UFU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 168: Spm. om ministeren vil fremsende relevante evalueringer af Globaliseringspuljen 2007-12, til Uddannelses- og forskningsministeren

Uddannelses- og Forskningsudvalget 2015-16
UFU Alm.del
Offentligt

Kortlægning af dansk fødevareforskning

Forskning: Analyse og evaluering 4/2010

Kolofon

Kortlægning AF dAnsK FødevAreForsKning

Forskning: Analyse og evaluering 4/2010

Juni 2010

Udgivet af:

Forsknings- og innovationsstyrelsen

Bredgade 40

1260 København K

telefon: 3544 6200

Fax: 3544 6201

www.fi.dk

Publikationen udleveres gratis, så længe

lager haves, ved henvendelse til:

[email protected]

rosendahls · schultz grafisk a/s

Herstedvang 10-12

2620 Albertslund

telefon: 4363 2300

Fax: 4363 1969

www.rosendahls-schultz-grafisk.dk

Publikationen kan også hentes på Forsknings-

og innovationsstyrelsens hjemmeside www.fi.dk

layout: enteneller a/s

tryk: rosendahls · schultz grafisk a/s

oplag: 1.000

isBn 978-87-923-7273-4

isBn (internet): 978-87-923-7278-9

UFU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 168: Spm. om ministeren vil fremsende relevante evalueringer af Globaliseringspuljen 2007-12, til Uddannelses- og forskningsministeren

Kortlægning AF dAnsK FødevAreForsKning

Forskning: Analyse og evaluering 4/2010

Forsknings- og innovationsstyrelsen

Juni, 2010

UFU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 168: Spm. om ministeren vil fremsende relevante evalueringer af Globaliseringspuljen 2007-12, til Uddannelses- og forskningsministeren

Kortlægning af dansk fødevareforskning

UFU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 168: Spm. om ministeren vil fremsende relevante evalueringer af Globaliseringspuljen 2007-12, til Uddannelses- og forskningsministeren

Forord

Fødevaresektoren har en afgørende betydning for det danske samfund, herunder

for den danske eksport og beskæftigelse. Det er derfor vigtigt, at den danske

forskning kan understøtte sektoren, så Danmark kan fastholde og udbygge sin

internationale position på området.

Med kortlægningen af dansk fødevareforskning har Forsknings- og Innova-

tionsstyrelsen tilvejebragt et aktuelt og samlet overblik over den danske

fødevareforskning. Kortlægningen forsøger at indfange et meget tværfagligt

forskningsfelt og bidrager med en række forskellige perspektiver på forsk-

ningsområdet.

Kortlægningen viser, at fødevareforskning er et middelstort forskningsfelt i

Danmark, som klarer sig godt i international sammenhæng. Kortlægningen

bekræfter således, at fødevareforskning er en af Danmarks forskningsmæssige

styrkepositioner.

Ud over at formidle et overblik over dansk fødevareforskning, er det min

forventning, at kortlægningen ville blive brugt af de mange forskellige

interessenter på området, i relation til prioritering af indsatsen på området.

Endelig er det mit håb, at kortlægningen også vil blive set som et godt bidrag

til den løbende debat om dansk fødevareforsknings fremtid.

Inge Mærkedahl

Direktør

Kortlægning af dansk fødevareforskning

UFU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 168: Spm. om ministeren vil fremsende relevante evalueringer af Globaliseringspuljen 2007-12, til Uddannelses- og forskningsministeren

Kortlægning af dansk fødevareforskning

UFU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 168: Spm. om ministeren vil fremsende relevante evalueringer af Globaliseringspuljen 2007-12, til Uddannelses- og forskningsministeren

indHold

Sammenfatning

1. Indledning

1.1

1.2

1.3

1.4

Baggrund og formål

definition af fødevareforskning

den anvendte metode

rapportens struktur

2. Fødevareforskning i den offentlige sektor

2.1

2.2

2.3

2.4

opsummering

omfang

Forskningsprofil

Produktion af videnskabelige og fagfællebedømte publikationer

3. Fødevareforskning i den private sektor

3.1

3.2

3.3

3.4

3.5

3.6

opsummering

omfang

Finansiering af FoU via promille- og produktionsafgiftsfondene

FoU-personale

Forskningsprofil

Patentaktiviteten for danske virksomheder

4. Offentlig-privat forskningssamarbejde på fødevareområdet

4.1

4.2

4.3

4.4

opsummering

omfanget af offentlig-privat forskningssamarbejde

styrker ved offentlig-privat forskningssamarbejde

Barrierer for offentlig-privat forskningssamarbejde

5. Dansk fødevareforskning i et internationalt perspektiv

5.1

5.2

5.3

5.4

opsummering

den danske videnskabelige produktion og citationer på fødevareområdet

den danske patentaktivitet på fødevareområdet

dansk hjemtag fra eU’s 7. rammeprogram på fødevareområdet

Bilag 1. tematiske forskningsområder

Kortlægning af dansk fødevareforskning

UFU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 168: Spm. om ministeren vil fremsende relevante evalueringer af Globaliseringspuljen 2007-12, til Uddannelses- og forskningsministeren

Kortlægning af dansk fødevareforskning

UFU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 168: Spm. om ministeren vil fremsende relevante evalueringer af Globaliseringspuljen 2007-12, til Uddannelses- og forskningsministeren

sammenfatning

Danmark har en lang tradition for primærproduktion samt fremstilling og forarbejdning af fødevarer.

Fødevareområdet udgør også en væsentlig andel af den danske eksport og har igennem mange år haft

en vigtig betydning for den danske økonomi og beskæftigelse. Den danske fødevareeksport udgjorde

således ca. 100 mia. kr., og fødevareområdet beskæftigede ca. 150.000 fuldtidsansatte i 2007, hvilket

udgjorde ca. 12 % af den samlede danske eksport og 6 % af alle fuldtidsansatte i Danmark i det pågæl-

dende år

Hovedformålet med kortlægningen er at tilvejebringe et samlet datagrundlag for forskningen og udvik-

lingen på området, herunder at skabe et aktuelt overblik over den danske fødevareforskning i både den

offentlige og den private sektor.

Kortlægningen anvender følgende definition af fødevareforskning:

ved fødevareforskning forstås forskning, der knytter sig til produktion og forbrug af fødevarer og

nonfoodprodukter fra landbrugs-, gartneri- og fiskerisektoren (herunder akvakultur) spændende

fra råvareproduktion over forarbejdning, handel og distribution til forbrugeren samt de afledte

konsekvenser heraf.

Kilde: det rådgivende Udvalg for Fødevareforskning, 2008.

Kortlægningen viser, at dansk fødevareforskning er et middelstort forskningsfelt i både den offentlige og

den private sektor. I 2008 blev der samlet set udført 58.658 forsknings- og udviklingsårsværk (FoU) i den

offentlige og den private sektor, og kortlægningen viser, at 6 % af disse FoU-årsværk blev udført inden

for fødevareområdet. Tabel 1 viser endvidere, at fødevareforskning i 2008 udgjorde 7 % af den samlede

offentlige forskning og 5 % af den samlede private forskning. Set i relation til andre forskningsområder

er fødevareforskningen i den offentlige sektor lidt større end fx energiforskning og IT-forskning, mens

fødevareforskningen i den private sektor er lidt større end forskningsområderne energi og miljø, men

væsentligt mindre end fx sundhedsforskning.

tabel 1. Fødevareforskning i den offentlige og private sektor 2008

FoU-årsværk offentlig sektor

Fødevareforskning

Al dansk forskning

Andel af al dansk forskning

1.284

17.617

FoU-årsværk privat sektor

2.230

41.041

I alt

3.512

58.658

Kilder:

Kortlægning af FoU i den offentlige sektor, Danmarks Statistik og Forsknings- og Innovationsstyrelsen 2010; Kortlægning af FoU i den private

sektor, Danmarks Statistik 2010; De ordinære FoU-statistikker for den offentlige sektor og erhvervslivet 2008.

1) Bygger på tal fra danmarks statistik (generel firmastatistik efter tid, branche og enhed). tallene er minimumstal, idet de kun inkluderer de

direkte henførbare fødevarebrancher. Fødevarerelaterede aktiviteter i andre brancher, herunder i fx brancherne transport, medicinalindustri,

forskning og udvikling mv., er ikke inkluderet i opgørelsen.

Kortlægning af dansk fødevareforskning

UFU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 168: Spm. om ministeren vil fremsende relevante evalueringer af Globaliseringspuljen 2007-12, til Uddannelses- og forskningsministeren

I et internationalt perspektiv placerer den danske fødevareforskning sig godt. Danmark er således det

land i OECD med den største publikationsaktivitet i forhold til befolkningsstørrelse, og samtidig har

dansk fødevareforskning en høj gennemslagskraft målt på antal modtagne citationer. Den danske patent-

aktivitet på fødevareområdet er endvidere høj sammenlignet med de øvrige OECD-lande.

den offentlige fødevareforskning

I 2008 blev der udført ca. 1.284 årsværk på fødevareområdet i den offentlige sektor, og omkostningerne

til fødevareforskningen udgjorde ca. 1 mia. kr. 32 % af den offentlige fødevareforskning blev internt

finansieret (basismidler), hvilket adskiller sig fra den måde, den samlede offentlige forskning og udvik-

ling generelt er finansieret på, hvor 62 % af forskningen er finansieret via interne midler. Der blev udført

929 årsværk af videnskabeligt personale (VIP) på fødevareområdet i 2008, og 95 % af disse blev udført

ved Københavns Universitet, Aarhus Universitet og Danmarks Tekniske Universitet. Det fremgår også,

at fødevareforskningen er koncentreret på relativt få institutter. 83 % af VIP-årsværkene blev således

udført på 13 institutter, og fire af disse institutter stod for hele 42 % af de udførte VIP-årsværk. Endelig

viser kortlægningen, at fordelingen af VIP-årsværk på stillingskategorier inden for fødevareområdet ikke

adskiller sig væsentligt fra den generelle fordeling på universiteterne.

En stor andel af de samlede FoU-årsværk, dvs. årsværk for både videnskabeligt (VIP) og teknisk perso-

nale (TAP) på fødevareområdet, er relateret til forskning inden for primærproduktion, det vil sige inden

for jordbrug, planter, husdyr, fiskeri og akvakultur samt den forskning, der ligger til grund herfor. Samti-

dig ligger der dog også mange årsværk inden for fx forarbejdning og forbrug. Det fremgår også, at mange

af FoU-årsværkene især kan relateres til forskningstemaerne

sundhed, kost og ernæring; dykningsmetoder;

dyrevelfærd og -sundhed; fødevarekvalitet; fødevarekontrol og -sikkerhed

samt

økologi.

Det fremgår

ligeledes, at fødevareforskningen spreder sig over alle de seks videnskabelige hovedområder, dog med

en overvægt inden for jordbrugs- og veterinærvidenskab. Derudover fremgår det, at hovedparten af

fødevareforskningen kategoriseres som anvendt forskning, og at denne fordeling på forskningsart(er)

adskiller sig væsentligt fra fordelingen af den samlede offentlige forskning.

Københavns Universitet, Aarhus Universitet og Danmarks Tekniske Universitet står for 73 % af de

videnskabelige publikationer på området. Hvad angår forskningsinstitutionernes forskningsprofil,

udtrykt via deres videnskabelige produktion, så viser kortlægningen, at de centrale emnekategorier er

Food Science (28 %), Nutrition (23 %), Microbiology (16 %), Animal Science (14 %), Agriculture and

Agronomy (7 %), Analytical Chemistry (5 %) og Biotechnology (5 %).

Københavns Universitet er aktiv i

en række forskellige emnekategorier og dækker bredt på tværs af kategorierne, dog undtaget den mindste

kategori

Biotechnology,

hvor Danmarks Tekniske Universitet dominerer. Danmarks Tekniske Universitet

Kortlægning af dansk fødevareforskning

UFU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 168: Spm. om ministeren vil fremsende relevante evalueringer af Globaliseringspuljen 2007-12, til Uddannelses- og forskningsministeren

har endvidere store dele af aktiviteten i emnekategorierne

Microbiology, Analytical Chemistry

samt

Food Science.

Aarhus Universitet står for næsten halvdelen af aktiviteten inden for

Animal Science

en stor del af aktiviteten inden for

Agriculture and Agronomy.

Endelig fremgår det, at 25 % af de danske publikationer fra de seks universiteter, som publicerer inden

for området er resultatet af et samarbejde mellem to eller flere danske universiteter, og at Københavns

Universitet er det universitet, som står for den største andel af dette samarbejde efterfulgt af Aarhus

Universitet og Danmarks Tekniske Universitet.

den private sektor

I 2008 var der ca. 246 virksomheder, der bedrev fødevarerelateret FoU i Danmark. Der blev samlet set

udført 2.230 FoU-årsværk, og virksomhedernes udgifter til egen udført fødevarerelateret FoU var 2,1

mia. kr. i 2008. Udgifterne til fødevarerelateret FoU blev hovedsageligt finansieret af virksomhederne

selv (90 %), mens andre danske finansieringskilder og udenlandske finansieringskilder bidrog med hen-

holdsvis 6 og 4 %. Endelig fremgår det, at driftsudgifterne til fødevareforskning primært blev anvendt

til udviklingsarbejde (80 %), hvilket ikke adskiller sig væsentligt fra fordelingen af den samlede private

FoU.

Det fremgår også af kortlægningen, at de 13 produktionsafgiftsfonde, to promilleafgiftsfonde samt fon-

den for økologisk landbrug i 2008 gav 232 mio. kr. i tilskud til FoU inden for fødevareområdet, hvilket

udgjorde 41 % af fondenes uddelte midler i 2008. En stor andel af disse midler gik til brancheorganisa-

tioner, mens en mindre del gik til universiteterne.

33 % af FoU-årsværkene på fødevareområdet blev udført af forskere, 54 % af teknisk personale og 13

% af andet FoU-personale, hvilket adskiller sig fra fordelingen på personalekategorier for den samlede

private FoU, hvor fordelingen er mere forskertung. Det fremgår også, at årsværkene primært blev udført

inden for branchen industri, råstofindvinding og forsyningsvirksomhed, samt at den største andel af års-

værkene på fødevareområdet blev udført på de 145 virksomheder i undersøgelsen med under 50 ansatte

(31 %), mens den næststørste andel blev udført på de fem virksomheder med over 1.000 ansatte (30 %).

Kortlægningen viser derudover, at der i 2008 i alt blev indleveret 116 patentansøgninger og udstedt 63

patenter af den Europæiske Patentorganisation (EPO), hvor ansøger var bosiddende i Danmark. Hoved-

parten af de indsendte ansøgninger og udstedte patenter med danske ansøgere lå inden for de overord-

nede patentklasser

fødevarer

landbrug.

Mange af patentdokumenterne er også klassificeret i den bio-

kemiske klasse for enzymer. Denne klasse indeholder de enzymer, der kan benyttes i fødevareindustrien.

Endelig fremgår det, at de mest patentaktive danske virksomheder på fødevareområdet er Novozymes,

Danisco og Novo Nordisk.

Kortlægning af dansk fødevareforskning

UFU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 168: Spm. om ministeren vil fremsende relevante evalueringer af Globaliseringspuljen 2007-12, til Uddannelses- og forskningsministeren

offentlig-privat forskningssamarbejde

72 % af de offentlige forskningsinstitutter med fødevareforskning indgik i formaliseret FoU-samarbejde

i 2008 om fødevareforskning. Formaliseret FoU-samarbejde defineres som aktiv deltagelse i fælles

projekter vedrørende forskning og udvikling med andre institutter, virksomheder mv. Samarbejdet skal

desuden være formaliseret i form af en kontrakt eller lignende med aftaler om publicerings- og rettig-

hedsdeling. Forskningsinstitutterne havde samlet set over 500 konkrete, formaliserede samarbejder med

andre universiteter på fødevareområdet og over 300 samarbejder med virksomheder. Det fremgår ligele-

des, at 68 % af virksomhederne med FoU på fødevareområdet indgik i FoU-samarbejde i 2007, og at de

primære samarbejdspartnere for virksomhederne var 1) leverandører af udstyr, materialer, komponenter

og software, 2) klienter og kunder, 3) de Godkendte Teknologiske Serviceinstitutter, 4) offentlige og

andre ikke-kommercielle forskningsinstitutioner samt 5) universiteter og andre højere uddannelsesin-

stitutioner. Det fremgår også, at der har været samarbejde mellem forskningsinstitutioner og virksom-

heder om produktion af videnskabelige publikationer. Københavns Universitet og Danmarks Tekniske

Universitet var de universiteter, der stod for den største andel af dette samarbejde, efterfulgt af Aarhus

Universitet. Novozymes, Teknologisk Institut, Novo Nordisk, Danisco, Chr. Hansen samt Carlsberg var

de centrale danske virksomheder, hvad angår produktion af videnskabelige publikationer på fødevare-

området. Virksomhederne bidrog samlet set med forfatterskaber til 6 % af de danske videnskabelige

publikationer på fødevareområdet, hvilket svarer til produktionen ved Syddansk Universitet og Aalborg

Universitet tilsammen. Herudover fremgår det, at organisationer og foreninger stod for 4 % af de viden-

skabelige publikationer på området.

I kortlægningen identificeres også en række styrker ved forskningssamarbejde mellem forskningsinsti-

tutioner og virksomheder. Det fremgår, at både virksomheder og forskningsinstitutioner generelt finder,

at muligheden for at opnå ekstern finansiering samt adgang til hinandens måleudstyr og metoder er en

styrke ved offentlig-privat samarbejde. Dertil kommer, at de offentlige forskere i forbindelse med samar-

bejdet med en virksomhed har mulighed for at sikre forskningens samfundsmæssige relevans. Fra virk-

somhedernes side fremhæves ligeledes den legitimitet, som samarbejde med uafhængige forskere giver.

Endelig fremgår det, at der findes flere barrierer for offentlig-privat forskningssamarbejde. Én barriere

set fra forskningsinstitutionernes side er, at virksomhederne ikke altid ønsker at finansiere en stor nok

del af forskningen. En anden barriere er, at virksomhederne og forskningsinstitutionerne har forskellige

tidshorisonter, hvad angår resultaterne af forskningen, samt at de har forskellige incitamenter for at indgå

i et forskningssamarbejde. En tredje barriere er Intellectual Property Rights, og derudover nævnes der i

kortlægningen yderligere nogle barrierer for offentlig-privat samarbejde.

Kortlægning af dansk fødevareforskning

UFU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 168: Spm. om ministeren vil fremsende relevante evalueringer af Globaliseringspuljen 2007-12, til Uddannelses- og forskningsministeren

dansk fødevareforskning i et internationalt perspektiv

Dansk fødevareforskning placerer sig generelt godt i international sammenhæng. Hvad angår videnska-

belig produktion, har Danmark en stærk international position. Sættes produktionen i forhold til befolk-

ningsstørrelse, ligger Danmark på en førsteplads i OECD. Dog er væksten over tid i antal publikationer

mindre end i verden og OECD-landene som helhed.

Den danske fødevareforskning er i høj grad internationalt fokuseret. 75 % af de danske publikationer er

resultatet af samarbejde med forfattere fra andre lande, og det er primært forfattere fra Storbritannien,

Sverige og USA, som de danske forskere samarbejder med. Dette er et højt tal sammenlignet med andre

områder. Til sammenligning har 55 % af publikationerne inden for de sundhedsvidenskabelige, bioviden-

skabelige og naturvidenskabelige fag mindst én udenlandsk medforfatter. De danske videnskabelige

publikationer ligger, som tidligere nævnt, primært inden for Life Science kategorierne:

Food Science,

Nutrition, Microbiology

samt

Animal Science.

Den danske publikationsprofil ligger tæt på OECD-

profilen inden for de områder, hvor vi publicerer mest. Kortlægningen viser også, at den danske føde-

vareforskning overordnet set har en stor gennemslagskraft målt på antal modtagne citationer. De mest

produktive områder af dansk fødevareforskning er således enten på niveau med eller ligger væsentligt

over OECD-gennemsnittet. Samtidig udgør de områder, der ligger under OECD-gennemsnittet, kun en

mindre del af dansk fødevareforskning.

Kortlægningen viser også, at den danske patentaktivitet på fødevareområdet er høj sammenlignet med

de øvrige OECD-lande. Hvad angår antallet af indleverede patentansøgninger og udstedte patenter lå

Danmark i 2008 på en tredjeplads i OECD i forhold til befolkningsstørrelse. Der fremgår endvidere,

at antallet af danske indleverede ansøgninger og udstedte patenter på fødevareområdet har været

faldende de senere år, dog ligger patentaktiviteten stadig væsentligt over OECD-gennemsnittet.

Endelig fremgår det også, at Danmark placerer sig godt på fødevareområdet, hvad angår hjemtag fra

særprogrammet Cooperation under EU’s 7. rammeprogram. Det danske hjemtag inden for fødevare-

temaet er således det tredjestørste i forhold til befolkningsstørrelse, set i forhold til de andre EU-lande

og associerede lande. Også hvis hjemtaget sættes i forhold til landenes samlede FoU-årsværk, ligger

Danmark på en tredjeplads. Danmark hjemtager 3,7 % af alle midlerne inden for fødevaretemaet under

Cooperation, men kortlægningen viser, at det danske hjemtag inden for fødevaretemaet varierer på tværs

af undertemaer. Det danske hjemtag på undertemaet

Bæredygtig produktion og forvaltning af biologiske

ressourcer fra land-, skov- og vandmiljø

ligger således væsentligt højere end inden for undertemaet

Fra jord til bord: Fødevarer, sundhed og velvære.

Kortlægning af dansk fødevareforskning

UFU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 168: Spm. om ministeren vil fremsende relevante evalueringer af Globaliseringspuljen 2007-12, til Uddannelses- og forskningsministeren

Kortlægning af dansk fødevareforskning

UFU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 168: Spm. om ministeren vil fremsende relevante evalueringer af Globaliseringspuljen 2007-12, til Uddannelses- og forskningsministeren

1. indledning

Først beskrives baggrunden for og formålet med kortlægningen. Dernæst redegøres der for den anvendte

definition af fødevareforskning samt for de anvendte metoder. Afslutningsvis beskrives rapportens

struktur.

1.1 Baggrund og formål

Danmark har en lang tradition for primærproduktion samt fremstilling og forarbejdning af fødevarer.

Fødevareområdet udgør også en væsentlig andel af den danske eksport og har igennem mange år haft

en vigtig betydning for den danske økonomi og beskæftigelse. Den danske fødevareeksport udgjorde

således ca. 100 mia. kr., og fødevareområdet beskæftigede ca. 150.000 fuldtidsansatte i 2007, hvilket

udgjorde ca. 12 % af den samlede danske eksport og 6 % af alle de fuldtidsansatte i Danmark i det

pågældende år

Hovedformålet med kortlægningen er at tilvejebringe et samlet datagrundlag for forskningen og udvik-

lingen på området, herunder at skabe et aktuelt overblik over den danske fødevareforskning i både den

offentlige og den private sektor. Kortlægningen afdækker nærmere bestemt følgende forhold:

–

Omfanget og fordelingen af den danske fødevareforskning i den offentlige og private sektor

Den danske forskningsprofil på fødevareområdet

Offentlig-privat forskningssamarbejde på fødevareområdet

Dansk fødevareforskning i et internationalt perspektiv.

Det er intentionen, at den viden, der er tilvejebragt gennem kortlægningen, kan bruges af de mange

interessenter på fødevareområdet i relation til prioritering af indsatsen på området. Endelig kan

kortlægningen ses som et supplement til FORSK-2015, idet den bidrager med viden om Danmarks

forskningsforudsætninger for de fødevarerelaterede FORSK-2015-temaer.

Indledningsvis er det også vigtigt at påpege, at Danmarks Forskningspolitiske Råd i sin årsrapport for

2009 har gennemgået dansk jordbrugs-, veterinær- og fødevareforskning. Denne gennemgang dækker

i nogen grad det samme genstandsfelt som Forsknings- og Innovationsstyrelsens kortlægning. Dog har

skov- og havebrug ikke indgået i Forsknings- og Innovationsstyrelsens kortlægning, ligesom Danmarks

Forskningspolitiske Råd har taget udgangspunkt i 2007, mens Forsknings- og Innovationsstyrelsens

kortlægning dækker 2008.

2) Bygger på tal fra danmarks statistik (generel firmastatistik efter tid, branche og enhed). tallene er minimumstal, idet de kun inkluderer de

direkte henførbare fødevarebrancher. Fødevarerelaterede aktiviteter i andre brancher, herunder i fx brancherne transport, medicinalindustri,

forskning og udvikling mv., er ikke inkluderet i opgørelsen.

Kortlægning af dansk fødevareforskning

UFU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 168: Spm. om ministeren vil fremsende relevante evalueringer af Globaliseringspuljen 2007-12, til Uddannelses- og forskningsministeren

Der kan konstateres flere forskelle i de to publikationers resultater. Generelt kan disse tilskrives forskelle

i de anvendte metoder, i afgrænsningen af genstandsfeltet samt i undersøgelsesåret. Forsknings- og

Innovationsstyrelsens kortlægning bygger endvidere på en mere grundig og omfattende metode.

1.2 definition af fødevareforskning

Fødevareforskningen dækker alle aspekter af fødevareproduktionskæden fra jord/hav til bord, fra råvare-

håndtering, oplagring og transport over forarbejdning, kontrol, distribution og markedsføring til forbrug.

Der arbejdes typisk med fagligt brede temaer, som involverer mange forskningsområder. Fødevare-

forskning omfatter således både viden om produkt (naturvidenskab/ teknologi), menneske (humaniora,

sundhedsvidenskab) og social sammenhæng (samfundsvidenskab). Det er generelt kendetegnende, at

forskningen i stigende grad går på tværs af faggrænser og på langs af produktionskæden fra jord/hav til

bord.

Der har de senere år været en stigende interesse for de etiske, sundhedsmæssige, miljømæssige og kultu-

relle implikationer af fødevarefremstilling og forbrug. Fx har miljødebatten betydet et langt større forsk-

ningsfokus på miljømæssige aspekter af fødevareproduktion. Desuden har BSE-krisen og salmonella

siden 1990’erne skabt utryghed hos de europæiske forbrugere, og på den baggrund har EU og de nationale

programmer afsat store ressourcer til at skabe større fødevaresikkerhed. Ligeledes har der i de senere år

været forsket meget i fødevarernes sundhedsmæssige konsekvenser, herunder livsstilssygdomme.

I kortlægningen har Forsknings- og Innovationsstyrelsen valgt at bruge den definition af fødevare-

forskning, som fremgår af vedtægterne for Det Rådgivende Udvalg for Fødevareforskning:

tekstboks 1.1. definition af fødevareforskning

ved fødevareforskning forstås forskning, der knytter sig til produktion og forbrug af fødevarer og

nonfoodprodukter fra landbrugs-, gartneri- og fiskerisektoren (herunder akvakultur) spændende

fra råvareproduktion over forarbejdning, handel og distribution til forbrugeren samt de afledte

konsekvenser heraf.

Kilde: det rådgivende Udvalg for Fødevareforskning, 2008.

Kortlægning af dansk fødevareforskning

UFU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 168: Spm. om ministeren vil fremsende relevante evalueringer af Globaliseringspuljen 2007-12, til Uddannelses- og forskningsministeren

Definitionen, der anvendes i kortlægningen, er en relativt bred definition af fødevareforskning. Defini-

tionen indeholder således hovedparten af forskningen inden for primærproduktion

samt levnedsmiddel-

forskning og dækker således forskning inden for:

–

jordbrug og planter

husdyr (herunder fx avl og slagtning)

fiskeri og akvakultur

forarbejdning (herunder fx pakning og lagring)

distribution, handel og forbrug

forskning på langs af kæden fra jord/hav til bord mv.

I kortlægningen anvendes derudover følgende internationalt anerkendte definition af forskning og udvikling:

tekstboks 1.2. definition af forskning og udvikling

Forskning og udvikling (FoU) omfatter skabende arbejde foretaget på et systematisk grundlag for at øge den

eksisterende viden, samt udnyttelsen af denne viden til at udtænke nye anvendelsesområder. Fælles for al

FoU-aktivitet er, at den skal indeholde et væsentligt nyhedselement. FoU-begrebet omfatter forskning og

eksperimentel udvikling inden for naturvidenskab, teknisk videnskab, sundhedsvidenskab, jordbrugs- og

veterinærvidenskab, samfundsvidenskab og humaniora.

Kilde: Frascati Manual, oeCd 2002.

1.3 den anvendte metode

Til brug for kortlægningen har Forsknings- og Innovationsstyrelsen fået udarbejdet fem delundersøgelser.

Det drejer sig om:

–

undersøgelse af fødevareforskning i den offentlige sektor

undersøgelse af fødevareforskning i den private sektor

interviewundersøgelse af offentlig-privat forskningssamarbejde på fødevareområdet

bibliometrisk undersøgelse af dansk fødevareforskning

patentundersøgelse på fødevareområdet.

3) Primærproduktion er produktion, opdræt eller dyrkning af primærprodukter, herunder høst, malkning og husdyrproduktion før slagtning.

Begrebet omfatter også jagt og fiskeri samt indsamling af produkter i det fri (Fødevarestyrelsen).

Kortlægning af dansk fødevareforskning

UFU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 168: Spm. om ministeren vil fremsende relevante evalueringer af Globaliseringspuljen 2007-12, til Uddannelses- og forskningsministeren

Kortlægningen sammenfatter de fem delundersøgelser af dansk fødevareforskning samt en række

baggrundsoplysninger fra den danske forskningsstatistik og fra EuroCenter. De fem undersøgelser er

alle gennemført med udgangspunkt i den i kortlægningen anvendte definition af fødevareforskning

(se afsnit 1.2) og bidrager med forskellige perspektiver.

Delundersøgelserne bygger alle på forskellige metoder og datagrundlag og har forskellige styrker og

svagheder. Sammenligning af de fem undersøgelsers resultater kan derfor heller ikke foretages uden

en samtidig vurdering af de enkelte undersøgelsers metoder og forudsætninger.

De fem delundersøgelser beskrives nærmere i det følgende. For en mere uddybende beskrivelse af

undersøgelsernes metoder og resultater henvises til bilagsrapporten.

Undersøgelse af fødevareforskning i den offentlige sektor

Formålet med undersøgelsen er at tilvejebringe et aktuelt estimat for omfanget og fordelingen af føde-

vareforskningen i den offentlige sektor. Denne viden er indsamlet gennem en spørgeskemaundersøgelse

blandt institut- og afdelingsledere kombineret med en særkørsel i den ordinære offentlige forsknings-

og udviklingsstatistik for 2008. Undersøgelsen er gennemført i perioden oktober 2009 til marts 2010

i et samarbejde mellem Danmarks Statistik og Forsknings- og Innovationsstyrelsen.

Der blev indledningsvis i forbindelse med undersøgelsen identificeret i alt 81 institutter/afdelinger,

som potentielt bedrev fødevareforskning i 2008. Et spørgeskema blev udarbejdet og pilottestet og

herefter fremsendt til de 81 institut- og afdelingsledere. I spørgeskemaet blev de bl.a. bedt om skøns-

mæssigt at vurdere, hvor meget af instituttets/afdelingens forskning i 2008 der lå inden for den i

kortlægningen anvendte definition af fødevareforskning. Undersøgelsen bygger således på institut-

og afdelingsledernes skøn over, hvorvidt der blev bedrevet fødevareforskning, samt hvor stor en andel

den udgjorde af instituttets/afdelingens samlede forskning.

Af de 81 institutter og afdelinger besvarede 69 spørgeskemaet, mens 12 ikke svarede, hvilket giver en

svarprocent på 85 %. 54 af de 69 institutter, der svarede, angav, at de havde fødevareforskning. Institut-

og afdelingsledernes svar blev herefter samkørt med de svar om instituttet/afdelingens samlede omkost-

ninger og årsværk, som de havde indsendt til Danmarks Statistik i forbindelse med den ordinære offent-

lige forsknings- og udviklingsstatistik for 2008. Fordelen ved denne fremgangsmåde er, at der blev taget

udgangspunkt i de oplysninger, som Danmarks Statistik allerede var i besiddelse af, og på den måde blev

institut- og afdelingslederne belastet mindst muligt.

Kortlægning af dansk fødevareforskning

UFU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 168: Spm. om ministeren vil fremsende relevante evalueringer af Globaliseringspuljen 2007-12, til Uddannelses- og forskningsministeren

Der er i forbindelse med undersøgelsen gennemført en bortfaldsanalyse af de 12 institutter og afdelinger,

som ikke svarede på spørgeskemaet. Denne analyse viser, at de 12 institutter og afdelinger skønsmæssigt

udførte ca. 83 FoU-årsværk på fødevareområdet i 2008, hvilket udgør ca. 6 % af de samlede FoU-årsværk

til fødevareforskning i Danmark. Danmarks Statistik vurderer således, at bortfaldet ikke påvirker under-

søgelsens resultater i nævneværdig grad. Dog vil det naturligvis påvirke resultaterne af fx hvor mange

årsværk, der kan relateres til udvalgte tematiske forskningsområder, idet nogle områder her vil blive

underestimeret.

Undersøgelse af fødevareforskning i den private sektor

Formålet med undersøgelsen er at tilvejebringe et aktuelt estimat for omfanget og fordelingen af føde-

vareforskningen i den private sektor, herunder ved de Godkendte Teknologiske Serviceinstitutter (GTS).

For at tilvejebringe denne viden har Danmarks Statistik for Forsknings- og Innovationsstyrelsen i februar

2010 foretaget en særkørsel i den ordinære forsknings- og udviklingsstatistik for erhvervslivet. Datagrund-

laget for statistikken om erhvervslivets forskning og udvikling for 2007 og 2008 blev imidlertid revideret

af Danmarks Statistik i foråret 2010. Særkørslen er derfor blevet opdateret med reviderede tal i maj 2010.

Udgangspunktet for denne særkørsel var statistikken for erhvervslivets forskning og udvikling i 2007, idet

virksomhederne her har fordelt deres FoU-udgifter efter hvilke forskningsområder og produktgrupper,

som deres forskning var rettet mod. Følgende forskningsområder og produktgrupper blev udvalgt som

relevante for en særkørsel for virksomheder med fødevarerelaterede FoU-aktiviteter jf. den i kortlægningen

anvendte definition: Levnedsmiddelforskning (forskningsområde), Råvarer fra landbrug, skovbrug og

fiskeri (produktgruppe), Nærings- og nydelsesmidler (produktgruppe) og Landbrugs- og skovbrugs-

maskiner (produktgrupper). Nærliggende forskningsområder såsom bioteknologi er ikke medtaget i

undersøgelsen, da det dels forventes, at størstedelen af FoU-aktiviteterne inden for dette forsknings-

område ikke har direkte relation til fødevareområdet, dels forventes, at biotek-virksomheder med FoU

inden for fødevareområdet har angivet disse aktiviteter under kategorien levnedsmiddelforskning.

På baggrund af ovenstående fremgangsmåde blev der i stikprøvepopulationen for erhvervslivets forsknings-

og udviklingsstatistik udpeget 93 virksomheder, der i 2007 enten selv udførte FoU eller købte FoU-

ydelser fra andre virksomheder. Denne population er renset for virksomheder med produkter inden for

skovbrug og tobak, da disse områder ligger uden for denne kortlægnings definition af fødevareforskning.

Der er gennemført en særkørsel for disse 93 virksomheder i relation til en række spørgsmål i erhvervs-

livets forsknings- og udviklingsstatistik 2007. Svarene for disse 93 virksomheder er derefter vægtet

og opregnet til en national population. Efter vægtning svarer populationen til 246 virksomheder med

egen udført FoU på fødevareområdet. Endelig er de samlede FoU-udgifter og -personale fremskrevet til

2008-niveau.

Kortlægning af dansk fødevareforskning

UFU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 168: Spm. om ministeren vil fremsende relevante evalueringer af Globaliseringspuljen 2007-12, til Uddannelses- og forskningsministeren

Fordelen ved den valgte fremgangsmåde er, at det ikke har været nødvendigt at belaste virksomhederne

med et spørgeskema, da særkørslen bygger på oplysninger, Danmarks Statistik allerede har indsamlet.

Ulempen er, at opgørelsen bygger på den ordinære forsknings- og udviklingsstatistik for erhvervslivet.

Denne statistik inkluderer de brancher, hvor Danmarks Statistik erfaringsmæssigt ved, at der udføres

forskning og udvikling. Statistikken inddrager desværre ikke den forskning og udvikling, som finder

sted i branchen

941100 Erhvervs- og arbejdsgiverorganisationer.

Inden for fødevareområdet udføres der

en del FoU inden for denne branche. Undersøgelsen vil derfor alt andet lige indeholde et lavt estimat for

omfanget af FoU i den private sektor. Der er dog i forbindelse med kortlægningen tilvejebragt et skøn

for omfanget af den FoU, som udføres inden for branchen

Erhvervs- og arbejdsgiverorganisationer.

Dette skøn viser, at der udføres ca. 135 FoU-årsværk inden for denne branche, hvilket udgør ca. 6 % af

de samlede, identificerede FoU-årsværk i den private sektor til fødevareforskning i Danmark.

interviewundersøgelse af offentlig-privat forskningssamarbejde på fødevareområdet

Formålet med undersøgelsen er at sætte fokus på det offentlig-private forskningssamarbejde på føde-

vareområdet, herunder resultater og styrker ved samarbejdet samt identifikation af eventuelle barrierer

for forskningssamarbejde på området. For at belyse dette tema har konsulentfirmaet COWI på vegne af

Forsknings- og Innovationsstyrelsen gennemført en kvalitativ undersøgelse af offentlig-privat forsknings-

samarbejde på fødevareområdet. Undersøgelsen er gennemført i perioden december 2009 til februar 2010.

Undersøgelsen bygger på interview med 36 udvalgte fagpersoner fra berørte offentlige og private organi-

sationer (forskningsinstitutioner, virksomheder, Godkendte Teknologiske Serviceinstitutter, brancheorga-

nisationer, koordinerende organer og forskningsråd). Konkret er dataindsamlingen fortaget gennem 21

enkeltinterview og to fokusgruppeinterview. Analysen har særligt haft fokus på typer af forskningssam-

arbejde samt bevæggrunde, resultater, styrker ved og barrierer for forskningssamarbejde.

Fordelene ved den kvalitative undersøgelse er, at den har bidraget med en række forskellige interessen-

ters perspektiver på offentlig-privat samarbejde. Det er dog vigtigt at understrege, at resultaterne af

undersøgelsen ikke er repræsentative, hvilket heller ikke har været formålet.

Bibliometrisk undersøgelse af dansk fødevareforskning

Formålet med denne undersøgelse er at tilvejebringe viden om den danske fødevareforskning i et interna-

tionalt perspektiv. Til det formål har Danmarks Biblioteksskole for Forsknings- og Innovationsstyrelsen

gennemført en bibliometrisk undersøgelse af dansk fødevareforskning. Undersøgelsen er gennemført i

perioden oktober 2009 til februar 2010.

Kortlægning af dansk fødevareforskning

UFU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 168: Spm. om ministeren vil fremsende relevante evalueringer af Globaliseringspuljen 2007-12, til Uddannelses- og forskningsministeren

Fødevareforskning, som den er defineret i denne kortlægning, dækker et meget bredt og tværdisciplinært

område. Det har derfor også givet en udfordring i relation til at gennemføre en bibliometrisk undersø-

gelse af området. Der eksisterer kun ganske få bibliometriske undersøgelser, der beskæftiger sig med

fødevareforskning. I de eksisterende undersøgelser er fødevareforskning enten defineret ud fra Web of

Sciences’ emnekategorier, eller der er taget udgangspunkt i institutioner, som decideret var udpeget som

fødevareforskningsinstitutioner. I denne undersøgelse anvendes en emneafgrænsningsmetode, som tager

udgangspunkt i tidsskriftskategorisering, og denne metode er mere uddybende end tidligere undersøgelser

inden for fødevareområdet.

Udgangspunktet for afgrænsningen af forskningsområdet har været tidsskrifter, der forventes at publicere

fødevareforskning i større eller mindre omfang. Sådanne tidsskrifter er identificeret ud fra fire kilder:

–

relevante tidsskriftsgrupper etableret til den danske forskningsindikator

relevante emnegrupper i Scopus-databasen

relevante emnegrupper i Web of Science-databasen

iterative søgninger og analyser af fødevareforskningens kerne og spredning i publikationer

og tidsskrifter over emner.

To udenlandske fødevareforskere har herefter uafhængigt af hinanden indikeret, hvilke tidsskrifter

der var relevante, hvilke der burde udelades, samt anført mulige manglende tidsskrifter i forhold til den

definition af fødevareforskning, som er anvendt i denne kortlægning. Tidsskrifterne er efterfølgende

identificeret i Scopus.

Ovenstående afgrænsning betyder, at undersøgelsen bygger på 265.789 videnskabelige publikationer i

verden i perioden 2004-2008, herunder 3.586 publikationer med mindst én dansk medforfatter. Under-

søgelsen dækker som udgangspunkt naturvidenskabelige og tekniske videnskabsområder, i det omfang

de er repræsenteret i databasen. Samfundsvidenskabelige tidsskrifter er som hovedregel ikke medtaget,

dog kan visse tidsskrifter have emnekategoriseringer i både natur- og samfundsvidenskabelige kategorier.

Inden for naturvidenskab er det specielt agrarområdet, dele af biomedicin, kemi og mindre dele af miljø-

teknik, sundhed, smitsomme sygdomme og økologi, der omfattes af undersøgelsen.

Den bibliometriske undersøgelse dokumenterer, at fødevareforskning er spredt over en række vidt for-

skellige forskningsområder. Den anvendte metode til emneafgrænsning og tidsskriftsudvælgelse forsøger

derfor at tage højde for denne spredning, og modsat tidligere bibliometriske undersøgelser på fødevare-

området tilstræber denne en mere omfangsrig analyse af fødevareforskning, samtidig med at udvælgelsen

af tidsskrifter forsøges at være restriktiv for at mindske støj i datasættet og sikre et bedre grundlag for

indikatorberegninger. Danmarks Biblioteksskole vurderer, at metoden generelt set er valid.

Kortlægning af dansk fødevareforskning

UFU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 168: Spm. om ministeren vil fremsende relevante evalueringer af Globaliseringspuljen 2007-12, til Uddannelses- og forskningsministeren

Patentundersøgelse på fødevareområdet

Formålet med undersøgelsen er at tilvejebringe viden om dels den danske patentaktivitet på fødevare-

området i et internationalt perspektiv, dels nærmere at beskrive fordelingen af den danske patentaktivitet

på patentklasser, virksomheder og forskningsinstitutioner. Patentanalysen er gennemført af Patent- og

Varemærkestyrelsen for Forsknings- og Innovationsstyrelsen i perioden oktober 2009 til januar 2010.

I undersøgelsen er medtaget indleverede patentansøgninger og udstedte patenter ved European Patent

Office (EPO) eller designeret til et land under EPO via Patent Corporation Treaty (PCT). Kriteriet for

udvælgelsen er, hvorvidt ansøgeren havde adresse i et OECD-land. Patentaktiviteten er i denne under-

søgelse endvidere opgjort ud fra følgende dokumenttyper: indleverede patentansøgninger, publicerede

patentansøgninger samt udstedte patenter.

Undersøgelsen har inkluderet patentdokumenter klassificeret inden for jordbrug, landbrug, dyrehold,

mælkeproduktion, fødevareprodukter, bagning, slagtning, gødning, øl- og vinproduktion, eddike- og

sukkerindustrien. Patentklasserne indeholder redskaber, metoder og produktion, der er relevante for

fødevareområdet, herunder fx produkter til gødning af marker, der producerer korn til dyrene, der skal

slagtes, korn til brød og brødproduktion, øl- og vinproduktion. Dertil kommer produkter som ost, mælk,

te, kaffe, margarine, kakao, slik m.m., maskiner til at høste/plukke/rense frugt samt opbevaring af kød,

fisk, æg, frugt m.m.

Undersøgelsen har ikke medtaget dokumenter, der

alene

er klassificeret under husholdningsapparatur,

der benyttes i den private husholdning. Endvidere er der ikke medtaget klasser, der beskriver tobaksvarer

og deres produktion, eller patentklasser for egentlig transport-, maskin-, kemi-, lægemiddel-, hygiejne-,

emballage- eller elektronikprodukter. Disse er dog medtaget, hvis de også er klassificeret i de udvalgte

fødevarekategorier.

1.4 rapportens struktur

Rapporten er opdelt i fem kapitler, der beskæftiger sig med forskellige aspekter af dansk fødevareforsk-

ning. I kapitel 2 og 3 redegøres der for fødevareforskningens omfang og profil i henholdsvis den offent-

lige og private sektor. I kapitel 4 fokuseres der på offentlig-privat forskningssamarbejde på fødevare-

området, herunder på omfang, styrker ved og barrierer for forskningssamarbejde. Endelig indplaceres

den danske fødevareforskning i kapitel 5 i en international sammenhæng.

Kortlægning af dansk fødevareforskning

UFU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 168: Spm. om ministeren vil fremsende relevante evalueringer af Globaliseringspuljen 2007-12, til Uddannelses- og forskningsministeren

2. Fødevareforskning i den offentlige sektor

I dette kapitel sættes der fokus på omfanget af den fødevareforskning, der udføres i den offentlige sektor.

Kapitlet er primært baseret på den kortlægning af FoU-aktiviteten på fødevareområdet, som er gennemført

af Forsknings- og Innovationsstyrelsen og Danmarks Statistik. Derudover bygger kapitlet på udvalgte

resultater fra den bibliometriske undersøgelse. Undersøgelserne er nærmere beskrevet i kapitel 1.

Det er indledningsvis vigtigt at understrege, at tallene i dette kapitel bygger på skønsmæssige besvarelser

fra de 54 institutledere

, som har angivet, at de havde fødevareforskning i 2008. Oplysningerne i kapitlet

må betragtes som lave estimater, idet der er 12 institutter, som potentielt har fødevareforskning, men som

ikke har svaret på spørgeskemaet. Der er dog forsøgt vægtet for de manglende besvarelser i forbindelse

med nedenstående opgørelse af de samlede udførte offentlige årsværk på forskningsområdet.

Kapitlet er opdelt i fire delafsnit. Indledningsvis redegøres der for kapitlets hovedresultater. Dernæst

sættes der fokus på omfanget af den udførte FoU-aktivitet på fødevareområdet i den offentlige sektor.

Herefter følger en beskrivelse af forskningsprofilen for den offentlige fødevareforskning. Afslutningsvis

redegøres der for universiteternes videnskabelige produktion på fødevareområdet.

2.1 opsummering

Kapitlet viser, at der i 2008 blev udført ca. 1.284 årsværk af både videnskabeligt og teknisk personale

(VIP og TAP) på fødevareområdet i den offentlige sektor, og at omkostningerne til fødevareforskningen

beløb sig til ca. 1 mia. kr. Fødevareområdet udgjorde 7 % af de samlede offentlige FoU-årsværk i 2008

og er således større end forskningsområderne energi- og IT-forskning, men mindre end fx forsknings-

områder som forebyggelse og bioteknologi. Fødevareforskningen i den offentlige sektor kan således

karakteriseres som et middelstort forskningsområde. Kapitlet viser også, at 32 % af den offentlige føde-

vareforskning blev finansieret via basismidler, hvilket adskiller sig fra den måde, den samlede FoU i den

offentlige sektor generelt er finansieret på. Derudover fremgår det, at der blev udført 929 VIP-årsværk på

fødevareområdet i 2008, og at 95 % af disse blev udført ved Københavns Universitet, Aarhus Universitet

og Danmarks Tekniske Universitet. Det fremgår også, at fødevareforskningen er koncentreret på relativt

få institutter. 83 % af VIP-årsværkene blev således udført på 13 institutter, og fire af disse stod alene for

42 % af de udførte VIP-årsværk. Endelig viser kapitlet, at fordelingen af VIP-årsværk på stillingskatego-

rier er stort set den samme som den generelle fordeling på universiteterne.

4) i kapitlet dækker institutter over både universitetsinstitutter, centre, øvrige forskningsudførende enheder

samt afdelinger ved de tidligere sektorforskningsinstitutioner.

Kortlægning af dansk fødevareforskning

UFU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 168: Spm. om ministeren vil fremsende relevante evalueringer af Globaliseringspuljen 2007-12, til Uddannelses- og forskningsministeren

Kapitlet beskriver også forskningsprofilen for den danske offentlige fødevareforskning. Det fremgår,

at en stor andel af årsværkene på området er relateret til forskning inden for primærproduktion, men

derudover ligger der mange årsværk inden for fx forarbejdning og forbrug. Kapitlet viser endvidere, hvor

mange af de samlede FoU-årsværk, der kan relateres til 24 forskellige udvalgte forskningstemaer. Det

fremgår, at mange årsværk især kan relateres til forskningstemaerne

sundhed, kost og ernæring; dyk-

ningsmetoder; dyrevelfærd og -sundhed; fødevarekvalitet; fødevarekontrol og -sikkerhed

samt

økologi.

Endelig viser kapitlet, at hovedparten af fødevareforskningen kategoriseres som anvendt forskning, samt

at fødevareforskningen spreder sig over alle de seks videnskabelige hovedområder, dog med en overvægt

inden for jordbrugs- og veterinærvidenskab.

Kapitlet viser endelig, at Københavns Universitet, Aarhus Universitet og Danmarks Tekniske Universitet

står for langt hovedparten af de videnskabelige publikationer på området, samt at 25 % af de danske pub-

likationer fra de seks universiteter på området er resultatet af et samarbejde mellem to eller flere danske

universiteter.

2.2 omfang

Nedenstående tabel 2.1 viser en række nøgletal for omfanget af den udførte fødevareforskning i den

offentlige sektor. Tabellen viser, at der i forbindelse med kortlægningen var 54 institutter, som angav, at

de bedrev fødevareforskning i 2008. På disse institutter blev der skønsmæssigt udført ca. 1.201 årsværk

(både VIP og TAP), som ligger inden for den i denne kortlægning anvendte definition af fødevareforsk-

ning. Hvad angår de 12 institutter, som ikke har svaret på spørgeskemaet, så viser et estimat udarbejdet

af Danmarks Statistik, at disse 12 institutter samlet set har ca. 83 årsværk på fødevareområdet. Et samlet

estimat for FoU-årsværkene for fødevareområdet er derfor 1.284. Tabellen viser endvidere, at de 54

institutter samlet set havde omkostninger til fødevareforskning for omkring 1 mia. kr. i 2008.

tabel 2.1. nøgletal for den offentlige fødevareforskning

År

2008

Institutter

Årsværk (VIP og TAP)

1.201 (1.284)*

Årsværk (VIP)

929

Omkostninger i mio. kr.

997

Kilde:

Kortlægning af FoU i den offentlige sektor på fødevareområdet, Danmarks Statistik og Forsknings- og Innovationsstyrelsen, 2010.

Bemærkninger:

*) De 1.201 årsværk bygger på besvarelserne fra de 54 institutter, mens der i de 1.284 årsværk er indregnet et estimat for de 12 institutter,

som ikke har svaret på spørgeskemaet. Dette estimat er udarbejdet ved at se på, hvor mange FoU-årsværk institutterne i 2008 har angivet under strategi-

området ”Fødevareforskning” og ”Fødevaresikkerhed” i forbindelse med besvarelsen af den ordinære forsknings- og udviklingsstatistik for den offentlige

sektor.

Kortlægning af dansk fødevareforskning

UFU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 168: Spm. om ministeren vil fremsende relevante evalueringer af Globaliseringspuljen 2007-12, til Uddannelses- og forskningsministeren

I tabel 2.2 er FoU-årsværkene til fødevareforskning i 2008 sammenlignet med FoU-årsværkene på andre

relevante forskningsområder i den offentlige sektor. Bemærk at nedenstående forskningsområder er over-

lappende og derfor ikke kan summeres. I forskningsområdet fødevareforskning indgår således delmængder

af fx bioteknologisk forskning og omvendt.

tabel 2.2. offentlige FoU-årsværk til fødevareforskning og andre udvalgte forskningsområder 2008

Forskningsområder

Forebyggelse

Bioteknologisk forskning

Fødevareforskning

energiforskning

it-forskning

FoU-årsværk

2.656

1.622

1.284

1.097

878

Andel af de samlede offentlige FoU-årsværk

15 %

Kilde:

Kortlægning af FoU i den offentlige sektor på fødevareområdet, Danmarks Statistik og Forsknings- og udviklingsstatistikken, 2010 samt

Forsknings- og udviklingsstatistikken for den offentlige sektor 2008.

Bemærkninger:

I 2008 blev der udført 17.617 årsværk i hele den offentlige sektor. Ovenstående strategiområder er overlappende, hvorfor de ikke kan

summeres.

Som det fremgår af tabellen, udgjorde fødevareforskning 7 % af de samlede offentlige FoU-årsværk i

2008. Området var således lidt større end forskningsområder som energiforskning og IT-forskning, men

mindre end strategiområdet bioteknologisk forskning og forebyggelse. Dansk fødevareforskning kan

således karakteriseres som et middelstort forskningsfelt.

Fødevareforskningen bliver finansieret gennem en række forskellige kilder. Figur 2.1 viser, hvordan

fødevareforskningen i den offentlige sektor blev finansieret i 2008. Til sammenligning indeholder figuren

også et overblik over, hvordan den samlede offentlige forskning blev finansieret i 2008.

Kortlægning af dansk fødevareforskning

UFU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 168: Spm. om ministeren vil fremsende relevante evalueringer af Globaliseringspuljen 2007-12, til Uddannelses- og forskningsministeren

Figur 2.1. Udgifter til egen udført offentlig FoU på fødevareområdet fordelt på finansieringskilder 2008

70%

60%

50%

40%

30%

20%

10%

intern finansiering

eksterne statslige

kilder

danske offentlige

kilder

danske private

kilder

eU-tilskud

øvrige udenlandske

kilder

19%

11%

12%

39%

32%

62%

Fødevareforskning

samlede offentlige forskning

Kilde:

Kortlægning af FoU i den offentlige sektor på fødevareområdet, Danmarks Statistik og Forsknings- og Innovationsstyrelsen, 2010.

Bemærkning:

Figuren bygger på institutledernes vurdering af, hvordan deres fødevareforskning er finansieret. Oplysningerne om finansieringen

af den samlede offentlige forskning stammer fra den ordinære forsknings- og udviklingsstatistik for den offentlige sektor 2008.

Figuren viser, at 32 % af den offentlige fødevareforskning blev finansieret via institutionernes basis-

midler, mens 39 % blev finansieret gennem eksterne statslige kilder (danske forskningsråd, ministerier

og midler til forskningsbaseret myndighedsbetjening). 3 % blev finansieret via danske offentlige kilder,

herunder af regioner, kommuner og regionale fonde. Derudover viser figuren, at 11 % blev finansieret

gennem danske private kilder, herunder fx produktions- og promilleafgiftsfondene (se afsnit 3.3 i

kapitel 3 for en beskrivelse af disse). Endelig blev 15 % af forskningen finansieret via udenlandske

kilder, herunder 12 % gennem EU.

Sammenholdes denne fordeling med finansieringen af den samlede danske forskning, er det især andelen

af den interne finansiering på fødevareområdet (32 %), som er iøjnefaldende. Af den ordinære offentlige

forsknings- og udviklingsstatistik for 2008 fremgår det, at 62 % af den samlede danske forskning blev

finansieret via interne midler (basismidler). Den danske fødevareforskning finansieres således i mindre

grad af interne midler, end det er tilfældet for den danske offentlige forskning generelt. Til gengæld finan-

sieres en større andel af fødevareforskningen via eksterne statslige midler (39 %), end det er tilfældet

for den samlede danske offentlige forskning, hvor denne finansieringskilde kun udgør 19 %. Endelig

finansieres 12 % af fødevareforskningen via EU, mens dette kun gælder for 3 % af den samlede danske

offentlige forskning.

Kortlægning af dansk fødevareforskning

UFU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 168: Spm. om ministeren vil fremsende relevante evalueringer af Globaliseringspuljen 2007-12, til Uddannelses- og forskningsministeren

I 2007 blev der gennemført en række institutionsfusioner, som også havde betydning for fødevareforsk-

ningen. Indtil 2007 blev der primært bedrevet fødevareforskning på Den Kongelige Veterinær- og Land-

bohøjskole og Danmarks Tekniske Universitet samt ved en række sektorforskningsinstitutioner, herunder

Danmarks Jordbrugsforskning og Danmarks Fødevareforskning. Nedenstående tabel 2.3 viser resultatet

af fusionsprocessen i 2007.

tabel 2.3. resultatet af institutionsfusionerne i 2007

Nyt universitet

Københavns Universitet

Fusionspartnere

Københavns Universitet

danmarks Farmaceutiske Universitet

den Kgl. veterinær- og landbohøjskole

Aarhus Universitet

Handelshøjskolen i Århus

danmarks Jordbrugsforskning

danmarks Miljøundersøgelser

danmarks Pædagogiske Universitet

danmarks tekniske Universitet

Forskningscenter risø

danmarks Fødevareforskning

danmarks rumcenter

danmarks Fiskeriundersøgelser

danmarks transportforskning

Kilde:

Nyt danmarkskort på universitets- og forskningsområdet, Universitets- og Bygningsstyrelsen 2006.

Institutionsfusionerne i 2007 indebar, at Den Kongelige Veterinær- og Landbohøjskole, Danmarks Jord-

brugsforskning og Danmarks Fødevareforskning fusionerede med henholdsvis Københavns Universitet,

Aarhus Universitet og Danmarks Tekniske Universitet. Med institutionsfusionerne i 2007 blev hoved-

parten af fødevareforskningen således samlet på de tre universiteter.

Undersøgelsen viser, at der i 2008 blev udført 929 VIP-årsværk (årsværk udført af videnskabeligt

personale) på fødevareområdet. Figur 2.2 nedenfor viser, hvordan disse VIP-årsværk fordeler sig på

universiteter med fødevareforskning. Det er vigtigt at understrege, at VIP-årsværkene i denne sammen-

hæng er eksklusiv fx undervisning mv. VIP-årsværkene inkluderer således alene den tid, der er

medgået til forskning og udvikling

5) Følgende medregnes som forskning og udviklingsarbejde (FoU): egne FoU-projekter; ledelse af og assistance til andres FoU-projekter,

herunder vejledning af fx stipendiater; forskningsadministration, fx udarbejdelse af ansøgninger og kontrol med bevillinger; gæsteforskere,

i det omfang de rent fysisk udfører FoU-aktivitet på instituttet/enheden; egen forskningsrelateret uddannelse samt planlægning af og

deltagelse i forskningsseminarer, forskningskonferencer og lign.; større systematiske arbejder med henblik på væsentligt forbedrede

afprøvningsmetoder og markante kvalitetsforbedringer (Kilde: danmarks statistik).

Kortlægning af dansk fødevareforskning

UFU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 168: Spm. om ministeren vil fremsende relevante evalueringer af Globaliseringspuljen 2007-12, til Uddannelses- og forskningsministeren

Figur 2.2. Antal viP-årsværk inden for den offentlige fødevareforskning fordelt på universiteter 2008

Københavns Universitet

Aarhus Universitet

danmarks tekniske Universitet

syddansk Universitet

Andre universiteter

100

150

200

Antal viP-årsværk

250

300

350

377

332

178

400

Kilde:

Kortlægning af FoU i den offentlige sektor på fødevareområdet, Danmarks Statistik og Forsknings- og Innovationsstyrelsen, 2010.

Bemærkninger:

Figuren bygger på besvarelser fra 52 institutter, som har svaret på spørgsmålet. Kategorien ”Andre universiteter” dækker

over årsværk udført ved Aalborg Universitet, Copenhagen Business School og Roskilde Universitet. Bemærk, at VIP-FoU-årsværk i denne

sammenhæng ikke dækker den tid, som bruges på fx undervisning.

Figuren viser, at 95 % af VIP-årsværkene blev udført ved Københavns Universitet, Aarhus Universitet

og Danmarks Tekniske Universitet. Der blev udført flest VIP-årsværk ved Københavns Universitet (377).

Herefter følger Aarhus Universitet og Danmarks Tekniske Universitet, hvor der blev udført henholdsvis

332 og 178 VIP-årsværk samt Syddansk Universitet, hvor der blev udført 30 VIP-årsværk i 2008. Endelig

viser figuren, at der også blev udført VIP-årsværk, og dermed bedrevet fødevareforskning, ved Aalborg

Universitet, Copenhagen Business School og Roskilde Universitet i 2008. Det skal i denne sammenhæng

også nævnes, at Aarhus Universitet er den institution med klart mest fødevareforskning, hvis der ses på

de samlede FoU-årsværk, det vil sige både VIP og TAP – Aarhus Universitet har med denne opgørelses-

metode næsten dobbelt så mange årsværk som Københavns Universitet

6) en forklaring på denne forskel er, at institutlederne i spørgeskemaet konkret har skullet angive antallet af viP-årsværk fordelt på

stillingskategorier. Hvad angår antallet af de samlede FoU-årsværk (viP og tAP), så har respondenterne kun skullet angive, hvor stor

en procentdel af instituttets samlede FoU-årsværk, der lå inden for den anvendte definition af fødevareforskning, hvilket alt andet lige

er mere upræcist end en konkret angivelse af årsværk. derudover har de involverede institutter ved Aarhus Universitet ca. 200 flere

FoU-årsværk end institutterne ved Københavns Universitet. endelig vil der være store variationer i det nødvendige antal tAP’ere,

der kan forklares med ’naturen’ af den forskning, der udføres. Jordbrugs- og veterinærforskning, der eksempelvis involverer dyrehold,

trækker mange årsværk ved Aarhus Universitet. dette er muligvis også en del af forklaringen.

Kortlægning af dansk fødevareforskning

UFU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 168: Spm. om ministeren vil fremsende relevante evalueringer af Globaliseringspuljen 2007-12, til Uddannelses- og forskningsministeren

tabel 2.4. viP-årsværk til offentlig fødevareforskning i 2008 fordelt på institutter

Institutter

Med under 5 årsværk

Med 5-10 årsværk

Med 11-25 årsværk

Med 26-50 årsværk

Med 51-75 årsværk

Med 76-120 årsværk

I alt

Antal

VIP-årsværk i procent

30 %

12 %

42 %

100 %

Kilde:

Kortlægning af FoU i den offentlige sektor på fødevareområdet, Danmarks Statistik og Forsknings- og Innovationsstyrelsen, 2010.

Bemærkninger:

Figuren bygger på besvarelser fra 52 institutter, som har svaret på spørgsmålet. Bemærk, at VIP-årsværk i procent ikke

summerer til 100 %, hvilket skyldes afrunding.

Tabel 2.4 viser, at der på 27 af de 52 institutter blev udført under fem VIP-årsværk på fødevareområdet

i 2008, og samtidig viser figuren, at disse 27 institutter bidrog med 5 % af alle VIP-årsværkene på føde-

vareområdet. Dette er dog ikke overraskende, idet fødevareforskning i denne undersøgelse er defineret

meget bredt, hvilket betyder, at flere institutter alt andet lige vil beskæftige sig med området, end hvis

definitionen havde været smallere. Dette understøttes i øvrigt af figur 2.5, som viser, at fødevareforsk-

ningen også fordeler sig over en række forskellige videnskabelige hovedområder.

13 institutter bidrog med 83 % af VIP-årsværkene på fødevareområdet. Langt hovedparten af fødevare-

forskningen bliver således udført på relativt få store institutter. Fire institutter havde mellem 75 og 120

VIP-årsværk på området, og disse institutter bidrog med 42 % af alle VIP-årsværkene. Disse fire institutter

er DTU Fødevareinstituttet ved Danmarks Tekniske Universitet, Institut for Jordbrug og Økologi samt

Institut for Fødevarevidenskab ved Københavns Universitet og endelig Institut for Husdyrbiologi og

Sundhed ved Aarhus Universitet.

Nedenstående figur 2.3 viser, hvordan VIP-årsværkene på fødevareområdet i 2008 fordelte sig på

forskellige stillingskategorier. Til sammenligning indeholder figuren også et overblik over, hvordan

fordelingen ser ud generelt for universitetsforskningen.

Kortlægning af dansk fødevareforskning

UFU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 168: Spm. om ministeren vil fremsende relevante evalueringer af Globaliseringspuljen 2007-12, til Uddannelses- og forskningsministeren

Figur 2.3. Antal VIP-årsværk udført inden for offentlig fødevareforskning fordelt på stillingskategorier 2008

40%

35%

30%

25%

20%

15%

10%

Professor

Fødevareforskning

lektor/seniorforsker

Adjunkt/post doc./forsker Ph.d./kandidatstipendiat

øvrige forskere *

10%

17%

31%

37%

28%

33%

19%

den samlede universitetsforskning

Kilde:

Kortlægning af FoU i den offentlige sektor på fødevareområdet, Danmarks Statistik og Forsknings- og Innovationsstyrelsen, 2010

samt den ordinære forsknings- og udviklingsstatistik for den offentlige sektor 2008.

Bemærkninger:

Fordelingen for fødevareforskningen bygger på besvarelser fra 52 institutter, som har svaret på spørgsmålet.

*) Øvrige forskere inkluderer bl.a. seniorrådgivere og scholarship.

Figuren viser, at 6 % (dvs. 57) af de VIP-årsværk, der blev udført inden for offentlig fødevareforskning i

2008, blev udført af professorer, mens 31 % (dvs. 292) blev udført af lektorer/seniorforskere. Derudover

blev 17 % af årsværkene (dvs. 158) udført af adjunkter/post docs/ forskere, mens henholdsvis 37 % (dvs.

343) og 9 % (dvs. 79) af VIP-årsværkene blev udført af henholdsvis ph.d.-studerende/ kandidatstipendia-

ter samt af øvrige forskere. Figuren viser også, at fordelingen på VIP-stillingskategorier på fødevareom-

rådet ikke adskiller sig væsentligt fra den generelle fordeling på universiteterne.

2.3 Forskningsprofil

I dette afsnit sættes der fokus på forskningsprofilen af den offentlige fødevareforskning. Indledningsvis

beskrives det, hvordan de identificerede årsværk på området fordeler sig på kæden fra jord/hav til bord.

Dernæst vises, hvor mange årsværk der er relateret til forskellige tematiske forskningsområder. Afslut-

ningsvis beskrives fordelingen af den offentlige fødevareforskning på forskningsart og videnskabelige

hovedområder.

Kortlægning af dansk fødevareforskning

UFU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 168: Spm. om ministeren vil fremsende relevante evalueringer af Globaliseringspuljen 2007-12, til Uddannelses- og forskningsministeren

Tabel 2.5 viser, hvordan den danske fødevareforskning fordeler sig på kæden fra jord/hav til bord. Igen er

det her vigtigt at være opmærksom på, at dette er udtryk for et lavt estimat, idet 12 institutter, som muligvis

har fødevareforskning, ikke har besvaret spørgeskemaet. Der er således muligvis flere FoU-årsværk på

de enkelte faser i kæden, end det fremgår af tabellen.

Tabellen viser, at en stor andel af de samlede FoU-årsværk (dvs. både VIP og TAP) udført på fødevare-

området ligger inden for primærproduktionen. Det vil sige inden for jordbrug, planter, husdyr, fiskeri og

akvakultur samt den forskning, der ligger til grund herfor.

tabel 2.5. FoU-årsværk inden for offentlig fødevareforskning fordelt på kæden fra jord/hav til bord i 2008

Kæden fra jord/hav til bord

Jordbrug og planter (herunder den forskning, der ligger til grund herfor)

Husdyr, fx avl og opdræt og slagtning (herunder den forskning, der ligger til grund herfor)

Fiskeri og akvakultur (herunder den forskning, der ligger til grund herfor)

Forarbejdning, herunder pakning og lagring

distribution og handel

Forbrug

Andet (forskning i kæden fra jord/hav til bord, fx om landbrug, fiskeri, akvakultur, samfundsforhold, kultur mv.)

I alt

FoU-årsværk

(VIP og TAP)

427

394

124

1.158

Procent

37 %

34 %

11 %

100 %

Kilde:

Kortlægning af FoU i den offentlige sektor på fødevareområdet, Danmarks Statistik og Forsknings- og Innovationsstyrelsen, 2010.

Bemærkninger:

Figuren bygger på 52 institutlederes skøn over, hvor i kæden fra jord/hav til bord deres forskning primært ligger. Totalen summerer

ikke til 1.158, hvilket skyldes afrunding. Endelig er det vigtigt at understrege, at 12 institutter, der muligvis har fødevareforskning, ikke har deltaget

i undersøgelsen, hvilket betyder, at der reelt er flere FoU-årsværk på nogle af de enkelte faser i kæden, end det fremgår af tabellen.

Tabellen viser også, at der skønsmæssigt blev udført ca. 200 FoU-årsværk inden for forarbejdning,

distribution, handel og forbrug samt ca. 90 FoU-årsværk inden for fx forskning på langs af kæden eller

forskning om/i de enkelte elementer i kæden.

Tabel 2.6 viser institutledernes vurdering af hvilke af nedenstående forskningstemaer, som deres instituts

fødevareforskning kan relateres til. I forbindelse med tabellen er det vigtigt at understrege, at nogle af de

tematiske forskningsområder er overlappende. Det har derfor været muligt at fordele mere end 100 % af

instituttets fødevareforskning. Endelig er listen over tematiske områder ikke dækkende for al fødevare-

forskning, hvorfor institutlederne også har haft mulighed for at fordele mindre end 100 % af deres føde-

vareforskning. Disse forhold betyder, at FoU-årsværkene på tværs af temaerne ikke kan summeres.

Endelig er det i forbindelse med tabellen også vigtigt at understrege, at 12 institutter, der muligvis har

fødevareforskning, ikke har deltaget i undersøgelsen, hvilket betyder, at der reelt er flere FoU-årsværk på

nogle af nedenstående tematiske forskningsområder, end tabellen angiver.

Kortlægning af dansk fødevareforskning

UFU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 168: Spm. om ministeren vil fremsende relevante evalueringer af Globaliseringspuljen 2007-12, til Uddannelses- og forskningsministeren

Bilag 1 indeholder eksempler på hvilke typer af forskning, der ligger under de enkelte temaer.

tabel 2.6. FoU-årsværk inden for offentlig fødevareforskning fordelt på tematiske forskningsområder 2008

Tematiske forskningsområder

sundhed, kost og ernæring

dyrkningsmetoder

dyrevelfærd og -sundhed

Fødevarekvalitet

Fødevaresikkerhed og -kontrol

økologi

Bioteknologi

Biobaseret nonfood

Klimatilpasning og reduktion af klimapåvirkningerne

Fødevareteknologi

Jordbrugsteknologi

Avlsarbejde

Miljøteknologi

Planteforædling

Proces- og produktionsteknologi

Forbrugeradfærd

Fødevaresociologi, kultur og historie

Fødevareøkonomi, handel og management

sensorik

Akvakultur

logistik

emballage og pakketeknologi

Fiskeriforvaltning

Marine økosystemer og fiskeriteknologi

FoU-årsværk

(VIP og TAP)

157

131

116

115

109

Andel af samlede FoU-årsværk

14 %

11 %

10 %

Kilde:

Kortlægning af FoU i den offentlige sektor på fødevareområdet, Danmarks Statistik og Forsknings- og Innovationsstyrelsen, 2010.

Bemærkninger:

Tabellen bygger på besvarelser fra 52 institutter, og procentandelen er beregnet med udgangspunkt i 1.158 årsværk. Endelig er det vigtigt

at understrege, at 12 institutter, der muligvis har fødevareforskning, ikke har deltaget i undersøgelsen, hvilket betyder, at der reelt er flere FoU-årsværk

på nogle af de tematiske forskningsområder, end tabellen viser. Bilag 1 indeholder eksempler på hvilken type forskning, der ligger under de enkelte

forskningstemaer.

Tabellen viser, at flest af de udførte årsværk (14 %) kan relateres til området

sundhed, kost og ernæring,

som fx dækker forskning, der skal fremme udvikling af fødevarer, som er sikre, og som er af høj kvalitet

bedømt ud fra deres sensoriske og ernæringsmæssige værdi. Herefter følger temaet

dykningsmetoder,

som fx indeholder forskning, der har fokus på at forbedre dyrkningsmetoderne og lede til mere miljø-

venlig produktion samt forbedre produktkvalitet for afgrøder mv. Også temaet

dyrevelfærd og -sundhed

ligger højt på listen.

Kortlægning af dansk fødevareforskning

UFU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 168: Spm. om ministeren vil fremsende relevante evalueringer af Globaliseringspuljen 2007-12, til Uddannelses- og forskningsministeren

Tabellen viser også, at relativt mange årsværk kan relateres til

fødevarekvalitet samt fødevarekontrol og

-sikkerhed.

115 årsværk kan relateres til fødevarekvalitet, som fx indeholder forskning i kvalitetsdifferen-

tiering af fødevarer, sunde fødevarer, der skaber velvære, samt forskning i fx kødkvalitet, mælke- og

ægkvalitet og vegetabilsk kvalitet. 109 årsværk kan relateres til

fødevaresikkerhed og -kontrol.

Under

dette tema ligger fx forskning i alle sundhedsrisici, som har relation til maden, fx infektioner, kemiske

og mikrobiologiske forureninger, risiko for kroniske sygdomme og mulige farer ved kendte såvel som

nye fødevarer og fødevareteknologier. Derudover dækker temaet naturligvis også forskning i relation til

kontrol af fødevarer.

Endelig viser tabellen også, at relativt mange årsværk kan relateres til temaet

økologi.

Herunder ligger

fx forskning, som har fokus på at fremme økologiske fødevaresystemer i forhold til husdyr-, fiske- og

planteproduktion samt sundhed og kvalitet af økologiske fødevarer.

Hvad angår profilen for de tre store institutioner på området, så viser undersøgelsen, at de fleste af års-

værkene ved Københavns Universitet kan relateres til følgende tre forskningsområder:

sundhed, kost og

ernæring, fødevarekvalitet samt fødevaresikkerhed og -kontrol.

For Aarhus Universitet er de tre centrale

områder

dyrkningsmetoder, økologi

samt

klimatilpasning og reduktion af klimapåvirkningerne.

Endelig

fødevaresikkerhed og -kontrol, dyrevelfærd og -sundhed

samt

sundhed, kost og ernæring

de tre områder

ved Danmarks Tekniske Universitet, som flest FoU-årsværk kan relateres til.

Figur 2.4 viser, hvordan fødevareforskningen fordeler sig på forskningsart. Til sammenligning indeholder

figuren også et overblik over, hvordan den samlede offentlige forskning fordeler sig.

Figur 2.4. FoU-årsværk udført inden for offentlig fødevareforskning fordelt på forskningsart i 2008

70%

60%

50%

40%

30%

20%

10%

grundforskning

Fødevareforskning

samlede offentlig forskning

Anvendt forskning

25%

14%

44%

42%

61%

Udviklingsarbejde

Kilde:

Kortlægning af FoU i den offentlige sektor på fødevareområdet, Danmarks Statistik og Forsknings- og Innovationsstyrelsen, 2010.

Bemærkninger:

Figuren bygger på besvarelser fra 52 institutter, som har svaret på spørgsmålet. Oplysningerne om fordelingen af den samlede

offentlige forskning stammer fra den ordinære forskningsstatistik for den offentlige sektor 2007, da 2008-tallene endnu ikke er tilgængelige.

Kortlægning af dansk fødevareforskning

UFU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 168: Spm. om ministeren vil fremsende relevante evalueringer af Globaliseringspuljen 2007-12, til Uddannelses- og forskningsministeren

Det fremgår af figuren, at hovedparten (61 %) af de udførte FoU-årsværk lå inden for anvendt forskning,

som er eksperimenterende eller teoretisk arbejde med det formål at opnå ny viden og forståelse. 25 %

af årsværkene lå inden for grundforskning, det vil sige eksperimenterende eller teoretisk arbejde med

det primære formål at opnå ny viden og forståelse uden nogen bestemt anvendelse i sigte. Endelig viser

figuren, at 14 % af forskningen var udviklingsarbejde, som er systematisk arbejde baseret på viden

opnået gennem forskning og praktisk erfaring. Formålet med udviklingsarbejdet er at skabe materialer,

varer, tjenesteydelser, processer, systemer eller andre aktiviteter, der har et væsentligt nyhedselement for

markedet. Som det også fremgår af figuren, adskiller denne fordeling sig fra fordelingen af den samlede

offentlige forskning, hvor en langt større andel af forskningen kan relateres til grundforskning.

Endelig viser figur 2.5, hvordan årsværkene udført på fødevareområdet i 2008 fordeler sig på viden-

skabelige hovedområder. Figuren viser, at fødevareforskning, som nævnt i forbindelse med definitionen

i afsnit 1.2, udføres inden for alle videnskabelige hovedområder.

Figur 2.5. FoU-årsværk inden for offentlig fødevareforskning fordelt på videnskabelige hovedområder i 2008

10%

55%

Jordbrugs- og veterinærvidenskab

Naturvidenskab

Sundhedsvidenskab

Teknisk videnskab

Samfundsvidenskab

Humaniora

11%

19%

Kilde:

Kortlægning af FoU i den offentlige sektor på fødevareområdet, Danmarks Statistik og Forsknings- og Innovationsstyrelsen, 2010.

Bemærkning:

Figuren bygger på besvarelserne fra 52 institutledere.

Figuren viser, at fødevareforskningen primært finder sted inden for det jordbrugs- og veterinærvidenska-

belige område, idet 55 % af de udførte årsværk på området kan henføres til dette videnskabelige område.

Herefter følger naturvidenskab med 19 % og sundhedsvidenskab med 11 %. Det teknisk-videnskabelige

område står for 10 %, mens henholdsvis 4 % og 1 % af årsværkene udføres inden for samfundsvidenskab

og humaniora.

Kortlægning af dansk fødevareforskning

UFU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 168: Spm. om ministeren vil fremsende relevante evalueringer af Globaliseringspuljen 2007-12, til Uddannelses- og forskningsministeren

2.4 Produktion af videnskabelige og fagfællebedømte publikationer

I dette afsnit sættes der fokus på universiteternes andel af de videnskabelige publikationer på fødevare-

området samt deres forskningsprofil set i relation til deres produktion. Endelig beskrives det, hvor stor

en andel af de videnskabelige publikationer, som er resultatet af et samarbejde mellem to eller flere

universiteter.

Det er vigtigt indledningsvis at understrege, at den bibliometriske undersøgelse er baseret på fagfællebe-

dømte videnskabelige publikationer. I fortolkningen af resultaterne er det derfor vigtigt at holde sig for

øje, at videnskabelige fagfællebedømte publikationer kun udgør en del af den videnskabelige produktion,

som finder sted på institutionerne. Rapporter, bogudgivelser mv. er således ikke med i den bibliometriske

undersøgelse, ligesom de bibliometriske databasers dækning af fødevareforskningen på tværs af viden-

skabelige hovedområder varierer jf. kapitel 1.

Figur 2.6 viser den samlede danske produktion af videnskabelige publikationer fordelt på forskellige

aktørtyper.

Figur 2.6. danske institutioners og virksomheders andele af forfatterskaber på fødevareområdet 2004-2008

Købehavns Universitet

Aarhus Universitet

danmarks tekniske Universitet

Andre/ikke-entydige

Private virksomheder

Foreninger og organisationer

syddansk Universitet

Aalborg Universitet

11%

19%

22%

32%

roskilde Universitet

10%

15%

20%

25%

30%

35%

Kilde:

Bibliometrisk undersøgelse af dansk fødevareforskning, Danmarks Biblioteksskole, 2010. Figuren bygger på 3.586 danske publikationer.

Bemærkninger:

Universiteter med mere end 1 % af forfatterskaberne er vist separat, mens private virksomheder, foreninger og institutioner

samt ikke entydige adresser vises som samlede grupper. Bemærk, at en publikation kan have mere end én forfatter. En publikation kan således

fx tælle med i både Københavns Universitets og Aarhus Universitets produktion. Bemærk endelig, at figuren er udarbejdet med udgangspunkt i

institutionslandskabet, som det ser ud i dag.

Kortlægning af dansk fødevareforskning

UFU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 168: Spm. om ministeren vil fremsende relevante evalueringer af Globaliseringspuljen 2007-12, til Uddannelses- og forskningsministeren

Figuren viser, at Københavns Universitet er den institution med flest forfatterskaber inden for dansk

fødevareforskning i perioden 2004-2008. Universitetets andel af forfatterskaber udgør 32 %, hvilket

betyder, at hver tredje danske fødevareforskningspublikation har mindst én forfatter tilknyttet univer-

sitet. Aarhus Universitet står for 22 % af den samlede danske produktion, mens Danmarks Tekniske

Universitet står for 19 %. Syddansk Universitet, Aalborg Universitet og Roskilde Universitet står kun for

en mindre del af produktionen – i alt kun 7 % af forfatterskaberne. Samlet set står de seks universiteter

for 79 % af alle danske forfatterskaber på fødevareområdet. De resterende forfatterskaber er spredt på

en lang række forskellige institutioner, herunder private virksomheder, som står for 6 % af forfatterska-

berne, samt foreninger og organisationer, som står for 4 %. Endelig er der en restgruppe af institutioner

med ganske få bidrag og publikationer, hvis adresser ikke entydigt har kunnet fastslås.

Figur 2.7 viser de tre største universiteters produktion fordelt over syv udvalgte emnekategorier (de emne-

kategorier med mere 5 % af den danske produktion i 2004-2008). Figuren viser danske institutioners

procentvise andel af produktionen i fødevareforskning i forhold til den enkelte emnekategori og giver et

overblik over, hvilke danske institutioner der hovedsageligt bidrager til forskning inden for emnet.

Figur 2.7. Forskningsprofilen for de tre universiteter med flest publikationer på fødevareområdet 2004-2008

ls: Food science (28 %)

ls: nutrition (23 %)

ls: Microbiology (16 %)

ls: Animal science (14 %)

ls: Agriculture and Agronomy (7 %)

CH: Analytical Chemistry (5 %)

ls: Biotechnology (5 %)

CH = Chemistry

ls = life sciences

Ms = Medical sciences

es = environmental sciences

20%

40%

60%

80%

100%

Københavns Universitet (33%)

danmarks tekniske Universitet (20%)

Aarhus Universitet (19%)

Andre (27%)

Kilde:

Bibliometrisk undersøgelse af dansk fødevareforskning, Danmarks Biblioteksskole, 2010. Figuren bygger på en delmængde

af de 3.586 danske publikationer på området i perioden 2004-2008.

Bemærkninger:

De tre største universiteter og kategorier med mere end 5 % af den danske produktion indgår i analysen. Tallene i

parentes angiver både ved institutionerne og kategorierne deres respektive andele af forfatterskaberne. Bemærk at procenterne i parentes

efter institutionerne ikke stemmer med de andele, der er angivet for de enkelte universiteter i figur 2.6. Det skyldes, at figur 2.6 er baseret

på alle publikationer i undersøgelsen i alle kategorier, mens figur 2.7 kun er baseret på de syv største emnekategorier. Bemærk endelig,

at figuren er udarbejdet med udgangspunkt i institutionslandskabet, som det ser ud i dag.

Kortlægning af dansk fødevareforskning

UFU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 168: Spm. om ministeren vil fremsende relevante evalueringer af Globaliseringspuljen 2007-12, til Uddannelses- og forskningsministeren

Emnekategorierne er ordnet efter den danske forskningsprofil (se figur 5.5 i kapitel 5), hvilket betyder,

LS: Food Science

kommer først, da 28 % af de danske publikationer i fødevareforskning er relateret

til denne kategori. Efterfølgende kommer

LS: Nutrition,

som er den næststørste kategori med 23 %, og

så fremdeles. En høj aktivitet skal derfor også ses i forhold til emnekategoriens størrelse.

Det fremgår af figuren, at Københavns Universitet, som den største institution, er aktiv i en række

forskellige emnekategorier, og at universitetet dækker bredt på tværs af kategorierne, dog undtaget

den mindste kategori

LS: Biotechnology,

hvor Danmarks Tekniske Universitet dominerer. Danmarks

Tekniske Universitet har endvidere store dele af aktiviteten i

LS: Microbiology, CH: Analytical

Chemistry

samt

LS: Food Science.

Aarhus Universitet står for næsten halvdelen af aktiviteten i

LS: Animal Science

og en stor del af

LS: Agriculture and Agronomy.

Figur 2.8 nedenfor viser samarbejdet mellem forskningsinstitutionerne om de videnskabelige publika-

tioner. Baseret på de seks største universiteter i analysen, det vil sige Københavns Universitet, Aarhus

Universitet, Danmarks Tekniske Universitet, Syddansk Universitet, Aalborg Universitet og Roskilde

Universitet, så viser den bibliometriske undersøgelse, at de seks tilsammen har produceret 3.138 publi-

kationer (ud af de 3.586 med mindst én dansk adresse). For 63 % af publikationerne gælder, at de kun har

medforfattere fra et af de seks universiteter. For 25 % af publikationerne gælder, at de er resultatet

af et samarbejde mellem to eller flere af de seks universiteter. Resten af publikationerne er spredt på

en lang række forskellige institutioner, eller også har det ikke været muligt entydigt at bestemme deres

adresse.

Kortlægning af dansk fødevareforskning

UFU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 168: Spm. om ministeren vil fremsende relevante evalueringer af Globaliseringspuljen 2007-12, til Uddannelses- og forskningsministeren

Figur 2.8. samarbejde mellem forskningsinstitutionerne 2004-2008

RUC

DTU

WHO

AAU

GEUS

Seruminst.

SDU

Kræftens

Bekæmpelse

DLBR

Fødevarestyrelsen

Fødevareministeriet

Kilde:

Bibliometrisk analyse af dansk fødevareforskning, Danmarks Biblioteksskole 2010.

Bemærkninger:

De gule cirkelformede figurer er universiteter og de grønne er andre offentlige forskningsinstitutioner. Cirklernes størrelser er

proportionale med antallet af forskningspublikationer inden for det afgrænsede datasæt af offentlige samarbejder i sættet. Linjernes tykkelse

og farvestyrke angiver styrken i samarbejdet. Bemærk, at samarbejder mellem de offentlige og private forskningsinstitutioner ikke er angivet i

figuren. Bemærk, at DLBR står for Dansk Landbrugsrådgivning.

De gule cirkelformede figurer er universiteter, og de grønne er andre offentlige forskningsinstitutioner.

Cirklernes størrelser er proportionale med antallet af forskningspublikationer inden for det afgrænsede

datasæt af offentlige samarbejder. Linjernes tykkelse og farvestyrke angiver styrken i samarbejdet.

Bemærk, at samarbejder mellem de offentlige og private forskningsinstitutioner ikke er angivet i figuren

– her henvises til figur 4.3 i kapitel 4 om offentlig-privat samarbejde.

Figur 2.8 viser, at Københavns Universitet er den største samarbejdspartner, med stærke relationer

til Aarhus Universitet og Danmarks Tekniske Universitet og i mindre grad til Syddansk Universitet.

Derudover viser figuren også, at der finder samarbejde sted mellem Aarhus Universitet og Danmarks

Tekniske Universitet, som er de to øvrige universiteter med mest samarbejde om videnskabelige

publikationer blandt universiteterne.

Kortlægning af dansk fødevareforskning

UFU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 168: Spm. om ministeren vil fremsende relevante evalueringer af Globaliseringspuljen 2007-12, til Uddannelses- og forskningsministeren

3. Fødevareforskning i den private sektor

I dette kapitel sættes der fokus på den del af den danske fødevareforskning, der udføres i den private

sektor, herunder ved de Godkendte Teknologiske Serviceinstitutter (GTS). Kapitlet er primært baseret

på den kortlægning af FoU-aktiviteten på fødevareområdet, som er gennemført af Danmarks Statistik.

Derudover bygger kapitlet også på udvalgte resultater fra den gennemførte patentanalyse. Undersøgel-

serne er nærmere beskrevet i kapitel 1.

Det er indledningsvis vigtigt at understrege, at oplysningerne i dette kapitel må betragtes som lave

estimater. Det skyldes bl.a., at oplysningerne stammer fra en særkørsel i den ordinære forsknings- og

udviklingsstatistik for erhvervslivet, som bygger på en opgørelse af FoU-aktiviteterne i de brancher,

hvor Danmarks statistik erfaringsmæssigt ved at der udføres forskning og udvikling. Én af de brancher,

som ikke er inkluderet i statistikken, er branchen

941100 Erhvervs og arbejdsgiverorganisationer.

Særligt inden for primærproduktionen bliver der udført en del FoU-aktivitet i denne branche. Denne

FoU-aktivitet er som udgangspunkt ikke med i denne kortlægning. Det er dog forsøgt at tilvejebringe et

estimat for, hvor meget FoU der udføres inden for den konkrete branche jf. afsnit 3.2. Disse oplysninger

er endvidere videregivet til Danmarks Statistik med henblik på fremadrettet at forbedre den ordinære

forsknings- og udviklingsstatistik for erhvervslivet.

Kapitlet er opdelt i fem delafsnit. Indledningsvis beskrives kapitlets hovedresultater. Herefter følger et

afsnit med fokus på omfanget af den udførte FoU-aktivitet på fødevareområdet. Dernæst følger en beskri-

velse af promille- og produktionsafgiftsfondenes andel af finansieringen på området. I de efterfølgende

afsnit sættes der fokus på FoU-personalet og forskningsprofilen på fødevareområdet. Afslutningsvis

redegøres der for den danske patentaktivitet på området.

3.1 opsummering

Kapitlet viser, at der i 2008 var ca. 246 virksomheder, der bedrev fødevarerelateret FoU i Danmark. Der

blev samlet set udført i alt 41.041 FoU-årsværk i den private sektor i 2008, mens der på fødevareområdet

skønsmæssigt blev udført 2.230 FoU-årsværk. Kapitlet viser således, at 5 % af de samlede private FoU-

årsværk blev udført inden for fødevareområdet.

Virksomhedernes udgifter til egen udført fødevarerelateret FoU var 2,1 mia. kr. i 2008, hvilket svarer til

ca. 6 % af de samlede private FoU-udgifter. Kapitlet viser endvidere, at de private udgifter til fødevare-

relateret FoU var større end til forskningsområder som fx energi og miljø, men mindre end til fx sundheds-

forskning. Fødevareområdet må således også inden for den private sektor karakteriseres som et middel-

stort forskningsfelt. Udgifterne til fødevarerelateret FoU blev hovedsageligt finansieret af virksomhederne

selv (90 %), mens andre danske finansieringskilder og udenlandske finansieringskilder bidrog med

Kortlægning af dansk fødevareforskning

UFU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 168: Spm. om ministeren vil fremsende relevante evalueringer af Globaliseringspuljen 2007-12, til Uddannelses- og forskningsministeren

henholdsvis 6 og 4 %. Kapitlet viser endvidere, at driftsudgifterne til fødevareforskning primært blev

anvendt til udviklingsarbejde (80 %), og dette adskiller sig ikke væsentligt fra fordelingen i den samlede

private FoU.

Kapitlet viser også, at de 13 produktionsafgiftsfonde, to promilleafgiftsfonde samt fonden for økologisk

landbrug i 2008 gav 232 mio. kr. i tilskud til FoU inden for fødevareområdet, hvilket udgjorde 41 % af

fondenes uddelte midler i 2008.

Kapitlet viser endvidere, at 33 % af FoU-årsværkene på fødevareområdet blev udført af forskere, 54 % af

teknisk personale og 13 % af andet FoU-personale, samt at denne fordeling adskiller sig fra fordelingen

på personalekategorier i den samlede private FoU, som er mere forskertung. Kapitlet viser også, at års-

værkene primært blev udført inden for branchen industri, råstofindvinding og forsyningsvirksomhed, og

at den største andel af årsværkene på fødevareområdet blev udført på de 145 virksomheder med under

50 ansatte (31 %), mens den næststørste andel blev udført på de fem virksomheder med over 1.000 ansatte

(30 %).

Kapitlet viser derudover, at der i 2008 i alt blev indleveret 116 patentansøgninger, at der blev publiceret

146 ansøgninger og udstedt 63 patenter ved den Europæiske Patentorganisation (EPO), hvor ansøger

havde adresse i Danmark. Hovedparten af de indleverede ansøgninger og udstedte patenter med danske

ansøgere lå inden for de overordnede patentklasser

fødevarer og landbrug.

Derudover er mange af

patentdokumenterne også klassificeret i den biokemiske klasse for enzymer. Denne klasse indeholder

de enzymer, der kan benyttes i fødevareindustrien. Endelig viser kapitlet, at de mest patentaktive danske

virksomheder på fødevareområdet er Novozymes, Danisco og Novo Nordisk.

3.2 omfang

I dette afsnit sættes der fokus på omfanget af FoU-aktiviteterne på fødevareområdet. Indledningsvis

beskrives omfanget af FoU-årsværk og -udgifter på området. Herefter sammenlignes området med andre

relevante forskningsområder. Afslutningsvis beskrives de vigtigste finansieringskilder samt omfanget af

købt FoU.

Tabel 3.1 viser omfanget af FoU-årsværk og -udgifter i 2007 og 2008. Tabellen viser, at 246 virksom-

heder i 2008 udførte 1.995 årsværk i den private sektor på fødevareområdet. Som nævnt i indledningen

er dette imidlertid et lavt estimat, idet det ikke inkluderer de årsværk, som udføres inden for branchen

Erhvervs- og arbejdsgiverorganisationer.

Forsknings- og Innovationsstyrelsen har derfor forsøgt at

tilvejebringe et estimat for, hvor mange FoU-årsværk der udføres inden for denne branche. Dette er sket

Kortlægning af dansk fødevareforskning

UFU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 168: Spm. om ministeren vil fremsende relevante evalueringer af Globaliseringspuljen 2007-12, til Uddannelses- og forskningsministeren

ved at ringe til en række af de organisationer, som er registeret i branchen. I forlængelse heraf er der

identificeret ca. 135 FoU-årsværk inden for branchen fordelt på tre organisationer. Disse tre organisa-

tioner er henholdsvis Dansk Landbrugsrådgivning, Landcentret, som står for langt hovedparten, samt

Økologisk Landsforening og Dansk Akvakultur

. Endelig har Forsknings- og Innovationsstyrelsen også

kunnet konstatere, at Slagteriernes Forskningsinstitut, som i dag er en del af Teknologisk Institut, på

grund af brancheregistrering ikke har været inkluderet i forskningsstatistikken for 2007, som denne

undersøgelse har taget udgangspunkt i. Deres FoU-årsværk, som skønsmæssigt er omkring 100, skal

derfor også inkluderes i det samlede skøn for FoU-årsværkene på området. Det samlede estimat for

omfanget af FoU-årsværk på fødevareområdet i den private sektor er således ca. 2.230.

tabel 3.1. nøgletal for den private fødevareforskning 2007 og 2008

År

2008

2007

Virksomheder

246*

246

Årsværk

1.995 (2.230)**

1.937 (2.172)**

Udgifter i mia. kr.

2,067

1,610

Kilde:

Kortlægning af FoU i den private sektor på fødevareområdet, Danmarks Statistik 2010.

Bemærkninger:

*) Undersøgelsen af fødevarerelateret FoU i den private sektor bygger på særkørsel i forsknings- og udviklingsstatistikken for erhvervs-

livet 2007. 2008-tallene bygger derfor på en fremskrivning, hvorfor antallet af virksomheder med fødevarerelateret FoU er det samme i 2007 og 2008.

Metoden er nærmere beskrevet i kapitel 1 og i bilagsrapporten.

**) Der er tilvejebragt et skøn for, hvor mange FoU-årsværk der udføres inden for branchen 941100 Erhvervs- og arbejdsgiverorganisationer, hvilket er

135. Herudover er der yderligere identificeret ca. 100 FoU-årsværk ved det tidligere Slagteriernes Forskningsinstitut, som ikke har været inkluderet i den

ordinære forsknings- og udviklingsstatistik for 2007, idet de var registreret i branche 980.000 Uoplyst. Hvis disse 235 årsværk lægges til dem, som er

identificeret gennem Danmarks Statistiks særkørsel, bliver det samlede estimat 2.230 FoU-årsværk i 2008 og 2.172 i 2007.

Der blev samlet set udført i alt 41.041 FoU-årsværk i den private sektor i 2008, mens der på fødevareom-

rådet skønsmæssigt blev udført 2.230 FoU-årsværk. 5 % af de samlede private FoU-årsværk blev således

udført inden for fødevareområdet.

Tabel 3.1. viser også, at der i 2008 var udgifter til virksomhedernes egen udførte fødevarerelaterede FoU

på 2,1 mia. kr., hvilket er en stigning på 28 % i forhold til udgifterne i 2007

. De samlede private FoU-

udgifter i 2008 var på 34,9 mia. kr., hvilket betyder, at 6 % af de samlede udgifter blev afholdt på føde-

vareområdet. De Godkendte Teknologiske Serviceinstitutters udgifter til fødevarerelateret FoU i 2008

er beregnet til 88 mio. kr., og på personalesiden tegnede de Godkendte Teknologiske Serviceinstitutter

sig i 2008 for 73 årsværk.

7) Forsknings- og innovationsstyrelsen har således kun været i stand til at identificere relativt få organisationer i denne branche som udførte

fødevareforskning i 2008. øvrige centrale organisationer, som fx videncenter for svineproduktion og Kvægbrugets Forsøgscenter, som også

udfører fødevareforskning er fx placeret i brancher, der som udgangspunkt er med i statistikken (branche 721100 og 721900).

8) det er i den forbindelse værd at bemærke, at der generelt er sket en markant stigning i omfanget af FoU i erhvervslivet fra 2007 til 2008.

de senest offentliggjorte tal fra danmarks statistik (april 2010) viser, at udgifterne og de udførte årsværk er steget med henholdsvis 16 %

og 32 % fra 2007 til 2008. der kan ikke gives nogen entydig forklaring på denne stigning.

Kortlægning af dansk fødevareforskning

UFU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 168: Spm. om ministeren vil fremsende relevante evalueringer af Globaliseringspuljen 2007-12, til Uddannelses- og forskningsministeren

tabel 3.2. FoU-udgifter til fødevareforskning i 2007 i den private sektor sammenholdt med

andre udvalgte forskningsområder

Forskningsområder

sundhedsforskning

Fødevareforskning

energiforskning

Miljøforskning

Udgifter i mia. kr.

5,9

1,6

1,1

0,6

Andel af de samlede private FoU-udgifter

20 %

Kilde:

Kortlægning af FoU i den private sektor på fødevareområdet, Danmarks Statistik 2010, samt den ordinære forsknings- og udviklingsstatistik

for erhvervslivet 2007.

Bemærkning:

Udgifterne til de udvalgte forskningsområder stammer fra den ordinære forskningsstatistik for erhvervslivet 2007, da 2008-tal endnu ikke

foreligger. Forskningsområderne er i øvrigt overlappende, hvorfor de ikke kan summeres. De samlede private FoU-udgifter i 2007 var 30,232 mia. kr.

Som det fremgår af tabellen udgjorde fødevareområdet ca. 5 % af de samlede private FoU-udgifter i

2007. Området var således større end forskningsområder som energiforskning og miljøforskning, men

mindre end fx sundhedsforskning. Undersøgelsen viser endvidere, at de største udgiftsposter i 2007 var

løn- og øvrige driftsudgifter, der tegnede sig for 92 % af udgifterne, mens udgifterne til apparatur og

anlæg tegnede sig for henholdsvis 6 % og 2 %. Ser man på finansieringen af udgifterne til fødevarerela-

teret FoU i 2007, så viser figur 3.1, at langt den største andel var finansieret via virksomhedernes egne

midler (90 %).

Figur 3.1. Udgifter til egen udført privat fødevareforskning i 2007 fordelt på finansieringskilder

Intern finansiering

90%

Andre danske finansieringskilder

Intern finansiering

Udenlandske finansieringskilder

Andre danske finansieringskilder

Udenlandske finansieringskilder

Kilde:

Kortlægning af FoU i den private sektor på fødevareområdet, Danmarks Statistik 2010.

Kortlægning af dansk fødevareforskning

UFU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 168: Spm. om ministeren vil fremsende relevante evalueringer af Globaliseringspuljen 2007-12, til Uddannelses- og forskningsministeren

6 % af finansieringen kom fra andre danske finansieringskilder, herunder fra virksomheder i samme

koncern (3 %), Højteknologifonden, Rådet for Teknologi og Innovation og øvrige forskningsråd (2 %)

samt andre statslige kilder (1 %). Figuren viser også, at 4 % af finansieringen til egen udført FoU kom

fra udenlandske finansieringskilder. Her udgjorde virksomheder fra samme koncern og EU begge 2 %.

Endelig viser undersøgelsen, at 94 virksomheder købte fødevarerelateret FoU for 1,4 mia. kr. i 2007.

De Godkendte Teknologiske Serviceinstitutter leverede med 90 % langt hovedparten af denne FoU, mens

andre danske virksomheder stod for 8 %. Endelig blev 1 % leveret af virksomheder i samme koncern og

andre 1 % af øvrige offentlige institutioner i Danmark. Det er i den forbindelse værd at bemærke, at de

danske virksomheder købte FoU for under 1 % i udlandet i 2007.

3.3 Finansiering af FoU via promille- og produktionsafgiftsfondene

Det er karakteristisk for fødevareområdet, at en del af forskningen og udviklingen finansieres via

promille- og produktionsafgiftsfondene. Da disse er meget centrale for finansieringen på området,

vil de kort blive beskrevet i det følgende.

Der findes 13 produktionsafgiftsfonde, der repræsenterer hver en sektor eller branche, to promilleafgifts-

fonde samt en fond for økologisk landbrug. Fondene er finansieret gennem produktionsafgifter, promille-

midler, Co2-midler og renteindtægter. Fondsmodellen giver erhvervet mulighed for at finansiere en række

aktiviteter inden for den enkelte sektor, som den enkelte producent ikke selv har mulighed for at igang-

sætte, fordi virksomheden er for lille, eller fordi resultatet af indsatsen ikke kan forbeholdes virksom-

heden alene, men vil komme alle til gode.

Produktions- og promilleafgiftsfondene ydede i 2008 i alt et tilskud på 565 mio. kr. til ti forskellige

formål

. Af de ti formål er særligt to relevante i denne sammenhæng: 1) forskning og forsøg samt 2)

produktudvikling. Under disse to formål ydes der tilskud til grundlæggende og anvendelsesorienteret

forskning af relevans for de pågældende sektorer, særligt med henblik på at udvikle nye eller forbedrede

produkter og produktionsmetoder mv., 232 mio. kr. eller 41 % af de samlede fondsmidler gik til disse to

formål i 2008.

9) Promille- og produktionsafgiftsfondenes virksomhed 2008, Ministeriet for Fødevarer, landbrug og Fiskeri, 2010.

Kortlægning af dansk fødevareforskning

UFU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 168: Spm. om ministeren vil fremsende relevante evalueringer af Globaliseringspuljen 2007-12, til Uddannelses- og forskningsministeren

En gennemgang af produktions- og promilleafgiftsfondenes regnskaber for 2008 viser, at disse midler

fordeler sig på en lang række forskellige tilskudsmodtagere

. Nedenstående tabel 3.3 viser, at de 11

største tilskudsmodtagere har modtaget 90 % af midlerne til de to formål.

tabel 3.3. Promille- og produktionsafgiftsfondenes tilskudsmodtagere i 2008

Tilskudsmodtagere

slagteriernes Forskningsinstitut*

dansk landbrugsrådgivning, landscentret

dansk svineproduktion **

Aarhus Universitet

danske slagterier

dansk Pelsdyravlerforening

Københavns Universitet

dlF-trifolium***

Mejeriforeningen

Kvægbrugets Forsøgscenter

økologisk landsforening

Andre

I alt

Beløb i mio. kr.

53,8

47,9

41,3

20,7

15,4

10,1

7,2

4,3

3.4

3,0

2,3

22,7

232,2

Procent af det samlede beløb

23 %

21 %

18 %

10 %

100 %

Kilde:

Forsknings- og Innovationsstyrelsen på baggrund af en gennemgang af alle fondenes regnskaber for 2008.

Bemærkninger:

Summen stemmer ikke overens med totalen, hvilket skyldes afrunding.

*) Slagteriernes Forskningsinstitut er i dag en del af Teknologisk Institut.

**) Dansk Svineproduktion hedder i dag Videncenter for Svineproduktion.

***) Tilskuddet til DLF-Trifolium stammer fra planteforædlingsfonden og er givet til DLF-Trofolium som sortsejer.

Gennemgangen viser, at der i 2008 var i alt 76 forskellige organisationer mv., som modtog tilskud fra

fondene til formålene

forskning og forsøg samt produktudvikling.

Tabellen viser, at Slagteriernes

Forskningsinstitut, som i dag er en del af Teknologisk Institut, modtog 23 % af midlerne. Herefter følger

Dansk Landbrugsrådgivning, Landcentret med 21 % og Dansk Svineproduktion, som i dag hedder

Videncenter for Svineproduktion med 18 % af midlerne. Endelig fremgår det, at 12 % af midlerne gik

til Aarhus Universitet og Københavns Universitet. Det er i denne forbindelse værd at bemærke, at det

ikke er alle tilskudsmodtagerne, som selv udfører forskning og udvikling. Nogle af tilskudsmodtagerne

bruger således midlerne til at købe FoU af andre, herunder fx af universiteterne eller de Godkendte

Teknologiske Serviceinstitutter.

10) opgørelsen bygger på en gennemgang af alle produktions- og promilleafgiftsfondenes årsregnskaber for 2008

foretaget af Forsknings- og innovationsstyrelsen, 2010.

Kortlægning af dansk fødevareforskning

UFU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 168: Spm. om ministeren vil fremsende relevante evalueringer af Globaliseringspuljen 2007-12, til Uddannelses- og forskningsministeren

3.4 FoU-personale

I dette afsnit sættes der fokus på personalet i den private sektor, som beskæftiger sig med fødevarerelateret

FoU, herunder på personalesammensætningen og andelen af forskere med en ph.d.-grad.

Den nedenstående figur 3.2 viser, hvordan FoU-årsværkene fordelte sig på personalekategorierne forskere,

teknisk personale og andet FoU-støttende personale i 2007. Derudover er fordelingen på fødevareområdet

sammenholdt med den generelle fordeling af al den private FoU i Danmark i det pågældende år.

Figur 3.2. FoU-årsværk udført inden for privat fødevareforskning i 2007 fordelt på personalekategorier

70%

60%

50%

40%

30%

20%

10%

Forskere

FoU på fødevareområdet

teknisk personale

den samlede private FoU

33%

28%

13%

12%

60%

54%

Andet FoU-personale

Kilde:

Kortlægning af FoU i den private sektor på fødevareområdet, Danmarks Statistik 2010, samt den ordinære forsknings- og udviklings-

statistik for erhvervslivet 2007, Danmarks Statistik.

Figuren viser, at 33 % af FoU-årsværkene blev udført af forskere. Forskere defineres i denne sammenhæng

som specialister, der beskæftiger sig med at udvikle og skabe ny viden, produkter, processer, metoder

eller systemer samt med at planlægge og lede disse FoU-projekter. Der er således i denne definition ikke

noget krav om, at en forsker fx skal have en ph.d.-grad. 54 % af FoU-årsværkene blev udført af teknisk

personale, som er personale, der med deres tekniske viden og erfaring understøtter forskerne i deres

arbejde. Teknikere udfører videnskabelige og tekniske opgaver, som regel under vejledning fra en forsker.

De resterende 13 % af årsværkene blev udført af andet FoU-personale som hjælpepersonale, der yder

direkte service i forbindelse med FoU-projekter, herunder faglærte og ufaglærte håndværkere, sekretærer,

kontorpersonale og maskinoperatører. Denne personalegruppe omfatter også personale, der beskæftiger

sig med økonomiske, administrative og personalemæssige forhold i det omfang, disse aktiviteter er en

direkte service til fødevarerelateret forskning og udvikling.

Kortlægning af dansk fødevareforskning

UFU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 168: Spm. om ministeren vil fremsende relevante evalueringer af Globaliseringspuljen 2007-12, til Uddannelses- og forskningsministeren

Figuren viser også, at fordelingen på fødevareområdet adskiller sig fra den generelle personalefordeling

for hele den private FoU i Danmark. Mens henholdsvis 33 % og 54 % af årsværkene blev udført af

forskere og teknikere på fødevareområdet, er fordelingen 60 % og 28 % for den samlede private sektor.

Fordelingen på fødevareområdet er således mindre forskertung end fordelingen for den samlede private

sektor.

Undersøgelsen viser endvidere, at 7 % af det samlede FoU-personale i den private sektor med en ph.d.-

grad/licentiatgrad/doktorgrad i 2007 arbejdede inden for fødevareområdet. Undersøgelsen viser også,

at 5 % af det samlede FoU-personale i den private sektor med et udenlandsk statsborgerskab arbejdede

inden for fødevareområdet. Bemærk, at der her kun er tale om personale, der forsker, derudover er der en

række andre personer i den private sektor, som har én af disse grader eller er udenlandske statsborgere,

men som ikke er involveret i FoU.

3.5 Forskningsprofil

Dette afsnit beskriver profilen for den private fødevarerelaterede FoU. Indledningsvis beskrives det,

hvordan den danske fødevareforskning fordelte sig på brancher i 2007. Herefter beskrives fordelingen

på virksomhedsstørrelser, og endelig vises det, hvordan den fødevarerelaterede FoU fordelte sig på

forskningsarter.

Figur 3.3. FoU-årsværk udført inden for privat fødevareforskning i 2007 fordelt på brancher

14%

55%

25%

Landbrug, gartneri og fiskeri

Industri, råstofindvinding og forsyningsvirksomhed

Handel og Transport mv.

Erhvervsservice

Kilde:

Kortlægning af FoU i den private sektor på fødevareområdet, Danmarks Statistik 2010.

Kortlægning af dansk fødevareforskning

UFU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 168: Spm. om ministeren vil fremsende relevante evalueringer af Globaliseringspuljen 2007-12, til Uddannelses- og forskningsministeren

Figur 3.3 viser, hvordan FoU-årsværkene på fødevareområdet i 2007 fordelte sig på brancher. Det fremgår,

at hovedparten (55 %) af FoU-årsværkene blev udført inden for industri, råstofindvinding og forsynings-

virksomhed. Herefter fulgte branchen handel og transport mv. med 25 % af årsværkene. 14 % blev udført

inden for branchen erhvervsservice, mens 6 % af årsværkene blev udført inden for branchen landbrug,

gartneri og fiskeri.

Figur 3.4 nedenfor viser fordelingen af årsværkene i 2007 på virksomhedsstørrelser set i relation til

antallet af ansatte. Figuren viser, at den største andel af årsværkene på fødevareområdet blev udført på

de 145 virksomheder med under 50 ansatte (31 %), mens den næststørste andel blev udført på de fem

virksomheder i undersøgelsen med over 1.000 ansatte (30 %).

Figur 3.4. FoU-årsværk udført inden for fødevareforskning i den private sektor i 2007

fordelt på virksomhedsstørrelser (antal ansatte)

70%

60%

50%

40%

30%

20%

10%

<50

50-99

100-249

Antal ansatte

250-999

>1000

13%

22%

31%

30%

Kilde:

Kortlægning af FoU i den private sektor på fødevareområdet, Danmarks Statistik 2010.

Endelig viser figur 3.5, hvordan driftsudgifterne til udført fødevarerelateret FoU fordelte sig på forsk-

ningsart i 2007. Figuren viser, at 80 % af virksomhedernes driftsudgifter rettede sig mod udviklings-

arbejde. Udviklingsarbejde defineres i denne sammenhæng som systematisk arbejde baseret på viden

opnået gennem forskning og praktisk erfaring. Formålet er at skabe materialer, varer, tjenesteydelser,

processer, systemer eller aktiviteter, der har et væsentligt nyhedselement for markedet.

Kortlægning af dansk fødevareforskning

UFU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 168: Spm. om ministeren vil fremsende relevante evalueringer af Globaliseringspuljen 2007-12, til Uddannelses- og forskningsministeren

Figur 3.5. driftsudgifter til fødevareforskning i den private sektor i 2007 fordelt på forskningsarter

90%

80%

70%

60%

50%

40%

30%

20%

10%

Anvendt forskning

Fødevareforskning

Udviklingsarbejde

20%

19%

78%

80%

grundforskning

samlede private sektor

Kilde:

Kortlægning af FoU i den private sektor på fødevareområdet, Danmarks Statistik 2010. Oplysningerne om fordelingen i den samlede

private sektor stammer fra den ordinære forsknings- og udviklingsstatistik for erhvervslivet 2007.

Anvendt forskning, som er eksperimenterende eller teoretisk arbejde med det formål at opnå ny viden

og forståelse, stod for 19 % af driftsudgifterne. Endelig gik 1 % af udgifterne til grundforskning

– dvs. eksperimenterende eller teoretisk arbejde med det primære formål at opnå ny viden og forståelse

uden nogen bestemt anvendelse i sigte. Figuren viser endvidere, at denne fordeling ikke adskiller sig

væsentligt fra fordelingen i den samlede private sektor.

3.6 Patentaktiviteten for danske virksomheder

For at give et yderligere perspektiv på den fødvarerelaterede FoU i den private sektor, vil der i dette

afsnit blive sat fokus på den danske patenteringsprofil på området. Afsnittet er lagt i kapitlet om FoU

i den private sektor, idet det er de danske fødevarevirksomheder, som står for langt hovedparten af

patentaktiviteten, mens de offentlige forskningsinstitutioner kun tegner sig for en meget lille andel.

I kapitel 5 vil den danske patentaktivitet på området endvidere blive sammenlignet med de øvrige

OECD-landes.

Patentaktivitet kan opgøres på baggrund af data over 1) indleverede ansøgninger og 2) udstedte patenter

- sidstnævnte udtrykker den egentlige patenteringsaktivitet. Mens ansøgningsaktiviteten kan siges at

afspejle den kommercielle interesse for et teknisk område, udtrykker antallet af udstedte patenter i

højere grad den reelle innovationsstyrke.

Kortlægning af dansk fødevareforskning

UFU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 168: Spm. om ministeren vil fremsende relevante evalueringer af Globaliseringspuljen 2007-12, til Uddannelses- og forskningsministeren

Patentering er for virksomheder en kommerciel aktivitet, hvis niveau reguleres af lønsomhed. For den

enkelte virksomhed vil overvejelsen om patentering således afhænge af bl.a. volumen af det marked,

hvor patentet kan få retsvirkning. En patentansøgning kan være udtryk for innovation, baseret på forsk-

ning foretaget i en virksomhed eller i samarbejde med andre. En patentansøgning kan også være udtryk

for en strategi, hvor fokus er på beskyttelse af det tekniske råderum inden for virksomhedens kerne-

område, eller den kan være udtryk for afsøgning af nye muligheder for indtjening.

Patenter anvendes ofte som indikatorer for, i hvor høj grad forskningen finder praktisk anvendelse, men

det er i den forbindelse vigtigt at understrege, at det ikke er al forskning, der ender i et patent, og ikke

alle patenter, som er resultatet af forskning. Derudover er patenteringspraksis og betydningen af paten-

tering forskellig på tværs af brancher generelt og også på tværs af brancher inden for fødevareområdet.

Det kan derfor også diskuteres, om patentering på fødevareområdet er en god indikator for anvendelsen

af forskningsresultater. Det er i denne rapport valgt at beskrive den danske patenteringsprofil, idet den

alt andet lige bidrager med et interessant perspektiv på den danske FoU på fødevareområdet.

Patentprofil og mest patentaktive virksomheder

I det følgende beskrives den danske patentprofil i form af hvilke patentklasser, de danske indleverede

ansøgninger og udstedte patenter er klassificeret i. Herefter vises de mest patentaktive virksomheder på

fødevareområdet i Danmark.

Der blev i 2008 i alt indleveret 116 patentansøgninger og udstedt 63 patenter ved den Europæiske

Patentorganisation (EPO), hvor ansøger havde adresse i Danmark. Tabel 3.4 viser, at hovedparten af de

indleverede ansøgninger og udstedte patenter med danske ansøgere ligger med den teknologiske over-

vægt inden for de overordnede patentklasser

Fødevarer (A23)

Landbrug (A01).

Derudover er mange

af patentdokumenterne også klassificeret i den biokemiske klasse for enzymer. Denne klasse indeholder

de enzymer, der kan benyttes i fødevareindustrien.

tabel 3.4. Patentaktivitet fordelt på patentklasser i 2008, hvor ansøger har adresse i danmark

Patentklasser

Foods or foodstuffs; their treatment, not covered by other classes (A23)

Agriculture; forestry; animal husbandry; hunting; trapping; fishing (A01)

Biochemistry; beer; spirits; wine; vinegar; microbiology; enzymology;

mutation or genetic engineering (C12)

Baking; equipment for making or processing doughs; doughs for baking (A21)

Butchering; meat treatment; processing poultry or fish (A22)

sugar industry (C13)

Andre patentklasser

Antal indleverede ansøgninger

Udstedte patenter

Kilde:

Patentundersøgelse af fødevareområdet, Patent- og Varemærkestyrelsen 2010.

Bemærkning:

En indsendt ansøgning, publiceret ansøgning og udstedt patent kan klassificeres inden for mere end én patentklasse, hvorfor tallene ikke

kan summeres.

Kortlægning af dansk fødevareforskning

UFU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 168: Spm. om ministeren vil fremsende relevante evalueringer af Globaliseringspuljen 2007-12, til Uddannelses- og forskningsministeren

Det er nogle få, store danske virksomheder, som står for hovedparten af patentaktiviteten. Hvad angår

udstedte patenter de sidste fem år, hvor ansøger var bosiddende i Danmark, så viser undersøgelsen, at

Novozymes, Danisco og Novo Nordisk er de tre virksomheder, som har fået udstedt flest patenter inden

for fødevareområdet i den pågældende periode. Disse tre virksomheder er endvidere alle aktører i den

farmaceutiske industri, og enzymer, der bruges i fødevarer og lægemidler, er en del af deres forretnings-

område. Figuren viser også, at Slagteriernes Forskningsinstitut, som i dag er en del af Teknologisk

Institut, ligger blandt de virksomheder med flest udstedte patenter i perioden.

Figur 3.6. danske virksomheder med over seks udstedte patenter i perioden 2004-2008

novoZYMes A/s

dAnisCo A/s incl.genencor international inc.

novo nordisK A/s

slAgteriernes ForsKningsinstitUt

AAsted-MiKroverK APs

gUMlinK A/s incl. dandy A/s og Fertin Pharma A/s

CHr. HAnsen A/s

CP KelCo APs

rHodiA CHiMie

neUroseArCH A/s

egeBJerg MAsKinFABriK A/s

Antal udstedte patenter

Kilde:

Patentundersøgelse af fødevareområdet, Patent- og Varemærkestyrelsen 2010.

Bemærkning:

Slagteriernes Forskningsinstitut er i dag en del af Teknologisk Institut.

Hvad angår de danske offentlige forskningsinstitutioner, så viser undersøgelsen, at Aarhus Universitet,

Københavns Universitet og Danmarks Tekniske Universitet også har fået udstedt patenter i perioden

2004-2008. Endelig viser en gennemgang af patentdokumenterne, at enkelte af de udstedte patenter er

resultatet af samarbejder mellem universiteter eller mellem universiteter og virksomheder.

Kortlægning af dansk fødevareforskning

UFU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 168: Spm. om ministeren vil fremsende relevante evalueringer af Globaliseringspuljen 2007-12, til Uddannelses- og forskningsministeren

4. offentlig-privat forskningssamarbejde

på fødevareområdet

Dette kapitel sætter fokus på offentlig-privat forskningssamarbejde. Kapitlet bygger blandt andet på

den kvalitative undersøgelse, der er gennemført om emnet. Derudover inddrager kapitlet også relevante

resultater fra dels de undersøgelser, som er gennemført af henholdsvis den offentlige og den private føde-

vareforskning, dels den bibliometriske undersøgelse. Undersøgelserne er nærmere beskrevet i kapitel 1.

Kapitlet er opdelt i fire delafsnit. Indledningsvis redegøres der for kapitlets hovedresultater. Herefter rede-

gøres der for omfanget af forskningssamarbejdet i den offentlige og private sektor, samt for omfanget

af samarbejdet mellem forskningsinstitutioner og virksomheder om produktionen af videnskabelige

publikationer. Dernæst sættes der fokus på styrkerne ved at indgå i et forskningssamarbejde og dernæst

beskrives barrierer for offentlig-privat forskningssamarbejde.

4.1 opsummering

Kapitlet viser, at 72 % af de offentlige forskningsinstitutter med fødevareforskning indgik i formaliseret

FoU-samarbejde om fødevareforskning i 2008. Derudover viser det, at forskningsinstitutterne samlet set

havde over 500 konkrete formaliserede samarbejder med andre universiteter og over 300 samarbejder

med virksomheder. Kapitlet viser også, at 68 % af virksomhederne med FoU på fødevareområdet indgik

i FoU-samarbejde i 2007, og at de primære samarbejdspartnere var 1) leverandører af udstyr, materialer,

komponenter og software, 2) klienter og kunder samt 3) de Godkendte Teknologiske Serviceinstitutter.

Kapitlet viser endvidere, at der har været samarbejde mellem forskningsinstitutioner og virksomheder

om produktion af videnskabelige publikationer. Københavns Universitet og Danmarks Tekniske Univer-

sitet var de universiteter, der stod for den største del af samarbejdet, efterfulgt af Aarhus Universitet.

Novozymes, Teknologisk Institut, Novo Nordisk, Danisco, Chr. Hansen samt Carlsberg var de centrale

danske virksomheder, hvad angår produktion af videnskabelige publikationer på fødevareområdet,

og virksomhederne bidrog samlet set med forfatterskaber til 6 % af publikationerne. Dette svarer til

produktionen ved Syddansk Universitet og Aalborg Universitet tilsammen.

I kapitlet identificeres også en række styrker ved forskningssamarbejde mellem forskningsinstitutioner

og virksomheder. Kapitlet viser, at både virksomheder og forskningsinstitutioner generelt finder, at

muligheden for at opnå ekstern finansiering samt adgang til hinandens måleudstyr og metoder er en

styrke ved offentlig-privat samarbejde. Dertil kommer, at forskerne i forbindelse med samarbejdet med

en virksomhed har mulighed for at sikre forskningens samfundsmæssige relevans. Fra virksomhedernes

side fremhæves ligeledes den legitimitet, som samarbejde med uafhængige forskere giver.

Kortlægning af dansk fødevareforskning

UFU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 168: Spm. om ministeren vil fremsende relevante evalueringer af Globaliseringspuljen 2007-12, til Uddannelses- og forskningsministeren

Endelig viser kapitlet, at der findes flere barrierer for offentlig-privat forskningssamarbejde. Det fremgår

af kapitlet, at en væsentlig barriere set fra forskningsinstitutionernes side er, at virksomhederne ikke altid

ønsker at finansiere en stor nok del af forskningen. Herudover viser kapitlet også, at det kan være en barriere,

at virksomhederne og forskningsinstitutionerne har forskellige tidshorisonter, hvad angår resultaterne af

forskningen, samt at de har forskellige incitamenter for at indgå i et forskningssamarbejde. Kapitlet viser

også, at Intellectual Property Rights ses som en barriere, og herudover nævnes også en række andre barri-

erer for offentlig-privat samarbejde.

4.2 omfanget af offentlig-privat forskningssamarbejde

I dette afsnit sættes der fokus på omfanget af forskningssamarbejdet på fødevareområdet. Indledningsvis

redegøres der for omfanget af FoU-samarbejdet i den offentlige og dernæst den private sektor. Herefter

følger et yderligere perspektiv på omfanget af offentlig-privat samarbejde ved at se på hvor stor en andel

af de videnskabelige publikationer på fødevareområdet, som er resultatet af et offentlig-privat samarbejde.

omfanget af FoU-samarbejdet i den offentlige sektor

I kortlægningen af FoU på fødevareområdet i den offentlige sektor er der spurgt til omfanget og fordelingen

af formaliseret FoU-samarbejde om fødevareforskning. Formaliseret FoU-samarbejde defineres som aktiv

deltagelse i fælles projekter vedrørende forskning og udvikling med andre institutter, virksomheder mv.

Samarbejdet skal desuden være formaliseret i form af en kontrakt eller lignende med aftaler om publice-

rings- og rettighedsdeling.

Undersøgelsen viser, at 72 % af institutterne med fødevareforskning i den offentlige sektor i 2008 havde

et eller flere formaliserede FoU-samarbejder om fødevareforskning. Det er imidlertid i den forbindelse

vigtigt at understrege, at de resterende 28 % primært er institutter med under 3,5 VIP-årsværk på føde-

vareområdet, hvilket kan forklare, at de ikke havde formaliseret samarbejde. Ud over det formaliserede

FoU-samarbejde finder der naturligvis også en del mere uformelt samarbejde sted, som undersøgelsen

ikke afdækker omfanget af. Herudover er det også vigtigt at understrege, at omfanget af formaliseret

samarbejde ikke siger noget om intensiteten i det konkrete samarbejde.

For institutterne med fødevareforskning i den offentlige sektor er der endvidere gennem kortlægningen

indhentet oplysninger om, dels hvor mange formaliserede samarbejder de havde i 2008, dels hvem de

havde formaliseret FoU-samarbejde med og dels disse eksterne samarbejdspartneres fysiske placering.

Kortlægning af dansk fødevareforskning

UFU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 168: Spm. om ministeren vil fremsende relevante evalueringer af Globaliseringspuljen 2007-12, til Uddannelses- og forskningsministeren

Af de 38 institutter med formaliseret samarbejde i 2008 angav 84 %, at de havde et eller flere samarbej-

der med andre universiteter, mens 63 % angav, at de havde formaliseret samarbejde med en virksomhed.

Endelig angav 32 %, at de havde samarbejde med et Godkendt Teknologisk Serviceinstitut, med øvrige

offentlige og ikke-kommercielle forskningsinstitutioner og med offentlige institutioner uden forskning.

Det er igen her vigtigt at være opmærksom på, at nogle af de institutter, der har svaret, har relativt få

VIP-årsværk på fødevareområdet. Dette kan være en forklaring på, at de ikke alle har formaliseret sam-

arbejde med alle typer af eksterne parter.

Figur 4.1 viser, at de institutter på fødevareområdet, som havde formaliseret FoU-samarbejde i 2008,

primært har haft det med andre universiteter i Danmark og i de øvrige EU-lande. Samlet har responden-

terne angivet, at de havde mere end 500 konkrete formaliserede samarbejder om fødevareforskning med

andre universiteter i 2008.

Figur 4.1. institutternes antal formaliserede FoU-samarbejder med eksterne partnere i 2008

Med universiteter

Med virksomheder

Med øvrige offentlige og

ikke-kommercielle forskningsinstitutioner

Med offentlige institutioner

uden forskning

Med godkendte teknologiske

serviceinstitutter

100

200

300

Antal samarbejder

400

500

130

311

519

600

i danmark

i eU (ikke danmark)

Uden for eU

Kilde:

Kortlægning af FoU i den offentlige sektor, Forsknings- og Innovationsstyrelsen og Danmarks Statistik, 2010.

Bemærkning:

Figuren bygger på besvarelser fra de 38 institutter (72 %), som har angivet, de havde formaliseret FoU-samarbejde i 2008.

Figuren viser endvidere, at institutterne også havde meget formaliseret samarbejde med virksomheder.

Antalsmæssigt har de således samlet set lige så mange konkrete samarbejder med virksomheder i

Danmark som med andre universiteter i Danmark. Endelig viser figuren, at institutterne med føde-

vareforskning også har formaliseret samarbejder med en række andre eksterne parter både i Danmark,

i resten af EU og uden for EU.

Kortlægning af dansk fødevareforskning

UFU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 168: Spm. om ministeren vil fremsende relevante evalueringer af Globaliseringspuljen 2007-12, til Uddannelses- og forskningsministeren

omfanget af FoU-samarbejde i den private sektor

Af kortlægningen af FoU på fødevareområdet i den private sektor fremgår det, at 68 % af virksom-

hederne har indgået i FoU-samarbejde i 2007. FoU-samarbejdet omfatter her virksomhedernes aktive

deltagelse i fælles projekter om forskning og udvikling med andre virksomheder og institutioner.

Figur 4.2 viser dels, hvem virksomhederne havde FoU-samarbejde med, og dels disse eksterne

samarbejdspartneres fysiske placering.

Figur 4.2 virksomhedernes FoU-samarbejde fordelt på eksterne samarbejdspartnere

og deres fysiske placering i 2007

leverandør af udstyr, materialer,

komponenter of software

Klienter og kunder

godkendte teknologiske

serviceinstitutter

offentlige og andre ikke-

kommercielle forskningsinstitutioner

Universiteter og andre højere

uddannelsesinstitutioner

Andre virksomheder i koncernen

Konkurrenter og virksomheder

fra samme branche

Andre private FoU-virksomheder

30%

29%

Procent

danmark

eU (ikke danmark)

Uden for eU

44%

57%

55%

75%

81%

Kilde:

Kortlægning af FoU i den private sektor, Danmarks Statistik, 2010.

Figuren viser, at 81 % af de virksomheder, som har FoU-samarbejde i 2007, havde det med leverandø-

rer af udstyr, materialer, komponenter og software. 75 % havde det med klienter og kunder, mens 57 %

havde det med de Godkendte Teknologiske Serviceinstitutter. Det fremgår ligeledes, at 55 % af virksom-

hederne har samarbejdet med offentlige og andre ikke kommercielle forskningsinstitutioner, som bl.a.

dækker over sektorforskningsinstitutioner. Endelig viser figuren også, at en del af samarbejdet har været

med aktører i det øvrige EU eller uden for EU.

Kortlægning af dansk fødevareforskning

UFU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 168: Spm. om ministeren vil fremsende relevante evalueringer af Globaliseringspuljen 2007-12, til Uddannelses- og forskningsministeren

omfanget af offentlig-privat samarbejde om videnskabelige publikationer

I forbindelse med den bibliometriske undersøgelse af dansk fødevareforskning er der lavet en analyse af

de danske publikationer, som er resultatet af et samarbejde mellem forskellige typer af aktører. Figur 4.3

viser omfanget og styrken af samarbejdet mellem offentlige forskningsinstitutioner og private virksom-

heder, Godkendte Teknologiske Serviceinstitutter samt øvrige offentlige aktører.

Figur 4.3. offentlig-privat samarbejde om danske videnskabelige publikationer 2004-2008

Danske Slagterier

ALK-Abello A/S

Novozymes A/S

SDU

Serum Inst.

Bioneer A/S

Ciphergen

Biosystems A/S

DTU

AAU

Chr. Hansen A/S

Fødevarestyrelsen

LEO Pharma A/S

Teknologisk Institut

Carlsberg

Alfa Laval A/S

RUC

Novo Nordisk A/S

Danisco A/S

Arla Foods

Elsam A/S

Kilde:

Bibliometrisk analyse af dansk fødevareforskning, Danmarks Biblioteksskole 2010.

Bemærkninger:

De gule cirkelformede figurer er universiteter, de grønne er andre offentlige forsknings institutioner, og de røde er private

virksomheder. Cirklernes størrelser er proportionale med antallet af forskningspublikationer inden for det afgrænsede datasæt af offentlige og

private samarbejder. Linjernes tykkelse og farvestyrke angiver styrken i samarbejdet. Bemærk at samarbejder mellem de offentlige forsknings-

institutioner ikke er angivet i figuren.

Kortlægning af dansk fødevareforskning

UFU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 168: Spm. om ministeren vil fremsende relevante evalueringer af Globaliseringspuljen 2007-12, til Uddannelses- og forskningsministeren

De gule cirkelformede figurer er universiteter, de grønne er andre offentlige forskningsinstitutioner,

og de røde er private virksomheder. Cirklernes størrelser er proportionale med antallet af forsknings-

publikationer inden for det afgrænsede datasæt af offentlige og private samarbejder. Linjernes tykkelse

og farvestyrke angiver styrken i samarbejdet. Bemærk at samarbejder mellem de offentlige forsknings-

institutioner ikke er angivet i figuren, her henvises til figur 2.8 i kapitel 2 om fødevareforskningen i den

offentlige sektor.

Figuren viser, at Københavns Universitet og Danmarks Tekniske Universitet er de universiteter, der står

for den største del af samarbejdet efterfulgt af Aarhus Universitet. Derudover viser figuren, at Novo

Nordisk, Novozymes, Teknologisk Institut, Danisco, Chr. Hansen samt Carlsberg er de centrale danske

virksomheder, hvad angår produktion af videnskabelige publikationer på fødevareområdet. Relationen

er stærkest mellem Danmarks Tekniske Universitet og Novozymes. Samlet set bidrager de private danske

virksomheder med forfatterskaber til 6 % af de danske videnskabelige publikationer, hvilket svarer til

andelen fra Syddansk Universitet og Aalborg Universitet tilsammen. Novozymes er den største bidrag-

yder med 1,6 % efterfulgt af bl.a. Novo Nordisk, Chr. Hansen og Danisco, som hver især bidrager med

godt 1 % af forfatterskaberne.

4.3 styrker ved offentlig-privat forskningssamarbejde

I dette afsnit sættes der fokus på styrkerne ved at indgå i et forskningssamarbejde. I forbindelse med

spørgeskemaundersøgelsen i den offentlige sektor blev institutlederne spurgt om, hvilke fordele de

vurderer, at der er ved at indgå i forskningssamarbejde med en virksomhed. Dette afsnit tager udgangs-

punkt i disse besvarelser og nuancerer dem med resultaterne fra den gennemførte kvalitative under-

søgelse, hvor en række forskellige interessenter på fødevareområdet har forholdt sig til emnet. Den

kvalitative undersøgelse inddrages således kun i mindre grad. For en mere detaljeret gennemgang af

styrkerne ved og resultaterne af offentlig-privat forskningssamarbejde henvises til den kvalitative under-

søgelse i bilagsrapporten.

I spørgeskemaundersøgelsen i den offentlige sektor blev institutlederne spurgt om, hvilke fordele de

vurderer, at der er ved at indgå i forskningssamarbejde med en virksomhed. Figur 4.4 viser, hvordan

respondenternes besvarelser fordeler sig.

Kortlægning af dansk fødevareforskning

UFU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 168: Spm. om ministeren vil fremsende relevante evalueringer af Globaliseringspuljen 2007-12, til Uddannelses- og forskningsministeren

Figur 4.4. institutledernes vurdering af fordele ved offentlig-privat forskningssamarbejde

virksomhederne bidrager til at finansiere forskningen

virksomheden bidrager med relevant viden

virksomheden bidrager med et

anvendelsesperspektiv på forskningen

virksomheden bidrager til at skabe netværk

virksomheden kan bruges som case for forskningen

virksomheden bidrager med at udvikle

et produkt koncept eller idé

virksomheden bidrager med kommerciel forståelse

virksomheden bidrager med indsigt i forbruger-

adfærd og indsigt i værdikæden generelt

Andre fordele

der er ingen fordele

10%

20%

30%

40%

50%

60%

70%

26%

38%

36%

49%

85%

83%

81%

80%

90%

Kilde:

Kortlægning af FoU i den offentlige sektor, Forsknings- og Innovationsstyrelsen og Danmarks Statistik 2010.

Bemærkning:

Figuren bygger på svar fra 53 institutledere.

Figuren viser, at 85 % af de institutledere, der har fødevareforskning, har angivet som en fordel, at virk-

somheden bidrager til at finansiere forskningen. Dette fremhæves også som en væsentlig fordel i den

kvalitative undersøgelse. Flere forskningsledere peger her på det finansielle aspekt som den vigtigste

styrke ved et forskningssamarbejde, idet det gennem et forskningssamarbejde er muligt at øge finansie-

ringsgrundlaget for forskningsinstitutionerne. Dels betyder samarbejdet med en virksomhed, at døren

åbnes til særlige finansieringsordninger, dels giver det mulighed for, at virksomhederne også selv lægger

ressourcer i forskningssamarbejdet. Også flere virksomheder i undersøgelsen peger på ekstern finansie-

ring som afgørende for, at de indgår i samarbejdet.

Figur 4.4 viser også, at henholdsvis 83 % og 81 % af institutlederne har angivet det som en fordel,

at virksomheden bidrager med relevant viden eller med et anvendelsesperspektiv på forskningen.

Den kvalitative undersøgelse underbygger dette. Flere forskningsledere nævner således, at samarbejdet

med erhvervslivet er med til at sikre, at universiteternes forskning er relevant for samfundet. Forskerne

konfronteres med industriens problemstillinger. Herigennem finder forskerne inspiration til deres

forskning. Forskningssamarbejdet har generelt karakter af gensidig udveksling af viden og er således

en læringsproces, der fører til nye erkendelser. Denne videndeling nævnes som helt afgørende. Også flere

Godkendte Teknologiske Serviceinstitutter og brancheorganisationer fremhæver adgangen til og hjem-

tagning af viden som en væsentlig styrke ved offentlig-privat samarbejde.

Kortlægning af dansk fødevareforskning

UFU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 168: Spm. om ministeren vil fremsende relevante evalueringer af Globaliseringspuljen 2007-12, til Uddannelses- og forskningsministeren

Enkelte forskningsledere peger også på adgang til erhvervslivets teknologier og metoder som en væsentlig

styrke. Særligt større virksomheder har måleudstyr, som det kan være for dyrt for forskningsinstitutioner

selv at anskaffe. Der lægges også vægt på adgangen til de metoder, som erhvervslivet bruger, omend

universiteterne betragter sig selv som dem, der primært bibringer specialviden. Flere af de interviewede

virksomheder fremhæver også, at adgangen til viden og til måleudstyr er en af de største styrker ved

offentlig-privat samarbejde om fødevareforskning. Det er således afgørende for virksomhederne at få

adgang til forsknings- og udviklingskompetencer udefra enten via universiteterne eller de Godkendte

Teknologiske Serviceinstitutter.

Figuren viser også, at 49 % af institutlederne ser netværksdannelse som en fordel ved offentlig-privat

samarbejde. I den kvalitative undersøgelse nævner flere forskningsledere også, at det er vigtigt at udvikle

og pleje netværk med branchen. Undersøgelsen viser også, at netværksdannelsen spiller en rolle for

virksomhederne. Særligt de store virksomheder fremhævede vigtigheden af at udbygge og vedligeholde

deres kontakter til forskningsmiljøerne. Dette viser sig blandt andet også ved en villighed til at bruge

ressourcer på projekter, som ikke umiddelbart kan finde anvendelse i virksomhedens arbejde, men som

giver virksomheden goodwill hos forskningsinstitutionerne.

38 % af institutlederne har angivet det som en fordel, at virksomhederne bidrager til at udvikle et

produkt, et koncept eller en idé. Dette understøttes også i nogen grad i den kvalitative undersøgelse.

En brancheorganisation og et koordinerende organ fremhæver således en række styrker, der hænger

sammen med virksomhedernes forbedrede markedsposition. Et forskningssamarbejde kan således

hjælpe virksomhederne til at vurdere, om der kan blive et produkt ud af deres idé, hvilket kan lede

til nye vækstområder for små og mellemstore virksomheder.

Ud over at understøtte resultaterne af spørgeskemaundersøgelsen har den kvalitative undersøgelse også

bidraget med at identificere en anden vigtig fordel ved offentlig-privat samarbejde. De interviewede

virksomheder finder således, at den legitimitet, uvildig forskning giver dem, er en væsentlig styrke ved

forskningssamarbejde. Dette nævnes også af en brancheorganisation og flere Godkendte Teknologiske

Serviceinstitutter. Således er samarbejde med til skabe legitimitet om det, som erhvervet foretager sig

fx i forhold til at understøtte kvaliteten af de enkelte fødevarer (videnskabeligt belæg for fx sundheds-

fremmende egenskaber etc.). Denne legitimitet giver også et forbedret omdømme i forbindelse med

produktsikkerhed, produktkvalitet, sunde eller etiske produkter eller helt overordnet i forhold til at

bidrage til ny forskning.

Kortlægning af dansk fødevareforskning

UFU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 168: Spm. om ministeren vil fremsende relevante evalueringer af Globaliseringspuljen 2007-12, til Uddannelses- og forskningsministeren

4.4 Barrierer for offentlig-privat forskningssamarbejde

I dette afsnit sættes der fokus på barriererne ved at indgå i et forskningssamarbejde. I forbindelse med

spørgeskemaundersøgelsen i den offentlige sektor blev institutlederne spurgt om, hvilke barrierer de

vurderer, at der er ved at indgå i forskningssamarbejde med en virksomhed. Dette afsnit tager udgangs-

punkt i disse besvarelser og nuancerer dem med resultaterne fra den gennemførte kvalitative under-

søgelse, hvor en række forskellige interessenter på fødevareområdet har forholdt sig til emnet. Den

kvalitative undersøgelse inddrages således kun i mindre grad. For en mere detaljeret gennemgang af

barriererne for offentlig-privat forskningssamarbejde henvises til den kvalitative undersøgelse i bilags-

rapporten.

I spørgeskemaundersøgelsen i den offentlige sektor blev institutlederne spurgt om, hvilke barrierer/

ulemper de vurderer, at der er ved at indgå i forskningssamarbejde med en virksomhed. Figur 4.5 viser,

hvordan deres besvarelser fordeler sig.

Figur 4.5. institutledernes vurdering af barrierer for offentlig-privat forskningssamarbejde

virksomhederne ønsker ikke at finansiere

en stor nok del af forskningen

virksomhederne og forskerne har forskellige

tidshorisonter hvad angår forskningsresultater

Håndtering iPr

Manglende forskningsmatch mellem egen

forskning og virksomhedernes forskningsbehov

Manglende viden om hvilke virksomheder

det vil være relevant at samarbejde med

Usikkerhed om udbyttet ved at indgå i et

samarbejde med en virksomhed

det kræver mange administrative ressourcer at

indgå i et samarbejde med en virksomhed

Forskellig holdning til hvornår

forskningsresultaterne skal publiceres

der er ingen barrierer

Andre barrierer

10%

20%

30%

40%

15%

13%

19%

23%

30%

34%

32%

40%

53%

50%

60%

Kilde:

Kortlægning af FoU i den offentlige sektor, Forsknings- og Innovationsstyrelsen og Danmarks Statistik 2010.

Bemærkning:

Figuren bygger på svar fra de 53 institutledere i undersøgelsen, som har angivet, at de bedrev fødevareforskning i 2008.

Kortlægning af dansk fødevareforskning

UFU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 168: Spm. om ministeren vil fremsende relevante evalueringer af Globaliseringspuljen 2007-12, til Uddannelses- og forskningsministeren

Af figuren fremgår det, at 53 % af institutlederne har angivet det som en barriere, at virksomhederne

ikke ønsker at finansiere en stor nok del af forskningen. Dette understøttes også af den kvalitative under-

søgelse. Her fremgår det, at forskningslederne oplever manglende vilje fra erhvervslivet til at finansiere

forskningen. Der er derudover en usikkerhed i forhold til langvarigt engagement fra virksomhederne i

projekterne, hvilket typisk er en forudsætning for at finansiere forskningen.

Af figur 4.5 fremgår det også, at 40 % af institutlederne finder, at det er en barriere, at forskerne og

virksomhederne har forskellige tidshorisonter i relation til forskningsresultaterne. Denne barriere blev

også nævnt i forbindelse med den kvalitative undersøgelse, hvor nogle af interviewpersonerne oplevede,

at virksomheder har forventninger om, at forskningsresultaterne kan foreligge inden for eksempelvis et

halvt år, mens et forskningsprojekt reelt kan løbe over måske fem år. Det fremgår endvidere af under-

søgelsen, at det kan være svært for virksomhederne og forskningsinstitutionerne at forstå hinandens

incitament for at deltage i samarbejdet. Forskerne har typisk et ønske om at kunne publicere resultaterne,

mens virksomhederne gerne ser, at resultaterne af forskningssamarbejdet understøtter deres aktiviteter

eller resulterer i nogle kommercielle muligheder. Flere virksomheder peger i den forbindelse på, at

nogle forskningsprojekter er for grundforskningstunge, eller at forskerens interesse ligger i et felt uden

kommercielle perspektiver for virksomheden.

Figuren viser også, at 34 % har angivet Intellectual Property Rights (IPR) som en barriere for offentlig-

privat samarbejde. Af den kvalitative undersøgelse fremgår det, at der er delte meninger blandt inter-

viewpersonerne i forhold til, om IPR kan betragtes som en barriere. Blandt de store virksomheder, der

blev interviewet, var der enighed om, at IPR er en barriere for offentlig-privat forskningssamarbejde, og

at universiteterne nogle gange stiller urimelige krav. Blandt de små og mellemstore virksomheder peger

flere på, at diskussionerne om IPR er ressourcekrævende, men at det er muligt at nå til enighed. Endelig

er de interviewede forskningsledere delte i spørgsmålet.

Nogle af interviewpersonerne fremhæver endvidere, at det er problematisk, at de kontraktskabeloner,

der blev udarbejdet i forbindelse med Johan Schlüter-udvalgets arbejde, ikke anvendes og tolkes ens på

tværs af universiteterne. Hvis flere universiteter indgår i et forskningssamarbejde kan dette medføre et

kludetæppe af forskellige aftaler, hvilket ses som en barriere.

Ud over at understøtte resultaterne af spørgeskemaundersøgelsen har den kvalitative undersøgelse også

bidraget til at identificere en række yderligere barrierer ved offentlig-privat samarbejde. Disse er kort

oplistet i nedenstående tekstboks 4.1. For en detaljeret beskrivelse af disse barrierer henvises til bilags-

rapporten.

Kortlægning af dansk fødevareforskning

UFU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 168: Spm. om ministeren vil fremsende relevante evalueringer af Globaliseringspuljen 2007-12, til Uddannelses- og forskningsministeren

tekstboks 4.1. Yderligere barrierer for offentlig-privat forskningssamarbejde

– det nævnes som en barriere, at virksomhederne ofte inddrages meget sent i forbindelse med ansøgning

om forskningsmidler.

– det nævnes som en barriere, at offentlig-privat samarbejde ikke giver de deltagende forskere

tilstrækkelig merit, hvilket kan være en barriere for at deltage i et samarbejde.

– det nævnes som en barriere, at særligt de mindre virksomheder kan have vanskeligt ved at finde tid

og ressourcer til at indgå i forskningssamarbejde.

– det nævnes som en barriere, at krav om medfinansiering kan gøre det besværligt at administrere

et projekt, idet det kan medføre et kludetæppe af bevillinger.

– det nævnes som en barriere, at nogle virksomheder ikke ønsker at dele følsomme informationer.

Hvor konkurrerende virksomheder deltager, kan dette medføre, at virksomheder trækker sig fra

forskningssamarbejdet, hvis ikke fortrolighedsaspekter bliver håndteret tilfredsstillende.

– det nævnes som en barriere, at virksomhederne oversvømmes med projektidéer, idet forskerne

slås om at få de samme virksomheder til at indgå i projekterne.

– det nævnes som en barriere, at den øgede konkurrence om forskningsmidlerne medfører mindre

samarbejde på tværs af universiteterne.

– det nævnes som en barriere, at de offentlige strategiske forskningsmidler ikke i tilstrækkeligt omfang

tager udgangspunkt i erhvervets behov.

Kilde: Kvalitativ undersøgelse om offentlig-privat samarbejde, CoWi 2010.

Kortlægning af dansk fødevareforskning

UFU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 168: Spm. om ministeren vil fremsende relevante evalueringer af Globaliseringspuljen 2007-12, til Uddannelses- og forskningsministeren

Kortlægning af dansk fødevareforskning

UFU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 168: Spm. om ministeren vil fremsende relevante evalueringer af Globaliseringspuljen 2007-12, til Uddannelses- og forskningsministeren

5. dansk fødevareforskning

i et internationalt perspektiv

Dette kapitel sætter fokus på den danske fødevareforskning i et internationalt perspektiv. Kapitlet er

baseret på henholdsvis den bibliometriske undersøgelse og patentundersøgelsen af dansk fødevare-

forskning. Derudover bygger kapitlet også på data fra EuroCenter om det danske hjemtag fra EU’s

7. rammeprogram.

Kapitlet er inddelt i fire delafsnit. Indledningsvis redegøres der for kapitlets hovedresultater. Dernæst

beskrives den danske videnskabelige produktion og citationer i et internationalt perspektiv. Herefter

følger et afsnit, der fokuserer på den danske patentaktivitet på fødevareområdet i et internationalt per-

spektiv. Endelig følger afslutningsvis et afsnit med fokus på dansk deltagelse i EU’s 7. rammeprogram

på fødevareområdet.

5.1 opsummering

Kapitlet viser, at dansk fødevareforskning ligger i den internationale top. Hvad angår videnskabelig

produktion, så viser kapitlet, at Danmark har en stærk international position. Sættes produktionen i

forhold til befolkningstal ligger Danmark på en førsteplads i OECD. Dog er væksten i antal publikationer

mindre end i verden og OECD-landene som helhed. Kapitlet viser også, at 75 % af de danske publikatio-

ner er resultatet af et samarbejde med forfattere fra andre lande, og at det primært er forfattere fra Stor-

britannien, Sverige og USA, som vi samarbejder med. Dette er højt sammenlignet med andre områder.

Til sammenligning har 55 % af publikationerne inden for de sundhedsvidenskabelige, biovidenskabelige

og naturvidenskabelige fag mindst én udenlandsk medforfatter. De danske videnskabelige publikationer

ligger primært inden for Life Science kategorierne:

Food science (28 %), Nutrition (23 %), Microbiology

(16 %)

samt

Animal Science (14 %).

Analysen af den danske publikationsprofil viser endvidere, at den

inden for de områder, hvor vi publicerer mest, ligger tæt på OECD-profilen. Dog har Danmark en lidt

mindre andel af sine publikationer inden for

LS: Food Science

sammenlignet med OECD’s profil.

Kapitlet viser også, at den danske fødevareforskning overordnet set har en stor gennemslagskraft målt

på antal modtagne citationer. De mest produktive områder er enten på niveau med OECD-gennemsnittet

eller ligger væsentligt over. Samtidig udgør de områder, der ligger under OECD-gennemsnittet, kun en

mindre del af dansk føde-vareforskning.

Kapitlet viser også, at den danske patentaktivitet på fødevareområdet er høj sammenlignet med de øvrige

OECD-lande. Hvad angår antallet af indleverede patentansøgninger og udstedte patenter lå Danmark

i 2008 på en tredjeplads i OECD i forhold til befolkningsstørrelse. Kapitlet viser endvidere, at antallet

af danske indsendte patentansøgninger og udstedte patenter på fødevareområdet har været faldende de

senere år, dog ligger patentaktiviteten stadig væsentligt over OECD-gennemsnittet.

Kortlægning af dansk fødevareforskning

UFU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 168: Spm. om ministeren vil fremsende relevante evalueringer af Globaliseringspuljen 2007-12, til Uddannelses- og forskningsministeren

Også hvad angår hjemtag fra EU’s 7. rammeprogram på fødevareområdet, klarer Danmark sig godt. Ser

man på det danske hjemtag i forhold til befolkningstal, hjemtager Danmark tredjemest sammenholdt

med de andre EU-lande og associerede lande. Også hvis hjemtaget sættes i forhold til landenes samlede

FoU-årsværk, ligger Danmark på en tredjeplads. Danmark hjemtager 3,7 % af alle midlerne inden for

fødevaretemaet i særprogrammet Cooperation. Kapitlet viser dog også, at det danske hjemtag inden for

fødevaretemaet varierer. Det danske hjemtag på undertemaet

Bæredygtig produktion og forvaltning af

biologiske ressourcer fra land-, skov-, og vandmiljø

ligger således væsentligt højere end inden for

Fra

jord til bord: Fødevarer, sundhed og velvære.

5.2 den danske videnskabelige produktion og citationer på fødevareområdet

Afsnittet indeholder indledningsvis en beskrivelse af den danske videnskabelige produktion på fødevare-

området og udviklingen i denne sammenholdt med verden og OECD. Herefter sættes der fokus på

omfanget af internationalt samarbejde om videnskabelige publikationer på området. Dernæst følger

en beskrivelse af den danske populations- og citationsprofil samt en redegørelse for andelen af danske

top 5 %-citerede publikationer.

Det er vigtigt indledningsvis at understrege, at den bibliometriske undersøgelse er baseret på fagfælle-

bedømte videnskabelige publikationer. I fortolkningen af resultaterne er det derfor vigtigt at holde sig for

øje, at videnskabelige fagfællebedømte publikationer kun udgør en del af den videnskabelige produktion,

som finder sted. Rapporter, bogudgivelser mv. er således ikke med i den bibliometriske undersøgelse,

ligesom de bibliometriske databasers dækning af fødevareforskningen på tværs af videnskabelige hoved-

områder varierer jf. kapitel 1. Endelig er det værd at bemærke, at citationshyppighed ikke alene siger

noget om kvaliteten af publikationerne, men er en relevansbetragtning for, om forskningen anvendes i

det videnskabelige samfund.

den videnskabelige produktion

Den samlede videnskabelige produktion i perioden 2004-2008 inden for fødevareforskning, som defi-

neret i den bibliometriske undersøgelse (se kapitel 1), var 3.586 publikationer for Danmark, 186.846 for

OECD-landene (inklusive Danmark) og 265.789 publikationer for verden som helhed. Nedenstående

figur 5.1 viser udviklingen i antal publikationer for Danmark, OECD og verden i perioden 2004-2008.

Kortlægning af dansk fødevareforskning

UFU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 168: Spm. om ministeren vil fremsende relevante evalueringer af Globaliseringspuljen 2007-12, til Uddannelses- og forskningsministeren

Figur 5.1. Udviklingen i antal publikationer inden for fødevareforskning i perioden 2004-2008

160

140

Produktionen i 2004=indeks 100

120

100

2004

2005

2006

danmark

2007

oeCd

2008

verden

Kilde:

Bibliometrisk analyse af dansk fødevareforskning, Danmarks Biblioteksskole 2010.

Bemærkninger:

Udviklingen i antal publikationer i fødevareforskning for 3.586 danske og 186.846 OECD publikationer og 265.789

publikationer for verden som helhed, angivet som indekstal med 2004 sat til indeks 100 (669 danske, 32.089 OECD publikationer og 43.869

publikationer for verden i 2004).

Figuren viser, at den danske produktion, produktionen i OECD og produktionen i verden er steget i

perioden. Den danske produktion er i perioden steget med 11 procentpoint. Det fremgår dog, at produk-

tionen er faldet en smule fra 2007 til 2008 – faldet svarer til 35 publikationer i alt. Produktionen for

henholdsvis OECD og verden er steget med 28 og 37 procentpoint i perioden, og figuren viser således,

at produktionen for OECD og verden er steget mere end den danske.

Figur 5.2 viser de 25 mest produktive lande i verden inden for fødevareforskning. USA er dominerende

og medvirker i 21 % af publikationerne, efterfulgt af Kina og Japan og flere store europæiske lande med

5-7 % af verdensproduktionen. Danmark er placeret ret højt som den 19. mest produktive ud af de i alt

200 lande, der indgår i undersøgelsen.

Kortlægning af dansk fødevareforskning

UFU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 168: Spm. om ministeren vil fremsende relevante evalueringer af Globaliseringspuljen 2007-12, til Uddannelses- og forskningsministeren

Figur 5.2. Andel af forfatterskaber for de 25 lande med flest forfatterskaber på fødevareområdet

25%

20%

15%

10%

ty en

*in d

Fr e n

it a

Au lie

st n

*B ien

lie

de ore

sv e t

Be e

*t n

d a an

M k

sc o

* t len

il a

*ir

*n n

it a

Kilde:

Bibliometrisk analyse af dansk fødevareforskning, Danmarks Biblioteksskole 2010.

Bemærkninger:

Andel af forfatterskaber for lande med mere end 1 % af forfatterskaberne i fødevareforskning på verdens plan;

ca. 92 % af alle forfatterskaber er inkluderet i figuren. Lande uden OECD-medlemskab er markeret med *.

Når produktiviteten sættes i forhold til landenes befolkningsstørrelser er Danmark placeret på en første-

plads blandt OECD-landene efterfulgt af række andre mindre lande, fx New Zealand, Island og Norge

(se figur 5.3). Selvom Danmarks produktion kun udgør 1,3 % af verdensproduktionen, er det tydeligt, at

Danmark udfører relativt meget fødevareforskning i forhold til landets indbyggertal.

Figur 5.3. Andel af fødevarepublikationer pr. 1.000 indbyggere i perioden 2004-2008

danmark

new Zealand

island

norge

Finland

irland

sverige

schweiz

Australien

Belgien

nederlandene

0,1

0,2

0,3

0,4

0,5

0,6

0,7

Publikationer pr. 1.000 indbyggere

Kilde:

Bibliometrisk undersøgelse af dansk fødevareforskning, Danmarks Biblioteksskole 2010.

Kortlægning af dansk fødevareforskning

UFU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 168: Spm. om ministeren vil fremsende relevante evalueringer af Globaliseringspuljen 2007-12, til Uddannelses- og forskningsministeren

Produktionsanalysen viser, at Danmark har en stærk international position med en relativt stor andel af

verdensproduktionen inden for fødevareforskning i forhold til landets størrelse. Dog er væksten i antal

publikationer mindre end i verden og OECD-landene som helhed.

samarbejde om videnskabelige publikationer

Fødevareforskning er i høj grad et internationalt forskningsområde. I det nedenstående analyseres graden

af samarbejde mellem danske og udenlandske forskere.

Den bibliometriske undersøgelse viser, at kun 178 ud af de 3.586 danske publikationer har én forfatter,

mens resten har to eller flere. Gennemsnittet er hele 4,9 forfattere pr. publikation. Disse kan være andre

danske medforfattere eller udenlandske medforfattere.

Figur 5.4 viser de 20 lande, som Danmark samarbejder mest med inden for fødevareforskning. Der er

2.695 publikationer med minimum én udenlandsk medforfatter – i alt 75 % af Danmarks publikationer

er således udarbejdet i internationalt samarbejde. Dette er højt sammenlignet med andre områder. Til

sammenligning har 55 % af publikationerne inden for de sundheds- og naturvidenskabelige fag mindst

én udenlandsk medforfatter

Figur 5.4. Fællesforfatterskaber mellem danske og udenlandske forfattere i perioden 2004-2008

12%

10%

lie

it a

øs

it a

Kilde:

Bibliometrisk analyse af dansk fødevareforskning, Danmarks Biblioteksskole 2010.

Bemærkninger:

Fælles forfatterskaber mellem danske og udenlandske forfattere i fødevareforskning (lande med en andel på 1 % eller mere;

91,6 % af alt samarbejde med Danmark).

11) international research Cooperation in the nordic Countries, noriA-net, 2010, side 12.

Kortlægning af dansk fødevareforskning

UFU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 168: Spm. om ministeren vil fremsende relevante evalueringer af Globaliseringspuljen 2007-12, til Uddannelses- og forskningsministeren

Figuren viser, at flest af de danske publikationer har medforfattere fra Storbritannien, efterfulgt af

Sverige og USA samt en række europæiske lande. Det er bemærkelsesværdigt, at fordelingen ikke er

mere skæv - Danmark samarbejder således med en bred vifte af lande inden for fødevareforskning,

og ikke kun med et udvalgt fåtal.

den danske publikations- og citationsprofil

Den danske fødevareforskningsprofil spreder sig over en lang række emneområder. I dette afsnit er den

danske forskningsprofil sammenlignet med profilen for alle OECD-landene under et. Figur 5.5 viser de

22 største danske emnekategorier. Den danske profil er udregnet ved at tage antallet af danske publikationer

inden for hver kategori i forhold til det samlede antal danske publikationer. Bemærk, at procentandelene

for både Danmark og OECD sammenlagt giver mere end 100 %, da én publikation kan indgå i flere

kategorier. Bemærk i øvrigt også, at den danske publikationsandel fremgår i parentes efter navnet på

emnekategorien.

Kortlægning af dansk fødevareforskning

UFU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 168: Spm. om ministeren vil fremsende relevante evalueringer af Globaliseringspuljen 2007-12, til Uddannelses- og forskningsministeren

Figur 5.5. den danske publikationsprofil for fødevareforskning sammenlignet med oeCd 2004-2008

ls: Food science (28 %)

ls: nutrition (23 %)

ls: Microbiology (16 %)

ls: Animal science (14 %)

ls: Agriculture and Agronomy (7 %)

CH: Analytical Chemistry (5 %)

ls: Biotechnology (5 %)

Ms: general (4 %)

es: environmental science (4 %)

ls: Plant Breeding (4 %)

es: soil science (4 %)

ls: veterinary science (3 %)

ls: Plant Physiology (3 %)

ls: general (2 %)

Ms: Chemotherapy and Medical Microbiology (2 %)

ls: ecology (2 %)

ls: Zoology (2 %)

ls: entomology (2 %)

ls: toxicology (1 %)

ls: evolutionary Biology and genetics (1 %)

ls: Botany (1 %)

ls: Aquaculture (1 %)

CH = Chemistry

ls = life sciences

10%

15%

20%

25%

30%

35%

40%

Ms = Medical sciences

es = environmental sciences

oeCd’s profil

danmarks profil

Kilde:

Bibliometrisk analyse af dansk fødevareforskning, Danmarks Biblioteksskole 2010.

Bemærkninger:

Publikationsprofil for dansk fødevareforskning 2004 - 2008. Figuren inkluderer de 22 mest forekommende kategorier

(kategorier med 1 % flere publikationer, svarende til ca. 95 % af alle danske publikationer).

Figuren viser, at den danske produktion er størst inden for følgende Life Science kategorier:

LS: Food

Science (28 %), LS: Nutrition (23 %), LS: Microbiology (16 %)

samt

LS: Animal Science (14 %).

Kortlægning af dansk fødevareforskning

UFU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 168: Spm. om ministeren vil fremsende relevante evalueringer af Globaliseringspuljen 2007-12, til Uddannelses- og forskningsministeren

Det ses af figuren, at Danmark inden for to af de kategorier, hvor vi publicerer mest, det vil sige

LS: Nutrition og LS: Microbiology

ligger tæt på samme profil som OECD-landene under et. Danmark

har dog en mindre andel af sine publikationer inden for

LS: Food Science

(28 %) sammenlignet med

OECD-profilen (34 %). Kategorien

LS: Animal Science

er den eneste af de større kategorier, hvor

Danmark har en større andel af publikationer (14 %) end OECD-profilen (9 %). Figuren viser i øvrigt

også, at der inden for den danske fødevareforskning er et relativt lille fokus på

LS: Agriculture and

Agronomy, CH: Analytical Chemistry og LS: Biotechnology

sammenlignet med OECD-landene under et.

I det følgende ses nærmere på den danske citationsprofil sammenlignet med OECD-landene under et.

Udgangspunktet er, som i analysen af Danmarks publikationsprofil, de 22 kategorier i fødevareforskningen,

hvor den danske produktion er størst. OECD-gennemsnittet for antal modtagne citationer pr. publikation

er beregnet for hver kategori. Et tilsvarende gennemsnit er beregnet for de danske publikationer inden

for samme kategorier, hvilket derfor kan sammenlignes med OECD-gennemsnittet. Beregningerne tager

hensyn til, hvor tungt de enkelte dokumenttyper vejer, hvilket blandt andet mindsker risikoen for, at

højt citerede oversigtsartikler skævvrider resultaterne (se bilagsrapporten for en uddybning). I figur 5.6

er OECD-gennemsnittet sat til 1 (blå, stiplet linje), og den danske gennemslagskraft er vist i forhold til

denne (rød linje). I figuren kan en værdi på 2,0 for en given kategori fortolkes som, at den danske føde-

vareforskning inden for dette område har modtaget dobbelt så mange citationer set i forhold til OECD-

gennemsnittet. En værdi tæt på 1,0 angiver, at en kategori er på linje med OECD-gennemsnittet.

Kortlægning af dansk fødevareforskning

UFU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 168: Spm. om ministeren vil fremsende relevante evalueringer af Globaliseringspuljen 2007-12, til Uddannelses- og forskningsministeren

Figur 5.6. den danske citationsprofil for fødevareforskning for perioden 2004-2008

ls: Food science (28%)

ls: Aquaculture (1%)

ls: Botany (1%)

ls: toxicology (1%)

ls: evolutionary Biology

and genetics (1%)

ls: entomology (2%)

2,75

2,5

2,25

1,75

1,5

1,25

0,75

0,5

0,25

ls: nutrition (23%)

ls: Microbiology (16%)

ls: Animal science (14%)

ls: Agriculture and

Agronomy (7%)

CH: Analytical Chemistry (5%)

ls: Zoology (2%)

ls: Biotechnology (5%)

ls: ecology (2%)

Ms: Chemotherapy and Medical

Microbiology (2%)

ls: general (2%)

ls: Plant Physiology (3%)

Ms: general (4%)

es: enviromental science (4%)

es: soil science (4%)

ls: Plant breeding (4%)

ls: veterinary science (3%)

CH = Chemistry

ls = life sciences

Ms = Medical sciences

es = environmental sciences

oeCd-standard

danmark, citationsimpact

Kilde:

Bibliometrisk analyse af dansk fødevareforskning, Danmarks Biblioteksskole 2010.

Bemærkninger:

Citationsprofil for Dansk fødevareforskning 2004 – 2008 inkluderer de 22 mest forekommende kategorier (kategorier med 1

% flere publikationer, svarende til ca. 95 % af alle danske publikationer). Danmarks profil over disse kategorier er angivet i parentes. Danmarks

citationsimpact (rød linje) er angivet i forhold til OECD-gennemsnittet (= 1,0, blå stiplet cirkel) i kategorier og er beregnet relativt i forhold til

dokumenttyper. En citationsimpact på over 1,0 angiver, at Danmark modtager flere citationer end forventet i forhold til OECD i denne kategori.

Kortlægning af dansk fødevareforskning

UFU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 168: Spm. om ministeren vil fremsende relevante evalueringer af Globaliseringspuljen 2007-12, til Uddannelses- og forskningsministeren

Overordnet set modtager Danmark flere citationer end forventet i forhold til OECD-gennemsnittet –

19 ud af 22 kategorier ligger på OECD-gennemsnittet eller over. Det er endvidere værd at bemærke, at

den mest produktive danske kategori,

LS: Food Science

med 28 % af publikationerne, ligger pænt over

OECD-gennemsnittet med 66 % flere modtagne citationer end forventet. Men også

LS: Nutrition (1,46),

LS Microbiology (1,31), LS Animal Science (1,2) og LS: Agriculture and Agronomy (1,86)

ligger væsent-

ligt over OECD-gennemsnittet. Et ekstremt tilfælde er

LS: Toxicology

med en citationsgennemslagskraft

på 3,42. Man skal dog være opmærksom på det forholdsvis lave antal publikationer, som Danmark har i

denne kategori inden for fødevareforskning.

Overordnet set så har den danske fødevareforskning en høj gennemslagskraft målt på antal modtagne

citationer. De mest produktive områder er enten på niveau med OECD eller ligger væsentligt over.

Samtidig udgør de områder, der ligger under OECD-gennemsnittet, kun en mindre del af dansk føde-

vareforskning. Den bibliometriske undersøgelse indeholder også en analyse af de top 5 %-citerede pub-

likationer. En sådan analyse er et godt supplement til citationsanalysen, idet størstedelen af citationerne

normalt modtages af et fåtal af publikationer. En analyse af de top 5 %-citerede publikationer kan derfor

bidrage med viden om, hvorvidt det er ganske få højtciterede publikationer eller den brede masse, der

bidrager til resultaterne.

På tværs af kategorierne skulle Danmarks efter forventningen have 203 publikationer i top 5%, men har

hele 246, hvilket er 22 % flere publikationer i top 5 % end forventet i forhold til OECD.

Analysen viser endvidere, at Danmark inden for de områder, hvor der publiceres mest, generelt klarer

sig godt. Den største kategori

LS: Food Science

ligger på niveau med OECD, og de to næststørste og

den femtestørste kategori

LS: Nutrition, LS: Microbiology

LS: Agriculture and Agronomy

har

halvanden gang så mange publikationer i top 5 % end forventet. Blandt disse har kun den fjerdestørste

kategori

LS: Animal Science

færre i top 5 % citerende end forventet. For de resterende kategorier er

det ret små tal, det drejer sig om, og der er både kategorier, der ligger over og under forventningen.

Sammenholdes disse resultater med den generelle citationsprofil i figur 5.6 ovenfor, ses det, at der i den

største kategori

LS: Food Science,

hvor Danmark modtager flere citationer end forventet i forhold til

OECD gennemsnittet, ikke er tale om, at få højt citerede publikationer holder gennemsnittet oppe. Det

gælder fx også for

LS: Animal Science,

der modtager ca. 20 % flere citationer end forventet, men har lidt

færre top-citerede end forventet. For

LS: Nutrition, LS: Microbiology og LS: Agriculture and Agronomy

kan det derimod ikke afvises, at et mindre antal top-citerede publikationer er en væsentlig årsag til, at

Kortlægning af dansk fødevareforskning

UFU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 168: Spm. om ministeren vil fremsende relevante evalueringer af Globaliseringspuljen 2007-12, til Uddannelses- og forskningsministeren

disse kategorier modtager flere citationer end forventet i gennemsnit. Det samme gælder formodentlig

også for flere af de mindre kategorier, fx

LS: Biotechnology, MS: General, ES: Environmental Science,

LS: General og LS: Toxicology.

Overordnet set viser analysen, at Dansk fødevareforskning i de største emnekategorier enten er på niveau

med OECD eller har væsentligt flere højtciterede publikationer end forventet. Endvidere indikerer ana-

lysen, at de fine resultater for den største kategori

LS: Food Science

ikke bæres oppe af få højtciterede

publikationer.

5.3 den danske patentaktivitet på fødevareområdet

I dette afsnit sættes der fokus på den danske patentaktivitet i et internationalt perspektiv. Brugen af

patenter som indikator blev diskuteret i afsnit 3.5, som endvidere beskrev den danske patentprofil og

de mest patentaktive danske fødevarevirksomheder.

Figur 5.7 viser, at Danmark i 2008 havde en relativt høj patentaktivitet på fødevareområdet sammenlig-

net med de øvrige OECD-lande. Danmark ligger således i 2008 på en tredjeplads i OECD i forhold til

befolkningsstørrelse, hvad angår indleverede patentansøgninger og udstedte patenter, kun overgået af

Schweiz og Nederlandene.

Figur 5.7. Antal indleverede patentansøgninger og udstedte patenter ved ePo pr. 1.000 indbyggere i 2008

schweiz

nederlandene

danmark

island

luxemburg

0,000

0,005

0,010

0,015

0,020

0,025

0,030

0,035

0,040

0,045

indleverede patentansøgninger

Udstedte patenter

Kilde:

Patentundersøgelse på fødevareområdet, Patent- og Varemærkestyrelsen 2010.

Kortlægning af dansk fødevareforskning

UFU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 168: Spm. om ministeren vil fremsende relevante evalueringer af Globaliseringspuljen 2007-12, til Uddannelses- og forskningsministeren

Figur 5.8 viser udviklingen i antal indleverede patentansøgninger og udstedte patenter i Danmark i

perioden 1999 til 2008. Figuren viser, at antallet af indleverede patentansøgninger generelt har været

stigende i perioden 1999 til 2004. Herefter følger et generelt fald frem til 2007, og antallet i 2008

ligger under niveauet i 1999.

Figur 5.8. Udviklingen i antallet af danske indleverede patentansøgninger og udstedte patenter 1999-2008

200

180

160

140

120

100

1999

2000

2001

2002

2003

2004

2005

2006

2007

2008

indleverede patentansøgninger

Udstedte patenter

Kilde:

Patentundersøgelse på fødevareområdet, Patent- og Varemærkestyrelsen 2010.

Hvad angår antallet af udstedte patenter i perioden, så har udviklingen været præget af både stigninger

og fald, dog er antallet højere i 2008 end i 1999. Undersøgelsen viser også, at der er en markant stigning

i antallet af udstedte patenter i 2006.

I figur 5.9 er antallet af indleverede patentansøgninger og udstedte patenter sat i forhold til befolkningstal

og sammenlignet med et OECD-gennemsnit. OECD-gennemsnittet for antal indsendte ansøgninger og

udstedte patenter er sat til værdien 1. Figuren viser således, at der i 1999 var 4,5 gange så mange patent-

ansøgninger fra personer bosiddende i Danmark som for OECD i gennemsnit. Hvis man ser på perioden

1999-2008, så ligger den danske patentaktivitet i hele perioden væsentligt højere end gennemsnittet

for de øvrige OECD-lande. Hvad angår antallet af indleverede danske ansøgninger i perioden, så viser

figuren, at antallet generelt er faldet sammenlignet med OECD-gennemsnittet, mens antallet af udstedte

patenter ligger på nogenlunde samme niveau i 2008 som i 1999 sammenholdt med OECD-gennemsnittet.

Kortlægning af dansk fødevareforskning

UFU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 168: Spm. om ministeren vil fremsende relevante evalueringer af Globaliseringspuljen 2007-12, til Uddannelses- og forskningsministeren

Figur 5.9. den danske patentaktivitet pr. 1.000 indbyggere sammenlignet med et oeCd-gennemsnit

indeksværdi (1=oeCd-gennemsnit)

1999

2000

2001

2002

2003

2004

2005

2006

2007

2008

oeCd-gennemsnit

indleverede danske patentansøgninger

Udstedte danske patenter

Kilde:

Patentundersøgelse på fødevareområdet, Patent- og Varemærkestyrelsen 2010.

Bemærkninger:

OECD-gennemsnittet (uden Danmark) for henholdsvis indleverede patentansøgninger og udstedte patenter er sat til værdien 1.

5.4 dansk hjemtag fra eU’s 7. rammeprogram på fødevareområdet

I dette afsnit sættes der fokus på det danske hjemtag fra EU’s 7. rammeprogram på fødevareområdet.

Afsnittet bygger på data fra EU-kommissionen fra 1. november 2009 og er udtrukket af EuroCenter.

Fødevareområdet er et af i alt ti tematiske områder under særprogrammet ”Cooperation”. Danmark

har pr. 1. november 2009 hjemtaget 22,5 mio. euro under temaet, hvilket svarer til 3,7 % af de samlede

EU-midler under temaet.

Figur 5.10 nedenfor viser de ti lande, blandt EU-landene og de associerede lande, som hjemtager den

største andel under fødevaretemaet i forhold til befolkningsstørrelse.

Kortlægning af dansk fødevareforskning

UFU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 168: Spm. om ministeren vil fremsende relevante evalueringer af Globaliseringspuljen 2007-12, til Uddannelses- og forskningsministeren

Figur 5.10. Hjemtag fra temaet

fødevarer, landbrug, fiskeri og bioteknologi

pr. 1.000 indbyggere

Finland

nederlandene

danmark

Belgien

sverige

island*

norge*

schweiz*

irland

østrig

500

1.000

1.500

2.000

2.500

3.000

3.500

4.000

4.500

eUro

Kilde:

Figuren bygger på data fra EU-kommissionens E-CORDA-database 1. november 2009.

Data er udtrukket af EuroCenter. Befolkningsdata stammer fra Eurostat.

Bemærkninger:

* betyder at landet er associeret medlem.

Figuren viser, at Finland og Nederlandene hjemtager den største andel set i relation til befolkningsstør-

relse, mens Danmark er det land, som hjemtager tredjemest pr. indbygger. Danmark ligger således fint

og væsentligt over det gennemsnitlige hjemtag for EU-27, som er 1.070 euro pr. 1.000 indbyggere.

Hvis hjemtaget i stedet sættes i forhold til landenes samlede FoU-årsvæk ligger Danmark stadig på en

tredjeplads kun overgået af Nederlandene og Belgien. Det er dog i den forbindelse værd at bemærke, at

Nederlandene hjemtager ca. 60 % mere pr. FoU-årsværk end Danmark. Det er dog vigtigt at understrege,

at der her er tale om landenes samlede FoU-årsværk og ikke kun de årsværk, der udføres på fødevare-

området, hvilket alt andet lige ville være en bedre indikator.

Under temaet

fødevarer, landbrug, fiskeri og bioteknologi

findes tre undertemaer. Tabel 5.1 nedenfor

viser, at der er en stor variation i forhold til den danske deltagelse på tværs af disse tre undertemaer.

Kortlægning af dansk fødevareforskning

UFU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 168: Spm. om ministeren vil fremsende relevante evalueringer af Globaliseringspuljen 2007-12, til Uddannelses- og forskningsministeren

tabel 5.1. temaet

fødevarer, landbrug, fiskeri og bioteknologi

opdelt på undertemaer

Alle lande

Partnere

Kontrakt med

dK-deltagelse

dK-partner

Kontrakter

eU-tilskud Mio. €

Danmark

dK-koordinatorer

Andel af tilskud til dK

4,85%

1,91%

3,89%

0,97%

3,69%

eU-tilskud til

dK Mio. €

12,8

3,5

6,1

0,03

22,5

Bæredygtig produktion og forvaltning af biologiske

ressourcer fra land-, skov- og vandmiljø

Fra jord til bord: Fødevarer, sundhed og velvære

Biovidenskab og bioteknologi til fremme af

bæredygtige nonfood produkter og –processer.

(andre aktiviteter)

I alt

193

1.224

683

552

2.506

264,9

184,0

157

3,6

609,5

Kilde:

Tabellen bygger på data fra EU-kommissionens E-CORDA-database 1. november 2009. Data er udtrukket af EuroCenter.

Bemærkning:

Bemærk at tallene ikke alle steder summer til totalen, hvilket skyldes afrunding.

Som det fremgår af tabellen, varierer det danske hjemtag på tværs af de tre undertemaer. Danmark

hjemtager fx 4,9 % af midlerne under

Bæredygtig produktion og forvaltning af biologiske ressourcer

fra land-, skov- og vandmiljø,

men kun 1,9 % under

Fra jord til bord: Fødevarer, sundhed og velvære.

Også hvad angår antallet af kontrakter med dansk deltagelse og antallet af danske koordinatorer klarer

Danmark sig bedst på undertemaet

Bæredygtig produktion og forvaltning af biologiske ressourcer fra

land-, skov- og vandmiljø.

Der er også stor forskel på hvilke danske deltagertyper, som modtager EU-midlerne inden for fødevare-

området. 77 % af midlerne går til de højere læreanstalter, 14 % går til privat kommerciel virksomhed,

mens 8 % går til ikke-kommercielle forskningsinstitutioner (Godkendte Teknologiske Serviceinstitutter,

private forskningsinstitutioner og sektorforskningsinstitutioner). Endelig modtager offentlige institutioner

og andre deltagertyper 2 % af midlerne under fødevaretemaet.

Kortlægning af dansk fødevareforskning

UFU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 168: Spm. om ministeren vil fremsende relevante evalueringer af Globaliseringspuljen 2007-12, til Uddannelses- og forskningsministeren

Kortlægning af dansk fødevareforskning

UFU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 168: Spm. om ministeren vil fremsende relevante evalueringer af Globaliseringspuljen 2007-12, til Uddannelses- og forskningsministeren

Bilag 1

tematiske forskningsområder

Kortlægning af dansk fødevareforskning

UFU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 168: Spm. om ministeren vil fremsende relevante evalueringer af Globaliseringspuljen 2007-12, til Uddannelses- og forskningsministeren

I forbindelse med kortlægningen af dansk fødevareforskning har forskellige interessenter haft mulighed

for at angive tematiske forskningsområder, som de synes, at det vil være relevant at få belyst.

I det nedenstående fremgår den samlede liste over forskningstemaer samt en kort beskrivelse af,

hvad det enkelte tema indeholder.

Jordbrugsteknologi

Bemærk at den følgende forklarende tekst ikke er en definition, men alene et forsøg på at beskrive

forskellige eksempler på forskning inden for temaet.

Under temaet jordbrugsteknologi kan fx ligge forskning i og udvikling af bl.a. teknologi til nye arbejds-

gange og produktionsmetoder samt udvikling af teknik til jordbruget med fokus på brug af højteknologi.

dyrkningsmetoder

Bemærk at den følgende forklarende tekst ikke er en definition, men alene et forsøg på at beskrive

forskellige eksempler på forskning inden for temaet.

Under temaet dyrkningsteknologi kan fx ligge forskning, der har fokus på at forbedre dyrkningsmetoder

og lede til mere miljøvenlig produktion mv.

Planteforædling

Bemærk at den følgende forklarende tekst ikke er en definition, men alene et forsøg på at beskrive

forskellige eksempler på forskning inden for temaet.

Under temaet planteforædling kan fx ligge forskning, der har fokus på at frembringe de sorter,

der er bedst egnede til de vækstbetingelser og kvalitetskrav, der er i landbrug og gartneri.

Økologi

Bemærk at den følgende forklarende tekst ikke er en definition, men alene et forsøg på at beskrive

forskellige eksempler på forskning inden for temaet.

Under temaet ligger fx forskning, som har fokus på at fremme økologiske fødevaresystemer i forhold til

husdyr-, fiske- og planteproduktion samt sundhed og kvalitet af økologiske fødevarer. Forskningen kan

fx fokusere på at udvikle konkurrencedygtige økologiske fødevarer og en bæredygtig udvikling af land-

distrikter og fødevareerhverv med hensyntagen til natur, miljø, husdyrsundhed og sociale forhold.

Kortlægning af dansk fødevareforskning

UFU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 168: Spm. om ministeren vil fremsende relevante evalueringer af Globaliseringspuljen 2007-12, til Uddannelses- og forskningsministeren

milJØteknologi

Bemærk at den følgende forklarende tekst ikke er en definition, men alene et forsøg på at beskrive

forskellige eksempler på forskning inden for temaet.

Under temaet miljøteknologi ligger fx forskning, der har fokus på at beskytte sundhed, ressourcer

og miljø, og som beskæftiger sig med miljøaspekterne af industrielle systemer, landbrugssystemer og

samfundets infrastruktur. Fx analyse og udvikling af miljø- og ressourceeffektive systemer med særligt

sigte på forebyggelse af klimaændringer, håndtering og genvinding af sparsomme ressourcer og

substitution af miljøskadelige kemiske stoffer.

bioteknologi

Bemærk at den følgende forklarende tekst ikke er en definition, men alene et forsøg på at beskrive

forskellige eksempler på forskning inden for temaet.

Under temaet bioteknologi ligger fx forskning, der har fokus på teknologisk anvendelse, hvor der anvendes

biologiske systemer, levende organismer, eller afledninger deraf, til at skabe eller ændre produkter

eller processer. Fx forskning, der har til formål at skabe funktionelle fødevarer, som er sunde, sikre og

velsmagende.

biobaseret nonfood

Bemærk at den følgende forklarende tekst ikke er en definition, men alene et forsøg på at beskrive

forskellige eksempler på forskning inden for temaet.

Under temaet biobaseret nonfood ligger fx forskning, der har fokus på at nedbringe udslippet af

drivhusgasser gennem produktion af bæredygtig bioenergi. Desuden generelt forskning i relation

til non-food, fx planter og frø samt stivelse, olier og fibre.

klimatilPasning og reduktion af klimaPåvirkninger

Bemærk at den følgende forklarende tekst ikke er en definition, men alene et forsøg på at beskrive

forskellige eksempler på forskning inden for temaet.

Under temaet klimatilpasning og reduktion af klimapåvirkning ligger bl.a. forskning i, hvad klima-

forandringer betyder for udviklingen i de marine økosystemer fra plankton til fisk.

Kortlægning af dansk fødevareforskning

UFU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 168: Spm. om ministeren vil fremsende relevante evalueringer af Globaliseringspuljen 2007-12, til Uddannelses- og forskningsministeren

avlsarbeJde

Bemærk at den følgende forklarende tekst ikke er en definition, men alene et forsøg på at beskrive

forskellige eksempler på forskning inden for temaet.

Under temaet avlsarbejde ligger fx forskning, der skal fremme avlsarbejde, fx i relation til genetisk

slægtskab, avlsplanlægning, genetisk korrelation, avlsværdi, genetisk fremgang, indavl og heterosis mv.

dyrevelfærd og -sundhed

Bemærk at den følgende forklarende tekst ikke er en definition, men alene et forsøg på at beskrive

forskellige eksempler på forskning inden for temaet.

Under temaet dyrevelfærd og -sundhed ligger fx forskning, der har fokus på at forbedre dyrs velfærd

og som har fokus på forebyggelse og bekæmpelse af sygdomme hos dyr.

marine Økosystemer og fiskeriteknologi

Bemærk at den følgende forklarende tekst ikke er en definition, men alene et forsøg på at beskrive

forskellige eksempler på forskning inden for temaet.

Under temaet marine økosystemer og fiskeriteknologi ligger fx forskning i havenes økosystemer

og forskning i, hvad humane og naturlige forandringer som eksempelvis klima, vandmiljøet og hydro-

grafien i øvrigt har af betydning for det marine økosystem og de enkelte fiskearter mv.

Temaet indeholder fx også forskning i udviklingen af nye redskaber til at forbedre fangstmuligheder og

begrænse bifangst af uønskede størrelser, fiskearter og havpattedyr. Endvidere forskning af moniterings-

teknologi til dokumentation af det praktiske erhvervsfiskeri.

fiskeriforvaltning

Bemærk at den følgende forklarende tekst ikke er en definition, men alene et forsøg på at beskrive

forskellige eksempler på forskning inden for temaet.

Under temaet fiskeriforvaltning ligger fx forskning, der fokuserer på forvaltning af fiskeriindsatsen.

Under temaet ligger også forskning i udvikling af nye metoder til forskningsbaseret rådgivning og

udvikling af bioøkonomiske modeller for fiskebestande, der kan belyse effekterne af forskellige forvalt-

ningstiltag, som fx midlertidige fiskestop, samt nye metoder, der tager hensyn til havets økosystem.

Temaet dækker også forskning i fiskeripolitiske instrumenter med fokus på den fælles fiskeripolitik i EU.

Kortlægning af dansk fødevareforskning

UFU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 168: Spm. om ministeren vil fremsende relevante evalueringer af Globaliseringspuljen 2007-12, til Uddannelses- og forskningsministeren

akvakultur

Bemærk at den følgende forklarende tekst ikke er en definition, men alene et forsøg på at beskrive

forskellige eksempler på forskning inden for temaet.

Under temaet akvakultur ligger fx forskning i aspekter af bæredygtig og udviklingsorienteret udnyt-

telse af fisk, skaldyr og alger, fx nye opdrætssystemer og deres afledte effekt på miljøet samt forskning

i reproduktion af ål. Desuden forskning i relation til ernæring, genetik og fysiologi, i forebyggelse og

begrænsning af fiskesygdomme og i optimeret fiskevelfærd.

sensorik

Bemærk at den følgende forklarende tekst ikke er en definition, men alene et forsøg på at beskrive

forskellige eksempler på forskning inden for temaet.

Under temaet sensorik ligger fx forskning, der udforsker de kemiske processer, der ligger bag et

velsmagende produkt. Fx forskning i sensorisk bedømmelse af fødevarer, sensorisk produktkvalitet mv.

fØdevarekvalitet

Bemærk at den følgende forklarende tekst ikke er en definition, men alene et forsøg på at beskrive

forskellige eksempler på forskning inden for temaet.

Under temaet fødevarekvalitet ligger fx forskning i kvalitetsdifferentiering af fødevarer, sunde føde-

varer, der skaber velvære, samt forskning i fx kødkvalitet, mælke- og ægkvalitet og vegetabilsk kvalitet.

fØdevaresikkerhed og -kontrol

Bemærk at den følgende forklarende tekst ikke er en definition, men alene et forsøg på at beskrive

forskellige eksempler på forskning inden for temaet.

Under temaet fødevaresikkerhed og -kontrol ligger fx forskning i alle sundhedsrisici, som har relation

til maden, fx infektioner, kemiske og mikrobiologiske forureninger, risiko for kroniske sygdomme og

mulige farer ved kendte såvel som nye fødevarer og fødevareteknologier. Dækker forskning inden for

hele kæden fra primær landbrugsproduktion, fiskeri og akvakultur til forbruger. Desuden forskning i

relation til kontrol af fødevarer.

sundhed, kost og ernæring

Bemærk at den følgende forklarende tekst ikke er en definition, men alene et forsøg på at beskrive

forskellige eksempler på forskning inden for temaet.

Kortlægning af dansk fødevareforskning

UFU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 168: Spm. om ministeren vil fremsende relevante evalueringer af Globaliseringspuljen 2007-12, til Uddannelses- og forskningsministeren

Under temaet sundhed, kost og ernæring ligger fx forskning inden for fødevarer, ernæring og sundhed,

der skal fremme udvikling af fødevarer, som er sikre, og som er af høj kvalitet bedømt ud fra deres

sensoriske og ernæringsmæssige værdi.

fØdevareteknologi

Bemærk at den følgende forklarende tekst ikke er en definition, men alene et forsøg på at beskrive

forskellige eksempler på forskning inden for temaet.

Under temaet fødevareteknologi ligger fx forskning i teknologier til produktion og håndtering af føde-

varer. Det kan fx være forskning i interaktion mellem fødevarer, moderne teknologi og procesdesign,

herunder vedr. kvalitetssikring, udvikling af sporbarhedssystemer og sikring af kølekæden til at fremme

muligheder for at kunne producere sunde og sikre produkter.

Proces- og Produktionsteknologi

Bemærk at den følgende forklarende tekst ikke er en definition, men alene et forsøg på at beskrive

forskellige eksempler på forskning inden for temaet.

Under temaet proces- og produktionsteknologi ligger fx forskning inden for fremstillingsprocesser,

mikro/nano produkter/produktionssystemer, metrologi i mikro/nanoskala og makroskala samt model-

lering, procesteknik og materialelære.

emballage- og Pakketeknologi

Bemærk at den følgende forklarende tekst ikke er en definition, men alene et forsøg på at beskrive

forskellige eksempler på forskning inden for temaet.

Under temaet emballage og pakketeknologi ligger fx forskning i, hvordan emballagen bedst beskytter

varen under transport fra producent til forbruger, forskning i, hvordan emballagen gøres mere bruger-

venlig mv. Derudover ligger der også forskning i pakketeknologi til brug i forbindelse med fx pakning

af fødevarer.

logistik

Bemærk at den følgende forklarende tekst ikke er en definition, men alene et forsøg på at beskrive

forskellige eksempler på forskning inden for temaet.

Under temaet logistik ligger fx forskning i, hvordan IT eller andre teknologier kan medvirke til at

reducere tiden fra produktion til salg og dermed øge værditilvæksten.

Kortlægning af dansk fødevareforskning

UFU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 168: Spm. om ministeren vil fremsende relevante evalueringer af Globaliseringspuljen 2007-12, til Uddannelses- og forskningsministeren

fØdevareØkonomi, -handel og -management

Bemærk at den følgende forklarende tekst ikke er en definition, men alene et forsøg på at beskrive

forskellige eksempler på forskning inden for temaet.

Under temaet fødevareøkonomi, -handel og management ligger fx forskning i økonomi, handel og

management i relation til fødevarer. Det kunne fx være forskning i de økonomiske konsekvenser af

fiskeripolitikken internationalt, nationalt, regionalt og lokalt samt forskning i udviklingen i EU’s

landbrugspolitik og i fiskeriets økonomi.

fØdevaresociologi, -kultur og -historie

Bemærk at den følgende forklarende tekst ikke er en definition, men alene et forsøg på at beskrive

forskellige eksempler på forskning inden for temaet.

Under temaet ligger fx forskning i de sociale, kulturelle, politiske og økonomiske aspekter af fødevare-

kæden med henblik på at fremme sundhed, bæredygtighed og forbrugerinteresser. Desuden forskning

i spisevaner, madens kulturhistorie, studier af fødevarers repræsentation i litteratur, kunst og medier

samt fødevarepædagogik. Desuden forskning i landbrugshistorie og fiskerihistorie set i lyset af klima-

tiske forandringer, ressourceudnyttelse og vareudbud i øvrigt.

forbrugeradfærd

Bemærk at den følgende forklarende tekst ikke er en definition, men alene et forsøg på at beskrive

forskellige eksempler på forskning inden for temaet.

Under temaet forbrugeradfærd ligger fx forskning i forhold til forbrugernes holdning til nye teknologier

til fødevareproduktion (fx genteknologi), markedsføring af sunde fødevarer, børns indflydelse på familiens

indkøb af fødevarer mv.

Kortlægning af dansk fødevareforskning

UFU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 168: Spm. om ministeren vil fremsende relevante evalueringer af Globaliseringspuljen 2007-12, til Uddannelses- og forskningsministeren

Kortlægning af dansk fødevareforskning

UFU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 168: Spm. om ministeren vil fremsende relevante evalueringer af Globaliseringspuljen 2007-12, til Uddannelses- og forskningsministeren

Publikationer udgivet af Forsknings- og innovations-

styrelsen i serien Forskning: Analyse og evaluering

2010

Forskningsrådenes virkemidler

til fremme af karriere

Forskning: Analyse og evaluering 1/2010

evaluation of the danish Participation

in the 6th and 7th Framework Programmes

Forskning: Analyse og evaluering 2/2010

Kortlægning af dansk deltagelse

i eU’s fællesskabsinstrumenter

Forskning: Analyse og evaluering 3/2010

2009

Forskningsevaluering: Metoder, praksis

og erfaringer

Forskning: Analyse og evaluering 1/2009

Kortlægning af Klimaforskning i danmark

Forskning: Analyse og evaluering 2/2009

evaluering af ForsK2015

Forskning: Analyse og evaluering 3/2009

Forskningsbarometer 2009

Forskning: Analyse og evaluering 4/2009

tal om forskning 2008

Forskning: Analyse og evaluering 5/2009

tal om forskning 2007

Forskning: Analyse og evaluering 6/2009

tal om forskning 2006

Forskning: Analyse og evaluering 7/2009

tal om forskning 2005

Forskning: Analyse og evaluering 8/2009

2008

iKt- en undersøgelse af offentlig dansk forskning

Forskning: Analyse og evaluering 1/2008

øvrige publikationer om forskningsevaluering

og -analyse udgivet af Forsknings- og innovations-

styrelsen

videnskabsministeriets model

for forskningsevaluering

Forsknings- og innovationsstyrelsens

retningslinjer for forskningsevaluering

ForsK2015 - et prioriteringsgrundlag

for strategisk forskning

evaluation of the danish Contributions

to space research

Kortlægning af dansk fødevareforskning

UFU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 168: Spm. om ministeren vil fremsende relevante evalueringer af Globaliseringspuljen 2007-12, til Uddannelses- og forskningsministeren

Kortlægning af dansk fødevareforskning