UFU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 168: Spm. om ministeren vil fremsende relevante evalueringer af Globaliseringspuljen 2007-12, til Uddannelses- og forskningsministeren

Uddannelses- og Forskningsudvalget 2015-16
UFU Alm.del
Offentligt

Kortlægning af Klimaforskning i Danmark

Forskning: Analyse og Evaluering 2/2009

Udarbejdet af Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling,

Koordinationsenhed for Forskning i Klimatilpasning og Klima- og Energiministeriet

UFU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 168: Spm. om ministeren vil fremsende relevante evalueringer af Globaliseringspuljen 2007-12, til Uddannelses- og forskningsministeren

Kortlægning af Klimaforskning i Danmark

Udgivet af:

Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling

Bredgade 43

1260 København K

Telefon: 3392 9700

E-mail: [email protected]

Publikationen udleveres gratis, så længe lager haves,

ved henvendelse til:

Schultz Graﬁsk

Herstedvang 10-12

2620 Albertslund

Tlf. 4363 2300

Fax. 4363 1969

Hjemmeside: www.schultz.dk

E-mail: schultz@schultz-graﬁsk.dk

I samarbejde med:

Koordineringsenhed for Forskning i Klimatilpasning

Etableret under regeringens strategi for tilpasning

til klimaændringer i Danmark

Publikationen kan også hentes på

Videnskabsministeriets hjemmeside: www.vtu.dk

Oplag: 1000

Tryk: Datagraf A/S

Hjemmeside: www.klima.au.dk/kft

E-mail: [email protected]

ISBN (trykt): 978-87-923-7261-1

Klima- og Energiministeriet

Stormgade 2-6

1470 København K

E-mail: [email protected]

Marts 2009

Fotos:

Peter Bondo Christensen: Forside og side 13

Knud Erik Nielsen: side 34

ISBN (internet): 978-87-923-7262-8

UFU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 168: Spm. om ministeren vil fremsende relevante evalueringer af Globaliseringspuljen 2007-12, til Uddannelses- og forskningsministeren

Forord

Klimaforskningen spiller en central rolle både i forståelsen af klimaudfordringen

og i udviklingen af de nødvendige løsninger til gavn for både miljøet, samfundet

og erhvervslivet.

Med denne kortlægning af dansk klimaforskning er der for første gang skabt et

samlet overblik over klimaforskningen i både den private og den offentlige sektor

i Danmark, herunder også over tilpasningsområdet.

Det er glædeligt, at dansk klimaforskning på mange områder er i international

topklasse, og der er tale om et forskningsfelt med et stort udviklingspotentiale.

Det er vores håb, at denne kortlægning vil udgøre et solidt analytisk udgangspunkt

for videreudviklingen af klimaforskningen i Danmark, og at kortlægningen vil

komme både forskningsmiljøerne, samfundet og erhvervslivet til gavn.

Kortlægningen er udarbejdet i et frugtbart samarbejde med Koordinationsenhed

for Forskning i Klimatilpasning under Aarhus Universitet, og på grundlag af mange

værdifulde bidrag fra forskningsmiljøerne i både den private og den offentlige sektor.

Klimakortlægningen vil indgå i regeringens videre indsats på klimaområdet

og i opfølgningen af regeringens klimatilpasningsstrategi.

God læselyst

Helge Sander

Minister for Videnskab, Teknologi og Udvikling

Connie Hedegaard

Klima- og Energiminister

Kortlægning af Klimaforskning i Danmark

UFU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 168: Spm. om ministeren vil fremsende relevante evalueringer af Globaliseringspuljen 2007-12, til Uddannelses- og forskningsministeren

Indhold

FORORD

RESUMÉ

BAGGRUND

1.1

1.2

1.3

Deﬁnition af klimaforskning

Den anvendte metode

Rapportens struktur

KLIMAFORSKNING I DEN OFFENTLIGE SEKTOR

2.1

2.2

2.3

Omfang

Forskningsproﬁl

Karakteristik af klimaforskerne

PRIVAT KLIMAFORSKNING I DANMARK

3.1

3.2

3.3

Omfang

Forskningsproﬁl

Karakteristik af klimaforskerne

DANSK KLIMAFORSKNING I ET INTERNATIONALT PERSPEKTIV

FORSKNING I KLIMATILPASNING

5.1

5.2

5.3

Omfang og forskningsproﬁl

Forskningskompetencer i de enkelte sektorer

Forskningsprojekter relateret til de enkelte sektorer

Bilag 1 – Oversigt over bibliometriske emnekategorier

UFU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 168: Spm. om ministeren vil fremsende relevante evalueringer af Globaliseringspuljen 2007-12, til Uddannelses- og forskningsministeren

Resumé

Kortlægningen af dansk klimaforskning

tegner et billede af et relativt lille forsk-

ningsfelt med en stærk international posi-

tion. Målt på forskerårsværk svarer

omfanget af klimaforskningen i den

offentlige sektor til omkring halvanden

procent af de samlede offentlige forsker-

årsværk. Hvad angår den private sektor,

så svarer FoU-aktiviteten på klimaom-

rådet til 3 % af de samlede private FoU-

udgifter i Danmark. I et internationalt

perspektiv har dansk klimaforskning en

høj publikationsaktivitet sammenlignet

med verden og har derudover en høj

gennemslagskraft målt på antal modtagne

citationer.

I den offentlige sektor, hvilket i rapporten

også inkluderer Godkendt Teknologisk

Serviceinstitutter, er der identiﬁceret 929

forskere på klimaområdet. 520 af disse

har deltaget i kortlægningen. Kortlæg-

ningen viser, at forskerne kun har brugt

en mindre del af deres årsværk på klima-

forskning, og der er således kun samlet

set udført 160 årsværk på klimaområdet

det seneste år. Dette tal må dog betragtes

som et konservativt estimat af forsk-

ningsfeltets størrelse i den offentlige

sektor. En tredjedel af de samlede

forskerårsværk udføres af kvinder.

Aarhus Universitet har

ﬂ

est forsker-

årsværk, efterfulgt af Danmarks Mete-

orologiske Institut, Danmarks Tekniske

Universitet og Københavns Universitet.

Målt på fagfællebedømte videnskabelige

forfatterskaber er Københavns Univer-

sitet den dominerende institution med

32 % af alle klimaforfatterskaber. Den

offentlige klimaforskning er overvejende

Kortlægning af Klimaforskning i Danmark

naturvidenskabelig og har hovedfokus på

den fysisk videnskabelige baggrund for

klimaforandringerne samt på reduktion af

drivhusgasser. Over halvdelen af

forskerne bruger under 25 % af deres

årsværk på klimaforskning. Der er

således en stor andel af forskerne, som

bruger en relativt lille del af deres

årsværk på klimaforskning. Inden for

klimaforskningen er der endvidere en

overvægt af lektorer, seniorforskere og

docenter i forhold til postdocs og ph.d.-

studerende.

I den private sektor er der i alt identiﬁ-

ceret 60 virksomheder, som har FoU-

aktiviteter på klimaområdet i Danmark.

De udførte samlet set 1.348 klimarelate-

rede FoU-årsværk i 2007. Heraf er de 38

% forskerårsværk, mens resten udføres af

teknikere og andet FoU-personale.

Erhvervslivets samlede klimarelaterede

FoU-udgifter udgør 727 mio. kr. i 2007.

Hovedparten af FoU-årsværkene i den

private sektor udføres i hovedstadsom-

rådet, og hovedparten af FoU-udgifterne

kan henføres til virksomheder med mere

end 200 ansatte. 22 % af de samlede

årsværk udføres af kvinder. De offentlige

forskningsråd medvirkede i 2007 til

ﬁ

nansieringen af FoU-udgifter på 35 %

af virksomhederne, og står samlet set for

8 % af de private FoU-udgifter til klima-

forskning. De hyppigste FoU-samar-

bejdspartnere for virksomhederne er de

danske universiteter efterfulgt af virk-

somhedernes egne kunder og underleve-

randører. Det primære forsknings- og

udviklingsfokus for virksomhederne er

reduktion af drivhusgasser efterfulgt

UFU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 168: Spm. om ministeren vil fremsende relevante evalueringer af Globaliseringspuljen 2007-12, til Uddannelses- og forskningsministeren

af klimaforandringernes effekter på

menneskelige og naturlige systemer.

I international sammenhæng har

Danmark en placering som det 19.

mest publicerende land, og målt per

indbygger ligger Danmark på en femte-

plads. Danmarks publikationsaktivitet

har generelt været stigende gennem

perioden fra 2003 til 2007. På fagområder

med danske forskningsaktiviteter citeres

forskningen generelt enten på niveau med

verdensgennemsnittet eller markant over.

Dansk iskerneforskning og palæoklima-

tisk forskning er særlig synlig i interna-

tional sammenhæng. De hyppigste sam-

arbejdslande for danske klimaforskere

er USA, efterfulgt af Tyskland og Stor-

britannien, samt Norge og Sverige.

På klimatilpasningsområdet, som udgør

en mindre del af den samlede klima-

forskning, er der i alt identiﬁceret 256

forskere i den offentlige sektor, der har

klimatilpasning som et af

ﬂ

ere fokus-

områder. Af disse har 79 – svarende til

19 årsværk – deres primære fokus inden

for tilpasningsforskningen. De største

institutioner på området er Aarhus

Universitet, Danmarks Tekniske Univer-

sitet og Københavns Universitet. Hoved-

parten af klimatilpasningsforskningen

ligger inden for de natur- og samfunds-

videnskabelige områder. Som i den

øvrige klimaforskning er der på tilpas-

ningsområdet en overvægt af lektorer,

docenter, og seniorforskere i forhold til

postdocs og ph.d.-studerende. Emne-

mæssigt ligger hovedvægten inden for

tilpasningskapacitet og proaktiv tilpas-

ning, mens de primære sektorområder

der fokuseres på, er natur og naturbeskyt-

telse, byggeri og anlæg samt land- og

skovbrug.

UFU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 168: Spm. om ministeren vil fremsende relevante evalueringer af Globaliseringspuljen 2007-12, til Uddannelses- og forskningsministeren

KAPITEL 1 – BAGGRUND

Denne kortlægning udspringer af et fælles

behov hos Videnskabsministeriet, Koordi-

nationsenhed for Forskning i Klimatilpas-

ning (KFT) og Klima- og Energiministeriet

for et samlet overblik over dansk klima-

forskning og de potentialer, som feltet

indeholder i dag.

Fra regeringens side er der med udsigt til

FN’s klimakonference, COP15, i Køben-

havn i 2009 en klar forventning om, at

dansk klimaforskning i de kommende år vil

være genstand for stor samfundsmæssig,

politisk og erhvervsmæssig bevågenhed.

Klimaforskningen vil med al sandsynlighed

komme til at spille en central rolle både i

forståelsen af klimaudfordringen og i

udviklingen af de nødvendige løsninger til

gavn for både miljøet, samfundet og

erhvervslivet. Det betyder samtidig, at der i

den kommende tid skal tages beslutninger

blandt mange aktører om den fremadrettede

udvikling af dansk klimaforskning og om

anvendelsen af dens resultater. Fra Viden-

skabsministeriet og Klima- og Energimini-

steriets side er det ambitionen, at denne

kortlægning kan bidrage som et aktivt og

faktuelt grundlag for disse overvejelser.

I marts 2008 offentliggjorde Regeringen

sin strategi for tilpasning til klimaæn-

dringer i Danmark. Blandt initiativerne i

strategien er bl.a. nedsættelse af et tværgå-

ende Koordinationsforum for Klimatilpas-

ning med Klima- og Energiministeriet som

formand, som skal sikre en koordineret

klimatilpasningsindsats på tværs af

sektorer og myndigheder, etablering af et

Videncenter for Klimatilpasning og etable-

ring af en Koordineringsenhed for Forsk-

ning i Klimatilpasning (KFT).

Regeringens klimatilpasningsstrategi

påpeger nødvendigheden af, at Danmark –

på tværs af samfundets sektorer – tilpasser

sig til et ændret klima. På baggrund af

tidligere undersøgelser påpeger strategien

et behov for en styrket samordning, koor-

dinering og videndeling på klimatilpas-

ningsområdet, hvilket koordinationsforum,

videncenter og KFT skal medvirke til at

sikre. KFT’s primære opgave er i denne

sammenhæng at styrke videndeling og

samarbejde imellem de danske forsknings-

miljøer og fremme dansk deltagelse i det

internationale forskningssamarbejde på

klimatilpasningsområdet. Det er forvent-

ningen, at en kortlægning af dansk klima-

forskning, suppleret med en konkret foku-

sering på klimatilpasning vil bidrage til at

øge videndelingen på tværs af forsknings-

miljøer og sektorer, som klimatilpasnings-

strategien konkret efterlyser.

Den samlede kortlægning er resultatet af et

frugtbart samarbejde mellem Videnskabs-

ministeriet, KFT og Klima- og Energimini-

steriet. Kortlægningen er den første af sin

slags, der tilvejebringer et samlet overblik

over klimaforskningen i Danmark i både

den private og den offentlige sektor,

ligesom den beskriver den danske klima-

forskning i et internationalt perspektiv.

Den sidste kortlægning af dansk klima-

forskning i den offentlige sektor blev

gennemført af Miljøstyrelsen i 2003

”Kortlægning af dansk forskning på klimaområdet og forslag til styrkelse af indsatsområder” Miljøministeriet,

Miljøstyrelsen, Center for Økonomisk Analyse, Miljørapport Nr. 763, 2003.

Kortlægning af Klimaforskning i Danmark

UFU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 168: Spm. om ministeren vil fremsende relevante evalueringer af Globaliseringspuljen 2007-12, til Uddannelses- og forskningsministeren

1.1

Deﬁnition af

klimaforskning

Der

ﬁ

ndes ingen entydig deﬁnition af

”klimaforskning” som forskningsfelt.

Klimaforskningen kan med rette siges at

indeholde delmængder inden for områder

som miljø, energi, transport, økonomi,

politologi, antropologi, mv. Det har været

ambitionen med denne kortlægning at

inkludere de delmængder af andre forsk-

ningsområder, som eksplicit gennemføres

med begrundelse i klimaområdet. I lyset

heraf er den aktuelle kortlægning baseret

på overlappet mellem to deﬁnitioner:

Intergovernmental Panel on Climate

Change’s (IPCC) deﬁnition af klimaom-

rådet og OECD’s indkredsning af forsk-

nings- og udviklingsarbejde. Deﬁnitionen

af klimaforskning består således af to

dele: ”klima” og ”forskning og udvik-

ling”. De to dele beskrives særskilt i det

følgende.

Kortlægningen af dansk klimaforskning

tager udgangspunkt i forsknings- og

udviklingsarbejde inden for de fem

fokusområder, der ligger under IPCC’s

tre arbejdsgrupper

. Deﬁnitionen inklu-

derer således forskning og udviklingsar-

bejde inden for ét eller

ﬂ

ere af følgende

områder:

1. Den fysisk videnskabelige baggrund –

dvs. de fysiske aspekter af klimasy-

stemet og klimaforandringerne.

2. Sårbarhed – dvs. den grad hvormed

systemer (naturlige såvel som menne-

skelige/samfundsmæssige systemer)

er følsomme overfor og ude af stand

til at dæmme op for de negative

effekter af klimaforandringer.

3. Effekter – dvs. effekterne af klimafor-

andringer på naturlige og menneske-

lige/samfundsmæssige systemer.

4. Tilpasning – dvs. tilpasninger inden

for naturlige og menneskelige/

samfundsmæssige systemer der

begrænser skadevirkninger eller

udnytter muligheder af faktiske eller

forventede klimatiske stimuli og

effekterne heraf.

5. Reduktion af drivhusgasser – dvs.

menneskelige/samfundsmæssige tiltag,

som reducerer den menneskelige

påvirkning af klimasystemet. Det inklu-

derer tiltag for reduktion af drivhusgase-

missioner og kilderne hertil, samt tiltag

der forøger fjernelsen af drivhusgas.

I kortlægningen anvendes OECD’s deﬁni-

tion på forskning og udvikling (FoU), som

den er formuleret i Frascatimanualen

• FoU omfatter skabende arbejde fore-

taget på et systematisk grundlag for at

øge den eksisterende viden, samt

udnyttelsen af denne viden til at

udtænke nye anvendelsesområder.

http://www.ipcc.ch/about/how-the-ipcc-is-organized.htm.

Frascati Manual, OECD 2002.

UFU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 168: Spm. om ministeren vil fremsende relevante evalueringer af Globaliseringspuljen 2007-12, til Uddannelses- og forskningsministeren

• Fælles for al FoU-aktivitet er, at det

skal indeholde et væsentligt nyheds-

element.

• FoU-begrebet omfatter forskning og

eksperimentel udvikling inden for

teknik, naturvidenskab, sundhed, jord-

brugs- og veterinærområdet samt

inden for kendskabet til mennesket,

kulturen og samfundet. Dette betyder,

at også forskning og udvikling i

forbindelse med administration,

økonomisk planlægning, systemana-

lyser, salg og afsætning er indeholdt.

I forbindelse med genstandsfeltet for

denne kortlægning er der således valgt en

bred og inkluderende deﬁnition på klima-

forskning, som

ﬁ

ndes i overlappet

mellem de to deﬁnitioner.

3. En bibliometrisk undersøgelse af

58.592 videnskabelige publikationer

inden for klimaforskning.

De tre undersøgelser er gennemført

uafhængigt af hinanden, men de er alle

baseret på deﬁnitionen af klimaforskning

som beskrevet i afsnit 1.1 herover. De

enkelte undersøgelser beskrives nærmere

i det følgende. For en uddybende beskri-

velse af de enkelte undersøgelser

henvises til bilagsrapporten. Afslutnings-

vist diskuteres styrker og svagheder ved

de tre undersøgelser.

1.2.1

Spørgeskemaundersøgelse

af klimaforskning i den

offentlige sektor

1.2

Den anvendte metode

Kortlægningen sammenfatter tre nye

undersøgelser af klimaforskning i

Danmark samt en række baggrundsoplys-

ninger fra den eksisterende forsknings-

statistik. I forbindelse med kortlægningen

er følgende nye undersøgelser gennemført:

1. En spørgeskemaundersøgelse blandt

929 klimaforskere i den offentlige

sektor og på Godkendt Teknologisk

Service (GTS)-institutter – herefter

samlet benævnt ”den offentlige sektor”

2. En spørgeskemaundersøgelse blandt

627 virksomheder i Danmark

Kortlægning af Klimaforskning i Danmark

Kortlægningen af klimaforskningsaktivi-

teter i den offentlige sektor er baseret på

en spørgeskemaundersøgelse gennemført

i perioden oktober-december 2008 blandt

offentlige forskningsinstitutioner og

GTS’er i Danmark. Undersøgelsen er

gennemført af Koordineringsenhed for

Forskning i Klimatilpasning i samarbejde

med Forsknings- og Innovationsstyrelsen.

Det forskningsfaglige rådgiverpanel, som

er tilknyttet KFT, og som består af repræ-

sentanter fra de centrale institutioner på

klimaområdet, har endvidere bidraget til

at kvaliﬁcere undersøgelsen, bl.a. ved at

bidrage til identiﬁkation af respondenter.

Forud for undersøgelsen blev centrale

nøglepersoner på de pågældende institu-

tioner anmodet om at identiﬁcere

forskere på klimaområdet. Dette skete

UFU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 168: Spm. om ministeren vil fremsende relevante evalueringer af Globaliseringspuljen 2007-12, til Uddannelses- og forskningsministeren

ved en direkte henvendelse til klimafor-

skere på de enkelte institutioner (bl.a. ved

træk fra institutionernes klimahjemme-

sider), samt ved henvendelse til institutio-

nens klimasekretariat og/eller ledelse/

rektorat. Endelig har det forskningsfag-

lige rådgiverpanel, som er tilknyttet

KFT, og som består af repræsentanter fra

centrale institutioner på klimaområdet,

bistået med identiﬁkation af respon-

denter på egne institutioner i samarbejde

med KFT-sekretariatets medarbejdere.

De identiﬁcerede forskere modtog efter-

følgende to elektroniske spørgeskemaer:

Ét rettet mod forskernes individuelle

forskningsfaglighed og ét rettet mod de

projekter, som forskerne har eller har haft

projektledelsesansvar for i perioden 2003

og frem. Et ”projekt” har i denne sammen-

hæng været deﬁneret som en FoU-indsats

over et afgrænset tidsrum med en

tilknyttet formaliseret budgetlinje.

I hele undersøgelsesperioden var det

muligt for nye respondenter at tilmelde

sig undersøgelsen og for deltagende

forskere at anbefale kolleger til deltagelse

i undersøgelsen. KFT-sekretariatet har

ved undersøgelsens start fremsendt infor-

mation om undersøgelsen til de offentlige

institutioner til brug for en intern annon-

cering af undersøgelsen.

I alt 929 klimaforskere modtog på den

baggrund en personlig invitation til at

besvare spørgeskemaerne, heraf besva-

rede 520 forskere (56 %) skemaet om

deres individuelle forskningsfaglighed og

i alt 263 forskningsprojekter blev indrap-

porteret. Undersøgelsens resultat bygger

derfor på to grundlæggende præmisser:

1) Institutionens samlede tilbagemelding

på anmodningerne om at indmelde

forskere til undersøgelsen

2) Den enkelte forskers vurdering af egen

og eventuelle projekters placering i

forhold til de stillede spørgsmål.

1.2.2

Spørgeskemaundersøgelse

af klimaforskning i den

private sektor

Kortlægningen af klimaforskning i den

private sektor er baseret på en spørgeske-

maundersøgelse blandt 627 virksomheder

i Danmark gennemført i perioden 24.

november 2008 til 9. januar 2009. Under-

søgelsen er gennemført af Danmarks

Statistik på opdrag fra Forsknings- og

Innovationsstyrelsen og fokuserer på

virksomhedernes klimarelaterede FoU-

aktiviteter i 2007.

Udgangspopulation for undersøgelsen var

581 virksomheder identiﬁceret af

Økonomi- og Erhvervsministeriet i

forbindelse med en tidligere undersøgelse

af klimaområdet

. Danmarks Statistik

supplerede populationen med yderligere

46 virksomheder fra den eksisterende

forskningsstatistik over forskningsaktive

virksomheder på energiområdet.

De 627 virksomheder blev i første

omgang kontaktet telefonisk med henblik

”Danske Styrkepositioner på Klimaområdet”, Økonomi og Erhvervsministeriet, august 2008

UFU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 168: Spm. om ministeren vil fremsende relevante evalueringer af Globaliseringspuljen 2007-12, til Uddannelses- og forskningsministeren

på at identiﬁcere de virksomheder, der

indledningsvist var relevante for undersø-

gelsen. For disse virksomheder identiﬁce-

redes en kontaktperson i virksomheden

med overblik over virksomhedens FoU-

aktiviteter til brug for den videre under-

søgelse.

Blandt de 627 virksomheder kom

Danmarks Statistik i kontakt med 593.

306 virksomheder tilkendegav, at de

indledningsvist var relevante, at inddrage

i undersøgelsen. De identiﬁcerede

kontaktpersoner i disse virksomheder

modtog efterfølgende et elektronisk

spørgeskema.

60 ud af de 306 virksomheder indmeldte

FoU-aktiviteter på klimaområdet i 2007,

mens 207 tilkendegav ikke at have klima-

relaterede FoU-aktiviteter. 39 virksom-

heder kunne ikke kontaktes telefonisk og

deltog således ikke i undersøgelsen.

søgelse dækker således kun fagfællebe-

dømte artikler og i begrænset omfang

konferencebidrag, mens eksempelvis

bøger og rapporter udarbejdet i forbin-

delse med myndighedsbetjening ikke er

inkluderet.

Publikationerne er identiﬁceret gennem

en søgestrategi baseret på ord og fraser

relateret til klimaområdet. Søgestrategien

er baseret på Forsknings- og Innovations-

styrelses deﬁnition af klimaforskning

(se afsnit 1.1), Klimakrisen af Walker &

King (2008) og diverse rapporter fra

IPCC (Intergovernmental Panel on

Climate Change). Gennem stikprøver i

det samlede søgeset er ”støj” som eksem-

pelvis ”indendørsklima” ekskluderet.

Søgestrategien resulterede i et søgesæt

på 58.592 publikationer inden for klima-

forskning på verdensplan, heraf 980

publikationer med mindst én dansk

medforfatter. Det er disse publikationer,

der danner udgangspunkt for den biblio-

metriske analyse.

1.2.3

Den bibliometriske

undersøgelse

Den bibliometriske undersøgelse af

klimaforskning i Danmark er baseret på

58.592 videnskabelige publikationer på

klimaområdet, som er identiﬁceret i den

tværvidenskabelige database ”Web of

Science” for perioden 2003-2007. Under-

søgelsen er gennemført af Danmarks

Biblioteksskole på opdrag af Forsknings-

og Innovationsstyrelsen. Undersøgelsen

er gennemført fra november 2008 til

januar 2009. Den bibliometriske under-

1.2.4

Styrker og svagheder ved de

tre delundersøgelser

De tre undersøgelser bygger jf. ovenstående

på forskellige metoder og tager dermed

udgangspunkt i hver deres datagrundlag.

Spørgeskemaundersøgelsen

af forskere og forskningsprojekter i den

offentlige sektor kommer bredt ud i forsk-

ningsmiljøerne, men bygger på den enkelte

forskers vurdering af egen involvering i

Kortlægning af Klimaforskning i Danmark

UFU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 168: Spm. om ministeren vil fremsende relevante evalueringer af Globaliseringspuljen 2007-12, til Uddannelses- og forskningsministeren

klimaområdet og hukommelse af de

gennemførte forskningsprojekter. I spørge-

skemaundersøgelsen blandt virksomhe-

derne er populationen grundigt under-

søgt, men hviler på at den rigtige

population er identiﬁceret i udgangs-

punktet. Bibliometrien tegner et nuan-

ceret billede af den videnskabelige publi-

kations- og citationsaktivitet på

klimaområdet, men afhænger af databa-

sens begrænsede dækningsgrad og

medtager kun fagfællebedømte publika-

tioner.

De tre undersøgelser bygger således

på forskellige metoder og har forskellige

styrker og svagheder. Undersøgelserne

bidrager imidlertid hver især med

forskellige perspektiver på klimaforsk-

ningen i Danmark. Sammenligning af

undersøgelsesresultater på tværs af de

tre undersøgelser kan dog kun foretages

på baggrund af en samtidig vurdering

af deres forudsætninger.

1.3

Rapportens struktur

Foruden dette baggrundskapitel er kort-

lægningen opdelt i

ﬁ

re kapitler, der

beskæftiger sig med forskellige aspekter

af klimaforskningen. Kapitel 2 og 3

omhandler omfanget, proﬁlen og organi-

seringen af klimaforskningen i

henholdsvis den offentlige og den private

sektor. I det fjerde kapitel indplaceres

dansk klimaforskning i en international

sammenhæng. Det femte kapitel er udar-

bejdet af KFT og fokuserer på den del af

klimaforskningen, der omhandler klima-

tilpasning.

UFU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 168: Spm. om ministeren vil fremsende relevante evalueringer af Globaliseringspuljen 2007-12, til Uddannelses- og forskningsministeren

Kapitel 2 – Klimaforskning

i den offentlige sektor

Kortlægning af Klimaforskning i Danmark

UFU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 168: Spm. om ministeren vil fremsende relevante evalueringer af Globaliseringspuljen 2007-12, til Uddannelses- og forskningsministeren

Dette kapitel sætter fokus på klimaforsk-

ningen i den offentlige sektor og på

Godkendt Teknologisk Serviceinstitutter

(GTS). Kapitlet bygger på resultaterne

fra en spørgeskemaundersøgelse gennem-

ført blandt klimaforskere i Danmark samt

en bibliometrisk undersøgelse af publika-

tionsaktiviteten på klimaområdet. De to

undersøgelser er beskrevet nærmere i

Kapitel 1.

Kapitlet indeholder indledningsvis en

beskrivelse af omfanget af klimaforsk-

ningen i Danmark. Dernæst beskrives

proﬁlen af den danske klimaforskning.

Det sidste afsnit indeholder en karakteri-

stik af de forskere, som arbejder på

klimaforskningsområdet i den offentlige

sektor.

I kapitlet estimeres omfanget af klima-

forskningen til 160 årsværk. Målt på

forskerårsværk er Aarhus Universitet,

Danmarks Tekniske Universitet,

Danmarks Meteorologiske Institut og

Københavns Universitet de største insti-

tutioner på området. Målt på videnskabe-

lige publikationer har Københavns

Universitet den største andel af klimafor-

fatterskaber med 32 % i perioden 2003-

2007, efterfulgt af Aarhus Universitet og

Danmarks Tekniske Universitet. 163 af

de indmeldte forskningsprojekter var

aktive på klimaområdet i 2007 med et

samlet årsbudget på 262 mio. kr. Kapitlet

viser endvidere, at hovedvægten i den

danske klimaforskning i den offentlige

sektor ligger inden for anvendt forskning

og grundforskning frem for udviklingsar-

bejde. De vigtigste fokusområder er den

fysisk videnskabelige baggrund for

klimaforandringerne, reduktion af driv-

husgasser samt effekterne af klimaforan-

dringerne. Forskningen er overvejende

naturvidenskabelig og dækker et bredt

spektrum af hoveddisciplinerne inden for

klimaforskningen. Københavns Univer-

sitet, Aarhus Universitet og Danmarks

Tekniske Universitet har alle brede forsk-

ningsproﬁler på klimaområdet, mens fx

GEUS og Danmarks Meteorologiske

Institut er mere specialiserede inden for

et mindre antal klimarelaterede emneom-

råder. Kapitlet viser desuden, at seniorni-

veauet er i overtal blandt klimaforskerne

i forhold til ph.d.-studerende og postdocs,

og at forskerne kun anvender en mindre

del af deres samlede årsværk på forsk-

ning relateret til klimaområdet. Endelig

viser kapitlet, at knapt en tredjedel af

forskerårsværkene udføres af kvinder.

Dette er en mindre andel end i den øvrige

offentlige sektor, men en større andel end

i den private klimaforskning.

2.1

Omfang

For at skabe et generelt overblik over

omfanget af klimaforskningen i den

offentlige sektor i Danmark, indledes

afsnittet med en beskrivelse af antallet af

klimaforskere, årsværk og publikationer

fordelt på institutioner. Dernæst beskrives

UFU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 168: Spm. om ministeren vil fremsende relevante evalueringer af Globaliseringspuljen 2007-12, til Uddannelses- og forskningsministeren

omfanget af de klimaforskningsprojekter,

der var i gang i 2007.

Tabel 2.1 indeholder en oversigt over

antallet af forskere, årsværk og projekter

samt det samlede årsbudget for de aktive

forskningsprojekter på klimaområdet i

2007. I modsætning til undersøgelsen af

klimaforskningen i den private sektor

inkluderer denne undersøgelse kun

forskerårsværk og ikke teknikere og

andet FoU-personale.

Tabel 2.1. Antal forskere, årsværk og projekter på kli-

maforskningsområdet i 2007/2008

Forskere, årsværk og projekter

Antal identiﬁcerede

klimaforskere

Antal klimaforskere, der har

deltaget i kortlægningen

Antal identiﬁcerede årsværk på

klimaområdet

Antal aktive projekter

De aktive projekters samlede

årlige budgetsum

Perioden er 2007/2008, idet respondenterne er blevet spurgt

til, hvor meget af deres arbejdstid de har brugt på klima-

forskning de sidste 12 måneder.

Kilde: Spørgeskemaundersøgelse gennemført af KFT, 2008.

Teknologisk Serviceinstitutter, men de

udgør kun en relativt lille andel af de

samlede årsværk. Da det kun er 520 af de i

alt 929 identiﬁcerede klimaforskere, der

har deltaget i undersøgelsen, må antallet af

årsværk formodes reelt at være større.

Antallet af identiﬁcerede årsværk på

klimaforskningsområdet er dog på niveau

med tidligere årsværksestimater for

området i form af Miljøstyrelsens kortlæg-

ning fra 2003 og FoU-statistikken 2006

Miljøstyrelsen gennemførte i 2003 en

Kortlægning af Klimaforskning i

Danmark for perioden 1998-2001. Under-

søgelsen viste, at der var 256 forskerårs-

værk på klimaområdet i 2001. Det er dog

vigtigt at understrege, at Miljøstyrelsens

kortlægning bygger på en anden deﬁnition

af klimaforskning samt en anden opgørel-

sesmetode, hvilket gør det vanskeligt at

sammenligne de to undersøgelser direkte.

Der er dog ikke noget, der indikerer, at

antallet af forskerårsværk på klimaforsk-

ningsområdet har været i vækst i perioden.

Klimaforskning var også ét af de

udvalgte strategiområder i FoU-stati-

stikken for 2006. Statistikken viser, at der

i 2006 var 207 FoU-årsværk inden for

klimaområdet – altså medregnet både

videnskabeligt og teknisk personale. Det

er dog også her vigtigt at understege, at

resultatet fra FoU-statistikken skal tolkes

varsomt, da de forskellige strategiom-

råder er overlappende. Derudover bygger

strategiområdet ”Klima” på en anden

929 forskere

520 forskere

160 årsværk

163 projekter

262 mio. kr.

Som tabel 2.1 viser, har kortlægningen

identiﬁceret i alt 160 forskerårsværk på

klimaforskningsområdet i 2007/2008.

Årsværksopgørelsen inkluderer Godkendt

”Kortlægning af dansk forskning på klimaområdet og forslag til styrkelse af indsatsområder” Miljøministeriet,

Miljøstyrelsen, Center for Økonomisk Analyse, Miljørapport Nr. 763, 2003.

Kortlægning af Klimaforskning i Danmark

UFU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 168: Spm. om ministeren vil fremsende relevante evalueringer af Globaliseringspuljen 2007-12, til Uddannelses- og forskningsministeren

deﬁnition end den, der er valgt i denne

kortlægning

Selvom klimaforskningsområdet muligvis

er større end det, som resultatet af kortlæg-

ningen viser, er der dog stadig tale om et

relativt lille forskningsfelt. Forskerårsvær-

kene på klimaområdet udgør ca. halvanden

procent af de samlede forskerårsværk i den

offentlige sektor.

Figur 2.1 herunder viser, at 30 % af

forskerårsværkene på klimaområdet

udføres på Aarhus Universitet. Dernæst

kommer Danmarks Tekniske Universitet

med 16 % samt Danmarks Meteorolo-

giske Institut og Københavns Universitet,

som begge har 12 % af årsværkene.

Syddansk Universitet er med 2 % den

institution i

ﬁ

guren, som har indmeldt

færrest årsværk. De øvrige institutioner

udgør 7 % og omfatter 13 institutioner,

som har under tre forskerårsværk på

klimaområdet. Fordelingen viser over-

ordnet, at klimaforskningen er spredt på

relativt mange institutioner med få

årsværk.

Figur 2.1 bygger på en spørgeskemaun-

dersøgelse gennemført blandt klimafor-

skerne. Et andet mål for de danske institu-

tioners andel af klimaforskningen i

Danmark er institutionernes andel af

videnskabelige forfatterskaber inden for

klimaområdet. En sådan bibliometrisk

opgørelse er baseret på fagfællebedømte

videnskabelige artikler. I fortolkningen

af resultaterne er det derfor vigtigt at

Figur 2.1. Klimaårsværk i 2007/2008 fordelt på institutioner med over tre årsværk på klimaforskningsområdet

Aarhus Universitet

Danmarks Tekniske Universitet

Danmarks Meteorologiske Institut

Københavns Universitet

GEUS

Aalborg Universitet

Øvrige institutioner

Roskilde Universitet

Kunstakadamiets Arkitetkstskole

Syddansk Universitet

30%

16%

12%

10%

15%

20%

25%

30%

35%

Figuren bygger på i alt 160 forskerårsværk. Kategorien ”Øvrige institutioner” dækker følgende institutioner: Vejdirektoratet,

Nationalmuseet, Teknologisk Institut, Arkitektskolen Aarhus, Dansk Institut for Internationale Studier, DHI, Det Økonomiske

Råd, Statens Serum Institut, Anvendt Kommunal Forskning, Statens Museum for Kunst, Agrotech, Dansk Brand- og Sikrings-

teknisk Institut og Naturhistorisk Museum i Aarhus.

Kilde: Spørgeskemaundersøgelse gennemført af KFT, 2008.

Dansk Center for Forskningsanalyse, 2006

UFU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 168: Spm. om ministeren vil fremsende relevante evalueringer af Globaliseringspuljen 2007-12, til Uddannelses- og forskningsministeren

holde sig for øje, at videnskabelige publi-

kationer kun udgør en del af den produk-

tion, som

ﬁ

nder sted på institutionerne.

Rapporter, bogudgivelser mv. dækkes

således ikke i den bibliometriske undersø-

gelse.

Figur 2.2 viser, at Københavns Univer-

sitet er den institution med

ﬂ

est forfatter-

skaber inden for dansk klimaforskning i

perioden 2003 – 2007 blandt de publikati-

onsformer, som indgår i opgørelsen.

Københavns Universitets andel af forfat-

terskaberne udgør 32 %, mens Aarhus

Universitets andel udgør 23 %. Herefter

er der et spring ned til Danmarks Meteo-

rologiske Institut og GEUS med hver en

andel på 8 % af forfatterskaberne.

I forbindelse med spørgeskemaunder-

søgelsen blandt institutionerne blev

respondenterne bedt om at indrapportere

en række nøgledata for forskningspro-

jekter, som var i gang i perioden 2003-

2008. Et ”projekt” har i denne sammen-

hæng været deﬁneret som en

forskningsindsats over et afgrænset

tidsrum med en tilknyttet formaliseret

budgetlinje. Nedenstående resultater

bygger på disse indrapporteringer.

Kortlægningen har identiﬁceret i alt 263

forskningsprojekter på klimaområdet i

perioden 2003-2008. I det følgende, vil

der kun blive fokuseret på de 163

projekter, som var aktive i 2007. Dvs. de

projekter som blev påbegyndt, var i gang

eller blev afsluttet i 2007.

Figur 2.2. Institutioners andele af fagfællebedømte danske forfatterskaber i perioden 2003-2007

Københavns Universitet

Aarhus Universitet

Danmarks Tekniske Universitet

Øvrige institutioner

Danmarks Meteorologiske Institut

GEUS

Aalborg Universitet

Syddansk Universitet

10%

15%

20%

25%

30%

35%

12%

14%

23%

32%

Figuren viser danske institutioners andele af forfatterskaber inden for klimaforskning. Kategorien ”øvrige institutioner”

indeholder institutioner med en andel på under 1 % af forfatterskaberne.

Kilde: Bibliometrisk undersøgelse gennemført af Danmarks Biblioteksskole, 2008.

Kortlægning af Klimaforskning i Danmark

UFU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 168: Spm. om ministeren vil fremsende relevante evalueringer af Globaliseringspuljen 2007-12, til Uddannelses- og forskningsministeren

Figur 2.3. Den samlede årlige budgetsum for

aktive klimaforskningsprojekter i 2007 fordelt

på finansieringskilder

35%

30%

25%

20%

15%

10%

23%

19%

17%

31%

fokusområder og blandt de videnskabe-

lige hovedområder. Dernæst følger en

beskrivelse af de danske institutioners

klimaforskningsproﬁl.

Figur 2.4 viser den samlede årlige

budgetsum for de 163 projekter, som var

aktive i 2007 fordelt på forskningsart.

Udenlandsk Basis-

Anden Forsknings- Privat

Private

finansiering midler finansiering råd

finansiering fonde

Den samlede årlige budgetsum for aktive projekter i 2007

var 262 mio. kr. Den samlede budgetsum for 2007 er

beregnet ved at tage det enkelte projektets samlede

budgetsum og dividere med antal år i projektperioden.

Herefter er alle de årlige projektbudgetter lagt sammen for

de projekter, som var aktive i 2007. Kategorien ”Anden

ﬁ

nansiering” dækker fx over midler fra ministerier, Nordisk

Ministerråd mv.

Kilde: Spørgeskemaundersøgelse gennemført af KFT, 2008

Figur 2.4. Samlet årligt projektbudget for

klimaforskningsprojekter i 2007 fordelt på forskningsart

Anvendt forskning

Grundforskning

Udviklingsarbejde

57%

36%

De 163 klimaforskningsprojekter der

var aktive i 2007 havde en samlet årlig

budgetsum på 262 mio. kr. Figuren

herover viser, at 31 % af midlerne til

projekterne

ﬁ

nansieres fra udlandet,

mens universiteternes basismidler med

23 % er den næststørste

ﬁ

nansierings-

kilde. Endelig viser

ﬁ

guren, at de

danske forskningsråd

ﬁ

nansierer

17 % af midlerne.

Den samlede årlige budgetsum for aktive projekter

i 2007 var 262 mio. kr. Den samlede budgetsum for 2007

er beregnet ved at tage det enkelte projektets samlede

budgetsum og dividere med antal år i projektperioden.

Herefter er alle de årlige projektbudgetter lagt sammen

for de projekter, som var aktive i 2007.

Kilde: Spørgeskemaundersøgelse gennemført af KFT, 2008

2.2

Forskningsproﬁl

Figuren viser, at anvendt forskning tegner

sig for 57 % af de samlede projektmidler

i 2007. Anvendt forskning omfatter origi-

nale undersøgelser med det formål at

tilvejebringe ny viden, der primært retter

sig mod bestemt anvendelse eller mål.

36 % af de samlede årlige budgetmidler

blev i 2007 brugt på grundforskning, dvs.

til teoretisk eller eksperimentelt arbejde

med det formål at tilvejebringe ny viden

om baggrunden bag fænomener og obser-

Dette afsnit beskriver proﬁlen af dansk

klimaforskning. Afsnittet sætter indled-

ningsvis fokus på hvordan dansk klima-

forskning fordeler sig blandt IPCC’s

UFU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 168: Spm. om ministeren vil fremsende relevante evalueringer af Globaliseringspuljen 2007-12, til Uddannelses- og forskningsministeren

vationer, der ikke sigter mod en bestemt

brug eller anvendelse. Endelig anvendes

7 % af budgetmidlerne på projekter inden

for udviklingsarbejde, som indbefatter

systematisk arbejde, der på baggrund af

viden fra forskning og praktisk erfaring

er rettet mod produktionen af nye

produkter, materialer og instrumenter mv.

Figur 2.5 viser, hvordan antallet af

årsværk fordeler sig på IPCC’s fem

fokusområder. Figuren er udarbejdet på

baggrund af den enkelte forskers højst

prioriterede fokusområde.

Figur 2.5 viser, at 32 %, svarende til 52

forskerårsværk, ligger inden for den

fysisk videnskabelige baggrund, som

omfatter forskning i de fysiske aspekter

af klimasystemet og klimaforandringerne.

Herefter følger reduktion af drivhus-

gasser og effekter af klimaforandrin-

gerne, med hver 26 % af forskerårsvær-

kene. Som beskrevet i Kapitel 1

inkluderer reduktion af drivhusgasser

tiltag, som reducerer den menneskelige

påvirkning af klimasystemet og kilderne

hertil. Det inkluderer også tiltag, der

forøger fjernelsen af drivhusgas, mens

effekterne af klimaforandringer dækker

over effekterne af klimaforandringerne

på naturlige og menneskelige/samfunds-

mæssige systemer. Klimatilpasning og

sårbarhed er de to af IPCC’s fokusom-

råder, hvor der er færrest årsværk.

Figur 2.5. Klimaårsværk i 2007/2008 fordelt på IPCC’s fem fokusområder

32%

26%

12%

10%

15%

20%

25%

30%

35%

Den fysisk videnskabelige baggrund

Reduktion af drivhusgasser

Effekter af klimaforandringer

Klimatilpasning

Sårbarhed

Figuren bygger på i alt 160 årsværk. Figuren er udarbejdet ved at tage den enkelte forskers årsværk og uddele denne på

forskerens første prioritet. Der er således ikke taget højde for at forskeren bruger en del af sin tid på de fokusområder, som

han/hun har angivet som 2., 3., 4. eller 5. prioritet i spørgeskemaet. IPCC’s fem fokusområder er deﬁneret i Kapitel 1.

Kilde: Spørgeskemaundersøgelse gennemført af KFT, 2008

Kortlægning af Klimaforskning i Danmark

UFU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 168: Spm. om ministeren vil fremsende relevante evalueringer af Globaliseringspuljen 2007-12, til Uddannelses- og forskningsministeren

Tekstboks 2.1 Eksempler på forskning inden for hvert af IPCC’s fem fokusområder

DEN FYSISK VIDENSKABELIGE BAGGRUND

Indmeldte forskningsprojekter med hovedfokus på den fysisk videnskabelige baggrund inkluderer eksem-

pelvis emner som forbedrede modelsimulationer af regionale klimaforandringer, Arktis’ rolle i det globale

klimasystem eller studier af den hydrologiske cyklus i Nordsøen.

REDUKTION AF DRIVHUSGASSER

Indmeldte forskningsprojekter med hovedfokus på reduktion af drivhusgasser omhandler eksempelvis em-

ner som lys og energi i bygninger, indfangning og lagring af kuldioxid eller produktionsmetoder for bioenergi.

EFFEKTER AF KLIMAFORANDRINGER

Indmeldte forskningsprojekter med hovedfokus på effekterne af klimaforandringerne inkluderer eksempel-

vis emner som historiske studier af pukkelhvaler, udvikling af tørkevarslingssystemer eller forandringer

i tundra-økosystemer.

KLIMATILPASNING

Indmeldte forskningsprojekter med hovedfokus på klimatilpasning inkluderer eksempelvis emner som

optimering af spildvandssystemer, beslutningsstøttesystemer for tilpasningstiltag og dimensionering af

aﬂøbssystemer.

SÅRBARHED

Indmeldte forskningsprojekter med hovedfokus på sårbarhed inkluderer eksempelvis emner som bygnin-

gers sårbarhed overfor klimatiske ændringer, afgrødeproduktionens sårbarhed samt sårbarhed i forhold til

forhøjede CO2 koncentrationer i atmosfæren.

Kilde: Spørgeskemaundersøgelse gennemført af KFT, 2008

Figur 2.6. Klimaårsværk 2007/2008 fordelt på videnskabelige hovedområder

Naturvidenskab

Teknisk videnskab

Samfundsvidenskab

Jordbrugs- og veterinærvidenskab

Humaniora

Sundhedsvidenskab

10%

20%

30%

40%

50%

60%

12%

16%

55%

Figuren bygger på i alt 160 årsværk. Figuren er udarbejdet ved at tage den enkelte forskers årsværk og uddele denne på

forskerens første prioritet. Der er således ikke taget højde for, at forskeren bruger en del af sin tid på de videnskabelige hoved-

områder, som han/hun har angivet som fx 2. eller 3. prioritet.

Kilde: Spørgeskemaundersøgelse gennemført af KFT, 2008

UFU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 168: Spm. om ministeren vil fremsende relevante evalueringer af Globaliseringspuljen 2007-12, til Uddannelses- og forskningsministeren

Figur 2.6 viser, at klimaforskningen

primært

ﬁ

nder sted inden for det natur-

videnskabelige område. 55 % af årsvær-

kene ligger inden for dette hovedområde.

Herefter følger de tekniske videnskaber

med en andel på 16 %. 12 % af klima-

forskningen ligger inden for samfunds-

videnskab, mens andre 12 % ligger inden

for jordbrugs- og veterinærvidenskab.

Humaniora og sundhedsvidenskab er de

to videnskabelige hovedområder, hvor

der udføres mindst klimaforskning.

Et yderligere perspektiv på den danske

klimaforskningsproﬁl er de enkelte insti-

tutioners emnemæssige hovedfokus.

Figur 2.7 indeholder en oversigt over

institutioners andele af de danske fagfæl-

lebedømte publikationer inden for

udvalgte emnekategorier.

Figur 2.7. Danske institutioners andel af forfatterskaberne inden for udvalgte emnekategorier 2003-2007

Aarhus Universitet

Danmarks Meteorologiske Institut

100%

GEUS

Københavns Universitet

Danmarks Tekniske Universitet

Andre institutioner

80%

60%

40%

20%

Geosciences, Multidisciplinary (25%)

Environmental Sciences (19%)

Ecology (14%)

Meteorology & Atmospheric Sciences (14%)

Geography, Physical (13%)

Oceanography (7%)

Marine & Freshwater Biology (5%)

Paleontology (5%)

Biodiversity Conservation (4%)

Engineering, Environmental (4%)

Soil Science (4%)

Geochemistry & Geophysics (4%)

Emnekategoriernes andel af den samlede danske publikationsmængde på klimaområdet er angivet i parentes.

Fællesforfatterskaber tæller med for hver institution. De enkelte emnekategorier er nærmere beskrevet i Bilag 1.

Kilde: Særkørsel, Danmarks Biblioteksskole, 2008.

Kortlægning af Klimaforskning i Danmark

UFU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 168: Spm. om ministeren vil fremsende relevante evalueringer af Globaliseringspuljen 2007-12, til Uddannelses- og forskningsministeren

Figur 2.7 viser de 12 emnekategorier,

hvor Danmark publicerer mest. Figuren

viser derudover de danske institutioners

procentvise andel af produktionen inden

for hver emnekategori. Kun de fem mest

publicerende institutioner er medtaget i

ﬁ

guren. De enkelte emnekategorier er

beskrevet i Bilag 1.

Figuren viser, at Københavns Universi-

tets klimaforskningsproﬁl er den bredest

dækkende blandt de udvalgte institutioner

tæt fulgt af Aarhus Universitet og derefter

Danmark Tekniske Universitet. GEUS er

primært til stede inden for emnekategori-

erne

Geosciences (Multidisciplinary,

Geography (Physical) og Paleontology

mens Danmarks Meteorologiske Instituts

klimaforskningsproﬁl primært viser akti-

vitet inden for emnekategorierne

Meteo-

rology & Atmospheric Sciences

Ocea-

nography.

Figur 2.8. Klimaårsværk fordelt på

stillingskategori 2007/2008

50%

41%

40%

30%

20%

12%

10%

13%

Forskningsassistent

Ph.d.-studerende

Postdocs

Docent / Lektor / Seniorforsker

Adjunkt / Forsker

Professor

Andet

14%

10%

Figuren bygger på i alt 160 årsværk. Kategorien ”Andet”

dækker fx over forskningsledelse og medarbejdere uden for

stillingsstrukturen.

Kilde: Spørgeskemaundersøgelse gennemført af KFT, 2008.

2.3

Karakteristik af

klimaforskerne

I dette afsnit sættes der fokus på klima-

forskerne. Afsnittet indledes med oversigt

over, hvordan klimaforskerne fordeler sig

på stillingskategori og køn. Dernæst

beskrives det, hvor meget af deres

årsværk de enkelte forskere brugte på

klimaforskning i 2007/2008.

Som det fremgår af

ﬁ

guren, kan 12 %

af de 160 årsværk tilknyttes professorer,

mens 41 % udføres af lektorer, docenter

og seniorforskere. Denne gruppe er

således den største målt på årsværk.

13 % af årsværkene kan henføres til

adjunkter og forskere, mens henholdsvis

9 % og 14 % udføres af postdocs og

ph.d.-studerende. Forskningsassistenter

udgør kun 2 % af de samlede årsværk.

Figur 2.9 viser forskerårsværkene fordelt

på køn på henholdsvis klimaområdet og

forskning inden for den samlede offent-

lige sektor.

UFU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 168: Spm. om ministeren vil fremsende relevante evalueringer af Globaliseringspuljen 2007-12, til Uddannelses- og forskningsministeren

Figur 2.9. Forskerårsværkene på klimaområdet og i den

samlede offentlige sektor fordelt på køn i 2007/2008

Klimaområdet

31%

69%

Figur 2.10 herunder indeholder en

oversigt over, hvor stor en andel af sit

samlede årsværk den enkelte forsker

brugte på klimaforskning i 2007/2008.

Figur 2.10. Andel af den enkelte forskers FoU-årsværk

brugt på klimaforskning 2007/2008

160

140

120

100

140

119

Den samlede

offentlige forskning

37%

63%

10 20 30 40 50 60 70 80 90 100 %

Kvinder

Mænd

Figuren bygger på i alt 160 årsværk på klimaområdet.

Kønsfordelingen i den øvrige offentlige sektor bygger

på FoU-statistikken 2006.

Kilde: Spørgeskemaundersøgelse gennemført af KFT,

2008 samt Dansk Center Forskningsanalyse, 2006

Figuren viser kønsfordelingen af forsker-

årsværkene på klimaforskningsområdet i

sammenligning med den samlede offent-

lige sektor. Ud af de 160 forskerårsværk

på klimaområdet udføres de 31 % af

kvinder. Dette er seks procentpoint

mindre end i den samlede offentlige

sektor, hvor 37 % af de samlede FoU-

årsværk udføres af kvinder. Den offent-

lige klimaforskning ligger derimod ni

procentpoint højere end i den private

sektor. Her udføres 22 % af FoU-årsvær-

kene af kvinder (se Kapitel 3).

Hvis man vægter i forhold til repræsenta-

tionen af de videnskabelige hovedom-

råder på klimafeltet (se

ﬁ

gur 2.6), er

andelen af kvinder inden for klimaforsk-

ning dog højere end forventet. Givet den

generelle kønsfordeling på de videnska-

belige hovedområder skulle man

forvente, at kun 29 % af årsværkene blev

udført af kvinder, mens andelen reelt er

31 %.

Under 5 % 5-10 %

11-25 % 26-50 % 51-75 % 76-99 %

100%

Figuren bygger på i alt 520 forskere.

Kilde: Spørgeskemaundersøgelse gennemført af KFT, 2008

Figuren viser, at en stor andel af klima-

forskerne bruger en relativt lille del af

deres årsværk på klimaforskning. 63 af

de 520 forskere brugte således under 5 %

af deres årsværk på klimaforskning, mens

419 forskere brugte under halvdelen af

deres årsværk på klimaforskning, hvilket

svarer til 81 % af forskerne. 32 forskere

brugte hele deres årsværk på klimaforsk-

ning svarende til 6 %. Det er dog i den

forbindelse vigtigt at understrege, at en

del af den enkelte forskers årsværk

bruges på andet end forskning, herunder

undervisning mv.

Figuren viser således, at en stor andel af

klimaforskerne bruger relativt lidt af

deres tid på klimaforskning. For at sætte

det i perspektiv så betyder det fx, at der i

alt er 85 professorer, der arbejder med

Kortlægning af Klimaforskning i Danmark

UFU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 168: Spm. om ministeren vil fremsende relevante evalueringer af Globaliseringspuljen 2007-12, til Uddannelses- og forskningsministeren

klimaforskning, mens der kun er i alt 19

professorårsværk på klimaområdet. Det

samme billede gør sig gældende i for de

øvrige stillingskategorier, herunder også

for stillingskategorierne docent, lektor og

seniorforskere. Her er der 230 forskere,

der arbejder med klimaområdet, men hvis

man lægger den tid de bruger sammen, så

bruges der reelt kun 66 årsværk på forsk-

ning inden for området.

UFU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 168: Spm. om ministeren vil fremsende relevante evalueringer af Globaliseringspuljen 2007-12, til Uddannelses- og forskningsministeren

Kapitel 3 – Privat klimaforskning

i Danmark

Kortlægning af Klimaforskning i Danmark

UFU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 168: Spm. om ministeren vil fremsende relevante evalueringer af Globaliseringspuljen 2007-12, til Uddannelses- og forskningsministeren

I dette kapitel beskrives omfanget af

dansk klimaforskning i den private

sektor. Kapitlet er baseret på en spørge-

skemaundersøgelse gennemført af

Danmarks Statistik blandt virksomheder

i Danmark. Undersøgelsen er nærmere

beskrevet i Kapitel 1. I kapitlet beskrives

omfanget af klimaforskningen i den

private sektor, klimaforskningens proﬁl

og virksomhedernes vigtigste samar-

bejdspartnere. Endelig redegøres for

sammensætningen af FoU-personalet

på klimaområdet i den private sektor.

Kapitlet viser, at der samlet set er 1.351

klimarelaterede FoU-årsværk på klima-

området i den private sektor, mens de

samlede FoU-udgifter udgør 727 mio.

kr. i 2007. Klimaområdet udgør således

3 % af de samlede private FoU-udgifter

i Danmark

. Det er hovedsageligt de

større virksomheder, som har klimarela-

terede FoU-aktiviteter, og forskningen

ﬁ

nansieres primært af virksomhederne

selv, gennem udenlandsk

ﬁ

nansiering

eller gennem de danske forskningsråd.

Hovedparten af virksomhedernes FoU-

udgifter ligger inden for udviklingsar-

bejde, mens hovedparten af FoU-årsvær-

kene udføres i hovedstadsområdet.

Forskere udgør lidt over en tredjedel af

virksomhedernes FoU-årsværk, mens

teknikere udgør lidt over halvdelen.

22 % af virksomhedernes klimarelaterede

FoU-årsværk udføres af kvinder.

Den mest fremtrædende branche inden for

klimaforskningen er rådgivende in-

geniørvirksomheder, og den primære

produktgruppe er el-, gas-, varme- og

vandforsyning. Generelt er energiprodukter

og tunge industriprodukter fremherskende

produktgrupper inden for klimaforsk-

ningen i den private sektor. Fokus for virk-

somhedernes FoU-aktiviteter er reduktion

af drivhusgasser og sekundært effekterne

af klimaforandringerne. Hovedparten af

virksomhederne deltager i formaliseret

FoU-samarbejde på klimaområdet. Her er

universiteter og højere læreanstalter den

vigtigste samarbejdspartner både nationalt

og internationalt.

3.1

Omfang

Dette afsnit beskriver omfanget af klima-

forskningen i Danmark i den private

sektor, herunder FoU-udgifter og årsværk,

vigtigste

ﬁ

nansieringskilder og den geogra-

ﬁ

ske fordeling af FoU-aktiviteterne. I

modsætning til undersøgelsen af den

offentlige sektor inkluderer denne undersø-

gelse både forskere, teknikere og andet

FoU-personale.

Som det fremgår af tabel 3.1, er der

identiﬁceret 1.351 FoU-årsværk på klima-

området i 2007 i den private sektor, mens

de samlede FoU-udgifter beløber sig til

727 mio. kr. Klimaområdet udgør således

3 % af de samlede private FoU-udgifter i

Danmark. Tabellen viser endvidere, at

rådgivende ingeniørvirksomheder udfører

64 % af årsværkene, mens fremstillingsin-

dustrien står for 31 %. Inden for Energi og

byggeanlæg udføres kun 3 % af årsvær-

kene, men har en andel på 24 % af FoU-

Dansk Center for Forskningsanalyse, 2006

UFU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 168: Spm. om ministeren vil fremsende relevante evalueringer af Globaliseringspuljen 2007-12, til Uddannelses- og forskningsministeren

Tabel 3.1. Klimarelaterede FoU-årsværk og udgifter fordelt på brancher 2007

Branche

FoU-årsværk Fordeling

FoU-udgifter

(Mio. kr.)

Rådgivende ingeniørvirksomhed

Fremstilling

Energi og bygge-anlæg

Handel og transport

Øvrige brancher

I alt

860

424

1.351

64%

31%

100%

272

257

177

727

37%

35%

24%

100%

Fordeling

Fordelingen af de klimarelaterede FoU-udgifter giver i alt 99 %, hvilket skyldes afrundinger.

Kilde: Spørgeskemaundersøgelse gennemført af Danmarks Statistik, 2008.

udgifterne. Dette kan muligvis skyldes, at

denne branche er mere investeringstung.

Tabellen viser endvidere, at de rådgivende

ingeniørvirksomheder og fremstillingsin-

dustrien er de mest forskningsaktive bran-

cher på klimaområdet målt på både

udgifter og årsværk.

Undersøgelsen viser desuden, at 75 %

af de klimarelaterede FoU-udgifter kan

henføres til virksomheder med mere end

200 ansatte.

Figur 3.1 viser, at virksomhederne egenﬁ-

nansierer størstedelen (63 %) af de klima-

relaterede FoU-udgifter, mens 8 % af FoU-

udgifterne

ﬁ

nansieres fra udlandet. 7 % af

de klimarelaterede FoU-udgifter

ﬁ

nan-

sieres af de danske forskningsråd og 3 %

ﬁ

nansieres af andre virksomheder. Herud-

over

ﬁ

nansieres 18 % af andre kilder,

herunder forskningsmidler fra brancheor-

ganisationer, ministerier og styrelser mv.

Undersøgelsen viser desuden, at 35 % af

de virksomheder, der indgår i kortlæg-

ningen har modtaget

ﬁ

nansiering til klima-

forskning fra de danske forskningsråd i

2007.

Figur 3.1. Virksomhedernes klimarelaterede

FoU-udgifter fordelt på finansieringskilder 2007

70%

60%

50%

40%

30%

20%

10%

Virksomhedens

egenfinansiering

De danske

forskningsråd

Andre

virksomheder

Anden

finansiering

Udenlandsk

finansiering

Dansk

non-profit

18%

63%

De samlede FoU-udgifter er i alt 727 mio. kr. i 2007. Kate-

gorien ”Anden

ﬁ

nansiering” inkluderer forskningsmidler

fra brancheorganisationer samt ministerier og styrelser,

herunder EUDP, EFP, PSO, m.v.

Kilde: Spørgeskemaundersøgelse gennemført af Danmarks

Statistik, 2008.

Kortlægning af Klimaforskning i Danmark

UFU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 168: Spm. om ministeren vil fremsende relevante evalueringer af Globaliseringspuljen 2007-12, til Uddannelses- og forskningsministeren

Tabel 3.2. Virksomhedernes klimarelaterede FoU-årsværk fordelt på geograﬁske hovedområder 2007

Geograﬁsk hovedområde

Hovedstadsområdet

Jylland

Øvrige del af øerne

Fyn

I alt

FoU årsværk Fordeling

895

416

1.348

66%

31%

100%

Antal virk-

somheder

43%

10%

100%

Fordeling

Fordelingen af antallet af virksomheder giver i alt 99 %, hvilket skyldes afrundinger.

Kilde: Spørgeskemaundersøgelse gennemført af Danmarks Statistik, 2008.

Tabel 3.2 viser fordelingen af FoU-årsværk

og antallet af forskningsaktive virksom-

heder fordelt på geograﬁske hovedområder.

Som det kan ses, udføres 66 % af de

klimarelaterede FoU-årsværk i hoved-

stadsområdet efterfulgt af Jylland med

31 %. Fyn og Øvrige dele af øerne står

for de resterende 3 % af FoU-årsværkene.

Bemærk at FoU-årsværkene i hoved-

stadsområdet og i Jylland begge er fordelt

på 26 virksomheder. Der udføres dermed

mere end dobbelt så mange FoU-årsværk

per virksomhed i hovedstadsområdet som

i Jylland.

Figur 3.2. Virksomhedernes klimarelaterede

FoU-udgifter fordelt på forskningsart 2007

57%

Udviklingsarbejde

Anvendt forskning

Grundforskning

35%

De samlede FoU-udgifter er i alt 727 mio. kr. i 2007.

Kilde: Spørgeskemaundersøgelse gennemført af Danmarks

Statistik, 2008. Forskningsarterne er fra Frascatimanualen,

OECD 2002.

3.2

Forskningsproﬁl

Dette afsnit beskriver den faglige proﬁl

af klimaforskningen i den private sektor,

herunder forskningsart, orientering mod

produktgrupper, strategiske fokusområder

og de vigtigste samarbejdspartnere.

Figur 3.2 viser, at hovedparten (57 %) af

virksomhedernes klimarelaterede FoU-

udgifter er rettet mod udviklingsarbejde.

Udviklingsarbejde deﬁneres i denne

sammenhæng som systematisk arbejde

baseret på viden opnået gennem forsk-

ning og praktisk erfaring. Formålet er at

skabe materialer, varer, tjenesteydelser,

processer, systemer eller andre aktivi-

teter, der har et væsentligt nyhedselement

for markedet.

UFU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 168: Spm. om ministeren vil fremsende relevante evalueringer af Globaliseringspuljen 2007-12, til Uddannelses- og forskningsministeren

Anvendt forskning står for 35 % af FoU-

udgifterne. Anvendt forskning er eksperi-

menterende eller teoretisk arbejde med

det formål at opnå ny viden og forståelse.

Arbejdet er dog primært rettet mod

bestemte anvendelsesområder som

energi, IKT eller transport.

De resterende 8 % af virksomhedernes

FoU-udgifter anvendes til grundforskning

– dvs. eksperimenterende eller teoretisk

arbejde med det primære formål at opnå

ny viden og forståelse uden nogen

bestemt anvendelse i sigte.

Hvor udviklingsarbejdet er den domine-

rende forskningsart i den private sektor,

er kun 7 % af projektudgifterne rettet

mod udviklingsarbejde i den offentlige

sektor. Derimod rettes en større andel af

midlerne (36 %) mod grundforskning i

den offentlige sektor. Anvendt forskning

spiller ligeledes en større rolle i den

offentlige sektor sammenlignet med den

private. Mere end halvdelen (57 %) af de

offentlige projektudgifter er således rettet

mod anvendt klimaforskning.

Figur 3.3 herunder viser de klimarelate-

rede FoU-udgifter fordelt på de fem

største produktgrupper.

Figur 3.3. Virksomhedernes klimarelaterede FoU-udgifter fordelt på de fem største produktgrupper 2007

El-, gas-, varme- og vandforsyning

Produkter af jern og metal

Industrielle processtyringsanlæg, navigationsudstyr samt måle- og kontrolapparater

Elektriske motorer, apparater og materiel i øvrigt

Andre produkter indenfor fremstilling

10%

12%

14%

16%

14%

Produktgrupperne er ikke gensidigt ekskluderende, og de samme FoU-udgifter kan derfor rette sig mod mere end én

produktgruppe. FoU-udgifternes fordeling præsenteres derfor i relative andele.

Kilde: Spørgeskemaundersøgelse gennemført af Danmarks Statistik, 2008. Klassiﬁkationen i produktgrupper er fra

Frascatimanualen, OECD 2002

Kortlægning af Klimaforskning i Danmark

UFU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 168: Spm. om ministeren vil fremsende relevante evalueringer af Globaliseringspuljen 2007-12, til Uddannelses- og forskningsministeren

Virksomhedernes klimarelaterede FoU-

udgifter fordeler sig overordnet blandt et

bredt spektrum af produktgrupper. Ingen

produktgrupper har en andel af FoU-

udgifterne på mere end 14 %. Generelt

er energiprodukter og tunge industri-

produkter fremherskende.

El-, gas-, varme- og vandforsyning er den

største enkeltgruppe med en andel af de

samlede FoU-udgifter på 14 %. Herefter

følger jern- og industrielle proces-

styringsanlæg, navigationsudstyr samt

måle- og kontrolapparater begge med

en andel af FoU-udgifterne på 8 %.

Kategorien produkter af jern og

metal indeholder jern- og stålværker,

fremstilling af rør, forarbejdning af

jern og stål, produktion af andre jernle-

geringer, fremstilling af ikke-jernholdige

metaller og støbning af metalprodukter.

De sidste to produktgrupper i top fem –

begge med en andel på 7 % af de samlede

FoU-udgifter – er elektroniske motorer,

apparater og materiel i øvrigt samt andre

produkter inden for fremstilling.

Den førstnævnte af disse inkluderer frem-

stilling af elektriske motorer, generatorer,

transformatorer, vindmøller, elektriske

fordelings- og kontroltavler samt relæer,

akkumulatorer og tørelementer, elektronisk

udstyr til motorer og køretøjer og elektro-

nisk udstyr i øvrigt. Kategorien ”andre

produkter inden for fremstilling” omfatter

fremstilling af smykker, guld- og sølvvarer,

musikinstrumenter, sportsrekvisitter og

legetøj samt genbrug af affaldsprodukter.

Figur 3.4. Virksomhedernes klimarelaterede FoU-årsværk fordelt på IPCC’s fokusområder 2007

Reduktion af drivhusgasser

51%

Effekter af klimaforandringer

42%

10%

20%

30%

40%

50%

60%

Klimatilpasning

Den fysisk videnskabelige baggrund

Figuren bygger på i alt 1.351 årsværk. Figuren er udarbejdet ved at tage den enkelte virksomheds FoU-årsværk og uddele

dette på virksomhedens førsteprioritet. Der er således ikke taget højde for, at virksomheden bruger en del af sine årsværk på

de fokusområder, som er angivet som 2., 3., 4. eller 5. prioritet i spørgeskemaet. IPCC’s fem fokusområder er deﬁneret i

Kapitel 1. ”Sårbarhed” er ikke medtaget, da ingen virksomheder har denne kategori som førsteprioritet.

Kilde: Spørgeskemaundersøgelse gennemført af Danmarks Statistik, 2008.

UFU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 168: Spm. om ministeren vil fremsende relevante evalueringer af Globaliseringspuljen 2007-12, til Uddannelses- og forskningsministeren

Figur 3.4 viser, at reduktion af drivhus-

gasser er det største primære fokusom-

råde for virksomhederne med en andel af

FoU-årsværkene på 51 %. Som beskrevet

i Kapitel 1 inkluderer dette tiltag, der

reducerer drivhusgasemissioner og

kilderne hertil, samt tiltag der forøger

fjernelsen af drivhusgas. Effekterne af

klimaforandringer på naturlige og menne-

skelige/samfundsmæssige systemer er det

næststørste primære fokusområde med 42

% af FoU-årsværkene.

De resterende 7 % af de klimarelaterede

FoU-årsværk udgøres af fokusområderne

tilpasning og den fysisk videnskabelige

baggrund. Ingen af de adspurgte virk-

somheder har angivet fokusområdet

”sårbarhed” som primært fokus for

deres FoU-aktiviteter.

Både i den private og den offentlige

sektor er reduktion af drivhusgasser et

centralt fokusområde. Sårbarhed er lige-

ledes det lavest prioriterede område i

både den offentlige og den private sektor.

Den største forskel mellem de to sektorer

er i forhold til den fysisk videnskabelige

baggrund, som i den offentlige sektor er

det dominerende område, mens det i den

private sektor har lav prioritet.

Figur 3.5 viser andelen af virksomheder

fordelt på FoU-samarbejdspartnere samt

disses geograﬁske placering.

Samlet set deltog 50 af de 60 virksomheder

(83 %) i formaliseret FoU-samarbejde på

klimaområdet i løbet af 2007. Som det kan

Figur 3.5. Andel virksomheder fordelt på

samarbejdspartnere og geografisk placering 2007

I Danmark

I EU

Uden for EU

100%

90%

80%

70%

60%

50%

40%

30%

20%

10%

Universiteter og andre højere uddannelsesinstitutioner

Klienter og kunder

Leverandører af udstyr, materialer, komponenter og software

Godkendte Teknologiske Serviceinstitutter

Andre private FoU-virksomheder

Konkurrenter og andre virksomheder fra samme branche

Offentlige og andre ikke-kommercielle forskningsinstitutioner

Figuren bygger på svar fra 50 virksomheder.

Kilde: Spørgeskemaundersøgelse gennemført af Danmarks

Statistik, 2008.

ses på

ﬁ

gur 3.5, samarbejdede

75 % af disse virksomheder med

danske universiteter og højere

uddannelsesinstitutioner i 2007. Disse

er dermed den hyppigst optrædende

samarbejdspartner blandt

Andre virksomheder inden for koncernen

Kortlægning af Klimaforskning i Danmark

UFU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 168: Spm. om ministeren vil fremsende relevante evalueringer af Globaliseringspuljen 2007-12, til Uddannelses- og forskningsministeren

virksomhederne, efterfulgt af kunder

og klienter (60 %), underleverandører

(57 %) og Godkendte Teknologiske

Serviceinstitutter (53 %) – alle inden

for Danmarks grænser.

Inden for EU samarbejder virksomhe-

derne primært med universiteter og

højere uddannelsesinstitutioner (37 %),

leverandører af udstyr, materialer,

komponenter og software (35 %)

og klienter og kunder (32 %).

Uden for EU samarbejder de danske virk-

somheder primært med klienter og kunder

(25 %), universiteter og højere uddannel-

sesinstitutioner (20 %) og andre virksom-

heder inden for koncernen (17 %).

Figur 3.6. Virksomhedernes klimarelaterede

FoU-årsværk fordelt på personalekategorier 2007

11%

Teknikere

Forskere

Andet FoU-personale

38%

50%

FoU-årsværkene sumerer til 1.351. De tre andele sumerer til

99 % grundet afrundinger.

Kilde: Spørgeskemaundersøgelse gennemført af Danmarks

Statistik, 2008. Klassiﬁceringen i personalekategorier er fra

Frascatimanualen, OECD 2002.

3.3

Karakteristik af

klimaforskerne

Dette afsnit beskriver sammensætningen

af FoU-personalet i den private sektor,

herunder personalekategorier og køns-

fordeling.

Figuren 3.6 herunder viser virksomhe-

dernes FoU-årsværk på klimaområdet

fordelt på personalekategorier.

Teknikere udgør den største personale-

kategori (50 %) blandt virksomhedernes

FoU-personale. Teknikere er FoU-perso-

nale, som med deres tekniske viden og

erfaring støtter forskerne i deres arbejde.

Det kan eksempelvis være maskinmestre,

laboranter mv.

Forskere udgør 38 % og deﬁneres i denne

sammenhæng som specialister, der

beskæftiger sig med at udvikle og skabe

ny viden, produkter, processer, metoder

eller systemer samt med at planlægge og

lede disse FoU-projekter. Det er således

vigtigt at understrege, at der i denne deﬁ-

nition fx ikke ligger noget krav om, at en

forsker har en ph.d.-grad.

De resterende 11 % af FoU-personalet er

hverken forskere eller teknikere, men

hjælpepersonale, der yder direkte service

i forbindelse med FoU-projekter,

herunder faglærte og ufaglærte håndvær-

kere, sekretærer, kontorpersonale og

maskinoperatører. Denne personale-

gruppe omfatter også personale beskæf-

tiget med økonomiske, administrative og

personalemæssige forhold i det omfang,

at deres aktiviteter er en direkte service

til klimarelateret forskning og udvikling.

UFU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 168: Spm. om ministeren vil fremsende relevante evalueringer af Globaliseringspuljen 2007-12, til Uddannelses- og forskningsministeren

Figur 3.7. Virksomhedernes klimarelaterede

FoU-årsværk fordelt på køn i 2007

Klimaområdet

22%

78%

Den samlede private

forskning og udvikling

25%

75%

90 100 %

Kvinder

Mænd

Figuren bygger på i alt 1.351 FoU-årsværk på klimaområdet.

Kilde: Spørgeskemaundersøgelse gennemført af Danmarks

Statistik, 2008. Tallene for den øvrige private forskning

stammer fra den private FoU-statistik fra 2005.

Som det kan ses, udføres 22 % af virk-

somhedernes FoU-årsværk af kvinder

og 78 % af mænd. Figuren viser, at der

kun er en relativ lille forskel på for-

delingen på klimaområdet sammenlignet

med den samlede private FoU. Som

beskrevet i Kapitel 2 udgør de kvindelige

årsværk 31 % i den offentlige sektor

– en forskel på ni procentpoint. Som

det er tilfældet for den offentlige sektor,

kan klimaforskningens natur- og teknisk

videnskabelige proﬁl være årsagen til,

at en mindre andel af årsværkene

udføres af kvinder end i den private

sektor i almindelighed.

Kortlægning af Klimaforskning i Danmark

UFU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 168: Spm. om ministeren vil fremsende relevante evalueringer af Globaliseringspuljen 2007-12, til Uddannelses- og forskningsministeren

Kapitel 4 – Dansk klimaforskning

i et internationalt perspektiv

UFU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 168: Spm. om ministeren vil fremsende relevante evalueringer af Globaliseringspuljen 2007-12, til Uddannelses- og forskningsministeren

Dette kapitel sætter fokus på den danske

klimaforskning i et internationalt

perspektiv. Kapitlet er baseret på en bibli-

ometrisk undersøgelse, som er yderligere

beskrevet i Kapitel 1.

Kapitlet indeholder indledningsvis en

beskrivelse af, hvordan den danske

klimaforskning klarer sig sammenlignet

med andre lande. Dernæst beskrives

omfanget af samarbejde mellem danske

og udenlandske klimaforskere.

Kapitlet viser, at Danmark er et af de mest

produktive lande i verden på klimaforsk-

ningsområdet målt på antallet af videnska-

belige publikationer per 1.000 indbygger.

På de emneområder hvor dansk klimaforsk-

ning er mest aktiv, ligger produktiviteten

generelt over verdensgennemsnittet. Det

samme mønster gør sig gældende i forhold

til gennemslagskraften i dansk klimaforsk-

ning. Generelt citeres dansk klimaforskning

på niveau med eller markant over verdens-

gennemsnittet inden for de områder, hvor

dansk klimaforskning er mest aktiv. Dansk

klimaforskning er internationalt forankret,

og danske klimaforskere samarbejder med

et bredt spektrum af lande i og uden for

Europa. Generelt er de vigtigste samar-

bejdslande også blandt de mest produktive

lande på klimaområdet i verden.

Figur 4.1 viser, hvordan Danmark

placerer sig blandt de 20 mest produktive

lande i verden på klimaområdet.

Figuren viser, at USA er dominerede og

medvirker i over 37 % af publikationerne,

efterfulgt af Storbritannien, Tyskland,

Kortlægning af Klimaforskning i Danmark

Figur 4.1. Andel af forfatterskaber for de 20 lande

i verden med flest forfatterskaber på klimaområdet

2003-2007

40%

35%

30%

25%

20%

15%

10%

USA

Storbritannien

Tyskland

Canada

Frankrig

Kina

Australien

Japan

Italien

Holland

Spanien

Schweiz

Sverige

Rusland

Norge

Indien

Brasilien

Skotland

Danmark

Finland

Figuren bygger på 58.592 publikationer fra Web of Science,

december 2008.

Kilde: Bibliometrisk undersøgelse, Danmarks

Biblioteksskole, 2008

Canada og Frankrig. Danmark har med

980 publikationer en andel på 1,7 % af

verdensproduktionen. Det placerer

Danmark som det 19. mest produktive ud

af de mere end 180 lande, der indgår i

undersøgelsen.

At Danmark klarer sig godt internationalt

på klimaområdet fremgår også af

ﬁ

gur

4.2, som viser landenes produktivitet i

forhold til indbyggertal.

Figuren viser, at når landenes produktion

sættes i relation til befolkningsstørrelse,

ligger Danmark på femtepladsen over de

mest produktive lande i verden på klima-

området, kun overgået af Norge,

Schweiz, Skotland og Sverige. Den

danske produktion har endvidere været

stigende i perioden 2003 til 2007, dog

med et lille fald i 2005.

UFU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 168: Spm. om ministeren vil fremsende relevante evalueringer af Globaliseringspuljen 2007-12, til Uddannelses- og forskningsministeren

Figur 4.2. Antal klimapublikationer per 1.000 indbyggere 2003-2007

Norge

Schweiz

Skotland

Sverige

Danmark

Finland

Australien

Canada

Holland

Storbritannien

0,00

0,05

0,30

0,25

0,20

0,18

0,17

0,14

0,13

0,10

0,15

0,20

0,25

0,30

0,35

Antal publikationer per 1.000 indbyggere

Figuren bygger på 58.592 publikationer fra Web of Science, december 2008

Kilde: Bibliometrisk undersøgelse, Danmarks Biblioteksskole, 2008

I det følgende ses nærmere på den danske

publikationsproﬁl sammenlignet med

verden.

Udgangspunktet for

ﬁ

gur 4.3 er Web of

Science’s emnekategorier (Se Bilag 1).

Figuren viser de 23 hyppigst forekom-

mende kategorier på verdensplan.

Danmarks proﬁl er angivet som procenttal

i parentes efter kategorinavnet. Det ses, at

produktiviteten er størst indenfor emne-

kategorierne Geosciences (Multidiscipli-

nary) (25 %), Environmental Sciences (19

%), Meteorology & Atmospheric Sciences

(14 %), Ecology (14 %) samt Geography

(Physical) (13 %).

Via det Relative SpecialiseringsIndeks

(RSI) kan det undersøges, inden for hvilke

områder Danmark har et særligt fokus i

forhold til det internationale gennemsnit.

Indekset tager verdens proﬁl som

udgangspunkt (den lyseblå linje i

ﬁ

guren),

og viser Danmarks afvigelser i forhold til

denne (den mørkeblå linje). RSI lig med 0

betyder en relativ aktivitet som forventet

set i forhold til emneområdets størrelse

for Danmark og Verden, og dermed

Danmarks relative andel af emneområdet.

RSI på ca. 0,3 i emnekategorien Biodiver-

sity Conservation betyder, at Danmark

publicerer ca. 30 %

ﬂ

ere publikationer

end forventet indenfor denne kategori

sammenlignet med verden, og at Danmark

i Water Ressources med et RSI på ca. –

0,2 producerer ca. 20 % færre publikati-

oner i forhold til Verden.

Det ses, at Danmark i særlig grad foku-

serer på følgende emneområder i klima-

forskningen: Biodiversity Conservation,

Marine & Freshwater Biology, Soil

Science, Geography (Physical), Ecology

samt Engineering (Environmental). Til

gengæld er der i den danske forskning et

relativt mindre fokus på følgende

områder: Engineering (Civil), Astronomy

& Astrophysics, Forestry, Remote

Sensing, Water Resources, Geology samt

UFU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 168: Spm. om ministeren vil fremsende relevante evalueringer af Globaliseringspuljen 2007-12, til Uddannelses- og forskningsministeren

Figur 4.3. Den danske publikationsprofil for klimaforskning 2003-2007

Danmark, RSI

Verdensstandard

Geosciences, Multidisciplinary (25%)

Engineering, Civil (0,7%)

Astronomy & Astrophysics (0,9%)

0,3

0,2

Forestry (1%)

0,1

0,0

Remote Sensing (2%)

-0,1

-0,2

Geology (2%)

-0,3

-0,4

Agronomy (2%)

Marine & Freshwater Biology (5%)

Oceanography (7%)

Geography, Physical (13%)

Ecology (14%)

Environmental Sciences (19%)

Meteorology & Atmospheric Sciences (14%)

Environmental Studies (3%)

Paleontology (5%)

Water Resources (3%)

Biodiversity Conservation (4%)

Multidisciplinary Sciences (3%)

Plant Sciences (3%)

Energy & Fuels (3%)

Engineering, Environmental (4%)

Agriculture, Soil Science (4%)

Geochemistry & Geophysics (4%)

Figuren inkluderer de 23 mest forekommende kategorier internationalt (kategorier med 1 % eller

ﬂ

ere publikationer, svarende

til ca. 75 % af alle publikationer). Danmarks proﬁl over disse kategorier er angivet i parentes. Danmarks publikationsproﬁl

(mørkeblå linje) er angivet i forhold til verdensgennemsnittet (= 0,0, lyseblå cirkel) i kategorierne, og er beregnet relativt i

forhold til dokumenttyper. En produktion på over 0,0 angiver, at Danmark har

ﬂ

ere forfatterskaber end forventet i forhold til

verden i denne kategori. De enkelte emnekategorier er beskrevet nærmere i Bilag 1.

Kilde: Bibliometrisk undersøgelse, Danmarks Biblioteksskole, 2008

Meteorology & Atmospheric Sciences.

Der er her værd at bemærke, at Meteoro-

logy & Atmospheric Sciences, der er et

af de tunge områder i Danmarks proﬁl

med 14 % af publikationerne, har et ret

lavt specialiseringsindeks. Det vil sige, at

der på verdensplan er et endnu større

videnskabeligt fokus på dette område

end i Danmark, selvom det er et af de tre

største områder herhjemme. De to største

områder, Geosciences (Multidisciplinary)

og Environmental Sciences, ligger dog

over verdensproﬁlen.

I det følgende ses nærmere på den danske

citationsproﬁl sammenlignet med verden.

Kortlægning af Klimaforskning i Danmark

UFU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 168: Spm. om ministeren vil fremsende relevante evalueringer af Globaliseringspuljen 2007-12, til Uddannelses- og forskningsministeren

Figur 4.4. Citationsprofil for dansk klimaforskning for perioden 2003-2007

Danmark, Citationsimpact

Verdensstandard

Geosciences, Multidisciplinary (25%)

Engineering, Civil (0,7%)

Astronomy & Astrophysics (0,9%)

2,0

Environmental Sciences (19%)

Meteorology & Atmospheric Sciences (14%)

Forestry (1%)

1,5

Ecology (14%)

Remote Sensing (2%)

1,0

Geography, Physical (13%)

Geology (2%)

0,5

0,0

Oceanography (7%)

Agronomy (2%)

Marine & Freshwater Biology (5%)

Environmental Studies (3%)

Paleontology (5%)

Water Resources (3%)

Biodiversity Conservation (4%)

Multidisciplinary Sciences (3%)

Plant Sciences (3%)

Energy & Fuels (3%)

Engineering, Environmental (4%)

Agriculture, Soil Science (4%)

Geochemistry & Geophysics (4%)

Figuren inkluderer de 23 mest forekommende kategorier internationalt (kategorier med 1 % eller

ﬂ

ere publikationer, svarende

til ca. 75 % af alle publikationer). Danmarks proﬁl over disse kategorier er angivet i parentes. Danmarks Citationsimpact

(mørkeblå linje) er angivet i forhold til verdensgennemsnittet (= 1,0, lyseblå cirkel) i kategorierne, og er beregnet relativt i

forhold til dokumenttyper. En citationsimpact på over 1,0 angiver, at Danmark modtager

ﬂ

ere citationer end forventet i forhold

til verden i denne kategori. De enkelte emnekategorier er beskrevet nærmere i Bilag 1.

Kilde: Bibliometrisk undersøgelse, Danmarks Biblioteksskole, 2008

Udgangspunktet er, som i analysen af

Danmarks publikationsproﬁl ovenfor, de

23 kategorier i klimaforskningen, hvor

produktionen er størst på verdensplan.

Verdensgennemsnittet for antal modtagne

citationer per publikation er beregnet for

hver kategori. Et tilsvarende gennemsnit

er beregnet for de danske publikationer

indenfor samme kategorier, som derfor

kan sammenlignes med verdensgennem-

snittet.

Verdensgennemsnittet er sat til 1,0

(lyseblå linje), og den danske gennem-

slagskraft er vist relativt til denne

(mørkeblå linje). En værdi på 2,0 for en

given kategori kan således fortolkes som,

at den danske forskning på dette område

har modtaget dobbelt så mange citationer

som forventet i forhold til verdensgen-

nemsnittet. En værdi tæt på 1,0 angiver,

at en kategori er på linje med verdens-

gennemsnittet.

UFU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 168: Spm. om ministeren vil fremsende relevante evalueringer af Globaliseringspuljen 2007-12, til Uddannelses- og forskningsministeren

Overordnet set har den danske klima-

forskning en høj gennemslagskraft målt

på antal modtagne citationer. De mest

produktive områder er enten på niveau

med verden eller ligger væsentligt over.

Samtidig udgør de områder, der ligger

under verdensgennemsnittet, kun en

mindre del af dansk klimaforskning.

Danmark ligger således på niveau med

eller over verdensgennemsnittet i 17 ud

af de 23 emnekategorier. Særligt Biodi-

versity Conservation og Multidisciplinary

Sciences har høj gennemslagskraft;

omkring det dobbelte af det forventede.

Det er endvidere værd at bemærke, at den

mest produktive danske kategori,

Geosciences (Multidisciplinary) med 25

% af publikationerne, ligger pænt over

verdensgennemsnittet med ca. 40 %

ﬂ

ere

modtagne citationer end forventet.

Der er endvidere gennemført en koblings-

analyse i forbindelse med den bibliome-

triske undersøgelse. Koblingsanalysen

udføres på de danske publikationer for at

identiﬁcere forskningsspecialer ud fra

publikationernes indbyrdes relationer.

Analysen skal ses som et supplement til

både publikations- og citationsanalyserne,

og deres afhængighed af Web of Science’s

emnekategorier på tidsskriftsniveau. En

koblingsanalyse er i stand til at gruppere

publikationer på baggrund af publikatio-

nernes egne litteraturlister. Herved kan

man skabe emnegrupper, som går på

tværs af de til tider arbitrære tidsskrifts-

baserede grupper deﬁneret i Web of

Science. For eksempel er det muligt at

nedbryde Multidisciplinary Science

sådan, at man kan undersøge, hvad disse

dokumenter i realiteten beskæftiger sig

med.

Koblingsanalysen identiﬁcerer en række

sammenhængende, centrale og speciﬁkke

danske klimaforskningsspecialer. Det

fremgår og bekræftes af koblingsana-

lysen, at Danmark har en række centrale

og speciﬁkke sammenhængende forsk-

ningsspecialer indenfor klimaforskning.

Måske mest interessant så bekræfter

koblingsanalysen, at palæoklimatisk-

forskning og iskerneforskning er centrale

danske klimaforskningsspecialer, og at de

samtidig har stor international gennem-

slagskraft. Disse forskningsspecialer

udgør en væsentlig andel af publikations-

og citationsaktiviteten indenfor

Geosciences (Multidisciplinary) og

Multidisciplinary Sciences. Dermed

supplerer koblingsanalysen publikations-

og citationsanalyserne ved at synliggøre

dansk klimaforsknings specialer indenfor

fx Geosciences (Multidisciplinary).

Af den bibliometriske undersøgelse

fremgår det, at klimaforskning i høj grad

er et internationalt forskningsområde. I

det nedenstående analyseres graden af

samarbejde mellem danske og uden-

landske forskere. Blandt de 980 publika-

tioner der indgår i undersøgelsen, har de

200 publikationer kun én forfatter, mens

resten har to eller

ﬂ

ere forfattere. Der er

gennemsnitligt 3,9 forfattere per publika-

tion. Disse kan både være andre danske

medforfattere eller udenlandske samar-

bejdspartnere.

Kortlægning af Klimaforskning i Danmark

UFU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 168: Spm. om ministeren vil fremsende relevante evalueringer af Globaliseringspuljen 2007-12, til Uddannelses- og forskningsministeren

Figur 4.5 viser de lande, som Danmark

samarbejder mest med indenfor klima-

forskning.

bejdslande for dansk klimaforskning også

blandt de mest produktive lande i verden.

Figur 4.5. Fællesforfatterskaber mellem danske

og udenlandske klimaforskere i perioden 2003-2007

18%

16%

14%

12%

10%

USA

Tyskland

Storbritannien

Sverige

Frankrig

Norge

Italien

Schweiz

Holland

Finland

Rusland

Canada

Spanien

Australien

Japan

Skotland

Belgien

Island

Wales

New Zealand

Kina

Kilde: Bibliometrisk undersøgelse, Danmarks

Biblioteksskole, 2008

Den største samarbejdspartner er USA,

efterfulgt af Tyskland, Storbritannien,

Sverige, Frankrig og Norge. Danmark

samarbejder således med en bred vifte

af lande indenfor klimaforskningen. Det

billede der tegner sig i

ﬁ

gur 4.5 herover

bakkes i nogen grad op, hvis vi ser på de

hyppigste samarbejdspartnere blandt de

163 klimaforskningsprojekter, som var

aktive i 2007. Ud af de 163 projekter

var 107 rent danske projekter svarende

til 66 %, mens de resterende 56 projekter,

svarende til 34 %, var projekter, som blev

gennemført i samarbejde med en eller

ﬂ

ere udenlandske partnere. De hyppigst

forekommende samarbejdslande var Stor-

britannien, Tyskland, Frankrig, Norge og

Sverige. Generelt er de hyppigste samar-

UFU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 168: Spm. om ministeren vil fremsende relevante evalueringer af Globaliseringspuljen 2007-12, til Uddannelses- og forskningsministeren

Kapitel 5 – Forskning

i klimatilpasning

Kortlægning af Klimaforskning i Danmark

UFU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 168: Spm. om ministeren vil fremsende relevante evalueringer af Globaliseringspuljen 2007-12, til Uddannelses- og forskningsministeren

I dette kapitel uddybes kortlægningen af

dansk klimaforskning i forhold til forsk-

ning i klimatilpasning i den offentlige

sektor. Det sker på baggrund af Regerin-

gens strategi for tilpasning til klimaæn-

dringer i Danmark, der blandt andet

påpeger behovet for en koordineret forsk-

ningsindsats til at understøtte videns-

behovet inden for og på tværs af de elleve

samfundssektorer, som strategien er rettet

mod. Den forskningskoordinerende

indsats på dette område faciliteres af

Koordineringsenhed for Forskning i

Klimatilpasning (KFT), der er ét af initia-

tiverne i regeringens klimatilpasnings-

strategi. Dette kapitel er udarbejdet

af KFT, og kapitlet bygger på samme

spørgeskemaundersøgelse, som danner

grundlag for Kapitel 2 om klimaforsk-

ning i den offentlige sektor. Undersø-

gelsen er beskrevet i Kapitel 1.

I alt 256 ud af 520 deltagende klimafor-

skere (49 %) har i undersøgelsen angivet

klimatilpasning som ét fokus blandt

ﬂ

ere

for deres forskning, mens 103 ud af i alt

263 forskningsprojekter (39 %) i varierende

grad er rettet mod klimatilpasningsområdet.

Forskning i klimatilpasning er dermed et

relativt lille område af den samlede klima-

forskning. Blandt de forskere, der har

prioriteret klimatilpasning, har

ﬂ

est fokus

på tilpasningskapacitet og færrest på

autonom tilpasning. Forskerkompeten-

cerne

ﬁ

ndes primært inden for det naturvi-

denskabelige og det samfundsvidenskabe-

lige hovedområde, men der er et markant

potentiale også inden for teknisk viden-

skab, jordbrugs og veterinærvidenskab

samt humaniora. De

ﬂ

este forskere orien-

terer sig i forhold til sektorerne Natur og

naturbeskyttelse, Land og skovbrug samt

Byggeri og anlæg. Det samme mønster

ses for den antalsmæssige opgørelse over

projekter, der er blevet prioriteret i forhold

til klimatilpasning. Anvendes projekternes

budgetter i opgørelsen ses dog, at

projekter, der har overvejende fokus på

klimatilpasning, primært

ﬁ

ndes inden for

Land- og skovbrug, Byggeri og anlæg

samt Planlægning (arealanvendelse).

Kortlægningen af klimatilpasningsforsk-

ningen præsenteres i det efterfølgende

med et særligt fokus på det potentiale,

der er til stede for en koordineret forsk-

ningsindsats på klimatilpasningsområdet.

Der er med andre ord fokus på den kapa-

citet, der vil kunne bidrage til klima-

tilpasningsforskningen og dermed indgå

i en forskningskoordinerende indsats. Af

samme grund indgår samtlige forskere og

projekter, der har angivet klimatilpasning

som et større eller mindre fokusområde

for deres klimaforskning.

5.1.

Omfang og forskningsproﬁl

Dette afsnit beskriver omfanget af den

nuværende offentlige forskning inden for

klimatilpasning.

Tabel 5.1 viser antallet af forskere, der

har angivet klimatilpasning som ét af

ﬂ

ere fokusområder fordelt på offentlige

forskningsinstitutioner.

UFU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 168: Spm. om ministeren vil fremsende relevante evalueringer af Globaliseringspuljen 2007-12, til Uddannelses- og forskningsministeren

Tabel 5.1. Antal forskere og årsværk inden for fokusområdet klimatilpasning 2007/2008

Institution

Forskere med klimatilpasning som

ét af ﬂere fokusområder

Antal

forskere

Aarhus Universitet

Danmark Tekniske Universitet

Københavns Universitet

Aalborg Universitet

GEUS

Kunstakademiets Arkitektskole

Danmarks Meteorologiske Institut

Roskilde Universitet

Andre

Total

256

Antal

forskerårsværk

Antal

forskere

Forskere med klimatilpasning som

primært fokusområde

Antal

forskerårsværk

0,5

De angivne årsværk er opgjort som forskernes samlede klimaforskning. De kan derfor ikke henføres direkte til den del af deres

forskning, der vedrører tilpasning. Følgende er samlet i opgørelsen under ”Andre”, da det samlede antal årsværk på institu-

tionen er opgivet i undersøgelsen til mindre end to årsværk: Anvendt Kommunalforskning, Dansk Brand- og Sikringsteknisk

Institut, DHI, DIIS, De Økonomiske Råds Sekretariat, Naturhistorisk Museum i Aarhus, Nationalmuseet, Syddansk Universitet,

Statens Serum Institut, Teknologisk Institut, Vejdirektoratet og Arkitektskolen i Aarhus.

Kilde: Spørgeskemaundersøgelse gennemført af KFT, 2008

Det ses af tabellen, at antallet af forskere

hvis primære forskningsfokus ligger

inden for klimatilpasningsområdet, udgør

omkring en tredjedel af alle forskere,

der har prioriteret klimatilpasning på de

angivne institutioner. Dette svarer til 79

forskere og 19 årsværk i alt. Resten (i alt

177 forskere svarende til 50 årsværk) har

et andet fokusområde som førsteprioritet

og har dermed prioriteret klimatilpasning

som et sekundært fokusområde eller lavere.

Målt på antallet af forskere har

ﬂ

est et

fokus på klimatilpasning på Aarhus

Universitet, Danmarks Tekniske Univer-

sitet og Københavns Universitet. Opgøres

forskerne efter stillingskategori, fremgår

det, at der i lighed med den generelle

klimaforskning (se Kapitel 2) er en

tendens til, at det er relativt få

ph.d.-studerende og postdocs, der

beskæftiger sig med klimatilpasnings-

forskning i forhold til professorer,

docenter, lektorer og seniorforskere.

Figur 5.1 viser fordelingen af forskerne

på de tre fokusområder inden for klima-

tilpasning. Figuren viser, at forskerne

primært har fokus på tilpasningskapacitet.

Dette fokusområde omfatter et systems

Kortlægning af Klimaforskning i Danmark

UFU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 168: Spm. om ministeren vil fremsende relevante evalueringer af Globaliseringspuljen 2007-12, til Uddannelses- og forskningsministeren

Figur 5.1. Andel af klimaforskere med klimatilpasning som ét af flere fokusområder fordelt på primært

klimatilpasningsfokus 2007/2008

Tilpasningskapacitet

42%

Proaktiv tilpasning

33%

20%

10%

15%

20%

25%

30%

35%

40%

45%

Autonom tilpasning

Ikke angivet

Figuren bygger på i alt 256 forskere.

Kilde: Spørgeskemaundersøgelse gennemført af KFT, 2008

evne (naturlige såvel som menneskelige/

samfundsmæssige) til at tilpasse sig

klimaændringer, begrænse potentielle

skadevirkninger, udnytte fordelagtige

muligheder eller håndtere konsekven-

serne. Herefter kommer proaktiv tilpas-

ning, herunder tilpasning der

ﬁ

nder sted

før effekterne af klimaforandringer obser-

veres. Færrest forskere har fokus på

autonom tilpasning: Dvs. tilpasning, der

ikke udgør en bevidst respons til klima-

tiske stimuli, men som i naturlige

systemer udløses af økologiske ændringer

og i menneskelige/samfundsmæssige

systemer af ændringer i markedsforhold

eller velfærd. Denne tendens genﬁndes

også inden for de forskningsprojekter, der

retter sig mod klimatilpasning.

Figuren herunder viser andelen af

forskere på klimatilpasningsområdet

fordelt på videnskabelige hovedområder.

Figuren viser, at størstedelen af forskerne

på klimatilpasningsområdet (28 %)

ﬁ

ndes

inden for det naturvidenskabelige område

efterfulgt af Samfundsvidenskab (22 %).

Herefter følger Teknisk videnskab og

Figur 5.2. Andel af klimaforskere med klimatilpasning som ét af flere fokusområder fordelt på videnskabelige

hovedområder 2007/2008

Naturvidenskab

Samfundsvidenskab

Teknisk videnskab

Jordbrugs- og Veterinærvidenskab

Humaniora

Sundhedsvidenskab

10%

15%

20%

25%

30%

13%

18%

22%

28%

Figuren bygger på i alt 256 forskere.

Kilde: Spørgeskemaundersøgelse gennemført af KFT, 2008

UFU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 168: Spm. om ministeren vil fremsende relevante evalueringer af Globaliseringspuljen 2007-12, til Uddannelses- og forskningsministeren

Jordbrugs- og veterinærvidenskab, begge

med en andel på 18 % af forskerne. Sidst

ﬁ

nder vi Sundhedsvidenskab med 2 %.

Sundhedsvidenskabens placering kan være

et udtryk for, at forskerne inden for dette

område ikke traditionelt opfatter deres

forsknings som tilpasningsforskning.

Figur 5.3 viser den relative fordeling af

forskerne inden for de seks videnskabe-

lige hovedområder.

Overordnet viser

ﬁ

guren, at de offentlige

forskningsinstitutioner generelt kan

opdeles i ”generalister” og ”specialister”,

hvor Aarhus Universitet, Københavns

Universitet, Danmarks Tekniske Univer-

sitet og Roskilde Universitet dækker

tilpasningsområdet bredt, mens GEUS,

Danmarks Meteorologiske Institut,

Kunstakademiets Arkitektskole og de

øvrige institutioner har en mere speciali-

seret proﬁl inden for klimatilpasnings-

forskningen. Området er i lighed med

klimaforskningen generelt domineret af

de natur- og teknisk-videnskabelige

fagdiscipliner.

Figur 5.3. Klimaforskernes relative fordeling inden for de videnskabelige hovedområder 2007/2008

Teknisk videnskab

Sundhedsvidenskab

100%

90%

80%

70%

60%

50%

40%

30%

20%

10%

Aarhus

Universitet (77)

Danmarks Tekniske

Universitet (45)

Københavns

Universitet (33)

Aalborg

Universitet (22)

Kunstakademiets

Arkitekskole (15)

Roskilde

Universitet (10)

GEUS (9)

Danmarks

Meteorologiske Institut (6)

Andre (42)

Samfundsvidenskab

Naturvidenskab

Jordbrugs- og veterinærvidenskab

Humaniora

Figuren bygger på i alt 256 forskere. Antallet af forskere på hver institution er anført

i parentes.

Kilde: Spørgeskemaundersøgelse gennemført af KFT, 2008.

Kortlægning af Klimaforskning i Danmark

UFU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 168: Spm. om ministeren vil fremsende relevante evalueringer af Globaliseringspuljen 2007-12, til Uddannelses- og forskningsministeren

Tabel 5.2 herunder viser fordelingen af de tilpasningsrelaterede forskningsprojekter og

projektbudgetter blandt de offentlige forskningsinstitutioner.

Tabel 5.2. Antal forskningsprojekter og projektbudgetter relateret til klimatilpasningsområdet fordelt på

institutioner for perioden 2003-2008.

Projekter med tilpasning som

forskningsfokus

Institution

Antal projekter

Samlet årlig

budgetsum

(mio. kr.)

Danmark Tekniske Universitet

Københavns Universitet

Aarhus Universitet

Aalborg Universitet

GEUS

Danmarks Meteorologiske Institut

DHI

Roskilde Universitet

Øvrige institutioner

Total

103

135

Projekter med tilpasning som

det primære forskningsfokus

Antal projekter

Samlet årlige

budgetsum

(mio. kr.)

0,5

76,5

Kun institutioner med et samlet årligt projektbudget på mere end 3 mio. kr. er medtaget. Projekter er henført til de institutioner,

der har projektlederskabet (er koordinerende) for de enkelte forskningsprojekter.

Kilde: Spørgeskemaundersøgelse gennemført af KFT, 2008

Spørgeskemaundersøgelsen identiﬁce-

rede 103 forskningsprojekter inden for

tilpasningsområdet ud af i alt 263

indmeldte projekter. Heraf havde 38

projekter klimatilpasning som projektets

primære fokus.

Det ses, at universiteterne skiller sig ud

som de vigtigste institutioner for forsk-

ningsprojekter inden for klimatilpasning.

En nærmere analyse af de enkelte

projekter viser i øvrigt, at forskningspro-

jekterne i høj grad gennemføres som

samarbejder imellem forskningsinstituti-

onerne nationalt og internationalt.

5.2.

Forskningskompetencer

i de enkelte sektorer

Dette afsnit fokuserer på klimatilpas-

ningsforskningens orientering i forhold

til de elleve sektorer, som regeringens

klimatilpasningsstrategi retter sig imod.

Figur 5.4 herunder viser forskernes

primære fokus inden for de 11 sektorer.

UFU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 168: Spm. om ministeren vil fremsende relevante evalueringer af Globaliseringspuljen 2007-12, til Uddannelses- og forskningsministeren

Som det fremgår af

ﬁ

gur 5.4, er fokuse-

ringerne inden for de enkelte sektorer

generelt tilstede på mere end én institu-

tion. En markant undtagelse er dog

ﬁ

ske-

risektoren, som hovedsageligt er repræ-

senteret på Danmarks Tekniske

Universitet samt sektorerne Sundhed og

Redningsberedskabet, der primært

ﬁ

ndes

på Aarhus Universitet. De to sidstnævnte

observationer bør tages med forbehold,

da antallet af forskere inden for begge

sektorområder i undersøgelsen er meget

lille. Inden for sektorerne Natur og natur-

beskyttelse samt Land- og skovbrug er

henholdsvis Aarhus Universitet samt

Københavns Universitet dominerende.

ﬂ

este forskere i undersøgelsen har

fokus på sektorerne Natur og natur-

beskyttelse, Byggeri og anlæg, Land og

skovbrug samt Energiforsyning. Færrest

forskere har fokus på Vandforsyning,

Forsikringsmæssige aspekter, Kystfor-

valtning samt Sundhed og Rednings-

beredskabet. Det skal hertil bemærkes,

ﬂ

ere forskere end vist på

ﬁ

guren rela-

terer deres forskning til disse sektorer,

men som en lavere prioritet.

Figur 5.4. Antal forskere fordelt på primært sektorfokus og institutioner 2007/2008

Natur og naturbeskyttelse

Byggeri og anlæg

Land og skovbrug

Energiforsyning

Planlægning (arealanvendelse.)

Fiskeri

Vandforsyning

Forsikringsmæssige aspekter

Kystforvaltning

Sundhed

Redningsberedskabet

Ikke angivet

Aarhus Universitet

Københavns Universitet

Danmarks Tekniske Universitet

Aalborg Universitet

GEUS

Danmarks Meteorologiske Institut

Kunstakademiets Arkitektskole

Roskilde Universitet

Andre

Figuren bygger på i alt 256 forskere. Projekter er henført til de institutioner, der har projektlederskabet (er koordinerende) for

de enkelte forskningsprojekter.

Kilde: Spørgeskemaundersøgelse gennemført af KFT, 2008

Kortlægning af Klimaforskning i Danmark

UFU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 168: Spm. om ministeren vil fremsende relevante evalueringer af Globaliseringspuljen 2007-12, til Uddannelses- og forskningsministeren

Figuren herunder viser det sektorielle fokus inden for hvert af de videnskabelige

hovedområder.

Figur 5.5. Antal forskere fordelt på primært sektorielt fokus og videnskabelige hovedområder 2007/2008

Natur og naturbeskyttelse

Land og skovbrug

Byggeri og anlæg

Energiforsyning

Planlægning (arealanvendelse)

Fiskeri

Vandforsyning

Forsikringsmæssige aspekter

Kystforvaltning

Sundhed

Redningsberedskabet

Ikke angivet

Humaniora

Jordbrugs- og veterinærvidenskab

Naturvidenskab

Samfundsvidenskab

Sundhedsvidenskab

Teknisk videnskab

Figuren bygger på i alt 256 forskere.

Kilde: Spørgeskemaundersøgelse gennemført af KFT, 2008

Figur 5.5 viser sammensætningen af

forskernes videnskabelige hovedområder

relateret til klimatilpasningsstrategiens

elleve sektorer. Figuren viser en tendens

til, at naturvidenskab, teknisk videnskab

og jordbrug- og veterinærvidenskab

dominerer inden for de

ﬂ

este sektorer,

men også at såvel de samfundsvidenska-

belige som de humanistiske hovedom-

råder er til stede inden for næsten alle

sektorer. Der

ﬁ

ndes med andre ord et

potentiale for at kunne imødekomme

videnbehovet inden for og på tværs af de

enkelte sektorer igennem inddragelse af

et fagligt bredt spektrum af videnskabe-

lige discipliner.

5.3

Forskningsprojekter relateret

til de enkelte sektorer

Dette afsnit ser på det sektorielle fokus

for de 103 forskningsprojekter med rela-

tion til klimatilpasningsområdet.

Figur 5.6 herunder viser det primære

sektorfokus for forskningsprojekter med

tilknytning til klimatilpasningsområdet.

UFU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 168: Spm. om ministeren vil fremsende relevante evalueringer af Globaliseringspuljen 2007-12, til Uddannelses- og forskningsministeren

Figur 5.6. Antal forskningsprojekter med relation til klimatilpasningsområdet fordelt på primært sektorfokus

og institution for perioden 2003-2008

Land og skovbrug

Byggeri og anlæg

Natur og naturbeskyttelse

Planlægning (arealanvendelse)

Vandforsyning

Energiforsyning

Fiskeri

Forsikringsmæssige aspekter

Kystforvaltning

Sundhed

Redningsberedskabet

Ikke angivet

Aarhus Universitet

Københavns Universitet

Danmarks Tekniske Universitet

Aalborg Universitet

GEUS

Danmarks Meteorologiske Institut

DHI

Roskilde Universitet

Andre

Figuren bygger på i alt 103 projekter. Projekter er henført til de institutioner, der har projektlederskabet

(er koordinerende) for de enkelte forskningsprojekter.

Kilde: Spørgeskemaundersøgelse gennemført af KFT, 2008

Fire sektorer skiller sig ud fra de øvrige

ved en højere forskningsaktivitet: Land-

og skovbrug, Byggeri og anlæg, Natur

og naturbeskyttelse samt Planlægning

(arealanvendelse). Det samme mønster

fremgår af projekternes gennemsnitlige

årsbudgetter fordelt på de enkelte

sektorer.

Kortlægning af Klimaforskning i Danmark

UFU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 168: Spm. om ministeren vil fremsende relevante evalueringer af Globaliseringspuljen 2007-12, til Uddannelses- og forskningsministeren

Figur 5.7. Samlede årsbudgetter for 2007 for forskningsprojekter med klimatilpasning

som første eller lavere prioritet

Land og skovbrug

Byggeri og anlæg

Natur og naturbeskyttelse

Planlægning (arealanvendelse)

Vandforsyning

Energiforsyning

Fiskeri

Sundhed

Kystforvaltning

Forsikringsmæssige aspekter

Redningsberedskabet

50 mio. kr.

Klimatilpasning som 1. prioritet

Klimatilpasning som lavere prioritet

Projektvolumen inden for de enkelte sektorer opgjort på baggrund af de samlede gennemsnitlige årsbudgetter for tilpasnings-

relaterede forskningsprojekter i 2007. Antallet af projekter med klimatilpasning til førsteprioritet sumerer til 38, mens projekter

med tilpasning som lavere prioritet sumerer til 103.

Kilde: Spørgeskemaundersøgelse gennemført af KFT, 2008

Figuren viser, at projekter med primært

fokus på klimatilpasning

ﬁ

ndes inden for

Land og skovbrug (42 mio. kr.), Byggeri

og anlæg (22 mio. kr.) og Planlægning

(arealanvendelse) (8 mio. kr.) mens

projekterne inden for Natur og naturbe-

skyttelse (22 mio. kr.) samt vandforsy-

ning (12 mio. kr.) overvejende har

angivet fokus på klimatilpasning ved en

lavere prioritet.

UFU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 168: Spm. om ministeren vil fremsende relevante evalueringer af Globaliseringspuljen 2007-12, til Uddannelses- og forskningsministeren

Bilag 1 – Oversigt over bibliometriske

emnekategorier

Dette bilag indeholder beskrivelse af de 23 Web of Science emnekategorier, der indgår

i den bibliometriske undersøgelse (fra http://scientiﬁc.thomsonreuters.com/mjl/scope/)

SOIL SCIENCE

BESKRIVELSE

: Soil Science covers resources concerning many aspects of the formation,

nature, distribution, and utilization of soils including soil biology and fertility,

soil conservation and tillage research, soil contamination and reclamation, soil

biochemistry, and soil chemistry and physics.

AGRONOMY

BESKRIVELSE

: Agronomy covers resources on the selection, breeding, management, and post-

harvest treatment of crops including crop protection and science, seed science, plant nutrition,

plant and soil science, soil management and tillage, weed science, agroforestry, agroclimato-

logy, and agricultural water management.

EMNEKATEGORI

ASTRONOMY & ASTROPHYSICS

BESKRIVELSE

: Astronomy & Astrophysics covers resources that focus on the science of

the celestial bodies and their magnitudes, motions, and constitution. Topics include the

properties of celestial bodies such as luminosity, size, mass, density, temperature, and

chemical composition, as well as their origin and evolution. This category includes

some resources on planetary science that focus on astrophysical aspects of planets.

General resources on planetary science are placed in the GEOCHEMISTRY

& GEOPHYSICS category.

BIODIVERSITY CONSERVATION

BESKRIVELSE

: Biodiversity Conservation covers resources on the conservation manage-

ment of species and ecosystems. Topics include conservation ecology, biological

conservation, paleobiology, natural history and the natural sciences.

EMNEKATEGORI

ECOLOGY

BESKRIVELSE

: Ecology covers resources concerning many areas relating to the study of

the interrelationship of organisms and their environments, including ecological econo-

mics, ecological engineering, ecotoxicology, ecological modeling, evolutionary

ecology, biogeography, chemical ecology, marine ecology, wildlife research, microbial

ecology, molecular ecology, and population ecology. This category also includes

general ecology resources and ones devoted to particular ecological systems.

De enkelte emnekategoriers tidsskrifter kan ses her:

http://scientiﬁc.thomsonreuters.com/cgi-bin/jrnlst/jlsubcatg.cgi?PC=D

Kortlægning af Klimaforskning i Danmark

UFU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 168: Spm. om ministeren vil fremsende relevante evalueringer af Globaliseringspuljen 2007-12, til Uddannelses- og forskningsministeren

EMNEKATEGORI

ENERGY & FUELS

BESKRIVELSE

: Energy & Fuels covers resources on the development, production, use,

application, conversion, and management of nonrenewable (combustible) fuels (such

as wood, coal, petroleum, and gas) and renewable energy sources (solar, wind,

biomass, geothermal, hydroelectric). Note: Resources dealing with nuclear energy and

nuclear technology appear in the NUCLEAR SCIENCE & TECHNOLOGY category.

EMNEKATEGORI

ENGINEERING (CIVIL)

BESKRIVELSE

: Engineering (Civil) includes resources on the planning, design, construc-

tion, and maintenance of

ﬁ

xed structures and ground facilities for industry, occupancy,

transportation, use and control of water, and harbor facilities. Resources also may

cover the subﬁelds of structural engineering, geotechnics, earthquake engineering,

ocean engineering, water resources and supply, marine engineering, transportation

engineering, and municipal engineering.

EMNEKATEGORI

ENGINEERING, ENVIRONMENTAL

BESKRIVELSE

: Engineering, Environmental includes resources that discuss the effects of

human beings on the environment and the development of controls to minimize

environmental degradation. Relevant topics in this category include water and air

pollution control, hazardous waste management, land reclamation, pollution preven-

tion, bioremediation, incineration, management of sludge problems, landﬁll and waste

repository design and construction, facility decommissioning, and environmental

policy and compliance.

EMNEKATEGORI

ENVIRONMENTAL SCIENCES

BESKRIVELSE

: Environmental Sciences covers resources concerning many aspects of the

study of the environment, among them environmental contamination and toxicology,

environmental health, environmental monitoring, environmental geology, and environ-

mental management. This category also includes soil science and conservation, water

resources research and engineering and climate change.

EMNEKATEGORI

ENVIRONMENTAL STUDIES

BESKRIVELSE

: Environmental Studies covers resources that are multidisciplinary in

nature. These include environmental policy, regional science, planning and law,

management of natural resources, energy policy, and environmental psychology.

UFU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 168: Spm. om ministeren vil fremsende relevante evalueringer af Globaliseringspuljen 2007-12, til Uddannelses- og forskningsministeren

FORESTRY

BESKRIVELSE

: Forestry covers resources concerning the science and technology

involved in establishing, maintaining and managing forests for various uses, including

wood production, water resource management, wildlife conservation and recreation.

EMNEKATEGORI

GEOCHEMISTRY & GEOPHYSICS

BESKRIVELSE

: Resources in this category may focus on either Geochemistry or Geophy-

sics or both. Geochemistry covers resources that deal with the chemical composition

and chemical changes in the Earth or other planets or asteroids. Topics include

research on related chemical and geological properties of substances, applied geoche-

mistry, organic geochemistry, and biogeochemistry. Geophysics covers resources on

the application of the methods and techniques of physics to the study of the structure

of the Earth and the processes affecting it. Topics addressed include seismology, tecto-

nics, tectonophysics, geomagnetism, radioactivity, and rock mechanics.

GEOGRAPHY (PHYSICAL)

BESKRIVELSE

: Geography (Physical) covers resources dealing with the differentiation of

areas of the Earth’s surface as shown in the character, arrangement, and interrelations

over the world of such elements as climate, elevation, soil, vegetation, population,

land use, industries, or states, as well as the unit areas formed by the complex of these

individual elements. Resources which focus on economic, human, and urban topics are

covered in the SSCI GEOGRAPHY category.

GEOLOGY

BESKRIVELSE

: Geology covers resources that deal with the physical history of the Earth,

the rock of which it is composed, and the physical changes (not the physics) that the

Earth has undergone or is undergoing. Resources in this category cover sedimentology,

stratigraphy, hydrogeology, ore geology, structural geology, regional geology, and

petrology. These resources are somewhat narrow in scope and are not given to the

interdisciplinary study of the Earth Sciences.

EMNEKATEGORI

GEOSCIENCES (MULTIDISCIPLINARY)

BESKRIVELSE

: Geosciences (Multidisciplinary) covers resources having a general or

interdisciplinary approach to the study of the Earth and other planets. Relevant topics

include geology, geochemistry/geophysics, hydrology, paleontology, oceanography,

meteorology, mineralogy, geography, and energy and fuels. Resources having a

primary focus on geology, or geochemistry & geophysics are placed in their own cate-

gories.

Kortlægning af Klimaforskning i Danmark

UFU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 168: Spm. om ministeren vil fremsende relevante evalueringer af Globaliseringspuljen 2007-12, til Uddannelses- og forskningsministeren

EMNEKATEGORI

MARINE & FRESHWATER BIOLOGY

BESKRIVELSE

: Marine & Freshwater Biology covers resources concerning many aquatic

sciences, including marine ecology and environmental research, aquatic biology,

marine pollution and toxicology, aquatic botany and plant management, estuarine and

coastal research, diseases of aquatic organisms, molluscan and shellﬁsh research,

ﬁ

biology and biofouling.

EMNEKATEGORI

METEOROLOGY & ATMOSPHERIC SCIENCES

BESKRIVELSE

: Meteorology & Atmospheric Sciences covers those resources that deal

with the atmosphere and its phenomena, especially weather and weather forecasting.

Resources in this category are concerned with the atmosphere’s temperature, density,

winds, clouds, precipitation and other characteristics, as well as the structure and

evolution of the atmosphere in terms of external inﬂuences and the basic laws of

physics. This category also includes resources dealing with climatology.

EMNEKATEGORI

MULTIDISCIPLINARY SCIENCES

BESKRIVELSE

: Multidisciplinary Sciences includes resources of a very broad or general

character in the sciences. It covers the spectrum of major scientiﬁc disciplines such as

Physics, Chemistry, Mathematics, Biology, etc. Nature and Science are the preeminent

resources in this category and serve as typical examples. The Web site of the National

Science Foundation is a good example of a web resource included in this category.

Some specialized resources that have a wide range of applications in the sciences also

may fall under this category. The journal Fractals---Complex Geometry Patterns and

Scaling in Nature and Society would be an example of such a resource.

EMNEKATEGORI

OCEANOGRAPHY

BESKRIVELSE

: Oceanography covers resources concerning the scientiﬁc study and

exploration of the oceans and seas in all their aspects, including the delimitation of

their extent and depth, the physics and chemistry of their waters, and the exploration

of their resources.

EMNEKATEGORI

PALEONTOLOGY

BESKRIVELSE

: Paleontology includes resources that focus on the study of life and

physical conditions, such as climate and geography, of past geological periods as

recorded by fossil remains.

UFU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 168: Spm. om ministeren vil fremsende relevante evalueringer af Globaliseringspuljen 2007-12, til Uddannelses- og forskningsministeren

PLANT SCIENCES

BESKRIVELSE

: Plant Sciences covers resources concerning many aspects of the study of

plants including systematic, biochemical, agricultural, and pharmaceutical topics. This

category includes materials on higher and lower plants, terrestrial and aquatic plants,

plant cells, entire plants, and plant assemblages.

REMOTE SENSING

BESKRIVELSE

: Remote Sensing includes resources on the technique of remote observa-

tion and of obtaining reliable information about physical objects and the environment

through the process of recording, measuring, and interpreting photographic images

and patterns of electromagnetic radiation from space. This category also covers

resources on the applications of remote sensing in environmental, atmospheric, meteo-

rological, geographic, and geoscientiﬁc observations. Resources on geographic infor-

mation systems that deal in large part with remote sensing are also included.

WATER RESOURCES

BESKRIVELSE

: Water Resources covers resources concerning a number of waterrelated

topics. These include desalination, ground water monitoring and remediation, hydro-

logy, irrigation and drainage science and technology, water quality, hydraulic enginee-

ring, ocean and coastal management, river research and management, waterways and

ports.

EMNEKATEGORI

Kortlægning af Klimaforskning i Danmark

UFU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 168: Spm. om ministeren vil fremsende relevante evalueringer af Globaliseringspuljen 2007-12, til Uddannelses- og forskningsministeren

UFU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 168: Spm. om ministeren vil fremsende relevante evalueringer af Globaliseringspuljen 2007-12, til Uddannelses- og forskningsministeren

Kortlægning af Klimaforskning i Danmark

UFU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 168: Spm. om ministeren vil fremsende relevante evalueringer af Globaliseringspuljen 2007-12, til Uddannelses- og forskningsministeren

UFU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 168: Spm. om ministeren vil fremsende relevante evalueringer af Globaliseringspuljen 2007-12, til Uddannelses- og forskningsministeren

Kortlægning af Klimaforskning i Danmark

UFU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 168: Spm. om ministeren vil fremsende relevante evalueringer af Globaliseringspuljen 2007-12, til Uddannelses- og forskningsministeren