UFU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 168: Spm. om ministeren vil fremsende relevante evalueringer af Globaliseringspuljen 2007-12, til Uddannelses- og forskningsministeren

Uddannelses- og Forskningsudvalget 2015-16
UFU Alm.del
Offentligt

1. april 2014

Evaluering af bevillinger givet under Programkomitéen

for det Kreative og Innovative Samfund 2006-2009

DAMVAD for Det Strategiske Forskningsråd

UFU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 168: Spm. om ministeren vil fremsende relevante evalueringer af Globaliseringspuljen 2007-12, til Uddannelses- og forskningsministeren

For information on obtaining additional copies, permission

to reprint or translate this work, and all other correspondence,

please contact:

DAMVAD

[email protected]

damvad.com

EVALUERING AF BEVILLINGER GIVET UNDER PROGRAMKOMITÉEN FOR DET KREATIVE OG INNOVATIVE SAMFUND 2006-2009 | DAMVAD.COM

UFU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 168: Spm. om ministeren vil fremsende relevante evalueringer af Globaliseringspuljen 2007-12, til Uddannelses- og forskningsministeren

Indhold

Forord

Resumé

Indledning

3.1

3.2

3.3

3.4

Baggrund, formål og afgrænsning

Forandringsteori for hvert forskningsprojekt

Brug af forskning inden for det kreative og innovative samfund

Rapportens opbygning

Tværgående analyse – strategisk forskning i det Kreative og Innovative Samfund

4.1

4.2

4.3

Typer af værdiskabelse

Virksomme komponenter

Barrierer og udfordringer

Kreativitet, innovation, nye produktionsformer og oplevelsesøkonomi

5.1

5.2

5.3

5.4

5.5

5.6

5.7

Grundlag for bevillinger inden for Kreativitet, innovation, nye produktionsformer og

oplevelsesøkonomi

Serious Games on a Global Market Place (Birgitte Holm Sørensen)

The Socioeconomic organization of creative industries (Brian Moeran)

Digital Urban living (Kim Halskov)

(John Johansen)

Measurement systems for Ethical Capital in the Experience Economy: Socioeconomic

Value of Online Communication (Mette Morsing)

Learning 2.0: Digital Literacies and Innovation (Kirsten Drotner)

Global Operations Network: Challenges for Danish SME's Competing through Operations

Brugerdreven Innovation

6.1

6.2

6.3

6.4

6.5

6.6

6.7

Grundlag for bevillinger inden for Brugerdreven Innovation

Jensen)

When the customer encounters the employee. Interactive user-based innovation in

services. (Jon Sundbo)

The Participatory Dynamics of User-Driven Innovation (Jacob Buur)

Collaborative Innovation in the Public Sector (Eva Sørensen)

The Governance and Design of Collaborative Userdriven Innovation Platforms (Søren

Salomo)

Performing temporary spaces for user driven innovation (Ulrik Jørgensen)

Sensemaking strategies and the user-driven innovation of virtual worlds (Sisse Siggaard

Kulturforståelse og Fremtidens offentlige sektor

7.1

7.2

7.3

Grundlag for bevillinger inden for Kulturforståelse og Fremtidens offentlige sektor

Cultural Intelligence as a strategic resource (Anne-Marie Søderberg)

Alternative Spaces. Cultural awareness and cross-cultural dialogues, (Esther Fihl)

EVALUERING AF BEVILLINGER GIVET UNDER PROGRAMKOMITÉEN FOR DET KREATIVE OG INNOVATIVE SAMFUND 2006-2009 | DAMVAD.COM

UFU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 168: Spm. om ministeren vil fremsende relevante evalueringer af Globaliseringspuljen 2007-12, til Uddannelses- og forskningsministeren

7.4

7.5

7.6

Social Cohesion and Ethnic Diversity: National Values, Local Implications (Garbi

Schmidt)

Creative designing as outcome of interaction in multicultural organizations: The role of

knowledge sharing and social capital (Jakob Lauring)

Citizen Driven Environmental Action (Jens Hoff)

Bilag : Oversigt over interviewpersoner og forskningsprojekter

EVALUERING AF BEVILLINGER GIVET UNDER PROGRAMKOMITÉEN FOR DET KREATIVE OG INNOVATIVE SAMFUND 2006-2009 | DAMVAD.COM

UFU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 168: Spm. om ministeren vil fremsende relevante evalueringer af Globaliseringspuljen 2007-12, til Uddannelses- og forskningsministeren

Forord

Fra 2006 til 2009 gav Det Strategiske Forskningsråd

17 bevillinger til forskningsprojekter inden for krea-

tivitet og innovation for et samlet beløb på 244 mio.

kr. Baggrunden var et ønske om at styrke dansk in-

novation gennem strategisk forskning på det hu-

man- og samfundsvidenskabelig område. Konkret

har projekterne haft til formål at styrke innovation in-

den for nye produktionsformer, oplevelsesøkonomi,

kulturforståelse og den offentlige sektor.

Før Det Strategiske Forskningsråd giver bevillinger,

foretages der altid en vurdering af forskningshøjde,

relevans og (forventet) effekt af ansøgningerne. Ef-

terfølgende foretages en evaluering af bevillinger-

nes resultater. Det inkluderer blandt andet opgørel-

ser over publiceringer og forskeruddannelse. Her

har det vist sig, at langt de fleste projekter har over-

gået de målsætninger, der var angivet i ansøgnin-

gerne på forhånd. Det har dog også vist sig, at en

meget stor del af projekterne desuden har haft an-

dre

supplerende effekter

for målgruppen, partnerne

og på universiteterne. Det være sig effektivisering,

produktivitet og produktudvikling, nye kommunikati-

onsgange og organisationsformer, øget innovati-

onskapacitet blandt medarbejdere samt talentudvik-

ling og nye uddannelsesforløb for blot at nævne

nogle få eksempler.

Det er effekter, der er centrale for, hvad der kommer

ud af strategisk forskning inden for det human‐ og

samfundsvidenskabelige område, men som hidtil

har været underbelyst. Derfor har det Strategiske

Forskningsråd valgt at få evalueret og analyseret

disse

supplerende effekter

med det formål at be-

lyse, hvilke typer effekter - udover de klassisk viden-

skabelige - strategisk forskning inden for området

kan lede til, og hvad det er for nogle virksomme pro-

cesser, der leder til disse effekter. Det er det denne

evaluering og analyse går i dybden med.

Når man kigger på effekten af forskning, handler det

grundlæggende om, hvordan den forskningsbase-

rede viden omsættes til konkret værdi for samfun-

det. Den proces kan i varierende grad være både

lang og kringlet. Ikke desto mindre peger rapporten

på en række konkrete effekter – effekter som har

umiddelbar værdi i sig selv, og som samtidig repræ-

senterer forskellige skridt på vejen mod vækst og

velfærd i et Danmark, der i stigende grad bliver ud-

fordret på sin innovationsevne i den globale konkur-

rence.

Kun ca. 6 pct. af midlerne til strategisk forskning er

givet med fokus på det human- og samfundsviden-

skabelige område mod ca. 25 pct. generelt for of-

fentlige forskningsinvesteringer i Danmark. Ikke de-

sto mindre har forskning inden for området vist sig

at skabe stor værdi for forskningsmiljøerne, samar-

bejdspartnere og i sidste ende for samfundet på en

række måder, der nok er karakteristiske for netop

human- og samfundsvidenskabelig forskning.

Det er afgørende for fortsat vækst og velfærd i Dan-

mark, at vi prioriterer forskningsbaseret innovation.

Med denne rapport ønsker vi at synliggøre, hvordan

strategisk forskning med fokus på den human- og

samfundsvidenskabelige

dette.

God læsning!

Hans Siggaard Jensen og Elisabeth Flensted-Jen-

sen

Programudvalget for Uddannelse og Kreativitet

forskning

bidrager

til

EVALUERING AF BEVILLINGER GIVET UNDER PROGRAMKOMITÉEN FOR DET KREATIVE OG INNOVATIVE SAMFUND 2006-2009 | DAMVAD.COM

UFU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 168: Spm. om ministeren vil fremsende relevante evalueringer af Globaliseringspuljen 2007-12, til Uddannelses- og forskningsministeren

Resumé

Evalueringen dokumenterer, at forskningsprojek-

terne finansieret af Programkomiteen for Det Krea-

tive og Innovative Samfund har haft en række sup-

plerende effekter i samfundet, samt at der har været

tale om mange-facetterede og forskelligartede for-

mer for værdiskabelse. Der synes samtidig at være

betydelig variation i forhold til omfang og type af

supplerende effekter i projekterne. Fremadrettet er

der derfor potentiale for at optimere effekterne af

strategisk forskning på området, hvilket de virk-

somme komponenter, som evalueringen identifice-

rer, kan være med til at understøtte.

Det er samtidig vigtigt at understrege, at det ikke har

været muligt at tilvejebringe en udtømmende doku-

mentation af de samlede effekter af forskningspro-

jekterne, hvilket blandt andet hænger sammen med

vanskeligheden i at afgrænse og dokumentere kon-

ceptuelle effekter af forskning på området. Evalue-

ringen fokuserer derfor i høj grad på at dokumentere

de væsentligste former for direkte brug af forsknin-

gen, som har ført til værdiskabelse i samfundet. Der

er identificeret 7 former for værdiskabelse, som har

været særligt fremtrædende i forskningsprojek-

terne:

Produktudvikling, effektivisering og produktivi-

tet.

En række af forskningsprojekterne har ud-

viklet nye tilgange til problemer, løsninger eller

konkrete produkter, som har bidraget til at øge

effektiviteten eller produktiviteten i samarbejds-

organisationer. I nogle virksomheder har det li-

geledes ført til bedre forretningsmodeller og sti-

gende omsætning.

Nye organisationsformer.

Flere samarbejds-

partnere peger på, at de i forlængelse af sam-

arbejdet med forskerne har ændret deres orga-

nisationsformer. Nogen har fx etableret nye

kommunikationsgange mens andre har lavet

nye retningslinjer for HR-afdelingen

Langtidsholdbar

netværksdannelse.

Flere

forskningsprojekter har involveret netværks-

dannelse mellem parter på de relevante områ-

der. På nogle områder har det ført til centerdan-

nelser mellem forskere, mens det på andre om-

råder er mere praksisnære netværk mellem ek-

sempelvis virksomheder. Flere partnere peger

på, at dette er af stor værdi også fremadrettet.

Nye kompetencer og innovationsmentalitet.

flere tilfælde har forskningsprojektet ifølge de

interviewede samarbejdspartnere ført til et kom-

petenceløft af medarbejderne i de organisatio-

ner som forskerne har arbejdet sammen med.

På nogle af de innovations-orienterede projek-

ter har det fx ført til øget innovationsmentalitet

blandt medarbejderne.

Kapacitet til tværfaglighed og samarbejde.

mange af projekterne har samarbejde med eks-

terne partnere og tværfaglige forskningssamar-

bejder været udfordrende. Dette har dog samti-

dig givet en række erfaringer blandt både for-

skere og praktikere, som flere fremhæver som

værdifulde.

Indirekte effekter gennem uddannelse.

Mange

interviewpersoner peger på, at projekterne har

styrket inddragelse af praksiselementer i ud-

dannelserne. Forskningsprojekterne kan der-

med også indirekte skabe værdi for samfundet

gennem kapacitetsopbygning af studerende,

der kan bære viden, i form af fx en konceptuel

tilgang til et område, videre ud i samfundet.

Konceptuelle nybrud

kan være tæt forbundet

med de andre typer af effekter, hvor nye kon-

ceptuelle tilgange fx kan føre til nye organisati-

onsformer eller lignende. Den konceptuelle

brug af forskning er dog både vanskelig at do-

kumentere og afgrænse, men kan potentielt

have stor effekt i samfundet.

EVALUERING AF BEVILLINGER GIVET UNDER PROGRAMKOMITÉEN FOR DET KREATIVE OG INNOVATIVE SAMFUND 2006-2009 | DAMVAD.COM

UFU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 168: Spm. om ministeren vil fremsende relevante evalueringer af Globaliseringspuljen 2007-12, til Uddannelses- og forskningsministeren

De opstillede forandringsteorier for hvert forsknings-

projekt har gjort det muligt at identificere en række

virksomme komponenter, der har haft betydning i

forhold til de supplerende effekter som forsknings-

projekterne har haft i samfundet. De mest fremtræ-

dende komponenter på tværs af forskningsprojek-

terne har været:

Skabelse af konkrete produkter:

erfaringsopsamlin-

ger, værktøjer, modeller eller fysiske produkter har

ofte bidraget til at omsætte forskningsresultaterne til

praksis ved at demonstrere relevansen for praksis

og sprede resultaterne ud til relevante modtagere.

Samarbejdsorganisering

i form af partnerskaber,

oprettelse netværk, afholdelse af workshops med

mere har i mange af projekterne været afgørende

for forskningsprojekternes værdiskabelse, hvilket

igen især relaterer sig til den centrale udfordring,

der ligger i at få omsat forskningsresultater til prak-

sis.

Praksistilgang;

En direkte og omfattende ind-

dragelse af praksis i forskningsprojekterne er en for-

del. Direkte afsæt i aftagernes behov er ofte forbun-

det med en succesfuld omsætning af forskningsre-

sultaterne. Det er dog ikke en tilstrækkelig forklaring

på værdiskabelse i samfundet.

Uddannelse og kursusforløb

har på tværs af mange

projekter vist sig som vigtige mekanismer i forhold

til oversættelse og spredning af viden ud til rele-

vante aktører. Forskningsprojekterne har endvidere

ofte medført oprettelse af nye uddannelsesforløb.

Endelig opstilles en række barrierer og udfordringer

i forhold til at forskningen kan bidrage med supple-

rende effekter, der er værdifulde for samfundet.

Ydre omstændigheder:

kan for det første skabe ud-

fordringer særligt i forhold til inddragelse af praksis

i forskningen samt sikring af, at resultaterne igen

omsættes i praksis. Den økonomiske krise har ek-

sempelvis påvirket flere samarbejdspartnere bety-

deligt. Det kan derfor være vigtigt at vurdere følsom-

heden overfor sådanne ydre omstændigheder i et

projekt, herunder eksempelvis samarbejdspartner-

nes kapacitet til at indgå i samarbejdet.

Forventningsafstemning med samarbejdspartnere:

Enkelte projekter har oplevet, at det har været van-

skeligt at leve op til de forventninger, som samar-

bejdspartnerne på forhånd havde til samarbejdet

med forskningsprojektet. Mangel på klare rollefor-

delinger og forventningsafstemninger kan i sådanne

situationer udgøre en barriere.

Omsætning, anvendelse og forankring.

I de tilfælde,

hvor det i mindre grad er lykkedes at skabe supple-

rende effekter af forskningen, har det været vanske-

ligt at identificere omsætning og anvendelse af

forskningen. Det kan være vanskeligt at afgøre, om

det skyldes forskningens relevans, manglende ef-

terspørgsel i praksis eller manglende aktiviteter

med henblik på omsætning. Forankring, særligt i

store organisationer med stærke kulturer for hvad

man plejer at gøre, kan ligeledes udgøre en barriere

for at forskningen kan skabe en vedvarende værdi i

samfundet.

EVALUERING AF BEVILLINGER GIVET UNDER PROGRAMKOMITÉEN FOR DET KREATIVE OG INNOVATIVE SAMFUND 2006-2009 | DAMVAD.COM

UFU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 168: Spm. om ministeren vil fremsende relevante evalueringer af Globaliseringspuljen 2007-12, til Uddannelses- og forskningsministeren

Indledning

3.1

Baggrund, formål og afgrænsning

ferencer mm. er uden for evalueringens fokus. Vi-

den om supplerende effekter og hvorledes de er op-

nået skal give input til den fremtidige prioritering af

strategisk forskning inden for det human‐ og sam-

fundsvidenskabelige område.

3.2

Forandringsteori for hvert forskningspro-

jekt

For at afdække ovenstående udformes der på bag-

Programkomitéen for det Kreative og Innovative

Samfund (KIS) udmøntede i perioden 2006 - 2009

et samlet beløb på 244 mio. kr. til 17 projekter inden

for forskningstemaerne 1) Kreativitet, innovation,

nye produktionsformer og oplevelsesøkonomi, 2)

Brugerdreven innovation, 3) Kulturforståelse, og 4)

Fremtidens offentlige sektor.

I forbindelse med ansøgning om midler til forsk-

ningsprojekter under programkomitéen skal bevil-

lingsmodtagerne leve op til en række generelle krav

til strategisk forskning vedrørende forskningshøjde,

relevans og forventede effekter af forskningsprojek-

tet. Det er første gang der er prioriteret midler til

strategisk forskning inden for dette område, og de

foreløbige erfaringer tyder på, at forskningsprojek-

terne, i tråd med den strategiske målsætning, har

afstedkommet en række supplerende effekter ud

over de traditionelle forskningsoutput som publice-

ringer mv. Da projekterne nu er ved at være afslut-

tede ønsker Det Strategiske Forskningsråd derfor

en evaluering af projekterne, der er finansieret af

Programkomitéen, med fokus på de strategiske ele-

menter i forskningen. Selvom de forskningsmæs-

sige resultater udgør vigtige outcomes af forsk-

ningsprojekterne, vil dette ikke blive afdækket i eva-

lueringen, hvor fokus er på at identificere supple-

rende effekter af forskningsprojekterne.

grund af interviews med bevillingsmodtagere og

partnere i forskningsprojekterne en forandringsteori

for hver af de 17 forskningsprojekter. Ved at gen-

nemføre interview med forskellige parter i forsk-

ningsprojekterne sikres det, at der inddrages for-

skellige perspektiver i evalueringen, så resultaterne

ikke udelukkende afhænger af enkeltpersoner.

Forandringsteorien skal være med til at eksplicitere

og visualisere forestillinger om sammenhængen

mellem de

aktiviteter,

der sættes i gang, og de

re-

sultater,

der er opnået i projektet. Men for at forstå

hvordan aktiviteterne virker, må vi også undersøge

de underliggende

mekanismer,

(virksomme meka-

nismer) som forbinder aktiviteterne og resultaterne.

Det er gennem ideen om disse mekanismer, at vi

kan tage skridtet fra at spørge, om et projekt/indsats

virker til at forstå, hvad det er ved projektet/indsat-

sen, som får det til at fungere.

Når man evaluerer ved hjælp af en forandringsteori,

Evalueringen afdækker hvilke samfundsudfordrin-

ger forskningen har adresseret, samt hvordan akti-

viteter og resultater i forskningsprojektet har tilført

værdi til samfundet. Dermed kortlægges det, hvilke

former for værdiskabelse som forskningen finansie-

ret under Programkomitéen for det Kreative og In-

novative samfund bidrager med i forhold til det om-

givende samfund. De traditionelle forskningsrettede

effekter og aktiviteter som publiceringer, forskerkon-

belyses vigtige sammenhænge mellem aktiviteter

og resultater. Ved at følge hele kæden fra aktivitet

til resultat i evalueringen, kan man kvalificere vurde-

ringen af, om projektet virker som det oprindeligt var

tænkt. Endelig skaber forandringsteorien et visuelt

overblik over, hvordan projektet virker, og hvilke ak-

tiviteter der er centrale, samt hvilke forhold der skal

være til stede for, at det kan gennemføres og med-

føre de ønskede resultater. Forandringsteorien kan

derfor også medvirke til at give andre aktører uden

EVALUERING AF BEVILLINGER GIVET UNDER PROGRAMKOMITÉEN FOR DET KREATIVE OG INNOVATIVE SAMFUND 2006-2009 | DAMVAD.COM

UFU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 168: Spm. om ministeren vil fremsende relevante evalueringer af Globaliseringspuljen 2007-12, til Uddannelses- og forskningsministeren

for projektet en fælles visuel forståelse af, hvad pro-

jektet går ud på, og hvordan erfaringerne i projektet

kan overføres. Ved at visualisere denne viden kan

forandringsteorien, bidrage til at videreformidle de

gode erfaringer da forandringsteorien synliggør,

hvad projektet indebærer, og hvad der skal iværk-

sættes og gøres for, at de lykkes med et succesfuldt

resultat.

Forandringsteorien tager i denne sammenhæng ud-

gangspunkt i en model for brug af forskning, der

synliggør bevægelsen fra strategisk orienterede ak-

tiviteter i forskningen til værdi for samfundet på føl-

gende vis:

mer, og det vil undervejs blive afdækket i hvilket om-

fang, der kan identificeres empiriske indikatorer,

som kan underbygge, at de identificerede mekanis-

mer/processer har haft den forventede virkning. Det

er dog ikke alle typer af effekter, der kan identifice-

res empiriske indikatorer for, hvilket også kan

hænge sammen med at brug af forskning inden for

det samfundsvidenskabelige og humanistiske felt,

kan antage flere forskellige former, hvor effekter i

nogle tilfælde kan være vanskelige at dokumentere.

3.3

Brug af forskning inden for det kreative

og innovative samfund

I litteraturen skelnes der ofte mellem tre former for



Strategisk forskning (aktiviteter)

Omsætning af forskning (output)

Ibrugtagning af forskning (outcome)

Værdi for samfundet (outcome)

brug af forskning

Instrumentel brug af forskning:

direkte og

specifik brug af forskning, fx forskning ud-

gør beslutningsgrundlag i policy

Konceptuel brug af forskning:

Når forskning

ændrer ens tænkemåde, men ikke nødven-

digvis ens handlinger (også kaldet generel

oplysning).

Symbolsk brug af forskning:

Brug af forsk-

ning til at legitimere og understøtte forud

bestemte holdninger / perspektiver.

Der vil i evalueringen i høj grad være fokus på at

dokumentere den instrumentelle og konceptuelle

brug af forskning. Den konceptuelle brug af forsk-

ning er ofte et vigtigt element i forskning inden for

humaniora og samfundsvidenskab, hvor nye kon-

ceptuelle tilgange til et felt i sig selv kan medføre

store implikationer. Det kan dog ofte være vanske-

ligt at afgrænse omfanget af en sådan konceptuel

brug af forskning, og ressourcerne og analysedesig-

net i denne evaluering tillader ikke en grundig af-

dækning af sådanne forhold. Samtidig er der ofte

Evalueringens ambition er på baggrund af dette at

opnå en stærkere forståelse for de forskellige typer

af supplerende effekter, som et forskningsprojekt af-

stedkommer. Fokus er på at afdække hvilke aktivi-

teter og processer, der har medvirket til at forsknin-

gen har skabt værdi for samfundet samt hvilke for-

mer for værdi, der er tale om. Der kan ofte være tale

om iterative processer, hvor forskning kan påvirke

praksis, men hvor praksis også kan påvirke forsk-

ningen, og hvor den værdi som forskningen skaber

for samfundet kan bestå i løbende gensidig påvirk-

ning mellem forskning og praksis.

Det er

ikke

ambitionen at forsøge at måle størrelsen

af de samlede effekter af forskningsprojekterne. I

stedet afdækkes jf. beskrivelsen ovenfor forskellige

typer af værdiskabelse samt virksomme mekanis-

Sudsawad, Pimjai (2007).

Knowledge Translation – Introduction to Mod-

els, Strategies, and Measures.

The University of Wisconsin-Madison.

EVALUERING AF BEVILLINGER GIVET UNDER PROGRAMKOMITÉEN FOR DET KREATIVE OG INNOVATIVE SAMFUND 2006-2009 | DAMVAD.COM

UFU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 168: Spm. om ministeren vil fremsende relevante evalueringer af Globaliseringspuljen 2007-12, til Uddannelses- og forskningsministeren

ikke en direkte og ligefrem sammenhæng mellem

konceptuel brug af forskningen og bidrag til løsning

af konkrete samfundsudfordringer, som er et vigtigt

formål med forskningsbevillingerne under Det Stra-

tegiske Forskningsråd. Derfor er evalueringen i høj

grad underbygget med indikatorer på instrumen-

tel/direkte brug af forskning, om end vi også under-

vejs er opmærksomme på forskningens konceptu-

elle betydning.

Det betyder samtidig, at evalueringen ikke kan be-

tragtes som udtømmende i forhold til at dokumen-

tere de effekter, der har været af forskningsprojek-

terne. Konceptuelle nybrud inden for et område, kan

potentielt få stor betydning fremadrettet. Omvendt

er det usikkert, i hvilken grad det faktisk vil slå igen-

nem og skabe værdi for samfundet, hvilket er med

til at vanskeliggøre en mere udtømmende evalue-

ring af effekterne. Evalueringen fokuserer derfor pri-

mært på at dokumentere de former for værdiska-

belse, som kan underbygges med konkrete empiri-

ske indikatorer.

3.4

Rapportens opbygning

Rapporten vil indeholde følgende elementer:



Tværgående analyse og læringspunkter ift.

hvordan forskningsprojekterne har skabt værdi

for samfundet, og hvilke former for værdiska-

belse der er tale om.



Et afsnit om hvert forskningsprojekt, der afdæk-

ker forskningsspørgsmål og opstiller en foran-

dringsteori for projektet

EVALUERING AF BEVILLINGER GIVET UNDER PROGRAMKOMITÉEN FOR DET KREATIVE OG INNOVATIVE SAMFUND 2006-2009 | DAMVAD.COM

UFU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 168: Spm. om ministeren vil fremsende relevante evalueringer af Globaliseringspuljen 2007-12, til Uddannelses- og forskningsministeren

Tværgående analyse – strategisk forskning i det Kreative og

Innovative Samfund

deltage i udviklingen af den kommunikerende fa-

cade på Dansk Industris nye hovedkvarter i Køben-

havn. En lignende produktudvikling beskrives i pro-

jektet under Kirsten Drotner omkring digitale kom-

petencer. Her har forskningsteamet deltaget i udvik-

lingen af en række digitale produkter til brug på dan-

ske museer. Eksempelvis har man udviklet applika-

tioner til mobiltelefoner, der i dag bruges af muse-

erne.

Nye organisationsformer

Flere samarbejdspartnere peger på, at de har lavet

ændringer i deres kommunikationsgange og organi-

sationsform i løbet af samarbejdet med bevillings-

haverne. I nogle tilfælde ændres disse organisati-

onsformer dog efterfølgende. Samarbejdspartnerne

går tilbage til ’business as usual’. Som beskrevet i

afsnit 3.3 fremhæves dette fænomen, som en ud-

fordring ift. at forankre projekterne i samarbejdsor-

ganisationerne. En gruppe af projekter har dog æn-

dret samarbejdspartneres organisationsformer på

længere sigt. Det fremhæves af samarbejdspart-

nerne som en værdi i sig selv. Eksempelvis nævner

Martin Dam Pedersen fra Danske Bank, at deres

samarbejde med forskningsprojektet om multikultu-

relle teams under Jakob Lauring har ført til nye ret-

ningslinjer for HR-afdelingen. Forandringen har

medført, at virksomhedens interne kommunikation

tilrettelægges, så man i højere grad håndterer de

potentielle barrierer, der er i multikulturelle teams.

Et andet eksempel er Ulrik Jørgensens forsknings-

projekt TEMPOS om iscenesættelsens af midlerti-

dige rum til brugerdreven innovation. Her har sam-

arbejdet med Københavns Kommune ført til en om-

strukturering af Teknik- og Miljøforvaltningens orga-

nisering, så den i højere grad understøtter forvalt-

ningens strategiske fokus på innovation. I 2012 gen-

nemførte forvaltningen således i samarbejde med

projektet en uddannelse i innovation for praktikere

og sidenhen har forvaltningen sat dannelsen af et

’Innovationsnetværk’ i sin strategiplan.

I dette tværgående kapitel samles der op på hvilke

former for værdiskabelse, der er identificeret på

tværs af de 17 forskningsprojekter. Dernæst gen-

nemgås komponenter, der har udmærket sig som

særligt virksomme i forhold til at fremme forsknings-

projekternes supplerende effekter/værdiskabelse i

samfundet. Endelig oplistes nogle udfordringer og

barrierer i forhold til at fremme forskningsprojekter-

nes værdiskabelse/supplerende effekter.

4.1

Typer af værdiskabelse

Forskningsprojekternes værdiskabelse har været

mangfoldig og haft mange forskellige aspekter. Her

gennemgås de typer af værdiskabelse, der er iden-

tificeret i de 17 forskningsprojekter, som vurderes at

have skabt størst værdi i samfundet.

Effektivisering, produktivitet og produktudvikling

En række af projekterne har bidraget til ændringer i

forretningstilgange og udvikling af nye produkter.

Mange af disse projekter har medvirket til, at orga-

nisationerne har kunnet gennemføre besparelser el-

ler øge deres produktivitet som konsekvens af del-

tagelsen i forskningsprojektet.

Eksempelvis peger Eva Sørensen, bevillingshaver

for CLIPS-projektet på, at projektet har bidraget til

at sprede Fredericia kommunes tilgang til hverdags-

håndtering blandt ældre til andre kommuner. Det

har både betydet, at borgere i højere grad kan klare

sig selv, samt at kommunerne kan spare penge på

hjemmeplejen. Ligeledes beskriver Jon Sundbo,

hvordan hans projekt om medarbejderdreven inno-

vation medførte, at Knuthenborg Safaripark udvik-

lede nye tilgange til kundeinddragelse. Det har,

ifølge parken selv, ført til en øget omsætning i virk-

somheden. Andre projekter har ligeledes hjulpet

virksomheder ved at udvikle nye produkter. Eksem-

pelvis beskriver Kim Halskov, hvordan deltagere i

deres projekt om interaktive byrum endte med at

EVALUERING AF BEVILLINGER GIVET UNDER PROGRAMKOMITÉEN FOR DET KREATIVE OG INNOVATIVE SAMFUND 2006-2009 | DAMVAD.COM

UFU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 168: Spm. om ministeren vil fremsende relevante evalueringer af Globaliseringspuljen 2007-12, til Uddannelses- og forskningsministeren

Langtidsholdbar netværksdannelse

En række bevillingshavere og deres samarbejds-

partnere har påpeget, at flere forskningsprojekter

har involveret netværksdannelse og dialog mellem

parter på projekternes respektive områder eller mel-

lem afdelinger i selvstændige organisationer. Der er

eksempelvis oprettet et viden-center for Museums-

forskning (Dansk Center for Museumsforskning), et

Nationalt Center for Innovationsspredning og et

Netværk for Serviceinnovation. Platforme, der fort-

sat benyttes i dag af tidligere sparringspartnere i

projekterne. Derudover nævner flere samarbejds-

partnere, at de har udvidet deres uformelle netværk

gennem deltagelse i projekterne. Eksempelvis næv-

ner Ole Thomsen fra Vestas, en af samarbejdspart-

nerne på projektet om små og mellemstore virksom-

heders globaliseringsudfordringer under John Jo-

hansen, at en af virksomhedens største gevinster

fra deltagelsen i forskningsprojektet har været deres

kontakt til lignende industrivirksomheder i Danmark.

Øget kapacitet til tværfaglighed og samarbejde

mellem forskere og praktikere

Flere bevillingshavere beskriver processen med at

indgå samarbejder med eksterne partnere som en

ny udfordring. Det samme gør sig gældende for det

tværfaglige forskningssamarbejde. Disse samarbej-

der har derfor også givet en række erfaringer, som

bevillingshaverne beskriver som meget nyttige i det

videre samarbejde mellem forskere og praktikere.

For en række projekter har det været et selvstæn-

digt mål at undersøge og eksperimentere med disse

samarbejder. Bevillingshaver på projektet om bru-

gerdreven innovation i virtuelle verdener, Sisse Sig-

gaard, beskriver, hvordan en del af forskningstea-

met havde til opgave at udforme metoder og erfa-

ringsopsamlinger for disse samarbejder. Denne

gruppe arbejdede med et selvstændigt projekt,

IFADIA. Dermed arbejdede projektet med et forsk-

ningsprojekt inde i projektet.

Hvad angår SPIRE-projektet om værktøjer til og vi-

Nye kompetencer og innovationsmentalitet hos

medarbejdere

Flere bevillingshavere og samarbejdspartnere på-

peger at medarbejdere i samarbejdsorganisationer

har øget deres kompetencer som resultat af forsk-

ningsprojekterne. Eksempelvis forklarer Camilla

Frandsen, udviklingskonsulent i Københavns Kom-

mune, at deltagelsen i TEMPOS-projektet om mid-

lertidige innovationsprojekter har givet medarbej-

derne i Teknik- og Miljøforvaltningen et mere ekspe-

rimenterende ’mind-set’. Samtidig har medarbej-

dere i kommunen i dag et sprog og fælles erfaringer,

der gør det nemmere for dem at igangsætte innova-

tionsprocesser. En lignende værdi beskrives af be-

villingshaver for projektet, ’Alternative Spaces’ om

kulturers alternative rum. Her peges der på, hvor-

dan de kurser man har udbudt i kulturforståelse for

medarbejdere i private virksomheder og Udenrigs-

ministeriet har givet en stærk grad af kritisk reflek-

sion, der har styrket medarbejdernes evne til at

skabe resultater i en globaliseret verden.

den om brugerdreven innovation i produktionsvirk-

somheder under Jacob Buur, eksperimenterede

man med at organisere det tværfaglige samarbejde

i fysiske forskningsmiljøer. Således satte forskere

inden for vidt forskellige discipliner sig i kontorer

med hinanden. Denne praktiske organiseringsmo-

del viste sig at være frugtbar, og er sidenhen an-

vendt af Syddansk Universitet på deres campus i

Kolding. Fra den anden side af bordet har man lige-

ledes oparbejdet kompetencen til samarbejde med

universiteterne. Samarbejdspartner på TEMPOS-

projektet om midlertidige innovationsprojekter, Ca-

milla Frandsen fra Københavns Kommune, beskri-

ver eksempelvis, hvordan Teknik- og Miljøforvalt-

ningen har prioriteret at igangsætte et fremtidigt

samarbejde med Aalborg Universitet efter de gode

erfaringer fra samarbejdet med TEMPOS-projektet.

EVALUERING AF BEVILLINGER GIVET UNDER PROGRAMKOMITÉEN FOR DET KREATIVE OG INNOVATIVE SAMFUND 2006-2009 | DAMVAD.COM

UFU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 168: Spm. om ministeren vil fremsende relevante evalueringer af Globaliseringspuljen 2007-12, til Uddannelses- og forskningsministeren

Inddragelse af praksis i forskningsbaserede ud-

dannelser

Mange af interviewpersonerne peger på, at forsk-

ningsprojekterne har styrket uddannelsesforløb

rundt omkring på universiteterne. De har ofte bidra-

get til en bedre inddragelse af praksiselementer i

uddannelsen. Dermed klædes de studerende bedre

på i forhold til at komme ud i praksis senere. Forsk-

ningsprojekterne kan dermed også indirekte skabe

værdi for samfundet gennem kapacitetsopbygning

af studerende, der kan bære viden, i form af fx en

konceptuel tilgang til et område, videre ud i samfun-

det. Sådanne indirekte effekter kan eksempelvis op-

stå på projektet om temporære rum for brugerdre-

ven innovation, hvor kandidater fra Aalborg Univer-

sitet på deres kandidatuddannelse lærer om de ud-

viklede modeller for innovationsprocesser, som de

kan tage med ud i senere ansættelser. Tilsvarende

indirekte effekter kan gøre sig gældende for mange

af forskningsprojekterne, og mange bevillingsha-

vere fremhævder netop denne indirekte effekt som

en vigtig del af værdiskabelsen i forskningsprojek-

terne.

Konceptuelle nybrud

En anden faktor, som kan være tæt forbundet med

mange af de øvrige typer af effekter, er konceptuelle

nybrud, der udbredes som resultat af forskningspro-

jekterne. Eksempler på dette kan være udbredelsen

af samarbejdsbaseret innovation (Collaborative in-

novation) eller tilgangen til kulturelle fællesskaber i

’Alternative spaces’. Sådanne konceptuelle nybrud

kan være væsentlige medvirkende faktorer til, at

man ude i praksis eksempelvis omstrukturerer orga-

nisationer, så de i højere grad muliggør samar-

bejdsbaseret innovation eller begynder at arbejde

med en mere systematisk tilgang til en problemstil-

ling. Flere kommuner har fx henvist til begrebet om

samarbejdsbaseret innovation i deres innovations-

strategier. Som omtalt i indledningen er det på den

ene side være vanskeligt at afgrænse effekten af en

sådan konceptuel brug af forskningen, samtidig

med at det på den anden side potentielt kan med-

føre store effekter i praksis.

4.2

Virksomme komponenter

Som illustreret i forandringsteorierne fører mange

projektaktiviteter til, at projekterne skaber værdi for

det omkringliggende samfund. De tværgående out-

comes, der har været af forskningsprojekterne har

vidt forskellige kilder. Alligevel går nogle komponen-

ter igen på tværs af projekterne. Her samles de

tværgående, virksomme komponenter, som har væ-

ret særligt markante i forhold til at fremme forsk-

ningsprojekternes supplerende effekter/værdiska-

belse.

Produktskabelse

Flere forskningsprojekter har involveret skabelsen

af et produkt. Mange udarbejder erfaringsopsamlin-

ger, værktøjer og modeller. De grafiske og skriftlige

modeller i flere af forskningsprojekterne har bidra-

get til værdiskabelse hos samarbejdspartnerne,

men en del af projekterne arbejder også med mere

fysisk anvendelige produkter. Disse produkter ind-

går ofte som centrale elementer i de værdiskabende

processer for forskningsprojekterne.

Et eksempel herpå er SPIRE-projektet om værktø-

jer til og viden om brugerdreven innovation i produk-

tionsvirksomheder under Jacob Buur, hvor brugen

af fysiske spil og udfordringer, som det møtriks-sæt

virksomhedsledere har skullet bruge til at forklare

deres markedsforståelse. Bevillingshaver forklarer i

dette tilfælde, at de fysiske værktøjer er afgørende.

For det første fordi de ændrer rammerne for de so-

ciale sammenhænge og dermed får ekspliciteret

ideer og viden, der ikke ville været kommet frem

med 2D-grafiske eller skriftlige modeller. For det an-

det fordi der er mulighed for at bruge modellerne i

andre kontekster og uden at forskerne sætter inno-

vationsprocesser i gang. Eksempelvis beskriver Ja-

EVALUERING AF BEVILLINGER GIVET UNDER PROGRAMKOMITÉEN FOR DET KREATIVE OG INNOVATIVE SAMFUND 2006-2009 | DAMVAD.COM

UFU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 168: Spm. om ministeren vil fremsende relevante evalueringer af Globaliseringspuljen 2007-12, til Uddannelses- og forskningsministeren

cob Buur, at en samarbejdspartner havde taget de-

res møtriks-sæt med til Kina og brugt det i samtaler

med kinesiske samarbejdspartnere.

Lignende positive erfaringer med brugen af fysiske

produkter finder vi hos forskningsprojekterne ’Digital

Urban Living’ og ’Digital Litteracies’. Her er det af-

gørende for værdiskabelsen, at projekterne gjorde

brug af digitale værktøjer for at skabe fysiske pro-

dukter. Udover at produkterne her har udgjort et me-

die for ibrugtagning af indsigter fra forskningen, har

de også bidraget til at tiltrække opmærksom, lige-

som de har udgjort kernen i værdiskabelsen, fx i

form af kommercialisering. Produkterne har således

spillet en afgørende rolle i forhold til både omsæt-

ning af forskningen, ibrugtagningen og værdiskabel-

sen i sidste ende.

Der er dog også et eksempel på, at man har udviklet

digitale produkter, hvor samarbejdspartnere eller

andre eksterne parter ikke har benyttet produkterne

sidenhen. Der er her tale om den wiki-service forsk-

ningsprojektet under Mette Morsing har udviklet.

Samarbejdspartner i projektet Michael Etter angi-

ver, at det i høj grad er brugbart for forskerne, men

at det mangler at blive udviklet yderligere før virk-

somheder kan tage det i brug. Det peger på vigtig-

heden af, at produkter udvikles i overensstemmelse

med aftagernes (og ikke forskernes) behov, hvis

målet er at skabe supplerende effekter hos afta-

gerne. Det er i øvrigt kendetegnende for flere af de

projekter, som er blevet successer, at de har taget

direkte udgangspunk i aftagernes behov. Her kan

Kirsten Drotners projekt ”Digital Literacies” hen-

vendt til museer fremhæves: Udgangspunktet var

her i høj grad brugerundersøgelser, der dannede

udgangspunkt for forskernes input til nye installatio-

ner. Det samme gælder Jon Sundbos projekt ved-

rørende brugerdreven innovation i servicesektoren.

Samarbejdsorganisering

Alle forskningsprojekter indgår samarbejder med

eksterne parter. Overordnet set har samarbejdet og

koordineringen med eksterne parter været afgø-

rende for forskningsprojekternes værdiskabelse.

Samarbejdet foregår dog på vidt forskellige måder.

Nedenstående liste beskriver de forskellige samar-

bejdsformer, der tages i brug af bevillingshavere:



Netværksdannelse blandt samarbejdspartnere

Workshops og seminarer for samarbejdspart-

nere og forskere

Fælles projekter med samarbejdspartnere

Udflytning af arbejdsstationer hos samarbejds-

partnere (fx Museumsprojekt)

Uddannelsesforløb for samarbejdspartneres

medarbejdere

Dannelsen af netværk har været en integreret del af

flere projekter. For en del har selve netværket været

en værdi i sig selv, og flere netværk videreføres

også efter forskningsprojektet er ophørt. Her har for-

skerne fået viden fra samarbejdspartnerne, som de

har kunnet bruge til at tilpasse projekterne til deres

behov og udfordringer, samarbejdspartnerne har

også løbende kunnet få indblik i foreløbige resulta-

ter, der kan give anledning til refleksion i praksis.

En del af forskerne har bevidst arbejdet med net-

værksdannelse, brug af workshops, seminarer og

møder som virkemidler i forhold til at skabe løbende

udbytte af forskningen ud i praksis. Dette er ud fra

en erkendelse af, at samspillet mellem forskning og

praksis inden for humaniora og samfundsvidenskab

ikke er en ensrettet proces, der starter med grund-

forskning og slutter med ibrugtagning af forskningen

i praksis. I stedet kan man betragte samspillet mel-

lem forskning og praksis som en iterativ proces,

hvor der kan være behov for løbende kommunika-

tion for at få løbende feedback, men også af hensyn

til, at forskningen ikke mister sin relevans for praksis

EVALUERING AF BEVILLINGER GIVET UNDER PROGRAMKOMITÉEN FOR DET KREATIVE OG INNOVATIVE SAMFUND 2006-2009 | DAMVAD.COM

UFU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 168: Spm. om ministeren vil fremsende relevante evalueringer af Globaliseringspuljen 2007-12, til Uddannelses- og forskningsministeren

i kraft af de mere langsomme processer i forsk-

ningsverdenen.

Sisse Siggaard, som var bevillingshaver på projek-

tet omkring brugerdreven innovation i virtuelle ver-

dener beskriver eksempelvis, at det har været afgø-

rende for dem at trække samarbejdspartnere ind,

når de har udviklet de virtuelle platforme, man har

samarbejdet om. Særligt for projekterne vedrørende

brugerdreven innovation har man gjort brug af fæl-

les projekter. Her har forskningsgruppen aktivt hjul-

pet og understøttet indsatser i virksomheder og of-

fentlige myndigheder. På den måde har man haft en

praktisk tilgang til samarbejdet og har løbende kun-

net udvikle sit projekt, så det har udfordret samar-

bejdspartnerne mest muligt og givet forskerne de

fleste interessante resultater.

Flere projekter har bevidst organiseret forskningen

på en måde, der kan facilitere et løbende udbytte af

praksis ud fra ovenstående betragtninger. Det kom-

mer fx til udtryk ved, at flere projekter har ph.d.-sti-

pendiater med arbejdspladser ude hos samarbejds-

partnerne. På denne måde kan forskerne løbende

bidrage til praksis, ligesom forskerne også får en

tættere integrering af praksis i deres forskning.

Dette gør sig eksempelvis gældende for TEMPOS-

projektets (om midlertidige innovationsprojekter)

samarbejde med Københavns Kommune og projek-

tet om ’Digital Literacies’, hvor ph.d.-stipendiater har

arbejdet med base på danske museer.

Endelig har en del projekter uddannet samarbejds-

partnerne og har på denne måde haft en naturlig

kommunikation i løbet af forskningsprojektet.

Praksistilgang og samarbejdspartneres kapacitet

En afgørende komponent i flere af forskningsprojek-

terne er deres praktiske tilgang til samarbejdet med

eksterne parter. Flere projekter tager ud og deltager

i forskellige arbejdsprocesser med medarbejdere

’på gulvet’ i de respektive samarbejdspartneres or-

ganisationer. Dermed er det kompetenceløft, som

partnerne får ud af forskningsprojekterne, ikke redu-

ceret til alene at komme samarbejdspartnernes le-

delser til gode. Bevillingshaver på projektet om bor-

germotivation ift. CO

-reduktion, Jens Hoff, beskri-

ver eksempelvis, hvordan Kolding kommune har

haft tilknyttet en ph.d.-stipendiat over et år for at un-

derstøtte udviklingen af en såkaldt ’klimalandsby’.

I flere af de succesfulde forskningsprojekter har

man ligeledes taget meget direkte afsæt i aftager-

nes behov som udgangspunkt for forskningen. En

tæt integrering af aftagernes behov ser med andre

ord ofte ud til at være forbundet med en succesfuld

ibrugtagning og værdiskabelse hos aftagerne. Det

kan dog ikke betragtes som en tilstrækkelig forkla-

ring på succes.

Eksempelvis tager Brian Moerans projekt vedrø-

rende organiseringen af kreative industrier i høj

grad udgangspunkt i virksomhedernes virkelighed

og behov. Her lykkedes det dog ikke at skabe værdi

for virksomhederne, hvilket kan skyldes flere ting.

En af de vigtige ting som fremhæves er, at virksom-

hederne ikke var indstillet på at afsætte ressourcer

til samarbejdet med forskerne. Branchen er i høj

grad domineret af små virksomheder, hvor der ty-

pisk er meget fokus på produktion, og hvor man der-

for kan have vanskeligt ved at afsætte ressourcer til

mere langsigtede aktiviteter. Det kan derfor også

være vigtigt at tage bestik af aftagernes kapacitet og

vilje til at investere i et samarbejde med forskerne i

et projekt.

Kursusforløb for eksterne og studerende

En række bevillingshavere peger jf. gennemgangen

ovenfor på, at et væsentligt bidrag til værdiskabel-

sen i offentlige og private organisationer sker gen-

nem uddannelsen af kandidater, der efterfølgende

får jobs uden for universiteterne og igennem kursus-

EVALUERING AF BEVILLINGER GIVET UNDER PROGRAMKOMITÉEN FOR DET KREATIVE OG INNOVATIVE SAMFUND 2006-2009 | DAMVAD.COM

UFU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 168: Spm. om ministeren vil fremsende relevante evalueringer af Globaliseringspuljen 2007-12, til Uddannelses- og forskningsministeren

forløb for medarbejdere i samarbejdsorganisatio-

ner. Uddannelse udgør dermed også en central

virksom mekanisme i forhold til omsætningen af

forskningsresultater. Esther Fihl, bevillingshaver på

projektet om alternative rum (Alternative Spaces),

beskriver, hvordan medarbejdere i private virksom-

heder og Udenrigsministeriet har øget deres reflek-

sionsevne, hvad angår problemstillinger om andre

kulturer og vores kulturforståelse. For dette projekt

har det været afgørende at udvikle kurser og under-

visningsmateriale rettet mod disse aktører for på

denne måde at få brugt deres forskningsresultater

om andre kulturer.

4.3

Barrierer og udfordringer

gået i gang pga. ressourcemangler. Ligeledes luk-

kede Saxo Bank deres afdeling for eksperimenter

med markedsføring i virtuelle verdener. I det hele

taget betød den økonomiske krise at virksomheder

var mindre opsatte på at tage de risici, der er for-

bundne med at udvide sin forretningsførelse til en

ny platform som virtuelle verdener. Den manglende

deltagelse og kommunikation med disse parter har

desværre betydet, at forskningsprojektets resultater

er blevet brugt i mindre grad, end man havde håbet.

En lignende problemstilling stod bevillingshaver på

forskningsprojektet i multikulturelle teams Jakob

Lauring med, da flere af de medarbejdere med mul-

tikulturel baggrund, som deltog i deres forsknings-

projekt skiftede stilling. Det har betydet, at de har

udskiftet deres samarbejdspartnere i løbet af pro-

jektet. Udfordringer som disse kan imødegås, men

spiller utvivlsomt en rolle i de tilfælde, hvor samar-

bejde med eksterne parter ophører. Et opmærk-

somhedspunkt kan jf. ovenfor være, at forholde sig

til potentielle samarbejdspartneres kapacitet til at

indgå i og investere i samarbejdet med henblik på

risikohåndtering, så man fx også kan håndtere

eventuelle bortfald af partnere.

Forventningsafstemning med samarbejdspartnere

En yderligere udfordring i samarbejdet med eks-

terne vedrører forventningsafstemningen inden

forskningsprojektet går i gang. Forskningsprojektet

vedrørende innovation i branchen for oplevelses-

økonomi er et eksempel på et projekt, der mødte

sådan en udfordring. Bevillingshaver Brian Moeran

beskriver, hvorledes samarbejdspartnerne havde

forventet at projektet i høj grad skulle løse konkrete

problemer for virksomhederne. Imidlertid var forsk-

ningsprojektet først og fremmest interesseret i at

analysere den organisering samarbejdspartnerne

havde. Brian Moeran peger selv på den manglende

forventningsafstemning som afgørende for at en del

samarbejder ikke lykkedes i det omfang man havde

håbet på.

Mange af projekterne har mødt udfordringer under-

vejs, og det varierer i hvilken grad projekterne er lyk-

kedes med at adressere/håndtere de problemstillin-

ger, som man forventede forud for projekternes

gennemførsel. En del projekter har også mødt bar-

rierer, som man har haft mere eller mindre held med

at overkomme. Disse barrierer og udfordringer be-

skrives i nærværende afsnit, for at give et bud på,

hvilke forhold man med fordel kan være opmærk-

som på i fremtidige forskningssamarbejder som

disse.

Ydre omstændigheder kan true samarbejdet med

eksterne

Enkelte projekter har oplevet vanskeligheder med at

samarbejde med deres eksterne partnere. Det har

enten betydet at samarbejdet aldrig er kommet i

gang eller har betydet at igangsatte delprojekter har

måttet lukkes ned eller ændres radikalt.

Sisse Siggaard, bevillingshaver på forskningspro-

jektet om virtuelle verdener, beskriver hvorledes

den økonomiske krise havde store konsekvenser

for samarbejdet med eksterne parter. UNI-C, som

stod for at udvikle uddannelseselementerne til de

virtuelle verdener, afbrød samarbejdet inden det var

EVALUERING AF BEVILLINGER GIVET UNDER PROGRAMKOMITÉEN FOR DET KREATIVE OG INNOVATIVE SAMFUND 2006-2009 | DAMVAD.COM

UFU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 168: Spm. om ministeren vil fremsende relevante evalueringer af Globaliseringspuljen 2007-12, til Uddannelses- og forskningsministeren

Omsætning, anvendelse og forankringen af forsk-

ningsresultaterne

Et af de centrale spørgsmål for forskningsprojek-

terne er, i hvor høj grad de erfaringer og værktøjer,

der er udviklet omsættes, finder anvendelse efter-

følgende og forankres i praksis. En generel udfor-

dring består i første omgang i at sikre sig, at erfarin-

gerne spredes ud i organisationerne, hvilke er en

forudsætning i forhold til at forskningen kan komme

ud og skabe værdi i det omgivende samfund. I de

tilfælde, hvor det i mindre grad er lykkedes at skabe

supplerende effekter, er forskningsresultaterne ofte

ikke i særlig høj grad blevet omsat til praksis. Det

kan være vanskeligt at afgøre, om dette skyldes re-

levansen af forskningen for praksis, en manglende

efterspørgsel efter forskningen i praksis eller mang-

lende aktiviteter med henblik på omsætningen af

forskningen. Der findes dog jf. oven for greb, der

kan styrke alle forhold. Fx har et direkte afsæt i af-

tagernes behov ofte vist sig virkningsfuldt.

En anden udfordring består i forankringen af forsk-

ningen. Eksempelvis beskriver samarbejdspartner

på SPIRE-projektet om værktøjer til og viden om

brugerdreven innovation i produktionsvirksomhe-

der, Claus Have konsulent i DACAPO-teater, at det

er vanskeligt at forankre innovative processer i store

private og offentlige organisationer, hvor man ofte

har stærke kulturer for, hvordan man plejer at gøre,

og hvor man derfor nemt falder tilbage tidligere ruti-

ner. Samme erfaring beskriver udviklingskonsulent

i Københavns Kommune om deres samarbejde

med TEMPOS-projektet.

EVALUERING AF BEVILLINGER GIVET UNDER PROGRAMKOMITÉEN FOR DET KREATIVE OG INNOVATIVE SAMFUND 2006-2009 | DAMVAD.COM

UFU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 168: Spm. om ministeren vil fremsende relevante evalueringer af Globaliseringspuljen 2007-12, til Uddannelses- og forskningsministeren

Kreativitet, innovation, nye produktionsformer og oplevelses-

økonomi

Grundlag for bevillinger inden for Kreati-

vitet, innovation, nye produktionsformer

og oplevelsesøkonomi

kunden. Ud fra en branchetilgang handler oplevel-

sesøkonomi i første omgang om de forretnings-

grene, der har oplevelser som primært produkt, men

også om de brancher, der integrerer oplevelser i

produkter og serviceydelser. For eksempel skaber

godt design værdi og oplevelser inden for en række

brancher. Den kulturbårne oplevelsesøkonomi er på

den måde kendetegnet ved en fusion mellem kultur

og erhvervsliv, der er motiveret af forbrugernes sti-

gende efterspørgsel efter nye oplevelser.

5.1

Områderne skal alle forstås i et globaliseringsper-

spektiv, og udgangspunktet for denne prioritering af

strategisk forskning har været, at de udvalgte forsk-

ningsprojekter med udgangspunkt i markedsforstå-

else skal bidrage til udvikling og vækst i kreative in-

dustrier,

videnservicevirksomheder,

servicevirk-

somheder mv.

Kreativitet og innovation

Det bliver stadigt vigtigere for virksomheder, at de

konstant formår at tilpasse og udvikle deres produk-

ter og produktionsprocesser. Det er vigtigt, at virk-

somheder får viden om, hvordan der organisatorisk

og ledelsesmæssigt kan arbejdes med at skabe de

rette rammer for kreativitet, innovation og håndte-

ring af den viden, der bliver den helt afgørende res-

source i den globale konkurrence. Inden for dette

område er der således prioriteret forskningsprojek-

ter, der omhandler kreativitet og innovation, særligt

i relation til ledelses- og organisationsforskning og i

relation til den forskning inden for læring og pæda-

gogik, som især fokuserer på de udfordringer, der

knytter sig til videnintensive og udviklingsbærende

organisationer.

Nye produktionsformer

Målet med prioriteringen af området nye produkti-

onsformer har været at skabe viden om og udvikling

af produktions- og organisationsformer, som er ny-

skabende i forhold til de traditionelle produktionsfor-

mer i industrisamfundet. Begrebet dækker bredt

skabelse af produkter, serviceydelser og forret-

ningsmodeller gennem anvendelse af f.eks. kreati-

vitet, innovation og brugerinvolvering.

Oplevelsesøkonomi

Udgangspunktet for bevillingerne har været en bred

forståelse af oplevelsesøkonomi som produkter og

services, der skaber oplevelser og/eller identitet for

EVALUERING AF BEVILLINGER GIVET UNDER PROGRAMKOMITÉEN FOR DET KREATIVE OG INNOVATIVE SAMFUND 2006-2009 | DAMVAD.COM

UFU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 168: Spm. om ministeren vil fremsende relevante evalueringer af Globaliseringspuljen 2007-12, til Uddannelses- og forskningsministeren

5.2

Serious Games on a Global Market Place

(Birgitte Holm Sørensen)

Forskerne har fokuseret på at undersøge, hvad læ-

rerens rolle er i forbindelse med brugen af lærings-

spil i undervisningssammenhæng. Et fokuspunkt

har været, hvordan læreren kan spille ind med sine

kompetencer og viden for dermed at blive en aktiv

del af elevernes brug af læringsspil. Ligeledes har

forskningen koncentreret sig om begrebet gamifice-

ring – hvordan kan man bringe spilelementer ind i

forskellige former for undervisning, for dermed at

skabe et læringsmiljø, som giver de underviste den

bedste mulighed for læring.

Målet for projektet er at skabe viden til udvikling af

serious gaming. Forskerne har, i samarbejde med

virksomheder, som producerer spil, forsøgt at skabe

en tilgang til læringsspil, som bygger på forskning

og danske pædagogiske traditioner. Formålet er, at

opbygge kapacitet i Danmark inden for serious ga-

mes-området. Projektets udgangspunkt er Dan-

marks nuværende potentiale for, at blive et af de fø-

rende lande inden for området, Serious Games.

FIGUR 4.1

Forandringsteori: Serious Games on a Global Market Place

Koncept

Problemstilling

(Input)

1) Strategisk

forskning

(aktiviteter)

2) Omsætning af

forskning

(output)

3) Ibrugtagning

af forskning

(outcome)

4) Værdi for

samfundet

(outcome)

Proces/resultater

Hvordan kan man

udvikle serious

gaming?

Udvikling af

modeller, til

udvikling af

læringsspil

Samarbejde med

virksomheder

omkring udvikling

af læringsspil

Samarbejde med

virksomheder



anvendelse af

modeller i

udvikling af nye

læringsspil

Formidling via

konferencer og

workshops

Afholdt

konference for

Game Based

Learning i

Danmark

Oprettelse af et

modul om

gamificering på

Master i IKT og

læring

Læringsspil som

udarbejdes pba

forskningen

integreres i

undervisning

Spiludviklere har

fået fokus på

viden som

opkvalificerer

læringsspil

Øget forståelsen

for Serious Games

i en lærings-

sammenhæng

Udbytte af

undervisning

højnes gennem

øget aktivitet og

engagement

Kilde: DAMVAD 2014

Indikatorer

EVALUERING AF BEVILLINGER GIVET UNDER PROGRAMKOMITÉEN FOR DET KREATIVE OG INNOVATIVE SAMFUND 2006-2009 | DAMVAD.COM

UFU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 168: Spm. om ministeren vil fremsende relevante evalueringer af Globaliseringspuljen 2007-12, til Uddannelses- og forskningsministeren

Projektet løb over en fireårig periode fra 2007-2011.

Det er tydeligt i samtalen med bevillingshaver Bir-

gitte Holm Sørensen, at der er sket meget siden pro-

jektet blev afsluttet ved udgangen af 2011. Bevil-

lingshaver forklarer, hvordan modeller, som blev

skabt under projektet, er blevet forfinet og udviklet

kontinuerligt siden afslutningen af projektet.

Modellerne er især blevet videreformidlet gennem

bøger med et bredere formidlingsorienteret sigte,

samt i artikler som bruges på læreruddannelser. Be-

villingshaver fortæller, at der derudover fra starten

var tilknyttet tre virksomheder, men flere kom til i lø-

bet af projektperioden. Nogle virksomheder fandt

frem til projektet gennem omtale i medierne, andre

via formidlingskonferencer, workshops og creative

camps. Deltagerne i disse arrangementer var både

særligt inviterede virksomheder, virksomheder som

selv tilmeldte sig, folk fra undervisningsmiljøet og

producenter af legetøj. Det overordnede tema for

aktiviteterne var leg, læring og spil. Det tætte sam-

arbejde med virksomhederne var både afgørende

for, at projektet bidrog til udvikling af konkrete pro-

dukter samt at resultaterne af forskningen gennem

disse produkter blev omsat og spredt ud til relevante

aktører. En spredning af projektets viden skete også

gennem en årlig konference, afholdt af organisatio-

nen, Gamebased learning, som projektet fik til Dan-

mark. Bevillingshaver fortæller, at der i denne for-

bindelse var god mulighed for at promovere projek-

tet, også i udlandet.

Den viden der er skabt i projektet omsættes ligele-

des gennem et modul, som er blevet en del af ma-

steruddannelsen

Master i IKT og læring.

Her bliver

den viden, som projektet har skabt om gamificering

og spilelementer i undervisningen, omdannet til

kompetencer for de studerende, som hjælper dem

med at inddrage spilelementer i deres undervisning

efterfølgende. Dette kan igen have positive lærings-

effekter for de elever som modtager undervisnin-

gen.

Bevillingshaver forklarer, at der er flere tilfælde,

hvor projektets viden er blevet taget direkte i brug i

forbindelse med udviklingen af produkter hos virk-

somhederne. Virksomheden Serious Games Intera-

ctive producerer læringsspil til samfundsfag og en-

gelsk og har haft et tæt samarbejde med projektet.

Efter projektets afslutning har nogle af forskerne

haft et efterfølgende samarbejde med virksomhe-

den omkring andre projekter. Virksomheden Min-

goville har også deltaget som samarbejdspartner.

Mingovilles indgang til projektet var en bevilling fra

undervisningsministeriet til udvikling af læringsspil

til engelskundervisning i 3. klasse. Mingoville indgik

efterfølgende i samarbejdet, med det udgangspunkt

at de gerne ville vide, om deres produkt gør børnene

klogere. Ifølge bevillingshaver Birgitte Holm Søren-

sen har projektet undersøgt børns ageren på nettet

og hvilke elementer på nettet, som de bruger. Sam-

arbejdspartner Stephan Stephensen fortæller, at

det har været svært at få nogle konkrete anbefalin-

ger eller konklusioner på baggrund af forskernes

rolle i projektet. For Stephensen har samarbejdet

været udfordret af manglende kommunikation om-

kring de løbende resultater i projektet, ligesom pro-

jektet ikke har været lydhøre over for de tilbud, for-

slag og muligheder som samarbejdet med Min-

goville kunne have skabt. Ifølge Stephensen har

projektet ikke mundet ud i noget konkret, som de har

kunne implementere i deres produktudvikling, og

han mener derfor ikke at projektet har bidraget til at

skabe værdi i Mingoville.

Birgitte Holm Sørensen peger på, at spil og lærings-

spil har potentialet til at gøre børn aktive i undervis-

ningen og engagere dem på en anden måde end

ved traditionel undervisning, en såkaldt gamificering

EVALUERING AF BEVILLINGER GIVET UNDER PROGRAMKOMITÉEN FOR DET KREATIVE OG INNOVATIVE SAMFUND 2006-2009 | DAMVAD.COM

UFU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 168: Spm. om ministeren vil fremsende relevante evalueringer af Globaliseringspuljen 2007-12, til Uddannelses- og forskningsministeren

af undervisningen. Dermed kan forskningen poten-

tielt bidrage til at højne udbyttet af undervisningen i

skolen, hvorved projektet kan bidrage til at skabe

værdi for uddannelsessystemet. Mingoville har dog

ifølge Stephensen ikke kunnet bruge forskningen i

udviklingen af deres produkter, og der er således

heller ikke identificeret nogen empiriske indikatorer,

der underbygger, at det faktisk har forbedret elever-

nes udbytte af undervisningen. Det udelukker dog

ikke, at det kan have skabt værdi gennem eksem-

pelvis virksomhedens Serious Games Interactives

produkter.

EVALUERING AF BEVILLINGER GIVET UNDER PROGRAMKOMITÉEN FOR DET KREATIVE OG INNOVATIVE SAMFUND 2006-2009 | DAMVAD.COM

UFU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 168: Spm. om ministeren vil fremsende relevante evalueringer af Globaliseringspuljen 2007-12, til Uddannelses- og forskningsministeren

5.3

The Socioeconomic organization of crea-

tive industries (Brian Moeran)

mellem virksomheder, praktikere og videnskabelige

forskere.

Det primære outcome fra forskningsprojektet er en

række akademiske publikationer, som dog umiddel-

bart falder uden for denne evaluerings fokus på sup-

plerende effekter. Bevillingsmodtager Brian Moeran

har fx i forlængelse af forskningsprojektet været

med til oprette (og fungerer som redaktør på) Jour-

nal of Business Anthropology. Indholdet i publikati-

onerne rummer dog væsentlige praksiselementer,

hvor der eksempelvis opstilles cases med problem-

stillinger fra de undersøgte brancher. Indholdet er

imidlertid primært produceret med henblik på aka-

demiske formål, og er derfor heller ikke udformet

Forskningsprojektet har afdækket kreative industri-

ers socioøkonomiske organisation i en global kon-

tekst. Forskellige former for innovation og kreativitet

skaber nye produktionsformer, der fører til øget ud-

bud af varer og tjenesteydelser, der er baseret på

oplevelser. Formålet med forskningsprogrammet er

at skabe en dybdegående forståelse for oplevelses-

økonomien og dens dynamikker. Der er blevet gen-

nemført dybdegående undersøgelser inden for 1)

mode og livsstil, 2) film og medier samt 3) kunst,

sted og kultur. Programmet er udformet med henblik

på at fremme viden-producerende samarbejder

FIGUR 4.2

Forandringsteori: The Socioeconomic organization of creative industries

Koncept

Problemstilling

(Input)

1) Strategisk

forskning

(aktiviteter)

2) Omsætning af

forskning

(output)

3) Ibrugtagning

af forskning

(outcome)

4) Værdi for

samfundet

(outcome)

Proces/resultater

Hvordan skaber

innovation og

kreativitet nye

produktionsformer

i oplevelses-

økonomien?

Tæt inddragelse

af praksis i

kreative brancher i

forskning

Akkumulering af

tæt branche-

kendskab

Fx opstilling af

cases med

problemstillinger

fra praksis

Uddannelse af

kandidater på

CBS

Tilpasning af

uddannelser på

CBS

Ikke viden om

konkret

ibrugtagning

blandt

virksomheder

Dog gensidige

læringsprocesser

mellem forskere

og praktikere

Enkelte interviews

i medierne, men

begrænset

mediemæssig

interesse

Efterspurgt af

enkelte

konsulenter, men

ellers ikke

efterspurgt blandt

virksomheder/

praktikere

Kritisk dialog med

virksomheder

Viden om

socioøkonomisk

organisering



konceptuel brug af

forskningen

Virksomheder i

hård branche kan

få sparring og

optimere

Indikatorer

Shoe a Bear har

fået sparring om

virksomhed

Konsulent Henrik

Spande Møller har

sparret med

forskere

Kilde: DAMVAD 2014

EVALUERING AF BEVILLINGER GIVET UNDER PROGRAMKOMITÉEN FOR DET KREATIVE OG INNOVATIVE SAMFUND 2006-2009 | DAMVAD.COM

UFU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 168: Spm. om ministeren vil fremsende relevante evalueringer af Globaliseringspuljen 2007-12, til Uddannelses- og forskningsministeren

med henblik på at skulle bringes direkte i anven-

delse.

Dette er måske én af forklaringer på, at det ikke i

særlig høj grad lykkedes at gennemføre partnerska-

ber med private virksomheder i brancherne, som

man ellers havde håbet på i udgangspunktet. Nogle

af de organisationer, der indgik i partnerskaberne

håbede på at forskerne kunne bidrage til at løse

nogle af deres konkrete problemer, men det viste

sig, at der var uoverensstemmelse mellem deres og

forskernes syn på problemstillingerne. Generelt har

det vist sig vanskeligt at samarbejde med de mange

små aktører i branchen, hvor der ofte er et stærkt

fokus på produktion, og hvor tingene ofte ændrer sig

hurtigt i forhold til forskningen mere langsomme

rytme. Brian Moeran konkluderer derfor, at partner-

skaber med virksomheder ikke i særlig høj grad er

lykkedes.

Den væsentligste omsætning af viden er sket gen-

nem uddannelse af kandidater på CBS. Her har

forskningsprojektet bidraget til, at man har udformet

nogle uddannelser på en anden måde, hvor man

eksempelvis har arrangeret udveksling mellem stu-

derende på CBS og studerende på designskolen i

Kolding. Samtidig har forskningsprojektet givet et

bedre kendskab til branchen i undervisningen.

Forskningsresultaterne er i enkelte tilfælde kommu-

nikeret gennem medierne. Brian Moeran blev fx in-

terviewet af BBC omkring sit forskningsprojekt ved-

rørende bogmesser. Derudover har der ifølge Mo-

eran ikke været stor mediemæssig interesse for

forskningsprojektet. Der har været en del kritisk di-

alog med aktørerne i branchen, hvor man kan tale

om gensidige læringsprocesser. Her har forsknings-

gruppen udfordret sine partnere på deres forståel-

ser og praksisser. Partner i projektet Lise Skov pe-

ger på, at forskerne her har kunnet bidrage med et

helhedssyn på sektoren, der kan være med til at

skabe kritisk refleksion. Fx har virksomheden Shoe

the Bear og konsulent Henrik Spande Møller været

i dialog med forskerne.

Moeran nævner at han har kendskab til enkelte kon-

sulenter, der har læst hans bog ’The Business of

Creativity’, der præsenterer en række indsigter fra

forskningsprojektet, og som har brugt dele i relation

til deres virksomhed. Det er dog uklart, hvordan de

præcist har brugt det, og det er ikke muligt at pege

på nogle konkrete indikationer af, at forskningen er

blevet anvendt direkte blandt praktikere i virksom-

heder eller organisationer.

På sigt kan studerende på CBS bringe forsknings-

resultaterne i spil, når de kommer ud på arbejds-

markedet. Det er dog vanskeligt at afgøre hvilken

relevans forskningsresultaterne reelt vil have, da

der på baggrund af den hidtidige dialog med virk-

somheder ikke er nogle erfaringer med direkte/in-

strumentel anvendelse af forskningen.

Forskningen vil givetvis opnå en konceptuel udbre-

delse blandt forskere og til dels i samfundet i kraft af

studerende, hvilket i nogle tilfælde kan have en

værdi i sig selv. Der er dog ikke konkrete indikatio-

ner på, at forskningen har haft direkte supplerende

effekter, om end det ikke kan udelukkes, at forsk-

ningen kan få betydning fremadrettet. Moeran kon-

kluderer selv, at det er lykkedes for forskningspro-

jektet at bidrage til nye elementer i undervisningen

på CBS, mens business-delen til gengæld ikke i

særlig høj grad er lykkedes. Forskerne lærte ifølge

Moeran meget om praksis, men praksis har ikke i

samme grad kunnet drage nytte af forskningen.

EVALUERING AF BEVILLINGER GIVET UNDER PROGRAMKOMITÉEN FOR DET KREATIVE OG INNOVATIVE SAMFUND 2006-2009 | DAMVAD.COM

UFU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 168: Spm. om ministeren vil fremsende relevante evalueringer af Globaliseringspuljen 2007-12, til Uddannelses- og forskningsministeren

5.4

Digital Urban living (Kim Halskov)

var at vise, at den nye teknologi også rummer nye

muligheder mht. brug og indholdsproduktionen i det

moderne byliv.

Et centralt outcome for projektet har derfor været at

udvikle nogle prototyper på nye produkter samt de-

monstrere deres anvendelighed i en række demon-

strationscases. Det nyoprettede Center for Digital

Urban Living arbejdede tæt sammen med et tidli-

gere center, CAVI, hvor sidstnævnte har varetaget

den tekniske udvikling af prototyper. Forskerne har

i løbet af forskningsprojektet arbejdet sammen med

en række private virksomheder, offentlige myndig-

Udgangspunktet for forskningsprojektet ’Digital Ur-

ban Living’ er, at man gennem de sidste årtier har

bevæget sig fra en anvendelse af IT, der primært

relaterede sig til arbejdssammenhænge og hjem-

mebrug til mere fleksible og nye anvendelser af IT.

Præmissen for projektet var, at dette rummer et po-

tentiale for at udvide anvendelsen af IT, når man be-

væger sig rundt i bymiljøet. Hvor man tidligere har

brugt mus og tastatur, giver tablets, smartphones og

sensorer nye muligheder for øget IT-baseret inter-

aktion eksempelvis med udgangspunkt i bygninger,

der har integreret interaktive IT-elementer. Målet

FIGUR 4.3

Forandringsteori: Digital Urban Living

Koncept

Problemstilling

(Input)

1) Strategisk

forskning

(aktiviteter)

2) Omsætning af

forskning

(output)

3) Ibrugtagning

af forskning

(outcome)

4) Værdi for

samfundet

(outome)

Hvordan kan man

adressere nye

former for ‘Digital

Urban Living’,

som det kommer

til udtryk i nye

samfundsmæssig

e og teknologiske

ændringer i

oplevelsesøkono

mien?

Proces/resultater

Udvikling af

prototyper på

produkter, der kan

skabe ny

indholds-

produktion og

anvendelse af

eksisterende

teknologier

Udvikling og

fremvisning af

demonstrations-

cases i

samarbejde med

mere end 50

virksomheder

Oprettelse af fag i

urban computing

på kandidat-

uddannelse

Formidling via

medier og

udstillinger

Besøgstjeneste

på Cavi

Virksomheder

udvikler

forretningsområde

og nye produkter

inden for

mediearkitektur

Offentlige

myndigheder

bruger resultater i

byudvikling

Spredning af viden

om medie-

arkitektur

Udvikling af nye

bymiljøer

vækst og udvikling

i private

virksomheder

Fx interaktiv

mediefacade,

Aarhus musikhus,

Fx udvikling af

interaktiv

lydsystem – radar

table

Indikatorer

Forskningsprojekt

har arbejdet tæt

sammen med

Martin

Professional og

Kollision

Lancering af

Smart Aarhus

Kim Halskov

modtog i 2012

FUHUS

erhvervsforsker-

pris

Facade Dansk

Industri

Virksomheder

vækster

Kilde: DAMVAD 2013.

EVALUERING AF BEVILLINGER GIVET UNDER PROGRAMKOMITÉEN FOR DET KREATIVE OG INNOVATIVE SAMFUND 2006-2009 | DAMVAD.COM

UFU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 168: Spm. om ministeren vil fremsende relevante evalueringer af Globaliseringspuljen 2007-12, til Uddannelses- og forskningsministeren

heder og kulturelle institutioner. Eksempler på kon-

krete projekter er: Udvikling af interaktiv mediefa-

cade på Aarhus Musikhus; udvikling af interaktiv

bygningsfacade på Ridehuset i Aarhus, hvor man

kunne bidrage til klimadebatten; udvikling af medie-

arkitektur til Den Danske Pavillon på EXPO 2010 i

Shanghai; udvikling af nye medier til formidling i

samarbejde med museer (Digital natives) samt ud-

vikling af interaktiv multitouch table - Radar table -

et lydsystem, hvor folk ved at placere blokke på bor-

det (der afspiller loops), kan mixe musik sammen.

Et vigtigt virkemiddel i forhold til omsætningen af

den viden og de produkter, der er kommet ud af

forskningsprojektet har været udviklingen af de kon-

krete prototyper undervejs i projektet i samarbejde

med private virksomheder. De konkrete produkter

har i høj grad bidraget til at skabe opmærksomhed

omkring forskningsprojektet. Fx har Radar Table

været vist i forbindelse med en række arrangemen-

ter rundt omkring i verden inklusive Spot Festival i

Aarhus, InfoComm 2012 og Expo i London. I alt har

forskningsprojektet haft mere end 50 samarbejds-

partnere, herunder Lego, tegnestuen BIG, Martin

Professionel, Intel og AFA JCDeceaux.

Bevillingsmodtager, Kim Halskov fremhæver derud-

over uddannelse af nye kandidater, som en vigtig

faktor for at skabe værdi i samfundet. Det skyldes at

de lærer en række værktøjer fra forskningsgruppen,

som de siden bruger i de virksomheder de ansættes

Undervejs i projektet har der været stor interesse fra

pressens side, hvilket har givet anledning til en lang

række artikler og omtale i pressen. Kim Halskov har

blandt andet fortalt om projektet i programmet For-

skerprofiler på DR2. På CAVI har der været en be-

søgstjeneste, hvor man har kunnet komme og se,

hvad der er kommet ud af projektet. 1200 menne-

sker har årligt under projektperioden benyttet sig af

denne mulighed. Som afslutning på forskningspro-

jektet blev der afholdt en konference med delta-

gelse af borgmestre, virksomheder og en række

kommuner, hvor resultater fra projektet blev præ-

senteret. Endvidere er er bogen ’Byens digitale liv’

blevet udgivet som resultat af projektet. Projektet

har samlet set nydt stor opmærksomhed og er ble-

vet formidlet bredt i offentligheden, blandt virksom-

heder og til beslutningstagere.

Flere virksomheder har udviklet nye forretningsmo-

deller med direkte afsæt i deres deltagelse i forsk-

ningsprojektet. Det gælder Martin Professional og

Kollision, der begge arbejder inden for mediearki-

tektur – sidstnævnte er startet af tidligere ph.d.-stu-

derende på projektet. Virksomhederne har haft en

række fælles projekter med forskningsprojektet,

hvor særligt udviklingen af mediefacaden til Expo

har banet vejen for, at virksomhederne har kunnet

udvikle et forretningspotentiale, der efterfølgende

har været kraftigt i vækst. (Leif Orkelbog-Andresen

fra) Martin Professionals peger derudover på, at der

kunne være et stort potentiale i et tættere samar-

bejde mellem universiteter og private virksomheder

på området i forhold til at udnytte erhvervspotentia-

let inden for mediefacader, som han vurderer er

stort.

Halskov fik i 2012 prisen FUHUs erhvervsforsker-

pris, som ’går

til en forsker inden for samfundsvi-

denskab og humaniora, som har skabt fremragende

forsknings- og formidlingsresultater til gavn for dan-

ske virksomheders konkurrenceevne’.

Det er en

http://fuhu.dk/fuhu/legaterogpriser/priser/fuhuserhvervsforskerpris

EVALUERING AF BEVILLINGER GIVET UNDER PROGRAMKOMITÉEN FOR DET KREATIVE OG INNOVATIVE SAMFUND 2006-2009 | DAMVAD.COM

UFU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 168: Spm. om ministeren vil fremsende relevante evalueringer af Globaliseringspuljen 2007-12, til Uddannelses- og forskningsministeren

konkret indikator for, at forskningsprojektet har bi-

draget til at skabe udvikling og vækst blandt private

virksomheder.

Derudover har Aarhus Kommune lanceret en stor

satsning på udvikling af tiltag inden for emnet Smart

Aarhus, der ligeledes baserer sig på forskningsre-

sultaterne fra projektet.

Overordnet har projektet skabt værdi for samfundet

på tre måder:

1. Ny viden om og nye tilgange til mediearkitektur

er blevet spredt i samfundet;

2. Det bidrager til at udvikle nye bymiljøer (fx har

Martin Professional og Kollision blandt andet på

baggrund af de referencer og kompetencer de

opbyggede i gennem forskningsprojektet lavet

ny facade for Dansk Industri ved Rådhusplad-

sen);

3. Der er skabt vækst og udvikling i private virk-

somheder.

Ovenstående indikerer, at der samlet set er tale om

ganske omfattende og forskelligartede former for

supplerende effekter af projektet, der i forhold til

både kommercielle, kulturelle og offentlige tiltag sy-

nes at have bidraget til værdiskabelse i samfundet.

EVALUERING AF BEVILLINGER GIVET UNDER PROGRAMKOMITÉEN FOR DET KREATIVE OG INNOVATIVE SAMFUND 2006-2009 | DAMVAD.COM

UFU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 168: Spm. om ministeren vil fremsende relevante evalueringer af Globaliseringspuljen 2007-12, til Uddannelses- og forskningsministeren

5.5

Global Operations Network: Challenges

for Danish SME's Competing through Op-

erations (John Johansen)

maritim-, møbel- og telekommunikationsindustrien.

På baggrund af dette har projektet udarbejdet en

bog,

Dansk produktion i globale værdikæder – 9

konfigurationsmodeller.

Bogen indeholder ni for-

skellige konfigurationsmodeller, som kan være med

til at inspirere virksomheder, som skal i gang med at

globalisere sit netværk. Endvidere har projektet ar-

bejdet med en matrice, som også findes i bogen,

hvori virksomhederne kan opstille forskellige scena-

rier og vurdere hvilke muligheder de har, for at rea-

gere på det.

Det overordnede formål med projektet har været at

skabe en forståelse for de globaliseringsudfordrin-

ger, som de danske produktionsvirksomheder står

overfor. Målet har været at forsøge at forstå ud-

valgte virksomheders situation og hvordan de har

forsøgt at gribe outsourcing og offshoring an.

Bevillingsmodtager, John Johansen, forklarer, hvor-

dan der gennem en række arbejdsmøder med virk-

somheder er drøftet forskellige temaer. De delta-

gende virksomheder har været inden for tekstil-,

Noget af det, som Johansen fremhæver som væ-

sentlig viden for virksomhederne, som er blevet

skabt i forbindelse med projektet, er en forståelse af

FIGUR 5.4

Forandringsteori: Global Operations Network

Koncept

Problemstilling

(Input)

1) Strategisk

forskning

(aktiviteter)

2) Omsætning af

forskning

(output)

3) Ibrugtagning

af forskning

(outcome)

4) Værdi for

samfundet

(outome)

Proces/resultater

Hvordan kan man

skabe innovative

svar på globale

udfordringer vedr.

outsourcing og

offshoring?

Udvikling af

konkrete modeller

til oprettelse af

globale netværk

Arbejdsmøder

med Best Practice

virksomheder

Seminarer for

virksomheder

inden for 8

forskellige

brancher

Bogen:

Dansk

produktion i

globale

værdikæder – 9

konfigurationsmod

eller

Virksomheder har

fået fokus på

hvordan viden

skal udveksles

mellem national

og internationale

afdelinger

Har øget

innovationsgraden

i produktion-

svirksomheder,

der outsourcer

Har skabt nye

løsninger på

udfordringer og

øget produktivitet i

virksomheder

Indikatorer

Vestas har

udviklet

forretningsstrategi

pba. modellerne i

bogen

Vestas har

eksekveret

strategien i årene

2012 og 2013

Giver udtryk for at

projektet har

været værdifuldt

for virksomheden

Kilde: DAMVAD 2014

EVALUERING AF BEVILLINGER GIVET UNDER PROGRAMKOMITÉEN FOR DET KREATIVE OG INNOVATIVE SAMFUND 2006-2009 | DAMVAD.COM

UFU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 168: Spm. om ministeren vil fremsende relevante evalueringer af Globaliseringspuljen 2007-12, til Uddannelses- og forskningsministeren

hvordan viden-overførsel ikke kun skal foregå fra

Danmark og til udenlandske datterselskaber eller

afdelinger. Det er væsentligt for udviklingen af pro-

duktionen i Danmark, at viden også kommer tilbage

til Danmark igen. Johansen understreger, at hvis

virksomhederne vil have en position i globale net-

værk, så er det vigtigt at forblive kompetente, ellers

risikerer virksomhederne at løbe tør for viden og bli-

ver uinteressante.

Projektet har afholdt seminarer for virksomheder fra

otte forskellige industrier. Her er der taget udgangs-

punkt i det generelle og principielle, for dermed at

diskutere de mere specifikke problemstillinger i in-

dustrien.

Ole Thomsen fra Vestas, som har deltaget i projek-

tet og også i flere af GONE’s workshops, udtrykker

stor tilfredshed, både med det netværk han har fået

skabt til andre virksomheder, og med de konkrete

modeller og matricer, som er blevet gennemgået på

de forskellige workshops og er blevet brugt i deres

oprindelige form i forbindelse med omstrukturering

af Vestas produktion. Thomsen understreger, at de

ville have lavet omstruktureringerne lige meget

hvad, men at de modeller, som de har fået i forbin-

delse med GONE har faciliteret og kvalificeret den

diskussion, som lå til grund for den endelige stra-

tegi.

Projektet har ifølge Johansen ikke haft mulighed for

at hjælpe virksomhederne videre, da ressourcerne

til at hjælpe virksomhederne med konkrete problem-

stillinger ikke har været der. Alligevel har Ole Thom-

sen brugt modellerne, som projektet har skabt, di-

rekte i deres virksomhed.

Det væsentligste output har været på universite-

terne. Her er oplevelsen, at de forskere og undervi-

sere, som har arbejdet på projektet, er bedre kvali-

ficerede og tilbyder kompetent, relevant og motive-

ret undervisning. Dette vil, ifølge Johansen, give

bedre studerende, og på længere sigt medarbej-

dere i de danske produktionsvirksomheder.

Endvidere har projektet gennem diverse seminarer

med samarbejdsvirksomhederne fået spredt projek-

tets viden gennem deltagerne og videre ud til deres

kollegaer. Johansen kan ikke pege på indikatorer

for konkrete tilfælde, hvor der er opstået øget værdi,

men ser en generel kompetenceudvikling og be-

vidstgørelse af de deltagende virksomheder. Det er

Ole Thomsens forståelse, at noget af det mest vær-

difulde for Vestas i denne forbindelse har været de

kontakter og det netværk til andre danske produkti-

onsvirksomheder, som er blevet opbygget under

forløbet, og som for Thomsen har været al den in-

vesterede tid værd.

EVALUERING AF BEVILLINGER GIVET UNDER PROGRAMKOMITÉEN FOR DET KREATIVE OG INNOVATIVE SAMFUND 2006-2009 | DAMVAD.COM

UFU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 168: Spm. om ministeren vil fremsende relevante evalueringer af Globaliseringspuljen 2007-12, til Uddannelses- og forskningsministeren

5.6

Measurement systems for Ethical Capital

in the Experience Economy: Socioeco-

nomic Value of Online Communication

(Mette Morsing)

form af komplekse systemer og værktøjer til møn-

stergenkendelse, opnår man helt nye muligheder

for at forstå og ikke mindst systematisk af kapitali-

sere på sociale skabelsesprocesser og immaterielle

lag. Konkret har forskningsprojektet beskæftiget sig

med, hvordan man kan registrere, når der opstår

nogle bestemte måder at omtale virksomheder eller

organisationer på online i de sociale medier.

Det mest konkrete produkt, der kom ud af forsk-

ningsprojektet var en ’wiki’-service, der følger med,

når der sker en ændring i beskrivelsen af en virk-

somhed på Wikipedia. Produktet giver overblik over

udviklingen af, hvordan man som organisation re-

præsenteres på Wikipedia, samt hvem der har fore-

taget ændringer i beskrivelsen.

Udgangspunktet for forskningsprojektet er, at virk-

somheder i stigende grad vurderes ud fra en samlet

opfattelse af deres etiske kapital, opfattelsen af virk-

somhedens økonomiske, sociale og miljømæssige

ansvarlighed. Projektet vil afdække, hvordan nøglen

til en bedre forståelse og ikke mindst strategisk sty-

ring af sådanne processer kan findes i tekniske løs-

ninger. Ved at kombinere samfundsvidenskabelig

indsigt i sociale processer med moderne modeller i

FIGUR 4.5

Forandringsteori: Measurement systems for Ethical Capital in the Experience Economy

Koncept

Problemstilling

(Input)

1) Strategisk

forskning

(aktiviteter)

2) Omsætning af

forskning

(output)

3) Ibrugtagning

af forskning

(outcome)

4) Værdi for

samfundet

(outcome)

Proces/resultater

Hvordan kan

problemstillinger

forbundet med at

virksomheder/

organisationer

bevæger sig ud

på sociale medier

forstås og

håndteres?

Udvikling af

redskab til at følge

udvikling i

beskrivelser på

Wikipedia

Dybere forståelse

af hvordan omtale

af virksomheder/

sektorer i

medierne påvirker

befolkningens

opfattelse af

virksomheder/

produkter

Opbygning af

forskningsmiljø på

CBS

Seminarrække

med inddragelse

af virksomheder

Oprettelse af

virksomheds-

netværk, der

følger projekt

Oprettelse af

Advisory Board

med virksomheder

Løbende dialog

med virksomheder

gennem

afholdelse af

workshops og

foredrag

Konceptuel brug:

pba. foredrags-

virksomhed og tæt

forbindelse til

praksis

Wiki-service bliver

brugt af kandidat-

studerende

Analyse af Novo

Nordisk

kommunikations-

strategi

Øget

opmærksomhed

på etiske

problemstillinger

forbundet med

sociale medier

Styrkelse af

virksomheders

evne til at

håndtere

immateriel

værdiskabelse

Indikatorer

Stor efterspørgsel

efter foredrag og

dialog blandt

virksomheder

Kilde: DAMVAD 2014

EVALUERING AF BEVILLINGER GIVET UNDER PROGRAMKOMITÉEN FOR DET KREATIVE OG INNOVATIVE SAMFUND 2006-2009 | DAMVAD.COM

UFU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 168: Spm. om ministeren vil fremsende relevante evalueringer af Globaliseringspuljen 2007-12, til Uddannelses- og forskningsministeren

En anden og vigtig del af projektet bestod i en kritisk

diskursanalyse, der analyserede, hvordan medie-

omtale af konkrete virksomheder/sektorer ændrer

befolkningens syn på produkter/virksomheder med

vægt på etiske og demokratiske problemstillinger.

Der kom ikke på samme måde konkrete virksom-

hedsrettede redskaber ud af dette, men forskere på

CBS arbejder videre med hvilke implikationer forsk-

ningen har for virksomheder.

Et vigtigt outcome af forskningsprojektet har derud-

over været, at der er blevet opbygget et solidt forsk-

ningsmiljø, der beskæftiger sig med sociale medier

fra er erhvervsperspektiv. Dette medvirker til at vi-

dereudvikle viden-området og samtidig kan det bi-

drage til at forskningen også fremadrettet omsættes

i samfundet gennem uddannelse af nye kandidater.

Undervejs i forskningsprojektet, er der gennemført

en række aktiviteter med henblik på at skabe en tæt

kobling mellem forskning og praksis, som også har

bidraget til en løbende oversættelse og spredning af

viden blandt virksomheder og andre interessenter.

Der blev tidligt i projektfasen arrangeret en seminar-

række, hvor 7 virksomheder med 2-3 ugers mellem-

rum blev inviteret ind til at debattere emner og pro-

blematikker i forskningsprojektet. Disse virksomhe-

der har sidenhen fungeret som et netværk, der blev

inviteret som sparringspartnere til seminarer og

workshops i forbindelse med forskningsprojektet.

Derudover blev der oprettet et advisory board med

repræsentanter fra udvalgte store danske virksom-

heder (Novo Nordisk, Novozymes) og kommunika-

tionsbureauer. Der er undervejs afholdt workshops,

hvor resultaterne er blevet diskuteret med virksom-

heder og interessenter. Forskerne har derudover

også været ude og afholde en række foredrag om

strategiske, demokratiske og etiske problemstillin-

ger forbundet med at bevæge sig ud i de sociale

medier som organisation. Den tætte løbende ind-

dragelse af og kommunikation med virksomheder

har således i høj grad bidraget til, at der er kommet

fokus på de problemstillinger som forskningsprojek-

tet beskæftigede sig med.

Til trods for at der undervejs i udviklingen løbende

blev sparret med 5 virksomheder, er det endnu ikke

lykkedes at finde eksempler på virksomheder, der

har valgt at bruge redskabet. Ibrugtagningen af

’wiki’-service er blandt andet blevet vanskeliggjort

af, at virksomhederne for det første ofte selv adres-

serer problemstillingen i forvejen og ofte tilpasser

sig hurtigere til nye tendenser end den mere lang-

somme rytme forbundet med gennemførelse af

grundig forskning. I en workshop med en række

virksomheder blev værktøjet vurderet til at være re-

levant, men fortsat mangler der videreudvikling, før

det kan tages direkte i brug af virksomheder. Mi-

chael Etter, der deltog i forskningsprojektet, og som

har arbejdet videre med anvendelsen af forsknings-

resultaterne fremhæver dog, at kandidatstuderende

på CBS ofte bruger redskabet. Derigennem bidra-

ger redskabet til at skabe ny viden, som gennem

kandidaterne kanaliseres ud i samfundet. Etter på-

peger dog, at redskabet ikke egner sig til at blive

anvendt direkte af virksomheder.

Etter har siden afslutningen på forskningsprojektet

arbejdet videre med anvendelsen af nogle af forsk-

ningsprojektets resultater vedrørende virksomhe-

ders image. Det har blandt andet ført til et samar-

bejde med Novo Nordisk, hvor deres kommunikati-

onsstrategi blev analyseret af forskerne med hen-

blik på at udvikle en bedre styring af virksomhedens

kommunikation. Dette baserede sig på nogle af de

grundlæggende indsigter fra forskningsprojektet, og

udgør dermed også en form for ibrugtagning, om

end det er uklart, hvad Novo Nordisk præcis endte

med at bruge det til, og dermed også hvilken værdi

det skabte for virksomheden.

EVALUERING AF BEVILLINGER GIVET UNDER PROGRAMKOMITÉEN FOR DET KREATIVE OG INNOVATIVE SAMFUND 2006-2009 | DAMVAD.COM

UFU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 168: Spm. om ministeren vil fremsende relevante evalueringer af Globaliseringspuljen 2007-12, til Uddannelses- og forskningsministeren

Givet den store efterspørgsel efter foredrag og del-

tagelse i seminarer, workshops med videre blandt

virksomheder, kan forskningen forventes at skabe

en betydelig indflydelse på et konceptuelt plan. Det

indholdsmæssige fokus på etiske/demokratiske

problemstillinger betyder på den ene side, at forsk-

ningen givetvis ikke i særlig høj grad anvendes in-

strumentelt/direkte. Omvendt betyder den tætte ind-

dragelse af praksis samt den store efterspørgsel ef-

ter forskningsresultaterne i praksis på, at forsknin-

gen alligevel har en klar relevans for praksis.

Overordnet set har forskningsprojektet bidraget til at

øge opmærksomheden om nogle af de strategiske

og etiske udfordringer, som virksomheder og orga-

nisationer oplever, når de bevæger sig ud på soci-

ale medier. Dermed er virksomhedernes evne til at

håndtere de nye immaterielle værdiskabelser for-

bundet med sociale medier styrket, hvilket i sidste

forventes af gavne virksomhedernes samlede vær-

diskabelse.

EVALUERING AF BEVILLINGER GIVET UNDER PROGRAMKOMITÉEN FOR DET KREATIVE OG INNOVATIVE SAMFUND 2006-2009 | DAMVAD.COM

UFU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 168: Spm. om ministeren vil fremsende relevante evalueringer af Globaliseringspuljen 2007-12, til Uddannelses- og forskningsministeren

5.7

Learning 2.0: Digital Literacies and Inno-

vation (Kirsten Drotner)

til at øge metodologisk og organisatorisk selvreflek-

sion og kvalitet.

Forskerne har i høj grad taget udgangspunkt i en

dialog med museerne om deres behov, og identifi-

ceret hvilke læringsmål, de har haft lokalt. På bag-

grund af dette har man i tæt samarbejde med mu-

seerne udviklet designs til nye tjenester/installatio-

ner ofte med indarbejdelse af nye teknologier. Man

har i høj grad taget udgangspunkt i brugerdrevet ud-

vikling, hvor man er kommet med forslag til, hvordan

brugerne kan inddrages i processen med udvikling

af nye løsninger. Samtidig har man udviklet evalue-

ringsmodeller, som museerne eller viden-centrene

kan bruge til at evaluere virkningen af deres tiltag.

Målet for projektet er at gennemføre systematisk,

tværvidenskabelig forskning i og udvikling af, unges

digitale kompetencer, som de udfoldes i museer og

science-centre via nye teknologier. Den grundlæg-

gende tese er, at digitale kompetencer er særlige

former for kreative læreprocesser, der udgør et vig-

tigt grundlag for innovation. Projektet skal blandt an-

det fungere som katalysator for design af oplevel-

sesorienterede, brugerdrevne tjenester og produk-

ter inden for områder af central samfundsmæssig

og økonomisk betydning. Det systematiske samar-

bejde mellem forskere og formidlere skal medvirke

FIGUR 4.6

Forandringsteori: Learning 2.0: Digital Literacies and Innovation

Koncept

Problemstilling

(Input)

1) Strategisk

forskning

(aktiviteter)

2) Omsætning af

forskning

(output)

3) Ibrugtagning

af forskning

(outcome)

4) Værdi for

samfundet

(outcome)

Proces/resultater

Hvordan kan

udvikling og

design af nye

tjenester fremme

digital kreativitet ,

og hvordan kan

dette understøttes

med forskning?

Udvikling af nye

tjenester med

inddragelse af

teknologi, fx mobil

app’s

Baggrundsanalyse

r, modeller for

bruger-

inddragelse og

evaluerings-

modeller

Kortlægning af

unges brug af

museer og brug af

digitale læremidler

Organisering af

forskning mhp på

løbende impact ift.

til aftagere, fx

løbende

seminarer,

frokostmøder etc.

Outcome fra

forskningen har

ofte dannet direkte

grundlag for

museers udvikling

af nye tjenester.

Surveys har givet

museer nyt indblik

i unges brug af

museer og brug af

teknologi i museer

Udvikling af

kvalitet og indhold

af danske museer,

der har indgået i

partnerskabet

Arken er blevet

mere afklaret og

reflekteret ift.

deres praksis

Øget

internationalisering

af danske museer

Placering af

phd’er ude på

museer

Netværk for små

og mellemstore

virksomheder

Oprettelse af

Center for

Museums-

forskning

Indikatorer

Udvikling af mobil

applikationer på

Eksperimentarium

Aktører fra

muserums-

verdenen har

meldt tilbage om

værdi af surveys

Projekt har været

fundament for

indgåelse af en

række nye

samarbejder på

Arken, fx med

forskere og

virksomheder

Kilde: DAMVAD 2014

EVALUERING AF BEVILLINGER GIVET UNDER PROGRAMKOMITÉEN FOR DET KREATIVE OG INNOVATIVE SAMFUND 2006-2009 | DAMVAD.COM

UFU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 168: Spm. om ministeren vil fremsende relevante evalueringer af Globaliseringspuljen 2007-12, til Uddannelses- og forskningsministeren

Forskerene har blandt andet i samarbejde med me-

diemuseet udviklet en mediemixer, hvor brugere

kan udforske samspillet mellem lyd og billede, og

som nu er blevet en del af museets permanente ud-

stilling. For Eksperimentariet har forskerne været

med til udvikle flere mobil applikationer blandt andet

om grøn omstilling. Et andet eksempel er udvikling

af rockens danmarkskort for Rockmuseet.

I forhold til evalueringsdelen har man blandt andet

udviklet en model for evaluering af, hvad unge får

ud af at bruge digitale medier i undervisningsforløb

på Arken. Derudover har man gennemført to sur-

veys om unges museumsbrug, samt om hvordan

man anvender digitale lærermidler i forhold til sko-

lesystemet.

Dette tætte samarbejde med partnerne af de gen-

nemførte projekter, hvor man tager udgangspunk i

museer eller viden-centres behov og løbende ind-

drager dem undervejs i udviklingen af projekterne

har medvirket at de konkrete produkter, der kommer

ud af forskningen, har direkte relevans for praksis.

Derudover har forskerne haft et partnerskab med

danske museer, hvor de har afholdt kurser for orga-

nisationens medlemmer. Forskerne har samtidig or-

ganiseret et netværk for små og mellemstore virk-

somheder i branchen, hvor man har formidlet erfa-

ringer fra projekter med museer og viden-centre.

Samtidig bidrog forskerne med evalueringsmodel-

ler, som virksomhederne kunne bruge som led i

kvalitetsudvikling.

Præmissen for den nytte som forskningen skulle

skabe i undervejs har været, at forskningen løbende

skal formidle resultater og dermed påvirke praksis.

Derfor har man i høj grad organiseret forskningen

på en måde så praksis løbende orienteres om pro-

jekter og foreløbige resultater, og så forskningen lø-

bende inddrager praksis. Konkret har man på hvert

museum haft en koordinator, som har været med til

at arrangere fire seminarer årligt med de museer

forskerne har samarbejdet med. En del af de

ph.d.er, der har været tilknyttet forskningsprojektet,

har derudover siddet ude på museerne. Endelig har

man løbende arrangeret frokostseminarer eller gå-

hjem møder, hvor forskerne har fortalt om resultater

fra seneste evalueringer, udvikling af nye installati-

oner eller lignende. Dette har alt sammen været i

erkendelse af, at der har været et behov for løbende

at dele erfaringer fra forskningen med praksispart-

nerne, for at forskningen ikke skal miste sin rele-

vans pga. de mere langsommelige processer i

forskningsverdenen.

Forskningsprojektet har samtidig givet anledning til

oprettelsen af Center for Museumsforskning, hvor

universitetsinstitutter, der arbejder med museums-

forskning, er blevet samlet. Dette har dels givet

praktikerne på området en indgang til forskningsver-

denen, ligesom det har bidraget til en tættere inte-

grering af praksis i forskningen. Der er således or-

ganiseret en række aktiviteter med det formål at

styrke koblingen mellem forskning og praksis på

området.

Forskernes rolle i udvikling af nye tjenester har i høj

grad været at udvikle modeller for brugerinddra-

gelse, klarlægge læringsmål, udvikle designs og

evalueringsmodeller. Selve den tekniske produktion

af de nye tjenester har museer/viden-centre som re-

gel selv forestået, hvor de selvstændigt har indgået

aftaler med underleverandører. Museerne har dog

ofte kunne tage direkte udgangspunkt i de outcome,

der har været af forskningen, eftersom den i høj

grad er blevet gennemført med udgangspunkt i de-

res behov og ønsker, ligesom de løbende har været

inddraget undervejs. Partner i projektet, Christina

Weber fra Arken, bekræfter at forskningsnetværket

i høj grad har udgjort fundamentet for at museet har

indgået en række samarbejder med forskere og

EVALUERING AF BEVILLINGER GIVET UNDER PROGRAMKOMITÉEN FOR DET KREATIVE OG INNOVATIVE SAMFUND 2006-2009 | DAMVAD.COM

UFU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 168: Spm. om ministeren vil fremsende relevante evalueringer af Globaliseringspuljen 2007-12, til Uddannelses- og forskningsministeren

virksomheder om at udvikle den eksisterende prak-

sis. Forskningssamarbejdet har både kvalificeret ar-

bejdet med dette gennem løbende sparring og mu-

liggjort det ved at oprette relevante netværk. Disse

processer har både bidraget med nye ideer og løs-

ninger i forhold til museets praksis, fx er der blevet

udviklet tre mobile applikationer, og har bidraget til

at afklare museets strategi i forhold til digital formid-

ling.

Bevillingsmodtager Kristen Drotner angiver desu-

den, at flere aktører i museumsverdenen har givet

positiv respons på de gennemførte surveys, hvor

man eksempelvis har fået en bedre forståelse af un-

ges museumsbrug, ligesom det har givet argumen-

ter for at satse på inddragelse af unge i museer.

Overordnet set har forskningen bidraget til, at der er

igangsat en stribe initiativer, der skal udvikle kvali-

teten og indholdet hos de partnere, man har samar-

bejdet med. Udover at sætte fokus på brugerdrevet

udvikling gennem udvikling af evalueringsmetoder

mv. har projektet også bidraget til øge internationa-

liseringen af sektoren ved at invitere internationale

professorer til at indgå i dialog med praktikere på

feltet.

EVALUERING AF BEVILLINGER GIVET UNDER PROGRAMKOMITÉEN FOR DET KREATIVE OG INNOVATIVE SAMFUND 2006-2009 | DAMVAD.COM

UFU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 168: Spm. om ministeren vil fremsende relevante evalueringer af Globaliseringspuljen 2007-12, til Uddannelses- og forskningsministeren

Brugerdreven Innovation

6.1

Grundlag for bevillinger inden for Bruger-

dreven Innovation

Udgangspunktet for den strategiske prioritering af

forskning inden for brugerdreven innovation har væ-

ret et behov for at forstå og udvikle metoder til invol-

vering af brugere i innovationsprocesser inden for

væsentlige private og offentlige sektorer.

Forskning i brugerdreven innovation indebærer et

bottom-up og procesperspektiv på innovation, idet

brugernes (fremtidige og ikke-erkendte) behov, ind-

spil og ideer bliver brugt i en helhedsorienteret og

fagligt funderet innovationsproces. Målet for bruger-

dreven innovation er at inddrage diversiteten og kre-

ativiteten i samfundet. Brugerdreven innovation sik-

rer også, at de, som berøres af nye produkter, tje-

nester, oplevelser og ideer, bliver involveret og ind-

draget. Forskning i brugerdreven innovation skal bi-

drage til at give relevant ny viden, der kan bruges til

at udvikle, organisere og lede sådanne innovations-

processer.

EVALUERING AF BEVILLINGER GIVET UNDER PROGRAMKOMITÉEN FOR DET KREATIVE OG INNOVATIVE SAMFUND 2006-2009 | DAMVAD.COM

UFU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 168: Spm. om ministeren vil fremsende relevante evalueringer af Globaliseringspuljen 2007-12, til Uddannelses- og forskningsministeren

6.2

Sensemaking strategies and the user-

driven innovation of virtual worlds (Sisse

Siggaard Jensen)

Målet var at skabe konkrete eksempler på virksom-

heder og andre aktørers brug af de virtuelle verde-

ner. Disse eksempler skulle blandt andet illustrere,

hvordan virtuelle verdener kan indgå i produktudvik-

ling, uddannelse, kundekontakt mv. For at opnå

dette, samarbejdede projektgruppen med en række

virksomheder og offentlige aktører. Disse inklude-

rede Danmarks Bibliotekscenter, Saxo Bank og

Wonderful Denmark. Samtidig var projektet også en

selvundersøgelse. Ud over førstnævnte formål

skulle projektet udvinde erfaringer med at indgå

samarbejder med eksterne partnere og gennemføre

tværfaglige forskningsprojekter, med sigte på meto-

deudvikling

Projektet kørte fra 2008 til 2012 i et samarbejde mel-

lem Roskilde Universitet, Copenhagen Business

School og Innovation Lab. Sidstnævnte er et privat

viden-center, der forsøger at implementere nye tek-

nologier, produktudviklinger og modeller til bruger-

interaktion hos private og offentlige aktører. Projek-

tets formål var at undersøge og eksperimentere

med brugerdreven innovation i virtuelle verdener

såsom rollespillene World of Warcraft og Eve, samt

den sociale 3D-platform Second Life.

FIGUR 5.1

Forandringsteori: Sensemaking strategies and the user-driven innovation of virtual worlds

Koncept

Problemstilling

(Input)

1) Strategisk

forskning

(aktiviteter)

2) Omsætning af

forskning

(output)

3) Ibrugtagning

af forskning

(outcome)

4) Værdi for

samfundet

(outcome)

Proces/resultater

Undersøge om og

hvordan der

skabes værdier

gennem

brugerdreven

innovation i

‘virtuelle verdener’

Viden om

muligheder og

barrierer i at agere

i ‘virtuelle

verdener’ som

virksomhed

Konkrete

eksempler på

hvordan man kan

lave virksomhed i

virtuelle verdener

Udvikle metoder til

at indgå i dialog

med eksterne

partnere og

gennemføre

tværfaglige

forskningsprojekte

r (IFADIA)

Etablering af

brugernetværk i

egen virtuel

verden

(Metotopia)

Formidling ikke-

akademisk via

skrift og video

blog

(worlds.ruc.dk)

Oprettelsen af

databasesystem

til brug for

eksterne

Workshops med

forskerteams og

samarbejdspartne

Virksomheder og

andre aktører har

mulighed for at

kopiere projektets

eksempler og

oprette

virksomhed i

virtuelle verdener

Virksomheder kan

følge salgs-og

designprocesser

virtuelt og

experimentere

med dem.

Virksomheder kan

gennemføre

arbejds- og

designprocesser

med kunder virtuelt

Indikatorer

Den virtuelle

verden bruges

gnms. Af 20-25

personer om

dagen

Kilde: DAMVAD 2014

EVALUERING AF BEVILLINGER GIVET UNDER PROGRAMKOMITÉEN FOR DET KREATIVE OG INNOVATIVE SAMFUND 2006-2009 | DAMVAD.COM

UFU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 168: Spm. om ministeren vil fremsende relevante evalueringer af Globaliseringspuljen 2007-12, til Uddannelses- og forskningsministeren

Bevillingshaver fortæller at man fra sin start var ud-

fordret af den økonomiske krise, der særligt påvir-

kede starten af projektet. En af de store samar-

bejdspartnere, UNI-C, trak sig således af ressour-

cemæssige årsager fra samarbejdet efter det første

år, da den fælles finansiering af et ph.d.-stipendium

skulle realiseres. Ressourcemæssige forhold spil-

lede ligeledes ind på samarbejdet med Saxo Bank,

da virksomhedens Second Life strategi for udvikling

af sociale medieplatforme i markedsføringsarbejde

blev stoppet i forlængelse af krisen. Samarbejdet

med Saxo Bank ophørte derfor i projektets opstarts-

periode.

Ifølge både bevillingshaver, Sisse Siggaard og sam-

arbejdspartner

fra

Danmarks

Bibliotekscenter,

Claus Friisenberg Poulsen, har krisen været medår-

sag til at Second Life ikke har haft en stor reception

i Danmark, hvorimod den er mere udbredt i udlan-

det. Af denne årsag findes der ikke mange eksem-

pler på, at virksomheder har brugt deres forsknings-

resultater i virtuelle verdener. I stedet peger Claus

Friisenberg Poulsen på, at forskellige aktører bruger

deres forskningsresultater og erfaringerne herfra på

andre sociale platforme.

En af de centrale udfordringer for virksomheders

brug af virtuelle verdener er de relativt høje tekniske

krav, samt mangel på erfaringer med mediet. Det

var derfor et selvstændigt mål at oprette en række

eksempler som direkte eller indirekte kunne kopie-

res af andre virksomheder og aktører, hvis de ville

gennemføre innovationsprocesser virtuelt. Eksem-

pelvis forsøgte man i samarbejde med Danmarks

Bibliotekscenter i ’Machinimaprojektet’ at gennem-

føre filmproduktion i en virtuel verden. I Second Life

gennemførte forskergruppen en konkurrence, hvor

en række filmproducere bidrog. På sigt kan udvik-

lingen af film i virtuelle verdener spare produktions-

selskaberne ressourcer, da man kan undlade at

gennemføre forsøg med dyre filmsekvenser og i

stedet afprøve dem virtuelt. Det kan være tilfældet

for bilulykker og andre sekvenser der har store om-

kostninger. Projektet fik stor rækkevidde og kom

vidt omkring, fortæller samarbejdspartner Claus Fri-

isenberg Poulsen. Han noterer sig, at projektet fik

omkring 1,2 mio. såkaldte ’eyeballs’ på internettet i

løbet af projektfasen. Han pointerer, at blive set af

så mange på internettet i en afgrænset periode er

stort for et projekt, der alene har base i Danmark.

I samarbejde med ’Utopian Citiscape’ arbejdede

Sisse Siggaard fortæller at man fra sin start var be-

vidst om at kommunikere forskningsresultater ud til

samarbejdspartnere, andre aktører der kunne beri-

ges af arbejdet og den almene offentlighed. Af

denne årsag fremstillede projektgruppen sine resul-

tater på skrift og i videoblogs på projektets blog,

www.worlds.ruc.dk.

Ligeledes udviklede man i løbet

af projektet et brugernetværk i Second Life, Metro-

topia. Eksterne partnere deltog ligeledes i udviklin-

gen af forskningsprojektet igennem en række work-

shops og forskningsgruppen oprettede et database-

system med forskningsresultater, erfaringer, artikler

m.m. til fri afbenyttelse.

projektgruppen med praktikere inden for bygnings-

arkitektvirksomheder. Formålet var at give eksem-

pler på og få erfaringer med at bruge virtuelle ver-

dener for denne slags virksomheder. Eksempelvis

har arkitekter mulighed for at lave modeller i virtuelle

verdener i stedet for eksempelvis i pap og andre

materialer, forklarer bevillingshaver. På denne

måde kan kunder deltage i konstruktionen af desig-

net, mens det udføres og ikke blot efter designpro-

cessen er overstået. Virtuelle verdener kan altså un-

derstøtte ’real life’ beslutninger.

Selvom forskningsresultaterne i lav grad har fundet

efterfølgende udnyttelse af offentlige og private ak-

EVALUERING AF BEVILLINGER GIVET UNDER PROGRAMKOMITÉEN FOR DET KREATIVE OG INNOVATIVE SAMFUND 2006-2009 | DAMVAD.COM

UFU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 168: Spm. om ministeren vil fremsende relevante evalueringer af Globaliseringspuljen 2007-12, til Uddannelses- og forskningsministeren

tører i Danmark har forskningen haft større anven-

delse internationalt. I dag benyttes Second Life-ver-

denen, Metrotopia af en række små virksomheder,

der agerer både i real life og Second Life, samt af

mindre virksomheder, der alene har base i Second

Life. Metrotopia eksisterer og benyttes den dag i

dag, uafhængigt af at forskningsprojektet er afslut-

tet. Samtidig har koncepterne, man har udviklet,

fundet anvendelse på andre platforme end i virtuelle

verdener. Samarbejderpartner Claus Friisenberg

Poulsen fortæller eksempelvis at ideerne med at

lave online streaming af musik i Second Life blev

benyttet af Music Export Denmarks søsterorganisa-

tion for Norden. Her anvendte de konceptet til at

gennemføre koncepter med onlinestreaming af mu-

sik. Et koncept der først var udviklet til en virtuel ver-

den og siden blev brugt på almindelige sociale me-

dier.

EVALUERING AF BEVILLINGER GIVET UNDER PROGRAMKOMITÉEN FOR DET KREATIVE OG INNOVATIVE SAMFUND 2006-2009 | DAMVAD.COM

UFU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 168: Spm. om ministeren vil fremsende relevante evalueringer af Globaliseringspuljen 2007-12, til Uddannelses- og forskningsministeren

6.3

When the customer encounters the em-

ployee. Interactive user-based innovation

in services. (Jon Sundbo)

Projektet har været opdelt i to dele: Første del har

bestået i en analytisk beskrivelse af, hvordan inno-

vation foregår i samspillet mellem medarbejder og

brugere eller kunder. Her blev det bl.a. afdækket

hvilke problemstillinger og barrierer, der eksisterer i

forhold til dette. Anden del bestod i en række ekspe-

rimenter, hvor forskerne ved at facilitere innovati-

onsprocesser i udvalgte virksomheder afdækkede

centrale drivkræfter og barrierer i forhold til at styrke

innovationsgraden. Dette ledte til udviklingen af en

række konkrete metoder/værktøjer, som virksomhe-

der i servicesektoren kan anvende til at få fokus på

og viden om innovationsprocesser. Der blev udvik-

let særskilte værktøjer til Brugerdreven innovation,

medarbejder innovation og værdikædeinnovation.

Samtidig blev der udviklet beskrivelse af metoder til

Projektet har undersøgt, hvordan medarbejderes

forståelse af brugeres behov kan bidrage til innova-

tion i offentlige og private virksomheder. Fokus har

været på situationer, hvor medarbejdere og kunder

interagerer ansigt til ansigt eller i et ’Innovation, cus-

tomer, employer’ netværk. Det centrale forsknings-

spørgsmål har været, hvordan disse interaktioner

fører til innovation, og hvordan denne innovation

omsættes i virksomheden.

FIGUR 5.2

Forandringsteori: When the customer encounters the employee

Koncept

Problemstilling

(Input)

1) Strategisk

forskning

(aktiviteter)

2) Omsætning af

forskning

(output)

3) Ibrugtagning

af forskning

(outcome)

4) Værdi for

samfundet

(outcome)

Proces/resultater

Hvordan kan

medarbejderes

forståelse af

brugere/kunders

behov bidrage til

at skabe

innovation i

servicevirksomhe

der?

Udvikling af

konkrete

værktøjer ift:

- Brugerdrevet

innovation

- Medarbejder-

innovation

- Værdikæde-

innovation

Beskrivelse af

metoder med

caseeks.

Direkte

anvendelse af

værktøjer (og

facilitering) i

virksomheder

Oprettelse af

netværk for

serviceinnovation

(serviceplatform)

Formidling via

hjemmeside og

seminarer

Samarbejde med

dansk erhverv og

dansk industri

Virksomheder har

fået fokus på og

viden om, hvordan

små innovationer

foregår og

udvikles

Virksomheder har

brugt værktøjer til

at udvikle nye eller

eksisterende

produkter

Knuttenborg

safaripark: nye

viden om brugere.

Alexandra hotel:

information om

opleverser og

indretning af hotel

Har øget

innovationsgraden

i service-

virksomheder

Nye produkter

løser problemer i

samfundet

Har bidraget til

vækst og udvikling

i servicesektoren.

Indikatorer

Har bidraget til

udvikling og

derigennem også

til øget omsætning

i Knuttenborg

safaripark

Har muliggjort

højere priser på

Alexandra hotel

Kilde: DAMVAD 2014

EVALUERING AF BEVILLINGER GIVET UNDER PROGRAMKOMITÉEN FOR DET KREATIVE OG INNOVATIVE SAMFUND 2006-2009 | DAMVAD.COM

UFU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 168: Spm. om ministeren vil fremsende relevante evalueringer af Globaliseringspuljen 2007-12, til Uddannelses- og forskningsministeren

at skabe innovation med inddragelse af konkrete

case-eksempler.

Den konkrete demonstration af værktøjerne frem-

hæves af bevillingsmodtager, Jon Sundbo, som den

væsentligste faktor i forhold til at få spredt værktø-

jerne ud til andre virksomheder, som ikke har delta-

get i projektet. Flere virksomheder har på baggrund

af de deltagende virksomheders erfaringer hen-

vendt sig og efterspurgt værktøjerne hos forskerne.

En vigtig erfaring har i denne sammenhæng været,

at det er vigtigt, at nogen faciliterer innovationspro-

cesserne i virksomhederne, hvilket forskerne i pro-

jektet har stået for. Det er med andre ord ikke nok

at udvikle værktøjer og metoder: Virksomhederne

skal støttes i at skabe fokus på innovation og ind-

drage viden og værktøjer i arbejdet. En vigtig udfor-

dring er derfor også fremadrettet, hvem der skal

bære viden og værktøjer videre, når forskernes be-

villing er sluppet op, og de bevæger sig videre til nye

forskningsprojekter.

Et andet vigtigt element i spredningen af værktø-

jerne har været oprettelsen af innovationsnetværket

’Serviceplatformen’, der er oprettet i samarbejde

mellem forskningsprojektet og tænketanken DEA.

Dette har været virksomt i forhold til at sprede viden

og værktøjer fra projektet, blandt andet gennem de

deltagende GTS institutter i netværket, der arbejder

for at skabe flere innovative og konkurrencedygtige

danske virksomheder. Derudover har forskerne li-

geledes formidlet viden og værktøjer via hjemmesi-

den for projektet og seminarer, ligesom de også har

samarbejdet med Dansk Industri og Dansk Erhverv.

Sundbo kan give en række eksempler på virksom-

heder, der, som følge af forskningsprojekter, har

fået fokus på innovationsprocesser, og hvor det har

ført til konkret udvikling af eksisterende eller nye

produkter, som har bidraget til at øge virksomheder-

nes omsætning ved at tiltrække flere kunder eller

muliggøre en højere pris for produkterne. Et eksem-

pel på det første er Knuthenborg Safaripark, der har

oprettet nye aktiviteter, herunder et vandland – hvil-

ket har bidraget til at øge omsætningen i parken

markant. Dette var blandt andet baseret på nogle

konkrete brugerundersøgelser, der kiggede på,

hvor gæsterne opholdt sig i parken og hvor lang tid

mm. Christoffer Knuth bekræfter af forskerne i høj

grad har bidraget til virksomhedens udvikling. Et an-

det eksempel er Hotel Alexandra i København, hvor

man ligeledes har brugt værktøjerne til at gøre med-

arbejderne mere interesserede i kundernes behov,

ligesom der er udbygget information om oplevelser

eller indretning af hotellet. Hotellet har angivet over-

for Sundbo, at dette har betydet, at de kan hæve

priserne.

Samlet set har projektet bidraget til at øge innovati-

onsgraden i servicesektoren. Nogle virksomheder

har skabt nye produkter, og det har tilsammen væ-

ret med til at skabe udvikling og vækst i sektoren.

Konkrete indikatorer på dette er, at flere virksomhe-

der har angivet, at anvendelsen af værktøjerne i or-

ganiserede innovationsprocesser har bidraget til at

øge omsætningen i virksomhederne. Samtidig har

flere virksomheder uden for projektet henvendt sig

og efterspurgt et samarbejde med forskergruppen.

Det gælder eksempelvis Siemens og den internati-

onale servicevirksomhed Compass.

EVALUERING AF BEVILLINGER GIVET UNDER PROGRAMKOMITÉEN FOR DET KREATIVE OG INNOVATIVE SAMFUND 2006-2009 | DAMVAD.COM

UFU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 168: Spm. om ministeren vil fremsende relevante evalueringer af Globaliseringspuljen 2007-12, til Uddannelses- og forskningsministeren

6.4

The Participatory Dynamics of User-

Driven Innovation (Jacob Buur)

dramaturgiske forløb hos en række samarbejdsvirk-

somheder. Af samme årsag var DACAPO ligeledes

involveret i at udvikle organiseringsmodellen for det

tværfaglige samarbejde, hvor åbne kontormiljøer

skabte idéudveksling og samarbejde på tværs af

fagdiscipliner. Denne organiseringsmodel er senere

blevet anvendt i Syddansk Universitets tværfaglige

afdeling i Kolding.

Fra starten har projektet været centreret omkring

udviklingen af en række konkrete værktøjer til at

igangsætte brugerdreven innovation i produktions-

virksomheder. Eksempelvis har forskningstemaet

brugt et sæt af møtrikker til at udforme samtaler om

Sønderborg Participatory Innovation Research

Centre (SPIRE) kørte som forskningsprojekt fra

2008 til 2013. Formålet med projektet var at skabe

værktøjer til og viden om brugerdreven innovation i

produktionsvirksomheder. Det blev udformet som

16 konkrete innovationsprocesser i 30 produktions-

virksomheder i Danmark.

Fra begyndelsen var SPIRE et tværfagligt projekt.

Udover at samle seks universitetsdiscipliner indgik

SPIRE i et samarbejde med teater- og konsulenthu-

set DACAPO, der bistod med at udføre og udvikle

FIGUR 5.3

Forandringsteori: The Participatory Dynamics of User-Driven Innovation

Koncept

Problemstilling

(Input)

1) Strategisk

forskning

(aktiviteter)

2) Omsætning af

forskning

(output)

3) Ibrugtagning

af forskning

(outcome)

4) Værdi for

samfundet

(outome)

Virksomheder

udvikler nye

produkter

Proces/resultater

Udvikling af en ny

tilgang og metode

til brugerdreven

innovation i

produktionsvirkso

mheder

Udvikling af

konkrete

værktøjer til

brugerdreven

innovation,

herunder:

- Drama

- Video

- Visualieringer

- Fysiske spil

Udvikling af ny

organiseringsmod

el for tværfagligt

forskningssamarb

ejde

Gennemførsel af

projekter med

produktionsvirkso

mheder

Uddannelse af

kandidater i

innovationsværktø

jer

Forskningsteamet

indkaldes af

virksomheder, når

disse har brug for

input udefra

Virksomheder

bruger fysiske

værktøjer til

innovationsproces

ser (ex. har en

hylde med

innovationsværktø

jer, de bruger ved

lejlighed)

Virksomheder

mindsker risikoen

ved

produktudvikling,

Spin-off: Ny

organiseringsmod

el for tværfaglig

forskning

Novenco: Bedre

samarbejde med

kunder og

underleverandører

Novo Nordisk:

Forståelse af risici

ved brugen af

diabetespen

Fem ph.d.’er er

efterfølgende

oprettet og

arbejder med

SPIREs ‘fysiske

forretningsmodelle

r’ i samarbejde

med en række

virksomheder

Kilde: DAMVAD 2014

Indikatorer

EVALUERING AF BEVILLINGER GIVET UNDER PROGRAMKOMITÉEN FOR DET KREATIVE OG INNOVATIVE SAMFUND 2006-2009 | DAMVAD.COM

UFU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 168: Spm. om ministeren vil fremsende relevante evalueringer af Globaliseringspuljen 2007-12, til Uddannelses- og forskningsministeren

virksomhedens forretningsmodel og samarbejds-

partnere. Værktøjet har haft til formål, at få virksom-

hedsledere, medarbejdere og kunder til at tale om

virksomheden og dens produkter gennem metafo-

rer, for på den måde i højere grad at sætte samtalen

i gang og udvikle nye produktideer. Ligeledes har

man udformet spil, videomaterialer og engagerende

teaterstykker som værktøjer til at skabe brugerdre-

ven innovation. Bevillingsmodtager, Jakob Buur,

fortæller at man både har haft til hensigt at bruge

disse værktøjer i mødet med de virksomheder de

samarbejdede med, men at de ligeledes har brugt

dem i deres eget forskningsarbejde. Eksempelvis

har DACAPOs teaterscripts været afgørende for

den organiseringsmodel forskningsprojektets med-

lemmer benyttede.

Da projektet har indgået samarbejder med en

række virksomheder har omsætningen til de omgi-

vende aktører været en integreret del af selve forsk-

ningsprocessen. Projektdeltagere har – i flere til-

fælde i samarbejde med DACAPO – været på be-

søg hos de samarbejdende produktionsvirksomhe-

der, for at gøre brug af deres innovationsværktøjer.

En central udfordring er, at nytteværdien af disse

værktøjer kræver, at man i praksis anvender dem

og ikke blot hører eller læser om dem. Det er først,

når man går i gang med at arbejde med det i prak-

sis, at man får ideer til nye produkter. Ud over kom-

munikationen i løbet af projekterne, har der været to

øvrige kommunikationskanaler. Den ene er uddan-

nelsen af kandidater i disse innovationsværktøjer.

Her er det bevillingshavers indtryk, at en del kandi-

datstuderende gør brug af deres innovationsværk-

tøjer i virksomheder de i dag er ansat i. Jakob Buur

nævner Novo Nordisk som eksempel på en virk-

somhed, hvor deres kandidater bruger SPIREs in-

novationsværktøjer. En anden kommunikationska-

nal er oplæg og seminarer, der afholdes for virk-

somheder, der på egen hånd kontakter forsknings-

teamet.

Bevillingsmodtager, Jakob Buur, nævner dog to ek-

sempler, hvor samarbejdsvirksomheder har fået

værdi ud af brugen af innovationsværktøjerne. Novo

Projektpartner, Claus Have fra DACAPO, beskriver,

at de samarbejdspartnere, han har arbejdet med fra

virksomhederne ofte har mødt barrierer over for de

nye ideer, man har udviklet i samarbejde med forsk-

ningsteamet. Dagligdagen i organisationerne er

ikke tilpasset til produktudvikling udefra. Dette til

trods for, at teatersessioner og anden brug af inno-

vationsværktøjerne, er blevet godt modtaget af

samarbejdspartnere fra virksomhederne og i flere

tilfælde har ledt til nye produktideer.

Formålet med SPIRE-projektet er, at innovations-

værktøjerne bruges af virksomheder og i sidste

ende bidrager til ny produktudvikling, der kan skabe

værdi og arbejdspladser i Danmark. Det vides dog

ikke om samarbejdsvirksomhederne efterfølgende

har brugt innovationsværktøjerne til direkte at skabe

nye produkter.

Brugen af værktøjerne ud over de konkrete samar-

bejder med virksomhederne kender bevillingshaver

ikke meget til. Ud over eksemplet med Novo Nor-

disk innovationsteam nævner Jakob Buur, at der ef-

ter SPIREs udløb er oprettet minimum fem er-

hvervs-ph.d.-stipendier, der direkte trækker på de-

res ’fysiske forretningsmodeller’ i deres forsknings-

designs. Disse ph.d.-studerende indgår samarbej-

der med en række virksomheder, der i den forbin-

delse bruger SPIREs innovationsværktøjer. I de

bedste af alle verdener vil SPIREs samarbejdsvirk-

somheder benytte værktøjerne og have konkrete in-

novationsværktøjer stående til brug ved lejlighed.

Udviklingen af de konkrete innovationsværktøjer er

altså bestemt til at blive benyttet af partnervirksom-

hederne efterfølgende.

EVALUERING AF BEVILLINGER GIVET UNDER PROGRAMKOMITÉEN FOR DET KREATIVE OG INNOVATIVE SAMFUND 2006-2009 | DAMVAD.COM

UFU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 168: Spm. om ministeren vil fremsende relevante evalueringer af Globaliseringspuljen 2007-12, til Uddannelses- og forskningsministeren

Nordisk beskrives som langt fremme i denne pro-

ces. De har i dag et væsentligt større fokus på, hvad

brugere gør med virksomhedens produkter. Som

eksempel nævner Jakob Buur, hvordan virksomhe-

den har udvidet sin forståelse af produktet ’diabe-

tespenne’. Betegnelsen er velfungerede til at ”afsy-

geliggøre” brugen af insulin, men kan samtidig be-

virke at diabetespatienter bruger insulinen for ofte.

Særligt sidste fænomen er opdaget i arbejdet med

at forstå brugen af virksomhedens produkter, en op-

dagelse man lavede i direkte forlængelse af samar-

bejdet med SPIRE-projektet. I dag arbejder Novo

Nordisk på, hvordan man kan produktudvikle, så

man i fremtiden undgår overmedicinering af insulin.

Ud over dette projekt har man samarbejdet med den

mindre virksomhed, Novenco på Sydsjælland, der

producerer ventilationsanlæg. For dem var det nyt

og interessant at være omhyggelig med deres sam-

arbejde med deres kunder og underleverandører.

De har udviklet nye partnerskaber igennem samar-

bejde med SPIRE-projektet, hvor man gennemførte

seancer, hvor innovationsværktøjerne blev brugt i

samspillet mellem kunder, underleverandører og

produktionsvirksomhed. Efterfølgende fik de en

langt bedre gensidig forståelse, som de gør brug af

i efterfølgende produktudviklinger.

Endelig er en – for SPIRE-projektet – afgørende

værdi af innovationsværktøjerne, at de fik organise-

ret et tværfagligt forskningsfællesskab. Som tidli-

gere beskrevet er denne organiseringsmodel efter-

følgende anvendt på SDU-Kolding.

EVALUERING AF BEVILLINGER GIVET UNDER PROGRAMKOMITÉEN FOR DET KREATIVE OG INNOVATIVE SAMFUND 2006-2009 | DAMVAD.COM

UFU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 168: Spm. om ministeren vil fremsende relevante evalueringer af Globaliseringspuljen 2007-12, til Uddannelses- og forskningsministeren

6.5

Collaborative Innovation in the Public

Sector (Eva Sørensen)

Som afsæt for arbejdet blev der udarbejdet en kort-

lægning af kulturelle, organisatoriske eller ledelses-

mæssige barrierer for innovation i den offentlige

sektor. Allerede under udarbejdelsen af denne kort-

lægning bidrog man gennem interaktion med sam-

arbejdsparterne til arbejdet med innovation i offent-

lige organisationer. På baggrund af forskningen

blev der udarbejdet en række anbefalinger til, hvor-

dan man adresserer disse barrierer, og hvordan

man arbejder med innovation i offentlige organisati-

oner på en konstruktiv måde. Disse blev forholdsvist

tidligt i forløbet formidlet i en bog, der samlede de

foreløbige erfaringer fra arbejdet op.

Samtidig igangsatte man en række andre tiltag, der

skulle bidrage til at bringe resultaterne i anvendelse

Collaborative Innovation in the Public Sector

(CLIPS) projektets formål er at korlægge og bidrage

til at realisere innovationspotentialet i den offentlige

sektor. Projektets hovedide er, at dette potentiale

bedst realiseres gennem samarbejde mellem rele-

vante og berørte parter, herunder ikke mindst bru-

gerne. Ideen bygger på hypotesen om, at der er et

betydeligt innovationspotentiale i processer, der

bringer politikere, administratorer, medarbejdere og

private parter sammen i en fælles bestræbelse på

at løse og håndtere de komplekse problemstillinger,

som møder den offentlige sektor på nye måder.

FIGUR 5.4

Forandringsteori: Collaborative Innovation in the Public Sector

Koncept

Problemstilling

(Input)

1) Strategisk

forskning

(aktiviteter)

2) Omsætning af

forskning

(output)

3) Ibrugtagning

af forskning

(outcome)

4) Værdi for

samfundet

(outcome)

Proces/resultater

Hvordan kan øget

samarbejde

mellem relevante

og berørte parter

bidrage til at

realisere

innovationspotenti

alet i den

offentlige sektor?

Afdækning af

barrierer for

innovation

Anbefalinger til

hvordan man

adresserer

barrierer

Nyhedsbrev til

kommuner hvert

halve år.

Oprettelse af hhv.

ministeriernes og

kommunernes

innovations-

akademi

Formidlet gennem

samarbejdsparter:

COK, Metropol,

Dacapo etc.

Interaktion med

praktikere

organisatoriske

og processuelle

tilpasninger



refleksion over

innovation på

kvalificeret

grundlagt.

Har tydeliggjort

mulighedsrummet

for innovation



Øget

forskningsbaseret

innovation i den

offentlige sektor

Bedre eller mere

effektive ydelser til

borgerne

Udgivelse af bog

med anbefalinger

til innovation

Udvikling af

kurser, brætspil,

‘how to do’ lister til

kommuner

Debatoplæg om

forvaltnings-politik

Indikatorer

Afholdelse af op

mod 200 foredrag

Nationalt center

for innovations-

spredning

Fredericia

kommunes fokus

pålrehabilitering i

ældrepleje er

spredt

En række

kommuner har

skrevet

samarbejds-

baseret innovation

ind i strategier

Ældre har øget

hverdags-

håndtering og

kommuner har

sparet penge

COK har oplevet

stor efterspørgsel

efter kurser

Kilde: DAMVAD 2014

EVALUERING AF BEVILLINGER GIVET UNDER PROGRAMKOMITÉEN FOR DET KREATIVE OG INNOVATIVE SAMFUND 2006-2009 | DAMVAD.COM

UFU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 168: Spm. om ministeren vil fremsende relevante evalueringer af Globaliseringspuljen 2007-12, til Uddannelses- og forskningsministeren

i den offentlige sektor. Man lavede blandt andet to

brætspil, hvor forskningsresultaterne blev grundigt

indarbejdet. Co-creator der handler om udfordringer

og muligheder i samarbejdsbaseret innovation. Po-

licy-maker handler om, hvordan man udformer poli-

tik på baggrund af samarbejdsdrevet innovation.

Endelig tog man også initiativ til en fælles kronik

mellem 25 forvaltningsforskere, der skrev et samlet

oplæg om offentlig forvaltning i Danmark med sær-

ligt fokus på innovationspolitik. Generelt har der væ-

ret stor efterspørgsel efter samarbejde med for-

skerne blandt praktikere. Dette hænger ifølge bevil-

lingsmodtager Eva Sørensen blandt andet sammen

med, at mange medarbejdere i den offentlige sektor

oplever, at de sidder alene med nogle meget kom-

plekse problemstillinger, som de ikke er sikre på,

hvordan de skal håndtere. Forskningsprojektet taler

ind i denne problemstilling ved at tilbyde konkrete

anbefalinger i forhold til inddragelse af andre dele af

organisationen eller eksterne parter i samfundet.

En række formidlingsaktiviteter blev igangsat med

henblik på omsætning af forskningen til praksis.

Hvert halve år blev der udformet et nyhedsbrev, der

blev rundsendt bredt til interessenter i den offentlige

sektor, hvor man fortalte om aktiviteter i projektet og

foreløbige resultater. Derudover startede man ’Mini-

steriernes innovationsakademi, der bestod i 5 work-

shops rettet mod at styrke samarbejdet mellem for-

skere og ministerier og samarbejdet mellem mini-

sterierne – med fokus på innovationsprocesser. Si-

denheden gennemførte man en lignende proces for

kommuner: ’Kommunernes innovationsakademi’. I

begge tilfælde var det stor efterspørgsel efter at del-

tage i arrangementerne.

En vigtig faktor i forhold til spredning af resultaterne

har ligeledes været det tætte samarbejde med en

række udenforstående organisationer, hvor fx sam-

arbejdet med Center for Offentlig Kompetenceud-

vikling (COK) og Metropol har bidraget til, at mange

aktører i den offentlige sektor har fået kendskab til

forskningen gennem fx master eller diplomuddan-

nelser. Forskerne har derudover beskæftiget sig

specifikt med, hvordan man spreder innovation,

hvilket blandt andet har ført til oprettelse af et natio-

nalt center for innovationsspredning.

Dertil kommer at forskerne undervejs i forsknings-

projektet har holdt op mod 200 foredrag, som er ble-

vet efterspurgt bredt blandt aktører i den offentlige

sektor. En anden indikator på, at forskningen har

været efterspurgt er, at den første bog om forsk-

ningsresultaterne trykkes i tredje oplag, ligesom der

ifølge Eva Sørensen har været bred efterspørgsel

efter både kurser, redskaber og foredrag. Dette in-

dikerer dels, at forskningen har haft relevans for

praksis og dels at omsætningen af forskningen lige-

ledes er lykkedes.

En indikator for, at mange kommuner har anvendt

forskningen aktivt er, at flere kommuner har indar-

bejdet begrebet samarbejdsbaseret innovation i di-

verse strategier. Peter Høier, der har samarbejdet

med forskergruppen om udviklingskurser i innova-

tion peger på, at COK har oplevet en vækst på om-

rådet fra ingenting til omkring 10 millioner årligt, og

at dette er sket med afsæt i den forståelse af samar-

bejdsdrevet innovation som forskningsprojektet har

bidraget med. Han påpeger samtidig, at det er det

forskningsprojekt, han har deltaget i, som er nået

længst i forhold til at forandre praksis i den danske

forvaltning.

Overordnet set har målet for forskningsprojektet

været at skabe øget innovation i den offentlige sek-

tor på baggrund af særligt samarbejdsbaseret inno-

vation. Konkret har projektet sat fokus på, at der

sker mange spændende ting rundt om i den offent-

lige sektor. Dermed har man formidlet og fremhæ-

vet hvad mulighedsrummet for innovation egentlig

EVALUERING AF BEVILLINGER GIVET UNDER PROGRAMKOMITÉEN FOR DET KREATIVE OG INNOVATIVE SAMFUND 2006-2009 | DAMVAD.COM

UFU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 168: Spm. om ministeren vil fremsende relevante evalueringer af Globaliseringspuljen 2007-12, til Uddannelses- og forskningsministeren

er. Samtidig er der udviklet konkrete forskningsba-

serede redskaber, der kan fremme en mere kvalifi-

ceret tilgang til innovation i den offentlige sektor.

Konkrete eksempler på den værdi projektet har

skabt for samfundet er, at Fredericia Kommunes

nye tilgang til ældrepleje, hvor fokus er ændret fra

omsorg til rehabilitering, er blevet spredt til en

række andre kommuner gennem projektet. Priorite-

ring af træning i hverdagsmestring har både bety-

det, at borgere i højere grad kan klare sig selv, samt

at kommunen har sparet penge på hjemmeplejen.

Et andet eksempel er den efterspørgsel, der har

været efter COK’s forskellige uddannelses- og kom-

petenceudviklingstiltag med afsæt i forståelsen om

samarbejdsbaseret innovation, der ligeledes vidner

om, at projektet bidrager til at udfylde et behov, der

eksisterer mange steder i den offentlige sektor.

EVALUERING AF BEVILLINGER GIVET UNDER PROGRAMKOMITÉEN FOR DET KREATIVE OG INNOVATIVE SAMFUND 2006-2009 | DAMVAD.COM

UFU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 168: Spm. om ministeren vil fremsende relevante evalueringer af Globaliseringspuljen 2007-12, til Uddannelses- og forskningsministeren

6.6

The Governance and Design of Collabo-

rative Userdriven Innovation Platforms

(Søren Salomo)

der været et samarbejde med et firma, som søgte at

etablere en collaborative platform for sygeplejesker.

Men dette har dog ikke været en succes, idet de

ikke er lykkedes med at opbygge en platform, som

bliver brugt. Den centrale problemstilling, ligger

ifølge bevillingshaver Søren Salomo, i at afdække,

hvad der kan få sygeplejerskerne til at engagere sig

i den pågældende platform. Projektet er nu involve-

ret i to andre platforme, som skal have intensivsy-

geplejesker og sygeplejesker, der beskæftiger sig

med KOL, som målgrupper. Projektet er i gang med

spørgeskemaundersøgelser, som kan afdække be-

hov og arbejder videre med designet.

Projektet undersøger, hvordan governance-struktu-

rer kan påvirke den interaktion, som foregår på Col-

laborative platforms. Målet er, at finde ud af hvordan

kan man skabe en platform, som kan være med til

at skabe innovation inden for et emne eller for en

virksomhed. Projektet har fokuseret på, hvordan sy-

geplejesker kan inddrages i innovation af sundheds-

sektoren gennem brugercommunities.

Projektet har arbejdet sammen med flere forskellige

sygehuse og nogle af regionerne. Derudover har

FIGUR 5.5

Forandringsteori: The Governance and Design of Collaborative User-driven Innovation Platforms

Koncept

Problemstilling

(Input)

1) Strategisk

forskning

(aktiviteter)

2) Omsætning af

forskning

(output)

3) Ibrugtagning

af forskning

(outcome)

4) Værdi for

samfundet

(outcome)

Proces/resultater

Hvordan kan

collaborative

platforms være

med til at øge

innovationen i den

danske

sundhedssektor?

Oplæg og

wokshops der

skaber og

formidler viden

Skabe viden

omkring de

governance-

strukturer, som

skaber

succesfulde

platforme

Spørgeskema-

undersøgelse af

sygeplejeskers

præferencer

Formidling

gennem

efteruddannelses-

kurser

Oplæg i forskellige

hospitalsfora

Ledelsesbog om

innovationsledelse

(Endnu ikke

realiseret)

Collaborative

platform for

intensiv- og KOL-

sygeplejesker

(Endnu ikke

realiseret)

Har øget

bevidstheden

omkring

collaborative

platforms

Har skabt viden

omkring

innovationsledelse

på samarbejds-

hospitalerne

Kilde: DAMVAD 2014

Indikatorer

EVALUERING AF BEVILLINGER GIVET UNDER PROGRAMKOMITÉEN FOR DET KREATIVE OG INNOVATIVE SAMFUND 2006-2009 | DAMVAD.COM

UFU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 168: Spm. om ministeren vil fremsende relevante evalueringer af Globaliseringspuljen 2007-12, til Uddannelses- og forskningsministeren

Ingrid Egerod, der har været samarbejdspartner på

projektet, har fungeret som formidler mellem DTU-

verdenen og sygeplejeske-verdenen. Hun og to an-

dre forskende sygeplejesker har været tilknyttet pro-

jektet, og hun har blandt andet været mellemmand

på det pilotspørgeskema, som skal danne grundlag

for en platform til intensivsygeplejesker. Hun har

ikke været helt tilfreds med håndteringen af spørge-

skemaundersøgelsen. Det er Egerods opfattelse, at

en kombination af et langt spørgeskema med man-

gelfuldt dansk og spørgsmål, der ikke er formuleret

i en dansk kontekst, har skabt en vis skepsis blandt

de deltagende sygeplejesker.

LEGO har været tilknyttet som en best-practice virk-

somhed, som projektet kunne lære af. LEGO har

succes med at skabe nye produkter på baggrund af

de interaktioner de har med brugerne på collabora-

tive platforms. Bevillingshaver omtaler samarbejdet

som succesfuldt, da der har været god viden-ud-

veksling mellem projektet og LEGO.

Spredningen af projektet er ifølge bevillingshaver

primært sket gennem akademiske kilder, hvilket dog

falder uden for denne evaluerings fokus. Da projek-

tet først er færdigt ved udgangen af 2014, er der sta-

dig resultater af projektet, som er undervejs. Dette

indbefatter en ledelsesbog og to collaborative plat-

forme, som vil have fokus på intensivsygeplejesker

og sygeplejesker, som beskæftiger sig med KOL.

Af allerede realisererede resultater af projektet er

15-20 årlige oplæg som er blevet afholdt for syge-

plejesker og hospitalsledere siden projektets start i

2010. Ligesom projektet i starten har faciliteret

workshops for samme målgruppe, med formålet at

få en dybere viden omkring bevægegrunde for del-

tagelse i innovative platforme. Desuden har man i

kølvandet på projektet haft succes med at skabe ef-

teruddannelseskurser, som fokuserer på det inno-

vative samarbejde i sundhedssektoren. Også her

har målgruppen været medarbejdere på forskellige

niveauer på hospitalerne. Efteruddannelseskur-

serne sigter mod at skabe viden om rammer for in-

novation og innovationsledelse. Kurserne er ikke en

del af bevillingen, men et resultat af de samarbejder

og forbindelser, som er blevet skabt undervejs i pro-

jektet. En uventet sideeffekt, som er med til at

sprede viden.

Endnu et resultat af projektet, er en øget interesse

for og benyttelse af innovationsledelse. Bevillings-

haveren mener at kunne se, at de hospitaler, som

er rykket længst i ibrugtagningen af innovationsle-

delse er projektets samarbejdshospitaler.

Projektet er dog blevet begrænset af, at det ikke fik

samarbejdet op at køre omkring den collaborative

platform, som var under udvikling i projektets start.

Den viden, som skulle være kommet ud af det på-

gældende samarbejde mangler derfor på nuvæ-

rende tidspunkt og en egentlig anvendelse af pro-

jektets viden, kan først rigtigt ske, når de næste plat-

forme etableres og den viden, der skabes på bag-

grund af spørgeskemaundersøgelserne kan kombi-

neres hermed. Ingrid Egerod er en mulig aftager af

denne viden og ser også selv en mulighed i at skabe

et rum for intensivsygeplejerskerne på baggrund af

projektet, hvis dette bliver realiseret.

Samlet set har projektet på trods af nogle startvan-

skeligheder fået skabt et øget fokus omkring inno-

vationsledelse og øget hospitalernes kompetencer i

dette gennem efteruddannelseskurser. Hvorvidt der

vil blive skabt viden omkring de strukturer, som er

med til at skabe en succesfuld collaborative user-

driven platform er endnu svært at sige. Bevillings-

haver understreger at mange firmaer fremover vil

have brug for at engagere folk uden for virksomhe-

den i det innovative arbejde, og at der dermed kan

blive en generel efterspørgsel på den viden som

skabes gennem projektet.

EVALUERING AF BEVILLINGER GIVET UNDER PROGRAMKOMITÉEN FOR DET KREATIVE OG INNOVATIVE SAMFUND 2006-2009 | DAMVAD.COM

UFU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 168: Spm. om ministeren vil fremsende relevante evalueringer af Globaliseringspuljen 2007-12, til Uddannelses- og forskningsministeren

6.7

Performing temporary spaces for user

driven innovation (Ulrik Jørgensen)

har fokus været på, hvordan disse processer kan

inddrage brugerne og drives af dem.

Endvidere har forskningsprojektet relationer til en

række beslægtede forskningsprojekter, herunder

CLIPS, SPIRE og et projekt under Erhvervs- og

Bygningsstyrelsen om brugerdreven innovation. Da

dette projekt kører senere end de øvrige, har formå-

let også været at samle op på de erfaringer, der har

været i disse projekter. Dette fokus har ledt til et

mere teoretisk inspireret mål, nemlig at overskue

hvordan sådanne innovationsprocesser i det hele

TEMPOS-projektet er et samarbejde mellem Etno-

logisk Institut, KU, AAU (tidl. sad projektdeltagerne

på DTU) og designskolen. Projektet kører fra 2010

til udgangen af 2014 og fokuserer på midlertidige in-

novationsprojekter både i form af tid og sted. Pro-

jektet har til formå at analysere, hvordan man igang-

sætter innovationsprocesser og udvikler nye de-

signs eller produkter. Man forsøger således at se,

hvordan innovative processer finder sted og hvor-

dan brugen af nye produkter og praksisser kan fo-

regå i et afmålt tidsligt og rumligt område. Særligt

FIGUR 5.6

Forandringsteori: Performing temporary spaces for user driven innovation

Problemstilling

(Input)

1) Strategisk

forskning

(aktiviteter)

2) Omsætning af

forskning

(output)

3) Ibrugtagning

af forskning

(outcome)

4) Værdi for

samfundet

(outcome)

Hvordan kan man

udvikle en

innovationspraksis

, der bygger på en

etablering af

midlertidige

samarbejder

mellem forskellige

aktører?

Overblik over

erfaringer med

metoder til

brugerdreven

innovation

Udvikling af

modeller for en

række konkrete

innovationsprocss

Formidling af

erfaringsopsamlin

gen og

innovations-

modellerne til

samarbejdsorgani

sationer i privat og

offentlig regi

Uddannelsen af

praktikere og

kandidater

Offentlige og

private aktører har

fået hjælp til at

gennemføre en

række konkrete,

midlertidige

innovationsproces

ser

Viden om nye

organiserings-

former, der

understøtter

brugerdreven

innovation.

Innovation bidrager

til nye løsninger på

udfordringer

Københavns

Kommune: 20

konkrete

innovationsproces

ser under ‘Skab

Din By.’

Ny organisering i

KK: Uddannelse

for praktikere,

‘Innovationsforum’

Kilde: DAMVAD 2014

EVALUERING AF BEVILLINGER GIVET UNDER PROGRAMKOMITÉEN FOR DET KREATIVE OG INNOVATIVE SAMFUND 2006-2009 | DAMVAD.COM

UFU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 168: Spm. om ministeren vil fremsende relevante evalueringer af Globaliseringspuljen 2007-12, til Uddannelses- og forskningsministeren

taget kan gennemføres og særligt, hvordan erfarin-

ger fra et projekt kan bruges under andre forudsæt-

ninger i kommende projekter.

Derudover har man udviklet en række modeller for

konkrete innovationsprocesser, som det er muligt at

benytte fremover som privat eller offentlig aktør.

Disse aktiviteter har også beriget uddannelsen af en

række praktikere og kandidater fra b.la. Aalborg

Universitet, der siden er kommet i ansættelse og har

kunnet bruge deres viden om brugerdreven innova-

tion.

Aktiviteterne har – ud over erfaringsopsamlingen –

bestået i udviklingen af en række konkrete, midler-

tidige innovationsprocesser. Det er denne aktivitet,

der har bidraget til at omsætte projektets innovati-

onsmodeller og erfaringsopsamling til private og of-

fentlige aktører uden for universiteterne. Dette er

sket ved, at man er indgået i en række projektsam-

arbejder med offentlige og private aktører, samt

samarbejder mellem disse for først at udvikle og si-

denhen gennemføre en række midlertidige innova-

tionsprocesser. Disse samarbejder er både en del

af forskningsprocessen og en ibrugtagning af erfa-

ringsopsamlingen og modellerne for brugerdreven

innovation. De samarbejder, hvor man har brugt

forskningsresultaterne spænder bredt, men kan op-

summeres under fem overordnede rammer.

For det første har forskningsprojektets medlemmer

deltaget i udviklingen af en brugerdreven innovati-

onsproces i Københavns Kommunes Teknik- og

miljøforvaltning. Her har kommunens frontmedar-

bejdere i samarbejde med projektgruppen gennem-

ført 20 ’nedslagspunkter’ i byen, hvor borgere har

kunnet deltage i udviklingen af byrummet. Det har

eksempelvis været uddeling af renholdelses-kits i

Churchillparken eller et eksperiment med at etab-

lere midlertidige grønne områder i Skt. Kjelds Kvar-

ter. Målet var at få mødet med borgerne til at være

produktivt for forvaltningen og undgå, at det blev en

byrde, hvilket ofte er tilfældet. Under forløbet har

forskningsprojektets deltagere vejledt og deltaget i

udformningen af innovationsprocessen. Camilla

Frandsen, samarbejdspartner i Teknik- og Miljøfor-

valtningen, beskriver dette projekt som yderst pro-

duktivt, da det gik ind og understøttede de strategi-

ske sigter Kommunen i forvejen havde.

For det andet har projektgruppen tilknyttet Design-

skolen gennemført et projekt i samarbejde med re-

gionerne, hvor man har forsøgt at udvikle innovati-

onsprocesser, hvor ældre kan have en mere aktiv

hverdag. Designskolen har endvidere deltaget i en

række projekter om kulturudbud i samarbejde med

en række biblioteker og brugere af bibliotekerne. I

det fjerde projekt har Etnologisk Institut fokuseret på

detailhandelen og i et samarbejde med COOP un-

dersøgt forbrugsmønstre for særlige kundegrupper.

Det sidste projekt - tilknyttet Aalborg Universitet - er

en undersøgelse af, hvordan man iscenesætter bru-

gerinvolveringsprocesser i offentlige-private samar-

bejder. Målet er at undgå situationer, hvor man står

tilbage uden en klar idé om, hvilken nytte brugerind-

dragelsen har for virksomhederne. Der har derfor

været fokus på nytteværdien for virksomhederne af

brugerinddragelse. En af udfordringerne - og hoved-

konklusionerne - har været overførelsen af en type

processer for brugerdreven produktudvikling fra en

virksomhed til en anden. Projektet er endnu ikke af-

sluttet, men bevillingsmodtager, Ulrik Jørgensen,

forventer at kunne give et bud på, hvordan man kan

indgå sådanne samarbejder og anskueligøre deres

nytteværdi.

Bevillingsmodtager påpeger, at forskningsprojek-

terne i sig selv har givet fokus på og erfaring med

brugerdreven innovation i de private og offentlige

samarbejder. Dette giver i det hele taget en værdi til

disse organisationer i det omfang, de har brug for at

EVALUERING AF BEVILLINGER GIVET UNDER PROGRAMKOMITÉEN FOR DET KREATIVE OG INNOVATIVE SAMFUND 2006-2009 | DAMVAD.COM

UFU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 168: Spm. om ministeren vil fremsende relevante evalueringer af Globaliseringspuljen 2007-12, til Uddannelses- og forskningsministeren

udvikle nye designs og produkter i tæt kontakt til

brugere.

Derudover bidrager projekterne på et mere overord-

net plan til at skabe organisatorisk og kompetence-

mæssig mulighed for at samarbejdsorganisatio-

nerne selvstændigt kan arbejde med brugerdreven

innovation. Samarbejdspartner i Københavns Kom-

munes Teknik- og Miljøforvaltning, Camilla Frand-

sen, nævner selv, at der for afdelingen for byens

drift har udviklet sig et eksperimentelt mind-set, hvor

medarbejdere nu selvstændigt eksperimenterer

med byens rum. Som eksempel nævner Ulrik Jør-

gensen projektet med Københavns Kommunes

Teknik- og Miljøforvaltning, der efterfølgende har

oprettet et uddannelsesforløb under kommunen i in-

novationsprocesser for kommunens praktikere. I

fremtiden har man planlagt oprettelsen af et innova-

tionsnetværk i forvaltningens strategi. Projektet har

altså bidraget til en organisationsforandring i kom-

munen.

EVALUERING AF BEVILLINGER GIVET UNDER PROGRAMKOMITÉEN FOR DET KREATIVE OG INNOVATIVE SAMFUND 2006-2009 | DAMVAD.COM

UFU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 168: Spm. om ministeren vil fremsende relevante evalueringer af Globaliseringspuljen 2007-12, til Uddannelses- og forskningsministeren

Kulturforståelse og Fremtidens offentlige sektor

7.1

Grundlag for bevillinger inden for Kultur-

forståelse og Fremtidens offentlige sek-

tor

ramme for vækst og konkurrence på samfunds- og

erhvervsniveau.

Kulturforståelse

Udgangspunktet for den strategiske prioritering af

området har været et behov for forskning i kulturfor-

ståelse med afsæt i de former for diversitet, opbrud

og nye fællesskaber, som den nye globale virke-

lighed skaber. Målet har været, at forskningen gen-

nem tværfaglige samarbejder skal bidrage til ny vi-

den, der belyser barrierer for sameksistens på

tværs af kulturer, samt nytænkning, der kan bruges

til at udvikle, organisere og lede processer, der dra-

ger fordel af den nye kulturelle virkelighed og de nye

kulturelle institutioner, som skabes i den globale di-

versitet.

Det har været et kriterie for bevillingerne, at forsk-

ningen forholder sig til et eller flere aspekter relate-

ret til mødet mellem diversitet, ledelse og kreative

processer, både organisationsinternt, hvor forskel-

lige kulturer inddrages, og mellem organisationer,

hvor den nye diversitet skaber innovation, entrepre-

nørskab, nye markeder og rum, der kræver innova-

tive tankegange og handlinger, hvis de skal udnyt-

tes.

Fremtidens offentlige sektor

Udgangspunktet for strategisk forskning i fremti-

dens offentlige sektor har været et behov for øget

fokus på den udvikling, nytænkning og innovation,

som nye ønsker og krav samt ændringer i den de-

mografiske udvikling – arbejdskraftudbud og tilba-

getrækningsalder – har medført.

Der er prioriteret forskningsaktiviteter, der retter sig

mod velfærdsforskning og spørgsmålet om, hvor-

dan den offentlige sektor skal se ud i fremtiden,

samt hvordan innovationspotentialet i den offentlige

sektor kan styrkes og dermed sigte mod en praktisk

anvendelse, både til bedre velfærd, men også som

EVALUERING AF BEVILLINGER GIVET UNDER PROGRAMKOMITÉEN FOR DET KREATIVE OG INNOVATIVE SAMFUND 2006-2009 | DAMVAD.COM

UFU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 168: Spm. om ministeren vil fremsende relevante evalueringer af Globaliseringspuljen 2007-12, til Uddannelses- og forskningsministeren

7.2

Cultural Intelligence as a strategic re-

source (Anne-Marie Søderberg)

fra 2009 til og med 2011. Søderbergs fokus i sam-

talen ligger derfor på CBS-projektet.

Søderberg forklarer, hvordan CBS-projektet har ba-

seret sig på samarbejde med virksomhederne Ecco,

Vestas, Grundfos, Carlsberg og Novozymes. Første

fase bestod af interviews med HR-chefer omkring

virksomhedernes kulturtræning i forbindelse med

udstationering af medarbejdere, og hvordan de ta-

ger imod udenlandske medarbejdere, der kommer

til det danske hovedkvarter. Anden fase bestod af

feltarbejde i samarbejdsvirksomhedernes dattersel-

skaber i udvalgte vækstlande i Asien. Der blev ud-

ført interviews med de udstationerede samt lokale

Projektet tager sigte på at undersøge hvordan virk-

somheder i Danmark forbereder medarbejdere,

som enten udstationeres i andre lande, kommer til

Danmark fra andre lande, eller involveres i et virtuelt

globalt samarbejde. Professor Anne-Marie Søder-

berg, Copenhagen Business School, understreger,

at de to delprojekter; Kulturel intelligens som strate-

gisk ressource (CBS) og Talking Culture (AAU) ikke

er tænkt sammen fra starten, og at samarbejdet

mellem de to projekter har være begrænset til koor-

dination, gensidig inspiration og årlige workshops

for de to forskergrupper under projektet, som kørte

FIGUR 6.1

Forandringsteori: Cultural Intelligence as a strategic resource

Koncept

Problemstilling

(Input)

1) Strategisk

forskning

(aktiviteter)

2) Omsætning af

forskning

(output)

3) Ibrugtagning

af forskning

(outcome)

4) Værdi for

samfundet

(outcome)

Proces/resultater

Hvordan kan vi

lære af

virksomhedernes

kulturtræning af

medarbejdere der

skal

udstationeres, og

hvordan kan den

viden fremme

samarbejdet?

Interviews med

HR-chefer i

samarbejds-

virksomheder

Interviews med

medarbejdere i

asiatiske

datterselskaber

samt shadowing i

virksomheden

Anbefalinger vedr.

kulturtræning og

smarbejde

Formidling via

opfølgninger i

samarbejds-

virksomheder og

præsentationer på

Folkeuniversitetet

Deltagelse i

netværk omkring

Offshoure

outsourcing

Øget refleksion

over

udstationeringer

og indpatrierring

Virksomheder har

fået fokus på at

lokale værdier

spiller ind på

opfattelsen af

hovedkontoret

Øget forståelsen

for behovet for

kulturtræning ifm.

udstationering

Fokus på behovet

for fælles værdier

på tværs af lande

Kilde: DAMVAD 2014

Indikatorer

EVALUERING AF BEVILLINGER GIVET UNDER PROGRAMKOMITÉEN FOR DET KREATIVE OG INNOVATIVE SAMFUND 2006-2009 | DAMVAD.COM

UFU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 168: Spm. om ministeren vil fremsende relevante evalueringer af Globaliseringspuljen 2007-12, til Uddannelses- og forskningsministeren

top- og mellemledere for at få deres syn på samar-

bejdet både i datterselskabet og mellem dattersel-

skab og hovedkontor. Tredje fase var opfølgende

interviews på baggrund af en problemstilling, som

var dukket op i arbejdet; Hvordan fortolkes de dan-

ske virksomheders værdiplatform (corporate va-

lues) af asiatiske ledere og medarbejdere, og hvor-

dan søges de omsat i lokalt bæredygtige praktikker.

På baggrund af undersøgelserne i de deltagende

virksomheder har projektet formuleret en række an-

befalinger, som bl.a. præsenteres i det konklude-

rende kapitel i bogen,

Global Collaboration: Intercul-

tural Experiences and learning,

der er udgivet af for-

laget Palgrave Macmillan og udkommet i New York

i 2012. Bogen sammenfatter resultater fra projektet

og har virksomhedspartnerne og MBA-studerende

som primær målgruppe. Det er anbefalinger, som

også er blevet præsenteret for virksomhedspart-

nerne og formidlet i artikler, interviews og ved di-

verse seminarer. Blandt anbefalingerne er et øget

fokus på kulturtræning af de medarbejdere, som

skal udstationeres. Forskningsteamet har det ind-

tryk, at kulturtræningen ofte bliver overfladisk og for-

simplet med fokus på ’do´s and don´ts’. En øget ud-

nyttelse af de erfaringer, som hjemvendte udstatio-

nerede har, for eksempel gennem systematiske

briefings kunne gavne, ligesom inddragelse af de

udenlandske medarbejdere i hovedkvarteret som

ressourcepersoner. Ligeledes anbefaler projekt-

gruppen et øget arbejde med at kompetenceudvikle

de danske HR-afdelinger, som ofte har en overvægt

af folk, som ikke selv har været udstationeret, og

heller på anden måde har tilegnet sig relevante in-

ternationale erfaringer, der kan styrke virksomhe-

dernes transformation til globale organisationer.

Søderberg forklarer, at forskningsresultater er ble-

vet formidlet på flere måder, både undervejs i pro-

jektet og efterfølgende. I forhold til samarbejdspart-

nerne har der løbende været dialog og præsenta-

tion af foreløbige forskningsresultater. Så sent som

i november 2013 afholdt samarbejdspartneren

Carlsberg et heldagsseminar,

CBS meets Carls-

berg,

hvor to forskere fra projektet mødtes med

både bestyrelses- og direktionsmedlemmer

Søderberg har også bidraget med flere artikler i

f.eks. Berlingske Nyhedsmagasin, DJØF-bladet,

www.ledelseidag.dk, www.ingeniøren.dk. Resulta-

ter fra projektet er blevet præsenteret på Folkeuni-

versitetet både i København og Århus, og på semi-

narer for DI samt i en netværksgruppe om offshore

outsourcing. Projektet har også fået henvendelser

fra forskellige danske og udenlandske virksomhe-

der, blandt dem nogle, som er involveret i et nyt pro-

jekt støttet af Det Strategiske Forskningsråd, der

hedder Next Generation Technologies and Proces-

ses for Global Software Development.

Forskningens ibrugtagning er for Søderberg lidt

sværere at sætte fingeren på, da de ikke som sådan

har leveret en værktøjskasse, som virksomhederne

kan tage fra, men snarere cases, der kan vække

genkendelse, og begreber, som kan rammesætte

egne erfaringer. Fokus har derfor for forskerne lig-

get på at understrege behovet for dialog om og re-

fleksion i forhold til interkulturelle erfaringer som for-

udsætning for læreprocesser af både individuel og

organisatorisk karakter.

Søderberg vurderer, at dette på sigt kan føre til æn-

drede handlingsmønstre i virksomhederne, men at

den finansielle krise også har haft betydning i den

forstand at virksomhederne i stedet for at øge om-

fanget af og ændre indholdet i kulturtræningen, har

skåret ned på HR-budgetterne og derfor heller ikke

sat nye initiativer i værk. Samarbejdspartner Anne

Mette Skov har udtalt følgende om samarbejdet

med projektet:

”Carlsberg var allerede i gang med

EVALUERING AF BEVILLINGER GIVET UNDER PROGRAMKOMITÉEN FOR DET KREATIVE OG INNOVATIVE SAMFUND 2006-2009 | DAMVAD.COM

UFU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 168: Spm. om ministeren vil fremsende relevante evalueringer af Globaliseringspuljen 2007-12, til Uddannelses- og forskningsministeren

en proces om at udvikle en fælles virksomhedskul-

tur, da vi fandt ud af, at vi havde en fælles interesse

med forskerne fra CBS i at have en dialog om det

… Og det har vist sig at være utroligt værdifuldt at

have forskerne som kvalificerede sparringspartnere

igennem processen. De har bl.a. det teoriapparat,

der gør, at de kan konceptualisere tingene på en

anden måde, end vi kan. Det er meget inspirerende

og givende for vores videre arbejde”

Søderberg påpeger, at den værdi der skabes på

længere sigt, til dels kan komme gennem et øget

fokus på behovet for kulturtræning af en langt større

gruppe ledere og medarbejdere og gennem den nye

generation af ledere, som gennem uddannelser på

CBS og andre universiteter bliver bedre udrustet til

og får øget viden om, hvordan de kan agere kulturelt

intelligent i danske virksomheder, der bliver globale

spillere.

EVALUERING AF BEVILLINGER GIVET UNDER PROGRAMKOMITÉEN FOR DET KREATIVE OG INNOVATIVE SAMFUND 2006-2009 | DAMVAD.COM

UFU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 168: Spm. om ministeren vil fremsende relevante evalueringer af Globaliseringspuljen 2007-12, til Uddannelses- og forskningsministeren

7.3

Alternative Spaces. Cultural awareness

and cross-cultural dialogues, (Esther

Fihl)

I en global verden er det nødvendigt at kende mere

til disse former for identitet og social organisering.

Et vigtigt formål med projektet var at fremme en hø-

jere grad af tværkulturel dialog og forståelse i dan-

ske virksomheder, institutioner og organisationer,

der arbejder i regioner af verden, hvor etniske grup-

per pga. økonomiske, politiske, religiøse eller kultu-

relle forhold hæmmer samarbejdet – primært i ikke-

vestlige lande. Forskningen i ”alternative rum” skal

bidrage med en række relevante indsigter i forhold

til at forholde sig på en reflekteret måde til sådanne

konflikter mellem parallelle kulturelle fælleskaber.

Projektet har udforsket, hvorledes visse sociale

grupper rundt om i verden er i stand til at positionere

sig selv mellem kulturer, mellem stater, mellem mo-

raliteter eller mellem lokalsamfund og statslige au-

toriteter. Det ”alternative rum” er ofte relativ åbent

og uden formaliserede rammer og udspiller sig i

sprækker mellem eksisterende institutioner og

strukturer. Fra denne position kan ”medlemmerne”

kontrollere deres egen agenda uden at være i åben

konflikt med etablerede institutioner.

FIGUR 6.2

Forandringsteori: Alternative Spaces

Koncept

Problemstilling

(Input)

1) Strategisk

forskning

(aktiviteter)

2) Omsætning af

forskning

(output)

3) Ibrugtagning

af forskning

(outcome)

4) Værdi for

samfundet

(outcome)

Proces/resultater

Hvordan kan man

forstå nye former

for fællesskaber,

der opstår ved

siden af staten og

andre etablerede

institutioner som

‘alternative rum’?

Case-bank med

70 cases om

kulturmisforståels

er og –forståelser

E-bog til

gymnasier, HF,

professionshøjskol

er, ansatte i

private

virksomheder

Bog:

‘Kulturforståelse i

praksis –

vandringer i det

kulturelle

spinatbed’

målrettet

virksomheder

Tage viden med

ud i erhverv og

organisationer

Samarbejde med

kulturkurser.dk –

kurser for private

virksomheder

Undervisning af

studerende, der

kan tage viden ud

i organisationer

Rapport om burka

og verdensbanken

rapp. om diaspora

& udvikling

Deltagelse i

politiske høringer

og etisk råd

Diskussioner på

baggrund af cases

giver kritisk

refleksion om

kulturelle forhold i

organisationer

- Særligt i forhold

til internationale

arbejdspladser

Bedre

kommunikation

med personer fra

andre kulturer

Bedre evner til at

få realiseret

resultater i en

globaliseret

verden –

diplomati, handel

mv.

Indikatorer

Stor politisk

efterspørgsel

Medarbejdere fra

Udenrigs-

ministeriet og

erhvervsliv har

taget kurser på

kulturkurser.dk

Kritisk refleksion

blandt

kursusdeltagere

Kilde: DAMVAD 2014

EVALUERING AF BEVILLINGER GIVET UNDER PROGRAMKOMITÉEN FOR DET KREATIVE OG INNOVATIVE SAMFUND 2006-2009 | DAMVAD.COM

UFU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 168: Spm. om ministeren vil fremsende relevante evalueringer af Globaliseringspuljen 2007-12, til Uddannelses- og forskningsministeren

Det strategiske sigte med projektet har i høj grad

været at bidrage til en øget refleksion om de forud-

indtagelser, som danske aktører, der agerer i ikke-

vestlige lande, har om de ’fremmede’ samfund samt

om, hvordan aktører i ikke-vestlige lande opfatter de

danske aktører. Til dette formål er der udviklet en

række konkrete redskaber:



’Casebanken

– fortællinger om kultur’

rummer

omkring 70 cases om kulturmisforståelser og

kulturforståelser på to sider og har ca. 50 bru-

gere (hovedsageligt undervisere og kulturfor-

midlere, som bringer materialet videre til kursi-

ster). Udvikles i samarbejde med projekt Viden

i udvikling, Region Hovedstaden, og bliver stillet

til rådighed for offentligheden.



E-bog til gymnasier, HF, professionshøjskoler,

og ansatte i den private sektor:

Billeder på inte-

gration – Kulturmøder, samfundsforandringer

og projektmetoder,

med tilhørende internetpor-

tal med forskerinterviews, cases, filmklip, meto-



debeskrivelser mv.

Udgivelse af bog:

Kulturforståelse i praksis –

vandringer i det kulturelle spinatbed.

Manus til

bogen er udarbejdet på basis af forskningsma-

teriale leveret af projektets forskere samt andre.

Bogen er målrettet virksomheder og institutio-

ner med henblik på at styrke tværkulturelle kom-

petencer. Bogen blev positivt anmeldt i både

Berlingske Business og Arbejderen.

Forskningsresultaterne er blandt andet blevet om-

sat gennem samarbejdet med

Kulturkurser.dk

på

KU, der afholder kurser for private virksomheder om

kulturelle forhold i verden uden for Vesteuropa og

USA. Bevillingsmodtager Esther Fihl fremhæver

derudover undervisningen af universitetsstude-

rende, der kan tage deres viden med ud i organisa-

tioner og erhverv, som en vigtig faktor i forhold til

spredning af forskningsresultaterne. Projektdelta-

gere har dog også på en række andre måder arbej-

det for at sprede forskningsresultaterne: I 2009 for-

fattedes en rapport om brugen af niqab og burka, for

Indenrigs- og Socialministeriet; der er bidraget til

Verdensbankens publikation om diaspora og udvik-

ling, 2011 ligesom projektdeltagerne har deltaget i

en række politiske høringer og bevillingsmodtage-

ren har fungeret som viden-person for det etiske råd

i 2011.

Forskerne har desuden været i medierne med forsk-

ningsresultater talrige gange i forbindelse med ek-

sempelvis terrorsager og konflikten i Syrien. Gene-

relt har der været stor efterspørgsel blandt politikere

og i medierne efter deres viden om kulturelle forhold

i verdens brændpunkter.

Mens forskningsresultater i en række sammen-

hænge fx er blevet efterspurgt fra samfundets side,

er det vanskeligt at skabe overblik over den sam-

lede anvendelse. Til at følge op på dette har der ikke

i projektet været ressourcer til rådighed.

Konkret har medarbejdere fra Udenrigsministeriet

samt en række medarbejdere fra erhvervslivet taget

kurser gennem kulturkurser.dk, hvor forskningsre-

sultaterne er blevet inddraget i undervisningen. I for-

hold til at styrke den kulturelle forståelse blandt stu-

derende på ungdomsuddannelser eller kursister på

Kulturkurser.dk tages der blandt andet udgangs-

punkt i de konkrete cases. Her inddrages også cen-

trale indsigter fra forskningen om ”alternative rum”

som forståelsesramme for de forskellige cases om

kulturforståelse og -misforståelser.

Ved at skabe en øget bevidsthed om egne forud-

indtagelser og øge kendskabet til anderledes kultu-

relle perspektiver på verden styrkes danske aktø-

rers evne til at kommunikere på tværs af kultur, og

dermed også deres evne til at få resultater igennem.

EVALUERING AF BEVILLINGER GIVET UNDER PROGRAMKOMITÉEN FOR DET KREATIVE OG INNOVATIVE SAMFUND 2006-2009 | DAMVAD.COM

UFU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 168: Spm. om ministeren vil fremsende relevante evalueringer af Globaliseringspuljen 2007-12, til Uddannelses- og forskningsministeren

Dette kan både gøre sig gældende i forhold til diplo-

mati, handel eller andre relationer, hvor danske ak-

tører på den måde kan blive bedre til at begå sig i

en globaliseret verden.

EVALUERING AF BEVILLINGER GIVET UNDER PROGRAMKOMITÉEN FOR DET KREATIVE OG INNOVATIVE SAMFUND 2006-2009 | DAMVAD.COM

UFU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 168: Spm. om ministeren vil fremsende relevante evalueringer af Globaliseringspuljen 2007-12, til Uddannelses- og forskningsministeren

7.4

Social Cohesion and Ethnic Diversity:

National Values, Local Implications

(Garbi Schmidt)

Københavns Universitet, Dansk Folkemindesam-

ling, Malmö Högskola og University of Manchester

samt, som eksterne partnere, Københavns Kom-

mune og Social- og Integrationsministeriet.

“Social Cohesion and Ethnic Diversity” (SOCED) er

et forskningsprojekt, som undersøger betydningen

af sammenhængskraft i København, og der fokuse-

res specifikt på fire københavnske bydele for at for-

stå, hvad fremmer og hindrer sameksistens i folks

hverdagsliv. SOCED ser på, hvordan sammen-

hængskraftbegrebet bruges nationalt og lokalt, på

de rum og praksisser, som etniske minoriteter og

majoriteten deler, og hvad dette betyder for deres

følelse af tilhørsforhold, sammenhold, gensidig tillid

og fællesskab.

SOCED er organiseret som en forskningsalliance,

der tæller forskere fra SFI, RUC, to fakulteter ved



SOCED er delt i fire overordnede forskningsklynger:



Klynge 1 arbejder med begreber og værdier i

politikker for social sammenhængskraft, og

denne klynge forholder sig til makroniveauet i

forhold til de begrebs- og værdimæssige aspek-

ter af nationale politikker.

Klynge 2 beskæftiger sig med civilsamfunds-

praksisser som mulige veje til social sammen-

hængskraft på et mesoniveau som tager ud-

gangspunkt i NGO-arbejde og kommunal admi-

nistration.

Klynge 3 forholder sig til indvirkningen af urbane

rum og hverdagspraksisser for grundlæggelsen

FIGUR 7.3

Forandringsteori: Social Cohesion and Ethnic Diversity

Kilde: DAMVAD 2014

EVALUERING AF BEVILLINGER GIVET UNDER PROGRAMKOMITÉEN FOR DET KREATIVE OG INNOVATIVE SAMFUND 2006-2009 | DAMVAD.COM

UFU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 168: Spm. om ministeren vil fremsende relevante evalueringer af Globaliseringspuljen 2007-12, til Uddannelses- og forskningsministeren

af social sammenhængskraft og arbejder på et

mikroniveau ud fra interaktioner og praksisser

mellem minoritets- og majoritetsgrupper.



Klynge 4 undersøger generationsspecifikke in-

klusionspraksisser over minoritets-majoritets-

nexussen på et mikroniveau ud fra interaktioner

og praksisser mellem minoritets- og majoritets-

grupper.

Både inden og uden for Danmarks grænser er der

stort fokus på sammenhængskraft. Såvel i politiske

debatter og formuleringen af nye politiske tiltag

overfor etniske minoriteter ses sammenhængskraft

som et fundament for politisk stabilitet og fredelig

sameksistens. SOCED har således fra start været

af stor relevans for samfundet i almindelighed. Af

samme grund har viden-deling og -omsætning væ-

ret et centralt outcome for projektet i tillæg til de aka-

demiske landvindinger.

Resultaterne fra SOCED er løbende blevet formidlet

gennem seminarer, forelæsninger, foredrag og kon-

ferencer, som alle har været velbesøgte. Hertil kom-

mer den løbende dialog med de to eksterne part-

nere, hvor der navnlig har været kontakt til Køben-

havns kommune. At forskerne fra SOCED løbende

har præsenteret og diskuteret de forskningsmæs-

sige resultater har på den ene side sikret en hurtig

formidling ud i praksis, og på den anden side styrket

forskernes forståelse af, hvordan viden bedst flyder

ud i praksis.

SOCED har også en åben Facebook side, hvor pro-

jektets aktiviteter og resultater formidles i en social

media kontekst, hvor posteringer deles og spredes

på en for forskningsprojekter ny og moderne måde,

der er i øjenhøjde med borgere uden for det akade-

miske miljø. Resultater fra SOCED er også blevet

formidlet via en blog på videnskab.dk. Ligeledes har

resultater været med til at skabe debat i dagspres-

sen.

Igennem samarbejdet med praktikerne er forskere i

tiltagende grad blevet opmærksomme på, at videre-

formidling af forskningsresultater ikke er det eneste,

som et samarbejde kan bygge på. Der er tilsva-

rende store potentialer i at give direkte forskerspar-

ring om emner, som har relevans for SOCED, fx ved

give kvalificerede indspil til igangværende initiativer

i kommunen. Også her styrkes viden-omsætning fra

forskning til praksis, og det sker især ved en styrket

forståelse blandt forskerne for, hvordan dialogen

med praktikerne bliver mest frugtbar.

For Københavns kommune har SOCED været et

vedkommende viden-miljø, som kommunen har

kunnet tappe ind i og bruge i forbindelse med det

mangfoldighedsfokus, som har præget kommunen

de senere år.

EVALUERING AF BEVILLINGER GIVET UNDER PROGRAMKOMITÉEN FOR DET KREATIVE OG INNOVATIVE SAMFUND 2006-2009 | DAMVAD.COM

UFU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 168: Spm. om ministeren vil fremsende relevante evalueringer af Globaliseringspuljen 2007-12, til Uddannelses- og forskningsministeren

7.5

Creative designing as outcome of inter-

action in multicultural organizations: The

role of knowledge sharing and social

capital (Jakob Lauring)

kan opstå, når virksomheder har multikulturelle te-

ams eller virtuelle teams på tværs af landegrænser.

I den forbindelse har især sprogets betydning været

væsentlig for den øgede forståelse for betydningen

af kreativitet i en multikulturel sammenhæng. Pro-

jektet har fra start haft fem virksomheder som sam-

arbejdspartnere, hvori der er blevet udført studier af

multikulturaliteten. Bevillingsmodtager Jakob Lau-

ring forklarer, hvordan dette samarbejde har været

udfordret af, at kontaktpersoner har skiftet job og

kontakten til de forskellige virksomheder er gået

tabt. Projektet har løbende fået tilknyttet nye virk-

somheder, så de fortsat har fem samarbejdsvirk-

somheder.

Projektet undersøger, hvordan samarbejde i multi-

kulturelle teams kan have betydning for kreativite-

ten. Fokus har været på, hvordan samarbejdet i

multikulturelle teams fungerer, og hvad man kan for-

bedre. Det er centralt for projektet at undersøge

hvorvidt kreativiteten er anderledes i multikulturelle

teams.

Projektets forskning baserer sig på interview- og

surveyundersøgelser i samarbejdsvirksomhederne.

Projektet har afdækket, hvilke vanskeligheder der

FIGUR 6.4

Forandringsteori: Creative designing as outcome of interaction in multicultural organizations

Koncept

Problemstilling

(Input)

1) Strategisk

forskning

(aktiviteter)

2) Omsætning af

forskning

(output)

3) Ibrugtagning

af forskning

(outcome)

4) Værdi for

samfundet

(outcome)

Proces/resultater

Hvordan kan en

forståelse for

arbejdet i

multikulturelle

teams bidrage til

at øge kreativitet

og innovation i

virksomheder?

Udvikling af

konkrete

forståelser ift:

- Sprogets

betydning for

virtuelle teams

- Samarbejde på

tværs af

kulturer for at

øge kreativitet

Direkte

anvendelse af

forskning i

virksomheder

Formidling via

seminarer

Samarbejde med

bl.a. Dansk

Industri

Virksomheder har

ændret

arbejdsgange på

baggrund af

anbefalinger

Virksomheder har

fået fokus på

sprogets

betydning i

virtuelle teams

Har øget

samarbejdet i

multikulturelle

teams

Nye retningslinjer

løser problemer i

multikulturelle

teams og øger

effektiviteten

Kilde: DAMVAD 2014

Indikatorer

Samarbejdsvirkso

mhed angiver, at

det har øget

samarbejde og

kommunikation

mellem afdelinger

EVALUERING AF BEVILLINGER GIVET UNDER PROGRAMKOMITÉEN FOR DET KREATIVE OG INNOVATIVE SAMFUND 2006-2009 | DAMVAD.COM

UFU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 168: Spm. om ministeren vil fremsende relevante evalueringer af Globaliseringspuljen 2007-12, til Uddannelses- og forskningsministeren

Lauring forklarer, at netop samarbejdet med de for-

skellige virksomheder har været væsentlig for, hvor-

dan forskningen spredes ud. Projektet har fået flere

kontakter gennem oplæg i forskellige fora, som fx

DI, DEA og Dansk Marineforening, ligesom artikler

omkring deres fund og konkrete forslag til ændring

af praksis er kommet i forskellige ledelsesblade som

Ledelse og erhvervsøkonomi, Ledelse i dag og Per-

sonalechefen. Blandt andet herigennem har projek-

tet fået kontakt til de nuværende samarbejdspart-

nere samt forskellige bidragsydere, som gør at pro-

jektet fortsætter på trods af, at den oprindelige be-

villing snart er brugt op.

Martin Dam Petersen fra Danske Bank forklarer, at

de selv kom ind i projektet gennem Anders Klitmøl-

ler, som tog kontakt til virksomhedens HR-afdeling.

Virksomheden har af flere gange fået lavet under-

søgelser omkring betydningen af multikulturelle te-

ams, og har i den forbindelse primært set projektet

som en bekræftelse af de projekter, som de allerede

har i gang. Petersen fortæller, at projektets fokus på

sprogbrug var særligt interessant, for Danske Bank,

da de ikke tidligere har haft tal på hvordan sprog-

kundskaberne havde betydning for medarbejdernes

syn på medarbejdere i andre afdelinger og lande.

Mere konkret har forskningen været medvirkende til

at formulere en ny HR-strategi for en samarbejds-

virksomhed, hvor der var fokus på kommunikations-

midler, og hvordan man bruger dem i forbindelse

med kommunikation i multikulturelle teams. Helt

konkret blev der skabt retningslinjer for i hvilke for-

bindelser, man skulle bruge telefonen, og hvornår

det var bedre at kommunikere over e-mail. I en an-

den af samarbejdsvirksomhederne førte samarbej-

det til at virksomheden i forbindelse med outsour-

cing ansatte en medarbejder fra det pågældende

land i deres afdeling i Danmark, for dermed at øge

forståelsen og samarbejdet mellem de to afdelinger.

Samlet set har projektet bidraget til at øge forståel-

sen for og måden hvorpå virksomhederne udnytter

multikulturalitet i deres teams. Projektet har været

medvirkende til at skabe nye politikker og retnings-

linjer i virksomheder, både inden for HR, sprogbrug

og kulturel forståelse.

EVALUERING AF BEVILLINGER GIVET UNDER PROGRAMKOMITÉEN FOR DET KREATIVE OG INNOVATIVE SAMFUND 2006-2009 | DAMVAD.COM

UFU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 168: Spm. om ministeren vil fremsende relevante evalueringer af Globaliseringspuljen 2007-12, til Uddannelses- og forskningsministeren

7.6

Citizen Driven Environmental Action

(Jens Hoff)

Den viden som projektet har skabt, er først og frem-

mest blevet til i et samarbejde med syv kommuner

(København, Køge, Odense, Middelfart, Kolding,

Skanderborg og Herning), hvor CIDEA har været

med i processen omkring forskellige projekter, der

på hver sin måde søger at øge borgerinddragelse

og reducere CO

forbruget. Indgangen til de forskel-

lige konkrete projekter er sket gennem samarbejdet

med kommunerne som ifølge Hoff har haft en bedre

forståelse for hvilke projekter, der findes. Den viden

projektet har skabt bygger bl.a. på spørgeskemaer

udsendt i tre af kommunerne (Herning, Kolding og

Køge), og det samarbejde der har været omkring de

konkrete reduceringsprojekter i de syv kommuner.

Projektet (CIDEA) har undersøgt, hvordan man kan

motivere og engagere borgerne til at reducere deres

-forbrug. Fokus har været på, at skabe viden

om, hvad der driver borgermotivation, og hvordan

man bedst inddrager borgerne. Derudover har det

været væsentligt for projektet at skabe en ”værk-

tøjskasse”, som kan være med til at hjælpe projek-

ter i gang og inspirere til at videreudvikle igangvæ-

rende projekter.

FIGUR 6.5

Forandringsteori: Citizen Driven Environmental Action

Koncept

Problemstilling

(Input)

1) Strategisk

forskning

(aktiviteter)

2) Omsætning af

forskning

(output)

3) Ibrugtagning

af forskning

(outcome)

4) Værdi for

samfundet

(outcome)

Proces/resultater

Hvordan kan man

motivere borgere

til at nedbringe

deres CO

forbrug?

Udvikling af

konkrete

værktøjer til

inspiration ifm.

projekter om

reduktion af CO

forbruget.

- Samarbejde

med 7

kommuner

omkring

konkrete

projekter.

Direkte

anvendelse af

værktøjer (og

facilitering) i CO

reducerende

projekter

Formidling via

hjemmeside, blog

og seminarer

Samarbejde med

EU omkring

world you like,

with a climate you

Direkte brug af

konkrete forslag til

hvordan

borgerinddragelse

kan øge CO2

reducering

Brug af værktøjer

og spareråd

Har øget

bevidstheden om

effekten af

borgerinddragelse

i kommunerne

Har bidraget til

forståelsen af

koblingen mellem

at spare og

reducere CO

forbruget.

Indikatorer

Forslag er

indarbejdet i KK’s

klimaplan for

2025.

Forskere har

uddannet

klimaambassadør

er i Kolding

Kommune

Kommunen har

beholdt og

videreudviklet

initiativet

Etablering

energilandsbyer

og nye kommer til

Kilde: DAMVAD 2014

EVALUERING AF BEVILLINGER GIVET UNDER PROGRAMKOMITÉEN FOR DET KREATIVE OG INNOVATIVE SAMFUND 2006-2009 | DAMVAD.COM

UFU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 168: Spm. om ministeren vil fremsende relevante evalueringer af Globaliseringspuljen 2007-12, til Uddannelses- og forskningsministeren

Her har CIDEA fulgt og rådgivet projekterne samt

evalueret dem. Dette har blandt andet ledt til nogle

konkrete værktøjer. I Kolding kommune har CIDEA

været med i et projekt om udviklingen af energi-

landsbyer. Kolding kommune havde over et år en

ph.d. tilknyttet på halv tid, som stod for at under-

støtte udviklingen af en klimalandsby. Blandt andet

ved hjælp af en spørgeskemaundersøgelse, som

ifølge samarbejdspartner Merete Valbak skabte en

ejerfornemmelse og en forventning om forandring i

byen og gennem en klimamesse i den lokale sports-

hal. En anden klimalandsby har efterfølgende fået

fjernvarme installeret. Valbak fortæller, at det er

kommunens forventning at flere landsbyer kommer

til, da interessen for dette virker stor. Hun beskriver

arbejdet med klimalandsbyerne, som et projekt der

spreder sig som ringe i vandet.

I samarbejde med virksomheden ’Ingen CO

2’

har CI-

DEA skabt hjemmesiden

www.borger.klimabe-

vidst.dk,

som er en gratis spareguide på nettet, hvor

borgere kan søge inspiration. ’Ingen CO

’ er en min-

dre, dansk softwarevirksomhed, og samarbejdet

med virksomheden resulterede desuden i en suc-

cesfuld ansøgning til ”Genvej til Ny Viden” (Et EU-

finansieret projekt i region Midtjylland), om viden-

overførsel mellem universitet og virksomhed, hvor

CIDEA-projektet gav virksomheden kompetencer

vedrørende gennemførsel af brugerundersøgelser

med henblik på at øge virksomhedens markedspo-

tentiale. Når projektet er færdigt i slutningen af april

vil en værktøjskasse,

Klimakonsulenten,

ligeledes

ligge klar til brug for kommunale klimamedarbejdere

på KL’s hjemmeside. Merete Valbak var med på

workshops, der omhandlede denne værktøjskasse

og understreger behovet, men også udfordringerne

ved, at en sådan værktøjskasse kan leve videre, når

projektet slutter.

En vigtig del af spredningen af den viden som pro-

jektet har skabt, har været gennem halvårlige semi-

narer for de syv deltagende kommuner. Der har væ-

ret en positiv stemning omkring seminarerne. Hoff

forklarer, hvordan de medarbejdere, som driver pro-

jekterne ude i kommunerne, har fået fingrene i sub-

stansen og inspiration til det videre arbejde. Merete

Valbak fortæller, at et væsentligt outcome for med-

arbejderne i Kolding kommune har været samarbej-

det med den tilknyttede ph.d. som har kvalificeret

arbejdet i afdelingen for Klima og bæredygtighed i

Kolding Kommune samt udviklet medarbejdernes

kompetencer inden for borgerinddragelse i et antro-

pologisk perspektiv. Samarbejdspartner, Casper

Marott, fra Københavns Kommune deltog også i

flere workshops og bekræfter at det var inspire-

rende at arbejde med emnet og især at høre, hvor-

dan de andre kommunerne arbejdede med borger-

inddragelse og miljø.

Den viden som er blevet skabt, er også blevet

spredt gennem forskellige oplæg og arrangementer;

i Randers kommune, Danmarks Naturfredningsfor-

ening og i AB Søpassagen, Danmarks første CO

neutrale andelsboligforening, i forbindelse med Kul-

turnatten i København. Derudover har projektet af-

holdt en konference i forbindelse med EU's projekt

”A world you like, with a climate you like”

på Køben-

havns Universitet med henblik på at hjælpe EU-

kommissionen (DG Climate) med at formidle ”best

practice” vedrørende borgerinnovation på klimaom-

rådet.

Hoff nævner et par eksempler på, hvordan den vi-

den der er blevet skabt, er blevet taget i brug. Sam-

arbejdet med Københavns kommune, startede som

en opgave om reduktion af CO

-forbruget i teknik og

miljøforvaltningen. En politisk beslutning har gjort,

at opgaven er blevet rullet ud til hele kommunen og

er nu et af de fire hovedmål i Københavns Kommu-

nes Klimaplan 2025. Casper Marott fortæller, at det

EVALUERING AF BEVILLINGER GIVET UNDER PROGRAMKOMITÉEN FOR DET KREATIVE OG INNOVATIVE SAMFUND 2006-2009 | DAMVAD.COM

UFU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 168: Spm. om ministeren vil fremsende relevante evalueringer af Globaliseringspuljen 2007-12, til Uddannelses- og forskningsministeren

projekt som CIDEA har været inde over i Køben-

havns Kommune,

Teknik- og miljøforvaltningen som

Klimavirksomhed,

har lavet fysiske tiltag i forvaltnin-

gen, og CIDEA har derefter undersøgt og evalueret

effekterne af sådanne tiltag. Marott afventer stadig

den endelige rapport, som han forventer vil give vi-

den om hvordan Københavns Kommune kan lave

succesfulde projekter omkring borgerinddragelse

og ændret adfærd i fremtiden.

Projektet har også stået for uddannelsen af klima-

ambassadører i socialt boligbyggeri i Kolding kom-

mune. Somaliske og tyrkiske kvinder er blevet ud-

dannet klimaambassadører og yder en aktiv indsats

for at oplyse naboer og andre beboere om, hvordan

de kan reducere deres energiforbrug. Der er altså

tale om en øget bevidsthed omkring udfordringerne

i at nedsætte energiforbruget.

Et andet konkret eksempel på ibrugtagning af forsk-

ningen er initiativet

En grøn dag

i Herning, som var

en del af CIDEAs undersøgelse i kommunen. Der

var tvivl om hvorvidt initiativet blev fulgt, men gen-

nem projektet fandt man ud af, at mange borgere er

glade for initiativet og kommunen kunne derfor fort-

sætte arbejdet og videreudvikle på det.

Samlet set har projektet været med til at øge viden

og bevidsthed omkring borgerinddragelse. Ligesom

det har været med til at skabe konkrete værktøjer

og ideer til, hvordan projekter med klimaet i fokus

kan startes og udvikles gennem

www.borger.klima-

bevidst.dk,

og hvordan kommunerne kan være med

til at skubbe på og fastholde sådanne processer

gennem værktøjskassen

Klimakonsulenten.

EVALUERING AF BEVILLINGER GIVET UNDER PROGRAMKOMITÉEN FOR DET KREATIVE OG INNOVATIVE SAMFUND 2006-2009 | DAMVAD.COM

UFU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 168: Spm. om ministeren vil fremsende relevante evalueringer af Globaliseringspuljen 2007-12, til Uddannelses- og forskningsministeren

Bilag : Oversigt over interviewpersoner og forskningsprojekter

Kreativitet, Innovation, Nye produktionsformer og Oplevelsesøkonomi

Bevillingshaver

Projekttitel

Partner

Birgitte Holm Sø-

rensen

Danmarks Pæda-

gogiske Universi-

tetsskole

Brian Moeran

Copenhagen

Business School

Kim Halskov

Aarhus Universitet

Serious Games on a Global

Stephan Stephensen

Market Place

Mingoville

Bevilling

Projektperiode

12.799.000 01.01.2007 til

31.12.2011

The Socio-Economic Organi-

Lise Skov

zation of Creative Industries

CBS

Digital Urban Living

Leif Orkelbog-Andresen

Martin Professionals

Ole Thomsen

Vestas

12.793.885 01.01.2007 til

30.06.2012

16.500.000 01.01.2008 til

30.06.2012

15.000.000

01.01.2009 til

31.12.2012

John Johansen

Global Operations networks:

Aalborg Universi- Challenges for Danish SME's

tet

Competing through Opera-

tions

Mette Morsing

Measurement Systems for

Copenhagen

Ethical Capital in the Experi-

Business School ence Economy: Socio-eco-

nomic Value of Online Com-

munication

Kirsten Drotner

Learning 2.0: Digital Literacies

Syddansk Univer- and Innovation

sitet

Michael Etter

CBS

11.000.000 01.08.2009 til

31.07.2013

Christina Weber,

Arken

23.500.000 01.09 2008 til

31.08.2014

EVALUERING AF BEVILLINGER GIVET UNDER PROGRAMKOMITÉEN FOR DET KREATIVE OG INNOVATIVE SAMFUND 2006-2009 | DAMVAD.COM

UFU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 168: Spm. om ministeren vil fremsende relevante evalueringer af Globaliseringspuljen 2007-12, til Uddannelses- og forskningsministeren

Brugerdreven Innovation

Bevillingshaver

Projekttitel

Sisse Siggaard

Sense-making strategies and

Jensen

the user-driven innovations of

Roskilde Univer- virtual worlds: a critical analysis

sitet

of virtual market dynamics, cul-

tural and social innovation, and

knowledge construction

Jon Sundbo

When the customer encounters

Roskilde Univer- the employee. Interactive user-

sitet

based innovation in services

Jacob Buur

The Participatory Dynamics of

Syddansk Uni- User-Driven Innovation

versitet

Eva Sørensen

Collaborative Innovation in the

Roskilde Univer- Public Sector

sitet

Søren Salomo

The Governance and Design of

Danmarks Tek- Collaborative Userdriven Inno-

niske Universitet vation Platforms

Partner

Bevilling Projektperiode

Claus Friisenberg Poul-

12.766.928 01.01.2008 til

sen

01.07.2012

Danmarks Bibliotekscenter

Christoffer Knuth

Knuthenborg Safaripark

10.656.000 02.01.2008 til

31.12.2012

21.497.023 01.02.2008 til

01.08.2013

16.000.000 01.01.2009 til

30.06.2014

18.950.000 01.01.2010 til

31.12.2014

Claus Friisenberg Poul-

sen

Dansk BiblioteksCenter

Peter Høier

Center for Offentlig Kom-

petenceudvikling

Ingrid Egerod

Institut for Klinisk Medicin,

Kirurgi og Intern Medicin,

Rigshospitalet

Ulrik Jørgen-

Performing temporary spaces

Camilla Frandsen

sen

for user driven innovation

Teknik- og Miljøforvaltnin-

Aalborg Univer-

gen, KK

sitet

16.400.000 01.01.2010 til

31.12.2014

Kulturforståelse og Fremtidens offentlige sektor

Bevillingshaver

Projekttitel

Partner

Anne-Marie

Cultural Intelligence as a strate-

Anne Mette Skov

Søderberg

gic resource

Carlsberg

Copenhagen

Business School

Esther Fihl

Alternative Spaces, Cultural

Ditte Maria Søgaard

Københavns

awareness and cross-cultural di- Kultur-kurser.dk

Universitet

alogues.

Garbi Schmidt

Social Cohesion and Ethnic Di-

Line Mehlsen Christian-

SFI

versity: National Values, Local

sen

Københavns Kom-

Implications

mune

Jakob Lauring

Creative designing as outcome

Martin Dam Petersen

Aarhus Universi- of interaction in multicultural og- Danske Bank

tet

anizations:

The

role

knowledge sharing and social

capital

Jens Hoff

Citizen Driven Environmental

Merete Valbak

Københavns

Action

Kolding Kommune &

Casper Marott

Universitet

Københavns Kommune

Bevilling Projektperiode

7.800.000 01.04.2008 til

31.08.2011

7.799.053 01.02.2008 til

31.07.2012

17.298.931 1.02.2010 til

14.06.2014

12.445.728 01.01.2010 til

30.06.2014

10.969.800 01.01.2010 til

30.04.2014

EVALUERING AF BEVILLINGER GIVET UNDER PROGRAMKOMITÉEN FOR DET KREATIVE OG INNOVATIVE SAMFUND 2006-2009 | DAMVAD.COM

UFU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 168: Spm. om ministeren vil fremsende relevante evalueringer af Globaliseringspuljen 2007-12, til Uddannelses- og forskningsministeren

Badstuestræde 20

DK-1209 Copenhagen K

Tel. +45 3315 7554

Norsk adresse 123

N-2390 Oslo

Tel +47 2345 1254

EVALUERING AF BEVILLINGER GIVET UNDER PROGRAMKOMITÉEN FOR DET KREATIVE OG INNOVATIVE SAMFUND 2006-2009 | DAMVAD.COM