UFU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 168: Spm. om ministeren vil fremsende relevante evalueringer af Globaliseringspuljen 2007-12, til Uddannelses- og forskningsministeren

Uddannelses- og Forskningsudvalget 2015-16
UFU Alm.del
Offentligt

Kortlægning af dansk lægemiddelforskning

Forskning: Analyse og evaluering 6/2010

Kolofon

Kortlægning AF dAnsK

lægemiddelForsKning

Forskning: Analyse og evaluering 6/2010

oktober 2010

Publikationen udleveres gratis, så længe

lager haves, ved henvendelse til:

[email protected]

rosendahls · schultz grafisk a/s

Udgivet af:

Forsknings- og innovationsstyrelsen

Bredgade 40

1260 København K

telefon: 3544 6200

Fax: 3544 6201

www.fi.dk

Herstedvang 10-12

2620 Albertslund

telefon: 4363 2300

Fax: 4363 1969

www.rosendahls-schultzgrafisk.dk

Publikationen kan også hentes på Forsknings-

og innovationsstyrelsens hjemmeside www.fi.dk

layout: enteneller a/s

tryk: rosendahls · schultz grafisk a/s

oplag: 750

isBn 978-87-923-7298-7

isBn (internet): 978-87-923-7299-4

UFU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 168: Spm. om ministeren vil fremsende relevante evalueringer af Globaliseringspuljen 2007-12, til Uddannelses- og forskningsministeren

Kortlægning AF dAnsK lægemiddelForsKning

Forskning: Analyse og evaluering 6/2010

Forsknings- og innovationsstyrelsen

oktober, 2010

UFU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 168: Spm. om ministeren vil fremsende relevante evalueringer af Globaliseringspuljen 2007-12, til Uddannelses- og forskningsministeren

Forord

Det offentlige og private forsknings- og udviklingsarbejde inden for læge-

middelområdet udgør samlet set et betydningsfuldt forskningsområde.

Med Forsknings- og Innovationsstyrelsens kortlægning af den samlede

lægemiddelforskning i Danmark er der nu på tværs af både fagområder

og den offentlige og private forskning skabt et systematisk overblik.

Der er først og fremmest tale om et forskningsområde, hvor danske forskere

og virksomheder klarer sig godt. Tal for publikationer, citationer og patenter

dokumenterer dette, og ser man på antallet af kliniske studier i forhold til

befolkningsstørrelse, ligger Danmark helt i toppen. Offentligt ansatte forskere

står bag næsten hvert tredje af de kliniske studier, som igangsættes i Danmark.

Der er også tale om et meget internationalt orienteret forskningsområde.

Godt 70 procent af de danske publikationer inden for lægemiddelforskning

er skrevet i samarbejde med udenlandske forskere, hvilket er højt sammen-

lignet med andre forskningsområder.

Traditioner for registerforskning og muligheder for at kombinere data fra

biobanker, kliniske databaser og sygdomsregistre synes at udgøre en særlig

dansk styrkeposition. Mere end 200 projekter anvender data fra det danske

lægemiddelstatistikregister, der er unikt ved at dække en hel befolknings

lægemiddelforbrug. Danske forskere er også godt med i den første uddelings-

runde fra Innovative Medicines Initiative (IMI), som er lanceret af Europa-

kommissionen og den europæiske lægemiddelindustri i fællesskab særligt

med henblik på at fremme lægemiddelforskning og Europas konkurrence-

evne.

Samtidig er lægemiddelforskning også et område, der står over for en række

udfordringer. Mens der kan påvises stigende danske forskningsinvesteringer

for erhvervslivets vedkommende, er antallet af kliniske studier, hvor poten-

tielle nye lægemidler afprøves i Danmark, stagneret med faldende tendens i

de seneste år. Der ses også et fald i virksomhedernes eksterne omkostninger

til klinisk dansk forskning. En fremtidig flot dansk placering, hvad angår

lægemiddelforskning og mange kliniske forsøg, er således ikke en given ting.

Kortlægning af dansk lægemiddelforskning

UFU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 168: Spm. om ministeren vil fremsende relevante evalueringer af Globaliseringspuljen 2007-12, til Uddannelses- og forskningsministeren

Endelig viser kortlægningen, at de farmaceutiske og bioteknologiske virk-

somheder, som udfører lægemiddelforskningen, er storaftagere af højtud-

dannede kandidater og ph.d.er fra universiteterne. Den fordobling af ph.d.-

optaget, som universiteterne over de seneste år har gennemført, resulterer nu

i en markant forøget produktionen af nyuddannede ph.d.er. Denne markante

satsning på forskningens vækstlag kommer bl.a. de forskningsaktive læge-

middelvirksomheder til at nyde godt af i de kommende år.

Det er min forhåbning, at kortlægningen vil inspirere de mange aktører

inden for området i form af forskningsråd og fonde, de offentlige forsknings-

institutioner og virksomhederne – ikke mindst når kommende forsknings-

mæssige initiativer og satsninger diskuteres, vurderes og prioriteres.

Hans Müller Pedersen

Vicedirektør, medlem af Det Nationale Samarbejdsforum

for Sundhedsforskning

Kortlægning af dansk lægemiddelforskning

UFU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 168: Spm. om ministeren vil fremsende relevante evalueringer af Globaliseringspuljen 2007-12, til Uddannelses- og forskningsministeren

indHold

resume

1. Baggrund og formål

1.1. Formål

1.2. definitioner

1.3. rapportens struktur

2. de gennemførte undersøgelser

2.1.

2.2.

2.3.

2.4.

spørgeskemaundersøgelse blandt offentlige forskningsledere

Bibliometrisk undersøgelse

Patenteringsanalyse

Øvrige datakilder

3. dansk lægemiddelforskning: omfang og udvikling

3.1

3.2.

3.3.

3.4.

overblik og udviklingstendenser

Forskningsindsatsen i den offentlige sektor

Forskningsindsatsen i den private sektor

Kliniske forsøg

4. dansk lægemiddelforsknings internationale position

4.1 ressourcer til dansk lægemiddelforskning i sammenligning med udlandet

oeCd - landesammenligning af erhvervslivets FoU på brancher

4.2. eU industrial r&d investment scoreboard

4.3. innovative medicines initiative (imi)

4.4 Forskningsmæssige resultatindikatorer

4.5 internationale samforfatterskaber

Kortlægning af dansk lægemiddelforskning

UFU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 168: Spm. om ministeren vil fremsende relevante evalueringer af Globaliseringspuljen 2007-12, til Uddannelses- og forskningsministeren

5. organisering og rammevilkår

5.1

størrelsen på de offentlige forskningsmiljøer

Fordeling af årsværk på universiteter

Fordeling af årsværk på forskningsenheder

størrelsen på de private forskningsmiljøer

Patentaktivitet

lægemiddelvirksomhedernes køb af FoU

Finansiering af lægemiddelforskningen ved de offentlige forskningsinstitutioner

Vurderinger af fordele, ulemper og barrierer ved forskningssamarbejde

mellem virksomheder og offentlige forskningsinstitutioner

Ulemper og barrierer ved samarbejde

Vurderinger af fordele ved forskningssamarbejde

offentlige institutioners patenteringssamarbejde

Fordeling af publiceringsaktivitet og samarbejde

rammevilkår for lægemiddelforskningen

Uddannelsesbaggrund for de ansatte i industrien

Beskæftigelse i lægemiddelvirksomheder med lang videregående uddannelse

registre, kliniske databaser og biobanker

5.2

5.3

5.4

5.5

5.6

5.7

5.8

5.9

5.10

5.11

6. dansk lægemiddelforsknings profil

6.1 Profilen for de offentligt ansatte forskere

6.2 Fordeling på hovedområder og forskningsart

den offentlige forskning fordelt på hovedområder

Forskningsart

6.3 Fordeling på lægemiddel-FoU kæde

Fordeling af patenter

Fordeling af forskningsårsværk

Fordeling af publikationer og citationer

institutioners profiler

Appendiks:

spørgeskemaundersøgelse ved de offentlige forskningsenheder

herunder estimering af den kliniske forskning ved hospitalsafdelinger

tilknyttet Københavns Universitet

Kortlægning af dansk lægemiddelforskning

UFU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 168: Spm. om ministeren vil fremsende relevante evalueringer af Globaliseringspuljen 2007-12, til Uddannelses- og forskningsministeren

resume

1. Opgørelserne af videnskabelige publikationer, citationer og patenter peger på, at kvaliteten af dansk

lægemiddelforskning er høj. Danske forskere inden for lægemiddelforskning er således de næst-

mest citerede blandt OECD-landene kun overgået af forskere fra Schweiz. Tilsvarende viser

succesratestatistik, at danske ansøgere har klaret sig godt i den første uddelingsrunde af EU’s

Innovative Medicines Initiative.

2. Godt 70 procent af de danske videnskabelige publikationer inden for lægemiddelforskning er

skrevet i samarbejde med udenlandske forskere, hvilket er betydeligt mere end de 55 procent, som

gælder for alle danske videnskabelige publikationer under et.

3. I alt er der kortlagt 1.833 FoU-årsværk inden for lægemiddelforskning ved de offentlige forsknings-

institutioner. Lægemiddelforskning i den offentlige sektor består overvejende af sundhedsvidenska-

belig forskning (68 %), naturvidenskab tegner sig for den næststørste andel (23 %), mens teknisk

videnskab og veterinærvidenskab med 4-5 procent udgør to mindre områder af den offentlige

sektors lægemiddelforskning.

4. Ser man på den samlede offentlige forskning i Danmark, tegner lægemiddelforskningen sig for godt

10 procent af FoU-årsværkene. Opdelt på hovedområder er det godt 20 % af den samlede sundheds-

videnskabelige offentlige forskning, som i henhold til institutledernes vurderinger falder inden for

definitionen af lægemiddelforskning. Tilsvarende er det 12 procent af den samlede offentlige natur-

videnskabelige forskning og omkring 4-5 procent af den tekniske og den jordbrugs- og veterinærvi-

denskabelige forskning, som falder under definitionen af lægemiddelforskning.

5. De samlede private forskningsudgifter inden for lægemiddelområdet er på under 10 år steget med

60 procent. Der findes ikke sammenlignelige tidsserier for de offentlige udgifter til lægemiddel-

forskning, men tal for udviklingen i antal publikationer peger på en mere beskeden stigning på seks

procent over seks år.

6. Størrelsesforholdet mellem den offentlige og den private lægemiddelforskning er i de nyeste opgø-

relsesår én til 10, hvad angår forskningsudgifter, og én til fem, hvad angår årsværk. Opgørelsen af

den offentlige lægemiddelforskning må dog betragtes som et konservativt minimumsskøn, idet der

ikke er modtaget (komplette) besvarelser fra alle relevante institutledere. Ligeledes synes niveauet

for fondsfinansieret lægemiddelforskning, som det er opgjort i kortlægningen, at være lavt sam-

menholdt med andre datakilder.

Kortlægning af dansk lægemiddelforskning

UFU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 168: Spm. om ministeren vil fremsende relevante evalueringer af Globaliseringspuljen 2007-12, til Uddannelses- og forskningsministeren

7. Kliniske forsøg er en central del af lægemiddelforskningen. Det samlede antal af disse i Danmark

er stagnerende over tid med en faldende tendens i de nyeste opgørelsesår. En international sam-

menligning placerer dog (fortsat) Danmark helt i top, når antallet af kliniske studier sættes i forhold

til befolkningsstørrelse.

8. Citationsanalysen af dansk lægemiddelforskning peger på klinisk forskning som en særlig, dansk

styrkeposition, idet dansk lægemiddelforskning særligt inden for den kliniske fase samt pharmaco-

vigilance har en gennemslagskraft, der blot er marginalt lavere end den schweiziske lægemiddel-

forskning, som er den mest citerede blandt OECD-landene.

9. Kortlægningen påviser en ujævn fordeling af forskningsindsatsen på lægemiddelforskningens syv

forskellige faser. Den bibliometriske analyse (hvori publikationer kan tælles med under mere end

én fase) viser, at dansk lægemiddelforskning fordeler sig på faser nogenlunde svarende til OECD-

landene, idet Danmark har mere forskning i den kliniske fase og mindre inden for fremstilling.

Kortlægningen af lægemiddel-FoU-årsværk i den offentlige sektor fordelt på faser, på baggrund af

spørgeskemabesvarelser fra institutlederne, giver dog en noget anden fordeling.

10. Stigende forskningsudgifter for lægemiddelvirksomhederne i Danmark kombineret med et

stagnerende og svagt faldende antal kliniske studier peger i retning af, at udgifterne per studie er

stigende - og/eller at de stigende forskningsinvesteringer især er sket inden for de prækliniske faser

af lægemiddelforskningen.

11. De offentlige forskningsinstitutioner er godt med, hvad angår kliniske forsøg, idet op imod en

tredjedel af alle forsøgene har en offentligt ansat forsker som investigator. De offentligt initierede

studier er typisk mindre i omfang end de industriinitierede. Tal fra de tre GCP-enheder (Good

Clinical Practice), som monitorerer lægemiddelforsøg igangsat af de offentlige forskere, peger på

særligt mange kliniske forsøg inden for onkologi (kræft) og hæmatologi (blodsygdomme).

12. På nær ufaglærte har lægemiddelvirksomhederne inden for en otteårig opgørelsesperiode ansat

flere medarbejdere fra alle uddannelseskategorier. Antallet af bachelor- og ph.d.-uddannede stiger

mest, idet begge grupper mere end fordobles. Ser man på de enkelte studieretninger blandt højtud-

dannede ansat i lægemiddelvirksomhederne, udgør kandidatuddannede farmaceuter antalsmæssigt

den største gruppe efterfulgt af civilingeniører. Hovedområdeopdelte tal for udviklingen i antal

højtuddannede viser, at humanistisk-samfundsvidenskabeligt uddannede stiger mest. Dette kan

tænkes at pege i retning af, at ikke-forskningsrelaterede opgaver fylder mere blandt lægemiddel-

virksomhedernes danske aktiviteter.

Kortlægning af dansk lægemiddelforskning

UFU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 168: Spm. om ministeren vil fremsende relevante evalueringer af Globaliseringspuljen 2007-12, til Uddannelses- og forskningsministeren

13. Indikatorer for samspillet mellem de offentlige og de private aktører peger i forskellige retninger.

• På den ene side er 12 procent af de danske publikationer inden for lægemiddelområdet skrevet i et

samarbejde mellem offentlige og private parter.

• På den anden side har lægemiddelvirksomhederne de sidste fem år haft faldende udgifter til

eksterne

kliniske

forskningsaktiviteter i Danmark. Ser man på virksomhedernes samlede køb af

forsknings- og udviklingsarbejde, stiger dette markant over tid. Der købes dog primært FoU hos

udenlandske virksomheder, mens udgifter til køb af FoU hos offentlige institutioner i både ind- og

udland ligger på et lavere, stabilt niveau.

• Den største barriere for forskningssamarbejde er ifølge vurderinger fra både institutledere og

virksomheder det forhold, at offentligt-privat forskningssamarbejde er ressourcekrævende. Hånd-

tering af IPR-rettigheder nævnes også af begge parter som barrierer. Omvendt er manglende viden

om relevante samarbejdspartnere ifølge vurderinger fra begge parter ikke en barriere.

14. Endelig peger en række rapporter og ekspertvurderinger på, at danske traditioner for registerforsk-

ning, og herunder mulighederne for at kombinere data fra biobanker og kliniske databaser mv.,

synes at udgøre en særlig, dansk styrkeposition. Kortlægningen dokumenterer, at mere end 200

forskningsprojekter har anvendt data fra det danske lægemiddelstatistikregister, der er unikt ved at

dække en hel befolknings lægemiddelforbrug.

Kortlægning af dansk lægemiddelforskning

UFU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 168: Spm. om ministeren vil fremsende relevante evalueringer af Globaliseringspuljen 2007-12, til Uddannelses- og forskningsministeren

1. Baggrund og formål

Lægemiddelforskning er et vigtigt forskningsområde, som rummer potentialer for at redde liv og for-

bedre livskvaliteten ved at heldbrede sygdomme. Lægemiddelområdet er desuden samfundsøkonomisk

vigtigt. Lægemidler er således en af Danmarks store eksportvarer.

Organiseringen af lægemiddelforskning er mere kompleks end de fleste andre forskningsområder.

Universiteternes grundliggende forskning inden for dele af naturvidenskab, teknisk videnskab og sund-

hedsvidenskab føder i mange tilfælde ind til biotek- og medicinalindustriens mere målrettede arbejde

med at udvikle potentielle nye lægemidler. Disse potentielle lægemidler skal efterfølgende afprøves i

kliniske studier på hospitalspatienter eller patienter hos praktiserende læger, idet videnskabelige studier

er en forudsætning for myndighedernes godkendelse af ny medicin.

Udover at forudsætte et velfungerende samspil mellem de forskellige forskningsaktører (universiteter,

virksomheder og hospitaler) gælder der desuden særlige vilkår for den kliniske del af lægemiddelstudi-

erne, idet de skal godkendes af forskellige myndigheder, herunder videnskabsetiske komiteer, Læge-

middelstyrelsen og Datatilsynet.

Nye lægemidler kan potentielt redde liv og helbrede alvorligt syge patienter, men afprøvning af nye

lægemidler er ikke ufarlig. Netop fordi udvikling og afprøvning af nye lægemidler bogstaveligt talt har

med liv og død at gøre, er dette forskningsområde underlagt en række særlige sikkerhedsprocedurer

og regler. Lægemiddelforskning er således et forskningsområde, som på tværs af forskellige offentlige

og private aktører rummer en række særlige organisatoriske, juridiske, etiske og sikkerhedsmæssige

forhold, som sammenlignet med andre fagområder er unikke for denne type af forskning.

Forskellige kategorier i de ordinære forskningsstatistikker fra Danmarks Statistik samt OECD og

Eurostat vanskeliggør direkte sammenligninger af omfanget af lægemiddelforskning ved henholds-

vis de offentlige forskningsinstitutioner (opdelt på fag) og i regi af erhvervslivet (opdelt på brancher).

Sammenligninger vanskeliggøres yderligere af det forhold, at nogle af de virksomheder, som udfører

lægemiddelforskning, ikke er registreret under branchen medicinalindustri. Forskningsstatistikkerne

fra Danmarks Statistik viser dog under alle omstændigheder, at medicinalindustrien tegner sig for

en ganske stor andel af den private forskning i Danmark, mens sundhedsvidenskab udgør det største

forskningsområde i den offentlige forskning. Samlet set giver områdets økonomiske og samfundsmæs-

sige tyngde grund til at analysere dette område nærmere for at skabe et vidensgrundlag for en fortsat

udvikling af lægemiddelforskningen i Danmark.

I 2009 har Københavns Universitet, Aarhus Universitet, Syddansk Universitet, Aalborg Universitet

samt Danmarks Tekniske Universitet sammen med Lægemiddelindustriforeningen taget initiativ til at

Kortlægning af dansk lægemiddelforskning

UFU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 168: Spm. om ministeren vil fremsende relevante evalueringer af Globaliseringspuljen 2007-12, til Uddannelses- og forskningsministeren

danne Danish Pharma Consortium. Formålet er at sikre koordinering og informationsudveksling for at

styrke dansk lægemiddelforskning og uddannelse gennem nationalt og internationalt forskningssam-

arbejde. Udarbejdelse af analyser og øget dokumentation indgår også som en del af formålet. Danish

Pharma Consortium er således en af de centrale modtagere af Forsknings- og Innovationsstyrelsens

kortlægning af lægemiddelforskningen, idet deltagerkredsen repræsenterer en række væsentlige aktører

på området.

1.1. Formål

Kortlægningen skal give et samlet, faktuelt overblik over lægemiddelforskning i Danmark på tværs af

videnskabelige hovedområder (sundhedsvidenskab, naturvidenskab, teknisk videnskab med flere) samt

på tværs af både offentlig og privat forskning.

Det er intentionen, at kortlægningen skal kvalificere videngrundlaget for områdets interessenter og

danne grundlag for mulige fremtidige prioriteringer omkring offentligt-privat samspil, forskningsmid-

ler og -områder.

Konkret skal kortlægningen gøre status for dansk lægemiddelforskning i forhold til organisering, om-

fang og fordeling (offentlig og privat), gennemslagskraft og profil og herunder beskrive de muligheder

og udfordringer, som forskningsområdet står overfor. Kortlægningen er således rettet mod følgende

dimensioner:

Omfang:

Offentlig og privat lægemiddelforsknings FoU-udgifter, årsværk og personalegrupper samt

udviklingen i publicering, patentering og kliniske forsøg.

International position:

Dansk forsknings publicering og gennemslagskraft i forhold til udlandet,

herunder deltagelse i EU’s Innovative Medicines Initiative og samforfatterskaber mellem danske og

udenlandske lægemiddelforskere.

Organisering og rammebetingelser:

Fordelingen af forskningsindsatsen på institutioner, nationalt/

internationalt samarbejde og offentligt/privat forskningssamarbejde samt uddannelse af kandidater og

ph.d.er og brug af registre, kliniske databaser og biobanker.

Profil:

Fagligt fokus for dansk lægemiddelforskning og fordelingen på forskningsområder og forsk-

ningstyper.

Kortlægning af dansk lægemiddelforskning

UFU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 168: Spm. om ministeren vil fremsende relevante evalueringer af Globaliseringspuljen 2007-12, til Uddannelses- og forskningsministeren

1.2. definitioner

Der er ikke international konsensus om en helt præcis definition af lægemiddelforskning. Udgangs-

punktet for kortlægningen har derfor været den definition, som Danish Pharma Consortium har lagt til

grund for sit arbejde. Lægemiddelforskning opfattes her som

”et tværvidenskabeligt forskningsområde,

der kombinerer forskellige forskningsdiscipliner fra de natur-, teknisk- og sundhedsvidenskabelige om-

råder for eksempel basal sygdomsforskning, biomedicin, patofysiologi, biokemi, biofysik, proteinkemi,

farmaci, bioteknologi, nanoteknologi, bioinformatik, computermodellering med videre.”

I forbindelse med kortlægningen er der i samarbejde med Danish Pharma Consortium foretaget en yder-

ligere operationalisering af lægemiddelforskningen svarende til de syv forskellige faser, som fremgår af

figur 1.

Figur 1. lægemiddelforskning opdelt på faser

lægemiddel-

orienteret basal

forskning

drug discovery

Præklinisk

forskning

translatorisk

medicin

Klinisk

forskning

Fremstilling

Pharmaco-

vigilance

– LægemiddeLorienteret basaL forskning

omfatter den lægemiddelorienterede basale sygdoms-

forskning, fx molekylærbiologisk forskning, der sigter mod at identificere nye biologiske systemer, fx

proteiner, der kan være relevante mål (targets) for nye lægemidler samt forskning i sådanne biologiske

systemers terapeutiske relevans (”target validering”). den omfatter også strukturbiologi og kemi samt

systembiologi, som integrerer genom og proteom samt bioinformatik. den basale forskning omfatter

herudover udvikling af in silico modeller, in vitro modeller og in vivo modeller på dyr og mennesker, som

tidligt kan indikere lægemidlers kliniske virkning; forskning i fx den humane relevans af dyrespecifikke

toksikologiske fund; forskning i og udvikling af iKt-baserede værktøjer til simuleringer af sygdommes

årsager, de mekanismer, som får dem til at opstå, og deres manifestationer samt iKt-baserede metoder

til at forudse kendte og nyligt opdagede typer af giftstoffer.

– drug discovery

omfatter den proces og de metoder, der kortlægger sammenhængen mellem et stofs

struktur og dets farmakologiske og farmaceutiske egenskaber med henblik på udvælgelse af en egnet

lægemiddelkandidat. For små-molekyl-baseret (‘nCe’) drug discovery kan metoder fx være high-

throughput screening, imaging, computer modelling, analytisk kemi, medicinalkemi, bioassays samt

dyremodeller. For biofarmaceutisk (‘nBe’) drug discovery kan metoder fx være protein engineering,

proteinkemi, proteinstruktur, antistof-teknologi, analytisk kemi, biofysisk kemi, receptor- og bioassays

samt dyremodeller.

Kortlægning af dansk lægemiddelforskning

UFU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 168: Spm. om ministeren vil fremsende relevante evalueringer af Globaliseringspuljen 2007-12, til Uddannelses- og forskningsministeren

– PrækLinisk forskning & udvikLing

omfatter laboratorieforskning og dyreforsøg med henblik på

at bestemme nye farmakologiske stoffers udviklingsegnethed (terapeutisk potentiale og sikkerhed) –

konkret omfatter det blandt andet studier af Absorption, distribution, metabolisme og ekskretion (Adme),

effektstudier samt diverse toksikologiske test og safety farmakologi (in vivo/in vitro/in silico). Præklinisk

forskning og udvikling omfatter også teknologisk farmaci, lægemiddelformulering, -delivery og target-

ting.

– transLatorisk medicin

omfatter fx forskning i og udvikling af biomarkører, som kan indikere den

kliniske relevans og brugbarhed af resultaterne af tidlige laboratorieforsøg.

– kLinisk forskning

omfatter både den lægemiddelorienterede, forskerinitierede kliniske forskning

og industribetalte kliniske test af nye lægemidler (Fase i, ii, iii og iV). Hertil henregnes også udvikling

af kliniske rating scales og validering af sygdomsmarkører samt forbedret diagnostik (metoder og

teknologier), herunder forbedret molekylærmedicinsk subklassificering af sygdomme med henblik på

individualiseret terapi (stratificering af patienter).

– fremstiLLing

omfatter såvel fremstilling af lægemiddelstoffet som selve lægemiddelformen, dvs.

områder som fx syntesekemi, kemiske enhedsoperationer, protein ekspression i mikrobielle eller mam-

male organismer, oprensningsmetoder, farmaceutisk teknologi og opskalering.

– PharmacovigiLance

omfatter fx forskning i lægemidlers kort- og langsigtede bivirkninger, herunder

forskning i og udvikling af metoder til identifikation, vurdering, forståelse og undgåelse af uønskede

effekter af lægemidler. omfatter også fx forskning i og udvikling af nye metoder til at forudse risici ved

lægemidler og til at vurdere fordele og ulemper ved lægemidler (bivirkningsovervågning og –vurdering).

omfatter også fx forskning i og udvikling af regulatoriske og teknologiske (fx iKt-baserede) modeller,

som muliggør en bedre forskningsmæssig brug af registrerede sundhedsdata i udviklingen af nye læge-

midler (databeskyttelse, registersamkøring, privacy, anonymitet m.v.)

1.3. rapportens struktur

Rapporten er opdelt i fire tematiske kapitler, der afspejler fokuspunkterne, der er beskrevet i formåls-

afsnittet, samt en kortfattet beskrivelse af de anvendte metoder (kapitel 2). Det første tematiske kapitel

(kapitel 3) analyserer omfanget af den danske forskningsindsats med udgangspunkt i oplysninger om

finansiering, publiceringsaktivitet og patenteringsaktivitet. Det efterfølgende kapitel (kapitel 4) analyserer

Danmarks internationale position med inddragelse af bibliometri, patentanalyser samt forskellige

internationale opgørelser af andre landes lægemiddelforskning. Kapitel 5 beskriver organisering og

rammevilkår. Herefter analyseres den danske forskningsprofil (kapitel 6). I dette kapitel belyses det,

hvordan dansk lægemiddelforskning placerer sig i forhold til de syv faser i lægemiddel-FoU-kæden

beskrevet ovenfor i forhold til forskningsressourcer samt publikationer og patenter.

Kortlægning af dansk lægemiddelforskning

UFU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 168: Spm. om ministeren vil fremsende relevante evalueringer af Globaliseringspuljen 2007-12, til Uddannelses- og forskningsministeren

Udover selve hovedrapporten om dansk lægemiddelforskning foreligger der i alt seks baggrundsrap-

porter. To af disse er leveret af eksterne leverandører, hhv. Det Informationsvidenskabelige Akademi

(Danmarks Biblioteksskole) og Patent- og Varemærkestyrelsen, mens de resterende fire baggrundsrap-

porter har karakter af notater udarbejdet af Forsknings- og Innovationsstyrelsen på baggrund af en

række forskellige datakilder. De seks baggrundsrapporter er:

1. Kortlægning af lægemiddelforskning, delrapport i: Bibliometrisk kortlægning af dansk

lægemiddelforskning 2003-2008. danmarks Biblioteksskole.

2. Kortlægning af lægemiddelforskning, delrapport ii: Patentstatistik på lægemiddelområdet.

Patent- og Varemærkestyrelsen.

3. Kortlægning af lægemiddelforskning, delrapport iii: Kliniske forsøg.

4. Kortlægning af lægemiddelforskning, delrapport iV: rammebetingelser i form af højtuddannede

kandidater og ph.d.er.

5. Kortlægning af lægemiddelforskning, delrapport V: rammebetingelser i form af kliniske databaser,

biobanker samt sundheds- og sygdomsregistre.

6. Kortlægning af lægemiddelforskning, delrapport Vi: Øvrige tabeller.

Kortlægning af dansk lægemiddelforskning

UFU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 168: Spm. om ministeren vil fremsende relevante evalueringer af Globaliseringspuljen 2007-12, til Uddannelses- og forskningsministeren

2. de gennemførte undersøgelser

Der er gennemført tre delundersøgelser som led i kortlægningen. Herudover inkluderes oplysninger fra

en række andre undersøgelser samt udtræk fra forskellige danske og internationale statistikregistre.

2.1. spørgeskemaundersøgelse blandt offentlige forskningsledere

Forsknings- og Innovationsstyrelsen har gennemført en spørgeskemaundersøgelse blandt udvalgte forsk-

ningsenheder inden for området. Undersøgelsen skal give viden om lægemiddelforskningens omfang,

fordeling, finansieringskilder og profil samt samarbejdsrelationer på området.

Den angivne faseopdelte definition af lægemiddelforskning er anvendt som en integreret del i de spør-

geskemaer, der er udsendt til institutlederne. Undersøgelsen havde bl.a. til formål at kortlægge, hvor stor

en andel af forskningsenhedernes forskningsaktiviteter som falder inden for definitionen af lægemid-

delforskning. Endvidere indgår spørgsmål om forskningssamarbejder. Undersøgelsen omfatter rele-

vante forskningsenheder ved de fem universiteter inklusive universitetshospitaler, som indgår i Danish

Pharma Consortium, samt Statens Serum Institut. Spørgeskemaudformning, og afgrænsning af under-

søgelsespopulation, er foretaget i samarbejde med Danish Pharma Consortium efter nærmere analyse af

allerede eksisterende data på området, herunder Danmarks Statistiks ordinære forskningsstatistik.

Parallelt med spørgeskemaundersøgelsen af de offentlige forskningsenheder har Lægemiddelindustri-

foreningen i sin årlige medlemsundersøgelse, som også omfatter virksomheder under Dansk Biotek,

inkluderet spørgsmål om virksomhedernes samarbejde med de offentlige forskningsmiljøer. Dermed er

det muligt at sammenligne parternes vurderinger af samarbejdet inden for lægemiddelforskning.

2.2. Bibliometrisk undersøgelse

Danmarks Biblioteksskole

har med bistand fra Københavns Universitets Farmaceutiske Fakultetsbib-

liotek gennemført en bibliometrisk undersøgelse af lægemiddelforskningen. Formålet var at skabe viden

om dansk lægemiddelforsknings faglige profil, publiceringsomfang og gennemslagskraft i Danmark og

at sammenligne med andre lande. Den angivne faseopdelte definition af lægemiddelforskningen er i den

bibliometriske analyse så vidt muligt oversat til de kategorier, der anvendes i Medline, idet en betydelig

del af publikationerne kan henføres til mere end én fase af lægemiddelforskningen. Langt størstedelen

1) danmarks Biblioteksskole har skiftet navn til det informationsvidenskabelige Akademi, men er i nærværende kortlægning benævnt under

institutionens tidligere navn.

Kortlægning af dansk lægemiddelforskning

UFU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 168: Spm. om ministeren vil fremsende relevante evalueringer af Globaliseringspuljen 2007-12, til Uddannelses- og forskningsministeren

af de publikationer, der ifølge definitionen af lægemiddelforskning er relevante for denne kortlægning,

kan forventes at være medtaget i den bibliometriske undersøgelse. Men der kan også være inkluderet

publikationer, der falder uden for definitionen, ligesom der omvendt kan være publikationer, som burde

have været medtaget ifølge definitionen, som ikke er inkluderet.

2.3. Patenteringsanalyse

Patent- og Varemærkestyrelsen har gennemført en undersøgelse af patentering på lægemiddelområdet.

Formålet med denne statistik er at få international sammenlignelig information om en indikator for

kommercialisering af forskning. Kortlægningen inddrager publicerede ansøgninger og offentliggjorte

patenter i perioden 2000 til 2009. Den angivne faseopdelte definition af lægemiddelforskning er i

patentanalysen brugt som grundlag for at identificere de relevante patentklassekategorier af Patent- og

Varemærkestyrelsen. Lægemiddelindustriforeningen har bidraget til at validere denne opdeling. Det har

ikke været muligt at opdele resultaterne på forskellige faser på grund af for store overlap mellem patent-

klasserne i de forskellige faser. På samme måde som det er tilfælde for den bibliometriske analyse, vil

langt størstedelen af de patentansøgninger og patenter, der ifølge definitionen er relevante for kortlæg-

ningen af lægemiddelforskning, være medtaget. Men der kan være eksempler på, at patentdokumenter,

der falder uden for definitionen, er inkluderet, ligesom der kan være eksempler på det modsatte.

2.4. Øvrige datakilder

Ud over de tre primære undersøgelser er der indhentet supplerende data fra en række andre kilder. De

væsentligste af disse er beskrevet nedenfor. Det er et fælles vilkår for disse øvrige datakilder, at det

ikke på samme måde har været muligt at anvende de syv faser af lægemiddel-FoU-kæden og tilhørende

definitioner. Data fra øvrige kilder er således inkluderet, fordi de vurderes at være relevante i en samlet

beskrivelse af lægemiddelforskningen, også selv om det ikke eksplicit har været muligt at relatere disse

til de enkelte faser.

• Der er anvendt oplysninger fra Lægemiddelindustriforeningens (LIF) årlige interne undersøgelse af

medlemsvirksomhedernes kliniske forskningsaktiviteter i perioden 2005-2009. Virksomheder under

Dansk Biotek er også inkluderet i 2008 og 2009. Inklusionskriteriet er her

medlemskab af de pågæl-

dende brancheforeninger.

Mens virksomhederne under LIF altovervejende er lægemiddelvirksomhe-

der, med forskningsaktiviteter der falder inden for definitionen af lægemiddelforskning, så rummer

Dansk Biotek en mere heterogen medlemskreds, idet nogle af medlemsvirksomhederne fokuserer på

andre former for biotek (industrielle processer, fødevareområdet mv.).

Kortlægning af dansk lægemiddelforskning

UFU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 168: Spm. om ministeren vil fremsende relevante evalueringer af Globaliseringspuljen 2007-12, til Uddannelses- og forskningsministeren

• Danmarks Statistik har leveret to særudtræk baseret på oplysninger om virksomheder, der er medlem-

mer af Lægemiddelindustriforeningen eller Dansk Biotek (dog er der foretaget en frasortering af få,

udvalgte virksomheder, der ikke bedriver lægemiddelforskning). Virksomhederne i dette særudtræk

fra Danmarks Statistik er således i modsætning til den ordinære forskningsstatistik opgjort som

lægemiddelvirksomheder,

uanset

om de ligger i brancherne

Fremstilling af farmaceutiske råvarer/

præparater, Engroshandel med medicinalvarer og sygeplejeartikler, Anden forskning og eksperimentel

udvikling inden for naturvidenskab og teknik

eller

Forskning og eksperimentel udvikling inden for

bioteknologi.

- Fra Danmarks Statistiks ordinære

forskningsstatistik

for erhvervslivet er der udtrukket oplysninger

om forskningsaktiviteter, forskere og forskningsårsværk, ansatte, udgifter mv.

- Fra Danmarks Statistiks

Registerbaseret arbejdsstyrkestatistik (RAS)

er data kombineret med data

fra

Befolkningens uddannelse (BU)

til et særudtræk om de ansattes uddannelsesbaggrund.

• Antallet af kliniske forsøg er opgjort baseret på flere datakilder, herunder især Lægemiddelstyrelsen,

universiteternes GCP-enheder, LIF’s årlige medlemsstatistik samt de amerikanske sundhedsmyndig-

heders data fra hjemmesiden

www.clinicaltrials.gov

• Med udgangspunkt i oplysninger fra eksisterende rapporter, årsregnskaber mv. er kliniske databaser,

patient- og sygdomsregistre samt biobanker desuden undersøgt som en del af beskrivelsen af ramme-

betingelser for lægemiddelforskningen.

• Endelig er der anvendt oplysninger om forskningsudgifter og bevillinger fra OECD samt flere opgø-

relser fra Europa-kommissionen, herunder af succesratedata fra IMI samt lister over de 1000 mest

forskende virksomheder i Europa.

To elementer, beskrevet i det oprindelige kommissorium, er undervejs i analysearbejdet udgået, idet

de ikke har kunnet gennemføres inden for undersøgelsens tidsrammer; det drejer sig om en analyse af

ansøgnings- og bevillingsstatistik fra forskningsråd og fonde og en kvalitativ undersøgelse af området.

Dette afsnit beskriver omfanget af FoU-udgifter og FoU-årsværk samt personalegrupper fordelt på

forskningsområder inden for den offentlige og private lægemiddelforskning.

Kortlægning af dansk lægemiddelforskning

UFU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 168: Spm. om ministeren vil fremsende relevante evalueringer af Globaliseringspuljen 2007-12, til Uddannelses- og forskningsministeren

3. dansk lægemiddelforskning:

omfang og udvikling

3.1. overblik og udviklingstendenser

I alt har kortlægningen identificeret lægemiddelforskning i både offentligt og privat regi svarende til

9.301 FoU-årsværk og med tilhørende forskningsudgifter for i alt 9.080 mio. kr. Ser man på fordelingen

mellem den offentlige og den private lægemiddelforskning, tegner de offentlige forskere sig for næsten

20 procent af FoU-årsværkene men kun knap 10 procent af forskningsudgifterne. Som beskrevet andet-

steds er de offentlige forskningsudgifter og årsværk inden for lægemiddelforskning dog at betragte som

minimumstal.

Tilsvarende kortlægninger af andre forskningsområder på tværs af den offentlige og private forsknings-

indsats har identificeret forskellige fordelinger af forskningsudgifterne. En kortlægning af IKT-forsk-

ning i Danmark fra 2008 opgjorde således fordelingen af den offentlige og den private IKT-forskning

som værende i størrelsesforholdet én til 10, mens en 2009-kortlægning af dansk klimaforskning påviste

en overordnet fordeling af klimaforskningen med 40 procent i den offentlige sektor og 60 procent i

erhvervslivet. Tilsvarende har en kortlægning af dansk fødevareforskning, udgivet i 2010, opgjort forde-

lingen af FoU-årsværk inden for dette forskningsområde til én tredjedel i den offentlige sektor og to

tredjedele i erhvervslivet.

tabel 1. samlede FoU-udgifter og FoU-årsværk i danmark 2008 samt heraf lægemiddelforskning 2009.

millioner kr., FoU-årsværk & procent

dansk forskning, i alt

FoU-udgifter,

mio. kr.

offentlig

Privat

i alt

Privat andel

FoU-årsværk

offentlig

Privat

i alt

Privat andel

15.051

34.922

49.973

70 %

17.520

41.041

58.561

70 %

Heraf lægemiddelforskning

875

8.205

9.080

90 %

1.833

7.468

9.301

80 %

10 %

18 %

16 %

lægemiddelforskning, andel

23 %

18 %

Kilder:

Første kolonne: Danmarks Statistiks ordinære opgørelse af virksomhedernes egne FoU-udgifter. Anden kolonne: Forsknings- og Innovations-

styrelsens spørgeskemaundersøgelse vedr. offentlige institutioners lægemiddelforskning i 2009 samt særkørsel fra Danmarks Statistik for forsknings-

udgifter og -årsværk (egen FoU) for lægemiddelvirksomheder under LIF og Dansk Biotek.

Kortlægning af dansk lægemiddelforskning

UFU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 168: Spm. om ministeren vil fremsende relevante evalueringer af Globaliseringspuljen 2007-12, til Uddannelses- og forskningsministeren

Tabellens sidste kolonne viser, at den private lægemiddelforskning udgør en større andel af den samlede

private danske forskning, både målt i årsværk og i forskningsudgifter, end den offentlige lægemiddel-

forskning tilsvarende udgør af den samlede offentlige forskning.

Figur 2 viser udviklingen i en række aktivitetsindikatorer for lægemiddelforskningen: Videnskabelige

publikationer, ansøgte og udtagne patenter, kliniske forsøg samt omkostninger for medlemsvirksom-

heder under Lægemiddelindustriforeningen til eksterne kliniske forskningsaktiviteter i Danmark. De

enkelte indikatorer gennemgås mere detaljeret andre steder i rapporten. Her er de medtaget for at vise

den samlede udvikling over tid. Indikatorerne dækker forskellige tidsperioder og viser, at der ikke er et

entydigt billede af udviklingen i lægemiddelforskningen i Danmark. Som det fremgår, har der været en

betydelig vækst i antallet af udtagne patenter samt privat FoU målt på udgifter og årsværk. Herudover

har der været en stigende tendens i antallet af ansøgte patenter og en lille stigning i antallet af publika-

tioner. Omvendt har antallet af kliniske studier i perioden udvist en stabil tendens, der dog har været

faldende de seneste opgørelsesår. Denne faldende tendens genfindes også i data for LIF-medlemsvirk-

somhedernes udgifter til ekstern klinisk forskning i Danmark, opgjort over den femårige periode, som

der findes data for.

Kortlægning af dansk lægemiddelforskning

UFU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 168: Spm. om ministeren vil fremsende relevante evalueringer af Globaliseringspuljen 2007-12, til Uddannelses- og forskningsministeren

Figur 2. Udviklingen i forskellige aktivitetsindikatorer, 2005=100

Publikationer

200

Ansøgte patenter

Udtagne patenter

Kliniske forsøg

Privat FoU, udgifter egen FoU

Privat FoU, Årsværk

150

Eksterne udgifter til klinisk fsk. i DK, LIF-medlemmer

Købt privat FoU

100

1999

2000

2001

2002

2003

2004

2005

2006

2007

2008

2009

Kilde:

Publikationer: Delrapport I: Bibliometrisk kortlægning af dansk lægemiddelforskning 2003-2008. Ansøgte patenter og udtagne patenter: Delrap-

port II: Kliniske forsøg: Lægemiddelstyrelsens statistik. Private FoU-udgifter og private FoU-årsværk: Særkørsel hos Danmarks Statistik. Købt klinisk

forskning, Lægemiddelindustriforeningens medlemsundersøgelse. Note: Indikatorer dækker forskellige perioder. Da der ikke er målt privat FoU i 2000,

er dette år opgjort som et gennemsnit af 1999 og 2001.

Der er så vidt vides ikke tidligere gennemført undersøgelser af den

samlede

offentlige lægemiddelforsk-

ning i Danmark, hvorfor det ikke er muligt i figuren at inkludere en tidsserie for udviklingen i denne

forskningsaktivitet. Udviklingen i antal lægemiddelpublikationer, med danske forskere som forfattere,

er svagt stigende i den seksårige opgørelsesperiode fra 2003 til 2008, idet udviklingen fra 1689 til 1790

Kortlægning af dansk lægemiddelforskning

UFU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 168: Spm. om ministeren vil fremsende relevante evalueringer af Globaliseringspuljen 2007-12, til Uddannelses- og forskningsministeren

af årlige publikationer giver en stigning på 6 procent. De videnskabelige publikationer er overvejende,

men ikke kun, skrevet af offentligt ansatte forskere og kan dermed betragtes som et

indirekte

udtryk for

udviklingen i forskningsaktiviteterne ved de offentlige institutioner.

Den ordinære forskningsstatistik for den offentlige sektor viser i samme periode, at den samlede of-

fentlige forskning overordnet set er vokset. Inden for hvert af de fire eksakte hovedområder har antallet

af FoU-årsværk dog udviklet sig forskelligt med en ujævn tendens for naturvidenskab og teknisk

videnskab, en faldende tendens for jordbrugs- og veterinærvidenskab samt en markant stigning i den

sundhedsvidenskabelige forskning. Dykker man længere ned i statistikken og ser på de enkelte akade-

miske discipliner under hvert hovedområde, har udviklingen også her været forskellig. Der er derfor i

denne kortlægning ikke mulighed for bagudrettet at forsøge at estimere og beskrive udviklingen i den

offentlige sektors FoU-årsværk inden for lægemiddelforskning.

3.2. Forskningsindsatsen i den offentlige sektor

Kortlægningen har via besvarelser fra respondenter identificeret offentlig lægemiddelforskning for

i alt 721 millioner i 2009 og tilhørende 1.463 FoU-årsværk. Opgørelsen af både forskningsårsværk

og udgifter må dog anses for at være konservative estimater af flere grunde. For det første er der 3-4

enheder, som har svaret ja til at have udført lægemiddelforskning men uden at angive tilhørende forsk-

ningsudgifter. For det andet er der 16 enheder, som af forskellige grunde ikke har svaret på det tilsendte

spørgeskema. 11 af disse er ordinære institutter/enheder ved de fem universiteter. For disse enheder har

det

ikke

været muligt at estimere omfanget af lægemiddelforskning. Eventuel lægemiddelforskning ved

disse enheder indgår således ikke i kortlægningen. Hertil kommer de fem murstensløse kliniske insti-

tutter, som i tilknytning til Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet ved Københavns Universitet dækker

hospitalsforskningen i hovedstadsområdet. Det har som led i kortlægningen af offentlig lægemiddel-

forskning ikke været muligt at indsamle besvarede spørgeskemaer på institutniveau, som retvisende

beskrev forskningsområdet. For disse institutter er der beregnet et estimat (se appendiks). De fem

kliniske institutter ved Københavns Universitet estimeres til samlet at have udført 370 FoU-årsværk

inden for lægemiddelforskning og have haft 135 millioner kroner i FoU-udgifter. Tilsvarende er der

modtaget en delvis besvarelse fra Klinisk Institut ved Syddansk Universitet (FoU-årsværk, men ingen

udgifter), hvorfor der også her er suppleret med et estimat for tilhørende forskningsudgifter. Estima-

terne af hospitalernes lægemiddelforskning er baseret dels på størrelsesforholdet mellem hospitalsforsk-

ningen i tilknytning til de tre sundhedsvidenskabelige fakulteter, sådan som forskningen er opgjort i

den ordinære forskningsstatistik, og dels på fordelingen af de kliniske forsøg, som monitoreres af de tre

GCP-enheder.

Kortlægning af dansk lægemiddelforskning

UFU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 168: Spm. om ministeren vil fremsende relevante evalueringer af Globaliseringspuljen 2007-12, til Uddannelses- og forskningsministeren

Opgørelsen af den samlede offentlige sektors lægemiddelforskning til 875 millioner består således af

721 millioner, som er indberettet af respondenter, og 154 millioner som er estimeret. Tilsvarende består

de 1.833 FoU-årsværk i den offentlige sektor inden for lægemiddelforskning af 1.463 respondent-indbe-

rettede årsværk og 370 estimerede.

3.3. Forskningsindsatsen i den private sektor

I forbindelse med kortlægningen er der lavet en særkørsel i FoU-statistikken hos Danmarks Statistik

af FoU-aktiviteterne blandt medlemmer af Lægemiddelindustriforeningen og Dansk Biotek (dog er få

udvalgte virksomheder frasorteret, idet de ikke bedriver lægemiddelforskning). I det seneste år (2008)

var der blandt de forskningsaktive lægemiddelvirksomheder under de to brancheorganisationer FoU-

udgifter for 8.205 mio. kr. og anvendt 7.468 FoU-årsværk, hvoraf 3.330 var forskere.

Som det fremgår af figur 3, er både den FoU, der er udført af virksomhederne, og den FoU, virksomhe-

derne har købt andetsteds, steget. I perioden fra 1999 til 2008 er egen udført FoU steget med 60 procent,

mens den købte FoU er steget med ca. 250 procent. Stigningen i den købte FoU er især sket af to om-

gange fra 1999 til 2001 og fra 2007 til 2008, mens der ingen stigning har været i de mellemliggende år.

Figur 3. lægemiddelvirksomhedernes udgifter til egen FoU samt udgifter til købt FoU

(både købt i ind- og udland). 2008-priser, mio. kr.

9.000

8.000

7.000

6.000

5.000

4.000

3.000

2.000

1.000

1999

2001

2002

2003

2004

2005

2006

egen udført FoU

Købt FoU

2007

2008

Note:

De to tal kan ikke umiddelbart summeres, da købt FoU kan være købt hos en anden virksomhed og således være en del af dennes egen udførte FoU.

Kilde:

Særkørsel fra Danmarks Statistik.

Kortlægning af dansk lægemiddelforskning

UFU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 168: Spm. om ministeren vil fremsende relevante evalueringer af Globaliseringspuljen 2007-12, til Uddannelses- og forskningsministeren

Som det fremgår af figur 4, er der sket en fordobling af FoU-årsværkene i perioden. Det fremgår også,

at i 2008 blev 3.300 af årsværkene udført af forskere svarende til 45 procent, mens 2.918 blev udført af

teknikere, hvilket svarer til 39 procent.

Figur 4. lægemiddelvirksomhedernes FoU-årsværk på hovedstillingskategorier, 1999-2008.

8.000

7.000

6.000

5.000

4.000

3.000

2.000

1.000

1999

2001

2002

2003

2004

2005

2006

2007

2008

Andet personale

teknikere

Forskere

Kilde:

Særkørsel fra Danmarks Statistik.

3.4. Kliniske forsøg

Kliniske forsøg er en vigtig del af lægemiddelforskning. Kliniske forsøg dækker over forskning, hvor

potentielle nye lægemidler afprøves på patienter. Forskningen foregår typisk på sygehusafdelinger (i

klinikken) men kan også gennemføres andre steder i sundhedsvæsenet. Kliniske forsøg er en forudsæt-

ning for, at et nyt lægemiddel kan godkendes af myndighederne. Kliniske forsøg er derfor en relevant

aktivitetsindikator for lægemiddelforskning.

Det samlede antal ansøgninger om godkendelse af nye kliniske forsøg i Danmark i perioden 2001-2009

ligger nogenlunde konstant på omkring 300 årlige ansøgninger vedrørende nye forsøg. Dog kan der

iagttages en svagt faldende tendens i slutningen af den periode, som Lægemiddelsstyrelsens statistik

dækker.

Kortlægning af dansk lægemiddelforskning

UFU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 168: Spm. om ministeren vil fremsende relevante evalueringer af Globaliseringspuljen 2007-12, til Uddannelses- og forskningsministeren

Figur 5. Årlige antal ansøgninger om godkendelse af kliniske forsøg modtaget af lægemiddelstyrelsen,

2001-2009.

400

350

300

250

200

150

100

2001

Kilde:

Lægemiddelstyrelsen.

2002

2003

2004

2005

2006

2007

2008

2009

En faldende tendens for 2008 og 2009 kan også iagttages i den statistik over

igangværende

kliniske

forsøg, som brancheforeningerne Dansk Biotek og Lægemiddelindustrien sammen udgiver. Branche-

statistikken vidner både om færre studier og om en reduktion i tilhørende udgifter, centre og forsøgs-

personer.

Figur 6. Antal igangværende kliniske studier i liF-virksomheder fordelt på faser (bestandtal).

400

350

300

250

200

150

100

2005

2006

2007

2008

2009

Fase 1

Fase 2

Fase 3

Fase 4

Studier i alt

Kilde:

Resultater fra LIF’s og Dansk Bioteks undersøgelse af kliniske forskningsaktiviteter i Danmark 2009. Det bemærkes, at opgørelsen er eksklusiv

19 studier i hhv. 2008 og 2009 fra virksomheder under Dansk Biotek, idet virksomheder henhørende under denne brancheorganisation kun er indgået i

statistikken i to af de fem opgørelsesår.

Kortlægning af dansk lægemiddelforskning

UFU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 168: Spm. om ministeren vil fremsende relevante evalueringer af Globaliseringspuljen 2007-12, til Uddannelses- og forskningsministeren

Flere opgørelser af antal forskerinitierede kliniske forsøg peger samstemmende på, at disse forsøg ud-

gør op imod en tredjedel af det samlende antal kliniske studier i Danmark. Målt over tid er der dog især

i de tidligere opgørelsesår ikke helt overensstemmelse mellem tallene fra de forskellige kilder. Det er

derfor ikke klart, om stigningen i de offentlige udgifter til sundhedsvidenskabelig forskning, jævnfør de

årlige forskningsstatistikker for den offentlige sektors forskning, er sket parallelt med en stigning i antal

forskerinitierede studier. Tal for antal monitorerede studier fra de tre GCP-enheder for perioden 2003-

2009 peger i den retning. Omvendt tyder tal for antal ansøgninger til Lægemiddelstyrelsen i 2004-2008

på en lidt mere ujævn udvikling.

Figur 7. nye kliniske forsøg, som monitoreres af de tre gCP-enheder. 2003-2009. Antal forsøg opgjort efter

den forsøgsansvarlige forskers placering.

120

København

100

2003

2004

2005

2006

2007

2008

2009

Odense

Århus

Kilde:

Opgørelse modtaget fra GCP-enhederne. Fordelingen på GCP-enheder er baseret på den forsøgsansvarlige forskers placering.

En række multicenterstudier går på tværs af landsdelene, hvilket ikke fremgår af figuren.

Kortlægning af dansk lægemiddelforskning

UFU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 168: Spm. om ministeren vil fremsende relevante evalueringer af Globaliseringspuljen 2007-12, til Uddannelses- og forskningsministeren

4. dansk lægemiddelforsknings

internationale position

4.1. ressourcer til dansk lægemiddelforskning i sammenligning med udlandet

Der er så vidt vides ikke udarbejdet detaljerede kortlægninger af lægemiddelforskning i andre lande,

som i lighed med nærværende danske kortlægning opgør omfanget af lægemiddelforskning på tværs

af videnskabelige hovedområder og omfattende samtlige de syv faser, som er anvendt i den danske

kortlægning. Det er derfor ikke muligt detaljeret at sammenligne omfang og fordeling af årsværk og

ressourcer til lægemiddelforskningen i den offentlige sektor i Danmark med andre lande. Derimod er

det indirekte muligt at sammenligne den offentlige forskningsindsats ved hjælp af bibliometriske opgø-

relser, ligesom det for erhvervslivets vedkommende er muligt at opgøre forskningsindsatsen i medici-

nalindustrien.

oeCd - landesammenligning af erhvervslivets FoU på brancher

Et udtræk fra OECD’s forskningsstatistik viser, at to lande – Danmark og især Schweiz – er i en særlig

forskningsmæssig position, idet disse to lande for det første har et højt niveau for erhvervslivets samlede

forskningsinvesteringer, og den farmaceutiske industri

samtidig

tegner sig for en stor andel af den

private forskning. Til sammenligning har lande som Finland, Sydkorea, Japan og Sverige høje niveauer

for erhvervslivets forskningsinvesteringer, men her udgør den farmaceutiske industri kun en mindre

andel. Omvendt ligger Slovenien og Ungarn på et lavere niveau, hvad angår erhvervslivets samlede

forskningsudgifter, men til gengæld tegner den farmaceutiske industri sig for en betydelig andel af hele

den private forskning i disse to lande.

Figur 8. erhvervslivets udgifter til egen FoU i procent af BnP samt den farmaceutisk industris andel af

erhvervslivets samlede FoU. oeCd-lande m.fl., nyeste opgørelsesår (2004-2007)

2,5

taiwan

1,5

0,5

Østrig

singapore

Finland

sydkorea

Japan

sverige

schweiz

tyskland

UsA

danmark

Frankrig

island

Belgien

irland

slovenien

Ungarn

Australien

nederlandene

tjekkiet

norge

rusland

spanien

italien

æni mexic

Portugal

e n l a r um

r æk

Polen

slovakiet

C anada

Kilde:

OECD Main Science and Technology Indicators 2010-1. Tabel 24 BERD as a percentage of GDP og 42.a. Percentage of BERD performed in the

pharmaceutical industry. Ingen OECD-branchedata for Chile, Luxembourg, New Zealand, Tyrkiet, Israel, Kina og Sydafrika.

Kortlægning af dansk lægemiddelforskning

UFU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 168: Spm. om ministeren vil fremsende relevante evalueringer af Globaliseringspuljen 2007-12, til Uddannelses- og forskningsministeren

Tallene er hentet fra OECD’s forskningsstatistisk for erhvervslivet. OECD’s statistik bygger på data,

som er indsendt af nationale statistikproducenter i OECD-landene. I den forbindelse skal det bemærkes,

at der er variationer i de anvendte brancheafgrænsninger. I nogle lande omkodes FoU udført af virk-

somheder, der er registeret i brancherne ”handel” eller ”forskning

og udvikling”,

således at fx en

medicinalvirksomhed under branchen ”Anden

forskning og eksperimentel udvikling inden for natur-

videnskab og teknik”

omkodes ud fra en vurdering af den konkrete virksomheds FoU. En anden

brancheproblemstilling vedrører (store) virksomheder med forskellige forskningsaktiviteter, fx både

forskning inden for fødevareområdet og forskning inden for lægemiddelområdet. I den danske forsk-

ningsstatistik for erhvervslivet er der bl.a. ændret registreringspraksis fra 2000 til 2001 og igen mellem

2006 og 2007. Metodeændringer og forskelle mv. er beskrevet i de statistiske metodebeskrivelser fra

OECD og de nationale statistikproducenter. I praksis er det på tværs af landegrænser vanskeligt at

vurdere præcist, hvor meget forskellene påvirker resultaterne.

Som supplement til OECD’s data præsenteres nedenfor en alternativ landeopgørelse af omfanget af

privat lægemiddelforskning.

4.2. eU industrial r&d investment scoreboard

EU-kommissionen udgiver en årlig statistik over de 1000 mest forskningsintensive virksomheder i EU

samt tilsvarende de 1000 mest forskningsintensive virksomheder

uden for

EU. Oplysningerne i stati-

stikken er baseret på data fra tilgængelige årsregnskaber mv. Tallene er dermed

ikke

korrigeret for,

hvor virksomhedernes forskning er udført. Datamaterialet er således ikke opgjort på samme vis som i

ordinære forskningsstatistikker fra Danmarks Statistik, OECD og Eurostat.

Kortlægning af dansk lægemiddelforskning

UFU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 168: Spm. om ministeren vil fremsende relevante evalueringer af Globaliseringspuljen 2007-12, til Uddannelses- og forskningsministeren

tabel 2. de 1000 mest forskningsintensive virksomheder hhv. i og uden for eU opdelt på land og sektor.

Antal virksomheder i udvalgte lande (hovedkontorsplacering)

Antal

virksomheder

danmark

spanien

Belgien

irland

sverige

nederlandene

Frankrig

italien

luxembourg

tyskland

Finland

Østrig

indien

Canada

schweiz

UsA

Japan

Korea

Kina

norge

247

125

209

531

256

heraf

Pharmaceuticals

heraf

Biotechnology

Pharma og

biotek andel

32%

19%

18%

17%

15%

14%

13%

11%

10%

20%

17%

16%

15%

top-1000 over mest forskningsintensive virksomheder i eU

top-1000 over mest forskningsintensive virksomheder uden for eU

Kilde:

EU-kommissionens 2009 EU R&D Investment Scoreboard. November 2009. Data for 2008.

For Danmarks vedkommende er der i alt 47 virksomheder med på den nyeste udgave af listen. Heraf

er de 15 farmaceutiske eller bioteknologiske virksomheder, hvilket tilsammen giver en andel blandt de

danske virksomheder på 32 procent. Denne andel er den højeste blandt de 12 EU-lande, som figurerer

på listen

. Danmark er således det EU-land, hvor farmaceutiske og bioteknologiske virksomheder fylder

relativt mest blandt store forskningsintensive virksomheder. Målt i antal virksomheder er Storbritannien

dog det største land med 36 farmaceutiske og bioteknologiske virksomheder i EU’s top 1000.

2) novo nordisk, lundbeck, AlK-Abello og Zealand Pharma.

3) genmab, novozymes, topotarget, lifecycle Pharma, neurosearch, santaris Pharma, dako, symphogen, Pharmexa (nu Affitech),

Bavarian nordic og exiqon.

4) de resterende 96 virksomheder fra top-1000 listen over forskningsintensive virksomheder uden for eU, som ikke er inkluderet

i dette tabeludsnit, fordeler sig bredt på en række lande.

5) de 12 eU-lande på listen tegner sig tilsammen for 980 af de 1000 mest forskningsintensive virksomheder, mens de resterende

20 virksomheder fordeler sig på øvrige 15 eU-lande. disse er ikke inkluderet i tabellen.

Kortlægning af dansk lægemiddelforskning

UFU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 168: Spm. om ministeren vil fremsende relevante evalueringer af Globaliseringspuljen 2007-12, til Uddannelses- og forskningsministeren

Ser man på virksomhedernes forskningsudgifter, er den farmaceutiske og bioteknologiske dominans

blandt store forskningsintensive virksomheder med dansk hovedkontor udpræget. Således tegner de 15

danske farmaceutiske og bioteknologiske virksomheder sig for mere end halvdelen af forskningsudgif-

terne blandt de i alt 47 danske virksomheder på listen. Dette er den højeste andel blandt EU-landene

men dog lavere end i Schweiz, hvor seks farmaceutiske og bioteknologiske virksomheder står for hele

66 procent af forskningsudgifterne hos de i alt 38 schweiziske forskningsintensive virksomheder.

Særligt to farmaceutiske virksomheder i Schweiz, Roche og Novartis, er forskningsmæssigt store og

figurerer som henholdsvis den 3. og den 8. mest forskende virksomhed i verden i lande uden for EU.

tabel 3. de 1000 mest forskningsintensive virksomheder hhv. i og uden for eU, opdelt på udvalgte lande

(hovedkontorsplacering) og sektor. Forskningsudgifter i millioner euro.

r&d investment.

million euro.

danmark

irland

Belgien

luxembourg

Frankrig

spanien

tyskland

Østrig

italien

sverige

nederlandene

Finland

schweiz

UsA

indien

Japan

Canada

Korea

Kina

norge

3.418

532

19.672

2.558

668

25.747

1.471

45.097

736

6.566

6.952

9.703

6.787

17.468

159.203

1.066

93.903

2.598

8.575

2.618

681

heraf

Pharmaceuticals

1.350

239

8.005

778

211

4.924

162

3.501

167

11.426

30.175

140

7.563

105

heraf

Biotechnology

541

338

108

124

168

9.046

271

Andel pharma

og biotek

55%

45%

42%

33%

32%

19%

12%

66%

25%

13%

1000 mest forskningsintensive virksomheder i eU

1000 mest forskningsintensive virksomheder uden for eU

Kilde:

EU-kommissionens 2009 EU R&D Investment Scoreboard. November 2009. Data for 2008.

Kortlægning af dansk lægemiddelforskning

UFU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 168: Spm. om ministeren vil fremsende relevante evalueringer af Globaliseringspuljen 2007-12, til Uddannelses- og forskningsministeren

4.3. innovative medicines initiative (imi)

Innovative Medicines Initiative (IMI) er et fælles teknologiinitiativ, Joint Technology Initiative, der

finansieres af EU’s 7. rammeprogram og den europæiske farmaceutiske industri. Der er tale om en ny

måde at medfinansiere fælleseuropæiske forsknings- og udviklingsprojekter på, hvor industrien spiller

en fremtrædende rolle, når det besluttes, hvilke forskningsområder der skal udbydes forskningsprojekter

indenfor.

Industrien afholder som minimum 50 procent af de totale omkostninger, mens EU og evt. deltagende

lande bidrager med resten. EU-midlerne til gennemførelse af teknologiinitiativerne kommer fra de

pågældende emneområder i budgettet for 7. rammeprogram og finansierer forskningen ved de offentlige

forskningsinstitutioner samt deltagende små virksomheder, mens de deltagende farmaceutiske virk-

somheder selv finansierer egne forskningsudgifter. IMI anvender en to-trins ansøgningsmodel, hvor

der i første omgang indsendes korte interessetilkendegivelser. De ansøgere, som vurderes tilstrækkeligt

støtteværdige, bliver bedt om at indsende en komplet ansøgning.

Efter den første IMI-uddelingsrunde er der bevilget midler til i alt 15 projekter. De to danske virksom-

heder Novo Nordisk og Lundbeck, som er med i IMI på industrisiden, figurerer som deltagere i hhv. 7

og 9 af de 15 projekter. Herudover er Københavns Universitet inkl. tilhørende universitetshospitaler

med i tre projekter, mens DTU, Syddansk Universitet og Aarhus Universitet hvert er med i ét projekt.

Endelig figurerer Region Hovedstaden og Lægemiddelstyrelsen også hver især som deltagere i ét pro-

jekt. Samlet er der således dansk deltagelse i 12 af de 15 projekter. Ser man alene på de to deltagende

danske virksomheder, er de tilsammen med i 10 af de i alt 15 projekter, og ser man på de offentlige

danske (forsknings)institutioner, er disse med i tilsammen 6 projekter.

Den danske deltagelse skal ses i forhold til, at forskere og virksomheder fra mere end 30 lande har

mulighed for at deltage i IMI’s projekter (de 27 EU-lande samt en række lande, som er associerede

medlemmer af EU’s 7. rammeprogram

). Der foreligger endnu ikke statistikker for 2. uddelingsrunde

i IMI.

6) Kroatien, island, israel, liechtenstein, norge, schweiz og tyrkiet.

Kortlægning af dansk lægemiddelforskning

UFU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 168: Spm. om ministeren vil fremsende relevante evalueringer af Globaliseringspuljen 2007-12, til Uddannelses- og forskningsministeren

4.4. Forskningsmæssige resultatindikatorer

Videnskabelige publikationer er et centralt udkomme af forskningsmæssig aktivitet. Det betyder, at

publikationsaktivitet kan bruges som indikator for forskningsaktiviteten i eksempelvis forskellige

lande. Det er erfaringsmæssigt i særlig grad den offentlige forskning, der resulterer i publikationer.

En anden forskningsmæssig aktivitetsindikator er patentansøgninger og udtagne patenter – samlet kaldet

patentdokumenter. Patentering er især et udkomme af private forskningsaktiviteter, jævnfør senere

afsnit.

Som det fremgår af figur 9, er Danmark det land, der målt i publikationer per 1000 indbyggere har næst-

flest publikationer efter Schweiz, mens Sverige, Holland og Belgien kommer på de følgende pladser.

Danmarks andel af alle OECD-publikationer er 1,4.

Figur 9. Publikationer per 1000 indbyggere og andel af oeCd’s produktion i perioden 2003-2008.

2,5

2,0

1,5

1,0

0,5

0,0

45%

40%

35%

30%

25%

20%

15%

10%

Publikationer per 1000 indbyggere

Andel af OECDs produktion

lie

lla

Kilde:

Rapport vedrørende bibliometrisk kortlægning af dansk lægemiddelforskning 2003 – 2008, Biblioteksskolen, 2010.

Figur 10 viser, at stigningstakten i antallet af lægemiddelforskningspublikationer i en periode er større

i OECD som helhed end i Danmark, men at OECD og Danmark ved opgørelsesperiodens afslutning

(2008) har haft samme stigning i forhold til udgangsåret (2003).

Kortlægning af dansk lægemiddelforskning

Øs

tri

UFU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 168: Spm. om ministeren vil fremsende relevante evalueringer af Globaliseringspuljen 2007-12, til Uddannelses- og forskningsministeren

Figur 10. indekseret udvikling i antal publikationer inden for lægemiddelforskning danmark og oeCd, 2003 = 100

110

108

106

104

102

100

2003

2004

2005

2006

2007

2008

danmark

oeCd

Kilde:

Delrapport I: Bibliometrisk kortlægning af dansk lægemiddelforskning 2003-2008. Danmarks Biblioteksskole.

Mens antallet af publikationer kan betragtes som en indikator for forskernes videnskabelige produktivi-

tet, kan citationer, hvor forskere i én publikation refererer til indholdet i andre publikationer, betragtes

som en indikator for forskningens kvalitet og relevans, sådan som denne er vurderet gennem forskeres

anvendelse af forskningsresultaterne. Bibliometriske analyser af, hvor meget forskere citeres, er ofte

centrale i forsøg på at beskrive og opgøre forskningskvalitet, fordi citationerne netop afspejler, hvilken

forskning andre forskere, der typisk selv er eksperter inden for samme fagområde og dermed besidder

særlig faglig indsigt, finder det relevant og nødvendigt at henvise til. Brug af citationer som en simpel

indikator for forskningskvalitet er dog ikke uproblematisk. Principielt kan det indvendes, at citationer er

et udtryk for ”impact” eller måske ”international gennemslagskraft” og altså ikke et direkte udtryk for

forskningskvalitet. Forskningskvalitet og videnskabelig impact eller gennemslagskraft vil forventeligt

sammenvariere. Men de to begreber er ikke nødvendigvis fuldstændigt identiske.

Figur 11 viser, at Danmark ligger nummer to efter Schweiz, når det kommer til citationer blandt udvalgte

OECD-lande. Biblioteksskolen bemærker i deres analyse blandt andet, at det er en smule overraskende,

at Danmark er en anelse bedre placeret end USA, mens de andre landes placering ganske godt følger

tidligere studier. Biblioteksskolen bemærker endvidere, at det er en ”anelse overraskende”, at Sverige

ligger under OECD-gennemsnittet og med en placering lige under Norge.

Kortlægning af dansk lægemiddelforskning

UFU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 168: Spm. om ministeren vil fremsende relevante evalueringer af Globaliseringspuljen 2007-12, til Uddannelses- og forskningsministeren

Figur 11. Citationsindeks for udvalgte lande (oeCd = 1), 2003-2008

Schweiz

Danmark

USA

Storbritannien

Nederlandene

Norge

Sverige

Finland

0,0

0,2

0,4

0,6

0,8

0,98

0,97

0,96

1,19

1,08

1,07

1,06

1,0

1,2

Kilde:

PubMed/Scopus, juni 2010 i Delrapport I: Bibliometrisk kortlægning af dansk lægemiddelforskning 2003-2008. Danmarks Biblioteksskole.

Patent- og Varemærkestyrelsen har udarbejdet en international patentopgørelse inden for lægemid-

delområdet, som dækker de patentansøgninger, der blev offentligt tilgængelige i perioden 2000-2009,

henholdsvis de patenter der udstedtes i samme år. Patentopgørelsen indgår som delnotat nummer to i

den samlede kortlægning af lægemiddelforskningen.

I notatets metodiske afsnit skriver Patent- og Varemærkestyrelsens bl.a.:

For især lægemiddelindustrien

er patenter livsnerven for udviklingsprocesserne, idet de aktive kemiske forbindelser let fremstilles i

kopi. Lange udviklingsforløb, f.eks. forløb med afprøvning af stoffer på mennesker, der indeholder en

let kopiérbar teknik, er således kun lønsomme med en ledsagende patentbeskyttelse. Derimod er marke-

det for telekommunikation og forbrugerelektronik præget af hastig udskiftning, hvilket kan forklare, at

patenter i disse sektorer formodentlig har kortere levetid i forhold til f.eks. lægemiddelområdet.

Patent- og Varemærkestyrelsen beskriver også kort det forhold, at ikke alle patenter er et direkte resultat

af en forudgående forskningsproces: Patentansøgning kan være udtryk for innovation baseret på forsk-

ning foretaget i en virksomhed eller i samarbejde med andre. Patentansøgning kan også være udtryk for

en strategi, hvor fokus er på beskyttelse af det tekniske råderum inden for virksomhedens kerneområde,

eller det kan være udtryk for afsøgning af nye muligheder for indtjening. Sidstnævnte ses i stigende

omfang og omtales ofte som strategisk patentaktivitet. For yderligere metodebetragtninger mv. henvises

til delnotat 2.

Kortlægning af dansk lægemiddelforskning

UFU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 168: Spm. om ministeren vil fremsende relevante evalueringer af Globaliseringspuljen 2007-12, til Uddannelses- og forskningsministeren

Patent- og Varemærkestyrelsens opgørelse viser, at antallet af ansøgte og udstedte patenter på læge-

midler og tilhørende teknologier er stigende i perioden, samt at Danmark er blandt de mest patentaktive

lande i OECD på dette område. Som det fremgår af figur 12 og 13, har Danmark en topplacering, når

der ses på patentansøgninger og udstedte patenter inden for lægemiddelområdet. I forhold til ansøgte

patenter ligger Schweiz, Island og Luxembourg bedre end Danmark, mens det for de udstedte patenter

kun er Schweiz og Luxembourg, der er bedre placeret.

Figur 12. de 10 lande med flest publicerede patentansøgninger i 2009 per 1000 indbyggere

Schweiz

Island

Luxembourg

Danmark

Sverige

Holland

Australien

Japan

USA

Belgien

0,00

0,04

0,05

0,10

0,15

0,06

0,08

0,09

0,11

0,20

Kilde:

Delrapport II: Patentstatistik på lægemiddelområdet. Patent- og Varemærkestyrelsen.

Figur 13. de 10 lande med flest udstedte patenter i 2009 per 1000 indbyggere

Schweiz

Luxembourg

Danmark

Sverige

Island

Irland

Holland

Tyskland

Belgien

USA

0,00

0,012

0,011

0,008

0,01

0,02

0,03

0,04

0,05

0,06

0,07

0,08

0,019

0,026

0,059

0,065

Kilde:

Delrapport II: Patentstatistik på lægemiddelområdet. Patent- og Varemærkestyrelsen.

Kortlægning af dansk lægemiddelforskning

UFU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 168: Spm. om ministeren vil fremsende relevante evalueringer af Globaliseringspuljen 2007-12, til Uddannelses- og forskningsministeren

Danmarks høje placering blandt de mest patentaktive har været stabil over de sidste ti år, hvilket frem-

går af figur 14 og 15 over henholdsvis ansøgte og udstedte patenter. Det er bemærkelsesværdigt, at i

forhold til såvel ansøgte som udtagne patenter har der været en markant positiv udvikling i Schweiz.

Figur 14. Udvikling i antal publicerede patentansøgninger pr 1000 indbyggere, udvalgte lande

0,30

Belgien

0,25

Danmark

Holland

Schweiz

0,20

Sverige

USA

0,15

0,10

0,05

0,00

2000

2001

2002

2003

2004

2005

2006

2007

2008

2009

Kilde:

Delrapport II: Patentstatistik på lægemiddelområdet. Patent- og Varemærkestyrelsen.

Kortlægning af dansk lægemiddelforskning

UFU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 168: Spm. om ministeren vil fremsende relevante evalueringer af Globaliseringspuljen 2007-12, til Uddannelses- og forskningsministeren

Figur 15. Antal udstedte patenter pr. 1000 indbyggere, udvalgte lande

0,08

Belgien

0,07

Danmark

Holland

0,06

Irland

Schweiz

0,05

Sverige

Tyskland

0,04

0,03

0,02

0,01

0,00

2000

2001

2002

2003

2004

2005

2006

2007

2008

2009

Kilde:

Delrapport II: Patentstatistik på lægemiddelområdet. Patent- og Varemærkestyrelsen.

4.5. internationale samforfatterskaber

Internationale samforfatterskaber (publikationer, hvor der er registreret forfatteradresser i mindst to

lande) kan give et indtryk af, hvor internationaliseret et forskningsområde er. Den bibliometriske ana-

lyse af lægemiddelforskningen viser, at 71 procent af det totale antal danske publikationer, der indgår i

analysen, har mindst én udenlandsk medforfatter. En stor del af danske lægemiddelforskeres videnska-

belige publikationer er således udarbejdet sammen med udenlandske samarbejdspartnere. Til sammen-

ligning er det 55 procent af alle danske videnskabelige publikationer, som er skrevet i samarbejde med

udenlandske medforfattere.

7) delrapport i: Bibliometrisk kortlægning af dansk lægemiddelforskning 2003-2008. danmarks Biblioteksskole.

Kortlægning af dansk lægemiddelforskning

UFU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 168: Spm. om ministeren vil fremsende relevante evalueringer af Globaliseringspuljen 2007-12, til Uddannelses- og forskningsministeren

USA er det land, der samarbejdes mest med, efterfulgt af Storbritannien, Sverige og Tyskland. Det er

bemærkelsesværdigt, at mere end hver femte samforfatterskab i danske lægemiddelforskningspublika-

tioner sker med forskere fra USA. Endvidere ses det, at danske forskere samarbejder med en relativt

bred vifte af lande inden for lægemiddelforskning.

Figur 16. Fælles forfatterskaber mellem danske og udenlandske forskere, 2003-2008.

Andel af samtlige fællesforfatterskaber

Kilde:

Delrapport I: Bibliometrisk kortlægning af dansk lægemiddelforskning 2003-2008. Danmarks Biblioteksskole.

tra

Kortlægning af dansk lægemiddelforskning

rig

Øs

tri

ræ

UFU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 168: Spm. om ministeren vil fremsende relevante evalueringer af Globaliseringspuljen 2007-12, til Uddannelses- og forskningsministeren

5. organisering og rammevilkår

Afsnittet om organisering af lægemiddelforskningen fokuserer primært på indikatorer fra de forskellige

delundersøgelser, som beskriver størrelsesforhold omkring de forskningsenheder, som udfører læge-

middelforskningen, samt det forskningsmæssige samspil mellem disse. Samspillet mellem aktørerne er

belyst dels via opgørelser af samarbejder, som de kommer til udtryk via fælles publikationer og paten-

ter, og dels gennem aktørernes, både de offentlige forskere og virksomhedernes, respektive vurderinger

af fordele samt ulemper og barrierer ved forskningsmæssigt samarbejde.

I beskrivelsen af rammevilkår indgår endvidere enkelte uddannelsesmæssige opgørelser af de ansatte

i lægemiddelindustrien, idet universiteterne ud over forskningsmæssigt samarbejde med lægemiddel-

virksomhederne også bidrager til rammevilkårene på dette område på uddannelsessiden i kraft af deres

produktion af højtuddannede bachelorer, kandidater og ph.d.er.

5.1. størrelsen på de offentlige forskningsmiljøer

Fordeling af årsværk på universiteter

Baseret på spørgeskemabesvarelserne fra institutlederne viser kortlægningen af den offentlige sektors

lægemiddelforskning, at Københavns Universitet inklusive tilhørende universitetshospitaler tegner sig

for lidt mere end halvdelen af de i alt 1.833 FoU-årsværk, mens Aarhus Universitet inklusive universi-

tetshospitaler med 502 FoU-årværk står for 27 procent og Syddansk Universitet med 168 FoU-årsværk

for 9 procent. De tre resterende institutioner, DTU, Aalborg Universitet og Statens Serum Institut,

tegner sig hver for en mindre del af årsværkene.

tabel 4. de offentlige forskningsinstitutioners lægemiddelforsknings FoU-årsværk opdelt på institutioner.

sorteret efter antal årsværk

indberettede

sdU

ssi

dtU

AAU

637

502

168

1.463

estimerede

370

i alt

1007

502

168

1.833

Andel

55%

27%

100%

Note:

Se appendiks for beregning af estimat. Kilde: Forsknings- og Innovationsstyrelsens spørgeskemaundersøgelse til institutledere inden for læge-

middelområdet.

Kortlægning af dansk lægemiddelforskning

UFU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 168: Spm. om ministeren vil fremsende relevante evalueringer af Globaliseringspuljen 2007-12, til Uddannelses- og forskningsministeren

Fordeling af årsværk på forskningsenheder

Hvis analyseniveauet i stedet for institutioner opgøres som de udførende forskningsenheder, kan der

tegnes et billede af, hvor koncentreret forskningsindsatsen er. Af de spørgeskemabesvarelser, der indgår

i kortlægningen, er der 31 institutter og øvrige enheder, som har svaret ja til at have udført lægemid-

delforskning

. For de institutter/enheder, som har angivet udgifter til lægemiddelforskning, er der i

gennemsnit angivet 27 millioner til lægemiddelforskning. Beløbet dækker imidlertid over betydelig

spredning, som det fremgår af figur 17. Fire institutter/enheder har angivet, at al eller næsten al deres

forskning falder inden for definitionen af lægemiddelforskning – herunder institutterne ved Køben-

havns Universitets Farmaceutiske Fakultet. Ved yderligere tre institutter/enheder udgør lægemiddel-

forskningen mellem halvdelen og to tredjedele af institutternes samlede forskning. Ved fem institutter

udgør lægemiddelforskningen 10 procent eller derunder af instituttets samlede forskning. Ved 15 insti-

tutter/enheder udgør lægemiddelforskningen mellem 15 og 40 procent af instituttets samlede forskning.

Figur 17. FoU-årsværk inden for lægemiddelforskning i den offentlige sektor 2009 fordelt på forsknings-

enheder efter størrelse

200

175

150

millioner kr.

125

100

lægemiddelforskning i alt, mio. kr.

summeret andel

100%

75%

Andel af årsværk

50%

25%

Kilde:

Forsknings- og Innovationsstyrelsens spørgeskemaundersøgelse til institutledere inden for lægemiddelområdet.

8) Heraf er der fire, som ikke har angivet forskningsudgifter. to af disse har dog skriftligt oplyst kun at have lægemiddelforskning

af meget begrænset omfang. se i øvrigt appendiks for en beskrivelse af svarprocenter mv.

Kortlægning af dansk lægemiddelforskning

UFU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 168: Spm. om ministeren vil fremsende relevante evalueringer af Globaliseringspuljen 2007-12, til Uddannelses- og forskningsministeren

De fire største enheder, Aarhus Universitets Klinisk Institut, Statens Serum Institut samt to institutter

ved Københavns Universitet (Institut for Medicinalkemi samt Institut for International Sundhed,

Immunologi og Mikrobiologi), tegner sig tilsammen for 66 procent af de 721 millioner til lægemiddel-

forskning, som institutlederne har angivet i spørgeskemaundersøgelsen. Omkring 60 procent af enhe-

derne har angivet at have brugt 10 millioner eller derunder på lægemiddelforskning, altså forholdsvis

små miljøer.

Størrelsen af de offentlige forskningsmiljøer inden for lægemiddelforskning er i denne kortlægning

opgjort på institutniveau. Hospitalernes forskning er således søgt opgjort via de kliniske institutter,

som sammen med de teoretiske/prækliniske institutter udgør de overordnede organisatoriske enheder

for universiteternes forskning.

De i alt syv kliniske institutter er imidlertid særlige i deres organisering, idet de overvejende er orga-

niseret som murstensløse enheder, der dækker forskning på tværs af både hospitaler og de forskellige

lægelige specialer. En række tabeller fra GCP-enhederne over de forskerinitierede kliniske forsøg (se

delnotat III om kliniske forsøg) opgør således antal centre, der indgår i de monitorerede forsøg, opdelt

på hospitaler og specialer. Eksempelvis viser tabellerne for hospitalerne knyttet til den københavnske

GCP-enhed, at Rigshospitalet er langt det største hospital, hvad angår antal centre i forskerinitierede

kliniske studier svarende til ca. hvert tredje center, mens Herlev efterfulgt af Glostrup og Hvidovre er

de næststørste. Oversigten over de forskerinitierede kliniske forsøg viser omvendt også, at afdelinger

inden for en række specialer kun har været involveret i ganske få forsøg.

Samlet er det således muligt at beskrive størrelsen af de offentlige forskningsmiljøer inden for alle

faser af lægemiddelforskningen på universitets/institutionsniveau og på institutniveau. Herudover er

det, særligt hvad angår de forskerinitierede kliniske forsøg, også muligt at opgøre forskningsaktivite-

terne på lavere opgørelsesniveaur i form af hospitalsafdelinger og lægelige specialer.

5.2. størrelsen på de private forskningsmiljøer

Forskningsstatistik for erhvervslivet, som udgives af Danmarks Statistik, er tilgængelig på aggregeret

niveau, idet data om de enkelte virksomheder er konfidentielle. Det er derfor ikke, som i statistikken

for den offentlige sektors forskning, muligt at opgøre den private lægemiddelforskning i Danmark per

enkelt virksomhed.

Kortlægning af dansk lægemiddelforskning

UFU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 168: Spm. om ministeren vil fremsende relevante evalueringer af Globaliseringspuljen 2007-12, til Uddannelses- og forskningsministeren

Europa-kommissionens årlige top 1000 over de mest forskende virksomheder i EU (EU Industrial

R&D Investment Scoreboard) rummer derimod opgørelser af virksomhedernes forskningsudgifter,

sådan som disse fremgår af årsregnskaber mv. Forskningsudgifterne i denne opgørelse er dog mod-

sat de ordinære forskningsstatistikker ikke opdelt på udførelseslande men derimod efter placeringen

af virksomhedernes hovedkontor. I henhold til 2008-udgaven af denne liste var Novo Nordisk med

FoU-investeringer for 995 mio. euro den mest forskende danske farmaceutiske virksomhed efterfulgt

af Lundbeck med 300 mio. euro, mens biotekvirksomhederne Genmab (191 mio. euro) og Novozymes

(134 mio. euro) størrelsesmæssigt kom ind på de følgende pladser. I alt er der i den europæiske top 1000

fire danske farmaceutiske virksomheder og 11 bioteknologiske, som tilsammen er anført med forsk-

ningsudgifter for 1.891 mio. euro (heraf 1.350 ved farmaceutiske virksomheder og 541 mio. euro ved

bioteknologiske). Samlet vidner tallene om, at Novo Nordisk tegner sig for en betydelig andel af den

private lægemiddelforskning, og at der størrelsesmæssigt er ganske store forskelle på aktørerne blandt

de private forskningsudførende enheder.

Omkring den størrelsesmæssige fordeling af den private forskning konkluderer Patent- og Varemærke-

styrelsen i patentanalysen af lægemiddelområdet, at Novo Nordisk, Novozymes, NeuroSearch og Lundbeck

ikke uventet rangerer blandt de mest patentaktive danske virksomheder på lægemiddelområdet, samt at

de 5-6 mest patentaktive danske virksomheder på området besidder volumenmæssigt 40-50 % af alle

danske patentansøgninger og udstedte patenter i den undersøgte periode.

5.3. Patentaktivitet

De mest patenteringsaktive danske aktører er de store lægemiddelvirksomheder. Det gælder i særlig

grad for udtagne patenter, mens Københavns Universitet, Aarhus Universitet og Danmarks Tekniske

Universitet viser sig blandt de mest aktive patentansøgere.

tabel 5. de mest aktive danske patentansøgere i perioden 2007-2009

Ansøger

novo nordisk As

neurosearch As

novozymes As

lundbeck As

Københavns Universitet samt tilknyttede hospitaler

Aarhus Universitet samt tilknyttede hospitaler

santaris Pharma As

dako As

danisco As

danmarks tekniske Universitet

Kilde:

Delrapport II: Patentstatistik på lægemiddelområdet. Patent- og Varemærkestyrelsen.

Antal ansøgninger

230

119

Kortlægning af dansk lægemiddelforskning

UFU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 168: Spm. om ministeren vil fremsende relevante evalueringer af Globaliseringspuljen 2007-12, til Uddannelses- og forskningsministeren

tabel 6. de mest patentaktive danske virksomheder i perioden 2007-2009

Ansøger

novo nordisk As

novozymes As

neurosearch As

lundbeck As

gumlink As

danisco As

Bavarian nordic As

Alk-Abello As

nuevolution As

Kilde:

Patentstatistik på Lægemiddelområdet, Patent- og Varemærkestyrelsen, 2010.

Antal ansøgninger

5.4. lægemiddelvirksomhedernes køb af FoU

Forskningsstatistikken for erhvervslivet omhandler primært virksomhedernes egen FoU. Som en del af

statistikken indsamles der dog også oplysninger om virksomhedernes udgifter til køb af FoU, og herun-

der hvorfra der købes FoU. Der sondres i den forbindelse mellem forskellige aktører, herunder offentlige

og private i hhv. ind- og udland. Virksomhedernes udgifter til købt FoU er steget markant i perioden

1999 til 2008 fra 1,8 til knap 6,4 milliarder kr., jævnfør figur 3. Det er dog primært fra 1999 til 2001 og

igen fra 2007 til 2008, at der ses markante stigninger, mens niveauet for købt FoU i den mellemliggende

periode har været mere stabilt.

Fra 2001 til 2008 viser tidsserien, at omkring 80 procent af lægemiddelvirksomhedernes køb af FoU

sker hos udenlandske virksomheder i kategorierne ”egen koncern” eller ”andre virksomheder”. Of-

fentlige forskningsinstitutioner i ind- og udland tegner sig derimod for en mere begrænset andel af den

købte FoU. I 2008 købte lægemiddelvirksomhederne således FoU ved offentlige

danske

institutioner for

121 mio. kr., mens der blev købt for 26 mio. kr. hos offentlige udenlandske institutioner. Som tidsserien

i figur 18 viser, er der - fraregnet 1999, som synes at udgøre et særligt år – ikke tegn på, at lægemiddel-

virksomhederne i Danmark fravælger offentlige danske institutioner til fordel for udenlandske offent-

lige institutioner, når der købes FoU.

Kortlægning af dansk lægemiddelforskning

UFU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 168: Spm. om ministeren vil fremsende relevante evalueringer af Globaliseringspuljen 2007-12, til Uddannelses- og forskningsministeren

Figur 18. lægemiddelvirksomhedernes køb af FoU hos offentlige institutioner i ind- og udland. millioner kr.

600

500

400

300

200

100

1999

2001

2002

2003

2004

2005

2006

2007

2008

offentlige institutioner i danmark

offentlige institutioner i udlandet

Kilde:

Særudtræk fra Danmarks Statistik.

Dog skal det bemærkes, at en del af den forskning, som lægemiddelvirksomhederne køber ved private

virksomheder i ind- og udland, kan tænkes at dække over

Clinical Research Organisations

(CRO’er),

der agerer mellemled mellem hospitaler og offentlige forskningsinstitutioner og lægemiddelvirksomhe-

derne. Det er således muligt, at de danske lægemiddelvirksomheder ud over den FoU, som købes direkte

af de offentlige forskningsinstitutioner, yderligere indirekte via CRO’er er i berøring med udenlandske

institutioner, uden at dette reflekteres i statistikken.

5.5 Finansiering af lægemiddelforskningen ved de offentlige

forskningsinstitutioner

I undersøgelsen blandt institutlederne ved de offentlige forskningsinstitutioner, som har udført læge-

middelforskning, er der spurgt til, hvorledes forskningen var finansieret opgjort på en række hoved-

finansieringskilder. Resultaterne i tabel 7 peger på, at især tre finansieringskilder synes at være vigtige:

dels institutionernes egne basismidler, dels midler fra statslige forskningsråd og fonde og for det tredje

midler fra virksomheder i ind- og udland. Omvendt har institutlederne kun i mindre omfang angivet

at have finansieret lægemiddelforskningen ved hjælp af midler fra regionerne, fra private nonprofit

organisationer og fonde samt med øvrige udenlandske midler.

Kortlægning af dansk lægemiddelforskning

UFU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 168: Spm. om ministeren vil fremsende relevante evalueringer af Globaliseringspuljen 2007-12, til Uddannelses- og forskningsministeren

tabel 7. Finansiering af lægemiddelforskning ved de offentlige forskningsinstitutioner opdelt på

finansieringskilde. millioner kroner og procent

mio.

intern finansiering (basismidler)

eksterne statslige midler (forskningsråd/fonde, ministerier mv.)

eksterne øvrige offentlige midler (regioner/kommuner mv.)

eksterne midler fra nonprofit fonde og organisationer mv.

eksterne midler fra virksomheder i ind- og udland

Øvrige eksterne midler fra udlandet, herunder eU-midler mv.

udgifter til lægemiddelforskning ved off. institutioner

Uoplyst finansieringskilde

estimerede udgifter ved kliniske institutter

udgifter til lægemiddelforskning ved off. institutioner i alt

164

145

195

582

140

154

875

procent

28 %

25 %

34 %

100 %

Kilde:

Forsknings- og Innovationsstyrelsens spørgeskemaundersøgelse til institutledere inden for lægemiddelforskningsområdet.

Finansieringsmønstrene for den

samlede

offentlige forskning i Danmark er erfaringsmæssigt ret

forskelligt hovedområderne imellem. Ser man på finansieringen af den samlede

sundhedsvidenskabe-

lige

forskning i den offentlige sektor, finansierer private danske og udenlandske virksomheder typisk

7-8 procent af denne, jf. forskningsstatistikkerne for de seneste år. Lægemiddelforskningen ved de

offentlige forskningsinstitutioner synes således i betydeligt højere grad at være finansieret af midler

fra virksomheder, end hvad tilfældet er for sundhedsvidenskabelig forskning under ét. Omvendt synes

intern finansiering (basismidler) samt finansiering fra private nonprofit kilder

at spille en mindre rolle

inden for lægemiddelforskningen, end tilfældet er for sundhedsvidenskab opgjort under ét, hvor private

nonprofit-midler typisk finansierer 10-15 procent af den offentlige sundhedsvidenskabelige forskning.

Som det fremgår af oversigten i tabellen, er det dog ikke alle forskningsmidler, som er anvendt til

lægemiddelforskning ved de offentlige forskningsinstitutioner, der er blevet opdelt på finansieringskilde

i besvarelserne fra institutlederne. Der er således en usikkerhed i tallene, og konklusionerne omkring

finansieringsmønstre skal ses i forhold til dette.

9) Private nonprofit-midler dækker i forskningsstatistikkerne over en vifte af forskellige kilder, herunder både midler fra sygdoms- og

patientforeninger som Kræftens Bekæmpelse og Hjerteforeningen og erhvervsinitierede fonde som lundbeck Fonden, Carlsbergfondet

og novo nordisk Fonden såvel som midler fra diverse legater, arv og donationer mv.

Kortlægning af dansk lægemiddelforskning

UFU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 168: Spm. om ministeren vil fremsende relevante evalueringer af Globaliseringspuljen 2007-12, til Uddannelses- og forskningsministeren

5.6. Vurderinger af fordele, ulemper og barrierer ved forskningssamarbejde

mellem virksomheder og offentlige forskningsinstitutioner

Et udvalg under Det Nationale Samarbejdsforum for Sundhedsforskning har i rapporten

Klinisk forsk-

ning i Danmark – tid til handling

fra december 2009 gjort status over en række identificerede barrierer

for gennemførelse af kliniske forsøg i Danmark. Rapporten er udarbejdet af en ekspertgruppe og er

bl.a. baseret på en række rapporter og analyser af klinisk forskning og sundhedsvidenskabelig forsk-

ning.

I nærværende kortlægning af dansk lægemiddelforskning er der udsendt spørgeskemaer til institutle-

derne i den offentlige sektor primært for at kortlægge omfang og fordeling af lægemiddelforskningen.

Inkluderet i skemaerne var dog også enkelte vurderingsspørgsmål omhandlende hhv. mulige fordele

og mulige barrierer/ulemper ved at indgå i et FoU-samarbejde med en virksomhed. Kortlægningen af

lægemiddelforskningen omhandler alle faserne af lægemiddel-FoU-værdikæden, herunder også de tidli-

gere prækliniske faser. Besvarelserne fra institutlederne vedrører således både samarbejde om kliniske

forsøg og samarbejde inden for de øvrige faser. Det var fremhævet i spørgeskemaet til institutlederne, at

der blev spurgt til både formaliseret og ikke-formaliseret FoU-samarbejde.

Parallelt hermed har Lægemiddelindustriforeningen i spørgeskemaer til egne medlemmer samt virk-

somheder, der er medlemmer af Dansk Biotek, spurgt virksomhederne om deres vurdering af hhv.

fordele og ulemper ved at samarbejde med offentlige forskningsinstitutioner i form af dels hospitaler

og dels universiteter. Spørgsmålene er identisk udformede (men med omvendt fortegn, hvad angår hhv.

offentlig og privat samarbejdspartner), hvad angår de potentielle barrierer/ulemper. Hvad angår de

potentielle fordele ved FoU-samarbejde, har det været nødvendigt at tilpasse kategorierne i skemaet til

virksomhederne.

LIF har udsendt skemaer til 66 virksomheder, og 29 af disse har returneret et udfyldt spørgeskema. Af

disse fremgår det, at i alt 17 virksomheder har angivet at have haft et samarbejde med et hospital i 2009

og har vurderet fordele og ulemper, mens otte virksomheder har angivet at have haft et samarbejde

med et universitet og har vurderet fordele og ulemper herved. Givet det begrænsede antal besvarelser

angående universitetssamarbejde præsenteres nedenfor en oversigt over virksomhedernes vurderinger

af barrierer/ulemper samt fordele ved samarbejde med hospitaler.

Ulemper og barrierer ved samarbejde

Ser man på potentielle barrierer for samarbejde mellem lægemiddelvirksomheder og offentlige forsk-

ningsinstitutioner, så nævner institutlederne oftest det forhold, at samarbejde er ressourcekrævende,

Kortlægning af dansk lægemiddelforskning

UFU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 168: Spm. om ministeren vil fremsende relevante evalueringer af Globaliseringspuljen 2007-12, til Uddannelses- og forskningsministeren

mens håndtering af IPR, forskellige tidshorisonter for hhv. de offentlige og private parter samt mang-

lende forskningsmatch kommer ind på de følgende pladser. Omvendt nævnes manglende viden om

relevante virksomheder samt forskellige holdninger til, hvornår forskningsresultaterne bør publiceres,

færrest gange. Disse potentielle barrierer for samarbejde tillægges således mindst betydning.

Figur 19. institutledernes vurdering af betydningen af forskellige mulige

barrierer/ulemper,

der kan være

ved at indgå i et FoU-samarbejde med en virksomhed

i høj grad

det kræver mange ressourcer at indgå

i et samarbejde med en virksomhed

Håndtering af intellectual Property rights (iPr)

Virksomhederne og forskerne har forskellige

tidshorisonter, hvad angår forskningsresultater

manglende forskningsmatch mellem egen

forskning og virksomhedernes forskningsbehov

Virksomhederne ønsker ikke at

finansiere en stor nok del af forskningen

Usikkerhed om udbytte af at indgå

i et samarbejde med en virksomhed

Forskellige holdninger til, hvornår

forskningsresultaterne bør publiceres

manglende viden om relevante virksomheder

20%

40%

60%

80%

100%

i nogen grad

i mindre grad

slet ikke

Kilde:

Forsknings- og Innovationsstyrelsens spørgeskemaundersøgelse til institutledere inden for lægemiddelområdet.

Fordelingen er baseret på 26 besvarelser.

Blandt de forskellige mulige barrierer, som i et

virksomhedsperspektiv

potentielt kan vanskeliggøre

samarbejdet med de offentlige forskningsinstitutioner, er det især to forhold, som mange respondenter

har afkrydset, nemlig dels det forhold, at samarbejde er ressourcekrævende, og dels det forhold, at

virksomhederne og de offentlige forskningsinstitutioner har forskellige tidsperspektiver. Manglende

forskningsmatch og IPR-rettigheder nævnes også som barrierer om end af lidt færre virksomheder.

Manglende viden om, hvilke offentlige forskningsinstitutioner det vil være relevant at samarbejde med,

samt manglende medfinansiering fra de potentielle offentlige samarbejdspartnere er omvendt de to

svarmuligheder, som færrest virksomheder har angivet som udgørende barriere.

Kortlægning af dansk lægemiddelforskning

UFU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 168: Spm. om ministeren vil fremsende relevante evalueringer af Globaliseringspuljen 2007-12, til Uddannelses- og forskningsministeren

Institutlederne og virksomhedsrepræsentanterne er således enige om, hvilke tre barrierer der udgør de

største forhindringer for forskningssamarbejde. Tilsvarende er institutlederne og repræsentanterne for

lægemiddelindustrien også enige om, at manglende viden om relevante samarbejdsparter hos modpar-

ten

ikke

udgør nævneværdige barrierer. Forskellige holdninger til, hvornår forskningsresultaterne bør

publiceres, er ligeledes en barriere, som nævnes relativt få gange på begge sider.

Figur 20. Virksomheder under lægemiddelindustriforeningen og dansk Biotek: Vurdering af potentielle

ulemper/barrierer ved samarbejde med et hospital. Procent

i høj grad

det kræver mange ressourcer at indgå i et

samarbejde med en off. forskningsinstitution

Virksomhederne og de offentlige forskningsinstitutioner har

forskellige tidshorisonter, hvad angår forskningsresultater

Håndtering af intellectual Property rights (iPr)

manglende forskningsmatch mellem egen forskning og den

off. forskningsinstitutions forskningsbehov/interesser

Usikkerhed om udbytte af at indgå i et samarbejde

med en off. forskningsinstitution

Forskellige holdninger til, hvornår

forskningsresultaterne bør publiceres

den off. forskningsinstitution ønsker ikke at finansiere

en stor nok del af forskningen med egne midler

manglende viden om, hvilke offentlige forsknings-

institutioner det vil være relevant at samarbejde med

Kilde:

Spørgeskemaundersøgelse blandt medlemmer af LIF og Dansk Biotek.

20%

40%

60%

80%

100%

i nogen grad

i mindre grad

slet ikke

ved ikke

Vurderinger af fordele ved forskningssamarbejde

Set fra de offentlige forskningsinstitutioners side er virksomhedernes finansieringsbidrag den mulige

samarbejdsfordel, som tillægges mest betydning af institutlederne, mens virksomhedernes bidrag i

form af et anvendelsesorienteret perspektiv på forskningen og i form af relevant viden nævnes næstflest

gange som samarbejdsfordele. De tre mulige samarbejdsfordele, som institutlederne nævner

færrest

gange, er virksomhedernes bidrag med

kommerciel forståelse, indsigt i forbrugeradfærd

værdikæden

generelt

samt

brug af virksomheden som case

i forskningen.

Kortlægning af dansk lægemiddelforskning

UFU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 168: Spm. om ministeren vil fremsende relevante evalueringer af Globaliseringspuljen 2007-12, til Uddannelses- og forskningsministeren

Figur 21. institutledernes vurdering af betydningen af forskellige mulige

fordele,

der kan være ved at indgå i

et FoU-samarbejde med en virksomhed. Procent

i høj grad

Virksomheden bidrager til at finansiere forskningen

Virksomheden bidrager med et

anvendelsesperspektiv på forskningen

Virksomheden bidrager med relevant viden

Virksomheden bidrager med at få udviklet

et konkret produkt / en opfindelse

Virksomheden bidrager til at skabe netværk

Virksomheden bidrager med kommerciel forståelse

Virksomheden kan bruges som case i forskningen

Virksomheden bidrager med indsigt i

forbrugeradfærd og i værdikæden generelt

20%

40%

60%

80%

100%

i nogen grad

i mindre grad

slet ikke

ved ikke

Kilde:

Forsknings- og Innovationsstyrelsens spørgeskemaundersøgelse til institutledere inden for lægemiddelområdet. Fordelingen er baseret på mellem

23-25 besvarelser i hver kategori.

Blandt de mulige

fordele,

der er for virksomhederne ved at indgå i et forskningsmæssigt samarbejde,

viser tallene, at det i nævnte rækkefølge er de offentlige forskningsinstitutioners bidrag i form af viden

og netværk, som prioriteres, mens den offentlige medfinansiering af forskningen ikke tillægges vægt.

Figur 22. Virksomheder under lægemiddelindustriforeningen og dansk Biotek: Vurdering af potentielle

fordele ved samarbejde med et hospital. Procent

i høj grad

den offentlige forskningsinstitution

bidrager med relevant viden

den offentlige forskningsinstitution

bidrager til at skabe netværk

den offentlige forskningsinstitution bidrager til at

finansiere forskning, som er vigtig for virksomheden

Kilde:

Spørgeskemaundersøgelse blandt medlemmer af LIF og Dansk Biotek.

20%

40%

60%

80%

100%

i nogen grad

i mindre grad

slet ikke

Kortlægning af dansk lægemiddelforskning

UFU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 168: Spm. om ministeren vil fremsende relevante evalueringer af Globaliseringspuljen 2007-12, til Uddannelses- og forskningsministeren

5.7. offentlige institutioners patenteringssamarbejde

Offentlige danske forskningsinstitutioner var anført 142 gange på lægemiddelrelaterede patenter i pe-

rioden 2007-2009. I disse ansøgninger var der 26 tilfælde, hvor den offentlige institution samarbejdede

med en eller flere parter om ansøgningen. Som det fremgår af figur 23, blev der primært samarbejdet

med dansk industri (11 samarbejder).

Figur 23. medansøgere på offentlige forskningsinstitutioners patenter, 2003-2009. Antal ansøgninger

dansk industri

Øvrige danske offentlige forskningsinstitutioner

Udenlandsk universitet eller

non-profit organisationer

Udenlandsk industri

Kilde:

Delrapport II: Patentstatistik på lægemiddelområdet. Patent- og Varemærkestyrelsen. Egen tilvirkning.

Det er værd at bemærke, at der er lige mange eksempler på samarbejde med udenlandske som inden-

landske offentlige forskningsinstitutioner. Generelt vedrører samarbejde mellem offentlige aktører

og andre parter om patentering kun en begrænset del af den danske patentering på området, idet der i

perioden blev indsendt 1.291 danske patentansøgninger.

Til sammenligning viser Forsknings- og Innovationsstyrelsens årlige kommercialiseringsstatistik, at

de offentlige forskningsinstitutioner i Danmark i samme treårige periode (2007-2009)

i alt

har indsendt

388 patentansøgninger inden for alle områder

10) Forsknings- og innovationsstyrelsen, Kommercialisering af forskningsresultater. statistik 2009.

Kortlægning af dansk lægemiddelforskning

UFU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 168: Spm. om ministeren vil fremsende relevante evalueringer af Globaliseringspuljen 2007-12, til Uddannelses- og forskningsministeren

5.8. Fordeling af publiceringsaktivitet og samarbejde

Tabel 8 beskriver antallet af danske forfatterskaber, sådan som de er opgjort i den bibliometriske ana-

lyse af dansk lægemiddelforskning. Der er i gennemsnit 5,6 forfatterskaber per artikel. Analysen viser,

at Købehavns Universitet og tilhørende hospitaler har 43 procent af forfatterskaberne, hvilket er mere

end dobbelt så meget som Aarhus Universitet og tilhørende hospitaler, der har den næsthøjeste andel,

nemlig 20 procent. Tabellen viser også, at private virksomheder tegner sig for 12 procent af forfatter-

skaberne.

tabel 8. Bibliometrisk kortlægning af dansk lægemiddelforskning - Fordeling af danske forfatterskaber.

Antal og andel

institution

Københavns Universitet

Aarhus Universitet

Private virksomheder

syddansk Universitet

styrelser etc.

danmarks tekniske Universitet

ikke-entydige

Aalborg Universitet

Hospitaler uden for universitetshospitalerne

Foreninger

roskilde Universitet

Antal forfatterskaber

8.696

4.090

2.503

1.746

754

710

569

540

401

325

20.414

Andel

43 %

20 %

12 %

100 %

Note:

Kategorien ”Styrelser etc.” udgøres hovedsageligt af Lægemiddelstyrelsen samt Statens Serum Institut under Indenrigs- og Sundhedsministeriet

og Beskæftigelsesministeriets sektorforskningsinstitut Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø.

Kilde:

Delrapport I: Bibliometrisk kortlægning af dansk lægemiddelforskning 2003-2008.

Som det fremgår af tabel 9, er 12 procent af publikationerne et resultat af samarbejde mellem offentlige

og private parter, idet der figurerer mindst én medforfatter fra begge parter i de pågældende publikationer.

I en tilsvarende kortlægning af dansk fødevareforskning er det til sammenligning 6 procent af de danske

videnskabelige publikationer, som har både offentlige og private parter som medforfattere.

Andelen af samarbejder mellem offentlige og private parter inden for lægemiddelforskningens forskel-

lige faser ligger relativt konstant mellem 10 og 12 % i faserne 1, 2, 3, 4 og 6, hvorimod samarbejdet er

mindre i fase 5 (klinisk forskning) og fase 7 (pharmacovigilance).

Kortlægning af dansk lægemiddelforskning

UFU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 168: Spm. om ministeren vil fremsende relevante evalueringer af Globaliseringspuljen 2007-12, til Uddannelses- og forskningsministeren

tabel 9. Bibliometrisk kortlægning af dansk lægemiddelforskning - sampublicering mellem offentlige

institutioner og private virksomheder opgjort hen over faser. Antal og andel

Antal publikationer

(offentlige + private)

5.074

4.805

8.021

551

2.571

4.311

2.161

9.748

Publikationer med

off.-privat samarb.

530

536

893

213

505

136

1.156

Andel

10 %

11 %

12 %

Fase 1 – lægemiddelorienteret basal fsk.

Fase 2 – drug discovery

Fase 3 − Præklinisk fremstilling

Fase 4 – translatorisk medicin

Fase 5 – Klinisk forskning

Fase 6 – Fremstilling

Fase 7 – Pharmacovigilance

Alle faser

Kilde:

Delrapport I: Bibliometrisk kortlægning af dansk lægemiddelforskning 2003-2008.

5.9. rammevilkår for lægemiddelforskningen

Lægemiddelforskningen er som alle andre forskningsområder afhængig af gode rammevilkår. Ramme-

vilkår for forskningsverdenen omfatter en bred palet af forskellige forhold, herunder forskningsbevil-

linger, adgang til forskningsinfrastruktur og venture kapital, attraktive karriereveje, muligheder for at

tiltrække, ansætte og fastholde danske og udenlandske specialister, regler for IPR-rettigheder mv. Hertil

kommer yderligere rammevilkår, som er mere specifikke for bestemte forskningsområder. For lægemid-

delforskningen drejer det sig bl.a. om godkendelsesregler og procedurer ved Datatilsyn, de videnskabs-

etiske komitéer og Lægemiddelstyrelsen, velfungerende GCP-enheder, hvad angår de offentligt ansatte

forskere mv.

Det ligger uden for denne kortlægning bredt at belyse samtlige de rammevilkår, som gælder for læge-

middelforskningen. Som en del af kortlægningen af lægemiddelforskningen er der udarbejdet notater

om to udvalgte rammevilkår.

• Ét notat beskriver omfang og fordeling af ansatte i lægemiddelindustrien opgjort på uddannelseskate-

gorier, idet universiteternes produktion af højtuddannede bachelorer, kandidater og ph.d.er antages at

være central for dansk lægemiddelforskning.

• Herudover er der udarbejdet et notat, der beskriver status vedrørende brug af biobanker, kliniske

databaser og registerforskning, idet analyser peger på dette område som værende en særlig, dansk

styrkeposition.

Kortlægning af dansk lægemiddelforskning

UFU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 168: Spm. om ministeren vil fremsende relevante evalueringer af Globaliseringspuljen 2007-12, til Uddannelses- og forskningsministeren

Særligt omkring rammevilkårene for lægemiddelforskningen kan der i øvrigt henvises til, at et udvalg

om revision af det videnskabsetiske komitésystem i foråret 2010 har afgivet betænkning til Sundheds-

ministeriet med 40 anbefalinger om indretningen af fremtidens videnskabsetiske komitésystem. Ambi-

tionen med udvalgsarbejdet har været at bidrage til at sikre dansk sundhedsforskning en international

førerposition ved at gøre det nemmere at få godkendt forsøg med ny medicin og nyt medicinsk udstyr,

samtidig med at både forsøgspersonernes sikkerhed og integritet og befolkningens tillid til deltagelse i

sundhedsvidenskabelige forsøg sikres. Som en del af dette udvalgsarbejde er en række af de rammevil-

kår, som særligt gælder for lægemiddelforskningen, beskrevet, og der forestår derefter en proces med

den videre behandling af udvalgets anbefalinger.

5.10. Uddannelsesbaggrund for de ansatte i industrien

En opgørelse af uddannelsesbaggrunden for de ansatte i lægemiddelvirksomhederne viser, at virksom-

hederne i stigende grad ansætter højtuddannede. På nær medarbejdere med grundskole som højeste ud-

dannelse kan der konstateres en stigning i antallet af ansatte fra alle uddannelseskategorier. Stigningen

er imidlertid af varierende omfang for de forskellige uddannelseskategorier.

Tal fra Danmarks Statistik viser, at der særligt inden for to grupper af medarbejdere er sket en stigning

i beskæftigelsen i lægemiddelvirksomhederne. Personer med hhv. bachelor- og forskeruddannelse er

begge fordoblet fra godt 200 til knap 500 bachelorer og fra godt 400 til knap 900 forskeruddannede.

Der kan endvidere ses en betydelig stigning i antallet af personer med lang videregående uddannelse.

Fra 1999 til 2007 er antallet af medarbejdere med lang videregående uddannelse steget fra godt 2.400 til

knap 4.000. Tilsvarende er antallet af personer med uoplyst uddannelsesbaggrund steget fra godt 200 til

ca. 400. Der foreligger ikke nærmere oplysninger om denne personkreds, men der er formentlig delvist

tale om personer med udenlandsk baggrund.

Kortlægning af dansk lægemiddelforskning

UFU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 168: Spm. om ministeren vil fremsende relevante evalueringer af Globaliseringspuljen 2007-12, til Uddannelses- og forskningsministeren

Figur 24. Antal primært beskæftigede i virksomheder inden for lægemiddelområdet fordelt på

uddannelseslængde. 1999= indeks 100

250%

Bachelor

Forskeruddannelser

Uoplyst

Lange videregående udd.

200%

Mellemlange videreg. udd.

Erhvervsgymnasiale udd.

Almengymnasiale udd.

Korte videregående udd.

Erhvervsfaglige praktik- og hovedforløb

Grundskole

I alt

150%

100%

50%

1999

2000

2001

2002

2003

2004

2005

2006

2007

Kilde:

Særudtræk fra Danmarks Statistik.

Beskæftigede i lægemiddelvirksomheder med lang videregående uddannelse

Opgjort blandt syv overordnede kategorier af uddannelsesretninger fylder sundhedsvidenskab mest

blandt personalet med lang videregående uddannelse svarende til omkring 34 procent af de godt 4.850

ansatte, som har en lang videregående uddannelse,

som er beskæftiget i virksomheder inden for

lægemiddelområdet. I henhold til Dansk Uddannelsesnomenklatur er farmaceuter her opgjort under

sundhedsvidenskab. Gennem hele perioden udgør personer med en sundhedsvidenskabelig uddannelse

den største gruppe blandt de medarbejdere, som har en lang videregående uddannelse, idet antallet af

sundhedsvidenskabeligt uddannede vokser fra 1.081 personer i 1999 til 1.645 i 2007. Personer med hhv.

en lang naturvidenskabelig eller teknisk videregående uddannelse fylder næstmest med knap 1.000 og

knap 900 ansatte, svarende til hhv. 20 og 18 procent af de højtuddannede i lægemiddelvirksomhederne.

Kortlægning af dansk lægemiddelforskning

UFU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 168: Spm. om ministeren vil fremsende relevante evalueringer af Globaliseringspuljen 2007-12, til Uddannelses- og forskningsministeren

Tallene fra undersøgelsen af de offentlige forskningsinstitutioners lægemiddelforskning peger på, at

hovedparten af denne er sundhedsvidenskabelig, mens naturvidenskab, teknisk videnskab samt veteri-

nærområdet tegner sig for mindre andele. Sammenlignes fordelingen af den offentlige lægemiddelforsk-

ning med den uddannelsesmæssige baggrund for de højtuddannede i lægemiddelvirksomhederne, ses

det umiddelbart, at teknisk videnskab fylder mere på uddannelsessiden.

Belyst over tid sker der en stigning i beskæftigelsen inden for

alle

kategorier af medarbejdere med lang

videregående uddannelse. Væksten i antal ansatte er imidlertid forskellig inden for de enkelte kategorier.

Figur 25. Antal primært beskæftigede i virksomheder inden for lægemiddelområdet med lang videregående

uddannelse eller forskeruddannelse, fordelt på uddannelsesretning - overordnet niveau. Procent

9,7%

1999

3,1% 5,6% 1,1%

22,1%

20,5%

38,0%

14,6%

2007

4,6% 6,1% 2,0%

18,4%

20,5%

33,9%

20%

Samfundsvidenskabelig

Humanistisk og teo.

Jordbrugsvidenskabelig

40%

60%

80%

Sundhed (inkl. farmaceut)

100%

Levnedsmiddel og ernæring

Teknisk

Naturvidenskabelig

Kilde:

Særudtræk fra Danmarks Statistik.

Især samfundsvidenskabeligt uddannede tegner sig for en stigende andel af de medarbejdere, som har

en lang videregående uddannelse og er beskæftiget i lægemiddelvirksomhederne. I 1999 udgjorde sam-

fundsvidenskabeligt uddannede 9,7 procent af personalet med en lang videregående uddannelse, mens

andelen i 2007 var steget til 14,6 procent. Tilsvarende er der også, omend i mindre omfang, fremgang

for de humanistiske samt jordbrugs- og levnedsmiddeluddannede. Naturvidenskabeligt uddannede

tegner sig uforandret for godt 20 procent af medarbejderne med lang videregående uddannelse.

Kortlægning af dansk lægemiddelforskning

UFU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 168: Spm. om ministeren vil fremsende relevante evalueringer af Globaliseringspuljen 2007-12, til Uddannelses- og forskningsministeren

Den varierende vækst betyder, at der blandt ansatte med en lang videregående uddannelse sker et

rela-

tivt

fald i andelen af medarbejdere med uddannelse fra henholdsvis det teknisk-videnskabelige og det

sundhedsvidenskabelige område. I 1999 var det således 22,1 procent af de ansatte i lægemiddelvirksom-

hederne med lang videregående uddannelse, som havde en teknisk-videnskabelig baggrund. I 2007 var

andelen faldet til 18,4 procent. Det skal dog understreges, at der

alene

er tale om relative fald, idet der

målt i absolutte tal sker en stigning i beskæftigelsen for alle grupper.

I fortolkninger af tallene bør flere forhold antageligt inddrages. Lægemiddelvirksomhedernes rekrut-

tering af medarbejdere med forskellig uddannelsesbaggrund er formentlig først og fremmest udtryk for,

hvilke kompetencer der efterspørges fra virksomhedernes side. Men tallene udtrykker omvendt også

udbuddet af (nyuddannede) kandidater inden for de enkelte uddannelsesretninger. For nogle uddan-

nelser, som fx cand.med., har Sundhedsstyrelsens prognose for det fremtidige udbud af læger tidligere

peget på et mismatch mellem udbuddet af læger og den samlede samfundsmæssige efterspørgsel. Et lavt

antal beskæftigede i lægemiddelvirksomhederne med en bestemt uddannelsesmæssig baggrund kan

således være udtryk for begrænset efterspørgsel fra virksomhedssiden. Men tallet kan også være udtryk

for begrænset udbud.

Det er ikke muligt på individniveau at koble uddannelses- og beskæftigelsesstatistikken med data fra

forskningsstatistikken. Man kan således ikke i statistikkerne opgøre præcist, hvilke medarbejdere som

direkte indgår i virksomhedernes arbejde med forskning og udvikling af nye lægemidler. Forventeligt

vil medarbejdere i lægemiddelvirksomhederne med samfundsvidenskabelig eller humanistisk uddan-

nelse ikke indgå direkte i virksomhedernes forsknings- og udviklingsarbejde, dog muligvis for nogles

vedkommende i FoU-støttefunktioner.

Forskydningen i medarbejdersammensætningen i lægemiddelvirksomhedernes danske aktiviteter kan

muligvis være udtryk for, at forskningsaktiviteter fylder mindre blandt virksomhedernes samlede akti-

viteter, mens indsatsen inden for andre områder af lægemiddelvirksomhedernes aktiviteter, såsom salg

og marketing, økonomiske, juridiske, patent- og organisatoriske forhold mv., opprioriteres.

Endelig viser figur 26 medarbejderne i lægemiddelvirksomhederne med lang videregående uddannelse

opdelt på detaljerede uddannelsesretninger. Farmaceuter udgør her den største gruppe efterfulgt af

civilingeniører og cand.merc.er som de næststørste uddannelsesgrupper.

Kortlægning af dansk lægemiddelforskning

UFU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 168: Spm. om ministeren vil fremsende relevante evalueringer af Globaliseringspuljen 2007-12, til Uddannelses- og forskningsministeren

Figur 26. Antal primært beskæftigede november 2007 med lang videregående uddannelse eller forsker-

uddannelse fordelt på detaljeret uddannelsesretning. Afgrænset til de 15 største uddannelsesretninger

Farmaceut,c.pharm.

Civilingeniør u.n.a,kand

21%

24%

Erhvervsøkonomi,c.merc.

Lægevidenskab, ph.d.

Naturvidenskab, ph.d.

Læge,c.med.

Kemi,civ.ing.

Biologi,c.scient.

Teknik,ph.d.

Veterinærvid.,c.med.vet.

Veterinær-jordbrug, ph.d.

Biokemi,c.scient.

Farmaceut,ph.d.

Kemi,c.scient.

Øvrige lange uddannelsesretninger

Kilde:

Særudtræk fra Danmarks Statistik.

5.11. registre, kliniske databaser og biobanker

En række analyser og rapporter peger samstemmende på, at Danmark har særlige styrkepositioner

inden for registerforskning, idet vi har en unik registrering af befolkningen og mulighed for via CPR-

numre at samkøre oplysninger fra biobanker, kliniske databaser samt befolknings-, sundheds- og

sygdomsregistre. Bl.a. er Danmark det eneste land i verden, som har et lægemiddelstatistikregister,

der dækker hele befolkningens lægemiddelforbrug, og som systematisk er gjort tilgængeligt for forskere.

På fem år er der i alt igangsat 218 forskningsprojekter, som anvender data fra Lægemiddelregisteret.

tabel 10. Antal godkendte forskningsprojekter i regi af danmarks statistik, som har anvendt data fra

lægemiddelregisteret (kumulativ liste)

2005

2006

2007

139

2008

171

2009

218

Kilde:

Liste fra Danmarks Statistik til Det Koordinerende Organ for Registerforskning.

Kortlægning af dansk lægemiddelforskning

UFU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 168: Spm. om ministeren vil fremsende relevante evalueringer af Globaliseringspuljen 2007-12, til Uddannelses- og forskningsministeren

Tal fra registerforskningsenhederne ved Danmarks Statistik og Sundhedsstyrelsen dokumenterer, at

der over tid er sket en markant forøgelse af forskningsaktiviteterne både i form af antal aktive register-

forskere og antal forskningsprojekter. Således er antallet af udtræk fra Sundhedsstyrelsens registre til

forskningsbrug tredoblet på 10 år. Årlige opgørelser af Datatilsynets godkendelser af biobankprojekter

peger tilsvarende på et markant forøget aktivitetsniveau.

tabel 11. Udtræk fra sundhedsstyrelsens registre til forskningsprojekter 1999-2008. Antal udtræk.

1999

Antal leverede sager

2000

2001

105

2002

133

2003

134

2004

169

2005

190

2006

204

2007

322

2008

334

Kilde:

Opgørelse fra Sundhedsstyrelsens Forskerserviceenhed.

tabel 12. datatilsynets godkendte anmeldelser. Antal projekter indeholdende ordet ”biobank” 2000-2008

2000

2001

165

2002

2003

103

2004

139

2005

193

2006

203

2007

264

2008

335

i alt

1526

Kilde:

Søgning på Datatilsynets hjemmeside 29. marts 2010.

Notatet

Kortlægning af Lægemiddelforskning, Delrapport V: Rammebetingelser i form af kliniske data-

baser, biobanker samt sundheds- og sygdomsregistre

giver en faktuel beskrivelse med fokus på dansk

forskningsinfrastruktur i form af befolknings-, patient- og sygdomsregistre, kliniske databaser og bio-

banker.

Det har ikke været muligt at lave en omfattende og systematisk sammenligning med tilsvarende forsk-

ningsinfrastrukturer i udlandet. Der refereres dog i notatet til vurderinger fra flere andre kilder, som på

forskellig vis beskriver særlige danske forudsætninger.

Statusbeskrivelse af dansk sundhedsvidenska-

belig forskning

fra 2008 fastslår således, at der i Danmark eksisterer omfangsrige sundhedsstatistiske

registre og biobanker, der danner udgangspunkt for en i international sammenhæng unik sundheds-

videnskabelig registerforskning. Ligeledes ifølge statusbeskrivelsen er der mulighed for i Danmark at

afprøve hypoteser, som man i udlandet kan formulere men kun meget vanskeligt kan teste.

Det skal bemærkes, at det ikke kun er forskere inden for lægemiddelområdet, der anvender sygdoms-

registre, kliniske databaser og biobanker i deres forskningsprojekter. Andre forskere, især fra det

sundhedsvidenskabelige hovedområde samt i et vist omfang også samfundsvidenskabelige forskere,

anvender ligeledes dele af denne særlige form for forskningsinfrastruktur. Notatet beskriver således

status vedrørende forskningsinfrastruktur inden for et område, som bl.a., men ikke kun, er relevant for

lægemiddelforskning.

Kortlægning af dansk lægemiddelforskning

UFU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 168: Spm. om ministeren vil fremsende relevante evalueringer af Globaliseringspuljen 2007-12, til Uddannelses- og forskningsministeren

6. dansk lægemiddelforsknings profil

Dette afsnit behandler dansk publicering og gennemslagskraft, tværfaglighed og strategiske fokusområder

samt produkt- og branchefokus for de virksomheder, der er aktive inden for udvikling af lægemidler.

6.1. Profilen for de offentligt ansatte forskere

Opdeles den offentlige sektors lægemiddel-FoU-årsværk på de fem hovedstillingskategorier, som er

anvendt i spørgeskemaet til institutlederne, viser fordelingen, at 275 FoU-årsværk, svarende til ca. 19

procent, er udført af seniorforskere (professorer, lektorer og overlæger), mens 299 årsværk er udført af

yngre forskere (adjunkter, postdocs, reservelæger m.fl.) svarende til 20 procent. Ph.d.-studerende har

udført 455 lægemiddel-FoU-årsværk (31 procent), mens øvrige forskere samt teknisk-administrativt

personale tegner sig for henholdsvis 98 og 335 FoU-årsværk (svarende til henholdsvis 7 procent og 23

procent).

Figur 27. 1.463 FoU-årsværk inden for lægemiddelforskning i den offentlige sektor i 2009 fordelt på

overordnede stillingskategorier. Antal.

seniorforskere

Yngre forskere

Ph.d.-studerende

Øvrige forskere

teknisk-adm. personale

100

200

275

299

455

335

300

400

500

Kilde:

Forsknings- og Innovationsstyrelsens spørgeskemaundersøgelse blandt institutlederne.

Målt på antal FoU-årsværk viser kortlægningen, at der i gennemsnit er 1,6 ph.d.-studerende per senior-

forsker inden for lægemiddelforskningen. Inddrager man både ph.d.-studerende samt

øvrige yngre

forskere

i form af adjunkter, postdocs, reservelæger m.fl. inden for lægemiddelforskningen, er forholdet

imellem disse 2,7 FoU-årsværk udført at ph.d.-studerende og yngre forskere per årsværk udført af

seniorforskere. Sammenlignet med den samlede natur- og sundhedsvidenskabelige forskning i den

offentlige sektor er fordelingen inden for lægemiddelforskning lidt forskudt i retning af relativt flere

årsværk udført af yngre forskere inden for lægemiddelområdet.

Kortlægning af dansk lægemiddelforskning

UFU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 168: Spm. om ministeren vil fremsende relevante evalueringer af Globaliseringspuljen 2007-12, til Uddannelses- og forskningsministeren

6.2. Fordeling på hovedområder og forskningsart

den offentlige forskning fordelt på hovedområder

På baggrund af de udsendte spørgeskemaer til institutlederne er der indsamlet oplysninger om fordelin-

gen af lægemiddel-FoU-årsværkene på videnskabelige hovedområder. Opgørelsen af de i alt 1.827 FoU-

årsværk viser, at sundhedsvidenskab med knap 1.250 årsværk tegner sig for 68 procent af årsværkene,

mens naturvidenskab med 415 årsværk er det næststørste område svarende til 23 procent. Endelig tegner

teknisk-videnskabelige og veterinærvidenskabelige forskningsaktiviteter sig begge for 4-5 procent af

den samlede lægemiddelforskning. Ingen respondenter har angivet at have udført lægemiddelforskning

inden for det humanistiske og samfundsvidenskabelige område.

Figur 28. FoU-årsværk til lægemiddelforskning i den offentlige sektor i 2009 opdelt på videnskabelige

hovedområder. n=1.826 FoU-årsværk*

23%

Naturvidenskab

Teknisk videnskab

Sundhedsvidenskab

Veterinærvidenskab

68%

Kilde:

Forsknings- og Innovationsstyrelsens spørgeskemaundersøgelse blandt institutledere inden for lægemiddelforskning.

Efter fordelingen af lægemiddelforskningens FoU-årsværk på videnskabelige hovedområder er det

relevant også at belyse, hvor stor en andel af den samlede offentlige forskning inden for hvert af de

videnskabelige hovedområder der kan karakteriseres som værende lægemiddelforskning. Danmarks

Statistik har endnu ikke udgivet den officielle forskningsstatistik for 2009, hvorfor kortlægningen af

lægemiddel-FoU-årsværk i 2009 må sammenholdes med resultaterne af forskningsstatistikken for

2008, hvilket giver en usikkerhed i opgørelsen.

11) * de estimerede 370 FoU-årsværk ved KU’s fem kliniske institutter er fordelt på hovedområder i overensstemmelse med fordelingen ved

AU’s og sdU’s kliniske institutter, dvs. med 92 procent sundhedsvidenskab og de resterende årsværk under hhv. teknisk videnskab og

veterinærvidenskab.

Kortlægning af dansk lægemiddelforskning

UFU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 168: Spm. om ministeren vil fremsende relevante evalueringer af Globaliseringspuljen 2007-12, til Uddannelses- og forskningsministeren

Det skal tilsvarende nævnes, at svarprocenten i spørgeskemaundersøgelsen blandt institutlederne var 71

procent. Opgørelsen af lægemiddel-FoU-årsværk er således at betragte som minimumstal.

Det ses af tabellen, at omkring en femtedel af den samlede sundhedsvidenskabelige forskning er karak-

teriseret som faldende inden for definitionen af lægemiddelforskning. Blandt de naturvidenskabelige

FoU-årsværk er det 12 procent, som falder inden for definitionen af lægemiddelforskning. Endelig udgør

de teknisk-videnskabelige samt veterinærvidenskabelige lægemiddel-FoU-årsværk begge en mindre del

af den samlede forskningsindsats inden for deres respektive områder.

tabel 13. lægemiddelforskningens andel af den samlede offentlige forskning fordelt på hovedområder.

Antal FoU-årsværk og procent

offentlig forskning

i alt (2008)

naturvidenskab

teknisk videnskab

sundhedsvidenskab

(Jord. og) veterinærvidenskab

samfundsvidenskab **

Humaniora**

offentlig sektor i alt

3.462

2.444

6.058

1.352

2.540

1.485

17.520

1.826*

10 %

lægemiddelforskning

(2009)

415

1.243

Beregnet andel,

lægemiddelforskning

12 %

21 %

offentligforskning, eksakte videnskaber i alt

13.316

1.826

14 %

* De 1.826 er inkl. estimatet på 370 men eksklusiv 6 årsværk fra ét institut, som ikke har angivet hovedområde i besvarelsen.

** Der er ikke indgået humanistiske og samfundsvidenskabelige institutter i undersøgelsen, men institutterne/enhederne fra de eksakte videnskaber har

haft mulighed for at angive, hvis dele af deres FoU-aktivitet faldt inden for disse områder. Ingen respondenter har dog benyttet sig af denne mulighed.

Kilder:

Danmarks Statistik samt Forsknings- og Innovationsstyrelsens spørgeskemaundersøgelse blandt institutlederne.

Respondenterne har haft mulighed for at angive forskning inden for alle hovedområderne, jf. spørge-

skemaet. I gennemsnit har respondenterne angivet at have forskning inden for knap to videnskabelige

hovedområder (1,8 videnskabeligt hovedområde i alt). Dette tal dækker over, at næsten halvdelen af

respondenterne (13) har angivet, at deres lægemiddelforskning alene faldt inden for ét enkelt viden-

skabeligt hovedområde, mens ca. en tredjedel (9) har angivet, at deres lægemiddelforskning alene faldt

inden for to videnskabelige hovedområder, og endelig har ca. en femtedel angivet, at deres lægemiddel-

forskning faldt inden for tre eller fire videnskabelige hovedområder.

Kortlægning af dansk lægemiddelforskning

UFU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 168: Spm. om ministeren vil fremsende relevante evalueringer af Globaliseringspuljen 2007-12, til Uddannelses- og forskningsministeren

tabel 14. Antal videnskabelige hovedområder, hvor instituttets/enhedens lægemiddelforskning er angivet at

foregå

et videnskabeligt hovedområde

to videnskabelige hovedområder

tre videnskabelige hovedområder

Fire videnskabelige hovedområder

Kilde:

Forsknings- og Innovationsstyrelsens spørgeskemaundersøgelse blandt institutlederne.

46%

32%

18%

Forskningsart

Opdelt på forskningsart viser kortlægningen, at den offentlige sektors lægemiddelforskning i 2009 be-

stod af 576 FoU-årsværk inden for grundforskning, 636 FoU-årsværk inden for anvendt forskning, 177

FoU-årsværk inden for udviklingsarbejde og 73 uoplyste årsværk. Grundforskning og anvendt forsk-

ning fylder dermed nogenlunde lige meget i den offentlige lægemiddelforskning. OECD’s definitioner

af forskningsarter er anvendt

Spørgsmålet om forskningsart indgår kun i erhvervslivets forskningsstatistik i ulige år, og det er derfor

nødvendigt at sammenligne fordelingen af den private forskning i 2007 med den offentlige i 2009, idet

Danmarks Statistik endnu ikke har udgivet 2009-forskningsstatistikken for erhvervslivet.

Det ses af figur 29, at den offentlige lægemiddelforskning samlet set er betydeligt mindre end den private

lægemiddelforskning. Ser man derimod

alene

på de FoU-årsværk, som er rubriceret under kategorien

grundforskning,

er fordelingen omvendt, idet den offentlige indsats inden for grundforskning er mere

end fire gange så stor som den private.

Sammenligningen af lægemiddelforskningen i henholdsvis den offentlige og den private sektor er ba-

seret på det samlede antal FoU-årsværk udført begge steder

uanset

hvilke områder, der konkret forskes

indenfor. Af kortlægningens delnotat om kliniske forsøg fremgår det, at onkologi (kræft) er et stort

forskningsområde målt på antal forsøg med offentligt ansatte investigatorer. Omvendt har nogle af de

største forskningsaktive lægemiddelvirksomheder i Danmark som Novo Nordisk A/S og Lundbeck A/S

fokus på forskning inden for områder som diabetes og neurologiske/psykiatriske sygdomme. Konkrete

vurderinger af samspilsmuligheder mellem den offentlige og den private lægemiddelforskning bør

derfor udover det samlede størrelsesforhold mellem de to sektorers forskningsindsats formentlig også

inddrage forskningens fordeling på forskellige terapeutiske områder.

12) grundforskning er originalt, eksperimenterende eller teoretisk arbejde med det primære formål at opnå ny viden uden nogen bestemt

anvendelse i sigte. Anvendt forskning er ligeledes originale undersøgelser med henblik på at opnå ny viden, men den er primært rettet mod

bestemte praktiske mål, og udviklingsarbejde er systematisk arbejde baseret på anvendelse af viden opnået gennem forskning og/eller prak-

tisk erfaring med det formål at frembringe nye eller væsentligt forbedrede materialer, produkter, processer, systemer eller tjenesteydelser.

Kortlægning af dansk lægemiddelforskning

UFU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 168: Spm. om ministeren vil fremsende relevante evalueringer af Globaliseringspuljen 2007-12, til Uddannelses- og forskningsministeren

Figur 29. FoU-årsværk inden for lægemiddelforskning fordelt på forskningsart

Grundforskning

576

Den offentlige

sektor (2009)

636

177 73

Anvendt forskning

Udviklingsarbejde

Uoplyst

134

Erhvervslivet

(2007)

1.859

3.787

1000

2000

3000

4000

5000

6000

Kilder:

Særkørsel fra Danmarks Statistik for erhvervslivets forskning samt spørgeskemaundersøgelse blandt institutlederne i den offentlige sektor.

Som det ses af figur 30, hvor lægemiddelforskningsårsværkene er opdelt procentuelt på forskningsart

angivet henholdsvis for den offentlige sektor og for erhvervslivet, synes der at være en klar arbejdsde-

ling, hvor den offentlige forskning for mere end 80 procents vedkommende består af grundforskning

og anvendt forskning, mens det omvendte billede tegner sig for den private forskningsindsats, hvor to

tredjedele falder i kategorien udviklingsarbejde.

Figur 30. FoU-årsværk inden for lægemiddelforskning opdelt på forskningsart. Procent

Grundforskning

39%

Den offentlige sektor (2009)

n=1.462

Erhvervslivet (2007)

n=5.780

32%

66%

Anvendt forskning

44%

Udviklingsarbejde

Uoplyst

12%

20%

40%

60%

80%

100%

Kilder:

Særkørsel fra Danmarks Statistik for erhvervslivets forskning samt spørgeskemaundersøgelse blandt institutlederne i den offentlige sektor.

Kortlægning af dansk lægemiddelforskning

UFU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 168: Spm. om ministeren vil fremsende relevante evalueringer af Globaliseringspuljen 2007-12, til Uddannelses- og forskningsministeren

6.3. Fordeling på lægemiddel-FoU-kæde

Fordeling af patenter

Patent- og Varemærkestyrelsens undersøgelse af patenteringsaktiviteter inden for lægemiddelområdet

er gennemført ved hjælp af Danish Pharma Consortiums definition af lægemiddelforskning inklusive

definitionerne af de syv faser. Det var imidlertid ikke muligt udtømmende at oversætte hver af de enkelte

faser af lægemiddelforskningen til de teknikklasser, som anvendes i patentdatabaserne. I patentanalysen

foreligger der derfor ikke en underopdeling af ansøgte og udtagne patenter opdelt på lægemiddelforsk-

ningens syv faser.

Notatet fra Patent- og Varemærkestyrelsen rummer imidlertid et afsnit,

DEL 2: Teknisk underinddeling

af den danske patentaktivitet inden for lægemiddelområdet,

der viser de 10-12 største teknikklasser, som

den danske lægemiddelpatentering er koncentreret indenfor. Blandt udstedte patenter i de seneste år er

der således flest danske lægemiddelpatenter inden for klasserne

B04 Natural products (or genetically

engineered), polymers, B14 Pharmaceutical activities, D05 Fermentation industry

B11 Processes,

apparatus.

Herudover konkluderer Patent- og Varemærkestyrelsen, at

danske virksomheder og forskningsinstitutioner

er patentaktive i alle de væsentligste teknikområder, der vedrører lægemidler. Forskningsmateriale,

nye lægemiddelentiteter og medicinske anvendelsesområder, fremstillingsmetoder, kliniske metoder og

diagnostik er således rigt repræsenterede i danske virksomheders patentportefølje.

Fordeling af forskningsårsværk

Figur 31 viser, at der inden for tre faser af lægemiddel-FoU-kæden er en relativt stor forskningsindsats

målt på antal FoU-årsværk. Det gælder

basal lægemiddelforskning, drug discovery

klinisk forskning.

I figur 31 er fordelingen af de offentlige forskningsinstitutioners lægemiddel-FoU-årsværk vist dels for

de 1.463 FoU-årsværk, som institutionerne har angivet at have udført, og dels i en alternativ version,

hvor de estimerede 370 FoU-årsværk ved Københavns Universitets kliniske institutter er fordelt på faser

svarende til fordelingen af forskningen ved de kliniske institutter i Århus og Odense (dvs. altovervejende

under fasen ’klinisk forskning’)

Kortlægning af dansk lægemiddelforskning

UFU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 168: Spm. om ministeren vil fremsende relevante evalueringer af Globaliseringspuljen 2007-12, til Uddannelses- og forskningsministeren

Figur 31. FoU-årsværk inden for lægemiddelforskning ved de offentlige forskningsinstitutioner opdelt på

faser. Antal årsværk i 2009

FoU-årsværk i alt

FoU-årsværk i alt inkl. KU-estimat

Lægemiddelorienteret basal fsk.

Drug discovery

Præklinisk fsk. & udvikling

Translatorisk medicin

Klinisk forskning

Fremstilling

Pharmacovigilance

100

200

300

400

500

600

700

800

Kilde:

Forsknings- og Innovationsstyrelsens spørgeskemaundersøgelse blandt institutlederne.

Analysen giver ikke grundlag for at vurdere, om den kortlagte fordeling er hensigtsmæssig eller ej. I

det omfang forskning inden for de enkelte faser af den samlede lægemiddelforskning betragtes som

værende fødekæde for de følgende faser, kan den begrænsede aktivitet, særligt inden for

præklinisk

translatorisk lægemiddelforskning,

anskues som udgørende en særlig problemstilling. Desuden kan det

konstateres, at der kun er kortlagt en begrænset indsats i relation til henholdsvis forskning inden for

fremstilling samt pharmacovigiliance.

I forhold til en vurdering af dansk lægemiddelforskning opdelt på faser skal det nævnes, at den tilsva-

rende faseopdeling i den bibliometriske undersøgelse viser en noget anderledes fordeling på faser, jf.

det følgende afsnit. I vurderingen af, om fordelingen af den danske lægemiddelforskning på faser er

hensigtsmæssig eller ej, bør det ligeledes nævnes, at den bibliometriske undersøgelse påviser, at læge-

middelforskning er et meget internationalt orienteret forskningsområde. I et fødekædeperspektiv er det

derfor muligvis for snævert alene at se på forholdet mellem de

danske

forskningsaktiviteter i hver af

faserne.

Kortlægning af dansk lægemiddelforskning

UFU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 168: Spm. om ministeren vil fremsende relevante evalueringer af Globaliseringspuljen 2007-12, til Uddannelses- og forskningsministeren

Figur 32 viser de 1.463 FoU-årsværk inden for lægemiddelforskning, som institutlederne har indberet-

tet, opdelt på lægemiddelforskningens syv faser samt stillingskategorier. Inden for to af faserne,

Frem-

stilling

Pharmacovigilance,

har institutlederne kun angivet få FoU-årsværk. Fordelingen af disse på

stillingskategorier er derfor angivet med parentes omkring.

Figur 32. lægemiddel-FoU-årsværk opgjort på stillingskategorier og fordelt på faser. Procent

Seniorforskere

Lægemiddelforskning i alt

(Pharmacovigilance)

(Fremstilling)

Klinisk forskning

Translatorisk medicin

Præklinisk forskning

Drug discovery

Lægemiddelorienteret

basal forskning

20%

40%

60%

80%

100%

Yngre forskere

Ph.d.-studerende

Øvrige forskere

Tek.-adm. personale

Note:

Inden for to faser, fremstilling og pharmacovigilance, er der kun opgjort et begrænset antal FoU-årsværk, hhv. 10 og 18, hvorfor fordelingen

af disse årsværk på stillingskategorier skal læses med dette in mente.

Kilde:

Forsknings- og Innovationsstyrelsens spørgeskemaundersøgelse blandt institutlederne.

Ser man på FoU-årsværk opgjort på stillingskategorier inden for hver af lægemiddelforskningens

forskellige faser, er det karakteristisk, at fordelingen mellem videnskabeligt personale (VIP) og teknisk-

administrativt hjælpepersonale (TAP) varierer mellem faserne. Inden for den

prækliniske

kliniske

fase

af lægemiddelforskningen tegner teknisk-administrativt hjælpepersonale sig således for op imod en

tredjedel af det samlede antal FoU-årsværk, mens TAP-årsværkene omvendt udgør under 20 procent af

det samlede antal FoU-årsværk inden for to faser:

Drug discovery

translatorisk medicin.

Sammenholder man antallet af FoU-årsværk udført af hhv. seniorforskere og yngre forskere (her opgjort

som ph.d.-studerende samt øvrige yngre forskere), er der gennemsnitligt 2,7 yngre forskere per senior-

forsker (potentielle vejledere).

Kortlægning af dansk lægemiddelforskning

UFU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 168: Spm. om ministeren vil fremsende relevante evalueringer af Globaliseringspuljen 2007-12, til Uddannelses- og forskningsministeren

Ser man på forholdet mellem yngre forskere og seniorforskere opdelt på faser, er der omkring 3�½ yngre

forskere per seniorforsker inden for

lægemiddelorienteret basal forskning

drug discovery,

mens

institutlederne har angivet 1,8 yngre forskere per seniorforsker inden for den kliniske fase af lægemid-

delforskningen. Ser man alene på FoU-årsværk udført af ph.d.-studerende, tegner disse sig med 455

årsværk ud af 1.463 for godt 30 procent af lægemiddelforskningen ved de offentlige forskningsinstitu-

tioner. Figur 33 viser de ph.d.-studerendes årsværk fordelt på faser.

Figur 33. lægemiddel-FoU-årsværk udført af ph.d.-studerende opdelt på faser. Antal FoU-årsværk.

128

158

Lægemiddelorienteret basal forskning

Drug discovery

Præklinisk forskning

Translatorisk medicin

Klinisk forskning

Fremstilling

Pharmacovigilance

Kilde:

Forsknings- og Innovationsstyrelsens spørgeskemaundersøgelse blandt institutlederne.

Fordeling af publikationer og citationer

Figur 34 viser fordelingen af publikationer på de syv faser i lægemiddelforskningens FoU-kæde. Den

bibliometriske undersøgelse tegner her et noget anderledes billede af fordelingen på faser end spørge-

skemaundersøgelsen blandt institutledere (figur 31). Eksempelvis er præklinisk forskning et lille

forskningsområde målt på antal indberettede FoU-årsværk men et stort område målt på videnskabelige

publikationer.

Kortlægning af dansk lægemiddelforskning

UFU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 168: Spm. om ministeren vil fremsende relevante evalueringer af Globaliseringspuljen 2007-12, til Uddannelses- og forskningsministeren

Det skal bemærkes, at selv om de to delundersøgelser er baseret på samme omfattende definition af

lægemiddelforskningens forskellige faser, så er undersøgelsesresultaterne ikke umiddelbart fuldt sam-

menlignelige. I den bibliometiske undersøgelse er der således overlap mellem publikationer opgjort

under de syv faser. I bibliometrien kan én publikation tælles med under mere end én fase af lægemid-

delforskningen, mens institutlederne omvendt er blevet bedt om udtømmende at fordele FoU-årsværk,

således at hvert årsværk kun tælles med under én fase. Gennemsnitligt er lægemiddelpublikationerne

talt med under 2,9 af de 7 faser. Dette gennemsnit dækker dog over betydelige variationer

For det andet kan forskellige publiceringstraditioner inden for de dele af den teknisk-, natur-, veterinær-

og sundhedsvidenskabelige forskning, som tilsammen udgør lægemiddelforskningen, betyde, at

områdernes størrelse målt i årsværk (input) og antal publikationer (output) vil være forskellig. Endelig

rummer den bibliometriske opgørelse et antal publikationer med udenlandske medforfattere, danske

forfattere fra virksomheder samt div. øvrige offentlige (forsknings)institutioner. FoU-årsværk udført af

disse medforfattere indgår i spørgeskemaundersøgelsen.

På trods af de metodiske forskelle giver de forskelligartede resultater i de to delundersøgelser grund til

at tolke de faseopdelte resultater angående fordelingen af lægemiddelforskningen med en vis forsigtighed.

Den bibliometriske undersøgelse sammenholder den danske fordeling af lægemiddelpublikationer på

faser med den tilsvarende fordeling i OECD-landene. Som det fremgår af figur 34, havde Danmark i

2008 en fordeling af publikationer på faser, som overordnet ligner profilen for OECD-landene opgjort

under et. De største forskelle er, at Danmark har flere publikationer inden for klinisk forskning men

færre publikationer inden for fremstilling.

13) tabel 2 i delrapport i: Bibliometrisk kortlægning af dansk lægemiddelforskning 2003-2008. danmarks Biblioteksskole giver en præcis

opgørelse af faseoverlappet.

Kortlægning af dansk lægemiddelforskning

UFU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 168: Spm. om ministeren vil fremsende relevante evalueringer af Globaliseringspuljen 2007-12, til Uddannelses- og forskningsministeren

Figur 34. Fordeling af publikationer inden for lægemiddelforskning på faser, opgjort for hhv. danmark og

oeCd-landene under et i 2008. Procent

Danmark

Lægemiddelorienteret basal forskning

Drug discovery

Præklinisk forskning

Translatorisk medicin

Klinisk forskning

Fremstilling

Pharmacovigilance

20%

40%

60%

80%

100%

OECD

Kilde:

Delrapport I: Bibliometrisk kortlægning af dansk lægemiddelforskning 2003-2008. Danmarks Biblioteksskole. Egen tilvirkning.

Note:

Bemærk, at mange publikationer er relateret til to eller flere faser. Derfor bliver summen af faserne til betydeligt mere end 100 procent.

Som det fremgår af figur 35, ligger de danske publikationer inden for lægemiddelforskning generelt

over OECD-niveauet for alle faser målt på antal citationer. Undtaget herfra er

translatorisk medicin,

der

omvendt ligger lidt under OECD-gennemsnittet. Dermed er den høje danske gennemslagskraft inden

for lægemiddelforskningen bredt baseret.

Kortlægning af dansk lægemiddelforskning

UFU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 168: Spm. om ministeren vil fremsende relevante evalueringer af Globaliseringspuljen 2007-12, til Uddannelses- og forskningsministeren

Figur 35. Citationer af danske publikationer 2003-2008 fordelt på faser, indekseret med oeCd-gennemsnittet

lig 1

Danmark

Pharmacovigilance

Fremstilling

Klinisk forskning

Translatorisk medicin

Præklinisk forskning

Drug discovery

Lægemiddelorienteret basal forskning

0,94

OECD = 1

1,14

1,08

1,07

1,09

1,06

1,09

1,0

Kilde:

Delrapport I: Bibliometrisk kortlægning af dansk lægemiddelforskning 2003-2008. Danmarks Biblioteksskole. Egen tilvirkning.

institutioners profiler

Biblioteksskolens undersøgelse af dansk lægemiddelforskning rummer en fordeling af forfatterskaberne

inden for de forskellige faser opdelt på universitet/institution. Det ses af figuren, at Københavns Uni-

versitet med 42 procent af forfatterskaberne er det volumenmæssigt set største universitet, mens Aarhus

Universitet er nummer to med 19 procent. Forskere ansat ved en række forskellige private virksomheder

kommer (opgjort samlet i kategorien

virksomheder)

ind på en tredjeplads, mens forskerne ved Syddansk

Universitet (8 procent) samt DTU og Aalborg Universitet (begge 3 procent) følger herefter.

Ser man på universiteternes andele af forfatterskaber inden for hver fase, viser billedet en jævn forde-

ling, idet Københavns Universitet tegner sig for den største andel af forfatterskaberne inden for alle

faser (spændende fra 48 procent inden for den

kliniske forskning

til 40 procent inden for

Pharmacovi-

gilance).

Aarhus Universitet er tilsvarende næststørst inden for alle faser (spændende fra 21 procent af

forfatterskaberne inden for

Pharmacovigilance

til 17 procent inden for

Fremstilling).

Ser man på de

mindre universiteter, viser tallene en lidt større spredning, idet Syddansk Universitet således tegner sig

for 11 procent af forfatterskaberne inden for

Pharmacovigilance

og 6 procent inden for

Translatorisk

medicin.

Tilsvarende tegner DTU sig for 1�½ procent af forfatterskaberne inden for

klinisk lægemiddel-

forskning,

mens 4�½ procent af forfatterskaberne inden for

Fremstilling

er fra DTU. Endelig ligger

Aalborg Universitet med 2-3 procent af forfatterskaberne i alle faser.

Kortlægning af dansk lægemiddelforskning

UFU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 168: Spm. om ministeren vil fremsende relevante evalueringer af Globaliseringspuljen 2007-12, til Uddannelses- og forskningsministeren

Figur 36. institutionsprofiler for de publikationsmæssigt største danske universiteter i forhold til

lægemiddelforskningens syv faser. Procent

Lægemiddelorienteret basal forskning

Drug discovery

Præklinisk forskning

Translatorisk medicin

Klinisk forskning

Fremstilling

Pharmacovigilance

Københavns Universitet (42 %)

Syddansk Universitet (8 %)

20%

40%

60%

80%

100%

Aarhus Universitet (19 %)

Danmarks Tekniske Universitet (3 %)

Private virksomheder (14 %)

Aalborg Universitet (3 %)

Andre (9 %)

Note:

Tallene i parentes angiver institutionernes respektive andele af forfatterskaberne. Tallene er lidt anderledes end i tabel 8 på grund af dubletter

på tværs af faserne.

Kilde:

Delrapport I: Bibliometrisk kortlægning af dansk lægemiddelforskning 2003-2008. Danmarks Biblioteksskole. Egen tilvirkning.

Kortlægning af dansk lægemiddelforskning

UFU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 168: Spm. om ministeren vil fremsende relevante evalueringer af Globaliseringspuljen 2007-12, til Uddannelses- og forskningsministeren

Appendiks

spørgeskemaundersøgelse ved de offentlige

forskningsenheder og herunder estimering af

den kliniske forskning ved hospitalsafdelinger

tilknyttet Københavns Universitet

Kortlægning af dansk lægemiddelforskning

UFU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 168: Spm. om ministeren vil fremsende relevante evalueringer af Globaliseringspuljen 2007-12, til Uddannelses- og forskningsministeren

identifikation af institutter og øvrige forskningsudførende enheder

Populationen af institutledere, som er indgået i spørgeskemaundersøgelsen blandt offentlige forsknings-

ledere, er fremkommet i et samarbejde mellem Forsknings- og Innovationstyrelsen og Danish Pharma

Consortium. Forud for et møde i Danish Pharma Consortium i december 2009 var der udarbejdet en

foreløbig liste med i alt 54 universitetsinstitutter og øvrige enheder fra KU, AU, SDU, AAU og DTU,

som

potentielt

kunne tænkes at udføre lægemiddelforskning. På mødet blev denne liste valideret, idet

der blev tilføjet yderligere ni centre og institutter. Omkring den kliniske forskning på universitetshospi-

talerne blev det anbefalet som udgangspunkt at gennemføre undersøgelsen på institutniveau, det vil sige

via skemaer sendt til de fem kliniske institutter ved Københavns Universitet samt de to kliniske institut-

ter i henholdsvis Odense og Århus, idet forhåbningen var, at institutlederne ville kunne afgive besvarel-

ser på vegne af de mange underliggende enheder ved de enkelte hospitalsafdelinger.

Listen med de i alt 63 identificerede, potentielt relevante forskningsudførende enheder blev efterføl-

gende justeret med henblik på at undgå dobbeltregistreringer, idet en række af de forskningscentre og

enkelte forskerskoler, som figurerede på den oprindelige liste, viste sig at være murstensløse centre,

hvor den udførte forskning også på anden vis blev opgjort via centrenes respektive ’værtsinstitut’. For

at undgå dobbelttælling af centrenes forskning er de pågældende centre derfor fjernet fra udsendelses-

listen. Enkelte centre er dog bevaret på listen, nemlig centre placeret ved institutter, som ikke allerede

figurerede på listen over potentielle lægemiddelforskningsudførende enheder. Valideringsprocessen

blev gennemført dels ved hjælp af oplysninger fra institutternes og centrenes respektive hjemmesider

og dels ved hjælp af Danmarks Statistiks liste over de institutter, centre og øvrige enheder, som årligt

indgår i den ordinære forskningsstatistik. I enkelte tilfælde er center/institutlederne desuden konsul-

teret. Endelig er der også fortaget enkelte justeringer i institutlisten som følge af omorganiseringer og

navneforandringer, der trådte i kraft 1. januar 2010. På den baggrund er skemaet udsendt medio marts

2010 til i alt 53 enheder, heraf de 7 kliniske institutter. Efter udsendelse af skemaer til institutlederne

per e-mail er der eftersendt en papirudgave af spørgeskemaet. Institutlederne har desuden efterfølgende

ad to omgange modtaget individuelle e-mails med påmindelser.

resultater

Der er modtaget i alt 46 udfyldte skemaer, heraf syv besvarelser fra afdelinger under et af KU’s fem

kliniske institutter (Institut for Gynækologi, Obstetrik og Pædiatri). Disse er dog vurderet som værende

ikke-repræsentative og er derfor ikke inkluderet i databehandlingen, idet der som en del af kortlægningen

i stedet er udarbejdet et samlet estimat for lægemiddelforskningen ved de kliniske institutter under KU,

jf. nedenstående regneeksempler.

Kortlægning af dansk lægemiddelforskning

UFU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 168: Spm. om ministeren vil fremsende relevante evalueringer af Globaliseringspuljen 2007-12, til Uddannelses- og forskningsministeren

De resterende 39 besvarelser giver en svarprocent på 72 sammenholdt med de oprindelige 53 enheder

(et institut har indsendt besvarelser fra to afdelinger). Af de 39 har 8 svaret nej til at have udført læge-

middelforskning, og 31 har svaret bekræftende. Blandt de i alt 16 enheder, der ikke har svaret, indgår

de fem kliniske institutter i hovedområdet. Der er modtaget en række skriftlige og telefoniske tilbage-

meldinger fra de pågældende fem institutledere, men det har ikke været muligt for disse retvisende at

besvare spørgeskemaet på

institutniveau.

På baggrund af andre statistikker er omfanget af lægemid-

delforskning særligt ved disse fem enheder derfor søgt estimeret. Kombinationen af enheder, der har

besvaret spørgeskemaet, og enheder, hvor resultatet er estimeret, giver en samlet svarprocent på 80.

Opgjort på institutionsniveau er svarprocenten lavest for Aalborg Universitet, hvor ét af de to relevante

institutter har svaret. Ved DTU og KU er svarprocenten i begge tilfælde godt 60, mens svarprocenterne

fra SDU og AU er over 80.

mulig yderligere lægemiddelforskning

Der er særligt tre forhold, som gør, at den kortlagte lægemiddelforskning muligvis er underestimeret.

Det blev på mødet i Danish Pharma Consortium besluttet ikke at forsøge at identificere og inkludere

eventuelt yderligere forskningsudførende enheder ved

andre

offentlige forskningsinstitutioner såsom

de resterende tre universiteter, CVU’er og ingeniørhøjskoler, GTS-institutter eller ordinære sygehuse,

som ikke er universitetshospitaler. Den umiddelbare vurdering var, at arbejdet med identifikation af evt.

relevante enheder forventeligt kun ville føre til en marginal forøgelse i den samlede forskningsopgørelse,

og at ressourceindsatsen dermed ikke ville stå mål med den opnåede dækningsgrad i undersøgelsen.

Statens Serum Institut er således inkluderet i undersøgelsen som eneste offentlige forskningsinstitution

ud over de fem medlemmer af Danish Pharma Consortium.

Det blev endvidere med medlemmerne af Danish Pharma Consortium drøftet, hvorledes evt. lægemid-

delforskning udført af humanistiske og samfundsvidenskabelige forskere kunne inkluderes i under-

søgelsen. På den ene side var det ønskeligt at inkludere

hele

lægemiddel-FoU-kæden, herunder også

økonomiske, kommunikations- og organisatoriske forskningsaspekter mv. På den anden side var det

ikke umiddelbart muligt at identificere særlige miljøer eller institutter, hvor der var

forhåndskendskab

til humanistisk og samfundsvidenskabelig lægemiddelforskning. Efterfølgende har Forsknings- og

Innovationsstyrelsen gennemgået institutlister fra de humanistiske og samfundsvidenskabelige fakul-

teter, uden at dette dog har ført til identifikation af særligt relevante enheder. Det blev vurderet, at

fremsendelse af spørgeskemaet til samtlige humanistiske og samfundsvidenskabelige enheder ved de

fem universiteter ville være for omfattende til at stå mål med udbyttet.

Kortlægning af dansk lægemiddelforskning

UFU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 168: Spm. om ministeren vil fremsende relevante evalueringer af Globaliseringspuljen 2007-12, til Uddannelses- og forskningsministeren

Humanistisk og samfundsvidenskabelig forskning inden for lægemiddelområdet er således derfor

alene inkluderet i denne undersøgelse i den forstand, at de identificerede enheder inden for de eksakte

videnskaber har haft mulighed for at angive, hvis dele af deres forskning faldt inden for humaniora og

samfundsvidenskab. Dette kunne eksempelvis tænkes at gælde for psykiatri/psykologi, folkesundheds-

videnskab eller samfundsfarmaci mv. Det bemærkes også i den forbindelse, at patentstatistikken og den

bibliometriske undersøgelse af lægemiddelforskningen tilsvarende har særligt svært ved at dække even-

tuelle humanistiske og samfundsvidenskabelige forskningsaktiviteter inden for lægemiddelområdet.

Det har – bortset fra forskningen ved de kliniske institutter – ikke været muligt at estimere omfanget

af evt. lægemiddelforskning ved de institutter og øvrige enheder, som ikke har besvaret det tilsendte

spørgeskema.

estimering af klinisk forskning ved hospitalsafdelinger tilknyttet Københavns Universitet

De fem murstensløse kliniske institutter under Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet ved Københavns

Universitet dækker tilsammen hospitalsforskningen i hovedstadsområdet og Region Sjælland. Det har

som led i kortlægningen af offentlig lægemiddelforskning ikke været muligt at indsamle besvarede

spørgeskemaer på institutniveau, som retvisende beskrev forskningsområdet. Grundet den særlige orga-

nisering af hospitalsforskningen tilkendegav institutlederne, at der modsat undervisningsaktiviteterne

ikke forelå detaljerede oplysninger vedrørende omfang og karakter af forskningsaktiviteterne ved det

store antal hospitalsafdelinger, som de kliniske institutter tilsammen dækker.

Da det på institutlederniveau ikke var muligt at afgive skønsmæssige besvarelser for hvert af de fem

institutter, ville et bidrag til kortlægning derfor forudsætte kontakter til flere hundrede hospitalsafde-

linger. I en række tilfælde ville det desuden forventeligt være nødvendigt at kontakte forskergrupper

og enkeltforskere med dertilhørende risiko for lave svarprocenter. Yderligere blev det problematise-

ret, at ikke alle forskningsaktive læger på hospitalsafdelingerne er tilknyttet universitetet, hvorfor en

kortlægning på enkeltforskerniveau kun ville kunne omfatte en delmænge af den samlede population

af de læger m.fl., som er forskningsaktive inden for lægemiddelforskning. Ved ét af de fem kliniske

institutter blev der forsøgsvis forsøgt indhentet besvarelser til kortlægningen af lægemiddelforskning på

hospitalsafdelingsniveau. Herfra er der modtaget et antal nej-svar (afdelinger, der ikke udførte lægemid-

delforskning) samt enkelte positive besvarelser, som i begrænset omfang (under 5 årsværk) beskrev

lægemiddelforskning. Det begrænsede antal besvarelser er imidlertid vurderet til ikke at være repræ-

sentativt, hvorfor det pågældende institut er inkluderet under de estimerede enheder sammen med de

øvrige kliniske institutter.

Kortlægning af dansk lægemiddelforskning

UFU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 168: Spm. om ministeren vil fremsende relevante evalueringer af Globaliseringspuljen 2007-12, til Uddannelses- og forskningsministeren

Estimeringen af lægemiddelforskning ved de fem kliniske institutter ved Københavns Universitet er

baseret på det antal FoU-årsværk brugt på lægemiddelforskning, som hospitalerne i henholdsvis Odense

(52) og Århus (232) har indberettet til kortlægningen. Det tilsvarende antal lægemiddel-FoU-årsværk

er derefter ved hjælp af tre forskellige fordelingsnøgler søgt beregnet for de hospitaler, der er tilknyttet

Københavns Universitet. To af beregningerne anvender eksisterende opgørelser af størrelsesforhol-

det mellem den samlede hospitalsforskning i tilknytning til de tre sundhedsvidenskabelige fakulteter

(hhv. FoU-årsværk og FoU-udgifter). Disse beregninger tager således

ikke

højde for det forhold, at

lægemiddelforskning kan tænkes at udgøre en forskellig andel af den samlede hospitalsforskning ved

universitetshospitalerne, eksempelvis fordi hovedstadens hospitaler har en geografisk nærhed til dele

af medicinalindustrien. Den tredje estimering af lægemiddelforskningen på universitetshospitaler i

tilknytning til Københavns Universitet tager udgangspunkt i fordelingen af det antal kliniske studier,

som de tre GCP-enheder monitorerer. Denne opdeling er baseret på den GCP-enhed, som den ansvar-

lige investigator er tilknyttet.

tabel 15. størrelsesforholdet mellem forskningsaktiviteterne ved hospitaler i tilknytning til de sundheds-

videnskabelige fakulteter

FoU-årsværk

Center København

Center odense

Center Aarhus

1.400

223

819

2.442

57%

34%

100%

FoU-udgifter i mio.

872

118

485

1.475

59%

33%

100%

gCP-monitorerede forsøg.

288

168

545

53%

16%

31%

100%

Kilde:

Center for Forskningsanalyse, Forskning og udviklingsarbejde i sundhedssektoren – Forskningsstatistik 2006 (FoU-årsværk og FoU-udgifter i

2006) samt GCP-enhederne (monitorerede forsøg opgjort efter den enhed, som den hovedansvarlige investigator er registeret ved , 2003-2009).

I perioden 1997-2006 har Center for Forskningsanalyse udarbejdet årlige sundhedsvidenskabelige

forskningsstatistikker, hvoraf størrelsesforholdet mellem universitetshospitalerne i tilknytning til de

tre sundhedsvidenskabelige fakulteter er opgjort, dels i forskningsudgifter og dels i forskningsårsværk.

Størrelsesforholdet mellem de tre centre er relativ stabilt over tid, hvorfor fordelingen i den seneste

statistik for 2006 er anvendt. Hvad GCP-monitorerede studier angår, er der anvendt en fordeling baseret

på de knap 550 studier, som er monitoreret af de tre centre i perioden 2003-2009.

Kortlægning af dansk lægemiddelforskning

UFU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 168: Spm. om ministeren vil fremsende relevante evalueringer af Globaliseringspuljen 2007-12, til Uddannelses- og forskningsministeren

tabel 16. estimering af lægemiddelforskning ved Københavns universitetshospitaler. Antal FoU-årsværk

Beregning vha. fordelingen af de samlede FoU-årsværk ved AUH, KUH og oUH

Beregning vha. fordelingen af de samlede FoU-udgifter ved AUH, KUH og oUH

Beregning vha. fordelingen af studier monitoreret af de tre gCP-enheder

gennemsnit af tre beregninger (afrundet)

Kilde:

Egne beregninger.

381

410

318

370

Jævnfør tabeloversigten giver estimeringerne tre forskellige bud på antal FoU-årsværk anvendt på læge-

middelforskning ved Københavns universitetshospitaler, hvorefter gennemsnittet af de tre beregninger

er anvendt.

I forlængelse af estimeringen af FoU-årsværkene ved Københavns Universitets kliniske institutter er

der tilsvarende foretaget en beregning af de tilhørende forskningsudgifter. Beregningen tager udgangs-

punkt i de 85 mio. kr. til lægemiddelforskning, som AU’s Klinisk Institut har angivet. Baseret på stør-

relsesforholdet mellem årsværkene svarer dette til 135 mio. kr. ved KU’s kliniske institutter og 19 mio. kr.

ved Klinisk Institut i Odense. Sidstnævnte har indrapporteret 52 FoU-årsværk men uden tilhørende

udgifter.

Samlet er det Forsknings- og Innovationsstyrelsens vurdering, at kortlægningen af lægemiddelforsk-

ningen på trods af betydelig usikkerhed forbundet med den gennemførte estimering er mere retvisende,

end en landsdækkende kortlægning af lægemiddelforskning ville være, hvis denne blev udarbejdet helt

uden inkludering af lægemiddelforskningen ved de universitetshospitaler, som er tilknyttet Københavns

Universitet.

Kortlægning af dansk lægemiddelforskning

UFU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 168: Spm. om ministeren vil fremsende relevante evalueringer af Globaliseringspuljen 2007-12, til Uddannelses- og forskningsministeren

Publikationer udgivet af Forsknings- og innovations-

styrelsen i serien Forskning: Analyse og evaluering

2010

forskningsrådenes virkemidler til fremme

af karriere

Forskning: Analyse og evaluering 1/2010

evaluation of the danish Participation

in the 6th and 7th framework Programmes

Forskning: Analyse og evaluering 2/2010

kortlægning af dansk deltagelse i eu’s

fællesskabsinstrumenter

Forskning: Analyse og evaluering 3/2010

kortlægning af dansk fødevareforskning

Forskning: Analyse og evaluering 4/2010

virkemidler, der omfatter offentlig-privat

forskningssamarbejde

Forskning: Analyse og evaluering 5/2010

kortlægning af lægemiddelforskning

Forskning: Analyse og evaluering 6/2010

forskningsbarometer 2010

dansk forskning i international perspektiv 7/2010

2009

Forskningsevaluering: metoder, praksis

og erfaringer

Forskning: Analyse og evaluering 1/2009

kortlægning af klimaforskning i danmark

Forskning: Analyse og evaluering 2/2009

evaluering af forsk2015

Forskning: Analyse og evaluering 3/2009

forskningsbarometer 2009

Forskning: Analyse og evaluering 4/2009

tal om forskning 2008

Forskning: Analyse og evaluering 5/2009

tal om forskning 2007

Forskning: Analyse og evaluering 6/2009

tal om forskning 2006

Forskning: Analyse og evaluering 7/2009

tal om forskning 2005

Forskning: Analyse og evaluering 8/2009

Øvrige publikationer om forskningsevaluering

og -analyse udgivet af Forsknings- og innovations-

styrelsen

Videnskabsministeriets model

for forskningsevaluering

Forsknings- og innovationsstyrelsens

retningslinjer for forskningsevaluering

ForsK2015 - et prioriteringsgrundlag

for strategisk forskning

evaluation of the danish Contributions

to space research

Kortlægning af dansk lægemiddelforskning

UFU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 168: Spm. om ministeren vil fremsende relevante evalueringer af Globaliseringspuljen 2007-12, til Uddannelses- og forskningsministeren

Kortlægning af dansk lægemiddelforskning