UFU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 168: Spm. om ministeren vil fremsende relevante evalueringer af Globaliseringspuljen 2007-12, til Uddannelses- og forskningsministeren

Uddannelses- og Forskningsudvalget 2015-16
UFU Alm.del
Offentligt

KORTLÆGNING AF

OFFENTLIG GRØN ENERGIFORSKNING,

-UDVIKLING OG -DEMONSTRATION

I DANMARK

UFU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 168: Spm. om ministeren vil fremsende relevante evalueringer af Globaliseringspuljen 2007-12, til Uddannelses- og forskningsministeren

INDLEDNING

Verden står over for en ny energipolitisk tidsalder. Det 20. århundrede blev i høj

grad drevet af adgang til billige og rigelige mængder af kul, olie og gas. Den stigen-

de globale efterspørgsel efter energi i dag medfører risiko for stigende og ustabile

priser på energi, og det globale forbrug af blandt andet kul, olie og gas forstærker

de uholdbare klimaforandringer. I det 21. århundrede skal vi derfor finde andre må-

der at opfylde energibehovet på. Det fordrer en grøn økonomi i Danmark og omstil-

ling til vedvarende energi.

Grøn omstilling skaber muligheder

Den grønne omstilling udgør ikke bare en global udfordring, men er samtidig en

stor mulighed for Danmark. En kombination af energi- og klimapolitiske målsæt-

ninger og hensynet til forsyningssikkerhed gør, at der globalt forventes massive

investeringer i og efterspørgsel efter grøn energi og teknologi i de kommende årtier.

Danmark står således over for et markant grønt vækstpotentiale, hvor der forskes

i, udvikles og eksporteres nye grønne løsninger til gavn for klima, energisikkerhed,

vækst og grønne arbejdspladser i Danmark.

Hvis vi i Danmark også fremover skal udnytte vores erhvervsmæssige styrkeposi-

tioner og stå stærkt i den stigende internationale konkurrence, kræver det et solidt

fundament af grøn energiforskning, -udvikling og -demonstration (FU&D). Når vi

investerer i grønne idéer og nye teknologier, investerer vi samtidig i ny viden, der

kan resultere i nye landevindinger og jobs, og dermed investerer vi i vores fremti-

dige velstand.

Regeringen har i 2012 sikret en fortsættelse af niveauet for den danske energirela-

terede FU&D-indsats med bevillinger på over en mia. kr. Regeringen og de øvrige

partier bag Energiaftalen af 22. marts 2012 har samtidig tilkendegivet, at parterne

vil arbejde for et fortsat højt niveau for forsknings- og udviklingsmidlerne til klima-

og grønne energiteknologier.

Investeringer i forskning, udvikling og demonstration

I den brede politiske aftale om den danske energipolitik 2012-2020 er det noteret,

at investeringer i forskning, udvikling og demonstration er forudsætninger for, at

danske virksomheder også på længere sigt kan udvikle og sælge grønne løsninger

og skabe grønne jobs i Danmark. Parterne i energiaftalen er enige om at arbejde

for et fortsat højt niveau for FU&D i energiteknologi. Dette skal støtte en fortsat

effektivisering af energianvendelsen og fremme omkostningseffektive vedvarende

energiteknologier, hvor der også er et erhvervs- og eksportpotentiale.

Det er centralt, at energiforskningen understøtter såvel den danske grønne energi-

omstilling som de vækst-politiske mål. Således ønsker regeringen en fokusering af

den strategiske energiforskning på indsatsområder, der afspejler Danmarks styrke-

positioner.

UFU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 168: Spm. om ministeren vil fremsende relevante evalueringer af Globaliseringspuljen 2007-12, til Uddannelses- og forskningsministeren

Vækstteam for energi og klima

Regeringen har nedsat et vækstteam for energi og klima. Vækstteamet skal udar-

bejde anbefalinger om konkrete initiativer, der kan styrke vækstvilkårene inden for

energi og klima. Vækstteamet kan fx se på adgang til viden, herunder indsatsen for

forskning og innovation samt intellektuel ejendomsret. Arbejdet skal også ses i rela-

tion til regeringens kommende innovationsstrategi, der skal sikre, at investeringerne

i forskning, udvikling og uddannelse omsættes til konkrete løsninger, vækst og nye

jobs.

Nærværende kortlægning giver en faktuel status med nøgletal for den offentlige

grønne energirelaterede FU&D.

UFU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 168: Spm. om ministeren vil fremsende relevante evalueringer af Globaliseringspuljen 2007-12, til Uddannelses- og forskningsministeren

Et godt dansk udgangspunkt for grøn FU&D

Støttelandskabet på energiområdet

Forskning, udvikling og demonstration inden for energiteknologi er af energi- og kli-

mapolitiske hensyn kommet i fokus i de senere år. De offentlige bevillinger til områ-

det er steget markant, bl.a. som resultat af energiaftalens målsætning fra 2008 om

at bruge 1 mia. kr. til FU&D på energiområdet i 2010. Regeringen har i 2012 valgt

at prioritere de energiteknologiske FU&D-bevillinger således, at den samlede årlige

indsats fortsætter på over en 1 mia. kr.

De offentlige tilskudsordninger har fokus på energiteknologier i forskellige led af

udviklingskæden. Fx har Det Strategiske Forskningsråd (DSF) bevillinger, der er

målrettet strategisk energiforskning. Andre har bevillinger, der særligt er målrettet

udvikling og demonstration. Det gælder Energiteknologisk Udviklings- og Demon-

strationsprogram (EUDP), Green Labs DK, et program for miljøvenlig elproduktion,

ForskEL samt et program for effektiv energianvendelse, ELFORSK. Der er også

støtteprogrammer med et bredere fokus, men hvor energiteknologi indgår i ind-

satsområderne. Det gælder Højteknologifonden, Grønt Udviklings- og Demonstra-

tionsprogram (GUDP) og Den nationale pulje for forskningsinfrastruktur. Endelig er

der ordninger, med fokus på aktiviteter FU&D, og hvor markedsudbredelse indgår.

Disse omfatter ForskVE, der er en ren energiordning, og Fornyelsesfonden, hvor

energi udgør en del af indsatsen. Endelig kan nævnes Rådet for Teknologi og Inno-

vation, som også kan støtte innovation inden for energi, samt den statslige investe-

ringsfond Vækstfonden.

De programmer, der er i fokus, når der tales om energirelateret FU&D, omfatter

således:

•

Det Strategiske Forskningsråds bevillinger til energiforskning

Energinet.dk’s ForskEL

Dansk Energis Elforsk-program

EUDP

Green Labs DK

Højteknologifondens energirelaterede projekter.

UFU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 168: Spm. om ministeren vil fremsende relevante evalueringer af Globaliseringspuljen 2007-12, til Uddannelses- og forskningsministeren

Midler til energiforskning

De statslige midler til grøn forskning, udvikling, innovation og demonstration er

øget fra knap 200 mio. kr. i 2002 til over 1 milliard kr. i 2010, 2011 og 2012, jf.

figur 1. Der var således afsat 1,242 mia. kr. til forskning, udvikling, innovation og

demonstration i 2012. Der skete i 2010 en markant stigning i bevillingerne til Det

Strategiske Forskningsråd (DSF), Rådet for Teknologi og Udvikling (RTI) samt til

Energiteknologisk Udviklings- og Demonstrationsprogram (EUDP). Stigningen er

bl.a. et resultat af udmøntningen af globaliserings-aftalen fra 2006 samt regerin-

gens målsætning om at bruge 1 mia. kr. til forskning, demonstration og udvikling på

energiområdet fra 2010. På fødevareområdet blev det i 2009 besluttet at oprette et

Grønt Udviklings- og Demonstrationsprogram (GUDP). I 2010 er der desuden afsat

midler til initiativerne Green Labs DK og Center for grøn transport.

Figur 1: Offentlige FU&D bevillinger til grøn energiforskning (mio. kr.)

2012

2011

2010

2009

2008

2007

2006

2005

2004

2003

2002

2001

200

400

600

800

1000

1200

1400

Kilde: Projektgalleri, Energistyrelsen og Styrelsen for Forskning og Innovation, 2012

I en international sammenligning afsætter Danmark relativt mange offentlige midler

til energiforskning. Danmark indtager en delt fjerdeplads blandt lande i verden, der

afsætter flest offentlige midler per indbygger til energiforskning. Kun Finland og

Japan afsætter flere midler, jf. tabel 1.

UFU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 168: Spm. om ministeren vil fremsende relevante evalueringer af Globaliseringspuljen 2007-12, til Uddannelses- og forskningsministeren

Tabel 1: Top 15 lande i OECD inden for offentlige bevillinger til energi FU&D,

2010

*Tal for Canada og New Zealand baseres på 2008 tal, for Mexico 2006 tal.

*Opgørelsen over andel øremærket til området omfatter også miljøteknologier.

Kilde: Main Science and Technology Indicators, OECD

Virksomhederne har ligesom det offentlige øget deres investeringer i forskning,

demonstration og udvikling på energiområdet. I 2007 udgjorde virksomhedernes

investeringer i alt 1,3 mia. kr. I 2009 var investeringerne steget til 4,6 mia. kr.

UFU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 168: Spm. om ministeren vil fremsende relevante evalueringer af Globaliseringspuljen 2007-12, til Uddannelses- og forskningsministeren

Figur 2: Virksomheders udgifter på egen FoU fordelt på udvalgte forsknings-

områder

Sundhedsforskning

Programmel som

selvstændige produkter

Energiforskning

Programmel integreret i

andre produkter

Bio-teknologi

Hardware

Materialeforskning

Levnedsmiddelforskning

Genteknologi

Miljøforskning

Ledelsesforskning oa.

Bygge- og anlægsteknik

Nanoteknologi

Forsvarsteknologi

Ældre- og hjælpe-

middelforskning

Andre områder

1.000 2.000 3.000 4.000 5.000 6.000 7.000

.000 .000 .000 .000 .000 .000 .000

mio. kr.

Kilde: Danmarks Statistik, 2009

Danmarks Statistik har opgjort, at 12 procent af de private forskningsinvesteringer

i 2009 skete inden for kategorien ”energi”, svarende til 4,6 mia. kr. Dermed ligger

energiområdet på en tredjeplads blandt de forskningsområder, hvor erhvervslivets

FU&D-udgifter er størst, jf. figur 2. Opgørelsen er foretaget på tværs af brancher,

og statistikken rummer ikke en egentlig definition af energiområdet.

UFU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 168: Spm. om ministeren vil fremsende relevante evalueringer af Globaliseringspuljen 2007-12, til Uddannelses- og forskningsministeren

Kvaliteten af den danske energiforskning

Der er i dag i Danmark flere indikatorer på, at kvaliteten af dansk forskning på

grønne områder er god og dermed giver et godt udgangspunkt for at bidrage til at

omstille Danmark til et grønt vækstsamfund uden fossile brændstoffer.

Der er sammenhæng mellem den danske indsats i form af investeringer i energi

FU&D og den samfundsmæssige nytteværdi. Den internationale forskning viser fx,

at der er en stærk sammenhæng mellem offentlig forskning og udvikling og både

udtagne patenter og private investeringer i grøn energi.

Den danske publicerings- og citationsprofil inden for energi- og miljøområder

viser, at Danmark ligger i top 5 i OECD. Det gælder både antallet af publiceringer,

og hvor meget publiceringerne bliver citeret af andre forskere, jf. figur 3 og 4.

Figur 3: OECD-top 15 citationer inden for energi, miljø og økologi (citationer

per publikation, 2006-2010)

Kilde: OECD og National Science Indikators 2010. Der er anvendt befolkningstal fra

2010

Klimakommissionen, 2010. Dokumentationsdelen til Klimakommissionens samlede rapport. Grøn Ener-

gi - vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler; Nemet, G. F. and D. M. Kammen (2007).

”U.S. Energy Research and Development: Declining Investment, Increasing Need, and the Feasibility of

Expansion.” Energy Policy 35(1): 746-755.

UFU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 168: Spm. om ministeren vil fremsende relevante evalueringer af Globaliseringspuljen 2007-12, til Uddannelses- og forskningsministeren

Figur 4: OECD-top 15 publiceringer inden for energi, miljø og økologi (publi-

kationer per 1000 indbyggere)

1,0

0,9

0,8

0,7

0,6

0,5

0,4

0,3

0,2

0,1

0,0

Kilde: OECD og National Science Indikators 2010. Der er anvendt befolknings tal fra

2010

Danmark har siden 1991 øget antallet af publiceringer og styrket kvaliteten af disse

inden for energiområdet, jf. figur 5.

Figur 5: Danmark - Antal citationer og publiceringer på energi og

miljøområdet, 1991-2010

Citationer per publikation (v. akse)

0,5

0,4

0,3

0,2

0,1

0,0

Publikationer per tusind indbygger (h. akse)

0,7

0,6

0,9

0,8

Note: Opgjort ud fra videnskabelige tidsskrifter i emnekategorierne: Energi og brænd-

stof, Miljøingeniørvidenskab, Miljøvidenskab, Miljøstudier samt Økologi.

Kilde: OECD og National Science Indikators 2010.

UFU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 168: Spm. om ministeren vil fremsende relevante evalueringer af Globaliseringspuljen 2007-12, til Uddannelses- og forskningsministeren

Kvaliteten af dansk FU&D på de grønne områder giver sig også udslag i Danmarks

hjemtag af EU-midler. Det gælder især energiområdet, hvor det danske hjemtag

under det 7. rammeprogram i 2012 var på 6 procent af de samlede EU-midler på

området, jf. tabel 2.

Tabel 2: Dansk hjemtag under det 7. rammeprogram

Kilde: Udtræk fra E-Corda databasen

* Tal for kontrakter, partnere og EU-tilskud er baseret på ansøgninger, som har gen-

nemført eller ligger i forhandlinger om en tilskudsaftale med EU-Kommissionen

** Tabel baseret på tal fra EU-Kommissionen af 01.03.2012

*** Succesrater for to-trins-ansøgninger bliver kun målt på ansøgninger, som er ind-

sendt til trin to.

I en sammenligning med de 20 lande, der modtager flest midler fra EU på energi-

området, er Danmark det land, der modtager flest midler pr. indbygger, jf. tabel 3.

Danmarks hjemtag af forskningsmidler på energiområdet er samlet set kun over-

gået af sundhedsområdet, jf. tabel 2.

UFU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 168: Spm. om ministeren vil fremsende relevante evalueringer af Globaliseringspuljen 2007-12, til Uddannelses- og forskningsministeren

Tabel 3: Energitilskud under det 7. rammeprogram

Kilde: Udtræk fra E-Corda databasen

* Tal for kontrakter, partnere og EU-tilskud er baseret på ansøgninger, som har gen-

nemført eller ligger i forhandlinger om en tilskudsaftale med EU-Kommissionen

** Tabel baseret på tal fra EU-Kommissionen af 01.03.2012

*** Succesrater for to-trins-ansøgninger bliver kun målt på ansøgninger, som er ind-

sendt til trin to

UFU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 168: Spm. om ministeren vil fremsende relevante evalueringer af Globaliseringspuljen 2007-12, til Uddannelses- og forskningsministeren

Ser man på energi-patentansøgninger lå Danmark i 2011 som nummer 14 i forhold

til det samlede antal af ansøgninger – og på en femteplads i forhold til antal indbyg-

gere, jf. tabel 4.

Tabel 4: Top 15 lande ift. antal patentansøgninger, European Patent Office

inden for energiteknologi, 2011.

Kilde: European Patent Office samt United Nations, tabel POP/DB/WPP/Rev.2010/04/

F01A

Anm.: Der er anvendt 2010 estimater til beregning af antal indbyggere.

UFU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 168: Spm. om ministeren vil fremsende relevante evalueringer af Globaliseringspuljen 2007-12, til Uddannelses- og forskningsministeren

Grøn vækst via eksport af energiteknologi

Grønt vækstpotentiale på energiområdet

Eksporten af grøn energiteknologi spiller allerede i dag en stigende og stadig mere

central rolle i den samlede produktion og eksport. Danmark eksporterede i 2011

energiteknologi og -udstyr for en værdi af 63,4 mia. kr. Dette er en stigning på 18

procent i forhold til 2010. Til sammenligning voksede den øvrige danske vareeks-

port med 10 procent. Danmark er det land i EU, hvor energiteknologi udgør den

største andel (10,5 procent) af den samlede vareeksport. I det sidste årti er den

energiteknologiske branche således steget i betydning for den danske økonomi.

Siden 2000 er dansk eksport af energiteknologi øget med 140 procent og energi-

teknologiens andel af den samlede danske industris omsætning er vokset fra 8,6 til

15,8 procent.

De internationale markeder satser allerede i dag på klimavenlige energiløsninger,

og markederne forventes at vokse markant i fremtiden. Det Internationale Energi-

agentur vurderer, at efterspørgslen efter vedvarende energikilder vil firedobles frem

mod 2035, hvis verden skal forhindre temperaturstigninger på over 2 grader, og at

det samlede globale behov for investeringer i vedvarende energi i perioden 2010-

2035 udgør 6 billioner dollars, forudsat at landene realiserer eksisterende klima- og

energipolitiske mål.

Globalt set er de samlede investeringer i FU&D til vedvarende energi steget med

40 procent fra 2009 til 2010, og væksten skyldes ikke mindst udviklingen i Asien.

I en række lande er der de seneste år sket en markant oprustning på det grønne

område. Det gælder fx Sydkorea, Kina og USA, hvor der er foretaget betydelige

investeringer i FU&D i forbindelse med genopretningspakkerne efter den globale

økonomiske krise. Kina afsætter ca. 28 procent af sit største strategiske forsknings-

program til energi, miljø og naturressourcer, og i landets seneste femårsplan afsæt-

tes markante midler til innovation inden for energiteknologier.

I EU, der er det største marked for dansk energiteknologi, indebærer medlems-

staternes nationale handlingsplaner for vedvarende energi frem mod 2020, at

vedvarende energi forventes at udgøre 37 procent af EU’s elforbrug i 2020. Sam-

tidig forventes udbygningen med vedvarende energi i vækstøkonomier som Kina,

Indien og Brasilien at stige markant. Det gælder ikke mindst Kina, der har som mål

at reducere CO2-udledningen i forhold til BNP med 40-50 procent i 2020, og at 15

procent af energiforbruget i 2020 skal komme fra ikke-fossile brændsler.

I 2010 var investeringerne inden for vedvarende energi størst i vind, sol og bio-

energi. Ifølge vurderingen fra den finansielle institution HSBC vil de største tek-

nologiområder i 2020 på globalt plan være el- og hybridbiler, energieffektivisering,

vindenergi samt solceller, smart grids og energilagring, jf. figur tabel 5. En intern

markedsanalyse fra Klima-, Energi- og Bygningsministeriet viser ligeledes et gan-

ske markant eksportpotentiale på en række centrale markeder inden for netop vind,

bio, energieffektivisering og smart grids.

Energierhvervsanalysen 2012, Energistyrelsen, DI Energibranchen og Erhvervsstyrelsen.

BNEF, Global Trends in Renewable Energy Investment 2011.

UFU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 168: Spm. om ministeren vil fremsende relevante evalueringer af Globaliseringspuljen 2007-12, til Uddannelses- og forskningsministeren

Tabel 5: Forventede investeringer i udvalgte energiteknologier i 2020 i mia. $

(samt årlig vækstrate, 2009-2020)

Kilde: HSBC: Sizing the Climate Economy, september 2010.

* Markedet for elektriske biler og hybridbiler var så lille i 2009, at det ikke er menings-

fuldt at udregne vækstraten

Match af danske styrkepositioner, indsatsområder og det glo-

bale markedspotentiale

Som det fremgår af forrige afsnit, er der vækst i behovet for energiteknologi. I vid

udstrækning er der match mellem de områder, der globalt set bliver efterspurgt i

stadigt stigende omfang og de områder, hvor vi i Danmark har et solidt udgangs-

punkt i forhold til vores erhvervsliv og forskning. Det betyder alt andet lige, at disse

områder er centrale på flere fronter.

For det første vil en række kendte teknologier og indsatsområder efter alt at

dømme stå centralt i et omkostningseffektivt energisystem baseret på vedvarende

energi. De energiteknologier der har betydning for energisystemet i dag, har såle-

des været kendt og anvendt i mere end 40 år. Teknologierne vil naturligvis udvikle

sig, men det er sandsynligt, at energisystemet i 2050 ’bæres’ af teknologier, der er

kendte i dag. Regeringens energiudspil, ”Vores energi”, fra november 2011 og den

brede politiske energiaftale fra marts 2012 viser, at de særligt centrale indsatsområ-

der i omstillingen af energisystemet er effektivisering af energiforbruget, elektrifice-

ring og omlægning til vedvarede energi i el- og varmeproduktionen.

På trods af fraværet af systematiske internationale sammenligninger peger statistik-

kerne for det andet på flere danske FU&D styrkepositioner. Figurerne 6 og 7 viser,

at vi på en række energiteknologiske områder i Danmark er særlig stærke. Det

gælder især energieffektiviseringer, bioenergi, vindenergi, smart grids samt brint og

brændselsceller.

UFU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 168: Spm. om ministeren vil fremsende relevante evalueringer af Globaliseringspuljen 2007-12, til Uddannelses- og forskningsministeren

Figur 6: Danske energiteknologiske patentansøgninger til European Patent

Office, opdelt på energiteknologiske områder, 2006-2009

100%

90%

80%

70%

60%

50%

40%

30%

20%

10%

2006-2009

19%

Stirling motor

Geotermi

Varmepunper

Biomasse

Effektive bygninger

Smart grids

Varmegenindvinding

Lagring og transport

Sol

Biobrændsel

Bølgekraft

Hydrogen

53%

CSS

Varmeveksler

Belysning

Brændselsceller

Traditionelle motorer

Vind

Kilde: Eurostat

Også den offentlige FU&D afspejler i et vist omfang, hvor der er en kritisk masse af

danske virksomheder. I 2011 blev de offentlige midler især prioriteret inden for fem

områder; 28 procent af midlerne blev fordelt til bioenergi-området, 17 procent til

brint og brændselsceller, 10 procent til vindenergi, 16 procent til effektiv energian-

vendelse og 20 procent til elsystemer (smart grid). Fordelingen i 2011 er vist i figur

Figur 7: Fordeling af projekttilskud på de energiteknologiske indsatsområder,

2011

Kilde: www.energiforskning.dk, projektgalleri

UFU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 168: Spm. om ministeren vil fremsende relevante evalueringer af Globaliseringspuljen 2007-12, til Uddannelses- og forskningsministeren

Den offentlige støtte til energiteknologi

En sammenhængende indsats i udviklingskæden

– fra forskning til marked

Dansk energi FU&D finansieres i dag af en vifte af forskellige programmer og råd,

der primært er organiseret under Klima-, Energi- og Bygningsministeriet eller Mini-

steriet for Forskning, Innovation og Videregående Uddannelser. Programmerne har

forskelligt fokus og understøtter forskellige faser i energiteknologiernes udviklings-

kæde. Som led i grøn vækstpolitikken er endvidere etableret flere nye programmer,

som sigter mod tests, innovation, markedsmodning og videnspredning generelt,

men med et væsentligt islæt af energi.

Størrelsen af de projekter der er nødvendige for at kunne tilvejebringe en tilfreds-

stillende fremdrift i udviklingen af teknologien, varierer betydeligt. Helt generelt vil

det ofte være sådan, at omkostningerne til at bringe en konkret teknologi fremad i

udviklingskæden vil være stigende, jo nærmere det pågældende projekt kommer

markedet. Samtidig vil der her være en større kommerciel interesse og dermed mu-

lighed for betydeligt større privat medfinansiering. Forskningsprojekter vil således

ofte være mindre omfattende budgetmæssigt end demonstrationsprojekter, som

i nogle tilfælde kan være overordentligt kostbare. Den gennemsnitlige bevillings-

størrelse i Det Strategiske Forskningsråd er på 20 mio.kr. I EUDP er det gennem-

snitlige tilsagn i perioden 2008-2011 på 5 mio. kr., men det dækker over tilsagn af

meget varierende størrelse fra store demonstrationsprojekter til meget små tilsagn

om internationalt samarbejde.

Offentlig finansiering af dansk energi FU&D

I den brede politiske Energiaftale af februar 2008 blev der aftalt en ”markant styr-

kelse af indsatsen af FU&D på energiområdet”, og dermed var der reelt indgået en

bred politisk aftale om ”energimilliarden.” Den forstærkede FU&D indsats indebar,

at den offentlige støtte i 2010 udgjorde godt 1 mia. kr., svarende til en fordobling

af indsatsen siden 2005-06. Regeringen har også i 2012 fastholdt et højt niveau til

energi FU&D på 1,242 mia. kr.

De økonomiske rammer for grøn innovation der er opbygget over de seneste år,

og den indsats der ydes i erhvervslivet og i forskningsinstitutionerne med støtte fra

FU&D-programmerne, er med til at understøtte udviklingen af ny energiteknologi og

grøn vækst i Danmark.

Private investeringer i grøn innovation

Den ny energiteknologi skal blive til i samarbejde mellem erhvervslivet og det of-

fentlige. En væsentlig del af FU&D i nye energiteknologier finansieres af private

virksomheders budgetter. Et formål med de energiteknologiske FU&D-programmer

er netop at fremme de private virksomheders investeringer i forskning, udvikling og

demonstration, som kan bidrage til at realisere de energipolitiske mål.

UFU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 168: Spm. om ministeren vil fremsende relevante evalueringer af Globaliseringspuljen 2007-12, til Uddannelses- og forskningsministeren

Det er således målet, at de offentlige bevillinger bruges som løftestang for private

investeringer i teknologi, innovation og ny viden. Et konkret redskab er at sikre en

høj privat medfinansiering i de offentlige FU&D-programmer. Den private medfi-

nansiering i de nærkommercielle programmer er i dag ca. 50 procent i gennemsnit.

Hver gang for eksempel EUDP støtter et projekt, investerer private virksomheder

mindst et tilsvarende beløb i form af enten timer, udstyr eller penge. Over perioden

2008-11 er der fra 793 projektforslag ansøgt om tilskud på i alt 5 mia. kr. med en

tilhørende egenfinansiering på knap 5,4 mia. kr. Samlet har ansøgerne således

opstillet projektforslag med samlede budgetter på ca. 10,4 mia. kr.

I den strategiske forskningsindsats er der tale om grundlagsskabende og anvendel-

sesorienteret forskning, som typisk udføres på universiteterne og derfor er længere

fra markedet. Medfinansieringen er derfor naturligt lavere her, men der er delta-

gelse fra private virksomheder eller offentlige myndigheder i alle bevillingerne. I Det

Strategiske Forskningsråds energibevillinger i 2011 deltog 28 store virksomheder

og 26 små- og mellemstore virksomheder som partnere sammen med 30 uden-

landske forskningsinstitutioner. Graden af medfinansiering fra private virksomheder

varierer fra år til år og har typisk ligget på 5 til 10 procent. Energiforskningen er

af høj international kvalitet og er et af de største områder i Det Strategiske Forsk-

ningsråd. Rådet imødekommer typisk ansøgninger for 15 - 20 procent af det an-

søgte beløb.

Kilder til finansiering

Danske FU&D-programmer har en række forskellige finansieringskilder. Finansie-

ringen af det offentlige budget på godt 1 mia. kr. udgøres af finanslovsmidler, her-

under tidligere de særlige globaliseringsmidler, samt af PSO-midler (Public Service

Obligation), der finansieres direkte af elforbrugerne uden om finansloven. Hertil

kommer et betydeligt hjemtag fra EU. Programmerne er vist i figur 8.

Nogle programmer er finansieret via finansloven med flerårige budgetoverslagsår

(Højteknologifonden) eller via flerårige bevillinger fra globaliseringspuljen (Green

Labs DK). Andre er overvejende finansieret via 1-årige udmøntninger af puljer med

relativt kortere planlægningshorisonter. Langt størstedelen af EUDP er siden pro-

grammets oprettelse i 2007 blevet finansieret af globaliseringsmidler, og herudover

kommer størstedelen af Det Strategiske Forskningsråd midler til energiforskning fra

globaliseringspuljen. Endeligt er nogle programmer finansieret af PSO-midler (For-

skEL og ELFORSK), hvis puljer fastlægges på årlig basis eller via politiske aftaler.

En række analyser har påpeget, at bevillingssøgende aktører på området ofte har

en lang investeringshorisont. De efterspørger derfor etablering af offentlig/private

forskningssamarbejder med relativt lange planlægningshorisonter. Det er f.eks.

imødekommet med bevillingen fra Det Strategiske Forskningsråd og Rådet for

Teknologi og Innovation til et SPIR (Strategic Platform for Innovation and Research)

inden for smartgrid (iPower). Demonstration af ny teknologi indebærer kapitaltunge

investeringer, og dette gælder navnlig inden for energiinfrastruktur. Dette hensyn

gælder ikke alene danske virksomheder og universiteter, men også for udenland-

ske virksomheder og forskere.

UFU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 168: Spm. om ministeren vil fremsende relevante evalueringer af Globaliseringspuljen 2007-12, til Uddannelses- og forskningsministeren

Figur 8: Offentlige bevillinger til energiforskning, -udvikling og

-demonstration, 2011

450

400

350

300

250

200

150

100

Kilde: Projektgalleri og Styrelsen for Forskning og Innovation

En international dimension af dansk FU&D

Den danske indsats skal ses i global sammenhæng. Behovet for grøn innovation er

enormt på verdensplan, hvilket også fremhæves af det Internationale Energiagen-

tur (IEA).

Der er generelt stor interesse og behov for internationalt samarbejde om demon-

strationsprojekter fx med støtte fra EU og den såkaldte NER300 pulje. Det skyldes,

at storskala demonstration af ny energiteknologi ofte er meget investeringstungt.

Europæisk samarbejde er et væsentligt element i dansk FU&D, og regeringen vil

derfor arbejde for en fordobling af midlerne på EU’s kommende budget til FU&D

frem mod 2020 inden for områderne energi og klimaforandringer, særligt til vedva-

rende energi, smart grids og energieffektivitet.

I Vores energi lægger regeringen bl.a. vægt på, at der skal arbejdes for, at EU

væsentligt øger indsatsen under rammeprogrammet med hensyn til finansiering af

FU&D vedr. energiteknologier. På det nære plan kan de danske programmer prio-

ritere projekter højt, når disse samtidig opnår medfinansiering fra et EU-program.

Tankegangen er på linje med EU’s SET-plan, der søger at etablere tættere sam-

menhæng mellem national- og EU-finansiering af projekter gennem eksempelvis

fælles indkaldelser.

Også i forhold til lande uden for EU er der stærke samarbejdsrelationer. Det Stra-

tegiske Forskningsråd har bl.a. indgået en bilateral aftale med Kina om støtte til

fælles energiforskningsprojekter og har i maj 2012 indgået en aftale med Sydkorea

om fælles projekter inden for det grønne område.

IEA, Energy Technology Perspectives 2010, juli 2010.

mio. kr.

UFU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 168: Spm. om ministeren vil fremsende relevante evalueringer af Globaliseringspuljen 2007-12, til Uddannelses- og forskningsministeren

I de nordiske lande er der samarbejde om energiforskning, men pt. ikke egentligt

samarbejde om demonstrationsprojekter. Netop et sådan samarbejde har Danmark

derfor sat på dagsorden for de nordiske statsministre.

En anden international dimension er regionale midler. De regionale vækstfora har

blandt andet til opgave at fremme erhvervsudviklingen og afgive indstilling om

medfinansiering af regionale erhvervsudviklingsaktiviteter. Vækstforane råder over

to finansieringskilder, de regionale udviklingsmidler (nationale) og strukturfondsmid-

lerne (EU). De to typer af midler frigives henholdsvis efter indstilling til Regionsrå-

det og Erhvervsstyrelsen.

Privat finansiering af dansk energiforskning

Danmark nåede i 2011 Barcelonamålsætningen om at anvende tre procent af BNP

på forskning og udvikling (FoU), hvoraf godt to procent stammer fra erhvervslivet

og ca. en procent fra det offentlige. Det er en ambitiøs målsætning, som kun fem

andre lande indtil nu har formået at indfri. Af de lande, som har nået treprocents-

målsætningen, viser det sig, at erhvervslivet bidrager med mere end de godt to

procent, som det danske erhvervsliv bidrager med.

En stærk FU&D-indsats, der

kan bevare de danske styrkepositioner inden for grøn FU&D, synes derfor også

afhængig af en oprustning af erhvervslivet forskningsbidrag.

De bedste udenlandske universiteter tiltrækker store andele af privat finansiering til

deres aktiviteter. Udviklingen i Danmark er gået i samme retning, og det er vigtigt,

at denne tendens fortsætter – også på energiområdet. Vækst i midler fra private

virksomheder og fonde er på en og samme tid et væsentligt økonomisk bidrag til

udviklingen af miljøer i den internationale top inden for uddannelse og forskning og

en meget vigtig indikator på kvaliteten og relevansen af den forskning, der finder

sted på universiteterne.

Danmark er karakteriseret ved en erhvervsstruktur med mange små og mellem-

store virksomheder. Det betyder, at virksomhederne ofte er afhængige af ekstern

finansiering af forskning og uddannelse, som i høj grad kommer fra fonde og store

virksomheder. Det gælder også på energiområdet, hvor fondsdonationer kan have

stor betydning for at understøtte forskningen. Eksempelvis gav Novo Nordisk Fon-

den i 2010 en donation på 700 millioner til et nyt forskningscenter i bioteknologi,

Center for Biosustainability, der skal have hovedsæde på DTU. Det styrker per-

spektiverne for netop den danske bioteknologiske forskning.

OECD, Main Science and Technology Indicators.

UFU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 168: Spm. om ministeren vil fremsende relevante evalueringer af Globaliseringspuljen 2007-12, til Uddannelses- og forskningsministeren

Globalt gennembrud gennem tæt

offentlig-privat samarbejde

Partnerskaber om udvikling, demonstration og markeds-

modning af grøn teknologi

Forpligtende og strategisk samarbejde mellem virksomheder og offentlige forsk-

ningsinstitutioner er afgørende for at understøtte eksisterende – og opbygge nye –

stærke videnmiljøer på energiområdet.

Den offentlige og private forskning stimulerer gensidigt hinanden. Viden der gene-

reres i regi af universiteter og andre offentlige videninstitutioner, skaber grundlag

for kommercielle aktiviteter hos virksomheder samt yderligere private investeringer

i forskning og udvikling. Omvendt kan erhvervslivets kommercielle FU&D-aktiviteter

have en tilbagevirkende påvirkning på den offentlige forskning, herunder identifika-

tion af nye forskningsområder og nye efterspurgte problemstillinger. Denne vek-

selvirkning er helt central for Danmarks evne til at tiltrække internationale investe-

ringer, de dygtigste forskere og i sidste ende for at være først med nye innovative

løsninger, der efterspørges globalt.

Virksomheder med forsknings- og udviklingsaktiviteter – og i særlig grad dem, der

samarbejder med offentlige videninstitutioner – har en højere produktivitet end an-

dre virksomheder. En analyse fra Uddannelsesministeriet viser, hvor meget forsk-

ningssamarbejde betyder for virksomhedernes bundlinje. I analysen fremgår det, at

forskningsaktive virksomheder, som indgår i forskningssamarbejde med universite-

ter eller GTS-institutter, oplever en signifikant årlig merproduktivitet per medarbej-

der. I analysen vurderes denne merproduktivitet at være knap 50.000 kroner værd

årligt per medarbejder.

En del af historikken bag den danske grønne erhvervssucces har således også

partnerskaber om grøn forskning og forskningssamarbejde som omdrejningspunkt.

Blandt danske cleantech-virksomheder arbejder fx 40 procent sammen med DTU

Risø, og 26 procent af dem har haft samarbejde med Aalborg Universitet. I et

fremadrettet perspektiv ønsker 90 procent af virksomhederne at indgå i udviklings-

partnerskaber. Ca. hver sjette danske cleantechvirksomhed oplyser, at de ønsker

yderligere forsknings- og udviklingssamarbejde med danske offentlige videninstitu-

tioner.

”Økonomiske effekter af erhvervslivets forskningssamarbejde med offentlige videninstitutioner”

(2011).

Cleantech – guldægget i dansk økonomi, Brøndum & Fliess, oktober 2009.

UFU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 168: Spm. om ministeren vil fremsende relevante evalueringer af Globaliseringspuljen 2007-12, til Uddannelses- og forskningsministeren

Eksempler på offentlig-private samarbejder på

energiområdet

Vindmølleindustrien indgår i MEGAvind partnerskabet, og der

er mange eksempler på offentlig-privat samarbejde på vindom-

rådet. Vestas, Siemens og andre vindmølleaktører er vigtige

samarbejdspartnere i Det Strategiske Forskningsråds centre

”CORPE” om effektelektronik forankret på Aalborg Universitet

og REWIND om vindmøllers pålidelighed forankret på DTU.

Vestas og IBM er også med i SPIR.

Partnerskabet for Biobrændstoffer med sekretariat hos Dansk

Biotek har Dong Energy, BioGasol, Novozymes og Danisco

samt bl.a. brancheorganisationer som medlemmer.

Innovationsnetværket VE-Net blev etableret i 2006 og er en

national platform, hvor nye energiteknologiske løsninger for

vedvarende energi udvikles. I netværket deltager virksomheder,

deres underleverandører, organisationer samt fremstillingsvirk-

somheder. Aktørerne på området har en bred sammensætning

af forsknings- og videninstitutioner, organisationer, virksom-

heder samt offentlige institutioner med erfaring, knowhow og

kompetencer på tværs af energisystemer og energiteknologier. I

VE-Nets kompetencedatabase står 513 virksomheder og orga-

nisationer, hvoraf 300 er SMV’ere inden for energisektoren.

Den danske energiteknologiske indsats kommer i dag fra forskellige kilder. De

private investeringer udgør i dag 2/3 af den samlede FU&D-indsats ikke mindst

inden for udvikling og demonstration. Flere danske universiteter har specialiserin-

ger inden for et eller flere energiområder. Samarbejdet mellem en større række af

forskellige aktører er afgørende for hastigheden og effektiviteten, hvormed innova-

tionen fører til nye, effektive grønne løsninger.

UFU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 168: Spm. om ministeren vil fremsende relevante evalueringer af Globaliseringspuljen 2007-12, til Uddannelses- og forskningsministeren

En koordineret indsats

Støttelandskabet i dag

Der findes i dag flere primært nationale, men også europæiske og nordiske ordnin-

ger til støtte for forskning, innovation, udvikling, demonstration og markedsmodning

målrettet energi generelt eller specifikke aspekter af energi. Ordningernes formål er

illustreret i figuren nedenfor.

Figur 9: Energiforskningsprogrammerne

Kilde: Energi 2011: Energistyrelsen m.fl.

Råd, programmer & ordninger på energiområdet

Det Strategiske Forskningsråd (DSF)

blev oprettet i 2004 og har

indtil nu uddelt godt ca. 1 mia. kr. til energiforskning. I 2010 blev der

uddelt ca. 300 mio. kr. til forskningsprojekter inden for energiområdet.

EU:FP7-Energy Energitemaet

støtter forskning, der kan forbedre

og medvirke til at omlægge det nuværende energisystem til et mere

bæredygtigt energisystem med fokus på vedvarende energikilder,

-effektivitet og -lagring samt forsyningssikkerhed. Målet er at øge den

europæiske energisektors konkurrenceevne. Der er afsat 2,3 milliar-

der euro til energiforskning i perioden 2007-2013.

UFU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 168: Spm. om ministeren vil fremsende relevante evalueringer af Globaliseringspuljen 2007-12, til Uddannelses- og forskningsministeren

EU’s Intelligent Energi

– Europa. EU’s rammeprogram for konkur-

rence og innovation (CIP) ”Intelligent Energi – Europa II” kan give

tilskud til forbedring af markedsbetingelserne for vedvarende energi

og energibesparelser. De regionale midler under EU’s strukturfond

kan yde tilskud til støtte til demonstrationsaktiviteter mv.

ForskEL

støtter forskning, udvikling og demonstration af miljøvenlige

elproduktionsteknologier med en årlig ramme på 130 mio. kr., som

finansieres af PSO-afgiften. ForskEL administreres af Energinet.dk,

som er en offentlig virksomhed, der har ansvaret for den overordnede

energiinfrastruktur.

Green Labs

DK-programmet blev oprettet i 2010 og giver frem til

2012 tilskud til investeringer i test- og laboratoriefaciliteter, der gør

det muligt at få afprøvet klimateknologier under realistiske omstæn-

digheder i stor skala. Green Labs ledes af EUDP-bestyrelsen og

råder over en bevilling på 210 mio. kr. over tre år.

ELFORSK

er et PSO-finansieret program for forskning, udvikling og

demonstration i effektiv energianvendelse med en årlig økonomisk

ramme på 25 mio. kr., som finansieres af PSO afgiften. ELFORSK

administreres af Dansk Energi.

ForskVE-ordningen

er anlægs- og afregningsstøtte til små elpro-

ducerende VE-teknologier som f.eks. bølgeenergi, bioforgasning og

solceller. Ordningen finansieres via PSO-afgiften og udløb i 2011,

men er med energiaftalen af marts 2012 forlænget i 4 år med 25 mio.

kr. årligt sammen med en række andre puljer.

Fornyelsesfonden

har til formål er at understøtte grøn omstilling og

erhvervsmæssig fornyelse, særligt i små og mellemstore virksomhe-

der. Fonden råder over 760 mio. kr. i perioden 2010- 2012. Fordelin-

gen af midler på Fornyesesfondens indsatsområder drøftes politisk

fra år til år. Bestyrelsen for fornyelsesfonden sekretariatsbetjenes af

Erhvervsstyrelsen.

Grønt Udviklings- og Demonstrations Program (GUDP)

har til

formål at skabe bedre sammenhæng mellem anvendt forskning,

udvikling og demonstration af viden inden for områderne fødevarer,

jordbrug, fiskeri og akvakultur. Et af fokusområderne er klima og

energi såsom anvendelse af biomasse til energiformål. Der er i 2012

en bevilling på omkring 214 mio. kr. til programmet.

Højteknologifonden

ledes af en bestyrelse med et selvstændigt se-

kretariat. Den samlede bevilling til Højteknologifonden er på ca. 640

mio. kr. i 2012, men fonden har ikke på forhånd reserveret et beløb til

energiprojekter. Det anslås, at ca. 25 procent af bevillingerne anven-

des inden for dette område.

UFU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 168: Spm. om ministeren vil fremsende relevante evalueringer af Globaliseringspuljen 2007-12, til Uddannelses- og forskningsministeren

Rådet for Teknologi og Innovation (RTI)

har til formål at styrke den

fremtidige vækst og innovation i erhvervslivet gennem teknologi- og

innovationspolitiske initiativer, herunder også på energiområdet. RTI

sekretariatsbetjenes af Styrelsen for Forskning og Innovation.

Nordisk Energiforskning

finansieres af de nordiske lande. Det dan-

ske bidrag er ca. 6 mio. kr. årligt.

Nordisk Topforskningsinitiativ

finansieres af de nordiske lande

sammen. På foranledning af de nordiske statsministres beslutning i

2007 om at fremme nordisk topforskning i samarbejde med erhvervs-

livet er der iværksat et nordisk topforskningsprogram inden for energi,

klima og miljø. Nordisk Topforskningsinitiativ bevilger i Danmark ca. 15

mio. kr. årligt.

Nuværende koordinering mellem energiordningerne

Koordinering på bestyrelsesniveau

Der foregår i dag en bred koordinering på tværs af de forskellige energiforsknings-

ordninger på forskellige niveauer. Med oprettelse af EUDP i 2007, som følge af

regeringens energiaftale i 2008, er der i dag to store aktører i bevillingsuddelin-

gen på energiområdet, Energiteknologisk Udviklings- og Demonstrationsprogram

(EUDP) og Det Strategiske Forskningsråd (DSF). Aktiviteter inden for rammerne af

EUDP koordineres med andre ordninger, initiativer og myndigheder, der støtter eller

fremmer forskning, udvikling, demonstration, innovation og erhvervsudvikling på

energiområdet eller energi- og miljøområdet. Med loven om EUDP er der kommet

en klarere arbejdsdeling mellem EUDP og DSF, og det fremgår af lovens bemærk-

ninger, at EUDP forventes at bygge videre på de forskningsresultater, der udvikles

inden for rammerne af DSF. For at sikre denne koordinering holdes der et årligt fæl-

les møde med deltagelse af DSF, EUDP, Green Labs, Højteknologifonden, ForskEL

og ELFORSK.

Koordinering af kvalitetsvurdering

Det fremgår af loven om EUDP, at bestyrelsen skal indhente forskningsfaglig råd-

givning hos DSF i det omfang ansøgningerne indeholder forskning. Det er tilfældet

for en mindre del af ansøgningerne. Efter denne vurdering kan EUDP´s bestyrelse

beslutte, hvilke ansøgninger der skal have bevilling. DSF foretager også efter aftale

med Energinet.dk forskningsfaglig vurdering af de ansøgninger, som indeholder

forskning.

Højteknologifondens ansøgninger kvalitetsvurderes af enkeltforskere udpeget af

Det Frie Forskningsråd.

UFU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 168: Spm. om ministeren vil fremsende relevante evalueringer af Globaliseringspuljen 2007-12, til Uddannelses- og forskningsministeren

Koordinering mellem sekretariaterne

Der er en løbende koordinering mellem de seks danske programmer, der formidler

hovedparten af de offentlige midler til ny energiteknologi. Koordineringen omfatter

eksempelvis koordination mellem sekretariater samt Energinet.dk, Dansk Energi

og Højteknologifonden, rådgivning af potentielle ansøgere, afholdelse af offentlige

arrangementer og tilrettelæggelse af møder og ansøgningsfrister samt koordinering

med hensyn til afgrænsning mellem ordningernes indsatsområder. Endvidere hen-

vises til øvrige ordninger, hvis det er relevant.

Drøftelsen af mere principielle spørgsmål af relevans for sekretariaterne foregår

på et årligt 1�½ dags seminar med deltagelse fra sekretariaterne for DSF, EUDP,

Green Labs DK, Højteknologifonden, ForskEL//ForskVE og ELFORSK samt Nor-

disk Energiforskning. På nogle møder har også sekretariaterne for henholdsvis

GUDP og Fornyelsesfondenden deltaget. Der er etableret en koordineringsgruppe,

som igangsætter de enkelte koordineringsopgaver og aftaler økonomisk fordeling.

Gruppen har skabt overblik og drøftet muligheder, forenkling og harmonisering af

administrative krav m.v. samt skabt overblik over de enkelte ordningers deltagelse

i internationale opslag, ERA-net, Joint Programming, IEAs´s teknologiske samar-

bejdsaftaler (Implementing Agreements m.v.).

Eksisterende koordinationsinitiativer

1. Fælles årlig publikation giver overblik over alle programmer

og projekter, som får støtte

2. Offentlig tilgængelig database over alle energiteknologiske

udviklingsprojekter i Danmark

3. Forskningsfaglige vurderinger på tværs

4. Fælles årligt møde, hvor seks eller flere programmer og råd

mødes. Endvidere årligt møde mellem formænd for energi-

programmerne.

5. Forskningsdag – alle programmer præsenterer sig og udvalg-

te projekter på et fast årligt arrangement

UFU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 168: Spm. om ministeren vil fremsende relevante evalueringer af Globaliseringspuljen 2007-12, til Uddannelses- og forskningsministeren

Koordinering af informationsvirksomhed

For at give forskere, virksomheder og beslutningstagere et overblik over igangsatte

aktiviteter er der siden 2007 udgivet en årlig energipublikation. Publikationen er på

dansk og engelsk, og den indeholder en beskrivelse af alle igangsatte energiprojek-

ter, herunder projektets start- og sluttidspunkt, støttebeløb og deltagere. Endvidere

er der oversigter over bevillinger til forskellige teknologier og beskrivelse af nogle af

udfordringerne på energiområdet, hvor de enkelte støtteordninger via deres støtte

har bidraget til en væsentlig udvikling på området.

Publikationen offentliggøres i juni på den årlige EnergiForsk-konference, hvor alle

energiprogrammerne deltager og har informationsstande. Rapporten får i 2012-ud-

gaven et nyt format, idet de nævnte ordninger i fællesskab har udviklet en hjem-

meside, hvor alle interesserede kan hente information om både igangværende og

afsluttede projekter: www.energiforskning.dk. Der udgives fortsat en kortere trykt

rapport.