UFU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 168: Spm. om ministeren vil fremsende relevante evalueringer af Globaliseringspuljen 2007-12, til Uddannelses- og forskningsministeren

Uddannelses- og Forskningsudvalget 2015-16
UFU Alm.del
Offentligt

EVALUERING AF

FORSK2015

Forskning: Analyse og evaluering 3/2009

UFU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 168: Spm. om ministeren vil fremsende relevante evalueringer af Globaliseringspuljen 2007-12, til Uddannelses- og forskningsministeren

Udarbejdet af:

Center for Analyse og Evaluering

Udgivet af:

Ministeriet for Videnskab,

Teknologi og Udvikling

Bredgade 43

1260 København K

Telefon: 33 92 97 00

Telefax: 33 32 35 01

Hjemmeside:

http://www.vtu.dk

E-post: [email protected]

Publikationen udleveres

gratis, så længe lager haves,

ved henvendelse til:

Schultz Distribution

Herstedvang 10

2620 Albertslund

Telefon: 43 22 73 00

Telefax: 43 63 19 69

Hjemmeside:

http://www.schultzboghandel.dk

E-post: [email protected]

Publikationen kan også hentes

på initiativets hjemmeside:

http://www.FORSK2015.dk

samt

på Forsknings- og Innovationsstyrelsens

hjemmeside:

http://www.fi.dk

Layout: enteneller a/s

Tryk: Schultz Grafisk

1. oplag: 600

Trykt maj 2009

ISBN (trykt): 978-87-923-7274-1

ISBN (internet): 978-87-923-7275-8

UFU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 168: Spm. om ministeren vil fremsende relevante evalueringer af Globaliseringspuljen 2007-12, til Uddannelses- og forskningsministeren

Indhold

FORORD

INDLEDNING

2. KONKLUSION

3. FORMÅL MED EVALUERINGEN

3.1 Formål og indledning

3.2 Baggrund for initiativet

3.3 Kommissoriet for evalueringen

3.4 Opstilling af mål og succeskriterier for initiativet

3.5 Evalueringens afgrænsning

4. EVALUERINGENS DESIGN OG METODE

4.1 Evalueringsdesign

4.2 Evalueringsmetode

5. ET OVERBLIK OVER FORSK2015-PROCESSEN

6. ANALYSE AF FORSK2015-PROCESSENS ELEMENTER

6.1 Formålet med initiativet og processen

6.2 Kortlægningsfasen

6.3 Ekspertarbejdsgruppens tematisering

6.4 Den videre tematisering

6.5 Modtagelsen af kataloget

6.6 Katalogets anvendelse i ﬁnanslovsprocessen

6.7 Katalogets anvendelse hos interessenterne

SAMMENFATTENDE ANALYSE AF FORSK2015-INITIATIVET

7.1 Katalogets anvendelse og modtagelse

7.2 Katalogets basering på interessentinvolvering

7.3 Den samlede proces og de enkelte elementer

7.4 Resultater og ressourcer

BILAG 1: INTERVIEWPERSONER

Evaluering af FORSK2015

SIDE 1

UFU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 168: Spm. om ministeren vil fremsende relevante evalueringer af Globaliseringspuljen 2007-12, til Uddannelses- og forskningsministeren

SIDE 2

Evaluering af FORSK2015

UFU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 168: Spm. om ministeren vil fremsende relevante evalueringer af Globaliseringspuljen 2007-12, til Uddannelses- og forskningsministeren

Forord

Hvert år bruger samfundet en del af de offentlige forskningsmidler til

strategisk forskning inden for særlige områder, som kan være drivkraft

i den fortsatte velstandsudvikling eller løse væsentlige samfundsproble-

mer. Strategisk forskning er forskning inden for tematisk afgrænsede

områder, der er prioriteret fra politisk side. Det kan eksempelvis være

forskning inden for energi og miljøteknologi eller forebyggelse på sund-

hedsområdet.

I forbindelse med udmøntningen af globaliseringspuljen fra november

2006 vedtog forligspartierne (Venstre, Det Konservative Folkeparti, Social-

demokraterne, Dansk Folkeparti og Det Radikale Venstre) at igangsætte

initiativet

Bedre grundlag for prioritering.

Formålet med initiativet var at

skabe et bedre grundlag for at prioritere den strategiske forskning. I afta-

len er der endvidere lagt op til, at initiativet skal gentages og hvert fjerde

år munde ud i et fornyet beslutningsgrundlag for den politiske prioritering

af midlerne til strategisk forskning på de kommende års finanslove.

Med FORSK2015-kataloget, der udkom den 21. maj 2008, er der taget et

vigtigt skridt i retning af at forbedre grundlaget for den politiske priori-

tering af indsatsområderne for den strategiske forskning. FORSK2015-

kataloget er udarbejdet af Forsknings- og Innovationsstyrelsen i tæt

dialog med en række interessenter på Videnskabsministeriets område.

Kataloget er resultatet af omfattende høringer, dialogprocesser og

analyser, hvor ministerier, forskningsråd, erhvervsliv og andre aktører

fra store dele af samfundet har bidraget til at identificere de 21 mest

løfterige forskningsområder for Danmarks fremtid.

I forbindelse med de politiske forhandlinger i efteråret 2008 om udmønt-

ningen af globaliseringsreserven blev FORSK2015-kataloget brugt som

grundlag for at prioritere den strategiske forskning. I den forbindelse blev

der bevilget midler til ti temaer fra FORSK2015-kataloget. Det afspejler,

at kataloget allerede har tjent som grundlag for den politiske prioritering

af strategiske forskningsmidler, og jeg forventer, at FORSK2015-kataloget

også fremadrettet bruges som grundlag for den politiske prioritering af

den strategiske forskning.

I forligskredsen er det besluttet, at samtlige globaliseringsinitiativer skal

evalueres. I november 2008 bad Videnskabsministeriet derfor Teknologisk

Institut om at evaluere initiativet

Bedre grundlag for prioritering.

Resul-

tatet er denne evalueringsrapport, der overordnet konkluderer, at centrale

interessenter på Videnskabsministeriets område mener, at initiativet

har skabt et bedre grundlag for at prioritere den strategiske forskning.

Samtidig har jeg hæftet mig ved, at evalueringen viser, at der er bred

opbakning til at bruge FORSK2015-kataloget og til at arbejde videre med

at forbedre prioriteringsgrundlaget for strategisk forskning.

Jeg håber på den baggrund, at denne evalueringsrapport kan bidrage til

en konstruktiv dialog om, hvordan initiativet

Bedre grundlag for priori-

tering

kan styrkes yderligere, således at midlerne til strategisk forskning

også fremover bliver prioriteret på et solidt og gennemarbejdet grundlag.

Med venlig hilsen

Helge Sander

Minister for Videnskab, Teknologi og Udvikling

Evaluering af FORSK2015

SIDE 3

UFU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 168: Spm. om ministeren vil fremsende relevante evalueringer af Globaliseringspuljen 2007-12, til Uddannelses- og forskningsministeren

1. Indledning

Forligspartierne bag globaliseringsaftalen (Regeringen, Socialdemokraterne,

Dansk Folkeparti og Det Radikale Venstre) vedtog i november 2006 at

igangsætte initiativet

Bedre grundlag for prioritering,

der har til formål

at skabe et bedre grundlag for prioriteringen af den strategiske forskning:

”Grundlaget for at identificere og prioritere indsatsområderne for den

strategiske forskning kan forbedres. Der sker ikke en systematisk samlet

kortlægning af vigtige forskningsmæssige behov og forskningsinstitutio-

nernes forudsætninger for at løse dem.

EVALUERING AF

FORSK2015

Forskning: Analyse og evaluering 3/2009

Derfor skal der løbende foretages en kortlægning af de forskningsbehov,

som samfunds- og erhvervsudviklingen skaber og af de danske forsknings-

institutioners forudsætninger for at løse dem. Kortlægningen skal baseres

på høringer, dialogprocesser med fx ministerier, institutioner og interesse-

organisationer og udredninger. Kortlægningen skal hvert fjerde år munde

ud i et katalog over vigtige temaer for fremtidig strategisk forskning. Kort-

lægningen vil første gang blive foretaget med virkning fra 2008.”

Udmøntningen af initiativet resulterede i maj 2008 i et forslagskatalog

(FORSK2015-kataloget) med 21 forslag til strategiske forskningstemaer.

Forslagskataloget er resultatet af en omfattende kortlægning samt ind-

dragelse af en bred kreds af samfundsaktører, herunder bl.a. ministerier,

organisationer, forskere m.fl.

SIDE 4

Evaluering af FORSK2015

UFU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 168: Spm. om ministeren vil fremsende relevante evalueringer af Globaliseringspuljen 2007-12, til Uddannelses- og forskningsministeren

Teknologisk Instituts Center for Analyse og Erhvervsfremme fik i november

2008 i opdrag af Forsknings- og Innovationsstyrelsen at evaluere initiati-

vet. Evalueringen skal forholde sig til, hvorvidt initiativet har resulteret

i et bedre grundlag for prioritering af den strategiske forskning. Evalue-

ringen skal derimod ikke undersøge eller diskutere forholdet mellem

strategisk forskning og fri forskning eller forholdet mellem konkurrence-

udsatte midler og basismidler.

Evalueringen skal i henhold til kommissoriet specifikt forholde sig til:

initiativets overordnede målopfyldelse i forhold til at skabe et bedre prio-

riteringsgrundlag for strategisk forskning, forslagskatalogets anvendelse

i finanslovsprocessen, interessenternes modtagelse af forslagskataloget,

interessenternes oplevelse af involveringen, bredden i involveringen af

interessenter, samt til tilrettelæggelsen af den samlede proces og de

enkelte metodeelementer.

Evalueringen skal dokumentere virkninger og resultater i forhold til de

mål og succeskriterier, der blev opstillet i forbindelse med gennemførel-

sen af initiativet. Evalueringens resultater skal indgå i det videre arbejde

med at forbedre grundlaget for prioritering af strategisk forskning, men

evalueringen skal ikke rumme specifikke anbefalinger hertil.

Evalueringen er baseret på skriftligt materiale, interview med 25 interes-

senter, herunder forskningsordførere, ministerier, interesseorganisationer

og medlemmer af forskningsrådssystemet, samt en spørgeskemaunder-

søgelse til interessenter der har deltaget i mødeaktiviteter i forbindelse

med initiativets gennemførelse. De interviewede interessenter har haft

mulighed for at kommentere på interviewreferater og på brugen af inter-

viewreferaterne i et udkast til evalueringsrapporten. Evalueringen er

gennemført i perioden november 2008 til marts 2009.

Evalueringsrapporten er struktureret omkring 7 kapitler. Evaluerin-

gens hovedkonklusioner er præsenteret i kapitel 2. I kapitel 3 beskrives

formålet med evalueringen og herunder baggrunden for initiativet. I

kapitel 4 præsenteres evalueringens design og metode. I kapitel 5 gives

som introduktion til analysen en oversigt over FORSK2015-processen og

dens elementer. I kapitel 6 gives en analyse af processens elementer i

kronologisk rækkefølge. I kapitel 7 gives en sammenfattende analyse af

initiativet i forhold til initiativets mål og succeskriterier. Det bemærkes,

at hovedkonklusionerne i kapitel 2 i meget vid udstrækning er baseret på

delkonklusionerne i den sammenfattende analyse i kapitel 7.

Evaluering af FORSK2015

SIDE 5

UFU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 168: Spm. om ministeren vil fremsende relevante evalueringer af Globaliseringspuljen 2007-12, til Uddannelses- og forskningsministeren

SIDE 6

Evaluering af FORSK2015

UFU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 168: Spm. om ministeren vil fremsende relevante evalueringer af Globaliseringspuljen 2007-12, til Uddannelses- og forskningsministeren

2. Konklusion

Evaluering af FORSK2015

SIDE 7

UFU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 168: Spm. om ministeren vil fremsende relevante evalueringer af Globaliseringspuljen 2007-12, til Uddannelses- og forskningsministeren

Konklusion

Initiativet

Bedre grundlag for prioritering

(FORSK2015-initiativet) har til formål at skabe et bedre grundlag for prioriteringen af den strategiske

forskning. Evalueringen viser samlet set, at initiativet er gennemført i overensstemmelse med initiativbeskrivelsen i globaliseringsaftalen, samt

at hovedparten af interessenterne i evalueringen oplever, at initiativet har bidraget til at forbedre grundlaget for prioriteringen af den strategiske

forskning. Hovedkonklusionen i evalueringen er således overordnet set positiv.

Evalueringen viser, at midlerne til strategisk

forskning på finansloven for 2009-2010 falder

inden for FORSK2015-forslagskatalogets ram-

mer, og at kataloget er blevet anvendt i forbin-

delse med finanslovsforhandlingerne. Hoved-

parten af interessenterne oplever desuden, at

kataloget giver et godt overblik over strategi-

ske forskningstemaer, at kataloget adresserer

væsentlige samfunds- og erhvervsbehov, og at

kataloget generelt indeholder de rigtige tema-

er. Der er desuden blandt de interviewede stor

opbakning til den tværfaglige tilgang i katalo-

get. Flere af de interviewede efterspørger dog

samtidig i kataloget mere information, som kan

lette prioriteringen mellem temaerne, herunder

mere information om hvor Danmark står inter-

nationalt på de forskellige forskningsområder.

Flere af de interviewede peger hertil på, at

kataloget ikke indeholder radikalt nye forslag

til forskningstemaer. Evalueringen viser videre,

at kataloget i hovedsagen afspejler den forud-

gående proces, at flertallet af interessenterne i

evalueringen er tilfredse med deres involvering

i processen, samt at alle relevante interes-

senter i hovedsagen er blevet involveret.

Trods den overvejende positive oplevelse af

kataloget og processen er mange af de intervie-

wede ministerier, interesseorganisationer og

forskningsrådsmedlemmer dog usikre på, hvor

stor betydning kataloget vil få fremadrettet.

Der er desuden flere af de interviewede, der

peger på, at de afsatte strategiske forsknings-

midler på finansloven for 2009-2010 ikke alene

retfærdiggør den store proces. Hvis ressource-

forbruget skal kunne retfærdiggøres, skal der

med afsæt i FORSK2015-kataloget afsættes

flere midler til strategisk forskning fremadret-

tet. Der er blandt de interviewede opbakning

til at arbejde videre med at forbedre grund-

laget for prioritering af strategisk forskning.

lingerne, hvor det har været med til at hegne

drøftelserne ind. Det fremgår desuden af

finansloven for 2009, at alle midlerne (100

pct.) til strategisk forskning er afsat inden for

katalogets rammer. Halvdelen af midlerne var

dog allerede afsat som følge af energiforliget.

Det Strategiske Forskningsråd har efterfølgende

brugt kataloget som afsæt for opslaget vedrø-

rende strategiske forskningsmidler. Det kan

således samlet konstateres, at forslagskataloget

har tjent som grundlag for den politiske priori-

tering af strategiske forskningsmidler.

Mange af interessenterne finder i henhold til

evalueringen samtidig, at man med forslagska-

taloget har fået et bedre prioriteringsgrundlag.

Det Strategiske Forskningsråd er mest positiv,

idet hovedparten finder, at prioriteringsgrund-

laget er forbedret. For interesseorganisationerne

er billedet også overvejende positivt. For mini-

sterierne er billedet lidt mere blandet. Det Frie

Forskningsråd er overvejende kritisk over for

kataloget som prioriteringsgrundlag. Flere af

de interviewede refererer specifikt til, at for-

slagskataloget er et godt alternativ til en mere

Katalogets anvendelse

Evalueringen viser, at forskningsordførerne er

overvejende positive overfor, at man med katalo-

get har fået et bedre grundlag for prioriteringen

af den strategiske forskning. Forslagskataloget

har ifølge de interviewede forskningsordførere

fungeret som en ramme for finanslovsforhand-

SIDE 8

Evaluering af FORSK2015

UFU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 168: Spm. om ministeren vil fremsende relevante evalueringer af Globaliseringspuljen 2007-12, til Uddannelses- og forskningsministeren

arbitrær politisk proces, som tidligere har karak-

teriseret prioriteringen af strategisk forskning.

Der er dog ligeså mange af de interviewede, der

peger på, at kataloget ikke grundlæggende kan

ændre på de rationaler, som styrer den politiske

udmøntning af forskningsmidler. Kataloget kan,

som en af politikerne udtrykker det, ”dæmme

op for at det bliver det dagsaktuelle, der bestem-

mer udmøntningen af forskningsmidler, men

man kan med kataloget ikke forhindre, at der

fx, som det er sket, afsættes midler i et energi-

forlig, eller at politikerne forsøger at tiltrække

midler til deres egne dagsordener”.

Katalogets indhold

Forslagskataloget er blevet overvejende positivt

modtaget af interessenterne. Når man ser på

hovedparten af interessenternes møde med ka-

taloget, tegnes et billede af, at kataloget adres-

serer reelle samfunds- og erhvervsbehov, at det

i hovedsagen indeholder de rigtige temaer, og

at temaerne generelt er langtidsholdbare. Der

er desuden blandt de interviewede stor opbak-

ning til den tværfaglige tilgang i kataloget. Det

vinder opbakning hos nogle af de interviewede,

at kataloget balancerer velstands- og velfærds-

politiske problemstillinger, mens andre finder,

at kataloget burde have fokuseret mere snævert

på velstandspolitiske problemstillinger, eller

modsat have taget flere velfærdspolitiske pro-

blemstillinger med.

Evalueringen viser videre, at det blandt flere af

de interviewede er oplevelsen, at katalogets ind-

holdsmæssige nyhedsværdi og kvaliteter især

ligger i bredden i forhold til at skabe overblik.

Det er disses oplevelse, at kataloget afspejler

den eksisterende viden om temaer, som er rele-

vante for strategisk forskning, men samtidig at

kataloget ikke bidrager med radikalt nye forslag

til temaer. Der er heraf nogle af de interviewe-

de, som giver udtryk for, at man med kataloget

efter deres mening grundlæggende ikke har

fået større indsigt i, hvor Danmark har strate-

giske forskningsbehov. Flere af de interviewede

efterspørger desuden i kataloget mere informa-

tion, som kan lette prioriteringen mellem tema-

erne. Flere af de interviewede peger således på,

at der i kataloget kunne have været mere fokus

på, hvad man kan opnå ved at øge indsatsen på

et givet område, herunder hvad det er for poten-

tialer og muligheder, de enkelte forskningsområ-

der rummer. Flere af de interviewede efterspør-

ger desuden i beskrivelsen af de enkelte temaer

et stærkere internationalt perspektiv, herunder

flere fakta om Danmarks internationale position

på forskningsområderne.

behandlet de indkomne forslag og input loyalt,

samt at interessenterne generelt oplever, at de

kan genfinde dele af deres input senere i proces-

sen eller i forslagskataloget. Den tekstmæssige

gennemgang af tre af temaerne i forslagskatalo-

get (Intelligente samfundsløsninger, Bæredyg-

tig transport og infrastruktur og Menneskets

sundhed og sikkerhed i samspil med miljøfakto-

rer) understøtter desuden, at der er en sammen-

hæng bagud i processen. Evalueringen viser

overordnet, at ekspertarbejdsgruppens arbejde

har haft stor betydning for struktureringen af

temaerne i kataloget, og at den efterfølgende

proces med ministerier, interesseorganisationer

og forskningsrådene har haft stor betydning for

det konkrete indhold i de enkelte temaer. Den

indledende kortlægning, hvor halvdelen af for-

slagene kom fra forskningsverdenen, har tjent

som et udgangspunkt for dette arbejde.

Evalueringen viser videre, at hovedparten af

interessenterne overordnet set har accepteret

præmisserne for deres deltagelse, og at de er

tilfredse med deres involvering og indflydelse i

processen. Interesseorganisationerne og ministe-

rierne har generelt accepteret præmisserne og er

blandt interessenterne de mest positive, hvilket

formentlig hænger sammen med, at de oplever

at være blevet godt inddraget i hele processen.

Det Strategiske Forskningsråd har været invol-

veret i hele processen, men rådet havde ifølge

de interviewede i udgangspunktet gerne set, at

det – og ikke ministeriet – havde kørt processen.

Kataloget som resultat af interessentinvolvering

Evalueringen viser, at forslagskataloget i hoved-

sagen afspejler den forudgående proces. Dette

bygger på, at interessenterne generelt har op-

levet, at Videnskabsministeriet i processen har

Evaluering af FORSK2015

SIDE 9

UFU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 168: Spm. om ministeren vil fremsende relevante evalueringer af Globaliseringspuljen 2007-12, til Uddannelses- og forskningsministeren

Det kan være en af forklaringerne på, at rådet

er lidt mindre positiv over for sin involvering

i processen. Det Frie Forskningsråd har været

kritisk over for initiativet, formentligt fordi rådet

som udgangspunkt er kritisk over for strategisk

forskning, ligesom rådet har ønsket en større

grad af involvering i selve processen. Det Frie

Forskningsråd er generelt kritisk over for sin

involvering i processen. Flertallet af deltagerne i

brugerpanelet har været tilfredse med deres del-

tagelse, men der er samtidig flere af deltagerne,

som er kritiske i forhold til præmisserne for work-

shoppen og i forhold til deres egen deltagelse.

Ekspertarbejdsgruppen har kun været utilfreds

med de tidsmæssige rammer for arbejdet.

Evalueringen viser videre, at alle relevante

interessenter i hovedsagen er blevet inddraget i

processen, dog naturligvis således at graden af

deres inddragelse har varieret. Det skal dog be-

mærkes, at det i internethøringen kun i begræn-

set omfang er lykkedes at involvere almindelige

borgere, private virksomheder og offentlige

institutioner som daginstitutioner, skoler mv.

Offentlige forsknings- og uddannelsesinstitutio-

ner mv. tegner sig i internethøringen for hoved-

parten af forslagene, og interesseorganisationerne

for en mindre del. I forhold til den samlede

proces har universiteterne (ledelserne) haft en

begrænset rolle i processen, og politikerne har

ikke været involveret i processen.

Den samlede proces og de enkelte elementer

Evalueringen peger på, at den samlede proces

og den valgte metode har bidraget til at kvalifi-

cere og sikre konsensus om det endelige katalog

og dets temaer. Flere af de interviewede peger

på, at det har været det formentlig vigtigste

resultat af processen. Den valgte metode har

derimod, ifølge nogle af de interviewede, kun i

begrænset omfang fremmet en international di-

mension i kataloget, ligesom den valgte metode

ikke har givet radikalt nye forslag til strategi-

ske forskningstemaer. I forhold til den samlede

proces peger især interesseorganisationer og

ministerier på, at de har oplevet processen som

gennemsigtig, men der er samtidig flere af de

interviewede som finder, at processen på visse

punkter kunne have været mere gennemsigtig,

særligt i forhold til ekspertarbejdsgruppens ar-

bejde, og i forhold til processen med ministerier,

interesseorganisationer og forskningsråd frem

mod det endelige forslagskatalog.

Evalueringen viser samlet set, at processens

metodeelementer har bidraget til initiativets

formål. Den indledende kortlægning har ifølge

ekspertarbejdsgruppen givet et brugbart ud-

gangspunkt for den videre proces. Det skal dog

bemærkes, at de indkomne forslag i internethø-

ringen ikke fordeler sig jævnt på forslagsstillere

og forskningstemaer, at kvaliteten af de ind-

komne forslag har været blandet, samt at OECD-

horisontscanningen kun er blevet anvendt i

begrænset omfang. Evalueringen viser videre, at

ekspertarbejdsgruppen har arbejdet systematisk

og loyalt med at strukturere kortlægningsma-

terialet. Det er dog sket under snævre tidsmæs-

sige rammer, ligesom ekspertarbejdsgruppen

qua sin sammensætning og et varierende

aktivitetsniveau blandt medlemmerne har haft

en kompetencemæssig svaghed i forhold til det

naturvidenskabelige/tekniske område. Med

brugerpanelet er det lykkedes at involvere en

bredere kreds i drøftelsen af strategisk forsk-

ning, og hovedparten af deltagerne er positive

i forhold til deres deltagelse. Workshoppen fik

dog ifølge nogle af de interviewede begrænset

indflydelse på ekspertarbejdsgruppens endelige

forslag, hvilket understøttes af en tekstmæs-

sig sammenligning af ekspertarbejdsgruppens

udkast og endelige forslag. Dialogmøderne med

ministerier og interesseorganisationer har sik-

ret en bred høring om katalogets temaer, mens

møderne med forskningsrådene har medvirket

til at gøre katalogets temaer bedre egnede for

en strategisk forskningsindsats.

SIDE 10

Evaluering af FORSK2015

UFU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 168: Spm. om ministeren vil fremsende relevante evalueringer af Globaliseringspuljen 2007-12, til Uddannelses- og forskningsministeren

Resultater og ressourcer

Evalueringen viser, at der på finansloven for

2009-2010 inden for rammerne af forslagskata-

loget er afsat en milliard kroner til strategisk

forskning, og at forligskredsen finder, at kata-

loget fremadrettet udgør et væsentligt grundlag

for prioriteringen af strategiske forskningsmid-

ler. Det Strategiske Forskningsråd har desuden

lavet sit opslag med afsæt i kataloget. Disse

forhold taler for, at kataloget får en betydning,

som rækker flere år ud i fremtiden. Mange af

de interviewede ministerier, interesseorganisa-

tioner og forskningsrådsmedlemmer er dog

usikre på, hvor stor betydning kataloget vil få

fremadrettet. Det vil efter disses mening fortsat

være andre forhold end kataloget, som vil afgøre

udmøntningen af strategiske forskningsmidler,

og det er usikkert om kataloget vil blive brugt

fremadrettet i forbindelse med finanslovsfor-

handlingerne. Der er ifølge de interviewede des-

uden en risiko for, at den strategiske forskning

og kataloget – hvis ikke man holder debatten

om strategisk forskning levende – drukner i de-

batten om strategisk forskning og fri forskning.

Flere af de interviewede giver desuden udtryk

for, at de strategiske forskningsmidler, som er

afsat på finansloven for 2009-2010, ikke alene

retfærdiggør ressourceforbruget i processen.

Hvis ressourceforbruget skal kunne retfærdig-

gøres, skal der med afsæt i FORSK2015-kataloget

afsættes flere midler til strategisk forskning

fremadrettet. Endelig er der nogle af de intervie-

wede, som mener, at de samme resultater ville

kunne være opnået med en mindre ressource-

indsats. Andre mener, at ressourceforbruget

retfærdiggøres af, at man med den store proces

har opnået dels en nuancering af katalogets

temaer og dels en bredere opbakning til kata-

loget. Der er blandt de interviewede opbakning

til at arbejde videre med at forbedre grundlaget

for prioritering af strategisk forskning.

Evaluering af FORSK2015

SIDE 11

UFU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 168: Spm. om ministeren vil fremsende relevante evalueringer af Globaliseringspuljen 2007-12, til Uddannelses- og forskningsministeren

SIDE 12

Evaluering af FORSK2015

UFU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 168: Spm. om ministeren vil fremsende relevante evalueringer af Globaliseringspuljen 2007-12, til Uddannelses- og forskningsministeren

3. Formål med evalueringen

Evaluering af FORSK2015

SIDE 13

UFU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 168: Spm. om ministeren vil fremsende relevante evalueringer af Globaliseringspuljen 2007-12, til Uddannelses- og forskningsministeren

3.1 Formål og indledning

Forsknings- og Innovationsstyrelsen (FI) har gennemført initiativet

Bedre grundlag for prioritering,

der har til formål

at skabe et solidt grundlag for prioritering af den strategiske forskning. I maj 2008 udkom forslagskataloget FORSK2015,

som indeholder 21 forslag til strategiske forskningstemaer.

Forsknings- og Innovationsstyrelsen bad i november 2008 Teknologisk Instituts Center for Analyse og Erhvervsfremme

(evaluator) om at evaluere initiativet

Bedre grundlag for prioritering

(FORSK2015-initiativet). Formålet med evalueringen

er at dokumentere virkning og resultater i forhold til de mål og succeskriterier, som blev opstillet i forbindelse med

gennemførelse af initiativet.

SIDE 14

Evaluering af FORSK2015

UFU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 168: Spm. om ministeren vil fremsende relevante evalueringer af Globaliseringspuljen 2007-12, til Uddannelses- og forskningsministeren

3.2 Baggrund for initiativet

inddrages. Kortlægningen skal hvert fjerde år munde

ud i et katalog over vigtige temaer for fremtidig stra-

tegisk forskning. Kortlægningen skal styrke grundlaget

for den politiske prioritering af strategisk forskning.”

(s. 78)

Det fremgår i forlængelse heraf i ”Aftale mellem

regeringen og Socialdemokraterne, Dansk Folke-

parti og Det Radikale Venstre om udmøntning

af globaliseringspuljen” fra november 2006, at:

”Grundlaget for at identiﬁcere og prioritere indsatsom-

råderne for den strategiske forskning kan forbedres.

Der sker ikke en systematisk samlet kortlægning af

vigtige forskningsmæssige behov og forskningsinstitu-

tionernes forudsætninger for at løse dem.

Derfor skal der løbende foretages en kortlægning af

de forskningsbehov, som samfunds- og erhvervsudvik-

lingen skaber og af de danske forskningsinstitutioners

forudsætninger for at løse dem. Kortlægningen skal

baseres på høringer, dialogprocesser med fx ministeri-

er, institutioner og interesseorganisationer og udred-

ninger. Kortlægningen skal hvert fjerde år munde ud i

et katalog over vigtige temaer for fremtidig strategisk

forskning. Kortlægningen vil første gang blive foretaget

med virkning fra 2008.”

(s. 22-23)

FORSK2015-initiativet har sit afsæt i regerin-

gens globaliseringsstrategi fra april 2006, hvor-

af det i kapitlet ”Mere konkurrence og bedre

kvalitet i den offentlige forskning” fremgår, at

der skal skabes et bedre grundlag for at priori-

tere den strategiske forskning:

”Det er vigtigt, at en stor del af de offentlige forsk-

ningsmidler bruges strategisk til forskning inden for

særlige områder, som kan være drivkraft i den fortsatte

velstandsudvikling eller løse væsentlige samfundspro-

blemer. En større andel af de offentlige forskningsmid-

ler skal gå til strategisk forskning, og grundlaget for

at prioritere midlerne skal forbedres. Det gælder både

inden for grundforskningen og den anvendte forskning.

Der skal løbende gennemføres en bred kortlægning

af de forskningsbehov, som samfunds- og erhvervs-

udviklingen skaber. Udbud af strategisk forskning skal

i højere grad indeholde krav om privat medﬁnansiering”

(s. 78)

”Bedre grundlag for at prioritere: Der skal løbende

gennemføres en bred kortlægning af de forskningsbehov,

som samfunds- og erhvervsudviklingen skaber, og af

danske forskningsinstitutioners forudsætninger for at

løse dem. Kortlægningen skal baseres på omfattende

høringer, dialogprocesser og analyser, hvor ministerier,

forskningsråd, erhvervsliv og andre relevante aktører

Evaluering af FORSK2015

SIDE 15

UFU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 168: Spm. om ministeren vil fremsende relevante evalueringer af Globaliseringspuljen 2007-12, til Uddannelses- og forskningsministeren

3.3 Kommissoriet for evalueringen

relevant for alle interessentgrupper, der har deltaget i

FORSK2015-processen.

gernes opfattelse af forslagskatalogets kvalitet, dvs.

opfattelse af indholdet i kataloget og af formatet, samt

modtagernes opfattelse af forslagskatalogets anven-

delighed i forhold til tidligere prioriteringsgrundlag.

Herunder hvorvidt centrale interessenter ﬁnder, at

FORSK2015-forslagskataloget er relevant for og kan

ﬁnde anvendelse i deres organisationer/institutioner.

Det fremgår af kommissoriet, at evalueringen

inden for det overordnede formål skal fokusere

på følgende temaer:

Oplevelsen af inddragelse i processen

De enkelte metodeelementer

og den samlede proces

Evalueringen skal analysere, hvorvidt de enkelte metode-

elementer der har været taget i anvendelse i løbet af

initiativets gennemførelse (internethøring, ekspertar-

bejdsgruppeproces, brugerpanel, dialogmøder etc.),

har bidraget konstruktivt i forhold til initiativets formål

og i forhold til at sikre anvendeligheden af, og opbak-

ningen til, det endelige FORSK2015-forslagskatalog.

Temaet er relevant for alle interessentgrupper, der har

deltaget i FORSK2015-processen.

Med FORSK2015 er det første gang, at interessenter

på Videnskabsministeriets område systematisk er ble-

vet inddraget i udarbejdelsen af et prioriteringsgrund-

lag for strategisk forskning. Derfor skal evalueringen

analysere, hvordan de forskellige interessenter har

oplevet deres inddragelse i FORSK2015-processen

(internethøring, workshopdeltagelse, møder i ministe-

riet etc.). Herunder hvorvidt de involverede interessen-

ter har fundet, at kommunikationen i løbet af initiati-

vets udmøntning (e-mails, hjemmeside etc.) har været

relevant og dækkende. Temaet er relevant for alle

interessentgrupper, der har deltaget i FORSK2015-

processen.

Forslagskatalogets bidrag

til ﬁnanslovsprocessen

Det har været formålet med udarbejdelsen af

FORSK2015-kataloget, at det skal anvendes aktivt

i forbindelse med forhandlingerne om indsatsom-

råderne for strategisk forskning i forbindelse med

ﬁnanslovsforhandlingerne 2009. Evalueringen skal

dokumentere anvendelsen af kataloget i ﬁnanslovspro-

cessen. Anvendelse af kataloget i ﬁnanslovsprocessen

operationaliseres af FI således, at mindst 75 procent

af de midler, der bevilliges til strategisk forskning

på ﬁnansloven, skal udmøntes med udgangspunkt i

katalogets temaer. Derudover skal evalueringen belyse,

hvorvidt forslagskataloget er blevet anvendt i arbejdet

med ministeriernes og de politiske partiers indspil til

ﬁnansloven.

Initiativets dækningsgrad

Evalueringen skal analysere, hvorvidt relevante parter

er blevet hørt i initiativets kortlægningsfase, herunder

at belyse spredning og dækningsgrad i relation til de

personer, der indgav bidrag i den offentlige høring.

Endvidere skal evalueringen analysere, hvorvidt rele-

vante interessenter er blevet hørt i initiativets øvrige

faser fx i forbindelse med dialogmøderne og i forhold

til at kortlægge danske forskningsmæssige forudsæt-

ninger for at løfte de endelige 21 temaer. Temaet er

2.4 Det endelige forslagskatalog

Evalueringen skal undersøge, hvordan forslagskata-

loget er blevet modtaget af centrale interessenter på

Videnskabsministeriets område (politiske ordførere,

medlemmer af Folketingets Udvalg for Videnskab og

Teknologi, de øvrige ministerier, Danske Universiteter,

branche- og interesseorganisationer, Det Strategiske

Forskningsråd etc.). Evalueringen skal belyse modta-

SIDE 16

Evaluering af FORSK2015

UFU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 168: Spm. om ministeren vil fremsende relevante evalueringer af Globaliseringspuljen 2007-12, til Uddannelses- og forskningsministeren

3.4 Opstilling af mål og succeskriterier for initiativet

Forsknings- og Innovationsstyrelsen har ikke

i forbindelse med initiativets tilrettelæggelse,

planlægning og implementering opstillet mere

specifikke mål og succeskriterier for initiativet,

end de som er angivet i aftaleteksten ovenfor.

Evaluator har derfor til brug for evalueringen,

i samarbejde med Forsknings- og Innovations-

styrelsen, opstillet målsætning, mål og succes-

kriterier for initiativet. Mål og succeskriterierne

er udformet på baggrund af dels aftaleteksten

og dels kommissoriet for evalueringen.

3.4.b Speciﬁkke mål for

FORSK2015-initiativet

Der opstilles, med afsæt i globaliseringsstrate-

gien og aftaleteksten, fire mål for FORSK2015-

initiativet:

v 'HU VNDO VNH HQ EUHG VDPOHW RJ V\VWHPDWLVN

kortlægning af samfunds- og erhvervsmæs-

sige forskningsbehov, og af danske forsknings-

institutioners forudsætninger for at løse dem

v .RUWOJQLQJHQ VNDO EDVHUHV SÅ RPIDWWHQGH

høringer, dialogprocesser og analyser, hvor

ministerier, forskningsråd, erhvervsliv og

andre relevante aktører inddrages

v .RUWOJQLQJHQ VNDO PXQGH XG L HW NDWDORJ

over vigtige temaer for fremtidig strategisk

forskning

v .RUWOJQLQJHQ VNDO VW\UNH JUXQGODJHW IRU GHQ

politiske prioritering af strategisk forskning.

3.4.a Målsætningen med

FORSK2015-initiativet

Det overordnede mål med FORSK2015-initiati-

vet er, med afsæt i globaliseringsstrategien og

aftaleteksten, formuleret som:

v 'HQ VWUDWHJLVNH IRUVNQLQJ VNDO VNH LQGHQ IRU

særlige områder, der kan være drivkraft i den

fortsatte velstandsudvikling eller løse væsent-

lige samfundsproblemer

v 'HU VNDO L IRUOQJHOVH KHUDI WLOYHMHEULQJHV

et bedre grundlag for at identificere og prio-

ritere indsatsområderne for den strategiske

forskning.

2. Møde med Forsknings- og Innovationsstyrelsen den 15. december 2008

Evaluering af FORSK2015

SIDE 17

UFU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 168: Spm. om ministeren vil fremsende relevante evalueringer af Globaliseringspuljen 2007-12, til Uddannelses- og forskningsministeren

3.4.c Succeskriterier for

FORSK2015-initiativet

Der er i forlængelse af de overordnende mål-

sætninger, og de mere specifikke mål, opstillet

følgende succeskriterier for initiativet:

v .RUWOJQLQJHQ VNDO VNH HIWHU HQ VDPOHW RJ

systematisk tilgang, som muliggør udpegnin-

gen af forskningsområder på et kvalificeret

grundlag

v $OOH UHOHYDQWH SDUWHU VNDO YUH EOHYHW LQG-

draget i forbindelse med udarbejdelsen af

FORSK2015-processen

v 'H LQYROYHUHGH LQWHUHVVHQWHU VNDO RSOHYH DW

inddragelsen har været systematisk, gennem-

sigtig og fair, samt at præmisserne for delta-

gelse har været tydelige og acceptable

v 'HW HQGHOLJH NDWDORJ VNDO YUH WUR RYHU IRU

og afspejle de input og bidrag, som er kommet

i den forudgående proces

v )RUVODJHQH L NDWDORJHW VNDO DGUHVVHUH ODQJ-

tidsholdbare samfunds- og erhvervsmæssige

væsentlige problemstillinger som er forsk-

ningsrelevante

v )RUVODJHQH L )256.NDWDORJHW VNDO YUH

egnede for politisk prioritering

v )RUVODJHQH VNDO YUH DQYHQGW DNWLYW DI IRUOLJV-

partierne i forbindelse med finanslovsforhand-

lingerne 2009

v 0LQGVW SFW DI GH PLGOHU GHU EHYLOJHV

til strategisk forskning på finansloven, skal

udmøntes med udgangspunkt i katalogets

temaer.

SIDE 18

Evaluering af FORSK2015

UFU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 168: Spm. om ministeren vil fremsende relevante evalueringer af Globaliseringspuljen 2007-12, til Uddannelses- og forskningsministeren

3.5 Evalueringens afgrænsning

Der er indledningsvis foretaget en række af-

grænsninger af evalueringens formål og fokus.

Først og fremmest sker evalueringen ud fra den

grundlæggende præmis, at der skal prioriteres

midler til strategisk forskning, og at initiativet

i forlængelse heraf handler om, hvordan man

sikrer det bedst mulige prioriteringsgrundlag.

Det vil sige, at balancen og grænsedragningen

mellem fri forskning og strategisk forskning

ikke er et emne for evalueringen. Ud over

denne generelle afgrænsning er evalueringen

afgrænset på fire specifikke områder:

Tidsmæssig afgrænsning:

Evalueringen er tids-

mæssigt afgrænset til perioden fra initiativets

vedtagelse i november 2006 til tidspunktet

for evalueringens afslutning i marts 2009. Det

Strategiske Forskningsråds udmøntning af de

strategiske forskningsmidler på FL09 er ikke

omfattet af evalueringen. Det samme gælder

udmøntningen af strategiske forskningsmidler

på FL10 og fremefter.

Eksterne forhold:

Evalueringen vedrører ikke

interne forhold til Videnskabsministeriet, men

alene de eksterne interessenters opfattelse af

processen, kataloget og den efterfølgende poli-

tiske proces. Videnskabsministeriets embeds-

mænd er ikke blevet interviewet til denne

evaluering.

Dansk kontekst:

Evalueringen er afgrænset til

en dansk kontekst. Det vil sige, at evaluerin-

gen ikke rummer mulighed for at perspekti-

vere det danske FORSK2015-initiativ i forhold

til lignende initiativer i udlandet.

Initiativets virkning og resultater:

Evalueringen

skal dokumentere virkninger og resultater i

forhold til de mål og succeskriterier, der blev

opstillet i forbindelse med gennemførelsen af

initiativet. Evalueringens resultater skal indgå

i det videre arbejde med at forbedre grund-

laget for prioritering af strategisk forskning

men skal ikke rumme specifikke anbefalinger

hertil.

Evaluering af FORSK2015

SIDE 19

UFU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 168: Spm. om ministeren vil fremsende relevante evalueringer af Globaliseringspuljen 2007-12, til Uddannelses- og forskningsministeren

SIDE 20

Evaluering af FORSK2015

UFU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 168: Spm. om ministeren vil fremsende relevante evalueringer af Globaliseringspuljen 2007-12, til Uddannelses- og forskningsministeren

4. Evalueringens design og metode

Evaluering af FORSK2015

SIDE 21

UFU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 168: Spm. om ministeren vil fremsende relevante evalueringer af Globaliseringspuljen 2007-12, til Uddannelses- og forskningsministeren

4.1 Evalueringsdesign

Formålet med evalueringen er at dokumentere virkning og resultater i forhold til initiativets

mål og succeskriterier, jf. afsnit 3. Succeskriterierne er desuden knyttet sammen med

evalueringens analysespørgsmål. Der er i evalueringsdesignet hertil tilføjet en ekstra dimension

om initiativets forankring hos de centrale interessenter.

SIDE 22

Evaluering af FORSK2015

UFU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 168: Spm. om ministeren vil fremsende relevante evalueringer af Globaliseringspuljen 2007-12, til Uddannelses- og forskningsministeren

Skema 1: Mål og succeskriterier for FORSK2015

Tema

Metode

Mål

Der skal ske en bred, samlet og systematisk kortlægning af

samfunds- og erhvervsmæssige forskningsbehov, og af danske

forskningsinstitutioners forudsætninger for at løse dem.

Succeskriterier

Analysespørgsmål

tilgang, som muliggør udpegningen af forskningsområder

på et kvaliﬁceret grundlag.

Involvering

Kortlægningen skal baseres på omfattende høringer,

dialogprocesser og analyser, hvor ministerier, forskningsråd,

erhvervsliv og andre relevante aktører inddrages.

i forbindelse med FORSK2015-processen

har været systematisk, gennemsigtig og fair samt at præmisserne

for deltagelse har været tydelige og acceptable

og bidrag, som er kommet i den forudgående proces.

Modtagelse

Kortlægningen skal munde ud i et katalog over vigtige

temaer for fremtidig strategisk forskning.

samfunds- og erhvervsmæssige væsentlige problem-

stillinger som er forskningsrelevante

for politisk prioritering.

Anvendelse

Kortlægningen skal styrke grundlaget for den politiske

prioritering af strategisk forskning.

i forbindelse med ﬁnanslovsforhandlingerne 2009

på ﬁnansloven, skal udmøntes med udgangspunkt i katalogets

temaer.

ﬁnanslovsforhandlingerne, og hvilken betydning vil det få

Forankring

Resultatet af FORSK2015-processen skal forankres hos de

centrale interessenter på forskningsområdet.

opleve, at forskningskataloget er relevant for dem, og at det

kan ﬁnde anvendelse i deres organisationer/institutioner som

afsæt for egne strategiske prioriteringer.

Evaluering af FORSK2015

SIDE 23

UFU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 168: Spm. om ministeren vil fremsende relevante evalueringer af Globaliseringspuljen 2007-12, til Uddannelses- og forskningsministeren

4.2 Evalueringsmetode

4.2.a Interview

Der er gennemført i alt 25 interviews med

centrale interessenter i processen, herunder

repræsentanter for forskningsrådssystemet,

ministerierne, interesseorganisationerne, eks-

pertarbejdsgruppen samt med forligskredsens

forskningsordførere. En liste over samtlige

interviewpersoner er angivet i bilag 1.

Interviewene er gennemført i januar og februar

2009. Interviewene er gennemført som semi-

strukturerede interviews efter en forud fast-

lagt interviewguide. Interviewene er gennem-

ført som ansigt-til-ansigt interviews, og de har

typisk været af en times varighed. Der er for

alle interviews blevet udarbejdet interview-

referater. De interviewede har efterfølgende

haft mulighed for at kommentere på interview-

referaterne, og senere på brugen af interview-

referaterne i et udkast til evalueringsrapporten.

Resultatet af interviewundersøgelsen gengives

i evalueringen, i hovedreglen som udsagn og

citater. Disse gengives som udgangspunkt altid

i anonymiseret form, dog således at det som

hovedregel fremgår, hvorvidt de tilskrives fx et

medlem af forskningsrådene, en interesseorga-

nisation, et ministerium eller lign.

4.2.b Minitelefoninterview

Der er gennemført 15 minitelefoninterview

med forslagsstillere fra den indledende inter-

nethøring. Interviewene er gennemført på

4-6 minutter. Formålet med interviewene har

været at få viden om, hvor forslagsstillerne har

fået information om internethøringen, hvor

lang tid de har brugt på at skrive og indsende

deres forslag, og hvilken indflydelse de som

forslagsstillere oplever at have fået. Der er tale

om en lille stikprøve på ca. 4 pct. af de i alt

432 indkomne svar i internethøringen, hvorfor

resultaterne skal tolkes med varsomhed.

ningsråd, samt medlemmerne af ekspertar-

bejdsgruppen. En oversigt over interessenterne

kan findes bagerst i FORSK2015-kataloget.

Formålet med spørgeskemaundersøgelsen har

været at kvantificere de kvalitative udsagn,

som er fremkommet i interviewundersøgelsen.

Det er således i høj grad de samme problem-

stillinger og spørgsmål, som indgår både i

interviewundersøgelsen og i spørgeskema-

undersøgelsen.

Spørgeskemaundersøgelsen er gennemført i

februar 2009. Undersøgelsen er gennemført

som en elektronisk spørgeskemaundersøgelse,

hvor skemaet er udsendt per e-mail, og hvor

der senere er fulgt op med en rykker per e-mail.

Endelig er der foretaget en telefonisk rykker.

Der er samlet set i spørgeskemaundersøgelsen

opnået en svarprocent på 63 pct. Den laveste

svarprocent er opnået blandt deltagerne i bru-

gerpanelet (49 pct.), mens svarprocenten i alle

øvrige grupper er over 60 pct., og i en enkelt

gruppe over 80 pct. I tabel 1 er totalpopulatio-

nen, antallet af besvarelser og svarprocenten

angivet dels for den samlede population, dels

for de enkelte grupperinger. Der vurderes

inden for de enkelte grupper ikke at være

4.2.c Spørgeskemaundersøgelsen

Der er i forlængelse af interviewundersøgel-

sen gennemført en spørgeskemaundersøgelse

blandt de mere end hundrede interessenter,

som har deltaget i mødeaktiviteter i forbindelse

med processen.

Spørgeskemaundersøgelsen omfatter alle de

ministerier, der har været involveret i proces-

sen, en række interesseorganisationer, delta-

gerne i brugerpanelet, medlemmerne af Det

Strategiske Forskningsråd og Det Frie Forsk-

SIDE 24

Evaluering af FORSK2015

UFU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 168: Spm. om ministeren vil fremsende relevante evalueringer af Globaliseringspuljen 2007-12, til Uddannelses- og forskningsministeren

væsentlige forskelle i fordelingen af de, som

har svaret, og de som ikke har svaret. Af de

i alt 77 besvarelser har 40 knyttet skriftlige

kommentarer til deres var. Svarprocenten i

undersøgelsen vurderes som meget tilfreds-

stillende.

4.2.d Skriftligt materiale

Evaluator har som led i analysen haft adgang

til det skriftlige materiale, som er tilvejebragt

som led i processen, herunder det endelige

FORSK2015-katalog, ekspertarbejdsgruppens

katalog med 31 temaer og med 42 temaer, samt

det bagvedliggende kortlægningsmateriale,

herunder OECD-horisontscanning, de 432 for-

slag fra internethøringen samt ministeriernes

forslag.

Evaluator har herudover haft adgang til refera-

ter af ekspertarbejdsgruppens møder, af work-

shoppen på Vilvorde, af dialogmøderne med

interesseorganisationer og ministerier, og af

DFF workshoppen, samt af de høringssvar, der

er kommet ind fra ministerier, interesseorgani-

sationer og forskningsråd.

Evaluator har inddraget dette materiale i eva-

lueringen, hvor det har været relevant, og har

herudover specifikt gennemført tre analyser på

det skriftlige materiale:

v (YDOXDWRU KDU IRUHWDJHW HQ WHNVWDQDO\VH DI

teksten i Aftaler om Finansloven for 2009

og af teksten i FORSK2015-kataloget, for at

afdække i hvilket omfang resultatet på FL09

tager afsæt i FORSK2015-kataloget.

v (YDOXDWRU KDU IRU WUH DI GH WHPDHU L

FORSK2015-kataloget (Intelligente samfunds-

løsninger, Bæredygtig transport og infrastruk-

tur og Menneskets sundhed og sikkerhed i

samspil med miljøfaktorer) foretaget en tekst-

analyse af sammenhængen bagud i processen

i forhold til hhv. ekspertarbejdsgruppens ka-

talog med 31 temaer, til ekspertarbejdsgrup-

pens katalog med 42 temaer, samt yderligere

bagud til det bagvedliggende kortlægnings-

materiale, herunder OECD-horisontscannin-

gen, de 432 forslag fra internethøringen samt

ministeriernes forslag. Formålet med analy-

sen har været at afdække i hvilket omfang

temaerne i det endelige katalog afspejler den

forudgående proces.

v (YDOXDWRU KDU IRUHWDJHW HQ NDWHJRULVHULQJ DI

de 432 forslag fra internethøringen med hen-

syn til tema (kategoriseret i forhold til de seks

hovedtemaer i FORSK2015) og forslagsstiller.

Formålet med kategoriseringen er at afdække

bredden i den indledende internethøring.

Tabel 1: Spørgeskemaundersøgelse (svarprocenter)

Antal besvarelser

Samlet

Det Strategiske

Forskningsråd

Det Frie Forskningsråd

Ministerier

Organisationer

Brugerpanel

Ekspertarbejdsgruppen

Population

122

Svarprocent

63 pct.

71 pct.

67 pct.

88 pct.

78 pct.

49 pct.

75 pct.

Note: 1) Summen af de enkelte grupper svarer ikke til totalen, hvilket skyldes

at nogle af organisationerne er talt med både under ”organisationer” og under

”brugerpanel”.

Evaluering af FORSK2015

SIDE 25

UFU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 168: Spm. om ministeren vil fremsende relevante evalueringer af Globaliseringspuljen 2007-12, til Uddannelses- og forskningsministeren

SIDE 26

Evaluering af FORSK2015

UFU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 168: Spm. om ministeren vil fremsende relevante evalueringer af Globaliseringspuljen 2007-12, til Uddannelses- og forskningsministeren

5. Et overblik over FORSK2015-processen

Evaluering af FORSK2015

SIDE 27

UFU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 168: Spm. om ministeren vil fremsende relevante evalueringer af Globaliseringspuljen 2007-12, til Uddannelses- og forskningsministeren

Et overblik over FORSK2015-processen

FORSK2015-processen blev sat i gang som følge

af globaliseringsaftalen fra november 2006.

Videnskabsministeriet planlagde processen i

første halvdel af 2007, og der blev i den forbin-

delse bl.a. afholdt en række møder med de andre

ministerier. Der blev i forhold til tilrettelæggel-

sen af processen desuden indhentet erfaringer

fra bl.a. Nederlandene og Storbritannien.3 Den

offentlige proces løber fra sommeren 2007 og

kan opdeles i tre faser: fase 1 (kortlægning), fase

2 (identifikation af temaer) og fase 3 (det ende-

lige katalog), jf. figur 1. Processen sluttede med

offentliggørelsen af FORSK2015-kataloget i maj

2008. Der kan herefter tilføjes en fjerde fase,

som handler om katalogets anvendelse, og som

efter planen rækker flere år frem i tiden, men

som i forbindelse med evalueringen afgrænses

til februar 2009.

I første fase blev der foretaget en bred kort-

lægning af de strategiske forskningsbehov,

som samfunds- og erhvervsudviklingen skaber.

Kortlægningen blev gennemført fra marts til

oktober 2007. Indledningsvis gennemførte OECD

en international horisontscanning af nyere

ekspertudredninger og analyser, internationale

tænketanke og teknologiske fremsyn samt

internationale og nationale rapporter, strategier

og handlingsplaner. Horisontscanningen resul-

terede i 125 bud på vigtige udviklingstendenser

og samfundsudfordringer. Det næste trin bestod

af offentlig internethøring, hvor alle kunne

pege på væsentlige forskningsbehov og -temaer

i Danmark. Høringen resulterede i yderligere

366 forslag fra borgere, virksomheder, forskere,

universiteter og organisationer. Hertil blev der

indsendt yderligere 66 forslag uden for format.

Der blev således modtaget i alt 432 forslag i

internethøringen. Herudover blev der indhentet

90 forslag fra andre ministerier.

I anden fase af FORSK2015 analyserede en

uafhængig ekspertarbejdsgruppe de indkomne

bidrag og horisontscanningen fra OECD. Ud fra

kortlægningsmaterialet identificerede gruppen

42 forslag til strategiske forskningstemaer, som

dannede udgangspunkt for en workshop med

et brugerpanel bestående af repræsentanter for

erhvervslivet, den offentlige sektor og det civile

samfund. Efter workshoppen færdiggjorde eks-

pertarbejdsgruppen sit endelige forslag til i alt

31 strategiske forskningstemaer umiddelbart før

udgangen af 2007.

I den tredje fase dannede ekspertarbejdsgrup-

pens forslag udgangspunkt for en dialog med

organisationer, ministerier og forskningsråd.

Dialogen resulterede i formuleringen af de 21

forslag til strategiske forskningstemaer, der

indgår i det endelige FORSK2015-katalog.

Kataloget har efter offentliggørelsen skullet

tjene som inspiration for og input til den poli-

tiske proces i forbindelse med forhandlingerne

om finansloven for 2009, samt for de kommende

finanslovsforhandlinger.

Det er planen, at initiativet

Bedre grundlag for

prioritering

skal fortsætte frem til 2012, hvor

der ifølge globaliseringsaftalen fra 2006 skal

foreligge et nyt grundlag for prioritering af den

strategiske forskning.

3. For Nederlandene se: http://www.horizonscan.nl/ og for Storbritannien se: http://www.sigmascan.org/

SIDE 28

Evaluering af FORSK2015

UFU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 168: Spm. om ministeren vil fremsende relevante evalueringer af Globaliseringspuljen 2007-12, til Uddannelses- og forskningsministeren

Figur 1: Overblik over FORSK2015-processen

Fase

Fase: 1

Kortlægning

organisationer mv.

SEP07

Proces

Resultat

Interessenter

Alle aktører med interesse i strategisk

forskning har kunnet deltage via internet

Fase: 2

Identiﬁkation

af temaer

DEC07

FORSK2015 Ekspertarbejdsgruppen (8)

FORSK2015 Brugerpanel (53)

Fase: 3

Endeligt

forslag

Det Strategiske Forskningsråd (14)

Det Frie Forskningsråd (18)

FI’s kontakter i ministerierne (16)

Branche- og interesseorganisationer (23)

Formanden for foreningen Danske Universiteter (1)

MAJ08

Videnskabsordførere (5)

Fase: 4

Anvendelse af

FORSK2015-

kataloget i

praksis

bør være allokeret inden for forslagskataloget

Evaluering af FORSK2015

SIDE 29

UFU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 168: Spm. om ministeren vil fremsende relevante evalueringer af Globaliseringspuljen 2007-12, til Uddannelses- og forskningsministeren

SIDE 30

Evaluering af FORSK2015

UFU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 168: Spm. om ministeren vil fremsende relevante evalueringer af Globaliseringspuljen 2007-12, til Uddannelses- og forskningsministeren

6. Analyse af FORSK2015

-processens elementer

Evaluering af FORSK2015

SIDE 31

UFU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 168: Spm. om ministeren vil fremsende relevante evalueringer af Globaliseringspuljen 2007-12, til Uddannelses- og forskningsministeren

6.1 Formålet med initiativet og processen

Evalueringen skal i henhold til kommissoriet

analysere, hvordan de forskellige interessenter

har oplevet deres inddragelse i FORSK2015-

processen. Interessenternes oplevelse af initiati-

vets formål og relevans kan have betydning for

interessenternes oplevelse af deres inddragelse.

Derfor sættes der indledningsvis i dette afsnit

fokus på interessenternes vurdering af formålet

med initiativet og processen.

Formålet med initiativet er at tilvejebringe et

bedre grundlag for at identificere og prioritere

indsatsområder inden for den strategiske forsk-

ning. Der er blandt de interviewede generelt

opbakning til formålet med initiativet. Der

har, som en af de interviewede udtrykker det,

tidligere været kritik af den måde, hvorpå de

strategiske forskningsområder blev udvalgt på,

hvor udvælgelsen var uigennemsigtig, og hvor

det var interesseorganisationer og politikere,

som bestemte hvad der skulle satses på. Flere

af de interviewede forskningsrådsmedlemmer,

interesseorganisationer og ministerier giver

desuden udtryk for, at initiativet har et bredere

sigte og flere ressourcer end de tidligere initiati-

ver målrettet prioritering af forskning. På denne

baggrund mener flertallet af de interviewede,

at initiativet er et fremskridt i forhold til priori-

teringen af strategisk forskning. Dette gælder

også for forligskredsen, hvor hovedparten fort-

sat bakker op bag initiativet.

Graden af opbakning til initiativet er dog i høj

grad betinget af, om man køber den bagvedlig-

gende præmis om, at prioritere midler til den

strategiske forskning, og at den strategiske

forskning kan være en drivkraft i velstandsud-

viklingen og bidrage til løsningen af væsentlige

samfundsproblemer. Der har i forbindelse med

de politiske forhandlinger om udmøntningen af

forskningsmidler været stor uenighed om netop

balancen mellem fri forskning og strategisk

forskning. Der er på samme måde i forsknings-

verdenen delte meninger om værdien af den

strategiske forskning. En af de interviewede

forskere, som er centralt placeret i forsknings-

verdenen, udtrykker fx således, at det eneste

rigtige er at prioritere den fri forskning, da den

giver de største fremskridt for samfundet. De-

batten om den fri og den strategiske forskning

sætter sig visse spor i forhold til de intervie-

wedes opbakning til FORSK2015-initiativet

målrettet den strategiske forskning.

De gennemførte interviews viser, at der fra star-

ten var flere, som var kritiske omkring initiati-

vets forventede indholdsmæssige udbytte. En af

de interviewede interesseorganisationer forkla-

rer, at de i udgangspunktet var noget skeptiske

over for processen. De havde svært ved at se,

hvad det skulle bidrage med i forhold til den

viden, som allerede fandtes, dels i de innovati-

onsaccelererende forskningsplatforme og dels i

kernefeltsprojektet. Lidt i samme stil siger et af

de interviewede ministerier, at de godt kunne

se perspektivet i initiativet, og i ønsket om at få

en bredere forankring af den strategiske forsk-

ning, men at de som udgangspunkt ikke havde

nogen forventning om, at det på deres område,

rent indholdsmæssigt, ville tilføje noget nyt.

Flere af de interviewede er på denne måde gået

ind i processen med en vis skepsis overfor den

indholdsmæssige nytte.

Derimod er de fleste af de interviewede posi-

tive over for initiativets målsætning om bredt

at inddrage interessenterne på området. Et af

forskningsrådsmedlemmerne siger, at det er

sympatisk, at man ønsker at tage temperaturen

på, hvad befolkningen ønsker af forskning. En af

interesseorganisationerne forklarer, at de er po-

sitive over for inddragelsen af de mange interes-

senter, fordi det giver mulighed for at få bidrag

fra de, som normalt ikke ytrer sig, ligesom en

SIDE 32

Evaluering af FORSK2015

UFU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 168: Spm. om ministeren vil fremsende relevante evalueringer af Globaliseringspuljen 2007-12, til Uddannelses- og forskningsministeren

anden siger, at de som udgangspunkt er tilhæn-

gere af sådanne åbne processer. Et af ministe-

rierne giver udtryk for, at initiativet er ”flot,

fordi processen er sat i gang, selvom den ikke

er strengt nødvendig for at fordele midlerne til

strategisk forskning.” Men der er også nogle af

de interviewede, som mener, at prioriteringen

af de strategiske forskningsmidler ikke er veleg-

net for en bred interessentproces, og at en bred

involvering af interesserne ikke kan forventes at

give noget nyt.

Figur 2: Spørgsmål: Formålet med FORSK2015-processen var klart kommunikeret

Ministerier

38%

23%

Organisationer

28%

39%

22%

6% 6%

Det Frie Forskningsråd

25%

33%

Formålet med FORSK2015-processen

Det Strategiske Forskningsråd

40%

10%

Der er i spørgeskemaundersøgelsen spurgt til,

hvorvidt interessenterne har oplevet, at formå-

let med FORSK2015-processen fra starten var

klart kommunikeret, jf. figur 2. Dette er gene-

relt opfattelsen blandt ministerier, organisatio-

ner og Det Strategiske Forskningsråd, mens Det

Frie Forskningsråd er mere kritisk. Interview-

undersøgelsen bekræfter dette billede.

Enig

10%

20%

30%

40%

50%

60%

70%

80%

Uenig

90%

100%

Ved ikke

Overvejende enig

Hverken enig eller uenig

Overvejende uenig

Kilde: Teknologisk Institut, Center for Analyse og Erhvervsfremme, spørgeskemaundersøgelse, 2009

Det kan på grund af afrunding forekomme, at andelene ikke summer til 100 pct.

Evaluering af FORSK2015

SIDE 33

UFU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 168: Spm. om ministeren vil fremsende relevante evalueringer af Globaliseringspuljen 2007-12, til Uddannelses- og forskningsministeren

Der er dog nogle af de interviewede, som mener,

at formålet ikke var særlig klart kommunikeret,

fordi de oplevede, at der fra ministeriets side

var flere parallelle dagsordener. En af interesse-

organisationerne siger fx herom: ”Der var for

det første det politiske oplæg. Dernæst lå der

formentlig en målsætning om at gøre forskning

folkelig. Og så en målsætning om at involvere

os alle og gøre os alle tilfredse.” Der er desuden

nogle af de interviewede, typisk interessenter

med en erhvervsinteresse, som mener, at det i

kommunikationen af processen burde have stået

mere klart, at målsætningen med at bedrive

strategisk forskning hænger sammen med

målsætningen om at styrke EU’s og Danmarks

konkurrenceevne.

Den oplevede flerhed af formål, smittede ifølge

nogle af de interviewede også af på processen,

hvor formålet ikke var så klart kommunike-

ret. Nogle af de interviewede interesseorga-

nisationer giver udtryk for, at det var uklart,

hvordan de forskellige elementer, herunder

OECD-horisontscanning, og de offentlige indspil

samt ministeriernes indspil ville blive vægtet

og behandlet i den videre proces. En anden af

interesseorganisationerne giver dog udtryk for,

at spillebanen har været klar, og man har som

interesseorganisation været klar over, hvilken

proces, man spillede ind i.

SIDE 34

Evaluering af FORSK2015

UFU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 168: Spm. om ministeren vil fremsende relevante evalueringer af Globaliseringspuljen 2007-12, til Uddannelses- og forskningsministeren

6.2 Kortlægningsfasen

Evalueringen skal i henhold til kommissoriet

analysere, hvorvidt relevante parter er blevet

hørt i initiativets kortlægningsfase, herunder

spredning og dækningsgrad i relation til de

personer, der indgav bidrag i den offentlige

høring. Det er i fokus i dette afsnit.

Udgangspunktet for FORSK2015-kataloget er

en bred kortlægning af de strategiske forsk-

ningsbehov, som samfunds- og erhvervsud-

viklingen skaber. Kortlægningen bestod af en

offentlig internethøring, hvor alle kunne pege

på væsentlige forskningsbehov og -temaer i

Danmark. Herudover blev der indhentet forslag

fra ministerierne. Dertil gennemførte OECD en

international horisontscanning af nyere eks-

pertudredninger og analyser, internationale

tænketanke og teknologiske fremsyn samt

internationale og nationale rapporter, strate-

gier og handlingsplaner. Kortlægningen består

udover OECD-horisontscanningen af i alt 522

forslag. Der fokuseres i det følgende på inter-

nethøringen, hvor der blev modtaget i alt 432

forslag.

Forsknings- og Innovationsstyrelsen igangsatte

i efteråret 2007 en bredt anlagt internethøring

med det sigte at få forslag til strategiske forsk-

ningstemaer. Forsknings- og Innovationsstyrel-

sen orienterede om internethøringen gennem

forskningsrådssystemet, gennem udsendelse af

e-mails til interesseorganisationer, forsknings-

institutioner mv. samt via annoncer i dagbla-

dene.

Forsknings- og Innovationsstyrelsen har

oplyst, at man med internethøringen gerne

ville bredt ud. Der har dermed i udgangspunk-

tet været lagt op til en demokratisk proces i

forhold til at indhente forslag fra offentligheden.

Evaluator har for 15 tilfældigt udvalgte for-

slag optalt, hvorfra forslagsstilleren har fået

sin viden om internethøringen.

Der er en som

har fået sin viden per e-mail fra Forsknings-

og Innovationsstyrelsen, to har fået viden fra

dagbladene, fire har fået viden mundtligt fra

kolleger, samarbejdspartnere eller lign., seks

har fået viden fra Forsknings- og Innovations-

styrelsen hjemmeside eller nyhedsbrev, og to

kan ikke huske præcis hvilken af disse kilder,

de har fået deres viden fra.

Der er flere forhold, der tyder på, at man med

kommunikationen – til trods for de forskellige

tiltag der blevet taget – ikke er kommet så

bredt ud, som man kunne have ønsket. Et af

medlemmerne af Det Strategiske Forsknings-

råd mener, at ministeriet forud for internet-

høringen gjorde meget ud af at informere

gennem rådssystemet men ikke generelt og at

megen af den information, som er kommet ud

til forskerne, har været indirekte information.

Det understøttes i nogen grad af, at tre af de

forskere, som er blevet interviewet til evalu-

eringen, ikke var bekendt med internethørin-

gen forud for deres mere formelle involvering

i FORSK2015-processen, mens omvendt en af

de centralt placerede forskere giver udtryk

for, at han følte sig velinformeret, og at ”der

var rigelig med information fra Forsknings- og

Innovationsstyrelsen”.

Uanset eventuelle problemer med at nå bredt

ud med kommunikationen til forskningsin-

stitutionerne, så er forskningsinstitutioner

og forskere meget velrepræsenterede blandt

forslagsstillerne i internethøringen, jf. tabel

2 herunder. Godt halvdelen af alle forslag (54

pct.) kan således tilskrives forsknings- og ud-

dannelsesinstitutioner m.v., ligesom omkring

halvdelen af de enkeltpersoner (10 pct.), der

har stillet forslag, er ansat på en offentlig forsk-

ningsinstitution. Det vil sige, at omkring 64

pct. af alle forslagene har deres udspring i det

offentlige forsknings- og uddannelsessystem.

4. MetroXpress, Nyhedsavisen, Børsen, Politikken, Berlingske, Jyllands Posten og Information.

5. Der er blandt de 15 forslagsstillere en vis overrepræsentativitet af ”enkeltpersoner” og underrepræsentativitet af

”forsknings- og uddannelsesinstitutioner”.

Evaluering af FORSK2015

SIDE 35

UFU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 168: Spm. om ministeren vil fremsende relevante evalueringer af Globaliseringspuljen 2007-12, til Uddannelses- og forskningsministeren

Tabel 2: De 432 forslag fra internethøringen, fordelt på typer af forslagsstillere

I alt

Forsknings- og uddannelsesinstitutioner mv.

- Heraf universitetsmiljøer

- Heraf sygehuse, videregående uddannelsesinstitutioner, GTSere m.ﬂ.

Enkeltperson

- Heraf professorer, lektorer, adjunkter og seniorforskere

Interesseorganisationer

- Heraf erhvervsorganisationer (arbejdsgiver og arbejdstager)

Offentligt udvalg, råd eller lign.

Private virksomheder

Øvrige

Det kan på grund af afrunding forekomme, at rækkerne ikke summer til 100 pct.

Note: 1) herunder sygehuse og Godkendte Teknologiske Serviceinstitutter

Kilde: Teknologisk Institut, Center for Analyse og Erhvervsfremme

100 pct.

54 pct.

40 pct.

14 pct.

21 pct.

10 pct.

16 pct.

10 pct.

3 pct.

Til sammenligning tegner fx interesseorgani-

sationerne sig kun for ca. 16 pct. af alle forslag.

Samlet set er interesseorganisationerne dog

godt tilfredse med muligheden for at spille ind

i processen. Det fremgår således af spørgeske-

maundersøgelsen, at 72 pct. af interesseorga-

nisationerne er enige, eller overvejende enige i,

at de med internethøringen har haft god mulig-

hed for at give input. En af de interviewede in-

teresseorganisationer mener dog, at man ikke

gjorde nok for at engagere interesseorganisatio-

nerne i processen og for at sikre, at man fik for-

slag ind fra alle organisationer, som man ville

have gjort i en mere traditionel høringsproces,

hvor man ville have adresseret organisatio-

nerne mere direkte. Den interviewede mener,

at der var nogle dele af erhvervene, som ikke

tog processen alvorligt fra starten. Det kom,

ifølge den interviewede, i praksis til at betyde,

at man nok indbød alle, men at ikke alle tog

det lige alvorligt, og at alle ikke var lige godt

forberedt. Dermed blev processen, ifølge den

interviewede, ikke særlig demokratisk. ”De,

der var godt forberedt og oppe på beatet, de fik

størst indflydelse.” De interesseorganisationer,

der er blevet interviewet, og som ikke har spil-

let forslag ind, har angivet bl.a. manglende tid,

organisatoriske forhold, og manglende tradition

for at arbejde med forskningspolitiske spørgs-

mål som årsag til, at de ikke har spillet ind.

SIDE 36

Evaluering af FORSK2015

UFU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 168: Spm. om ministeren vil fremsende relevante evalueringer af Globaliseringspuljen 2007-12, til Uddannelses- og forskningsministeren

Endelig kan man konstatere, at man med

internethøringen kun i begrænset omfang har

formået at få forslag ind fra ”almindelige bor-

gere”, hvilket antageligt var et af målene med

internethøringen. Enkeltpersoner står godt nok

bag 21 pct. af forslagene, men hvis man frareg-

ner de, som er ansat som offentlige forskere, er

andelen nede på 11 pct., jf. tabel 2. Disse for-

slag kommer til gengæld fra en relativt blandet

skare af personer, dog med en klar overvægt af

personer der, vurderet ud fra deres titel (pro-

duktionsingeniør, arkitekt, datalog, pensioneret

kemiingeniør, studerende m.fl.), har en videre-

gående uddannelse, eller er på vej til at få det.

Ser man på den tematiske fordeling af de 432

forslag fra internethøringen, viser en optæl-

ling, at mange af de forslag, som er kommet

ind via internethøringen, falder inden for

emnet sundhed og forebyggelse (34 pct.), og

dernæst inden for emnet energi, klima og miljø

(18 pct.) og emnet produktion og teknologi (14

pct.). Disse tre områder tegner sig tilsammen

for 66 pct. af forslagene. De resterende forslag

fordeler sig på emnerne mennesker og sam-

fundsindretning (14 pct.), innovation og kon-

kurrenceevne (10 pct.) og viden og uddannelse

(9 pct.), jf. tabel 3. Hvis man tager som ud-

gangspunkt, at forslagene skulle være ligeligt

fordelt på de seks temaer (16-17 pct. per tema),

så er især temaet ”sundhed og forebyggelse”

overrepræsenteret (ca. en faktor 2), mens især

temaet ”viden og uddannelse” er noget under-

repræsenteret (knap en faktor 2). De øvrige

temaer ligger relativt tæt på det ideelle gen-

nemsnit.

Analysen i dette afsnit viser samlet, at man

med kortlægningsprocessen har fået et stort

antal forslag, og at man dermed har skabt et

brugbart udgangspunkt for den efterfølgende

proces. Der er i processen ikke opstillet mål for,

hvordan forslagene ideelt set bør fordele sig på

typer af forslagsstillere og temaer. Man har i

forbindelse med internethøringen fået relativt

få forslag fra ”almindelige borgere” (11 pct.) og

fra virksomheder (3 pct.). Interesseorganisatio-

nerne står bag 16 pct. af forslagene, og nogle af

de større interesseorganisationer har ikke har

stillet forslag. Hovedparten af forslagene (64

pct.) har således deres udspring i det offentlige

forsknings- og uddannelsessystem. Undersøgel-

sen viser videre, at resultatet af internethørin-

gen ikke er repræsentativt fordelt på de forsk-

ningsmæssige temaer i det endelige katalog.

Der er således, opgjort for de seks temaer i det

endelige katalog, en høj andel af forslag inden

for temaet ”sundhed og forebyggelse” (34 pct.)

og en lav andel inden for temaet ”viden og ud-

dannelse” (9 pct.).

Tabel 3: De 432 forslag fra internethøringen, fordelt ift.

FORSK2015-katalogets temaer

I alt

Energi, klima og miljø

Produktion og teknologi

Sundhed og forebyggelse

Innovation og konkurrenceevne

Viden og uddannelse

Mennesker og samfundsindretning

100 pct.

18 pct.

14 pct.

34 pct.

10 pct.

9 pct.

14 pct.

Det kan på grund af afrunding forekomme, at rækkerne ikke summer

til 100 pct.

Kilde: Teknologisk Institut, Center for Analyse og Erhvervsfremme, 2009

Evaluering af FORSK2015

SIDE 37

UFU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 168: Spm. om ministeren vil fremsende relevante evalueringer af Globaliseringspuljen 2007-12, til Uddannelses- og forskningsministeren

6.3 Ekspertarbejdsgruppens tematisering

Evalueringen skal analysere, hvorvidt de

enkelte metodeelementer, der har været taget

i anvendelse i løbet af initiativets gennem-

førelse, har bidraget til initiativets formål,

samt hvordan de forskellige interessenter har

oplevet deres inddragelse i FORSK2015-proces-

sen. I dette afsnit sættes fokus på brugen af

henholdsvis ekspertarbejdsgruppen og bruger-

panelet som metodeelementer, samt på bruger-

panelets oplevelse af deres inddragelse.

oktober. Professor Bente Klarlund Pedersen,

Københavns Universitetshospital, var formand

for ekspertarbejdsgruppen, som havde i alt 8

medlemmer.

Det Strategiske Forskningsråds

udpegning af ekspertarbejdsgruppen skete

bl.a. baseret på forslag fra interesseorganisa-

tionerne.

Ekspertarbejdsgruppens mandat og sammen-

sætning giver i hovedsagen ikke anledning til

kritik fra de interviewede. Men der er en af

de interviewede interesseorganisationer, som

giver udtryk for, at det set udefra er uklart, om

medlemmerne repræsenterer sig selv, deres

institution, eller deres faglige felt, og dermed

hvilke motiver, de varetager deres hverv med.

De er også nogle af de interviewede, som stiller

spørgsmålstegn ved ekspertarbejdsgruppens

sammensætning. Nogle finder, at der burde

have været flere forskningskyndige personer i

gruppen, at ekspertarbejdsgruppen havde en

for markant sundhedsfaglig profil, at gruppen

var ubalanceret i forhold til de samfundsviden-

skabelige og humanistiske discipliner, eller at

den ikke var erhvervsorienteret nok.

Udgangspunktet for

ekspertarbejdsgruppens arbejde

Ekspertarbejdsgruppen selv giver generelt

udtryk for, at formålet med arbejdet var klart

(alle er enige eller overvejende enige), og at

medlemmerne også er overvejende enige i, at

de havde de fornødne kompetencer til at løfte

opgaven, jf. figur 3. Medlemmerne er også

overvejende enige i, at ekspertarbejdsgrup-

pens arbejde er blevet brugt på en tilfredsstil-

lende måde. Også i forhold til vurderingen af

udgangspunktet for arbejdet (kortlægnings-

materialet) er der lidt delte holdninger. Endelig

er stort set alle enige om, at de i ekspertar-

bejdsgruppen ikke havde den fornødne tid til

arbejdet.

6.3.a Frem mod 42-kataloget:

Ekspertarbejdsgruppens arbejde

Ekspertarbejdsgruppen havde til formål at

analysere det indkomne kortlægningsmate-

riale og på den baggrund identificere et antal

forskningstemaer baseret på kortlægningen,

og ekspertarbejdsgruppen havde således ikke

til opgave selv at pege på forskningsbehov.

Det Strategiske Forskningsråd har udpeget

ekspertarbejdsgruppen, som blev nedsat i

oktober 2007 og havde sit første møde den 23.

6. Kommissorium for Ekspertarbejdsgruppens arbejde, 28. september 2007. Kommissoriet er offentligt tilgængeligt på FORSK2015-hjemmesiden.

7. Professor Claus Hviid Christensen, DTU, Direktør Jesper Højberg Christensen, Advice Netværk A/S, professor Hans Siggaard Jensen, Aarhus Universitet, Marketingschef Camilla Kampmann, Oracle Denmark,

vicedirektør Erik Bisgaard Madsen, Danish Meat Association, direktør Christine E. Swane, EGV Fonden, professor Ole Wæver, Københavns Universitet.

8. Information fra Forsknings- og Innovationsstyrelsen

SIDE 38

Evaluering af FORSK2015

UFU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 168: Spm. om ministeren vil fremsende relevante evalueringer af Globaliseringspuljen 2007-12, til Uddannelses- og forskningsministeren

Figur 3: Ekspertarbejdsgruppens oplevelse af arbejdsvilkår, input og resultater

Formål klart

33%

67%

Fornødne kompetencer

17%

67%

17%

De interviewede medlemmer af ekspertarbejds-

gruppen mener generelt, at formålet med eks-

pertarbejdsgruppen var rimelig klart beskrevet

i kommissoriet; det var dog især i forhold til

det forventede slutprodukt, mens det i forhold

til tilrettelæggelsen af processen og metoden i

høj grad var op til gruppens medlemmer selv at

tilrettelægge arbejdet.

Selve opstarten på ekspertarbejdsgruppens

arbejde var ifølge en af de interviewede ”tu-

multarisk”. Et af de andre medlemmer siger,

”at det jo altid er nemt at sige, at man gerne

ville have haft mere tid, men det ville have

været en fordel, hvis man var blevet adviseret

tidligere. Ekspertarbejdsgruppen blev sam-

mensat med ekstremt kort varsel. Derfor blev

tidsplanen meget presset.” Den hurtige opstart

betød bl.a., at de første møder i ekspertarbejds-

gruppen måtte afholdes af flere gange, fordi

deltagerne på grund af kalenderproblemer ikke

havde mulighed for at mødes samtidig. Det

betød desuden, ifølge et af medlemmerne, at

man ikke havde tilstrækkelig tid til at drøfte

nogle af forudsætningerne for arbejdet, og at

man dermed fra starten ikke havde en fælles

referenceramme i gruppen.

Fornødne tid

17%

67%

17%

Godt udgangspunkt

33%

17%

Udbytte af workshop brugbart

17%

50%

33%

Tilfredsstillende brug af arbejde

Enig

10%

20%

67%

17%

30%

40%

50%

60%

70%

80%

Uenig

90%

100%

Ved ikke

Overvejende enig

Hverken enig eller uenig

Overvejende uenig

Kilde: Teknologisk Institut, Center for Analyse og Erhvervsfremme, spørgeskemaundersøgelse, 2009

Det kan på grund af afrunding forekomme, at andelene ikke summer til 100 pct.

Evaluering af FORSK2015

SIDE 39

UFU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 168: Spm. om ministeren vil fremsende relevante evalueringer af Globaliseringspuljen 2007-12, til Uddannelses- og forskningsministeren

Det viste sig også hen ad vejen, at nogle af

ekspertarbejdsgruppens medlemmer i reali-

teten ikke kunne afsætte den fornødne tid til

arbejdet i gruppen. Det var, som en af de in-

terviewede udtrykker det, ikke alle i gruppen,

som havde gjort sig klart, eller var blevet gjort

klart, hvor meget og hvor intensivt arbejde, det

krævede. Der var flere af medlemmerne, som

ikke deltog særligt aktivt i arbejdsgruppens

arbejde, hvorfor inderkredsen i forhold til mø-

der og skrivning, baseret på interviewene med

ekspertarbejdsgruppens medlemmer, kom til

at bestå af 4-6 personer. Denne gruppe lagde

ifølge de interviewede et stort arbejde og enga-

gement i at strukturere de indkomne forslag.

Ekspertarbejdsgruppens sammensætning sik-

rede, ifølge de interviewede medlemmer, gene-

relt de kompetencer, der var behov for. En af de

interviewede peger dog på, at ekspertarbejds-

gruppens relativt begrænsede størrelse måske

var en begrænsning i forhold til at dække alle

områder i dybden. To andre af de interviewede

giver udtryk for, at gruppen måske var lidt

ubalanceret i forhold til det samfundsvidenska-

belige og humanistiske område, og at man nok

med fordel kunne have haft endnu et medlem

med en naturvidenskabelig/teknisk tilgang.

Det blev yderligere forstærket af, at ikke alle

deltog lige aktivt, og at gruppen derfor i nogen

grad kom til at mangle kompetencer inden for

det naturvidenskabelige og tekniske område,

hvorfor ekspertarbejdsgruppens udspil, efter et

af medlemmernes udsagn, derfor på det punkt

måske ikke blev så nuanceret. Ekspertarbejds-

gruppens kommissorium gav mulighed for at

inddrage andre eksperter. Men denne mulighed

blev bl.a. på grund af tidsnød ikke brugt.

Ekspertarbejdsgruppens strukturering

af kortlægningsmaterialet

Ekspertarbejdsgruppen greb arbejdet an på

den måde, at de tog udgangspunkt i materialet,

som de grupperede i nogle emner, og dernæst

i nogle overemner. Man var ifølge de intervie-

wede nødt til at være pragmatisk på grund

af tidspresset, hvorfor man i praksis valgte at

dele de forskellige forslag ud på ekspertarbejds-

gruppens medlemmer, som så skulle skrive

forslag til temaer. En af de interviewede giver

udtryk for, at denne indledende strukturering

nok var et af de mest kritiske punkter i hele

FORSK2015-processen, fordi det efterfølgende

var begrænset, hvor meget tematiseringen

ændrede sig.

De interviewede medlemmer af ekspertarbejds-

gruppen giver generelt udtryk for, at der var

en meget stor bredde i grundmaterialet, og at

der ikke var store områder, som manglede. Men

også at der i grundlagsmaterialet var områ-

der, som var bedre beskrevet end andre, og

SIDE 40

Evaluering af FORSK2015

UFU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 168: Spm. om ministeren vil fremsende relevante evalueringer af Globaliseringspuljen 2007-12, til Uddannelses- og forskningsministeren

også områder som var lidt mindre dækket. Der

var ifølge en af de interviewede på den måde

nogle grå områder, hvor man måske med fordel

kunne have rekvireret yderligere forslag. De

interviewede finder generelt, at kvaliteten af

forslagene var blandet. En af de interviewede

giver udtryk for, at indmeldingerne fra interes-

senterne generelt var svage (svagt formuleret,

argumenteret), ligesom de mere humanistiske

og samfundsvidenskabelig fag var svagt repræ-

senteret. Nogle af indmeldingerne var desuden

ude af fokus, idet man ikke havde forstået hvad

strategisk forskning er. En af de interviewede

giver udtryk for, at omkring halvdelen af de

indkomne forslag blev anvendt i tematiserings-

processen.

Nogle af ekspertarbejdsgruppens medlemmer

giver udtryk for, at afsenderen på forslagene

har haft nogen betydning i forhold til priorite-

ringen. Således siger én, at man prioriterede

forslagene fra ministerierne højt, og gjorde

meget for at få deres forslag indarbejdet i mate-

rialet. En anden af de interviewede siger, at det

er svært at sige, at afsenderen ikke blev tillagt

vægt, fx hvis det var et helt fakultet som ind-

sendte et koordineret forslag, men at det ikke

blev tillagt nogen urimelig vægt. Det var, ifølge

de interviewede medlemmer, de gode forslag af

høj kvalitet, der fik størst indflydelse.

Ifølge de interviewede medlemmer af ekspert-

arbejdsgruppen blev OECD-horisontscanningen

kun brugt i begrænset omfang. En af de intervie-

wede forklarer, at scanningen var udmærket,

men at den ikke var struktureret, og at den

mest blev brugt som en slags tjekliste i proces-

sen. Hvis der var kommet forslag ind, som ikke

var dækket hos OECD kunne man med en vis

ret tage dem ud. En anden siger, at scanningen

var meget lidt brugbar. Det har derfor ikke fået

det store aftryk i forslagene, men det har tjent

som ”en skygge i hovedet” på medlemmerne.

De interviewede medlemmer mener alle, at

ekspertarbejdsgruppen arbejdede systematisk

og var meget tro over for indholdet i kortlæg-

ningsmaterialet. I de indledende faser af struk-

tureringen gjorde man således meget ud af at

angive referencer til kortlægningsmaterialet,

hvilket bekræftes af interviewreferater mv.

fra ekspertarbejdsgruppens arbejde. Kortlæg-

ningsmaterialets bredde gav dog samtidig

ekspertarbejdsgruppen nogen grad af frihed i

forhold til at foretage tematiseringen. Nogle af

de interviewede peger på emnet ”Hvad virker

– evidens i praksis”, som er kommet med i det

endelige katalog, og som især er ekspertar-

bejdsgruppens fortjeneste, og måske ikke har

så stærke rødder i materialet, selvom der er

ifølge en af de interviewede er nogle toner

i den retning.

De forhold, man lagde vægt på i den videre te-

matisering, var bl.a. samfundsmæssig relevans,

de danske forskningsforudsætninger, samt at

fastholde en vis bredde inden for hvert tema,

så det ikke blev skræddersyet til én gruppe.

Man anlagde i ekspertarbejdsgruppen, ifølge

en af de interviewede, en bred forståelse af

strategisk forskning, som både kan sigte mod

forbedringer af velstanden og velfærden, lige-

som man søgte at tænke i tværfaglige temaer.

Et af de forhold som, ifølge en af de intervie-

wede, var særligt vanskeligt at afdække, var

spørgsmålet om forskningsforudsætninger, og

dette spørgsmål blev derfor i nogen grad frem-

skudt til senere i processen.

Ekspertarbejdsgruppens første

udkast til forskningstemaer

Ekspertarbejdsgruppens første udkast til

forskningstemaer rummer i alt 42 forsknings-

temaer. Brugerpanelet (som behandles neden-

for, se figur 6.3.b) mener generelt, at eks-

pertarbejdsgruppens forslag tjente som godt

udgangspunkt for den efterfølgende proces. De

interviewede interesseorganisationer er des-

uden generelt positive overfor forslaget. Kata-

loget kritiseres dog af nogle af de interviewede

interesseorganisationer for at have for mange

bløde områder med, bl.a. uddannelse og læring,

på bekostning af mere teknologiske områder,

og af en anden for at være for sektorspecifikt

frem for tværfagligt, fx at klinisk forskning

ikke indeholdt noget om forebyggelse, og af

en tredje for at være for lidt fokuseret og for

uhåndgribeligt. En af de interviewede interes-

seorganisationer peger desuden på, at katalo-

get ”strittede lidt”. Den interviewede siger, at

Evaluering af FORSK2015

SIDE 41

UFU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 168: Spm. om ministeren vil fremsende relevante evalueringer af Globaliseringspuljen 2007-12, til Uddannelses- og forskningsministeren

det måske er en meget naturlig følge af proces-

sen med den brede høring, men at der i katalo-

get på deres område var flere eksempler på, at

tingene ikke rigtig hang sammen.

De interesseorganisationer og ministerier, som

har spillet forslag ind i kortlægningsfasen op-

lever generelt, at de med deres forslag har haft

mulighed for at give input til og kvalificere

processen, og også at de har fået indflydelse

på det endelige katalog. På disse spørgsmål er

mere end halvdelen enige eller overvejende

enige (spørgeskemaundersøgelsen ikke vist).

Der er dog blandt de interviewede delte menin-

ger om, i hvilket omfang deres forslag har gjort

nogen forskel i forhold til ekspertarbejdsgrup-

pens katalog. Flere af de interviewede interes-

seorganisationer siger, at de har vanskeligt ved

at se deres forslag, men at de i nogle tilfælde

kan finde nogle af ”deres ord” i forslaget. Nogle

af de interviewede interesseorganisationer

giver udtryk for, at de har lettere ved at se

aftrykket af nogle af de personer, som sad i

ekspertarbejdsgruppen.

På tværs af grupperne efterlyser nogle af de

interviewede en større grad af gennemsigtighed

i forhold til ekspertarbejdsgruppens behand-

ling af de indkomne forslag. En af interesse-

organisationerne siger således, at processen,

efter deres mening, ikke har været gennem-

sigtig nok. Det er ifølge den interviewede ikke

klart for udenforstående, hvordan de forskellige

forslag fra internethøringen er blevet behand-

let i ekspertarbejdsgruppen. Et af medlem-

merne fra forskningsrådssystemet er inde på

samme spor, idet han efterlyser en større grad

af validering i processen, herunder i forbindel-

se med ekspertarbejdsgruppens arbejde. Den

interviewede siger, at man ikke kan se, hvad

grundlaget for ekspertarbejdsgruppens arbejde

er, hvilke forslag der er blevet inddraget, og

hvordan de er blevet prioriteret.

En tekstmæssig gennemgang af sammenhæn-

gen mellem ekspertarbejdsgruppens første

forslag (42-kataloget) og det underliggende

kortlægningsmateriale, jf. tekstboks 1, viser

for den ene case (Intelligente samfundsløsnin-

ger), at ekspertarbejdsgruppen formentlig har

sakset en del i de underliggende forslag, men

at der med undtagelse af forslagene om IT i

sundhedsvæsnet, er få af forslagene som med

sikkerhed direkte kan genfindes i ekspertar-

bejdsgruppens forslag. I den anden case (Bæ-

redygtig transport og infrastruktur) er der en

mere direkte relation mellem katalogets forslag

og det underliggende kortlægningsmateriale.

Det samme er tilfældet for den tredje case

(Menneskets sundhed og sikkerhed i samspil

med miljøfaktorer), hvor der er en meget direk-

te relation til henholdsvis to forslag indsendt af

Danmarks Miljøundersøgelser og et forslag fra

Miljøministeriet, samt i øvrigt relation til flere

andre forslag i kortlægningsmaterialet. Analy-

sen af materialet peger således på, at der for to

ud af tre cases er en mere tæt sammenhæng,

mens der for den sidste case er en mere løs

sammenhæng.

SIDE 42

Evaluering af FORSK2015

UFU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 168: Spm. om ministeren vil fremsende relevante evalueringer af Globaliseringspuljen 2007-12, til Uddannelses- og forskningsministeren

Tekstboks 1: Hvad er der sket fra

Intelligente samfundsløsninger

Der er i 42-kataloget med tema 6.1. ”IT 2.0 – computer-

kraft overalt og i alt” et tema dedikeret til IT, og derudover

berøres IT i 42-kataloget i tema 1.1. ”Samspil mellem

gener og miljø – genetisk epidemiologi og bioinformatik”,

tema 3.1 ”Sundhedsorganisation med fokus på sundheds-

teknologi”, tema 7.2 ”Vand – Fremtidens strategiske res-

source”, tema 9.1 ”Nye produktionsformer” og tema 12.1

”Risikovurderinger og deres risiko”.

Fælles for de ﬂeste forslag, med undtagelse af ”IT i sund-

hedsvæsnet”, er at selvom forslaget er relativt dybdegå-

ende, modsvares det sjældent af mere end et enkelt ord

eller en sætning i 42-kataloget. Fordi emnet berøres kort i

42-kataloget, betyder det derfor ikke, at det rent faktisk er

inspireret af forslagene, der omhandler det samme emne.

Der er eksempler i beskrivelsen på emner, som det er

svært at ﬁnde i kortlægningsmaterialet. Det gælder bl.a.

det første afsnit hvor vinklen er, at IT stiller samfundet

overfor en konstant udfordring, og fokus er på at tælle

IT-virksomheder og patenter.

Der er ikke nogen af OECD-temaerne, der direkte tager

spørgsmålet om udfordringer indenfor IT eller IKT op.

Der er dog enkelte inspirationskilder spredt rundt omkring

under diverse andre emner. Det nævnes kort, at IKT

potentielt kan forbedre pleje, men ikke kan erstatte

menneskelig kontakt i den sociale sektor (OECD: 28).

Med hensyn til IT og sundhedsvæsnet (42-kataloget: 3.1

nævnes telemedicin og den stigende betydning af kroniske

sygdomme i forbindelse med et emne om distribuerede

sundhedsydelser, og der nævnes en række eksempler på

danske forsøg med IKT i sundhedsvæsnet (OECD: 30).

Der lægges også op til, at innovation og teknologi kan bi-

drage til at forbedre behandling, effektivitet og resultater i

en situation med stigende sundhedsudgifter (OECD: 121).

42-kataloget nævner traﬁksektoren som eksempel på et

område, hvor IKT kan anvendes og denne idé afspejles i et

par emner hos OECD (OECD: 75 og 100). Både 42-katalo-

get og OECD-horisontscanning nævner desuden problemer

med IT-sikkerhed (42-kataloget: 12.1; OECD: 105).

Med hensyn til forslagene fra internethøringen er IT i

sundhedssystemet igen prominent. Potentialet for forbed-

ringer nævnes i ﬂere forslag (366: 11, 99, 190, 265).

42-katalogets tema om IT i sundhedsvæsnet (42-katalo-

get: 3.1) er dog især inspireret af to forslag: forslag 334,

”Informationsteknologi i sundhedsvæsenet”, fra Center for

Pervasive Healthcare og forslag 344, ”Sundhedsteknologi

som erstatning for hænder” fra Medicoindustrien, hvorfra

ﬂere passager nærmest er hentet ordret. Måden vi bruger

IT på er fokus for forslag 116 om digital livsstil, mens

idéen om den stigende indlejring af datakraft overalt kan

ﬁndes i forslag 217 om fremtidens platforme for indlejrede

systemer. Fokus på web 2.0 teknologier ﬁndes også i en

række forslag (366: 116, 200, 248) og det samme gælder

pervasive computing og mobile teknologier (366: 40,

281). Et eksempel på, at IT kan bruges inden for traﬁkom-

rådet ﬁndes i forslag 226 om effektiv logistik og transport.

Endelig er der forslaget fra pensionist Per Wilfred Lassen

vedrørende radiobølgers mulige indﬂydelse på den globale

opvarmning, som muligvis har været inspiration for 42-ka-

talogets bekymring for ”problemer knyttet til de mange nye

typer miljøpåvirkning fra omgivelser fyldt med elektromag-

netiske bølger” (42-kataloget: 6.1; 366: 355). Fra mini-

steriernes side er det forslagene fra IT- og Telestyrelsen,

der har sat det største aftryk. Det gælder bl.a. vedrørende

IT-sikkerhed (42-kataloget: 12.1; Ministerierne: 56) samt

vedrørende pervasive computing og trådløse teknologier

(Ministerierne: 57).

Bæredygtig transport og infrastruktur

Der ﬁndes under emne 8 ”Energi, klima og transport” i

42-kataloget en beskrivelse af bl.a. transportsektoren. Der

er generelt en god sammenhæng mellem fokus på forsla-

gene fra den offentlige høring og ministerierne og fokus i

42-kataloget, selvom det selvfølgelig ikke er alle emner der

bliver taget op.

42-katalogets fremhævning af transportsektorens generelle

vigtighed for samhandel og økonomisk vækst kan ﬁndes

i ﬂere forslag fra den offentlige høring, bl.a. i forslag fra

FORCE Technology og DTU (366: 185; 274). Spørgs-

målet om emissioner og energieffektivitet kan blandt

andet ﬁndes i forslag 9 om transportens energiforbrug og

udstødning, samt i forslag 29, 36, 129, 185, 223, 274 fra

den offentlige høring. Det er også fokus på forslag 73 fra

Transport- og Energiministeriet og forslag 90 fra Økonomi-

og Erhvervsministeriet. 42-kataloget nævner også stigende

priser på fossile brændstoffer, som en motivationsfaktor

for forskning i øget energieffektivitet, en pointe som bl.a.

går igen i den offentlige hørings forslag 223 fra Danmarks

Rederiforening. 42-kataloget fokuserer desuden på

Evaluering af FORSK2015

SIDE 43

UFU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 168: Spm. om ministeren vil fremsende relevante evalueringer af Globaliseringspuljen 2007-12, til Uddannelses- og forskningsministeren

Kilde: Teknologisk Institut, Center for Analyse og Erhvervs-

fremme, baseret på 42-kataloget og kortlægningsmaterialet.

forskning i intelligente transport- og logistiksystemer,

hvilket også er fokus for bl.a. FORCE Technology’s forslag

fra den offentlige høring (366: 185) samt i forslag 226,

256 og 347.

42-kataloget argumenterer desuden for vigtigheden af at

anlægge et overordnet systemisk perspektiv i stedet for

at fokusere på de enkelte transportteknologier. Det er en

væsentlig pointe, som bl.a. også fremgår af OECD-hori-

sontscanning emne 100 om transportteknologisk lock-in,

samt af International Transport Danmarks forslag om

effektiv logistik og transport (366: 226) og forslag 347 fra

Handel, Transport og Service. Endelig er det også fokus på

Transport- og Energiministeriets forslag 74. Endelig berører

42-kataloget kort spørgsmålet om udnyttelse af alterna-

tive energikilder og samfundsaffald, som bl.a. er fokus for

OECD-horisontscanning emne 71 om non-food afgrøder,

samt forslag 129 fra den offentlige høring.

Menneskets sundhed og sikkerhed

i samspil med miljøfaktorer

I ekspertarbejdsgruppens forslag tema 1.2 om miljøets

rolle for udvikling af infektionssygdomme er hovedsageligt

baseret på forslag 65 fra den offentlige høring, indsendt

af Danmarks Miljøundersøgelser. De ﬂeste af temaets

afsnit er kopieret direkte fra dette forslag. Andre forslag

er dog også reﬂekteret. F.eks. nævner temaet infektions-

sygdomme forårsaget af campylobacter, hvilket berøres

af emne 35 i OECD-horisontscanning. Forslag 4 fra den

offentlige høring har bidraget med formuleringen om, at

nogle mikroorganismer er gavnlige, mens andre er skade-

lige, og har desuden bidraget med ﬂere af eksemplerne til

forskningstemaets

indhold. Flere forslag omhandler resistensmekanismer,

som også er nævnt som et ud af ni eksempler på emner

under forskningstemaet (OECD: 60; 366: 4, 180, 246).

Et andet af de ni eksempler er brug af probiotika, som

nævnes af forslag 298 fra den offentlige høring. Tanken

om fødevaresikkerhed som konkurrenceparameter er igen

hentet direkte fra forslag 65, men det er en tanke som

også tages op af andre forslag fra den offentlige høring

(45, 108, 360, 363).

Tema 1.3 om eksponering til kemiske stoffer er hoved-

sageligt kopieret fra enten forslag 285 fra den offentlige

høring, indsendt af Danmarks Miljøundersøgelser, eller

forslag 18 fra Miljøministeriet (de to er stort set identiske).

Emne 51 fra OECD-horisontscanning omhandler nogle

af de samme problemstillinger, men det ser ikke ud til

at have haft direkte indﬂydelse på temaet. Passagen om

kontakteksem i 42-kataloget er hentet fra den offentlige

hørings forslag 101, men berøres også af forslag 194. For-

muleringen af afsnittet om Danmarks kedelige rekord vedr.

testiscancer og misdannelser af kønsorganer hos dren-

gebørn er hentet fra den offentlige hørings forslag 277.

Forslag, hvor problemstillingerne i temaet kan genﬁndes,

men som ikke er ordret reﬂekteret er bl.a. 107, 146, 212

og 303 fra den offentlige høring

Analysen i dette afsnit viser samlet, at de tids-

mæssige rammer for ekspertarbejdsgruppen

ikke har været optimale, og ikke mindst ville

det have været en fordel, hvis ekspertarbejds-

gruppen var blevet adviseret tidligere, end

tilfældet blev. Det ville formentlig have øget

mulighederne for at opnå en bedre planlæg-

ning af og deltagelse i møderne, og måske også

et større engagement fra alle ekspertarbejds-

gruppens medlemmer.

Analysen i dette afsnittet viser dog samtidig,

at ekspertarbejdsgruppen trods de snævre

tidsmæssige rammer har arbejdet systematisk

og loyalt med at strukturere kortlægnings-

materialet, således at temaerne i hovedsagen

kan føres tilbage til kortlægningsmaterialet. I

forhold til kvaliteten af kortlægningsmaterialet

finder ekspertarbejdsgruppen generelt, at det

har været brugbart og dækkende i forhold til at

give bud på væsentlige forskningstemaer. De

giver dog samtidig udtryk for, at der i kortlæg-

ningsmaterialet var områder som var mindre

velbelyste, at kvaliteten af de indkomne forslag

var blandet, og at ikke alle forslag var anven-

delige. En af de interviewede giver udtryk for,

at omkring halvdelen af de indkomne forslag

blev anvendt i tematiseringsprocessen.

OECD-

horisontscanningen blev ifølge de interviewede

kun brugt i begrænset omfang.

SIDE 44

Evaluering af FORSK2015

UFU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 168: Spm. om ministeren vil fremsende relevante evalueringer af Globaliseringspuljen 2007-12, til Uddannelses- og forskningsministeren

Endelig peger analysen i dette afsnit på to

problemstillinger i forhold til ekspertarbejds-

gruppens arbejde. Den ene problemstilling er,

at ekspertarbejdsgruppens arbejde for nogle

af de udenforstående interviewede i nogen

grad fremstår som en ”black box”. Nogle af de

interviewede udtrykker kritik af, at man ikke

kan forholde sig til ekspertarbejdsgruppens

fremgangsmåde, herunder til prioriteringen af

de indkomne forslag. Det forhold, at ekspert-

arbejdsgruppens kommissorium og reference-

materiale har været offentligt tilgængeligt, er

således ikke blevet oplevet som tilstrækkeligt.

Den anden problemstilling knytter sig til, at

ekspertarbejdsgruppen qua sin sammensæt-

ning og et varierende aktivitetsniveau blandt

medlemmerne har haft en kompetencemæssig

svaghed i forhold til det naturvidenskabelige/

tekniske område.

28. november 2007. Formålet med workshop-

pen var at kvalificere forslagene i videste for-

stand, både i bredden og i dybden. Workshop-

pen har samtidig i processen fungeret som mål

for ekspertarbejdsgruppens arbejde.

Et af ekspertarbejdsgruppens medlemmer

siger, at en af udfordringerne ved workshoppen

var, at man skulle balancere mellem deltager-

nes egne interessevaretagelse og hensyntagen

til helheden. Man tog i planlægningen afsæt i,

at workshoppen skulle involvere mange men-

nesker, som alle havde travlt, og det var derfor

meget at tage en hel dag ud af kalenderen.

Man valgte derfor en form, hvor deltagerne

skulle cirkulere, og forholde sig til et antal

temaer, også uden for deres eget interesse-

område. Målet var, at det skulle være det gode

argument, der blev afgørende, hvilket i praksis

betød, at alle i processen blev mere lige, og at

de store, traditionelt magtfulde organisationer

måtte indordne sig under formen; et forhold

som kritiseres af en af interesseorganisatio-

nerne. Det var også et mål, at deltagerne skulle

føle et medansvar for processen og for det

endelige produkt.

Formålet med brugerpanelet var at få input fra

de potentielle brugere af forskningen, hvorfor

en række interessentgrupper fylder meget

i brugerpanelet. De mere end 50 personer i

brugerpanelet var udpeget på baggrund af

deres personlige egenskaber. Men ser man på,

hvor de er ansat, er de fleste ansat i en interes-

seorganisation (42 pct.), i en privat virksomhed

(28 pct.), eller i en offentlig myndighed eller

institution (24 pct.), jf. tabel 4. De offentlige

forskningsinstitutioner (udbudssiden) er svagt

repræsenteret i brugerpanelet.

Tabel 4: Deltagerne i brugerpanelet, fordelt på hvor de er ansat

I alt

Interesseorganisationer

Private virksomheder

Offentlige myndigheder og institutioner

Øvrige

100 pct.

42 pct.

28 pct.

24 pct.

6 pct.

6.3.b Frem mod 31-kataloget:

involvering af brugerpanelet

Ekspertarbejdsgruppen fremlagde sit foreløbige

forslag til forskningstemaer, 31-kataloget, for

brugerpanelet på workshoppen på Vilvorde den

Det kan på grund af afrunding forekomme, at rækkerne ikke summer

til 100 pct.

Kilde: Teknologisk Institut, Center for Analyse og Erhvervsfremme.

Opgørelsen er baseret på FORSK2015-kataloget. Ekspertarbejdsgrup-

pen og Forsknings- og Innovationsstyrelsens embedsmænd deltog også

i workshoppen, men er ikke talt med i opgørelsen.

9. Evaluator vurderer, at det er en realistisk skøn. For de tre temaer i det endelige katalog, som kan føres tilbage til ekspertarbejdsgruppens 42-katalog, kan der med en vis sandsynlighed skabes en relation til ca. 43 forslag

eller i gennemsnit 14 forslag per temaer i den offentlige høring. Det indikerer, at op imod tre-fjerdedel af forslagene fra internethøringen i et eller andet omfang kan være brugt i ekspertarbejdsgruppens første forslag. Det

kan hertil tilføjes, at af de 15 tilfældige forslagsstillere fra internethøringen, som er blevet kontaktet i forbindelse med evalueringen, mener en tredjedel (fem forslagsstillere), at deres forslag på en eller anden måde kan ses

reﬂekteret i et af katalogets temaer. Andre syv af forslagsstillerne mener ikke at kunne se, at deres forslag har haft nogen indﬂydelse på indholdet i det endelige katalog. De resterende tre forslagsstillerede har ikke set det

endelige katalog, eller kan ikke vurdere om deres forslag har haft nogen indﬂydelse.

Evaluering af FORSK2015

SIDE 45

UFU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 168: Spm. om ministeren vil fremsende relevante evalueringer af Globaliseringspuljen 2007-12, til Uddannelses- og forskningsministeren

Brugerpanelets oplevelse af workshoppen på

Vilvorde er overvejende positiv, jf. figur 4.

Langt hovedparten er således enten enige eller

overvejende enige i, at formålet var klart, at

workshoppen var professionelt gennemført,

og at de på workshoppen fik mulighed for at

kvalificere og give input til de strategiske

forskningstemaer, som de var lagt frem i eks-

pertarbejdsgruppens forslag. Forsknings- og

Innovationsstyrelsen fik på tilsvarende vis en

positiv tilbagemelding fra brugerpanelet på en

spørgeskemaundersøgelse gennemført umid-

delbart efter workshoppens afslutning. Det

område i nærværende analyse, hvor deltagerne

i brugerpanelet, ifølge spørgeskemaundersøgel-

sen, er mest kritiske, er i forhold til, hvorvidt

de har fået indflydelse på den videre proces, og

i sidste ende på det endelige katalog. På dette

punkt er lidt over halvdelen enige eller over-

vejende enige.

Figur 4: Brugerpanelets oplevelse af workshoppen på Vilvorde den 28. november 2007

Formål med workshop klart

20%

58%

18%

Professionel gennemførelse

19%

57%

12%

Skriftlige materiale godt

24%

53%

15%

4% 4%

Mulighed for at kvalificere

22%

49%

12%

Har fået indflydelse

51%

29%

Enig

10%

20%

30%

67%

40%

50%

60%

70%

80%

Uenig

90%

100%

Ved ikke

Overvejende enig

Hverken enig eller uenig

Overvejende uenig

Kilde: Teknologisk Institut, Center for Analyse og Erhvervsfremme, spørgeskemaundersøgelse, 2009.

Det kan på grund af afrunding forekomme, at andelene ikke summer til 100 pct.

SIDE 46

Evaluering af FORSK2015

UFU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 168: Spm. om ministeren vil fremsende relevante evalueringer af Globaliseringspuljen 2007-12, til Uddannelses- og forskningsministeren

Den overvejende positive opfattelse af workshop-

pen deles af flere af de interviewede interesse-

organisationer. En af de interviewede roser

således formålet med workshoppen og dens

gennemførelse, herunder at man var lykkedes

med at samle en bredere kreds af deltagere

end normalt, og at deltagerne på grund af den

valgte form kom godt rundt i forskningstemaer-

ne, og at det var vanskeligt at forfølge sine egne

”hassan’er”. Yderligere to af de interviewede er

overvejende positive, om end den ene er mere

afmålt: ”Jeg hører ikke til dem, der synes, det

var helt så forfærdeligt. Jeg synes ikke proces-

sen var helt skæv. Og det var vigtigt at være

med for at præge processen.” Men den intervie-

wede undrer sig over nogle af de organisationer

og personer, som var inviteret, da flere af dem

havde meget lille viden om forskning.

En anden af de interviewede interesseorganisa-

tioner er positiv over for den brede deltagerkreds,

men efterlyser at forskerne også var blevet in-

viteret med på workshoppen. Forskerne kunne

ifølge den interviewede måske have bidraget

med viden om, hvor forskningen stod på de

enkelte områder. De interviewede forklarer, at

det var nemt at fremføre sine synspunkter og

ideer, men at man samtidig kunne komme lidt

i tvivl om, hvorvidt man reelt kunne kvalificere

processen, når man ikke havde dyb forsknings-

mæssig indsigt i de forskellige temaer. På den

måde blev brugernes behov på workshoppen

måske lidt afkoblet fra forskernes indsigt. En

anden af de interviewede er inde på samme

spor, og siger at man blandt deltagerne ikke

havde de fornødne kompetencer til at vide, om

noget var en styrkeposition eller ikke. Det be-

tød, at de, som var gode til at ”sælge” et områ-

de, fik rimelig stor indflydelse. Det blev en ind-

byrdes konkurrence i en kreds af personer med

stærke personlige og institutionelle holdninger.

Det var, som den interviewede udtrykker det

”meget sjovt, men det var også lidt som når

blinde snakker om farver”. Den interviewede

har derfor lidt svært ved at se, hvordan arran-

gementet og deres egen deltagelse gjorde en

forskel, og hvordan det kvalificerede det videre

arbejde. En tredje af de interviewede kritiserer,

at workshoppen var lagt an på processen, og

at proceselementerne var blandet i et stærkt

forceret tempo. Workshoppen var ifølge den

interviewedes oplevelse først og fremmest lagt

an på, at det skulle være ”enormt skægt”, hvor-

for workshoppen fik karakter af ”show” og af

”stand-up” frem for fagligt arbejde i dybden.

De interviewede synes generelt lidt i tvivl om,

hvor meget deres deltagelse har sat sig spor i

ekspertarbejdsgruppens endelige forslag, og

siden i det endelige katalog. En af de intervie-

wede siger, at ”det er mit indtryk, at ekspert-

arbejdsgruppen tog noget af det med sig hjem,

og at de på nogle områder havde lyttet lidt.”

En anden af de interviewede er mere kritisk:

”Der var på vores område frem mod ekspertar-

bejdsgruppens endelige forslag nogle ting, der

blev slået sammen, og også nogle ting, der røg

ud. Men i hvilket omfang, det kan tilskrives

workshoppen, er lidt svært at sige. Workshop-

pen handlede først og fremmest om holdninger.

Ændringerne kan skyldes input fra workshop-

pen, men det kan også være noget, som eksper-

tarbejdsgruppen kom frem til selv.”

Også blandt ekspertarbejdsgruppens medlem-

mer er der lidt blandede holdninger til, hvor

meget workshoppen betød for det endelige

resultat. Et af medlemmerne er positiv og

siger, at workshoppen gav et vægtig input til

den videre proces. Andre medlemmer er mere

kritiske. Et af medlemmerne siger således, at

der måske i ekspertarbejdsgruppen var en ten-

dens ”til at høre, hvad man gerne ville høre”,

i forhold til den endelige tematisering. Den in-

terviewede siger, at det samlet set er svært at

svare på, hvor meget der blev taget med vide-

re. ”Men det var ikke halvdelen. Det var langt

mindre. Ekspertarbejdsgruppen havde stor

indflydelse på det endelige forslag, som blev

lagt frem.” Et andet medlem forklarer, ”at man

ikke som sådan brugte resultatet fra workshop-

pen i Vilvorde.” Resultaterne fra workshoppen

blev mest brugt på den måde, at hvert af med-

lemmerne af arbejdsgruppen havde taget noget

med sig fra diskussionerne i Vilvorde, og at det

derfor på den måde fik en vis indflydelse på

det endelige katalog. Den interviewede siger, at

det derfor samlet set er svært at svare på, hvor

meget deltagerne i Vilvorde fik indflydelse på

processen. Men ”måske stod indflydelsen ikke

mål med, at man havde inviteret så mange

mennesker, og brugt så lang tid.”

Evaluering af FORSK2015

SIDE 47

UFU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 168: Spm. om ministeren vil fremsende relevante evalueringer af Globaliseringspuljen 2007-12, til Uddannelses- og forskningsministeren

Evaluator har foretaget en systematisk sam-

menligning af temaerne i ekspertarbejdsgrup-

pens endelige katalog, 31-kataloget, og det

oprindelige katalog, 42-katalog, og den under-

støtter for den ene case (Intelligente samfunds-

løsninger) disse udsagn. Det er i beskrivelsen

af IKT-området begrænset, hvad der er ændret

i teksten mellem de to kataloger, jf. tekstboks

2. I den anden case (Bæredygtig transport og

infrastruktur) er ændringen fra 42-kataloget

til 31-kataloget mere markant, fordi transport-

området som resultat af reduktionen i antallet

af temaer, blev nedprioriteret. I hvilket omfang

det skyldtes workshoppen har evaluator ikke

kunnet afgøre. I den tredje case (Menneskets

sundhed og sikkerhed i samspil med miljøfak-

torer) er ændringerne begrænsede.

Tekstboks 2: Hvad er der sket

fra 42-kataloget til 31-kataloget

Intelligente samfundsløsninger

Generelt er temaet dedikeret til IT blevet udvidet en smule

fra 42-kataloget til 31-kataloget, med mere speciﬁkke

forskningsområder og ﬂere perspektiver. Til gengæld er IT

blevet en smule mindre prominent i de andre temaer. Der

er dog ikke sket de helt store ændringer.

42-kataloget har i lighed med 31-kataloget et tema dedike-

ret til IT (tema 6.1). Overskriften er ændret en smule fra

42-katalogets ”IT 2.0 – computerkraft overalt og i alt” til

31-katalogets ”IT overalt”. 31-kataloget har desuden et

kort resumé som ikke eksisterer i 42-kataloget. Herefter

følger afsnittet om samfundsudfordringen i 31-kataloget,

som bortset fra enkelte mindre omformuleringer er identisk

med afsnittet ”Forskningstemaets samfundsmæssige

relevans” i 42-kataloget. Næste afsnit er også stort set

identisk mellem de to kataloger og nævner bl.a. web 2.0,

pervasive og mobile teknologier, miljøpåvirkninger fra

elektromagnetiske bølger, brugerinddragelse og tvær-

faglighed. I 31-kataloget er der desuden midt i afsnittet

tilføjet linjerne: ”Danmark har særlige stærke kompetencer

inden for analyse og behandling af komplekse data, fx fra

biologiske systemer. Disse kompetencer bør udnyttes i

forskning, som skaber grundlaget for opbygning af avance-

rede IT baserede produktions- og managementsystemer.”

Derudover speciﬁcerer 31-kataloget, at den danske forsk-

ningstradition bl.a. omhandler web 2.0, sikkerhed i IT,

IT baserede produktions- og managementsystemer samt

brugerdreven IT-udvikling. Der er desuden tilføjet afsnit om

danske forudsætninger og muligheder (hvis indhold består

af et par linjer, der i 42-kataloget stod i det ovenstående

afsnit) samt om perspektiverne, hvor der nævnes teore-

tisk datalogi og systemudvikling, sammenkobling mellem

frontforskning og cutting-edge erhvervsudvikling, bedring

af en række processer i samfundet, kvalitetsudvikling af

den offentlige sektor samt øget effektivitet i en situation

med manglende arbejdskraft. Det er temaer, der ikke er

en del af 42-kataloget, men som der er lagt vægt på i det

endelige katalog.

Med hensyn til fokus på IT eller IKT under andre temaer

nævner både 31- og 42-kataloget muligheder for IT i

forbindelse med bioinformatik og udvikling af nye diag-

nostiske og terapeutiske metoder (henholdsvis tema 5.1

i 31-kataloget og 1.1 i 42-kataloget). Gengangere er des-

uden IT indenfor produktionsteknologi (2.4 i 31-kataloget

og 9.1 i 42-kataloget) samt indenfor risikovurderinger (4.4

i 31-kataloget og 12.1 i 42-kataloget). Hvor 42-kataloget

har et selvstændigt tema dedikeret til ”Sundhedsorgani-

sation med fokus på sundhedsteknologi” (tema 3.1), hvor

hovedvægten er på informationsteknologi er dette tema i

31-kataloget blevet en del af et fælles tema med aldring

og kronisk sygdom (tema 5.4). IT er derfor blevet beskåret

en smule her, men emnerne og problemstillingerne er de

samme. Muligheden for brug af IT nævnes desuden kort

under tema 7.2 vedrørende vand i 42-kataloget, et emne

som ikke eksisterer i 31-kataloget.

SIDE 48

Evaluering af FORSK2015

UFU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 168: Spm. om ministeren vil fremsende relevante evalueringer af Globaliseringspuljen 2007-12, til Uddannelses- og forskningsministeren

Bæredygtig transport og infrastruktur

Det overordnede emne 8 ”Energi, klima og transport” i

42-kataloget er i 31-kataloget blevet til ”Energi og klima”,

en konsekvens af at tema 8.1 ”Fremtidens transport og lo-

gistik” er blevet til det mere generelle tema ”Energieffekti-

vitet”, mens de resterende temaer under emnet er stort set

uændrede. Man har altså valgt at transporttemaet var et af

de temaer, der ikke var plads til da man reducerede de 42

forslag til 31. Transportsektoren nævnes dog i ﬂere emner

i 31-kataloget, hvor det i 42-kataloget udover i tema 8.1

kun nævnes i 8.2 ”Begrænsning af klimaforandringer”, 8.5

”CO2-reducerende teknologier” og 12.1 ”Risikovurderinger

og deres risiko”. Men der er generelt sket en nedpriorite-

ring af transportområdet fra 42-forslaget til 31-forslaget.

42-katalogets tema om transport nævner en lang række

områder, hvor der stilles krav til transportsektoren og hvor

der er behov for forskning. Det gælder bl.a. bæredygtig-

hed, energiøkonomi, miljøhensyn, sporbarhed, dyrevelfærd,

personsikkerhed og forsyningssikkerhed. Der er behov for

ny viden indenfor bl.a. energieffektivitet og konkurrence-

dygtige, bæredygtige og intelligente transportsystemer,

samt for et generelt højere fokus på tværfaglighed og et

overordnet systemisk perspektiv i stedet for forskning i

enkelte transportteknologier.

Menneskets sundhed og sikkerhed

i samspil med miljøfaktorer

Forlægget for 31-katalogets tema 5.2 ”Miljøets rolle for

udvikling af infektionssygdomme” er 42-katalogets tema

1.2 med den lidt længere overskrift ”Miljøets rolle for

udvikling af infektionssygdomme – muligheder, forebyg-

gelse, behandling”. Indholdet af de to temaer er stort set

identisk, om end der er sket en lettere trimning af temaet

fra 1.2 til 5.2. Således er en række forslag til forsknings-

temaer, som ikke var direkte relevante for temaet blevet

fjernet, og strukturen er ændret en smule. Ud af ti nævnte

eksempler på undertemaer i 31-kataloget, er otte gengan-

gere, og to er nye (”zootiske infektioner” og ”vaccinolog”),

mens et enkelt eksempel er røget ud (”Harmonisk samliv

med mikroorganismer”). Historien er stort set den samme

for ændringerne fra 31-katalogets tema 7.3 til 42-kata-

logets tema 1.3, begge med overskriften ”Eksponering til

kemiske stoffer: miljø og mennesker”, hvor ændringerne

er endnu færre. Der er ﬂyttet rundt på afsnittene for at

tilpasse formen fra 42-katalogets overskrifter til 31-kata-

logets, og der er enkelte omformuleringer, men ellers er

der hverken lagt til eller trukket fra.

Kilde: Teknologisk Institut,

Center for Analyse og Erhvervsfremme,

baseret på 42-kataloget og kortlægningsmaterialet.

Analysen i dette afsnit viser samlet, at bruger-

panelet har været succesfuldt i forhold til at

skabe opmærksomhed om FORSK2015-processen

og om den strategiske forskning mere generelt.

Der er på workshoppen blevet inddraget inte-

ressenter, som ikke tidligere har haft tradition

for at arbejde med strategisk forskning. På den-

ne måde er temaerne i den strategiske forsk-

ning blevet testet mere i bredden end tidligere.

Analysen i afsnittet viser videre, at formen på

workshoppen og den professionelle gennem-

førelse har bidraget til, at deltagerne har haft

en positiv oplevelse af deres involvering, som

bl.a. spørgeskemaundersøgelsen tydeligt viser.

Brugerpanelet har desuden haft en processuel

effekt som mål for ekspertarbejdsgruppens

arbejde. Men ser man på, i hvilket omfang

brugerpanelet har bidraget til at kvalificere

de strategiske forskningstemaer i dybden, er

resultatet mere usikkert. Den valgte form og

deltagerkredsen på workshoppen synes, ifølge

flere af de interviewede, ikke at have fremmet

en kvalificering i dybden. Og workshoppen fik

ifølge nogle af de interviewede medlemmer af

ekspertarbejdsgruppen begrænset indflydelse

på ekspertgruppens endelige forslag, hvilket

understøttes af den tekstmæssige sammenlig-

ning af ekspertarbejdsgruppens udkast (42-

kataloget) og det endelige katalog (31-katalog).

Evaluering af FORSK2015

SIDE 49

UFU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 168: Spm. om ministeren vil fremsende relevante evalueringer af Globaliseringspuljen 2007-12, til Uddannelses- og forskningsministeren

6.4 Den videre tematisering

Evalueringen skal i henhold til kommissoriet

analysere, hvorvidt de enkelte metodeelemen-

ter, der har været taget i anvendelse i løbet

af initiativets gennemførelse, har bidraget

konstruktivt i forhold til initiativets formål

og i forhold til at sikre anvendeligheden af,

og opbakningen til, det endelige FORSK2015-

forslagskatalog. Endvidere skal evalueringen

belyse, hvorvidt relevante interessenter er

blevet hørt. Der sættes i dette afsnit fokus på

dialogmøderne med ministerier og interesse-

organisationer, involveringen af Det Strategiske

Forskningsråd, samt på internatworkshoppen

med Det Frie Forskningsråd.

Den ministerielle proces

Der blev i starten af 2008, efter at ekspert-

arbejdsgruppen havde afleveret sit endelige

forslag (31-kataloget), holdt et dialogmøde for

alle ministerierne, som senere i processen blev

fulgt op af bilaterale møder.

Ministerierne er samlet set rimeligt tilfredse

med deres involvering i forbindelse med bl.a.

dialogmøde og bilaterale møder, idet 54 pct. af

ministerierne er enige eller overvejende enige

i, at de i denne del af processen fik mulighed

for at kvalificere forslagskataloget. En af de

interviewede beskriver dialogmødet som ”et

fint møde”, men at ”der ikke kom så meget

nyt på bordet”. Engagementet var dog, som en

af de interviewede udtrykte det, stort, fordi

forventningen blandt ministerierne var, at det

handlede om mange penge. En af de intervie-

wede siger, at de ikke klart erindrer formålet

med mødet, men at man i ministeriet havde

en klar forventning om, at nu hvor man havde

et forslag fra ekspertarbejdsgruppen, startede

den tværministerielle og politiske proces. Den

interviewede oplevede, at den videre proces fik

karakter af et tværministerielt sekretariats-

arbejde, hvor der var en tættere dialog mellem

ministerierne, og hvor ministerierne desuden

fik mulighed for at komme med konkrete

tekstbidrag. Et af de andre ministerier giver

således udtryk for, at de ikke klart erindrer

processen, men at de oplevede, at de i denne

proces ikke skulle kæmpe så hårdt for deres

emner, men primært holde øje med, at de ikke

blev løbet over ende af nogle af de andre. Mødet

og processen gav på denne måde ministeri-

erne mulighed for at se, hvilke prioriteringer

de andre ministerier havde. Et af ministeri-

erne giver udtryk for, at de oplevede at miste

indflydelse undervejs i processen, og et andet

af ministerierne at de mod slutningen oplevede

”at vi prøvede at få mere at vide end de fik”. Et

konkret udbytte af dialogmødet blev, at trans-

portområdet igen kom med i kataloget.

Samlet viser interviewene med ministerierne,

at ministerierne har haft god mulighed for at

få indflydelse på beskrivelsen af de temaer,

hvor de har haft en ressortmæssig interesse.

Dialogmødet og processen gav desuden det

meget konkrete udbytte, at transportområdet

igen kom ind i kataloget, efter at have været

nedtonet i ekspertarbejdsgruppens endelige

forslag, jf. også afsnittet nedenfor.

10. Følgende ministerier deltog i bilaterale møder: Fødevareministeriet, Kulturministeriet, Sundhedsministeriet, Transportministeriet, Økonomi- og Erhvervsministeriet, Undervisningsministe-

riet, Integrationsministeriet, Klima- og Energiministeriet, Velfærdsministeriet, Beskæftigelsesministeriet

11. Følgende organisationer deltog: Danmarks Rederiforening, Dansk Byggeri, Dansk Energi, Dansk Erhverv, Danmarks Fiskeriforening, Dansk Industri, Finansrådet, ITEK Landbrugsraadet,

Lægemiddel-industrien, Service Industrien, Akademikernes Centralorganisation, C3 Ledelse og økonomi, Dansk Magisterforening, Dansk Medicinsk Selskab, Danske Regioner, DJØF, Inge-

niør Foreningen i Danmark, Kommunernes Landsforening, Ledernes Hovedorganisation, LO, Lægeforeningen, Danske Universiteter. Herudover var der inviteret 12 interesseorganisationer,

som dog ikke deltog.

SIDE 50

Evaluering af FORSK2015

UFU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 168: Spm. om ministeren vil fremsende relevante evalueringer af Globaliseringspuljen 2007-12, til Uddannelses- og forskningsministeren

Processen med interesseorganisationer

Der blev i starten af 2008. efter at ekspert-

arbejdsgruppen havde afleveret sit endelige

forslag (31-kataloget), holdt dialogmøder med

en række interesseorganisationer.

Interesse-

organisationerne er samlet set godt tilfredse

med deres indflydelse i forbindelse med dialog-

møderne, idet 56 pct. giver udtryk for, at de

er enige eller overvejende enige i, at de med

dialogmødet fik mulighed for at kvalificere

forslagskataloget.

Interviewundersøgelsen giver dog anledning til

nogle observationspunkter. En af de interviewede

interesseorganisationer giver således udtryk

for, at interessenterne på dialogmødet har haft

vidt forskellige holdninger og forudsætninger,

og at det derfor var vanskeligt at få en dyb

diskussion. Der var ifølge en af de interviewede

desuden nogle nye interessenter med i forhold

til workshoppen på Vilvorde, hvilket ifølge den

interviewede gjorde, at der blev sat spørgs-

målstegn ved nogle konklusioner, der tidligere

Evaluering af FORSK2015

SIDE 51

UFU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 168: Spm. om ministeren vil fremsende relevante evalueringer af Globaliseringspuljen 2007-12, til Uddannelses- og forskningsministeren

var opnået enighed om. Den interviewede op-

levede på denne måde ikke spillebanen for dia-

logmødet som værende tilstrækkelig klart truk-

ket op. En anden af de interviewede peger på,

at mødet var en af den slags, hvor ”alle skulle

hyppe deres egne kartofler”, men der kom bl.a.

det ud af det, at man fik hele transportområdet

med i kataloget. Nogle af de interviewede har

ikke en klar erindring om dialogmødet, og den

ene giver udtryk for, at efter workshoppen og

frem til det endelige katalog, ”røg kæden lidt

af”, og hele processen blev lidt en ”black box”.

De interviewede er generelt tilfredse med, at

de efter mødet fik mulighed for at sende skrift-

lige høringssvar ind, fordi ”ens synspunkter så

forventes at tælle med i processen”. To af de

interviewede giver eksplicit udtryk for, at de

efter dialogmødet søgte indflydelse på proces-

sen bag om linjerne, enten direkte i forhold til

ministeriet, eller indirekte i forhold til andre

ministerier. De oplevede, at de ad denne vej fik

indflydelse på forslagskataloget.

Samlet set viser spørgeskemaundersøgelsen og

interviewundersøgelsen, at interesseorganisa-

tionerne oplever at have fået indflydelse på pro-

cessen frem mod det endelige forslagskatalog.

Det Strategiske Forskningsråd var ifølge de

interviewede også inde i processen flere gange

og forholde sig til selve kataloget. En af inter-

viewpersonerne udtaler i den forbindelse, at

”vi oplevede en positiv proces i den endelige

sproglige udformning af de 21 felter. Nogle af

beskrivelserne af de 21 felter var ’tynde’, så vi

var inde i den endelige redaktionsproces, hvor

vi skrev produktet sammen med embedsmænd

fra ministeriet”, eller ”der er jo altid ting man

gerne ville have skrevet anderledes, men sam-

let set er jeg godt tilfreds med vores indfly-

delse”. Flere af de interviewede fortæller også,

at det var Det Strategiske Forskningsråd, der

i redaktionsfasen argumenterede for at tilføje

temaet om strategiske vækstteknologier. På

denne måde giver flere af medlemmerne af Det

Strategiske Forskningsråd udtryk for, at de fået

sat deres aftryk på det endelige katalog.

råd fandt ifølge spørgeskemaundersøgelsen, at

formålet med internatet var uklart, og rådet

var i udgangspunktet også meget kritisk over

for det foreliggende materiale (ekspertarbejds-

gruppens 31-katalog). Interviewundersøgelsen

viser, at rådet oplevede, at de på internatwork-

shoppen gav vægtigt input til kataloget, og at

dette blev taget med videre i processen. Dette

udsagn understøttes af spørgeskemaunder-

søgelsen, hvor godt halvdelen af medlemmerne

oplever, at de med internatworkshoppen har

fået indflydelse på processen og på kataloget.

Det endelige katalog

Der er som led i evalueringen gennemført en

tekstmæssig sammenligning af tre af tema-

erne i det endelige katalog og ekspertarbejds-

gruppens endelige forslag (31-kataloget), jf.

tekstboks 3. For temaet Intelligente samfunds-

løsninger sker der en ret markant ændring af

beskrivelsen fra ekspertarbejdsgruppens for-

slag til forslaget i det endelige katalog. Det en-

delige katalog afspejler, i højere grad end eks-

pertarbejdsgruppens forslag, den fremherskende

politiske dagsorden om anvendelse af IKT til

løsning af store samfundsmæssige problem-

stillinger, og temaet synes således at afspejle

både brancheforeningernes indspil (emnet

ligger relativt tæt op af IT Branchens indspil

i internethøringen), og det kan muligvis også

være et aftryk fra Videnskabsministeriet (IT

og Telestyrelsen) selv. For temaet Bæredygtig

Processen med Det Frie Forskningsråd

(DFF-internatworkshopen)

Det Frie Forskningsråd (DFF) blev inddraget

i processen i marts 2008 i forbindelse med en

internatworkshop over to dage. Den intervie-

wede fra Det Frie Forskningsråd fortæller, at

ministeriet oprindeligt ønskede, at Det Frie

Forskningsråd behandlede forslagskataloget på

et almindeligt møde, men rådet fandt det ikke

rimeligt, at de skulle bidrage inden for en så

kort tidsmæssig ramme. Resultatet blev derfor

i stedet et internatophold. Det Frie Forsknings-

Processen med

Det Strategiske Forskningsråd (DSF)

Det Strategiske Forskningsråd (DSF) er blevet

orienteret løbende om FORSK2015-processen.

SIDE 52

Evaluering af FORSK2015

UFU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 168: Spm. om ministeren vil fremsende relevante evalueringer af Globaliseringspuljen 2007-12, til Uddannelses- og forskningsministeren

transport og infrastruktur sker der en markant

udvikling fra ekspertarbejdsgruppens forslag

(31-katalog), hvor transportområdet ikke fylder

særligt meget, til det endelige katalog, hvor

transportområdet kom ind igen, formentlig

bl.a. fordi der på dialogmødet med henholdsvis

interesseorganisationerne og ministerierne

fremkom kritik af, at transportom rådet stod

så svagt i ekspertarbejdsgruppens forslag.

For det sidste tema Menneskets sundhed og

sikkerhed i samspil med miljøfaktorer er der

primært sket en sammentrækning af to temaer

i 31-kataloget, og så er der kommet enkelte nye

temaer til. Analysen viser samlet, at processen

efter ekspertarbejdsgruppen har afleveret sit

forslag (31-kataloget), har sat sig tydelige spor

i det endelige katalog (21-kataloget).

Tekstboks 3: Hvad er der sket fra

Intelligente samfundsløsninger

Emnet 2.5 - ”IT overalt”, er det emne i 31-kataloget, der

kommer tættest på et forlæg for 21-katalogets emne nr. 5

– ”Intelligente samfundsløsninger”. Der er dog relativt stor

forskel på fokus i de to emner.

Generelt anlægger det endelige katalog en mere overord-

net vinkel på muligheden for at bruge IKT i løsningen af

samfundsproblemer. Man har taget problemstillinger fra

de overordnede emner i 31-kataloget (Konkurrenceevne,

den offentlige sektor, sundhed, miljø) og koblet dem sam-

men med IKT-løsninger på en måde, som ikke er nævnt i

31-kataloget. (På nogle områder, især sundhedsområdet,

er brugen af IT dog nævnt under det speciﬁkke emne i

31-kataloget). Områder som web 2.0, miljøpåvirkninger fra

elektromagnetiske bølger, IT-sikkerhed og sprogvidenskab

som 31-kataloget nævner, er fraværende i det endelige

katalog. Begge emner lægger derimod vægt på vigtigheden

af brugerinddragelse og tværfaglighed.

31-kataloget indleder med fokus på udviklingen af interak-

tivitet på internettet og mobile teknologier. Samfundsud-

fordringen er i første omgang at påvirke udviklingen af IT i

forhold til erhvervsfremme samt regulering og påvirkning af

brugen af IT. Som omdrejningspunkt for temaet nævnes i

første omgang udvikling af virksomheder i IT-sektoren, og

først dernæst forskning indenfor brug af IT i det offentlige

og uddannelsessektoren. Som et eksempel på behov for er-

hvervsrettet strategisk forskning nævnes sprogvidenskabelig

viden. Emnet fokuserer herefter på muligheder for brug af

web 2.0 teknologier samt pervasive og mobile teknologier,

og traﬁksektoren nævnes som et eksempel. Der nævnes

desuden miljøpåvirkninger fra elektromagnetiske bølger. Der

nævnes herefter en række emner, hvor Danmark har særlige

kompetencer: Web 2.0, sikkerhed i IT, IT baserede produkti-

ons- og managementsystemer og brugerdreven IT udvikling.

21-kataloget derimod ser på en række forskellige sam-

fundsområder, hvor der er udfordringer som IKT (som det

hedder her), kan bidrage til løsningen af. Det gælder først

og fremmest velfærdsområdet (sundheds- og socialområ-

det), hvor IKT forventes at kunne bidrage til at øge kvalite-

ten af den offentlige service og frigive personaleressourcer

gennem effektiviseringer. Øvrige samfundsområder hvor

der ses et potentiale, er energisystemer og traﬁksystemer.

Generelt forventes IKT at kunne bidrage til mere effektiv

udnyttelse af ressourcer, både materielle og menneskelige.

Dette optræder kun på de allersidste linjer i 31-kataloget,

hvor man nævner mulighederne for, at IT-udviklingen kan

bidrage til bedre processer mange steder i samfundet,

f.eks. indenfor den offentlige sektor, og mht. at sikre øget

effektivitet og dermed afbøde problemet med manglende

arbejdskraft.

Bæredygtig transport og infrastruktur

Tema 18 ”Bæredygtig transport og infrastruktur” i det

endelige katalog indeholder brede overvejelser over forskel-

Evaluering af FORSK2015

SIDE 53

UFU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 168: Spm. om ministeren vil fremsende relevante evalueringer af Globaliseringspuljen 2007-12, til Uddannelses- og forskningsministeren

lige problemstillinger relateret til transport og infrastruktur.

Den grundlæggende præmis er, at transport af mennesker

og gods til lands, til vands og i luften forventes fortsat

at stige i fremtiden. Forskningsindsatsen skal bidrage til

at løse de udfordringer, som dette skaber i forbindelse

med miljøpåvirkninger, energiforbrug, koordination samt

integration i by og landskab. Der ﬁndes ikke noget parallelt

tema i 31-kataloget. Der kan ﬁndes enkelte inspirationskil-

der spredt rundt omkring under andre emner i kataloget.

Det gælder bl.a. emne 4.1 Alderdom i det 21. Århundrede

(21-kataloget nævner ældres mobilitet), emne 4.2 Bedre

Livsrum (der afspejles i 21-katalogets inddragelse af loka-

litets- og mobilitetsadfærd), emne 7.1 om konkurrencedyg-

tige miljøteknologier, 7.2 om biologisk mangfoldighed, hvor

traﬁk og natur nævnes, 8.1 om energieffektivitet samt

8.4 om vedvarende energi, hvor vedvarende energifor-

mer til brug i transportsektoren nævnes som et muligt

forskningsområde for mindskelse af CO2-udledningen

generelt. Fælles for de ovenstående temaer i 31-kataloget

er dog, at de enten slet ikke nævner traﬁkområdet, eller

blot nævner det med et enkelt ord eller to. Generelt må

man derfor sige, at der ikke er meget at komme efter

i 31-kataloget, når man leder efter inspiration for det

endelige katalogs traﬁktema.

Menneskets sundhed og sikkerhed

i samspil med miljøfaktorer

Det endelige katalogs tema 10 ”Menneskets sundhed og

sikkerhed i samspil med miljøfaktorer” er hovedsageligt en

sammentrækning af to forskellige temaer i 31-kataloget:

tema 5.2 ”Miljøets rolle for udvikling af infektionssygdom-

me” og tema 7.3 ”Eksponering til kemiske stoffer: Miljø og

mennesker”. Det endelige katalog fokuserer på påvirkning

fra tre forskellige miljøfaktorer: Kemiske, fysiske og mikro-

biologiske. De problemstillinger der berøres i forbindelse

med mikrobiologiske påvirkninger, er tydeligt inspireret af

31-katalogets tema 5.2., og kan i visse tilfælde genﬁndes

ordret. Det gælder bl.a. fokus på sygdomstilfælde forårsa-

get af bakterier, som tidligere kun i ringe grad forårsagede

sygdom, på øget forståelse for hvorfor nogle mikroorga-

nismer er gavnlige, mens andre forårsager sygdomme,

samt på øget forståelse af samspillet mellem variation,

evolution og funktion hos mikroorganismer i det ydre miljø.

Idéen om fødevaresikkerhed som konkurrenceparameter

ﬁndes også i både 21- og 31-kataloget. Det samme gør

sig gældende mht. til 21-katalogets fokus på kemiske mil-

jøfaktorer, som er stærkt inspireret af 31-katalogets tema

7.3. Her deler de to kataloger bl.a. fokus på manglende

viden om forskellige skadevirkninger fra kemiske stoffer,

samt på vigtigheden af at udvikle nye metoder og model-

ler til risikovurderinger, der tager højde for samspil mellem

multiple stressfaktorer og eksponering for blandinger af

forskellige kemiske stoffer. Begge temaer nævner des-

uden afslutningsvis EU’s nye kemikaliedirektiv REACH

og det nationale miljøovervågningsprogram NOVANA.

Problemstillinger i det endelige katalog som ikke berøres i

de to temaer i 31-kataloget omfatter bl.a. betydningen af

adfærdsmæssige forhold, reduktion af test på forsøgsdyr

samt fysiske miljøfaktorer (f.eks. støj, stråling og partikler

i luften). Generelt er temaet i 21-kataloget en sammen-

fatning af de to temaer i 31-kataloget, udvidet med et par

ekstra problemstillinger.

Kilde: Teknologisk Institut, Center for Analyse og Erhvervs-

fremme, baseret på ekspertarbejdsgruppens endelige

forslag (31-kataloget) og det endelige forslagskatalog

(21-kataloget).

SIDE 54

Evaluering af FORSK2015

UFU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 168: Spm. om ministeren vil fremsende relevante evalueringer af Globaliseringspuljen 2007-12, til Uddannelses- og forskningsministeren

Analysen i dette afsnit viser samlet, at proces-

sen efter at ekspertarbejdsgruppen har afleve-

ret sit forslag (31-kataloget) har sat sig tydelige

spor i det endelige katalog. Dette fremgår

tydeligt af den konkrete tekstsammenligning af

31-kataloget og 21-kataloget. De interviewede

interessenter – ministerierne, interesseorga-

nisationerne og forskningsrådene – oplever

desuden, at de i processen har fået indflydelse

på kataloget. Dialogmøderne med ministerier

og interesseorganisationer har i henhold til

analysen sikret en bred høring om katalogets

temaer, mens møderne med forskningsrådene

har medvirket til at gøre katalogets temaer

egnede for en strategisk forskningsindsats.

De interviewede er generelt tilfredse med pro-

cessen. Men en af interesseorganisationerne,

et af forskningsrådsmedlemmerne og et af

medlemmerne af ekspertarbejdsgruppen giver

udtryk for, at processen på dette punkt ikke er

fuldt gennemsigtig. De interviewede oplever,

at processen er afviklet i fire forskellige fora:

et for ministerierne, et for interesseorganisa-

tionerne, et for Det Strategiske Forskningsråd,

og et for Det Frie Forskningsråd. Det er derfor

vanskeligt – også for evaluator – at vurdere

de konkrete aftryk af de forskellige processer

fra ekspertarbejdsgruppens endelige forslag

(31-kataloget) til det endelige katalog (21-kata-

loget).

Evaluering af FORSK2015

SIDE 55

UFU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 168: Spm. om ministeren vil fremsende relevante evalueringer af Globaliseringspuljen 2007-12, til Uddannelses- og forskningsministeren

6.5 Modtagelsen af kataloget

I kommissoriet til evalueringen af FORSK2015-

initiativet står der, at evalueringen skal un-

dersøge, hvordan forslagskataloget er blevet

modtaget af centrale interessenter på Viden-

skabsministeriets område. Af kommissoriet

følger det endvidere, at evalueringen skal

belyse modtagernes opfattelse af forslagskata-

logets kvalitet, dvs. opfattelse af bl.a. indhol-

det i kataloget. Fokus er derfor rettet mod en

beskrivelse af interessenternes opfattelse af

forslagskatalogets indhold. Der sættes fokus på

interessenternes oplevelse af, hvorvidt katalo-

get adresserer reelle og vigtige samfunds- og

erhvervsbehov, hvorvidt det rummer de rigtige

temaer, hvorvidt temaerne er langtidsholdbare,

samt generelt om kataloget fremstår grundigt

og velunderbygget. Der fokuseres herudover

på, om katalogets temaer opleves som egnede

for en forskningsindsats, og om temaerne op-

leves som egnede for prioritering af strategisk

forskning.

6.5.a Det endelige forslagskatalog

Hovedparten af deltagerne i spørgeskemaun-

dersøgelsen er enige eller overvejende enige

i, at kataloget adresserer reelle og vigtige

samfunds- og erhvervsbehov. Denne positive

indstilling gælder især medlemmerne af Det

Strategiske Forskningsråd og organisationer-

nes medlemmer, mens ministerierne og Det

Frie Forskningsråd forholder sig lidt mere

kritiske, jf. figur 5. Samlet set er dog tale om

en positiv tilkendegivelse i forhold til kataloget

på dette punkt.

I forhold til udvælgelsen af temaer peger

hovedparten af svarene fra Det Strategiske

Forskningsråds medlemmer og interesseorga-

nisationerne på, at det er de rigtige temaer, der

er medtaget i kataloget, jf. figur 6. Ministerier-

ne har en mere blandet holdning, hvor 46 pct.

er overvejende enige i at kataloget indeholder

de rigtige temaer, mens 31 pct. er overvejende

uenige. Respondenterne i det Frie Forsknings-

råd er overvejende uenige eller uenige i, at det

er de rigtige temaer, der er medtaget.

Figur 5: Spørgsmål: Kataloget adresserer reelle og vigtige samfunds- og erhvervsbehov

Ministerier

31%

23%

15%

Organisationer

33%

50%

11%

Det Frie Forskningsråd

42%

25%

Det Strategiske Forskningsråd

20%

70%

10%

Enig

10%

20%

30%

40%

50%

60%

70%

80%

Uenig

90%

100%

Ved ikke

Overvejende enig

Hverken enig eller uenig

Overvejende uenig

Det kan på grund af afrunding forekomme, at andelene ikke summer til 100 pct.

SIDE 56

Evaluering af FORSK2015

UFU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 168: Spm. om ministeren vil fremsende relevante evalueringer af Globaliseringspuljen 2007-12, til Uddannelses- og forskningsministeren

Figur 6: Spørgsmål: Det er generelt de rigtige temaer som er med i kataloget

– der er ikke vigtige temaer som mangler

Ministerier

46%

15%

31%

Organisationer

11%

33%

11%

Det Frie Forskningsråd

25%

42%

17%

Det Strategiske Forskningsråd

50%

30%

20%

Enig

10%

20%

30%

40%

50%

60%

70%

80%

Uenig

90%

100%

Ved ikke

Overvejende enig

Hverken enig eller uenig

Overvejende uenig

Det kan på grund af afrunding forekomme, at andelene ikke summer til 100 pct.

Evaluering af FORSK2015

SidE 57

UFU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 168: Spm. om ministeren vil fremsende relevante evalueringer af Globaliseringspuljen 2007-12, til Uddannelses- og forskningsministeren

Figur 7: Temaerne i kataloget er generelt langtidsholdbare - ikke blot dagsaktuelle og tilfældige

Ministerier

54%

23%

15%

Organisationer

22%

39%

33%

Det Frie Forskningsråd

33%

17%

33%

Det Strategiske Forskningsråd

10%

70%

20%

Enig

10%

20%

30%

40%

50%

60%

70%

80%

Uenig

90%

100%

Ved ikke

Overvejende enig

Hverken enig eller uenig

Overvejende uenig

Det kan på grund af afrunding forekomme, at andelene ikke summer til 100 pct.

Hovedparten af deltagerne i spørgeskemaun-

dersøgelsen er dertil enige eller overvejende

enige i, at temaerne i kataloget generelt er

langtidsholdbare – og ikke blot dagsaktuelle og

tilfældige. Det gælder især medlemmerne af

Det Strategiske Forskningsråd, interesseorga-

nisationerne og ministerierne, mens Det Frie

Forskningsråd forholder sig lidt mere kritiske,

jf. figur 7.

Interviewundersøgelsen viser som i spørgeske-

maundersøgelsen, at mange af interessenterne

finder, at man med kataloget er lykkedes med

at adressere vigtige samfunds- og erhvervs-

mæssige temaer. Mange af de interviewede

bakker desuden op om den tværfaglige tilgang

i temaerne, som nogle finder er nytænkende i

en dansk sammenhæng. Men der er også en-

kelte, som mener at man i temaerne ikke helt

er lykkedes med en tværfaglig tilgang, herunder

med koblingen mellem naturvidenskabelige/

tekniske og samfundsvidenskabelige/huma-

nistiske problemstillinger.

Spørgeskemaundersøgelsen viser, at forslags-

kataloget ifølge interessenterne i hovedsagen

indeholder de rigtige temaer. Der er dog sam-

tidig flere af interessenterne, som i spørgeske-

maundersøgelsen giver udtryk for, at kataloget

ikke indeholder de rigtige temaer. Det kan

formentlig i nogen grad forklares med, at der

blandt de interviewede er ret divergerende

holdninger til katalogets balancering af vel-

stands- og velfærdspolitiske problemstillinger.

Mange af de erhvervsorienterede interessenter

finder, at der i kataloget er for meget vægt på

velfærdspolitiske emner, og at kataloget i hø-

jere grad burde have været defineret i forhold

til målet om at sikre erhvervslivets konkur-

renceevne. En af de mest kritiske eksponenter

for denne holdning siger, ”at kataloget mangler

fokus, og at det er en pærevælling af henholds-

vis emner, der handler om brede samfunds-

mæssige forhold, og emner som handler mere

om teknologi og konkurrenceevne.” Omvendt

er der andre interessenter med mere velfærds-

politiske interesser, som er positive over for, at

de velfærdspolitiske problemstillinger har fået

så stor vægt i kataloget, eller som efterspørger

flere velfærdspolitiske emner i kataloget. En

eksponent for denne holdning siger, at ”man

med kataloget ikke har grebet chancen for at

se mulighederne i den danske velfærdsmodel,

og dens betydning for vores konkurrenceevne.”

Kataloget er formentlig, som en af de intervie-

wede udtrykker det: et kompromis mellem de

velstands- og velfærdspolitiske problemstil-

linger. Interview med et af medlemmerne af

ekspertarbejdsgruppen viser, at de allerede i

ekspertarbejdsgruppen var optaget af at ba-

lancere de to hensyn. Udover denne generelle

problemstilling i forhold til katalogets temaer,

SIDE 58

Evaluering af FORSK2015

UFU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 168: Spm. om ministeren vil fremsende relevante evalueringer af Globaliseringspuljen 2007-12, til Uddannelses- og forskningsministeren

er der desuden flere af de interviewede, som

peger på helt specifikke emner, som de ønsker

havde fået større vægt i kataloget, eller som

peger på at indholdet i konkrete temaer burde

have været anderledes.

Spørgeskemaundersøgelsen viser, at flertallet

af interessenterne, med undtagelse af Det Frie

Forskningsråd, er enige eller overvejende enige

i, at kataloget fremstår grundigt og velunder-

bygget. Et af medlemmerne af Det Strategiske

Forskningsråd giver fx udtryk for, at ”politi-

kerne med kataloget har fået et bedre afsæt

end tidligere, hvor de kun havde overskrifter

– nu har de sikkerhed for at fagkundskaben har

vurderet, at det rent faktisk er muligt at opnå

noget med en satsning, når de vælger den”.

Flere af de interviewede er på tværs af grup-

perne dog inde på, at der i valget af temaer

ikke er noget overraskende, at beskrivelserne

inden for de enkelte temaer ikke rummer

nye forslag til forskningsmæssige temaer, at

beskrivelserne for nogle af temaerne er ”lidt

tynde”, samt at nogle af temabeskrivelserne er

lidt uskarpe fordi mange interesser har skullet

afspejles i beskrivelserne. Om katalogets ny-

hedsværdi siger en af de interviewede, at ”hvis

der er nogen, som sætter sig ned et par timer

om et bord, så vil de også kunne komme frem

til det samme resultat”. En anden peger på, at

katalogets nyhedsværdi består i, at man med

kataloget for første gang har skabt et samlet

overblik over mulige strategiske forsknings-

temaer. Forslagskatalogets styrke synes således

ifølge de interviewede at være, at det giver

overblik, mens at kataloget ikke indeholder

radikalt nye forslag til forskningstemaer.

Flere af de interviewede efterspørger i katalo-

get mere information, der kan lette prioriterin-

gen mellem temaerne. Flere af de interviewede

peger således på, at der i kataloget kunne have

været mere fokus på, hvad man kan opnå ved

at øge indsatsen på et givet område, herunder

hvad det er for potentialer og muligheder, der

ligger foran os inden for de enkelte områder.

De interviewede peger også på, at der i kata-

loget kunne have været mere fokus på, hvor

Danmark står internationalt. Flere steder i

kataloget kan man ifølge nogle af de intervie-

wede ikke se, om det er et forskningsområde,

hvor Danmark står stærkt internationalt, et

område hvor vi står svagt, og hvor der derfor er

behov for flere midler, eller om der er tale om

et helt nyt perspektivrigt forskningsområde,

som man med fordel kan opdyrke. I forlængelse

heraf efterspørger flere af de interviewede et

mere internationalt udsyn, en tættere kobling

til EU’s forskningsstrategier og mere fakta

om dansk forsknings internationale position

i kataloget. Nogle af de interviewede fra hen-

holdsvis ministerier, interesseorganisationer

og forskningsråd giver i forlængelse af oven-

stående udtryk for, at man efter deres mening

med kataloget grundlæggende ikke har fået

større indsigt i, hvor Danmark har strategiske

forskningsbehov.

I forhold til katalogets brug for udmøntning

af strategisk forskning, viser spørgeskemaun-

dersøgelsen, at 80 pct. af medlemmerne i Det

Strategiske Forskningsråd er enige eller over-

vejende enige i, at katalogets temaer er egnede

for prioritering af strategiske forskningsmidler.

Interviewundersøgelsen underbygger dette.

Det er generelt opfattelsen, at mange af tema-

erne er egnede for prioritering, herunder at

temaerne har en tilstrækkelig bredde i forhold

til at sikre konkurrence om midlerne. Der er to

af de interviewede fra Det Strategiske Forsk-

ningsråd, som peger på, at det for kataloget er

uklart, om det er en forskningsindsats eller en

anden slags indsats, der er behov for. Men ho-

vedparten af temaerne vurderes af de intervie-

wede som egnede for prioritering af strategisk

forskning og som forskningsrelevante.

Analysen i dette afsnit viser samlet, at forslags-

kataloget er blevet overvejende positivt modta-

get. Når man ser på hovedparten af responden-

ternes møde med kataloget, tegnes et billede

af, at kataloget adresserer reelle samfundsbe-

hov, at det i hovedsagen indeholder de rigtige

temaer, og at temaerne generelt er langtids-

holdbare. Der er desuden blandt de interviewe-

de stor opbakning til den tværfaglige tilgang i

kataloget. Med kataloget har man søgt at ba-

lancere velstands- og velfærdspolitiske temaer.

Dette vinder opbakning hos nogle af de inter-

viewede, mens andre finder, at kataloget burde

have fokuseret mere snævert på velstandspoli-

tiske problemstillinger, eller modsat have taget

Evaluering af FORSK2015

SIDE 59

UFU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 168: Spm. om ministeren vil fremsende relevante evalueringer af Globaliseringspuljen 2007-12, til Uddannelses- og forskningsministeren

flere velfærdspolitiske problemstillinger med.

Interviewundersøgelsen viser videre, at det

blandt interessenterne er oplevelsen, at kata-

logets indholdsmæssige kvaliteter især ligger

i bredden i forhold til at skabe overblik. Det er

de interviewedes oplevelse, at kataloget afspej-

ler den eksisterende viden om temaer, som er

relevante for strategisk forskning, men sam-

tidig at kataloget ikke bidrager med radikalt

nye forslag til forskningsmæssige temaer. Der

er nogle af de interviewede, som giver udtryk

for, at man med kataloget efter deres mening

grundlæggende ikke har fået større indsigt i,

hvor Danmark har strategiske forskningsbehov.

Flere af de interviewede efterspørger desuden

i kataloget mere information, som kan lette

prioriteringen mellem temaerne. Flere af de

interviewede peger således på, at der i kata-

loget kunne have været mere fokus på, hvad

man kan opnå ved at øge indsatsen på et givet

område, herunder hvad det er for potentialer

og muligheder, der ligger foran os inden for de

enkelte områder. Flere af de interviewede efter-

spørger desuden, i beskrivelsen af de enkelte

temaer, et stærkere internationalt perspektiv,

herunder mere fakta om Danmarks internatio-

nale position på forskningsområderne.

SIDE 60

Evaluering af FORSK2015

UFU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 168: Spm. om ministeren vil fremsende relevante evalueringer af Globaliseringspuljen 2007-12, til Uddannelses- og forskningsministeren

6.6 Katalogets anvendelse i ﬁnanslovsprocessen

Det har ifølge kommissoriet været formålet

med udarbejdelsen af FORSK2015-kataloget,

at det skal anvendes aktivt i forbindelse med

forhandlingerne om indsatsområderne for stra-

tegisk forskning i forbindelse med finanslovs-

forhandlingerne 2009, herunder at mindst 75

procent af de midler, der bevilges til strategisk

forskning på finansloven, skal udmøntes med

udgangspunkt i katalogets temaer. Denne del

af evalueringen vil ske på baggrund af inter-

viewene med forskningsordførerne i forligs-

kredsen (undtagen forskningsordføreren for

Det Konservative Folkeparti).

siger ”Jeg har på sin vis haft glæde af det. Det

er oplysende nok, hvis man kan gå ind for den

tankegang, der ligger til grund for kataloget”.

Den sidste ordfører mener ikke, at kataloget

har haft nogen værdi i forhold til de politiske

forhandlinger.

Forskningsordførerne mener i hovedsagen, at

temaerne er dækkende, og der er også opbak-

ning til den tværfaglige tilgang. En af ordfø-

rerne siger dog samtidig, at man skal være

varsom med at tage kataloget som udtryk for

en objektiv sandhed. Kataloget er således, efter

ordførerens vurdering, først og fremmest et re-

sultat af interessenthøringen, og i sidste ende

også et kompromis mellem en velstandspolitisk

dagsorden og en velfærdspolitisk dagsorden.

Der er desuden nogle af ordførerne, der herud-

over er inde på, at man med fordel kunne have

mere information med i kataloget om, hvad de

mulige effekter af en strategisk forskningsind-

sats er, og ligeledes medtaget noget om de fak-

tuelle forhold om de forskningsmæssige styrke-

positioner. Endelig er der nogle af ordførerne,

der giver udtryk for, at kataloget ikke grund-

læggende kan ændre på, at nogle af midlerne

til strategisk forskning bliver bundet i andre

forlig, som det fx skete med energiforliget,

hvilket i realiteten indskrænker det politiske

råderum i forhold til tværgående prioriteringer

af strategisk forskning.

Flere af forskningsordførerne siger, at ministe-

ren under forhandlingerne tog udgangspunkt

i kataloget, og at det derfor kom til at fungere

som en ramme for forhandlingerne: ”det lå lige-

som i luften, at man skulle vælge inden for de

21 temaer”, og ”ministeren lagde sig tæt op af

kataloget, og ministeren ville i forhandlingerne

gerne, at vi skulle vælge i kataloget”. En siger at

”det er vigtigt med en sådan fælles ramme, da

man ellers får et kludetæppe”. En anden er lidt

mere kritisk og siger, at kataloget skal bruges

som inspiration, og at det ikke må blive begræn-

sende i forhold til at bringe andre temaer på

banen. Ordførerne accepterede som en del af for-

ligskredsen generelt, at kataloget blev brugt til

at indhegne drøftelserne under forhandlingerne.

Selve drøftelserne i forligskredsen om udmønt-

ningen af de strategiske forskningsmidler

var relativt kortvarige. Forhandlingerne om

udmøntningen af hele globaliseringspuljen løb

over en måned, men interviewene viser, at det

først var til sidst, at man drøftede udmønt-

ningen af de strategiske forskningsmidler.

Forskningsordførernes brug af kataloget i

ﬁnanslovsforhandlingerne

I forhold til brugen af kataloget i de politiske

forhandlinger er to af ordførerne overvejende

positive og siger henholdsvis, at ”det er bedre

end før, hvor udmøntningen var baseret på,

hvem politikerne sidst havde drukket kaffe

med, og derfor har kataloget været et godt ud-

gangspunkt for forhandlingerne”, og ”kataloget

har været en stor hjælp, og en inspiration som

vi politikere kan gøre brug af eller lade være”.

Den tredje ordfører er lidt mere forbeholden og

Evaluering af FORSK2015

SIDE 61

UFU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 168: Spm. om ministeren vil fremsende relevante evalueringer af Globaliseringspuljen 2007-12, til Uddannelses- og forskningsministeren

Interviewundersøgelsen viser, at ”det ikke var

en dyb, grundig diskussion, at man ikke gav

det tid nok, og man under forhandlingerne var

meget lidt nede i kataloget”, og at ”ministeren

lagde sig meget tæt op af kataloget, og der blev

kun justeret ganske lidt”. Forskningsordførerne

har efter eget udsagn gjort brug af kataloget

i forberedelserne af forhandlingerne, om end

den konkrete brug synes at variere en del.

I forhold til brugen af kataloget fremadret-

tet i forhold til de kommende forhandlinger

er holdningerne i forligskredsen blandede. I

interviewene med forskningsordførerne er et

synspunkt, at kataloget vil blive brugt fremad-

rettet i forbindelse med de kommende finans-

lovsforhandlinger, fordi katalogets temaer er

langtidsholdbare. Et andet synspunkt er, at det

formentlig vil give mest mening at holde fast

i et antal temaer fremadrettet, fx de temaer

man har valgt i forbindelse med finanslovs-

forhandlingerne, i stedet for fx at gå ned i

kataloget igen og vælge nogle andre områder.

Et tredje synspunkt er, at kataloget ikke har

nogen fremadrettet værdi. Samlet set teg-

ner interviewundersøgelsen ikke et entydigt

billede af, hvordan kataloget vil blive brugt

fremadrettet.

Effekten på ﬁnansloven

Der gives i dette afsnit en oversigt over, hvor

mange af de 21 temaer i forslagskataloget, der

er blevet prioriteret på finansloven 09 samt

hvor mange strategiske midler, der faktisk er

udmøntet til de udvalgte områder. Hvis mindst

75 pct. af de afsatte midler til strategisk

forskning er afsat til de i katalogets udvalgte

områder, kan det konkluderes, at FORSK2015-

kataloget er blevet anvendt i udarbejdelsen af

ministeriernes og de politiske partiers indspil

til finansloven, jf. de tidligere opstillede mål og

succeskriterier.

I forbindelse med finanslovsforhandlingerne be-

sluttede forligspartierne, der er en del af globa-

liseringsaftalen (regeringen, Dansk Folkeparti,

Det Radikale Venstre og Socialdemokraterne)

at prioritere i alt 10 ud af de 21 temaer fra

FORSK2015-kataloget. Der blev i alt afsat 383

millioner kroner i 2009 og 624 millioner kroner

i 2010 til strategisk forskning, fordelt på 10

prioriterede temaer, jf. tabel 5.

Som det fremgår af tabel 5 er der på baggrund

af FORSK2015-kataloget afsat godt 1 mia. kr.

i 2009-2010 til strategisk forskning. Og ifølge

Finansministeriet

er der i 2009 og 2010 afsat

1 mia. kr. til strategisk forskning og udviklings-

programmer på energiområdet, hvorfor det

ikke blot er 75 pct., men 100 pct. af de midler,

der bevilligedes til strategisk forskning på fi-

nansloven, der er udmøntet med udgangspunkt

i katalogets temaer. Som det også fremgår af

tabellen tegner ”fremtidens energisystemer”

sig for over halvdelen af de afsatte midler

– i alt 645 mio. kr. i 2009-2010, mens der til de

øvrige områder er afsat langt mere begrænse-

de beløb. De 645 mio. kr. er afsat som en del af

energiaftalen, og de er således ikke direkte et

resultat af forhandlingerne om den strategiske

forskning med afsæt i kataloget.

Til spørgsmålet om, hvorvidt forslagskataloget

er blevet anvendt i arbejdet med ministerier-

nes og de politiske partiers indspil til finans-

loven, kan dette – med henvisning til tabel 1

– i høj grad bekræftes. I de gennemførte inter-

views bekræfter flere af interviewpersonerne

også, at FORSK2015 faktisk har været lagt til

grund for finanslovsforhandlingerne for finans-

loven 2009.

Evalueringen omfatter ikke en vurdering af,

hvorvidt Det Strategiske Forskningsråds opslag

følger af FORSK2015-kataloget, jf. afsnit 3.5.

Det skal dog kort bemærkes, at Det Strategiske

12. http://www.fm.dk/Publikationer/2008/1690-Budgetoversigt%204%20december%202008/2%20Aftalerne%20om%20ﬁnansloven%20for%202009.aspx

SIDE 62

Evaluering af FORSK2015

UFU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 168: Spm. om ministeren vil fremsende relevante evalueringer af Globaliseringspuljen 2007-12, til Uddannelses- og forskningsministeren

Tabel 5: Resultatet af Finanslovsforhandlingerne - prioritering af temaer i 09 og 10

Område

Temanummer og tematitel

Bevilling i mio. kr.

2009

2010

455

Total

645

Energi, klima og miljø

”Fremtidens energisystemer (energiaftalen)”

02.

”Fremtidens klima og klimatilpasning”

”Klimaforskningscenter i Grønland”

03.

”Konkurrencedygtige miljøteknologier”

190

Forskningsråd (DSF) med offentliggørelsen

af publikationen ”En milliard til strategisk

forskning i 2009” af 5. marts 2009, har valgt

at følge FORSK2015-katalogets strukturering.

Det Strategiske Forskningsråds opslag af forsk-

ningsmidler i 2009 drejer sig om de ca. 1 mia.

kr., der vil blive uddelt til større forsknings-

satsninger inden for de udvalgte FORSK2015-

temaer, der altså også tillægges stor betydning

og er blevet anvendt af Det Strategiske Forsk-

ningsråd.

Analysen i dette afsnit viser samlet set, at

kataloget har fundet anvendelse i finanslovs-

forhandlingerne. Kataloget har, som refereret

ovenfor, fungeret som en ramme for forhand-

lingerne, og det har således været med til at

hegne drøftelserne ind. Det fremgår desuden af

finansloven, at alle midlerne (100 pct.) er afsat

med afsæt i kataloget. Over halvdelen af mid-

lerne er dog afsat som følge af energiaftalen.

Det overordnede mål i forhold til finanslovs-

forhandlingerne er således opfyldt.

Produktion og teknologi

04.

”Bioressourcer, fødevarer og andre biologiske produkter”

05.

”Intelligente samfundsløsninger”

Sundhed og forebyggelse

08.

”Fra basal forskning til individualiseret behandling”

10. ”Menneskets sundhed og sikkerhed i samspil med miljøfaktorer”

Innovation og konkurrenceevne

14. ”Forskning i fremtidens offentlige sektor”

Mennesker og samfundsindretning

Ialt

18. ”Bæredygtig transport og infrastruktur”

383

624

1007

13. En overordnet præsentation af temaerne ﬁndes i publikationen:

http://ﬁst.dk/publikationer/2009/en-milliard-til-strategisk-forskning-2009/Endelig%20 version%20En%20milliard%20.pdf

Evaluering af FORSK2015

SIDE 63

UFU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 168: Spm. om ministeren vil fremsende relevante evalueringer af Globaliseringspuljen 2007-12, til Uddannelses- og forskningsministeren

6.7 Katalogets anvendelse hos interessenterne

I kommissoriet fremgår det, at evalueringen

skal belyse, hvorledes kataloget er blevet

modtaget, samt hvorvidt de centrale interes-

senter finder, at FORSK2015-forslagskataloget

er relevant for og kan finde anvendelse i deres

organisation/institutioner.

Det skal indledningsvis bemærkes, at målet om

forankring ikke er formuleret eksplicit i forbin-

delse med initiativet, og at der ikke som led i

initiativets implementering er afsat ressourcer

eller igangsat aktiviteter med henblik på at

opfylde dette mål. Det er taget med i evalu-

eringen som en forventet positiv sideeffekt af

initiativet, og det er med det udgangspunkt, at

indfrielsen af målet skal vurderes.

Det fremgår af spørgeskemaundersøgelsen,

at der generelt ikke er så store forventninger

til, at FORSK2015-kataloget vil blive brugt

fremadrettet i ministerier, organisationer og

på forskningsinstitutionerne, om end billedet

samtidig er noget blandet. Generelt er der få af

ministerierne, som forventer at bruge kataloget

fremadrettet. For organisationerne er billedet

mere positivt, idet knapt halvdelen er overve-

jende enige eller enige i, at de vil bruge katalo-

get. For de to forskningsråd er billedet meget

forskelligt. Medlemmerne af Det Strategiske

Forskningsråd forventer, at det vil blive brugt

i deres egen organisation, mens der er meget

få medlemmer af Det Frie Forskningsråd,

som forventer, at det vil blive anvendt i deres

organisation, jf. figur 8.

Figur 8: Spørgsmål: FORSK2015-kataloget vil blive brugt fremadrettet i min egen organisation

Ministerier

31%

46%

Organisationer

39%

22%

6% 6%

Det Frie Forskningsråd

33%

25%

17%

Det Strategiske Forskningsråd

30%

40%

10%

20%

Enig

10%

20%

30%

40%

50%

60%

70%

80%

Uenig

90%

100%

Ved ikke

Overvejende enig

Hverken enig eller uenig

Overvejende uenig

Kilde: Teknologisk Institut, Center for Analyse og Erhvervsfremme, spørgeskemaundersøgelse, 2009.

Det kan på grund af afrunding forekomme, at andelene ikke summer til 100 pct.

SIDE 64

Evaluering af FORSK2015

UFU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 168: Spm. om ministeren vil fremsende relevante evalueringer af Globaliseringspuljen 2007-12, til Uddannelses- og forskningsministeren

Den kvalitative undersøgelse viser yderligere,

at kun få universiteter benytter FORSK2015-

kataloget i strategisk øjemed. Dog er der to af

interviewpersonerne, der ytrer sig positivt om

katalogets strategiske vigtighed. En af disse to

personer, som begge tilhører forskningsverde-

nen, fremhæver, at FORSK2015 er et vigtigt

katalog, som alle institutledere anvender og

har interesse i, da universiteternes aktiviteter

skal passe ind i kataloget. Den anden inter-

viewperson peger på, at kataloget bruges til at

udvælge, hvad universitetet skal satse på og til

at forberede universitet på, hvad der kommer

af forskningsudbud.

En mindre gruppe af forskningsinstitutionerne

er opmærksomme på temaerne i kataloget, og

på at der sikkert vil komme opslag inden for

nogle af områderne. Samlet for den ’opmærk-

somme’ gruppe er, at interviewpersonerne sid-

der centralt placeret i forskningsinstitutionerne

eller på GTS-instituttet. Dette indikerer, at

FORSK2015-kataloget i nogen grad vil blive an-

vendt af ledelsen på forskningsinstitutionerne

og på GTS-institutionerne. Derimod indikerer

de gennemførte interviews med de erhvervs-

rettede interessenter, at kataloget ikke vil blive

anvendt i erhvervslivet. Det generelle billede er

også, at hovedparten af interviewpersonerne

dog giver udtryk for, at FORSK2015-kataloget

ikke er forankret i deres organisation, samt at

det ikke anvendes i forbindelse med planlæg-

ningen af de forskellige forskningsaktiviteter.

Undersøgelsen viser samlet, at kataloget ikke i

særlig høj grad forventes anvendt af de centra-

le interessenter på forskningsområdet. Dette

følger af spørgeskemaundersøgelsen, hvor

hovedparten af respondenterne generelt ikke

har så store forventninger til, at FORSK2015-

kataloget vil blive brugt fremadrettet i mini-

sterier, organisationer og på forskningsinstitu-

tionerne. Det samme billede gør sig gældende i

de gennemførte interviews, hvor hovedparten

af interviewpersonerne på forskningsinstitutio-

nerne giver udtryk for, at FORSK2015-kataloget

ikke er forankret i deres organisation, samt at

det ikke anvendes i forbindelse med planlæg-

ningen af de forskellige forskningsaktiviteter.

De gennemførte interviews på forskningsinsti-

tutionerne viser dog også, at FORSK2015-kata-

loget i nogen grad anvendes af institutlederne

og ledelsen på forskningsinstitutionerne.

Evaluering af FORSK2015

SIDE 65

UFU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 168: Spm. om ministeren vil fremsende relevante evalueringer af Globaliseringspuljen 2007-12, til Uddannelses- og forskningsministeren

SIDE 66

Evaluering af FORSK2015

UFU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 168: Spm. om ministeren vil fremsende relevante evalueringer af Globaliseringspuljen 2007-12, til Uddannelses- og forskningsministeren

7. Sammenfattende analyse

af FORSK2015-initiativet

Evaluering af FORSK2015

SIDE 67

UFU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 168: Spm. om ministeren vil fremsende relevante evalueringer af Globaliseringspuljen 2007-12, til Uddannelses- og forskningsministeren

7.1 Katalogets anvendelse og modtagelse

Det er et mål for initiativet, at kortlægningen

skal munde ud i et katalog med forslag til vig-

tige temaer for fremtidig strategisk forskning,

samt at kortlægningen skal styrke grundla-

get for den politiske prioritering af strategisk

forskning. Det er i forlængelse heraf i afsnit 4.1

formuleret som succeskriterier, at:

v .DWDORJHW VNDO YUH DQYHQGW DNWLYW L IRUELQ-

delse med finanslovsforhandlingerne 2009.

v 0LQGVW SFW DI GH PLGOHU GHU EHYLOOLJHV

til strategisk forskning på finansloven skal

udmøntes med udgangspunkt i katalogets

temaer.

v )RUVODJHQH L NDWDORJHW VNDO DGUHVVHUH ODQJ-

tidsholdbare samfunds- og erhvervsmæssige

væsentlige problemstillinger, som er forsk-

ningsrelevante.

v )RUVODJHQH L NDWDORJHW VNDO YUH HJQHGH IRU

politisk prioritering.

og at mindst 75 pct. af de midler, der bevilges til

strategisk forskning på finansloven skal udmøn-

tes med udgangspunkt i katalogets temaer.

Analysen viser, at hovedparten af forsk-

ningsordførerne er positive overfor, at man

med kataloget har fået et bedre grundlag for

prioriteringen af den strategiske forskning.

Forslagskataloget har ifølge de interviewede

forskningsordførere fungeret som en ramme

for finanslovsforhandlingerne, og det har så-

ledes været med til at hegne drøftelserne ind.

Det fremgår desuden af finansloven 2009, at

alle midlerne (100 pct.) til strategisk forskning

Figur 9: Spørgsmål: FORSK2015-kataloget har givet et bedre grundlag

for politisk prioritering af strategisk forskning end tidligere

Ministerier

15%

23%

31%

15%

Organisationer

28%

39%

17%

11%

Det Frie Forskningsråd

17%

33%

17%

Det Strategiske Forskningsråd

50%

20%

10%

20%

7.1.a Katalogets anvendelse

som prioriteringsgrundlag

Det er formuleret som succeskriterier, at katalo-

get skal være anvendt aktivt af forligspartierne i

forbindelse med finanslovsforhandlingerne 2009,

Enig

10%

20%

30%

40%

50%

60%

70%

80%

Uenig

90%

100%

Ved ikke

Overvejende enig

Hverken enig eller uenig

Overvejende uenig

Kilde: Teknologisk Institut, Center for Analyse og Erhvervsfremme, spørgeskemaundersøgelse.

Det kan på grund af afrunding forekomme, at andelene ikke summer til 100 pct.

SIDE 68

Evaluering af FORSK2015

UFU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 168: Spm. om ministeren vil fremsende relevante evalueringer af Globaliseringspuljen 2007-12, til Uddannelses- og forskningsministeren

er afsat inden for katalogets rammer. Det Stra-

tegiske Forskningsråd har efterfølgende brugt

kataloget som afsæt for opslaget vedrørende

strategiske forskningsmidler. Det kan således

samlet konstateres, at forslagskataloget har

tjent som grundlag for den politiske priorite-

ring af strategiske forskningsmidler, jf. afsnit 6.6.

Mange af interessenterne på forskningsområ-

det finder samtidig, at man med forslagskata-

loget har fået et bedre prioriteringsgrundlag,

jf. figur 9. Mest positive er Det Strategiske

Forskningsråd, hvor 70 pct. af medlemmerne

er enige eller overvejende enige i, at priorite-

ringsgrundlaget er forbedret – dog er der også

20 pct. som uenige. For organisationerne er

det næsten lige så stor en andel (67 pct.), som

er enige eller overvejende enige. For ministe-

rierne er billedet lidt mere blandet. Således er

38 pct. enige eller overvejende enige, 31 pct.

er hverken enige eller uenige, og 15 pct. er

overvejende uenige. I Det Frie Forskningsråd

er hovedparten af medlemmerne uenige eller

overvejende uenige.

Interviewundersøgelsen understøtter resulta-

terne i spørgeskemaundersøgelsen. De med-

lemmer af Det Strategiske Forskningsråd, som

indgår i interviewundersøgelsen, vurderer som

udgangspunkt alle, at FORSK2015-kataloget

har givet et bedre grundlag for prioritering af

den strategiske forskning. Flertallet af organi-

sationer giver tilsvarende udtryk for, at man

med kataloget har fået et bedre prioriterings-

grundlag. Blandt ministerierne er flertallet af

de interviewede overvejende positive. Flere

af de interviewede refererer specifikt til, at

forslagskataloget er et godt alternativ til en

mere arbitrær politisk proces, som tidligere

har karakteriseret prioriteringen af strate-

gisk forskning. Der er dog ligeså mange af de

interviewede, der peger på, at kataloget ikke

grundlæggende kan ændre på de rationaler,

som styrer den politiske udmøntning af forsk-

ningsmidler. Kataloget kan, som en af politikerne

udtrykker det ”dæmme op for at det bliver det

dagsaktuelle, der bestemmer udmøntningen

af forskningsmidler, men man kan med kata-

loget ikke forhindre, at der fx, som det er sket,

afsættes midler i et energiforlig, eller at poli-

tikerne forsøger at tiltrække midler til deres

egne dagsordener”.

Evaluering af FORSK2015

SIDE 69

UFU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 168: Spm. om ministeren vil fremsende relevante evalueringer af Globaliseringspuljen 2007-12, til Uddannelses- og forskningsministeren

7.1.b Katalogets modtagelse

blandt interessenterne

Det er formuleret som succeskriterier, at

forslagene i kataloget skal adressere lang-

tidsholdbare samfunds- og erhvervsmæssige

væsentlige problemstillinger, som er forsk-

ningsrelevante, samt at forslagene i kataloget

skal være egnede for politisk prioritering.

Spørgeskemaundersøgelsen og interviewunder-

søgelsen viser, at kataloget er blevet overve-

jende positivt modtaget af interessenterne. Når

man ser på hovedparten af interessenternes

møde med kataloget, tegnes et billede af, at

kataloget adresserer reelle samfundsbehov, at

det i hovedsagen indeholder de rigtige temaer,

og at temaerne generelt er langtidsholdbare.

Der er desuden blandt de interviewede stor

opbakning til den tværfaglige tilgang i katalo-

get. Med kataloget har man søgt at balancere

velstands- og velfærdspolitiske temaer. Dette

vinder opbakning hos nogle af de interviewede,

mens andre finder, at kataloget burde have

fokuseret mere snævert på velstandspolitiske

problemstillinger, eller modsat have taget flere

velfærdspolitiske problemstillinger med.

Interviewundersøgelsen viser videre, at det

blandt de interviewede er oplevelsen, at kata-

logets indholdsmæssige kvaliteter især ligger

i bredden i forhold til at skabe overblik. Det er

de interviewedes oplevelse, at kataloget afspej-

ler den eksisterende viden om temaer, som er

relevante for strategisk forskning, men sam-

tidig at kataloget ikke bidrager med radikalt

nye forslag til forskningsmæssige temaer. Der

er nogle af de interviewede, som giver udtryk

for, at man med kataloget efter deres mening

grundlæggende ikke har fået større indsigt i,

hvor Danmark har strategiske forskningsbehov.

Flere af de interviewede efterspørger desuden

i kataloget mere information, som kan lette

prioriteringen mellem temaerne. Flere af de

interviewede peger således på, at der i kata-

loget kunne have været mere fokus på, hvad

man kan opnå ved at øge indsatsen på et givet

område, herunder hvad det er for potentialer

og muligheder, der ligger foran os inden for de

enkelte områder. Flere af de interviewede efter-

spørger desuden, i beskrivelsen af de enkelte

temaer, et stærkere internationalt perspektiv,

herunder mere fakta om Danmarks internatio-

nale position på forskningsområderne.

SIDE 70

Evaluering af FORSK2015

UFU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 168: Spm. om ministeren vil fremsende relevante evalueringer af Globaliseringspuljen 2007-12, til Uddannelses- og forskningsministeren

7.2 Katalogets basering på interessentinvolvering

Det er et mål for initiativet, at kortlægningen

skal baseres på omfattende høringer, dialog-

processer og analyser, hvor ministerier, forsk-

ningsråd, erhvervsliv og andre aktører ind-

drages. Det er i forlængelse heraf i afsnit 4.1

formuleret som succeskriterier, at:

v 'HW HQGHOLJH NDWDORJ VNDO YUH WUR RYHUIRU

og afspejle de input og bidrag, som er kom-

met i den forudgående proces.

v 'H LQYROYHUHGH LQWHUHVVHQWHU VNDO RSOHYH

at inddragelsen har været systematisk,

gennemsigtig og fair, samt at præmisserne

for deres deltagelse har været tydelige og

acceptable.

v $OOH UHOHYDQWH SDUWHU VNDO YUH EOHYHW

inddraget i forbindelse med FORSK2015-

processen.

talogets prioritering afspejler den forudgående

proces, jf. figur 10. For ministerierne og orga-

nisationerne giver omkring en tredjedel udtryk

for, at forslagskataloget afspejler den forud-

gående proces, mens hovedparten hverken

erklærer sig enige eller uenige i spørgsmålet,

og dermed formentlig ikke ser sig i stand til at

vurdere, i hvilken grad kataloget afspejler den

forudgående proces. Det Strategiske Forsk-

ningsråds medlemmer, som har fulgt proces-

sen rimeligt tæt, er generelt positive i forhold

til spørgsmålet om, hvorvidt forslagskataloget

afspejler den forudgående proces. Medlemmerne

af Det Frie Forskningsråd er overvejende kriti-

ske i forhold til spørgsmålet.

Der er i interviewundersøgelsen bred enighed

om, at Videnskabsministeriet i processen har

været loyal over for de indkomne forslag og

input. Dette understøttes også af, at flere af

de centrale interessenter i spørgeskemaun-

dersøgelsen og interviewundersøgelsen giver

udtryk for, at de mener at kunne genfinde dele

af deres input senere i processen, jf. afsnit 6.4.

Dette kan dog, i henhold til interviewunder-

søgelsen, variere fra, at de interviewede kan

pege på konkrete aftryk i kataloget, over at

de interviewede mener i kataloget at kunne

7.2.a Kataloget som resultat

af den forudgående proces

Det er formuleret som succeskriterium, at det

endelige katalog skal være tro overfor og af-

spejle de input og bidrag, som er kommet i den

forudgående proces. I spørgeskemaundersøgel-

sen er der blevet spurgt til, hvorvidt forslagska-

genfinde problemstillinger, sætninger eller ord,

til at de blot kan konstatere at kataloget ikke

er i modstrid med deres indspil og input. Eks-

pertarbejdsgruppen giver i spørgeskemaunder-

søgelsen og interviewundersøgelsen udtryk for,

at de finder, at deres arbejde er blevet brugt

tilfredsstilende i den videre proces, samt at de

selv med deres forslag har været tro overfor

det underliggende kortlægningsmateriale. For

så vidt angår brugerpanelet finder flertallet

af deltagerne, at dele af deres indspil og input

kan genfindes i det endelige katalog. Interview-

undersøgelsen viser et mere blandet billede,

hvor især nogle af de interviewede er meget

kritiske overfor, hvilken betydning deres delta-

gelse har haft på den videre proces. Samlet set

viser spørgeskemaundersøgelsen og interview-

undersøgelsen dog, at hovedparten af interes-

senterne finder, at de har fået indflydelse på

processen og i sidste ende på kataloget. Dette

understøtter, at kataloget generelt afspejler

den forudgående proces.

Evaluering af FORSK2015

SIDE 71

UFU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 168: Spm. om ministeren vil fremsende relevante evalueringer af Globaliseringspuljen 2007-12, til Uddannelses- og forskningsministeren

Figur 10. Spørgsmål: FORSK2015-katalogets prioritering afspejler den forudgående proces

Ministerier

31%

54%

Organisationer

11%

28%

50%

Det Frie Forskningsråd

17%

33%

17%

Det Strategiske Forskningsråd

20%

50%

10%

Enig

10%

20%

30%

40%

50%

60%

70%

80%

Uenig

90%

100%

Ved ikke

Overvejende enig

Hverken enig eller uenig

Overvejende uenig

Kilde: Teknologisk Institut, Center for Analyse og Erhvervsfremme, spørgeskemaundersøgelse, 2009

Det kan på grund af afrunding forekomme, at andelene ikke summer til 100 pct.

Dette resultat understøttes også i hovedsagen

af en tekstmæssig analyse af sammenhængen

mellem forslagskataloget (21-kataloget), eks-

pertarbejdsgruppens endelige forslag (31-kata-

loget), ekspertarbejdsgruppens første forslag

(42-kataloget), samt det underliggende kort-

lægningsmateriale, jf. afsnit 6.3-6.4. For temaet

Intelligente samfundsløsninger sker der en ret

markant ændring af beskrivelsen fra ekspert-

gruppens forslag til forslaget i det endelig ka-

talog (21-kataloget), hvorimod betydningen af

ekspertarbejdsgruppens forslag (31-kataloget)

viskes noget ud. Ekspertarbejdsgruppens første

forslag (42-kataloget) er samtidig relativt svagt

forankret i det underliggende kortlægnings-

materiale. For temaet Bæredygtig transport og

infrastruktur kom transportområdet ind igen

efter, at det var røget ud af ekspertarbejds-

gruppens endelige forslag (31-kataloget), mens

transportområdet var mere tydeligt i eksper-

tarbejdsgruppens første forslag (42-katalog),

som desuden var godt forankret i det underlig-

gende kortlægningsmateriale. For teamet Men-

neskets sundhed og sikkerhed i samspil med

miljøfaktorer er der en ret tæt sammenhæng

mellem kortlægningsmaterialet og det endelige

katalog. Sammenhængen er faktisk så tæt,

at det endelige katalog i store træk kan føres

tilbage til to forslag fra Danmarks Miljøunder-

søgelser, og et forslag fra Miljøministeriet, jf.

tekstboks 4. Analysen af materialet viser såle-

des, at der en sammenhæng mellem det ende-

lige forslagskatalog og den forudgående proces,

om end sammenhængen ikke i alle tilfælde er

lige entydig, fordi kataloget er resultatet af en

kompleks og iterativ proces.

SIDE 72

Evaluering af FORSK2015

UFU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 168: Spm. om ministeren vil fremsende relevante evalueringer af Globaliseringspuljen 2007-12, til Uddannelses- og forskningsministeren

Tekstboks 4: Hvad er der sket fra

Intelligente samfundsløsninger

Det er generelt vanskeligt at ﬁnde de forslag, der foreligger

vedrørende IT blandt de 432 forslag i ekspertarbejdsgrup-

pens forslag. Begge ekspertkataloger fokuserer primært

på udvikling af IT virksomheder i mere snæver forstand og

”rene” IT-teknologier, som web 2.0 og trådløse teknologier,

og bruger kun lidt plads på mulighederne for brug af IT til

at løse samfundsproblemer i bred forstand. Enkelte forslag

har derimod været meget inspirerende for inkluderingen

af IT-løsninger indenfor sundhedsvæsnet, hvilket i første

omgang resulterede i et selvstændigt emne dedikeret til

dette område. I 31-kataloget blev dette emne lagt sammen

med emnerne om aldring og kronisk sygdom. I det ende-

lige katalog er det inkluderet i temaet om IT, ”Intelligente

samfundsløsninger”, hvor man netop fokuserer på det

potentiale, der er for at bruge IT til at løse samfundspro-

blemer på mange forskellige områder. Der er generelt ikke

sket de store ændringer fra 42-kataloget til 31-kataloget,

mens temaet stort set er blevet ”genopfundet” mellem

31-kataloget og det endelige katalog. Ekspertkatalogerne

indleder med at anlægge en lidt mystisk vinkel på IT, som

en udfordring for samfundet (og nævner sikkerheds- og

miljøproblemer ved IT), mens det endelige katalog entydigt

ser IT/IKT som et område med potentiale for at skabe

intelligente løsninger på samfundsudfordringer. Enkelte

temaer er dog ført med videre, bl.a. fokus på brugerind-

dragelse og tværfaglighed. Der lader til, i hvert fald i

nogle tilfælde, at have været bedre mulighed for at påvirke

processen i forbindelse med udarbejdelsen af det endelige

katalog end gennem de oprindelige forslag. For eksempel

er pointerne om IT og produktivitet i IT Branchens forslag

”IT-forskning skal sikre velstandsudvikling” (366: 40) ikke

afspejlet i temaet om IT i 42-kataloget (42-kataloget: 6.1).

Det er det derimod i det endelige katalog, der gentager

forslagets pointe om, at en tredjedel af produktivitets-

stigningen i Danmark siden 2000 kan henføres til øget

anvendelse af IT (21-kataloget: 5). Et andet eksempel er

pointen om, at brugen af teknologi og informationsteknolo-

gi kan være en del af løsningen på den forventede stigende

arbejdskraftmangel, en pointe som tilsyneladende er gået

hen over hovedet på eksperterne (eller ikke er blevet opfat-

tet som en del af IT-området), men som er medtaget i det

endelige katalog (pointen fremføres bl.a. i 366: 11, 52,

90, 243 og i forslag 68 fra Socialministeriet).

Bæredygtig transport og infrastruktur

Der er generelt en god sammenhæng mellem fokus for

forslagene fra den offentlige høring og ministerierne og

fokus i 42-kataloget, selvom det selvfølgelig ikke er alle

emner der bliver taget op. I 31-kataloget valgte man at

droppe det særskilte emne om transportsektoren og i ste-

det medtage et mere generelt tema om energieffektivitet.

Nogle af emnerne fra 42-kataloget kom indirekte med ved,

at man skrev transport ind som eksempler på mulige forsk-

ningsemner i andre temaer, men man kan roligt sige at

der skete en nedprioritering af transportområdet. I det en-

delige katalog kom temaet til gengæld tilbage i en relativt

omfattende form, hvor både de berørte emner fra 42-kata-

loget er med (miljøeffektivitet, energiforbrug og logistik- og

transportsystemer), og hvor der desuden er blevet plads

til ﬂere emner som kan ﬁndes i kortlægningsmaterialet,

men som ikke kom med i 42-kataloget. Sidstnævnte tæller

blandt andet det mindre emne om ældre borgeres mobilitet

(OECD-horisontscanning emne 98) og problemet med

voksende trængsel (OECD-horisontscanning emne 75).

Menneskets sundhed og sikkerhed

i samspil med miljøfaktorer

42-katalogets tema 1.2 og 1.3 er hovedsageligt kopieret

fra to forslag fra den offentlige høring, begge indsendt

af Danmarks Miljøundersøgelser (366: 65 og 285). Med

hensyn til 1.3 kan inspirationen også være kommet fra

forslag 18 fra Miljøministeriet som er stort set identisk

med forslaget fra Danmarks Miljøundersøgelser. Flere

andre forslag fra den offentlige høring er dog reﬂekteret

i mindre grad, og generelt er der baggrund for temaerne

i ﬂere forslag. Der fandt en mindre trimning af begge

forslag sted mellem 42-kataloget og 31-kataloget, men

uden de helt store ændringer. I det endelige katalog er de

to forslag blevet slået sammen i et tema vedr. miljøpåvirk-

ninger generelt, som også indeholder nogle ekstra emner.

Nye problemstillinger i det endelige katalog omfatter bl.a.

betydningen af adfærdsmæssige forhold, reduktion af test

på forsøgsdyr (et emne som i øvrigt er genstand for den

offentlige hørings forslag 255 fra DTU) samt fysiske miljø-

faktorer (f.eks. støj, stråling og partikler i luften).

Kilde: Teknologisk Institut,

Center for Analyse og Erhvervsfremme, 2009

Evaluering af FORSK2015

SIDE 73

UFU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 168: Spm. om ministeren vil fremsende relevante evalueringer af Globaliseringspuljen 2007-12, til Uddannelses- og forskningsministeren

Analysen viser i forhold til processens tre faser

(kortlægning, tematisering og endeligt kata-

log), at ministerier, interesseorganisationer

og forskningsråd i den sidste og tredje fase

(endeligt katalog), har haft stor indflydelse på

den tekstmæssige udformning af det endelige

forslagskatalog. Dette baseres dels på, at de

involverede interessenter ifølge spørgeskema-

undersøgelsen oplever at have fået indflydelse

på det endelige katalog, samt på at nogle af

ministerierne i henhold til interviewunder-

søgelsen inden for deres eget ressortområde

har deltaget i den tekstmæssige udformning

af det endelige katalog. Også Det Strategiske

Forskningsråd og Det Frie Forskningsråd har

deltaget direkte i udarbejdelsen af teksten i det

endelige forslagskatalog, Endelig er det tyde-

ligt, ud fra den tekstmæssige analyse, at pro-

cessen med interesseorganisationer, ministe-

rier og forskningsråd har sat sig tydelige spor i

den tekstmæssige udformning af det endelige

forslagskatalog, jf. afsnit 6.4.

Evalueringen viser videre, at ekspertarbejds-

gruppen i den anden fase (tematisering) har

haft stor indflydelse på det endelige katalog i

forhold til struktureringen af forslagskatalogets

temaer. Interviewundersøgelsen med medlem-

merne viser, at ekspertarbejdsgruppen oplever,

at have fået stor indflydelse på tematiseringen,

og dette understøttes af den tekstmæssige ana-

lyse af udviklingen fra ekspertarbejdsgruppens

endelige forslag til det endelige forslagskatalog,

jf. afsnit 6.4.

I forhold til den indledende fase (kortlægning)

er det tidligere dokumenteret, at ekspertar-

bejdsgruppen har arbejdet systematisk og

loyalt med at strukturere de indkomne forslag,

jf. afsnit 6.3. Et af ekspertarbejdsgruppens

medlemmer giver udtryk for, at omkring halv-

delen af forslagene i et og eller andet omfang

er blevet brugt i forbindelse med udarbejdelsen

af kataloget, hvilket evaluator vurderer som et

realistisk skøn, jf. afsnit 6.3. Ekspertarbejds-

gruppen giver desuden udtryk for, at det var

de gode forslag af høj kvalitet, der fik størst

indflydelse. Evaluators gennemgang af tre af

temaerne i det endelige katalog viser, at nogle

forslag fra internethøringen kan genfindes i

ekspertarbejdsgruppens forslag, og i enkelte til-

fælde også i det endelige katalog. Det taler for,

at enkelte forslagsstillere kan have fået stor

indflydelse på det endelige katalog. Men ho-

vedparten har haft mindre direkte indflydelse.

OECD-horisontscanningen har haft begrænset

betydning. Kortlægningsmaterialet har samlet

set tjent som et udgangspunkt for tematiserin-

gen.

Analysen i dette afsnit viser samlet, at forslags-

kataloget i hovedsagen afspejler den forudgåen-

de proces. Dette bygger på, at de interviewede

generelt har oplevet, at Videnskabsministeriet

i processen har behandlet de indkomne forslag

og input loyalt, samt at interessenterne gene-

relt oplever, at de kan genfinde dele af deres

input senere i processen eller i forslagskata-

loget. Den tekstmæssige gennemgang af tre

af temaerne i forslagskataloget (Intelligente

samfundsløsninger, Bæredygtig transport

og infrastruktur og Menneskets sundhed og

sikkerhed i samspil med miljøfaktorer) under-

støtter desuden, at der er en sammenhæng

bagud i processen. Evalueringen viser overord-

net, at ekspertarbejdsgruppens arbejde har haft

stor betydning for struktureringen af temaerne

i kataloget, og at den efterfølgende proces

med ministerier, interesseorganisationer og

forskningsrådene har haft stor betydning for

det konkrete indhold i de enkelte temaer. Den

indledende kortlægning, hvor halvdelen af for-

slagene kom fra forskningsverdenen, har tjent

som et udgangspunkt for dette arbejde.

7.2.b Interessenternes oplevelse

af involveringen

Det er formuleret som succeskriterium, at de

involverede interessenter skal opleve, at ind-

dragelsen har været systematisk, gennemsigtig

og fair, samt at præmisserne for deres delta-

gelse har været tydelige og acceptable.

Analysen viser, at flertallet af interessenterne

har bakket op om formålet med initiativet, og

at de overordnet har accepteret præmisserne

for deres deltagelse. Forskningsordførerne

bakker i hovedsagen fortsat op om initiativet.

Hovedparten af interesseorganisationerne har

desuden, baseret på interviewundersøgelsen,

været positive over for initiativet og den valgte

SIDE 74

Evaluering af FORSK2015

UFU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 168: Spm. om ministeren vil fremsende relevante evalueringer af Globaliseringspuljen 2007-12, til Uddannelses- og forskningsministeren

fremgangsmåde, og det samme er tilfældet for

hovedparten af ministerierne. Det Strategiske

Forskningsråd var ifølge de interviewede i

udgangspunktet utilfredse med, at rådet ikke

skulle stå for processen, mens rådet ved proces-

sens afslutning synes at have accepteret den

valgte fremgangsmåde. Det Frie Forsknings-

råd har, ifølge de interviewede, været kritisk

over for initiativet, formentlig fordi rådet som

udgangspunkt er kritisk over for strategisk

forskning, ligesom rådet har ønsket en større

grad af involvering i selve processen. Eksper-

tarbejdsgruppen har kun været kritiske over

for de tidsmæssige restriktioner for deres

arbejde. Det skal hertil bemærkes, at nogle af

de interviewede på tværs af grupperne mener,

at man i stedet for forslagskataloget burde

have udarbejdet en samlet dansk forsknings-

strategi. Mens andre har været kritiske over

for den valgte fremgangsmåde, hvor hensy-

net til en bred involvering af interessenterne,

ifølge de interviewede, har vægtet tungere end

hensyn til en dybere forståelse af strategiske

forskningsbehov. Samlet set viser undersøgel-

sen dog, at der blandt de interviewede er bred

opbakning til initiativet og den valgte frem-

gangsmåde blandt flertallet af interessenterne,

og herunder for præmisserne for deres egen

deltagelse.

I spørgeskemaundersøgelsen er der spurgt til,

hvorvidt interessenterne er tilfredse med den

måde, hvorpå de er blevet involveret i proces-

sen, jf. figur 11. Interesseorganisationerne er

mest positive omkring deres involvering i pro-

cessen, idet 77 pct. er enige eller overvejende

enige i, at de er tilfredse med deres involvering

i processen, samtidig med at kun få er uenige.

Ministerierne er dog næsten lige så positive,

idet 61 pct. er enige eller overvejende enige og

kun få uenige. Det Strategiske Forskningsråds

holdning er mere blandet, idet en tredjedel

af enige eller overvejende enige (30 pct.), en

tredjedel uenige (30 pct.), mens de resterende

placerer sig midt imellem (40 pct.). I Det Frie

Forskningsråd er hovedparten (67 pct.) util-

fredse med deres involvering i processen, mens

den sidste tredjedel er overvejende tilfreds.

Figur 11: Spørgsmål: Samlet set er jeg tilfreds med den min organisation er blevet involveret i

FORSK2015-processen på

Ministerier

23%

38%

31%

Organisationer

33%

44%

11%

Det Frie Forskningsråd

33%

42%

25%

Det Strategiske Forskningsråd

20%

10%

40%

30%

Enig

10%

20%

30%

40%

50%

60%

70%

80%

Uenig

90%

100%

Ved ikke

Overvejende enig

Hverken enig eller uenig

Overvejende uenig

Kilde: Teknologisk Institut, Center for Analyse og Erhvervsfremme, spørgeskemaundersøgelse, 2009.

Det kan på grund af afrunding forekomme, at andelene ikke summer til 100 pct.

Evaluering af FORSK2015

SIDE 75

UFU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 168: Spm. om ministeren vil fremsende relevante evalueringer af Globaliseringspuljen 2007-12, til Uddannelses- og forskningsministeren

I spørgeskemaundersøgelsen er interessenterne

ligeledes blevet spurgt til deres egen samlede

vurdering af, hvorvidt de med processen har

fået tilfredsstillende indflydelse på prioriterin-

gen af den strategiske forskning. Billedet er lidt

det samme som ovenfor, om end lidt mindre

positivt, jf. figur 12. Blandt interesseorganisa-

tionerne er 50 pct. overvejende tilfredse med

deres indflydelse, men der er samtidig 22 pct.

som er overvejende utilfredse. Ministerierne

deler sig i tre grupper: en gruppe som er over-

vejende tilfreds, en gruppe som er overvejende

utilfreds, og en gruppe som placerer sig midt

imellem. For Det Strategiske Forskningsråd er

40 pct. overvejende tilfredse med deres ind-

flydelse, mens 30 pct. er utilfredse. Endelig er

der for Det Frie Forskningsråd 68 pct., som er

overvejende utilfredse eller utilfredse, mens 25

pct. er overvejende tilfredse, og resten placerer

sig midt imellem.

Baseret på spørgeskemaundersøgelsen kan det

desuden konstateres, at flertallet af deltagerne

i brugerpanelet er tilfredse med deres involve-

ring og indflydelse på processen via workshop-

pen. Således er 71 pct. enige eller overvejende

enige i, at de med workshoppen har haft

mulighed for at kvalificere processen, mens

51 pct. er enige eller overvejende enige i, at de

har fået indflydelse på den videre proces. Det

skal dog bemærkes, at nogle af interessenterne

i spørgeskemaundersøgelsen og i interviewun-

dersøgelsen giver udtryk for, at de ikke oplever,

at workshoppen har givet dem reel indflydelse

Figur 12 Spørgsmål: Samlet set mener jeg, at min organisation med FORSK2015-processen

har fået tilfredsstillende indﬂydelse på prioriteringen af strategisk forskning

Ministerier

31%

Organisationer

11%

39%

22%

11%

Det Frie Forskningsråd

25%

17%

33%

25%

Det Strategiske Forskningsråd

10%

30%

Enig

10%

20%

30%

40%

50%

60%

70%

80%

Uenig

90%

100%

Ved ikke

Overvejende enig

Hverken enig eller uenig

Overvejende uenig

Kilde: Center for Analyse og Erhvervsfremme, spørgeskemaundersøgelse, 2009

Det kan på grund af afrunding forekomme, at andelene ikke summer til 100 pct.

på den videre proces, ligesom de har været

meget kritiske overfor den valgte form på

workshoppen.

Analysen i dette afsnit viser samlet, at hoved-

parten af interessenterne overordnet set har

accepteret præmisserne for deres deltagelse, og

at de har været tilfredse med deres involvering

og indflydelse i processen. Interesseorganisa-

tionerne og ministerierne har generelt accepte-

ret præmisserne og er blandt interessenterne

de mest positive, hvilket formentlig hænger

sammen med, at de oplever at være blevet godt

inddraget i hele processen. Det Strategiske

Forskningsråd har været involveret i hele pro-

cessen, men rådet havde ifølge de interviewede

i udgangspunktet gerne set, at de – og ikke

Videnskabsministeriet – havde kørt processen.

Det kan være en af forklaringerne på, at rådet

er lidt mindre positiv over for deres involvering

i processen. Det Frie Forskningsråd har været

kritisk over for initiativet, formentligt fordi

rådet som udgangspunkt er kritisk over for

strategisk forskning, ligesom rådet har ønsket

en større grad af involvering i selve processen.

Det Frie Forskningsråd er generelt kritisk over

SIDE 76

Evaluering af FORSK2015

UFU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 168: Spm. om ministeren vil fremsende relevante evalueringer af Globaliseringspuljen 2007-12, til Uddannelses- og forskningsministeren

for deres involvering i processen. Flertallet af

deltagerne i brugerpanelet har været tilfredse

med deres deltagelse, men der er samtidig

flere af deltagerne, som er kritiske i forhold til

præmisserne for workshoppen og i forhold til

deres egen deltagelse. Ekspertarbejdsgruppen

har kun været utilfreds med de tidsmæssige

rammer for arbejdet.

Tabel 6: Deltagere i kortlægningen og brugerpanelet, fordelt på type

Offentlige myndigheder

institutioner mv.

Interesseorganisationer

Forskere

Private

virksomheder

Borgere

Øvrige

I alt

Kortlægning

19 pct.

14 pct.

54 pct.

2 pct.

8 pct.

2 pct.

100 pct.

(522)

7.2.c Bredden i graden

af interessentinddragelse

Det er formuleret som et succeskriterium, at

alle relevante parter skal være blevet ind-

draget i forbindelse med processen. Det er

imidlertid ikke i forbindelse med initiativet

fastlagt præcist hvilke målgrupper, der skal

inddrages i forbindelse med initiativet. Det må

dog i udgangspunktet forventes, at det skal

være en ret bred kreds. Det fremgår således

af Globaliseringsstrategien, at ”ministerier,

forskningsråd, erhvervsliv og andre relevante

aktører” skal involveres, og af selve Globalise-

ringsaftalen at ”ministerier, institutioner og

interesseorganisationer” skal involveres. Den

bredt anlagte internethøring med annoncering

i en række dagblade synes også at understøtte,

at man med initiativet har sigtet på en bred

målgruppe.

Med den indledende kortlægning har man

formået at nå ud til en bred målgruppe. Det er

således modtaget i alt 522 forslag, jf. tabel 6.

- Heraf internethøring

3 pct.

16 pct.

64 pct.

3 pct.

11 pct.

3 pct.

100 pct.

(432)

Brugerpanel (workshop)

24 pct.

42 pct.

0 pct.

28 pct.

0 pct.

6 pct.

100 pct.

(53)

Det kan på grund af afrunding forekomme, at rækkerne ikke summer til 100 pct.

Note: 1) Baseret på internethøring (432 forslag), internethøring udenfor format (68 forslag), forslag fra ministerier (90 forslag), 2) baseret på tabel

2, dog således at ”offentlige, råd, udvalg mv.” her er klassiﬁceret som ”offentlige myndigheder, institutioner mv., ligesom ”forskere” omfatter både

forsknings- og uddannelsesinstitutioner og forskere som enkeltpersoner, 3) baseret på tabel 3, bemærk at de få forskere som deltog i brugerpanelet er

optalt under ”offentlige myndigheder, institutioner mv.”, samt at ekspertarbejdsgruppens medlemmer ikke er talt med, samt i øvrigt at alle deltager i

brugerpanelet er udpeget i deres personlige egenskab.

Det kan konstateres, at forskerne tegner sig for

godt halvdelen af forslagene (54 pct.), offent-

lige myndigheder mv. (primært ministerier) for

en femtedel af forslagene (19 pct.) og interesse-

organisationerne for en syvendedel (14 pct.).

Derimod har man kun i begrænset omfang for-

mået at få forslag i kortlægningen fra borgere

(8 pct.) og private virksomheder (2 pct.), og en

eventuel målsætning om med kortlægningen

at komme bredt ud til offentligheden synes

derfor kun i begrænset omfang opfyldt. Dertil

kan det bemærkes, at kun 14 pct. af forslagene

i kortlægningen kommer fra interesseorgani-

sationerne, ligesom flere af de større interesse-

organisationer ikke har stillet forslag, jf. afsnit

6.2. Det står i nogen grad i modsætning til, at

interesseorganisationerne er tillagt væsentlig

betydning senere i processen. På brugerpanelet

udgør repræsentanter for interesseorganisa-

tionerne 42 pct. af deltagerne, ligesom mere

end 20 interesseorganisationer via dialogmø-

Evaluering af FORSK2015

SIDE 77

UFU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 168: Spm. om ministeren vil fremsende relevante evalueringer af Globaliseringspuljen 2007-12, til Uddannelses- og forskningsministeren

der mv. deltog i den endelige tematisering af

forslagskataloget. Endelig kan det bemærkes,

at den offentlige sektor især er repræsenteret

ved ministerierne og forsknings- og uddannel-

sesinstitutionerne, mens øvrige offentlige in-

stitutioner som børnehaver, skoler mv. er svagt

repræsenteret.

I forhold til brugerpanelet har man især prio-

riteret at involvere offentlige myndigheder,

institutioner mv., interesseorganisationer og

private virksomheder mv., jf. tabel 4, som de

væsentligste brugere af forskning. Flere af de

interviewede er desuden positive over for bred-

den i brugerpanelets sammensætning, og en

eventuel kritik fra de interviewede går snarere

på, hvorvidt man med deltagerkredsen er kom-

met for bredt ud, jf. afsnit 6.3.b. I forhold til de

senere dialogmøder har man i udgangspunktet

involveret alle ministerier, og mere end 20 inte-

resseorganisationer, heraf alle større interes-

seorganisationer. Interviewundersøgelsen giver

ikke anledning til at kritisere bredden i kred-

sen af inviterede interesseorganisationer.

Universiteternes involvering i processen er

primært sket via kortlægningen, hvor forsk-

ningsmiljøerne er stærkt repræsenteret, via

udvalgte repræsentationer i forskningsrådene,

samt via interesseorganisationen Danske

Universiteter. Universiteterne (ledelserne) har

ikke direkte været involveret i processen. Et af

de interviewede ministerier giver udtryk for, at

forskningsinstitutionerne med processen har

mistet indflydelse, og i forlængelse heraf at en

af ”deres” forskningsinstitutioner gerne havde

set, at de var blevet mere direkte involveret i

processen. Endelig kan det nævnes, at forsk-

ningsordførerne ikke har været involveret i

processen. Enkelte af de interviewede interes-

seorganisationer har foreslået, at forsknings-

politikerne i et eller andet omfang burde have

været involveret i processen, hvilket flere af

de interviewede forskningsordførere har været

positive overfor.

Analysen i dette afsnit viser samlet, at Viden-

skabsministeriet i forhold til implementeringen

af initiativet har involveret en stor og bred

kreds af interessenter, herunder bl.a. borgere,

virksomheder, ministerier, organisationer,

forskningsrådene, forsknings- og uddannelses-

institutioner m.fl. Analysen i dette afsnit viser,

at alle relevante interessenter i hovedsagen er

blevet inddraget i processen, dog naturligvis

således at graden af deres inddragelse har vari-

eret. Det skal dog bemærkes, at det i den åbne

internethøring kun i meget begrænset omfang

er lykkedes at involvere almindelige borgere,

private virksomheder og offentlige institutio-

ner som daginstitutioner, skoler mv. Offentlige

forsknings- og uddannelsesinstitutioner mv.

tegner sig for hovedparten af forslagene, og

interesseorganisationerne for en mindre del af

forslagene. I forhold til den samlede proces har

universiteterne (ledelserne) haft en begrænset

rolle i processen, og politikerne har ikke været

involveret i processen.

SIDE 78

Evaluering af FORSK2015

UFU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 168: Spm. om ministeren vil fremsende relevante evalueringer af Globaliseringspuljen 2007-12, til Uddannelses- og forskningsministeren

7.3 Den samlede proces og de enkelte elementer

Det er formuleret som mål for initiativet, at

der skal ske en samlet bred og systematisk

kortlægning af samfunds- og erhvervsmæs-

sige behov, og af danske forskningsinstitutio-

nernes forudsætninger for at løse dem, samt

at kortlægningen skal baseres på omfattende

høringer, dialogprocesser og analyser. Det er

formuleret som succeskriterium, at kortlægnin-

gen skal muliggøre udpegningen af forsknings-

områder på et kvalificeret grundlag.

En gennemgang af processen og dens elemen-

ter viser, at processen er tilrettelagt systema-

tisk, jf. afsnit 5 og 6. Der er i tilrettelæggelsen

af processen lagt vægt på at involvere et stort

antal interessenter, interessenter er desuden

overvejende tilfredse med deres involvering, og

de oplever, at de i processen har fået indflydel-

se på det endelige forslagskatalog, jf. afsnit 7.2.

Det er nærliggende at kæde disse forhold sam-

men med interessenternes overvejende positive

opfattelse af, at kataloget adresserer væsentli-

ge samfunds- og erhvervsmæssige problemstil-

linger, og at kataloget i hovedsagen indeholder

de rigtige temaer. Der er en af de interviewede

fra forskningsrådene, som giver eksplicit ud-

tryk for, at der efter hans mening, har været

få kritikere af kataloget, og at dette forment-

lig skyldes, at alle relevante parter er blevet

involveret i processen, og at alle umiddelbart

relevante emner er medtaget i kataloget. Der

er desuden flere af de interviewede ministerier,

organisationer og forskningsrådsmedlemmer,

som peger på, at den omfattende involvering

af interessenterne har legitimeret indholdet i

kataloget, og at det er et af de vigtigste resul-

tater af processen. Nogle af de interviewede,

fra bl.a. Det Strategiske Forskningsråd, er også

inde på, at man med processen har skabt en

konsensus om de strategiske forskningstemaer,

som man formentlig ikke ville kunne have

opnået på tilsvarende vis i forskningsrådssyste-

met. Analysen peger på, at den samlede proces

og den valgte metode har bidraget til at sikre

konsensus om og kvalificere det endelige kata-

log og dets temaer.

Interviewundersøgelsen har afdækket, at

flere af interessenterne oplever, at kataloget

mangler information, som kan lette priori-

teringen mellem temaerne, herunder bl.a.

information om danske forskningsmæssige

styrker i et internationalt perspektiv, jf. afsnit

6.5. En af de interviewede interesseorganisa-

tioner peger således på, at de generelt bakker

op om processen, men at de i processen og i

kataloget savner den internationale dimen-

sion, og at resultatet har været, at man har

lavet en forskningsstrategi, som handler om

dansk forskning, og som er fremkommet ved

at involvere danske interessenter. Der er med

OECD-horisontscanningen indlagt et interna-

tionalt element i processen, men som analysen

har vist, er OECD-horisontscanningen ifølge de

interviewede medlemmer af ekspertarbejds-

gruppen kun blevet brugt i begrænset omfang.

OECD-horisontscanningen har desuden primært

haft til hensigt at kvalificere struktureringen

af temaerne. Der kan således være en sammen-

hæng mellem interessenternes oplevelse af, at

kataloget mangler en international dimension,

og at der i processen har været få metodeele-

menter, som har understøttet det internatio-

nale perspektiv.

Interviewundersøgelsen har herudover afdæk-

ket, at flere af de interviewede oplever, at

forslagskatalogets primære nyhedsværdi er, at

det skaber overblik over relevante forsknings-

temaer, mens flere af interessenterne oplever,

at kataloget inden for de enkelte temaer ikke

indeholder radikalt nye forslag til forsknings-

mæssige temaer. Flere af de interviewede har,

foruden det internationale perspektiv, således

Evaluering af FORSK2015

SIDE 79

UFU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 168: Spm. om ministeren vil fremsende relevante evalueringer af Globaliseringspuljen 2007-12, til Uddannelses- og forskningsministeren

efterspurgt en dybere proces, en mere styret

proces i forbindelse med internethøringen, en

større involvering af forskningskompetencer i

processen, mere brug af eksisterende viden fra

teknologiske fremsyn osv. Nogle af de inter-

viewede peger på, at man i processen burde

have arbejdet langt mere i dybden med at få

defineret de vigtigste problemstillinger, den

forskningsmæssige relevans, og Danmarks for-

udsætninger for at forske inden for områderne.

En af de interviewede interesseorganisationer

giver til eksempel udtryk for, at de bakker op

om kataloget i dets nuværende form, men at de

samtidig vil opfordre til, at man fremadrettet

arbejder med at kvalificere de enkelte temaer

mere i dybden.

Der er fra ministeriets side, i forhold til den

samlede proces, blevet gjort meget for at gøre

processen gennemsigtig, og således har bl.a.

resultatet af internethøringen, ekspertarbejds-

gruppens kommissorium og forslag, samt det

endelige forslagskatalog været offentligt til-

gængeligt, jf. afsnit 5 og 6. Spørgeskemaunder-

søgelsen viser, at især ministerierne og organi-

sationerne har fundet processen gennemsigtig,

Det Strategiske Forskningsråd har en mere

blandet holdning til spørgsmålet, og Det Frie

Forskningsråd mener ikke, at processen har

været gennemsigtig. I interviewundersøgel-

sen er der på tværs af grupperne nogle af de

interviewede, som finder, at processen kunne

have været mere gennemsigtig. Dette gælder

særligt i forhold til ekspertarbejdsgruppens

behandling og prioritering af de indkomne

forslag i kortlægningsmaterialet, og i forhold til

processen med ministerier, interesseorganisa-

tioner og forskningsråd frem mod det endelige

katalog. Der er desuden enkelte af de intervie-

wede, som peger på, at man i processen kunne

have gjort mere for at blande interessenterne i

de forskellige faser i processen. Endelig er der

enkelte af de interviewede, som peger på, at

man kunne have gjort mere for at validere re-

sultaterne undervejs i processen, herunder sær-

ligt i forhold til dækningsgraden i forslagene i

internethøringen, og i forhold til valideringen

af temaerne i det endelige katalog, via involve-

ring af internationale forskningskapaciteter.

I det følgende opsummeres kort analysens re-

sultater i forhold til de enkelte metodeelemen-

ter i processen, jf. kapitel 6. Analysen viser så-

ledes, at den indledende kortlægning ikke har

været fuldt repræsentativ i forhold til forslags-

stillere og forskningsmæssige temaer, men at

dette forhold formentlig har haft begrænset

betydning for det endelige resultat. Eksper-

tarbejdsgruppen giver således udtryk for, at

kortlægningsmaterialet har været dækkende

og brugbart i forhold til at give bud på strate-

giske forskningsområder, om end man ifølge

de interviewede medlemmer retrospektivt set

kunne have gjort mere for at løfte kvaliteten

i kortlægningsmaterialet. Desuden er OECD-

horisontscanningen blevet brugt i begrænset

omfang. Ekspertarbejdsgruppen havde desuden

qua sin sammensætning og et varierende akti-

vitetsniveau blandt medlemmerne en svaghed

i forhold til det naturvidenskabelige/tekniske

område, som gjorde af ekspertarbejdsgruppens

forslag, ifølge de interviewede, blev mindre

nuanceret på dette punkt.

Involveringen af brugerpanelet på Vilvorde har

tjent processuelt som mål for ekspertarbejds-

gruppens arbejde, og som metode til at sikre en

bred involvering af brugerne. Men workshoppen

fik ifølge de nogle af de interviewede medlem-

mer af ekspertarbejdsgruppen begrænset ind-

flydelse på det endelige forslag, hvilket også un-

derstøttes af den tekstmæssige sammenligning

af ekspertarbejdsgruppens udkast og endelige

forslag. Gennem hele processen har de tidsmæs-

sige restriktioner været en udfordring, herun-

der bl.a. i forhold til ekspertarbejdsgruppens

arbejde og i forhold til internatworkshoppen

med Det Frie Forskningsråd. Analysen viser dog

samlet set, at metodeelementerne har bidraget

til initiativets formål om at skabe et bedre prio-

riteringsgrundlag for strategisk forskning.

Analysen i dette afsnit viser samlet, at den

valgte fremgangsmåde med en bred involve-

ring af interessenterne på området formentlig

har haft en positiv effekt i forhold til at sikre

konsensus om det endelige katalog og dets

temaer. Flere af de interviewede peger på, at

det har været det formentlig vigtigste resultat

af processen. Den valgte metode har derimod,

ifølge nogle af de interviewede, kun i begrænset

omfang fremmet en international dimension i

SIDE 80

Evaluering af FORSK2015

UFU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 168: Spm. om ministeren vil fremsende relevante evalueringer af Globaliseringspuljen 2007-12, til Uddannelses- og forskningsministeren

kataloget, ligesom den valgte metode ikke har

givet radikalt nye forslag til forskningsmæssige

temaer. I forhold til den samlede proces peger

især interesseorganisationer og ministerier på,

at de har oplevet processen som gennemsigtig,

men der er samtidig nogle af de interviewede

som finder, at processen på visse punkter

kunne have været mere gennemsigtig, særligt

i forhold til ekspertarbejdsgruppens arbejde, og

i forhold til processen med ministerier, interes-

seorganisationer og forskningsråd frem mod

det endelige forslagskatalog.

I forhold til de enkelte metodeelementer i pro-

cessen viser evalueringen, at den indledende

kortlægning har givet et brugbart udgangs-

punkt for den videre proces. Det skal dog

bemærkes, at de indkomne forslag i internet-

høringen ikke fordeler sig jævnt på forslags-

stillere og forskningstemaer, at kvaliteten af

de indkomne forslag ifølge de interviewede

medlemmer af ekspertarbejdsgruppen har væ-

ret blandet, ligesom OECD-horisontscanningen

kun er blevet anvendt i begrænset omfang.

Evalueringen viser videre, at ekspertarbejds-

gruppen har arbejdet systematisk og loyalt

med at strukturere kortlægningsmaterialet.

Det er dog sket under snævre tidsmæssige

rammer, ligesom ekspertarbejdsgruppen qua

sin sammensætning og et varierende aktivi-

tetsniveau blandt medlemmerne har haft en

kompetencemæssig svaghed i forhold til det

naturvidenskabelige/tekniske område. Det er

med brugerpanelet lykkedes at involvere en

bredere kreds i drøftelsen af strategisk forsk-

ning, og hovedparten af deltagerne er positive

i forhold til deres deltagelse i workshoppen.

Men workshoppen fik ifølge nogle af de inter-

viewede medlemmer af ekspertarbejdsgruppen

begrænset indflydelse på det endelig forslag,

hvilket understøttes af en tekstmæssig sam-

menligning af ekspertarbejdsgruppens udkast

og endelige forslag. Dialogmøderne med mini-

sterier og interesseorganisationer har sikret

en bred høring om katalogets temaer, mens

møderne med forskningsrådene har medvirket

til at gøre katalogets temaer egnede for en stra-

tegisk forskningsindsats. Evalueringen viser

samlet set, at metodeelementerne har bidraget

til initiativets formål om at skabe et bedre prio-

riteringsgrundlag for strategisk forskning.

Evaluering af FORSK2015

SIDE 81

UFU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 168: Spm. om ministeren vil fremsende relevante evalueringer af Globaliseringspuljen 2007-12, til Uddannelses- og forskningsministeren

7.4 Resultater og ressourcer

Evalueringen har ikke eksplicit til formål at

afdække de forventede resultater af initiativet,

eller at sammenholde resultater og ressource-

forbrug. Disse temaer tages dog alligevel op

her i slutningen af evalueringen, fordi det er

temaer, som mange af de interviewede har haft

synspunkter om.

Der er på finansloven for 2009-2010 afsat en

milliard til strategisk forskning inden for ram-

merne af forslagskataloget, og forligskredsen

finder i henhold til finanslovsaftalen for 2009,

at kataloget fremadrettet udgør et væsentligt

grundlag for prioriteringen af strategiske forsk-

ningsmidler. Det Strategiske Forskningsråd har

desuden lavet sit opslag med afsæt i kataloget,

og nogle af interessenterne på forskningsom-

rådet anvender kataloget. Flere af de intervie-

wede giver desuden udtryk for, at kataloget er

et godt alternativ til mere arbitrære politiske

processer, at kataloget har haft en betydning

i forhold til at skabe fokus omkring den strate-

giske forskning, eller at kataloget har bidraget

til at forny den forskningsmæssige debat. De

ovenstående forhold taler for, at kataloget kan

få en betydning, som rækker flere år ud i frem-

tiden.

Mange af de interviewede ministerier, interes-

seorganisationer og forskningsrådsmedlem-

mer mener dog, at det er usikkert, hvilken

betydning kataloget vil få fremadrettet. Flere

af de interviewede peger på, at det efter deres

mening i sidste ende er nogle andre processer,

der styrer, hvad der bliver allokeret forsknings-

midler til. Som en af de interviewede udtrykker

det, vil allokeringen af midler formentlig også

fremadrettet ske i et slagsmål mellem mini-

sterier, efter pres fra interesseorganisationer

og baseret på dagsaktuelle emner. En af de

interviewede forklarer, at det denne gang var

energiområdet, som blev tilgodeset, og at det

næste gang formentligt bliver et andet område,

og at kataloget ikke vil ændre herpå. Flere

af de interviewede mener desuden, at det vil

være overvejende usandsynligt, at politikerne i

forbindelse med forhandlingerne om Finanslov

2010 og 2011 vil gøre brug af kataloget, som

til den tid er flere år gammelt. Interviewene

med forskningsordførerne giver ikke et klart

svar på den fremadrettede brug af kataloget, jf.

afsnit 6.6.

Flere af de interviewede peger desuden på, at

den strategiske forskning og kataloget meget

nemt drukner i diskussionen om basismidler

SIDE 82

Evaluering af FORSK2015

UFU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 168: Spm. om ministeren vil fremsende relevante evalueringer af Globaliseringspuljen 2007-12, til Uddannelses- og forskningsministeren

og konkurrenceudsatte midler. I den diskus-

sion bliver prioriteringen af de strategiske

forskningsområder sekundær. En af interesse-

organisationerne mener, at der er to scenarier

for den videre udvikling. Det ene scenario er,

at det forsvinder i debatten om basismidler og

konkurrenceudsatte midler, og i den megen

negativitet om strategisk forskning. Det andet

scenario er, at det vil kvalificere den politiske

debat, og at den bredere inddragelse af interes-

senter vil skabe større ejerskab til og interesse

for kataloget og for den strategiske forskning.

Den interviewede håber på det andet scenario,

men mener, at det vil kræve, at man fastholder

fokus på den strategiske forskning, og på at

føre budskabet i kataloget videre ud, og holder

debatten om strategisk forskning levende.

Flere af de interviewede repræsentanter for

ministerier, interesseorganisationer og forsk-

ningsråd giver i forlængelse af det ovenstående

udtryk for, at de afsatte midler på finansloven

ikke står mål med ressourceforbruget. De inter-

viewedes hovedargument er, at der på Finans-

loven 2009-2010 er afsat relativt små midler til

den strategiske forskning, hvilket ifølge flere

af de interviewede ikke retfærdiggør den store

proces. Flere af de interviewede peger desuden

på, at man med den store proces har givet

folk det indtryk, at der ville blive afsat mange

midler til strategisk forskning, men at dette

ikke er sket endnu. Det er, som et af medlem-

merne af forskningsrådssystemet siger det

”bits and pieces”, der er afsat på finansloven til

strategisk forskning. Der har således i proces-

sen været et problem med forventningsafstem-

ningen i forhold til interessenterne. En anden

af de interviewede (et ministerium) siger, at

”spørgsmålet er om, det [resultatet] har været

for dyrekøbt, og om det har givet nok. Proces-

sen har været ”en ouverture” af aktiviteter, og

der har ikke manglet noget. Det er afgørende,

at kataloget trækker sig spor, hvis man skal

kunne retfærdiggøre, at man har involveret

så mange mennesker, og brugt så mange res-

sourcer”.

Nogle af de interviewede mener desuden, at

resultatet i form af forslagskataloget ikke står

mål med den store proces, underforstået at

Videnskabsministeriet, en tværministeriel

arbejdsgruppe, Det Strategiske Forskningsråd

eller andre, med en mindre ressourceanvendelse

kunne være kommet frem til det samme kata-

log. Interviewpersonerne bygger især deres

argumentation på, at kataloget ikke rummer

nogen overraskelser i forhold til de overord-

nede temaer, og at beskrivelserne af de enkelte

temaer ikke indeholder noget nyt i forhold til

den viden, faglige ressourcepersoner sidder

inde med. I modsætning hertil er der andre

interessenter, som peger på, at man med den

brede proces har opnået en større bredde og

nuancering i beskrivelsen af katalogets temaer,

samt at man har opnået en bredere konsensus

om det endelige forslagskatalog, fordi alle inte-

ressenter er blevet hørt.

Endelig viser spørgeskemaundersøgelsen og

interviewundersøgelsen, at der er relativt få af

de forskningspolitiske interessenter, som for-

venter at bruge kataloget i deres egen organi-

sation. Det har dog heller ikke været et eksplicit

mål, og på den baggrund kan det udlægges

positivt, at der trods alt er nogle interessenter,

som anvender kataloget. De interviewede siger,

at de bl.a. bruger kataloget til at holde øje med

kommende opslag om strategiske forsknings-

midler, og i nogle tilfælde til at strukturere

deres egen strategiske indsats. Den samlede

spredningseffekt via forankring hos interes-

senterne synes dog indtil videre begrænset.

Det Strategiske Forskningsråd forventer dog

at bruge kataloget, jf. afsnit 6.7.

Evaluering af FORSK2015

SIDE 83

UFU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 168: Spm. om ministeren vil fremsende relevante evalueringer af Globaliseringspuljen 2007-12, til Uddannelses- og forskningsministeren

I spørgeskemaundersøgelsen er der spurgt til,

hvorvidt resultaterne af processen står mål

med de ressourcer, de involverede aktører har

lagt i arbejdet, jf. figur 13. Billedet er, som

figuren viser, lidt blandet. I Det Strategiske

Forskningsråd er hovedparten (60 pct.) enige

eller overvejende enige i, at resultaterne står

mål med ressourcerne. Blandt interesseorga-

nisationerne er den største andel enige eller

overvejende enige (39 pct.), mens en mindre

gruppe (17 pct.) er overvejende uenig eller

uenig. For ministerierne er knapt en fjerdedel

(23 pct.) overvejende enige i, at resultaterne

står mål med ressourcerne, men ligeså mange

er overvejende uenige (23 pct.). For Det Frie

Forskningsråd er hovedparten (58 pct.) over-

vejende uenige eller uenige, mens en mindre

andel (25 pct.) er enig eller overvejende enig.

Der er som led i evalueringen udarbejdet et

samlet overslag over det tidsforbrug, som er

hengået til FORSK2015-processen. Evaluator

anslår, at Videnskabsministeriets interessenter

til og med februar 2009 har brugt i størrelses-

ordenen 9.000 timer, svarende til omkring fem

årsværk på processen, jf. tabel 7. Overslaget er

baseret på interessenternes vurdering af eget

tidsforbrug som led i spørgeskemaundersøgel-

sen samt på minitelefoninterviewene med 15

af forslagsstillerne i internethøringen. Viden-

skabsministeriets tidsforbrug er ikke inklude-

ret i det samlede timeforbrug.

Ministerier

Figur 13: Spørgsmål: De samlede resultater af FORSK2015-processen står mål med de res-

sourcer, som de involverede aktører har lagt i arbejdet

23%

31%

23%

Organisationer

11%

28%

33%

11%

Det Frie Forskningsråd

17%

25%

33%

Det Strategiske Forskningsråd

20%

40%

20%

Enig

10%

20%

30%

40%

50%

60%

70%

80%

Uenig

90%

100%

Ved ikke

Overvejende enig

Hverken enig eller uenig

Overvejende uenig

Det kan på grund af afrunding forekomme, at andelene ikke summer til 100 pct.

SIDE 84

Evaluering af FORSK2015

UFU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 168: Spm. om ministeren vil fremsende relevante evalueringer af Globaliseringspuljen 2007-12, til Uddannelses- og forskningsministeren

Tabel 7: Eksterne interessenters tidsforbrug

Anslået timeforbrug

I alt

Forskningsrådene

Organisationerne

Ministerierne

Deltagere i brugerpanelet (ex organisationerne)

Ekspertarbejdsgruppen

Forslagsstillerne i internethøringen

ca. 9.000 timer

ca. 1700 timer

ca. 1600 timer

ca. 1900 timer

ca.

650 timer

ca. 1200 timer

ca. 2200 timer

1) Det anslåede tidsforbrug omfatter alle væsentlige mødeaktiviteter

og skriftlige aktiviteter i FORSK2015-processen frem til februar

2009, dog er forligspartiernes tidsforbrug i forbindelse med for-

handlingerne om FL09 ikke inkluderet, ligesom tidsforbruget på

den indledende OECD-horisontscanning ikke er medtaget.

2) Baseret på spørgeskemaundersøgelsen. Alle respondenter er blevet

anmodet om at angive deres eget/organisationens samlede anslåede

tidsforbrug, fordelt på intervallerne 0-24 timer, 25-99 timer, 100-

199 timer, 200-299 timer, 300-499 timer, 500+ timer. Der er på

baggrund af resultatet af spørgeskemaundersøgelsen for hver del-

tagergruppe baseret på et punkt i intervallet udregnet et gennem-

snitligt tidsforbrug per person/organisation. Dette er efterfølgende

opregnet til en total for hele gruppen.

3) For deltagerne i brugerpanelet er tidsforbruget estimeret til ca. 650

timer. Det er baseret på, at der har været i alt 53 deltagere, og at

disse i gennemsnit har brugt 12 timer på forberedelse og deltagelse

(en dag).

4) Der er indkommet i alt 434 forslag (heraf 366 i elektronisk form)

som følge af internethøringen. Evaluator har til brug for estimatet

antaget, at der i gennemsnit er anvendt 5 timer per forslag

(i de 15 minitelefoninterview med forslagsstillere har forslagsstil-

lerne brugt mellem 0,5 timer og 24 timer; medianen er 5 timer

og middelværdien 7 timer).

Kilde: Teknologisk Institut,

Center for Analyse og Erhvervsfremme, 2009

Evaluering af FORSK2015

SIDE 85

UFU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 168: Spm. om ministeren vil fremsende relevante evalueringer af Globaliseringspuljen 2007-12, til Uddannelses- og forskningsministeren

Analysen i dette afsnit viser samlet, at der på

finansloven for 2009-2010 inden for rammerne

af forslagskataloget er afsat en milliard til stra-

tegisk forskning, og at forligskredsen i henhold

til finanslovsaftalen for 2009 finder, at katalo-

get fremadrettet udgør et væsentligt grundlag

for prioriteringen af strategiske forskningsmid-

ler. Det strategiske forskningsråd har desuden

lavet sit opslag med afsæt i kataloget. Disse

forhold taler for, at kataloget får en betydning,

som rækker flere år ud i fremtiden. Mange af

de interviewede ministerier, interesseorgani-

sationer og forskningsrådsmedlemmer er dog

usikre på, hvor stor betydning kataloget vil få

fremadrettet. Det vil efter disses mening fort-

sat være andre forhold end kataloget, som vil

afgøre udmøntningen af strategiske forsknings-

midler, og at det er tvivlsomt om kataloget

vil blive brugt fremadrettet i forbindelse med

finanslovsforhandlingerne. Der er ifølge nogle

af de interviewede desuden en risiko for, at den

strategiske forskning og kataloget – hvis ikke

man holder debatten om strategisk forskning

levende – drukner i debatten om strategisk

forskning og fri forskning. Flere af de intervie-

wede giver desuden udtryk for, at de strategi-

ske forskningsmidler, som er afsat på finans-

loven for 2009-2010 ikke alene retfærdiggør

ressourceforbruget i processen. Hvis ressource-

forbruget skal kunne retfærdiggøres, skal der

med afsæt i FORSK2015-kataloget afsættes

flere midler til strategisk forskning fremadret-

tet. Endelig er der nogle af de interviewede,

som mener, at de samme resultater ville kunne

være opnået med en mindre ressourceindsats.

Andre mener, at ressourceforbruget retfær-

diggøres af, at man med den store proces har

opnået dels en nuancering af katalogets temaer

og dels en bredere opbakning til kataloget.

Der er blandt de interviewede opbakning til at

arbejde videre med at forbedre grundlaget for

prioritering af strategisk forskning.

SIDE 86

Evaluering af FORSK2015

UFU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 168: Spm. om ministeren vil fremsende relevante evalueringer af Globaliseringspuljen 2007-12, til Uddannelses- og forskningsministeren

Bilag 1: Interviewpersoner

Forskningsrådene

Jens Christian Djurhuus (DFF)

Peter Elvekjær (DSF)

Mogens Hørder (DSF)

Bjørn Lykke Jensen (DSF)

Ole Lehrmann Madsen (DSF)

Børge Obel (DSF)

Organisationer

Morten Andersen Linnet, Landbrugsrådet

Lars Goldschmidt, DI (og tidl. FRI)

Jannik Schack Linnemann, DE

Maj-Britt Juhl-Poulsen og Lisbeth Nielsen,

Danske Regioner

Jens Oddershede, Danske Universiteter

Pia Mulvad Reksten, LO

Charlotte Rønhof, DI

Ministerier

Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri

Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse

Miljøministeriet

Velfærdsministeriet

Medlemmer af ekspertarbejdsgruppen

Jesper Højberg Christensen

Hans Siggaard Jensen

Erik Bisgaard Madsen

Bente Klarlund Pedersen

Forskningsordførere

Malou Aamund (V)

Kirsten Brosbøl (S)

Marianne Jelved (R)

Jesper Langballe (DF)

Evaluering af FORSK2015

SIDE 87

UFU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 168: Spm. om ministeren vil fremsende relevante evalueringer af Globaliseringspuljen 2007-12, til Uddannelses- og forskningsministeren

SIDE 88

Evaluering af FORSK2015

UFU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 168: Spm. om ministeren vil fremsende relevante evalueringer af Globaliseringspuljen 2007-12, til Uddannelses- og forskningsministeren

UFU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 168: Spm. om ministeren vil fremsende relevante evalueringer af Globaliseringspuljen 2007-12, til Uddannelses- og forskningsministeren

Evalueringen af FORSK2015 viser overordnet:

Initiativet

Bedre grundlag for prioritering

(FORSK2015-initiativet) har til formål at skabe et bedre

grundlag for prioriteringen af den strategiske forskning. Evalueringen viser samlet set, at initiativet

er gennemført i overensstemmelse med initiativbeskrivelsen i globaliseringsaftalen, samt at hoved-

parten af interessenterne i evalueringen oplever, at initiativet har bidraget til at forbedre grundlaget

for prioriteringen af den strategiske forskning.

Læs mere på www.FORSK2015.dk