UFU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 168: Spm. om ministeren vil fremsende relevante evalueringer af Globaliseringspuljen 2007-12, til Uddannelses- og forskningsministeren

Uddannelses- og Forskningsudvalget 2015-16
UFU Alm.del
Offentligt

NaturErhvervstyrelsen

Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri

Redegørelse af lovovervågning af lov nr. 1502 af 27.12.2009 om

Grønt Udviklings- og

Demonstrationsprogram (GUDP-loven)

The Danish

AgriFish Agency

Nyropsgade 30

DK-1780 København V

Tel: +45 33 95 80 00

Fax: +45 33 95 80 80

E-mail: [email protected]

www.naturerhverv.dk

UFU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 168: Spm. om ministeren vil fremsende relevante evalueringer af Globaliseringspuljen 2007-12, til Uddannelses- og forskningsministeren

NaturErhvervstyrelsen

Kolofon

Titel: Redegørelse af lovovervågning af lov nr. 1502 af 27.12.2009 om Grønt Udviklings- og

Demonstrationsprogram (GUDP-loven)

Denne redegørelse er udarbejdet af Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri i marts 2014

Forsidefoto: Lars Bahl

Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri

NaturErhvervstyrelsen

Nyropsgade 30

1780 København V

Tlf.: +45 33 95 80 00

E-mail:

[email protected]

www.naturerhverv.dk

ISBN 978-87-7120-517-6

UFU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 168: Spm. om ministeren vil fremsende relevante evalueringer af Globaliseringspuljen 2007-12, til Uddannelses- og forskningsministeren

NaturErhvervstyrelsen

Forord

Lov om Grønt Udviklings- og Demonstrationsprogram (herefter benævnt GUDP-loven) blev vedta-

get den 27. december 2009. Lovens §§ 1-7 trådte i kraft den 8. februar 2010, mens lovens §§ 8-22

trådte i kraft den 20. juni 2010.

Lovens formål er at bidrage til en konkurrence- og bæredygtig fødevare- og nonfood-produktion og

samle Fødevareministeriets tilskud til forskning og innovation med udgangspunkt i helhedsvurde-

ringer af erhvervets hovedudfordringer.

GUDP-loven giver i den forbindelse mulighed for tilskud til:

• Udviklings- og demonstrationsprojekter samt til forskningsprojekter, der skaber grundlag for

gennemførelse af udviklings- og demonstrationsprojekter

• Fremme af et aktivt samarbejde mellem offentlige og private aktører

• Styrkelse af samspillet mellem GUDP og internationale programmer på fødevare-, jordbrugs-,

fiskeri- og akvakulturområdet.

GUDP-loven er omfattet af lovovervågning og nærværende rapport redegør for GUDP-lovens ho-

vedelementer, implementering og bevillinger fra 2010 til og med 2013. Endvidere beskriver rappor-

ten de forventede effekter af projektporteføljen fra 2011-2013

1,2

Da der ved lovens vedtagelse ikke var udarbejdet en strategi for 2010 (og dermed ikke klare effektmål), har GUDP først fra 2011

De første GUDP-støttede projekter er først nu ved at blive afsluttet, hvorfor effektberegningerne beror på ex-ante vurderinger. Såle-

registreret forventede effekter af de enkelte projekter.

des beregnes de forventede effekter på baggrund af officielle og anerkendte niveauer og standarder for eksempelvis behandlingshyp-

pighed og kan alene udgøre et kvalificeret bud på størrelsesordenen af effekternes faktiske potentiale. Samtidig forudsætter beregnin-

gerne, at alt andet er lige i forhold til den referencesituation, som projektet sammenligner sig med. Det vil sige, at der tages forbehold

for, at effekterne af et projekt kan påvirke de potentielle effekter af et andet projekt, eller at der sker utilsigtede ændringer i produkti-

onsomfang m.v.

UFU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 168: Spm. om ministeren vil fremsende relevante evalueringer af Globaliseringspuljen 2007-12, til Uddannelses- og forskningsministeren

NaturErhvervstyrelsen

Indholdsfortegnelse

1: Sammenfatning ................................................................................................................................ 5

1.1: Lever loven op til formålet? ...................................................................................................... 5

2: Indledning ........................................................................................................................................ 7

3: Lov om Grønt Udviklings- og Demonstrationsprogram .................................................................. 8

3.1: Baggrund ................................................................................................................................... 8

3.2: GUDP-loven ............................................................................................................................. 8

3.2.1: GUDP-lovens formål ..................................................................................................... 9

3.2.2: Fokusering af forsknings- og innovationsindsatsen ....................................................... 9

3.2.3: Tilskudsmuligheder under GUDP-loven ..................................................................... 10

3.3: Implementering af GUDP-loven - bestyrelse, strategi og handlingsplaner ............................ 10

4: Høring af organisationer og myndigheder ..................................................................................... 13

4.1: Bemærkninger fra hørte organisationer og myndigheder ....................................................... 13

4.2 Bemærkninger til høringssvarene ............................................................................................ 15

4.3: Fødevareministeriets vurdering .............................................................................................. 16

5: Bevillinger under GUDP-loven 2010-2013 ................................................................................... 18

6: Meddelte tilsagn under GUDP-loven 2010-2013 .......................................................................... 19

6.1: Tilsagn indenfor de seks hovedudfordringer i erhvervene ..................................................... 21

6.2: Tilsagn indenfor projekttyperne .............................................................................................. 23

7: Forventede effekter af projektporteføljen 2011-2013 .................................................................... 25

Bilag 1: Liste over hørte organisationer, foreninger og offentlige institutioner m.v. ........................ 27

Bilag 2: Bestyrelsessammensætning .................................................................................................. 29

UFU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 168: Spm. om ministeren vil fremsende relevante evalueringer af Globaliseringspuljen 2007-12, til Uddannelses- og forskningsministeren

NaturErhvervstyrelsen

1: Sammenfatning

Formålet med GUDP-loven af 27. december 2009 er at bidrage til en konkurrence- og bæredygtig

fødevare- og nonfoodproduktion, herunder udvikling af erhvervspotentialer, vækst, beskæftigelse,

arbejdsmiljø og videreudvikling af en markedsdrevet økologisk sektor samtidig med, at et højt ni-

veau sikres inden for klima-, miljø- og naturbeskyttelse, dyrevelfærd samt fødevaresikkerhed og

sundhed. Loven skal bidrage til at skabe en sammenhængende organisering af forsknings- og inno-

vationsindsatsen på fødevare-, jordbrugs-, fiskeri- og akvakulturområderne og fokuserer denne i

forhold til erhvervenes samfundsmæssige hovedudfordringer.

Det fremgår ligeledes af lovbemærkningerne, at indsatsen fokuseres på følgende seks hovedudfor-

dringer for erhvervene:

–

En mere bæredygtig planteproduktion

En mere bæredygtig husdyrproduktion med bedre dyrevelfærd

En mere CO2-neutral energiproduktion i landbruget

En mere markedsdrevet økologisk produktion

En højere produktivitetstilvækst og øget værdiskabelse

Et mere bæredygtigt fiskeri og bæredygtig akvakulturproduktion

1.1: Lever loven op til formålet?

Samlet set vurderes GUDP-loven at leve op til formålet, idet tilsagn meddelt under loven både giver

et løft i fødevaresektorens innovationsindsats, styrker samarbejdet mellem virksomheder og forsk-

ningsinstitutioner samt styrker samspillet mellem GUDP og internationale programmer. GUDP-

loven bidrager til udvikling af nye konkurrence- og bæredygtige produkter, produktionsprocesser og

teknologier, der kommer i anvendelse i de danske fødevareerhverv og dernæst også finder afsætning

på det internationale marked. En udvikling som medvirker til at skabe vækst i fødevaresektoren,

fastholde og skabe nye arbejdspladser i Danmark samt udvikle arbejdsmiljøet samtidig med, at et

højt niveau er sikret inden for klima-, miljø- og naturbeskyttelse, dyrevelfærd, fødevaresikkerhed og

sundhed.

GUDP-bestyrelsen har fastsat en strategi, der fokuserer indsatsen i forhold til lovens formål ved at

yde tilskud til ambitiøs forretningsorienteret nytænkning i det danske fødevareerhverv gennem et

dynamisk samspil mellem bæredygtighed, effektivitet og værdiløft. Strategien fokuserer derudover

på, at der i de individuelle GUDP-projekter indgår flere deltagere, som repræsenterer flere led i hele

værdikæden. Herved skabes et løft i innovationsindsatsen i fødevaresektoren, og samarbejdet styr-

kes mellem virksomheder og forskningsinstitutioner. Med GUDP-lovens indsatsområder sker

innovationsindsatsen på områder, hvor erhvervene har betydelige samfundsmæssige udfordringer.

Med bestyrelsens nuværende strategi er det et krav, at GUDP-ansøgningerne kan vise forventede ef-

fekter på minimum to af de tre parametre – bæredygtighed, effektivitet og værdiløft – hvoraf den

ene parameter skal være bæredygtighed. Samtidig skal projektet generere et output, som kan kom-

UFU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 168: Spm. om ministeren vil fremsende relevante evalueringer af Globaliseringspuljen 2007-12, til Uddannelses- og forskningsministeren

NaturErhvervstyrelsen

mercialiseres. Det er bestyrelsens vurdering, at denne strategi medvirker til, at projekterne berører

flere områder og dermed opnår størst effekt, samtidig med at en sektoropdeling undgås.

I perioden 2010-2013 er givet tilsagn om i alt 971,9 mio. kr. til 224 projekter med et samlet budget

på knap 1,6 mia.kr. (tabel 6.1.1). Hver tilskudskrone genererer hermed yderligere aktivitet for 0,67

kr.

I perioden 2010–2013 kan det endvidere konstateres, at private virksomheder i stigende omfang del-

tager i projekterne enten som hovedansøgere eller projektdeltagere (tabel 6.3). Langt de fleste pro-

jekter har endvidere været samarbejdsprojekter, hvor flere virksomheder eller forskningsinstitutio-

ner er gået sammen om at gennemføre et projekt. Samarbejdsprojekter har fået tilsagn på samlet

953,2 mio. kr. (98 % af alle tilsagnsmidlerne). Heraf er 852,9 mio. kr. (88 %) gået til projekter, hvor

offentlige forskningsinstitutioner og private virksomheder har indgået samarbejde (6.2.2).

GUDP-loven giver mulighed for tilskud til projekter med udviklings- og demonstrationsaktiviteter

samt til forskningsaktiviteter, der skaber grundlag for gennemførelse af udviklings- og demonstrati-

onsprojekter. Et projekt består typisk af flere forskellige aktiviteter.

Der er i perioden 2010-2013 primært støttet virksomhedsnære udviklingsaktiviteter. Disse aktivite-

ter er støttet med 532,7 mio. kr. (svarende til 55 % af alle tilsagnsmidler). Demonstrationsaktiviteter

er støttet med 70,5 mio. kr. (7 %). Forskningsaktiviteter, der skaber grundlag for gennemførelse af

udviklings- og demonstrationsprojekter, er støttet med 349,9 mio. kr. (36 %). Der er blevet givet

færrest tilsagnsmidler til netværks- og informationsprojekter, som har modtaget 18,7 mio. kr. (2 %).

De første GUDP-støttede projekter er først nu ved at blive afsluttet. Det er derfor kun muligt at be-

skrive effekterne, som de blev vurderet ex-ante (de forventede effekter ved ansøgningstidspunktet).

Således estimeres de forventede effekter på baggrund af ansøgers oplysninger på officielle og aner-

kendte standarder for behandlingshyppighed, næringsstofoverskud m.v. og udgør alene et kvalifice-

ret bud på størrelsesordenen af projekternes potentielle effekt i en alt andet lige situation.

Samlet set vurderes de estimerede effekter af de støttede projekter at kunne bidrage til de politiske

målsætninger for klima, natur og miljø, dyrevelfærd, fødevaresikkerhed og sundhed og hermed til et

grønt landbrugs- og fødevareerhverv i vækst gennem en fortsat udvikling af en konkurrence- og bæ-

redygtig produktion. Flere igangsatte projekter følger op på Natur- og Landbrugskommissionens

anbefalinger samt anbefalingerne fra Vækstteam for Fødevarer.

Redegørelsen har været sendt i høring og der er modtaget høringssvar fra Danmarks Fiskerifor-

ening, Landbrug & Fødevarer, LO (Landsorganisationen i Danmark) og 3F. Høringssvarene er

overvejende positive og udtrykker tilfredshed med ordningen. Høringssvarene fra Danmarks Fiske-

riforening og Landbrug & Fødevarer rummer dog en række ønsker til en videreudvikling af GUDP

og tilskudskriterierne (spiderwebbet). Særligt Danmarks Fiskeriforening anfører, at flere af ansøg-

ningskriterier ikke er anvendelige for fiskerisektoren, hvilket kan have de utilsigtede konsekvenser

at fiskeriprojekter fravælges. Det anføres også, at der i den nuværende bestyrelse ikke er udpeget

medlemmer med indgående kendskab til den primære fiskerisektor.

Høringssvarenes bidrag vil indgå i udarbejdelsen af den nye strategi, som igangsættes i forsomme-

ren 2014 i forlængelse af udpegningen af en ny bestyrelse for perioden 2014 - 2018.

UFU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 168: Spm. om ministeren vil fremsende relevante evalueringer af Globaliseringspuljen 2007-12, til Uddannelses- og forskningsministeren

NaturErhvervstyrelsen

2: Indledning

GUDP-loven har til formål at bidrage til en konkurrence- og bæredygtig fødevare- og nonfoodpro-

duktion, udvikling af erhvervspotentialer, vækst, beskæftigelse, arbejdsmiljø og videreudvikling af

en markedsdrevet økologisk sektor samtidig med, at der sikres et højt niveau inden for følgende om-

råder: Klima-, miljø- og naturbeskyttelse, dyrevelfærd, fødevaresikkerhed og sundhed.

Lovens §§ 1-7 trådte i kraft den 8. februar 2010 (udpegning af bestyrelse samt fastlæggelse af be-

styrelsen mandat), mens lovens §§ 8-22 trådte i kraft 20. juni 2010 (de nærmere tilskudsbetingelser

m.v.). Loven erstattede Fødevareministeriets daværende Innovationslov og tilskud til forsknings-

programmer med hensigten om at samle forsknings- og innovationsindsatsen med udgangspunkt i

helhedsvurderinger af erhvervenes hovedudfordringer.

Lovens formål søges varetaget gennem en forsknings- og innovationsindsats, der organiseres i et

Grønt Udviklings- og Demonstrationsprogram (herefter benævnt GUDP) på fødevare-, jordbrugs-,

fiskeri- og akvakulturområdet.

Nærværende lovovervågningsrapport redegør henholdsvis for GUDP-lovens hovedelementer, im-

plementering og bevillinger samt for tilsagn i perioden 2010 til og med 2013. Endvidere beskriver

rapporten de potentielle effekter af projekter støttet i perioden 2011-2013.

Lovovervågningen omfatter altså perioden 2010-2013 (begge år inklusiv) og fokuserer på GUDP-

lovens hovedelementer, som de fremgår af bemærkningerne til lovforslaget, herunder navnlig;

•

Fokusering af forsknings- og innovationsindsatsen med udgangspunkt i erhvervets hovedudfor-

dringer

GUDP’s tilskudsmuligheder

I forbindelse hermed beskriver rapporten, hvordan udviklingen har været i forhold til, hvem der an-

søger om tilsagn (små virksomheder, mellemstore virksomheder, store virksomheder eller offentlige

forskningsinstitutioner), og i hvilken rolle de ansøger (hovedansøger eller projektdeltager).

UFU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 168: Spm. om ministeren vil fremsende relevante evalueringer af Globaliseringspuljen 2007-12, til Uddannelses- og forskningsministeren

NaturErhvervstyrelsen

3: Lov om Grønt Udviklings- og Demonstrationsprogram

3.1: Baggrund

GUDP-loven blev vedtaget i forlængelse af aftalen om Grøn Vækst af 16. juni 2009 (herefter be-

nævnt Grøn Vækst-aftalen), der har til formål at sikre, at et højt niveau af miljø-, klima- og naturbe-

skyttelse går hånd i hånd med en moderne og konkurrencedygtig landbrugs- og fødevareproduktion.

Dermed skal GUDP-loven ses som led i visionen om at skabe en ny grøn vækstøkonomi, hvor

grønne løsninger indenfor landbrugs- og fødevareproduktion bidrager til at løse miljø-, klima- og

naturudfordringer og samtidig skaber nye job i grønne væksterhverv.

Med GUDP-loven samledes Fødevareministeriets tilskud til forskning, udvikling og innovation i

Grønt Udviklings- og Demonstrationsprogram og erstatter den daværende lov nr. 421 af 31. maj

2000 om tilskud til fremme af innovation, forskning og udvikling m.v. i fødevare-, jordbrugs- og fi-

skerisektoren (Innovationsloven)

samt Fødevareministeriets tilskud til forskningsprogrammer.

Med vedtagelsen af GUDP-loven er det hensigten, at Fødevareministeriets forsknings- og innovati-

onsindsats skal være mere sammenhængende, fokuseret og tværgående i forhold til hovedudfor-

dringerne for erhvervene frem for at vurdere behovet for forskning og understøtning af innovation

hver for sig.

3.2: GUDP-loven

GUDP-loven blev vedtaget den 27. december 2009 som lov nr. 1502 om Grønt Udviklings- og De-

monstrationsprogram. Lovens §§ 1-7 trådte i kraft den 8. februar 2010 (udnævnelse af bestyrelse

samt fastlæggelse af bestyrelsens opgaver), mens lovens §§ 8-22 trådte i kraft 20. juni 2010 (de

nærmere tilskudsbetingelser m.v.). Loven er herefter blevet præciseret i bekendtgørelse nr. 922 af

15. juli 2010, i bekendtgørelse nr. 309 og nr. 310 af 20. marts 2013 samt i cirkulære nr. 9383 af 25.

august 2013.

Lov nr. 421 af 31. maj 2000 om tilskud til fremme af innovation, forskning og udvikling m.v. i fødevare-, jordbrugs- og fiskerisek-

toren (innovationsloven), der substantielt er ændret ved lov nr. 488 af 17. juni 2008 om ændring af Innovationsloven og igen ved lov

nr. 1336 af 19. december 2008 om ændring af kildeskatteloven, opkrævningsloven, udpantningsloven og forskellige andre love.

UFU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 168: Spm. om ministeren vil fremsende relevante evalueringer af Globaliseringspuljen 2007-12, til Uddannelses- og forskningsministeren

NaturErhvervstyrelsen

3.2.1: GUDP-lovens formål

GUDP-lovens formål er;

at bidrage til en konkurrence- og bæredygtig fødevare- og nonfoodproduktion, hvor udvikling af

erhvervspotentialer, vækst, beskæftigelse, arbejdsmiljø og videreudvikling af en markedsdrevet øko-

logisk sektor fremmes optimalt samtidig med, at der sikres et højt niveau inden for følgende områ-

der: Klima-, miljø- og naturbeskyttelse, dyrevelfærd, fødevaresikkerhed og sundhed

Loven skal desuden bidrage til at skabe en sammenhængende organisering af forsknings- og inno-

vationsindsatsen på fødevare-, jordbrugs-, fiskeri- og akvakulturområdet og fremme en sammen-

hængende indsats for forskning, udvikling og demonstration af viden og teknologier i forhold til de

samfundsmæssige hovedudfordringer og potentialer inden for de nævnte områder.

GUDP-loven fokuserer med andre ord både på vækst og bæredygtighed, og succeskriteriet er såle-

des udvikling af nye konkurrence- og bæredygtige produkter, produktionsprocesser og teknologier,

der er testet og afprøvet. GUDP faciliterer således, at nye produkter, processer og teknologier ud-

vikles og kommer i anvendelse i den danske fødevare-, jordbrugs-, fiskeri- og akvakultursektor og

dernæst også kan finde afsætning på det internationale marked. En udvikling der medvirker til at

fastholde og udvikle nye arbejdspladser i Danmark samt skabe vækst i fødevaresektoren under iagt-

tagelse af et højt niveau for klima-, miljø- og naturbeskyttelse, dyrevelfærd, fødevaresikkerhed og

sundhed.

3.2.2: Fokusering af forsknings- og innovationsindsatsen

Med vedtagelsen af GUDP-loven fokuseredes forsknings- og innovationsindsatsen på de i Grøn

Vækst identificerede hovedudfordringer for den primære jordbrugssektor, den primære fiskerisek-

tor, akvakultursektoren, sektoren vedrørende forarbejdning og forædling af jordbrugsprodukter samt

sektoren vedrørende forarbejdning og forædling af fiskeriprodukter:

•

En mere bæredygtig planteproduktion, således at en mere optimal udnyttelse af jorden sker på

bæredygtige vilkår, dvs. under hensyntagen til miljø, natur og klima

En mere bæredygtig husdyrproduktion med bedre dyrevelfærd, herunder ny viden om fodring

samt udvikling af nye staldanlæg, akvakulturanlæg og renseteknologier, som begrænser husdyr-

produktionens emission af ammoniak, lugt og klimagasser m.v.

En mere CO2-neutral energiproduktion i landbruget, der bidrager til at sikre, at en større andel

af dansk husdyrgødning og anden biomasse anvendes til energiproduktion

En mere markedsdrevet økologisk produktion, som i endnu højere grad bidrager til løsning af

aktuelle samfundsudfordringer vedrørende klima, miljø, natur og dyrevelfærd, samtidig med at

produktiviteten styrkes

En højere produktivitetstilvækst og øget værdiskabelse, så forbrugerkrav om kvalitet, fødevare-

sikkerhed, sundhed, ernæring, smag og individuelle oplevelser imødekommes, samtidig med at

konkurrenceevnen styrkes

•

UFU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 168: Spm. om ministeren vil fremsende relevante evalueringer af Globaliseringspuljen 2007-12, til Uddannelses- og forskningsministeren

NaturErhvervstyrelsen

•

Et mere bæredygtigt fiskeri og en bæredygtig akvakulturproduktion, hvor en vedvarende udnyt-

telse af fiskebestandene optimeres, og påvirkning af miljøet minimeres

3.2.3: Tilskudsmuligheder under GUDP-loven

Med vedtagelsen af GUDP-loven blev tilskudsmulighederne i forhold til den daværende Innovati-

onslov eksplicit udvidet med muligheden for at yde tilskud til demonstrationsaktiviteter. GUDP om-

fatter således tre hovedaktiviteter jævnfør § 1, stk. 2 i loven, som GUDP kan yde tilskud til:

1) Udviklings- og demonstrationsprojekter samt til forskningsprojekter, der skaber grundlag for

gennemførelse af udviklings- og demonstrationsprojekter

2) Fremme af et aktivt samarbejde mellem offentlige og private aktører

3) Styrkelse af samspillet mellem GUDP og internationale programmer på fødevare-, jordbrugs-,

fiskeri- og akvakulturområdet

3.3: Implementering af GUDP-loven - bestyrelse, strategi og handlingsplaner

Med udgangspunkt i GUDP-lovens § 3 udpeger fødevareministeren en bestyrelse for GUDP, som

har ansvaret for udformning af strategi, handlingsplaner, indkaldelse af ansøgninger samt at træffe

afgørelse om tilsagn eller afslag om tilskud. Strategi og handlingsplan godkendes af fødevaremini-

steren. Fire medlemmer udpeges efter forudgående indstillinger fra henholdsvis Miljøministeriet,

Uddannelsesministeriet, Erhvervs- og Vækstministeriet samt Klima-, Energi- og Bygningsministe-

riet.

GUDP’s bestyrelse består af otte medlemmer; Lars Frederiksen (formand), Bent Claudi Lassen, Ni-

els Alsted, Christian Jørgensen, Henrijette Richter, Birgitte Brinch Madsen, Susanne Støier og

Mads Prebensen. Lars Frederiksen afløste tidligere formand Tom Knutzen den 1. april 2012, mens

Christian Jørgensen afløste Susanne Hovmand den 1. februar 2013. For yderligere information om

bestyrelsesperioder og erhvervsbaggrund se vedlagte bilag 2.

GUDP’s bestyrelse påbegyndte arbejdet med at udforme en strategi og tilhørende handlingsplan i

foråret 2010, og begge dele blev godkendt af fødevareministeren i januar 2011. Strategien er siden-

hen blevet forlænget til og med 2014

, således at den følger bestyrelsens funktionsperiode.

Strategien er udformet i dialog med en bred kreds af interessenter sammensat af repræsentanter for

erhverv, forskning, myndigheder samt øvrige interessenter

og operationaliserer GUDP’s indsats i

forhold til lovens formål.

Med hensyn til projekttypedefinitioner henvises der til lovforslagets bemærkninger.

For uddybende om strategien se http://naturerhverv.fvm.dk/gudp.aspx?ID=46849

Herunder udbyttet af et todages strategiseminar i DGI-byen den 13.-14. oktober 2010

UFU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 168: Spm. om ministeren vil fremsende relevante evalueringer af Globaliseringspuljen 2007-12, til Uddannelses- og forskningsministeren

NaturErhvervstyrelsen

Med strategien ydes der tilskud til ambitiøs forretningsorienteret nytænkning i det danske fødevare-

erhverv gennem dynamisk samspil mellem bæredygtighed, effektivitet og værdiløft. Dette samspil

reflekterer lovens ambition om på samme tid at styrke både bæredygtighed og vækst og udmøntes i

otte vurderingskriterier, som hvert enkelt projekt vurderes ud fra.

Samspillet mellem bæredygtighed, effektivitet og værdiløft og vurderingskriterierne er visualiseret i

figur 3.3.1 illustreret i GUDP’s Spiderweb.

Figur 3.3.1: GUDP’s Spiderweb

Samtidig understøtter strategien ambitionen om at styrke både bæredygtighed og vækst ved, at der

ydes tilskud til udvikling af nye teknologier, redskaber, produktionssystemer, processer, produkter

samt management- og logistikløsninger, der kan:

•

Reducere natur-, miljø- og klimabelastningen

Forbedre ressourceeffektiviteten

Udvikle nye egenskaber hos dyr og planter

Udnytte sidestrømme og restprodukter til/fra anden produktion

Styrke indtjeningen på hjemme- og eksportmarkedet

Forbedre fødevaresikkerheden og sundheden

Bevare høj produktkvalitet gennem værdikæden

Imødekomme nye forbrugertrends

Øge anvendelsen af biobaserede produkter til nonfood formål

UFU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 168: Spm. om ministeren vil fremsende relevante evalueringer af Globaliseringspuljen 2007-12, til Uddannelses- og forskningsministeren

NaturErhvervstyrelsen

Med strategien har GUDP’s bestyrelse valgt at fokusere på tilskud til konkrete udviklings- og de-

monstrationsprojekter samt netværksprojekter.

Som erhvervsstøtteordning til udvikling og demonstration fokuserer GUDP hovedudfordringerne

indenfor erhvervene, mens det er op til ansøgerne at definere løsningerne herpå. Herefter udvælger

GUDP’s bestyrelse de projekter, der har de største potentielle effekter på de parametre, der indgår i

Spiderwebbet. Hermed afspejler fordelingen af tilsagn, at de enkelte projektansøgninger konkurre-

rer indbyrdes og ikke en forlods fordeling på hovedudfordringerne for erhvervene.

Bestyrelsen udarbejder desuden en årlig handlingsplan, som har til formål at udmønte strategien in-

den for de bevillinger, der er afsat på finansloven. Handlingsplanerne omhandler de årlige indsatser

– herunder normalt to ordinære GUDP-ansøgningsrunder. Derudover adresserer handlingsplanerne

særlige indsatser og fokusområder for det pågældende år.

Bestyrelsen vil medio 2014 påbegynde formuleringen af en strategi for 2015-2018.

UFU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 168: Spm. om ministeren vil fremsende relevante evalueringer af Globaliseringspuljen 2007-12, til Uddannelses- og forskningsministeren

NaturErhvervstyrelsen

4: Høring af organisationer og myndigheder

En samlet oversigt over hørte organisationer og myndigheder, der har været hørt i forbindelse med

denne lovovervågning, fremgår af bilag 1.

Der er modtaget høringssvar fra Danmarks Fiskeriforening, Landbrug og Fødevarer, LO (Landsor-

ganisationen i Danmark) samt 3F.

Aalborg Universitet, Erhvervs- og Vækstministeriet, Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen, Rigsrevi-

sionen samt Syddansk Universitet har meddelt, at de ikke har kommentarer i forhold til redegørel-

sen om lovovervågning af GUDP-loven.

4.1: Bemærkninger fra hørte organisationer og myndigheder

Overordnet udtrykker organisationerne tilfredshed med GUDP-loven og mulighederne for at opnå

tilskud til innovative projekter inden for fødevareerhvervet. Landbrug og Fødevarer udtrykker lige-

ledes generel tilfredshed med organiseringen omkring GUDP. Ordningen findes veldrevet med en

effektiv administration og en høj service over for brugerne.

Herudover gives en række specifikke bemærkninger og forbedringsønsker til den kommende

GUDP-strategi og forslag til loven samt nærværende rapport, som efterfølgende gengives i kort

form.

LO og 3F bemærker, at GUDP-lovens formål er at bidrage til en konkurrence- og bæredygtig føde-

vare- og nonfoodproduktion, hvor udvikling af erhvervspotentialer, vækst, beskæftigelse, arbejds-

miljø og videreudvikling af en markedsdrevet økologisk sektor fremmes optimalt. 3F finder i for-

længelse heraf, at redegørelsen burde udvides med tabeller, hvor fordelingen af projekter i forhold

til de i formålet nævnte områder fremgår f.eks. arbejdsmiljø og beskæftigelse. Tilsvarende anfører

Landbrug og Fødevarer det ønskeligt at sammenligne udviklingen i tilsagn til hovedudfordringer

med tilsagn under Innovationsloven

, hvor det er muligt, samt at det fremgår hvor stor en andel af

tilsagnene, der meddeles til gartneriproduktionen, idet der findes et stort behov for innovation på

dette område.

Landbrug og Fødevarer ønsker endvidere en fordeling af tilsagn på forskellige kategorier af viden-

institutioner med henblik på at få en yderligere fokus på innovation og videnspredning, ligesom de

vurderer det svært for GTS og private videninstitutioner at finansiere deres deltagelse i projekter,

idet tilsagnene ikke afspejler de reelle omkostninger ved at deltage i projekterne. Landbrug og Fø-

devarer bemærker, at de små, mellemstore og store virksomheders andel af tilsagnene er steget,

mens de offentlige forskningsinstitutioners andel er faldet. Landbrug og Fødevarer ser gerne, at

denne udvikling fortsætter, således at der gennemføres flere projekter hos virksomhederne.

Lov nr. 421 af 31. maj 2000 om tilskud til fremme af innovation, forskning og udvikling m.v. i fødevare-, jordbrugs- og fiskerisek-

toren (innovationsloven), der substantielt er ændret ved lov nr. 488 af 17. juni 2008.

UFU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 168: Spm. om ministeren vil fremsende relevante evalueringer af Globaliseringspuljen 2007-12, til Uddannelses- og forskningsministeren

NaturErhvervstyrelsen

Danmarks Fiskeriforening anfører, at de otte kriterier i GUDP’s Spiderweb kun delvist er relevante

for fiskerisektoren og derfor kan have den utilsigtede effekt, at potentielle projekter inden for fiske-

risektoren fravælges. Særligt kriterierne under Bæredygtighed: Minimere næringsstofoverskuddet,

reducere pesticidanvendelsen og begrænse klimapåvirkningen, er ikke anvendelige for mulige pro-

jekter fra fiskerisektoren. Desuden anfører Landbrug og Fødevarer, at evaluering af ansøgninger

alene efter kriterierne i Spiderwebbet giver risiko for, at projekterne er middelmådige på alle para-

metre og ikke rigtig skarpe på enkelte af dem.

Danmarks Fiskeriforening anbefaler, at der reserveres projektmidler til projektansøgninger fra fi-

skerisektoren og relaterede servicefag, samt at udvælgelsen sker ud fra mere relevante kriterier, end

tilfældet er i dag. Landbrug og Fødevarer finder det ønskeligt med enten en lidt mere tematiseret

tilgang, som fx satsningen i 2013 på forarbejdede fødevarer, eller omvendt at have en reel bottom-

up tilgang, som den der blev anvendt i Innovationsloven

Landbrug og Fødevarer anfører, at GUDP lægger op til solide businesscases i ansøgningerne, og at

dette er en udfordring, jo længere et projekt kommer over mod universitetsverdenen. Landbrug og

Fødevarer finder, at GUDP primært bør være en udviklings- og innovationsordning, men at det også

er vigtigt at støtte ”lidt tungere” forskningsprojekter til sikring af videngrundlaget for udvikling.

Landbrug og Fødevarer konstaterer, at der er relativt få projekter inden for fødevareforarbejdning

og opfordrer til mere fokus på produktudvikling forstået bredt: Fysiske produkter, rådgivningsværk-

tøjer, services, koncepter m.m.

Landbrug og Fødevarer peger endvidere på vigtigheden af demonstrationsaktiviteter, der er med til

at implementere viden og know how hos slutbrugerne samt, at det er uheldigt, at gylle og gyllebe-

handlingsteknologier ikke er omfattet af definitionen for primære landbrugsprodukter (EF-

traktatens bilag 1) og hermed muligheden for supplerende offentlig finansiering. Tilsvarende ønsker

Danmarks Fiskeriforening, at der åbnes for, at projekter om bæredygtighedscertificeret fiskeri kan

sidestilles med økologiske informationsprojekter.

Landbrug og Fødevarer bemærker endeligt, at den internationale videnhjemtagning hæmmes unø-

digt af loven. Dette bør ændres, således at relevante internationale partnere kan deltage som direkte

projektpartnere, når der ikke findes tilsvarende viden i Danmark. Tilsvarende ønskes støtten til net-

værksprojekter videreudviklet og prioriteret højere samt støtten til opbygning af innovationskompe-

tence, herunder uddannelsesaktiviteter, bragt i anvendelse.

Danmarks Fiskeriforening peger endeligt på, at der i den nuværende GUDP-bestyrelse ikke er ud-

peget medlemmer, som har indgående kendskab til den primære fiskerisektor og viden og erfaring

med innovations og udviklingsmuligheder.

UFU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 168: Spm. om ministeren vil fremsende relevante evalueringer af Globaliseringspuljen 2007-12, til Uddannelses- og forskningsministeren

NaturErhvervstyrelsen

4.2 Bemærkninger til høringssvarene

GUDP har fravalgt at kategorisere projekter og hermed tilsagn efter de elementer, der indgår i lo-

vens formålsbeskrivelse f.eks. vækst, beskæftigelse m.v., idet der ikke er tale om komplementære

størrelser, og det hermed ikke er muligt entydigt at henføre de støttede projekter til en enkelt kate-

gori heraf.

Parametrene og vurderingskriterierne i GUDP’s Spiderweb, er til stadighed under bearbejdelse ift.

at forenkle og optimere dem, sådan at de afspejler de samfundsmæssige udfordringer for alle grup-

per og sektorer i fødevareerhvervet. Det er således ikke intentionen bag Spiderwebbet, at alle pro-

jekter skal have effekter på alle kriterier, men alene at de skal udvise effekt i forhold til mindst ét

kriterium inden for bæredygtighed og mindst ét kriterium inden for effektivitet eller værdiløft. Her-

udover ligger det implicit i den fokusering af indsatsen, der lå til grund for GUDP, at der skal ydes

tilskud til de projekter, som udviser de største potentielle effekter frem for ex-ante at fordele indsat-

sen mellem specifikke sektorer og brancher inden for fødevareerhvervene. Kort sagt en reel og fuld-

stændig konkurrenceudsættelse af midlerne.

Videreudviklingen af netværksordningen i GUDP vil muligvis indgå i tilpasningen af Bekendtgø-

relsen om Grønt Udviklings- og Demonstrationsprogram som følge af EU’s nye rammebestemmel-

ser for statsstøtte til forskning og udvikling.

Udenlandske deltagere, som er med i GUDP-projekter, har på nuværende tidspunkt ikke mulighed

for at modtage direkte tilskud fra GUDP. Det er dog muligt at inddrage udenlandske aktører som

ekstern bistand i GUDP-projekter, såfremt der ikke findes tilsvarende viden i Danmark.

Aktiviteten demonstration vedrører den udbredelse af resultater i form af viden og praksis, som ikke

kommercialiseres på et marked og har af samme grund en højere støttesats med henblik på at frem-

me udbredelsen af resultatet. Omsættes resultaterne i form af et produkt, en proces eller lignende på

et marked, er der i henhold til EU´s statsstøtteregler tale om udvikling med de støttesatser, der er

gældende herfor. Der er blandt brugerne konstateret usikkerhed om definitionen og afgrænsningen

af støtteaktiviteten demonstration, hvorfor GUDP løbende har tildelt emnet opmærksomhed på de 4

årlige informationsmøder, samt en særskilt workshop om emnet som blev afholdt i januar 2014.

Flere høringsvar, i særlig grad fra Danmarks Fiskeriforening og Landbrug og Fødevarer, rummer en

række ønsker til en videreudvikling af GUDP og kriterierne i Spiderwebbet. De bidrag vil kunne

indgå i udarbejdelsen af den nye strategi og i strategiudviklingsprocessen, hvor der også vil være in-

teressentinddragelse. Derudover vil Fødevareministeriet og GUDP inddrage høringssvarene i for-

bindelse med eventuelle tilpasninger af regelsættet, der måtte være nødvendige som følge af de æn-

dringer, der med virkning fra 1. juli gennemføres i EU’s regler for statsstøtte. Arbejdet med fast-

læggelse af en ny strategi igangsættes i forsommeren 2014 i forlængelse af udpegningen af en ny

bestyrelse for perioden 2014 - 2018.

Danmarks Fiskeriforenings ønske om, at GUDP-bestyrelsen indbefatter et medlem med indgående

kendskab til den primære fiskerisektor, indgår i overvejelserne i forbindelse med sammensætningen

af den kommende bestyrelse. Det bemærkes dog, at sammensætningen af GUDP-bestyrelsen ikke

UFU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 168: Spm. om ministeren vil fremsende relevante evalueringer af Globaliseringspuljen 2007-12, til Uddannelses- og forskningsministeren

NaturErhvervstyrelsen

primært sker ud fra hensynet til, at der skal være repræsentanter for samtlige delsektorer i fødevare-

erhvervet.

4.3: Fødevareministeriets vurdering

Fødevareministeriet vurderer, at GUDP-loven lever op til formålet. Vurderingen er baseret på, at

der i perioden 2010-2013 er givet tilsagn på i alt 971,9 mio. kr. fordelt på 224 projekter med 992 in-

dividuelle tilsagnsmodtagere i form af virksomheder og forskningsinstitutioner m.v. Med GUDP-

lovens indsatsområder og muligheden for at vælge temaer, sker innovationsindsatsen på områder,

hvor fødevareerhvervene har betydelige samfundsmæssige udfordringer. Frem for at vurdere beho-

vet for forskning og støtte af innovation hver for sig, tages der i stedet udgangspunkt i de konkrete

udfordringer for erhvervet. I hvert individuelt GUDP-projekt fastlægges individuelle og præcise mål

for de indsatser, som igangsættes for at løse de konkrete udfordringer. GUDP lægger stor vægt på,

at deltagere fra hele værdikæden er repræsenteret i de konkrete projekter, for på den måde at frem-

virke sammenhæng og samarbejde mellem forskning i den ene ende og implementering af ny viden

og bæredygtig teknologi i den anden.

Det er et krav, at GUDP-ansøgningerne kan vise forventede effekter på minimum to af de tre para-

metre bæredygtighed, effektivitet og værdiløft – hvoraf det ene parameter skal være bæredygtighed.

Det er imidlertid først nu, at de første GUDP-støttede projekter er ved at blive afsluttet. Det er der-

for kun muligt at beskrive effekterne, som de er vurderet ex-ante (de forventede effekter ved ansøg-

ningstidspunktet). Samtidig vil implementeringen af den nye viden og bæredygtige teknologi fra de

første GUDP-projekter blive realiseret i løbet af de kommende år i takt med, at projekterne afslut-

tes. De angivne effekter udgør alene et kvalificeret bud på størrelsesordenen af effekternes faktiske

potentiale og repræsenterer i øvrigt ex-ante vurderingen af det bedst mulige udfald. De forventede

effekter repræsenterer dermed de mest lovende udfald i en given referencesituation.

Inden for kategorien bæredygtighed kan den beskrevne projektportefølje forventes at reducere be-

handlingshyppigheden (pesticider) af det samlede areal med 19,57 % sammenlignet med behand-

lingshyppigheden i 2010. Samtidig kan der forventes en reduktion af kvælstofoverskuddet med

27.646 tons per år og fosforoverskuddet med 6.673 tons pr år. I forhold til udledningen af CO

vur-

deres det, at projektporteføljen har potentiale til at reducere udledningen med 1,4 mio. tons. Samti-

dig har GUDP indenfor bæredygtighed også ydet støtte til 99 projekter af samlet 481,4 mio. kr.,

som i særlig grad kan forventes at have effekter indenfor dyrevelfærd, fødevaresikkerhed, sundhed

eller arbejdsmiljø.

De små virksomheder modtog i perioden tilsagn for 136,6 mio. kr. svarende til 14 % af de samlede

tilsagn. De mellemstore virksomheder modtog i perioden tilsagn for 45,5 mio. kr. svarende til 5 %

af de samlede tilsagn. De store virksomheder modtog i perioden tilsagn for 155,2 mio. kr. svarende

til 16 % af de samlede tilsagn. Offentlige forskningsinstitutioner modtog i perioden tilsagn for

634,5 mio. kr. svarende til 65 % af de samlede tilsagn.

Siden GUDP-lovens ikrafttræden er virksomhedernes andel af de samlede tilsagn vokset relativt i

forhold til de offentlige forskningsinstitutioners andel (tabel 6.3). Der er dog fortsat brug for at opnå

relativt større deltagelse af de mellemstore virksomheder.

UFU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 168: Spm. om ministeren vil fremsende relevante evalueringer af Globaliseringspuljen 2007-12, til Uddannelses- og forskningsministeren

NaturErhvervstyrelsen

Indenfor kategorien effektivitet kan der med den beskrevne projektportefølje forventes en økono-

misk effekt på 5,7 mia. kr. Dette svarer til, at samfundet får pengene igen 8,5 gange årligt. Det for-

ventes også, at det samlede provenu af den nuværende projektportefølje vil blive på ca. 1,4 mia. kr.

Indenfor kategorien værdiløft kan der forventes merværdier per råvareenhed på 815 mio. kr., ved at

anvende råvarer på en måde, der sikrer mindre spild og affald gennem eksempelvis forædling. Der-

udover har GUDP ydet tilskud til 133 projekter af samlet 650 mio. kr., som i særlig grad forventes

at have effekter indenfor nytænkning, tværfaglighed eller kommunikation.

UFU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 168: Spm. om ministeren vil fremsende relevante evalueringer af Globaliseringspuljen 2007-12, til Uddannelses- og forskningsministeren

NaturErhvervstyrelsen

5: Bevillinger under GUDP-loven 2010-2013

GUDP har i perioden 2010-2013 haft en samlet bevillingsramme på i alt 924,4 mio. kr. til rådighed

svarende til et gennemsnit på 231,1 mio. kr. årligt. En samlet oversigt over bevillingerne fremgår af

tabel 4.1.

GUDP har dog alene haft 894 mio. kr. netto til udmøntning, da der i forbindelse med overgangen

fra Innovationsloven til GUDP-loven blev givet tilsagn på i alt 47,8 mio. kr. til projekter under In-

novationsloven, som ligeledes var at finde på Finanslovskonto § 24.33.02.10, mens der omvendt vi-

dereførtes 17,4 mio. kr. i ubrugte midler fra 2009.

Der har i perioden været anvendt videreførte midler for i alt 29,7 mio. kr., netto 17,3 mio. kr., mens

GUDP har genanvendt i alt 77,9 mio. kr., som har været tildelt projekter primært under Innovations-

loven samt de hidtidige forskningsprogrammer, der senere blevet annulleret. Der er endnu ikke op-

gjort krav om tilbagebetaling

under GUDP-loven, da de første GUDP-støttede projekter først nu er

ved at blive afsluttet.

Tabel 5.1: Bevillingsoversigt, 2010-2013

Mio. kr.

Bevilling

Videreførsel primo

Overgang fra Innovationsloven

I alt til rådighed

2010

189,0

17,4

-47,8

158,6

219,4

216,2

312,1

2011

209,2

10,2

2012

214,2

2,0

2013

312,0

0,1

I alt

924,4

29,7

-47,8

894,0

Heraf til specifikke formål

Økologisk forskning

og udvikling

Projekter ved økologiens hus

Økologisk sortsafprøvning

Eksport og værditilvækst

Samarbejde om innovation

Alternativer til antibiotika

Dyrevelfærd

Bæredygtig husdyrproduktion

40,0

3,0

40,0

3,0

5,0

60,0

3,0

5,0

20,0

22,0

10,0

13,0

12,0

180,0

9,0

10,0

20,0

22,0

10,0

13,0

12,0

Projekterne er underlagt et krav om tilbagebetaling, såfremt provenuet fra kommerciel anvendelse af resultater på deltagerniveau

Samlede midler til rådighed for alle årene er lig alle midlerne til rådighed i de enkelte år fratrukket ubrugte midler i 2010, 2011 og

De med aftalen om globaliseringspuljen tilførte bevillinger til økologisk forskning og udvikling blev aftalt udmøntet i perioden

overstiger størrelsen af den modtagne støtte

2012 på i alt (10,2 + 2,0 + 0,1) mio. kr. = 12,3 mio. kr.

2010 - 2012. Herudover er der afsat 40 mio. fra Forskningsreserven i 2013 samt 20 mio. i aftalen om Finansloven for 2013 (i alt 60

mio. kr.)

UFU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 168: Spm. om ministeren vil fremsende relevante evalueringer af Globaliseringspuljen 2007-12, til Uddannelses- og forskningsministeren

NaturErhvervstyrelsen

6: Meddelte tilsagn under GUDP-loven 2010-2013

GUDP har fra 2010 til og med 2013 modtaget 747 projektansøgninger af samlet ca. 4,6 milliarder kr.

svarende til ca. fem gange GUDP’s bevillingsramme. Heraf er der blevet givet tilsagn på i alt 971,9

mio. kr. fordelt på 224 projekter med 992 individuelle tilsagnsmodtagere. Således har et projekt i pe-

rioden i gennemsnit været støttet med ca. 4,3 mio. kroner. Det samlede budget for projekterne udgør

knap 1,6 mia. kr., hvorved den gennemsnitlige støtte udgør 62 pct.

Tabel 6.1: Ansøgninger og tilsagn under GUDP-loven 2010-2013

2010

Ansøgt tilsagn

Ansøgt beløb (mio. kr.)

Antal projekter

Bevilget tilsagn

Tilsagnsbeløb (mio. kr.)

Antal tilsagn

Antal projekter

Budgetbeløb mio. kr.

Støtteintensitet pct.

184,7

170

283,8

220,6

213

353,8

224,5

250

377,9

342,1

359

555,2

971,9

992

224

1.572,2

1.274

165

1.260

246

895

154

1.152

182

4.582

747

2011

2012

2013

I alt

Offentlige forskningsinstitutioner modtog i perioden tilsagn på i alt 634,5 mio. kr., svarende til ca. 65

pct. af midlerne, de små virksomheder modtog tilsagn på i alt 136,6 mio. kr. svarende til ca. 14 pct. af

midlerne, de mellemstore virksomheder modtog tilsagn på i alt 45,5 mio. kr., svarende til ca. 5 pct. af

midlerne, og de store virksomheder modtog i perioden tilsagn på i alt 155,2 mio. kr., svarende til ca.

16 pct. af midlerne.

Tabel 6.2: Fordelingen af tilsagn ift. modtager over år

Tilsagn i mio. kr. (% af tilsagn i det enkelte år)

Virksomhedstype

Lille virksomhed

Mellemstor virksomhed

Stor virksomhed

Offentlig forskningsinstitution

I alt

2010

15,5

3,0

(8 %)

(2 %)

2011

38,5 (17 %)

8,5

(4 %)

2012

43,3 (19 %)

17,7

(8 %)

2013

39,3 (11 %)

16,4

(5 %)

I alt

136,6 (14 %)

45,5

(5 %)

18,1 (10 %)

148,1 (80 %)

184,7 (100 %)

40,0 (19 %)

132,6 (60 %)

219,7 (100 %)

38,6 (17 %)

124,8 (56 %)

224,5 (100 %)

57,5 (17 %)

228,9 (67 %)

342,1 (100 %)

155,2 (16 %)

634,5 (65 %)

971,9 (100 %)

UFU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 168: Spm. om ministeren vil fremsende relevante evalueringer af Globaliseringspuljen 2007-12, til Uddannelses- og forskningsministeren

NaturErhvervstyrelsen

Virksomhedernes andel af de samlede tilsagn i et givent år er dog vokset relativt i forhold til de of-

fentlige forskningsinstitutioners andel. Mens de offentlige forskningsinstitutioners andel af de tildelte

midler således er faldet fra 80 pct. i 2010 til 67 pct. i 2013, er de små, mellemstore og store virksom-

heders andel steget fra 20 pct. i 2010 til 35 pct. i 2013. De offentlige forskningsinstitutioners andel af

de samlede tilsagn skal desuden ses i sammenhæng med, at de øremærkede midler under Økologisk

Forskning og Udvikling på i alt 160 mio. kr. er blevet udmøntet i 2010 og 2013. Således er langt stør-

stedelen af disse midler møntet på forskning.

Som det fremgår af figur 6.1 og tabel 6.2, er virksomhedernes andel af antal tilsagn samtidig steget. I

2010 tilfaldt lidt under hvert andet tilsagn en offentlig forskningsinstitution, mens ca. hvert fjerde til-

sagn tilfaldt de offentlige forskningsinstitutioner i 2013. Til sammenligning blev ca. hvert femte til-

sagn givet til en stor virksomhed i 2010, mens ca. hvert tredje tilsagn i 2013 tilfaldt store virksomhe-

der.

I det hele taget er antallet af tilsagn steget i hele lovovervågningsperioden, hvilket afspejler, at der

generelt er flere deltagere per projekt.

Figur 6.1: Fordelingen af virksomhedstyper i projektporteføljen over år

Virksomhedstypers andel af antal tilsagn

Antal tilsagn fordelt på virksomhedstype

Som det fremgår af tabel 6.3 er små, mellemstore og store virksomheder også i et stigende omfang

hovedansøgere på projekterne og udgør en større og større andel af projekternes deltagere. Mens de

offentlige forskningsinstitutioner således var hovedansøger på ca. to ud af tre projekter i 2010, var de

i 2013 alene hovedansøger på ca. to ud af fem projekter. Samtidig udgjorde de offentlige forsknings-

institutioner gennemsnitligt mere end hver tredje deltager på et projekt i 2010, mens de i 2013 ud-

gjorde hver fjerde deltager. Det bemærkes i øvrigt, at de offentliges forskningsinstitutioner i både

2010 og 2013 er større end normalen, idet der begge år er igangsat økologiske forsknings- og udvik-

lingsprogrammer med en højere grad af deltagelse offentlige forskningsinstitutioner end de ordinære

udbud.

UFU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 168: Spm. om ministeren vil fremsende relevante evalueringer af Globaliseringspuljen 2007-12, til Uddannelses- og forskningsministeren

NaturErhvervstyrelsen

Tabel 6.3: Antal tilsagn til hovedansøgere og deltagere fordelt på virksomhedstype

Antal hovedansøgere / Antal deltagere

2010

Lille virksomhed

Mellemstor virksomhed

Stor virksomhed

Offentlig forskningsinstitution

I alt

135

2011

146

2012

194

2013

293

Den øgede virksomhedsdeltagelse reflekterer således, at GUDP-strategien har lagt vægt på forret-

ningsorienteret nytænkning i det danske fødevareerhverv.

6.1: Tilsagn indenfor de seks hovedudfordringer i erhvervene

Som det fremgår af tabel 6.1.1 har GUDP under GUDP-loven ydet tilsagn til alle seks hovedudfor-

dringer indenfor erhvervene. Særligt projekter, der angår en mere markedsdrevet økologisk produkti-

on eller en mere bæredygtig husdyrproduktion, er i perioden blevet støttet med henholdsvis 266,3

mio. kr. fordelt på 53 projekter og 251,7 mio. kr. fordelt på 58 projekter. Der er ligeledes blevet givet

tilsagn om 155,8 mio. kr. fordelt på 45 projekter til projekter, hvis primære formål er at skabe en hø-

jere produktivitetstilvækst og øget værdiskabelse og dermed især er rettet mod senere led i værdikæ-

den.

Tabel 6.1.1: Fordelingen af projekter og tilsagn i de seks hovedudfordringer, 2010-13

Tilsagn i mio. kr., antal projekter

Fiskeri og

Energi

Tilsagn

Antal

projekter

224

18,3

akvakultur

101,7

Husdyr-

produktion

251,7

Planteavl

178,1

Værditil-

vækst

155,8

Økologi

266,3

I alt

971,9

Der er blevet givet færrest tilsagn til projekter, hvis primære formål er at skabe en mere CO

-neutral

energiproduktion i landbruget. Denne hovedudfordring har fra 2010 til og med 2013 fået tilsagn om

18,3 mio. kr. fordelt på 10 projekter. Hertil kommer dog alle de projekter, der også forventes, at ud-

mønte sig i gevinster indenfor klimaområdet, men som ikke er kategoriseret som projekter, hvis pri-

mære formål er at skabe en mere CO

-neutral energiproduktion i landbruget. GUDP yder eksempel-

vis tilsagn om i alt 301,2 mio. kr. til 57 projekter, der forventes at reducere klimapåvirkningen.

UFU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 168: Spm. om ministeren vil fremsende relevante evalueringer af Globaliseringspuljen 2007-12, til Uddannelses- og forskningsministeren

NaturErhvervstyrelsen

Som det fremgår af figur 6.1.1 er offentlige forskningsinstitutioner samlet set den største tilsagns-

modtager inden for alle hovedudfordringerne. Når man kigger på de samlede tilsagn, er virksomhe-

derne generelt set bedst repræsenteret som tilsagnsmodtager blandt projekter, hvis primære formål er

at skabe en højere produktivitetstilvækst og øget værdiskabelse.

Dette skyldes sandsynligvis, at projekter rettet mod en højere produktivitetstilvækst og øget værdi-

skabelse, som tidligere nævnt, især er rettet mod senere led i værdikæden.

De offentlige forskningsinstitutioner er isoleret set bedst repræsenteret blandt projekter med formålet

om at sikre en mere markedsdrevet økologisk produktion, hvor de i perioden har fået tilsagn om i alt

70 pct. af midlerne til området.

De små virksomheder er isoleret set bedst repræsenteret blandt projekter med formålet om at skabe et

mere bæredygtigt fiskeri og en bæredygtig akvakulturproduktion, hvor de i perioden har fået tilsagn

på i alt 34 pct. af midlerne til området.

De mellemstore virksomheder er isoleret set bedst repræsenteret blandt projekter med formålet om at

skabe en højere produktivitetstilvækst og øget værdiskabelse, hvor de i perioden har fået tilsagn på i

alt 8 pct. af midlerne til området.

De store virksomheder er isoleret set bedst repræsenteret blandt projekter med formålet om at skabe

en mere bæredygtig planteproduktion, hvor de i perioden har fået tilsagn på i alt 20 pct. af midlerne

til området. Dette kan især tilskrives, at Videncenter for Landbrug som stor virksomhed udgør en

forholdsmæssig stor andel af tilsagnene til de erhvervsrettede tilsagn indenfor planteavl.

Figur 6.1.1: Fordeling af tilsagn i de seks hovedudfordringer efter virksomhedstype

Virksomhedstypers andel af tilsagn

UFU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 168: Spm. om ministeren vil fremsende relevante evalueringer af Globaliseringspuljen 2007-12, til Uddannelses- og forskningsministeren

NaturErhvervstyrelsen

Økologien i fokus

I lovovervågningsperioden er der givet tilsagn på 266,3 mio. kr. (svarende til 27 pct. af de

samlede tilsagn) til projekter, hvis primære formål har været at sikre en mere markedsdrevet

økologisk produktion. Dette er blandt andet et resultat af, at man på finansloven har allokeret

ekstra midler til den økologiske sektor - herunder bevillinger til økologisk forskning og udvik-

ling, som blev tilført med aftalen om globaliseringspuljen. Offentlige forskningsinstitutioner

har samlet set været den største tilsagnsmodtager blandt projekter med formålet at skabe en

mere markedsdrevet økologisk produktion, hvor de har fået tilsagn om i alt 70 pct. af midler-

ne. De små virksomheder har til sammenligning fået tilsagn om 10 pct. af midlerne, de mel-

lemstore virksomheder har fået tilsagn om 5 pct. af midlerne, og de store virksomheder har få-

et tilsagn om 15 pct. af midlerne. At de offentlige forskningsinstitutioner tegner sig for mere

end to ud af tre tilsagnskroner skyldes især, at de øremærkede bevillinger på 180 mio. kr. til

Organic RDD er meget forskningstunge.

6.2: Tilsagn indenfor projekttyperne

Der er i perioden blevet givet tilsagn til udviklings- og demonstrationsprojekter samt forskningspro-

jekter, der skaber grundlag for gennemførelse af udviklings- og demonstrationsprojekter, og til net-

værks- og informationsprojekter

. Et projekt kan bestå af flere forskellige aktiviteter. Et demon-

strationsprojekt kan eksempelvis indeholde udviklingsaktiviteter, ligesom et demonstrationsprojekt

kan indeholde forskningsaktiviteter.

Som det fremgår af tabel 6.2.1 har GUDP i perioden 2010-2013 primært støttet udviklingsaktivite-

ter. Disse aktiviteter er blevet støttet med 532,7 mio. kr. svarende til lidt over halvdelen af alle til-

sagnsmidler. Demonstrationsaktiviteter er blevet støttet med 70,5 mio. kr. svarende til 7 pct. af de

samlede tilsagnsmidler. Forskningsaktiviteter, der skaber grundlag for gennemførelse af udviklings-

og demonstrationsprojekter, er blevet støttet med 349,9 mio. kr. svarende til 36 pct. Der er blevet

givet færrest tilsagnsmidler til netværks- og informationsprojekter, som har modtaget 18,7 mio. kr.

svarende til 2 pct. af de samlede tilsagnsmidler.

Tabel 6.2.1: Tilsagnsstørrelser efter projekttype og virksomhedstype

Tilsagn i mio. kr. (% af tilsagn)

Demonstrations-

aktivitet

Lille virksomhed

Mellemstor virksomhed

Stor virksomhed

Offentlig forskningsinstitution

I alt

13,0

7,1

39,3

11,2

70,5

(1 %)

(4 %)

(1 %)

(7 %)

Udviklings-

aktivitet

116,1

30,0

92,3

294,3

532,7

(12 %)

(3 %)

(9 %)

(30 %)

(55 %)

Forsknings-

aktivitet

2,5

1,6

18,7

327,1

349,9

(0 %)

(2 %)

(34 %)

(36 %)

Netværk/infor-

mationsprojekt

4,9

6,8

4,9

2,0

18,7

(1 %)

(0 %)

(2 %)

Informationsprojekter er øremærkede tilsagn ved Økologiens Hus, som fra 2011-2013 har fået ca. 9 mio. kr. i tilsagn

UFU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 168: Spm. om ministeren vil fremsende relevante evalueringer af Globaliseringspuljen 2007-12, til Uddannelses- og forskningsministeren

NaturErhvervstyrelsen

Langt de fleste projekter har været samarbejdsprojekter, hvor flere virksomheder eller forskningsin-

stitutioner er gået sammen om at gennemføre et projekt. Samarbejdsprojekter er blevet givet tilsagn

på samlet 953,2 mio. kr. svarende til 98 pct. af alle tilsagnsmidler. Heraf er 852,9 mio. kr. gået til

projekter, hvor offentlige forskningsinstitutioner og private virksomheder indgår samarbejde.

Tabel 6.2.2: Tilsagnsstørrelser efter projekttype og virksomhedstype

Tilsagn i mio. kr. (% af tilsagn)

Enkeltvirksom-

hedsprojekt

Lille virksomhed

Mellemstor virksomhed

Stor virksomhed

Offentlig forskningsinstitution

I alt

8,4

1,9

0,0

18,6

(1 %)

(0 %)

(2 %)

Samarbejds-

projekt

128,3

37,1

153,4

634,5

953,2

(13 %)

(4 %)

(16 %)

(65 %)

(98 %)

Heraf samarbejde ml. offentlige forsk-

ningsinstitutioner og virksomheder

101,3

32,0

131,5

588,0

852,9

(10 %)

(3 %)

(14 %)

(61 %)

(88 %)

Som led i at fremme samarbejde om forskning og udvikling er 49,8 mio. kr. af den samlede projekt-

portefølje svarende til 5 pct. af de samlede tilsagn desuden blevet givet til dansk deltagelse i interna-

tionale projekter i EU-regi – eksempelvis under ICT-AGRI ERA-nettet. I tillæg benyttes udenlandske

underleverandører også på de enkelte projekter, mens det kun er muligt for udenlandske virksomhe-

der og vidensinstitutioner at få direkte tilsagn om GUDP-midler i tilfælde, hvor Fødevareministeren

giver godkendelse hertil på programniveau.

Tabel 6.2.3: Tilsagnsstørrelser efter projekttype og virksomhedstype

Tilsagn i mio. kr. (% af tilsagn)

Nationale projekter

Lille virksomhed

Mellemstor virksomhed

Stor virksomhed

Offentlig forskningsinstitution

I alt

135,1

45,5

153,3

588,2

922,0

(14 %)

(5 %)

(16 %)

(60 %)

(95 %)

Internationale projekter

1,5

0,1

2,0

46,3

49,8

(0 %)

(5 %)

UFU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 168: Spm. om ministeren vil fremsende relevante evalueringer af Globaliseringspuljen 2007-12, til Uddannelses- og forskningsministeren

NaturErhvervstyrelsen

7: Forventede effekter af projektporteføljen 2011-2013

GUDP satte med GUDP-strategien fokus på at vurdere projekter i forhold til deres forventerede ef-

fekter. Det er derfor alene muligt at vise de forventede effekter af projektporteføljen for projekter

med tilsagn givet fra og med 2011. Derudover er projekter i regi af Økologiens Hus, Organic RDD

(samarbejde med ICROFS) samt internationale projekter ikke i GUDP opgjort med forventede ef-

fekter, hvorfor disse heller ikke indgår i følgende beskrivelse af projektporteføljens effekter.

Det betyder, at effektopgørelserne tager udgangspunkt i en projektportefølje med samlede tilsagn på

673,0 mio. kr.

Hvert projekt vurderes på sine forventede effekter i et gensidigt samspil mellem tre parametre (se

figur 3.3.1 i afsnit 3.3 om GUDP’s Spiderweb):

•

Bæredygtighed med fokus på miljø, klima, fødevaresikkerhed, sundhed, dyrevelfærd, arbejds-

miljø og etik. Bæredygtighed er en kilde til højere værdi gennem øget ressourceeffektivitet

Effektivitet og produktivitet i produktion og proces for at øge konkurrencedygtighed, vækst og

for at udnytte ressourcerne optimalt og bæredygtigt

Værdiløft i alle værdikædens led. Værdiløftet opnås gennem høj kvalitet, effektivitet, markeds-

udvikling, vækst og bæredygtig produktion

Det er et krav, at ansøgningerne kan vise forventede effekter på minimum to af parametrene, hvoraf

det ene parameter skal være bæredygtighed.

Da de første GUDP-støttede projekter imidlertid først nu er ved at blive afsluttet, er det kun muligt

at beskrive effekterne, som de er vurderet ex-ante, dvs. de forventede effekter ved ansøgningstids-

punktet. Samtidig forudsætter beregningerne, at alt andet er lige i forhold til den referencesituation,

som projektet sammenligner sig med. Det vil sige, at der eksempelvis ikke er taget forbehold for, at

effekterne af et projekt kan påvirke effekterne af et andet projekt.

Dermed kan de angivne effekter alene udgøre et kvalificeret bud på størrelsesordenen af effekternes

faktiske potentiale og vil repræsentere ex-ante vurderingen af det bedst mulige udfald. De forvente-

de effekter vil således altid repræsentere de mest lovende udfald i en given referencesituation.

I forhold til bæredygtighed kan den beskrevne projektportefølje forventes at reducere behandlings-

hyppigheden af det samlede areal med 19,57 pct. sammenlignet med behandlingshyppigheden i

2010. Samtidig kan den forventes at reducere kvælstofoverskuddet med 27.646 tons per år og fos-

foroverskuddet med 6.673 tons pr år. Dette skal ses i forhold til, at Danmark har et kvælstofover-

skud på ca. 255.000 tons per år og et fosforoverskud på ca. 15.000 tons per år.

I forhold til udledningen af CO

vurderes det, at projektporteføljen har potentiale til at reducere ud-

ledningen med 1,4 mio. tons. Samtidig har GUDP indenfor bæredygtighed også ydet støtte til 99

projekter af samlet 481,4 mio. kr., som i særlig grad kan forventes at have effekter indenfor dyrevel-

færd, fødevaresikkerhed, sundhed, arbejdsmiljø eller etik

UFU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 168: Spm. om ministeren vil fremsende relevante evalueringer af Globaliseringspuljen 2007-12, til Uddannelses- og forskningsministeren

NaturErhvervstyrelsen

I forhold til effektivitet kan der med den beskrevne projektportefølje forventes en økonomisk effekt

på 5,7 mia. kr. Dette svarer til, at samfundet får pengene igen 8,5 gange årligt, når projekterne har

nået deres fulde effekt. Samtidig kan det forventes, at det samlede provenu af den nuværende pro-

jektportefølje vil blive på ca. 1,4 mia. kr.

, når man aggregerer alle projekters provenu tre år efter

projektafslutning.

I forhold til værdiløft kan der med den beskrevne projektportefølje forventes et potentiale for sam-

lede merværdier per råvareenhed på 815 mio. kr. ved at anvende råvarer på en måde, der sikrer

mindre spild og affald gennem eksempelvis forædling. Samtidig har GUDP indenfor værdiløft også

ydet støtte til 133 projekter af samlet 650 mio. kr., som i særlig grad kan forventes at have effekter

indenfor nytænkning, tværfaglighed eller kommunikation.

Tabel 7.1: Forventede effekter af projektporteføljen, 2011-2013

Effektparameter

Bæredygtighed

Reducere pesticidanvendelsen

Mindre overskud af næringsstoffer

19,57 %

27.646 tons

6.673 tons

Begrænse klimapåvirkning

Effektivitet

Videre økonomisk effekt

Projektets provenu

Værdiløft

Merværdi pr. råvareenhed

815 mio. kr.

Årligt ved fuld effekt

5.725 mio. kr.

1.381 mio. kr.

Årligt ved fuld effekt

I alt 3 år efter projektafslutning

1,4 mio. tons

Reduktion i behandlingshyppighed

Reduktion af kvælstofoverskud

Reduktion af fosforoverskud

Reduktion i CO

-ækvivalenter

Forventet effekt

Forklaring

Da GUDP støtter forretningsorienteret innovation, er det ikke et krav i sig selv, at projekterne kan fremvise store provenuer. Såle-

des er projekterne eksempelvis underlagt et krav om tilbagebetaling, såfremt provenuet på deltagerniveau overstiger størrelsen af den

modtagne støtte.

Den procentvise reduktion tager udgangspunkt i behandlingshyppigheden i 2010 på 2,8.

UFU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 168: Spm. om ministeren vil fremsende relevante evalueringer af Globaliseringspuljen 2007-12, til Uddannelses- og forskningsministeren

NaturErhvervstyrelsen

Bilag 1: Liste over hørte organisationer, foreninger og offentlige institutioner

m.v.

Organisationer og foreninger m.v.

AE - Arbejderbevægelsens Erhvervsråd

Danmarks Fiskeindustri- og Eksportforening (Danish Seafood Association)

Danmarks Fiskeriforening

Danmarks Naturfredningsforening

Danmarks Pelagiske Producentorganisation

Dansk Akvakultur

Dansk Gartneri

Dansk Erhverv

Dansk Åleproducentforening

Danske Fiskeres Producent Organisation

Danske Fiskeres Forarbejdningsindustri A/S

Danske Regioner

Dansk Revisorforening (tidligere Foreningen af Registrerede Revisorer)

DHI

DI - Dansk Industri

DI Fødevarer

Fagligt Fælles Forbund (3F)

Kommunernes Landsforening (KL)

Konsumfiskeindustriens Arbejdsgiverforening

Landbrug og Fødevarer

Landsforeningen for Danmarks Fiskemel-og Fiskeolieindustri

Foreningen af Statsautoriserede revisorer

Håndværksrådet

Landsforeningen af Danske Mælkeproducenter

Landsforeningen for Bæredygtigt Landbrug

Landsorganisationen af Danmarks Detailfiskehandlere

Landsorganisationen i Danmark (LO)

Nærings- og Nydelsesmiddelarbejder Forbundet (NNF) Fødevareforbundet NNF

Sammenslutningen af Landbrugets Arbejdsgiverforeninger – SALA (ophørt pr. 31.03.2013)

De Samvirkende Købmænd

Skagen Fiskernes Producent Organisation

Økologisk Landsforening

UFU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 168: Spm. om ministeren vil fremsende relevante evalueringer af Globaliseringspuljen 2007-12, til Uddannelses- og forskningsministeren

NaturErhvervstyrelsen

Offentlige institutioner m.v.

Agrotech

Bioneer A/S

Danmarks Tekniske Universitet (DTU)

Force Technology

Københavns Universitet

Rigsrevisionen

Roskilde Universitet

Syddansk Universitet

Teknologisk Institut

Aalborg Universitet

Aarhus Universitet

Råd og udvalg m.v.

Forbrugerrådet

Andre myndigheder

Klima-, Energi- og Bygningsministeriet

Miljøministeriet

Ministeriet for Forskning, Innovation og Videregående Uddannelser

Erhvervs- og Vækstministeriet

UFU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 168: Spm. om ministeren vil fremsende relevante evalueringer af Globaliseringspuljen 2007-12, til Uddannelses- og forskningsministeren

NaturErhvervstyrelsen

Bilag 2: Bestyrelsessammensætning

Tabel 1: Bestyrelsesmedlemmer per 1. december 2013

Medlem

Lars Frederiksen

(Formand)

Ansættelsessted

Forhenværende administrerende

Direktør for Chr. Hansen. Nu

bestyrelsesformand i MATAS.

Bent Claudi Lassen

Foodbest DK/SE

Indstillende myndighed

Udpeget af fødevareministeren uden forud-

gående indstilling –

efter godkendelse i re-

geringens ansættelsesudvalg

Udpeget af fødevareministeren uden forud-

gående indstilling

Niels Alsted

Direktør i BIOMAR A/S

Udpeget af fødevareministeren uden forud-

gående indstilling

Christian Jørgensen

Vibygaard Gods A/S

Udpeget af fødevareministeren uden forud-

gående indstilling

Henrijette Richter

Birgitte Brinch

Susanne Støier

Mads Prebensen

Novo A/S

Fhv. AP Møller-Mærsk Group

DMRI

Grundfos Manegement A/S

Erhvervs- og Vækstministeriet

Klima-, Energi- og Bygningsministeriet

Uddannelsesministeriet

Miljøministeriet

05.2010-04.2014

02.2013-04.2014

05.2010-04.2014

Periode

04.2012-04.2014

Tabel 2: Tidligere bestyrelsesmedlemmer

Medlem

Tom Knutzen

(Formand)

Ansættelsessted

Danisco A/S

Indstillende myndighed

Udpeget af fødevareministeren uden forud-

gående indstilling –

efter godkendelse i re-

geringens ansættelsesudvalg

Susanne Hovmand

Grundfos Manegement A/S

Udpeget af fødevareministeren uden forud-

gående indstilling

05.2010-01.2013

Periode

05.2010-03.2012