsende relevante evalueringer af Globaliseringspuljen 2007-12, til Uddannelses- og forskningsministeren
1647731_0024.png
FruitGrowth
Foto 3: Til venstre sorten Gaia, som er en af
de lovende sorter, da den har et højt udbytte
af sunde frugter og ser godt ud. Men sorten
klarer sig kvalitetsmæssigt ikke særligt godt ved
kølelagring, og baseret på udenlandske resultater
undersøges det nu, om den skal lagres ved lavt
iltindhold. Til højre ses sorten Maribelle, som har
fået den højeste score for smag. Den har dog
ikke været særlig produktiv, måske fordi vi er ved
nordgrænsen for sorten
vurdere nyttedyrenes aktivitet, og det viste sig, at
prædationen på dem var større i plantager med
blomsterstriber end i plantager uden. I juni 2013
var prædation på æblevikleræg i træer i trærækker
ved blomsterstribe 68 pct., tre rækker væk 57 pct.,
og i plantager uden blomsterstribe var den 44 pct.
Vi fandt tilsvarende også flere nyttedyr i træer nær
blomsterstriber. Der var ikke forskel i parasittering
af æbleviklerlarver, men der var højere diversitet
af snyltehvepsearter i plantager med blomsterstri-
ber. Højere diversitet er en fordel, da det øger en
plantages robusthed. Nærhed til blomsterstribe gav
signifikant færre æbler med viklerskader i 2013 –
1,6 pct. mod 2,6 pct. tre rækker væk.
er blevet undersøgt for deres effekt som bekæm-
pelsesmiddel mod æblebladhveps. Undersøgelsen
bekræftede, at der med både MD-Quassin og
Conserve kan opnås en effektiv bekæmpelse (80
pct.) af æblebladhvepsens larve, mens virkningen af
NeemAzal T/S var signifikant dårligere med ca. 40
pct. virkning.
NeemAzal T/S er det eneste af midlerne, der p.t. er
godkendt på friland i Danmark, dog kun på dispen-
sation.
Innovative metoder mod ukrudt
I FruitGrowth er ukrudt i trærækken blevet be-
kæmpet dels mekanisk og dels ved dækning med
rapshalm og nedbrydelig ukrudtsdug. Forsøgene
viste, at mekanisk renholdelse, på trods af for-
mindsket rodvækst i jordens øvre lag stadig er den
bedste metode til ukrudtsbekæmpelse i økologiske
plantager. Alle alternativer gav i vinteren 2012/13
store skader på træerne. I rapshalmen blev træerne
ødelagt af mus, som gnavede barken af træerne,
og det samme var tilfældet, omend i mindre grad,
for træer plantet i ukrudtsdug. Træer i permanent
ukrudt var udsat for alvorlige frostsprængninger
i barken, som førte til nedsat trævitalitet. Kun i
trærækker, hvor jorden var holdt ren for ukrudt
med mekanisk jordbearbejdning, var der meget få
skader som følge af mus eller frost.
Firmaet ENVO-DAN har udviklet en ukrudtsbrænder
til plantager. Brænderen kan bekæmpe ukrudtet
både mellem træerne og i et bælte på 60 cm langs
trærækken. Fremkørselshastigheden er 3 km/t og
energiforbruget er 96 kWh.
Naturstoffer mod æblebladhvepse
Planteekstrakterne kvassia (MD-Quassin), azadi-
racthin (NeemAzal T/S) og spinosad (Conserve),
der er et fermenteringsprodukt fra en bakterie,
Foto 4: Blomsterstribe på Strandegaard
24
UFU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 168: Spm. om ministeren vil fremsende relevante evalueringer af Globaliseringspuljen 2007-12, til Uddannelses- og forskningsministeren
1647731_0025.png
Foto 5: Edderkopper er
vigtige nyttedyr i æble-
plantager og er glade for
blomsterstriber hvor de
kan finde alternativ føde
og levesteder
Foto 6: Ukrudtsbrænderen demonstreret i æbleplantage
ved Åbent hus hos Aarhus Universitet i august 2014.
800 °C varm luft blæses ind i trærækken og hindrer
fremspiring af nyt ukrudt
Resultaternes betydning
for landbrug og samfund
Projektet FruitGrowth har vist, at overdækning med tag, nye lovende
sorter og optimal lagring af æbler har stort potentiale til forøgelse af
udbytte og kvalitet. Brug af nye metoder som blomsterstriber i plan-
tagen, sprinklersprøjtning samt forebyggelse af skurv ved vanding
kan blive vigtige og øge dyrkningssikkerheden. Ukrudtsbrænderen til
frugttræer er et godt supplement i ukrudtsbekæmpelsen. Udnyttelse
af FruitGrowths resultater i praksis vil afhænge af rentabiliteten af de
enkelte metoder.
Læs mere
Projektets hjemmeside:
http://www.icrof.dk/Sider/Forskning/organicrdd_fruitgrowth.html
Organic Eprints:
http://orgprints.org/view/projects/Organic-RDD-FruitGrowth.html
Projektleder
Michelle Williams
Institut for Fødevarer
Aarhus Universitet
Tlf.: 8715 7957, mobil: 2517 0049
Mail: [email protected]
25
UFU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 168: Spm. om ministeren vil fremsende relevante evalueringer af Globaliseringspuljen 2007-12, til Uddannelses- og forskningsministeren
1647731_0026.png
HighCrop
– Redskaber til højere produktivitet i marken
Formål og resultater
Formålet med projektet HighCrop var at skabe et bedre grundlag for en væsentlig
forøgelse af produktiviteten i økologisk planteproduktion, især ved at udvikle bedre
planlægningsværktøjer. I projektet opnåede vi både gode udbytter og lav klima-
belastning ved at anvende kvælstoffikserende efterafgrøder og biogasbehandlet gylle.
For at gøre det lettere for landmanden at bruge disse virkemidler, har vi udarbejdet
en regnearksbaseret model (ØkoMark), som kan anvendes til konsekvensberegning
af ændringer i sædskifte og management for udbytter, ukrudtstryk og kulstoflagring
på planteavlsbedrifter. Desuden har vi udviklet et billedværktøj, som konsulenter og
landmænd kan bruge i dialogen om strategisk planlægning.
Efterafgrøder og afgasset gylle
gavner klima og udbytte
En bæredygtig udvidelse af den økologiske pro-
duktion kræver højere og mere stabile udbytter i
planteproduktionen. Denne udfordring skal løses
samtidig med, at importen af konventionel husdyr-
gødning udfases og miljøpåvirkningen reduceres
væsentligt. Projektet byggede på to hovedhypote-
ser:
1) Højere udbytter og mindre miljøpåvirkning kan
opnås ved at inddrage flerårige afgrøder og for-
bedre styring af kvælstof (N) frigivet fra efteraf-
grøder, grøngødninger og afgrøderester.
2) Lave udbytter i praktisk økologisk jordbrug skyl-
des et vidensgab mellem forskning og praksis,
som det kræver nye strategiske planlægnings-
værktøjer at bygge bro over.
I projektet har der været et tæt samarbejde mellem
forskning, udvikling og formidling. Forskningen har
fokuseret på effekter af N-dynamik og ukrudtstryk
på afgrødeproduktivitet, N-udvaskning og drivhus-
gasemissioner. Udvikling og formidling har arbejdet
med nye koncepter for beslutningsstøtte og videns-
formidling baseret på en detaljeret analyse af bar-
rierer på bedriften. De nye koncepter og værktøjer
er blevet testet på økologiske bedrifter og formidlet
til danske økologiske rådgivere og landmænd.
Vi har desuden foretaget sammenfattende statisti-
ske analyser af data fra de langvarige økologiske
sædskifteforsøg ved Jyndevad, Foulum og Flakke-
bjerg, og som i projektet er videreført ved Foulum.
26
UFU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 168: Spm. om ministeren vil fremsende relevante evalueringer af Globaliseringspuljen 2007-12, til Uddannelses- og forskningsministeren
1647731_0027.png
Kl
øv
er
dd
U
2. N-udvaskning er på kort sigt bestemt af afgrø-
dedække i efterår og vinter, men på længere sigt
også af opbygning af jordens pulje af organisk N.
3. Udledninger af lattergas fra økologiske plante-
dyrkningssystemer er i betydelig grad bestemt
af tilførsel af N i organisk materiale og i mindre
grad af tilførsel af mineralsk N.
Når det gælder ukrudt har projektet fokuseret på
agertidsel og kvik. Begge arter opformeres hurtigt
i økologiske sædskifter med en høj andel af bælg-
planter i renbestand (lupin og hestebønner) eller i
blandinger med vårbyg. Kløvergræs har stor effekt
på agertidsel, mens det for kvik især er vigtigt at
foretage bekæmpelse mellem hovedafgrøderne ved
hjælp af stubharvninger efter høst og/eller harvnin-
ger før såning om foråret. Efterafgrøder har ikke
den store effekt på rodukrudt og kan resultere i
opformering af alm. kvik.
Figur 1: Effekt af arter af efterafgrøder på kvælstofop-
tagelse i top og rod af efterafgrøder i et markforsøg på
Foulum
50
45
40
35
30
25
20
15
10
5
0
Udbytte (hkg/ha)
O
Kl
øv
er
R
Vi
nt
lie
er
aj
Analyserne har vist
1. Der er store forskelle i N-udnyttelse afhængig af
tidshorisont og afhængig af, om der er tale om
organisk eller mineralsk kvælstof. Den største
effekt opnås ved tilførsel af gødning eller kvæl-
stofholdige efterafgrøder, men der er også store
langvarige effekter af N-tilførsel via kvælstoffik-
serende afgrøder.
Kvælstof i top og rod (kg N/ha)
120
100
80
60
40
20
0
Rod
Top
dt
vi
kk
e
s
ik
e
kr
u
æ
gr
gr
æ
s
Høstet
Efterladt
øv
er
ud
t
e
s
e
gr
æ
dd
ik
k
te
rv
U
Kl
R
Vi
n
lie
Figur 2: Effekt af arter og høst af efterafgrøder på ud-
bytter i den efterfølgende ugødede afgrøde af vårbyg i
et forsøg på Foulum
Kvælstofoptagelse i overjordisk
biomasse (kg N/ha)
70
60
50
40
30
20
10
0
25-30 juli
5-10 august
Såtid
15-20 august
25-30 august
ØkoMark et unikt
beregningsværktøj
På grundlag af de statistiske analyser har vi udviklet
en simpel model for kvælstofforsyning (gødskning),
ukrudtsbekæmpelse og -forebyggelse samt for
kulstoflagring i jorden. Denne model er indbygget
i et regneark (ØkoMark), som giver den enkelte
landmand mulighed for at beregne konsekvenserne
af ændrede sædskifter, gødskning og ukrudts-
bekæmpelse for udbytter, ukrudtsforekomst og
kulstoflagring i jorden på bedriften. Dette er os
bekendt det første værktøj internationalt, der giver
økologiske landmænd mulighed for strategisk vur-
dering af konsekvenserne af ændret sædskifte og
driftsledelse i marken. ØkoMark er tilgængelig på
LandbrugsInfo.
Figur 3: Effekt af såtid på kvælstofoptagelse i efteraf-
grøder som gennemsnit af tre forsøg
Flere fordele ved
N-fikserende efterafgrøder
Det langvarige sædskifteforsøg på Foulum viste,
at konsekvent anvendelse af kvælstoffikserende
efterafgrøder har næsten samme positive effekt på
udbyttet som et helt år med grøngødning i sæd-
skiftet, og samtidig er der en salgsafgrøde hvert
år. Der er desuden gennemført forsøg på Foulum
med forskellige efterafgrøder, hvor både kvælstof-
fikserende og ikke-fikserende arter blev dyrket.
Resultaterne viste den største kvælstofopsamling
i både top og rod i de kvælstoffikserende arter,
27
O
Kl
øv
er
aj
gr
kr
æ
ik
s
UFU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 168: Spm. om ministeren vil fremsende relevante evalueringer af Globaliseringspuljen 2007-12, til Uddannelses- og forskningsministeren
1647731_0028.png
HighCrop
som også gav de højeste udbytter. Selv ved høst af
efterafgrøderne var der et merudbytte ved dyrkning
af kvælstoffikserende efterafgrøder. Forsøg på øko-
logske landbrug viste den største kvælstofopsam-
ling ved tidlig etablering af efterafgrøderne.
Biogas og ensilering godt
for CO
2
-balancen
Der blev gennemført forsøg med N-udnyttelse
og -tab fra mobile grøngødninger. Ensilage og
kompost af kløvergræs blev lagret i otte måneder
parallelt med kvæg- og svinegylle. De indsamlede
drivhusgasbalancer, opgjort i forhold til merudbyt-
tet, viste at både biogasbehandling og ensilering
var strategier med lave emissioner i forhold til
gødningsværdi, mens kompost af kløvergræs havde
relativt høje emissioner i forhold til høstudbytte.
Gødningsvirkningen af komposteret grøngødning
var ca. halvt så høj som ved ensilering og der var
betydelige N tab under komposteringen. Det er
mest hensigtsmæssigt at anvende grøngødning til
foder eller biogas og derefter recirkulere gødnin-
gen.
I projektet har vi gennemført en interviewunder-
søgelse blandt ti udvalgte landmænd for at un-
dersøge, hvilke barrierer de oplevede i forhold til
at bruge de nye, bedre strategier for næringsstof-
forsyning og ukrudtsbekæmpelse. Undersøgelsen
viste store forskelle mellem landmændene, når det
gjaldt deres fokus og præferencer. Den væsentligste
barriere var dog manglende viden. Interviewene
viste således, at der er behov for værktøjer, der kan
hjælpe landmændene med at skabe overblik over
den nuværende viden og med at tage den i brug
på bedriften.
Billedværktøj fremmer dialogen
Projektet har desuden udviklet et billedværktøj,
som kan bruges i dialogen mellem konsulenter og
landmænd om strategisk planlægning. Det består
af flere typer billedkort, der dels kan synliggøre
bedrifternes mål og strategi, dels bruges til at
udvælge de mest relevante måder at optimere for-
syningen med gødning og til at begrænse ukrudtet.
Redskabet er blevet meget positivt modtaget, men
det har også vist sig, at det kræver opfølgning at
få nye redskaber af denne type anvendt i rådgiv-
ning og undervisning. Billedkortene er trykt i 400
eksemplarer og kan rekvireres hos SEGES.
Eksempel på
billedkort i
HighCrop
billedværktøjet.
28
UFU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 168: Spm. om ministeren vil fremsende relevante evalueringer af Globaliseringspuljen 2007-12, til Uddannelses- og forskningsministeren
1647731_0029.png
Resultaternes betydning
for landbrug og samfund
Sammenfattende har projektets hypoteser kunnet bekræftes, og
de to strategiske værktøjer, som HighCrop har udviklet, har vist
sig egnede til at bygge bro mellem forskning og praksis. De to
værktøjer – billedkort til fremme af dialogen om strategisk plan-
lægning, og regnearket til strategisk planlægning af markdriften
– er gratis tilgængelige. Landmænd kan umiddelbart tage dem i
brug og opnå fordelene ved både at øge udbytterne i den økolo-
giske planteproduktion og samtidig reducere klimabelastningen.
Dette er til gavn for både den enkelte landmand og for samfundet
som helhed. Der vil dog være behov for en indsats for at udbrede
kendskabet til værktøjerne og for at udvikle dem yderligere.
Læs mere
Projektets hjemmeside:
http://www.icrof.dk/Sider/Forskning/organicrdd_highcrop.html
Organic Eprints:
http://orgprints.org/view/projects/Organic-RDD-HighCrop.html
Projektledere
Jørgen E. Olesen
Aarhus Universitet, Institut for Agroøkologi
Blichers Allé 20, 8830 Tjele
Tel. 4082 1659
Mail: [email protected]
29
UFU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 168: Spm. om ministeren vil fremsende relevante evalueringer af Globaliseringspuljen 2007-12, til Uddannelses- og forskningsministeren
1647731_0030.png
MultiTrust
– Bedre dialog mellem markedets aktører
Formål og resultater
MultiTrust-projektet har haft til formål at udvikle den teoretiske baggrund for en forbedret
kommunikation mellem forbrugere, landmænd og forarbejdningsvirksomheder i den
økologiske sektor om de komplekse kvaliteter, som de økologiske produkter repræsenterer.
I projektet er der blevet arbejdet med at skabe et redskab, som kan gøre det
muligt at lave helhedsvurdering af de effekter, der er forbundet med økologisk
produktion, og gøre effekterne synlige på en måde, der gør en forskel i praksis.
Der er blevet lavet en animeret videofilm, som forklarer problemerne ved
multikriterielle vurderinger. Desuden er der udarbejdet et diagram, der viser,
hvordan et kommunikationsredskab kan opbygges, så det kan bruges af de
forskellige aktører.
Forbrugere, landmænd og forarbejdningsindustri
skal tale sammen om økologi
Økologiske produkter skal kunne klare sig i sam-
menligningen med konventionelle produkter, og
ofte kommer økologiske produkter til at stå lidt
svagt, når der måles på enkelte kriterier. Økologiens
særkende er helhedstænkning – at der er taget
hensyn til mange forhold på en gang. Derfor er der
brug for helhedsvurderinger.
Dækkende helhedsvurderinger kan imidlertid blive
meget komplekse og dermed svære at kommuni-
kere og forholde sig til. Og det kan være vanske-
ligt at afgøre, hvordan de kan forenkles, fordi en
forenkling indebærer en række valg af, hvad der
vigtigt, og hvordan forskellige kriterier skal vægtes.
Samtidig er økologisk jordbrug en produktionsform,
der til stadighed ønsker at udvikle sig. Økologiske
produkter er således ikke bare varer, som er produ-
ceret efter de økologiske regler. Mange producen-
ter vil gerne gøre en ekstra indsats for at forbedre
og udbrede økologien ud over det, som kræves for
at leve op til Ø-mærket. Hvis det skal lykkes, er der
brug for, at de øvrige led i kæden kan honorere
den ekstra indsats. Og det er vigtigt for forbru-
gerne, at de kan se, at de økologiske producenter
arbejder på at blive bedre.
30
UFU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 168: Spm. om ministeren vil fremsende relevante evalueringer af Globaliseringspuljen 2007-12, til Uddannelses- og forskningsministeren
1647731_0031.png
De økologiske produkters kvalitet er bestemt af en
række valg og handlinger, som foretages i pro-
duktionen og i den efterfølgende forarbejdning,
transport og handel. Der kan f.eks. lægges særlig
vægt på, hvilke organiske gødninger, der bliver
anvendt, hvordan man indretter frugtplantagen for
at fremme naturlige fjender, hvordan man sikrer
høj velfærd og trivsel hos husdyrene, hvordan man
sparer på energien i forarbejdningen, hvilken em-
ballagetype, man sælger de økologiske produkter
i osv. Men når forbrugeren står ved køledisken, og
når landmanden strør halm til sine kalve, ved de
meget lidt om, hvordan de andre led i fødevarekæ-
den agerer, og de har ikke store muligheder for at
komme i kontakt med hinanden.
• t redskabet skal være brugerdrevet og ikke
a
bestemt af f.eks. forskere og rådgivere, således
at det er brugerne, der afgør, hvilke vurderinger,
der er brug for, og hvor der er behov for at ud-
dybe dem.
På baggrund af disse vigtige input fra brugerne
og de teoretiske analyser har projektet MulitiTrust
udviklet en prototype til et interaktivt internet-
baseret redskab. Med et sådant redskab ville man
kunne etablere kontakt på tværs af kæden, give
brugerne overblik over, hvad der er gjort i hele
den økologiske værdikæde for at give produkterne
deres særlige kvaliteter og gøre det muligt for bru-
gere at oprette egne profiler, kommentere og stille
spørgsmål til andre brugere. Redskabet ville kunne
danne en platform, hvor landmænd, virksomheder,
butikker og forbrugere sammen kunne arbejde
med at udvikle økologien ud fra mange kriterier på
en gang.
Dialog mellem aktørerne
I 2013 har MultiTrust projektet gennemført en
proces, som involverede forskellige brugergrupper
i udviklingen af en prototype til et redskab, der
kan håndtere disse forskelligartede udfordringer.
Et vigtigt skridt var at afholde af en kreativ multi-
stakeholder-workshop med repræsentanter for den
økologiske værdikæde. Både landmænd, forarbej-
dere, indkøbere og forbrugere deltog. Deltagerne
blev opdelt i grupper efter, hvilken kategori de
tilhørte, og grupperne fik til opgave at formulere
deres vigtigste kriterier for at vælge eller fravælge
økologi. Derefter diskuterede de i blandede grup-
per, hvilke udfordringer, der er i at kommunikere
disse kriterier med henblik på at fremme udviklin-
gen af økologien. Til sidst udarbejdede grupperne
ideer til redskaber, som kan hjælpe til at løse disse
udfordringer.
Animationsfilm – et muligt redskab
Projektet har produceret en animeret videofilm,
der illustrerer problemstillingen omkring det at lave
multikriterielle vurderinger, der kan gøre en forskel i
praksis, og som viser, hvordan redskabet ville kunne
fungere, ligesom der er publiceret videnskabelige
og formidlende artikler om prototypen. Endvidere
er der lavet et diagram, der viser hvordan redska-
bet kan opbygges, og hvordan forskellige aktører
tænkes involveret.
Afslutningsvis har projektet indsamlet feedback på
prototypen i form af animationsfilm og diagram fra
en række centrale økologiske aktører. Deres vurde-
ringer blev desuden indsamlet gennem interviews.
Fremtidige udfordringer
Aktørerne pegede på flere væsentlige udfordringer,
herunder at sikre troværdighed og åbenhed. De
foreslog endvidere, at det vil være værdifuldt at få
vist på geografiske kort, hvor de forskellige produk-
tioner ligger f.eks. til at vurdere transportafstande
og lette lokal handel. Animationsfilmen indgik
også i en større forbrugerundersøgelse, hvor det
blev vurderet, om et sådant redskab ville have en
indvirkning på forbrugernes præferencer for økolo-
giske produkter. Forbrugernes reaktioner spændte
vidt: Hver fjerde gav udtryk for, at filmen gav dem
Workshoppens hovedkonklusioner
• t der er brug for et redskab til at kommuni-
a
kere og koordinere på tværs af den økologiske
værdikæde. Dette redskab skal gøre det muligt
for de forskellige led i kæden at kommunikere
om, hvilke kriterier de handler ud fra og således
vurdere forskellige kriterier
• t kommunikationen i kæden skal tage ud-
a
gangspunkt i ”gode eksempler”, dvs. i konkrete,
autentiske tiltag i brugernes praksis og ikke i
generelle sammenvejede vurderinger
31
UFU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 168: Spm. om ministeren vil fremsende relevante evalueringer af Globaliseringspuljen 2007-12, til Uddannelses- og forskningsministeren
1647731_0032.png
MultiTrust
lyst til at vide mere om økologi, mens halvdelen af
de adspurgte ikke mente, de ville bruge et sådant
værktøj.
Alle interessentgrupper mente, at det vil være vær-
difuldt, hvis producenter og forbrugere får adgang
til et sådant interaktivt redskab, der kan facilitere
helhedsvurderinger af økologisk produktion og
skabe en platform for bedre kommunikation i den
økologiske værdikæde. Men de fleste forbrugere
forestillede sig, at anvendelsen ville kræve mere,
end de kunne finde tid til. De fleste økologiske
aktører vurderede samstemmende, at platformen
fortrinsvis vil blive brugt af de mest engagerede og
motiverede forbrugere. Aktørernes vurdering af
deres egen interesse i at bruge platformen vari-
erede en del. Konklusionen er, at det for en stor del
vil afhænge af, om systemet bliver let at bruge og
kan levere værdifulde informationer, og af om der
er mange brugere og dermed mange informationer
i systemet.
Figur 2: Billeder af prototypen fra den animerede videofilm
32
UFU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 168: Spm. om ministeren vil fremsende relevante evalueringer af Globaliseringspuljen 2007-12, til Uddannelses- og forskningsministeren
1647731_0033.png
Resultaternes betydning
for landbrug og samfund
Opsummerende kan man sige, at MultiTrust-projektet har leveret
analyser, metoder og en model for en prototype til multikriteriel
vurdering med henblik på at kunne hjælpe økologiske aktører
og stakeholdere med at udvikle, dokumentere og kommunikere
balancererede helhedsvurderinger af effekterne af økologiske
fødevaresystemers indvirkning på samfund og miljø. Projektet har
gennemført interdisciplinære analyser af eksisterende metoder til
multikriteriel vurdering og kommunikation, etableret en ramme
for hvordan man kan udvikle sådanne metoder til økologiske
fødevaresystemer og relateret dem til de økologiske principper.
Alt dette med den intention at hjælpe med til at opretholde en
integreret udvikling af økologisk produktion, at bidrage til at
åbne og gøre kommunikationen om fordelen ved økologi mere
troværdig og på denne måde støtte langsigtet vækst.
Læs mere
Projektets engelske hjemmeside:
www.multitrust.org
Projektets danske hjemmeside:
http://www.icrof.dk/Sider/Forskning/organicrdd_multitrust.html
Organic Eprints:
http://orgprints.org/view/projects/Orgaic-RDD-MULTI-TRUST.html
YouTube, animationsfilm:
http://youtu.be/zmoXYJAS8LY
Projektleder
Hugo Fjelsted Alrøe, Ph.D.
Institut for Agroøkologi
Aarhus Universitet
33
UFU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 168: Spm. om ministeren vil fremsende relevante evalueringer af Globaliseringspuljen 2007-12, til Uddannelses- og forskningsministeren
1647731_0034.png
NO-CAST
– Reduktion af ornelugt hos hangrise
Formål og resultater
Projektet NO-CAST har undersøgt, om man kan begrænse behovet for kastrering af
økologiske hangrise ved at benytte fodring og management som redskaber til at mindske
indholdet af stofferne skatol og androstenon, der giver ornelugt.
Forsøg gennemført i projektet tyder på, at androstenon er et større problem i økologisk
produktion af hangrise end i konventionel produktion. Men det blev vist, at frasorteringen kan
reduceres markant ved at fodre udelukkende med korn eller med 15 pct. cikorie de sidste fire
dage inden slagtning og ved at reducere slagtevægten med 25 kg. Den gennemsnitlige
afregningspris per kg stiger, fordi færre grise bliver sorteret fra, og fordi kødprocenten er
højere, men stigningen opvejer dog ikke værditabet som følge af den lavere slagtevægt.
Cikorie, korn og lav slagtevægt dæmper ornelugt
I økologisk svineproduktion kastreres hangrise
for at undgå ornelugt. Der er imidlertid et ønske i
økologisk svineproduktion om at undgå kastrering.
Det er baggrunden for, at projektet NO-CAST har
undersøgt mulighederne for produktion af hangrise
med en lav frasortering pga. ornelugt og samtidig
en tilfredsstillende dyrevelfærd.
Resultater fra forsøg gennemført med 1600 hangri-
se fra fem økologiske besætninger viste, at 9,8 pct.
af dyrene overskrider grænsen på 0,25 µg/g for
skatol og 75,7 pct. overskrider grænsen på 1 µg/g
for androstenon, og at 18,3 pct. har en positiv lugt-
test (human nose). Det tyder på, at androstenon
er et større problem ved produktion af økologiske
hangrise end ved produktion af konventionelle. Der
er dog stor variation mellem besætningerne for
både skatol, androstenon og lugttest.
På basis af projektets resultater anbefaler vi derfor,
at hangrisene få dage før slagtning fodres med
et fodermiddel, som markant sænker niveauet af
skatol. I projektet har vi undersøgt fodring med
henholdsvis cikorie, jordskokker, lupin, roepiller
og palmekager samt fodring udelukkende med
korn før slagtning. Alle fodermidlerne, bortset fra
lupin og palmekager, reducerede skatolniveauet
ved slagtning signifikant. Det blev endvidere vist,
at fodring med 15 pct. cikorie eller ren korn fire
dage inden slagtning var tilstrækkeligt til at sænke
skatolniveauet (40 og 66 pct. for henholdsvis korn
og cikorie).
Der dyrkes i øjeblikket ikke økologisk cikorie eller
- jordskokker som foderafgrøder i Danmark, men
forsøg gennemført i nærværende projekt har vist,
at begge afgrøder kan dyrkes let og med relativt
stort udbytte. For cikorie var udbyttet 40 til 50 tons
pr. hektar afhængig af sort og høsttid. Sen høst
gav lidt faldende indhold af fruktan (fra 65 ned til
62 pct. ), men til gengæld højere udbytte (44 t op
til 50 t/ha). Vi vurderer, at cikorie kan dyrkes, vaskes
og tørres til en kilopris på 9 kr.
Niveauet af den anden komponent, der forårsager
ornelugt, androstenon, blev ikke påvirket af de
undersøgte fodringsstrategier, men projektet har
påvist, at indholdet kan sænkes ved at sænke
slagtevægten.
34
UFU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 168: Spm. om ministeren vil fremsende relevante evalueringer af Globaliseringspuljen 2007-12, til Uddannelses- og forskningsministeren
1647731_0035.png
Forsøg viste markant
lavere frasortering
Projektets forsøgsresultater tyder på, at en kombi-
nation af ændret slutfodring og lavere slagtevægt
er den bedste metode til at reducere frasorteringen
af økologiske hangrise. I et demonstrationsstudium
hos en økologisk landmand ønskede vi at afprøvede
dette koncept. Da der ikke kunne skaffes økologisk
cikorie, blev forsøget gennemført med kornfodring
de sidste fire dage inden slagtning. Samtidig blev
slagtevægten holdt lav (80 kg levende vægt).
Der indgik to hold økologiske hangrise. Hvert
hold af hangrise gik samlet i en storsti med ca.125
stipladser. Der indgik i alt 255 individuelt mærkede
hangrise fordelt på 122 forsøgsgrise (80 kg slag-
tevægt + kornfodring) og 133 kontrolgrise (115 kg
slagtevægt + traditionel fodring). Forsøgsgrisene
blev 4-5 dage før slagtning lukket ind i en forsøgs-
sti, hvor de blev fodret udelukkende med byg. Ved
slagtning blev spækprøver fra alle hangrisene sendt
til analyse for skatoltal og Human-nose-test på
hangriselaboratoriet i Danish Crown, Ringsted, samt
til analysering for androstenon, skatol og indol med
HPLC metoden på laboratoriet hos AU-Foulum.
Den lavere slagtevægt og slutfodring udelukkende
med korn resulterede i en signifikant lavere frasor-
tering sammenlignet med kontrolgrisene, bedømt
ud fra både skatoltal, lugt- og androstenon. For
skatoltal var frasorteringen henholdsvis 9,0 pct.
og 16,5 pct., mens lugtscore 2 gav en frasorte-
ring på henholdsvis 12,4 pct. og 21,2 pct.i forsøg
og kontrol. Androstenonværdier over 1,00 ppm
forekom hos 41,8 pct.af forsøgsgrisene og 82,1 pct.
af kontrolgrisene, mens tilsvarende androstenon
over en tærskelværdi på 2,00 ppm blev fundet hos
henholdsvis 13,9 pct.og 59,0 pct. af forsøgs- og
kontrolgrisene.
Scenarier analyseret af NO-CAST
A. Produktion af økologiske galtgrise (30-112
kg levende)
B. Produktion af økologiske hangrise (30-112
kg levende)
C. Produktion af økologiske hangrise (30-80 kg
levende) fodret med korn 4 dage før slagt-
ning
a. Frasortering ved skatol>0,25 µg/g
androstenon > 1,00 µg/g
b. Frasortering ved skatol>0,25 µg/g
androstenon > 2,00 µg/g
D. Produktion af økologiske hangrise (30-80
kg levende) fodret med cikorie 4 dage før
slagtning
a. Frasortering ved skatol>0,25 µg/g
androstenon > 1,00 µg/g
b. Frasortering ved skatol>0,25 µg/g
androstenon > 2,00 µg/g
Hangrise kan ikke
konkurrere med galtgrise
På basis af nøgletal fra demonstrationsaktivite-
ten blev der gennemført produktionsøkonomiske
beregninger. I beregningerne er der taget udgangs-
punkt i en typisk dansk økologisk slagtesvinepro-
duktion med en slagtevægt på 85,7 kg (112.3 kg
levende) og en indsættelsesvægt på 30 kg. Øko-
nomien er beregnet per produceret han/galtgris og
per stiplads per år.
35
UFU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 168: Spm. om ministeren vil fremsende relevante evalueringer af Globaliseringspuljen 2007-12, til Uddannelses- og forskningsministeren
1647731_0036.png
NO-CAST
Beregninger af de økonomiske konsekvenser ved
produktion for de fire senarier ved en frasortering
ved 2 µg/g androstenon og 0,250 µg/g skatol er
vist i tabel 1.
Resultaterne viser overordnet et markant lavere
dækningsbidrag ved produktion af hangrise (uden
kastration) sammenlignet med produktion af
galtgrise (med kastration). Det gælder både, når
dækningsbidraget beregnes per gris og per stiplads.
Den afgørende faktor for økonomien er frasortering
som følge af ornelugt.
Ved en frasortering baseret på 1 ppm androstenon
og 0,25 ppm skatol var dækningsbidraget negativt
for alle senarier for hangriseproduktion (resultatet
ikke vist). I beregningerne er frasorterede hangrise
afregnet til en pris svarende til konventionelle orner.
Ved en frasortering baseret på 2 ppm androstenon
og 0,25 ppm skatol var dækningsbidraget positivt
ved senarierne, hvor der blev fodret med korn el-
ler cikorie de sidste 4 dage inden slagtning og en
slagtevægt på 61 kg.
Tabel 1: Økonomiske konsekvenser ved frasortering ved 2 μg/g androstenon og 0,250 μg/g skatol. Ved slagtning ved
61 kg slagtet og fodret med henholdsvis korn eller cikorie fire dage forud for slagtning (data fra Sørensen, 2015)
Galtgrise
86 kg slagtet
Hangrise
86 kg slagtet
Hangrise
61 kg slagtet
Fodret med
korn
Hangrise
61 kg slagtet
Fodret med
cikorie
22,57
62,1
0,52
13,8
-2,04
21,05
1284
5,07
2,6
485
370
25
0
12
431
54
274
Notering + tillæg, kr./kg
Kødpct.
Korrektion i afregning for
kødpct, kr.
Pct. frasorterede m. orne-
lugt
Tab afregning s.f.a. frasor-
tering, kr.
Gns. afregningspris/kg, kr.
Slagtepris pr. slagtesvin,
kr.
Producerede grise pr.
stiplads
Fodereffektivitet FEs/kg
Bruttoindtægt pr. gris, kr.
Foderudgift, kr.
Omkostning frasorterings-
procedure, kr.
Omkostning v. kastrering,
kr.
Omk. speciel fodring før
slagt, kr.
Omkostninger total kr.
DB pr. produceret slagte-
svin, kr.
DB pr. stiplads, kr.
22,57
57,8
0
1
-0,15
22,42
1921
3,35
3,07
1122
720
0
15
0
759
363
1216
22,57
59,9
0,25
59,7
-8,82
14,00
1200
3,35
2,8
401
656
25
0
0
705
-304
-1018
22,57
62,1
0,52
19,5
-2,88
20,21
1233
5,07
2,6
434
370
25
0
9
428
6
30
36
UFU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 168: Spm. om ministeren vil fremsende relevante evalueringer af Globaliseringspuljen 2007-12, til Uddannelses- og forskningsministeren
1647731_0037.png
Resultaternes betydning
for landbrug og samfund
NO-CAST har skaffet vigtig viden om, hvordan økologiske land-
mænd, der ikke ønsker at kastrere deres hangrise, kan begræn-
se frasorteringen på grund af ornelugt. Det kan ske ved at fodre
med korn eller cikorie de sidste fire dage inden slagtning og
samtidig reducere slagtevægten med 25 kg. Benytter man den
strategi, kan man få en højere afregningspris per kg som følge
af en lavere frasortering. Det kan imidlertid ikke kompensere
fuldt ud for værditabet, som skyldes lavere slagtevægt. Projektet
har altså vist, at det samfundsmæssige ønske om at forbedre
dyrevelfærden ved at undgå kastration kan imødekommes med
et mindre tab end hidtil antaget – men det koster stadig på
bundlinjen at undlade kastration af hangrise.
Læs mere
Projektets hjemmeside:
http://www.icrof.dk/Sider/Forskning/organicrdd_nocast.html
Sørensen, J.T. (2015) Økonomiske konsekvenser for den økolo-
giske svineproduktion af hangrise. NO-CAST notat 3.2 (Organic
Eprints)
Organic Eprints:
http://orgprints.org/view/projects/Orgaic-RDD-NO-CAST.html
Materialer til temadag om økologisk svineproduktion:
http://www.friland.dk/Landmand/Moeder-arrangementer/13-
juni-2013-Temadag-om-oekologisk-svineproduktion.aspx
Projektleder
Bent Borg Jensen
Aarhus Universitet
Institut for Husdyrvidenskab
Tlf. 8715 8067/ mobil 2089 2135
Mail: [email protected]
37
UFU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 168: Spm. om ministeren vil fremsende relevante evalueringer af Globaliseringspuljen 2007-12, til Uddannelses- og forskningsministeren
1647731_0038.png
OptiFish
– Foder og fiskesundhed
Formål og resultater
Formålet med OptiFish-projektet var at belyse forskellige fodertypers effekter på fiskesundheden.
Projektet har vist, at ingredienstypen i foderet har større betydning for fiskens tarmflora, end hvorvidt
foderet er af økologisk eller konventionel oprindelse. Der sås tydelig en forskel i tarmens bakteriesam-
mensætning – tarmmikrobiotaen – ved brug af foder, som indeholdt ærteprotein, mens det var af
mindre betydning for tarmens mikrobiota, om den tilsatte olie var af marin eller vegetabilsk oprin-
delse. Smitteforsøg viste, at der ikke var nogen forskel i overlevelse af fisk mellem de afprøvede foder–
type-grupper. De undersøgte fodertyper har derfor sandsynligvis lige gode helbredsmæssige effekter.
Projektets resultater tyder på, at regnbueørredyngel, der får økologisk foder, får samme sundhedssta-
tus som fisk, der får konventionelt foder.
Økologisk foder lige så godt for
regnbueørredyngel som konventionelt
Der er en maksimal grænse for, hvor mange gange
i livsforløbet en økologisk fisk må behandles med
antibiotika. Antibiotikareglerne er imidlertid svære
at overholde på grund af gentagne udbrud af syg-
dommen Yngeldødelighedssyndromet (YDS), som
skyldes bakterien
Flavobacterium psychrophilum.
Udfordringen for de økologiske producenter er med
andre ord at undgå, at fiskene bliver syge. Det kan
bl.a. sikres med en diæt, der styrker immunforsva-
ret og dermed nedsætter fiskens risiko for at blive
syg. Endvidere ved man fra lakseopdræt, at vege-
tabilske proteinkilder som f.eks. sojamel i foderet
kan påvirke tarmslimhinden og give betændelse,
der svækker fiskens immunstatus og gør den mere
modtagelig for infektion.
I OptiFish har vi undersøgt, hvordan økologiske
fodertyper med indhold af forskellige mængder af
marine og vegetabilske foderemner samt med og
uden probiotika (f.eks. mælkesyrebakterier) påvirker
regnbueørredens tarm, den bakterielle tarmflora
samt overlevelsen hos fisk i forbindelse med infek-
tioner.
Foderforsøg
De fleste undersøgelser i projektet er baseret på
prøver taget under to store foderforsøg, hvor
grupper af regnbueørreder er blevet fodret med
forskellige fodertyper fra foderstart, til fiskene har
opnået en vægt på ca. 8 g. I foderforsøg I blev kon-
38
UFU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 168: Spm. om ministeren vil fremsende relevante evalueringer af Globaliseringspuljen 2007-12, til Uddannelses- og forskningsministeren
1647731_0039.png
A
Fiskemel
Fiskemel, afskær *
Krill mel
Hydrolyseret fiskepro-
tein
Ærteprotein
Hvedegluten
Økologisk hvedegluten
Hvedemel
Økologisk hvedemel
Fiskeolie
Fiskeolie (vildfanget og/
eller afskær)*
Økologisk rapsolie
Premix
Økologisk premix
Probiotika
x
x
x
x
x
x
x
x
B
x
C
x
D
x
E
x
x
x
x
x
x
x
x
x
x
x
x
x
x
x
x
x
x
x
x
der er godkendt som tilsætning til fiskefoder, fra
første forsøgsrunde så i den afprøvede dosering
og forsøgsopsætning (herunder at fiskene ikke var
fodret mindst 24 timer før prøvetagning) ikke ud til
at have nogen tydelig effekt hverken på tarmflora-
ens sammensætning i fisken eller i forbindelse med
smitteforsøg med bakterielle fiskepatogener. Da
probiotikaet er tilsat som standard i diættype A (der
svarer til kommercielt yngelfoder), blev det tilsat alle
diæter i foderforsøg II.
Undervejs i foderforsøget blev der bl.a. udtaget
prøver til molekylære undersøgelser af bakterie-
sammensætningen i tarmen samt prøver til un-
dersøgelse af immunforsvaret hos ynglen (figur 1).
Endvidere blev der i løbet af perioden foretaget to
smitteforsøg med sygdomsfremkaldende bakterier
(figur 1) på delgrupper af fiskene, som var fod-
ret med de forskellige diættyper. Formålet var at
undersøge, om der var forskel på infektionsforløbet
i fisk, som kunne tilskrives foderet – altså om det
havde nogen betydning, om det var af marin eller
vegetabilsk oprindelse, eller om det var økologisk
eller ikke-økologisk.
Der blev foretaget smitteforsøg under begge
foderforsøg. Smitte med
Flavobacterium psychro-
philum
(årsag til YDS) blev foretaget på fisk med
en størrelse på 1,5 gram, mens smitte med
Yersinia
ruckeri
(årsag til rødmundsyge) blev foretaget på 4
grams fisk. Der var ikke statistisk forskel på døde-
lighederne i de enkelte fodergrupper inden for de
enkelte smitteforsøg.
x
x
x
*=Godkendt til foder til økologiske fisk
Tabel 1: Sammensætningen af de enkelte diættyper, der
blev undersøgt i foderforsøg II
ventionelle marine fodertyper sammenholdt med
vegetabilske diæter indeholdende både rapsolie og
ærteprotein.
Vegetabilske diæter viste sig at have en positiv
effekt på sammensætningen af den bakterielle
tarmflora, idet der var en højere forekomst af gavn-
lige mælkesyre-bakterier hos fiskene i forsøget. Det
kunne dog ikke afgøres, om det skyldtes rapsolien
eller ærteprotein. Derfor var de afprøvede diæter i
foderforsøg II enten tilsat rapsolie, ærteprotein eller
begge dele (tabel 1). Det anvendte probiotikum,
F. psychrophilum
smitte (dag 69)
Probiotika tilsat foderet
Et af formålene med projektet OptiFish var også
at undersøge, hvordan probiotiske bakterier (f.eks.
mælkesyrebakterier) tilsat foderet indvirker på den
bakterielle tarmflora og dermed også eventuelt på
sundheden hos regnbueørredynglen. Hos andre
Y. ruckeri
smitte (dag 119)
-1
28
68
124
139
Dage efter
startfodring
Figur 1: De enkelte prøvetagninger i foderforsøg II. Smitte med
Flavobacterium psychrophilum
og
Yersinia ruckeri
blev foretaget på hhv. dag 69 og 119 dage efter foderstart
39
UFU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 168: Spm. om ministeren vil fremsende relevante evalueringer af Globaliseringspuljen 2007-12, til Uddannelses- og forskningsministeren
1647731_0040.png
OptiFish
Figur 2. De ti mest forekommende bakterielle familier
inden for phylum Firmicutes på dag 28 efter startfodring
for hver af de undersøgte diættyper (A-E) i foderforsøg II
dyrearter er det vist, at mælkesyrebakterier kan
danne en form for barriere – et ”lag” – på tarm-
væggen, så de uønskede bakterier har sværere ved
at etablere sig i tarmen. Endvidere kan mælkesyre-
bakterierne ved deres tilstedeværelse gøre vækst-
betingelserne vanskeligere for de sygdomsfrem-
kaldende bakterier i tarmen bl.a. ved at producere
stoffer, der sænker pH i tarmen.
I projektet undersøgte vi bl.a., om tilsætning af
mælkesyrebakterier til foderet, kunne forbedre
fiskenes immunstatus og chance for at overleve
smitte med de sygdomsfremkaldende bakterier
Flavobacterium psychrophilum
eller
Yersinia ruckeri.
Det viste sig imidlertid, at mælkesyrebakterierne
kun havde ringe eller slet ingen virkning i den
afprøvede dosis og ved den afprøvede forsøgsop-
sætning (herunder at fiskene ikke var blevet fodret
mindst 24 timer før prøvetagning).
Derimod var der langt større forskel i effekt mel-
lem de forskellige fodertyper, i det der var forskel
på fedt- og proteinsammensætningerne samt på
oprindelsen af ingredienserne.
oprindelsen af den tilsatte olie (figur 2). Dette er
en interessant observation, og resultaterne herfra
vil kunne bruges til design af fremtidigt yngelfoder
(både økologisk og konventionelt).
Undersøgelse af immunologiske parametre på
tarmprøver taget fra fisk, der var bakterielt infice-
rede, viste et højt udtryk af medfødte immunge-
ner i tarmprøverne. Vi målte derimod ikke nogen
forskel i immunresponset hos fisk fra de forskellige
diætgrupper. En bakteriel infektion viste sig også at
have stor effekt på sammensætningen af tarmflora-
en, og specielt i forbindelse med foderforsøg II viste
undersøgelser af tarmprøver, at den overvejende
del af bakteriefloraen bestod af den sygdomsfrem-
kaldende bakterie.
Ingredienserne betyder mest
OptiFish projektet har vist, at det betyder mere for
fiskens tarmflora, hvilken type ingredienser, der er
i foderet, end hvorvidt foderet er af økologisk eller
konventionel oprindelse. Der var tydelig forskel i
tarmfloraen ved brug af foder med ærteprotein,
men oprindelsen af den tilsatte olie (marin vs. vege-
tabilsk) havde en meget mindre indflydelse. Smit-
teforsøg viste, at fodertypen ikke havde nogen ind-
flydelse på, hvor mange fisk, der overlevede. Derfor
har de undersøgte diættyper sandsynligvis lige
gode effekter på fiskenes helbred. Det er i hvert
fald konklusionen ud fra de resultater, vi opnåede
for de parametre, OptiFish har valgt at måle på.
Det vil sige, at økologisk foder til kommercielt brug
vil medføre mindst den samme sundhedsstatus
hos fisken som konventionelt foder. Det bør dog
pointeres, at overlevelse som mål i forbindelse med
smitte er en relativ ”grov” metode. Man kan derfor
ikke udelukke, at forskellene på tarmfloraen mellem
fisk fra de forskellige diætgrupper kan have haft en
mindre, ikke-målbar betydning for sundheden.
Foder baseret på marine/
vegetabilske råvarer
Første runde af foderforsøgene tydede på, at det
havde stor indvirkning på den bakterielle sammen-
sætning i tarmen på fisk, om de fik et foder med
indhold af ærteprotein og vegetabilsk olie, eller om
de fik et marint foder. Derfor valgte vi i foderforsøg
II at fokusere på fodertyper, hvor kun en enkelt
parameter var forskellig mellem hver diættype. På
den måde lykkedes det at finde frem til hvilken fo-
deringrediens, der havde den største indvirkning på
den bakterielle sammensætning i tarmen på fiskene
fra første forsøgsrunde. Det viste sig, at tilsætning
af ærteprotein var af meget større betydning end
40
UFU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 168: Spm. om ministeren vil fremsende relevante evalueringer af Globaliseringspuljen 2007-12, til Uddannelses- og forskningsministeren
1647731_0041.png
Resultaternes betydning
for akvakultur og samfund
Der er opnået ny viden, som kan bruges til at ændre og forbedre
foderet til fiskeyngel. Man har vist, at økologisk foder til fiskeyngel
ser ud til at ville medføre den samme sundhedsstatus på yngelstadiet.
Det tyder på, at ærteprotein tilsat foderet kan have en positiv effekt
på bakteriesammensætningen i tarmen, en viden man kan bruge ved
udvikling af nye foderblandinger.
Læs mere
Projektets hjemmeside:
http://www.icrof.dk/Sider/Forskning/organicrdd_optifish.html
Organic Eprints:
http://orgprints.org/view/projects/Organic-RDD-OPTIFISH.html
Projektleder
Lone Madsen
DTU Veterinærinstituttet
Mail: [email protected]
OptiFish var et samarbejde mellem DTU
Veterinærinstituttet, KU Sund Institut for Veterinær
Sygdomsbiologi, BioMar A/S og Dansk Akvakultur
Foto s. 38: BioMar A/S, s.41v.: DTU VET, s. 41.m.: BioMar A/S,
s.41h.: DTU VET, stort foto s. 41: Villy J. Larsen, Dansk Akvakultur
41
UFU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 168: Spm. om ministeren vil fremsende relevante evalueringer af Globaliseringspuljen 2007-12, til Uddannelses- og forskningsministeren
1647731_0042.png
PAROL
– Parasitter hos øko-svin
Formål og resultater
Økologiske grise lever et mere naturligt liv end grise i intensive indendørs besætninger, men de har
også flere indvoldsorm. PAROLs formål var derfor at skaffe viden om hvordan parasitterne bedst kan
kontrolleres på grundlag af forsøg i fem økologiske besætninger. Konklusionen er, at marker kun
bør bruges til grise hvert femte år, da parasitterne kan overleve mange år i jorden.
Stalde bør gøres grundigt rene, da parasitternes æg findes på alt staldinventar.
Fast gødning og strøelse bør komposteres ved 50-70
o
C, og gylle bør opbevares
i mindst ét år for at slå parasitterne ihjel.
Ny viden om parasitter i økologiske
grise sikrer bedre rådgivning
Grisene i de fem undersøgte besætninger havde
spolorm (15-30 cm), piskeorm (4-5 cm) og knude-
orm (1 cm) samt mikroskopiske encellede parasitter
kaldet giardia og cryptosporidier, som alle lever i
tarmene. Grise bliver ikke immune overfor knude-
orm, og knudeorm var derfor hyppigst hos de æl-
dre dyr (søer). Søerne tilbringer desuden også mest
tid på marken, hvor parasitten overlever bedst. Til
gengæld kan grise blive immune overfor de øvrige
parasitter, hvis æg derfor oftere blev fundet i gød-
ningsprøver fra unge grise og slagtesvin. Obduktion
af de sidstnævnte grupper fra to af besætningerne
gav desuden helt nye tal for, hvordan infektioner
med især spolorm forløber i grisene. Den største
belastning med spolorm og piskeorm sker således i
tiden fra faring til slagtning, hvorefter infektionerne
klinger af (Figur 1).
Betydningen af parasitterne
Indvoldsormene kan alle medvirke til dårligere
foderudnyttelse og tilvækst. Spolormen, som også
findes i mange intensive besætninger, er dog den
mest betydningsfulde og dermed det primære
fokus i projektet. Det skyldes, at spolormen smitter
Tabel 1: Forekomst af indvoldsorm og encellede parasitter i grise fra øko-
logiske besætninger. Tallene angiver hvor mange procent af dyrene, som
udskilte parasitæg med gødningen.
Unge grise
Slagtesvin
(12-16 uger) (22-24 uger)
Spolorm
Piskeorm
Knudeorm
Cryptosporidier
Giardia
48
23
13
72
27
64
17
7
40
18
Søer
22
4
60
3
5
42
UFU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 168: Spm. om ministeren vil fremsende relevante evalueringer af Globaliseringspuljen 2007-12, til Uddannelses- og forskningsministeren
1647731_0043.png
Ormepletter på lever
Larver i lungerne
Orm i tyndtarmen
Immunitet
0
5
10
15
20
25
30
35
40
45
50
55
60
65
70
75
80
85
90
95
100
Faring
Fravænning
Slagtning
Uger
Figur 1: Skematisk fremstil-
ling af, hvordan infektioner
med spolorm forløber i
forhold til grisens alder.
Spolormens æg klækker i
tarmen, og en larve vandrer
til leveren, dernæst til lun-
gerne og tilbage til tarmen,
hvor den voksne orm udskil-
ler æg.
Gennemsnitlig forkomst per grise
gennem tykskallede og hårdføre æg, som kan over-
leve længe i miljøet. Hver hunorm lægger op mod
to millioner æg om dagen, så omgivelserne smittes
meget kraftigt på kort tid. Spolormen er også årsag
til værditab pga. ormpletter på leverne. En stik-
prøve på slagteriet viste, at 87 pct. af leverne fra
de fem besætninger havde ormepletter i en eller
anden grad.
Tidligere er det også vist, at spolorm kan mindske
effekten af vacciner. De encellede parasitter anses
normalt ikke for at give problemer i grise. Der fin-
des dog en anden type – kaldet
coccidie – som kan resultere i dårlig vækst og
dødsfald blandt nyfødte pattegrise. Denne parasit
blev dog ikke undersøgt i projektet. Der findes
også resultater, som antyder, at parasitter i nogle
tilfælde kan være med til at forværre infektioner
med bakterier.
måneder før æggene har udviklet sig og kan smitte
en ny gris. For spolorm (og piskeorm) skal der for
eksempel først dannes en larve i ægget. Smittefa-
ren er størst 2-3 år efter, at æggene er udskilt på
markerne. Når pattegrisene i projektet var udsat for
smitte lige fra fødslen på marken, skyldtes det der-
for ikke æg fra soen, men æg udskilt tidligere år.
Der blev fundet spolormeæg på alle undersøgte
marker. Det var dog markerne til fravænnede grise,
der var mest smittede, fordi de unge dyr udskilte
flest æg. Forsøg på universitetets gårde viste
desuden, at spolormens æg kan overleve i jorden
i mindst tretten år, og at omlægning af markerne
ikke mindsker smitten væsentlig. Man er derfor
nødt til at vente på, at æggene dør naturligt. Der-
for er en langvarig foldrotation på mindst fem år ,
den eneste effektiv metode til at reducere marks-
mitten til et acceptabelt niveau.
Kontrol af parasit æg på marken
Parasitterne udskiller mikroskopiske æg med gri-
senes gødning. Der går dog fra få uger til mange
Forekomst af æg i stalden
Når grisene bringes ind i stalden, medbringer de
parasitterne. På baggrund af projektets resultater
Foto 1. Voksne spolorm fra grisens tarme.
Foto 2. Friske ormepletter, som opstår, når spolorme
larver vandrer gennem leveren. Nogle levere kasseres
derfor helt eller delvist på slagteriet og bruges kun til
dyrefoder.
43
UFU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 168: Spm. om ministeren vil fremsende relevante evalueringer af Globaliseringspuljen 2007-12, til Uddannelses- og forskningsministeren
1647731_0044.png
PAROL
Foto 3: Fuldt udviklet tyk-
skallet æg (med en larve)
fra spolorm (venstre) og
piskeorm (højre).
anbefaler vi derfor besætninger med højt niveau
af spolorm, at overveje behandling af grisene ved
indsætning i stalden. I stiernes strøelse blev der
fundet store mængder æg, men kun en lille andel
var smittefarlige. Samlet var der alligevel så mange
æg, at grisene løbende blev smittet. Strøelse kan
være med til at skabe et gunstigt miljø for æggene.
I én besætning, så det også ud til, at placering af
sprinklere tæt ved latrinområdet øgede risikoen for
at æggene overlevede og blev smittefarlige. Pro-
jektet kunne dog ikke bekræfte tidligere mistanker
om, at dybstrøelse (60-100 cm) skulle være særligt
problematisk i forhold til et tyndere lag strøelse (5-
20 cm). Parasitæggene blev også fundet overalt på
vægge og inventar.
rende æg. Midler til desinfektion virker kun, hvis
vægge og stibunde er helt rene. Er der blot lidt strå
og gødning tilbage, skal man flerdoble koncentra-
tionen af midlet, for at æggene dræbes.
Kompostering
På tværs af besætningerne vurderede vi, at 81 pct.
af spolormeæggene i strøelsen var døde. Årsagen
var formodentlig pletvis høj ammoniakudvikling, høje
temperaturer og/eller udtørring. De resterende æg
var levedygtige og kunne potentielt udvikles, hvis de
blev spredt på marker. Selvom det kun sker på marker,
som ikke bruges til grise, er det dog med til at sprede
og fastholde smitten i besætningen. Traktorhjul kan
f.eks. være skyld i effektiv spredning af spolormeæg.
Fast gødning med strå skal derfor komposteres, og
det er særligt effektivt, hvis gødning og strå er godt
blandet. Tommelfingerreglen er, at der hvor tempera-
turen i gødningsstakken bliver 50
o
C til 70
o
C (så man
brænder fingrene), der vil æggene reelt være døde
indenfor få timer. Ved en temperatur på 25
o
C i gylle,
dør æggene indenfor knap ét år. Er temperaturen kun
5
o
C, skal gyllen dog opbevares væsentlig længere.
Regelmæssig rengøring
af stier og løbegårde
For at mindske antallet af æg fra spolorm og de
andre parasitter, bør staldene gøres grundigt rene
1-2 gange om året. Det gøres ved at muge grun-
digt ud og vaske med en højtryksrenser, hvorefter
stierne skal tørre helt ud. Det kan med fordel gøres
med en gasbrænder, da varmen vil dræbe reste-
Tabel 2: Forekomst af spolormens æg i jord eller strøelse med gødning. Tallene er angivet som
antal æg per kilo tørret jord (mark) eller gram tørret strøelse med gødning (stier).
Søer og pattegrise
Æg i alt
Stiområder Mark
Farefolde
Fravænningsfolde
Hvile areal (rent)
Mellem zone
Latrin
(meget gødning)
1
-
-
-
-
Æg med
larve
0,7
-
-
-
-
Unge grise
Æg i alt
-
9
73
326
1732
Æg med
larve
-
2,3
0,7
6,8
9,2
Slagtesvin
Æg i alt
-
-
135
555
1033
1,4
6,3
2,6
Æg med
larve
-
44
UFU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 168: Spm. om ministeren vil fremsende relevante evalueringer af Globaliseringspuljen 2007-12, til Uddannelses- og forskningsministeren
1647731_0045.png
Foto 4: Grise stortrives på marken men det samme gør grisenes parasitter,
som overlever godt i jorden og blandt græsset.
Resultaternes betydning
for landbrug og samfund
PAROL-projektet har vist, at økologiske grise har flere forskellige parasitter
men, at spolormen er den mest betydningsfulde i de grise, som produceres
til slagtning. I flere besætninger var smitten moderat, og grisene kan fint leve
med lette infektioner, men ved høje niveauer bør der gøres et forsøg på at
nedbringe smitten. Projektet har i den forbindelse bidraget med unikke resul-
tater, der bygger bro mellem tidligere viden fra mindre studier og de forhold,
som gør sig gældende ude i de danske besætninger. Projektet har således
fået bekræftet og afkræftet tidligere antagelser og styrket den viden, som
skal til, for at landmændene kan rådgives korrekt. Hvordan resultaterne vil
blive udnyttet i praksis, afhænger dog af de øvrige forhold i besætningerne,
og hvorvidt landmændene har mulighed for at tilpasse deres nuværende
driftsform.
Læs mere
Projektets hjemmeside:
http://www.icrof.dk/Sider/Forskning/organicrdd_parol.html
Organic Eprints:
http://orgprints.org/view/projects/Organic-RDD-PAROL.html
Materialer til temadag om økologisk svineproduktion:
http://www.friland.dk/Landmand/Moeder-arrangementer/
13-juni-2013-Temadag-om-oekologisk-svineproduktion.aspx
Projektledere
Stig Milan Thamsborg og Helena Mejer
Institut for Veterinær Sygdomsbiologi
Københavns Universitet,
Tlf.: 353 32789, mobil: 2621 1519
Mail: [email protected] og [email protected]
45
UFU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 168: Spm. om ministeren vil fremsende relevante evalueringer af Globaliseringspuljen 2007-12, til Uddannelses- og forskningsministeren
1647731_0046.png
RoCo
– Økologisk planteavl med mindre gødning
Formål og resultater
Projektets formål var at studere en række muligheder for at sikre vellykket økologisk plante-
produktion med lav tilførsel af husdyrgødning. Det er den situation, der forventes at opstå, hvis
muligheden for import af konventionel husdyrgødning skal udfases over de kommende år.
Projektet har været meget tværfagligt, og vi har arbejdet med hele ”kæden” fra planternes
egenskaber, alternative kilder til plantenæringsstoffer, rådgivning og optimering af sædskifterne,
til udvikling af bagemetoder og undersøgelse af holdninger i debatten om udvikling af økologisk
jordbrug på dette område. Resultaterne er på en række områder med til at skabe muligheder for
at udvikle økologisk planteproduktion med reduceret adgang til plantenæringsstoffer.
Næringsstoffer nok til økologiske
afgrøder trods regelstramning
Hvis mulighederne for import af konventionel
husdyrgødning begrænses, tvinges især de øko-
logiske planteproducenter til at finde andre kilder
til næringsstoffer. Der findes imidlertid ikke andre
gødningskilder, som i mængde eller kvalitet kan
erstatte importen af husdyrgødning, og derfor skal
man også finde andre løsninger. Det er der heldig-
vis også mulighed for, og vi har i projektet arbejdet
med en række af disse muligheder.
Vi ved allerede meget om sædskifter og brug af
grøngødning og efterafgrøder. Det er en vigtig
udfordring at få brugt den viden aktivt på de øko-
logiske landbrug. Der findes en del viden om emner
som f.eks. recirkulering af næringsstoffer fra by til
land og om, hvordan der kan bages godt brød af
korn på trods af lavt proteinindhold. Derimod ved vi
reelt kun lidt om muligheden for at udvikle plante-
sorter, der har så god rodvækst, at de kan klare sig
bedre ved lav gødningstilførsel. Forskningen på det
område er først lige begyndt.
under konventionelle betingelser, ikke økologiske.
Den tidlige rodvækst og rodarkitektur under plan-
ternes etablering er specielt vigtig, for i den fase er
rodsystemet ikke særligt udbredt, og det bringer
kun rødderne i kontakt med en lille del af jordens
næringsstoffer.
Vi har studeret sortsforskelle i tidlig rodvækst af
løg, salat og især vårhvede. De fleste studier er
lavet i rhizotroner, altså gennemsigtige rør fyldt
med jord, og vi har fundet store forskelle imellem
sorterne. Der er forskel på, hvor stor rodvæksten er,
og hvor godt rødderne fordeler sig i jorden. Forskel-
len kunne f.eks. ses imellem hvedesorterne Koga
og Bittern, der begge havde stor samlet rodvækst,
men rødderne på Bittern spredte sig effektivt ud i
jorden mens Kogas rødder var langt mere samlet
direkte under planten (figur 1).
Også blandt gamle sorter fandt vi spændende
variationer. Især den gamle engelske landsort April
Bearded viste meget kraftig rodvækst i en række
forsøg. Vi fandt også en sammenhæng imellem
rodvækst og næringsstofoptagelse. Sorterne med
den allerbedste rodvækst viste også høj koncen-
tration af næringsstoffer. Resultaterne er meget
lovende, især fordi de store forskelle i rodvækst
Sorten afgør rodvæksten
En central aktivitet i projektet har været sortsva-
riation i rodvækst. De sorter, vi dyrker, er forædlet
46
UFU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 168: Spm. om ministeren vil fremsende relevante evalueringer af Globaliseringspuljen 2007-12, til Uddannelses- og forskningsministeren
1647731_0047.png
Figur 1: Forskelle i
rodfordeling i jor-
den hos sorter af
vårhvede, målt 29
dage efter såning
også viste sig at have stor betydning for nærings-
stofoptagelse.
Vi har i alt studeret rodvækst hos mere end 40
sorter af vårhvede og målt på seks sorter af løg og
salat. Men selv blandt de seks moderne sorter af
hver af de to arter, fandt vi store forskelle i rod-
vækst. Det er lovende resultater for fremtidig for-
ædling. Studierne har også givet os bedre kendskab
til metoderne, og vi arbejder allerede nu videre i
andre projekter med at udvikle effektive metoder til
forædling for bedre rodvækst.
Nyttigt hollandsk analyseredskab
Kompostgødning skal kombineres med andre me-
toder for at sikre tilstrækkeligt med kvælstof. Disse
metoder vil nok især blive udvikling af sædskifter og
brug af grøngødning og efterafgrøder.
Til det formål har vi arbejdet med at udbrede
brugen af den hollandske NDICEA-model som et
redskab til at analysere og udvikle gødskning og
sædskifte på økologiske landbrug. Vi har udarbej-
det et dansk informationsmateriale om modellen,
og undervist landmænd og rådgivere i brugen af
NDICEA.
Byaffald kan bidrage
Vi har også arbejdet med mulighederne for at
recirkulere næringsstoffer fra byaffald til økologisk
landbrug. Vi har analyseret, hvor store udnytte-
lige ressourcer, der findes, og sat det i forhold til
behovet for næringsstoffer i økologisk jordbrug.
Beregningerne viser imidlertid, at recirkulering af
næringsstoffer fra affald ikke er tilstrækkeligt. En
stor del af behovet for fosfor på det nuværende
økologiske areal kan ganske vist dækkes, men kun
hvis også kilder som f.eks. spildevandsslam bliver
tilladt i økologisk jordbrug. Kun en mindre del af
kvælstofbehovet og en meget lille del af behovet for
kalium kan dækkes ved recirkulering.
Byaffald vil ofte blive recirkuleret til økologisk jord-
brug i form af kompost, som slet ikke har samme
gødningsværdi som husdyrgødning. Indholdet af
kvælstof og kalium er for lavt i forhold til indholdet
af fosfor. Vi fandt derfor også kun ganske små ud-
bytteeffekter (ca. 5 pct.) af gødskning med forskel-
lige komposttyper, selvom vi tilførte 100 kg N og
ca. 70 kg P per hektar med komposten. Kompost
fremstillet af byaffald kan bidrage med en væsentlig
mængde P, men kun i meget begrænset omfang
bidrage med N.
Forbrugerskepsis overfor slam
Brug af f.eks. spildevandsslam som gødning er også
et holdningsspørgsmål. Recirkulering af nærings-
stoffer er en central ide i økologien, men brug af
f.eks. spildevandsslam udfordrer opfattelsen af
økologiske produkter som ”rene og sikre”.
Vi har gennemført fokusgruppeinterviews med øko-
logiske forbrugere og økologiske landmænd for at
undersøge deres holdninger til recirkulering og an-
dre alternativer til import af konventionel husdyr-
gødning (figur 2). Analysen af interviewene viser,
at mens landmændene baserer deres vurdering af
alternative løsninger både på overvejelser om risiko
og ønsket om et lukket kredsløb, så er forbrugerne
i højere grad kun optaget af spørgsmålet om risiko.
Brug for bedre viden om bagning
Gødningsforsyning er ikke alene vigtig for udbytte,
men også for kvalitet. Med for lidt gødning er det
svært at opnå et højt proteinindhold i hvede, og
dermed bliver der nemt problemer med bagekvali-
teten. I projektet har vi derfor arbejdet med andre
47
UFU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 168: Spm. om ministeren vil fremsende relevante evalueringer af Globaliseringspuljen 2007-12, til Uddannelses- og forskningsministeren
1647731_0048.png
RoCo
Svar fra fokusgrupper
De økologiske landmænds syn på prin-
cipbeslutningen om at udfase konventio-
nel husdyrgødning afhænger i høj grad
af deres motivation for at være økologer
og af deres egen produktion:
�½
Ideologisk orienterede økologer er
mere positive end pragmatikere
�½
kologer med husdyr er mere posi-
Ø
tive end rene planteavlere
e økologiske landmænd baserer vur-
D
deringer af alternativer til konventionel
husdyrgødning på overvejelser om:
�½
Økonomi
�½
verensstemmelse med den økologi-
O
ske idé (kredsløb)
�½
Praktiske forhold i bedriften
�½
Risiko for miljø og sundhed
orbrugernes syn på den økologiske
F
sektors brug af konventionel husdyrgød-
ning er blandet:
�½
tort set ingen kendte til problemstil-
S
lingen
�½
Alle var enige om, at det var en god
idé at gøre noget ved det
Figur 2: Resultat af analyser af fokus-
grupper med landmænd og forbrugere
måder at sikre et godt bageresultat på, når gød-
ningsmængden er begrænset.
Vores resultater viste i hvor høj grad bagekvalite-
ten påvirkes af sortsvalg, men mere overraskende
fandt vi også at forskellige komposttyper påvir-
kede smag og kvalitet af brød (figur 3). Det er
overraskende, fordi komposten kun havde ringe
virkning på udbytte og proteinindhold i hveden.
Det gjaldt alle komposttyper. Vi kender ikke årsa-
gerne til disse effekter på bagekvaliteten, men her
kunne ligge et spændende forskningsområde.
Bageresultatet afgøres ikke kun af, hvad vi gør
i marken. I stedet for at prøve at skaffe ekstra
protein i kornet ved hjælp af ekstra gødning, kan
man udvikle bagemetoderne. I dette projekt ar-
bejdede vi med tilsætning af hybenpulver og malt,
som pga. indhold af henholdsvis C vitamin og
amylase kan bidrage til et bedre bageresultat.
Hulstørrelse
12
10
Taifun, ingen organisk gødning
(kontrol)
Homogenitet
(form)
Taifun, Biovækst,
dagrenovation fra Solum
Taifun, Biokompost,
spildevandsslam fra KomTek
Taifun, Biokompost,
dagrenovation fra KomTek
Porøsitet
Taifun, Kompost fra
Renescience, bioforgasset
Taifun, kompost fra frugt og
grønt
Taifun, digestat fra
REnescience
Bitterhed
8
6
4
2
0
Klumpethed
Klæbrighed
Fugtighed
Figur 3 Effekter af komposttyper på sensoriske egenskaber
af brød bagt af hvedesorten Taifun
48
UFU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 168: Spm. om ministeren vil fremsende relevante evalueringer af Globaliseringspuljen 2007-12, til Uddannelses- og forskningsministeren
1647731_0049.png
Resultaternes betydning
for landbrug og samfund
De resultater, vi har opnået, kan hjælpe økologisk jordbrug
til at klare sig bedre med begrænset adgang til gødning.
Nogle resultater kan anvendes af økologiske landmænd
direkte, andre kan bruges i affaldshåndtering, i plante-
forædling, i bagerier eller i forbindelse med udvikling af
regler og lovgivning. Løsningerne har forskellig tidshorisont.
NDICEA-modellen er således klar til brug, viden omkring
kompost, gødningsplacering og bagning kan også relativt
hurtigt tages i brug, mens det vil tage længere tid, før nye
sorter med forbedret rodvækst kan komme til at gøre gavn
i økologisk jordbrug.
Læs mere
Projektets hjemmeside:
http://www.icrof.dk/Sider/Forskning/organicrdd_roco.html
Organic Eprints:
http://orgprints.org/view/projects/Organic-RDD-RoCo.html
Projektleder
Kristian Thorup-Kristensen
Københavns Universitet
Institut for Plante- og Miljøvidenskab
Mail: [email protected]
49
UFU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 168: Spm. om ministeren vil fremsende relevante evalueringer af Globaliseringspuljen 2007-12, til Uddannelses- og forskningsministeren
1647731_0050.png
SUMMER
– Nye kvalitetsparameter i kødproduktionen
Formål og resultater
Formålet med projektet SUMMER var at undersøge, om det kan
være en fordel for kødproducenter at fremstille kødprodukter, der
adskiller sig mere fra de konventionelle. Er det f.eks. muligt at producere
kød med bedre smag og andre fysiske kvaliteter, og samtidig prioritere immaterielle fortrin højt, ved at
dyrene går på friland, at fodringen baseres på lokale fodermidler, og at dyrenes sundhed og velfærd
understøttes ekstra? Projektet har vist en række udviklingsmuligheder i forhold til en højværdi-kødpro-
duktion, der er baseret på frilandsproduktion og lokalt produceret foder. Hvis markedsandelen skal
øges, er det dog afgørende fortsat at have fokus på produkternes spisekvalitet og ikke mindst pris
– og dermed også på omkostninger i primærproduktion.
Mange muligheder for at gøre øko-kød specielt
Den økologiske kødproduktion er stadig relativt svagt
udviklet. Det gælder både svin, fjerkræ og ungkvæg.
En af årsagerne er formentlig, at økologisk kød koster
væsentligt mere end konventionelt, uden at forbru-
geren nødvendigvis oplever den store kvalitetsforskel.
En mulig udviklingsvej for den økologiske kødproduk-
tion er derfor at producere produkter, der adskiller
sig markant fra de konventionelle både i forhold til
smag, udseende og etisk kvalitet, således at man kan
retfærdiggøre en væsentlig merpris.
Nogle væsentlige etiske kvaliteter er, at dyrene går på
friland, at fodringen baseres på lokale ressourcer, og
at der bliver gjort en ekstra indsats for at understøtte
dyrenes sundhed og velfærd. I projektet er disse
kvaliteter undersøgt, mens der samtidig er fokuseret
på kødkvalitet. Vi har gennemført en række forsøg
med ungkvæg, slagtekyllinger og slagtesvin på friland,
interviewet centrale aktører inden for afsætning af
højværdikødprodukter og desuden gennemført for-
brugertests.
50
UFU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 168: Spm. om ministeren vil fremsende relevante evalueringer af Globaliseringspuljen 2007-12, til Uddannelses- og forskningsministeren
1647731_0051.png
Ungkvæg på urteberiget
græsmarksfoder
Forsøgene har vist, at tyrekalve af malkekvægsrace
udmærket kan færdigfedes på ren kløvergræs el-
ler med urter, uden at det forringer kødkvaliteten.
Anvendelse af en urteblanding i stedet for kløver-
græs de sidste to måneder før slagtning forbedrer
kødets vitaminindhold og fedtsyresammensætning.
Denne fodringsstrategi kan således være relevant i
en højværdi-produktion af kalvekød baseret på mere
lokale ressourcer.
Vi har påvist, at det er muligt at producere ungkvæg,
herunder tyre, på græs over to græsningssæsoner og
slagtet ved en alder på ca. 16 måneder. Håndteringen
af tyrene på græs forløb fint, men de havde dog et
højere aggressionsniveau i forbindelse med slagtnin-
gen, og det påvirkede kødkvaliteten negativt. Der-
udover var slagtekroppene fra tyre for magre. Derfor
er det et mere sikkert valg i forhold til mørhed og
kødkvalitet at færdigfede tyre på stald, mens kvier og
stude med fordel kan færdigfedes på græs.
sætning til de langsomt voksende genotyper, havde
kyllinger af den ”gængse” genotype tydelige bevæ-
geproblemer, især når de blev fodret med en ”nor-
mal” foderblanding, hvor foderoptagelse og tilvæk-
sten var højere end ved fodring med en mere ”lokal”
foderblanding også lidt højere end tilladt i økologisk
produktion. Med den lokale foderblanding blev kødet
imidlertid mindre mørt. Den bedste strategi vil derfor
være en lav foderstyrke i begyndelsen af opdræt-
ningsperioden – f.eks. gennem en relativt større andel
af hele korn i blandingen – efterfulgt af en kraftig
fodring i de sidste to uger før slagtning. Herved for-
bedres bensundhed og velfærd, og der opnås næsten
samme mørhed og foderforbrug som ved en kraftig
fodring gennem hele perioden.
Langsomtvoksende dyr har
bedre immunforsvar
Projektet viste, at kyllinger af forskellig afstamning
havde forskellige immunfunktioner. Afstamningen
med det laveste vækstpotentiale havde flere mono-
cytter, lymfocytter og antistoffer end afstamningen
med det største vækstpotentiale – og forskellen var
især tydelig, når sidstnævnte havde en høj foderop-
tagelse og væksthastighed. Dette stemmer overens
med hypotesen om, at lavere vækstrate giver mulig-
hed for at udvikle et mere robust immunsystem.
Gode kyllinger på dansk foder
For slagtekyllinger fandt vi, at der er vigtigt et samspil
mellem genotype og fodring, som påvirker bensund-
hed og forekomsten af bevægeproblemer. I mod-
51
UFU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 168: Spm. om ministeren vil fremsende relevante evalueringer af Globaliseringspuljen 2007-12, til Uddannelses- og forskningsministeren
1647731_0052.png
SUMMER
Svin på kløver og jordskokker
For slagtesvin viser resultaterne, at direkte fourage-
ring f.eks. på marker med kløvergræs og jordskokker
kan bidrage væsentligt til dyrenes forsyning med
energi, protein samt mineraler og vitaminer, og at
der kan opnås en høj kødprocent ved slagtesvin på
friland. Der er imidlertid også nogle produktionsmæs-
sige udfordringer. For at opnå en høj optagelse ved
fouragering er det nødvendigt at reducere tildelingen
af tilskudsfoder. Men skærer man for meget ned i til-
skudsfoderet, reduceres den daglige tilvækst markant,
og kødet bliver mindre mørt. Det forventes dog, at
den negative effekt på mørhed delvis kan opvejes ved
en anden håndtering af slagtekroppe såsom skånsom
nedkøling eller ændret ophængningsmetode.
Hvad siger forbrugerne?
I forhold til udvikling af markedsstrategier viser inter-
views med forbrugere, kokke og kød-indkøbere, at
tilgængelighed, dyrevelfærd og information er meget
væsentlige indsatsområder sammen med produktets
spisekvalitet. Forbrugerne var positive over for de
produktionsmetoder, som blev testet i projektet, men
da økologisk kød i forvejen er dyrt sammenlignet med
ikke-økologisk kød, vil det formentlig alligevel være
vanskeligt at opnå en yderligere merpris.
Det er mest sandsynligt, at det er de forbrugere,
som i forvejen hyppigt køber økologisk kød, der vil
efterspørge kød produceret efter de nye metoder,
som projektet SUMMER har testet. Det er således
tvivlsomt, om disse produktionsmetoder reelt kan
medvirke til at udvide markedet alene i kraft af
produktets immaterielle kvaliteter. Dette understre-
ger vigtigheden af, at de biologiske faktorer, der kan
bruges til at nedbringe produktionsomkostningerne,
bliver prioriteret. Endelig er det vigtigt at fokusere på
faktorer, der forbedrer spisekvaliteten.
52
UFU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 168: Spm. om ministeren vil fremsende relevante evalueringer af Globaliseringspuljen 2007-12, til Uddannelses- og forskningsministeren
1647731_0053.png
Resultaternes betydning
for landbrug og samfund
Projektets resultater kan på længere sigt være med til at forbed-
re den økologiske kødproduktions troværdighed og robusthed.
Projektet anviser veje til nye højværdiprodukter og metoder til
at reducere miljøproblemer ved frilandsproduktion og samtidig
understøtte husdyrenes mulighed for naturlig adfærd samt
mindske behovet for importeret proteinfoder.
Læs mere
Projektets hjemmeside:
www.icrof.dk/Sider/Forskning/organicrdd_summer.html
Projektets publikationer:
http://orgprints.org/view/projects/Organic-RDD-summer.html
Materialer til temadag om økologisk svineproduktion:
www.friland.dk/Landmand/Moeder-arrangementer/
13-juni-2013-Temadag-om-oekologisk-svineproduktion.aspx
Projektleder
John E. Hermansen
Aarhus Universitet
Institut for Agroøkologi, Jordbrugssystemer og Bæredygtighed
Tlf.: 8715 8017
Mail: [email protected]
53
UFU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 168: Spm. om ministeren vil fremsende relevante evalueringer af Globaliseringspuljen 2007-12, til Uddannelses- og forskningsministeren
1647731_0054.png
CORE Organic forskning
CORE Organic forskning (2011-2015)
Fælles europæisk forskning i økologi
Økologisk fødevareproduktion er vokset betydeligt i Europa i de seneste år,
det økologiske landbrug står på europæisk plan over for store udfordrin-
ger. Der er behov for udvikling af nye, bæredygtige metoder til produktion
af fødevarer af høj kvalitet, reduktion af energiforbruget, bedre miljø- og
naturbeskyttelse, klimatilpasning og forbedret dyrevelfærd, og det kræver
forskning og udvikling at sikre de optimale løsninger.
Økologisk forskning er et forholdsvis lille forskningsområde i de enkelte euro-
pæiske lande, og har derfor tendens til at være fragmenteret. Men gennem
transnationale forskningsudbud og -samarbejder kan forskningsindsatsen
blive mere sammenhængende og komme til at bygge på et større dataset og
flere erfaringer. ERA-nettet CORE Organic har siden 2004 samarbejdet om at
etablere forskningsprojekter på tværs af landegrænser i Europa. Samarbejdet
støttes af Europa Kommissionen, mens forskningsmidlerne er nationale.
Navnet CORE Organic står for ”Coordination of European transnational re-
search in organic food and farming.” Samarbejdet førte i 2011 og 2013 til, at
i alt 14 transnationalt finansierede forskningsprojekter blev søsat, og danske
forskere har deltaget i ti af disse. Det er resultaterne af de første syv projekter
igangsat i 2011, der præsenteres i det følgende. I alt er 21 lande involveret i
projekterne, og den danske del af de ti projekter har haft et budget på knap
20 mio. kroner, som er finansieret af Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og
Fiskeri.
Læs mere
www.coreorganic.org
54
UFU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 168: Spm. om ministeren vil fremsende relevante evalueringer af Globaliseringspuljen 2007-12, til Uddannelses- og forskningsministeren
1647731_0055.png
UFU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 168: Spm. om ministeren vil fremsende relevante evalueringer af Globaliseringspuljen 2007-12, til Uddannelses- og forskningsministeren
1647731_0056.png
AuthenticFood
– Effektive metoder til økologikontrol
Formål og resultater
Formålet med AuthenticFood var at udvikle og teste en lang række analytiske metoder, som kan bru-
ges til at skelne økologiske planteprodukter fra konventionelle.
AuthenticFood har vist, at adskillige analytiske metoder kan afsløre, hvor og hvordan en plante er
dyrket. Disse metoder vil kunne bruges til at teste produkterne i praksis og dermed sikre en bedre
økologi-kontrol. Dette vil understøtte troværdigheden af den økologiske sektor.
Nye metoder kan afsløre snyd
med økologiske planteprodukter
De europæiske forbrugere interesserer sig i stigen-
de grad for fødevarernes oprindelse og kvalitet. Det
har resulteret i en imponerende fremgang i de øko-
logiske markedsandele på trods af, at økologiske
produkter som regel er dyrere end de tilsvarende
konventionelle produkter. Men samtidigt har den
stigende efterspørgsel resulteret i flere tilfælde af
snyderi, hvor konventionelle produkter sælges som
økologiske. Det gælder især lande, hvorfra Dan-
mark importerer betydelige mængder af økologiske
produkter. Der er derfor et stort behov for pålide-
lige analytiske metoder, som kan bestemme, om en
plante rent faktisk ér dyrket økologisk.
Formålet med AuthenticFood var at udvikle og af-
prøve en lang række analytiske metoder til bestem-
melse af økologiske planteprodukters autenticitet.
Metoderne inkluderede analyse af pesticidrester,
metabolitter, grundstoffer og variationer af ud-
valgte grundstoffer – også kaldet stabile isotoper
(se figur på denne side).
Grundstoffer
Metabolitter
Stabile isotoper
Pesticidrester
Isotoper i kemiske forbindelser
I AuthenticFood blev der desuden udviklet nye
metoder til målrettet analyse af stabile isotoper i
specifikke kemiske forbindelser. Resultaterne fra
de kemiske analyser blev analyseret med avanceret
statistik.
56
UFU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 168: Spm. om ministeren vil fremsende relevante evalueringer af Globaliseringspuljen 2007-12, til Uddannelses- og forskningsministeren
1647731_0057.png
16 partnere i EU
Arbejdet i AuthenticFood blev udført af 16 partnere
fra 11 europæiske lande. Planteforskere, fødevare-
forskere, analysekemikere og statistikere deltog i
arbejdet som også involverede en række partnere,
der til dagligt arbejder med certificering og kontrol
af økologiske produkter.
Selve analyserne var baseret på planter, som blev
produceret i tæt samarbejde med økologiske og
konventionelle landmænd, gartnere og forsøgs-
medarbejdere i Danmark, Italien og Frankrig. Flere
af prøverne blev desuden bearbejdet og analyseret
som forarbejdede produkter – eksempelvis blev
tomater også analyseret som tomatsovs.
Flere brugbare metoder
Resultaterne fra AuthenticFood viste, at analytiske
metoder er stærke værktøjer til at adskille økologi-
ske og konventionelle planteprodukter. Det viste sig
også, at det kan ses i planterne, hvor de er dyrket,
fordi den geografiske lokalitet sætter et kraftigt af-
tryk i planter. Ved at kombinere udvalgte analytiske
teknikker er det derfor muligt at bestemme, både
hvor og hvordan en plante er dyrket. Den viden er
der store perspektiver i, fordi forbrugerne i stigende
grad er interesserede i fødevarernes oprindelse og
kvalitet.
AuthenticFood har vist, at den kemiske sammen-
sætning af økologiske og konventionelle plantepro-
dukter kan være meget forskellig. Adskillige analy-
tiske metoder er i stand til at afsløre dette, men vi
mangler stadigt en dybere forståelse af biologien
og kemien, som ligger bag disse forskelle. Der bør
derfor forskes mere i betydningen af forskellige
dyrkningsmetoders påvirkning af planters kemiske
sammensætning og kvalitet som fødevarer.
Kemiske analyser af AuthenticFood prøverne
Prøver i København klar til afsendelse til analytiske
partnere i Europa
57
UFU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 168: Spm. om ministeren vil fremsende relevante evalueringer af Globaliseringspuljen 2007-12, til Uddannelses- og forskningsministeren
1647731_0058.png
AuthenticFood
Hvad betyder resultaterne
for landmænd og samfund?
Resultaterne fra AuthenticFood har vist, at analyser af
pesticidrester ikke er tilstrækkeligt følsomme til at kunne af-
sløre, om planter er dyrket økologisk eller ej. Det anbefales
derfor, at pesticidanalyserne i fremtiden suppleres med nye
metoder - såsom analyse af stabile isotoper. Hvis anbefa-
lingerne fra AuthenticFood bliver fulgt, kan det forbedre
de eksisterende kontrolsystemer. Dermed vil forbrugerne i
højere grad kunne være sikre på, at de får, hvad de betaler
for, og det vil øge den økologisk sektors troværdighed.
Italiensk tomatproduktion til AuthenticFood.
Læs mere
Projekt hjemmeside:
www.coreorganic2.org/Authenticfood
Video om fødevareautenticitet:
http://video.ku.dk/video/9969417/pa-sporet-af-det-okologi-
ske-fingeraftryk
Udvalgte artikler:
Laursen KH.; Schjoerring JK,; Kelly SD, Husted S (2014)
Authentication of organically grown plants – advantages
and limitations of atomic spectroscopy for multi-element
and stable isotope analysis.
Trends in Analytical Chemistry,
59, pp. 73-82.
Mihailova, Alina; Pedentchouk, N. and Kelly, S.D. (2014)
Stable isotope analysis of plant-derived nitrate – Novel met-
hod for discrimination between organically and conventio-
nally grown vegetables.
Food Chemistry,
154, pp. 238-245.
Laursen, K.H.; Mihailova, A.; Kelly , S.D.; Epov, V.N.; Berail,
S.; Schjoerring, J.K.; Donard, O.F.X.; Larsen, E.H.; Pedent-
chouck, N.; Marca-Bell, A.D.; Halekoh, U.; Olesen, Jørgen
E. and Husted, S. (2013) Is it really organic? - Multi-isotopic
analysis as a tool to discriminate between organic and con-
ventional plants.
Food Chemistry,
141, pp. 2812-2820.
Capuano, E.; Boerrigter-Eenling, R.; van der Veer, G. and
van Ruth, S.M. (2013) Analytical authentication of organic
products: an overview of markers. Journal of the Science of
Food and Agriculture,
93, pp. 12-28.
Mihailova, Alina and Kelly, S.D. (2012) Organic food authen-
ticity - recent advances in isotope ratio mass spectrometry.
Food Science and Technology,
26, pp. 26-28.
Ankomst af Italienske tomater i København
Udtagning af testsæt tomater i drivhus
58
UFU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 168: Spm. om ministeren vil fremsende relevante evalueringer af Globaliseringspuljen 2007-12, til Uddannelses- og forskningsministeren
1647731_0059.png
Produktion of Italiensk durumhvede til AuthenticFood.
Frysetørring af italienske
tomater i København.
Novotna, H.; Kmiecik, O.; Galazka, M.; Krtkova, V.; Hurajova,
A.; Schulzova, V.; Hallman, E.; Rembialkowska, E. and Hajslova,
J. (2012) Metabolomic fingerprinting employing DART-TOFMS
for authentication of tomatoes and peppers from organic and
conventional farming.
Food Additives & Contaminants,
29 (9),
pp. 1335-1346.
Projektleder
Søren Husted
Københavns Universitet
Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet
Institut for Plante- og Miljøvidenskab
Tlf. 35333498
Mob: 23710001
Mail: [email protected]
Produktion af pastaprøver i
Italien til AuthenticFood
59
UFU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 168: Spm. om ministeren vil fremsende relevante evalueringer af Globaliseringspuljen 2007-12, til Uddannelses- og forskningsministeren
1647731_0060.png
HealthyHens
– Sundhed og velfærd hos øko-høns
Formål og resultater
Projektet HealthyHens har fokuseret på de vigtigste udfordringer, som den økologiske ægproduktion
står over for, når det gælder hønsenes sundhed. Projektet blev gennemført i et samarbejde mellem
forskere fra otte europæiske lande, og resultaterne er opsummeret i anbefalinger på fire væsentlige
områder: Forebyggelse af indvoldsorm og blodmider, optimering af brug af udeareal, samt forebyggel-
seaf fjerpilning og fjerkræsygdomme. Projektet har blandt andet vist, at indvoldsorm
overrasende nok ikke er et større problem i flokke med mange timers adgang til
udearealet end i flokke med begrænset adgang til udearealet.
HealthyHens viser vej til bedre
sundhed og velfærd for øko-høns
Med en markedsandel på over 20 pct. af skalægs-
salget er økologiske æg en af de største økologiske
markedssuccesser i Danmark. I den økologisk æg-
produktion skal hønsene have adgang til udeareal,
og man stræber efter 100 pct. økologisk fodring,
forebygger frem for at behandle sygdomme og
afstår fra næbtrimning. Det indebærer en række
udfordringer for producenterne, og formålet med
projektet HealthyHens var derfor at forbedre sund-
hed og velfærd for økologiske høns i Europa. He-
althyHens fokuserer således på de vigtigste udfor-
dringer, som den økologiske produktionsform giver
i forhold til hønsenes sundhed, nemlig forebyggelse
af parasitbelastning, fjerpilning, fod- og brystbens-
problemer samt optimal anvendelse af udeareal.
Parasitinfektion og alvorlige sundheds- og velfærds-
problemer som fjerpilning, kannibalisme og fod-
læsioner har mange forskellige årsager, og nogle
af de faktorer, som spiller ind, har at gøre med
indhusning og management. I de enkelte europæ-
iske lande er antallet af økologiske hønseflokke for
lille til, at man kan gennemføre et tilstrækkeligt
stort epidemiologisk studium til identifikation af
risikofaktorer for disse sundhedsproblemer.
60
UFU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 168: Spm. om ministeren vil fremsende relevante evalueringer af Globaliseringspuljen 2007-12, til Uddannelses- og forskningsministeren
1647731_0061.png
I HealthyHens-projektet er otte lande derfor gået
sammen om et fælles epidemiologisk studium med
en ensartet registreringsprotokol. Det betød, at vi
var i stand til at gennemføre et epidemiologisk stu-
dium baseret på 110 flokke fordelt over otte lande.
Hver flok blev besøgt to gange: Ved topydelse
(en hønealder på 30-40 uger) og da hønerne var
mellem 60 og 65 uger. Information om indhusning
og management blev indhentet dels ved interview
med de økologiske ægproducenter, dels gennem
registreringer af stalden. De dyrebaserede indika-
torer blev indhentet fra en stikprøve af høns ved
besøg hos hver flok. Dataindsamlingen fandt sted
mellem februar 2012 og marts 2014.
orm (Heterakis spp.) og bændelorm (Railletina spp.)
i tarmen. Infektion med spolorm var udbredt i alle
lande og i næsten alle bedrifter. Forekomsten af
høner med spolorm var højest i Holland (96 pct.)
og lavest i Belgien (42 pct.). Forekomsten af høner
med blindtarmsorm var højest (88 pct.) i Tyskland
og lavest (0 pct.) i England, Italien og Sverige. Fore-
komsten af høner med bændelorm var mellem 0
pct. (Sverige) og 40 pct. (Holland).
Det gennemsnitlige antal spolorm fundet i hønerne
varierede mellem landene, fra fem spolorm per
høne (Østrig) til 31 spolorm per høne (Holland).
For blindtarmsorm varierende det gennemsnitslige
antal fra 0 (Danmark, England, Italien, Sverige)
til 58 (Tyskland). Adgang til udearealer havde en
marginalt signifikant effekt. Jo flere timer per dag
hønerne havde adgang til udearealet, jo mindre var
infektionsgraden med indvoldsorm. Grovfodertilde-
ling påvirkede ikke ormebyrden.
Forekomsten af parasitter
Femten aflivede høner fra 55 forskellige flokke blev
undersøgt for spolorm (Ascaridia galli), blindtarms-
61
UFU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 168: Spm. om ministeren vil fremsende relevante evalueringer af Globaliseringspuljen 2007-12, til Uddannelses- og forskningsministeren
1647731_0062.png
HealthyHens
Undersøgelser af gødningsklatter viste, at æg fra
spolorm og blindtarmsorm havde en forekomst på
55 pct. ved topydelse og 61 pct. ved 60-65 ugers
besøget i de otte lande. Sammenlignet var fore-
komsten af spolorm 68 pct. og blindtarmsorm 28
pct.hos de aflivede høner på tværs af landene.
Ved hjælp af fangfælder blev niveauet af blodmider
undersøgt. Antallet af fundne blodmider i mindst
fem fælder fordelt rundt i stalden var mellem nul
og mere end 10.000 blodmider uafhængigt af, om
fælderne var opsat vinter eller sommer.
Der blev foretaget fjerdragtsbedømmelse samt
bedømmelse af brystbenet på 50 høner per flok,
da hønerne var 60-65 uger. Resultatet var, at mel-
lem 0 og 100 pct. af de undersøgte høner havde
en dårlig fjerdragt og 0 til 96 pct. af hønerne havde
sår. Undersøgelser af brystben viste afvigelser eller
frakturer hos mindst én høne per flok. Der blev fun-
det brystbensfrakturer hos 0 til 88 pct. af hønerne i
hver flok (gennemsnit 28 pct.) og afvigelser i bryst-
ben hos 0 til 84 pct. af hønerne i hver flok (gen-
nemsnit 31 pct.). Generelt var variationen mellem
de enkelte bedrifter i de enkelte lande stor.
62
UFU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 168: Spm. om ministeren vil fremsende relevante evalueringer af Globaliseringspuljen 2007-12, til Uddannelses- og forskningsministeren
1647731_0063.png
Resultaternes betydning
for landbrug og samfund
Mange økologiske ægproducenter spredt ud over Europa
har været involveret i projektet og er blevet direkte
påvirket. De har dels været involveret i indsamlingen af
data, dels fået tilbagemeldingen om de fundne resultater.
Resultaterne er opsummeret i anbefalinger vedrørende
forebyggelse af indvoldsorm og blodmider, optimering
af brug af udeareal, samt forebyggelse af fjerpilning og
fjerkræsygdomme. Disse anbefalinger forventes at blive et
godt værktøj for økologiske ægproducenter i fremtiden.
Det fælles europæiske datasæt, som blevet indsamlet
i projektet, forventes at være relevant ved fremtidige
politiske beslutninger vedrørende udvikling af økologisk
ægproduktion.
Læs mere
Projektets hjemmeside:
http://coreorganic2.org/coreorganic2.asp
Organic Eprints:
http://orgprints.org/view/projects/HealthyHens.html
Kontaktperson
Jan Tind Sørensen
Institut for Husdyrvidenskab
Aarhus Universitet
Tel.: 8715 7923
Mail: [email protected]
63
UFU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 168: Spm. om ministeren vil fremsende relevante evalueringer af Globaliseringspuljen 2007-12, til Uddannelses- og forskningsministeren
1647731_0064.png
ICOPP
– Lokalt producert protein til svin og høns
Formål og resultater
Med udgangen af 2017 bliver det et lovkrav, at foderet til økologisk fjerkræ og økologiske svin skal
være 100 pct. økologisk. Projektet ICOPPs mål var derfor at finde de mest hensigtsmæssige løsninger i
denne nye situation.
I projektet har vi undersøgt en række nye fodermidler og fodringsstrategier, der er velegnede til at
sikre produktion og husdyrvelfærd ved overgang til 100 pct. økologisk fodring. Der er lavet en omfat-
tende fælleseuropæisk fodermiddeltabel med mange analyser af økologiske
fodermidler, herunder deres aminosyreindhold, der kan hjælpe til at forbedre
foderplanlægningen. Herudover har vi vist, at også grovfodermidler som
f.eks. lucerne kan bidrage med vigtige aminosyrer til såvel svin
som fjerkræ.
Lokalt protein kan dække behovet
hos økologiske svin og fjerkræ
Økologireglerne har i øjeblikket en undtagelsesbe-
stemmelse, der tillader, at op til 5 pct. af foderet i
økologisk svine- og fjerkræproduktion kan være af
ikke-økologisk oprindelse. Undtagelsesbestemmel-
sen er bl.a. begrundet i, at det er for vanskeligt eller
for dyrt at dække husdyrenes specifikke ernærings-
krav i alle faser af produktionen med økologisk
dyrket føder. Det gælder specielt aminosyreforsy-
ningen. På den baggrund var målet med ICOPP-
projektet at undersøge relevante fodringsstrategier
baseret på 100 pct. økologisk foder, som dækker
husdyrenes behov i forskellige faser af produktio-
nen, og som samtidig understøtter høj husdyrsund-
hed og -velfærd. Projektet blev gennemført som
64
UFU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 168: Spm. om ministeren vil fremsende relevante evalueringer af Globaliseringspuljen 2007-12, til Uddannelses- og forskningsministeren
1647731_0065.png
Nye proteinkilder
et samarbejde mellem 13 parter fra 10 europæiske
lande.
Der blev gennemført en analyse af tilgængelighe-
den af relevante økologiske fodermidler i Europa,
og mange nye fodermidler blev karakteriseret med
hensyn til foderværdi, og der blev gennemført en
række fordøjeligheds- og fodringsforsøg med svin
og fjerkræ.
Frø af esparsette
Frø af græsært
Muslingemel
Spirulina alger
Fluelarvemel
Gode, lokale alternativer til soja
Der er mange muligheder for at dække de ernæ-
ringsmæssige behov hos svin og fjerkræ i alle faser
af deres liv med europæiske, økologisk dyrkede
fodermidler. Den største udfordring er at sikre små-
grise og unge høner foder med den nødvendige
aminosyreprofil. Afskallede esparsettefrø, varmebe-
handlede græsærtfrø og muslingemel er relevante
erstatninger for sojaprodukter i foder til smågrise,
som det ellers er vanskeligt at sammensætte en
foderration til baseret på lokale ressourcer. Andelen
af esparsettefrø i foderet skal dog begrænses på
grund af andre virkninger på de unge dyr. Ligeledes
kan protein fra økologisk producerede Spirulina
alger helt dække aminosyrebehovet i foderet til
slagtekyllinger, ligesom insektprotein produceret på
fluelarver (Hermetia illucens) kan erstatte sojakage
uden at det betyder noget for ægproduktion, fo-
derudnyttelse, sundhed og af æggenes smag.
Ud over disse specielle fodermidler er det relevant
at oparbejde eller opkoncentrere proteiner i de eksi-
sterende proteinfodermidler for at få et tilstrække-
ligt højt indhold af vigtige aminosyrer, f.eks. at øge
det relative indhold af methionin i solsikkekager
gennem en teknologisk raffinering for at modsvare
dyrenes behov.
Nogle af de økologiske fodermidler, som det er
nødvendigt at bruge for at sikre den rette aminosy-
reforsyning til smågrise og unge høns, er betydeligt
dyrere end alternative, konventionelle foderstoffer.
Men disse nye økologiske foderkomponenter udgør
en meget lille del af det samlede foder, f.eks. ca.
1 pct. af foderet i et økologisk svineproduktions-
system. Og derfor er den økonomiske betydning
begrænset.
Bælgplanter kan spille central rolle
Det største problem i Europa er en generel man-
gel på egnede økologiske fodermidler, som kan
dække behovet for energi og protein hos svin og
fjerkræ. For enkelte aminosyrer er der især mangel
på methionin med en selvforsyningsgrad på 40 pct.
65
UFU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 168: Spm. om ministeren vil fremsende relevante evalueringer af Globaliseringspuljen 2007-12, til Uddannelses- og forskningsministeren
1647731_0066.png
ICOPP
mod en selvforsyning af totalprotein på 56 pct. og
en selvforsyning med kraftfoder generelt på 69 pct.
i de 10 lande, som indgik i projektet. Projektlande-
ne står for langt den største del af den økologiske
svine- og fjerkræproduktion i Europa. Derfor er det
en afgørende konklusion i projektet, at det er mu-
ligt i langt højere grad end hidtil antaget at dække
proteinbehovet for svin og fjerkræ ved udnyttelse
af proteinet i bælgplantegrovfoder som f.eks. lu-
cerne. For fjerkræ er det interessant at bemærke, at
methionin-andelen i protein af tidlig høstet lucerne
er højere end i sojakage og næsten dobbelt så høj
som i ærter. Samtidig fandt vi, at lucerne høstet
på et tidligt udviklingstrin kan indgå med op til 20
pct. i foderet til langsomt voksende slagtekyllinger
uden at forringe produktionen. Ligeledes har vi vist,
at ensilage samlet kunne bidrage med 14 pct. af
proteinkravet i et økologisk svineproduktionssystem
uden at gå på kompromis produktionsresultaterne.
Lucerne vil under de fleste dyrkningsforhold yde
langt mere protein og methionin pr. ha end andre
proteinafgrøder. Samtidig er bælgplanter kvælstof-
fikserende, og man opnår en positiv effekt på
jordens frugtbarhed og ukrudtstrykket ved at inklu-
dere en flerårig afgrøde i et kornbaseret sædskifte.
Derfor vil det i de fleste tilfælde være både øko-
nomisk og miljømæssigt fordelagtigt at inkludere
en afgrøde som lucerne i den økologiske foderpro-
duktion til enmavede dyr. Den største udfordring i
praksis er dog håndteringen af ensilagen i gårdens
fodringsanlæg. Der er behov for at udvikle dette
nærmere.
Selv om denne type grovfoder har fordele set fra
et proteinsynspunkt, er det en ulempe, at svin og
fjerkræ har en lav udnyttelsen af fiberfraktionen
i grovfoderet og derfor har svært ved at udnytte
grovfoderets fulde potentiale i forhold til energifor-
syningen. I øjeblikket er der flere initiativer i gang i
Europa, herunder Danmark, for at undersøge, hvor-
dan proteinrige dele af grøn biomasse som græs og
kløvergræs kan udvindes som proteinfoder til svin
og fjerkræ, mens den fiberholdige del kan bruges
som foder til drøvtyggere eller anvendes til andre
formål. I betragtning af den meget gode amino-
syreprofil i kløvergræs og lucerne, synes en sådan
teknologi at være en interessant måde at øge den
samlede foderforsyning til økologiske husdyr på.
66
UFU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 168: Spm. om ministeren vil fremsende relevante evalueringer af Globaliseringspuljen 2007-12, til Uddannelses- og forskningsministeren
1647731_0067.png
Resultaternes betydning
for landbrug og samfund
De mange forsøg, som er gennemført i forskellige lande, har givet resultater,
der også er relevante i en dansk sammenhæng. Projektet har således bidra-
get med væsentlig mere viden om mulighederne for at opfylde kravene til
100 pct. økologisk fodring af svin og fjerkræ, end man kunne have opnået
i et rent dansk projekt. Udarbejdelsen af en fælles fodermiddeltabel, som
også omfatter fodermiddelvurdering efter det danske system og som er til-
gængelig på nettet, er et væsentligt skridt på vejen til at lette overgangen til
100 pct. økologisk fodring af svin og fjerkræ på den mest hensigtsmæssige
måde. Den nye viden om mulighederne i at erstatte importeret proteinfoder
med lokalt produceret har desuden samfundsmæssige perspektiver, idet den
kan være med til at gøre husdyrbrugets proteinforsyning mindre afhængig
af import og mere miljømæssigt bæredygtig.
Læs mere
Projektets hjemmeside:
www.icopp.eu
http://coreorganic2.org/coreorganic2.asp
Organic Eprints:
http://orgprints.org/view/projects/ICOPP.html
Materialer til temadag om økologisk svineproduktion:
www.friland.dk/Landmand/Moeder-arrangementer/13-juni-2013-Temadag-
om-oekologisk-svineproduktion.aspx
Specifikke artikler i Organic Eprints:
Samlet rapport om de gennemførte forsøg og udredninger:
http://orgprints.org/28078/
Anbefalinger økologisk kraftfoder til svin
http://orgprints.org/28087/
Anbefalinger grovfoder og fouragering ved svin
http://orgprints.org/28088/
Anbefalinger grovfoder og fouragering ved fjerkræ
http://orgprints.org/28090/
Anbefalinger økologisk kraftfoder til fjerkræ
http://orgprints.org/28089/
Projektleder
John E. Hermansen
Institut for Agroøkologi
Aarhus Universitet
Tlf.: 8715 8017 eller 2962 9538
Mail: [email protected]
67
UFU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 168: Spm. om ministeren vil fremsende relevante evalueringer af Globaliseringspuljen 2007-12, til Uddannelses- og forskningsministeren
1647731_0068.png
InterVeg
– Samdyrkning af grønsager og grønafgrøder
Formål og resultater
Formålet med InterVeg-projektet var at udvikle systemer, hvor grønsager og grønafgrøder dyrkes
sammen med et lavere forbrug af hjælpestoffer og højere biodiversitet til følge. Målet var at opnå en
mindre belastning af miljøet og et bedre økonomisk resultat uden udbyttenedgang.
Projektet har vist, at samdyrkning kan fungere godt for to store og krævende grønsagsafgrøder, blom-
kål og porrer, under forskellige dyrkningsforhold i Italien, Tyskland, Slovenien og Danmark. Det var
muligt at undgå udbyttenedgang, og i nogle tilfælde kunne man endog opretholde samme udbytte
som i almindelige økologiske monokulturer til trods for, at man tildelte mindre gødning, og brugte
mindre energi. Ukrudtstrykket var samtidig også lavere i flere tilfælde. Desuden blev både biodiversi-
tet og forekomsten af gavnlige insekter større ved samdyrkning. Projektet viste dog, at gode resultater
for miljø og økonomi afhænger af dyrkningspraksis, og at det er afgørende,
hvilke metoder man bruger til at kontrollere konkurrencen mellem hoved-
afgrøde, grønafgrøde og ukrudt. Disse metoder kræver mere udvikling, hvis
man på én gang vil opnå højt udbytte og gode miljøeffekter.
Grønafgrøder i grønsagsmarken gavner miljøet
Der er brug for, at udvikle nye dyrkningssystemer,
hvis vi i fremtiden skal producere fødevarer nok til
en voksende verdensbefolkning på en måde, der
er bæredygtig både i forhold til natur og økonomi.
Med nye metoder er det muligt at tage et skridt
bort fra de monokulturer, som præger både det
økologiske og det konventionelle landbrug, og i
stedet udvikle systemer med samdyrkning af flere
afgrøder på den samme mark, der i højere grad
ligner de biologiske systemer, vi kender fra naturen.
Forskningsprojektet InterVeg har vist, at det kan
lade sig gøre at opnå fordele, der ligger i at dyrke
flere afgrøder på samme mark, uden at det går
ud over udbyttet. Hvis en grønafgrøde – f.eks en
traditionel efterafgrøde eller kvælstoffikserende
bælgplante, dyrkes mellem rækker af gødningskræ-
vende grønsager, har man med et slag ændret mar-
kens biologiske system. Potentielt kan de forskel-
lige planters rodsystem udnytte forskellige dele af
jorden på forskellige tidspunkter af året og dermed
reducere kvælstofudvaskningen, konkurrencen
mellem arterne kan holde ukrudtsarter nede, og
flere insekter kan finde levesteder og måske holde
skadedyr i skak.
Blomkål i Italien, sent sået grønafgrøde.
Blomkål i Italien, tidligt sået grønafgrøde.
68
UFU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 168: Spm. om ministeren vil fremsende relevante evalueringer af Globaliseringspuljen 2007-12, til Uddannelses- og forskningsministeren
1647731_0069.png
Dette var udgangspunktet for InterVeg projektet,
hvor samdyrkning blev undersøgt for blomkål i Italien
(Le Marche), Tyskland (Kassel), Slovenien (Maribor) og
Danmark (Fyn) og for porrer i Tyskland, Slovenien og
Danmark, samt artiskok i Italien. To års markforsøg
blev gennemført under meget forskellige forhold
mht. klima, jordbund og dyrkningspraksis. Forskel-
lige kløver- og korsblomstrede arter blev brugt som
grønafgrøde. Udbytter, vækst, kvalitet, kvælstofdy-
namik, forekomst af ukrudt og insekter samt forbrug
af hjælpestoffer blev sammenlignet som effekt af
markbehandlinger til styring af plantekonkurrence
(forskydning af såtidspunkt, plantetæthed, rod-
beskæring samt lugning) og reduceret tildeling af
gødning (kun Danmark).
Det viste sig at være en svær balancegang at opnå
flere gode mål på samme tid. Når væksten af grøn-
afgrøden blev hårdt kontrolleret f.eks. ved sen såning
i forhold til plantning af hovedafgrøden, blev der
et højt udbytte og god kvalitet som ved dyrkning i
monokultur. Til gengæld blev risikoen for udvask-
ning af kvælstof ikke påvirket i væsentlig grad. Men
når grønafgrødens vækst var større f.eks ved tidlig
såning, var grønafgrødens optagelse af kvælstof
større, og der var mindre risiko for udvaskning af
kvælstof (Figur 1 rød linje). Til gengæld blev udbyttet
Rodbeskæring af grønafgrøden i blomkål i Danmark
Figur 1: Samdyrkning med
tidlig sået
farvevajd som
grønafgrøde i porrer (rød linje) mindsker mængden af
kvælstof der efterlades i jorden ved høst som risikerer at
bliver udvasket i forhold til porrer dyrket på almindelig vis i
monokultur
(blå) eller samdyrket med
sent sået
farve-
vajd (grøn) i Danmark.
0,0
0
20
40
60
80
Jorddybde (m)
-0,5
-1,0
-1,5
-2,0
-2,5
Blomkål samdyrket med kløvergræs i Danmark
Mineralsk kvælstof (kg N ha
-1
)
Prøvetagning ved høst i porrer samdyrket med
farvevajd i Danmark
69
UFU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 168: Spm. om ministeren vil fremsende relevante evalueringer af Globaliseringspuljen 2007-12, til Uddannelses- og forskningsministeren
1647731_0070.png
InterVeg
af blomkål og porrer i flere tilfælde markant lavere
end i monokultur.
I forhold til ukrudt viste det sig, at sen såning havde
en god effekt, fordi dette tillod mekanisk behand-
ling af ukrudt i første del af sæsonen, hvorefter en
sent sået grønafgrøde kunne hæmme opvækst af
ukrudt i sæsonens sidste del. Generelt fungerede
forskudt såtid og rodbeskæring godt som redskab
til styring af plantevækst og effekten af samdyrk-
ningen på ukrudt og udvaskningen af kvælstof. La-
vere plantetæthed, hvor hver tredje afgrøderække
blev erstattet af grønafgrøde, mindskede udbyttet
uden god effekt på udvaskningen og kan ikke an-
befales. Gødningstildelingen kunne mindskes med
50 kg N/ha uden negative effekter for udbyttet på
grund af det økologiske sædskifte med næringsrig
jord. Der var en klar positiv effekt på biodiversiteten
og forekomsten af gavnlige insekter ved sam-
dyrkning i Italien og Danmark sammenlignet med
monokultur, men de nye systemer til samdyrkning
af grønsager og grønafgrøder kræver udvikling af
ny markteknologi.
Læs mere
http://coreorganic2.org/coreorganic2.asp
Organic Eprints:
http://www.orgprints.org/view/projects/Interveg.
html
Specifikke artikler fra første års forsøg:
Organic Eprints no. 23981:
Kristensen, Hanne Lakkenborg; Campanelli, G.;
Bavec, Franc; von Fragstein und Niemsdorff, Peter;
Canali, S. and Tittarelli, F. (2014) Effect of an in-
season living mulch on leaching og inorganic nitro-
gen in cauliflower (Brassica
oleracea
L. var.
botrytis)
Cropping in Slovenia, Germany and Denmark.In:
Rahmann, G. and Aksoy, U. (Eds.) Building Orga-
nic Bridges, Johann Heinrich von Thünen-Institut,
Braunschweig, Germany, 1, Thuenen Report, no.
20, pp. 199-202.
Organic Eprint no. 28399
Kristensen, H. L., Xie, Y., Bavec, F., von Fragstein,
P., Campanelli, G., Ortolani, L., Canali, S. (2014) Can
new organic cropping systems produce vegetables
with lower use of resources and losses of nitrate?
Abstract and poster presentation at the IARU Su-
stainability Science Congress 22 -24 October 2014
in Copenhagen, Denmark
Organic Eprints no. 23908
Burgio, Giovanni; Kristensen, Hanne L.; Campa-
nelli, Gabriele; Bavec, Franc; Bavec, Martina; von
Fragstein und Niemsdorff, Peter; Depalo, Laura;
Lanzoni, Alberto and Canali, Stefano (2014) Effect
of living mulch on pest/beneficial Interaction. In:
Rahmann, G. and Aksoy, U. (Eds.) Building Orga-
nic Bridges, Johann Heinrich von Thünen-Institut,
Braunschweig, Germany, 3, Thuenen Report, no.
20, pp. 741-744.
Organic Eprints no. 23772
Ciaccia, Corrado; Kristensen, Hanne L.; Campanelli,
Gabriele; Bavec, Franc; von Fragstein, Peter; Ro-
bacer, Martina; Testani, Elena and Canali, Stefano
(2014) Living mulch and vegetable production:
effect on crop/weed competition. In: Rahmann, G.
and Aksoy, U. (Eds.) Building Organic Bridges, Jo-
hann Heinrich von Thünen-Institut, Braunschweig,
Germany, 3, Thuenen Report, no. 20, pp. 717-720.
Organic Eprints no. 23521
Hvad betyder resultaterne
for landmænd og samfund?
Forsøgene i InterVeg er et godt skridt fremad mod
udvikling af alternative dyrkningssystemer til grøn-
sager med det mål at få mark og miljø til at spille
bedre sammen. Der kan opnås gode udbytter, men
det er afgørende at styre konkurrencen mellem
hovedafgrøde og grønafgrøden. Grønafgrøden må
ikke hæmme hovedafgrødens vækst, men grøn-
afgrøden må samtidig have tilstrækkelig vækst
til at optage overskydende kvælstof og hæmme
ukrudtets vækst. Producenter kan bruge forskudt
såtid og rodbeskæring som redskab til at styre
plantekonkurrencen ved samdyrkning af krævende
grønsager som blomkål og porrer med grønafgrø-
der til gavn for den økologiske produktion og den
omgivende natur.
70
UFU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 168: Spm. om ministeren vil fremsende relevante evalueringer af Globaliseringspuljen 2007-12, til Uddannelses- og forskningsministeren
1647731_0071.png
Canali, S.; Campanelli, G.; Bavec, F.; von Fragstein, P.; Leteo, F.; Jo-
cop, M. and Kristensen, H.L. (2014) Do living mulch based vegeta-
ble cropping systems yield similary to the sole ones? In: Rahmann,
G. and Oksoy, U. (Eds.) Building Organic Bridges, Johann Heinrich
von Thünen-Institut, Braunschweig, Germany, 1, Thuenen Report,
no. 20, pp. 167-170.
Organic Eprints no. 23713
Ortolani, Livia; Kristensen, Hanne L.; Campanelli, Gabriele; Bavec,
Martina; Bavec, Franc; von Fragstein, Peter; Bergmam, Astrid; Le-
teo, Fabrizio and Canali, Stefano (2014) Cost and energy evaluation
of organic cauliflower in sole crop and living mulch systems. In:
Rahmann, G. andAksoy, U. (Eds.) Building Organic Bridges, Johann
Heinrich von Thünen-Institut, Braunschweig, Germany, 1, Thuenen
Report, no. 20, pp. 179-182.
Organic Eprints no. 23905
Tittarelli, Fabio; Kristensen, H.L.; Campanelli, G.; Bavec , F.; von
Fragstein, P.; Testani, E.;Robacer , M. and Canali, S. (2014) Effect
on living mulch management on nitrogen dynamics in the soil –
Plant system of cauliflower. In: Rahmann, G. and Aksoy, U. (Eds.)
Building Organic Bridges, Johann Heinrich von Thünen-Institut,
Braunschweig, Germany, 3, Thuenen Report, no. 20, pp. 737-740.
Blomkål samdyrket med sneglebælg i Italien.
Der ses røde insektfælder.
Kontaktperson
Hanne Lakkenborg Kristensen
Institut for Fødevarer
Aarhus Universitet, Årslev
Tel.: 87158354
Mail: [email protected]
71
UFU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 168: Spm. om ministeren vil fremsende relevante evalueringer af Globaliseringspuljen 2007-12, til Uddannelses- og forskningsministeren
1647731_0072.png
SOFTPEST MULTITRAP
– Fælder til skadevoldere i økologiske bær
Formål og resultater
Projektet Softpest Multitrap havde som mål at udvikle ny viden om, hvordan nøgleskadedyrene hind-
bærsnudebille og håret engtæge kan bekæmpes i økologiske jordbær og hindbær ved hjælp af fælder
med insekternes egne signalstoffer, feromoner, og planteduftstoffer. Vi har fundet frem til planteduft-
stoffer, der i kombination med feromon øger fangsten af skadedyr væsentligt. Desuden har vi udvalgt
den foreløbigt bedste fældetype, -farve og -størrelse. Vi har endvidere undersøgt de to skadedyrs
levesteder fra marts til november og dermed fastlagt den nødvendige fangstperiode. Ud fra forsøgene
konkluderer vi, at fælderne bør placeres i marken fra april til september for at kunne fange
skadedyrene i hele deres aktive periode Endelig har vi påvist, at det er muligt at lave
kombinerede duftstoffer til ”multifælder,” som kan bruges til mere end ét skadedyr.
Insektfælder kan forbedre udbyttet
i jordbær og hindbær
Insektangreb i økologiske hindbær og jordbær kan
give alvorlige tab (10 - >80%) og forringe bær-
renes kvalitet. Blandt de mest skadelige insekter er
hindbærsnudebille (Anthonomus
rubi
Herbst), håret
engtæge (Lygus
rugulipennis
Popp.) og hindbærbil-
le (Byturus
tomentosus
De Geer). I den økologiske
bæravl findes der imidlertid ikke effektive bekæm-
pelsesmidler mod disse skadevoldere, og målet med
Softpest Multitrap var derfor at opnå viden om,
hvordan disse tre arter kan reguleres med andre
midler og dermed forbedre udbyttet og indtjenin-
gen for de økologisk jordbær- og hindbæravlere.
For mange insektarter er feromoner og planteduft-
stoffer af afgørende betydning for insekternes par-
ring og deres evne til at finde de rette værtsplanter.
Hindbærsnudebillens aggregerings-feromon er for
svagt til alene at give en effektiv fælde. Derfor un-
dersøgte vi, om det var muligt at få en bedre fangst
i forsøgsfeltet ved at bruge udvalgte planteduft-
stoffer fra dyrkede og vilde jordbær og hindbær
sammen med feromonet.
Tilsvarende undersøgte vi, om planteduftstof-
fer i kombination med feromon kunne forbedre
fangsten af håret engtæge. Ud fra tidligere forsk-
ning forventede vi, at de naturlige reaktioner på
feromoner og planteduftstoffer kunne udnyttes til
at udvikle effektive fælder til monitering og mas-
seindfangning af skadedyr. Vi arbejdede ud fra
den hypotese, at de to stoffer kan kombineres i én
fælde, forudsat at de mekanismer, som tiltrækker
hindbærsnudebille og håret engtæge ikke påvirker
hinanden negativt.
I hindbær undersøgte vi tilsvarende, om fælder for
hindbærsnudebille kan kombineres med fælder for
hindbærbillen. Forsøgene blev gennemført i Dan-
mark, Norge, Sverige, England, Schweiz og Letland.
Her rapporteres med hovedvægt på danske resulta-
ter og resultater, der er relevante i Danmark.
Forsøg gav ny viden om duftstoffer
Først blev planteduftstofferne indsamlet og deres
sammensætning analyseret. Siden afprøvede vi
duftstofferne i blanding med feromoner for at finde
den kombination, som mest effektivt tiltrækker
skadedyr til fælder i jordbær og hindbær. Ved hjælp
af fælder med artspecifikke duftstoffer undersøgte
vi insekternes overvintringssteder og deres sæson-
mæssige fordeling for at opnå viden om deres fore-
komst og bevægelse mellem habitater og afgrøder.
Forskellige fældedesign blev sammenlignet med
henblik på at finde effektive fælder egnede til flere
arter af skadedyr.
Forsøgets væsentligste opdagelse med hensyn
til planteduftstoffer er, at jordbærrenes knop og
blomster dufter forskelligt. Vi har identificeret man-
ge forskellige duftstoffer, og de mest lovende er
undersøgt i felten. I hindbær og jordbær begynder
72
UFU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 168: Spm. om ministeren vil fremsende relevante evalueringer af Globaliseringspuljen 2007-12, til Uddannelses- og forskningsministeren
1647731_0073.png
den overvintrende voksne hindbærsnudebille sin aktivitet allerede
i april/maj. I maj parrer billerne sig samtidig med, at bladene på
jordbær og hindbær udvikler sig. Æggene lægges i blomsterknop-
per, og her udvikler den næste generation sig og kommer frem i
juli/ august. Den nye generation af hindbærsnudebillen er større
end den overvintrende generation, men gør ikke skade i dette års
afgrøde. I ældre jordbærmarker er der tendens til flere hindbær-
snudebiller end i unge marker. I Danmark topper populationstæt-
hederne af håret engtæge i juli/august, når den nye generation er
kommet frem. Det er denne generation, der kan skade sene bær.
Kombination af dufte forbedrer effektiviteten
Fælder, hvor duftstof fra vilde jordbærblomster (PV2) blev brugt
sammen med hindbærsnudebillens feromon, gav mere end
dobbelt fangst af hindbærsnudebille sammenlignet med fælder
med feromon alene. Det vil sige, at kombinationen af duftstoffer
forbedrer både monitering og også masseudfangning af hindbær-
snudebillen ganske væsentligt.
Spandefælder var den mest effektive fælde. De har sæbevand i
bunden, krydstillede ”vinge” over og et fladt låg, hvorunder lokke-
stoffet placeres. Insekterne tiltrækkes af fælden og af lokkestoffet,
og i løbet af opholdet på fælden falder de ned i sæbevandet og
drukner. Spandefælder med grønne krydsvinger er den mest prak-
tiske ”multifælde” over for hindbærsnudebillen og håret engtæge i
jordbær, og da de ikke tiltrækker bier, kræves der ikke bigitter, som
nedsætter fangst af tægerne.
I hindbær er den bedste multifælde mod hindbærsnudebille og
hindbærbille spandefælder med hvide krydsvinger. Her er man
dog nødt til at bruge bigitter for at undgå, at bier falder i fælden.
Bedst fangst af hindbærsnudebillen opnås med placering af fælder
ved jorden. Her fanger de væsentligt flere hindbærsnudebiller end
fælder sat i 0,75 m eller 1,5 m højde. I hindbær er det normalt at
placere fælder højt, så selv om fælder ved jorden også giver pæn
fangst af hindbærbiller, kan denne placering være en praktisk
udfordring. For at fælderne virker til monitorering og bekæmpelse,
skal de være ude fra april/maj til september, og man er nødt til at
udskifte lokkestoffet midtvejs i sæsonen. Vi så nogle hindbærsnu-
debiller og håret engtæge besøge vores fælder uden at falde i,
så selv om resultaterne er gode, peger vores observationer på, at
fældedesign stadig kan forbedres.
Den bedste kombination af lokkestof i hindbær var planteduftstof
fra hindbær (mod hindbærbillen) og hindbærsnudebillens feromon.
I jordbær var den bedste kombination planteduftstof fra jordbær
(PV2), hindbærsnudebillens feromon og håret engtæges feromon.
I hindbær gav fælder placeret med 10 m afstand i rækkerne min-
dre skader end i ubehandlet kontrol. I jordbær gav 50 fælder per
ha størst fangst af hindbærsnudebille og håret engtæge, og skader
af hindbærsnudebillen var mindre end i ubehandlet kontrol.
73
UFU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 168: Spm. om ministeren vil fremsende relevante evalueringer af Globaliseringspuljen 2007-12, til Uddannelses- og forskningsministeren
1647731_0074.png
SOFTPEST MULTITRAP
Håret engtæge in DK mark 1 (29 april-24 jun)
Figur 1: Blokforsøg til test
af bedste feromon- og
blomsterduftkombination
til fangst af hindbærsnu-
debille og håret engtæge
i jordbær. Graferne viser
totalfangster (5 fælder)
af hver behandling forår
og sommer (mark 1) og
sommer-efterår (mark 2).
Jordbærduftstoffer er PV2
og PAA. Hindbærsnude-
billens feromon (H_fero-
mon), håret engtæges
feromon (T_feromon).
Bedst fangst gav H_
feromon+T_feromon+PV2
(grøn)
3
2,5
2
1,5
1
0,5
0
13 May
27 May
11 June
24June
60
50
40
30
20
10
0
Håret engtæge in DK mark 2 (24 june-16 sep)
8 July
22 July
05 aug
19 aug
02 sep
16 sep
12
10
8
6
4
2
0
Hindbærsnudebille i DK Mark1 (29 april-24 jun)
H_feromon +T_feromon+ Phenylacetaldehyd (PAA)
+ 1,4-dimethoxybenzen (PV2)
H_feromon +T_feromon+ PAA
H_feromon +T_feromon+ PV2
T_feromon+ PAA + PV2
H_feromon+PV2
PAA+T_feromon
13 May
27 May
11 June
24June
5
4
3
2
1
0
Hindbærsnudebille i DK mark 2 (24 jun-16 sep)
8 July 22 July 05 aug 19 aug 02 sep 16 sep
74
UFU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 168: Spm. om ministeren vil fremsende relevante evalueringer af Globaliseringspuljen 2007-12, til Uddannelses- og forskningsministeren
1647731_0075.png
Resultaternes betydning
for landbrug og samfund
Softpest Multitrap-projektet har udstukket nye retningslinjer for
bekæmpelse af skadedyr med fælder og lokkestof. Vi har vist, at
monitoreringen af skadedyrene kan forbedres med en kombina-
tion af feromon og planteduft, som allerede er blevet standard i
fælder mod hindbærsnudebillen Masseudfangning kan nedsætte
skadedyrstrykket, og det kan forbedre både kvalitet og udbytte i
den økologiske bærproduktion. Projektet har bragt en egentlig er-
hvervsmæssig brug af fælder et skridt nærmere, fordi multifælder
både er attraktive og mere omkostningseffektive for bæravlerne
end enkeltfælder.
Læs mere
http://orgprints.org/view/projects/Softpest-multitrap.html
http://www.coreorganic2.org/
Kontaktperson
Lene Sigsgaard
Københavns Universitet
Institut for Plante- og Miljøvidenskab
Tlf. 3533 2674
Mail: [email protected].
75
UFU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 168: Spm. om ministeren vil fremsende relevante evalueringer af Globaliseringspuljen 2007-12, til Uddannelses- og forskningsministeren
1647731_0076.png
PROPIG
– Reduktion af miljøbelasting fra øko-svin
Formål og resultater
Projektet ProPigs mål var at undersøge, hvordan man kan reducere miljøpåvirkningen fra den økologi-
ske svineproduktion gennem bedre husdyrsundhed og -velfærd. I ProPig fokuseres på tiltag, som kan
mindske forbruget af medicin og forbedre grisenes tilvækst og fodereffektivitet. I alt 74 økologiske
svineproducenter i otte europæiske lande blev inddraget i projektet og bedt om at udvælge områder
hvor de gerne ville øge deres indsats. De valgte reproduktion, ernæring og sundhed som indsatsom-
råder for forbedringer på bedriften, og de tog en række nye procedurer i brug på en tilfredsstillende
måde. De forbedringer, som er blevet formuleret i fællesskab af landmænd og forskere er blevet sam-
let i en landmandshåndbog, som har potentiale til at blive et effektivt værktøj
for økologiske svineproducenter i fremtiden.
Bedre sundhed og velfærd hos
øko-grise er godt for miljøet
For at være konkurrencedygtig har økologisk svine-
produktion brug for at have både lav miljøpåvirk-
ning og god dyresundhed og -velfærd. Forbedring
af de økologiske grises sundhed og velfærd burde
kunne resultere i mindre miljøbelastning gennem
nedsat medicinforbrug, bedre tilvækst og højere fo-
dereffektivitet. I økologisk svineproduktion kan hus-
dyrenes sundhed og velfærd forbedres ved hjælp
af forebyggende tiltag, optimal sygdomshåndtering
og innovative systemer til styring af udearealerne,
men der ligger mange udfordringer i dette for de
økologiske svineproducenter.
De europæiske økologiregler, forskellige nationale
dyrevelfærdsregler og forskellige byggetraditioner
har resulteret i udviklingen af en række forskel-
lige staldsystemer og produktionstyper i EU. De
relative miljømæssige virkninger af disse er ikke
blevet kvantificeret. Denne mangfoldighed giver et
potentiale for at udvikle bedrifter, der kan fungere
76
UFU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 168: Spm. om ministeren vil fremsende relevante evalueringer af Globaliseringspuljen 2007-12, til Uddannelses- og forskningsministeren
1647731_0077.png
som rollemodeller for andre. I mange tilfælde vil case beskrivelser
og demonstration give en bedre spredning af ny viden på end ved
at prøve direkte at bruge resultater, som er opnået i eksperimen-
telle undersøgelser.
Tre typer produktionssystemer til øko-svin
I ProPig blev der gennemført registrering af sundhed og velfærd
på økologiske grise, beregninger af næringsstofbalancer og lavet
livscyklusvurderinger på en række relevante scenarier. Efterføl-
gende er specifikke forbedring strategier på europæiske økologiske
svinebedrifter blevet evalueret.
I begyndelsen af projektet blev driftsformer og produktionstyper
defineret, og bedrifterne blev inddelt i tre kategorier: Udendørs
(U), delvis udendørs (DU) og indendørs med udendørs løbegård
(I). Derefter blev der udviklet vurderingsprotokoller og gennemført
en tværsnitsundersøgelse og en prospektivt kohorte-undersøgelse
på omkring 25 gårde inden for hver af de tre produktionstyper og
på tværs af otte forskellige europæiske lande.
Miljøpåvirkninger blev vurderet ved hjælp af både livscyklusvur-
dering og beregninger af næringsstofbalancer på bedriftsniveau
og udearealniveau. Dyrs sundhed og velfærd blev evalueret ud fra
resultatmål for klinisk scoring og udvalgte adfærdsmæssige para-
metre. Landmændene blev orienteret om resultaterne via
benchmarkingrapporter, som tog udgangspunkt i deres egne valg
af mål og strategier. Målet var, at alle bedrifter skulle formulere
deres individuelle sundheds-, velfærds- og miljøplan, som blev revi-
deret efter et år for at give mulighed for løbende udvikling.
Fælles-europæisk håndbog for landmænd
ProPig blev gennemført af ni partnere fra otte lande: Østrig, Tjek-
kiet, Tyskland, Danmark, Frankrig, Italien, Sverige og United King-
dom. Alle lande deltog i alle tre arbejdspakker. Der blev indsamlet
data to gange fra 74 økologiske svinebesætninger vedrørende
husdyrsundhed, velfærd, produktivitet, fodring, økonomi og miljø-
belastning ved hjælp af specielt udviklet software (PigSurfer). Disse
detaljerede data blev brugt til at gennemføre strategier for forbed-
ringer på alle involverede bedrifter baseret på gårdrapporter, som
indeholdt benchmarking. De opnåede resultater blev sammen med
77
UFU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 168: Spm. om ministeren vil fremsende relevante evalueringer af Globaliseringspuljen 2007-12, til Uddannelses- og forskningsministeren
1647731_0078.png
PROPIG
eksisterende faglige viden brugt i udviklingen af en
håndbog for landmænd, som nu er tilgængelig for
økologiske svineproducenter i hele Europa. Derud-
over er de indsamlede data blevet analyseret for at
sammenligne de tre vigtigste produktionstyper til
økologiske grise i Europa – indendørs, delvist uden-
dørs og udendørs – vedrørende miljøpåvirkning,
dyrs sundhed og velfærd og deres samspil.
De tre produktionstyper var ikke forskellige med
hensyn til påvirkning af global opvarmning. Varia-
tionen af miljøpåvirkninger inden for den enkelte
produktionstype var større end mellem de tre
produktionstyper. Med hensyn til husdyrsundhed
og -velfærd havde grise, der var ude året rundt,
bedre sundhed og velfærd end grise i de to andre
produktionstyper. Systemer, hvor grisene var inde
året rundt, havde derimod de bedste produktions-
resultater for slagtesvin.
Lav miljøpåvirkning – god velfærd
Resultaterne fra ProPig indikerer, at de fleste øko-
logiske svinebedrifter både har en lav påvirkning
af miljøet og en tilfredsstillende husdyrsundhed og
-velfærd. I projektet blev der identificeret tre over-
ordnede produktionstyper:
Produktionssystemer
1. Grisene er inde året rundt (I)
2. Grisene var delvist ude (DU)
3. Grisene er stort set ude hele
tiden (U)
78
UFU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 168: Spm. om ministeren vil fremsende relevante evalueringer af Globaliseringspuljen 2007-12, til Uddannelses- og forskningsministeren
1647731_0079.png
Resultaternes betydning
for landbrug og samfund
Alle de deltagende økologiske svineproducenter i de
otte europæiske lande var direkte involveret i projek-
tet og er blevet direkte påvirket af det. Dels har de
bidraget til selve dataindsamling, dels har de været
involveret i diskussionerne om konkrete forbedrings-
muligheder på bedriften. De forbedringer, som er ble-
vet formuleret i fællesskab af landmænd og forskere,
og er blevet samlet i en landmandshåndbog, som kan
blive et effektivt værktøj for økologiske svineprodu-
center i fremtiden. Det indsamlede fælleseuropæiske
datamateriale kan desuden bruges af lovgiverne og
vise sig relevant ved fremtidige politiske beslutninger
om regulering af den økologiske svineproduktion.
Læs mere
Projektets hjemmeside:
http://coreorganic2.org/coreorganic2.asp
Organic Eprints:
http://orgprints.org/view/projects/ProPIG.html
Materialer til temadag om økologisk svineproduktion:
http://www.friland.dk/Landmand/Moeder-
arrangementer/13-juni-2013-Temadag-om-oekologisk-
svineproduktion.aspx
KontaktpersonTine Rousing
Institut for Husdyrvidenskab
Aarhus Universitet
Tlf.: 8715 7915
Mail: [email protected]
79
UFU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 168: Spm. om ministeren vil fremsende relevante evalueringer af Globaliseringspuljen 2007-12, til Uddannelses- og forskningsministeren
1647731_0080.png
SafeOrganic
– Antibiotika-resistens i øko-svin
Formål og resultater
Formålet med projektet SafeOrganic var at sammenligne forekomsten af resistente bakterier i økolo-
giske og konventionelle svin i fire EU lande – Danmark, Frankrig, Italien og Sverige – og at undersøge
betydningen af, at økologiske svin slagtes sammen med konventionelle. Projektet viste, at der er en
lavere forekomst af resistente E. coli bakterier i økologiske svin, men at der er store forskelle de fire
lande imellem. Samtidig viste test af slagtekroppene sidst på slagtelinjen, at de økologiske svin ikke
længere var tydeligt forskellige fra konventionelle. Dette tyder på forurening under slagteprocessen.
Gennem analyse af forekomsten af forskellige typer af resistens kunne økologiske besætninger med
atypisk resistens udpeges, hvilket giver mulighed for mere målrettet kontrol.
Stramme antibiotikaregler for øko-svin
– en vej til mindre resistens
I projektet SafeOrganic har vi undersøgt, om den
begrænsede anvendelse af antibiotika i økologisk
svineproduktion også fører til lavere forekomst af
resistente bakterier sammenlignet med forekom-
sten i konventionelle svin. Samtidig ville projektet
belyse risikoen for at kvalitetsforspringet evt. går
tabt igen, fordi man ofte bliver nødt til at slagte de
økologiske svin samme sted som de konventionelle.
Endelig har vi set på, om det var muligt at finde en
metode, der kan udpege kritisabel brug af antibio-
tika til økologiske svin.
Markant lavere antibiotikaresistens
hos øko-svin
I SafeOrganic projektet har vi undersøgt slagtesvin
fra ca. 25 økologiske og 25 konventionelle besæt-
ninger i både Danmark, Sverige, Frankrig og Italien
– to grise fra hver besætning. Sammenligningen af
resistens blev primært baseret på forekomsten af
resistens i E. coli bakterier. Vi så på, hvilke typer af
antibiotika E. coli er resistent over for og på, hvor
stor en andel af E. coli bakterierne i den enkelte
gris, der er bærere af resistens over for tetracyclin.
Dette antibiotikum blev valgt, fordi det er alminde-
ligt anvendt i svineproduktion.
80
UFU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 168: Spm. om ministeren vil fremsende relevante evalueringer af Globaliseringspuljen 2007-12, til Uddannelses- og forskningsministeren
1647731_0081.png
Resultaterne viste umiddelbart, at der er mange
tetracyclinresistente dyr blandt både økologiske og kon-
ventionelle svin. Når vi imidlertid kiggede på andelen af
tetracyclinresistente E. coli bakterier i det enkelte dyr, var
der dog et markant lavere niveau af resistens i de økolo-
giske svin. Samtidig blev E. coli bakterier hos økologiske
svin sjældnere fundet resistente over for en række andre
typer af antibiotika. Samtidig så vi også store forskelle i
forekomsten af resistens mellem de fire EU lande. Over-
ordnet tydede resultaterne for E. coli bakterierne på, at
der generelt er et lavere smittetryk mht. spredning af
resistente bakterier fra økologiske svinebesætninger end
fra konventionelle.
Dyrene forurenes med
resistens under slagtning
Af praktiske årsager og på grund af det lave antal dyr,
slagtes økologiske svin ofte på samme slagtelinje som
konventionelle svin. For at få belyst de eventuelle konse-
kvenser af denne praksis, målte vi hvor stor en andel af
E. coli i grisens tarmindhold, der var tetracyklinresistente,
og sammenholdt det med andelen af resistente E. coli
målt på slagtekroppen sidst på slagtelinjen.
Vi fandt, at mens der var markant forskel mellem
økologisk og konventionelt tarmindhold, så forsvandt
forskellen tilsyneladende på slagtekroppen. Dette tyder
på, at de økologiske svin bliver forurenet med resistente
bakterier under slagtningen, og at økologisk svinekød
dermed mister det fortrin at have lavere forekomst af
resistens. Samme tendens så vi dog også i Frankrig, hvor
man ellers altid slagter de økologiske svin først. Dermed
synes særskilt slagtning ikke alene at være løsningen på
problemet, idet en grundlæggende god slagtehygiejne
er en forudsætning.
Resistensmønstre kan afsløre
antibiotikamisbrug
Ikke alle lande registrerer forbruget af antibiotika i hus-
dyrproduktionen. Vi ønskede derfor at undersøge, om
der kunne findes en metode til at indikere evt. ulovlig
brug af antibiotika til økologiske svin.
Der blev lavet en kompleks statistisk analyse af, hvilke
typer antibiotika de enkelte dyr var resistente over for.
Analysen kunne skille økologiske og konventionelle
svinebesætninger fra hinanden på baggrund af deres
resistensmønstre. Metoden kunne således udpege øko-
81
UFU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 168: Spm. om ministeren vil fremsende relevante evalueringer af Globaliseringspuljen 2007-12, til Uddannelses- og forskningsministeren
1647731_0082.png
SafeOrganic
logiske besætninger med et atypisk resistensmøn-
ster, som tydede på et antibiotikaforbrug, der mere
lignede konventionelle besætningers. Dette kan
evt. hjælpe til en mere målrettet kontrol.
Et lavere forbrug af antibiotika vil evt. kunne føre til
en mere mangfoldig tarmflora i økologiske dyr. Vi
sammenlignede derfor den genetiske forskellighed
i E. coli fra hhv. økologiske og konventionelle svin
ved hjælp af en DNA-metode. Metoden afdækkede
ikke noget særligt kendetegn for de økologiske
svin.
Opfølgende blev sammensætningen af bakterie-
arter i tarmindholdet i hhv. økologiske og konven-
tionelle svin sammenlignet ved hjælp af en anden
DNA-metode, og her kunne der heller ikke påvises
en særlig sammensætning i de økologiske svin.
SafeOrganic har påvist lavere forekomst af resisten-
te E. coli bakterier i økologiske svin og har dermed
vist, at det er muligt at reducere antibiotikaresistens
i svineproduktionen. Et lavere antibiotikaforbrug
er sandsynligvis en vigtig forklaring, men resistens
forekommer naturligt blandt bakterier, og et lavt
antibiotikaforbrug er ikke i sig selv nok til at undgå
udvikling af resistens. Resultaterne indikerer, at
også andre faktorer spiller ind. Der mangler således
fortsat viden om de præcise mekanismer bag
udvikling og spredning af resistens både på besæt-
ningsplan og på slagtelinjen.
Resistensproblemer kan begrænses
82
UFU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 168: Spm. om ministeren vil fremsende relevante evalueringer af Globaliseringspuljen 2007-12, til Uddannelses- og forskningsministeren
1647731_0083.png
Resultaternes betydning
for landbrug og samfund
Spredning af resistente bakterier er generelt bekymrende,
da det i sidste ende kan resultere i, at det bliver svært eller
umuligt at behandle alvorlige sygdomme både hos men-
nesker og dyr. Der et potentiale i, at økologiske svineprodu-
center vil kunne fremhæve den lavere forekomst af resistens
som en fordel, men det forudsætter, at man bliver i stand til
at undgå den forurening, der ser ud til at ske under slagt-
ning. Evnen til at udpege besætninger med et kritisabelt
forbrug af antibiotika har størst potentiale i lande, der ikke
registrerer forbruget.
Læs mere
Projektets hjemmeside:
http://coreorganic2.org/safeorganic
Organic Eprints:
http://orgprints.org/view/projects/safeorganic.html
Specifikke artikler i Organic Eprints:
Jensen, A.N. and Aabo, S. (2014). Slagterier giver bakterier
til økosvin. Landbrugsavisen 12 Dec. 2014.
Nielsen, K.M. (2014). Økologi halverer resistens. Økologi og
Erhverv, 555, 14 Nov. 2014
Aabo, S and Jensen, A.N. (2013). Restricted use of antibio-
tics in organic pig farming. ICROFS News, March 2013, 1, p.
11.
Jensen, A.N. and Aabo, S. (2014). SafeOrganic – Restrictive
use of antibiotics in organic animal farming – a potential
for safer, high quality products with less antibiotic resistant
bacteria (2014).
Projektleder
Søren Aabo
Fødevareinstituttet,
Danmarks Tekniske Universitet
Tlf.: 3588 7212
Mail: [email protected]
Annette Nygaard Jensen
Tlf.: 3588 6328
Mail: [email protected]
83
UFU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 168: Spm. om ministeren vil fremsende relevante evalueringer af Globaliseringspuljen 2007-12, til Uddannelses- og forskningsministeren
1647731_0084.png
Danmark står stærkt, når det gælder økologisk føde-
vareproduktion, fordi produktionssystemerne løbende
bliver udviklet, og fordi der konstant bliver forsket i at
gøre produktionsmetoderne bedre og mere miljøven-
lige.
Ny viden om økologi
præsenterer resultaterne fra 17
forskellige økologiske forskningsprojekter. Det er dels
danske forskningsprojekter, som hører under forsk-
ningsprogrammet Organic RDD, dels fælles europæiske
projekter under programmet CORE Organic. Begge
programmer er støttet af Fødevareministeriet via Grønt
Udviklings- og Demonstrationsprogram (GUDP).
Ny viden om økologi
præsenterer en række interessante,
nytænkende projekter, der f.eks. undersøger, hvordan
fodermel af fluelarver kan levere de rigtige aminosy-
rer til høns, hvordan lokalt producerede bælgplanter
kan erstatte importeret soja i svineproduktionen, og
hvordan urter kan bruges til konservering af økologiske
kødvarer i stedet for nitrit, for bare at nævne et udpluk
af emnerne.
Ny viden om økologi
er udgivet af Internationalt Center
for Forskning i Økologisk Jordbrug og Fødevaresyste-
mer, et center uden mure, som koordinerer samarbejde
mellem forsknings- og vidensinstitutioner i Danmark og
internationalt.
Læs mere om ICROFS på www.icrofs.dk