UFU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 168: Spm. om ministeren vil fremsende relevante evalueringer af Globaliseringspuljen 2007-12, til Uddannelses- og forskningsministeren

Uddannelses- og Forskningsudvalget 2015-16
UFU Alm.del
Offentligt

Til

Forum for Koordination af Uddannelsesforskning

Uddannelses- og Forskningsministeriet

Undervisningsministeriet

Dokumenttype

Rapport, endelig

Dato

November 2015

ANALYSE AF VIDENSSPREDNING

SPREDNING AF FORSKNINGS- OG UDVIKLINGSVIDEN

MED RELEVANS FOR GRUNDSKOLENS PRAKSIS

UFU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 168: Spm. om ministeren vil fremsende relevante evalueringer af Globaliseringspuljen 2007-12, til Uddannelses- og forskningsministeren

ANALYSE AF VIDENSSPREDNING

SPREDNING AF FORSKNINGS- OG UDVIKLINGSVIDEN

MED RELEVANS FOR GRUNDSKOLENS PRAKSIS

INDHOLD

1.1

1.2

1.3

1.4

1.5

2.1

2.2

2.2.1

2.2.2

2.2.3

2.3

3.1

3.1.1

3.1.2

3.1.3

3.1.4

3.2

3.2.1

3.2.2

3.2.3

3.2.4

3.3

3.3.1

3.4

4.1

4.1.1

4.1.2

4.1.3

4.1.4

Sammenfatning

Overordnede konklusioner

Vidensspredningen i det samlede netværk

Producent- og distributionsanalysen

Bruger- og anvendelsesanalysen

Vidensflow- og remedieringsanalysen

Indledning

Baggrund og formål

Metode og datagrundlag

Afgrænsning og teoretisk ramme

Analysedesign og datagrundlag

Udvælgelse af aktører til vidensnetværket

Læsevejledning

Vidensnetværksanalyse

Hvordan ser det samlede vidensnetværk på

grundskoleområdet ud?

Det samlede netværk set fra vidensbrugernes perspektiv

Det samlede netværk set fra vidensproducenternes

perspektiv

Indirekte vidensspredning i det samlede vidensnetværk

Sammenfatning – hvordan ser det samlede vidensnetværk

på grundskoleområdet ud?

Hvor er vidensrelationerne mellem aktørerne i netværket

hhv. stærke og svage?

Direkte vidensspredning mellem producenter og de

forskellige aktører i skolen

Brugernes indgående vidensspredning fra underaktører i

vidensproducenternes organisationer

Producenternes interne vidensspredning

Sammenfatning – Hvor er vidensrelationerne mellem

aktørerne i netværket hhv. stærke og svage?

Hvad kendetegner hhv. stærke og svage relationer i

netværket?

Sammenfatning – hvad kendetegner stærke hhv. svage

relationer i netværket?

Delkonklusion

Producent- og distributionsanalyse

Producenternes vidensformidlingspraksis

Målgrupper og videnskilder

Indhold

Formidlingskanaler

Finansiering af formidling

Rambøll

Hannemanns Allé 53

DK-2300 København S

T +45 5161 1000

F +45 5161 1001

www.ramboll.dk

UFU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 168: Spm. om ministeren vil fremsende relevante evalueringer af Globaliseringspuljen 2007-12, til Uddannelses- og forskningsministeren

Spredning af forsknings- og udviklingsviden med relevans for grundskolens praksis

4.2

4.2.1

4.2.2

4.2.3

4.3

4.3.1

4.3.2

4.4

5.1

5.1.1

5.1.2

5.2

5.2.1

5.2.2

5.3

6.1

6.1.1

6.1.2

6.1.3

6.2

6.2.1

6.2.2

6.3

6.3.1

6.3.2

6.3.3

6.4

7.1

7.1.1

7.1.2

7.1.3

7.1.4

7.2

Institutionsspecifikke faktorer med betydning for praksis

Strategier for formidling

Kulturelle forhold – faglige normer og incitamenter

Organisering

Institutionseksterne faktorer med betydning for praksis

Strukturelle og inter-institutionelle forhold

Økonomiske incitamenter

Delkonklusion

Bruger- og anvendelsesanalysen

Brugernes anvendelse af forsknings- og udviklingsviden i

skolens pædagogiske praksis

Generelle mønstre i læreres og lederes anvendelse af viden

på forskellige vidensområder

Specifikke mønstre i anvendelsen af viden i udvalgte fag og

vidensområder

De kommunale lederes betydning for vidensspredningen

Den kommunale forvaltning som strategisk retningssætter

og lokal kapacitetsudvikler

Skolernes strategier og prioriteringer som kapacitetsudvikler

Delkonklusion

Vidensflow- og medieringsanalyse

Katalysatorernes rolle i vidensspredning

Hvem er de væsentligste nøglekatalysatorer i

vidensnetværket på grundskoleområdet?

Hvad kendetegner nøglekatalysatorerne i vidensnetværket

på grundskoleområdet?

Læreruddannelsen samt efter- og videreuddannelserne som

katalysatorer af viden

Vidensflow og remediering af uddannelsesforskning

Hvornår spredes viden til praksis?

Omfanget og indholdet af remedieringen

Vidensomsætning

Katalysatorers aktive understøttelse af vidensomsætning

Hvad kendetegner de forsknings- og udviklingsresultater,

som bliver omsat i praksis?

Hvad kendetegner de resultater, som ikke bliver omsat i

praksis?

Delkonklusion

Konklusion

Tematiske konklusioner

Karakteristik af det samlede vidensnetværk

Producenternes formidlingspraksis

Brugernes anvendelse af viden i den pædagogiske praksis

Katalysatorernes rolle i remedieringen

Perspektivering

101

102

103

104

105

BILAG

Bilag 1: Metodenotat

Bilag 2: Netværksanalyse af vidensspredning

Bilag 3: Vidensflowanalyse

UFU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 168: Spm. om ministeren vil fremsende relevante evalueringer af Globaliseringspuljen 2007-12, til Uddannelses- og forskningsministeren

Spredning af forsknings- og udviklingsviden med relevans for grundskolens praksis

SAMMENFATNING

I denne rapport præsenterer Rambøll Management Consulting (herefter Rambøll) en analyse af

spredningen af dansk forsknings- og udviklingsviden med relevans for grundskolens praksis.

Analysen er gennemført i perioden november 2014 - april 2015 på opdrag af Uddannelses- og

Forskningsministeriet samt Undervisningsministeriet.

Formålet med analysen er for det første at afdække omfang, organisering og praksis i videns-

spredningen. For det andet er formålet at analysere de bagvedliggende faktorer, der påvirker

spredningen af forsknings- og udviklingsviden, idet der er fokus på, hvordan kulturelle, organisa-

toriske og strukturelle faktorer kan bidrage til at fremme vidensspredningen.

Analysens genstandsfelt er spredningen af uddannelsesforskning mellem forsknings-, professi-

ons- og praksismiljøerne på grundskoleområdet. Vidensspredningen involverer grundlæggende

tre typer af vidensaktører – producenter, brugere og katalysatorer – der alle indgår i vidensud-

vekslende relationer.

1.1

Overordnede konklusioner

Analysens overordnede konklusion er, at folkeskolereformen har skabt et momentum for en styr-

ket spredning af dansk uddannelsesforskning. Der er med reformen taget en række nationale

tiltag, der både skal styrke tilvejebringelse og spredning af praksisrettet og anvendelsesoriente-

ret forsknings- og udviklingsviden. Desuden er der i kommunerne et øget strategisk fokus på at

styrke en forskningsinformeret udvikling af skolens pædagogiske praksis, der udmønter sig i de

kommunale lederes prioriteringer i forhold til at udvikle de organisatoriske rammer og den lokale

kapacitet på måder, der understøtter en øget brug af forsknings- og udviklingsviden i den pæda-

gogiske praksis. Analysen viser desuden, at det er muligt at sprede empirisk funderet forsk-

ningsviden til skolen praksis, der giver både ledere og lærere et afsæt for en forskningsinforme-

ret udvikling af praksisser og metoder med dokumenteret effekt for elevernes læring.

Analysen peger dog samtidig på, at der på alle niveauer – blandt producenter, katalysatorer og

brugere – er betydelige forbedringspotentialer. Omfanget af vidensspredningen er generelt be-

grænset og foregår i vidt omfang i lukkede cirkler, hvor producenter og brugere sjældent har en

direkte kontakt og udveksler viden. Producenternes vidensformidling er kendetegnet ved en høj

grad af skriftlighed, mens skolens brugere har en præference for viden, der formidles mundtligt.

Desuden koordinerer de mange offentligt finansierede vidensaktører kun i begrænset omfang

varetagelsen af de opgaver, som en effektiv vidensspredning fordrer. Dette gælder ikke mindst i

relation til remediering og implementering af forsknings- og udviklingsviden i folkeskolens prak-

sis, som i vidt omfang varetages af private aktører.

Nedenfor opsummeres konklusionerne i analysens

fire delanalyser,

der uddyber og nuancerer

de overordnede konklusioner ovenfor.

1.2

Vidensspredningen i det samlede netværk

Netværksanalysen afdækker, hvilke aktører i det samlede vidensnetværk der deler viden med

hinanden, og hvor ofte dette sker. Analysen viser, at både producenter og brugere oftere modta-

ger og søger viden, end de deler deres viden med andre. Det er desuden karakteristisk for vi-

densnetværket, at aktørerne oftere deler viden med det nære professionelle netværk frem for

med andre aktører i netværket. Eksempelvis deler skolelederne oftere viden med andre skolele-

dere og med andre aktører i og omkring skolen, fx faglige ressourcepersoner, end med andre

aktører i vidensnetværket. Dette gør sig gældende for alle aktører i netværket. Sidstnævnte kan

tyde på, at både de vidensproducerende miljøer og skolen som helhed har en tendens til at lukke

sig om sig selv, idet vidensspredningen mellem miljøerne er begrænset.

UFU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 168: Spm. om ministeren vil fremsende relevante evalueringer af Globaliseringspuljen 2007-12, til Uddannelses- og forskningsministeren

Spredning af forsknings- og udviklingsviden med relevans for grundskolens praksis

Samtidig viser analysen, at der sjældent foregår en direkte vidensoverførsel fra vidensprodu-

centerne til skolelederne og det pædagogiske personale, selv om det pædagogiske personale

modtager eller søger viden tre gange hyppigere fra professionshøjskolerne end fra universiteter-

ne. Imidlertid svarer den direkte vidensspredning dog kun til, at skoleledere og det pædagogiske

personale gennemsnitligt modtager eller søger viden fra professionshøjskolerne mindre end et

par gange om året.

Når det pædagogiske personale modtager eller søger viden fra vidensproducenterne, er det oftest

fra aktører på professionshøjskolerne, herunder særligt centre for undervisningsmidler eller gen-

nem videre- og efteruddannelserne samt læreruddannelsen. Dette samme gør sig stort set også

gældende for skolelederne, der dog i endnu højere grad og meget oftere modtager viden fra EVA.

Imidlertid deler vidensproducenterne kun sjældent viden med centre for undervisningsmidler,

professionshøjskolernes videre- og efteruddannelser og med læreruddannelsen, og det tyder

således ikke på, at viden spredes indirekte fra fx forskningsmiljøer på professionshøjskolerne til

de aktører på professionshøjskolerne, som er skoleledernes og skolernes pædagogiske persona-

les primære kilder til viden inden for de vidensproducerende miljøer.

Vidensproducenterne spreder relativt ofte viden via samarbejdsnetværk med deltagelse af fx

forskere fra universiteter og professionshøjskolerne, kommunale aktører og skoler, men det er

ikke en videnskilde, som skoleledere eller det pædagogiske personale ofte gør brug af. Ifølge

netværksanalysen er medierne den eneste aktør, der ofte modtager viden fra de vidensproduce-

rende miljøer

og samtidig

fungerer som en videnskilde for skolelederne og det pædagogiske per-

sonale. Det er således muligt, at viden spredes fra vidensproducenterne til skolernes pædagogi-

ske personale via medierne.

1.3

Producent- og distributionsanalysen

Samlet set viser producentanalysen, at universiteterne og professionshøjskolerne har en relativt

ens formidlingspraksis, når der sammenlignes på en række centrale faktorer som målgrupper,

formidlingsform, formidlingskanaler samt anvendt tid og ressourcer, som prioriteres til formidling

mv. Sektorinstitutionerne adskiller sig fra de to øvrige producenter ved, at de mere entydigt an-

vender publicering som formidlingskanal, og at de bruger en relativt mindre del af deres tid på

formidling. Det sidste skyldes formentlig, at sektorinstitutionerne ikke har nogen undervisnings-

forpligtelse.

I overensstemmelse med netværksanalysen, viser denne del af analysen, at vidensproducenterne

primært deler viden med andre vidensproducenter (typisk i form af internationale publikationer),

samt at producentmiljøerne kun i meget begrænset omfang arbejder systematisk med at sikre

feedback og input fra praksis. Dette kan skyldes flere forhold.

For det første peger analysen på, at mere end to tredjedele af de vidensproducerende institutio-

nerne ikke har en eksplicit strategi for formidlingsindsatsen, som er kendt på institutionen. Sam-

let set fremstår graden af professionalisering og institutionalisering af den praksisrettede formid-

lingsindsats som værende relativt lav. Konsekvensen heraf er, at formidlingen i høj grad er for-

ankret i det enkelte forsknings- eller udviklingsprojekt, og at formidlingspraksis i høj grad base-

rer sig på vidensproducenternes individuelle interesser og kompetencer frem for på institutionelle

eller strategiske overvejelser og målsætninger i relation til vidensspredningen.

De eksisterende professionelle og økonomiske incitamentsstrukturer på området tilskynder vi-

densproducenterne til at fokusere på publicering af forskningsartikler i internationale tidsskrifter.

Styrken af incitamenterne varierer mellem producenttyperne, men generelt understøtter de ikke

eller kun i begrænset grad en praksisrettet formidling af forsknings- og udviklingsviden. Det kan

på baggrund heraf konkluderes, at prioritering af den praksisrettede formidling sker på trods af

eksisterende faglige eller økonomiske incitamentsstrukturer og er funderet i den enkelte produ-

cents personlige ambition om at formidle praksisrettet.

UFU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 168: Spm. om ministeren vil fremsende relevante evalueringer af Globaliseringspuljen 2007-12, til Uddannelses- og forskningsministeren

Spredning af forsknings- og udviklingsviden med relevans for grundskolens praksis

For det andet viser analysen, at der er en relativt høj grad af fragmentering på tværs af de man-

ge større og mindre forskningsmiljøer, der producerer uddannelsesforskning med relevans for

grundskolen. Fragmenteringen går igen internt på de enkelte forsknings- og uddannelsesinstituti-

oner og kommer blandt andet til udtryk ved, at forskningsmiljøerne på professionshøjskolerne

kun i ringe grad samarbejder med de medarbejdere, der er knyttet til grunduddannelsen for læ-

rere. Der synes således endnu ikke at være et velfungerende samarbejde på tværs af sektoren,

og der er heller ikke en klar rollefordeling mellem aktørerne inden for de enkelte institutionsom-

råder. Dette koblet med en begrænset anvendelse af formidlingsstrategier på institutionsniveau

og en udbredt brug af egne ’lokale’ kanaler for publicering peger i retning af, at distributionen af

det samlede vidensoutput fra producenterne fremstår ukoordineret.

1.4

Bruger- og anvendelsesanalysen

Bruger- og anvendelsesanalysen er målrettet folkeskolens aktører som brugere af forsknings- og

udviklingsviden. For det første kan det konkluderes, at der er væsentlige forskelle på, hvilken

viden lærere, vejledere og skoleledere anvender i udviklingen af den pædagogiske praksis.

Lærernes kerneaktivitet er undervisning i fagene, hvorfor flest lærere hyppigst søger fagdidaktisk

viden. Det er også denne viden, som flest lærere vurderer, at de har størst succes med at om-

sætte i den pædagogiske praksis. Søgehyppighed og omsætning er ikke præget af store variatio-

ner på tværs af fag. Dog indikerer analysen, at vidensspredning og –anvendelse er større i de

store fag end de mindre. Skoleledernes primære opgave er at lede og udvikle skolen. Dette af-

spejles i skoleledernes mønstre for søgning og omsætning af viden, hvor analysen viser, at skole-

lederne søger og omsætter generel viden om læring og viden om tværgående tematikker. Sko-

lernes vejledere er samlet set de mest aktive og succesfulde brugere både i forhold til søgning og

omsætning af viden. Det gælder i forhold til samtlige tre nævnte vidensområder.

Analysen af de bagvedliggende faktorer, der har betydning for vidensspredningen, viser, at de

kommunale ledere via strategiske satsninger og konkrete prioriteringer aktivt søger at styrke

vidensspredning og skolens anvendelse af forskningsinformeret viden. De kommunale forvalt-

ningschefer – repræsenteret ved fagdirektører og skolechefer – ser vidensspredning og anven-

delse af forsknings- og udviklingsviden som et vigtigt middel til realisering af folkeskolereformens

mål om at løfte elevernes læring og trivsel. Det strategiske fokus er opprioriteret de seneste år

og udmøntes i konkrete indsatser i form af fx strategisk kompetenceudvikling, reorganisering af

skolevæsenet og udvikling af professionelle netværk, der sikrer en styrket lokal kapacitet til at

søge og omsætte forsknings- og udviklingsviden i den pædagogiske praksis.

Skolelederne har også en betydelig indflydelse på vidensspredning og anvendelse af viden i sko-

lens praksis. Kun én ud af fire skoler har en strategi for anvendelse af forskningsinformeret vi-

den. Analysen indikerer dog, at skoler, hvor lærerne oplever, at skoleledelsen har en stærk vi-

dens kultur, har en større sandsynlighed for at udvikle en forskningsinformeret pædagogisk prak-

sis. Desuden viser analysen, at skoleledelsen øver indflydelse på skolens anvendelse af forsk-

nings- og udviklingsviden via skolens organisering. Det sker typisk ved at styrke skolens pæda-

gogiske ledelse, vejlederfunktioner og teamsamarbejdet. Særligt tilstedeværelsen af vejledere

har stor betydning for, at relevant viden identificeres og omsættes i skolens pædagogiske prak-

sis. Det forhold, at der kun er få vejledere i små fag som engelsk og idræt, kan udgøre en barrie-

re for vidensspredningen i disse fag.

Samlet set vurderer de kommunale ledere, at de konkrete prioriteringer på kommune- og skole-

niveau har resulteret i større vidensspredning og anvendelse af forsknings- og udviklingsviden i

den pædagogiske praksis. Uanset de fremmende tiltag vurderer de kommunale ledere dog, at det

stadig er en vanskelig opgave, og at der fortsat er et betydeligt forbedringspotentiale. De kom-

munale ledere peger samstemmende på, at tydelig ledelse i forvaltninger og skoler og et samlet

UFU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 168: Spm. om ministeren vil fremsende relevante evalueringer af Globaliseringspuljen 2007-12, til Uddannelses- og forskningsministeren

Spredning af forsknings- og udviklingsviden med relevans for grundskolens praksis

kommunalt skolevæsen, der besidder den nødvendige rådgivningskapacitet, er organisatoriske

faktorer, der fremmer anvendelsen af viden i skolens praksis.

1.5

Vidensflow- og remedieringsanalysen

Denne del af analysen viser, at nøglekatalysatorerne i vidensnetværket udgøres af fire typer af

katalysatorer:

Folkeskoleområdets relevante myndigheder (Undervisningsministeriet og kommunale

skoleforvaltninger)

Fagprofessionelle netværk (som fx Skolelederforeningen)

Vidensportaler (som folkeskolen.dk)

Forlag og praksisrettede videncentre.

På baggrund heraf kan det konstateres, at læreruddannelsen og professionshøjskolernes efter-

og videreuddannelse kun spiller en mindre rolle som katalysatorer af viden til praksis.

Vidensflow- og remedieringsanalysen viser desuden, at remediering er en nødvendig forudsæt-

ning for, at viden kan spredes mellem aktører i grundskolens vidensnetværk. Med andre ord er

spredt viden altid remedieret.

Remediering sker ofte via en direkte bearbejdning af indholdet i de konkrete vidensprodukter,

der spredes fra producent til praksis, der ofte varetages af videnskatalysatorerne eller af vi-

denskatalysatorerne i samspil med producenterne. Når viden remedieres, sker det hovedsageligt

med henblik på at øge praksisanvendeligheden af forskningsviden, fx ved at supplere ny forsk-

ningsviden med erfaringer fra praksis. Remedieringen sker ofte via anvendelsen af andre og me-

re målrettede formidlingsformer. Det sker enten via øget brug af mundtlig formidling på konfe-

rencer og som led i kompetenceudvikling eller via kortfattede skriftlige produkter, som fx pixibø-

ger.

Følgende karakteristika kendetegner den måde,succesfulde katalysatorer tilgår opgaven på:

En systematisk monitorering af vidensproduktionen, der sikrer, at de har opdateret viden

om uddannelsesforskningen i Danmark

Formaliserede procedurer for inddragelse af skoleledere og skolens pædagogiske personale

i produktionen og formidlingen af viden

At der gennemføres en betydelig remediering af relevant forskning med henblik på øget

praksisorientering

At de understøtter vidensomsætningen via fx implementeringsstøtte

At de anvender mange og brede formidlingskanaler, der sikrer en større berøringsflade til

aktører i videnskatalysatorernes primære målgrupper.

Med afsæt i videnflow- og remedieringsanalysen kan det konstateres, at effektfuld overførsel af

viden indebærer aktiveringen af fire mekanismer, der i særlig høj grad bidrager til facilitering af

ny viden fra producenter til praksis. De fire mekanismer omfatter praksisorienteret remediering

af den spredte viden, kommunal understøttelse i form af fx kompetenceudvikling og lokale vej-

lednings- og rådgivningsfunktioner på kommune- eller skoleniveau, opfølgende mundtlig formid-

ling og dialog med praksis om anvendelsen af den spredte viden i praksis samt timing af formid-

lingen af vidensprodukter i forhold til øvrige strømninger, der kendetegner den pædagogiske

udvikling på det givne tidspunkt.

UFU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 168: Spm. om ministeren vil fremsende relevante evalueringer af Globaliseringspuljen 2007-12, til Uddannelses- og forskningsministeren

Spredning af forsknings- og udviklingsviden med relevans for grundskolens praksis

INDLEDNING

I denne rapport præsenterer Rambøll Management Consulting (herefter Rambøll) en analyse af

spredningen af dansk forsknings- og udviklingsviden med relevans for grundskolens praksis.

Analysen er gennemført i perioden november 2014 - april 2015 på opdrag af Uddannelses- og

Forskningsministeriet samt Undervisningsministeriet.

Rambøll vil gerne benytte lejligheden til at takke det store antal involverede medarbejdere i de

deltagende kommuner samt på universiteter, professionshøjskoler og sektorforskningsinstitutio-

ner, der har bidraget til nærværende analyse. Der er gennemført omfattende dataindsamling

indenfor en kort tidsperiode, og Rambøll har oplevet stor velvilje og hjælpsomhed blandt de del-

tagende institutioner.

I dette kapitel redegøres der for analysens baggrund og formål, samt de metodiske overvejelser,

der ligger til grund for dataindsamling og analyse. Kapitlet afsluttes med en læsevejledning.

2.1

Baggrund og formål

På baggrund af aftale om reform af folkeskolen blev der i november 2013 etableret et nyt forum

– Forum for Koordination af Uddannelsesforskning, der har til opgave at sikre bedre effekt og

koordinering af udviklings- og forskningsaktiviteterne i relation til uddannelsesområdet.

Forummet har i 2014 fået udarbejdet en kortlægning af uddannelsesforskning i Danmark.

Med afsæt heri gennemfører forummet en analyse af spredning af uddannelsesforskningen med

relevans for grundskolen.

Formålet med vidensspredningsanalysen er dobbelt.

For det første

er formålet at skabe viden

om omfang, organisering og praksis i spredningen af dansk uddannelsesforskning med relevans

for grundskolen. Denne del af analysen fokuserer specifikt på den del af vidensspredningen, der

retter sig mod folkeskolen.

For det andet

er målet at skabe viden om de bagvedliggende faktorer, der påvirker videns-

spredningen. Der vil være fokus på at afdække, hvilken indflydelse forskellige aktørers ledelse,

institutionsstrategier og prioriteringer har for vidensspredningen, samt hvordan kulturelle, orga-

nisatoriske og strukturelle faktorer kan bidrage til at fremme vidensspredningen.

Analysen skal understøtte forummets diskussioner af og anbefalinger til, hvordan der kan skabes

bredere og mere effektfuld overførsel af viden fra forsknings- og udviklingsaktiviteter til

grundskolsen praksis – og dermed i sidste ende understøtte at viden med dokumenteret effekt

forankres i den pædagogiske praksis med virkning for elevernes læring.

2.2

Metode og datagrundlag

Dette afsnit indeholder en række metodiske og begrebsmæssige overvejelser, som danner afsæt

for det samlede analysedesign, samt en beskrivelse af datagrundlaget.

Afsnit 2.2.1 indeholder en række overvejelser, der knytter sig til afgrænsning og definition af de

centrale begreber, der anvendes i analysen. Der følger i afsnit 2.2.2 en kort beskrivelse af analy-

sedesignet og indholdet af de fire delanalyser, herunder hvilke datakilder der danner grundlag for

besvarelsen af de centrale undersøgelsesspørgsmål og -tematikker, der søges afdækket i relation

til de enkelte delanalyser. I afsnit 2.2.3 præciseres den konkrete afgrænsning af vidensnetvær-

ket.

Aftale mellem regeringen (Socialdemokraterne, Radikale Venstre og Socialistisk Folkeparti), Venstre og Dansk Folkeparti om et fagligt

Damvad (2014): Kortlægning af forskning i læring i dagtilbud, grundskole og overgange til ungdomsuddannelserne.

løft af folkeskolen af 7. juni 2015.

UFU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 168: Spm. om ministeren vil fremsende relevante evalueringer af Globaliseringspuljen 2007-12, til Uddannelses- og forskningsministeren

Spredning af forsknings- og udviklingsviden med relevans for grundskolens praksis

2.2.1

Afgrænsning og teoretisk ramme

Uddannelsesforskning

Analysens genstandsfelt er

spredningen af uddannelsesforskning

mellem forsknings-, pro-

fessions- og praksismiljøet på grundskoleområdet. Uddannelsesforskning defineres i den forbin-

delse som

videnskabeligt frembragt viden om almen- og fagdidaktik samt læring og uddannelse,

som knytter sig til grundskoleområdet.

Analysen anlægger en relativt bred fortolkning af uddan-

nelsesforskning i tråd med fx OECD’s Frascati Manual, der omfatter grundforskning, anvendt

forskning og udviklingsarbejde.

Det er indledningsvis væsentlig at understrege, at formålet med uddannelsesforskningen i lighed

med al anden forskning er at tilvejebringe nye erkendelser, indsigter og viden. Nærværende ana-

lyse har ikke selve forskningsaktiviteten som genstand, men derimod de afledte aktiviteter der

knytter sig til spredning af dansk forsknings- og udviklingsviden med relevans for grundskolen.

Der er primært fokus på spredning af dansk forsknings- og udviklingsviden, der er produceret på

danske universiteter, professionshøjskoler og sektorforskningsinstitutioner.

Vidensspredningens centrale aktører

Vidensspredningen involverer grundlæggende tre typer af vidensaktører, der alle indgår i viden-

sudvekslende relationer:

Vidensproducenterne

genererer og formidler viden gennem erfaringsopsamling, pro-

fessionsviden eller forskning

Brugerne

af viden har derimod fokus anvendelsesaspektet, hvilket indebærer identifika-

tion og tilegnelse af relevant viden samt omsætning heraf

Katalysatorerne

varetager opgaven med at remediere forskningsviden, således at bru-

gerne oplever den medierede viden som relevant og anvendelsesorienteret.

Det er vigtigt at understrege, at sondringen mellem producenter, brugere og katalysatorer er en

analytisk sondring. De konkrete aktører, der bidrager til spredning af dansk uddannelsesforsk-

ning, vil typisk have multiple roller. Således kan en aktør skifte rolle og på et tidspunkt agere

som vidensbruger, mens samme aktører på et andet tidspunkt kan indgå i rollen som katalysa-

tor.

Teoretiske antagelser om vidensspredning

Analysen bygger på en grundlæggende antagelse om, at uddannelsesforskning ikke kan transfe-

reres direkte fra forsknings- til praksismiljøet i en simpel ’afsender/modtager’-kommunikations-

model, hvor vidensproduktet ikke medieres i løbet af formidlingsprocessen.

Det teoretiske udgangspunkt er i stedet, at remediering af vidensproduktet er en nødvendig for-

udsætning for, at uddannelsesforskning overhovedet kan spredes og forankres i praksis. Tilgan-

gen til analysen trækker på begrebsapparatet inden for Modus 2-forskning

, der blandt andet

indebærer en antagelse om, at forskning skal opfattes som praksisanvendelig og social valid af

praktikerne, før ny (forsknings-) viden registreres og indoptages i deres praksis. Det er derfor en

afgørende betingelse for vidensspredning, at videnskabelig viden oversættes og dermed trans-

formeres til eksempelvis professions- og/eller praksisviden, der adresserer et konkret behov hos

Definitionen er formuleret af Forum for Koordination af Uddannelsesforskning og fremgår af det kommissorium, der ligger til grund

OECD (2002): Frascati Manual: Proposed Standard Practice for Surveys on Research and Experimental Development.

Denne afgrænsning, hvor der lægges vægt på, hvor uddannelsesforskningen er produceret, skal ses i lyset af, at dansk uddannelses-

Se fx Gibbons et al. (1994):

The New Production of Knowledge

og Rasmussen & Holm (2012): In Pursuit of Good Teacher Education:

for nærværende analyse.

forskning nødvendigvis baserer sig på og udgør en del af international uddannelsesforskning.

How Can Research Inform Policy?,

Reflecting Education,

8 (2): 62-71.

UFU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 168: Spm. om ministeren vil fremsende relevante evalueringer af Globaliseringspuljen 2007-12, til Uddannelses- og forskningsministeren

Spredning af forsknings- og udviklingsviden med relevans for grundskolens praksis

praktikerne (fx bud på løsninger på problemstillinger, som de møder i hverdagen). Det kan ek-

sempelvis ske ved, at praktikerne inddrages aktivt i produktionen af viden, fx gennem aktions-

forskning.

Grundantagelsen om, at vidensprodukter remedieres i løbet af vidensspredningsprocessen, og at

forskningsviden i denne proces kan – og nødvendigvis må – skifte karakter og blive mere profes-

sions- eller praksisorienteret end det oprindelige vidensprodukt, medfører, at analysen også skal

kunne håndtere og inddrage viden, der ikke umiddelbart fremstår eller identificeres som forsk-

ningsviden. Qua opdraget inddrages professions- og praksisviden dog primært som afsæt for at

kunne vurdere omfanget af vidensspredningen på grundskoleområdet med udgangspunkt i den

viden, som ifølge skoleledere og lærere begrunder og informerer praksis.

Samtidig medfører forventningen om en betydelig remediering i vidensspredningsprocessen også,

at afdækningen af videnskatalysatorernes rolle i formidlingen og omsætningen af forskningsviden

bliver meget central for analysens udsagnskraft såvel som fremadrettet anvendelighed. Dette

skyldes, at videnskatalysatorerne netop forventes at kunne facilitere oversættelsen og dermed

vidensspredningen mellem forskellige kontekster og miljøer – her fra forsknings- og udviklingsak-

tiviteter til skolens pædagogiske praksis.

Boksen nedenfor indeholder en kort definition vidensspredning.

Boks 2-1: Vidensspredning som vidensudvekslende relationer

Spredningen af viden mellem vidensproducenter, videnskatalysatorer og vidensbrugere foregår gennem

vidensudvekslende relationer. De vidensudvekslende relationer (eller m.a.o. vidensrelationer) dækker både

over

udgående vidensspredning,

dvs. hvilke aktører i vidensnetværket sender producenter, katalysatorer og

brugere viden til, og

indgående vidensspredning,

dvs. hvilke aktører i vidensnetværket modtager eller søger

producenter, katalysatorer og brugere viden fra.

Centrale begreber der knytter sig til nærværende analyse

Spredningen af viden mellem vidensproducenter, videnskatalysatorer og vidensbrugere foregår

gennem vidensudvekslende relationer, jf. boks 2-1.

Formidlingen

Hele vidensspredningsprocessen kan forstås som en distributions- eller formidlingsproces. For-

midling kan ske på forskellig vis og ved hjælp af forskellige formidlingstyper. Der sondres i analy-

sen mellem fire typer eller former for formidling af uddannelsesforskning: Uddannelse, publice-

ring, professionelle netværk og integreret videnssamarbejde. I nærværende analyse er der et

specifikt fokus på producenternes distribution og formidling af viden til katalysatorer og brugere.

Remediering

Formidlingen udgør en vidensoverførsel med en margin for mediering eller fortolkning af viden-

sindholdet. Formidlingen indebærer en mulighed såvel som en risiko for forandring af det over-

satte. Katalysatorerne spiller en central rolle i relation til remedieringen. Katalysatorerne kan dels

bidrage til at accelerere vidensspredningsprocessen – ved fx at formidle viden, så brugerne ople-

ver denne som værende relevant og anvendelig, dels bidrage til at understøtte bestemte dagsor-

dener i forhold til både producenter og brugere af viden. Manglen på katalysatorer kan omvendt

medvirke til, at vidensspredningsprocessen går i stå.

Blok, A. (2009): Bruno Latour – hybride tanker i en hybrid verden, Fenwick T. & R. Edwards (2010): Actor-Network Theory in Educa-

tion.

UFU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 168: Spm. om ministeren vil fremsende relevante evalueringer af Globaliseringspuljen 2007-12, til Uddannelses- og forskningsministeren

Spredning af forsknings- og udviklingsviden med relevans for grundskolens praksis

Omsætning af viden

Omsætningen af viden indebærer, at viden anvendes af vidensaktørerne på en måde, der kan

aflæses i deres adfærd i form af praksisændringer. At en vidensbruger har identificeret ny, rele-

vant viden, vil ikke automatisk medføre, at denne viden omsættes til en ændring af vidensbruge-

rens professionelle praksis. Forskningen om

transfer

beskriver en række individuelle, uddannel-

sesmæssige og organisatoriske forhold, der kan bidrage til at fremme eller hæmme, at ny viden

omsætte til praksisændringer. I nærværende analyse er der særligt fokus på at analysere, i hvil-

ket omfang skolens brugere – skoleledere og pædagogiske medarbejdere – lykkes med at om-

sætte viden i den pædagogiske praksis.

Figuren nedenfor illustrerer, hvordan begreberne formidling, remediering og omsætning i nærvæ-

rende analyse vil blive analyseret i forhold til henholdsvis producenter, katalysatorer og brugere.

Figur 1: Centrale begreber og analytisk fokus

2.2.2

Analysedesign og datagrundlag

Analysedesignet består af fire selvstændige delanalyser: en netværksanalyse, en producent- og

distributionsanalyse, en bruger- og anvendelsesanalyse samt en vidensflow- og remedieringsana-

lyse.

Figuren nedenfor illustrerer sammenhængen mellem de fire deleanalyser (og de kapitler, hvor

disse afrapporteres) og dataindsamlingen.

UFU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 168: Spm. om ministeren vil fremsende relevante evalueringer af Globaliseringspuljen 2007-12, til Uddannelses- og forskningsministeren

Spredning af forsknings- og udviklingsviden med relevans for grundskolens praksis

Figur 2-2: Sammenhængen mellem delanalyser og datagrundlag

Vidensspredningsanalysen er samlet set kendetegnet ved en stærk indbyrdes afhængighed mel-

lem dataindsamlingsaktiviteterne. Eksempelvis forudsætter udvælgelsen af informanter til inter-

view med katalysatorer som led i deep dives, at vidensproducenter, skoleledere og pædagogisk

personale i surveyundersøgelserne udpeger aktører, der spiller en medierende rolle i videns-

spredningsprocessen. Ligeledes er det nødvendigt, at skolelederen identificerer relevante medar-

bejdere forud for gennemførelsen af surveyen blandt det pædagogiske personale. Samtidig base-

res den statistiske netværksanalyse på flere datakilder, fx survey blandt pædagogisk personale,

skoleledere og vidensproducenter, og det er derfor afgørende, at analysens datakilder og -

grundlag kan relateres validt til hinanden.

Nedenstående figur opsummerer de relevante sammenhænge mellem dataindsamlingsaktivite-

terne.

UFU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 168: Spm. om ministeren vil fremsende relevante evalueringer af Globaliseringspuljen 2007-12, til Uddannelses- og forskningsministeren

Spredning af forsknings- og udviklingsviden med relevans for grundskolens praksis

Figur 2-3: Sammenhænge mellem dataindsamlingsaktiviteter

Den gensidige afhængighed mellem de dataindsamlingsaktiviteter, der beskrives i figuren oven-

for, skaber en naturlig

udrulningssekvens,

der har været strukturerende for, hvornår de enkel-

te dataindsamlingsaktiviteter er blevet gennemført. Udrulningsfrekvensen har skabt en integreret

dataindsamling, hvor de forudgående aktiviteter løbende informerer og kvalificerer kommende

dataindsamlingsaktiviteter.

Figur 2-4 indeholder en oversigt over de specifikke datakilder, der ligger til grund for analysen,

samt hvilke undersøgelsesspørgsmål og undersøgelsestematikker der afdækkes i de enkelte ka-

pitler. Som det fremgår af figuren, vil der som led i delanalyserne blive afdækket fem undersø-

gelsestematikker. Undersøgelsestematikkerne er udledt af de

eksplorative interview,

der er

gennemført i analysens opstart samt et litteraturstudie omfattende vidensspredning af uddannel-

sesforskning i Finland, Ontario og Singapore.

UFU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 168: Spm. om ministeren vil fremsende relevante evalueringer af Globaliseringspuljen 2007-12, til Uddannelses- og forskningsministeren

Spredning af forsknings- og udviklingsviden med relevans for grundskolens praksis

Figur 2-4: Analysens datakilder, undersøgelsesspørgsmål og -tematikker

2.2.3

Udvælgelse af aktører til vidensnetværket

For at kunne gennemføre den tværgående netværksanalyse er en klar afgrænsning af hovedaktø-

rerne i vidensnetværket på folkeskoleområdet nødvendig, således at alle relationer mellem grup-

pen af aktører i vidensnetværket kan belyses på samme tid (via den såkaldte

sociocentriske

tilgang

til netværksanalyse).

Afgrænsningen af vidensnetværket er sket med sparring fra de udvalgte nøgleinteressenter, der

som led i de eksplorative interview er blevet bedt om at identificere centrale vidensaktører i net-

værket. Afgrænsningen er endvidere kvalificeret via drøftelser med Kontaktgruppen for Forum for

Koordination af Uddannelsesforskning og ved indledende pilottest af spørgeskemaet ultimo de-

cember 2014. Afgrænsningen og operationaliseringen af vidensnetværket på folkeskoleområdet

fremgår af tabellen nedenfor.

UFU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 168: Spm. om ministeren vil fremsende relevante evalueringer af Globaliseringspuljen 2007-12, til Uddannelses- og forskningsministeren

Spredning af forsknings- og udviklingsviden med relevans for grundskolens praksis

Tabel 2-1: Afgrænsning og operationalisering af vidensnetværket på folkeskoleområdet

Netværkets hovedaktører

Undervisningsministeriet

Operationalisering af vidensaktører/-kanaler

Undervisningsministeriet (fx nyhedsbrev og hjemmeside)

Læringskonsulenterne (fx via kortere kurser, konferencer mv.)

EMU Danmarks Læringsportal

SkoleKom

Universiteterne

Forskningscentre og -programmer (fx Dansk Clearinghouse for Uddannel-

sesforskning, Center for Undervisning og Læring mv.)

Forskningsmiljøet på universiteter (fx via forskere med speciale i grundsko-

len, forskningskonferencer, videnskabelige tidskrifter mv.)

Videre- og efteruddannelse (fx hele/dele af en kandidatuddannelse, ma-

steruddannelser mv.)

Samarbejdsnetværk med professionshøjskoler, grundskoler mv.

(fx via Sprogforum)

Professionshøjskolerne

Videnscentre og udviklingsprogrammer (fx Nationalt Videncenter for Læs-

ning, Center for E-læring og Medier mv.)

Forskningsmiljøet på professionshøjskoler (fx forskere med speciale i

grundskolen, forskningskonferencer, tidsskrifter mv.)

Læreruddannelsen (fx undervisere, praktikvejledere, studiekammerater,

undervisningsmaterialer mv.)

Videre- og efteruddannelse (fx diplomuddannelser, kurser, uddannelse i

ekstra linjefag/undervisningsfag, opkvalificering mv.)

Samarbejdsnetværk med universiteter, grundskoler mv.

Centre for Undervisningsmidler

Sektorforskning

SFI

EVA (fx via hjemmeside, magasinet Undervisning – for alle mv.)

KORA

Forlag og andre vidensportaler

Forlag der udgiver faglitteratur, undervisningsmateriale, E-learning mv.

rettet mod lærere og elever i grundskolen

Forlag der udgiver faglitteratur og undervisningsmateriale rettet mod un-

dervisere på professionshøjskolerne og lærerstuderende

Folkeskolen/folkeskolen.dk

Skoleportalen.dk

Interesseorganisationer

Danmarks Lærerforening (fx kurser, fagblade mv.)

Fagfaglige organisationer (fx kurser, fagblade mv. fra Dansklærerforenin-

gen og Matematiklærerforeningen)

Skolelederforeningen

BUPL

Kommunale aktører

Pædagogiske konsulenter i skoleforvaltningen

Kommunale videns- og ressourcecentre (fx biblioteker)

Fagdirektør eller skolechef

Andre

Skolens aktører

Den pædagogiske ledelse

Skoleledernetværk

Faglige ressourcepersoner

Kollegaer/pædagogisk personale på skolen

Faglige netværk

UFU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 168: Spm. om ministeren vil fremsende relevante evalueringer af Globaliseringspuljen 2007-12, til Uddannelses- og forskningsministeren

Spredning af forsknings- og udviklingsviden med relevans for grundskolens praksis

Netværkets hovedaktører

Operationalisering af vidensaktører/-kanaler

Lærerstuderende i praktik

Deltagelse i udviklings- og forskningsprojekter

Medierne

Debattører og eksperter i medierne (fx artikler i Politiken)

Sociale medier (fx Facebook, Twitter mv.)

Dokumentarer/tv-programmer

Andre

Andre 1 (angiv)

Andre 2 (angiv)

Andre 3 (angiv)

For en uddybende beskrivelse af udvælgelsesprocessen henvises til metodenotat, der er vedlagt

som bilag 1.

2.3

Læsevejledning

Rapporten indeholder foruden et resumé og nærværende indledning fire analysekapitler samt et

konkluderende kapitel. Figur 2-5 giver et overblik over sammenhængen mellem analysekapitler-

ne.

Figur 2-5: Sammenhængen mellem de fire analysekapitler

Kapitel 3

indeholder tværgående netværksanalyse, der giver en samlet beskrivelse af netvær-

kets organisering og omfanget af vidensrelationerne mellem producenter, katalysatorer og bruge-

re.

I de to efterfølgende kapitler analyseres videnformidlings- og anvendelsespraksis blandt hen-

holdsvis vidensproducenter og vidensbrugere samt de bagvedliggende faktorer, der har betyd-

ning for disse praksisser. I

kapitel 4

målrettes analysen netværkets producenter. Der foretages

dels en sammenlignende analyse af universiteters, professionshøjskolers og sektorforskningsin-

stitutioners formidlingspraksis, dels en analyse af, hvilke strukturelle og institutionsspecifikke

faktorer der har betydning for praksis. I

kapitel 5

rettes fokus mod netværkets brugere, der i

denne del af analysen er repræsenteret ved skolernes ledere, vejledere og øvrige pædagogiske

medarbejdere. Der foretages en sammenligning af brugernes vidensanvendelse samt en analyse

af de kommunale lederes betydning for anvendelsen af viden.

UFU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 168: Spm. om ministeren vil fremsende relevante evalueringer af Globaliseringspuljen 2007-12, til Uddannelses- og forskningsministeren

Spredning af forsknings- og udviklingsviden med relevans for grundskolens praksis

Kapitel 6

indeholder en analyse af, hvad der kendetegner de væsentligste katalysatorer i videns-

netværket, herunder indholdet og omfanget af remedieringen. Desuden indeholder kapitlet en

analyse af betingelserne for omsætningen af forskningsviden i skolernes pædagogiske praksis,

herunder kendetegn ved viden der omsættes hhv. ikke omsættes i udviklingen af skolernes pæ-

dagogiske praksis.

Kapitel 7

indeholder analysens konklusioner. Det har ikke været en del af analysens opdrag at

formulere anbefalinger på baggrund af analysens konklusioner.

UFU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 168: Spm. om ministeren vil fremsende relevante evalueringer af Globaliseringspuljen 2007-12, til Uddannelses- og forskningsministeren

Spredning af forsknings- og udviklingsviden med relevans for grundskolens praksis

VIDENSNETVÆRKSANALYSE

Rambøll har som led i vidensspredningsanalysen gennemført en

netværksanalyse.

Formålet

med netværksanalysen er overordnet set at afdække indbyrdes vidensudvekslende relationer

mellem vidensproducenter, -katalysatorer og -brugere i det samlede vidensnetværk på grundsko-

leområdet. De vidensudvekslende relationer (eller m.a.o. vidensrelationer) dækker både over

udgående vidensspredning,

dvs. at aktører i vidensnetværket sender viden til andre produ-

center, katalysatorer og brugere i netværket, og

indgående vidensspredning,

dvs. at aktører i

vidensnetværket modtager eller søger viden fra producenter, katalysatorer og brugere i netvær-

ket.

Netværksanalysen bidrager således med en generel karakteristik af praksisser inden for videns-

spredning blandt centrale vidensaktører på grundskoleområdet og har derudover et tredelt analy-

tisk fokus på følgende overordnede undersøgelsesspørgsmål:

Hvordan ser

det samlede vidensnetværk

på grundskoleområdet ud?

Hvor er

vidensrelationerne

mellem aktørerne i netværket hhv. stærke og svage?

Hvad kendetegner hhv.

stærke og svage relationer

i netværket?

Analysen er baseret på tre spørgeskemaundersøgelser, der er gennemført blandt vidensprodu-

centerne, skolernes ledelse og det pædagogiske personale. Analyserne af vidensrelationerne er

således baseret på disse tre respondentgruppers vurderinger af, hvem de hhv. sender viden til,

modtager viden fra og hvor ofte. Analysen har dog en væsentlig bredere rækkevidde, idet re-

spondenterne i spørgeskemaundersøgelsen har haft mulighed for at pege på 40 centrale aktører i

vidensnetværket på grundskoleområdet, som de udveksler viden med (jf. tabel 2-1).

I netværksanalysen udtrykkes vidensrelationerne ved hjælp af den årlige gennemsnitlige fre-

kvens for ind- og udgående vidensspredning mellem vidensaktørerne i netværket. Frekvensen af

vidensspredningen opgøres som gennemsnittet på en hyppighedsskala. Hyppighedsskalaen er

dannet på baggrund af spørgsmål, som fx: ”Hvor ofte sender/modtager du viden til/fra den på-

gældende vidensaktør?”. Det har udfaldsrummet: 0) Aldrig, 1) mindre end et par gange om året,

2) et par gange om året, 3) et par gange pr. halvår, 4) hver måned, 5) hver uge og 6) hver dag

(se også eksemplet i boksen nedenfor). Hvis en respondent

ikke

har angivet, at respondenten

sender viden til eller modtager viden fra en bestemt aktørgruppe, indgår respondenten alligevel i

analyserne af frekvensen for den udgående og indgående vidensspredningen, idet respondentens

manglende besvarelse får værdien ’aldrig’ på udfaldsrummet. Denne tilgang skal sikre, at analy-

serne leverer et realistisk billede af den samlede vidensspredning mellem vidensaktørerne i net-

værket, så frekvenserne for vidensspredning ikke overestimeres. I boksen nedenfor fremgår et

eksempel på, hvordan de gennemsnitlige frekvenser for vidensspredning tolkes.

Boks 3-1: Eksempel på tolkning af gennemsnitlig frekvens for vidensspredning

Vidensrelationerne udtrykkes ved hjælp af gennemsnitlige frekvenser for udgående og ind-

gående vidensspredning. Det betyder, at vidensrelationerne dækker over, hvor ofte de for-

skellige aktører i vidensnetværket på grundskoleområdet udveksler viden. Et eksempel:

Hvis professionshøjskolernes gennemsnitlige

udgående vidensspredningsfrekvens

til

skolens aktører er

2,3,

svarer det til, at aktører fra professionshøjskolerne deler viden

med skolens aktører ca. to gange om året.

Hvis skolens aktører har en gennemsnitlig

indgående vidensspredningsfrekvens

fra

professionshøjskolerne på

3,2,

svarer det til, at skolens aktører søger eller modtager vi-

den fra professionshøjskolerne et par gange hvert halve år.

UFU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 168: Spm. om ministeren vil fremsende relevante evalueringer af Globaliseringspuljen 2007-12, til Uddannelses- og forskningsministeren

Spredning af forsknings- og udviklingsviden med relevans for grundskolens praksis

Vidensrelationerne mellem netværkets aktører belyses med udgangspunkt i en række analyser,

der gennemføres på to forskellige analyseniveauer. Analyseniveauerne er listet nedenfor:

1. Vidensrelationer mellem hovedaktører i netværket på tværs af eller fordelt på respondent-

grupperne (fx det pædagogiske personales vidensrelationer til hovedaktørerne professions-

højskoler, forlag og vidensportaler samt Undervisningsministeriet).

2. Vidensrelationer mellem udvalgte underaktører i netværket og respondentgrupper (fx det

pædagogiske personales vidensrelationer til underaktører fra professionshøjskolernes organi-

sationer, herunder bl.a. læreruddannelsen, centre for undervisningsmidler samt videnscentre

og udviklingsprogrammer mv.).

Analyseniveauerne gør os i stand til først at afdække

det generelle billede

af videnssprednin-

gen i det samlede vidensnetværk på grundskoleområdet (analyseniveau 1) og dernæst at

zoome

ind på udvalgte vidensrelationer for at få mere detaljeret viden om samspillet mellem bestemte

aktører og aktørgrupper i vidensnetværket (analyseniveau 2). Dette resulterer i en løbende nu-

ancering af resultaterne.

Det bemærkes endvidere, at analyserne udtrykker relative vidensrelationer inden for den del af

netværket, der belyses i de pågældende analyser. Analyserne siger således noget om, hvilke

aktører inden for den del af netværket, som den konkrete analyse fokuserer på, der

oftest

deler

viden med hinanden

relativt

til de øvrige aktører, som også indgår i analysen af denne del af

netværket.

Det relative perspektiv kommer i figurerne nedenfor til udtryk ved, at tykkelsen på de linjer, der

angiver aktørernes ind- og udgående vidensspredning, afspejler relative forskelle i vidensspred-

ningsfrekvensen på tværs af alle vidensrelationer mellem aktører i den del af netværket, der

analyseres. Forskellene i de

absolutte

niveauer af vidensspredning på tværs af vidensrelationerne

mellem aktørerne kan dog godt være meget små, selv om linjerne varierer betydeligt i tykkelse

inden for såvel som på tværs af figurer. Det sker eksempelvis, hvis spredningen i de gennemsnit-

lige frekvenser for vidensspredning er lav. Af denne grund bør figurerne læses sammen med de

tilhørende tabeller for at undgå overestimering af vidensspredningsfrekvensen.

I forlængelse af ovenstående skal det endvidere bemærkes, at analysen har en deskriptiv karak-

ter. Det betyder også, at analysen ikke tager højde for, at forskelle i vidensspredningsaktiviteter

kan udspringe af, at fx forskellige vidensproducerende miljøer kan variere i størrelse (fx i forhold

til budget, omfang af offentlig finansiering, antal forskere mv.) og have forskellige incitamenter,

forskningstraditioner, økonomisk råderum og opdrag i forhold til at varetage en bred formidling

af uddannelsesforskning. Disse perspektiver ligger uden for rammerne af vidensspredningsanaly-

sen, men læseren kan med fordel holde disse perspektiver for øje, når analysens resultater læses

og fortolkes.

En yderligere beskrivelse af netværksanalysens metoder og indhold samt supplerende resultater

kan desuden også findes i rapportens bilag 2.

3.1

Hvordan ser det samlede vidensnetværk på grundskoleområdet ud?

Dette afsnit belyser det samlede vidensnetværk på grundskoleområdet og tilvejebringer således

en overordnet karakteristik af vidensdelingspraksisser blandt centrale vidensaktører i netværket.

Indledningsvis undersøges vidensproducenternes, skoleledelsernes og det pædagogiske persona-

les ind- og udgående vidensspredning i forhold til hovedaktørerne i vidensnetværket på grund-

UFU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 168: Spm. om ministeren vil fremsende relevante evalueringer af Globaliseringspuljen 2007-12, til Uddannelses- og forskningsministeren

Spredning af forsknings- og udviklingsviden med relevans for grundskolens praksis

skoleområdet hver for sig. Med afsæt heri gennemføres efterfølgende en analyse af den indirekte

vidensspredning mellem producenter, katalysatorer og brugere i det samlede vidensnetværk

I figuren nedenfor fremgår det pædagogiske personales, skoleledernes og vidensproducenternes

ind- og udgående vidensspredning i forhold til hovedaktørerne i vidensnetværket på grundskole-

området.

Med indirekte vidensspredning menes en situation, hvor viden ikke spredes direkte fra de vidensproducerende miljøer til skolernes

pædagogiske praksis, men spredes igennem andre aktører i netværket, fx medierne.

UFU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 168: Spm. om ministeren vil fremsende relevante evalueringer af Globaliseringspuljen 2007-12, til Uddannelses- og forskningsministeren

Spredning af forsknings- og udviklingsviden med relevans for grundskolens praksis

Figur 3.1: Det pædagogiske personales, skoleledelsernes og producenters ind- og udgående vidensspredning

Note: De blå linjer i figurerne angiver indgående vidensspredning, mens de røde linjer angiver udgående vidensspredning. Tykkelsen på linjerne angiver den gennemsnitlige rapporterede

frekvens for ind- og udgående vidensspredning. Figur 3.1a angiver det pædagogiske personales ind- og udgående vidensspredning, figur 3.1b angiver skoleledernes ind- og udgående

vidensspredning, og figur 3.1c angiver vidensproducenternes ind- og udgående vidensspredning.

UFU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 168: Spm. om ministeren vil fremsende relevante evalueringer af Globaliseringspuljen 2007-12, til Uddannelses- og forskningsministeren

Spredning af forsknings- og udviklingsviden med relevans for grundskolens praksis

Som figuren illustrerer, er der store forskelle i det samlede billede af ind- og udgående videns-

spredning for det pædagogiske personale, skoleledere og vidensproducenter. I det nedenstående

beskrives resultaterne i figuren først for det pædagogiske personale og skolelederne, der samlet

set kan betegnes som brugere af uddannelsesforskning i praksis. Dernæst behandles resultaterne

for vidensproducenterne. Begge afsnit refererer hovedsageligt og løbende til figur 3.1.

3.1.1

Det samlede netværk set fra vidensbrugernes perspektiv

Indeværende afsnit beskriver det samlede netværk set fra vidensbrugernes perspektiv og uddy-

ber således resultaterne i figuren ovenfor. De blå linjer, der i figur 3.1a angiver det

pædagogi-

ske personales

indgående vidensspredning, viser således, at det pædagogiske personale oftest

modtager eller søger viden fra

Undervisningsministeriet

efterfulgt af

medierne, forlag og

andre vidensportaler samt skolens øvrige aktører,

der bl.a. dækker over kollegaer, faglige

ressourcepersoner og den pædagogiske ledelse. De gennemsnitlige frekvenser for det pædagogi-

ske personales stærkeste indgående vidensspredning svarer til, at det pædagogiske personale

søger eller modtager ny viden ca. to gange årligt fra de nævnte aktører, jf. tabel 3.1 nedenfor.

Omvendt er den

indgående vidensspredning

direkte fra producenter til det pædagogiske per-

sonale relativt sjælden. Dette gælder for alle aktører fra

de vidensproducerende miljøer,

selv

om det pædagogiske personale dog modtager og/eller søger viden fra professionshøjskolerne

omkring tre gange hyppigere end fra universiteter og sektorforskningsinstitutioner. Det absolutte

niveau af det pædagogiske personales indgående vidensspredning fra professionshøjskolerne er

dog fortsat lavt svarende til, at skolens personale modtager eller søger viden fra professionshøj-

skolerne mindre end et par gange om året.

En forklaring på dette kan være, at vidensproducenterne på professionshøjskoler såvel som på

universiteter og sektorforskningsinstitutioner ofte videreformidler forskningsviden igennem publi-

cering. Vidensproducenternes formidlingspraksis er derfor i høj grad kendetegnet ved

skriftlig-

hed

(jf. afsnit 4.1.3). Dette harmonerer imidlertid kun vanskeligt med videnskulturen blandt det

pædagogiske personale og skolelederne, der omvendt er kendetegnet ved en høj grad af

mundt-

lighed.

Når det pædagogiske personale søger ny viden, er det således oftest via

mundtlig dia-

log med kollegaer og faglige ressourcepersoner,

i forbindelse med

teamsamarbejde

eller

via

foredrag og oplæg

ved eksterne aktører såsom Undervisningsministeriet. Dette perspektiv

uddybes desuden i bruger- og anvendelsesanalysen i kapitel 5.

Tabel 3.1: Det pædagogiske personales ind- og udgående vidensspredningsfrekvens

Indgående vidensspredning

Undervisningsministeriet

Universiteter

Professionshøjskoler

Sektorforskningsinstitutioner

Forlag og andre vidensportaler

Interesseorganisationer

Kommunale aktører

Skolens aktører

Medierne

Note: N = 1.159

2,02

0,27

0,75

0,22

1,62

0,66

0,46

1,46

1,79

Udgående vidensspredning

0,27

0,05

0,14

0,02

0,12

0,07

0,29

1,57

0,21

Generelt er det pædagogiske personales indgående vidensspredning højere relativt til den

udgå-

ende vidensspredning,

hvilket betyder, at skolens personale modtager viden betydeligt oftere,

end de deler viden med andre aktører i netværket. Som de røde linjer i figur 3.1a illustrerer,

deler det pædagogiske personale således hovedsageligt viden med

skolens øvrige aktører

dermed til aktører i deres meget nære professionelle netværk. Frekvenserne for det pædagogiske

personales udgående vidensspredning til øvrige aktører i vidensnetværket (dvs. aktører uden for

UFU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 168: Spm. om ministeren vil fremsende relevante evalueringer af Globaliseringspuljen 2007-12, til Uddannelses- og forskningsministeren

Spredning af forsknings- og udviklingsviden med relevans for grundskolens praksis

skolen) er meget lave og næsten ikke-eksisterende. Dette gør sig særligt gældende for den ud-

gående vidensspredning til vidensproducenterne såvel som til interesseorganisationer og forlag

og andre vidensportaler, mens det pædagogiske personale deler viden lidt hyppigere med

kom-

munale aktører

Undervisningsministeriet.

Der er dog fortsat tale om absolut lave niveau-

er.

Resultaterne fra producent- og distributionsanalysen bekræfter desuden billedet af, at det pæda-

gogiske personale (såvel som skolelederne, jf. nedenfor) meget sjældent deler viden med de

vidensproducerende miljøer, idet systematisk og formaliseret feedback og input fra praksis til

vidensproducenterne er meget begrænset. Dette perspektiv kan således bidrage til at forklare det

pædagogiske personales relativt lave udgående vidensspredningsfrekvenser, hvilket uddybes

yderligere i afsnit 4.1.1.

For

skoleledernes

vedkommende illustrerer de blå linjer i figur 3.1b, at skolelederne oftest

modtager eller søger viden blandt

skolens øvrige aktører

efterfulgt af de

kommunale aktø-

rer, medierne, Undervisningsministeriet og interesseorganisationer.

Generelt illustrerer

figuren, at skoleledernes indgående vidensspredning fordeler sig mellem mange forskellige aktø-

rer, og

deres inflow af viden

er således meget

differentieret

og bred relativt til de tendenser,

der tegner sig for det pædagogiske personale og for producenterne (jf. afsnit 3.2).

Frekvenserne for skoleledernes indgående vidensspredning viser således også, at skolelederne

modtager eller søger viden ca. eller mere end et par gange om året fra alle aktører i vi-

densnetværket

med undtagelse af universiteterne, professionshøjskolerne og sektor-

forskningsinstitutionerne.

Den direkte vidensspredning fra producenterne til skolelederne er

derimod relativt sjælden, idet skolelederne stort set aldrig modtager eller søger viden fra univer-

siteterne og kun i begrænset omfang fra professionshøjskolerne og sektorforskningsinstitutioner-

ne. Skolelederne søger dog oftere viden hos sektorforskningsinstitutionerne end professionshøj-

skolerne, men dette dækker over en høj frekvens for indgående vidensspredning fra

EVA

og ikke

de øvrige sektorforskningsinstitutioner, jf. også afsnit 3.2.

Tabel 3.2: Skoleledernes ind- og udgående vidensspredningsfrekvens

Indgående vidensspredning

Undervisningsministeriet

Universiteter

Professionshøjskoler

Sektorforskningsinstitutioner

Forlag og andre vidensportaler

Interesseorganisationer

Kommunale aktører

Skolens aktører

Medierne

Note: N = 472

2,1

0,9

1,2

1,4

1,8

2,1

2,4

2,9

2,2

Udgående vidensspredning

0,4

0,3

0,2

0,5

1,9

2,7

0,3

Som de røde linjer i figur 3.1b illustrerer, deler skoleledelsen hovedsageligt viden med

skolens

aktører

og i et vist omfang også med de

kommunale aktører,

mens skolelederne stort set ikke

deler viden med de øvrige aktører i vidensnetværket. Dermed er skoleledernes

indgående vi-

densspredning

også betydeligt højere end skoleledernes udgående vidensspredning, idet skole-

lederne modtager viden hyppigere, end de videreformidler viden til øvrige aktører i vi-

densnetværket.

Forskellene mellem

skoleledernes ind- og udgående vidensspredning

er således meget ty-

delige. Indsigter fra vidensspredningsanalysens deep dives indikerer imidlertid også, at skolele-

derne fungerer som

videnskatalysatorer,

der videreformidler viden

ind

på skolerne og til sko-

UFU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 168: Spm. om ministeren vil fremsende relevante evalueringer af Globaliseringspuljen 2007-12, til Uddannelses- og forskningsministeren

Spredning af forsknings- og udviklingsviden med relevans for grundskolens praksis

lernes pædagogiske personale, og dette kan muligvis forklare, hvorfor skoleledernes indgående

vidensspredning er differentieret såvel som meget bred. Samtidig tyder det på, at skolelederne

sorterer

betydeligt i den viden, de søger eller modtager fra aktører i vidensnetværket, og kun

videreformidler den viden, der har direkte relevans for det pædagogiske personales undervis-

ningspraksis. Skoleledernes vidensdeling er således

fokuseret og i høj grad målrettet skoler-

nes pædagogiske personale,

og dette kan være årsagen til, at skoleledernes udgående vi-

densspredning er mindre end den indgående. Skolelederne fungerer dog ikke umiddelbart som

katalysatorer for viden, der er direkte formidlet fra producenterne. Disse perspektiver uddybes

yderligere i bruger- og anvendelsesanalysen i kapitel 5.

Samlet set tyder billedet af det pædagogiske personales såvel som skoleledernes ind- og udgå-

ende vidensspredning på, at skolen har en tendens til at

lukke sig om sig selv,

idet vidensrela-

tionerne mellem skolens aktører og mellem skolens aktører og aktører i skolens meget nære

netværk, fx kommunale konsulenter, umiddelbart er stærkere end relationer til aktører i det re-

sterende vidensnetværk på grundskoleområdet. Nedenfor undersøges det, om den samme ten-

dens gør sig gældende for vidensproducenterne.

3.1.2

Det samlede netværk set fra vidensproducenternes perspektiv

Indeværende afsnit beskriver det samlede netværk set fra vidensproducenternes perspektiv og

uddyber således resultaterne i figuren i det indledende afsnit. De blå linjer, der i figur 3.1c angi-

ver

vidensproducenternes indgående vidensspredning,

viser, at vidensproducenterne oftest

modtager eller søger viden fra

medierne

efterfulgt af

aktører fra universiteterne, sektor-

forskningsinstitutioner samt forlag og andre vidensportaler,

mens den indgående videns-

spredning fra interesseorganisationer og kommunale aktører er relativt sjælden. Vidensproducen-

ternes indgående vidensspredning fra

skolens aktører

og fra

Undervisningsministeriet

også relativt hyppig, svarende til at vidensproducenterne gennemsnitligt modtager eller søger

viden fra aktører i skolen eller i Undervisningsministeriet mindre end et par gange om året.

Tabel 3.3: Vidensproducenternes ind- og udgående vidensspredningsfrekvens

Indgående vidensspredning

Undervisningsministeriet

Universiteter

Professionshøjskoler

Sektorforskningsinstitutioner

Forlag og andre vidensportaler

Interesseorganisationer

Kommunale aktører

Skolens aktører

Medierne

Note: N= 348

1,05

2,10

1,35

1,48

1,41

0,70

0,48

0,98

2,23

Udgående vidensspredning

0,38

1,59

1,16

0,32

0,52

0,29

0,50

0,93

0,60

De røde linjer, der i figur 3.1c angiver vidensproducenternes

udgående vidensspredning,

viser

endvidere, at vidensproducenterne oftest deler viden

internt,

dvs. med

andre aktører fra uni-

versiteterne og professionshøjskolerne.

Den udgående vidensspredning til sektorforsknings-

institutioner er dog meget lav. Når vidensproducenterne deler viden med

eksterne

aktører, dvs.

med aktører uden for de vidensproducerende miljøer, sker det oftest med

skolens aktører

med medierne. De absolutte niveauer af udgående vidensspredning til skolens aktører og medi-

erne er dog begrænsede og svarer til, at producenterne gennemsnitligt deler viden med skolens

aktører og medierne mindre end et par gange om året. Samtidig viser figuren såvel som tabellen

ovenfor, at producenterne relativt sjældent deler viden med interesseorganisationer og med Un-

dervisningsministeriet. Den

begrænsede eksterne vidensspredning

kan skyldes, at vi-

densproducenterne generelt ikke oplever, at de professionelle, organisatoriske og økonomiske

incitamenter til at sprede viden fra de vidensproducerende miljøer og til eksterne aktører, herun-

UFU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 168: Spm. om ministeren vil fremsende relevante evalueringer af Globaliseringspuljen 2007-12, til Uddannelses- og forskningsministeren

Spredning af forsknings- og udviklingsviden med relevans for grundskolens praksis

der særligt til skolernes pædagogiske praksis, er til stede, jf. også producent- og distributions-

analysen i kapitel 4.

I forhold til skolens aktører er det desuden værd at bemærke, at

vidensproducenternes ind-

og udgående vidensspredning til og fra skolens aktører

stort set er den samme. Producen-

terne modtager og søger således viden fra skolens aktører i lige så stort omfang, som de deler

viden med skolens aktører. Dette kan skyldes, at samspillet mellem aktører fra de vidensprodu-

cerende miljøer og aktører i og omkring skolen i overvejende grad sker igennem

samskabende

vidensarbejde,

fx i udviklings- og forskningsprojekter eller i samarbejdsnetværk, og det kan

tænkes, at vidensrelationerne her er mere gensidige end i andre fora, jf. kapitel 4.

Producenternes udgående vidensspredning til eksterne aktører er dog generelt lavere relativt til

den indgående vidensspredning til aktører i de vidensproducerende miljøer, og det kunne tyde på

en tendens til, at vidensproducenterne også agerer i et

selvrefererende system.

Imidlertid

dækker vidensproducenter både over producenter fra universiteter, professionshøjskoler og sek-

torforskningsinstitutioner, der må forventes at have

forskellige praksisser for vidensspred-

ning.

I kraft af at professionshøjskolernes formål adskiller sig fra universiteternes og sektor-

forskningsinstitutionernes, idet de bl.a. har til opgave at

”varetage praksisnære og anvendelses-

orienterede forsknings- og udviklingsaktiviteter”

, er det således sandsynligt, at

den udgående

vidensspredning varierer mellem de forskellige producenttyper.

Af denne grund er det også interessant at zoome ind på producenternes udgående vidensspred-

ning. Figuren nedenfor viser således

producenternes udgående vidensspredning

til eksterne

aktører fordelt på universiteterne, professionshøjskolerne og sektorforskningsinstitutionerne.

Figur 3.2: Producenternes udgående vidensspredning til eksterne aktører

Note: De blå linjer angiver den udgående vidensspredning til eksterne aktører fra universiteterne, mens de grønne

linjer angiver den udgående vidensspredning til eksterne aktører fra professionshøjskolerne, og de røde angiver

udgående vidensspredning for sektorforskningsinstitutionerne. Tykkelsen på linjerne angiver den gennemsnitlige

rapporterede frekvens for den udgående vidensspredning.

Som det fremgår af figur 3.2 er forskellene mellem tendenserne i producenternes udgående vi-

densspredning generelt ikke så markante (som det kunne forventes), og der er således

flere

fælles træk,

som er værd at hæfte sig ved.

Mest bemærkelsesværdigt er det, at den

udgående vidensspredning fra professionshøjsko-

lerne og universiteterne er relativt ens.

Både professionshøjskolerne og universiteterne deler

Lov om professionshøjskoler for videregående uddannelser:

https://www.retsinformation.dk/forms/r0710.aspx?id=164459

UFU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 168: Spm. om ministeren vil fremsende relevante evalueringer af Globaliseringspuljen 2007-12, til Uddannelses- og forskningsministeren

Spredning af forsknings- og udviklingsviden med relevans for grundskolens praksis

således viden med skolens aktører hyppigere end med øvrige eksterne aktører i netværket, dvs.

aktører uden for de vidensproducerende miljøer. Gennemsnitligt deler

professionshøjskolerne

dog viden med skolens aktører lidt oftere

end universiteterne. For professionshøjskolerne

repræsenterer vidensrelationen til skolens aktører således professionshøjskolernes næsthyppigste

vidensspredningsfrekvens, der kun overgås af frekvensen for den interne vidensspredning mel-

lem aktører på professionshøjskolerne. For universiteterne repræsenterer vidensrelationen til

skolens aktører derimod den tredjehyppigste vidensspredningsfrekvens, der overgås dels af den

interne vidensspredning mellem aktører på universiteterne, dels af frekvensen for udgående vi-

densspredning til professionshøjskolerne.

Der er derimod

ingen forskelle

i frekvensen for professionshøjskolernes og universiteternes

udgående vidensspredning til

Undervisningsministeriet, forlag og andre vidensportaler,

interesseorganisationer og kommunale aktører,

hvor den udgående vidensspredningsfre-

kvens til forlag og andre vidensportaler for begge producenttyper er mindst udtalt.

At forskellen mellem professionshøjskolernes og universiteternes praksis for vidensspredning ikke

er større, kan ifølge producent- og distributionsanalysen dels skyldes, at professionshøjskolerne

og universiteterne er underlagt mange af

de samme styringsmekanismer,

dels at professions-

højskolernes forskningsmiljøer har en tendens til at fungere som selvstændige forskningsinstitu-

tioner mere eller mindre på lige fod med universiteterne, jf. også afsnit 4.3.1. Der er således en

række strukturelle og institutionelle forhold, der kan være med til at forklare ligheden i frekven-

serne for udgående vidensspredning mellem professionshøjskolerne og universiteterne.

Generelt deler

producenterne på sektorforskningsinstitutionerne

relativt sjældent viden

med øvrige aktører i netværket, om end frekvensen for udgående vidensspredning til Undervis-

ningsministeriet og interesseorganisationer stort set er den samme som for professionshøjskoler-

ne og universiteterne. Producenter på sektorforskningsinstitutionerne deler dog relativt ofte viden

med medierne, og den udgående vidensspredningsfrekvens til medierne er således tre gange

højere end den udgående vidensspredningsfrekvens til skolens aktører.

Derudover deler aktører fra sektorforskningsinstitutionerne viden med aktører fra universiteterne

tre gange hyppigere end aktører fra professionshøjskolerne. Da aktører på sektorforskningsinsti-

tutionerne ofte har stærke relationer til universiteternes forskningsmiljøer, fx fordi de fleste an-

satte har ph.d.-grader fra netop universitetet, giver dette imidlertid intuitivt god mening.

Tabel 3.4: Vidensproducenternes udgående vidensspredning fordelt på producenttyper, frekvens

Professionshøjskoler

(n=144)

Universiteter

Professionshøjskoler

Sektorforskningsinstitutioner

Undervisningsministeriet

Forlag og andre vidensportaler

Interesseorganisationer

Kommunale aktører

Skolens aktører

Medierne

Note: N = 348

0,97

1,70

0,15

0,39

0,51

0,24

0,51

1,20

0,45

Sektorforsknings-

institutioner (n=26)

1,07

0,35

1,19

0,46

0,19

0,32

0,33

0,41

0,94

Universiteter

(n=202)

2,09

0,89

0,35

0,36

0,53

0,32

0,48

0,78

0,65

For alle producenttyper gælder det desuden, at

den interne vidensspredning

mellem aktører

på professionshøjskolerne, mellem aktørerne på universiteterne og mellem aktørerne på sektor-

forskningsinstitutionerne er højere end vidensspredningen til netværkets øvrige aktører (marke-

ret med grønt i tabel 3.4). Dette kunne tyde på, at vidensproducenterne ikke kun som helhed

lukker sig om selv, men også at relationerne mellem de enkelte producenttyper er relativt svage,

UFU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 168: Spm. om ministeren vil fremsende relevante evalueringer af Globaliseringspuljen 2007-12, til Uddannelses- og forskningsministeren

Spredning af forsknings- og udviklingsviden med relevans for grundskolens praksis

idet der generelt ses en tendens til, at

vidensspredningen koncentreres inden for de for-

skellige vidensproducerende miljøer

(fx fra aktører på universiteterne til andre aktører på

universiteterne). Dette perspektiv nuanceres og uddybes i kapitel 4.

Som det fremgår af netværksanalysen, er vidensproducenterne relativt

selvrefererende

i deres

vidensformidling, idet de i højere grad videreformidler deres viden til andre vidensproducenter

end til aktører uden for det akademiske område.

3.1.3

Indirekte vidensspredning i det samlede vidensnetværk

Det fremgår af analyserne ovenfor, at den direkte vidensspredning fra producenter til det pæda-

gogiske personale og skolelederne er relativt begrænset (se desuden også figur 3.3 nedenfor),

hvorfor indeværende afsnit afdækker

den indirekte vidensspredning

i det samlede vi-

densnetværk på grundskoleområdet. I analyserne undersøges med andre ord, om og hvordan

vidensspredningen fra producenter til brugere går igennem øvrige aktører i netværket, der såle-

des fungerer som

videnskatalysatorer

mellem de vidensproducerende miljøer og skolernes

pædagogiske praksis.

I figuren nedenfor fremgår således relationer mellem producenter og potentielle katalysatorer og

mellem brugere og potentielle katalysatorer i vidensnetværket. Disse relationer analyseres dels

med udgangspunkt i producenternes udgående vidensspredning (venstre side af figuren), dels

med udgangspunkt i det pædagogiske personales og skoleledernes indgående vidensspredning

(højre side af figuren). Figuren belyser således, om og hvordan viden spredes fra producenter til

katalysatorer og igen fra katalysatorer til skolens pædagogiske praksis.

Det bemærkes, at den interne vidensspredning mellem hhv. producenter og vidensbrugere ikke

indgår i nedenstående analyse, der alene fokuserer på aktørernes eksterne vidensrelationer. Her

henvises dog til afsnittene 3.1.1 og 3.1.2 ovenfor.

Figur 3.3: Indirekte vidensspredning i det samlede netværk

Note: Blå linjer angiver universiteternes udgående vidensspredning, røde linjer angiver sektorforskningsinstitutioner-

nes udgående vidensspredning, og grønne linjer angiver professionshøjskolernes udgående vidensspredning. Grå

linjer angiver det pædagogiske personales indgående vidensspredning, mens de mørkebrune linjer angiver skolele-

dernes indgående vidensspredning. Tykkelsen på linjerne angiver den gennemsnitlige vidensspredningsfrekvens.

Som det fremgår af figuren ovenfor, spiller

medierne

en væsentlig rolle som katalysatorer af

viden mellem producenter på den ene side og skoleledere og det pædagogiske personale på den

anden. Medierne er således både den hyppigste eksterne modtager af viden fra universiteter og

sektorforskningsinstitutioner og den næsthyppigste eksterne videnskilde for både skoleledelsen

UFU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 168: Spm. om ministeren vil fremsende relevante evalueringer af Globaliseringspuljen 2007-12, til Uddannelses- og forskningsministeren

Spredning af forsknings- og udviklingsviden med relevans for grundskolens praksis

og det pædagogiske personale. Medierne fungerer således som en kanal, hvorigennem viden

kan

spredes indirekte fra de vidensproducerende miljøer til skolernes pædagogiske personale og sko-

leledelsen. Det kan dog ikke på baggrund af analysen vurderes, om den viden, som producenter-

ne deler med medierne, også er den viden, som det pædagogiske personale og skolelederne

modtager eller søger fra medierne.

Den primære eksterne videnskilde for det pædagogiske personale er

Undervisningsministeriet,

der også rangeres højt i forhold til skoleledernes indgående vidensspredning. Imidlertid er vi-

densproducenternes udgående vidensspredningsfrekvens til Undervisningsministeriet begrænset,

og producenterne deler således kun relativt sjældent deres viden direkte med ministeriet. Dette

kan indikere, at der her er en

barriere for vidensspredningen i vidensnetværket

på grund-

skoleområdet. Her er det dog væsentligt at holde sig for øje, at Undervisningsministeriet også

genererer og akkumulerer viden på egen hånd (internt i ministeriet såvel som i samarbejde med

eksterne aktører, fx igennem udbud), der i nogle tilfælde også kan karakteriseres som forsk-

ningsviden. Af denne grund må barrieren reelt formodes at være mindre, end netværksanalysen

indikerer.

Det fremgår ligeledes af figuren såvel som af tabellen nedenfor, at skoleledernes indgående vi-

densspredningsfrekvens fra

kommunale aktører såvel som fra interesseorganisationer

forholdsvis hyppig. Skolelederne søger og modtager således hyppigt viden fra kommunale aktø-

rer og interesseorganisationer, og vidensrelationerne mellem disse aktører må derfor betegnes

som relativt tætte. I forhold til vidensrelationen mellem skolelederne og de kommunale aktører

kan den tætte relation bl.a. forklares ved, at de kommunale aktører i forvaltningen og skolele-

derne er knyttet tæt sammen i

den kommunale styringskæde,

hvilket uddybes yderligere i

bruger- og anvendelsesanalysen i kapitel 5. Universiteternes, professionshøjskolernes og sektor-

forskningsinstitutionernes udgående vidensspredning til de kommunale aktører og interesseorga-

nisationer er imidlertid meget begrænset, og viden synes dermed heller ikke at spredes indirekte

fra producenterne til skolernes pædagogiske praksis via kommunale aktører eller interesseorga-

nisationer. Dette perspektiv bekræftes desuden af interview med videnskatalysatorer, der peger

på, at det kan være svært at få forskerne i tale. Perspektivet behandles også yderligere i afsnit

6.1.1.

Tabel 3.5: Indirekte vidensspredning mellem producenter og brugere i det samlede netværk, frekvens

Universite-

terne

Undervisningsministeriet

Forlag og andre vidensportaler

Interesseorganisationer

Kommunale aktører

Medierne

0,4

0,5

0,3

0,5

0,7

Professions-

højskolerne

0,4

0,5

0,2

0,5

Sektorforsknings-

institutioner

0,5

0,2

0,3

0,9

Skole-

ledelse

2,1

1,8

2,1

2,4

2,2

Pædagogisk

personale

2,0

1,6

0,7

0,5

1,8

Note: N = 348 for vidensproducenter, N = 472 for skoleledere og N = 1.159 for det pædagogiske personale

Endelig fremgår det af figuren, at skolernes personale relativt ofte søger og modtager viden fra

forlag og andre vidensportaler,

der er den tredje mest anvendte videnskilde for det pædago-

giske personale målt i hyppighed, mens vidensproducenternes udgående vidensspredningsfre-

kvens til forlag og andre vidensportaler er relativt begrænset. Det tyder således ikke på, at viden

spredes fra producenter til forlag og vidensportaler og igen fra forlag og vidensportaler til det

pædagogiske personale.

Samtidig bemærkes det, at videnskatalysatorerne i form af Undervisningsministeriet, forlag og

andre vidensportaler, interesseorganisationer, kommunale aktører og medierne generelt modta-

ger viden fra producenterne sjældnere, end brugerne modtager og søger viden ved katalysato-

rerne.

UFU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 168: Spm. om ministeren vil fremsende relevante evalueringer af Globaliseringspuljen 2007-12, til Uddannelses- og forskningsministeren

Spredning af forsknings- og udviklingsviden med relevans for grundskolens praksis

3.1.4

Sammenfatning – hvordan ser det samlede vidensnetværk på grundskoleområdet ud?

Ovenstående afsnit belyser det samlede vidensnetværk på grundskoleområdet. I analysen under-

søges først vidensnetværket fra brugernes og producenternes perspektiv, og dernæst belyses

netværket med udgangspunkt i den indirekte vidensspredning i det samlede vidensnetværk. Flere

særegne karakteristika kendetegner det samlede vidensnetværk på grundskoleområdet:

For det første er det karakteristisk, at

den indgående vidensspredning er højere end

den udgående vidensspredning

for både producenter og brugere. Producenter og brugere

er således hyppigt modtagere af viden fra andre aktører i netværket på grundskoleområdet,

mens vidensproducenterne og særligt det pædagogiske personale meget sjældent deler viden

med andre aktører. Det samme gør sig gældende for skolelederne, der dog regelmæssigt de-

ler viden med skolens aktører samt med kommunale aktører.

For det andet er det kendetegnende, at hyppigheden af

den direkte vidensspredning

fra

producenter til skoleledere og det pædagogiske personale er meget lav, om end det kan be-

mærkes, at det pædagogiske personale modtager og/eller søger viden

tre gange hyppigere

fra professionshøjskolerne end fra universiteterne.

For det tredje og i forlængelse af ovenstående

er vidensspredningen markant hyppigere

inden for grupperne

af hhv. vidensproducenter, skolelederne og skolens pædagogiske per-

sonale end vidensspredning er mellem vidensproducenterne og vidensbrugerne. Sidstnævnte

kan tyde på, at både de vidensproducerende miljøer og skolen som helhed har en tendens til

lukke sig om sig selv,

hvorfor interne vidensrelationer er meget tættere end de ekster-

ne.

For det fjerde er det bemærkelsesværdigt, at frekvenserne for

professionshøjskolernes og

universiteternes

udgående vidensspredning til vidensbrugerne er

relativt ens,

selv om

professionshøjskolerne dog deler viden med skolens aktører oftere end både universiteterne

og sektorforskningsinstitutionerne.

I lyset af disse resultater er det relevant at undersøge stærke og svage vidensrelationer mellem

aktørerne i vidensnetværket mere dybdegående. Nedenstående afsnit zoomer derfor ind på ud-

valgte vidensrelationer mellem hovedaktører og underaktører i netværket med henblik på yderli-

gere at nuancere resultaterne ovenfor og dermed afdække, om viden i nogle dele af netværket

spredes fra vidensproducerende miljøer til skolernes pædagogiske praksis i højere grad end i

andre.

3.2

Hvor er vidensrelationerne mellem aktørerne i netværket hhv. stærke og svage?

Indeværende afsnit belyser først

de direkte vidensrelationer

mellem producenterne på den

ene side og forskellige aktører i og omkring skolen på den anden. Dette sker med henblik på at

identificere hhv. de stærke og svage vidensrelationer, der kendetegner samspillet mellem produ-

center og brugere. Dernæst afdækker analysen, om de stærke vidensrelationer mellem produ-

center og brugere oppebæres af bestemte aktører inden for vidensproducenternes organisation,

og der zoomes således ind på det pædagogiske personales og skoleledernes indgående videns-

spredning fra

vidensproducenternes underaktører.

Afslutningsvis belyses det, om producen-

ternes interne vidensspredning sikrer, at viden flyder til de kanaler eller underaktører inden for

vidensproducenternes organisation, som skolelederne og det pædagogiske personale ofte modta-

ger eller søger viden fra.

Direkte vidensspredning mellem producenter og de forskellige aktører i skolen

3.2.1

I dette afsnit analyseres den direkte vidensspredning mellem producenter og de forskellige aktø-

rer i og omkring skolen. Figuren nedenfor viser således vidensproducenternes gennemsnitlige

frekvens for udgående vidensspredning til aktører i og omkring skolen (venstre side af figuren),

samt frekvenser for den interne vidensspredning mellem skolens aktører (højre side af figuren).

UFU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 168: Spm. om ministeren vil fremsende relevante evalueringer af Globaliseringspuljen 2007-12, til Uddannelses- og forskningsministeren

Spredning af forsknings- og udviklingsviden med relevans for grundskolens praksis

Førstnævnte tager udgangspunkt i resultaterne fra spørgeskemaundersøgelsen blandt videnspro-

ducenterne, mens sidstnævnte tager udgangspunkt i resultaterne fra spørgeskemaundersøgelsen

blandt skolelederne og det pædagogiske personale. Analysen kan således sige noget om videns-

relationerne mellem producenter og aktører i og omkring skolen, og hvorvidt aktører med stærke

vidensrelationer til producenterne eksempelvis også deler viden med aktører internt på skolen, fx

med kollegaer og skoleledere.

Figur 3.4: Direkte vidensspredning mellem producenter og de forskellige aktører i skolen

Note: Blå linjer angiver universiteternes udgående vidensspredning, røde linjer angiver sektorforskningsinstitutioner-

nes udgående vidensspredning, og grønne linjer angiver professionshøjskolernes udgående vidensspredning. Grå

linjer angiver det pædagogiske personales indgående vidensspredning, mens de mørkebrune linjer angiver skolele-

dernes indgående vidensspredning. Tykkelsen på linjerne angiver den gennemsnitlige vidensspredningsfrekvens.

Som det fremgår af figuren ovenfor deler aktører fra universiteter og professionshøjskoler hyp-

pigst viden med

deltagere i udviklings- og forskningsprojekter.

Samtidig angiver skolele-

derne også, at de i et vist omfang søger eller modtager ny viden igennem deltagelse i udviklings-

og forskningsprojekter, mens det pædagogiske personale kun i meget begrænset omfang angi-

ver, at de modtager og søger viden via deltagelse i udviklings- og forskningsprojekter. For skole-

ledernes vedkommende svarer den gennemsnitlige frekvens for indgående vidensspredning til, at

de modtager eller søger viden igennem deltagelse i udviklings- og forskningsprojekter lidt over to

gange årligt, og det er således den af aktørerne i og omkring skolen, som skolelederne i mindst

omfang søger og modtager viden fra.

Vidensrelationen mellem de vidensproducerende miljøer og udviklings- og forskningsprojekter er

således meget stærk, hvilket giver mening i kraft af, at forskere fra universiteter og professions-

højskoler ofte administrerer eller deltager i udviklings- og forskningsprojekter sammen med prak-

tikerne. Skoleledernes og det pædagogiske personales lave anvendelse af udviklings- og forsk-

ningsprojekter som videnskilde er derimod overraskende i lyset af, at de ofte også vil være invol-

verede i projekterne, og at deltagelse i udviklings- og forskningsprojekter dermed indebærer et

direkte samspil med producenterne. Det kunne således tyde på, at

tilbageløbet fra deltagelse

i udviklings- og forskningsprojekter

til skolernes pædagogiske praksis er begrænset.

På baggrund af ovenstående må vidensrelationen mellem producenter og brugere via deltagelse i

udviklings- og forskningsprojekter karakteriseres som svag, idet tilbageløbet af viden fra skolele-

dernes og det pædagogiske personales deltagelse i udviklings- og forskningsprojekter umiddel-

UFU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 168: Spm. om ministeren vil fremsende relevante evalueringer af Globaliseringspuljen 2007-12, til Uddannelses- og forskningsministeren

Spredning af forsknings- og udviklingsviden med relevans for grundskolens praksis

bart er begrænset. Dette kan dog skyldes, at skolelederne og det pædagogiske personale i spør-

geskemaundersøgelsen kategoriserer deltagere i udviklings- og forskningsprojekter som

faglige

ressourcepersoner

eller blot som

kollegaer.

Hvis dette er tilfælde, vil frekvensen for den ind-

gående vidensspredning direkte fra udviklings- og forskningsprojekter fremkomme lavere end

den måske i virkeligheden er, idet både skoleledere og skolens personale i høj grad søger viden

fra faglige ressourcepersoner såvel som kollegaer på skolen, jf. også nedenfor.

Aktører på universiteter og professionshøjskoler angiver endvidere, at de relativt ofte deler ny

viden med

det pædagogiske personale og med faglige ressourcepersoner på skolen,

selv

om vidensspredningsfrekvensen i begge tilfælde er markant lavere end ved udviklings- og forsk-

ningsprojekter. Det samme gælder for producenter på sektorforskningsinstitutionerne, der dog

meget sjældent deler viden med skolens aktører generelt set. Samtidig angiver både skoleledel-

sen og det pædagogiske personale, at de ofte søger og modtager viden fra

kollegaer og faglige

ressourcepersoner på skolen.

Det kunne derfor tyde på, at det pædagogiske personale såvel

som faglige ressourcepersoner på skolen fungerer som katalysatorer og videreformidlere af viden

fra vidensproducerende miljøer til skolernes pædagogiske praksis. Det er imidlertid vigtigt at

holde sig for øje, at den

overordnede direkte vidensspredning mellem vidensproducenter

og skolens personale er lav,

jf. afsnit 3.1.1. Analysen indikerer således blot, at

når

viden rela-

tivt sjældent spredes direkte fra producenterne, er faglige ressourcepersoner og det pædagogiske

personale oftere modtagere af denne viden relativt til øvrige aktører i og på skolen.

Tabel 3.6: Direkte vidensspredning mellem producenter og de forskellige aktører i skolen, frekvens

Professions-

højskoler

Den pædagogiske ledelse

Skoleledernetværk

Faglige ressourcepersoner

Kollegaer/pædagogisk persona-

le på skolen

Faglige netværk

Lærerstuderende i praktik

Deltagelse i udviklings- og

forskningsprojekter

0,94

0,27

1,31

1,55

1,07

1,15

2,11

Sektorforsk-

nings-

institutioner

0,50

0,38

0,46

0,62

0,35

0,12

0,42

Universi-

teter

0,77

0,35

0,99

0,86

0,68

0,27

1,56

Pædagogisk

personale

1,33

0,15

2,03

3,98

1,92

0,28

0,52

Skole-

ledere

4,03

3,75

3,46

4,07

2,18

0,79

1,77

Note: N = 348 for vidensproducenter, N = 472 for skoleledere og N = 1.159 for det pædagogiske personale.

Derudover viser tabellen ovenfor også, at skolelederne meget hyppigt modtager eller søger viden

hos den

øvrige pædagogiske ledelse og via skoleledernetværk.

Imidlertid er universiteter-

nes, professionshøjskolernes og sektorforskningsinstitutionernes udgående vidensspredningsfre-

kvens til den pædagogiske ledelse såvel som til skoleledernetværk meget lav, hvorfor vidensrela-

tionen mellem vidensproducenterne og skolelederne igennem den øvrige pædagogiske ledelse og

skolenetværket må betegnes som svag. Dette perspektiv nuanceres desuden i vidensflow- og

medieringsanalysen i kapitel 6.

Analysen viser samtidig, at

lærerstuderende i praktik

spiller en meget lille rolle både i forhold

til vidensproducenternes udgående vidensspredningsfrekvens og i forhold til skolelederenes og

det pædagogiske personales indgående vidensspredningsfrekvens. Det tyder således ikke på, at

lærerstuderende i praksis er med til at indhente og videreformidle ny viden til skolernes pædago-

giske praksis, selv om skolerne via lærerstuderende i praktik burde have en direkte adgang til

opdateret viden fra professionshøjskolerne. Én af forklaringerne kan dog være, at lærerstuderen-

de i praktik i højere grad fokuserer på deres egen læring og i mindre grad på at videreformidle

det de har lært til nye kollegaer. Samtidig er eller opfattes lærerstuderende måske som for uer-

farne i forhold til at være en værdifuld sparringspartner for det pædagogiske personale. Der er

således en række organisatoriske dynamikker i spil, som ikke nødvendigvis kan aflæses i net-

værksanalysen. De organisatoriske dynamikker, der kan være med til at hæmme vidensspred-

UFU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 168: Spm. om ministeren vil fremsende relevante evalueringer af Globaliseringspuljen 2007-12, til Uddannelses- og forskningsministeren

Spredning af forsknings- og udviklingsviden med relevans for grundskolens praksis

ningen fra de vidensproducerende miljøer til skolernes pædagogiske praksis via fx lærerstude-

rende, uddybes nærmere i producent- og distributionsanalysen (kapitel 4) samt i kapitlet om

videnskatalysatorernes rolle i vidensomsætningen (kapitel 6).

Selv om den hhv. udgående og indgående vidensspredning mellem producenter og skolens aktø-

rer overordnet set er begrænset, sker den gensidige vidensspredning oftest mellem vidensprodu-

centerne og det pædagogiske personale, mens relationen tilsyneladende er relativt svagere mel-

lem vidensproducenterne og skolelederne. Således er frekvenserne af vidensproducenternes ud-

gående

vidensspredning til skolelederne markant lavere

end til skolens pædagogiske per-

sonale. For at undersøge relationerne nærmere belyser nedenstående afsnit vidensrelationerne

mellem hhv. skoleledere, det pædagogiske personale og underaktører blandt vidensproducenter-

ne.

3.2.2

Brugernes indgående vidensspredning fra underaktører i vidensproducenternes organisationer

Vidensproducenternes organisationer indeholder mange forskellige aktører, hvis aktiviteter er

mere eller mindre målrettede hhv. skolernes pædagogiske personale og skolelederne. Det kan

således tænkes, at vidensrelationerne mellem

underaktører blandt vidensproducenterne

(fx

er både centre for undervisningsmidler og læreruddannelsen underaktører under professionshøj-

skolerne) og vidensbrugerne varierer betydeligt, så stærke relationer oppebæres af bestemte

aktører, men ikke af andre. Af denne grund analyseres omfanget af det pædagogiske personales

og skoleledernes indgående vidensspredning fra underaktører blandt vidensproducenterne. Figu-

ren nedenfor præsenterer resultaterne.

Det bemærkes, at analysen tager udgangspunkt i resultater fra spørgeskemaundersøgelsen

blandt skoleledere og det pædagogiske personale, mens producenternes udgående vidensspred-

ningsfrekvens til skolens aktører, jf. analysen ovenfor, er baseret på resultater fra spørgeskema-

undersøgelsen blandt netværkets producenter. Der kan således være mindre forskelle relativt til

analysen ovenfor, såfremt vidensproducenterne vurderer de gensidige vidensrelationer anderle-

des end brugerne.

UFU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 168: Spm. om ministeren vil fremsende relevante evalueringer af Globaliseringspuljen 2007-12, til Uddannelses- og forskningsministeren

Spredning af forsknings- og udviklingsviden med relevans for grundskolens praksis

Figur 3.5: Brugernes indgående vidensspredning fra underaktører i producenternes organisationer

Note: De blå linjer angiver brugernes indgående vidensspredning fra universiteterne, mens de grønne linjer angiver brugernes indgående vidensspredning fra professionshøjskolerne, og de

røde linjer angiver brugernes indgående vidensspredning fra sektorforskningsinstitutionerne. Tykkelsen på linjerne angiver den gennemsnitlige rapporterede frekvens for indgående videns-

spredning. Figur 3.5a angiver det pædagogiske personales indgående vidensspredning, mens figur 3.5b angiver skoleledernes indgående vidensspredning.

UFU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 168: Spm. om ministeren vil fremsende relevante evalueringer af Globaliseringspuljen 2007-12, til Uddannelses- og forskningsministeren

Spredning af forsknings- og udviklingsviden med relevans for grundskolens praksis

Som det fremgår af figur 3.5a såvel som af tabellen nedenfor, modtager eller søger det pædago-

giske personale hyppigst viden fra professionshøjskolerne og navnlig fra

Centre for undervis-

ningsmidler,

som er den primære direkte videnskilde på professionshøjskolerne for det pæda-

gogiske personale. Den indgående vidensspredningsfrekvens svarer således til, at det pædagogi-

ske personale søger eller modtager viden fra centre for undervisningsmidler lidt under et par

gange om året. Derudover modtager eller søger det pædagogiske personale også relativt hyppigt

viden gennem

videre- og efteruddannelse på professionshøjskolerne, fra læreruddannel-

sen samt fra videnscentre og udviklingsprogrammer

med faldende gennemsnitlig hyppig-

hed.

Vidensrelationen mellem professionshøjskolerne og det pædagogiske personale, som de identifi-

ceres i afsnit 3.2.1, oppebæres således primært af centre for undervisningsmidler ifølge det pæ-

dagogiske personale.

Tabel 3.7: Det pædagogiske personales indgående vidensspredning fra producenternes underaktører

Indgående vidensspredning

Forskningscentre og -programmer

Forskningsmiljøet på universiteter

Videre- og efteruddannelse, universiteter

Samarbejdsnetværk med professionshøjskoler, grundskoler mv.

Videnscentre og udviklingsprogrammer, professionshøjskoler

Forskningsmiljøet på professionshøjskoler

Læreruddannelsen

Videre- og efteruddannelse, professionshøjskoler

Samarbejdsnetværk med universiteter, grundskoler mv.

Centre for undervisningsmidler

SFI

EVA

KORA

Note: N = 1.159

0,40

0,25

0,20

0,26

0,68

0,21

0,80

0,91

0,27

1,63

0,07

0,59

0,00

Det pædagogiske personales indgående vidensspredningsfrekvens fra

universiteterne såvel

som for sektorforskningsinstitutionerne

er generelt lavere relativt til professionshøjskolerne.

Overordnet set tyder det således på, at der i et vist omfang er

uoverensstemmelse

mellem det

pædagogiske personales oplevelse af den indgående vidensspredning fra vidensproducenterne på

den ene side og vidensproducenternes opfattelse af udgående vidensspredning til skolens aktører

på den anden. Idet det pædagogiske personale således ikke oplever, at de modtager eller søger

viden hos universiteterne og sektorforskningsinstitutionerne lige så hyppigt, som aktører fra uni-

versiteterne og sektorforskningsinstitutionerne vurderer at dele viden med skolens aktører, kun-

ne dette indikere, at vidensrelationen her er svagere, end det billede som tegnes i analysen

ovenfor, jf. afsnit 3.1.2.

Når det pædagogiske personale søger og/eller modtager viden fra universiteterne, er det dog

oftest via

forskningscentre og forskningsprogrammer.

Dette sker dog med en meget lav

indgående vidensspredningsfrekvens.

Blandt sektorforskningsinstitutionerne er det kun

EVA

, der i et vist omfang anvendes som vi-

denskilde blandt det pædagogiske personale, mens den indgående vidensspredningsfrekvens

stort set ikke eksisterer mellem de øvrige

sektorforskningsinstitutioner

og det pædagogiske

personale. Det pædagogiske personale modtager og søger desuden viden ved EVA to gange hyp-

I netværksanalysen rubriceres EVA som en sektorforskningsinstitution, selv om EVA ikke har formel karakter af en sektorforsknings-

institution. Rubriceringen skyldes imidlertid, at EVA i 1999 blev oprettet som et selvstændigt statsligt institut under Undervisningsmini-

steriet, og EVA kan således på det organisatoriske niveau sammenlignes med øvrige sektorforskningsinstitutioner.

UFU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 168: Spm. om ministeren vil fremsende relevante evalueringer af Globaliseringspuljen 2007-12, til Uddannelses- og forskningsministeren

Spredning af forsknings- og udviklingsviden med relevans for grundskolens praksis

pigere end ved forskningsmiljøet på professionshøjskolerne og ved underaktørerne fra universite-

tet (med undtagelse af forskningscentre og -programmer). Dette kan skyldes, at EVA i højere

grad har fokus på at målrette formidlingen af deres viden til aktører i og omkring skolen, fx

kommunale konsulenter og skoleledere. Dette perspektiv uddybes desuden yderligere i kapitel 5.

For skoleledernes vedkommende viser figur 3.5b således også, at

EVA

er den vidensproducent,

som

skolelederne

hyppigst modtager eller søger viden fra. Skoleledernes gennemsnitlige indgå-

ende vidensspredningsfrekvens fra EVA er således markant højere end alle andre aktører blandt

producenterne. Eksempelvis modtager og søger skolelederne viden fra EVA 50 pct. hyppigere end

via

videre- og efteruddannelse på professionshøjskolerne,

som er den aktør, skolelederne

næsthyppigst modtager eller søger viden fra.

Tabel 3.8: Skoleledernes indgående vidensspredning fra producenternes underaktører

Indgående vidensspredning

Forskningscentre og -programmer

Forskningsmiljøet på universiteter

Videre- og efteruddannelse

Samarbejdsnetværk med professionshøjskoler, grundskoler mv.

Videnscentre og udviklingsprogrammer

Forskningsmiljøet på professionshøjskoler

Læreruddannelsen

Videre- og efteruddannelse, professionshøjskolerne

Samarbejdsnetværk med universiteter, grundskoler mv.

Centre for undervisningsmidler

SFI

EVA

KORA

Note: N = 472

1,14

0,76

0,93

0,82

1,10

0,74

1,32

1,89

0,61

1,49

1,04

2,77

0,28

Foruden EVA og videre- og efteruddannelse på professionshøjskolerne er skoleledernes indgåen-

de vidensspredningsfrekvens fra

centre for undervisningsmidler og læreruddannelsen

rela-

tivt høj, mens skolelederne kun i meget begrænset omfang modtager og søger viden hos

uni-

versitetsaktørerne, aktører fra sektorforskningsinstitutionerne samt samarbejdsnet-

værk med professionshøjskolerne.

Det bemærkes dog, at skolelederne også søger eller mod-

tager viden relativt hyppigt fra SFI, men ikke fra de øvrige sektorforskningsinstitutioner.

Overordnet set tyder det således på, at heller ikke skolelederne oplever stærke vidensudvekslen-

de relationer til vidensproducenterne, og dermed er der overensstemmelse mellem skoleledernes

vurdering af vidensrelationerne til vidensproducenterne og vidensproducenternes egen vurdering,

jf. afsnit 3.2.1.

Opsummerende

modtager og søger det pædagogiske personale oftest viden fra centre for un-

dervisningsmidler, gennem videre- og efteruddannelse på professionshøjskolerne, via lærerud-

dannelsen samt fra videnscentre og udviklingsprogrammer, mens skolelederne oftest søger

og/eller modtager viden fra EVA og dernæst fra videre- og efteruddannelserne samt læreruddan-

nelsen på professionshøjskolerne. Derudover er det pædagogiske personales og skoleledernes

vidensrelationer til de øvrige underaktører blandt vidensproducenterne relativt set svagere.

Med afsæt heri er det relevant at undersøge, om den

interne vidensspredning blandt vi-

densproducenterne

retter sig mod de underaktører, hvor vidensrelationerne til skolelederne og

det pædagogiske personale er stærke. Hvis dette er tilfældet, sandsynliggøres det, at disse un-

deraktører dels oppebærer vidensrelationerne til skoleledere og det pædagogiske personale, dels

fungerer som katalysatorer af viden fra øvrige aktører blandt vidensproducenterne. Sidstnævnte

UFU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 168: Spm. om ministeren vil fremsende relevante evalueringer af Globaliseringspuljen 2007-12, til Uddannelses- og forskningsministeren

Spredning af forsknings- og udviklingsviden med relevans for grundskolens praksis

kan indikere, at der i højere grad sker en overførsel af viden fra de vidensproducerende miljøer til

skolernes pædagogiske praksis, end analyserne hidtil har kunnet dokumentere. Dette undersøges

i afsnittet nedenfor.

3.2.3

Producenternes interne vidensspredning

Vidensrelationerne mellem underaktørerne (fx mellem professionshøjskolernes forskningsmiljøer

og grunduddannelsen) i vidensproducenternes organisationer kan også variere betydeligt i styr-

ke, og det er således sandsynligt, at den interne vidensspredning kan være stærkere mellem

nogle underaktører end andre. Det må derfor også forventes, at viden kan opsamles og ophobe

sig mere i dele af producenternes organisation end andre, og at der dermed er vidensaktører,

som er særligt centrale for og i organisationen. Stærke vidensrelationer mellem de vidensprodu-

cerende miljøer og skolernes pædagogiske praksis forudsætter således også, at skolelederne og

det pædagogiske personale netop udveksler viden med centrale vidensaktører i producenternes

forskellige vidensmiljøer.

I indeværende afsnit undersøges det således, om og hvordan producenternes viden spredes til de

underaktører blandt vidensproducenterne,

som skolelederne og det pædagogiske personale

også ofte søger og modtager viden fra. Analysen tager udgangspunkt i spørgeskemaundersøgel-

sen blandt producenterne, og figuren nedenfor præsenterer således producenternes egne vurde-

ringer af den interne vidensdeling blandt aktører inden for producenternes vidensmiljøer.

Figur 3.6. Producenternes interne vidensspredning

Note: Blå linjer angiver udgående vidensspredning fra universiteterne, mens grønne linjer angiver udgående videns-

spredning fra professionshøjskolerne, og røde linjer angiver udgående vidensspredning fra sektorforskningsinstituti-

onerne. Derudover angiver blå noder (dvs. cirkler) underaktører på universiteterne, grønne noder angiver underak-

tører på professionshøjskoler, og røde noder angiver underaktører inden for sektorforskningsinstitutionerne. Tykkel-

sen på linjerne angiver den gennemsnitlige frekvens for indgående vidensspredning.

UFU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 168: Spm. om ministeren vil fremsende relevante evalueringer af Globaliseringspuljen 2007-12, til Uddannelses- og forskningsministeren

Spredning af forsknings- og udviklingsviden med relevans for grundskolens praksis

Overordnet viser figuren ovenfor, at producenter og vidensaktører fra sektorforskningsinstitutio-

nerne og professionshøjskolerne oftere modtager ny viden fra aktører i grundskolens vi-

densnetværk end producenterne på universiteterne.

Producenterne på professionshøjskolerne deler oftest viden med

aktører fra universiteternes

forskningsmiljø samt efter- og videreuddannelserne på universiteterne

og dernæst med

forskningsmiljøet på professionshøjskolerne og via samarbejdsnetværk

med universite-

ter, grundskoler mv. med en lidt mindre hyppighed. Derimod er den interne vidensspredning

mellem producenterne på professionshøjskolerne og centre for undervisningsmidler, videre- og

efteruddannelserne på professionshøjskolerne og læreruddannelsen relativt begrænset. Viden

spredes således kun i begrænset omfang til de aktører på professionshøjskolerne, som skolele-

derne og det pædagogiske personale oftest søger viden hos blandt producenterne, og det tyder

derfor ikke umiddelbart på, at disse aktører fungerer som

katalysatorer af viden

fra øvrige

producenter på professionshøjskolerne til vidensbrugerne i skolen.

Tabel 3.9: Vidensproducenternes interne vidensspredning

Professionshøj-

skoler

(n=144)

Forskningscentre og -programmer

Forskningsmiljøet på universiteter

Videre- og efteruddannelse, universiteter

Samarbejdsnetværk med professionshøjskoler, grund-

skoler mv.

Videnscentre og udviklingsprogrammer

Forskningsmiljøet på professionshøjskoler

Læreruddannelsen

Videre- og efteruddannelse, professionshøjskoler

Samarbejdsnetværk med universiteter, grundskoler,

mv.

Centre for undervisningsmidler

SFI

EVA

KORA

Note: N = 348

1,02

3,17

2,08

1,51

0,68

1,51

0,98

0,72

1,23

0,22

0,40

0,31

0,34

Sektorforsk-

nings-

institutioner

(n=26)

0,41

1,83

0,81

1,42

1,24

2,66

2,45

1,71

1,55

0,56

0,13

0,24

0,08

Universite-

ter

(n=202)

0,58

2,08

0,81

0,31

0,35

0,42

0,38

0,42

0,27

0,23

1,65

0,73

1,19

Imidlertid viser figuren også, at aktører på sektorforskningsinstitutionerne relativt hyppigt deler

ny viden med

læreruddannelsen

såvel som med

videre- og efteruddannelserne på profes-

sionshøjskolerne

og professionshøjskolernes

videnscentre og udviklingsprogrammer.

Det

sandsynliggør, at viden i et vist omfang spredes fra sektorforskningsinstitutionernes videnspro-

ducenter til professionshøjskolerne for derefter at spredes via læreruddannelsen, videre- og ef-

teruddannelserne samt videnscentre og udviklingsprogrammer til skolernes pædagogiske perso-

nale og ledelse. Sektorforskningsinstitutionernes udgående vidensspredningsfrekvens til centre

for undervisningsmidler, der er det pædagogiske personales hyppigst anvendte videnskilde, er

dog relativt begrænset.

Både professionshøjskolerne og sektorforskningsinstitutionerne spreder relativt ofte viden via

samarbejdsnetværk,

hvor både professionshøjskoler, universiteter, sektorforskningsinstitutio-

ner og skolens aktører er repræsenterede. Imidlertid angiver hverken det pædagogiske personale

eller skolelederne samarbejdsnetværkene som en hyppigt anvendt videnskilde, hvorfor videns-

spredningen også via denne kanal er relativt begrænset.

UFU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 168: Spm. om ministeren vil fremsende relevante evalueringer af Globaliseringspuljen 2007-12, til Uddannelses- og forskningsministeren

Spredning af forsknings- og udviklingsviden med relevans for grundskolens praksis

Det fremgår endvidere af figuren såvel som af tabellen, at

universiteterne

meget sjældent deler

viden med vidensproducenter uden for universitetsmiljøet, og den hyppigste videnssprednings-

frekvens er således også til

forskningsmiljøet på universitet.

Der sker altså en begrænset

overførsel af viden fra producenterne på universiteterne til skolens aktører via de underaktører i

producenternes forskellige vidensmiljøer, som det pædagogiske personale og skolelederne ofte

orienterer sig mod. Når vidensproducenterne på universiteterne deler viden med producenter

uden for eget miljø, er det således ofte til

sektorforskningsinstitutioner,

herunder særligt til

SFI. Generelt har vidensproducenterne på professionshøjskolerne såvel som sektorforskningsin-

stitutionerne en større tendens til at dele viden med producenter uden for deres eget vidensmiljø

relativt til universiteterne.

3.2.4

Sammenfatning – Hvor er vidensrelationerne mellem aktørerne i netværket hhv. stærke og svage?

Ovenstående afsnit belyser de stærke og svage vidensrelationer, der kendetegner samspillet

mellem forskellige aktører i vidensnetværket på grundskoleområdet. Opsummerende viser analy-

sen, at en række stærke og svage relationer kendetegner samspillet mellem aktørerne i vi-

densnetværket på grundskoleområdet:

Generelt viser analysen, at den overordnede

direkte vidensspredning

fra de vidensprodu-

cerende miljøer til skolens pædagogiske praksis er

relativt begrænset.

Når vidensproducen-

ter deler viden med skolens aktører, er det dog ofte med skolernes pædagogiske personale

og med faglige ressourcepersoner, som skolens personale også modtager og søger viden fra i

et hyppigt omfang.

Producenternes udgående vidensspredning retter sig dog

relativt sjældent mod skolele-

derne.

Vidensrelationerne mellem producenter og skolernes pædagogiske personale er såle-

des stærkere end vidensrelationerne mellem producenter og skoleledere.

Når det pædagogiske personale modtager eller søger viden fra producenterne, er det oftest

fra aktører på professionshøjskolerne, herunder særligt

centre for undervisningsmidler,

videre- og efteruddannelserne og via læreruddannelsen.

Skolelederne søger og modtager også ofte viden fra disse aktører under professionshøjsko-

lerne, men ledernes indgående vidensspredningsfrekvens fra

EVA

er dog markant højere.

Producenterne deler imidlertid relativt sjældent viden med centre for undervisningsmidler,

professionshøjskolernes videre- og efteruddannelser samt læreruddannelsen, og

viden fra

de øvrige dele af de vidensproducerende miljøer spredes således ikke

gennem de un-

deraktører blandt vidensproducenterne, som skolelederne og det pædagogiske personale of-

test orienterer sig mod. Centre for undervisningsmidler, professionshøjskolernes videre- og

efteruddannelser og læreruddannelsen fungerer således ikke som en stærk kanal for videns-

spredning, hvor viden kan spredes fra de vidensproducerende miljøer til skolernes pædagogi-

ske personale.

Alle vidensproducenter spreder dog relativt ofte viden via

samarbejdsnetværk

med vi-

densproducenter og vidensbrugere, som dog ikke er en hyppig anvendt videnskilde for sko-

lens aktører. Hvor vidensrelationen mellem producenter og samarbejdsnetværk på den ene

side er meget stærk, er vidensrelationen mellem hhv. samarbejdsnetværk og skoleledere på

den ene side og det pædagogiske personale på den anden side relativt svag, og

samar-

bejdsnetværket er således heller ikke en katalysator for viden

fra de vidensproduce-

rende miljøer til skolernes pædagogiske praksis.

3.3

Hvad kendetegner hhv. stærke og svage relationer i netværket?

Indeværende afsnit giver en karakteristik af de stærke og svage relationer i vidensnetværket på

grundskoleområdet, som netværksanalysen har identificeret i afsnit 3.1 og afsnit 3.2. Analysen

UFU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 168: Spm. om ministeren vil fremsende relevante evalueringer af Globaliseringspuljen 2007-12, til Uddannelses- og forskningsministeren

Spredning af forsknings- og udviklingsviden med relevans for grundskolens praksis

belyser således, om vidensbrugernes vurdering af professionel relevans af og tillid til viden fra

producenterne enten fremmer eller hæmmer vidensspredningen mellem de vidensproducerende

miljøer og skolernes pædagogiske praksis. Analysen kan dermed bidrage til at forklare variatio-

nerne i styrken af vidensrelationer mellem udvalgte aktører i netværket.

I spørgeskemaundersøgelsen er skolelederne og det pædagogiske personale således blevet bedt

om at vurdere dels graden af den professionelle

relevans

af den viden, de søger eller modtager

fra producenter, dels i hvilken grad de har

tillid

til den viden, som de søger eller modtager fra

producenterne. Professionel relevans af og tillid til den viden, som vidensproducenterne genere-

rer og videreformidler, kan således være to faktorer, som påvirker, om vidensrelationerne mel-

lem skolens aktører og vidensproducenterne er stærke eller svage.

Det bemærkes, at skoleledernes og det pædagogiske personales relevans- og tillidsvurderinger af

den viden, som vidensproducenterne spreder, kun er baseret på besvarelser for de af vidensbru-

gerne, der angiver, at de modtager viden fra de konkrete vidensproducenter. Figuren kan således

kun sige noget om skoleledernes og det pædagogiske personales relevans- og tillidsvurderinger i

forhold til producenter af viden, som anvendes aktivt af skolens aktører og kun for de af skolens

aktører, som modtager eller søger viden fra de pågældende producenter. Af denne grund er re-

sultaterne formentlig præget af

positive bias,

idet skolelederne og det pædagogiske personale

formentlig primært søger og modtager viden fra vidensproducenterne, der har relevans for deres

praksis, og som de har tillid til. De gennemsnitlige relevans- og tillidsvurderinger er således høje,

ligesom spredningen i de gennemsnitlige skolelederes og det pædagogiske personales vurderin-

ger er forholdsvis lav. Analysen kan dog tilvejebringe et relativt billede af kendetegn ved hhv.

stærke eller svage vidensrelationer.

Resultaterne i figuren og tabellen nedenfor opgøres på to skalaer, hhv. en relevansskala og en

tillidsskala. Begge går fra 1-5, hvor 1 angiver en meget lav grad af hhv. professionel relevans af

eller tillid til den viden, der modtages eller søges fra vidensproducenterne, mens 5 angiver en

meget høj grad af hhv. professionel relevans af eller tillid til den viden, der modtages eller søges

fra vidensproducenterne

Relevans- og tillidsvurderinger opgøres som en frekvens på en gradsskala med udfaldsrummet: 1) slet ikke, 2) lav grad, 3) i nogen

grad, 4) i høj grad og 5) i meget høj grad. Angiver skolelederne en gennemsnitlig relevansvurdering på 4,3 for professionshøjskolerne,

svarer det rundt regnet til, at respondentgruppen oplever, at viden modtaget fra professionshøjskolerne

i høj grad

har relevans for

deres professionelle virke.

UFU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 168: Spm. om ministeren vil fremsende relevante evalueringer af Globaliseringspuljen 2007-12, til Uddannelses- og forskningsministeren

Spredning af forsknings- og udviklingsviden med relevans for grundskolens praksis

Figur 3.7: Relevans af og tillid til viden fra producenterne

Note: Blå linjer angiver vidensbrugernes vurdering af relevansen af viden fra vidensproducenterne, mens de røde linjer angiver vidensbrugernes tillid til viden fra vidensproducenterne. De

grønne noder (cirkler) angiver vidensproducenter fra professionshøjskolerne, mens de blå noder angiver vidensproducenter fra universiteterne De røde noder angiver aktører fra sektor-

forskningsinstitutionerne. Figur 3.7a angiver det pædagogiske personales relevans- og tillidsvurderinger, mens figur 3.7b angiver skoleledernes relevans- og tillidsvurderinger. Tykkelsen af

linjerne angiver den gennemsnitlige frekvens for relevans- og tillidsvurderingerne, der beregnes med udgangspunkt i en relevans- og tillidsskala med udfaldsrummet: 1) slet ikke, 2) lav

grad, 3) i nogen grad, 4) i høj grad og 5) i meget høj grad.

UFU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 168: Spm. om ministeren vil fremsende relevante evalueringer af Globaliseringspuljen 2007-12, til Uddannelses- og forskningsministeren

Spredning af forsknings- og udviklingsviden med relevans for grundskolens praksis

Som figur 3.7a illustrerer, vurderer det pædagogiske personale, at viden fra følgende aktører

særligt har en høj grad af relevans for deres professionelle virke:

Videnscentre og udviklings-

programmer, videre- og efteruddannelserne på professionshøjskolerne og på universi-

teterne samt centre for undervisningsmidler.

Der er således et betydeligt overlap mellem

det pædagogiske personales relevansvurderinger og de aktører blandt vidensproducenterne, som

de ofte søger eller modtager viden fra, jf. afsnit 3.2.2. Dette gælder særligt for videre- og efter-

uddannelserne på professionshøjskolerne og for centre for undervisningsmidler.

Imidlertid vurderer det pædagogiske personale i mindre grad, at ny viden fra

samarbejdsnet-

værk med vidensproducenterne, udvalgte sektorforskningsinstitutioner og lærerud-

dannelsen

er relevant for deres pædagogiske praksis. Sidstnævnte er bemærkelsesværdigt, i

kraft af at det pædagogiske personale angiver, at de i et relativt stort omfang søger og modtager

viden fra læreruddannelsen. Der er således et mismatch mellem det pædagogiske personales

omfang af indgående vidensspredning fra læreruddannelsen på den ene side og relevansvurde-

ringen på den anden. Omvendt kan resultaterne muligvis forklare, hvorfor det pædagogiske per-

sonale sjældent modtager eller søger viden igennem samarbejdsnetværk og fra sektorforsknings-

institutioner.

Ovenstående tyder på, at det pædagogiske personales relevansvurderinger kan spille en rolle i

forhold til frekvensen af den indgående vidensspredning, og vurderingerne kan dermed også

delvist forklare hhv. stærke og svage vidensrelationer. Ikke overraskende er billedet dog mere

sammensat og komplekst end som så. Generelt er der således

ikke en entydig sammenhæng

mellem det pædagogiske personales relevansvurderinger og hyppigheden, hvormed de søger

eller modtager viden fra bestemte vidensproducenter. Her er læreruddannelsen blot ét eksempel.

I lyset af

professionshøjskolernes

formålsbeskrivelse er det samtidig bemærkelsesværdigt, at

det pædagogiske personales gennemsnitlige vurdering af den professionelle relevans af viden fra

professionshøjskolerne ikke er meget større end for

universiteterne.

Dette kan dog skyldes, at

aktører i professionshøjskolernes forskningsmiljøer i høj grad og på mange parametre agerer

ligesom aktørerne i universiteternes forskningsmiljøer, hvilket uddybes i kapitel 4.

Et lignende billede tegner sig imidlertid også, når det

pædagogiske personales tillidsvurde-

ringer

betragtes. Her fremgår det overordnet set, at det pædagogiske personales tillidsvurderin-

ger generelt er højere for viden, der søges eller modtages fra

universiteterne

og fra

sektor-

forskningsinstitutionerne

relativt til den viden, der søges og modtages fra

professionshøj-

skolerne.

Det pædagogiske personale har dog en meget høj gennemsnitlig tillid til viden, der

opnås igennem professionshøjskolernes

videre- og efteruddannelser samt fra vi-

denscentre og udviklingsprogrammer,

mens den laveste gennemsnitlige tillid findes i forhold

til viden, der kommer fra

tværfaglige samarbejdsnetværk

og fra

læreruddannelsen.

Det pædagogiske personales relevans- og tillidsvurderinger i forhold til de enkelte vidensprodu-

center er således meget samstemmende, og det kunne derfor tyde på, at høje relevansvurderin-

ger ofte modsvares af høje tillidsvurderinger og vice versa.

UFU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 168: Spm. om ministeren vil fremsende relevante evalueringer af Globaliseringspuljen 2007-12, til Uddannelses- og forskningsministeren

Spredning af forsknings- og udviklingsviden med relevans for grundskolens praksis

Tabel 3.10: Det pædagogiske personales relevans- og tillidsvurderinger, frekvens

Forskningscentre og -programmer

Forskningsmiljøet på universiteter

Videre- og efteruddannelse, universiteterne

Samarbejdsnetværk med professionshøjskoler, grundskoler mv.

Videnscentre og udviklingsprogrammer

Forskningsmiljøet på professionshøjskoler

Læreruddannelsen

Videre- og efteruddannelse

Samarbejdsnetværk med universiteter, grundskoler mv.

Centre for undervisningsmidler

SFI

EVA

KORA

Note: N = 1.159

167

100

121

230

319

457

111

588

239

Relevans

3,60

3,86

3,30

4,01

3,55

3,44

4,14

3,50

3,79

3,37

3,56

Tillid

4,14

4,22

4,14

3,81

4,40

4,06

3,87

4,31

3,95

4,16

4,17

4,11

I modsætning til det pædagogiske personale er

skoleledernes vurderinger af professionel

relevans

i gennemsnit lavere end den gennemsnitlige tillid til den viden, skolelederne modtager

og/eller søger fra vidensproducenterne. Dette kan skyldes, at skolelederne generelt har høje

indgående vidensspredningsfrekvenser fra et meget bredt udsnit af vidensproducenter, og det

må således også antages, at de søger og modtager viden, der ikke altid er direkte relevant for

skoleledernes praksis. Samtidig videreformidler skolelederne i relativt stort omfang viden til sko-

lernes pædagogiske personale, og det er således sandsynligt, at en del af den viden, som skole-

ledelsen søger og modtager, i højere grad er relevant for den pædagogiske praksis end for ledel-

sens egen praksis.

Samtidig fremgår det af figuren såvel som af tabellen nedenfor, at skolelederne i høj grad vurde-

rer, at

viden fra universiteternes og professionshøjskolernes videre- og efteruddannel-

ser

samt viden fra

EVA

er relevant for deres professionelle ledelsespraksis. Dette flugter stort

set med billedet af, at skolelederne har stærke vidensrelationer til EVA samt med videre- og ef-

teruddannelserne på professionshøjskolerne.

Imidlertid vurderer skolelederne dog i mindre omfang, at viden fra

læreruddannelsen

har pro-

fessionel relevans for deres praksis, om end skolelederne relativt søger og modtager viden fra

netop læreruddannelsen, jf. afsnit 3.2.2.

UFU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 168: Spm. om ministeren vil fremsende relevante evalueringer af Globaliseringspuljen 2007-12, til Uddannelses- og forskningsministeren

Spredning af forsknings- og udviklingsviden med relevans for grundskolens praksis

Tabel 3.11: Skoleledernes relevans- og tillidsvurderinger, frekvens

Forskningscentre og -programmer

Forskningsmiljøet på universiteter

Videre- og efteruddannelse

Samarbejdsnetværk med professionshøjskoler, grundskoler mv.

Videnscentre og udviklingsprogrammer

Forskningsmiljøet på professionshøjskoler

Læreruddannelsen

Videre- og efteruddannelse

Samarbejdsnetværk med universiteter, grundskoler mv.

Centre for undervisningsmidler

SFI

EVA

KORA

Note: N = 472

178

119

161

137

172

126

225

317

102

232

171

393

Relevans

3,6

3,9

3,4

3,5

3,3

3,8

3,4

3,5

3,8

3,2

Tillid

4,2

3,9

4,2

4,1

3,8

4,1

4,0

4,2

4,3

4,1

Som det fremgår af figuren og tabellen ovenfor, er skoleledernes gennemsnitlige tillid til den

viden, de modtager og søger fra vidensproducenterne, generelt meget høj. Der er imidlertid en-

kelte mindre variationer. Skoleledernes gennemsnitlige tillidsvurderinger er således højest for

viden, der modtages fra hhv.

EVA, universiteternes forskningsmiljø, -centre og -program-

mer samt for videnscentre og udviklingsprogrammer.

Også her flugter billedet stort set med analysens tidligere resultater. Skolelederne har således en

høj grad af

tillid til de vidensproducenter, som de ofte modtager eller søger viden

fra,

ligesom disse producenter også er de primære eksponenter for viden med høj professionel rele-

vans for skoleledernes praksis. En undtagelse er igen viden fra

læreruddannelsen,

som har

den laveste gennemsnitlige tillidsvurdering blandt skolelederne efterfulgt af viden fra de tværfag-

lige samarbejdsnetværk. Derudover er også skoleledernes gennemsnitlige relevansvurderinger af

viden fra professionshøjskolerne og universiteterne stort set ens, selv om skolelederne i flere

tilfælde vurderer relevansen af viden fra universiteterne lidt højere.

3.3.1

Sammenfatning – hvad kendetegner stærke hhv. svage relationer i netværket?

Ovenstående afsnit undersøger, hvad der kendetegner hhv. stærke og svage vidensrelationer

mellem aktører i grundskolens vidensnetværk. Overordnet set viser analysen, at

professionel

relevans og tillid

er to faktorer, der kan være med til at forklare tilstedeværelsen af hhv. stær-

ke og svage vidensrelationer mellem skolens aktører og aktører fra de vidensproducerende miljø-

er. Denne tendens er dog tydeligere for skolelederne end for det pædagogiske personale, ligesom

tendensen ikke gør sig gældende for læreruddannelsen. Hovedpointerne fra analysen kan derud-

over opsummeres som følgende:

Det

pædagogiske personales

højeste relevans- og tillidsvurderinger knytter sig til viden,

som de modtager eller søger fra videnscentre og udviklingsprogrammer, professionshøjsko-

lernes og universiteternes videre- og efteruddannelser samt fra centre for undervisningsmid-

ler. Da disse aktører også i vid udtrækning er dem, som det pædagogiske personale meget

hyppigt modtager eller søger viden fra, tyder det på, at der er en

sammenhæng mellem

graden af professionel relevans af og tillid til viden

på den ene side og

frekvens for

det pædagogiske personales indgående vidensspredning

på den anden.

Skoleledernes

højeste relevans- og tillidsvurderinger knytter sig til viden fra hhv. EVA, uni-

versiteternes forskningsmiljø, -centre og -programmer samt videnscentre og udviklingspro-

grammer, hvorfor der også her ses en tendens til, at professionel relevans og tillid har en be-

tydning for styrken af vidensrelationer. Skolelederne har dog generelt en

høj grad af tillid

til

UFU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 168: Spm. om ministeren vil fremsende relevante evalueringer af Globaliseringspuljen 2007-12, til Uddannelses- og forskningsministeren

Spredning af forsknings- og udviklingsviden med relevans for grundskolens praksis

den viden, der genereres i de vidensproducerende miljøer, mens

skoleledernes relevans-

vurderinger er mere differentierede.

Dette giver dog intuitivt god mening i lyset af, at

skoleledernes indgående vidensspredning også er meget differentieret.

Både skoleledernes og det pædagogiske personales

laveste relevans- og tillidsvurderin-

ger knytter sig til viden fra samarbejdsnetværk og læreruddannelsen.

Selv om skole-

lederne og det pædagogiske personale vurderer, at viden fra læreruddannelsen relativt set er

mindre relevant for deres professionelle praksis end viden fra andre aktører blandt vi-

densproducenterne, er det dog en af de hyppigst anvendte videnskilder for både skolelederne

og skolens personale. Dette gør sig endvidere gældende på trods af, at skolelederne og det

pædagogiske personale har mindre tillid til viden fra læreruddannelsen end fra øvrige kilder.

Det er endvidere bemærkelsesværdigt, at det pædagogiske personales og skoleledernes gen-

nemsnitlige

relevansvurderinger stort set er ens på tværs af professionshøjskolerne

og universiteterne,

hvor skolelederne i flere tilfælde endda vurderer den professionelle re-

levans af viden fra universiteterne højere end viden fra professionshøjskolerne.

3.4

Delkonklusion

Med henblik på at give en generel karakteristik af vidensspredningspraksisser blandt centrale

vidensaktører på skoleområdet afdækker netværksanalysen tre overordnede undersøgelses-

spørgsmål:

Hvordan ser det samlede vidensnetværk på grundskoleområdet ud?

Hvor er vidensrelationerne mellem aktørerne i netværket hhv. stærke og svage?

Hvad kendetegner hhv. stærke og svage relationer i netværket?

Flere karakteristika kendetegner

det samlede vidensnetværk

på grundskoleområdet. Det er

således karakteristisk, at vidensproducenterne, skolelederne og det pædagogiske personale ge-

nerelt søger og modtager mere viden, end de deler med øvrige aktører i det samlede vi-

densnetværk på grundskoleområdet. Samtidig er én af analysens hovedpointer, at

den direkte

vidensspredning

fra de vidensproducerende miljøer til skolernes pædagogiske praksis er rela-

tivt begrænset. Det pædagogiske personale modtager dog oftere viden fra professionshøjskolerne

end fra universiteterne og sektorforskningsinstitutionerne.

Den interne vidensspredning,

dvs.

vidensspredningen mellem aktører inden for de samme dele af netværket (fx mellem skolens

aktører eller mellem vidensproducenterne og ikke på tværs), er generelt højere end den eksterne

vidensspredning. Dette kan tyde på, at aktørerne i vidensnetværket på grundskoleområdet har

en tendens til

at lukke sig om sig selv,

hvorfor interne vidensrelationer er meget stærkere end

eksterne. Endelig viser analysen, at der kun er begrænsede forskelle på professionshøjskolernes

og universiteternes vidensspredning, om end professionshøjskolerne lidt oftere deler viden med

det pædagogiske personale.

Netværksanalysen viser endvidere, at

vidensrelationer

mellem aktører i de vidensproducerende

miljøer og aktører i og omkring skolen er relativt svage, idet der sjældent sker en direkte viden-

soverførsel fra producenterne til hhv. skolelederne og det pædagogiske personale. Samtidig viser

analysen, at vidensrelationerne mellem vidensproducenterne og skolens pædagogiske personale

umiddelbart er stærkere end vidensrelationerne mellem vidensproducenterne og skolelederne,

der ellers fungerer som betydelige videnskatalysatorer internt på skolerne.

Det pædagogiske

personale

har derudover også relativt stærke vidensrelationer til aktører på professionshøjsko-

lerne sammenlignet med universiteterne og sektorforskningsinstitutionerne, herunder særligt

med centre for undervisningsmidler, videre- og efteruddannelser på professionshøjskolerne og

læreruddannelsen.

Skolelederne

har meget stærke vidensrelationer til EVA og derudover også

relativt stærke relationer til videre- og efteruddannelserne og læreruddannelsen på professions-

højskolerne efterfulgt af centre for undervisningsmidler. Det pædagogiske personales og skolele-

dernes vidensrelationer til øvrige aktører blandt vidensproducenterne er relativt begrænsede.

UFU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 168: Spm. om ministeren vil fremsende relevante evalueringer af Globaliseringspuljen 2007-12, til Uddannelses- og forskningsministeren

Spredning af forsknings- og udviklingsviden med relevans for grundskolens praksis

Vidensproducenternes

relationer til centre for undervisningsmidler, professionshøjskolernes

videre- og efteruddannelser og læreruddannelsen er dog svage i forhold til vidensrelationerne til

øvrige aktører i de vidensproducerende miljøer. Producenternes stærkeste vidensrelationer er til

forskningsmiljøerne på universiteterne, hvilket gælder for aktører på professionshøjskolerne,

universiteterne såvel som på sektorforskningsinstitutionerne.

Professionel relevans og tillid

kan være to faktorer, der kendetegner stærke vidensrelationer

mellem skolens aktører og aktører fra de vidensproducerende miljøer i netværket på grundskole-

området. Tendensen er mere udtalt for skolelederne end for det pædagogiske personale. Viden

fra de producenter, som skolelederne hyppigst modtager og søger viden fra, er således også den

viden, der af skolelederne vurderes som mest relevant for ledernes egen praksis. Samtidig har

skolelederne også en høj grad af tillid til viden fra producenter, som skolelederne generelt har

stærke vidensrelationer til. Læreruddannelsen er dog en undtagelse fra denne tendens, idet både

skolelederne og det pædagogiske personale har en lavere gennemsnitlig relevans- og tillidsvur-

dering af viden fra læreruddannelsen end af viden fra øvrige aktører blandt vidensproducenterne.

Alligevel modtager og søger skolens aktører dog relativt hyppigt viden via læreruddannelsen.

Derudover er der kun begrænsede forskelle at spore i skoleledernes og det pædagogiske perso-

nales gennemsnitlige relevans- og tillidsvurderinger af viden fra hhv. professionshøjskolerne og

universiteterne.

UFU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 168: Spm. om ministeren vil fremsende relevante evalueringer af Globaliseringspuljen 2007-12, til Uddannelses- og forskningsministeren

Spredning af forsknings- og udviklingsviden med relevans for grundskolens praksis

PRODUCENT- OG DISTRIBUTIONSANALYSE

I dette kapitel afdækkes

vidensproducenternes

praksis for formidling og spredning af uddan-

nelsesforskning samt de faktorer, som har betydning for denne praksis. I første delafsnit beskri-

ves producenternes praksis for distribution af viden. I de to efterfølgende delafsnit afdækkes

henholdsvis de institutionelle og de strukturelle faktorer, der påvirker denne praksis. Den analyti-

ske tilgang til analysen fremgår af figuren nedenfor.

Figur 4-1: Den analytiske tilgang til producent- og distributionsanalysen

Kapitlet er baseret på data fra spørgeskemaundersøgelsen blandt ansatte på universiteter, pro-

fessionshøjskoler og andre vidensproducenter og på interview med udvalgte repræsentanter for

de forskellige vidensproducerende institutioner. Herudover anvendes også viden fra rapporten om

kortlægning af uddannelsesforskning i Danmark

, som blev udarbejdet forud for nærværende

undersøgelse.

4.1

Producenternes vidensformidlingspraksis

Dette afsnit sætter fokus på forsknings- og uddannelsesinstitutionernes eksisterende praksis for

frembringelse og ikke mindst spredning af uddannelsesforskning. Konkret afdækkes den eksiste-

rende praksis for vidensspredning med særligt fokus på målgrupper, indhold, formidlingskanaler

og finansiering og med henblik på at fremhæve forskelle og ligheder mellem de forskellige produ-

centtyper.

Målgrupper og videnskilder

4.1.1

I det følgende beskrives kort de målgrupper, som vidensproducenterne konkret formidler deres

forskning og udviklingsarbejde til, og hvem de mere anser for at være målgruppen for deres vi-

densproduktion.

Som det fremgår af netværksanalysen (kapitel 3), er vidensproducenterne i nogen grad ’selvrefe-

rerende’ i deres vidensformidling, idet de i højere grad videreformidler deres viden til andre vi-

densproducenter end til aktører uden for forsknings- og udviklingsmiljøerne. Som det fremgår af

nedenstående tabel, angiver 64 pct. af producenterne, at de formidler til én eller flere af skolens

aktører. Tabellen viser også, at vidensproducenterne primært distribuerer viden til andre aktører

inden for samme producenttype. Respondenter ansat på universiteterne angiver således oftest

(91 pct.) andre aktører og fora på universiteterne som modtagere af den viden, vedkommende

Damvads rapport:

Kortlægning af forskning i læring i dagtilbud, grundskole og overgange til ungdomsuddannelserne,

https://www.uvm.dk/~/media/UVM/Filer/Udd/Folke/PDF14/Nov/141112%20Kortlaegning%20af%20forskning%20i%20laering%20i%2

0dagtilbud%20grundskole%20og%20overgange.pdf.

Formålet med kortlægningen er at give et faktuelt overblik over omfang, rammer

og indhold af uddannelsesforskningen i læring i dagtilbud, grundskole og overgange til ungdomsuddannelserne i Danmark på tværs af

de videnskabelige områder og institutionstyper.

UFU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 168: Spm. om ministeren vil fremsende relevante evalueringer af Globaliseringspuljen 2007-12, til Uddannelses- og forskningsministeren

Spredning af forsknings- og udviklingsviden med relevans for grundskolens praksis

distribuerer. Tabellen viser også, at denne form for formidling til sine ’egne’ ikke blot er den mest

udbredte, men at formidlingen til andre producenter også sker med en højere frekvens end til de

øvrige aktører i netværket. Samme billede gør sig også gældende for professionshøjskolerne og

sektorforskningsinstitutionerne.

Samlet set er der altså en tendens til, at vidensproducenterne primært distribuerer viden til aktø-

rer, som er tæt på – kolleger, samarbejdspartnere og andre, som befinder sig i samme ’sfære’

som dem selv. I den forstand kan det konstateres, at producentmiljøerne i et vist omfang har

tendens til at lukke sig om sig selv.

Tabel 4-1: Oversigt over producenternes distribution af viden til andre aktører

Universiteterne

Andel

(pct.)

Undervisningsmini-

steriet

Universiteterne

Professionshøj-

skolerne

Sektorforskning

Forlag og andre

vidensportaler

Interesseorganisati-

oner

Kommunale aktører

Skolens aktører

Medierne

202

Hyppig

pig-

hed

0,36

2,09

0,89

0,35

0,53

0,32

0,48

0,78

0,65

Professionshøj-

skoler

Andel

(pct.)

144

Hyppig-

hed

0,39

0,97

1,70

0,15

0,51

0,24

0,51

1,20

0,45

Sektorforskning

Andel

(pct.)

Hyppig-

hed

0,46

1,07

0,35

1,19

0,19

0,32

0,33

0,41

0,94

Samlet

Andel

(pct.)

372

Hyppig-

hed

0,4

1,6

1,2

0,3

0,5

0,3

0,5

0,9

0,6

De kvalitative interview understøtter dette billede, men de nuancerer det også delvist, idet der er

relativt stor forskel på, i hvilket omfang kommuner, skoleledere og det pædagogiske personale

på skolerne optræder som målgruppe for den forskning og det udviklingsarbejde, som videnspro-

ducenterne frembringer. Blandt nogle producenter er der et stort fokus på at formidle praksisori-

enteret og at inddrage praksis i selve forskningen. For andre er det i langt højere grad det aka-

demiske miljø og andre forskere, der udgør den primære målgruppe.

I universitetsmiljøerne er der generelt et meget stort fokus på forskningsformidling og særligt

publiceringen i internationalt anerkendte tidsskrifter. Trods dette generelle fokus er der imidlertid

en vis variation i forhold til, hvorvidt praksis også indgår i målgruppen, og hvor praksisorienteret

vidensproduktionen er. Flere af universiteterne (primært AAU, SDU og RUC) og professionshøj-

skolerne anser også i varierende grad skolerne som en central målgruppe for deres forskning og

udviklingsarbejde. For universiteterne er det sjældent den primære målgruppe, men de ser det

som væsentligt, at den frembragte viden kan anvendes i praksis. Professionshøjskolerne betoner

generelt, at de søger at målrette deres vidensproduktion og formidling til praksis, og at de arbej-

der tæt sammen med praksis.

For professionshøjskolerne optræder de studerende på grunduddannelsen eller videre- og efter-

uddannelserne som en væsentlig, selvstændig målgruppe. På samme måde optræder de stude-

Angivet som et gennemsnit på en Likert-skala 0-6.

UFU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 168: Spm. om ministeren vil fremsende relevante evalueringer af Globaliseringspuljen 2007-12, til Uddannelses- og forskningsministeren

Spredning af forsknings- og udviklingsviden med relevans for grundskolens praksis

rende på universiteterne også som en selvstændig målgruppe, som man målretter sin formidling

til gennem undervisning og produktion af undervisningsmaterialer.

Netværksanalysens afdækning af producenternes videnssøgningsmønstre illustrerer, at vi-

densproducenterne i høj grad orienterer sig mod andre vidensproducenter og medierne, når de

søger viden. Praksis i form af skolens aktører er altså hverken dominerende som modtager af

viden fra producenterne eller som videnskilde for producenterne. Det er dog kendetegnende for

en del af producenterne, at de har et vist samarbejde og en interageren med praksis – enten

som egentligt samskabende videnssamarbejde (fx forsknings- eller udviklingsprojekter), eller ved

at praksis fungerer som objekt eller empiri i forskningen eller udviklingsarbejdet. Dette under-

bygges også af rapporten

Kortlægning af forskning i læring i dagtilbud, grundskole og overgange

til ungdomsuddannelserne

, der samtidig viser, at producenterne fra professionshøjskolerne i

højere grad end universiteterne har en intensiv interageren med praksis

. 41 pct. af producen-

terne på professionshøjskolerne tilkendegiver således, at over halvdelen af deres forskningsakti-

viteter foregår i samarbejde med praktikere. Det tilsvarende tal for universiteterne er 24 pct.,

mens det er 15 pct. for de øvrige vidensproducenter. Interviewene afspejler også denne relativt

store variation i, hvor meget producenterne er i kontakt med praksis. Mens nogle producenter

jævnligt er ude på skolerne, er andres direkte kontakt til praksis mere sporadisk.

For mange vidensproducenter gælder det dog, at de kun i meget begrænset omfang arbejder

systematisk med at sikre sig direkte input eller feedback fra praksis. Det er således kendeteg-

nende, at vidensprodukterne ’slippes’, når de er videreformidlet, og at der kun sjældent følges op

på, om og i givet fald hvordan den formidlede viden bliver anvendt, og om den fører til en æn-

dring i praksis ude på skolerne. Der er dog væsentlige undtagelser fra dette billede, og flere

nævner eksplicit EVA som en aktør, der formår at arbejde målrettet og strategisk i samarbejdet

med praksis. Til trods for at flere producenter som nævnt har meget fokus på at tilvejebringe

anvendelsesorienteret viden, er tendensen samtidig, at de reelt ikke ved, hvad der sker med den

viden, de videreformidler, hvorvidt den bliver anvendt eller om den fører til ændringer i praksis.

Dette afspejler til dels også en vis usikkerhed om, hvad der skal til, for at forskning eller udvik-

ling fører til, at det pædagogiske personale på skolerne ændrer praksis.

Input og feedback fra praksis synes typisk at finde sted i

de tilfælde, hvor praksis indgår direkte i vidensproduk-

tionen, fx aktionsforskning eller andre former for forsk-

ning. En systematisk anvendelse af mere fastetablerede

kanaler for tilbageløb fra praksis til forskningen, fx i form

af følgegrupper, faglige fora eller lignende, forefindes

stort set ikke.

4.1.2

Indhold

”Vi ved ikke noget om, hvad der

skal til for at få praktikerne til at

ændre praksis.”

Vidensproducent

(professionshøjskole)

Den viden, som produceres via forskning og udviklingsarbejde på folkeskoleområdet, er, jf. Figur

4-2, kendetegnet ved at fordele sig relativt ligeligt mellem fagspecifik/fagdidaktisk viden, generel

viden om læring/undervisning og tværgående indsatsområder

Damvads rapport:

Kortlægning af forskning i læring i dagtilbud, grundskole og overgange til ungdomsuddannelserne,

https://www.uvm.dk/~/media/UVM/Filer/Udd/Folke/PDF14/Nov/141112%20Kortlaegning%20af%20forskning%20i%20laering%20i%2

0dagtilbud%20grundskole%20og%20overgange.pdf

Se figur 5.5.

’Andet’-kategorien er i spørgeskemaet en åben svarkategori. De afgivne svar omfatter typisk en kombination af øvrige kategorier.

UFU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 168: Spm. om ministeren vil fremsende relevante evalueringer af Globaliseringspuljen 2007-12, til Uddannelses- og forskningsministeren

Spredning af forsknings- og udviklingsviden med relevans for grundskolens praksis

Figur 4-2: Producenternes vidensproduktion fordelt på videnstyper. Pct.

Kilde: Spørgeskemaundersøgelse blandt vidensproducenter, N=351.

Umiddelbart indikerer ovenstående ikke væsentlige skævheder i fordelingen af vidensproduktio-

nen, idet der ikke er nogen områder, der er væsentligt underrepræsenteret. Interviewene med

det pædagogiske personale på skolerne indikerer imidlertid, at den eksisterende fagdidaktiske

’forskningsbase’ inden for nogle fag (fx idræt) er relativt spinkel, og man efterlyser fagdidaktisk

forskning inden for visse fag. Dette understøttes af rapporten om kortlægning af forskning i læ-

ring i dagtilbud, grundskole og overgange til ungdomsuddannelserne, der også konstaterer, at

man fra forskersiden ønsker mere fagdidaktisk forskning inden for andre områder end læsning og

matematik.

For at afdække det mere grundlæggende formål med og tilgang til forskning og udviklingsarbejde

har Rambøll undersøgt, i hvilket omfang den frembragte viden har karakter af Modus 1- eller

Modus 2-forskning

. Hvor Modus 1-forskning er rettet mod at afdække mere universelle, viden-

skabelige sandheder, er intentionen med Modus 2-forskning i højere grad at fremkomme med

løsninger på konkrete samfundsmæssige problemstillinger. På uddannelsesforskningsområdet

viste resultaterne fra rapporten om kortlægning af forskning i læring i dagtilbud, grundskole og

overgange til ungdomsuddannelserne, at andelen af forskere, der karakteriserer deres forskning

som

fortrinsvis

Modus 1 (55 pct.) og Modus 2 (45 pct.), var næsten lige stor. Nærværende un-

dersøgelse nuancerer imidlertid dette og viser – jf. nedenstående tabel – at størstedelen (ca.

2/3) af de frembragte uddannelsesforskning og udviklingsaktiviter omfatter både Modus 1- og

Modus 2-forskning

. ’Rendyrket’ Modus 1- eller Modus 2-forskning er med andre ord ikke domi-

nerende. Samtidig er der ikke overraskende en tendens til, at professionshøjskolerne i højere

grad end universiteterne producerer ’rendyrket’ Modus 2-forskning, mens universiteterne har et

relativt større fokus på Modus 1-forskning.

Tabel 4-2: Forsknings- og udviklingsaktiviteter fordelt på ansættelsessted. Pct.

Ansættelsessted

Universitetet

Hvordan vil du karak-

terisere produktet af

dine forsknings- og

udviklingsaktiviteter?

Modus 1-forskning

Modus 2-forskning

Blanding af Modus

1- og Modus 2-

forskning

Professionshøjskole

Sektorforskning

Total

171

124

311

I spørgeskemaet er Modus 1 og 2 beskrevet således: ’Modus 1-forskning – forskning (faglig såvel som tværfaglig) styret primært af

en erkendelsessøgende interesse.’ og ’Modus 2-forskning – forskning (netværk af forskningsaktive medarbejdere og praktikere) styret

primært af en anvendelsesorienteret interesse.’

Betegnelsen Modus 1-forskning betegner forskning (faglig såvel som tværfaglig) styret primært af en erkendelsessøgende interesse.

Modus 2-forskning betegner forskning styret primært af en anvendelsesorienteret interesse.

UFU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 168: Spm. om ministeren vil fremsende relevante evalueringer af Globaliseringspuljen 2007-12, til Uddannelses- og forskningsministeren

Spredning af forsknings- og udviklingsviden med relevans for grundskolens praksis

Generelt kan det altså konstateres, at store dele af den igangværende forskning og udviklingsar-

bejdet, ifølge producenterne selv, i høj grad ’går på to ben’ og forsøger at tilgå forskningen og

udviklingsarbejdet fra flere vinkler, så det både søger at tilvejebringe videnskabelig viden og

samtidig også indeholder praksisrettede elementer.

Den relativt høje andel af forskning og udviklingsarbejde, der involverer en grad af Modus 2-

forskning, indikerer en opmærksomhed i producentmiljøerne på, at den frembragte viden skal

kunne adressere de konkrete behov og problemstillinger, som man oplever på skolerne. Ud over

at forskningen skal have relevans i forhold til læreres og skolelederes hverdag, så understreger

interviewene med producenterne imidlertid også, at en sådan anvendelsesorientering også skal

understøttes af en formidlingsform, der gør det muligt for praksisniveauet både at forstå og an-

vende den tilvejebragte viden. Blandt producenterne er der altså en erkendelse af, at forskningen

ikke blot i indhold og fokus, men også i formidlingen skal tilpasses målgruppen. I de kvalitative

interview bruges fx begrebet ’den tosprogede forsker’ til at illustrere den pointe, at man som

forsker anvender forskellige ’sprog’, alt efter om man kommunikerer med andre forskere eller

med praktikere ude på skolerne. Både kommunikationsform og indhold varierer i de to ’sprog’, og

som forsker kræves det, at man formår at tale dem begge, hvis man vil have sin forskning ud i

praksis.

På samme måde peger de interviewede

undervisere på professionshøjskolerne på,

at det er nødvendigt at ’didaktisere’ forsk-

ningen, for at den kan indgå i undervisnin-

gen. Erfaringen er, at forskning kun meget

sjældent kan indgå i sin originale form som

videnskabelige rapporter eller artikler. Vi-

densproducenternes evne til at varetage

denne ’oversætterfunktion’ og deres evne

med at tilpasse formidlingen til målgruppen

behandles mere indgående i analysen af

brugere og anvendelse (kapitel 5) og i af-

snittet om remediering (kapitel 6).

4.1.3

Formidlingskanaler

”Der er et særligt sprog og en terminologi, der

skal oversættes til praktikerne, hvis man vil i

dialog med folk med andre forudsætninger.

Læreruddannelsen er ikke en forskningsbaseret

uddannelse, man kan jo ikke oversætte tingene

1:1, så man skal tage særlige hensyn. Det skal

vi jo også, hvis vi skal samarbejde med praksis.”

Vidensproducent (universitet)

På tværs af vidensproducenterne gælder det, at publicering er den langt overvejende formid-

lingskanal. På universiteterne angiver hele 97 pct. af respondenterne, at de anvender publicering

som formidlingskanal, mens det på professionshøjskolerne, der ellers har den relativt laveste

andel, er 9 ud af 10, der svarer, at de publicerer deres viden. Med andre ord er formidlingen af

den forsknings- og udviklingsviden, der produceres i de danske forsknings- og udviklingsmiljøer,

kendetegnet ved en meget høj grad af skriftlighed. Andre formidlingskanaler eller -former anven-

des også som supplement, men den skriftlige formidling er det primære. Flere steder er det net-

op også et eksplicit krav, at formidling af forsknings- eller udviklingsviden som minimum sker

skriftligt.

UFU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 168: Spm. om ministeren vil fremsende relevante evalueringer af Globaliseringspuljen 2007-12, til Uddannelses- og forskningsministeren

Spredning af forsknings- og udviklingsviden med relevans for grundskolens praksis

Tabel 4-3: Anvendelse forskellige formidlingskanaler fordelt på ansættelsessted

Ansættelsessted

Universitetet

Via hvilke

kanaler

bliver din

forskning

formidlet?

Ordinær uddannelse

Videre- og efteruddannelse

Publicering

Professionelle netværk

Integreret videnssamarbejde

171

Professions-

højskole

124

Sektorforskning

Total

311

Note: Producenter har haft mulighed for at vælge flere kategorier.

Generelt viser tabellen, at der er store lighedspunkter mellem universiteterne og professionshøj-

skolerne i deres valg af formidlingskanaler. Ud over et stort fokus på publicering anvender begge

i høj grad professionelle netværk til formidling, og omfanget af anvendelsen af integreret videns-

samarbejde er ligeledes meget ens. Begge steder formidler de også i høj grad via uddannelse,

men på universiteterne dog i lidt højere grad via videre- og efteruddannelse end via ordinær ud-

dannelse.

Samtidig er det kendetegnende, at sektorforskningsinstitutionerne i langt mindre grad end uni-

versiteter og professionshøjskoler anvender andre former for formidling end publicering. For sek-

torforskningens producenter er den skriftlige formidling – primært i form af rapporter mv. – den

helt overvejende formidlingsform.

På baggrund af de gennemførte interview med producenterne tegner der sig et billede af, at pub-

licering ofte er målrettet og dermed sker via internationale tidsskrifter. Kortlægningen af forsk-

ning i læring i dagtilbud, grundskole og overgange til ungdomsuddannelserne indikerer imidlertid,

at universiteterne i højere grad end professionshøjskolerne satser på publicering i internationale

tidsskrifter. Rapporten viser, at universiteterne og professionshøjskolerne publicerer henholdsvis

80 pct. og 36 pct. af deres output som tidsskriftsartikler. Dette billede går også igen i de gen-

nemførte interview, hvor man på universiteterne i meget udtalt grad er fokuseret på publicering i

internationale peer-reviewed journals. Af interviewene fremgår det dog også klart, at man på

professionshøjskolerne har et øget fokus på forskning og på at publicere forskningsresultater i

internationale tidsskrifter, så man på den måde har samme tilgang som universiteterne i forhold

til produktion og formidling.

Når det mere specifikt gælder formidling til praksis eller viden i en dansk kontekst, sker det ofte

via egne formidlingskanaler som fx tidsskrifter eller udgivelser på eget forlag.

Givet det

relativt store antal forsknings- og uddannelsessteder

medfører dette et relativt stort antal for-

midlingskanaler og dermed en stor diversitet i formidlingen. Der fremstår således ikke nogen

centrale formidlingskanaler, som fungerer på tværs af vidensproducenterne, og i praksis bliver

det derfor primært videnskatalysatorerne, der varetager denne funktion (se kapitel 6).

4.1.4

Finansiering af formidling

Et væsentligt element i relation til producenternes praksis for distribution af forsknings- og ud-

viklingsviden er finansieringen af de formidlingsaktiviteter, der knytter sig til de konkrete forsk-

nings- og udviklingsprojekter. Nedenstående tabel viser, hvordan formidlingen er finansieret for

de tre typer af vidensproducenter.

Se også

Kortlægning af forskning i læring i dagtilbud, grundskole og overgange til ungdomsuddannelserne.

UFU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 168: Spm. om ministeren vil fremsende relevante evalueringer af Globaliseringspuljen 2007-12, til Uddannelses- og forskningsministeren

Spredning af forsknings- og udviklingsviden med relevans for grundskolens praksis

Tabel 4-4: Finansiering af formidlingen fordelt på ansættelsessted. Pct.

Ansættelsessted

Universitet

Intern finansiering

Ministerier og styrelser

Statslige råd og fonde

Kommuner og regioner

Forlag

Private fonde

Andet

171

Professionshøj-

skole

124

Sektorforskning

Total

311

Note: Producenterne har haft mulighed for at vælge flere kategorier.

Tabellen viser, at også i relation til finansiering tegner der sig et relativt ens billede af universite-

ternes og professionshøjskolernes formidlingspraksis, om end professionshøjskolerne i lidt højere

grad end universiteterne finansierer formidlingen via interne midler. For sektorforskningsinstituti-

onerne er det kendetegnende, at man oftere finansierer formidlingen via midler fra ministerier og

styrelser, mens man slet ikke modtager midler fra forlag og private fonde. Af interviewene med

vidensproducenterne fremgår det tydeligt, at formidlingen af forsknings- eller udviklingsresultater

typisk er en integreret del af forskningsprojektet, og at der kun sjældent afsættes særligt øre-

mærkede midler til formidling, eller at man fra institutionens side afsætter særskilte centrale

midler til formidling.

Når formidlingen af forsknings- og udviklingsviden primært er forankret og finansieret internt i de

enkelte projekter, kommer den enkelte vidensproducent naturligt til at spille en væsentlig rolle i

formidlingen af resultaterne. En væsentlig del af omkostningerne til formidlingen vil dermed også

relatere sig til den tid, den enkelte forsker bruger på formidlingen.

Som det fremgår af nedenstående tabel, er der ikke væsentlig forskel mellem universiteterne og

professionshøjskolerne på, hvor meget tid den enkelte producent bruger på formidling. For både

professionshøjskoler og universiteter gælder det, at ca. en fjerdedel af producenterne anvender

under 10 pct. af deres tid på formidling, mens ca. halvdelen bruger mellem 11 og 30 pct. af de-

res tid på formidling. Godt en fjerdedel af producenterne på universiteter og professionshøjskoler

bruger mere end 30 pct. af deres tid på formidling. Sektorforskningsinstitutionerne skiller sig i

denne sammenhæng ud, da de bruger en relativt mindre del af deres tid på formidling. Største-

delen (56 pct.) af producenterne inden for sektorforskningen anvender således mindre end 10

pct. af deres tid på formidling.

UFU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 168: Spm. om ministeren vil fremsende relevante evalueringer af Globaliseringspuljen 2007-12, til Uddannelses- og forskningsministeren

Spredning af forsknings- og udviklingsviden med relevans for grundskolens praksis

Tabel 4-5: Andel tid brugt på formidling fordelt på ansættelsessted. Pct.

Ansættelsessted

Universitet

Hvor stor en del af din

samlede tid bruger du på

formidling af viden og

resultater fra din forsk-

ning eller udviklingsar-

bejde?

Under 10 procent

11- 30 procent

31-50 procent

Over 50 procent

171

Professions-

højskole

124

Sektorforsk-

ning

Total

311

Variationen i, hvor meget tid den enkelte producent bruger på formidling, kan i et vist omfang

relateres til producentens anciennitet. Spørgeskemaundersøgelsen indikerer således en sammen-

hæng mellem producenternes anciennitet og mængden af tid, der anvendes til formidling. Det

fremgår af nedenstående tabel, at producenter generelt bruger mere tid på formidling, jo højere

deres anciennitet er. Denne tendens underbygges også af de kvalitative interview, hvor der i

særlig grad peges på, at forskere med en høj anciennitet i højere grad end unge forskere fokuse-

rer på formidling og ikke mindst formidling til praksis.

Tabel 4-6: Sammenhæng mellem erfaring og tidsforbrug forbundet med formidling. Pct.

Hvor længe har du arbejdet med uddannelses-

forskning?

0-2 år

Hvor stor en del af din sam-

lede tid bruger du på for-

midling af viden og resulta-

ter fra din forskning eller

udviklingsarbejde?

Note: N=311

3-5

år

6-10

år

11-20

år

20 +

år

Total

Under 10 procent

11- 30 procent

31-50 procent

Over 50 procent

Mens vidensproducentens involvering i formidlingen siger noget om den personlige involvering i

formidlingen, knytter der sig også andre omkostninger til formidlingen. Derfor er det også rele-

vant at se på de samlede omkostninger, som bliver brugt på formidling. Generelt er det, jf. ne-

denstående tabel, ca. halvdelen af producenterne (uanset ansættelsessted), der bruger under 10

pct. af de samlede forskningsmidler på formidling.

Tabel 4-7: Andel omkostninger brugt på formidling fordelt på ansættelsessted. Pct.

Ansættelsessted

Universitetet

Hvor stor en del af de sam-

lede omkostninger forbun-

det med din forskning eller

udviklingsarbejde anvendes

på formidling?

Under 10 procent

11- 30 procent

31-50 procent

Over 50 procent

171

Professions-

højskole

124

Sektor-

forskning

Total

311

For en stor del af producenterne gælder det altså, at man anvender en relativt beskeden del af

forskningsmidlerne på formidling. Der er dog også væsentlige undtagelser, idet der på universite-

ter og professionshøjskoler er en mindre gruppe producenter, som bruger en relativt stor andel af

deres forskningsmidler på formidling.

UFU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 168: Spm. om ministeren vil fremsende relevante evalueringer af Globaliseringspuljen 2007-12, til Uddannelses- og forskningsministeren

Spredning af forsknings- og udviklingsviden med relevans for grundskolens praksis

4.2

Institutionsspecifikke faktorer med betydning for praksis

I dette og det efterfølgende afsnit vil der blive sat fokus på de bagvedliggende faktorer, som kan

være bestemmende/rammesættende for den beskrevne praksis, dvs. faktorer, som enten frem-

mer eller hæmmer vidensspredning, eller som har betydning for, hvordan det sker. Både de

overordnede strukturelle og lovgivningsmæssige forhold og de mere specifikke institutionsrelate-

rede forhold kan således have betydning for, hvilke muligheder og begrænsninger vidensprodu-

centerne bliver stillet over for, når de skal frembringe og formidle deres forskning og udviklings-

arbejde. Til konkret at kortlægge dette afdækkes de krav og incitamenter til formidling og sam-

arbejde med praksis, som ifølge vidensproducenterne har en betydning for deres praksis.

Strategier for formidling

4.2.1

Et væsentligt spørgsmål, som knytter sig til de institutionelle rammer for producenternes formid-

lingspraksis, er, om man formulerer og arbejder ud fra eksplicitte strategier for formidling af

forsknings- og udviklingsviden. Som det fremgår af nedenstående tabel, er det blot 28 pct. af

vidensproducenterne, der svarer, at deres forsknings- eller uddannelsesinstitution har udarbejdet

en eksplicit strategi for formidling af den forskning, som produceres. 35 pct. svarer, at man del-

vist har en strategi, mens 18 pct. ikke ved det. Tabellen indikerer imidlertid også, at universite-

terne i mindre grad end de øvrige producenter opererer med formidlingsstrategier. Det er således

kun godt halvdelen (53 pct.) af respondenterne fra universiteterne, der angiver, at man helt eller

delvist har en formidlingsstrategi, mens det tilsvarende tal for professionshøjskolerne og sektor-

forskningen ligger på henholdsvis 74 pct. og 100 pct.

Tabel 4-8: Oversigt over tilstedeværelsen af en eksplicit strategi for formidling af forskning. Pct.

Ansættelsessted

Universitet

Har din forsknings- eller

uddannelsesinstitution ud-

arbejdet en eksplicit strategi

for formidling af den forsk-

ning, som produceres?

Nej

Delvist

Ved ikke

171

Professions-

højskole

124

Sektorforsk-

ning

Total

311

Baseret på producenternes egne tilkendegivelser er det samtidig kendetegnende (jf. Tabel 4-9),

at producenter tilknyttet sektorforskningsinstitutioner og professionshøjskoler med en strategi for

formidling i lidt højere grad end producenter på universiteterne efterlever institutionens formid-

lingsstrategi. Generelt viser resultaterne dog, at de opstillede strategier langt fra altid efterleves.

Tabel 4-9: Oversigt over, i hvilken grad de enkelte producenttyper efterlever de eksplicitte strategier for

formidling. Pct.

Ansættelsessted

Universitetet

I hvilken grad følger du

institutionens strategi

for formidling, når du

formidler egne forsk-

ningsresultater?

Slet ikke

I lav grad

I nogen grad

I høj grad

I meget høj grad

Professions-

højskole

Sektorforsk-

ning

Total

Note: N=167: Spørgsmålet er kun stillet til de respondenter, som har svaret ’ja’ eller ’delvist’ til spørgsmålet om, hvorvidt

man har en strategi for formidling.

Tilstedeværelsen af en eksplicit strategi for formidling kan ses som en indikator for, i hvor høj

grad der arbejdes formaliseret og systematisk med formidlingen. En anden institutionel faktor,

UFU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 168: Spm. om ministeren vil fremsende relevante evalueringer af Globaliseringspuljen 2007-12, til Uddannelses- og forskningsministeren

Spredning af forsknings- og udviklingsviden med relevans for grundskolens praksis

der har betydning for vidensproducenternes formidlingspraksis, er graden af specialisering eller

professionalisering af formidlingsarbejdet på den enkelte forsknings- og uddannelsesinstitution.

Graden af specialisering og professionalisering af formidlingsopgaven fungerer også som en indi-

kator på, hvor formaliseret man arbejder med formidlingen. Konkret kan dette fx komme til ud-

tryk ved, at man på institutionsniveau har ansat medarbejdere til at varetage eller understøtte

formidlingen af forskningsresultater og udviklingsarbejde. Dette er med til at illustrere, i hvor høj

grad vidensformidlingen er rodfæstet i institutionelle eller i individuelle faktorer.

Tabel 4-10: Oversigt over tilstedeværelsen af medarbejdere med et særligt ansvar for formidling

Ansættelsessted

Universitetet

Er der på din forsknings-

eller uddannelsesinstitu-

tion ansat medarbejdere

til at varetage hele eller

dele af formidlingsopga-

ven?

Nej

Delvist

Andet

Ved ikke

171

Professions-

højskole

124

Sektorforsk-

ning

Samlet

311

Af Tabel 4-10 fremgår det, at universiteterne i mindre grad end professionshøjskolerne har med-

arbejdere ansat til at understøtte formidlingsopgaven. 54 pct. af respondenterne fra universite-

terne tilkendegiver, at deres institution helt eller delvist har ansat medarbejdere til at varetage

formidlingsopgaven, mens det tilsvarende tal for professionshøjskolerne er 68 pct. Det er i øvrigt

værd at bemærke, at henholdsvis 19 pct. og 15 pct. af respondenterne fra de to producentgrup-

per ikke ved, om der er ansat sådanne formidlingsmedarbejdere. Denne gruppe respondenter

trækker forventeligt ikke på assistance ifm. deres egen formidling. I sektorforskningsinstitutio-

nerne er det væsentligt mere udbredt at have tilknyttet medarbejdere til at understøtte formid-

lingen.

På baggrund af ovenstående er det muligt at undersøge, om der er en sammenhæng mellem

anvendelsen af eksplicitte strategier for formidling og tilstedeværelsen af kommunikationsmedar-

bejdere eller lignende i organisationen. Nedenstående tabel viser, at der er en sådan sammen-

hæng, og at forsknings- og uddannelsesinstitutioner, der har en formidlingsstrategi, altså er me-

re tilbøjelige end institutioner uden en strategi til også at have ansatte til at understøtte formid-

lingsopgaven på institutionen.

Tabel 4-11: Sammenhæng mellem tilstedeværelsen af en strategi for formidling og tilstedeværelsen af

en eller flere ansatte til at varetage formidlingsopgaven. Pct.

Har din institution en formidlingsstrategi?

Er der på din forsknings- eller

uddannelsesinstitution ansat

medarbejdere til at varetage

hele eller dele af formidlings-

opgaven?

Note: N=227

Delvist

Nej

Total

Delvist

Nej

Andet

Samlet set indikerer ovenstående, at sektorforskningsinstitutionerne og professionshøjskolerne i

højere grad opererer med eksplicitte strategier for formidling og samtidig også tilsyneladende har

en højere grad af professionalisering af formidlingsopgaven end universiteterne. Dette kan skyl-

des, at universiteterne i højere grad end de øvrige producenter målretter deres aktiviteter mod

publicering i internationale tidsskrifter. Et meget målrettet fokus på at formidle til internationale

tidsskrifter kan således mindske det umiddelbare behov for at oversætte forskningsresultaterne

UFU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 168: Spm. om ministeren vil fremsende relevante evalueringer af Globaliseringspuljen 2007-12, til Uddannelses- og forskningsministeren

Spredning af forsknings- og udviklingsviden med relevans for grundskolens praksis

til et mere praksisnært sprog, og dermed mindskes behovet for formidlingsmæssig assistance til

at gennemføre denne oversættelse eventuelt også.

De kvalitative interview med vidensproducenterne indikerer også, at man på institutioner uden

en eksplicit strategi i høj grad læner sig op ad en fast praksis, der ofte er orienteret mod nogle

mere overordnede målsætninger for de samlede institutionens virke. For enkelte er det ligefrem

en selvstændig pointe, at man ikke ønsker at have ”nedskrevne strategier for alting”. Generelt

anviser strategier eller fast praksis typisk de primære målgrupper for formidlingen, samt hvordan

formidlingen skal foregå. Typisk er der tale om relativt overordnede formuleringer om værdier,

principper og i et vist omfang en tydeliggørelse af de kommunikative forpligtelser som følger af

dette. Som nævnt kan der fx være et eksplicit krav om, at formidlingen som minimum skal om-

fatte en forskningsrapport, men nogle steder vil der også være krav eller forventninger om, at

man anvender andre former for formidling og formidlingskanaler. I enkelte tilfælde omfatter det

også helt fastlagte procedurer for offentliggørelse af nye rapporter mv. Igen er det dog værd at

bemærke, at strategierne tilsyneladende generelt har mere fokus på distributionen af viden end

på opfølgningen på, om forsknings- og udviklingsviden bliver modtaget og forstået af målgrup-

pen, og om det fører til ændringer.

Selv om strategierne altså i høj grad har fokus på distribution, synes de dog alligevel at have en

betydning for, hvorvidt der følges op på, om formidlingen har haft den tiltænkte effekt. Der er

således en tendens til, at producenter med en formidlingsstrategi i højere grad, end dem der ikke

har én, følger op på resultatet af formidlingen og forholder sig til, om man har opnået den øn-

skede effekt med formidlingsindsatsen.

Tabel 4-12: Sammenhængen mellem tilstedeværelsen af en strategi, og i hvilken grad der følges op på,

om formidlingen har haft den tiltænkte effekt. Pct.

Har din institution en formidlingsstrategi?

I hvilken grad følges der op

på, om formidlingen har haft

den tiltænkte effekt?

I meget høj grad

I høj grad

I nogen grad

I lav grad

Slet ikke

Note: N=177

Delvist

Nej

Total

4.2.2

Kulturelle forhold – faglige normer og incitamenter

Kulturelle forhold, normer og værdier er generelt væsentlige faktorer for menneskers adfærd, og

det gælder også inden for et videnssystem. Derfor har analysen også fokus på de kulturelle for-

hold på forsknings- og uddannelsesinstitutionerne, herunder i særlig grad de faglige normer og

karrieremæssige incitamenter. De kvalitative interview bekræfter også, at professionelle normer

og incitamenter generelt i forskningsverdenen og på den enkelte institution har en stor betydning

for den måde, som producenterne praktiserer deres forskning på samt for den måde, man for-

midler den på.

Som det fremgår af nedenstående tabel er der en vis variation i producenternes vurdering af, om

de eksisterende professionelle incitamenter er understøttende for formidlingen af udviklings- og

forskningsresultater til praksis i folkeskolen. På universiteterne vurderer man de professionelle

incitamenters understøttende funktion lavest, mens man vurderer den højere på professionshøj-

skolerne. Generelt er billedet dog, at de professionelle incitamenter ikke i væsentlig grad tilskyn-

der til en praksisrettet formidling af udviklings- og forskningsresultater til folkeskolen.

UFU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 168: Spm. om ministeren vil fremsende relevante evalueringer af Globaliseringspuljen 2007-12, til Uddannelses- og forskningsministeren

Spredning af forsknings- og udviklingsviden med relevans for grundskolens praksis

Tabel 4-13: Professionelle incitamenter fordelt på ansættelsessted. Pct.

Ansættelsessted

Universitetet

I hvilken grad vurderer du, at

de nuværende professionelle

incitamentsstrukturer på din

forsknings- eller uddannelses-

institution understøtter formid-

ling af udviklings- og forsk-

ningsresultater til folkeskolen?

Note: N=278

Professions-

højskole

Sektor-

forskning

Total

Slet ikke

I lav grad

I nogen grad

I høj grad

I meget høj grad

I de kvalitative interview fremhæves det generelt, at de eksisterende professionelle incitaments-

strukturer kun i begrænset omfang understøtter praksisrettet formidling af forskning, og visse

steder beskrives incitamenterne som decideret negative. Det gælder i særlig høj grad for yngre

forskere på universiteterne, idet de eksisterende karrieremæssige incitamenter tilsiger, at man

som ung forsker koncentrerer sig om at forske og opnå faglig anerkendelse inden for sit felt for

at kunne avancere på karrierestigen. Omvendt fremhæver flere, at det ligefrem kan være hæm-

mende eller kontraproduktivt for yngre forskeres karrieremuligheder, hvis de fokuserer for meget

på formidling til praksis eller andre aktører uden for det akademiske felt. Flere af analysens in-

terviewpersoner uden for kredsen af vidensproducenter peger således på, at det primært er er-

farne forskere, der ikke længere er drevet af

ambitioner om at skulle gøre karriere inden for

”Der er en kultur på primært de store universi-

forskningsverdenen, som er indstillede på at

teter, at hvis du er aktiv i medierne, så bliver

indgå i samarbejder om praksisrettet formid-

du set ned på. Det er ikke der, det forventes,

ling og forskning. Samtidig fremhæves det, at

at man lægger energien.”

det derfor også kun er ganske få forskere, der

Vidensproducent (universitet)

prioriterer formidlingsaktiviteter, der ligger ud

over det, der knytter sig snævert til forsk-

ningsbevillingen.

Som det fremgår af tidligere afsnit, formidler producenterne i høj grad viden til hinanden. Den

interne vidensdelingskultur i udviklings- og forskningsmiljøet beskrives således også som relativt

uformel, og udvekslingen af viden i form af artikler og lignende er en udbredt praksis mange

steder. Dog fremhæves det også, at der i nogle vidensmiljøer hersker en ”Jeg er bedre end dig”-

kultur, hvor man bevidst undgår at dele viden, fordi det bliver et konkurrenceparameter at kunne

skaffe nye midler til projekter.

I forhold til mulighederne for at sikre et stærkere forskningsmæssigt fundament for den pædago-

giske praksis på skolerne fremhæves det, at der ikke er en kultur og tradition for i væsentligt

omfang at inddrage forskningsviden i læreruddannelsen. Underviserne på grunduddannelsen

konstaterer således, at de studerende i højere grad efterspørger praksisviden end forskningsvi-

den. Enkelte undervisere fremhæver, at de studerende hellere vil gennemføre eller deltage i min-

dre undersøgelser og udviklingsarbejder, end at de vil læse og arbejde med forskningsartikler

eller rapporter. De studerendes fokus er meget på at blive klar til at kunne begå sig i praksis ude

i klasselokalet og gennemføre undervisningen, og i mindre grad om der er et forskningsmæssigt

afsæt for den måde, de gennemfører undervisningen på.

Flere fremhæver således, at det kræ-

ver nogle års erfaring som lærer, før man har overskud til at søge og arbejde med forskningsba-

seret viden. Dette fremhæves som en barriere for spredningen og anvendelsen af forskningsba-

seret viden på skolerne. Samlet set kan denne tilbageholdenhed for at trække på forskningen i

forbindelse med lærerstudiet fungere som en barriere for spredningen af forskningsbaseret viden

til de studerende og til praksis på skolerne.

Dette billede går igen i EVAs publikation: ’Profilbeskrivelse af lærerstuderende årgang 2009’.

UFU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 168: Spm. om ministeren vil fremsende relevante evalueringer af Globaliseringspuljen 2007-12, til Uddannelses- og forskningsministeren

Spredning af forsknings- og udviklingsviden med relevans for grundskolens praksis

4.2.3

Organisering

Et andet væsentligt institutionelt forhold i forbindelse med vidensspredning er den interne orga-

nisering på forsknings- og uddannelsesinstitutionerne. Af de kvalitative interview fremgår det, at

de faglige miljøer internt på professionshøjskoler og universiteter ofte er spredte og fragmente-

rede, og at de kun i begrænset omfang arbejder sammen. Nogle fremhæver, at ikke bare organi-

satoriske skel, men også geografisk adskillelse mellem udviklings- og forskningsmiljøer inden for

samme institution kan vanskeliggøre vidensspredningen og koordineringen mellem miljøerne.

For professionshøjskolerne fremhæves det som særlig problematisk, at der er meget lidt samar-

bejde mellem forskningen og grunduddannelsen. Årsagen til det manglende samarbejde skal bl.a.

findes i organiseringen, som ifølge underviserne fungerer meget i søjler, som det er vanskeligt at

’bryde ud af’ både som følge af økonomiske og personalemæssige årsager. Det fremhæves her-

udover, at den nævnte manglende tradition og kultur for en forskningsbaseret læreruddannelse

yderligere vanskeliggør samarbejdet mellem grunduddannelsen og forskningsmiljøerne internt på

professionshøjskolerne.

4.3

Institutionseksterne faktorer med betydning for praksis

Ud over ovenstående institutionsrelaterede, rammesættende faktorer med betydning for produ-

centernes vidensformidling er der ligeledes en række mere overordnede faktorer, som kan have

betydning. Det drejer sig især om forhold på nationalt plan, som fx den overordnede institutions-

struktur, den generelle tildelingsmodel for økonomiske ressourcer til området og indholdet af

læreruddannelsen. Forhold som altså både kan påvirke den enkelte producent direkte og som har

indirekte betydning, fordi de påvirker og er styrende for forsknings- og uddannelsesinstitutioner-

nes ageren og de rammer, de opstiller for deres ansatte.

Strukturelle og inter-institutionelle forhold

4.3.1

Et centralt element i organiseringen af det samlede vidensnetværk på folkeskoleområdet er insti-

tutionsstrukturen hos vidensproducenterne, altså den inter-institutionelle organisering af forsk-

nings- og uddannelsesinstitutionerne. Med etableringen af professionshøjskolerne i 2007 ønskede

man at udbyde flere praksisorienterede videregående uddannelser. I forhold til samarbejder med

andre videns- og uddannelsesinstitutioner var det tanken, at professionshøjskoler og universite-

ter skulle samarbejde på både et strategisk og et konkret niveau.

Boks 4-1: Den lovgivningsmæssige formålsbeskrivelse for professionshøjskolerne

§ 3. Professionshøjskolerne har til opgave at udbyde og udvikle videregående uddannelse og at vareta-

ge praksisnære og anvendelsesorienterede forsknings- og udviklingsaktiviteter og herigennem aktivt

medvirke til, at ny viden tilvejebringes og bringes i anvendelse i såvel den private som den offentlige

sektor.

…

§ 5. Professionshøjskolen skal med udgangspunkt i sit uddannelsesudbud varetage praksisnære og

anvendelsesorienterede forsknings- og udviklingsaktiviteter i tæt samspil med det aftagende arbejds-

marked, øvrige uddannelses- og videninstitutioner og det omgivende samfund.

Stk. 2. Forsknings- og udviklingsaktiviteterne har til formål at tilvejebringe ny viden og konkrete løsnin-

ger på udfordringer inden for de erhverv og professioner, som professionshøjskolens uddannelser er

rettet mod.

Lov om professionshøjskoler for videregående uddannelser

Som beskrevet er der en række lighedstræk mellem professionshøjskolernes og universiteternes

formidlingspraksis. De kvalitative interview indikerer, at dette bl.a. skyldes en uklar rollefordeling

mellem producenterne, og at det strategiske og praktiske samarbejde på tværs af sektoren ikke

altid fungerer. Oplevelsen er, at professionshøjskolerne nærmer sig universiteterne, i kraft af at

man i højere grad søger at fungere som selvstændige forskningsinstitutioner. Der angives flere

UFU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 168: Spm. om ministeren vil fremsende relevante evalueringer af Globaliseringspuljen 2007-12, til Uddannelses- og forskningsministeren

Spredning af forsknings- og udviklingsviden med relevans for grundskolens praksis

årsager til dette. En af årsagerne, der peges på, er, at professionshøjskolerne selv ønsker en

stærkere selvstændig forskningsbasering. Dels fordi dette giver prestige, dels fordi professions-

højskolerne oplever, at en del af den forskning, som kommer fra universiteterne, ikke retter sig

mod praksis og dermed er vanskelig at formidle eller ’oversætte’ til praksis. I stedet for at for-

midle og oversætte den eksisterende forskning bliver det mere attraktivt for professionshøjsko-

lerne selv at igangsætte forskning eller udviklingsaktiviteter, som mere direkte retter sig mod

praksis og dermed imødekommer behovet for nemt at kunne formidles til lærerne eller de lærer-

studerende. En anden årsag til, at professionshøjskolerne nærmer sig universiteterne, er, at de i

et vist omfang er underlagt de samme styringsmekanismer som universiteterne. Dette vurderes

at være medvirkende til en tendens til ensretning af universiteters og professionshøjskolers vi-

densproduktion og formidlingsaktiviteter.

I forlængelse af dette peges der ydermere på, at der mangler en form for central arbejdsdeling

mellem aktørerne inden for sektoren, og at der ikke findes nogen mekanismer til koordinering af

forsknings- og udviklingsaktiviteterne på området. Flere peger således på, at der pt. ikke findes

væsentlige incitamenter til at samarbejde, og at vidensproducenterne i de enkelte vidensmiljøer

derfor i høj grad er fokuseret på sine egne aktiviteter og interesser, herunder ikke mindst øko-

nomiske interesser. Fraværet af strategisk samarbejde betyder som beskrevet, at mange af

forskningsaktiviteterne, herunder også samarbejde med andre forskere, i et vist omfang er be-

grænset til de enkelte forskningsprojekter. Samarbejdet vil dermed have en relativt sporadisk og

ad hoc-karakter. Resultatet er ifølge flere producenter, at forsknings- og udviklingsarbejdet ikke

har den ønskede kvalitet, og at ressourcerne ikke anvendes effektivt.

Der peges imidlertid på, at en væsentlig drivkraft i forhold til at sikre en forskningsbaseret vi-

densspredning til skolerne er, at der bevilges forskningsmidler direkte eller i form af puljer, som

øremærkes praksisrettet forskningsformidling, og som involverer både universiteter, profes-

sionshøjsker, kommuner og skoler. Denne form for ’tvunget’ samarbejde mellem de forskellige

aktører inden for nogle rammer, som i højere grad end ellers giver en fast rollefordeling og gen-

sidige forpligtelser, vurderes at føre til gode resultater – ikke mindst i forhold til at sikre formid-

lingen til praksis. I de kvalitative interview fremhæves ph.d. i uddannelsesforskning som et ek-

sempel på, at man kan etablere et velfungerende samarbejde mellem professionshøjskoler og

universiteter ved at udbyde forskningsmidler, der ’tvinger’ aktørerne til at samarbejde.

Boks 4-2: Ph.d. i uddannelsesforskning: Et eksempel på et velfungerende samarbejde mellem professi-

onshøjskoler og universiteter

Ph.d. i uddannelsesforskning

Det overordnede formål med stipendierne er at levere forskning, der forbedrer udbyttet for eleverne i

folkeskolen og dermed deres forudsætninger for videreuddannelse og beskæftigelse.

Det er en forudsætning, at ph.d.-stipendier søges via et konsortium bestående af en eller flere professi-

onshøjskoler og et eller flere universiteter. Denne forudsætning fremhæves af flere producenter som

positiv, fordi modellen ’tvinger’ professionshøjskolerne og universiteterne ind i et samarbejde i et kon-

sortium. På den måde er ordningen med til at etablere samarbejdskonstellationer, som ellers ikke er

udbredt, samtidig med at man styrker vidensproduktionen inden for området.

I perioden 2011-14 har Ph.d.-rådet tildelt godt 100 mio. kr. til ph.d.er i uddannelsesforskning.

I de kvalitative interviews refereres der i et vist omfang også til den seneste reform af lærerud-

dannelsen samt fusioner af professionsuddannelser som en årsag til, at der blandt underviserne

er mindre overskud til at sætte sig ind i ny forskning, da fokus i højere grad er på at ’få mere

De konsortier, som modtager midler fra ph.d.-puljen, er ikke nødvendigvis oprettet med henblik på etableringen af ph.d.er i uddan-

nelsesforskning, men omhandler også andre og bredere former for samarbejde mellem de involverede universiteter og professionshøj-

skoler. I de kvalitative interview er det dog tildelingsmodellens ’samarbejdsskabende kraft’, som fremhæves.

UFU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 168: Spm. om ministeren vil fremsende relevante evalueringer af Globaliseringspuljen 2007-12, til Uddannelses- og forskningsministeren

Spredning af forsknings- og udviklingsviden med relevans for grundskolens praksis

basale rutiner på plads’. Sådanne forandringer fremhæves med andre ord som barrierer for pro-

cessen med at sikre en stærkere forskningsbasering af læreruddannelsen og af folkeskolen gene-

relt.

Et andet element som fremhæves som en barriere er, at korte moduler og høj grad af pensum-

tænkning på grunduddannelsen besværliggør inddragelsen af forskningsbaseret viden, da der

ikke er tid til og rammer for at kunne gå i dybden med emnerne. Omvendt fremhæves projektar-

bejde som fordrende for en inddragelse af forskning i undervisningen, da de studerende selv skal

gå i dybden med et emne og arbejde med data, metode og kobling af teori og praksis. Generelt

fremhæves det, at arbejdet med forskningsbaseret viden i form af brugen af kildetekster/ forsk-

ningsartikler kræver et vist fagligt niveau, og at det derfor ofte først kommer i spil ifm. bachelor-

uddannelsen.

4.3.2

Økonomiske incitamenter

Ser man på de økonomiske incitamentsstrukturer på området, så tegner både spørgeskemaun-

dersøgelsen og ikke mindst interviewene et klart billede af, at de nuværende strukturer ikke un-

derstøtter praksisrettet formidling og/eller aktiviteter, der gør, at forskning kommer i spil i prak-

sis. Som nævnt er særligt universiteterne, men også i stigende grad professionshøjskolerne foku-

seret på at publicere i internationale tidsskrifter, og dette skyldes ikke mindst den gældende øko-

nomiske tildelingsmodel, som i høj grad baserer tildelingen af økonomiske midler på antallet af

publikationer. Dette afspejles i høj grad også i resultaterne af spørgeskemaundersøgelsen. Her

svarer hele 59 pct. af producenterne fra universiteterne således, at de nuværende økonomiske

incitamentsstrukturer slet ikke eller kun i lav grad understøtter formidling af udviklings- og forsk-

ningsresultater til folkeskolen. Vurderingen af de økonomiske incitamentsstrukturer i forhold til at

understøtte formidling af forskning til folkeskolen er noget mere positiv, når man spørger produ-

center ved professionshøjskoler og igen endnu mere positive, når man spørger de ansatte ved

sektorforskningsinstitutionerne.

Tabel 4-14: Økonomiske incitamenter fordelt på ansættelsessted. Pct.

Ansættelsessted

Universite-

tet

I hvilken grad vurderer du, at de

nuværende økonomiske incita-

mentsstrukturer på din forsk-

nings- eller uddannelsesinstituti-

on understøtter formidling af

udviklings- og forskningsresulta-

ter til folkeskolen?

Note: N=279

Slet ikke

I lav grad

I nogen grad

I høj grad

I meget høj grad

Professions-

højskole

Sektor-

forskning

Total

I både de åbne svarkategorier i spørgeskemaundersøgelsen og i de kvalitative interview tilkende-

giver vidensproducenterne imidlertid, at de nuværende økonomiske strukturer ikke er fordrende

for en praksisorienteret vidensproduktion og formidlingspraksis. På denne måde synes der at

være et tæt samspil mellem de professionelle og de økonomiske incitamentsstrukturer, idet beg-

ge tilskynder producenterne til at fokusere på forskningspublicering og ikke honorerer praksisori-

enteret formidling. Flere nævner således, at det på universiteterne først er når man er kommet

op i det forskningsmæssige hierarki, at man kan beskæftige sig med praksisrettet formidling,

fordi man ikke længere behøver at arbejde målrettet for at fremme sin karriere og hente forsk-

ningsmidler hjem ved at publicere i internationale forskningsartikler. Dette understøttes af spør-

geskemaundersøgelsens resultater, som jf. afsnit 4.1, viser, at der er en tendens til, at forskere

med høj anciennitet bruger mere tid på formidling end forskere med lav anciennitet.

UFU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 168: Spm. om ministeren vil fremsende relevante evalueringer af Globaliseringspuljen 2007-12, til Uddannelses- og forskningsministeren

Spredning af forsknings- og udviklingsviden med relevans for grundskolens praksis

Generelt fremhæves det som uhensigtsmæssigt, at den eksisterende budgettildelingsmodel på

universiteterne så entydigt relaterer sig til forskningsrettet formidling af forsknings- og ud-

viklingsviden. Flere efterspørger således en økonomisk tildelingsmodel, der i højere grad vurderer

vidensformidlingen og ikke mindst vidensomsætningen i et bredere perspektiv end BFI-modellen.

”Det bibliografiske pointsystem, hvorefter både universiteternes økonomiske midler fordeles, og den

enkelte forsker måles og vejes, modvirker formidling, fordi formidling ikke giver penge til universite-

tet og ikke BFI-point til forskeren. Formidling er ganske enkelt ikke en anerkendt aktivitet, når det

kommer til hardcore økonomi.”

Vidensproducent (åbent svar fra surveyen)

Flere nævner således, at den nuværende BFI-model med fordel kunne suppleres med et andet

parameter, der har mere fokus på praksisrettet formidling, der sigter på til at forbedre videns-

grundlaget i skolens pædagogiske praksis. Dette ville i højere grad tilskynde producenterne til at

målrette deres forskning og formidling mod praksis på skolerne end det er tilfældet i dag.

Selv om den økonomiske tildelingsmodel på professionshøjskolerne adskiller sig fra universiteter-

nes, oplever man også her, at de økonomiske incitamenter tilskynder til at formidle via forsk-

ningspublikationer i højere grad end fx direkte formidling til lærerne. Det er oplevelsen, at der er

mere prestige i at udgive forskningsartikler end i formidling til lærere, og at det er nemmere at

sikre økonomiske midler, når der publiceres forskningsartikler i internationale tidsskrifter.

Som nævnt tidligere er aktørerne på skolerne langt fra altid den primære målgruppe for formid-

lingsaktiviteterne, og én af de væsentlige forklaringer på dette synes netop at skulle findes i de

økonomiske incitamentsstrukturer, som i varierende grad tilskynder producenterne til at fokusere

på publicering i internationale tidsskrifter frem for at formidle til skolerne. Flere fremhæver såle-

des også, at de økonomiske og professionelle incitamentsstrukturer er væsentlige barrierer for en

højere grad af praksisrettet formidling af forskning.

”Praktikerne er ikke vores primære målgruppe, fordi vi er forpligtet til at publicere gennem de

autoriserede kanaler, hvorfor vi henvender os til forskersamfundet. Det giver kredit, prestige og

økonomi. Den måde, vi belønner, fremmer ikke et tæt samspil med praksis. Vi har begge målgrup-

per, dvs. forskere og praktikere, men det er en udfordring – på den ene side skal vi publicere ift.

forskningsverdenen, men samtidig har vi jo en interesse i, at praksisverdenen også ønsker et tæt

samarbejde.”

Vidensproducent (universitet)

I forhold til de økonomiske faktorers betydning for vidensspredningen, så henvises der blandt

producenterne på professionshøjskolerne til, at en nedsættelse af taxameterbevillingen betyder,

at hver medarbejder skal levere mere undervisning. I den forbindelse fremhæves mangel på tid

som en væsentlig barriere for både vidensdeling og for at søge og inddrage forskning i undervis-

ningen på både grund-, videre- og efteruddannelserne.

4.4

Delkonklusion

Samlet set viser producentanalysen, at universiteternes og professionshøjskolernes formidlings-

praksis – trods mindre forskelligheder – er relativt ens, når der sammenlignes på en række cen-

trale faktorer som målgrupper, formidlingsform, formidlingskanaler samt anvendt tid og ressour-

cer til formidling mv. Der synes således i denne sammenhæng at være en tendens til, at profes-

sionshøjskolerne bevæger sig i retning af at etablere en praksis, som ligner den man ser på uni-

versiteterne. En tendens, som bl.a. skyldes, at de i et vist omfang fungerer inden for de samme

UFU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 168: Spm. om ministeren vil fremsende relevante evalueringer af Globaliseringspuljen 2007-12, til Uddannelses- og forskningsministeren

Spredning af forsknings- og udviklingsviden med relevans for grundskolens praksis

professionelle og økonomiske incitamentsstrukturer som universiteterne. Sektorinstitutionerne

adskiller sig mere fra de to andre, bl.a. ved at de mere entydigt anvender publicering som for-

midlingskanal, og at de bruger en relativt mindre del af deres tid på formidling.

Samtidig viser analysen, at vidensproducenterne primært vidensdeler med aktører inden for de-

res eget område. Det fremgår endvidere, at man i producentmiljøerne kun i meget begrænset

omfang arbejder systematisk med at sikre feedback og input fra praksis, og om den distribuerede

viden resulterer i ændringer i praksis på skolerne. Resultatet er, at der i høj grad mangler kana-

ler for tilbageløb fra praksis til forsknings- og udviklingsmiljøerne.

Analysen viser, at formidlingen i høj grad er forankret i det enkelte forsknings- eller udviklings-

projekt. Samtidig er det kendetegnende, at forsknings- og uddannelsesstederne kun i begrænset

omfang arbejder ud fra eksplicitte strategier for deres formidlingsindsats, og at producenternes

adgang til formidlingsekspertise i form af kommunikationsmedarbejdere eller lignende er be-

grænset. Samlet set fremstår graden af professionalisering og institutionalisering af formidlings-

indsatsen derfor relativt lav. Resultatet er, at den nuværende formidlingspraksis blandt vi-

densproducenterne i langt højere grad baserer sig på vidensproducenternes individuelle interes-

ser og kompetencer end på institutionelle eller strategiske overvejelser og målsætninger.

Ser man på de eksisterende professionelle og økonomiske incitamentsstrukturer på området, er

det generelle billede, at de tilskynder vidensproducenterne til at fokusere på publicering af forsk-

ningsartikler i internationale tidsskrifter. Styrken af incitamenterne varierer mellem producentty-

perne, idet de er stærkest på universiteterne og i mindre grad på professionshøjskoler og sektor-

forskningsinstitutioner. Generelt er billedet dog, at de ikke eller kun i begrænset grad understøt-

ter en praksisrettet formidling af forsknings- og udviklingsviden. På den måde fungerer de eksi-

sterende incitamentsstrukturer i et vist omfang som en barriere for indfrielsen af de formelle krav

om praksisorientering, som stilles eksplicit til professionshøjskolerne (jf. formålsparagrafferne i

Lov om professionshøjskoler for videregående uddannelser). Af analysen fremgår det således, at

praksisrettet formidling primært sker med afsæt i den enkelte producents personlige ambition om

at formidle praksisrettet, og at det i visse producentmiljøer ikke sker som følge af, men

på trods

de eksisterende faglige og økonomiske incitamentsstrukturer.

”Der er ikke de samme incitamenter for at formidle bredt, som der er for at formidle forsknings-

orienteret. BFI-modellen tildeler basismidler på baggrund af forskningsmæssige publikationer og

ikke andet. Der eksisterer ikke noget ved siden af den bibliometriske model, som supplerer eller

modificerer. Så når man formidler bredt, er det ud fra ens eget ønske om at udbrede viden til en

bredere kreds.”

Vidensproducent (universitet)

På et inter-institutionelt plan viser analysen, at der er en vis fragmentering af forskningsmiljøer-

ne. En fragmentering, som går igen internt på de enkelte forsknings- og uddannelsesinstitutioner

og som bl.a. afspejler sig i, at forskningsmiljøerne på professionshøjskolerne er relativt isoleret

fra grunduddannelsen for lærere. Der synes således ikke at være et velfungerende samarbejde

på tværs af sektoren, og der er ikke en klar rollefordeling mellem aktørerne inden for området.

Dette koblet med en begrænset anvendelse af formidlingsstrategier på institutionsniveau og en

udbredt brug af egne ’lokale’ kanaler til publicering peger i retning af, at distributionen af det

samlede vidensoutput fra producenterne fremstår fragmenteret og ukoordineret. Der er således

ikke nogen form for centrale formidlingskanaler, der koordinerer formidlingen til praksis. Denne

funktion med at samle, koordinere og målrette forsknings- og udviklingsarbejdets resultater til

praksis er i høj grad overladt til katalysatorer som private forlag og Undervisningsministeriets

hjemmeside (se nærmere om disse aktørers funktion i kapitel 6).

UFU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 168: Spm. om ministeren vil fremsende relevante evalueringer af Globaliseringspuljen 2007-12, til Uddannelses- og forskningsministeren

Spredning af forsknings- og udviklingsviden med relevans for grundskolens praksis

BRUGER- OG ANVENDELSESANALYSEN

Formålet med bruger- og anvendelsesanalysen er at analysere spredningen og anvendelse af

forsknings- og udviklingsviden i den pædagogiske praksis. Analysen i dette kapital er målrettet

analysen af folkeskolen som bruger af viden samt de kommunale ledere mulighed for at under-

støtte og fremme folkeskolens anvendelse af forskning- og udviklingsviden.

Analysen vil besvare to undersøgelsesspørgsmål. I kapitlets afsnit 5.1 vil der være fokus på at

afdække, om der er variation i forskellige brugeres anvendelse af forsknings- og ud-

viklingsviden.

Der vil være fokus på at afdække, på hvilke vidensområder de respektive bruge-

re søger og omsætter viden, herunder hvilke kilder og formidlingstyper de anvender hyppigst.

Der vil i besvarelsen af dette spørgsmål være fokus på at belyse eventuelle forskelle i anvendel-

sesmønstrene, idet vi sondrer mellem lærere, vejledere og skoleledelser.

I kapitlets afsnit 5.2 vil der være fokus på at afdække, hvilken rolle

de kommunale ledere på

forskellige niveauer

– kommunale fagdirektører, skolechefer og skoleledere – har i at påvirke

vidensspredningen og skolens anvendelse af forskningsinformeret viden. Desuden er der fokus på

at afdække de faktorer (kulturelle, organisatoriske og strukturelle), som lederne vurderer som

fremmende for vidensspredningen og anvendelsen af viden i praksis.

Kapitlet er baseret på surveys blandt skolelederne og det pædagogiske personale samt mere end

30 interview med kommunale fagchefer, skolechefer, skoleledere, vejledere og lærere, der er

gennemført som led i deep dives.

5.1

Brugernes anvendelse af forsknings- og udviklingsviden i skolens pædagogiske praksis

I dette afsnit er formålet at afdække brugernes anvendelse af forsknings- og udviklingsviden i

den pædagogiske praksis. For det første analyseres generelle mønstre i anvendelse af forsknings-

og udviklingsviden på forskellige vidensområder. Der sondres i analysen mellem følgende tre

vidensområder: 1) viden om skolens fag, herunder fagfaglige og fagdidaktisk viden, 2) viden med

generel betydning for læring og undervisning, herunder almen didaktik og pædagogik og 3) viden

om tværgående indsatsområder (fx inklusion), idet der vil være fokus på at afdække eventuelle

forskelle i praksis blandt skoleledelse og lærere.

For det andet afdækkes, om der er forskelle, hvad angår vidensanvendelsen i udvalgte fag

(dansk, matematik, engelsk og idræt) og vidensområder, idet der her foretages en sammenlig-

ning af anvendelsesmønstrene mellem henholdsvis vejledere og lærere med vejlednings- og un-

dervisningsansvar i de respektive fag og vidensområder.

5.1.1

Generelle mønstre i læreres og lederes anvendelse af viden på forskellige vidensområder

I relation til anvendelsesaspektet undersøges, både hvilke typer af viden brugerne søger og mod-

tager (indgående vidensspredning), hvilken viden brugerne deler (udgående vidensspredning)

samt brugernes omsætning af viden i udviklingen af den pædagogiske praksis. Der vil også være

fokus på at undersøge, om der er forskel på videnssøgning og -omsætning for skolens ledelse og

lærere. Endelig analyseres de kanaler og formidlingstyper, som lærere og skoleledelse anvender.

Mønstre i videnssøgningen

Skolen får løbende ny forsknings- og udviklingsviden fra mangfoldige kilder og kanaler. Den en-

kelte medarbejder – leder eller lærer – kan enten få ny viden om uddannelsesforskning ved selv

aktivt at søge efter forskningsinformeret viden eller som modtager af viden, hvor det er afsende-

ren, der er den aktive part i relationen.

De to spørgeskemaundersøgelser blandt skoleledere og lærere danner afsæt for at sammenligne

søgemønstre på tværs af vidensområder

og mellem brugere.

UFU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 168: Spm. om ministeren vil fremsende relevante evalueringer af Globaliseringspuljen 2007-12, til Uddannelses- og forskningsministeren

Spredning af forsknings- og udviklingsviden med relevans for grundskolens praksis

Det fremgår af tabellen nedenfor, at der er systematiske forskelle på, hvor ofte skolens brugere

søger forsknings- og udviklingsviden om forskellige vidensområder.

Lærerne søger oftest fagdidaktisk viden. 66 pct. af de adspurgte lærere svarer, at de ofte eller

meget ofte søger fagdidaktisk viden. Til sammenligning hermed svarer kun 35 pct. af skoleledel-

serne, at de ofte eller meget ofte søger viden om fagdidaktiske emner.

Flest skoleledere angiver, at de hyppigst søger viden om generelle læringstematikker og tværgå-

ende indsatsområder. Søgemønstrene for disse to vidensområder er stort set ens, idet henholds-

vis 80 og 77 pct. af de adspurgte skoleledelsesrepræsentanter svarer, at de ofte eller meget ofte

søger viden om disse to vidensområder. For de samme to vidensområder svarer henholdsvis 53

og 48 pct. af lærerne, at de ofte eller meget ofte søger viden herom.

Tabel 5-1: Lærernes og skoleledelsernes videnssøgning

fordelt på vidensområder, pct.

Lærere

Fagdidaktik

Aldrig

Sjældent

Af og til

Ofte

Meget ofte

Ved ikke

Generel

1190

Tværgående

Fagdidaktik

Skoleledelse

Generel

493

Tværgående

Kilde: Spørgeskemaundersøgelser blandt de pædagogiske medarbejdere og skoleledere.

Note: Hvor ofte søger du nedenstående typer viden?

Forskellene i lærernes og skoleledernes søgepraksis på tværs af vidensområder er for så vidt

naturlig og en følger af, at de hver især varetager

forskellige opgaver

og derfor har

forskellige

vidensbehov.

Spørgeskemaundersøgelsen blandt skolens pædagogiske personale viser, at når lærere søger

viden, lægger flest lærere vægt på, at den viden, der søges, skal give inspiration til planlægning

af undervisningen eller er direkte anvendelig i den daglige undervisning. Viden efterspørges ty-

pisk, når der kommer nye mål i fagene (62 pct.), eller når der kommer nye elever med andre

behov og forudsætninger (57 pct.), jf figur 5-1. Den statistiske analyse (se boks 5-5 nedenfor)

viser desuden, at der er en signifikant positiv sammenhæng mellem lærernes oplevelse af, at de

lykkes med at omsætte viden i deres pædagogiske praksis, og hvor hyppigt lærerne søger viden.

Figur 5-1: Hvornår efterspørger de pædagogiske medarbejdere typisk ny viden?

Kilde: Spørgeskemaundersøgelser blandt de pædagogiske medarbejdere, N=1159.

UFU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 168: Spm. om ministeren vil fremsende relevante evalueringer af Globaliseringspuljen 2007-12, til Uddannelses- og forskningsministeren

Spredning af forsknings- og udviklingsviden med relevans for grundskolens praksis

Skoleledelsernes bevæggrunde for at søge ny viden har en anden karakter end lærernes. Spør-

geskemaundersøgelsen blandt skolelederne viser således, at flest skoleledere angiver, at de læg-

ger mest vægt på, at den viden, de søger, giver inspiration til, hvordan skolens undervisning og

organisering kan udvikles, så den imødekommer nye lovændringer og politiske målsætninger

eller generel inspiration til udvikling af skolens indhold og pædagogiske praksis.

Figur 5-2: Hvornår efterspørger du som skoleleder typisk ny viden?

Kilde: Spørgeskemaundersøgelse blandt skoleledere, N=487

Desuden viser den kvantitative analyse, at hyppigheden i forhold til skoleledernes videnssøgning

korrelerer negativt med skolestørrelse. Således er der en tendens til, at skolelederne på små

skoler hyppigere søger viden end skoleledere på store skoler. Der kan være flere tolkninger af

dette resultat. En tolkning kan være, at det på mindre skoler er lettere for skolelederen at finde

tid til at søge ny viden. En anden tolkning kan være, at lederne på de små skoler er nødt til at

varetage nogle af de opgaver, der på de større skoler er delegeret til vejlederne. Spørgsmålet om

betydningen af skolestørrelse berøres også i afsnit 5.2 nedenfor.

Mønstre i vidensomsætningen

En forudsætning for, at forsknings- og udviklingsviden har effekt på elevernes læring, er, at læ-

rere og skoleledere lykkes med at omsætte relevant viden i den pædagogiske praksis

I tråd med de ovenfor beskrevne mønstre for videnssøgning er der systematiske forskelle på, i

hvor høj grad lærere og skoleledere lykkes med at omsætte viden om forskellige vidensområder i

den pædagogiske praksis.

Lærerne oplever, at de lykkes bedst med at omsætte den fagdidaktiske viden. 56 pct. af lærerne

angiver, at de lykkes med at omsætte viden med et fagdidaktisk fokus. En næsten tilsvarende

stor andel (51 pct.) angiver, at de lykkes med at omsætte generel viden om læring og undervis-

ning. Derimod angiver kun 33 pct. af lærerne, at de lykkes med at omsætte viden med fokus på

tværgående tematikker, som fx inklusion eller bevægelse.

Blandt skoleledelserne er billedet igen anderledes. Andelen af skoleledere, der angiver, at de i høj

eller i meget høj grad anvender viden, er størst, når det gælder generel viden om læring eller

viden om tværgående tematikker. 52 og 49 pct. af skolelederne angiver således, at de i høj eller i

meget høj grad lykkes med at omsætte viden inden for disse to videnområder. Derimod angiver

kun 20 pct. af lederne, at de i høj eller i meget høj grad lykkes med at omsætte fagdidaktisk

viden.

Dette er en hovedpointe i fx transferforskningen. Pointen er, at det forhold, at den professionelle – her læreren – har tilegnet sig ny

viden om, hvordan læreren kan løfte elevernes læring, ikke er ensbetydende med, at læreren vil anvende denne indsigt i sin praksis.

Det kræver mere en blot viden at ændre praksis. Det forudsætter fx, at læreren er motiveret, og at der er ressourcer til stede, så ny

viden kan omsættes i praksis, fx i form af udvikling af ny undervisningsforløb. Se eksempelvis Wahlgren, B. og V. Aarkrog (2009):

Transfer.

UFU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 168: Spm. om ministeren vil fremsende relevante evalueringer af Globaliseringspuljen 2007-12, til Uddannelses- og forskningsministeren

Spredning af forsknings- og udviklingsviden med relevans for grundskolens praksis

Tabel 5-2: I hvilken grad lykkes du med at omsætte viden på forskellige vidensområder? Pct.

Lærere

Fagdidaktik

Slet ikke

I lav grad

I nogen grad

I høj grad

I meget grad

Ved ikke

Generel

1172

Tværgående

Fagdidaktik

Skoleledelse

Generel

475

Tværgående

Kilde: Spørgeskemaundersøgelse blandt skoleledere og pædagogiske medarbejdere.

Når brugerne bliver bedt om at vurdere, hvad der understøtter deres vidensomsætning, peger

størstedelen af både lærerne (62 pct.) og skolelederne (66 pct.) på, at det er et velfungerende

teamsamarbejde, hvor der er mulighed for at sparre med hhv. kollegaer og ledelseskollegaer.

Lærerne vurderer desuden, at klare forventninger fra skoleledelsen om, at den enkelte medar-

bejder arbejder vidensbaseret (50 pct.) samt et udviklingsorienteret miljø på skolen, hvor det er

accepteret og anerkendt, at der med afsæt i viden afprøves nye typer undervisning og måder at

organisere undervisningen på, er af betydning for vidensomsætningen. De kvalitative interview

efterlader imidlertid et indtryk af, at lærerne samlet set er famlende, når de skal forklare, om og

på hvilken måde de søger at vidensbasere deres pædagogiske praksis. De har ikke en klar meto-

de eller en systematisk tilgang til arbejdet, og de efterlyser generelt en strategisk retning og

større støtte fra skoleledelsen.

Figur 5-3: Hvilke af nedenstående udsagn er med til at understøtte din egen omsætning af ny faglig vi-

den?

Kilde: Spørgeskemaundersøgelser blandt de pædagogiske medarbejdere, N=1159

UFU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 168: Spm. om ministeren vil fremsende relevante evalueringer af Globaliseringspuljen 2007-12, til Uddannelses- og forskningsministeren

Spredning af forsknings- og udviklingsviden med relevans for grundskolens praksis

Blandt lederne vurderer mere end 60 pct. desuden, at klare forventninger fra kommunen om, at

medarbejderne arbejder vidensbaseret, samt det forhold at ledelsen er tæt på den pædagogiske

praksis og har mulighed for at give lærerne løbende sparring, er faktorer, der bidrager til omsæt-

ning af viden.

Figur 5-4: Hvilke af nedenstående udsagn er med til at understøtte din egen omsætning af ny viden?

Kilde: Spørgeskemaundersøgelse blandt skoleledere, N=487

Formidlingstyper og -kanaler i brugernes vidensspredning

De og kvalitative data og analyser tegner til sammen et billede af, at kommunikation mellem

ledere og lærere i folkeskolen er kendetegnet ved en høj grad af

mundtlighed.

Den mundtlige

kultur afspejler sig også i vidensspredningen blandt brugerne.

Rettes blikket mod de formidlingstyper, der dominerer lærernes indgående vidensspredning, be-

kræfter både kvantitative og kvalitative data et billede af, at lærerne i vidt omfang søger og

modtager forskningsviden, der er

publiceret

på nettet og formidles på større, digitale platforme

som fx EMU, SkoleKom og folkeskolen.dk eller i form af udgivelser eller undervisningsmaterialer,

som indkøbes gennem private forlag eller lånes via centre for undervisningsmidler. Den mundtli-

ge dialog med kollegaerne – i forbindelse med teamsamarbejde, i dialogen med vejlederen, på

lærerværelset eller på gangen – er også en kanal, som lærere hyppigt gør brug af, når de søger

forskningsinformeret viden. Som det fremgår af netværksanalysen, er lærernes udgående vi-

densspredning mindre hyppig end den indgående, og her er kollegaerne de primære modtagere.

Data viser således, at lærerne generelt har en stærk præference for at sprede viden i det

nære

professionelle netværk.

Præferencen for at sprede viden i det

nære professionelle netværk,

hvor viden formidles

mundtligt, er også at finde blandt skolelederne. Netværksanalysen og de kvalitative interview

viser samstemmende, at ledelseskollegaer, vejledere og lærerkollegaer er den dominerende ka-

nal til både indgående og udgående vidensspredning blandt skolelederne. Flertallet af skoleledel-

serne peger desuden på, at de søger viden i

eksterne professionelle netværk,

hvor det kom-

munale skoleledernetværk er det netværk, som flest skoleledere peger på. Også Undervisnings-

ministeriet er en hyppig kanal til viden, hvor viden typisk formidles i form af

publiceret skrift-

ligt materiale.

Karakteristisk for skoleledernes videnssøgning er således, at den har et stærkt

myndighedsfokus. Netværksanalysen viser, at skoleledernes kontakt med professionshøjskolerne

er relativt sjælden. Det er imidlertid vigtigt at være opmærksom på, at en sjælden kontakt ikke

UFU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 168: Spm. om ministeren vil fremsende relevante evalueringer af Globaliseringspuljen 2007-12, til Uddannelses- og forskningsministeren

Spredning af forsknings- og udviklingsviden med relevans for grundskolens praksis

nødvendigvis siger noget om kvaliteten af kontakten. I de kvalitative interview peger en række

skoleledere på, at

uddannelse

– typisk udmøntet i forskellige typer lederuddannelsesforløb –

udgør en vigtig kanal til ny viden om relevant uddannelsesforskning.

Til forskel fra lærernes er skoleledernes indgående vidensspredning således kendetegnet ved en

større mangfoldighed

i de kanaler og formidlingstyper, som skolelederne orienterer sig mod.

Derimod er der store ligheder, hvad angår den udgående vidensspredning, hvor skolelederne

ligesom lærerne primært er rettet mod deling af viden i det

nære professionelle netværk.

5.1.2

Specifikke mønstre i anvendelsen af viden i udvalgte fag og vidensområder

I dette afsnit undersøges

anvendelse af viden i udvalgte fag,

idet der er fokus på at afdække

eventuelle forskelle i søge- og omsætningsmønstrene blandt lærere og vejledere på tværs af fag

og vidensområder.

Mønstre i videnssøgning

Analyseres øgemønstrene på tværs af fag og medarbejdernes funktioner, når det gælder søgning

af fagdidaktisk viden, er der særligt to resultater, der er fremtrædende.

For det første er det bemærkelsesværdigt, at adfærden er udpræget ens på tværs af fag. Dansk-

faget er det af de fire udvalgte fag, hvor både lærere og vejledere hyppigst søger fagdidaktisk

viden. Samlet set vurderer henholdsvis 75 og 80 pct. af lærerne og vejlederne, at de ofte eller

meget ofte søger viden med relevans for faget.

Søgemønstret for matematikvejlederne er på samme høje niveau, idet 78 pct. af vejlederne vur-

derer, at de ofte eller meget ofte søger matematikfaglig viden. Søgeadfærden for matematiklæ-

rerne er markant lavere end dansklærernes, men flugter med niveauet for engelsk- og idrætslæ-

rerne, hvor mellem 58-60 pct. af lærerne i de tre fag vurderer, at de ofte eller meget ofte søger

fagdidaktisk viden.

Sammenlignes for det andet søgemønstrene for lærere og vejledere i dansk og matematik, hvor

der kan foretages en meningsfuld sammenligning, viser breddeundersøgelsen, at vejlederne hyp-

pigere søger fagdidaktisk viden end lærerne.

Dybdeundersøgelsen kvalificerer vejledernes rolle i forhold til videnssøgningen. Fokusgruppein-

terviewene bekræfter, at vejlederne er helt centrale i forhold til søgning af ny forskningsbaseret

viden til anvendelse i skolen. Mens lærerne i deres egne søgninger primært vidensdeler med kol-

legaer og søger viden på de digitale platforme, så deltager vejlederne hyppigere i fagprofessio-

nelle netværk og relevante kurser, der supplerer den fagdidaktiske viden, som de har opnået i

forbindelse med deres vejlederuddannelser. De kvalitative interview efterlader således et meget

tydeligt billede af, at vejlederne er helt afgørende, når det handler om at identificere relevant ny

viden. Fraværet af vejledere i folkeskolens mindre fag, jf. tabel 5.3-5.5., kan dermed være en

væsentlig barriere for, at skolerne får identificeret relevant ny viden.

Tabel 5-3: Hvor ofte søger du fagdidaktisk viden? Pct.

Dansk

Lærere

Aldrig

Sjældent

Af og til

Ofte

Meget ofte

199

Vejledere

154

Matematik

Lærere

203

Vejledere

Engelsk

Lærere

176

Vejledere

Lærere

168

Idræt

Vejledere

Kilde: Spørgeskemaundersøgelse blandt det pædagogiske personale, N=1161.

UFU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 168: Spm. om ministeren vil fremsende relevante evalueringer af Globaliseringspuljen 2007-12, til Uddannelses- og forskningsministeren

Spredning af forsknings- og udviklingsviden med relevans for grundskolens praksis

Rettes blikket mod

adfærden i forbindelse med omsætning af viden,

er der også her store

ligheder på tværs af fagene. Der er i omsætningen af fagdidaktisk viden en svag tendens til, at

en større andel af lærerne i de store fag (dansk og matematik) vurderer, at de i højere grad end

lærerne i de mindre fag (engelsk og idræt) lykkes med at omsætte fagdidaktisk viden.

De kvalitative interview bekræfter, at der er forskel på betingelserne for at søge og omsætte

fagdidaktisk viden mellem folkeskolens store og små fag. Lærerne peger på, at omfanget af

dansk forskning i de mindre fag er meget mindre end i de store fag, ligesom de faglige miljøer er

små og spredte.

Tabel 5-4: I hvilken grad lykkes du med at omsætte fagdidaktisk viden i undervisningspraksis? Pct.

Dansk

Lærere

Slet ikke

I lav grad

I nogen grad

I høj grad

I meget grad

198

Vejledere

152

Matematik

Lærere

203

Vejledere

Engelsk

Lærere

169

Vejledere

100

Lærere

165

Idræt

Vejledere

Kilde: Spørgeskemaundersøgelse blandt det pædagogiske personale, N=1161.

I forhold til vejledernes omsætning af viden kan det konstateres, at matematikvejlederne tilsyne-

ladende er den vejledergruppe, der har størst succes med at omsætte fagdidaktisk viden, idet 78

pct. vurderer, at de i høj eller i meget høj grad lykkes med omsætte fagdidaktisk viden. Det skal

her bemærkes, at faget engelsk ikke er inddraget i sammenligningen, da kun to vejledere har

deltaget i besvarelsen af spørgeskemaet for dette fag.

Vejledernes anvendelse af viden på tværs af vidensområder

Som det fremgår af afsnittet ovenfor, er skolens vejledere ikke ligeligt fordelt mellem fag og vi-

densområder. Tabellen nedenfor, der er baseret på oplysninger fra spørgeskemaundersøgelserne

blandt skoleledere og lærere, giver et billede af, hvordan vejlederne fordeler sig. Ikke overra-

skende er der en stærk positiv sammenhæng mellem skolestørrelse og antal vejledere.

Stort set alle folkeskoler har dansk- og/eller læsevejledere, og over 60 pct. af skolerne angiver,

at de har vejledere i matematik. I de øvrige fag ligger andelen af vejledere på et betydeligt lave-

re niveau.

Ud over de fagspecifikke vejledere angiver næsten 60 pct. af de adspurgte ledere og lærere, at

skolen har en inklusionsvejleder, mens omtrent en tredjedel af lederne og lærerne angiver, at

skolen har en DSA-vejleder.

UFU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 168: Spm. om ministeren vil fremsende relevante evalueringer af Globaliseringspuljen 2007-12, til Uddannelses- og forskningsministeren

Spredning af forsknings- og udviklingsviden med relevans for grundskolens praksis

Tabel 5-5: Hvilke vejledere findes der på din skole, og hvilken funktion varetager disse?

Ledere

Dansk- og/eller læsevejleder

Matematikvejleder

Naturfagsvejleder

Vejleder i forhold til sprogfag

Evalueringsvejleder

Koordinator af inklusionsindsatsen

DSA-vejleder

Anden relevant funktion (fx ressourceperson i faget idræt)

Kilde: Spørgeskemaundersøgelse blandt det pædagogiske personale.

Medarbejdere

1114

450

Nedenfor afdækkes det, i hvilken grad forskellige typer af vejledere bidrager til videnssøgning og

omsætning på forskellige områder. Der sondres nedenfor mellem fagspecifikke vejledere, der i

opgørelsen er repræsenteret ved dansk/læse- og matematikvejledere, og vejledere med et tvær-

gående fokus, der er repræsenteret ved inklusions- og DSA-vejledere.

Der er ikke overraskende forskel i de fagspecifikke vejlederes og de tværgående vejlederes vi-

denssøgning. Således søger de fagspecifikke vejledere hyppigst viden om fagene (79 pct. søger

ofte eller meget ofte), mens de tværgående vejledere hyppigst søger viden om tværgående em-

ner (76 pct. søger ofte eller meget ofte). Interessant er det desuden, at en forholdsvis stor andel

af begge typer af vejledere samtidig ofte eller meget ofte søger generel viden om læring. Således

angiver henholdsvis 65 pct. og 70 pct. af de fagspecifikke og de tværgående vejledere, at de ofte

eller meget ofte søger generel viden om læring.

Tabel 5-6: Fagspecifikke og tværgående vejledernes videnssøgning fordelt på vidensområder

Fagdidaktisk viden

Fagspecifik

Aldrig

Sjældent

Af og til

Ofte

Meget ofte

199

Tværgående

109

Generel viden

Fagspecifik

199

Tværgående

109

Tværgående

Fagspecifik

198

Tværgående

109

Kilde: Spørgeskemaundersøgelse blandt det pædagogiske personale.

Note: 1) Hvor ofte søger du viden?

Samme billede gør sig gældende, når vejledernes omsætningsadfærd analyseres. Sammenlignes

vejledernes adfærd for vidensomsætning inden for hvert af de respektive vidensområder, er det

ikke overraskende, at en større andel af de fagspecifikke vejledere (63 pct.) end de tværgående

vejledere (54 pct.) angiver, at de i høj eller i meget høj grad lykkes med at omsætte fagdidaktisk

viden. Det modsatte gør sig gældende i forhold til viden med et tværgående fokus, hvor en langt

større andel af inklusions- og DSA-vejlederne (55 pct.) angiver, at de i høj eller i meget høj grad

lykkes med omsætte tværgående viden. Kun 32 pct. af de fagspecifikke vejledere vurderer, at de

i høj eller i meget høj grad lykkes med at omsætte viden med et tværgående fokus.

Værd at bemærke er det desuden, at 65 pct. af de tværgående vejledere samtidig vurderer, at

de i høj eller i meget høj grad lykkes med at omsætte generel viden om elevernes læring i un-

dervisningspraksis. Dette er betydeligt over det omsætningsniveau, som lederne vurderer, at de

har i forhold til generel viden om elevernes læring, jf. tabel 5-2 ovenfor. Dette indikerer, at grup-

pen af tværgående vejledere er vigtige

lokale katalysatorer

for, at den generelle viden om

læring bliver bragt i spil i skolens pædagogiske praksis.

UFU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 168: Spm. om ministeren vil fremsende relevante evalueringer af Globaliseringspuljen 2007-12, til Uddannelses- og forskningsministeren

Spredning af forsknings- og udviklingsviden med relevans for grundskolens praksis

Tabel 5-7: Fagspecifikke og tværgående vejlederes vidensomsætning fordelt på vidensområder

Fagdidaktisk viden

Fagspecifik

Slet ikke

I lav grad

I nogen grad

I høj grad

I meget grad

197

Tværgående

105

Generel viden

Fagspecifik

195

Tværgående

106

Tværgående viden

Fagspecifik

195

Tværgående

108

Kilde: Spørgeskemaundersøgelse blandt det pædagogiske personale

Note: 1) Vejlederne besvarer følgende spørgsmål i relation til vidensomsætningen: I hvilken grad lykkes du med at omsætte neden-

stående viden på forskellige vidensområder?

Analyserne i dette afsnit om specifikke mønstre i anvendelsen af viden i udvalgte fag og viden-

sområder for skolens pædagogiske personale indikerer, at der på skolerne og mellem skolens

medarbejdere er en arbejdsdeling og et samarbejde, hvor vejlederne spiller en central rolle. I

afsnit 5.2.2 målrettes analysen disse samspilsrelationer, da der sættes fokus på betydningen af

skolens organisering for brugernes anvendelse af forsknings- og udviklingsviden i den pædagogi-

ske praksis.

5.2

De kommunale lederes betydning for vidensspredningen

I dette afsnit rettes analysen mod de kommunale ledere. Afsnittet har til formål at afdække to

undersøgelsesspørgsmål. For det første afdækkes det, hvilke muligheder kommunale ledere på

forskellige niveauer – kommunale fagdirektører, skolechefer og skoleledere – har for at påvirke

vidensspredningen og skolens anvendelse af forskningsinformeret viden. Analysen afdækker for

det andet, hvilke faktorer – kulturelle, organisatoriske og strukturelle – der har betydning for

vidensspredningen, samt hvad der henholdsvis fremmer og hæmmer brugernes anvendelse af

viden i den pædagogiske praksis.

Som led i analysen af de to undersøgelsesspørgsmål afdækkes tre tematikker, jf. boksen neden-

for.

Boks 5-1: Tre tematikker, der afdækkes i relation til undersøgelsesspørgsmålene

De kommunale forvaltningers strategier og prioriteringer som kapacitetsudviklere af en forskningsin-

formeret praksis blandt skolens medarbejdere.

Skoleledernes strategier og prioriteringer som kapacitetsudviklere af en forskningsinformeret pædago-

gisk praksis blandt skolens medarbejdere.

Skolens organisering som understøttende for en forskningsinformeret pædagogisk praksis.

5.2.1

Den kommunale forvaltning som strategisk retningssætter og lokal kapacitetsudvikler

I dette afsnit analyseres den kommunale forvaltnings rolle som strategisk retningsgiver og lokal

kapacitetsudvikler. Afsnittet afdækker dels de kommunale skoleforvaltningernes vurdering af

egen praksis og egne prioriteringer, når det gælder evnen til at understøtte, at skolerne udvikler

og udmønter en forskningsinformeret pædagogisk praksis, og dels afdækkes, hvilke faktorer der

kan bidrage til henholdsvis at fremme og hæmme brugernes anvendelse af viden i den pædago-

giske praksis.

Afsnittet er baseret på de kvalitative interview med fagdirektører samt skole- og centerchefer

med ansvar for skoleområdet fra 15 kommuner. Den kvalitative analyse suppleres af analyse-

resultater, der er genereret på tværs af de to spørgeskemaundersøgelser, se boks 5-2 nedenfor.

UFU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 168: Spm. om ministeren vil fremsende relevante evalueringer af Globaliseringspuljen 2007-12, til Uddannelses- og forskningsministeren

Spredning af forsknings- og udviklingsviden med relevans for grundskolens praksis

Boks 5-2: Specifikke analysemetoder, der anvendes i den kvantitative analysen

Udvælgelsen af respondenter til spørgeskemaundersøgelserne blandt skoleledere og det pædagogi-

ske personale er gennemført på en sådan måde, at det er skolelederne, der har udpeget de re-

spondenter, der indgår i undersøgelsen blandt det pædagogiske personale.

Da den enkelte pædagogiske medarbejder således kan kobles til en skoleleder, muliggør det, at

data kan flettes, så sammenhængen mellem skoleledere og deres medarbejderes adfærd undersø-

ges systematisk ved brug af

multivariate regressionsanalyser.

Ved at bruge flere spørgsmål til

at måle centrale begreber er der desuden dannet en række indeks for flere af de relevante aspek-

ter, som undersøges, for på den måde at øge validiteten af de ofte forholdsvis komplekse begreber.

Strategiske mål om vidensbasering, der integreres i det kommunale styringsgrundlag

Der er på tværs af de 15 kommuner, der indgår i dybdeundersøgelsen, stor ensartethed i de

kommunale forvaltningers tilgang til arbejdet med en forskningsinformeret pædagogisk praksis

blandt kommunens folkeskoler. Ingen af de 15 kommuner kan pege på, at de har en separat og

formel strategi for anvendelsen af viden i kommunens skolevæsen. Derimod er der i 14 ud af de

15 kommuner klare målsætninger for, på hvilken måde forsknings- og udviklingsviden skal indgå

i udviklingen af kommunens skolevæsen og ikke mindst i udmøntningen af folkeskolereformen.

Kun én kommune – den mindste af samtlige kommuner – vurderer ikke, at der er behov for, at

kommunen udarbejder strategiske mål herfor, da opgavens omfang og forvaltningens organise-

ring gør, at det hverken er relevant eller muligt.

Boksen nedenfor indeholder en række eksempler på, hvordan de kommunale forvaltningschefer

beskriver de kommunale målsætninger for anvendelse af forsknings- og udviklingsviden i skoler-

nes pædagogiske praksis.

Boks 5-3: Eksempler på de kommunale forvaltningers målsætninger for anvendelse af forsknings- og

udviklingsviden

Skolechef

”Der er en strategi, men den optræder på flere forskellige planer og er ikke samlet og nedskrevet ét

sted.”

”Der er udformet en skolepolitik i samarbejde med politikere og ledere. Den fastlægger, hvilken politik

der skal være et særkende for kommunens skoler. Politikken er baseret på gældende viden med inddra-

gelse af Aalborg Universitet og UCN. Dele af denne politik går på elevernes læring og noget på vidensde-

ling.”

Fagchef

”Vi forventer, at de centerchefer, vi har, holder sig orienteret. Vi har en løbende drøftelse om, hvordan vi

sikrer, at det, vi gør, det virker.

Det er et fast paradigme, og det er den kontekst, vi arbejder inden for. Vi er kun interesseret i det, der

virker! Det er en klar værdi og et strategisk fokus.”

Flere kommunale chefer understreger i relation til nærværende tematik, at den indholdsmæssige

kerne i kommunens strategiske satsninger er tæt knyttet til folkeskolereformens ambition om

udvikling af en læringsmålstyret tilgang til undervisningen. Kommunernes strategiske satsninger

handler grundlæggende om at ændre metoden og tilgangen til kvalitetsudvikling i den danske

folkeskole. Dette er ifølge en række kommunale chefer et udtryk for et egentligt paradigmeskift i

styringen af skolerne og et opgør med den måde, metodefrihed i mange år har været tolket på

UFU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 168: Spm. om ministeren vil fremsende relevante evalueringer af Globaliseringspuljen 2007-12, til Uddannelses- og forskningsministeren

Spredning af forsknings- og udviklingsviden med relevans for grundskolens praksis

på skolerne. Omdrejningspunktet for at vurdere, hvad der virker, er elevernes læring. Det er et

mål, der er ens for alle i og på tværs af kommunerne og ikke længere noget, som den enkelte

skole fastsætter.

Kommunale prioriteringer, der understøtter lokal kapacitetsopbygning på skolerne

Analysen af de kommunale prioriteringer viser, at hovedparten af kommunerne angiver, at de

anvender og kombinerer en vifte af indsatser, når det handler om at udvikle og understøtte den

lokale kapacitetsopbygning på skolerne. Strategisk kompetenceudvikling, udvikling af støttestruk-

turer samt aktiv brug af professionelle netværk er de dominerende indsatser.

Strategisk kompetenceudvikling

er den indsats, som flest kommuner prioriterer som et nød-

vendigt og effektivt middel til at styrke anvendelsen af viden i skolernes pædagogiske praksis.

Fire ud af fem kommuner investerer i strategisk kompetenceudvikling af ledere, vejledere og

lærere. Der er blandt et flertal af kommunerne et særligt fokus på at styrke skoleledernes kom-

petencer. Professionshøjskolernes efter- og videreuddannelsesvirksomhed er en mulig samar-

bejdspartner, som flere kommuner vælger. Der er imidlertid også en række eksempler på, at

kommunerne har valgt at samarbejde med private udbydere, der tilbyder internationalt certifice-

rede kompetenceudviklingsforløb med fokus på Visible Learning, da kommunerne oplever, at de

private udbydere bedre kan imødekomme kommunens specifikke behov om styrkede kompeten-

cer i forhold til læringsmålstyret undervisning.

Op imod halvdelen af de 15 kommuner foretager desuden større eller mindre

justeringer af

organiseringen af det kommunale skolevæsen.

Det gælder både i den kommunale forvalt-

ning, hvor der lægges vægt på at forbedre forvaltningens støttestrukturer i form af fx nye res-

sourcecentre med eksempelvis flere vejlederfunktioner. Det handler også om at foretage juste-

ringer af skolestrukturen med henblik på at skabe større skoler med større lokal kapacitet, ikke

mindst i forhold til den pædagogiske ledelse. Ikke alle kommunale forvaltninger har kunnet finde

politisk opbakning til at gennemføre de ønskede skolesammenlægninger.

Endelig peger de kommunale chefer på betydningen af at styrke

de professionelle netværk og

det integrerede videnssamarbejde.

Internt i kommunerne er der fokus på at styrke og udvik-

le både skoleleder- og vejledernetværk. Mange kommuner holder skoleledermøder i en fast ka-

dence – fx én gang om måneden – fordi det betragtes som en meget væsentlig mulighed for at

dele viden og erfaringer, herunder ikke mindst relevant forsknings- og udviklingsviden. I forhold

til de eksterne netværk peger et mindre antal kommuner på, at tværkommunale samarbejder og

samarbejder med universiteter og professionshøjskoler om konkrete projekter blandt andet har

til formål at udvikle skolernes brug af forsknings- og udviklingsviden. Disse projekter har imidler-

tid en relativt begrænset og ad hoc-præget karakter.

Både i forhold til kommunernes strategiske kompetenceudvikling og det integrerede videnssa-

marbejde peger lederne i mere end halvdelen af kommunerne på, at de sparrer og samarbejder

med enten universiteter og professionshøjskoler (eller begge parter) om kapacitetsudviklingen.

Kommunerne peger desuden på, at disse samarbejder i et vist omfang er et resultat af A.P. Møl-

ler Fondens ekstraordinære bevilling til kompetenceløft af folkeskolens undervisere.

Har kommunale strategier og prioriteringer betydning for skolernes vidensspredning?

Samtlige adspurgte forvaltningschefer i de 15 kommuner svarer positivt bekræftende, at den

kommunale forvaltning har mulighed for at påvirke udviklingen af den pædagogiske praksis i

retningen af en større vidensbasering.

Samtidig understreger forvaltningscheferne, at det ikke er nogen let opgave, og at der er langt

igen. At ændre skolens pædagogiske praksis hen imod en større grad af vidensbasering er en

særdeles krævende opgave, der tager både tid, kræver ressourcer og forskellige indsatser mål-

UFU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 168: Spm. om ministeren vil fremsende relevante evalueringer af Globaliseringspuljen 2007-12, til Uddannelses- og forskningsministeren

Spredning af forsknings- og udviklingsviden med relevans for grundskolens praksis

rettet skolens forskellige medarbejdere, jf. afsnit om kommunale prioriteringer ovenfor. Flere

peger på, at det kræver en egentlig kulturændring på skolerne.

Boks 5-4: Eksempler på de udfordringer, som de kommunale forvaltningschefer peger på

”Det er let at lave en strategi og justere på organiseringen, men det er sværere at få tingene til at

ske på skoler. Det er meget svært at få viden spredt i organisationen.”

”Ja, men det er en proces og et stort kulturskifte for lærerne, hvor forvaltningscheferne indgår i

dialog med den pædagogiske praksis om, at denne har ansvar for at arbejde med ting, vi ved, der

virker (metoder baseret på forskning, red.). Vi taler med kommunen om metodeansvar [for pæda-

gogisk personale] frem for metodefrihed. Det er altså ikke alt, der er lige godt, og vi skal gøre det,

der er godt. Den allerstærkeste metode er at være synlig og gå ind i dialog. Det kræver meget af

mine politikere og udvalgsformanden og mig og mine chefer. Jeg går gerne i dialog med mine skoler

– jeg bliver brugt mest til at sende tydelige signaler om, at vi vil det her, og det vil vi, "fordi..." Det

har ret stor gennemslagskraft."

På spørgsmålet om, hvor god kommunen er til at vidensdele og sikre en vidensbaseret praksis på

skoleområdet, svarer flest kommunale forvaltningschefer på en skala fra 1-5, at de ligger på tre

eller fire. Med en gennemsnitlig score på 3,4 er fagdirektørerne generelt lidt mere positive i deres

af vurdering kommunens evne til at vidensdele og sikre en vidensbaseret praksis, end skoleche-

ferne der har en gennemsnitlig score på 3,2.

Som et supplement til ovennævnte kvalitative analyse, der er baseret på de kommunale chefers

egne udsagn om kommunens mulighed for at påvirke udviklingen af den pædagogiske praksis i

retningen af en større vidensbasering, er der foretaget en række kvantitative analyser af sam-

menhængen mellem skoleledernes vurdering af den kommunale videnskultur på den ene side og

brugernes anvendelse af viden i den pædagogiske praksis på den anden side.

De kvantitative analyser viser, at der er en positiv sammenhæng mellem skoleledelsens vurde-

ring af

kommunens videnskultur,

hvor ofte lærere søger ny viden.

Den kommunale

videnskultur har en signifikant, men dog ikke særlig stor effekt på lærernes videnssøgning

(sammenlignet med andre fortrinsvis skoleinterne faktorer), jf. boksen nedenfor. Det er imidlertid

værd at hæfte sig ved, at skoleledernes og lærernes svar peger i samme retning og dermed un-

derstøtter de kommunale chefers egne udsagn om, at kommunale chefers strategiske mål og

prioriteringer har betydning for udvikling af en vidensbaseret pædagogisk praksis.

UFU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 168: Spm. om ministeren vil fremsende relevante evalueringer af Globaliseringspuljen 2007-12, til Uddannelses- og forskningsministeren

Spredning af forsknings- og udviklingsviden med relevans for grundskolens praksis

Boks 5-5: Faktorer der har betydning for, hvor hyppigt lærere søger ny viden

Hvordan tolkes værdierne i tabellen?

Denne model viser, i hvor høj grad en række faktorer påvirker det pædagogiske personales tendens til at

søge ny viden,

givet at en række andre faktorer holdes konstante.

Som stjernerne indikerer, har en række

faktorer vist sig at have en signifikant virkning på medarbejdernes tendens til at søge ny viden, og det er

altså usandsynligt, at disse sammenhænge skyldes tilfældige udsving i data. Alle variable er kodet fra 0-1, og

derfor skal koefficienterne tolkes som ændringen i medarbejdernes tendens til at søge ny viden (på en skala

fra 0-1), nå en given faktor ændres fra dens mindste til største værdi.

Medarbejdernes opfattelse af ledelsens videnskultur

Elevtal

Har skolen en fælles strategi for videnstilegnelse, som er understøttet af

en klar organisering og principper?

Ledelsens opfattelse af det pædagogiske personales videnskultur

Vejleder

Ledelsens opfattelse af egen videnskultur

Skoleleders opfattelse af kommunens videnskultur

Ledelsesforskel

Hvor mange typer af vejledere findes der på skolen?

Medarbejdernes succes med at omsætte viden til praksis

Vejleder * kollegers videnskultur

Medarbejdernes opfattelse af kollegernes videnskultur

Konstant

Justeret R

0,174***(0,039)

0,005

(0,025)

0,031

(0,018)

-0,097

(0,05)

0,253***

(0,048)

0,026

(0,052)

0,081*

(0,038)

0,068

(0,054)

-0,003

(0,005)

0,407***

(0,04)

-0,296***

(0,074)

0,127*

(0,039)

0,195***

(0,051)

754

0,271

Note: Ustandardiserede koefficienter med standardafvigelser i parentes. = P<0,1; *= P<0,05; **=

P<0,01; ***= P<0,001. Alle variable er kodet fra 0-1.

Fremmere og hæmmere for udvikling af en forskningsinformeret pædagogisk praksis

De kommunale forvaltningschefer fremhæver særligt tre faktorer, som i et kommunalt forvalt-

ningsperspektiv særligt fremmer videreudvikling af en forskningsinformeret pædagogisk praksis

på kommunens skoler.

Folkeskolereformen:

Der er stor enighed blandt de kommunale forvaltningschefer om,

at udmøntningen af

folkeskolereformen

har været vigtig for, at de kommunale forvalt-

ningschefer på tværs af kommuner har kunnet dagsordensætte – eller revitalisere – en

ambition om at udvikle en forskningsinformeret pædagogisk praksis i folkeskolen. Folke-

skolereformen er således en strukturelt fremmende faktor, idet reformen har bidraget til

at sikre en konsensus i den politiske og administrative ledelse i kommunerne om, at vi-

UFU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 168: Spm. om ministeren vil fremsende relevante evalueringer af Globaliseringspuljen 2007-12, til Uddannelses- og forskningsministeren

Spredning af forsknings- og udviklingsviden med relevans for grundskolens praksis

densbaseret skoleudvikling er et middel til at realisere reformens mål. Dette har været

løftestang for at gennemføre kapacitetsunderstøttende indsatser, der understøtter dette.

Folkeskolereformen har desuden med fokus på elevens læring og læringsmålstyret un-

dervisning bidraget til at sætte en ledelsesmæssig retning i forhold til, hvad der er god

praksis.

Professionel og fokuseret ledelse:

De kommunale forvaltningschefer peger desuden

på, at professionel og fokuseret ledelse – i forvaltningen som helhed og blandt skolele-

delserne i særdeleshed – er den enkeltstående faktor i organisationen, der er væsentligst

til at fremme en forskningsinformeret praksisudvikling. Folkeskolereformen vil formentlig

også de kommende år være en anledning for de kommunale ledere til at fastholde fokus

på en forskningsinformeret praksisudvikling, der udmøntes i kapacitetsudviklende indsat-

ser.

Et samlet skolevæsen med centrale støttefunktioner og stærke professionelle

netværk:

De kommunale forvaltningschefer peger som en tredje fremmende faktor på

betydningen af et skolevæsen, der er kendetegnet ved centrale støttefunktioner med re-

levant rådgivningskapacitet. Dertil kommer ressourcer til at facilitere stærke professionel-

le netværk i kommunen, der sikrer samarbejde og vidensudveksling på tværs af skoler

blandt særligt ledere og vejledere. Begge dele vurderes at være væsentlige for en udvik-

ling væk fra en skolekultur, hvor metodefrihed samt en høj grad af selvbestemmelse og

selvledelse har været dominerende karakteristika.

De kommunale forvaltningschefer identificerer desuden to faktorer, som de vurderer som hæm-

mende for udviklingen af en kultur, hvor forsknings- og udviklingsviden understøtter folkeskolens

pædagogiske praksis.

Manglende tid til samarbejde:

Omtrent en tredjedel af kommunerne peger på, at tid

til samarbejde mellem skolens medarbejdere er afgørende for, at forsknings- og ud-

viklingsviden effektivt kan spredes i skolens praksis. De nye regler om arbejdstid har – i

hvert tilfælde på kort sigt – betydet, at skolens medarbejdere har mindre tid til samar-

bejde. Dette er en barriere for, at der kan sikres en effektiv arbejdsdeling, der kan sikre

vidensdeling og succesfuld omsætning af viden.

Afstand mellem producenter og brugere:

Som en sidste faktor peger en mindre an-

del af de kommunale forvaltningschefer på, at der er for stor afstand mellem videnspro-

ducenter og vidensbrugere. Afstanden gør, at producenter og brugere ikke får udvekslet

viden, og mange vidensprodukter har derfor hverken relevans eller er anvendelige for

brugerne.

5.2.2

Skolernes strategier og prioriteringer som kapacitetsudvikler

I dette afsnit analyseres

skoleledelsens strategiske prioriteringer,

når det gælder skolens

arbejde med at udvikle en forskningsinformeret pædagogisk praksis. Analysen tager afsæt i en

antagelse om, at skoleledelsens

prioritering

af, at der på skolen oparbejdes kapacitet til at ud-

øve en forskningsinformeret praksis og etableres en organisering, der sikrer, at viden bringes

aktivt i spil blandt skolens medarbejdere, er en nødvendig forudsætning for, at uddannelses-

forskning omsættes i den pædagogiske praksis.

I dette afsnit afdækkes først udbredelsen af formelle strategier for vidensanvendelse på skole-

niveau, hvorefter der følger en analyse af betydningen af skolens organisering som understøtten-

de for en forskningsinformeret pædagogisk praksis. I det afsluttende afsnit analyseres faktorer,

som fra et brugerperspektiv vurderes henholdsvis at fremme og hæmme udviklingen af en forsk-

ningsinformeret pædagogisk praksis.

UFU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 168: Spm. om ministeren vil fremsende relevante evalueringer af Globaliseringspuljen 2007-12, til Uddannelses- og forskningsministeren

Spredning af forsknings- og udviklingsviden med relevans for grundskolens praksis

Udbredelse af formelle strategier for anvendelse af viden på skoleniveau

Skoleledersurveyen viser, at relativt få skoleledere angiver, at der på skolen er en strategi for

tilegnelse af ny viden. Som det fremgår af figuren nedenfor, svarer mere end 2/3 af de adspurgte

skoleledere, at der ikke findes en fælles strategi for tilegnelse af ny viden.

Figur 5-5: Har skolen en fælles strategi for tilegnelse af ny viden?

Kilde: Spørgeskemaundersøgelse blandt skoleledere, N=487

Det fremgår af interviewene med repræsentanter for skolernes skoleledelser, at når så relativt få

skoler har en strategi for tilegnelse af ny viden, så er det ikke udtryk for, at skoleledelserne ikke

har gjort sig overvejelser herom.

I en kommune angiver skolelederne, at skolens strategier og prioriteringer følger af forvaltnin-

gens udmeldinger, hvor der blandt andet er lagt op til et større kommunalt projekt på tværs af

kommunens skoler om Visible Learning. I tråd hermed argumenterer skolelederne i en anden

kommune for, at et fælles skolevæsen, der sætter retning og foretager konkrete prioriteringer i

forhold til, hvad skolerne skal arbejde med, er væsentligt, for at skolerne kan arbejde seriøst og

sikre anvendelse af viden i den pædagogiske praksis. Skolelederne i disse kommuner udtrykker

således et klart ønske om, at den kommunale forvaltning tager et tydeligt strategisk lederskab og

også opbygger viden og kompetencer, så de kan rådgive skolerne herom. Ingen af skolelederne i

de to kommuner har strategi for tilegnelse af viden på deres egen skole.

Omtrent en fjerdedel af skolelederne svarer, at der på skolen er en fælles strategi for tilegnelse

af ny viden. Dog gælder det på mere end halvdelen af disse skoler, at ansvaret for vidensarbej-

det er uddelegeret til den enkelte lærer. Kun 12 pct. af skolelederne oplyser, at strategien er

understøttet af en klar organisering og principper for vidensdeling.

De kvantitative analyser viser, at tilstedeværelsen af en fælles strategi for tilegnelse af ny viden

på skolen, der er understøttet af en klar organisering og principper, har en lille og kun tilnærmel-

sesvis signifikant effekt på medarbejdernes videnssøgning. Derimod viser de kvantitative analy-

ser, at der er sammenhæng mellem medarbejdernes oplevelse af

lederens videnskultur,

hvor ofte medarbejderne søger ny viden og oplever,

at de

lykkes med at omsætte ny

viden.

Mens medarbejdernes oplevelse af ledelsens videnskultur har en moderat effekt på lærer-

nes videnssøgning, har ledelsens videnskultur en markant effekt på medarbejdernes vidensom-

sætning.

UFU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 168: Spm. om ministeren vil fremsende relevante evalueringer af Globaliseringspuljen 2007-12, til Uddannelses- og forskningsministeren

Spredning af forsknings- og udviklingsviden med relevans for grundskolens praksis

Boks 5-6: Sammenhængen mellem medarbejdernes oplevelse af lederens videnskultur og medarbejder-

nes søgning og omsætning af viden. OLS-regression.

Hvordan tolkes værdierne i tabellen?

Denne model viser, i hvor høj grad en række faktorer påvirker det pædagogiske personales tendens til at

søge ny viden,

givet at en række andre faktorer holdes konstante.

Som stjernerne indikerer, har en række

faktorer vist sig at have en signifikant virkning på medarbejdernes tendens til at søge ny viden, og det er

altså usandsynligt, at disse sammenhænge skyldes tilfældige udsving i data. Alle variable er kodet fra 0-1, og

derfor skal koefficienterne tolkes som ændringen i medarbejdernes tendens til at søge ny viden (på en skala

fra 0-1), nå en given faktor ændres fra dens mindste til største værdi.

Sammenhængen

med medarbej-

dernes tendens til

at søge ny viden

Medarbejdernes opfattelse af ledelsens videnskultur

Elevtal

Har skolen en fælles strategi for videnstilegnelse, som er under-

støttet af en klar organisering og principper?

Ledelsens opfattelse af det pædagogiske personales videnskultur

Vejleder

Ledelsens opfattelse af egen videnskultur

Skoleleders opfattelse af kommunens videnskultur

Ledelsesforskel

Hvor mange typer af vejledere findes der på skolen?

Medarbejdernes succes med at omsætte viden til praksis

Vejleder * kollegers videnskultur

Medarbejdernes opfattelse af kollegernes videnskultur

Konstant

Justeret R

Sammenhængen

med medarbej-

dernes succes

med at omsætte

ny viden

0,211***

(0,035)

0,009

(0,022)

-0,016

(0,017)

0,000

(0,046)

0,044***

(0,01)

-0,116*

(0,047)

0,099**

(0,034)

0,141**

(0,049)

0,004

(0,004)

0,17***

(0,039)

0,372***

(0,039)

760

0,146

0,174***

(0,039)

0,005

(0,025)

0,031

(0,018)

-0,097

(0,05)

0,253***

(0,048)

0,026

(0,052)

0,081*

(0,038)

0,068

(0,054)

-0,003

(0,005)

0,407***

(0,04)

-0,296***

(0,074)

0,127*

(0,039)

0,195***

(0,051)

754

0,271

Note: Ustandardiserede koefficienter med standardafvigelser i parentes.

= P<0,1; *= P<0,05; **= P<0,01; ***=

P<0,001. Alle variable er kodet fra 0-1.

Disse resultater indikerer, at skoleledelsen spiller en vigtig rolle som strategisk retningsgiver og

derigennem faktisk har indflydelse på lærernes anvendelse af viden i den pædagogiske praksis.

Da der ikke i de tre nøglekommuner, som skolelederne i de kvalitative interview er rekrutteret

fra, er skoleledere på skoler med en vidensstrategi, er der ikke mulighed for yderligere at kvalifi-

cere analysen af sammenhængen mellem strategi og brugernes anvendelse af forsknings- og

udviklingsviden.

UFU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 168: Spm. om ministeren vil fremsende relevante evalueringer af Globaliseringspuljen 2007-12, til Uddannelses- og forskningsministeren

Spredning af forsknings- og udviklingsviden med relevans for grundskolens praksis

Skolens organisering som understøttende for en forskningsinformeret praksis

Uanset udbredelsen – eller fraværet af udbredelse – af fælles strategier for vidensanvendelse på

skoleniveau og sammenhængen mellem strategier og mønstre for brugernes vidensanvendelse,

så viser både kvantitative og kvalitative data, at skoleledelsens prioritering af udvikling af skolens

kapacitet kommer til udtryk i skolens organisering, jf. afsnit 5.2.2. nedenfor.

I dette afsnit analyseres betydningen af

skolens organisering

som understøttende faktor for en

succesfuld spredning og anvendelse af forsknings- og udviklingsviden i den pædagogiske praksis.

Analysen er baseret på en antagelse om, at en klar organisering, der tager afsæt i en tydelig

opgave- og ansvarsfordeling og krav til nye former for samarbejde mellem skolens medarbejde-

re, er væsentlig for at sikre en forskningsinformeret praksis i skolen. Således kan formaliserede

samarbejdsstrukturer, der er kendte og accepterede blandt skolens medarbejdere, bidrage til at

understøtte, at arbejdet med vidensspredning og anvendelse af viden er et fælles ansvar og ikke

hviler på den enkelte lærer. Dette kan for eksempel ske i den måde brugen af

ressourceperso-

ner

er indtænkt i forberedelsen af undervisningen eller

i teamsamarbejdet

via specifikke fagli-

ge udvalg og/eller ved systematisk anvendelse af supervision.

Hvilke organisatoriske elementer og samarbejdsformer prioriteres på skolerne?

Det er indledningsvis væsentligt at understrege, at skolens organisering ikke alene er et anlig-

gende for skolens ledelse, men i høj grad er et spørgsmål, som de kommunale chefer ønsker at

have indflydelse på via deres kapacitetsopbyggende indsatser, jf. afsnit 5.2.1 ovenfor.

Følgende tre organisatoriske elementer prioriteres som led i udviklingen af skolens organisering,

og fremhæves af skolelederne som værende af betydning for vidensspredningen og anvendelsen

af viden:

Det pædagogiske ledelsesteam:

I mange kommuner har den kommunale skolefor-

valtning klare ønsker og krav til organiseringen af skolernes pædagogiske ledelser, her-

under blandt andet hvor mange pædagogiske ledere der indgår i skoleledelsen, og hvil-

ken uddannelse de har, jf. ovenfor. Skolelederne i de tre kommuner, der indgår som nøg-

lekommuner i analysen, peger på betydningen af skoleledelsen som

strategisk ret-

ningsgiver

i forhold til at løfte ambitionen om, at skolen skal have en forskningsinforme-

ret pædagogisk praksis. Denne opgave løfter ledelsesteamet i den direkte dialog med læ-

rere og lærerteams eller på faste plenummøder. Skolelederne nævner i denne sammen-

hæng, at det er vigtigt, at skoleledelsen hele tiden rammesætter, at vidensdeling og -

anvendelse er et strategisk fokusområde i kommune og på skolen. Derudover har skole-

ledelsen en vigtig rolle, når det handler om at

skabe en brændende platform

for sko-

lens pædagogiske personale. Få lærere ændrer praksis, hvis de ikke kan se et konkret

behov herfor. Derfor har den pædagogiske ledelse en vigtig opgave, når det handler om

at udfordre lærergruppen ved at præcisere, hvad det er for konkrete udfordringer, som

ledelsen ser, at skolen har. Hvis udfordringen kan dokumenteres, bliver det også lettere

at opstille konkrete mål for indsatsen og søge løsninger fra uddannelsesforskningen. En-

delig har skoleledelsen en vigtig rolle, når det handler om at

prioritere ressourcer,

der

kan sikre, at alle medarbejdere har tid til at samarbejde om søgning, vidensdeling og

omsætning af forsknings- og udviklingsviden. Flere skoleledere peger samtidig på, at de

spiller en aktiv rolle, når det handler om at prioritere og udvælge centrale vidensproduk-

ter, som skal danne fundament for udviklingen af skolens pædagogiske praksis.

Vejlederfunktioner:

Eller skolens ressourcepersoner – beskrives af stort set samtlige

skoleledere som helt afgørende for at sikre identifikation af relevant ny forsknings- og

udviklingsviden, og at

ny viden bliver bragt i spil

i den pædagogiske praksis. Vejleder-

ne har også ansvar for en systematisk dialog med forvaltningen og andre skoler i kom-

munen om identificering og deling af ny viden inden for vejlederens specifikke ansvars-

område. Således indgår både fagspecifikke og tværgående vejledere ofte i kommunale

UFU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 168: Spm. om ministeren vil fremsende relevante evalueringer af Globaliseringspuljen 2007-12, til Uddannelses- og forskningsministeren

Spredning af forsknings- og udviklingsviden med relevans for grundskolens praksis

netværk, hvor viden deles. Flere skoleledere beskriver, at skoleledelsen sammen med

vejlederne aktivt identificerer ny viden, mens vejlederne i kraft af deres specifikke kom-

petencer har ansvar for det

oversættelsesarbejde,

der er at formidle forskningsviden til

praksisviden. Oversættelsesopgaven indebærer ofte et

tæt samarbejde

med de forskel-

lige lærerteams eller den enkelte lærer, blandt andet fordi deres viden som hovedregel

formidles mundtligt. En enkelt skoleleder bemærker, at det er hendes oplevelse, at vejle-

derne har bedst mulighed for at lykkes med vidensspredningen og -omsætningen, hvis

lærerne selv opsøger viden og sparring fra vejledere.

Teamsamarbejde:

Skolelederne fremhæver, at både fagteams- og årgangsteams er

vigtige omdrejningspunkter for vidensdeling og omsætning af forskningsviden blandt sko-

lens lærere. Flere kommuner peger på, at der også foregår vidensdeling mellem teams

på tværs af skoler. Særligt for de små skoler vurderes dette at være af stor betydning for

den løbende vidensdeling og muligheden for at bringe ny viden i spil.

Skolelederne fremhæver, at det er den mundtlige dialog, der kendetegner samspillet mellem

skoleledelse, vejledere og lærerteams. Dette er tidskrævende, og flere peger på, at de nye ar-

bejdsregler har gjort det sværere at finde tid til samarbejde om vidensdeling og omsætning af

viden.

Har organisatoriske valg betydning for vidensspredningen?

I forlængelse af ovenstående afsnit kan det konstateres, at samtlige skoleledere arbejder med

organiseringen som et middel til at sikre, at relevant forskningsviden identificeres, deles og om-

sættes i skolens pædagogiske praksis. Skoleledernes vurdering af, hvor gode skolerne er til at

vidensdele og sikre en vidensbaseret praksis, er generelt mindre positiv end de kommunale che-

fers og ligger mellem 2 og 3 på en 5-punkts-skala. I lighed med de kommunale forvaltningsche-

fer er skolelederne af den opfattelse, at der er tale om en meget svær opgave, og at der er et

stort potentiale for at videreudvikle en forskningsinformeret pædagogisk praksis på skolerne.

Som et supplement til ovennævnte kvalitative analyse, der er baseret på skoleledernes egne

udsagn om betydningen af skolens organisering, er der tillige gennemført en række multivariate

regressionsanalyser, hvor sammenhængen mellem forskellige brugeres svar i forhold til organise-

ring og vidensanvendelse analyseres.

Analyserne viser, at

vejlederne

har stor betydning for, hvor hyppigt lærerne søger viden. Sam-

menhængen er dog samtidig afhængig af, hvordan skolens medarbejdere generelt oplever deres

kollegaers videnskultur. Figuren nedenfor illustrerer denne sammenhæng. Som det fremgår, sø-

ger vejledere oftere viden, når kollegaernes videnskultur er svag. I takt med at kollegaernes

videnskultur forbedres, mindskes vejledernes videnssøgning, mens de øvrige læreres videnssøg-

ning stiger. Når videnskulturen blandt kollegaerne vurderes at være stærk, søger vejlederne

sjældnere viden, end de lærere der ikke er vejledere.

UFU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 168: Spm. om ministeren vil fremsende relevante evalueringer af Globaliseringspuljen 2007-12, til Uddannelses- og forskningsministeren

Spredning af forsknings- og udviklingsviden med relevans for grundskolens praksis

Figur 5-6: Sammenhængen mellem de pædagogiske medarbejdernes oplevelse af kollegers videnskultur

og tendensen til at søge ny viden blandt vejledere og lærere

Ovenstående indikerer, at skoleledelsens prioriteringer i forbindelse med skolens organisering –

herunder prioriteringer i måden vejlederne indgår i samspillet mellem skoleledelse og skolens

lærere – har betydning for vidensspredningen på skolen og skolens mulighed for at udvikle en

forskningsinformeret pædagogisk praksis.

Fremmere og hæmmere for udvikling af en forskningsinformeret pædagogisk praksis

Skolelederne fremhæver særligt tre faktorer, som i deres optik særligt fremmer videreudvikling

af en forskningsinformeret pædagogisk praksis på skolen.

Det strategiske fokus:

For det første peger skolelederne på betydningen af et

fælles

fokus i kommunens skoleforvaltning

på, at forskningsinformeret udvikling af den

pædagogiske praksis har høj prioritet i kommunen. Dette giver en

fælles retning

og gi-

ver et afsæt for, at skoleledelsen faktisk kan prioritere ressourcer hertil.

Rådgivning:

Dernæst peger skolelederne på, at det er en fremmende faktor, at den

kommunale forvaltning besidder en vis rådgivningskapacitet.

Skolelederne peger

på, at den enkelte skole har behov for konkret indholdsmæssig rådgivning og sparring fra

forvaltningerne. Denne sparring kan handle om, hvilken forskningsviden der findes i for-

hold til konkrete indholdsfaglige tematikker (fx læsning, inklusion, læringsmålstyret un-

dervisning), og hvordan denne kan bringes i spil. Desuden vurderer skolelederne, at for-

valtningen har en vigtig opgave som facilitator for vidensdeling mellem skoler. Sidst-

nævnte har især stor betydning for de mindre skoler.

Vedholdenhed:

En tredje fremmende faktor er ledelsens vedholdenhed og engagement.

Ledelsen skal tro på, at det er muligt at skabe en forskningsinformeret praksisudvikling

og italesætte over for skolens medarbejdere, hvordan visionen kan realiseres. Ledelsen

skal have et blik for, hvordan der arbejdes med at

ændre kulturen,

så der skabes en

accept og en åbenhed i lærergruppen over for at ændre tilgangen til at udvikle praksis.

Det handler ikke alene om, hvordan den enkelte kan søge og omsætte viden, men hvor-

dan skolens medarbejdere – lærere og vejledere – kan samarbejde herom.

Ligesom de kommunale forvaltningschefer peger skolelederne tillige på, at der er en række fakto-

rer, der står i vejen for vidensspredningen og en videreudvikling af en forskningsinformeret pæ-

dagogisk praksis på skolen.

UFU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 168: Spm. om ministeren vil fremsende relevante evalueringer af Globaliseringspuljen 2007-12, til Uddannelses- og forskningsministeren

Spredning af forsknings- og udviklingsviden med relevans for grundskolens praksis

Manglende tid som konsekvens af folkeskolereformen og nye regler om arbejds-

tid:

Implementeringen af den længere og mere varierede skoledag og nye regler om ar-

bejdstid har været en stor opgave for skolerne. Skolens medarbejdere – både ledere og

lærere – mangler tid til fordybelse og vidensunderstøttelse.

Manglende tradition for forskningsbaseret skoleudvikling:

Folkeskolen har ikke

tradition for at arbejde forskningsinformeret. Skolelederne peger på, at der før den nye

læreruddannelse ikke har været stillet krav om, at de studerende skulle tilegne sig kom-

petencer, så de kunne søge og omsætte forskningsviden til praksis. Der er følgelig en

stor del af folkeskolens medarbejdere, der ikke kompetencemæssigt er klædt på til opga-

ven. Det har blandt andet den konsekvens, at en del lærere oplever det som en stor ud-

fordring at skulle søge ny viden uden for skolen. Lærerne er derimod vant til, at videns-

deling er noget, der sker på skolen.

Skolestruktur og skolestørrelse:

Skolelederne peger på, at skolestrukturen, herunder

det forhold, at der stadig er mange små skoler, er en barriere for vidensspredningen. Det

er skoleledernes vurdering, at vidensdelingen fungerer bedre på store skoler, hvor der er

flere lærere at sparre med. Samtidig er der på de store skoler en større tilgængelighed af

vejledere. Dette gælder særligt for den viden, der relaterer sig til udvikling af fagene.

Derimod peger lederne på, at skoleledelsens mulighed for direkte dialog med medarbej-

derne formentlig fungerer bedst på små skoler.

5.3

Delkonklusion

Dette kapitel indeholder en bruger- og anvendelsesanalyse, der giver svar på to hovedspørgsmål.

I relation til spørgsmålet om, hvorvidt der er variation

i forskellige brugeres anvendelse af

viden,

viser analysen, at der er væsentlige forskelle på, hvilken viden lærere, vejledere og skole-

leder anvender i udviklingen af den pædagogiske praksis.

Lærernes og skoleledernes anvendelse af viden afspejler i høj grad de opgaver, som de hver især

har ansvar for. Lærernes primære opgave er undervisning i fagene. Derfor søger flest lærere

hyppigst fagdidaktisk viden. Det er også den fagdidaktiske viden, som flest lærere vurderer, at

de har størst succes med at omsætte i den pædagogiske praksis.

Skoleledernes primære opgave er at lede og udvikle skolen, så den lever op til de politiske mål

og gældende lovgivning. Dette afspejles i skoleledernes mønstre for søgning og omsætning af

viden, hvor analysen viser, at skolelederne søger og omsætter generel viden om læring eller vi-

den om tværgående tematikker (fx inklusion).

En stærk mundtlig kultur afspejler sig i vidensspredningen blandt brugerne. Lærerne har en

stærk præference for en mundtligt formidlet videnspredning i det nære professionelle netværk på

skolen, der suppleres med søgning af publicerede materialer, der enten formidles på større digi-

tale platforme som for eksempel EMU, SkoleKom og folkeskolen.dk eller i form af udgivelser eller

undervisningsmaterialer. Skoleledelserne har samme præference for en mundtligt formidlet vi-

densspredning i det nære professionelle netværk på skolen. Dog er særligt videnssøgningen ken-

detegnet ved større mangfoldighed i de kanaler og formidlingstyper, skolelederne orienterer sig

mod.

Analyseres lærernes og vejledernes anvendelse af viden i forhold til udvalgte fag, står to resulta-

ter tydeligt frem. For det første er både søge- og omsætningsmønstre relativt ens på tværs af fag

– dog med en lidt større søgehyppighed og omsætningsgrad af viden i folkeskolens store fag,

dansk og matematik. For det andet er vejlederne generelt mere aktive og succesfulde i både

søgning og omsætning af viden. Der er ikke overraskende forskel i de fagspecifikke vejlederes og

de tværgående vejlederes videnssøgning. Således søger de fagspecifikke vejledere hyppigst vi-

UFU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 168: Spm. om ministeren vil fremsende relevante evalueringer af Globaliseringspuljen 2007-12, til Uddannelses- og forskningsministeren

Spredning af forsknings- og udviklingsviden med relevans for grundskolens praksis

den om fagene, mens de tværgående vejledere hyppigst søger viden om tværgående emner. At

udbredelsen af vejledere er relativt lille i folkeskolens mindre fag (her repræsenteret ved engelsk

og idræt) kan betyde, at spredningen af forsknings- og udviklingsviden i disse fag bliver mindre

end i de større fag.

Hvad angår kapitlets andet hovedspørgsmål, viser analysen, at

de kommunale ledere

– kom-

munale fagdirektører, skolechefer og skoleledere – via strategiske satsninger og konkrete

priori-

teringer påvirker vidensspredningen

og skolens anvendelse af forskningsinformeret viden.

Analysen viser, at kommunale forvaltningschefer har et strategisk fokus på, at vidensspredning

og anvendelse af forsknings- og udviklingsviden er et vigtigt middel til realisering af folkeskolere-

formens mål om at løfte elevernes læring og trivsel. Det strategiske fokus udmøntes i de kom-

munale forvaltninger ved at prioritere en række konkrete indsatser – strategisk kompetenceud-

vikling, justering af skolevæsenet samt udvikling af professionelle netværk – der understøtter en

lokal kapacitetsopbygning på skolerne, der fremmer vidensspredning og anvendelse af viden.

Også skolecheferne har ifølge analysen en betydelig indflydelse på vidensspredningen og anven-

delsen af viden i skolens praksis. Kun på én ud af fire skoler er der en fælles strategi for anven-

delsen af forskningsinformeret viden. Analysen indikerer imidlertid, at skoler, hvor lærerne ople-

ver, at skoleledelsen har en stærk videnskultur, har en større sandsynlighed for at udvikle en

forskningsinformeret pædagogisk praksis. Desuden viser analysen, at skoleledelsen øver indfly-

delse på skolens anvendelse af forsknings- og udviklingsviden via skolens organisering. Analysen

viser en række eksempler på, hvordan skolelederne ved at styrke den pædagogiske ledelse, sko-

lens vejlederfunktioner og teamsamarbejde konkret prioriterer at udvikle skolens organisation, så

den understøtter en forskningsinformeret praksis. Analysen indikerer, at særligt tilstedeværelsen

af vejledere synes af stor betydning for, at relevant viden identificeres og omsættes i skolens

pædagogiske praksis. Det forhold, at der kun er få vejledere i små fag som engelsk og idræt, kan

udgøre en barriere for vidensspredningen i disse fag.

De kommunale ledere vurderer generelt, at de konkrete prioriteringer på kommune- og skole-

niveau har resulteret i større vidensspredning og anvendelse af viden i den pædagogiske praksis.

Folkeskolereformen er en strukturelt fremmende faktor, der har bidraget til, at de kommunale

forvaltninger landet over er lykkedes med at dagsordensætte en målsætning om at udvikle forsk-

ningsinformeret pædagogiske praksis med fokus på elevernes læring. Uanset tiltagene vurderer

de kommunale ledere, at det er en svær opgave, og at der fortsat er et stort forbedringspotentia-

le. De kommunale ledere peger samstemmende på, at tydelig ledelse – både på forvaltnings- og

skoleniveau – og et samlet kommunalt skolevæsen, der besidder en vis rådgivningskapacitet, når

det gælder anvendelse af forskningsinformeret viden i praksis, er organisatoriske faktorer, der er

helt nødvendige for fortsat at fremme anvendelsen af viden i skolens praksis. Flere forvaltnings-

chefer og skoleledere peger desuden på, at manglende tid til samarbejde og fordybelse – der

aktuelt ses som en konsekvens af implementering af såvel folkeskolereform som ny regler om

arbejdstid – er en barriere for en udvikling i retning af en mere effektiv anvendelse af viden i den

pædagogiske praksis. Det er i denne sammenhæng imidlertid værd at bemærke, at analysen ikke

giver grundlag for at konkludere, at der før indførelsen af de nye arbejdstidsregler har været

afsat mere tid til samarbejde og fordybelse i folkeskolen. Endelig vurderer en mindre del af de

kommunale chefer, at stor afstand mellem producenter og brugere udgør en barriere for udveks-

ling af viden, hvorfor vidensprodukterne ofte hverken er relevante eller anvendelige i praksis.

UFU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 168: Spm. om ministeren vil fremsende relevante evalueringer af Globaliseringspuljen 2007-12, til Uddannelses- og forskningsministeren

Spredning af forsknings- og udviklingsviden med relevans for grundskolens praksis

VIDENSFLOW- OG MEDIERINGSANALYSE

Dette kapitel præsenterer Rambølls vidensflow- og medieringsanalyse, der ser nærmere på nøg-

lekatalysatorer i grundskolens vidensnetværk og deres rolle i spredningen og omsætningen af

viden, samt hvordan viden spredes og remedieres på vejen fra producent til praktiker.

På den måde knytter kapitlet an til netværksanalysen (jf. kapitel 3), der dels indikerer, at den

direkte vidensspredning fra producent til bruger (og i høj grad omvendt) er begrænset, dels at

viden ofte spredes indirekte og går igennem mange mellemled, før viden når fra de vidensprodu-

cerende miljøer og ud til skoleledere og det pædagogiske personale, der i sidste ende omsætter

forsknings- og udviklingsresultater i den pædagogiske praksis. Analysen i indeværende kapitel

forsøger således at ’se bag om’ netværksanalysens resultater og belyse, hvad der skal til, for at

forskningsviden spredes til og forankres i skolernes praksis.

Kapitlet har overordnet set et tredelt analytisk fokus. For det

første

sætter kapitlet fokus på de

aktører, der fungerer som

katalysatorer af viden

og i særlig høj grad bidrager til, at viden

spredes fra producenter til brugere i vidensnetværket. For det

andet

undersøges det i kapitlet,

hvordan viden

remedieres,

når viden spredes mellem netværkets aktører, og for det

tredje

afdækkes det, hvad der kendetegner den viden, der dels når ud til skolens pædagogiske persona-

le, dels bliver

omsat i skolernes pædagogiske praksis.

Følgende undersøgelsesspørgsmål

belyses i kapitlet:

Tabel 6.1: Vidensflow- og remedieringsanalysens undersøgelsesspørgsmål

Katalysatorers rolle i videns-

spredning

Hvem er de væsentligste

nøglekatalysatorer i vi-

densnetværket på grundsko-

leområdet?

Hvad kendetegner nøglekata-

lysatorerne i vidensnetværket

på grundskoleområdet?

Hvilken rolle spiller lærerud-

dannelsen samt efter- og vi-

dereuddannelserne som kata-

lysatorer af viden?

Vidensflow og remediering

Vidensomsætning

Hvornår spredes viden til

skolernes pædagogiske prak-

sis?

I hvilket omfang sker der en

mediering af den viden, som

formidles?

Hvad består denne mediering

Hvillen rolle spiller nøglekata-

lysatorer i netværket i forhold

til omsætning af viden i den

pædagogiske praksis?

Hvad kendetegner de forsk-

nings- og udviklingsresultater,

som bliver omsat til praksis?

Hvad kendetegner de forsk-

nings- og udviklingsresultater,

som ikke bliver omsat til

praksis?

Det bemærkes, at flere af undersøgelsesspørgsmålene implicit fokuserer på de tilfælde, hvor

vidensspredning lykkes, og viden når fra producenter til brugere. Analysen nedenfor indeholder

derfor også mange elementer af

best practice,

men det betyder imidlertid ikke, at der generelt

sker en effektfuld vidensoverførsel fra vidensproducerende miljøer til skolernes pædagogiske

praksis i vidensnetværket på grundskoleområdet, hvad vidensspredningsanalysens øvrige kapitler

også tydeliggør.

Analysen er primært baseret på kvalitative interview med udvalgte nøglekatalysatorer, der er

identificeret på baggrund af spørgeskemaundersøgelser blandt skoleledere og det pædagogiske

personale (se desuden metodebeskrivelsen i afsnit 2.2. Analysen tager således afsæt i videns-

brugernes oplevelse af vidensspredningsprocessen, når ovenstående undersøgelsesspørgsmål

skal besvares. Dette skyldes, at omsætningen af uddannelsesforskning ultimativt beror på, om

skoleledere og det pædagogiske personale integrerer og anvender resultater fra udviklings- og

UFU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 168: Spm. om ministeren vil fremsende relevante evalueringer af Globaliseringspuljen 2007-12, til Uddannelses- og forskningsministeren

Spredning af forsknings- og udviklingsviden med relevans for grundskolens praksis

forskningsprojekter i deres daglige ledelses- og undervisningspraksis. Som følge heraf fokuserer

analysen også hovedsageligt på vidensbrugernes indgående vidensspredning, selv om viden også

kan spredes den anden vej, dvs. fra praksis til de vidensproducerende miljøer.

Hvor det er relevant inddrager analysen dog også indsigter fra deep dives såvel som producent-

og distributionsanalysen samt øvrige perspektiver fra bruger- og anvendelsesanalysen. Dette

sker med henblik på at samle trådene fra de forrige kapitler og herved skabe et fyldestgørende

overblik over samspillet og relationerne mellem producenter, katalysatorer og brugere i det sam-

lede vidensnetværk på grundskoleområdet.

Samtidig nuanceres og eksemplificeres analysens centrale pointer løbende med resultater fra

tre

konkrete vidensflow.

I de konkrete vidensflow følges tre vidensprodukters vej fra producenter

til brugere med henblik på at afdække den bevægelse og remediering, som uddannelsesforskning

gennemgår i vidensspredningsprocesser. De konkrete vidensprodukter, som Rambølls vidensflo-

wanalyse er baseret på, fremgår af boksen nedenfor og beskrives yderligere i bilag 3.

Boks 6.1.: Præsentation af de tre konkrete vidensflow

Visible Learning (John Hattie)

Den new zealandske professor John Hattie udgav i 2009 en forskningsoversigt, som sammenfatter

over 800 metaanalyser af forskellige undersøgelser, der vedrører skoleelevers læring. Syntesen

belyser, hvilke faktorer der bidrager til at forbedre elevers præstationer. Synliggørelse af læringen,

i form af bl.a. tydelige læringsmål, er den væsentligste faktor i forhold til at øge elevernes læring. I

2012 udgav Hattie endnu en bog, som sætter metaanalysen i relation til lærerens undervisnings-

praksis med konkrete strategier til praktisk gennemførelse i klasselokalet.

Læseudvikling på mellemtrinnet (EVA)

EVAs undersøgelse Læseudvikling på mellemtrinnet fra 2013 viser, hvilke sammenhænge der er

mellem elevers udvikling af læsekompetencer på mellemtrinnet og lærernes undervisning og bag-

grund, skolens rammer og strukturer samt elevernes sociale baggrund. Undersøgelsen bygger

overordnet på de nationale test og anvender to forskellige metodiske tilgange. For det første en

statistisk analyse, som fremhæver faktorer, der er forbundet med elevernes udvikling af læsekom-

petencer. For det andet en caseanalyse af seks skoler, som præsterer højt.

Tegn på sprog (UCC m.fl.)

Tegn på sprog er et syvårigt forsknings- og udviklingsprojekt, som startede i 2008. Projektet følger

fem klasser fra børnehaveklassen til og med sjette klasse, som har dét til fælles, at der er en stor

andel af tosprogede elever. Lærerne i disse klasser samarbejder med forskningsmedarbejdere om

at udvikle læse- og skriveundervisningen og generere ny viden om pædagogisk læse- og skrive-

praksis i flersprogede klasserum og om børnenes læse- og skriveudvikling. Projektet foregår i et

bredt samarbejde mellem universiteter, professionshøjskoler og kommuner.

Det bemærkes, at

succesraten

i forhold til spredningen af de tre konkrete vidensprodukter i

vidensnetværket på grundskoleområdet

varierer betydeligt.

Spredningen af John Hatties Visib-

le Learning repræsenterer således en eksemplificering af en meget succesfuld vidensspred-

ningsproces, mens spredningen af Tegn på sprog lykkes i et lidt mere moderat omfang ifølge

vidensflowanalysen, hvad der bl.a. kan skyldes, at projektet endnu ikke er afsluttet. Læsudvikling

på mellemtrinnet repræsenterer derudover en case, hvor vidensspredningen ikke umiddelbart ser

ud til at lykkes og i så fald kun i et meget begrænset omfang. Det er væsentligt at have variatio-

nen in mente, når nedenstående analyse refererer til vidensflowet for de konkrete vidensproduk-

ter.

6.1

Katalysatorernes rolle i vidensspredning

Indeværende afsnit identificerer indledningsvis de aktører, der fungerer som bindeled mellem

producenter og brugere i vidensnetværket på grundskoleområdet, og som videnskatalysatorer

UFU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 168: Spm. om ministeren vil fremsende relevante evalueringer af Globaliseringspuljen 2007-12, til Uddannelses- og forskningsministeren

Spredning af forsknings- og udviklingsviden med relevans for grundskolens praksis

sikrer et vidensflow ind i skolernes pædagogiske praksis. Herefter undersøges det, hvad der ken-

detegner de katalysatorer i grundskolens vidensnetværk, der i særlig høj grad lykkes med at

sprede viden til skoleledere og skolens pædagogiske personale, og afslutningsvis belyser analy-

sen, hvilken rolle læreruddannelsen samt professionshøjskolernes efter- og videreuddannelserne

spiller som katalysatorer af viden på grundskoleområdet.

6.1.1

Hvem er de væsentligste nøglekatalysatorer i vidensnetværket på grundskoleområdet?

For at identificere nøglekatalysatorerne i vidensnetværket er skoleledere og det pædagogiske

personale i spørgeskemaundersøgelsen blevet bedt om at angive de aktører i vidensnetværket på

grundskoleområdet, som de modtager eller søger viden fra hhv. deler viden med.

I tabellen nedenfor præsenteres de 10 aktører i grundskolens vidensnetværk, som indgår i skole-

lederes og det pædagogiske personales primære vidensrelationer. Tallene i tabellen angiver, hvor

mange skoleledere henholdsvis lærere, der i spørgeskemaundersøgelserne har tilkendegivet, at

de søger eller modtager viden fra henholdsvis deler viden med de pågældende aktører i vi-

densnetværket. Tabellen præsenterer således både resultater for skoleledernes og det pædagogi-

ske personales indgående og udgående vidensspredning, men nedenfor berøres hovedsageligt

den indgående vidensspredning, idet analysen fokuserer på, hvordan ny viden tilføres skolernes

pædagogiske praksis.

Tabel 6.2: Videnskatalysatorer i vidensnetværket på grundskoleområdet

Indgående vidensspredning

Kollegaer

EMU

Det pædagogiske personale

Folkeskolen.dk

Forlag (grundskolen)

SkoleKom

Danmarks Lærerforening

Dokumentarer/tv-programmer

Centre for undervisningsmidler

Faglige netværk

Faglige ressourcepersoner

UVM

Skolelederforeningen

Kommunale konsulenter

Skoleledernetværk

Skoleledelse

EVA

Det pædagogiske personale

Den pædagogiske ledelse

Skolens faglige ressourcepersoner

Fagdirektører og skolechefer

Folkeskolen.dk

Antal

952

876

780

777

705

688

609

593

578

567

455

436

421

419

395

374

363

346

172

Udgående vidensspredning

Kollegaer

Faglige ressourcepersoner

Faglige netværk

Skolens pædagogiske ledelse

Lærerstuderende i praktik

SkoleKom

Kommunale konsulenter

Deltagelse i udviklings- og forsknings-

projekter

Sociale medier

Kommunale videns- og ressourcecentre

Den pædagogiske ledelse

Skoleledernetværk

Kollegaer

Skolens faglige ressourcepersoner

Kommunale konsulenter

Fagdirektører og skolechefer

Faglige netværk

Deltagelse i udviklings- og forsknings-

projekter

Skolelederforeningen

Lærerstuderende i praktik

Skolens faglige ressourcepersoner

Antal

1031

634

623

550

343

297

272

177

152

136

387

381

379

360

332

324

298

213

209

162

124

Note: N = 1159 for det pædagogiske personale og N = 472 for skoleledere. Grønne markeringer angiver de katalysa-

torer, som Rambøll har interviewet i forbindelse med vidensspredningsanalysen.

På baggrund af tabellen ovenfor kan der identificeres en række aktører, der fungerer som det

pædagogiske personales primære videnskilder. Foruden kollegaer er EMU Danmarks Læringspor-

tal, Folkeskolen.dk, forlag med udgivelser rettet mod grundskolen, fx Dafolo, og centre for un-

UFU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 168: Spm. om ministeren vil fremsende relevante evalueringer af Globaliseringspuljen 2007-12, til Uddannelses- og forskningsministeren

Spredning af forsknings- og udviklingsviden med relevans for grundskolens praksis

dervisningsmidler, nogle af de aktører, som hovedparten af det pædagogiske personale modtager

eller søger ny viden hos. Også medierne, SkoleKom og skolens faglige ressourcepersoner er vig-

tige videnskilder for det pædagogiske personale. For skoleledernes vedkommende står Undervis-

ningsministeriet, fx Ressourcecenter for Folkeskolen, og Skolelederforeningen for en stor del af

ledernes indgående vidensspredning, ligesom en stor andel af skolelederne også peger på kom-

munale konsulenter, øvrige skoleledernetværk og EVA som væsentlige videnskilder. Ifølge det

pædagogiske personale og skolelederne er dette således nøglekatalysatorer i grundskolens vi-

densnetværk, hvilket også bekræftes og nuanceres yderligere i de kvalitative interview med læ-

rere og skoleledere.

I den forbindelse er det dog et opmærksomhedspunkt, at netværksanalysen (jf. kapitel 3) peger

på, at der eksisterer en betydelig

asymmetri i den indirekte vidensspredning

på grundskole-

området, i kraft af at vidensproducenterne kun i begrænset omfang deler viden med de samme

videnskatalysatorer, som skoleledere og det pædagogiske personale søger eller modtager viden

fra. Hvis videnskatalysatorerne ovenfor således ikke modtager ny viden fra aktører i de vi-

densproducerende miljøer, er det således usikkert, hvorvidt katalysatorerne rent faktisk videre-

formidler og spreder ny forskningsviden til skolelederne og skolernes pædagogiske personale

Imidlertid viser interviewene med katalysatorerne, at disse aktører

systematisk monitorere ny

national og international forskning

om grundskolen, og at det er denne viden, de som hoved-

regel videreformidler til skolens aktører. Samtidig indebærer monitoreringen af ny viden også, at

katalysatorerne følger systematisk med i nyhedsstrømmen på forskningsinstitutionernes hjem-

mesider, på konferencer og ikke mindst

via medierne.

Da medierne netop er en af de få kana-

ler, som vidensproducenterne ofte anvender i deres udgående vidensspredning, må det formo-

des, at disse

katalysatorer alligevel er eksponenter for ny dansk uddannelsesforskning

såvel som resultater fra udenlandske udviklings- og forskningsprojekter. Af denne grund karakte-

riseres disse aktører som væsentlige katalysatorer i grundskolens vidensnetværk, selv om net-

værksanalysen ikke entydigt kan bekræfte, at dette er tilfældet.

Selv om netværksanalysen heller ikke peger på, at vidensspredningen via deltagelse i udviklings-

og forskningsprojekter er udbredt, tyder de kvalitative interview med kommunale fagdirektører

og skolechefer, vidensproducenter samt særligt skoleledere dog på, at

integreret videnssa-

marbejde

kan være en værdifuld videnskatalysator, når samarbejdet mellem parterne fungerer

godt. Eksempelvis nævnes flere af de projekter, som A.P. Møller Fonden finansierer, og som ofte

indebærer samarbejde mellem kommunale aktører og aktører fra universiteter og professionshøj-

skolerne, som en væsentlig vej til at øge skolernes kapacitet til at arbejde vidensbaseret. Et an-

det eksempel er Tegn på sprog, som er et af de tre konkrete vidensflow, som Rambøll har gen-

nemført i forbindelse med vidensspredningsanalysen, jf. også bilag 3. Vidensflowet med Tegn på

sprog peger således på, at et bredt samarbejde mellem mange aktører fra såvel de vidensprodu-

cerende miljøer som skolernes pædagogiske praksis og Undervisningsministeriet kan fremme

vidensspredningen, bl.a. fordi det skaber mange og brede formidlingsmuligheder og -platforme.

Eksempelvis indebærer projektet en intensiv og løbende intern vidensdeling og sparring mellem

aktører på tværs af aktørgrupper i vidensnetværket, et tilbageløb fra projektet til grunduddannel-

serne på professionshøjskolerne, bl.a. i form af udgivelser rettet mod lærer- og pædagogstude-

rende, ’udløbere’ i form af supplerende aktionslæringsprojekter i samarbejdskommunerne og en

bred mundtlig formidling på forskningskonferencer såvel som konferencer rettet mod praktikere,

fx på Undervisningsministeriets årlige konferencer om tosprogede elever. De brede formidlings-

muligheder samt den direkte inddragelse af praksis i projektet indebærer, at der skabes mange

vedvarende links fra det integrerede videnssamarbejde til praksis, der kan oppebære en løbende

vidensspredning og omsætning af denne viden i praksis. Alt i alt er der således flere indikationer

på, at også integreret videnssamarbejde fungerer eller har potentiale for at fungere som en

væsentlig videnskatalysator på grundskoleområdet.

UFU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 168: Spm. om ministeren vil fremsende relevante evalueringer af Globaliseringspuljen 2007-12, til Uddannelses- og forskningsministeren

Spredning af forsknings- og udviklingsviden med relevans for grundskolens praksis

6.1.2

Hvad kendetegner nøglekatalysatorerne i vidensnetværket på grundskoleområdet?

Selv om de videnskatalysatorer, som skoleledere og det pædagogiske personale udpeger som

særligt væsentlige for vidensspredningen på grundskoleområdet, er meget forskellige, viser in-

terviewene med katalysatorerne, at de har en række karakteristika til fælles.

For det første er succesfulde videnskatalysatorer kendetegnet ved, at de har

formaliserede

procedurer for inddragelse

af skoleledere og det pædagogiske personale, der dels sikrer en

løbende

monitorering af praktikernes vidensbehov,

dels fungerer som en

feedbackmeka-

nisme,

der gør katalysatorerne i stand til at vurdere anvendeligheden af den viden, de videre-

formidler til skolens aktører og dermed løbende målrette formidlingen. Eksempelvis har konsu-

lenter fra Ressourcecenter for Folkeskolen og EMU Danmarks Læringsportal i forbindelse med

ændringer af portalen og lanceringen af Nye Fælles Mål afviklet fokusgruppeinterview med lære-

re. Dette sker med henblik på at afdække, hvordan portalen indrettes, så den bedst muligt imø-

dekommer lærernes vejlednings- og støttebehov og herigennem kan understøtte anvendelsen af

læringsportalen og implementeringen af Nye Fælles Mål. Samtidig gennemfører både Folkesko-

len.dk og Skolelederforeningen løbende brugerundersøgelser på deres digitale platforme, der

afdækker hvilke artikler og indlæg skoleledere og lærere primært læser og deler med kollegaer,

mens Dafolo afvikler ’kreative cirkler’,

hvor skoleledere og det pædagogiske

”Vi udvikler vores produkter i tæt dialog med vores

personale fortæller om deres praktiske

kunder og samarbejdspartnere. Vi arbejder eksempelvis

med det, vi kalder kreative cirkler. Der foregår det, at vi

erfaringer med udvalgte didaktiske

sætter et aktuelt tema på programmet, og så kommer

tematikker, fx målstyret undervisning,

der en oplægsholder. Så fortæller vi noget om, hvad vi

og hvordan Dafolo kan være med til at

har gang i, og hvad vi gerne vil have noget respons på,

klæde dem på til at arbejde med em-

og så fortæller folk om deres erfaringer med det givne

nerne fremadrettet. Tilbageløbet fra

emne, altså deres praktiske erfaringer, og hvad de har

praksis sikrer, at videnskatalysatorerne

brug for, fx i form af redskaber, for at kunne arbejde

kan målrette og behovsfundere deres

med de her emner i praksis.”

formidling af ny viden, der øger

bru-

Repræsentant for Dafolo

gerorienteringen

af vidensprodukter-

ne og dermed også fremmer brugernes

muligheder for at anvende ny viden i

praksis.

For det andet gennemfører videnskatalysatorerne alle en

betydelig remediering

af de vi-

densprodukter, som de videreformidler til skoleledere og det pædagogiske personale. Remedie-

ring består hovedsageligt i at gøre ny forskningsviden mere

praksisorienteret og operativ,

så

vidensprodukterne dels relateres til den kontekst og virkelighed, som skoleledere og det pæda-

gogiske personale befinder sig i til daglig, dels gøres mere omsættelig og anvendelig i praksis, fx

ved at supplere ny forskningsviden med klare retningsanvisninger for, hvordan forsknings- og

udviklingsresultater konkret kan bruges i undervisningen. Katalysatorerne fungerer således som

’praksisoversættere’ af forskningsviden.

I interviewene giver katalysatorerne

”Vi er dem, der kan ’praksisoversætte’ den forskning, der

udtryk for, at de er i stand til at vareta-

er på området til den almindelige lærer. Forskningsfeltet

ge denne oversætterfunktion, i kraft af

er meget indforstået og har en akademisk lingo. Det har

at de både begår sig i forskningsverde-

ikke en kinamands chance for at blive brugt i praksis ude

på skolerne. Vores konsulenter arbejder halv tid i praksis

nen og har en meget tæt dialog eller

og halv tid med at følge med i den faglige udvikling,

samarbejde med praksis, der medfører,

herunder også forskning. Fordi de har det mix, kan de

at de har føling med, hvordan videns-

begå sig i begge verdener og kan oversætte mellem

formidling skal tilrettelægges, for at det

felterne.”

vækker resonans hos og dermed an-

vendes af brugerne. Et gennemgående

Repræsentant for centre for undervisningsmidler

tema er i den forbindelse, at ny forsk-

ningsviden skal kobles til øvrige ledel-

sesmæssige og pædagogiske strømnin-

UFU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 168: Spm. om ministeren vil fremsende relevante evalueringer af Globaliseringspuljen 2007-12, til Uddannelses- og forskningsministeren

Spredning af forsknings- og udviklingsviden med relevans for grundskolens praksis

ger, fordi det skaber et mulighedsrum, der indebærer, at ny forskningsviden kan indoptages i og

udvikle eksisterende praksisser på skolerne. På den måde lykkes videnskatalysatorerne med at få

ny viden ’ud over rampen’ og ind i den pædagogiske praksis.

For det tredje er videnskatalysatorerne kendetegnet ved, at de ikke blot formidler ny viden, men

også er med til at understøtte

omsætningen af viden i praksis.

Eksempelvis har Dafolo i sam-

arbejde med Challenging Learning uddannet tre certificerede instruktører, der kan undervise i

anvendelsen af principperne fra Hatties ’Synlig Læring’ i praksis, ligesom deres udgivelser følges

op med redskaber og inspirationsmaterialet, som lærere kan bruge i undervisningen. Også EMU

Danmarks Læringsportal udarbejder inspirationsmaterialer, der skal understøtte den praktiske

implementering af

best practice

i undervisningen. I samarbejde med aktører fra professionshøj-

skolerne har de eksempelvis været med til at udvikle eksemplariske undervisningsforløb, som

lærerne kan bruge eller læne sig op ad i deres egen undervisning. Undervisningsministeriets læ-

ringskonsulentkorps er et andet eksempel på, hvordan videnskatalysatorer understøtter omsæt-

ningen af ny viden i praksis, i og med at læringskonsulenterne rådgiver kommuner og skoler,

bl.a. i forhold til implementeringen af folkeskolereformen. Derimod faciliterer Skolelederforenin-

gen lokale faglige netværk mellem skoleledere, så der skabes rum for, at skolelederne kan inspi-

rere og understøtte hinanden i udviklingen af den pædagogiske ledelsespraksis med faglige spar-

ring fra Skolelederforeningens konsulenter. Generelt understreger videnskatalysatorer, at det

ikke er tilstrækkeligt at stille tilgængelig viden til rådighed i et anvendeligt format, hvis resultater

fra udviklings- og forskningsprojekter skal integreres og virke i skolernes pædagogiske praksis.

Implementeringsstøtte

er mindst lige så vigtig, hvis ny viden skal kvalificere skolernes ledel-

ses- og undervisningspraksisser.

For det fjerde anvender videnskatalysatorer

mange forskellige og ofte meget brede formid-

lingskanaler,

når de videreformidler forskningsviden til praksis. Dette sikrer en

volumen i for-

midlingen,

der indebærer, at katalysatorerne er i stand til at nå en større del af deres primære

målgruppe blandt pædagogiske ledere og skolernes pædagogiske personale. Katalysatorerne

peger således på, at de ofte anvender både skriftlige (digitale såvel som analoge) og mundtlige

(fx konferencer, workshops og kompetenceudviklingsaktiviteter) formidlingskanaler, fordi det

øger gennemslagskraften af de budskaber, der formidles, når skolens aktører har muligheder for

at orientere sig i ny viden på forskellige måder og i forskellige fora. Samtidig spiller særligt de

digitale platforme

en stor rolle i forhold til at nå en større del af målgruppen end tidligere. Re-

præsentanter for både Skolelederforeningen, Folkeskolen.dk og EMU Danmarks Læringsportal

fortæller således, at særligt udbredelsen af digitale platforme har bidraget til en øget og bredere

vidensspredning til og mellem skolens aktører, ligesom det også skaber bedre muligheder for at

målrette formidlingen. På Folkeskolen.dk målrettes formidlingen af ny viden fx gennem de faglige

fora på hjemmesiden, hvor medlemmerne også kan drøfte og give hinanden inspiration til, hvor-

dan ny viden kan omsættes i praksis, mens Skolelederforeningen målretter formidlingen ved at

anvende forskellige platforme (medlemsblad, elektronisk nyhedsbrev og sociale medier), afhæn-

gig af skoleledernes interesse for emnet

og emnets kompleksitet.

”Hvorfor henvender de sig ikke mere målrettet til fx

vores medier, så vi kan formidle det direkte? Det er

meget efterspørgselsdrevet, dvs. vi efterspørger viden

og formidler den. Men udbudssiden er ikke så aktiv. Jeg

har engang skrevet ud til dem alle sammen, altså for-

skerne, fordi vi gerne ville vide, når der kommer ny

viden, men der kommer aldrig noget. Der må altså

være noget, der ikke kommer ’ud over rampen’.”

Repræsentant for Skolelederforeningen

For det femte har videnskatalysatorerne

det til fælles, at de

systematisk og lø-

bende monitorerer produktionen af

ny viden

med henblik på at sikre, at de

videreformidler den bedst tilgængelige

viden til deres primære målgruppe. Det

sker fx ved at følge med på diverse ny-

hedssider, igennem partnerskaber og i

dialog med nationale og internationale

kontakter. Skolelederforeningen har ek-

sempelvis to konsulenter ansat, hvis ho-

UFU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 168: Spm. om ministeren vil fremsende relevante evalueringer af Globaliseringspuljen 2007-12, til Uddannelses- og forskningsministeren

Spredning af forsknings- og udviklingsviden med relevans for grundskolens praksis

vedopgave involverer at kortlægge og afdække ny forskningsviden, mens Folkeskolen.dk løbende

interviewer prominente forskere på grundskoleområdet om nye tendenser, og hvordan disse ten-

denser kan realiseres i praksis. Samtidig giver videnskatalysatorerne udtryk for, at den systema-

tiske forskningsopdatering er nødvendig, fordi det opleves som meget udfordrende at få produ-

centerne til at indgå i en dialog med praksis – direkte såvel som indirekte igennem katalysatorer-

ne – hvorfor spredningen af ny viden ofte drives af katalysatorernes efterspørgsel. Dette stem-

mer også overens med netværksanalysens resultater, der netop viser, at der eksisterer en bety-

delig asymmetri i vidensspredningen, i kraft af at vidensproducenterne kun i begrænset omfang

deler viden med de samme videnskatalysatorer, som skoleledere og det pædagogiske personale

søger eller modtager viden fra. Imidlertid tyder interviewene med katalysatorerne på, at spred-

ningen af

forskningsviden

formentlig er større, end netværksanalysen umiddelbart kan indikere.

6.1.3

Læreruddannelsen samt efter- og videreuddannelserne som katalysatorer af viden

Selv om netværksanalysen i kapitel 3 indikerer, at skoleledere såvel som det pædagogiske per-

sonale relativt ofte modtager eller søger ny viden fra læreruddannelsen og fra efter- og videreud-

dannelserne sammenlignet med øvrige aktører inden for professionshøjskolerne, spiller lærerud-

dannelsen og efter- og videreuddannelserne ifølge netværksanalysen alligevel kun en begrænset

rolle som videnskatalysatorer i forhold til andre aktører inden for grundskolens vidensnetværk.

Under halvdelen af de lærere, der har deltaget i vidensspredningsanalysens spørgeskemaunder-

søgelsen, angiver således, at de modtager viden fra læreruddannelsen (359 ud af 1.159 adspurg-

te lærere) eller fra efter- og videreuddannelsen (510 ud af 1.159 adspurgte lærere) på professi-

onshøjskolerne. Flere faktorer kan ligge bag dette resultat.

Undervisere såvel som forskere på professionshøjskolerne, som Rambøll har interviewet i forbin-

delse med vidensspredningsanalysen, peger på, at professionshøjskolernes forskningsmiljøer i

nogle tilfælde er

afkoblet fra grund-

uddannelserne,

fordi organiseringen af

”På UC’erne opbyggede man forskningscentre frakoblet

forskningen hhv. grunduddannelsen er

fra undervisningen. Det er to verdener. Læreruddannel-

præget af

silotænkning,

der mindsker

sen er noget for sig selv. Jeg har dygtige folk hos mig,

mulighederne for samarbejde. Flere

der arbejder med læremidler i hele landet, men de

undervisere og forskningsledere fortæl-

kommer aldrig på læreruddannelsen. Vi skal også invol-

ler således, at rammerne for medarbej-

vere folk fra grunduddannelser, men der har jeg jo ikke

dermobilitet på professionshøjskolerne –

ledelsespligt. Jeg kan betale dem, men jeg kan ikke

bestemme, hvornår de gør hvad. Det giver kæmpe

og særligt mellem forskningsmiljøerne

problemer og en masser bøvl.”

og grunduddannelsen – er meget be-

Repræsentant for

grænset, bl.a. fordi det ofte indebærer

videnscenter på professionshøjskoler

svære forhandlinger på ledelsesniveau.

Forskningsmiljøerne og grunduddannel-

sen er ledelsesmæssigt forankret i for-

skellige interne organisationer og med

forskellige finansieringsformer, og det

betyder, at medarbejderudveksling sjældent prioriteres over kerneopgaverne i den interne orga-

nisation. Underviserne fortæller således, at de ofte ikke får den nødvendige og øremærkede tid til

at deltage i forskningsprojekter, ligesom forskningslederne ofte oplever, at underviserne kun har

mulighed for at deltage i projekter på ad hoc-basis, hvilket mindsker incitamentet til at indgå

aktivt i samarbejdet. Endvidere er det reelt set frivilligt for undervisere at deltage i arrangemen-

ter målrettet intern vidensdeling om resultater fra forsknings- og udviklingsprojekter, og flere af

underviserne giver i interviewene udtryk for, at der ikke er tid og ressourcer til at prioritere det

på frivillig basis. Implikationen er, at der ikke alle steder inddrages resultater fra professionshøj-

skolernes egne udviklings- og forskningsprojekter i undervisernes tilrettelæggelse og afvikling af

undervisningen.

Imidlertid indikerer interviewene med professionshøjskolernes forskningsledere, at

koblingen

mellem forskningsmiljøerne og efter- og videreuddannelserne

ofte er bedre end til grund-

UFU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 168: Spm. om ministeren vil fremsende relevante evalueringer af Globaliseringspuljen 2007-12, til Uddannelses- og forskningsministeren

Spredning af forsknings- og udviklingsviden med relevans for grundskolens praksis

uddannelsen. Ifølge de interviewede forskningsledere såvel som undervisere på efter- og videre-

uddannelserne skyldes dette hovedsageligt, at mange

forskere også underviser

på professi-

onshøjskolernes efter- og videreuddannelser og vice versa. Ifølge interviewets informanter un-

derstøttes dette af økonomistyringen, der er mere

fleksibel på efter- og videreuddannelses-

området

end på grunduddannelsen, fordi en stor del af aktiviteterne finansieres af indtægts-

dækket virksomhed. I tråd hermed peger underviserne på professionshøjskolernes grunduddan-

nelser også på, at

nedsættelsen af taxameterbevillingen

betyder, at ledelsen ofte prioriterer,

at underviserne primært beskæftiges med undervisning på grunduddannelsen i stedet for at del-

tage i forsknings- og udviklingsprojekter, der er omkostningstungte for grunduddannelsen.

Selv om det kunne tyde på, at koblingen mellem professionshøjskolernes forskningsmiljø og ef-

ter- og videreuddannelserne således er bedre end til grunduddannelsen, er det imidlertid værd at

have in mente, at den løbende vidensspredning fra professionshøjskolerne til skolernes pædago-

giske praksis via

det ordinære efter- og videreuddannelsessystem

formentlig kun berører

en begrænset andel af målgruppen direkte. I

TALIS 2013

er der således kun

10 pct.

af de ad-

spurgte lærere, der angiver, at de har deltaget i ordinær efter- og videreuddannelse inden for de

seneste 12 måneder. Dette kan også være én forklaring på, at netværksanalysen ikke dokumen-

terer en større grad af vidensudveksling mellem professionshøjskolerne og skolens aktører. In-

terviewene med fagdirektører og skoleledere indikerer dog, at der i disse år

investeres massivt

i kompetenceudvikling

af skoleledere og skolens pædagogiske personale og ofte som led i

større kommunale udviklingsprojekter. Dette sker generelt i tæt samspil og samarbejde med

bl.a. aktører fra professionshøjskolernes efter- og videreuddannelser, der tilvejebringer kompe-

tenceudviklingsforløb, som er målrettet udmøntningen af de kommunale strategier for udviklin-

gen af den pædagogiske praksis. Dette kan således tyde på, at efter- og videreuddannelserne

fremadrettet kan komme til at fungere som en stærkere kanal for vidensoverførsel fra videnspro-

ducerende miljøer på professionshøjskolerne til folkeskolens pædagogiske praksis.

En anden forklaring kan være, at det er svært for det pædagogiske personale at

identificere

forskningsbaseringen af læreruddannelsen,

hvilket medfører, at de kun i begrænset omfang

angiver læreruddannelsen som en vigtig kilde til ny (forsknings-)viden i vidensspredningsanaly-

sens spørgeskemaundersøgelse. Underviserne fra professionshøjskolerne giver i interviewene

således udtryk for, at det er nødvendigt at

’didaktisere’

forskningsviden, hvis den skal anvendes

i undervisningen på grunduddannelsen (jf. også kapitel 4). Ifølge underviserne er didaktiseringen

en integreret del af deres kerneopgave,

fordi deres fornemmeste opgave er at

”Når vi er ude og undervise lærerstuderende, så bygger

klæde de studerende på til at omsætte

undervisningen ofte på praktiske anvisninger, som

deres kompetencer fra uddannelsen i

stammer fra forskningen, men hvor den direkte forsk-

praksis efter endt uddannelse, og her er

ning ikke nødvendigvis anvendes eksplicit. Vi transfor-

uddannelsesforskning ikke i sig selv

merer forskning og koble det til didaktikken, så det

tilstrækkeligt,

fordi omsætteligheden

omsættes til metoder, som lærerne kan bruge i under-

visningen, og som eleverne lærer noget af. Her skal

ofte er begrænset. Uddannelsesforskning

man på læreruddannelsen didaktisere forskningen, før

skal således sættes på en formel, der

det bliver rigtig relevant.”

handler om, hvordan den i sidste ende

kan bidrage til elevernes læring, før det

Underviser på læreruddannelsen

bliver relevant og meningsfuldt for de

studerende på læreruddannelsen, og

forskningsviden gennemgår ifølge under-

viserne således en betydelig remediering,

før den indgår i undervisningen på grunduddannelsen. I kraft af denne didaktisering er det såle-

des ikke sikkert, at de lærerstuderende oplever, at de præsenteres for en stor mængde forsk-

ningsviden under uddannelsen. Underviserne på professionshøjskolerne giver imidlertid udtryk

for, at en stor del af deres

undervisning er forskningsbaseret.

Dette taler for, at grundud-

dannelsen måske spiller en større rolle som videnskatalysator, end netværksanalysen umiddel-

bart indikerer, om end de fleste undervisere efterspørger bedre tid og flere ressourcer til syste-

UFU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 168: Spm. om ministeren vil fremsende relevante evalueringer af Globaliseringspuljen 2007-12, til Uddannelses- og forskningsministeren

Spredning af forsknings- og udviklingsviden med relevans for grundskolens praksis

matisk at inddrage forskningen i undervisningen, ligesom mange også ønsker en tættere tilknyt-

ning til de vidensproducerende miljøer på professionshøjskolerne.

I forlængelse af ovenstående peger flere af de interviewede videnskatalysatorer såvel som øvrige

informanter i vidensspredningsanalysens deep dives dog også på, at læreruddannelsen ikke i

tilstrækkelig grad klæder kommende lærere på til at udvikle og løbende kvalificere en

forsk-

ningsbaseret undervisningspraksis

efter endt uddannelse. Ifølge informanterne skyldes det,

at de lærerstuderende ikke undervises i

me-

toder til at læse, kvalitetsvurdere og

”Hr. og Fru Jensen i 5. klasse sætter sig ikke ned

omsætte forskningsviden

til praksisanven-

og læser forskning i fritiden. De er heller ikke

opdraget i denne tradition. De er ikke klædt på til

delige retningslinjer og indsigter, der kan

det. Hvis man har den ambition, så må man sæt-

inkorporeres i undervisningen. Det kan på

te ressourcer af til det og opstille rammer for,

den ene side hænge sammen med den bety-

hvordan det lykkes at gøre undervisningen mere

delige

remediering af forskningsviden,

evidensinformeret.”

som underviserne varetager, før forsk-

Vidensproducent (universitet)

ningsviden inddrages i grunduddannelsen,

fordi det medfører, at de lærerstuderende

ikke vænnes til at arbejde med uddannelses-

forskning

. Det er således typisk kun i for-

bindelse med de studerendes bachelorprojek-

ter, at de studerende på egen hånd arbejder med forskningsviden. På den anden side understre-

ger underviserne på professionshøjskolerne også, at de lærerstuderende allerede på studiet er

orienteret mod praksis,

og interessen for at arbejde specifikt med forskningsviden er dermed

også begrænset. Undervisernes inddragelse af uddannelsesforskning kan således

mindske mo-

tivationen

hos mange studerende, og det

mindsker undervisernes incitament

til at inddrage

forskningsviden systematisk og eksplicit. Begge perspektiver mindsker imidlertid læreruddannel-

sens langsigtede potentiale til at facilitere spredningen og omsætningen af uddannelsesforskning

i det pædagogiske personales undervisningspraksis, og flere videnskatalysatorer peger på disse

faktorer, som de største barrierer for spredningen af viden til skolernes pædagogiske praksis.

Vidensflowet for Tegn på sprog viser dog, at

integreret videnssamarbejde

kan facilitere et

tilbageløb fra forsknings- og udviklingsprojekter til grunduddannelsen,

bl.a. i form af

udgivelser rettet mod undervisere og lærerstuderende på professionshøjskolerne. I vidensflowet

set det eksempelvis, at en lærer får kendskab til resultater fra projektet via aftenundervisning

(grunduddannelse) på professionshøjskolen, som læreren efterfølgende og systematisk eksperi-

menterer med i sin egen praksis. Der er således også eksempler på, at grunduddannelsen kan

være en kanal til vidensspredning og i dette tilfælde også en genvej til omsætning af viden i

praksis.

6.2

Vidensflow og remediering af uddannelsesforskning

Overordnet set viser interviewene med videnskatalysatorerne i grundskolens vidensnetværk, at

efterspørgslen blandt skoleledere og skolens pædagogiske personale efter ny (forsknings-)viden

og nye metoder er betydelig. Alligevel tyder vidensspredningsanalysen dog også på, at dansk

uddannelsesforskning kun i begrænset omfang spredes til skolernes pædagogiske praksis. Af

denne grund er det relevant at undersøge vidensspredningsprocessen og herunder belyse fakto-

rer, der fremmer hhv. hæmmer, at viden spredes til aktører i og omkring skolen. Nærværende

afsnit afdækker disse perspektiver og ser nærmere på, hvornår viden succesfuldt spredes til

praksis, og hvordan spredningen af ny viden til skolernes pædagogiske personale faciliteres.

Det bemærkes, at enkelte vidensproducenter i deep dives peger på, at der er stor forskel mellem universiteternes og professionshøj-

skolernes uddannelser i forhold til at klæde kommende kandidater på til at arbejde forskningsbaseret i praksis. Vidensproducenterne

peger således på, at der eksisterer en mærkbar forskel mellem

skolelærere og gymnasielærere,

hvor kun sidstnævnte er socialise-

ret ind i en universitetsverden. Denne socialisering gør, at gymnasielærere i højere grad er i stand til at orientere sig i, kvalitetsvurde-

re og omsætte forskningsbaseret viden i praksis end skolelærere.

UFU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 168: Spm. om ministeren vil fremsende relevante evalueringer af Globaliseringspuljen 2007-12, til Uddannelses- og forskningsministeren

Spredning af forsknings- og udviklingsviden med relevans for grundskolens praksis

6.2.1

Hvornår spredes viden til praksis?

De konkrete vidensflow, som Rambøll har undersøgt som led i vidensflow- og medieringsanaly-

sen, identificerer en række faktorer, der bidrager positivt til og forudsætter, at viden spredes

mellem aktører i vidensnetværket på grundskoleområdet og i sidste ende når ud i skolernes pæ-

dagogiske praksis. Det drejer sig om

1) praksisorienteret remediering

af den spredte viden,

2) kommunal understøttelse

i form af fx kompetenceudvikling og lokale vejlednings- og råd-

givningsfunktioner på kommune- eller skoleniveau,

3) opfølgende mundtlig formidling og

dialog med praksis

om anvendelsen af den spredte viden i praksis samt

4) timing af formid-

lingen af vidensprodukter

i forhold til øvrige strømninger, der kendetegner den pædagogiske

udvikling på det givne tidspunkt.

Disse faktorer fungerer ifølge de interviewede videnskatalysatorer såvel som stort set alle øvrige

informanter i deep dives, herunder særligt kommunale fagdirektører og skolechefer samt skolele-

dere, som

nødvendige forudsætninger

for, at viden spredes og forankres i praksis. Det bety-

der omvendt, at vidensspredningen har minimal sandsynlighed for at lykkes, hvis ikke disse fak-

torer kendetegner spredningen af vidensprodukter.

Nedenfor præsenteres en grafisk illustration af det konkrete vidensflow, som følger vejen fra

Hatties produktion af Visible Learning til skolernes ledelse og pædagogiske personale, der anven-

der elementer fra Visible Learning i praksis. Vidensflowet eksemplificerer størstedelen af de fak-

torer, som vidensflow- og medieringsanalysen identificerer som afgørende for, at viden spredes

succesfuldt. Faktorerne uddybes nedenfor, mens supplerende resultater fra vidensflowet for Vi-

sible Learning og de øvrige vidensflow kan findes i bilag 3.

UFU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 168: Spm. om ministeren vil fremsende relevante evalueringer af Globaliseringspuljen 2007-12, til Uddannelses- og forskningsministeren

Spredning af forsknings- og udviklingsviden med relevans for grundskolens praksis

Figur 6.1: Vidensflow for John Hatties Visible Learning

Note: Pilens retning angiver, i hvilken retning viden overføres. En dobbelt pil angiver, at der i større eller mindre fra foregår en dialog og/eller feedback-proces mellem aktører-

ne. Det betyder dog ikke, at styrken af vidensoverførslen er den samme i begge retninger. Aktører, der er markeret med lysegrøn, er spor, der ikke er forfulgt, fordi de ikke er

konkrete nok til at forfølge, eller fordi der er tale om internationale aktører.

UFU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 168: Spm. om ministeren vil fremsende relevante evalueringer af Globaliseringspuljen 2007-12, til Uddannelses- og forskningsministeren

Spredning af forsknings- og udviklingsviden med relevans for grundskolens praksis

For det første er en succesfuld spredning af vidensprodukter fra producenter til praksis kendeteg-

net ved, at vidensproduktet

remedieres

med henblik på at øge

praksisorienteringen.

Denne

remediering foretages ofte af videnskatalysatorer eller af videnskatalysatorer i samarbejde med

producenter og indebærer således, at de virkningsfulde elementer fra forsknings- og udviklings-

projekter gøres praksisnære og vedkommende for lærere og ledere i grundskolen. En del af den-

ne ’praksisoversættelse’ indebærer, at forskningens resultater relateres til

praktiske problem-

stillinger og konkrete udfordringer,

som lærere eller skoleledere oplever til daglig, så der

skabes stærke incitamenter til at dykke mere ned i og anvende den relevante viden. Derudover

består remedieringen også i at formidle vidensprodukterne på en måde, som gør lærere eller

skoleledere i stand til mere eller mindre at

anvende produkterne direkte i praksis.

Her ople-

ves videooptagelser, billeder og korte vejledninger som redskaber, der kan gøre det nemmere at

omsætte nye vidensprodukter, fordi det tydeligt viser, hvordan praksisændringer på baggrund af

vidensproduktet ser ud i praksis. I de tilfælde, hvor det lykkes at forankre vidensprodukter i

praksis, er det desuden karakteristisk, at

praksis er inddraget i udviklingen

(og formidlingen)

af vidensproduktet. Eksempelvis indgår internationale konsulenter fra Challenging Learning i dia-

log med skolerne om, hvordan Visible Learning kan anvendes i en dansk kontekst, og videnspro-

duktet tilpasses herefter, mens praksisinddragelsen i Tegn på sprog sker gennem integreret vi-

denssamarbejde, der sikrer et automatisk feedback-loop fra praksis til fremdriften og videreud-

vikling af forskningsprojektet.

”De skulle ansætte journalister, kommunikations-

konsulenter, pædagoger og lærere og skoleledere,

som kunne hjælpe med at danne bro mellem

forskning og praksis. Det vælter jo ud med rappor-

ter – det skal koordineres. Der er simpelthen for

meget, og det er ikke koordineret, og det er ikke

praksisorienteret. Man skal have praktikerne med i

formidlingen, så de kan hjælpe forskerne med at

gøre resultaterne operative.”

Det skal dog samtidig bemærkes, at flere vi-

denskatalysatorer giver udtryk for, at forsk-

ningsviden

ikke i tilstrækkeligt omfang

remedieres,

så ny viden bliver tilgængelig og

anvendelig for skolens aktører, og det er én af

de primære forklaringer på, hvorfor ikke al

viden spredes fra de vidensproducerende mil-

jøer til aktører i og omkring skolen. Her er

vidensflowet for Læseudvikling på mellemtrin-

Repræsentant for Skolelederforeningen

net et eksempel på et vidensprodukt, der kun

videreformidles og spredes til skolernes pæ-

dagogiske praksis i de få tilfælde, hvor kom-

munale aktører og skolens faglige fyrtårne

remedierer produktet – enten mundtligt, fx i

forbindelse med oplæg i kommunernes læse-

vejledernetværk, eller skriftligt via pædagogiske konsulenters udvikling af ’light-versioner’, der

opsummerer vidensproduktets hovedpointerne.

Samtidig er det succesfulde vidensflow også kendetegnet ved en stærk

kommunal understøt-

telse

i form af

kompetenceudvikling

såvel som andre former

implementeringsstøtte.

I de

fleste tilfælde, hvor viden med succes bevæger sig fra producenter og frem til vidensbrugere,

som anvender det i praksis, er det således karakteristisk, at kommunale aktører orienterer sig i

videreformidler ny viden systematisk,

ligesom kommunale aktører også er med til at faci-

litere arbejdet med vidensprodukterne i praksis. Dette sker ofte som led i udmøntningen af en

kommunal strategi for den pædagogiske udvikling

og kan eksempelvis indebære udviklin-

gen af redskaber og modeller til skolens pædagogiske personale, der fx skal lette arbejdet med

at inddrage synlig læring i klasseundervisningen. Omvendt viser vidensflowanalysen også eksem-

pler på, at vidensprodukterne ikke når ud i klasselokalet, trods et udbredt kendskab til produk-

terne i kommunale netværk. Når dette sker, kan det enten skyldes, at vidensprodukterne ikke

harmonerer med kommunens strategi for udviklingen af den pædagogiske praksis, eller at del-

elementer fra vidensprodukterne selektivt udvælges og videreformidles som led i en samlet til-

gang, der trækker på mere end et vidensprodukt.

UFU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 168: Spm. om ministeren vil fremsende relevante evalueringer af Globaliseringspuljen 2007-12, til Uddannelses- og forskningsministeren

Spredning af forsknings- og udviklingsviden med relevans for grundskolens praksis

Yderligere og i forlængelse af ovenstående kendetegnes spredningen af konkrete vidensproduk-

ter, der lykkes og forankres i skolernes praksis, at formidlingen af vidensproduktet følges op med

mundtlig formidling og dialog med praksis

om anvendelsen af vidensproduktet i undervis-

ningen og efterfølgende formidling af erfaringerne til øvrige kollegaer i faglige netværk. Videns-

flowet for Visible Learning samt interview med katalysatorer og vidensbrugere illustrerer således,

at kendskabet til og den praktiske bearbejdning og omsætning af ny viden ofte faciliteres via

’det

talte ord’.

Det kan fx være på eksterne konferencer, via kompetenceudviklingsaktiviteter i

praksis eller oplæg fra pædagogiske konsulenter i kommunen, men den mundtlige videreformid-

ling foregår ofte også via formel og/eller uformel

kollegial sparring,

fx på pædagogiske tema-

møder og workshops i kommunen, på regelmæssige ledermøder eller i skolernes daglige team-

samarbejde. Meget tyder på, at særligt den kollegiale sparring er med til at understøtte spred-

ningen og omsætningen af vidensprodukterne, fordi det skaber muligheder for, at lærere og lede-

re løbende kan dele gode erfaringer med anvendelse af vidensproduktet og dermed inspirere

hinanden til ændringer i den pædagogiske praksis. Her viser vidensflowanalysen også, at

pro-

fessionelle netværk

spiller en betydelig rolle for vidensspredningen. I vidensflowet for Visible

Learning tilkendegiver flere skoleledere såvel som kommunale aktører også, at de har fået kend-

skab til vidensproduktet i tværkommunale netværk, hvor en eller flere kollegaer har opfordret

dem til at arbejde videre med produktet i egen praksis. Det har givet anledning til lanceringen af

flere kommunale projekter, hvor skoleledere og skolens pædagogiske personale i fællesskab ar-

bejder med og understøtter hinanden i at omsætte principperne fra Synlig læring i undervisnin-

gen.

Samtidig tyder indsigter fra deep dives, interview med katalysatorer og de konkrete eksempler

på vidensflow også på, at

timingen

af formidlingen af konkrete vidensprodukter kan have be-

tydning for, om produkterne ’adopteres’ af lærere og ledere og integreres i skolernes pædagogi-

ske praksis. Det er således fremmende for succesfuld vidensspredning, hvis vidensprodukterne

harmonerer med de pædagogiske tendenser,

der i øvrigt kendetegner udviklingen i den

pædagogiske praksis. Match eller paralleller mellem vidensprodukter og andre tiltag i skolernes

undervisningspraksis kan således fremme vidensspredningen og øge omsætningen, fordi det

mindsker omkostningerne ved at inddæmme nye indsigter

i eksisterende praksis. I den

henseende påvirkes vidensspredningen også af

kontekstuelle faktorer,

som fx lanceringen af

Nye Fælles Mål, folkeskolereformen og inklusionsdagsordenen, der betinger, om nye videnspro-

dukter kommer ’ud over rampen’ og anvendes af skoleledere og det pædagogiske personale

fremadrettet. Dette skaber imidlertid også mulighed for at målrette og strategisk time formidlin-

gen af viden, så gennemslagskraften af vidensformidlingen øges. Eksempler på dette findes også

i vidensflowet for Visible Learning, hvor en repræsentant for Dafolo fortæller, at de først har lan-

ceret vidensproduktet på det danske marked, da de vurderede, at ”tiden var moden” til det. Her

har den stigende interesse for evidens blandt politiske beslutningstagere, kommunale konsulen-

ter og folkeskolens aktører været en betydelig løftestand for spredningen af vidensproduktet i

netværket på grundskoleområdet.

6.2.2

Omfanget og indholdet af remedieringen

Som flere steder indikeret i ovenstående vidensflow- og remedieringsanalysen gennemgår vi-

densprodukter en

betydelig remediering

på vejen fra producent til praksis. Der er således in-

gen af de videnskatalysatorer, der succesfuldt spreder viden til vidensbrugere, som Rambøll har

interviewet i forbindelse med nærværende undersøgelse, der mener, at forskningsviden i sin

oprindelige form er direkte anvendelig og omsættelig i praksis. Videnskatalysatorerne

understreger generelt, at vidensspredning forudsætter en remediering af viden, der indebærer, at

viden skifter karakter i vidensspredningsprocessen og bliver mere

professions- og praksisori-

enteret

end det oprindelige vidensprodukt.

UFU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 168: Spm. om ministeren vil fremsende relevante evalueringer af Globaliseringspuljen 2007-12, til Uddannelses- og forskningsministeren

Spredning af forsknings- og udviklingsviden med relevans for grundskolens praksis

Øget praksisanvendelighed

er ker-

neelementet i de remedieringsproces-

”Samtidig forsøger vi at gøre det mere praksisorienteret.

Man skal i tekster kunne svare på ’Hvordan’-spørgsmålet

ser, som Rambøll har undersøgt i

og ikke kun ’Hvad?’ og ’Hvorfor?’. Derfor er det nødven-

analysen af konkrete vidensflow. Øget

digt at oversætte forskningen, hvis man skal ændre en

praksisanvendelighed kan faciliteres

praksis. Det betyder, at der skal ske en formidling af

via forskellige fremgangsmåder, men

forskningen, som er langt mere praksisorienteret. Vi

indebærer ofte en

bearbejdning og

modtager bl.a. en del forskningsmateriale, som kunne

rammesætning af forskningsvi-

gøres mere praksisorienteret i sin formidling, hvis man i

den,

så den bliver meningsfuld og

højere grad inddrog folk fra virkeligheden i forskningen

opleves som socialt valid for de lære-

og formidlingen af den.”

re, pædagoger og ledere, der skal

Repræsentant for EMU Danmarks Læringsportal

anvende de konkrete vidensprodukter

i egen praksis. Dette indebærer dels

at fremhæve eventuelle praksisorien-

terede elementer i forskningen, dels

at forskningens resultater suppleres med praksiserfaringer, og dels at konkrete aktiviteter og

redskaber udvikles på baggrund af vidensproduktet i forbindelse med formidlingen.

Samtidig indebærer remedieringen også, at hovedpointerne præsenteres

overskueligt og kort-

fattet

målrettes målgruppens kontekst.

Skolelederforeningen fortæller således, at deres

remediering ofte består i at ”skære ind til benet” og præsentere forskningen set fra skoleledernes

stol, mens Folkeskolen.dk arbejder med at præsentere viden med en ”news you can use”- vinkel,

der handler om, hvad den enkelte lærer kan bruge forskningen til i sin undervisning og hvordan.

Vidensflowet for Læseudvikling på mellemtrinnet illustrerer også denne pointe, idet flere læsevej-

ledere peger på, at de netop

ikke

har læst rapporten, fordi rapporten opleves som meget lang og

for nuanceret, selv om den formidles praksisnært. Kun i de tilfælde, hvor kommunale konsulenter

følger lanceringen af Læseudvikling på mellemtrinnet op med mundtlig formidling og light-

udgaver af rapporten, spredes og forankres viden i praksis. Den skriftlige remediering kan også

ske på anden vis. Blandt centrene for undervisningsmidler sker remediering ofte via udarbejdel-

sen af direkte omsættelige undervisningsmaterialer, mens Dafolo arbejder med formidlet forsk-

ning, fx i ”Det ved vi om…”-serien, hvor forlaget understøtter forskere i selv at formidle deres

resultater i et praksisanvendeligt format.

At lade forskere deltage i praksisformidlingen kan desuden være en vej til at sikre, at der ikke

sker et

evidenstab

i remedieringsprocessen. Der kan således også være risici forbundet med, at

remedieringen ofte varetages af aktører, der ikke direkte er involveret i produktionen af ny viden,

fx hvis beskrivelser af kerneelementer i de virkningsfulde indsatser kompromitteres eller helt

ændrer karakter, som følge af at viden bearbejdes af aktører, der ikke besidder et tilstrækkeligt

indblik i forskningen. Vidensflowet for Tegn på sprog illustrerer også risikoen for, at remedierin-

gen kan indebære et evidenstab. Lærerne peger i vidensflowet således på, at de på egen hånd

til- og fravælger elementer fra Tegn på sprog, når de bruger vidensproduktet i deres undervis-

ning, fx i forbindelse med aktionslæringsforløb. Hvis denne remediering ikke faciliteres af perso-

ner med stort indblik i forskningens virkningsfulde mekanismer, opstår risikoen for, at ikke alle

dele af forskningens kritiske forandringsteori inddrages i praksis, og det kan formentlig udvande

potentielle positive effekter af inddragelsen af forskningsviden i undervisningen. En anden frem-

gangsmåde til at imødekomme denne risiko, der bl.a. benyttes af Folkeskolen.dk og Skoleleder-

foreningen, er således også at facilitere dialog og interaktion mellem forskere og praktikere, fx

via konferencer eller ved at interviewe forskere og få deres bud på, hvordan resultater fra udvik-

lings- og forskningsprojekter kan gøres operative og anvendes i praksis.

Afslutningsvis og som også tidligere nævnt indebærer remedieringen også typisk, at den ofte

skriftlige forskningsformidling

suppleres med eller erstattes af enten

mundtlige formid-

lingsaktiviteter

på fx konferencer, studieture eller via kompetenceudviklingsaktiviteter eller af

UFU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 168: Spm. om ministeren vil fremsende relevante evalueringer af Globaliseringspuljen 2007-12, til Uddannelses- og forskningsministeren

Spredning af forsknings- og udviklingsviden med relevans for grundskolens praksis

kortere og mere

målrettede skriftlige publikationer

som fx pixiebøger, der kort opsummerer

og praksisrelatere forskningens hovedpointer. Dafolos Det ved vi om …-serie samt de praksispub-

likationer om folkeskolereformens kerneelementer, som Undervisningsministeriets Ressourcecen-

ter for Folkeskolen har udgivet i forbindelse med reformimplementeringen, er eksempler på mål-

rettede skriftlige publikationer, der bidrager til remedieringen af forskningsviden. Samtidig tyder

det på, at

studieture

kan øge relevansen og anvendeligheden af skriftlige vidensprodukter, fordi

det tilvejebringer skolens aktører mulighed for at se, hvordan vidensprodukterne kan anvendes i

praksis. Vidensflowet for Visible Learning illustrerer dette, idet flere kommunale aktører og skole-

ledere i vidensflowanalysen understreger, at studieturene netop har været med til at konkretisere

elementer i Visible Learning, der efterfølgende har gjort dem i stand til at arbejde med vi-

densproduktet i praksis. I den forbindelse er det desuden også vigtigt at understrege, at det ofte

er de medierede skriftlige produkter – og ikke de mundtligt formidlede – som skolens pædagogi-

ske personale læner sig op ad, når de arbejder med at omsætte viden i praksis.

Alt i alt peger de interviewede videnskatalysatorer såvel som øvrige informanter i vidensspred-

ningsanalysens deep dives på, at der er et stort behov for at remediere forskningsviden, før vi-

den kan spredes og forankres i praksis. Overordnet set indebærer denne remediering, at indhol-

det af vidensprodukterne gøres mere praksisanvendelig, og at remedieringen varetages af cen-

trale videnskatalysatorer i grundskolens vidensnetværk – dog med få undtagelser, hvor vi-

densproducenterne aktivt inddrages i remedieringen og praksisformidlingen.

6.3

Vidensomsætning

I nærværende afsnit undersøges det nærmere, om og hvordan viden omsættes i skolernes pæ-

dagogiske praksis, når viden har bevæget sig fra producenter til praksis. Afsnittet sætter indled-

ningsvis fokus på den rolle, som videnskatalysatorerne spiller i omsætningen af den viden, som

de også er med til at videreformidle til skolernes pædagogiske praksis. Herefter beskrives karak-

teristika ved viden, der bliver omsat i skolernes praksis, samt karakteristika ved den viden, der

ikke omsættes trods en succesfuld vidensspredning fra producenter til praksis. Det skal i den

forbindelse bemærkes, at beskrivelserne af karakteristika ved viden, der omsættes hhv. ikke

omsættes i skolernes pædagogiske praksis, også fungerer med omvendt fortegn. Fraværet af de

faktorer, der hæmmer omsætningen af viden, kan således også fungere som fremmere for om-

sætningen af viden i praksis og vice versa.

Katalysatorers aktive understøttelse af vidensomsætning

6.3.1

Resultater fra spørgeskemaundersøgelserne blandt skoleledere og skolens pædagogiske persona-

le indikerer, at mange oplever det som en

udfordring at omsætte viden i praksis.

Eksempel-

vis oplever 42 pct. af det pædagogiske

personale, at det i nogen grad er en udfor-

”I Skolelederforeningen mener vi, at det er bedre, at

dring, mens 29 pct. oplever, at det i høj

kompetenceudviklingen sker på skolen og er mere

grad eller i meget høj grad er en udfordring

praksisnær. Det virker bare bedre, end når du tager

på kursus og kommer hjem mandag, og så skal du

at omsætte viden til ændringer i den pæ-

selv omsætte det i praksis. Det er en vigtig ændring,

dagogiske praksis. Af denne grund er det

at fx læringskonsulenterne kommer ud i kommuner og

også essentielt at afdække, om og hvordan

på skoler og holder oplæg og understøtter implemen-

nøglekatalysatorer i grundskolens vi-

teringen. Ellers kommer du bare tilbage til virkelighe-

densnetværk bidrager til vidensomsætnin-

den, og så har du ikke tid til at omsætte det.”

gen i praksis.

Repræsentant for Skolelederforeningen

Indsigter fra interviewene med nøglekata-

lysatorer såvel som med kommunale fagdi-

rektører og skolechefer samt de konkrete

vidensflow peger på, at videnskatalysatorerne spiller en

stor rolle i vidensomsætningen

i sko-

lernes pædagogiske praksis. Dette gør sig allerede gældende i dag, ligesom flere videnskatalysa-

torer i interviewene fortæller, at de fremadrettet vil øge engagementet i forhold til netop under-

UFU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 168: Spm. om ministeren vil fremsende relevante evalueringer af Globaliseringspuljen 2007-12, til Uddannelses- og forskningsministeren

Spredning af forsknings- og udviklingsviden med relevans for grundskolens praksis

støttelsen af kommuners og skolernes vidensomsætning. Vidensomsætningen understøttes på

mange forskellige måder, men nøgleordet for videnskatalysatorernes bidrag til vidensomsætnin-

gen er

implementeringsstøtte.

I den henseende fremhæves

kompetenceudvikling, der foregår i skolens undervisnings-

praksis,

som en særlig virkningsfuld metode, der fremmer anvendelsen og forankringen af viden

i den pædagogiske praksis, og som også anvendes af flere videnskatalysatorer. Her kan eksem-

pelvis nævnes Undervisningsministeriets

læringskonsulentkorps,

der er understøttet af Res-

sourcecenter for Folkeskolen, og som gennemfører udviklings-, vejlednings- og temaforløb i op til

et års varighed, der bl.a. kombinerer oplæg ved eksterne eksperter og forskere med aktionslæ-

ringsforløb i skolernes praksis. Hensigten med læringskonsulentkorpsets rådgivning er således at

understøtte anvendelsen af vidensbaserede undervisningsmetodikker, der kan bidrage til en rea-

lisering af folkeskolereformens målsætninger. Samtidig tilbyder Dafolo også

coaching

i anven-

delsen af principperne fra Hatties Visible Learning i undervisningssituationen, der gennemføres af

certificerede instruktører, uddannet hos det engelske konsulenthus Challenging Learning. Også

Skolelederforeningen såvel som en række af de fagdirektører og skolechefer, som Rambøll har

interviewet i forbindelse med vidensflow- og medieringsanalysen, understreger, at dette er vejen

frem, hvis viden skal forankres i skolernes praksis.

Integreret videnssamarbejde

mellem aktører fra vidensproducerende miljøer, kommunale

aktører samt skoleledere og lærere er en anden fremgangsmåde, som videnskatalysatorer såvel

som kommunale aktører har store forventninger til i forhold omsætning og forankring af ny viden

i praksis. Det understreges således i interviewene, at integreret videnssamarbejde kan være en

genvej til at omsætte ny viden i praksis, fordi implementeringen af nye undervisningsmetodikker

samt efterfølgende erfaringsudveksling og -opsamling er indtænkt i projekterne fra starten af.

Aktionslæringsforløb

i praksis, hvor nye indsatser afprøves i samarbejde mellem skolernes

pædagogiske personale og aktører fra de vidensproducerende miljøer, er således ofte et element

i det integrerede videnssamarbejde. Samtidig forventes det, at inddragelsen af praktikerne i vi-

densudviklingen kan medføre, at ny viden opleves mere relevant og meningsfuld, og at de invol-

verede skoleledere og lærere oplever et større medejerskab af projektets resultater. Sidstnævnte

kan endvidere resultere i, at projektet automatisk udvikler en række

ambassadører i praksis,

der kan overlevere gode erfaringer til andre kollegaer i og omkring skolen. I den forbindelse viser

vidensflowet for Tegn på sprog dog, at ledere og læreres deltagelse i integreret videnssamarbej-

ikke automatisk

fører til, at de efterfølgende deler deres viden og erfaringer med skolens

øvrige personale. Eksempelvis fortæller én lærer, at hun generelt bruger erfaringerne fra Tegn på

sprog i undervisningen, men at hun kun løst taler med sine kollegaer om det. Hun har således

ikke formidlet erfaringerne og indsigterne fra projektet systematisk, fx på personalemøder, lige-

som øvrige lærere på skolen ikke har observeret undervisningen eller lignende.

Derudover understreger flere af de interviewede katalysatorer, at skolelederes og det pædagogi-

ske personales omsætning af viden også understøttes ved at sikre, at viden og redskaber til at

arbejde aktivt med ny viden i praksis er

tilgængelig,

når vidensbrugerne oplever et vidensbe-

hov. Det handler således også om, at skoleledere og det pædagogiske personale skal have

kendskab og adgang til kilder,

hvor de hurtigt og let kan danne sig et overblik over den bedst

tilgængelige viden om et givent emne og finde inspiration til udviklingen af egen praksis, så de

ikke ’går forgæves’, når vidensbehovet opstår. I den henseende oplever videnskatalysatorerne

således, at muligheden for at understøtte omsætningen af viden også afhænger af, at vidensbru-

gerne har et

erkendt vidensbehov,

som de reagerer på ved at opsøge ny viden. Her spiller

skolernes

faglige ressourcepersoner

også en betydelig rolle, fordi de dels varetager en funkti-

on, der indebærer, at de er (eller i hvert fald bør være) opdateret om ny viden, dels er tilgænge-

lige i skolernes dagligdag.

UFU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 168: Spm. om ministeren vil fremsende relevante evalueringer af Globaliseringspuljen 2007-12, til Uddannelses- og forskningsministeren

Spredning af forsknings- og udviklingsviden med relevans for grundskolens praksis

Samtidig spiller

fagprofessionelle netværk

desuden også en meget stor rolle i forhold til

spredningen og i særlig høj grad omsætningen af viden. Både de kommunale aktører (fx via Bør-

ne- og Kulturchefforeningen), skolelederne (fx via lokale skoleledernetværk eller Skolelederfor-

eningen) og det pædagogiske personale (fx via Dansklærerforeningen) peger således på, at spar-

ring med ens professionelle netværk fungerer som en meget væsentlig kilde til viden, når vi-

densbehovet opstår, fordi det ofte er i disse fora, konkrete udfordringer drøftes med ligesindede.

Samtidig understøtter denne sparring også ofte de fagprofessionelles

kapacitet til at omsætte

viden,

fordi erfaringsudvikling øger kendskabet til, hvordan viden potentielt set kan nyttiggøres i

praksis. Dette billede bekræftes desuden i vidensflowet for Visible Learning, hvor flere skolelede-

re, lærere og kommunale konsulenterne peger på, at de har fået kendskab til Visible Learning

igennem fagfaglige drøftelser med kollegaer i deres nære professionelle netværk og efterfølgende

har opfordret øvrige aktører i og omkring skolen til dels at dykke mere ned i vidensproduktet,

dels at arbejde med det i praksis.

6.3.2

Hvad kendetegner de forsknings- og udviklingsresultater, som bliver omsat i praksis?

En række fælles træk kendetegner de forsknings- og udviklingsresultater, der ifølge videnskata-

lysatorerne såvel som øvrige informanter i vidensspredningsanalysens deep dives har den største

sandsynlighed

for at blive omsat i praksis.

For det første er den viden, der ofte om-

sættes i skolernes pædagogiske praksis,

kendetegnet ved, at vidensproducenternes

forsknings- og udviklingsaktiviteter

tager udgangspunkt i de problemstillinger

konkrete faglige udfordringer,

som

skoleledere og skolernes pædagogiske per-

sonale oplever i hverdagen, fordi det ofte

er her efterspørgslen efter ny viden og nye

metoder er størst. Her spiller traditionerne

omkring

Modus 2-forskning

således en

betydelig rolle, fordi forskningen tager ud-

gangspunkt i og dermed fra starten sættes

ind i den kontekst, som forskningens resul-

tater skal anvendes i på sigt.

”Den store interesse for fx Hattie skyldes jo, at det

flugter reformen og alt det om målstyret undervis-

ning. Forskning har i mange år handlet om alt muligt

andet end klassen. Og nu hvor forskning handler om

det, så taler forskningen faktisk om lærernes virkelig-

hed. Jeg siger ikke, at vi ikke har brug for diskursana-

lyser, men det er ikke så praksisrettet. Nu ser forsk-

ningen i højere grad på konkrete ting, der rent faktisk

vedrører lærernes praksis. De taler jo meget om

metodefrihed, og lærerne skriger på metoderne. De

vil gerne afprøve det, men forskningen skal så også

have nogle bud på, hvilke metoder der kan virke i

praksis. Vi skal arbejde empirisk med forskning. Det

handler om at tage udgangspunkt i lærernes konkrete

udfordringer.”

Repræsentant for Dafolo

Det er således indbygget i Modus 2-

forskningen, at forskningsresultater skal

komme med løsningsforslag på praktiske

problemstillinger, der opleves som praksisanvendelige og socialt valide af praktikere i implemen-

teringskæden yderste led. I den henseende understreges det af bl.a. flere videnskatalysatorer, at

omsættelig viden typisk også er viden, der leverer svaret på

’Hvorfor’-spørgsmålet

og dermed

bliver

retningsanvisende for praksisændringer,

der efterspørges af skoleledere såvel som af

skolens pædagogiske personale. Også i forhold til vidensomsætning er

praksisorienteringen

således et bærende princip.

Samtidig peger enkelte videnskatalysatorer og kommunale aktører på, at de vidensprodukter, der

kan hægtes på en

’lovgivningsmæssig krog’

eller på anden måde kan understøtte, at prakti-

kerne kan efterleve nye regler og tiltag på folkeskoleområdet, også har gode chancer for at om-

sættes i praksis. Tanken er, at ny lovgivning og nye regler på grundskoleområdet er med til at

generere en efterspørgsel efter ny viden og nye metoder blandt praktikerne i grundskolen, der

øger skoleledere og skolernes pædagogiske personales

lydhørhed

over for forskning, og dette

resulterer igen i en øget gennemslagskraft i forhold til omsætningen af viden. Dette perspektiv

bekræftes endvidere i bruger- og anvendelsesanalysen i kapitel 5.

UFU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 168: Spm. om ministeren vil fremsende relevante evalueringer af Globaliseringspuljen 2007-12, til Uddannelses- og forskningsministeren

Spredning af forsknings- og udviklingsviden med relevans for grundskolens praksis

6.3.3

Hvad kendetegner de resultater, som ikke bliver omsat i praksis?

Resultaterne fra forsknings- og udviklingsprojekter, der typisk ikke bliver omsat i skolernes pæ-

dagogiske praksis, har også flere træk til fælles. For det første peger flere videnskatalysatorer

på, at når vidensproducenter (i visse tilfælde) begiver sig i kast med at formidle nye forsknings-

og udviklingsresultater til aktører uden for de vidensproducerende miljøer, som ellers ikke opfat-

tes som en del af kerneopgaven, henvender de sig

kun i begrænset omfang direkte og mål-

rettet til skoleledere og skolens pædagogiske personale.

Formidlingsaktiviteter, der møn-

tes på vidensbrugere, henvender sig således ofte til en meget bred målgruppe, der omfatter

alle

niveauer i den kommunale forvaltning.

Når formidlingen målrettes så bred en målgruppe, er

der en betydelig risiko for, at anvendeligheden i implementeringskædens yderste led af de resul-

tater, der formidles, udvandes, og dermed

mindskes sandsynligheden for, at resultaterne

”Det skal integreres i forhold til stedet og i forhold

kan omsættes i praksis.

til skolernes virkelighed. Ellers virker det ikke i

praksis. Du skal arrangere det sådan, at du kan

arbejde med det derude og gøre det operationelt.

Der kan sagtens være nogle konklusioner i en lang

forskningsrapport, men man skal jo videre med

det: Hvad betyder det for os? Hvad betyder det her

i praksis? Det skal ikke kun være en klassisk forsk-

ningsrapport. Du skal tænke videre over, hvordan

den her viden skal implementeres. Hvis man ikke

gør det, så havner det i skrivebordsskuffen og

bliver ikke omsat. Det operative element, dét er

nødvendigt, hvis man vil ’ud over rampen’ med ens

forskning.”

Repræsentant for Skolelederforeningen

Generelt, og for det andet, oplever flere vi-

denskatalysatorer også, at

tilgængeligheden

af omsættelig forskningsviden

er meget

begrænset. Dette skyldes bl.a., at resultater

fra udviklings- og forskningsprojekter, som

ikke er produceret i direkte samspil med sko-

lens aktører, ofte undlader at adressere, hvor-

dan ny viden konkret skal implementeres. Af

denne grund relateres meget forskning ikke til

skoleledernes og lærernes virkelighed, og

forskningsviden kan i nogle tilfælde således

opleves som både virkelighedsfjern og irrele-

vant for praksis.

Manglende implemente-

ringsfokus

i store dele af dansk uddannelses-

forskning hæmmer således også sandsynlighe-

den for, at ny forskningsviden omsættes i sko-

lernes pædagogiske praksis. Dette skyldes, at forskningen dels ikke omformes til viden, der er

anvendelig i og retningsgivende for udviklingen af ledelses- og undervisningspraksisser, dels skal

bearbejdes betydeligt af praktikerne, før det reelt set kan virke i en pædagogisk kontekst. Sidst-

nævnte kræver ifølge flere informanter i vidensspredningsanalysens deep dives både tid, res-

sourcer og rum for refleksion over praksis, som generelt opleves som en mangelvare i skolernes

hverdag.

For det tredje og i forlængelse af ovenstående peger flere videnskatalysatorer også på, at ud-

dannelsesforskningen i Danmark længe har været præget af, at forskningsmiljøet har en tendens

til at lukke sig om sig selv og blive et

selvrefererende system,

der ikke er modtagelig for input

udefra. I kraft af denne tendens har det kun i begrænset omfang været muligt overhovedet at

omsætte nye forskningsinput til praksisanvendelige vejledninger og redskaber, der kan under-

støtte vidensomsætningen i praksis. Denne tendens ses desuden også i netværksanalysen, hvor

den indgående vidensspredning fra skolens aktører til de vidensproducerende miljøer er yderst

begrænset. Flere videnskatalysatorer såvel som kommunale aktører oplever dog en

opblødning

af denne tendens,

der kan indebærer, at forskningen fremadrettet i højere grad kan fokuseres

mere på problemstillinger med en tydeligere relevans for praksis, og at dette kan øge vidensom-

sætningen på grundskoleområdet. Samtidig understreges det, at øget inddragelse af praksis i

selve produktionen af viden kan medføre et kvalificerende tilbageløb fra praksis til producenter,

der også kan højne relevansen og anvendeligheden af den viden, der genereres i de videnspro-

ducerende miljøer.

UFU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 168: Spm. om ministeren vil fremsende relevante evalueringer af Globaliseringspuljen 2007-12, til Uddannelses- og forskningsministeren

Spredning af forsknings- og udviklingsviden med relevans for grundskolens praksis

6.4

Delkonklusion

Dette kapitel indeholder en vidensflow- og medieringsanalyse, der belyser forskellige perspekti-

ver på mulighederne for at sikre succesfuld vidensspredning i grundskolens vidensnetværk og

faktorer, der fremmer hhv. hæmmer mulighederne for at omsætte den delte viden i skolernes

pædagogiske praksis. Formålet med vidensflow- og medieringsanalysen har således været at

dække følgende overordnede tematikker:

Nøglekatalysatorer

i vidensnetværket på grundskoleområdet og de identificerede vi-

denskatalysatorers bidrag til

en effektfuld overførsel

af viden fra producenter til bruge-

re i vidensnetværket, herunder også læreruddannelsens og professionshøjskolernes efter-

og videreuddannelsers rolle som katalysatorer.

Indholdet og omfanget af

remedieringen

af viden undervejs i vidensspredningsproces-

sen, dvs. om og hvordan viden omformes på vejen fra producenter til katalysatorer og

igen til skolernes pædagogiske praksis.

Videnskatalysatorernes rolle i og betingelserne for

omsætningen af forskningsviden

skolernes pædagogiske praksis, herunder kendetegn ved viden, der omsættes hhv. ikke

omsættes i udviklingen af skolernes pædagogiske praksis.

Centrale videnskatalysatorer i grundskolens vidensnetværk og effektfuld vidensoverførsel

Først og fremmest viser vidensflow- og medieringsanalysen, at

nøglekatalysatorer i vi-

densnetværket på grundskoleområdet

bl.a. omfatter Undervisningsministeriet, herunder i

særlig høj grad EMU Danmarks Læringsportal, men også Ressourcecenter for Folkeskolen, fag-

professionelle netværk som fx Skolelederforeningen, vidensportaler som fx Danmarks Lærerfor-

enings Folkeskolen.dk, forlag og praksisrettede videnscentre som fx Dafolo og centre for under-

visningsmidler samt kommunale aktører og skolens faglige ressourcepersoner. Samtidig tyder

indsigterne fra deep dives også på, at

integreret videnssamarbejde,

der danner bro mellem

vidensproducerende miljøer og praksis, også kan fungere som en succesfuld kanal til overførsel

og forankring af viden.

Samtidig bemærkes det, at der eksisterer en

asymmetri i vidensspredningen

i kraft af, at

vidensproducenterne ifølge netværksanalysen ikke deler viden med de samme aktører, som vi-

densbrugerne ofte søger og modtager viden fra. I den forbindelse bemærkes det, at nøglekataly-

satorerne systematisk monitorerer vidensproduktionen, der sikrer, at videnskatalysatorerne er

forskningsopdateret, dels at én af videnskatalysatorernes videnskilder er medierne, som også

vidensproducenterne deler viden med forholdsvis regelmæssigt.

succesfulde videnskatalysatorer

i grundskolens vidensnetværk er kendetegnet ved en

række fælles karakteristika, herunder at de anvender

formaliserede procedurer for inddra-

gelse

af skoleledere og skolens pædagogiske medarbejdere i produktionen og formidlingen af

viden, at de gennemfører en

betydelig remediering

af relevant forskning med henblik på øget

praksisorientering, at de

understøtter vidensomsætningen

via fx implementeringsstøtte, og

at de anvender mange og

brede formidlingskanaler,

der sikrer en større berøringsflade til

aktører i videnskatalysatorernes primære målgrupper.

Samtidig tyder vidensflow- og remedieringsanalysen på, at

læreruddannelsen og professi-

onshøjskolernes efter- og videreuddannelse

kun spiller

en mindre rolle

som katalysatorer

af viden til praksis. Dette skyldes hovedsageligt en manglende organisatorisk kobling mellem

grunduddannelsen på den ene side og forskningsmiljøet og efter- og videreuddannelsessystemet

på den anden, der bl.a. hæmmer medarbejdermobilitet.

UFU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 168: Spm. om ministeren vil fremsende relevante evalueringer af Globaliseringspuljen 2007-12, til Uddannelses- og forskningsministeren

Spredning af forsknings- og udviklingsviden med relevans for grundskolens praksis

100

Vidensflow- og medieringsanalysen viser også, at

effektfuld overførsel af viden

indebærer

aktiveringen af fire mekanismer, der i særlig høj grad bidrager til faciliteringen af ny viden fra

producenter til praksis. De fire mekanismer omfatter

1) praksisorienteret remediering

af den

spredte viden,

2) kommunal understøttelse

i form af fx kompetenceudvikling og lokale vejled-

nings- og rådgivningsfunktioner på kommune- eller skoleniveau,

3) opfølgende mundtlig for-

midling og dialog med praksis

om anvendelsen af den spredte viden i praksis samt

4) timing

af formidlingen af vidensprodukter

i forhold til øvrige strømninger, der kendetegner den pæ-

dagogiske udvikling på det givne tidspunkt.

Omfang og indhold i remedieringen af viden i vidensspredningsprocessen

Vidensflow- og remedieringsanalysen viser først og fremmest også, at

remediering er en nød-

vendig forudsætning

for, at viden kan spredes mellem aktører i grundskolens vidensnetværk.

Med andre ord er spredt viden

altid

remedieret. Omvendt peger flere videnskatalysatorer på, at

for meget viden i dag ikke remedieres og derfor heller ikke spredes til skolernes pædagogiske

praksis.

Remediering sker ofte via en

direkte bearbejdning af indholdet

i de konkrete vidensproduk-

ter, der spredes fra producent til praksis, der ofte varetages af videnskatalysatorerne eller af

videnskatalysatorerne i samspil med producenterne. Når viden remedieres, sker det hovedsage-

ligt med henblik på at øge

praksisanvendeligheden

af forskningsviden, fx ved at supplere ny

forskningsviden med erfaringer fra praksis.

Remedieringen sker ofte via anvendelsen af andre og mere

målrettede formidlingsformer.

Det sker enten via øget brug af mundtlig formidling på konferencer og som led i kompetenceud-

vikling eller via overskuelige og kortfattede skriftlige produkter, som fx pixibøger.

Vidensomsætning og kendetegn ved viden, der omsættes hhv. ikke omsættes i praksis

Vidensomsætning

er generelt

udfordrende

for skoleledere og skolens pædagogiske personale,

men

videnskatalysatorer kan bidrage

og bidrager betydeligt med omsætningen af viden i

skolernes pædagogiske praksis. Det sker ofte igennem

kompetenceudvikling i praksis,

fx via

aktionslæringsforløb.

De forsknings- og udviklingsresultater, der har størst sandsynlighed for at blive omsat i udviklin-

gen af den pædagogiske praksis, er kendetegnet dels ved at have karakter af

Modus 2-

forskning,

der kan levere løsningsforslag på konkrete udfordringer i praksis, dels ved at have et

stort implementeringsfokus,

og dels ved at kunne relateres til nye

lovgivningsmæssige

tiltag,

der øger lydhørheden og efterspørgslen efter ny viden og nye metoder.

Omvendt er den viden, der typisk ikke omsættes i praksis, kendetegnet ved, at

formidlingen

sjældent målrettes

direkte til skolens aktører, hvilket

mindsker anvendelsespotentialet.

Samtidig er denne viden også kendetegnet ved

en begrænset praksisorientering,

der kan

resultere i, at det er svært for skoleledere og skolens pædagogiske personale at omsætte viden

til konkrete ændringer i praksis. Sidstnævnte kan skyldes, at de vidensproducerende miljøer i

Danmark har haft karakter af et

selvrefererende system.

Flere katalysatorer peger dog på, at

denne tendens er på et tilbagetog, og som fremadrettet kan efterlade et større rum for, at viden i

højere grad også flyder fra praksis til producenterne af viden, hvilket igen kan øge praksisorien-

teringen i kraft af, at input fra praksis kvalificerer og skærper anvendelsesperspektivet i dansk

uddannelsesforskning.

UFU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 168: Spm. om ministeren vil fremsende relevante evalueringer af Globaliseringspuljen 2007-12, til Uddannelses- og forskningsministeren

Spredning af forsknings- og udviklingsviden med relevans for grundskolens praksis

101

KONKLUSION

I dette afsluttende kapitel sammenfattes de væsentligste konklusioner fra de foregående kapitler.

Kapitlets afsnit 7.1 er struktureret i henhold til hovedtemaerne i de fire delanalyser, mens afsnit

7.2 indeholder en kortfattet perspektivering.

7.1

7.1.1

Tematiske konklusioner

Karakteristik af det samlede vidensnetværk

Netværksanalysen tegner et samlet billede af omfanget og organiseringen af vidensrelationerne

mellem producenter, katalysatorer og brugere i det samlede vidensnetværk på grundskoleområ-

det.

For det første viser analysen, at vidensproducenter og vidensbrugere generelt søger og modtager

mere viden, end de deler med øvrige aktører i det samlede netværk. Den interne vidensspred-

ning – det vil sige, at vidensspredningen mellem aktører inden for de samme dele af netværket

(fx mellem vidensproducenter) –generelt er højere end den eksterne vidensspredning (mellem

producenter og brugere). Det kan tyde på, at aktørerne i vidensnetværket på grundskoleområdet

har en tendens til at

lukke sig om sig selv.

Der er kun begrænsede forskelle i omfanget af pro-

fessionshøjskolernes og universiteternes vidensspredning, om end professionshøjskolerne lidt

oftere deler viden med folkeskolens pædagogiske personale end universiteterne.

Analysen viser for det andet, at

der sjældent sker en direkte vidensspredning

fra de vi-

densproducerende miljøer til skolernes pædagogiske praksis. De direkte vidensrelationer mellem

vidensproducenterne og skolens pædagogiske personale er umiddelbart

stærkere

end vidensre-

lationerne mellem vidensproducenterne og skolelederne, der ellers fungerer som betydelige vi-

denskatalysatorer internt på skolerne.

Det pædagogiske personale

har relativt stærke videns-

relationer til aktører på professionshøjskolerne sammenlignet med universiteterne og sektor-

forskningsinstitutionerne, herunder særligt med centre for undervisningsmidler, videre- og efter-

uddannelserne på professionshøjskolerne og læreruddannelsen.

Skolelederne

har meget stærke

vidensrelationer til EVA og derudover også relativt stærke relationer til videre- og efteruddannel-

serne og læreruddannelsen på professionshøjskolerne efterfulgt af centre for undervisningsmid-

ler. Det pædagogiske personales og skoleledernes vidensrelationer til øvrige aktører blandt vi-

densproducenterne er relativt begrænsede.

Vidensproducenternes

relationer til centre for un-

dervisningsmidler, professionshøjskolernes videre- og efteruddannelser og læreruddannelsen er

svage i forhold til vidensrelationerne til øvrige aktører i de vidensproducerende miljøer. Produ-

centernes stærkeste vidensrelationer er med forskningsmiljøerne på universiteterne, hvilket ge-

nerelt gælder for aktører på professionshøjskolerne, universiteterne såvel som på sektorforsk-

ningsinstitutionerne.

Det følger af ovenstående, at der optræder forskellige katalysatorer i feltet mellem producent og

bruger, som skaber en

indirekte relation

mellem producent og bruger. Medierne spiller en væ-

sentlig rolle som

katalysatorer

af viden mellem producenter på den ene side og skolerne på den

anden side. For de øvrige centrale katalysatorer – der udgøres af Undervisningsministeriet, inte-

resseorganisationer, forlag og vidensportaler samt kommunale aktører – er der ikke den samme

symmetri i katalysatorernes vidensrelation til producenter og brugere. Samtlige vidensproducen-

ter deler sjældent viden med de nævnte katalysatorer, mens der er en hyppig vidensdeling mel-

lem katalysatorer og vidensbrugere.

Endelig kan

professionel relevans og tillid

være faktorer, der kendetegner stærke vidensrela-

tioner mellem skolens aktører og aktører fra de vidensproducerende miljøer i netværket på

grundskoleområdet. Tendensen er mere udtalt for skolelederne end for det pædagogiske perso-

UFU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 168: Spm. om ministeren vil fremsende relevante evalueringer af Globaliseringspuljen 2007-12, til Uddannelses- og forskningsministeren

Spredning af forsknings- og udviklingsviden med relevans for grundskolens praksis

102

nale. Viden fra de producenter, som skolelederne hyppigst modtager og søger viden fra, er såle-

des også den viden, der af skolelederne vurderes som

mest relevant

for ledernes egen praksis.

Samtidig har skolelederne også en

høj grad af tillid

til viden fra producenter, som skolelederne

generelt har stærke vidensrelationer til. Læreruddannelsen er dog en undtagelse fra denne ten-

dens, idet både skolelederne og det pædagogiske personale har en

lavere gennemsnitlig rele-

vans- og tillidsvurdering af viden fra læreruddannelsen

end af viden fra øvrige aktører

blandt vidensproducenterne. Alligevel modtager og søger skolens aktører dog relativt hyppigt

viden via læreruddannelsen.

7.1.2

Producenternes formidlingspraksis

Samlet set viser producentanalysen, at universiteterne og professionshøjskolerne har en

relativt

ens formidlingspraksis,

når der sammenlignes på en række centrale faktorer som målgrupper,

formidlingsform, formidlingskanaler samt anvendt tid og ressourcer, som prioriteres til formidling

mv. Der synes således i denne sammenhæng at være en tendens til, at professionshøjskolerne

bevæger sig i retning af at etablere en praksis, hvor de ligner universiteterne, hvilket understøt-

tes af, at begge institutionsområder i høj grad findes de samme professionelle og økonomiske

incitamentsstrukturer.

Sektorinstitutionerne adskiller sig

fra de to øvrige procenter ved, at

de mere entydigt anvender publicering som formidlingskanal, og at de bruger en relativt mindre

del af deres tid på formidling. Det sidste skyldes formentlig, at sektorinstitutionerne ikke har

nogen undervisningsforpligtelse.

I tråd med netværksanalysen, viser denne del af analysen, at vidensproducenterne primært deler

viden med andre vidensproducenter (typisk i form af internationale publikationer), samt at pro-

ducentmiljøerne kun i meget begrænset omfang arbejder systematisk med at sikre feedback og

input fra praksis. Dette kan skyldes flere forhold.

For det første peger analysen på, at mere end to tredjedele af de vidensproducerende institutio-

nerne

ikke har en eksplicit strategi for formidlingsindsatsen,

som er kendt på institutionen.

Desuden er producenternes adgang til formidlingsekspertise i form af kommunikationsmedarbej-

dere eller lignende begrænset. Samlet set fremstår graden af

professionalisering og instituti-

onalisering

af den praksisrettede formidlingsindsats derfor som værende

relativt lav.

Konse-

kvensen heraf er, at formidlingen i høj grad er forankret i det enkelte forsknings- eller udvik-

lingsprojekt. Dette indebærer, at formidlingspraksis blandt vidensproducenterne i høj grad base-

rer sig på vidensproducenternes

individuelle interesser og kompetencer

frem for på instituti-

onelle eller strategiske overvejelser og målsætninger i relation til vidensspredningen.

De eksisterende

professionelle og økonomiske incitamentsstrukturer

på området tilskynder

vidensproducenterne til at fokusere på

publicering af forskningsartikler

i internationale tids-

skrifter. Styrken af incitamenterne varierer mellem producenttyperne, men generelt understøtter

de ikke eller kun i begrænset grad en praksisrettet formidling af forsknings- og udviklingsviden.

På denne måde fungerer de eksisterende incitamentsstrukturer i et vist omfang som en barriere

for indfrielsen af de formelle krav om praksisorientering, der gælder for professionshøjskolerne.

Det kan på baggrund heraf konkluderes, at prioritering af den praksisrettede formidling sker på

trods af eksisterende faglige eller økonomiske incitamentsstrukturer og er funderet i den enkelte

producents personlige ambition om at formidle praksisrettet.

For det andet viser analysen, at der er en relativt høj grad af fragmentering på tværs af de man-

ge større og mindre forskningsmiljøer, der producerer uddannelsesforskning med relevans for

grundskolen. Fragmenteringen går igen internt på de enkelte forsknings- og uddannelsesinstituti-

oner og kommer blandt andet til udtryk ved, at forskningsmiljøerne på professionshøjskolerne

kun i ringe grad samarbejder med de medarbejdere, der er knyttet til grunduddannelsen for læ-

rere. Der synes

således ikke at være et velfungerende samarbejde

på tværs af sektoren, og

der er heller

ikke en klar rollefordeling

mellem aktørerne inden for de enkelte institutionsom-

UFU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 168: Spm. om ministeren vil fremsende relevante evalueringer af Globaliseringspuljen 2007-12, til Uddannelses- og forskningsministeren

Spredning af forsknings- og udviklingsviden med relevans for grundskolens praksis

103

råder. Dette koblet med en begrænset anvendelse af formidlingsstrategier på institutionsniveau

og en udbredt brug af egne ’lokale’ kanaler for publicering peger i retning af, at

distributionen

af det samlede vidensoutput fra producenterne fremstår

fragmenteret og ukoordineret.

7.1.3

Brugernes anvendelse af viden i den pædagogiske praksis

Bruger- og anvendelsesanalysen sætter fokus på skolen som bruger af forsknings- og ud-

viklingsviden. Den første hovedkonklusion er, at der er væsentlige forskelle på, hvilken viden

lærere, vejledere og skoleleder anvender i udviklingen af den pædagogiske praksis. Lærernes og

skoleledernes anvendelse af viden afspejler i høj grad de opgaver, som de hver især har ansvar

for.

Lærernes

primære opgave er undervisning i fagene. Derfor søger flest lærere hyppigst fagdidak-

tisk viden. Det er også den

fagdidaktiske viden,

som flest lærere vurderer, at de har størst

succes med at omsætte i den pædagogiske praksis. Lærerne har en stærk præference for mundt-

ligt formidlet viden i det

nære professionelle netværk

på skolen, der suppleres med søgning af

publicerede materialer,

der enten formidles på større

digitale platforme

som for eksempel

EMU, SkoleKom og Folkeskolen.dk eller i form af udgivelser eller undervisningsmaterialer.

Skoleledernes

primære opgave er at lede og udvikle skolen, så den lever op til de politiske mål

og gældende lovgivning. Dette afspejles i skoleledernes mønstre for søgning og omsætning af

viden, hvor analysen viser, at skolelederne søger og omsætter

generel viden om læring eller

viden om tværgående tematikker.

Skoleledelserne har ligesom lærerne en stærk præference

for mundtligt formidlet viden i det nære professionelle netværk på skolen. Dog er særligt videns-

søgningen kendetegnet ved

større mangfoldighed i de kanaler og formidlingstyper,

skole-

lederne orienterer sig imod.

På baggrund af analysen af specifikke mønstre i anvendelsen af viden for

udvalgte fag

vi-

densområder

kan der drages to konklusioner. For det første er både søge- og omsætningsmøn-

strene relativt ens på tværs af fag – dog med en lidt større søgehyppighed og omsætningsgrad af

viden i folkeskolens store fag; dansk og matematik. For det andet er

vejlederne

samlet set de

mest aktive og succesfulde brugere både i forhold til søgning og omsætning af viden. Sidstnævn-

te konklusion understreger betydningen af vejlederne som væsentlige lokale katalysatorer, der

fremmer vidensspredningen på skolen og således bidrager til, at relevant viden identificeres og

omsættes i skolens pædagogiske praksis.

Den anden hovedkonklusion er, at

de kommunale ledere

– kommunale fagdirektører, skoleche-

fer og skoleledere – via strategiske satsninger og konkrete prioriteringer

har betydning for vi-

densspredningen

og skolens anvendelse af forskningsinformeret viden.

Analysen viser, at kommunale forvaltningschefer har et

strategisk

fokus på, at vidensspredning

og anvendelse af forsknings- og udviklingsviden er et vigtigt middel til realisering af folkeskolere-

formens mål om at løfte elevernes læring og trivsel. Det strategiske fokus udmøntes i de kom-

munale forvaltninger ved at prioritere en række konkrete indsatser. Det sker eksempelvis ved, at

de kommunale skoleforvaltninger opprioriterer de strategiske kompetenceudviklingsindsatser,

justering af skolevæsenet samt udvikling af professionelle netværk, der understøtter en lokal

kapacitetsopbygning på skolerne, der fremmer vidensspredning og anvendelse af viden.

Også skoleledelserne har ifølge analysen en betydelig indflydelse på vidensspredningen og an-

vendelsen af viden i skolens praksis. Kun på én ud af fire skoler er der en fælles strategi for an-

vendelse af forskningsinformeret viden. Analysen indikerer imidlertid, at skoler, hvor lærerne

oplever, at skoleledelsen har en stærk videnskultur, har en større sandsynlighed for at udvikle en

forskningsinformeret pædagogisk praksis. Desuden viser analysen, at skoleledelsen øver indfly-

delse på skolens anvendelse af forsknings- og udviklingsviden via skolens organisering. Det sker

UFU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 168: Spm. om ministeren vil fremsende relevante evalueringer af Globaliseringspuljen 2007-12, til Uddannelses- og forskningsministeren

Spredning af forsknings- og udviklingsviden med relevans for grundskolens praksis

104

typisk ved at styrke skolens pædagogiske ledelse, vejlederfunktioner og teamsamarbejdet. Ana-

lysen indikerer, at særligt tilstedeværelsen af vejledere har stor betydning for, at relevant viden

identificeres og omsættes i skolens pædagogiske praksis. Det forhold, at der kun er få vejledere i

små fag som engelsk og idræt, kan udgøre en barriere for vidensspredningen i disse fag.

Samlet set vurderer de kommunale ledere, at de konkrete prioriteringer på kommune- og skole-

niveau har resulteret i

større vidensspredning og anvendelse af viden

i den pædagogiske

praksis. Uanset de fremmende tiltag vurderer de kommunale ledere dog, at det stadig er en

vanskelig opgave,

og at der fortsat er et

betydeligt forbedringspotentiale.

De kommunale

ledere peger samstemmende på, at

tydelig ledelse

– både på forvaltnings- og skoleniveau – og

samlet kommunalt skolevæsen,

der besidder en vis

rådgivningskapacitet,

når det gælder

anvendelse af forskningsinformeret viden i praksis, er organisatoriske faktorer, der er helt nød-

vendige for fortsat at fremme anvendelsen af viden i skolens praksis. Flere forvaltningschefer og

skoleledere peger desuden på, at der i skolernes planlægning

mangler fokus på prioritering af

tid til samarbejde og fordybelse.

Dette udgør aktuelt en barriere, der hæmmer udviklingen i

retning af en mere effektiv anvendelse af viden i den pædagogiske praksis. Endelig vurderer en

mindre del af de kommunale chefer, at

stor afstand mellem producenter og brugere

udgør

barriere

for udveksling af viden, hvorfor vidensprodukterne ofte hverken er relevante eller

anvendelige for brugerne.

7.1.4

Katalysatorernes rolle i remedieringen

Vidensflow- og medieringsanalysen viser for det første, at nøglekatalysatorerne i vidensnetvær-

ket udgøres af

fire typer af katalysatorer:

Folkeskoleområdets relevante myndigheder (Undervisningsministeriet og kommunale

skoleforvaltninger)

Fagprofessionelle netværk (som fx Skolelederforeningen)

Vidensportaler (som folkeskolen.dk)

Forlag og praksisrettede videncentre.

På baggrund heraf kan det konstateres, at

læreruddannelsen samt professionshøjskolernes

efter- og videreuddannelserne

kun spiller

en mindre rolle

som katalysatorer af viden til

praksis.

Vidensflow- og remedieringsanalysen viser for det andet, at

remediering er en nødvendig

forudsætning

for, at viden kan spredes mellem aktører i grundskolens vidensnetværk. Med

andre ord er spredt viden

altid remedieret.

Omvendt peger flere videnskatalysatorer på, at for

meget viden i dag ikke remedieres og derfor heller ikke spredes til skolernes pædagogiske prak-

sis.

Remediering sker ofte via en

direkte bearbejdning af indholdet

i de konkrete vidensproduk-

ter, der spredes fra producent til praksis, der ofte varetages af videnskatalysatorerne eller af

videnskatalysatorerne i samspil med producenterne. Når viden remedieres, sker det hovedsage-

ligt med henblik på at øge

praksisanvendeligheden

af forskningsviden, fx ved at supplere ny

forskningsviden med erfaringer fra praksis.

Remedieringen sker ofte via anvendelsen af andre og mere

målrettede formidlingsformer.

Det sker enten via øget brug af mundtlig formidling på konferencer og som led i kompetenceud-

vikling eller via overskuelige og kortfattede skriftlige produkter, som fx pixibøger.

Endelig viser analysen, at der er en række karakteristika ved den måde, som nøglekatalysatorer

tilgår opgaven på. De succesfulde katalysatorer foretager følgende:

UFU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 168: Spm. om ministeren vil fremsende relevante evalueringer af Globaliseringspuljen 2007-12, til Uddannelses- og forskningsministeren

Spredning af forsknings- og udviklingsviden med relevans for grundskolens praksis

105

systematisk monitorering

af vidensproduktionen, der sikrer, at de har opdateret

viden om uddannelsesforskningen i Danmark

Formaliserede procedurer for inddragelse

af skoleledere og skolens pædagogiske

praksis i produktionen og formidlingen af viden

At der gennemføres en

betydelig remediering

af relevant forskning med henblik på

øget praksisorientering

At de

understøtter vidensomsætningen

via fx implementeringsstøtte

At de anvender mange og

brede formidlingskanaler,

der sikrer en større berøringsfla-

de til aktører i videnskatalysatorernes primære målgrupper.

Med afsæt i vidensflow- og remedieringsanalysen kan det konstateres, at

effektfuld overførsel

af viden

indebærer aktiveringen af

fire mekanismer,

der i særlig høj grad bidrager til facilite-

ring af ny viden fra producenter til praksis. De fire mekanismer omfatter

praksisorienteret re-

mediering

af den spredte viden,

kommunal understøttelse

i form af fx kompetenceudvikling

og lokale vejlednings- og rådgivningsfunktioner på kommune- eller skoleniveau,

opfølgende

mundtlig formidling og dialog med praksis

om anvendelsen af den spredte viden i praksis

samt

timing af formidlingen af vidensprodukter

i forhold til øvrige strømninger, der kende-

tegner den pædagogiske udvikling på det givne tidspunkt.

7.2

Perspektivering

Vidensspredningsanalysen viser, at

folkeskolereformen

på mange måder har skabt et momen-

tum for at styrke spredningen af dansk uddannelsesforskning og dermed bidrage til, at viden

med dokumenteret effekt forankres i grundskolens praksis med virkning for elevernes læring og

trivsel. Der er med reformen taget en række nationale tiltag – blandt andet med etableringen af

Ressourcecenter for Folkeskolen og Forum for Koordination af Uddannelsesforskning - der både

skal styrke tilvejebringelse og spredning af praksisrettet og anvendelsesorienteret forsknings- og

udviklingsviden. Reformen har desuden bidraget til, at kommunerne i højere grad end tidligere

efterspørger relevant uddannelsesforskning og prioriterer kapacitetsopbyggende indsatser, der

klæder folkeskolens ledere og medarbejdere på til at omsætte forsknings- og udviklingsviden i

skolens pædagogiske praksis.

Den internationale uddannelsesforskning har de seneste år vist, at det er

muligt at sprede

em-

pirisk funderet forskningsviden – i denne analyse repræsenteret ved John Hatties Visible Learning

– til de danske skoler, der beskriver praksisser og metoder med dokumenteret effekt for elever-

nes læring og trivsel.

Analysen peger dog samtidig på, at der på alle niveauer – blandt producenter, katalysatorer og

brugere – fortsat er

betydelige forbedringspotentialer.

Omfanget af vidensspredningen er

generelt begrænset og foregår i vidt omfang i lukkede cirkler. Producenter og brugere har ringe

direkte kontakt, hvilket blandet andet kan skyldes, at producenterne som hovedregel formidler

skriftligt og ofte engelsk, mens brugerne foretrækker en mundligt formidling af de praksisrele-

vante resultater fra uddannelsesforskningen. Det er desuden bemærkelsesværdigt, at de mange

offentligt finansierede vidensaktører kun i

begrænset omfang koordinerer

varetagelsen af de

opgaver, som en effektiv vidensspredningen fordrer. Dette gælder ikke mindst i relation til reme-

diering og implementering af forsknings- og udviklingsviden i folkeskolens praksis, som i vidt

omfang er overladt til private aktører.

Konkret identificerer analysen faktorer, der aktuelt bidrager til henholdsvis at fremme og hæmme

en effektiv vidensspredning på folkeskoleområdet. Således giver den samlede vidensspredning-

sanalyse et

grundlag for konkrete anbefalinger

til, hvilke praksisser der med fordel kan spre-

des, samt hvor der bør sættes ind med tiltag, så forhold, der virker som barrierer for en effektiv

vidensspredning, reduceres eller fjernes helt.

UFU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 168: Spm. om ministeren vil fremsende relevante evalueringer af Globaliseringspuljen 2007-12, til Uddannelses- og forskningsministeren

Spredning af forsknings- og udviklingsviden med relevans for grundskolens praksis

106

I et fremadrettet perspektiv vil det desuden være interessant at foretage en

sammenlignende

analyse

af spredningen af uddannelsesforskningen på tværs af områder – eksempelvis på tværs

af dagtilbud, folkeskoler og ungdomsuddannelser – for hermed at få et bedre grundlag for at

vurdere eventuelle forskelle i omfang, organisering og praksisser mellem områder, samt hvilke

bagvedliggende faktorer, der kan fremme udviklingen af en mere effektiv vidensspredning i ud-

dannelsessystemet generelt.

Det skal afslutningsvis bemærkes, at der i nærværende analyse anvendes en række begreber til

at beskrive og analysere vidensspredningen. Det er et væsentligt opmærksomhedspunkt på bag-

grund analysen, at der fortsat kan arbejdes med at

udvikle et begrebsapparat,

der giver me-

ning for både producenter, katalysatorer og brugere. De begreber, der anvendes i denne analyse,

er udtryk for et abstraktionsniveau, der er meningsfuldt i en forsknings- og udviklingskontekst. Et

vigtigt skridt i retning af større spredning af dansk uddannelsesforskning vil med andre ord være,

at der udvikles et fælles sprog, der kan danne grundlag for en dialog mellem producenter, kata-

lysatorer og brugere om, hvordan forsknings- og udviklingsviden bringes i spil i den pædagogiske

praksis.

BILAG 1: METODENOTAT

BILAG 2: NETVÆRKSANALYSE AF VIDENSSPREDNING

BILAG 3: VIDENSFLOWANALYSE