Uddannelses- og Forskningsudvalget 2015-16
UFU Alm.del
Offentligt
Evalueringer af forskningsinitiativerne i Af-
tale om udmøntning af globaliseringspuljen
af 2. november 2006
Oversigt over opsamlings- og evalueringsnotater
Opsamlingsnotater:
•
•
•
•
Kapacitet: Forskning og forskningsinfrastruktur
Strategisk forskning og Energiteknologisk Udviklings- og Demonstrationsprogram
Internationalisering af forsknings- og innovationsområdet
Samarbejde med private om forskning og udvikling
Evalueringsnotater:
•
•
•
•
•
•
•
•
•
•
•
•
•
•
•
•
•
•
•
•
Flere ph.d.-stipendier (2.1.1)
Flere post.doc.-stillinger (2.1.2)
Basismidler til IT-Universitetet (2.1.3)
Præmiering af dansk deltagelse i internationalt forskningssamarbejde (2.1.4)
Ordinære basismidler til universiteterne (2.1.5)
Flere ErhvervsPh.d.-stipendier (2.2.1)
Pulje til forskningsinfrastruktur (2.2.2)
Institutioner skal skabe mere systematisk viden (2.3.1)
Det Frie Forskningsråd og Grundforskningsfonden (2.3.2)
Bedre evaluering af forskning (2.3.3)
Koordinatorpulje og vejledning om EU's forskningsprogrammer (2.3.4)
Vedvarende energi, miljø og transport (2.4.1)
Fødevarer, sundhed og miljø (2.4.2)
Uddannelsesområdet (2.4.3)
Brugerdreven innovation (2.4.4)
Nano-, bio- og IKT-teknologi (2.4.5)
Kulturforståelse (2.4.6)
Bedre grundlag for prioritering (2.4.7)
Videnspredning og forskningsinstitutionernes teknologioverførsel (2.5.1)
Udvikling af GTS-institutterne (2.5.2)
 UFU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 168: Spm. om ministeren vil fremsende relevante evalueringer af Globaliseringspuljen 2007-12, til Uddannelses- og forskningsministeren
1647662_0002.png
Videnskabsministeriet
Undervisningsministeriet
Opsamlingsnotat
Kapacitet: Forskning og forskningsinfrastruktur
Initiativområdet
15. juni 2009
Målsætningen om at de offentlige midler til forskning og udvikling skal udgøre 1
pct. af BNP, og at Danmarks samlede investeringer i forskning og udvikling skal
udgøre 3 pct. af BNP har betydet en markant vækst i forskningsbevillingerne si-
den 2006.
En stigning i midler til forskning, en øget efterspørgsel efter videnpersonale på
universiteter, forskningsinstitutioner og i private virksomheder samt et øget behov
for tidssvarende forskningsfaciliteter og større forskningssatsninger kræver en
målrettet kapacitetsopbygning i forskningssystemet.
Med Aftale om udmøntning af globaliseringspuljen fra 2. november 2006 er der
sat fokus på kapacitetsopbygning i forhold til videnskabeligt personale, basismid-
ler til forskning på universiteterne, midler til forskningsinfrastruktur, yderligere
midler til forskningssatsninger samt en styrkelse af evalueringen af forskningen.
Der er i alt afsat 6.480 mio. kr. (2007-priser) i perioden 2007 -2012 til kapacitet og
forskningsinfrastuktur, jf. tabel 1.
Kapacitet og forskningsinfrastruktur
Mio. kr., PL07
2007
545
35
40
10
2008
1355
155
70
10
2009
1640
365
60
20
2010
780
640
80
-
2011
1010
890
60
-
2012
1150
1050
40
-
Afsatte midler i aftalen i alt
2.1.1 Flere ph.d.-stipendiater
2.1.2 Flere post doc.-stillinger
2.1.3 Basismidler til IT-Universitetet
2.1.5 Ordinære basismidler til universi-
teterne
2.2.1 Flere ErhvervsPhD-stipendiater
2.2.2 Pulje til forskningsinfrastruktur
2.3.1 Institutioner skal skabe mere
systematisk viden
2.3.2 Det Frie Forskningsråd og Grund-
forskningsfonden
2.3.3 Bedre evaluering af forskning.
midler.
150
30
200
500
40
200
500
50
200
-
60
-
-
60
-
-
60
-
-
55
70
-
-
-
75
5
315
10
365
10
-
-
-
-
-
-
Note: Af det aflagte regnskab for globaliseringspuljen i 2008 fremgår indbudgetteringen og forbruget af de afsatte
 UFU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 168: Spm. om ministeren vil fremsende relevante evalueringer af Globaliseringspuljen 2007-12, til Uddannelses- og forskningsministeren
2
Det bemærkes, at en række af ovenstående initiativer er videreført helt eller i til-
passet form i forbindelse med Aftale om fordeling af globaliseringsmidlerne til
forskning og udvikling fra 5. november 2008, jf. beskrivelsen i de enkelte evalue-
ringsnotater.
Resultater
Ph.d’ere og postdoc-stillinger
For at sikre en styrkelse af forskningskapaciteten på universiteterne og i samfun-
det generelt er der afsat midler til at øge antallet af ph.d’ere til 2.400 i 2010, hvilket
svarer nogenlunde til en fordobling af 2003-optaget.
Antallet af optagne ph.d’ere er steget fra 1.352 i 2005 til 1.792 i 2007, hvilket sva-
rer til en stigning på 33 procent. Det er endvidere en målopfyldelse på 105 pro-
cent i forhold til den forudsatte vækst i antallet af ph.d.-stillinger frem mod 2010,
hvorfor det vurderes, at målsætningen om at nå 2.400 optagne ph.d’er i 2010 er
realistisk.
Med initiativet om flere ErhvervsPhD-stipendier er der sket en markant styrkelse
af ordningen, der samlet set skal sikre, at der fra 2010 igangsættes 150 Er-
hvervsPhD-projekter om året. I 2008 blev der igangsat 119 ErhvervsPhD-
projekter, hvilket svarer til en 80 pct. målopfyldelse i forhold til 2010-målet. Det
vurderes således realistisk at nå målet om igangsættelse af 150 projekter i 2010.
Der er ligeledes afsat midler til flere postdoc-stillinger på universiteterne. Samlet
set er der afsat midler til at øge antallet af postdoc-stillinger med 72 i 2007, 200 i
2008 og 181 i 2009.
Målet om 72 nye stillinger på adjunktniveau er næsten nået i 2007 med 69 nye
stillinger, hvilket svarer til en målopfyldelse på 96 procent. I 2008 er der etableret
404 nye stillinger på adjunktniveau på universiteterne, hvilket svarer til en målop-
fyldelse på 202 procent.
Basismidler til universiteterne
Universiteternes basisbevillinger er samlet set steget fra 5.906 mio. kr. i 2006 til
6.979 mio. kr. i 2009, hvilket svarer til en stigning på godt én milliard kr. eller godt
18 procent.
Der er givet et særskilt ekstrabevilling til IT-Universitetet med henblik på at un-
derstøtte etableringen af tre forskningsbaserede it-bacheloruddannelser. IT-
Universitetet optog i 2007 studerende på en ny bacheloruddannelse i softwareud-
vikling og en anden ny bacheloruddannelse i digitale medier og design er akkredi-
teret med henblik på optag af 80 studerende fra 2009. Den tredje bacheloruddan-
nelse er endnu ikke realiseret.
 UFU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 168: Spm. om ministeren vil fremsende relevante evalueringer af Globaliseringspuljen 2007-12, til Uddannelses- og forskningsministeren
3
Forskningsinfrastruktur
Som følge af etableringen af den nationale pulje for forskningsinfrastruktur i 2006
er de samlede dedikerede bevillinger til forskningsinfrastruktur steget markant. I
2000 lå infrastrukturbevillingerne på omkring 220 mio. kr., mens de i 2009 er
steget til over en halv milliard kr.
Puljen til forskningsinfrastruktur støtter større investeringer af national strategisk
betydning, der ligger ud over det, som forskningsinstitutionerne selv må forventes
at kunne finansiere. Ved etablering af større, nationale forskningsinfrastrukturer
kan puljen medfinansiere op til 80 procent af investeringen, ligesom der som
hovedregel skal ansøges om minimum 20 mio. kr. Det er fortsat universiteternes
opgave at sikre opbygningen og vedligeholdelsen af den basale forskningsinfra-
struktur på den enkelte institution.
I 2007 og 2008 blev der modtaget i alt 91 forslag om etablering af større forsk-
ningsinfrastrukturer til et samlet ansøgt beløb på ca. 3,2 mia. kr. Der blev givet
støtte til i alt 16 større infrastrukturinitiativer og til en række mindre bevillinger
med henblik på projektmodning.
Institutioner skal skabe mere systematisk viden
Professionshøjskolerne og ingeniørhøjskolerne har et omfattende samarbejde med
forskningssektoren om udvikling af ny viden på de enkelte professionsområder.
Udover en lang række samarbejdsaftaler og konkrete projektsamarbejder er der
for nuværende registreret cirka 80 igangværende Ph.d. forløb samfinansieret mel-
lem en professionshøjskole/ingeniørhøjskole og et universitet eller anden aktør.
Dertil skal lægges flere professionshøjskolers aktive involvering på anden vis i
strategiske forskningsprojekter med universiteterne om forskning inden for pro-
fessionshøjskolernes arbejdsfelter.
Målet om faglig tyngde og forskningsmæssig aktualitet i professionsbachelorud-
dannelserne forsøges blandt andet opnået ved udviklingsaktiviteter, hvor undervi-
serne i grunduddannelserne bidrager eller deltager. Seneste opgørelse (primo
2009) viser, at gennemsnitligt betragtet indgår knap halvdelen (48 pct.) af alle un-
derviserne ved professionshøjskolerne i institutionens udviklingsaktiviteter, her-
under udviklingsprojekter i samarbejde med universiteter og øvrige eksterne aktø-
rer. Samtidig indikerer opgørelsen, at mindst 30 procent af de studerendes bache-
loropgaver på professions- og ingeniørhøjskolerne knytter sig til udviklingsaktivi-
teter på institutionerne, som involverer aftagere fra de pågældende professioner.
Frie midler til universiteterne, Det Frie Forskningsråd og Grundforskningsfonden
Der blev afsat midler til styrkelse af tre niveauer i den frie forskning.
•
Store, langsigtede forskningsområder (UNIK)
•
Større, længerevarende satsninger via Danmarks Grundforskningsfond
•
Midler til Det Frie Forskningsråd (DFF).
 UFU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 168: Spm. om ministeren vil fremsende relevante evalueringer af Globaliseringspuljen 2007-12, til Uddannelses- og forskningsministeren
4
UNIK-initiativet er en pulje, hvor universiteterne kan søge om finansiering af et
eller flere forskningssatsninger, der består af sammenhængende forskningsaktivite-
ter eller undertemaer inden for et lovende forskningsområde.
Der blev i alt indsendt 28 ansøgninger til UNIK-puljen, der tilsammen søgte om
cirka 2,5 mia. kroner, hvoraf fire ansøgninger er indstillet til at modtage støtte på i
cirka 120 mio. kr. (2009-priser) til hvert UNIK.
Danmarks Grundforskningsfond har fået bevilget et ekstra tilskud på 50,8 mio. kr.
i 2009 til øgede uddelinger til forskningsprojekter i overensstemmelse med fon-
dens lovgrundlag. Samtidig blev der sat et midlertidigt loft over Grundforsknings-
fondens samlede udbetalinger i 2009 på 275 mio. kr.
Der er givet midler til DFF til støtte til forskningsaktiviteter baseret på forskernes
egne initiativer. DFF har i den forbindelse tilpasset nogle af rådets virkemidler, så
de i endnu højere grad tiltrækker ansøgninger om større og længerevarende forsk-
ningsprojekter. Endvidere er der givet støtte i form af START-bevillinger til for-
beredelse af internationale forskningsansøgninger.
Bedre evaluering af forskning
Initiativet Bedre evaluering af forskning skal dokumentere kvaliteten af dansk
forskning, vurdere resultaterne af forskningsinvesteringerne, bidrage til læring og
kvalitetsudvikling og danne grundlag for politikudvikling.
Initiativet blev sat i gang i anden halvdel af 2007 med etableringen af en Analyse-
enhed i Forsknings- og Innovationsstyrelsen.
Inden for den relativt korte periode, hvor initiativet har været i gang, har fokus
været på at udvikle rammerne for de forskellige elementer i initiativet og iværksæt-
te gennemførelsen af disse.
Effekter
Ph.d’ere og postdoc-stillinger
Ph.d.-optaget på universiteterne er samlet set foran de måltal, der er aftalt i udvik-
lingskontrakterne med universiteterne. Ligeledes er måltallet for ekstra 72 post-
doc-stillinger i 2007 næsten nået, og måltallet for 2008 er mere end opfyldt.
Som led i Aftale om fordeling af globaliseringsmidlerne til forskning og udvikling
blev det aftalt, at der skal udarbejdes et solidt fagligt grundlag, der blandt andet
omfatter en ”status
for den hidtidige opbygning af forskningskapacitet […] Denne status skal
blandt andet omfatte udbygningen af ph.d.-uddannelserne og post doc-stillingerne”.
Status for opbygningen af forskningskapacitet, herunder de fremadrettede behov
forventes færdig i primo juni 2009, hvorefter analysens resultater præsenteres for
partierne i forbindelse med det aftalte møde med retningsgivende drøftelser i juni
2009.
 UFU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 168: Spm. om ministeren vil fremsende relevante evalueringer af Globaliseringspuljen 2007-12, til Uddannelses- og forskningsministeren
5
Der er gennemført en ekstern evaluering af ErhvervsPhD-ordningen, som blandt
andet viser, at 98 pct. af de virksomheder, der har brugt ordningen, er så tilfredse,
at de vil bruge den igen, at 48 pct. forventer et øget antal patenter, at 90 pct. har
fået ny teoretisk viden som følge af projektet, og at 98 pct. af de ErhvervsPhD-
studerende er tilfredse eller meget tilfredse med ordningen, jf. www.fi.dk.
Basismidler til universiteterne
Den umiddelbare effekt af de øgede midler til basismidler på universiteterne har
betydet en samlet stigning i universiteternes basismidler på godt én milliard kr.
eller godt 18 pct. fra 2006 til 2009.
I forbindelse med globaliseringsaftalen fra 2008 om fordeling af globaliserings-
midlerne til forskning og udvikling var partierne enige om, at der skal udarbejdes
et solidt fagligt grundlag, der blandt andet omfatter en ”analyse
af universiteternes og
sektorforskningsinstitutionernes finansiering for så vidt angår balancen mellem basismidler og
konkurrenceudsatte midler med tanke på institutionernes dispositionsmuligheder og planlæg-
ningshorisont”.
Undersøgelsen er afsluttet, og analysens resultater præsenteres i forbindelse med
det aftalte møde mellem regeringen og forligspartierne i juni 2009, jf. Aftale om
fordeling af globaliseringsmidlerne til forskning og udvikling.
Forskningsinfrastruktur
På baggrund af de to første ansøgningsrunder er det vurderingen, at infrastrukturpul-
jen har bidraget til etablering af en række meget perspektivrige infrastrukturprojekter,
der opfylder målsætningen om at sikre dansk forskning adgang til de bedste og mest
moderne forskningsfaciliteter.
Imidlertid viser en analyse i forlængelse af de foreløbige erfaringer, at organiserin-
gen af indsatsen med fordel kan justeres fremadrettet, så puljen i endnu højere
grad dels tiltrækker større nationale infrastrukturprojekter, dels har fokus på nati-
onale forskningsbehov, dels bidrager til en klar arbejdsdeling og større gennemsig-
tighed i infrastrukturindsatsen, dels tilgodeser et behov for et øget dansk engage-
ment i internationale forskningsfaciliteter.
Institutioner skal skabe mere systematisk viden
En samlet ekstern tilførsel af midler til samarbejdsprojekter og øvrige udviklings-
aktiviteter på godt 70 mio. kr. i 2008 vurderes at afspejle både forskningssektorens
og de aftagende professioners interesse i at inddrage, konsultere og samarbejde
med professionshøjskolerne og ingeniørhøjskolerne om produktion, udvikling og
formidling af ny professionsrelevant viden.
Det vurderes, at professionshøjskolernes og ingeniørhøjskolernes udvikling og
formidling af ny viden i afgørende grad understøtter institutionerne som attraktive
 UFU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 168: Spm. om ministeren vil fremsende relevante evalueringer af Globaliseringspuljen 2007-12, til Uddannelses- og forskningsministeren
6
udbydere af målrettede efter- og videreuddannelsesforløb for medarbejdere i of-
fentlige og private virksomheder på de enkelte professionsområder.
Det vurderes tillige, at professionshøjskolernes og ingeniørhøjskolernes målrette-
de indsats for at sikre en bred forankring af udviklingsaktiviteter blandt undervi-
serne vil få en positiv afsmittende effekt på undervisningens kvalitet og derigen-
nem på de studerendes præstationer og gennemførelsesprocent. En effekt heraf
forventes afspejlet i afrapporteringen på institutionernes udviklingskontrakter
ultimo 2009.
Inden efterårets forhandlinger udarbejdes en oversigt over, hvordan midlerne til
forskningstilknytning, samarbejde med universiteterne og vidensudvikling er an-
vendt.
Frie midler til universiteterne (UNIK), Grundforskningsfonden og Det Frie Forsknings-
råd
De foreløbige erfaringer med ansøgnings- og bedømmelsesprocedurer i UNIK-
initiativet bliver samlet op i en evaluering, der forventes færdig ultimo august
2009. I den forbindelse belyses blandt andet, hvad konkurrencen mellem instituti-
onerne betyder for samarbejdet mellem de relevante faglige miljøer på tværs af
institutionerne. Evalueringen vil desuden se på internationale tendenser inden for
forskningsfinansiering. Det forventes, at evalueringen vil vise, at UNIK repræsen-
terer et dansk bud på en ny type forskningsfinansiering, som er begyndt at vinde
frem i flere lande, herunder blandt andet Sverige og Tyskland.
Der sigtes endvidere mod at gennemføre en midtvejsevaluering i 2011 med fokus
på de enkelte UNIK'er, og der er planlagt en slutevaluering af UNIK-initiativet i
2013/2014, når satsningerne fra første runde nærmer sig deres afslut-
ning. Evalueringen af hele initiativet skal vurdere, om målsætningerne for UNIK
er nået.
Midlerne til Grundforskningsfonden er ikke udmøntet, og initiativet kan derfor
ikke evalueres endnu. Tidligere gennemførte internationale evalueringer i 2003 og
2007 har imidlertid vurderet Grundforskningsfondens primære virkemiddel
”Centres of Excellence” meget positivt.
Den umiddelbare effekt af midlerne til DFF er udmøntningen af 407 mio. kr. til
88 større forskningsprojekter i 2007 og 471 mio. kr. til 107 større forskningspro-
jekter i 2008. Det er for tidligt at vurdere effekten af initiativet på mellemlangt sigt
og på langt sigt.
Bedre evaluering af forskning
Arbejdet med analyser og evalueringer siden 2007 har blandt andet resulteret i:
•
Systematisering af viden om og erfaringer med forskningsevaluering som er
samlet i ”Forskningsevaluering: Metoder, praksis og erfaringer”, jf.
www.fi.dk.
 UFU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 168: Spm. om ministeren vil fremsende relevante evalueringer af Globaliseringspuljen 2007-12, til Uddannelses- og forskningsministeren
7
•
•
•
•
•
Udvikling af et kvalitetsbarometer for dansk forskning, der offentliggøres
første gang i september 2009.
Udvikling af en bibliometrisk forskningsindikator i et samarbejde mellem
Videnskabsministeriet, forskningsverdenen og faglige og tekniske eksperter.
Udvikling af en model for forskningsevaluering med udgangspunkt i interna-
tionalt anerkendte metoder, jf. www.fi.dk.
En række undersøgelser, herunder af offentlig dansk IKT-forskning og af
klimaforskning i Danmark, jf. www.fi.dk og www.vtu.dk.
Evaluering af dansk rumforskning, jf. www.en.fi.dk.
 UFU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 168: Spm. om ministeren vil fremsende relevante evalueringer af Globaliseringspuljen 2007-12, til Uddannelses- og forskningsministeren
1647662_0009.png
Videnskabsministeriet
Klima- og Energiministeriet
Opsamlingsnotat
Strategisk forskning og Energiteknologisk Udviklings- og Demon-
strationsprogram
Strategisk forskning, udvikling og demonstration foregår inden for politisk priori-
terede områder og skal adressere de udfordringer, som det danske samfund står
overfor.
Strategisk forskning omfatter grundlagsskabende og anvendelsesorienteret
forskning inden for politisk prioriterede områder.
Strategisk udvikling og demonstration skal sikre, at de forskningsresultater,
der blandt andet opnås gennem strategisk forskning, bringes videre mod
en kommerciel udnyttelse.
I Aftale om udmøntning af globaliseringspuljen fra 2. november 2006 er der i alt
afsat 1.400 mio. kr. (2007-priser) i perioden 2007 til 2010 til finansiering af strate-
gisk forskning fordelt på seks initiativer, herunder initiativ 2.4.1 Vedvarende ener-
gi, miljø og transport for så vidt angår midler til det Energiteknologiske Udvik-
lings- og Demonstrationsprogram (EUDP). Derudover er der et syvende initiativ
inden for strategisk forskning, der udgøres af initiativet 2.4.7 Bedre grundlag for
prioritering, jf. tabel 1.
Tabel 1.
Strategisk forskning og det Energiteknologiske Udviklings- og Demonstrationspro-
gram
Mio. kr., PL07
Afsatte midler i aftalen i alt
2.4.1 Vedvarende energi,
miljø og transport inkl. EUDP
2.4.2 Fødevarer, sundhed og
miljø
2.4.3 Uddannelsesområde
2.4.4 Brugerdreven innovation
2.4.5 Nano-, bio- og IKT-
teknologi
2.4.6 Kulturforståelse
2.4.7 Bedre grundlag for
prioritering
bruget af de afsatte midler.
5
3
3
3
-
-
Note: Af det aflagte regnskab for globaliseringspuljen i 2008 fremgår indbudgetteringen og fo
r-
20
16
27
-
18
24
-
-
-
-
-
-
115
-
24
122
40
33
138
10
33
55
40
-
-
-
-
-
-
-
150
210
209
102
-
-
2007
330
2008
435
2009
435
2010
200
2011
-
2012
-
15. juni 2009
 UFU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 168: Spm. om ministeren vil fremsende relevante evalueringer af Globaliseringspuljen 2007-12, til Uddannelses- og forskningsministeren
2
Det bemærkes, at i forbindelse med Aftale om fordeling af globaliseringsmidlerne
til forskning og udvikling fra 5. november 2008 er afsat midler inden for en række
tematisk beslægtede områder, jf. beskrivelsen i de enkelte evalueringsnotater.
Nedenfor samles op på resultaterne på tværs af de seks initiativer. Der gøres rede
for de væsentligste resultater i forhold til igangsatte projekter, herunder søgning
og bevillinger, bidrag til forskeruddannelse og forskerkarriere, typer af deltagende
institutioner, finansiering samt internationalisering. Endvidere beskrives resulta-
terne af initiativet Bedre grundlag for prioritering. Afslutningsvis beskrives effek-
ten af strategisk forskning, EUDP og initiativet Bedre grundlag for prioritering.
Beskrivelse af resultater
Søgning og bevillinger
Inden for de seks initiativer, herunder EUDP, blev der i 2007 og 2008 samlet ind-
givet 626 ansøgninger og ansøgt for 5.112,9 mio. kr. Det resulterede i 45 bevillin-
ger til strategiske forskningsprojekter, der i alt fik 563,1 mio. kr. (løbende priser).
Succesraten for de opnåede bevillinger (bevilget beløb/ansøgt beløb) er 17,1 pct.,
mens succesraten for de opnåede tilsagn (antal bevillinger/antal ansøgninger) er
14,9 pct.
Desuden resulterede det i 94 bevillinger inden for EUDP, der i alt fik 314 mio. kr.
(løbende priser). Succesraten for de opnåede bevillinger (bevilget beløb/ansøgt
beløb) er 17 pct., mens succesraten for de opnåede tilsagn (antal bevillinger/antal
ansøgninger) er 29 pct.
Bidrag til forskeruddannelse og forskerkarriere
Bevillingerne til forskningsprojekterne bidrager til forskeruddannelse og forsker-
karriere i form af ph.d.-stipendier og postdoc-stipendier. I alt er 158,7 mio. kr. ud
af det samlede beløb på 563,1 mio. kr. udmøntet til ph.d.-stipendier, og 115,2 mio.
kr. er udmøntet til postdoc-stipendier. Det svarer til en andel på 28,2 pct. anvendt
på ph.d.-stipendier og en andel på 20,5 pct. anvendt på postdoc-stipendier.
Typer af deltagende institutioner
Strategisk forskning foregår i en problemorienteret sammenhæng, hvilket betyder,
at den strategiske forskning ofte gennemføres på tværs af fagområder og i en ma-
trixorganisation på tværs af offentlige og private institutioner, hvor discipliner
eller fag bliver inddraget alt efter behov.
Tabel 2 nedenfor viser, hvordan bevillingerne under strategisk forskning fordeler
sig på forskellige typer af institutioner.
 UFU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 168: Spm. om ministeren vil fremsende relevante evalueringer af Globaliseringspuljen 2007-12, til Uddannelses- og forskningsministeren
1647662_0011.png
3
Tabel 2.
Fordeling af bevillingerne på forskellige typer af institutioner (strategisk forskning)
Type institution
Danske universiteter
Danske sektorforskningsinstitutioner
Andre danske offentlige institutioner
Danske hospitaler
Danske GTS-institutter
Danske SMV-virksomheder
Danske store virksomheder
Danske organisationer
Udenlandske SMV'er
Udenlandske forskningsenheder inklusiv universiteter
Fonde mv.
I alt
Fordeling i pct.
55,1
2,8
1,1
9,0
1,7
8,6
12,5
1,9
0,1
3,8
3,5
100,0
Universiteterne tegner sig for godt halvdelen (55, 1 pct.) af bevillingerne. Private
virksomheder modtager også betydelige midler, idet i alt 21,1 pct. af bevillingerne
er udmøntet til private virksomheder fordelt på henholdsvis 12,5 pct. til store
virksomheder og 8,6 pct. til små og mellemstore virksomheder. Den tredje største
modtager af bevillinger er danske hospitaler, der tegner sig for 9 pct.
Fælles for bevillingerne er, at de enkelte bevillinger typisk er givet til flere forskel-
lige typer institutioner, så der kan skabes synergi mellem videnbehov og eksperti-
seområder. Derimod kan der være relativt store forskelle på fordelingen mellem
bevillingerne og ikke mindst på fordelingen mellem de seks strategiske temaer.
For EUDP, der fokuserer på udvikling og demonstration, er den største del af
midlerne (83 pct.) udmøntet til virksomheder, heraf har de mindre virksomheder
modtaget den største andel (65 pct.), jf. tabel 3.
 UFU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 168: Spm. om ministeren vil fremsende relevante evalueringer af Globaliseringspuljen 2007-12, til Uddannelses- og forskningsministeren
1647662_0012.png
4
Tabel 3.
Fordeling af bevillingerne på forskellige typer af modtagere (EUDP)
Type institution
Store danske virksomheder
Mellemstore danske virksomheder
Små danske virksomheder
Mikro danske virksomheder
Universiteter, offentlige institutioner
I alt
Fordeling i pct.
40
6
19
17
17
100
Note: Store virksomheder er defineret som virksomheder med 250 eller flere ansatte. Mellemstore
virksomheder er defineret som virksomheder med mellem 50 og 249 ansatte. Endelig er små virk-
somheder defineret som virksomheder med mellem 10 og 49 ansatte, mens mikro-virksomheder er
defineret som virksomheder med færre end 10 ansatte.
Finansiering
Ligesom modtagerne af bevillinger kommer fra forskellige typer af institutioner, er
der flere kilder, der finansierer strategisk forskning, udvikling og demonstration.
Tabel 4 viser finansieringen af de strategiske forskningsprojekters samlede budget
fordelt på finansieringskilder.
Tabel 4.
Fordeling af projekternes samlede budget på finansieringskilder (strategisk forskning)
Finansiering efter kilde
Det Strategiske Forskningsråd
Offentlig medfinansiering
Privat medfinansiering
Fonde
I alt
Fordeling i pct.
55,1
32,9
10,5
1,5
100,0
Det Strategiske Forskningsråd finansierer godt halvdelen (55,1 pct.) af projekter-
nes samlede budget. 32,9 pct. kommer fra andre offentlige kanaler, hvilket pri-
mært vil sige universiteterne. Private virksomheder bidrager gennemsnitligt med
10,5 pct. ud af den samlede projektvolumen. Endelig tegner fonde sig for en min-
dre del (1,5 pct.).
I forhold til finansieringen af strategisk forskning kan således bemærkes, at Det
Strategiske Forskningsråd langt fra er alene om at forestå finansieringen, og at
både universiteterne og private virksomheder bidrager med væsentlige summer.
Endvidere bemærkes, at der som følge af Aftale om fordeling af globaliserings-
midlerne til forskning og udvikling fra 2008 er indført et loft på maksimalt 10 pct.
over, hvor stor en medfinansiering Det Strategiske Forskningsråd kan kræve fra
 UFU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 168: Spm. om ministeren vil fremsende relevante evalueringer af Globaliseringspuljen 2007-12, til Uddannelses- og forskningsministeren
1647662_0013.png
5
statslige forskningsinstitutioner, herunder universiteterne, hvorfor fordelingen af
finansieringskilder (tabel 4) vil være markant anderledes fremadrettet.
En opgørelse for EUDP viser, at cirka en tredjedel af de igangsatte aktiviteter
finansieres af EUDP, og at godt halvdelen finansieres af de deltagende parter, jf.
tabel 5.
Tabel 5.
Fordeling af projekternes samlede budget på finansieringskilder (EUDP)
Finansiering opdelt efter kilde
EUDP
Deltageres medfinansiering
Anden medfinansiering
I alt
Fordeling i pct.
33
55
12
100
Internationalisering
Det Strategiske Forskningsråd prioriterer internationalt forskningssamarbejde
højt, da det er af stor betydning for den fortsatte udvikling og styrke i dansk
forskning. Således har Det Strategiske Forskningsråd styrket kravene til internati-
onal deltagelse i forskningsprojekterne.
De forstærkede krav er blevet fulgt af en stigende grad af internationalisering,
hvad angår antallet af bevillinger med udenlandske partnere, medfinansiering fra
udenlandske partnere såvel som internationale deltagelse i projekterne bredere set,
jf. tabel 6. I den forbindelse bemærkes, at tabel 6 omfatter alle bevillinger under
Det Strategiske Forskningsråd og ikke kun de seks strategiske forskningsinitiativer
fra Aftale om udmøntning af globaliseringspuljen fra 2006. I 2007 og 2008 ud-
gjorde antallet af bevillinger fra de seks initiativer cirka en tredjedel af bevillinger-
ne under Det Strategiske Forskningsråd, og beløbsmæssigt udgjorde bevillingerne
fra de seks temaer mere end en tredjedel af det samlede udmøntede beløb.
Tabel 6.
Antal af bevillinger med udenlandske partnere og antal udenlandske partnere i alt (strate-
gisk forskning)
2007
Antal bevillinger i alt
- heraf antal bevillinger i alt med udenlandske partnere
Andel i pct.
64
11
17
2008
62
20
32
Som det fremgår af tabel 6, blev der i 2007 givet 64 bevillinger, hvoraf der indgik
udenlandske partnere i 11 af dem. I 2008 blev der givet 62 bevillinger, hvoraf der
 UFU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 168: Spm. om ministeren vil fremsende relevante evalueringer af Globaliseringspuljen 2007-12, til Uddannelses- og forskningsministeren
6
indgik udenlandske partnere i 20 af dem. Det svarer til en stigning fra 17 pct. i
2007 til 32 pct. i 2008. Endvidere er andelen af medfinansiering fra udenlandske
partnere steget fra tre pct. i 2007 til syv pct. i 2008.
Antallet af bevillinger med udenlandske partnere giver ikke et fyldestgørende ind-
tryk af den internationale deltagelse i projekterne. I projekterne vil der således ofte
indgå samarbejde med internationale forskere, hvor de internationale partnere
modtager midler fra Det Strategiske Forskningsråd og/eller bidrager med medfi-
nansiering, uden at de er blevet gjort til formelle partnere. Eksempelvis kan dan-
ske forskningsinstitutioner frikøbe enkelte udenlandske forskere til at deltage i et
projekt, uden at de bliver formelle partnere, eller danske projektdeltagere kan ind-
gå i uformelle internationale samarbejder.
I 2008 var der uformelle internationale deltagere i 43 ud af 62 projekter, hvilket
svarer til en andel på 69 pct. Antallet af projekter i 2008, hvor der enten var inter-
nationale partnere og/eller uformelle internationale deltagere, var 52 ud af 62 pro-
jekter, hvilket svarer til en andel på 84 pct.
Der er således international deltagelse i langt hovedparten af projekter under Det
Strategiske Forskningsråd, og graden af internationalisering kan alt i alt betegnes
som høj.
EUDP’s bestyrelse prioriterer tilsvarende internationalt samarbejde højt. EUDP
kan ikke yde tilskud til udenlandske samarbejdspartnere, men der blev i 2008 ydet
tilskud til dansk deltagelse i en række internationale projekter, ligesom der med-
virker udenlandske deltagere i et mindre antal projekter.
Bedre grundlag for prioritering
Det syvende initiativ inden for det overordnede tema strategisk forskning vedrø-
rer prioritering af strategiske forskningsmidler. Initiativet har resulteret i kataloget
FORSK2015, der er et fremadrettet beslutningsgrundlag for den politiske priorite-
ring af midler til strategisk forskning.
Beskrivelse af effekt
Det Strategiske Forskningsråd fik i 2008 udarbejdet en effektmåling af strategisk
forskning, jf. www.fi.dk. Hovedresultaterne af effektmålingen peger på, at strategi-
ske forskningsmidler:
•
sikrer igangsættelse af forskning, der ellers ikke ville være blevet udført. Kun
én pct. af forskningsinstitutionerne og få af virksomhederne (6 pct.) ville
have iværksat projektet eller tilsvarende aktiviteter, hvis de ikke havde fået
støtte fra Det Strategiske Forskningsråd.
giver virksomheder mulighed for at igangsætte forskning, der er mere risi-
kobetonet og langsigtet, hvilket gælder for en tredjedel (32 pct.) af virksom-
hederne.
•
 UFU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 168: Spm. om ministeren vil fremsende relevante evalueringer af Globaliseringspuljen 2007-12, til Uddannelses- og forskningsministeren
7
•
•
•
•
•
stimulerer til yderligere forskningsaktivitet. For 49 pct. af forskningsinstitu-
tionerne og 40 pct. af virksomhederne har deltagelsen betydet, at der er
igangsat nye forskningsprojekter.
styrker langsigtede samspilsrelationer mellem offentlige og private aktører.
58 pct. af de offentlige aktører og 43 pct. af virksomhederne bliver bedre til
at samarbejde, og 51 pct. af de offentlige aktører og 43 pct. af virksomhe-
derne udvikler større motivation til at etablere langsigtede samarbejdsrelati-
oner til hinanden.
styrker både anvendt forskning og grundforskning. Ifølge 69 pct. af forsk-
ningsinstitutionerne styrker deltagelsen kvaliteten af deres grundforskning,
og ifølge 97 pct. af forskningsinstitutionerne styrker deltagelsen kvaliteten af
deres anvendte forskning.
gives til forskningsinstitutioner, der er meget tværdisciplinære. Ved brug af
et indeks for tværdisciplinaritet udviklet af Damvad og Dansk Center for
Forskningsanalyse viser det sig, at de forskningsinstitutioner, der deltager, er
cirka dobbelt så tværdisciplinære som forskningsinstitutioner, der ikke del-
tager.
styrker innovation og konkurrenceevne. 34 pct. af virksomhederne vurde-
rer, at de har fået udviklet nye produkter, og 31 pct. af virksomhederne vur-
derer, at deres deltagelse har forbedret eksisterende produkter.
EUDP har i 2008 gennemført to ansøgningsrunder. De iværksatte projekter er
tidligst indledt i 2. halvår af 2008, og de har ofte en varighed på 2-3 år. Det er der-
for for tidligt at vurdere de langsigtede effekter af programmet.
EUDP skal sikre, at forskningsresultater vedrørende nye, effektive og miljøvenlige
energiteknologier gennem udvikling og demonstration bringes nærmere til marke-
det og til kommerciel udnyttelse. EUDP støtter som led heri udvikling af offent-
ligt-privat samarbejde, herunder udvikling af partnerskaber på relevante teknolo-
giområder, samt deltagelse i internationalt samarbejde.
Effekten af initiativet Bedre grundlag for prioritering afspejles i Aftale om forde-
ling af globaliseringsmidlerne til forskning og udvikling fra 5. november 2008, da
det som led i denne blev besluttet at prioritere ti temaer fra FORSK2015-
kataloget. På basis af FORSK2015-kataloget blev der i alt bevilget 383 mio. kr. i
2009 og 624 mio. kr. i 2010.
Endvidere fremgår det af Aftale om fordeling af globaliseringsmidlerne til forsk-
ning og udvikling, at der i de kommende år skal ske en styrkelse af den strategiske
forskning prioriteret inden for samfundsmæssigt centrale områder, og at
”FORSK2015-processen
udgør i den forbindelse et væsentligt grundlag for prioritering af ind-
satsen”.
 UFU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 168: Spm. om ministeren vil fremsende relevante evalueringer af Globaliseringspuljen 2007-12, til Uddannelses- og forskningsministeren
1647662_0016.png
Videnskabsministeriet
Udenrigsministeriet
Opsamlingsnotat
Internationalisering af forsknings- og innovationsområdet
I den globale konkurrence er det nødvendigt at have adgang til den bedste og mest
avancerede viden i verden. En brøkdel af verdens samlede viden produceres i Dan-
mark, mens den resterende skal findes i førende lande og regioner i resten af verden.
Mere end nogensinde er det derfor aktuelt, at Danmark orienterer sig mod internati-
onale forskningsmiljøer og vækstområder.
Det er derfor en målsætning at:
•
sikre et større udbytte af de europæiske forskningsmidler
•
styrke danske forskere og virksomheders adgang til den nyeste viden uden for
Danmarks grænser.
15. juni 2009
I Aftale om udmøntning af globaliseringspuljen fra 2. november 2006 er der i alt af-
sat 223 mio. kr. (2007-priser) i perioden 2007 til 2009 til at fremme denne målsætning
gennem tre initiativer, jf. tabel 1.
Tabel 1.
Internationalisering
Mio. kr., PL07
Afsatte midler i aftalen i alt
2.1.4 Præmiering af dansk deltagelse i
internationalt forskningssamarbejde.
2.3.4 Koordinatorpulje og vejledning om
EU’s rammeprogrammer
2.5.1 Brohoveder for kontakt til internationa-
le forsknings-, innovations- og erhvervsmil-
jøer – delinitiativ under 2.5.1 Videnspred-
ning og forskningsinstitutionernes teknologi-
overførsel
af de afsatte midler.
3
6
4
-
-
-
Note: Af det aflagte regnskab for globaliseringspuljen i 2008 fremgår indbudgetteringen og forbruget
5
5
5
-
-
-
65
65
65
-
-
-
2007
73
2008
76
2009
74
2010
-
2011
-
2012
-
Det bemærkes, at en række af ovenstående initiativer er videreført helt eller i tilpasset
form i forbindelse med Aftale om fordeling af globaliseringsmidlerne til forskning og
udvikling fra 5. november 2008, jf. beskrivelsen i de enkelte evalueringsnotater.
Nedenfor samles der med udgangspunkt i de to målsætninger op på evalueringerne af
initiativerne i tabel 1.
 UFU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 168: Spm. om ministeren vil fremsende relevante evalueringer af Globaliseringspuljen 2007-12, til Uddannelses- og forskningsministeren
1647662_0017.png
2
Større udbytte af de europæiske forskningsmidler
Dansk deltagelse i internationale aktiviteter på europæisk plan knytter sig til en lang
række aktiviteter ud over samarbejdet gennem EU. Disse aktiviteter knytter sig dels
til samarbejder på specifikke fagområder, dels til mere generelle forskningspolitiske
emner, dels til virksomhedsrettede forsknings- og udviklingsprojekter.
Deltagelse i EU's rammeprogrammer for forskning og teknologisk udvikling og de-
monstration spiller imidlertid en stadig stigende rolle for dansk deltagelse i formalise-
ret internationalt samarbejde. Danske virksomheder, universiteter og forskningsinsti-
tutioner indgår i de internationale netværk, som med økonomisk støtte fra EU gen-
nemfører tværnationale forsknings- og udviklingsprojekter.
EU’s 7. rammeprogram for forskning, teknologisk udvikling og demonstration (FP7)
er det rammeprogram med det hidtil største budget. Over en syvårig periode fra 2007
til 2013 fordeles mere end 380 milliarder kroner fra FP7. Det gør de årlige bevillinger
i gennemsnit over halvanden gang så store som under det forrige rammeprogram.
Det skaber mulighed for en større dansk hjemtagning i absolutte tal end i tidligere
rammeprogrammer. Til gengæld er konkurrencen om EU-midlerne blevet hårdere.
Antallet af deltagende lande er steget, samtidig med at der er sket en stigende profes-
sionalisering af udarbejdelsen af ansøgninger.
Det bemærkes, at hjemtagning af midler fra EU’s rammeprogrammer er indregnet i
målsætningen om, at offentlige midler til forskning og udvikling skal udgøre 1 pct. af
BNP
Ifølge de seneste tal for den danske hjemtagning under FP7 modtager Danmark 2,34
pct. af EU-midlerne. Det svarer nogen lunde til den danske andel af midlerne under
det forrige rammeprogram FP6, der dækkede perioden 2003 til 2006, jf. tabel 2.
Tabel 2.
Dansk deltagelse i FP6 og FP7
FP6 (2003 – 2006)*
Dansk andel i procent
EU-midler til danske deltagere (mio. kr.)
Antal projekter med dansk deltagelse
Antal danske deltagere
* FP6 er afsluttet og forløb over fire år.
** Tallene for FP7 omfatter kun de to første år af FP7’s syvårige løbetid. Deltagelsen i FP7 udvikler sig
således løbende. Desuden stiger de årlige bevillinger i FP7. De to forhold betyder, at der må forventes
en stigning i hjemtagningen af midler til danske deltagere, antallet af projekter med dansk deltagelse og
antallet af danske deltagere.
2,38
2.951
1.123
1.643
FP7 (2007 – 2013)**
2,34**
1.758**
522**
700**
 UFU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 168: Spm. om ministeren vil fremsende relevante evalueringer af Globaliseringspuljen 2007-12, til Uddannelses- og forskningsministeren
1647662_0018.png
3
Sammenlignes den gennemsnitlige årlige danske hjemtagning af midler fra EU’s ram-
meprogrammer, er hjemtagningen i absolutte tal større i FP7 end i FP6, jf. tabel 3.
Tabel 3.
Gennemsnitlig årlig dansk andel midler i FP6 og FP7
FP6 (2003 – 2006)*
Gennemsnitlig årlig hjemtagning
* FP6 er afsluttet og forløb over fire år.
** Tallene for FP7 omfatter kun de to første år af FP7’s syvårige løbetid.
738 mio. kr.
FP7 (2007 – 2013)**
879 mio. kr.**
Ved sammenligning af den danske deltagelse i FP6 og i FP7 er det vigtigt at under-
strege, at FP7 ikke er afsluttet. Rammeprogrammet har således kun været i gang i tre
ud af syv år. Desuden stiger de årlige bevillinger i FP7. De to forhold betyder, at der
må forventes en stigning i hjemtagningen af midler til danske deltagere, antallet af
projekter med dansk deltagelse og antallet af danske deltagere. I absolutte tal forven-
tes den danske deltagelse i FP7 således at blive væsentligt højere end angivet i tabel 2
og 3.
I forhold til flere af de lande, som Danmark normalt sammenligner sig med, modta-
ger Danmark færre midler, når man tager højde for landenes forskellige størrelse målt
på indbyggertal. Det gælder for eksempel i forhold til Finland og Sverige. Der er
imidlertid også nogle af de lande, som Danmark normalt sammenligner sig med, der
modtager færre midler. Det gælder for eksempel Holland, Norge og Østrig, jf. tabel
4.
Tabel 4.
Dansk andel i FP6 og FP7 sammenlignet med andre lande
FP6
(2003 –
2006)
*
Danmark
Finland
Holland
Norge
Sverige
Østrig
2,38
2,05
6,64
1,70
4,06
2,54
FP 7
(2007 –
2013)
**
2,34
2,96
6,36
1,67
4,13
2,61
100
98
302
85
169
152
Indekseret
indbyggertal
FP6
Indekseret
andel
2,38
2,10
2,20
2,00
2,41
1,67
FP 7
Indekseret
andel
2,34
3,03
2,11
1,96
2,45
1,71
* FP6 er afsluttet og forløb over fire år.
** Tallene for FP7 omfatter kun de to første år af FP7’s syvårige løbetid. Deltagelsen i FP7
udvikler sig således løbende.
 UFU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 168: Spm. om ministeren vil fremsende relevante evalueringer af Globaliseringspuljen 2007-12, til Uddannelses- og forskningsministeren
4
Med initiativerne i Aftale om udmøntning af globaliseringspuljen er der sat fokus på
at understøtte og styrke den danske deltagelse i EU’s rammeprogrammer.
•
Præmiering af dansk deltagelse i internationalt forskningssamarbejde(2.1.4):
Initiativet
skal tilskynde forskere på universiteterne til i højere grad at arbejde for at
skaffe medfinansiering fra EU’s rammeprogrammer til deres forsknings-
projekter.
Vejledning om EU’s rammeprogrammer (2.3.4):
Initiativet skal give danske aktø-
rer øget viden om mulighederne for at søge EU-midler til forskningspro-
jekter og sikre konkret ansøgningsvejledning.
Koordinatorpuljen (2.3.4):
Initiativet skal give et økonomisk incitament til del-
tagelse i internationale samarbejdsprojekter gennem medfinansiering i for-
bindelse med kontraktforhandlinger med Europa-Kommissionen.
•
•
Styrke danske forskere og virksomheders adgang til den nyeste vi-
den uden for Danmarks grænser
Med henblik på at styrke innovation, viden og Danmarks konkurrenceevne er der
etableret tre innovationscentre i
•
Silicon Valley, USA (indviet juni 2006)
•
Shanghai, Kina (indviet september 2007)
•
München, Tyskland (indviet i juni 2008).
Innovationscentrene har til opgave at facilitere og skabe netværk og partnerskaber
for danske videninstitutioner og virksomheder med førende udenlandske forsknings-
og innovationsmiljøer samt facilitere hjemtagning af viden til Danmark.
Initiativet med etablering og drift af innovationscentre er videreført i Aftale om for-
deling af forskningsmidlerne til forskning og udvikling fra 5. november 2008, hvor
det indgår som én af de fire hovedaktiviteter i internationaliseringspuljen. De øvrige
hovedaktiviteter er indgåelse og implementering af bilaterale samarbejdsaftaler, etab-
lering af et dansk universitetscenter i Kina samt indgåelse af aftaler med forsknings-
netværk i udlandet.
Beskrivelse af resultater
Analyser af initiativerne vedrørende større udbytte af de europæiske forskningsmidler
viser samlet set en række positive resultater i forhold til at understøtte øget dansk
deltagelse i EU’s rammeprogrammer og en række konkrete tiltag på universiteterne
for at understøtte en fortsat stigende hjemtagning fra EU’s rammeprogrammer.
Præmiering af dansk deltagelse i internationalt forskningssamarbejde
udmøntes ved, at 50 pct.
af midlerne fordeles proportionalt mellem universiteterne på baggrund af treårige
gennemsnit for indtægter fra EU-forskningsprogrammer, mens de øvrige 50 pct. af
 UFU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 168: Spm. om ministeren vil fremsende relevante evalueringer af Globaliseringspuljen 2007-12, til Uddannelses- og forskningsministeren
1647662_0020.png
5
midlerne fordeles proportionalt mellem universiteterne på baggrund af bevillingstil-
sagn for nye forskningskontrakter i det senest opgjorte år.
Det vurderes, at præmieringsordningen indgår som en motivationsfaktor i universite-
ternes planlægning af forskningsprojekter, herunder i hvor høj grad de skal søge om
internationale forskningsmidler til konkrete projekter. Desuden anvendes præmie-
ringsordningen til en række konkrete tiltag på universiteterne med henblik på at
fremme medfinansieringen fra EU’s rammeprogrammer, jf. boks 1.
Endvidere viser oplysninger om universiteternes tilskudsfinansierede forskning fra
EU i 2008, at de faktiske indtægter til forskning fra EU er steget med fire pct. fra
2007 til 2008.
Boks 1. Eksempler fra universiteterne: Anvendelse af præmieringsordningen lokalt
Københavns Universitet har valgt at indføre en ny bonus på 500.000 kr. til projekter under FP7, hvor universite-
tet modtager en samlet bevilling på over 150.000 euro (cirka 1,1 mio. kr.). Bonussen gives som en engangsbe-
villing til de projektansvarlige, der frit kan anvende den til medfinansiering af et ph.d.-forløb, indkøb af udstyr,
administrativ bistand eller andre forskningsrelaterede udgifter.
Danmarks Tekniske Universitet bruger deres andel af præmieringspuljen til at udvide deres centrale støtteenhed
på universitetet og har desuden etableret en repræsentation i Bruxelles i samarbejde med Københavns Univer-
sitet og Region Hovedstaden. Formålet med disse betydelige initiativer er dels at søge indflydelse på indholdet i
FP7, dels at motivere og støtte forskerne i funktionen som koordinatorer.
Initiativet om
vejledning om EU’s rammeprogrammer
har ført til en styrket vejledningsind-
sats i Videnskabsministeriets EuroCenter. En ekstern undersøgelse (jf. www.fi.dk)
viser, at:
•
86 pct. af brugerne finder vejledningen nyttig eller meget nyttig
•
76 pct. af brugerne vurderer, at deres samlede udbytte af ansøgningsvejledning,
personlig vejledning og kurser har været stort eller meget stort.
Midler fra
Koordinatorpuljen
medfinansierer udgifter til løn og rejser for danske koordi-
natorer. Tilskuddet udgør maksimalt 65.000 kr. per koordinator. Der er bevilget til-
skud til 18 danske koordinatorer i 2007 og 21 danske koordinatorer i 2008. Der er
gennemført en intern undersøgelse af de afsluttede koordinatorpuljesager, som viser,
at:
•
23 ud af 26 koordinatorer finder, at midlerne har givet dem mulighed for tættere
kontakt i forskningskonsortiet og med Europa-Kommissionen.
•
19 ud af 26 af koordinatorer finder, at tilskuddet har været medvirkende til en
stærkere position i kontraktforhandlingerne.
Innovationscentrene
er etableret og har dels leveret et bredt spektrum af rådgivningsydel-
ser til et stort antal danske virksomheder, dels bidraget til indgåelsen af strategiske
 UFU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 168: Spm. om ministeren vil fremsende relevante evalueringer af Globaliseringspuljen 2007-12, til Uddannelses- og forskningsministeren
6
samarbejdsaftaler mellem danske og udenlandske forskningsinstitutioner, dels mar-
kedsført danske forsknings- og erhvervsmæssige kompetencer ved forskellige arran-
gementer.
Beskrivelse af effekt
Den umiddelbare effekt af initiativerne til at sikre et større udbytte af de europæiske
forskningsmidler omfatter blandt andet:
•
•
•
en række konkrete tiltag på universiteterne med henblik på at fremme medfi-
nansieringen fra EU’s rammeprogrammer
en styrket vejledningsindsats, som 86 pct. af brugerne finder nyttig eller me-
get nyttig
etableringen af koordinatorpuljen, hvorfra der i 2007 og 2008 er givet tilskud
til i alt 39 koordinatorer.
Det er for tidligt at vurdere, om initiativerne har medført en øget hjemtagning af EU-
midler, dvs. om initiativerne har effekt på mellemlangt sigt og langt sigt.
Den umiddelbare effekt af Brohoveder for kontakt til internationale forsknings-,
innovations- og erhvervsmiljøer (innovationscentre) er etableringen af de tre innova-
tionscentre, der har:
•
leveret rådgivning til danske virksomheder, som i 2008 gav en samlet indtje-
ning på cirka 3,1 mio. kr.
•
bidraget til forskernetværk, herunder partnerskabsaftaler med Stanford Uni-
versity og UC Berkeley
•
markedsført danske forsknings- og erhvervsmæssige kompetencer.
Det er for tidligt at vurdere effekten af innovationscentrene på mellemlangt sigt og
langt sigt. Effekten af initiativet bør endvidere ses i sammenhæng med andre initiati-
ver, der understøtter internationaliseringen af dansk forskning og dansk erhvervslivs
innovations- og konkurrenceevne, herunder de øvrige nævnte hovedaktiviteter i in-
ternationaliseringspuljen i Aftale om fordeling af globaliseringsmidlerne til forskning
og udvikling fra 5. november 2008.
 UFU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 168: Spm. om ministeren vil fremsende relevante evalueringer af Globaliseringspuljen 2007-12, til Uddannelses- og forskningsministeren
1647662_0022.png
Videnskabsministeriet
Opsamlingsnotat
Samarbejde med private om forskning og udvikling
Dansk erhvervsliv konkurrerer i stigende grad på viden og ny teknologi frem for på
pris og lave omkostninger. Den accelererende teknologiudvikling og globale vide-
nopbygning betyder imidlertid, at de færreste danske virksomheder selv er i stand til
at frembringe al den viden og de teknologier, som de har brug for.
Skal danske virksomheder klare sig i den globale konkurrence, er der behov for, at
virksomhederne i højere grad åbner deres forsknings- og innovationsprocesser over
for eksterne partnere, og at resultater af forskning og udvikling, det vil sige ny viden,
i langt højere grad omsættes til nye produkter, serviceydelser og andre typer af in-
novationer. Videnspredningen er afgørende for produktiviteten og værditilvæksten i
virksomhederne såvel som for vækst og velfærd i samfundet i øvrigt.
Ved samarbejde og videnspredning mellem virksomheder og videninstitutioner op-
når virksomhederne dels en bedre og mindre omkostningstung forskning og udvik-
ling, dels at risikoen ved udførelse af forsknings- og udviklingsaktiviteter reduceres.
Samtidig får virksomhederne – især små og mellemstore virksomheder – adgang til
kapitalapparat, testudstyr og teknologisk infrastruktur, som de ellers ikke ville få
adgang til, fordi anskaffelsen kræver investeringer i en størrelsesorden, der ligger
uden for de fleste af disse virksomheders rækkevidde.
Det er baggrunden for, at der i Aftale om udmøntning af globaliseringspuljen fra 2.
november 2006 blev afsat 345 mio. kr. (2007-priser) til at fremme samspillet og
videnspredningen mellem videninstitutioner og virksomheder gennem to initiativer,
jf. tabel 1.
Tabel 1.
Samarbejde med private om forskning og udvikling
Mio. kr., PL07
2007
2008
2009
2010
2011
2012
15. juni 2009
Afsatte midler i aftalen i alt
2.5.1 Videnspredning og
forskningsinstitutionernes
teknologioverførsel
2.5.2 Udvikling af GTS-
institutterne
get af de afsatte midler.
55
140
150
-
-
-
30
100
100
-
-
-
25
40
50
-
-
-
Note: Af det aflagte regnskab for globaliseringspuljen i 2008 fremgår indbudgetteringen og forbru-
 UFU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 168: Spm. om ministeren vil fremsende relevante evalueringer af Globaliseringspuljen 2007-12, til Uddannelses- og forskningsministeren
2
Det bemærkes, at ovenstående initiativer er videreført helt eller i tilpasset form i
forbindelse med Aftale om fordeling af globaliseringsmidlerne til forskning og ud-
vikling fra 5. november 2008, jf. beskrivelsen i de enkelte evalueringsnotater.
Analyser fra OECD viser, at den økonomiske effekt af investeringer i forskning og
udvikling øges markant for samfundet som helhed, hvis der samtidig sker en effek-
tiv videnspredning af forsknings- og udviklingsresultater i erhvervslivet. OECD
vurderer, at det samfundsmæssige afkast af virksomhedernes investeringer i forsk-
ning og udvikling typisk er dobbelt så højt som det afkast, som den enkelte virk-
somhed får ud af sine investeringer.
Af Nordic Innovation Monitor 2009 fremgår, at Danmark blot ligger på en 15.
plads blandt OECD-landene, når det gælder samarbejde mellem virksomheder og
videninstitutioner om forskning og udvikling.
For at forbedre
samarbejde mellem virksomheder og videninstitutioner
er der
med initiativ 2.5.1 Videnspredning og forskningsinstitutionernes teknologioverfør-
sel iværksat nye virkemidler under følgende indsatsområder:
Innovationsnetværk:
•
Matchmaking
skal forbedre virksomheders og forskeres muligheder for at
finde hinanden og skabe fælles forsknings- og udviklingsprojekter med hen-
blik på at øge de private investeringer i forskning og udvikling.
Forsknings- og innovationsprojekter:
•
Åbne midler
skal dels støtte projekter, der ikke falder ind under allerede kend-
te former for samarbejde, dels støtte eksisterende virkemidler, der skaber
samspil mellem videninstitutioner og virksomheder.
•
Videnkupon
giver små og mellemstore virksomheder rabat på udgiften til at
købe rådgivning, sparring, uddannelse eller forskning i forbindelse med et
konkret udviklingsprojekt i den enkelte virksomhed.
•
Forskningskupon
giver små og mellemstore virksomheder rabat på udgiften til
at købe kvalificeret forskningssamarbejde fra en forskningsudførende insti-
tution.
Kommercialering:
•
Proof of concept-finansiering
skal hjælpe forskerne ved forskningsinstitutioner-
ne med at modne og dokumentere lovende opfindelser, så de hurtigere
bringes frem til et stadie, hvor de har virksomhedernes interesse.
Formålet med de nye virkemidler er således at styrke området for teknologioverfør-
sel fra universiteter og samarbejde mellem virksomheder og videninstitutioner samt
effektivisere videnspredningen i samfundet. Det skal ske ved at skabe nye former
for vidensamarbejde, der er mere fleksible og orienteret mod behovene for en bre-
dere kreds af virksomheder, herunder mod de virksomheder og videninstitutioner,
der er uerfarne med forsknings- og udviklingssamarbejder. Det skal desuden ske
ved at intensivere arbejdet med matchmaking.
 UFU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 168: Spm. om ministeren vil fremsende relevante evalueringer af Globaliseringspuljen 2007-12, til Uddannelses- og forskningsministeren
3
Initiativ 2.5.2 Udvikling af GTS-institutterne har blandt andet til hensigt at øge kva-
liteten og dynamikken i GTS-nettet, så GTS-institutterne hurtigere kan imødekom-
me erhvervslivets fremadrettede behov for viden og ny teknologi, så virksomheder-
ne står bedre i den globale konkurrence. Formålet med initiativet er således at styrke
den faglige og branchemæssige dækning af dansk erhvervsliv i den godkendte tek-
nologiske service og på den måde styrke videnspredningen fra forskning til er-
hvervsliv yderligere.
GTS-institutterne er en vigtig infrastruktur i den offentlige indsats for at understøtte
forskning og innovation i virksomhederne og videnspredning i erhvervslivet. De ni
danske institutter indsamler, udvikler og udbyder kontinuerligt ny anvendelsesorien-
teret viden og teknologi samt bygger bro til universiteterne.
Beskrivelse af resultater
Innovationsnetværk
Matchmaking
er blevet en integreret del af arbejdet i de nationale innovationsnet-
værk, som er et mødested for virksomheder og videninstitutioner, hvor de dels kan
dele erfaringer og udvikle nye ideer, dels igangsætte konkrete samarbejdsprojekter. I
2003 og 2005 startede indsatsen med oprettelse af regionale teknologicentre, høj-
teknologiske netværk og IKT-kompetencecentre. I 2007-2008 blev disse initiativer
sammenlagt i 28 nye nationale innovationsnetværk.
I 2007 deltog 2.418 virksomheder i én eller flere netværksaktiviteter i de 28 nationa-
le innovationsnetværk. Heraf fik 430 virksomheder idéer, som senere kan blive til
nye produkter, ydelser eller processer, mens 352 virksomheder som følge af deres
deltagelse i netværkenes aktiviteter udviklede nye produkter, ydelser eller processer.
Netværkene skaber også samarbejde mellem videninstitutioner og virksomheder,
der normalt ikke samarbejder med videninstitioner. I 2007 har 320 af de deltagende
virksomheder i netværkene aldrig før samarbejdet med videninstitutioner. Det for-
ventes, at antallet af deltagende virksomheder, som ikke tidligere har samarbejdet
med videninstitutioner, stiger som følge af den styrkede matchmaking-indsats i de
nationale innovationsnetværk.
Forsknings- og innovationsprojekter
I 2007 til 2008 er der gennem virkemidlerne
åbne midler
og
forskningskupon
påbegyndt
22 forsknings- og innovationsprojekter, som involverer omkring 300 virksomheder
og 30 forskellige videninstitutioner og brancheorganisationer mv.
Derudover er der i 2008 til 2009 gennem virkemidlet videnkupon påbegyndt om-
kring 300 mindre bilaterale udviklingsprojekter i samarbejde med lige så mange
virksomheder og videninstitutioner. I disse projekter deltager alene virksomheder,
som ikke inden for de sidste tre år har samarbejdet med en videninstitution.
Indtil videre har indsatsen medført, at der gennemføres omkring 350 forsknings- og
innovationsprojekter i samarbejde mellem virksomheder og videninstitutioner, og at
der sker videnspredning til mindst 600 virksomheder.
 UFU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 168: Spm. om ministeren vil fremsende relevante evalueringer af Globaliseringspuljen 2007-12, til Uddannelses- og forskningsministeren
4
Kommercialisering
De offentlige forskningsinstitutioner har frem til februar 2006 igangsat 66
proof of
concept-projekter,
hvoraf 22 er afsluttet. Af de 22 afsluttede projekter er tre videreført
af eksterne investorer, 13 er under forhandling med interesserede aftagervirksom-
heder, mens seks er opgivet.
Proof of concept
skal ses som et supplement til den kommercialisering, som allerede
foregår på de danske forskningsinstitutioner. I 2006 blev der indgivet 113 patent-
ansøgninger, mens der i 2007 blev indgivet 131. Det svarer til en stigning på cirka
16 procent. Samtidig har forskningsinstitutionerne tjent 30 procent mere på salg af
patenter og licenser end i 2006. Institutionernes samlede indtægter udgjorde cirka
38 mio. kr. i 2007. Til gengæld er antallet af opfindelser stagneret, og der blev kun
etableret otte nye spinout-virksomheder i 2008 mod 15 i 2007.
Udvikling af GTS-institutterne
Initiativet Udvikling af GTS-institutterne har ført til etableringen af to nye godkend-
te teknologiske serviceinstitutter og et center for e-business, og en række nye aktivi-
teter er igangsat for at styrke samarbejdet mellem GTS-institutterne og universite-
terne.
I perioden 2006 til 2007 er den totale omsætning til danske virksomheder i GTS-
nettet samlet set steget med 13 procent, og forsknings- og udviklingsindsatsen er
steget med 15 procent. Antallet af danske kunder er i samme periode steget med et
par procent.
I 2007 havde GTS-insitutterne kontakt med 30.589 virksomheder om året, heraf var
23.937 små og mellemstore virksomheder. Samtidig havde GTS-institutterne kon-
takt med 3.307 offentlige kunder.
Beskrivelse af effekt
Initiativerne vedrørende
viden- og forskningskupon
og
matchmaking
blev igangsat i anden
halvdel af 2008 og har dermed været i gang i mindre end trekvart år. Det er derfor
for tidligt at evaluere effekterne af virkemidlerne på mellemlangt sigt og langt sigt.
Tilsvarende er det for tidligt at vurdere de langsigtede effekter af
åbne midler, proof of
concept,
der blev igangsat i løbet af 2007. Dette samme gør sig gældende i forhold til
de særskilte midler fra Aftale om udmøntning af globaliseringspuljen målrettet initi-
ativet Udvikling af GTS-institutterne.
I det følgende præsenteres i stedet effekter af nogle af de andre virkemidler, der har
eksisteret flere år, og som hører under indsatsområderne
innovationsnetværk
og
forsk-
nings- og innovationsprojekter.
Desuden belyses GTS-systemet. Det er blandt andet mu-
ligt at måle mere langsigtede effekter gennem:
•
virksomhedernes omsætning
•
produktivitetsforbedringer
•
betydning for virksomhedernes investeringer
•
international sammenligning.
 UFU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 168: Spm. om ministeren vil fremsende relevante evalueringer af Globaliseringspuljen 2007-12, til Uddannelses- og forskningsministeren
5
Innovationsnetværk
Halvdelen af de virksomheder, som deltog i innovationsprojekter under netværkene
i perioden 2006 til 2007, vurderer, at de er blevet mere innovative, jf. performance-
regnskab for innovationsnetværk på www.fi.dk. Samtidig forventer ni ud af ti virk-
somheder at skabe innovationer inden for nogle år, i forlængelse af at de har delta-
get i et innovationsprojekt.
Mange af virksomhedsdeltagerne i de nationale innovationsnetværk mærker desu-
den effekten af deres deltagelse i innovationsprojekter under netværkene på bund-
linjen. Virksomhederne skønner samlet set, at de i 2010 i gennemsnit vil opnå en
meromsætning på 3,8 mio. kr. som direkte følge af at have deltaget i et innovations-
projekt. Det svarer til, at omsætningen i erhvervslivet øges med 29 kroner årligt,
hver gang det offentlige bruger en krone på innovationsprojekter under netværkene.
Endvidere bidrager innovationsnetværkene til, at virksomhederne opbygger langva-
rige relationer til videninstitutioner.
Forsknings- og innovationsprojekter
En effektmåling af innovationskonsortier viser, at personer, som deltager i et in-
novationskonsortium, som er et stort forsknings- og innovationsprojekt, har en
bedre lønudvikling end sammenlignelige personer, jf.
www.fi.dk
. Således har del-
tagere fra universiteter og teknologiske serviceinstitutter i 2004 i gennemsnit ople-
vet en lønstigning på mellem 70.000 og 90.000 kr. mere end personer, der ikke
deltager i et samarbejde. Resultatet er sandsynligvis et udtryk for at deltagelse i et
innovationskonsortium fremmer kompetenceudviklingen gennem videnspredning
blandt deltagerne i et konsortium, hvilket kan føre til produktivitetsforbedringer.
Det forventes, at lignende effekter på længere sigt vil kunne ses i de forsknings-
og innovationsprojekter, der støttes gennem virkemidlerne
åbne midler
og
viden-
og
forskningskupon.
Derudover viser en analyse af danske virksomheders deltagelse i EU’s 6. ramme-
program for forskning, teknologisk udvikling og demonstration, at 90 procent af
virksomhederne forventer, at det konkrete internationale samarbejde har eller vil
få effekt på virksomhedens bundlinje, jf.
www.fi.dk
. Analysen viser, at små- og
mellemstore virksomheder typisk får 14 og 28 gange mere af deres investeringer,
når de går med i et projekt under EU’s rammeprogram. Det betyder, at virksom-
hederne får adgang til viden til en værdi, der er mange gange større end virksom-
hedernes egne investeringer i projekterne.
GTS-systemet
Der er i 2008 til 2009 gennemført en international evaluering af hele GTS-systemet,
jf. www.fi.dk. Evalueringen viser, at GTS-nettet i Danmark er blandt de nationale
teknologiske servicenet i OECD-landene, der er bedst til at udbyde viden og tekno-
logi til flest virksomheder, og som når relativt flere virksomheder end for eksempel
SINTEF i Norge, Frauenhofer i Tyskland, TNO i Holland, VTT i Finland og IRE-
CO i Sverige. Til gengæld er den erhvervsrettede forsknings- og udviklingsomsæt-
ning på de danske teknologiske institutter lavere end på tilsvarende institutter i ud-
landet. Det skyldes primært en lavere offentlig finansieringsandel.
 UFU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 168: Spm. om ministeren vil fremsende relevante evalueringer af Globaliseringspuljen 2007-12, til Uddannelses- og forskningsministeren
1647662_0027.png
Videnskabsministeriet
Evalueringsnotat
2.1.1 Flere ph.d.-stillinger
Initiativet
28. maj 2009
Der sker i disse år en udvidelsen af forskningsindsatsen, der generelt forudsætter
øget forskningskapacitet og herunder solid opbygning af forskerarbejdsstyrken.
Derfor afsættes basisbevillinger til, at universiteterne kan øge optaget af ph.d.-
studerende. Ud over basisbevillingerne til universiteterne bidrager ErhvervsPhD-
ordningen og det statslige system af forskningsråd også til finansieringen af
ph.d.er.
Ph.d.-forskeruddannelsen finder for langt hovedpartens vedkommende sted på
universiteterne og dermed i regi af Videnskabsministeriet. Et mindre antal ph.d.-
studerende optages på institutioner i regi af Kulturministeriet (for eksempel på
Kunstakademiets Arkitektskole). Andelen af ph.d.er, der i 2007 blev optaget på
universiteterne udgør 99 pct. af det samlede optag.
Samlet øges antallet af ph.d.-stipendier og ErhvervsPhD.er, således at der i 2010
optages godt 2.400 ph.d.-studerende. Forøgelsen skal særligt ske inden for natur-
videnskab, teknisk videnskab, it og sundhedsvidenskab. Disse tiltag svarer i runde
tal til en samlet fordobling af 2003-optaget frem til 2010.
I alt er der i Aftale om udmøntning af globaliseringspuljen fra 2. november 2006
afsat 3.135 mio. kr. (2007-priser) i perioden 2007 til 2012 til finansiering af Flere
ph.d.-stillinger, jf. tabel 1.
Tabel 1.
Flere ph.d.-stillinger
Mio. kr., PL07
Afsatte midler i aftalen
2007
35
2008
155
2009
365
2010
640
2011
890
2012
1.050
Note: Af det aflagte regnskab for globaliseringspuljen i 2008 fremgår indbudgettering og forbruget af de afsatte
midler.
Tidspunkt for igangsættelse og afslutning af initiativet
Det øgede optag er igangsat i 2007, og forøgelsen sker frem til og med 2012.
Beskrivelse af udmøntning
Udmøntningen er for basismiddeldelen sket ved en udmøntning af alle de afsatte
midler til universiteterne, jf. tabel 2. Forankringen af fordelingen er sket som led i
indgåelse af udviklingskontrakter med det enkelte universitet. Det bemærkes, at
 UFU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 168: Spm. om ministeren vil fremsende relevante evalueringer af Globaliseringspuljen 2007-12, til Uddannelses- og forskningsministeren
1647662_0028.png
2
IT-Universitetet har ikke ønsket at forøge ph.d.-optaget som de andre universite-
ter.
Tabel 2.
Midler til ph.d.-stillinger fordelt på universiteter
2007
Mio. kr.
Københavns Universitet
Aarhus Universitet
Syddansk Universitet
Roskilde Universitet
Aalborg Universitet
Handelshøjskolen i København
Danmarks Tekniske Universitet
IT-Universitetet
Kilde: Finanslov 2008.
PL07
11,2
7,4
3,3
0,7
3,8
0,5
6,8
2008
PL08
51,1
34
14,9
3,4
17,5
2,4
30,9
2009
PL09
125,5
83,6
36,6
8,4
43,1
5,7
76
2010
PL10
225,1
150,1
65,7
14,8
77,3
10,3
136,4
4,0
2011
PL10
308,0
210,4
106,1
20,2
104,0
14,4
185,7
2012
PL10
370,4
250,6
125,0
23,9
122,2
16,6
213,7
I tabel 3 fremgår de fastsatte måltal for det øgede optag.
Tabel 3
Ph.d.-tilgangen (2007 – 2010) som måltal udmøntet i universiteternes udviklingskontrak-
ter og den faktisk tilgang 2007
Realiseret
Måltal
2007
Aalborg Universitet
Aarhus Universitet
Danmarks Tekniske
Universitet
Handelshøjskolen i
København
IT-Universitetet
Københavns Universitet
Roskilde Universitet
Syddansk Universitet
I alt
42
24
621
59
142
1.709
45
29
741
66
174
2.060
48
22
801
71
193
2.226
51
22
863
74
210
2.412
30
11
649
41
146
1.792
261
331
361
401
290
188
372
2008
229
445
2009
249
481
2010
268
523
tilgang
2007
150
475
Opfyldelse af
måltal i pct.
2007
80
128
111
71
46
105
69
103
105
Kilde: Udviklingsaftaler med universiteterne og Danmarks Statistik: Ph.d.-registret.
Beskrivelse af resultater
Målet er at øge optaget på ph.d. til 2.400 i 2010. Det svarer i runde tal til en for-
dobling af optaget i 2003. De nyeste optagelsestal for ph.d. viser, at universiteter-
ne samlet set er foran de måltal, der er aftalt i udviklingskontrakterne. Således var
det faktiske optag i 2007 på 1.792 ph.d.-studerende, mens måltallet var 1.709
 UFU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 168: Spm. om ministeren vil fremsende relevante evalueringer af Globaliseringspuljen 2007-12, til Uddannelses- og forskningsministeren
1647662_0029.png
3
I tabel 4 er angivet hvor mange ph.d.-stipendier, der blev finansieret via midler fra
det statslige system af forskningsråd og fonde under Videnskabsministeriet i 2005-
2008. Nogle råd og fonde, f.eks. Det Strategiske Forskningsråd, Højteknologifon-
den og Koordinationsudvalget, har i udbredt grad anvendt krav om medfinansie-
ring fra institutionernes side. Disse samfinansierede stipendier er for sammenlig-
nelighedens skyld omregnet til fuldt antal finansierede stipendier.
Tabel 4
Ph.d.-stipendier finansieret af forskningsråd og fonde under Videnskabsministeriet i
2005-2008. (Omregnet til fuldt finansierede treårige ph.d.-stipendier)
2010
Danmarks Grundforskningsfond
Det Frie Forskningsråd
Det Strategiske Forskningsråd
ErhvervsPh.D.
Koordinationsudvalget / For-
skeruddannelsesudvalget
Højteknologifonden
I alt antal
89
20
337
168
35
473
96
40
495
135
50 **)
626
28
*)
*)
83
2011
25
*)
*)
85
2012
30
87
133
109
2013
57
129
136
119
Kilde: Bevillingsstatistik fra Forsknings- og Innovationsstyrelsen, Grundforskningsfonden og Højteknologifonden
Note: * Data kan ikke tilvejebringe. ** Data bygger på et skøn.
De seneste tilgængelige tal indberettet af universiteterne til Danmarks Statistik for
optaget på ph.d. er fra 2007. Det fremgår af disse tal, at universiteterne samlet
havde øget optaget i endnu større udstrækning end den stigningstakt for udviklin-
gen fra 2006 til 2007, der var indbygget i de indgåede udviklingskontrakter.
 UFU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 168: Spm. om ministeren vil fremsende relevante evalueringer af Globaliseringspuljen 2007-12, til Uddannelses- og forskningsministeren
1647662_0030.png
4
Tabel 5 nedenfor viser, at der samlet var en faktisk tilgang på 1.792 ph.d.-
studerende i 2007, mens udviklingskontrakterne samlet opererer med et optag på
1.709 ph.d.-studerende, jf. tabel 3.
Tabel 5.
Ph.d.-tilgangen 2005 – 2007 fordelt på universiteter
2005
Københavns Universitet
Aarhus Universitet
Syddansk Universitet
Roskilde Universitet
Aalborg Universitet
Handelshøjskolen i København
Danmarks Tekniske Universitet
IT-Universitetet
I alt
112
309
182
42
10
536
39
122
1.352
2006
115
316
196
48
9
578
61
128
1.451
2007
150
475
290
30
11
649
41
146
1.792
Ændring 2006 – 2007 i pct.
30
50
48
-38
22
12
-33
14
24
Kilde: Udtræk fra Ph.d,-registeret i Danmarks Statistik.
Note: Der er tale om tværsnitsåret – dvs. fra og med 1. oktober til 30. september de pågældende år.
Tallet er i Konkurrenceredegørelsen 2009 opgjort til 1.802 for 2007, Afvigelsen skyldes, at tallene i Konkurrenceredegørelsen for 2009
inkluderer ph.d.er ved Kulturministeriets uddannelser,
Som anført er det et eksplicit mål, at stigningen i ph.d.-optaget særligt skulle ske
inden for hovedområderne naturvidenskab, teknisk videnskab, it og sundhedsvi-
denskab. For disse hovedområder under ét kan der konstateres et meroptag i 2007
set i forhold til 2006 på 270 ph.d.-studerende. Denne stigning svarer til 79 procent
af det samlede meroptag på 341 i 2007, jf. tabel 6.
Tabel 6
Ph.d.-tilgangen 2005 – 2007 hovedområdefordelt
Ændring
2006 – 2007
54
114
17
12
144
341
270
Ændring
2006 – 2007 i pct.
39
30
8
3
50
24
25
2005
Humaniora
Naturvidenskab
Samfundsvidenskab
Sundhedsvidenskab
Teknisk videnskab
I alt
Heraf Tek, Nat og Sund
175
319
160
422
276
1.352
1.017
2006
139
384
211
430
287
1.451
1.101
2007
193
498
228
442
431
1.792
1.371
Kilde: Udtræk fra Ph.d,-registeret på Danmarks Statistik.
Note: Der er tale om tværsnitsåret , det vil sige fra og med 1. oktober til 30. september de pågældende år.
 UFU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 168: Spm. om ministeren vil fremsende relevante evalueringer af Globaliseringspuljen 2007-12, til Uddannelses- og forskningsministeren
1647662_0031.png
5
For ErhvervsPhD-området er der sket en stigning på 29 procent fra 2006 til 2007,
mens stigningen fra 2007 til 2008 var på 10 procent, jf. tabel 7.
Tabel 7
ErhvervsPhD-tilgangen (godkendte ansøgninger) 2005 – 2008
Ændring
2006 – 2008 i pct.
10
2005
ErhvervsPhD
83
2006
85
2007
109
2008
119
Kilde: Forsknings- og Innovationsstyrelsen.
Beskrivelse af effekt
Med de afsatte midler i Aftale om udmøntning af globaliseringspuljen fra 2. no-
vember 2006 er der sikret en markant forøgelse af ph.d.-stillinger på de danske
universiteter og i antallet af ErhvervsPhD’er. Den nuværende effekt af initiativet
er, at der er påbegyndt en kapacitetsudbygning. Optaget af ph.d.er er fra 2006 til
2007 steget med 341 ph.d.-studerende. Kapacitetsudbygningen er forøget væsent-
ligt fra 2006 til 2007, idet stigningen til sammenligning året før blot udgjorde 99
studerende.
Det er for tidligt at vurdere den langsigtede effekt af flere ph.d.-stillinger, da der er
tale om langsigtet kapacitetsopbygning. Effekten af initiativet bør endvidere ses i
sammenhæng med en række andre initiativer og tiltag, der ligeledes understøt-
ter universiteternes muligheder for at løfte de kommende års øgede forskningsbe-
villinger, herunder 2.1.2 Flere postdocstillinger, 2.2.1 Flere ErhvervsPhD-
stipendier og 2.1.5 Ordinære basismidler til universiteterne.
Aftaletekst
Boks 1. Flere ph.d.-stipendier
Det årlige optag på ph.d.-uddannelsen vurderes ikke at være tilstrækkeligt til at kunne løfte de kommende
års stigende forskningsbevillinger. Derfor afsættes der basisbevillinger til, at universiteterne de kommende
år kan øge optaget af ph.d.-studerende.
Der afsættes endvidere midler til ErhvervsPhD-ordningen, hvilket fremgår af afsnit 2.2.1. Samlet øges
antallet af ph.d.-stipendier og ErhvervsPh.D.er, således at der i 2010 optages godt 2.400 ph.d.-studerende.
Forøgelsen vil særligt ske inden for naturvidenskab, teknisk videnskab, IT og sundhedsvidenskab.
 UFU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 168: Spm. om ministeren vil fremsende relevante evalueringer af Globaliseringspuljen 2007-12, til Uddannelses- og forskningsministeren
1647662_0032.png
Videnskabsministeriet
Evalueringsnotat
2.1.2 Flere postdocstillinger
Initiativet
28. maj 2009
Udvidelsen af de offentlige forskningsbevillinger kræver en samtidig kapacitets-
mæssig opbygning af forskerarbejdsstyrken. Samtidig står universiteterne i de
kommende år overfor et betydeligt generationsskifte, hvilket betyder, at der i en
periode frem til 2010 vil være behov for at skabe fastholdelsesstillinger for nyud-
dannede ph.d.er i form af postdocstillinger.
I alt er der i Aftale om udmøntning af globaliseringspuljen fra 2. november 2006
afsat 350 mio. kr. (2007-priser) i perioden 2007 til 2012 til finansiering af Flere
postdocstillinger, jf. tabel 1.
Tabel 1.
Flere postdocstillinger
Mio. kr., PL07
Afsatte midler i aftalen
midler.
2007
40
2008
70
2009
60
2010
80
2011
60
2012
40
Note: Af det aflagte regnskab for globaliseringspuljen i 2008 fremgår indbudgetteringen og forbruget af de afsatte
Måltallene for forøgelsen af postdocstillinger er 72 i 2007, 200 i 2008 og 181 i
2009.
Tidspunkt for igangsættelse og afslutning af initiativet
Forøgelsen i antal postdocstillinger sker i 2007, 2008 og 2009, og der er afsat mid-
ler frem til og med 2012.
Beskrivelse af udmøntning
Udmøntningen er for basismiddeldelen fordelt til universiteterne på grundlag af
”50-40-10-modellen”. Principperne i 50-40-10-modellen er følgende:
•
•
•
50 procent af basismidlerne fordeles proportionalt mellem universiteterne
i forhold til deres indtjente uddannelsesbevilling.
40 procent af basismidlerne fordeles proportionalt i forhold til universite-
ternes indtjening af eksterne forskningsmidler fra forskningsråd, EU mv.
10 procent af basismidlerne fordeles på grundlag af universiteternes antal
færdiguddannede ph.d.er.
 UFU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 168: Spm. om ministeren vil fremsende relevante evalueringer af Globaliseringspuljen 2007-12, til Uddannelses- og forskningsministeren
1647662_0033.png
2
Fordelingen af midler til universiteterne fremgår af tabel 2.
Tabel 2.
Flere postdocstillinger fordelt på universiteter
2007
Mio. kr.
Københavns Universitet
Aarhus Universitet
Syddansk Universitet
Roskilde Universitet
Aalborg Universitet
Handelshøjskolen i København
Danmarks Tekniske Universitet
IT-Universitet
PL07
12
9,4
3,7
1,5
4
2,1
6,1
0,3
2008
PL08
22,1
17,5
7,6
2,7
7,2
3,8
11,3
0,5
2009
PL09
20,1
15,9
6,9
2,4
6,6
3,3
10,2
0,5
2010
PL10
26,8
21,3
9,3
3,2
8,8
4,6
13,7
0,6
2011
PL10
20,6
16,3
7,1
2,5
6,7
3,5
10,4
0,5
2012
PL10
13,8
10,9
4,8
1,6
4,5
2,3
6,9
0,3
Kilde: Tillægsbevillingslov 2007 og finanslov 2008.
Beskrivelse af resultater
På grund af overgangen til ny stillingsstruktur med indførelsen af postdocstil-
lingskategorien med virkning fra 1. januar 2005 tager nedenstående beregninger af
udviklingen i antallet af fastholdelses- og midlertidige stillinger på universiteterne
udgangspunkt i stillingerne adjunkt, forsker og postdoc som samlet gruppe. Årsa-
gen er også, at det er universiteterne, der ansætter i de midlertidige stillinger og
dermed tager stilling til, om en stilling skal opslås som adjunkt eller postdoc. Der-
for er der brug for at følge volumen af de midlertidige stillinger, ikke udviklingen
inden for én af stillingstyperne for eksempel postdoc. I bilag 1 fremgår en opgø-
relse af antal årsværk på adjunktniveau fordelt på stillingskategorierne adjunkt,
forsker og postdoc.
Tabel 3 nedenfor viser, at der har været en stigning i årsværksforbruget siden
2006. Stigningen var på knap 70 årsvæk fra 2006 til 2007 og godt 400 årsværk fra
2007 til 2008. Dermed er måltallet for ekstra 72 postdocstillinger i 2007 næsten
nået, og måltallet for ekstra 200 i 2008 er mere end opfyldt.
 UFU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 168: Spm. om ministeren vil fremsende relevante evalueringer af Globaliseringspuljen 2007-12, til Uddannelses- og forskningsministeren
1647662_0034.png
3
Tabel 3.
Årsværk på adjunktniveau fordelt på universiteter
2006
Københavns Universitet
Århus Universitet
Syddansk Universitet
Roskilde Universitetscenter
Aalborg Universitet
Handelshøjskolen i KBH
Danmarks Tekniske Universitet
IT-Universitetet i København
I alt
Kilde: Personalestyrelsens database: ISOLA.
Anm: Stillinger på adjunkt-niveau udgøres af adjunkt, forsker samt postdoc.
Stillingsbetegnelsen "adjunkt" er opgjort som en sum over registrerede stillingsbetegnelser, der rummer samme indhold.
Pr 1. januar 2007 Indfusioneredes en række sektorforskningsinstitutioner med universiteterne. Tallene baserer sig på
forbruget 2. kvartal de pågældende år.
2007
552
386,3
186,8
58,9
175,4
75,1
326,8
4,2
1.765,4
2008
630,8
543,2
185,8
47,8
175,9
411,0
163,5
10,8
2.168,7
526,6
380,3
134,1
62,6
177,7
71,6
324,8
18,0
1.695,7
Det generelle mønster i udviklingen på adjunktniveau har været en nedgang i års-
værksforbruget for adjunkter, en stigning for forsker-stillingskategorien og en stor
stigning i absolutte tal for postdocstillingskategorien, jf. bilag 1. I 2008 udgjorde
sidstnævnte cirka 1.245 årsværk mod cirka 740 årsværk i 2006.
Ud over finansieringen af postdocstillinger via basismidlerne bidrager såvel Det
Frie Forskningsråd (DFF) og Det Strategiske Forskningsråd (DSF) til finansierin-
gen. I tabel 4 er gengivet omregning fra bevillinger til fuldt ud finansierede 3-årige
postdocstillinger for 2007 og 2008.
Tabel 4. Postdocstillinger finansieret af Det Frie Forskningsråd, Det Strategiske Forsk-
ningsråd, Højteknologifonden og Grundforskningsfonden under Videnskabsministeriet i
2007 og 2008. (Omregnet til fuldt finansierede treårige postdocstipendier)
2005
Danmarks Grundforskningsfond
Det Frie Forskningsråd
Det Strategiske Forskningsråd
Højteknologifonden
I alt antal
gifonden.
Noter: *) Data bygger på et skøn **) Data kan ikke tilvejebringes.
2006
20
**)
**)
31
2007
24
177
90
50
291
2008
95 *)
167
79
50
246
15
**)
**)
40
Kilde: Bevillingsstatistik fra Forsknings- og Innovationsstyrelsen, Danmarks Grundforskningsfond og Højteknolo-
 UFU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 168: Spm. om ministeren vil fremsende relevante evalueringer af Globaliseringspuljen 2007-12, til Uddannelses- og forskningsministeren
1647662_0035.png
4
Beskrivelse af effekt
Midlerne fra Aftale om udmøntning af globaliseringspuljen fra 2. november 2006
har bidraget til en markant stigning i antallet af stillinger på adjunktniveau på uni-
versiteterne. Der er gennemført en kapacitetsudbygning på over 400 årsværk på
adjunktniveau fra 2007 til 2008. Hertil kommer udviklingen i Det Frie Forsknings-
råd, Det Strategiske Forskningsråd, Højteknologifonden og Grundforskningsfon-
den.
Det er for tidligt at vurdere den langsigtede effekt af flere postdocstillinger, da der
er tale om kapacitetsopbygning. Effekten af initiativet bør endvidere ses i sam-
menhæng med en række andre initiativer og tiltag, der ligeledes understøt-
ter universiteternes muligheder for at løfte de kommende års øgede forskningsbe-
villinger, herunder 2.1.1 Flere ph.d.-stipendier og 2.1.5 Ordinære basismidler til
universiteterne.
Aftaletekst
Boks 1. Flere postdocstillinger
Som følge af, at universiteterne i de kommende år står overfor et betydeligt generationsskifte vil der i
en periode frem til 2010 være behov for at skabe fastholdelsesstillinger for de nyuddannede ph.d.er i
form af postdocstillinger, således at universiteternes langsigtede kapacitetsopbygning kan oprethol-
des. Derfor øges antallet af postdocstillinger med 72 i 2007, 200 i 2008 og 181 i 2009.
 UFU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 168: Spm. om ministeren vil fremsende relevante evalueringer af Globaliseringspuljen 2007-12, til Uddannelses- og forskningsministeren
1647662_0036.png
Videnskabsministeriet
Evalueringsnotat
2.1.3 Basismidler til IT-Universitetet
Initiativet
28. maj 2009
IT-Universitetet har frem til 2007 kun udbudt kandidat- og ph.d.-uddannelser.
Med henblik på at IT-Universitetet også skal kunne udbyde bacheloruddannelser
blev IT-Universitetet i forbindelse med globaliseringsaftalen fra 2006 tildelt et
særskilt niveauløft i basismidlerne til forskning for perioden 2007 til 2009.
I alt er der i Aftale om udmøntning af globaliseringspuljen fra 2. november 2006
afsat 40 mio. kr. (2007-priser) i perioden 2007 til 2009 til finansiering af Basismid-
ler til IT-Universitetet, jf. tabel 1.
Tabel 1.
Basismidler til IT-Universitetet
Mio. kr., PL07
Afsatte midler i aftalen
2007
10
2008
10
2009
20
2010
-
2011
-
2012
-
Note: Af det aflagte regnskab for globaliseringspuljen i 2008 fremgår indbudgetteringen og forbruget af de afsatte
midler.
Tidspunkt for igangsættelse og afslutning af initiativet
IT-Universitetet har fået et særskilt niveauløft i sin basisbevilling i perioden 2007
til 2009.
Det bemærkes, at initiativet er videreført i 2010 i forbindelse med Aftale om for-
deling af globaliseringsmidlerne til forskning og udvikling fra 5. november 2008.
Beskrivelse af udmøntning
De afsatte midler er udmøntet som basisforskningsmidler til IT-Universitetet. På
finansloven 2008 blev bevillingen overført til IT-Universitetets finanslovskonto,
hvorfra midlerne udbetales til IT-Universitetet sammen med de øvrige tilskud fra
Videnskabsministeriet.
Beskrivelse af resultater
Tildeling af midler er sket under den forudsætning, at der blev etableret i alt tre
nye it-bacheloruddannelser på IT-Universitetet.
IT-Universitetet har i forbindelse med udarbejdelsen af finansloven for 2009 an-
ført, at universitetet forventer at øge optaget på bacheloruddannelser fra 42 stude-
rende i 2007 til 120 studerende i 2009.
 UFU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 168: Spm. om ministeren vil fremsende relevante evalueringer af Globaliseringspuljen 2007-12, til Uddannelses- og forskningsministeren
1647662_0037.png
2
I 2007 optog IT-Universitetet for første gang studerende på en ny bachelorud-
dannelse i softwareudvikling, og IT-Universitetet har i december 2008 fået en
anden it-bacheloruddannelser i digitale medier og design akkrediteret med henblik
på optag af cirka 80 studerende årligt fra 2009, jf. tabel 2. Den tredje bachelorud-
dannelse er endnu ikke blevet realiseret.
Tabel 2.
Akkrediterede bacheloruddannelser på IT-Universitetet
Akkrediterede bacheloruddannelser på
IT-Universitetet
Studiestart
2007
1. Bacheloruddannelse i softwareudvikling
2. Bacheloruddannelse i digitale medier og
design
Kilde: Finansloven 2009
* Optagelsestallene for 2007 og 2008 er de faktiske. For 2009 angiver tallet det forventede optag.
Studenteroptag*
2008
46
2009
40
2007
42
2009
80
Beskrivelse af effekt
Det er for tidligt at vurdere den langsigtede effekt af de øgede basisforskningsmid-
ler til IT-Universitetet. IT-Universitetet har i 2007 og 2008 haft et regnskabsmæs-
sigt overskud og har i samme periode øget egenkapitalen tilsvarende. Initiativet
har indtil nu kun haft delvis effekt. Effekten af initiativet bør endvidere ses i sam-
menhæng med en række andre initiativer og tiltag, der ligeledes øger de samlede
basismidler til forskning, jf. for eksempel initiativ 2.1.5 Ordinære basismidler til
universiteterne.
Kommende aktiviteter
IT-Universitetet har i forbindelse med arbejdet om universitetets udviklingskon-
trakt for 2009-2010 oplyst, at udviklingen af den tredje bacheloruddannelse er
igangsat, og at der søges om akkreditering og godkendelse til optag på den tredje
nye bacheloruddannelse i 2010. Med den forventede etablering af en yderligere
tredje it-bacheloruddannelse, må det endvidere forventes, at optaget på bachelor-
niveau forøges yderligere.
Aftaletekst
Boks 1. Basismidler til IT-Universitetet
I 2005 fik IT-Universitetet godkendt en ny bacheloruddannelse i softwareudvikling. Det første optag starter
fra september 2007. IT-Universitetet venter at udbyde yderligere 2 nye it-bacheloruddannelser. De nye
bacheloruddannelser forventes at øge volumen af undervisningen betydeligt. For at kunne understøtte de
forskningsbaserede it-bacheloruddannelser får universitetet et særskilt niveauløft i sin basisbevilling i perio-
den 2007-2009.
 UFU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 168: Spm. om ministeren vil fremsende relevante evalueringer af Globaliseringspuljen 2007-12, til Uddannelses- og forskningsministeren
1647662_0038.png
Videnskabsministeriet
Evalueringsnotat
2.1.4 Præmiering af dansk deltagelse i internationalt forsknings-
samarbejde
Initiativet
28. maj 2009
Frem til 2006 faldt andelen af forskningsmidler fra EU’s forskningsprogrammer til
danske forskningsprojekter. Med henblik på at sikre, at en større andel af midlerne
fra EU’s forskningsprogrammer skulle gå til danske forskere, blev det aftalt at
indføre en præmieringsordning, der skulle tilskynde forskere på universiteterne til
i højere grad at arbejde for at skaffe medfinansiering til deres forskningsprojekter
fra udenlandske kilder, særligt fra EU’s rammeprogrammer.
Den afsatte pulje præmierer de universiteter, der hjemtager flest midler fra EU-
forskningsprogrammer og fonde, samt de institutioner som formår at øge deres
hjemtagning fra sådanne udenlandske kilder fra år til år.
I alt er der i Aftale om udmøntning af globaliseringspuljen fra 2. november 2006
afsat 195 mio. kr. (2007-priser) i perioden 2007 til 2009 til finansiering af Præmie-
ring af dansk deltagelse i internationalt forskningssamarbejde jf. tabel 1.
Tabel 1.
Præmiering af dansk deltagelse i internationalt forskningssamarbejde
Mio. kr., PL07
Afsatte midler i aftalen
midler.
2007
65
2008
65
2009
65
2010
-
2011
-
2012
-
Note: Af det aflagte regnskab for globaliseringspuljen i 2008 fremgår indbudgetteringen og forbruget af de afsatte
Tidspunkt for igangsættelse og afslutning af initiativet
Initiativet er igangsat i 2007. Det bemærkes, at initiativet er videreført i tilpasset
form i 2010 i forbindelse med Aftale om fordeling af globaliseringsmidlerne til
forskning og udvikling fra 5. november 2008.
Beskrivelse af udmøntning
Præmieringsordningen blev indarbejdet på finansloven for 2007. Midlerne er end-
nu ikke udmøntet for 2009. Udmøntningen for 2009 sker på baggrund af regn-
skabsoplysninger fra 2008 og midlerne udmøntes på Finansloven for 2009.
Midlerne i præmieringspuljen bliver årligt udmøntet på baggrund af oplysninger
indhentet fra universiteterne efter følgende principper:
 UFU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 168: Spm. om ministeren vil fremsende relevante evalueringer af Globaliseringspuljen 2007-12, til Uddannelses- og forskningsministeren
1647662_0039.png
2
•
•
50 procent fordeles proportionalt mellem universiteterne på baggrund af
treårige gennemsnit for indtægter fra EU-forskningsprogrammer.
50 procent fordeles proportionalt mellem universiteterne på baggrund af
bevillingstilsagn for nye forskningskontrakter fra EU i det senest opgjorte
år.
Udmøntningen er i 2007 og 2008 sket på baggrund af faktiske oplysninger fra året
før om universiteternes tilskudsfinansierede forskning og bevillingstilsagn. Mid-
lerne for 2009 vil blive fordelt på universiteterne, når der foreligger oplysninger
for 2008, jf. tabel 2.
Tabel 2.
Fordeling af midler til præmiering af deltagelse i internationalt forskningssamarbejde,
mio. kr. i årets priser
2007
Institution
Københavns Universitet
Aarhus Universitet
Syddansk Universitet
Roskilde Universitet
Aalborg Universitet
Handelshøjskolen i København
Danmarks Tekniske Universitet
I alt
Kilde: Tillægsbevilling 2007 og 2008
2008
PL08
14,3
13,9
6,1
0,9
7,0
1,3
22,0
0,1
PL07
15,2
13,0
5,2
1,7
5,0
0,4
22,8
63,6
Beskrivelse af resultater
Dialogen med universiteterne i forbindelse med indhentning af oplysninger i rela-
tion til den årlige fordeling af præmieringspuljen har vist, at der er stor opmærk-
somhed om ordningen. Det er således Videnskabsministeriets opfattelse, at præ-
mieringspuljen indgår som en motivationsfaktor i universiteternes planlægning af
forskningsprojekter, og i hvor høj grad de skal søge om internationale forsk-
ningsmidler til konkrete projekter.
Beskrivelse af effekt
Det er endnu er for tidligt at vurdere den fulde effekt af initiativet på universite-
ternes hjemtagning af forskningsmidler fra EU’s forskningsprogrammer. Det
skyldes at EU’s 7. rammeprogram først for nylig er igangsat, hvorfor det kun i
meget begrænset grad vil indgå i udviklingen i den tilskudsfinansierede forskning,
da midlerne ofte udløses over en årrække.
 UFU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 168: Spm. om ministeren vil fremsende relevante evalueringer af Globaliseringspuljen 2007-12, til Uddannelses- og forskningsministeren
1647662_0040.png
3
Videnskabsministeriet har indhentet oplysninger fra universiteterne vedrørende
deres tilskudsfinansierede forskning fra EU samt bevillingstilsagn i 2008.
De indkomne data viser, at den tilskudsfinansierede forskning fra EU, som er de
faktiske indtægter til forskning fra EU, er steget med cirka fire procent fra 2007 til
2008. Stigningen er en smule højere end i de foregående år, hvor den tilskudsfi-
nansierede forskning fra EU steg med cirka en procent fra såvel 2005 til 2006 som
fra 2006 til 2007.
Det skal bemærkes, at der i EU’s 7. rammeprogram er væsentlig flere forsknings-
midler i konkurrence. Samtidig omfatter det 7. rammeprogram dog et større antal
lande end tidligere. Den reelle effekt af initiativet vil således bedst kunne måles
efter en årrække, hvor det kan opgøres, hvor stor en andel af forskningsmidlerne i
det 7. rammeprogram, der hjemtages af danske universiteter og forskningsinstitu-
tioner.
Kommende aktiviteter
Som anført ovenfor, er der som led i Aftale om fordeling af globaliseringsmidler-
ne til forskning og udvikling fra 5. november 2008 afsat yderligere midler til ord-
ningen i 2010. I den forbindelse blev det besluttet at udvide modtagerkredsen,
således at alle offentlige forskningsinstitutioner skulle kunne modtage midler fra
præmieringspuljen, hvor det tidligere kun var universiteterne, der blev præmieret
for deres indsats.
Aftaletekst
2.1.4 Præmiering af dansk deltagelse i internationalt forskningssamarbejde
For at styrke universiteternes deltagelse i internationale forskningsnetværk etableres en pulje, der præmie-
rer de institutioner, som nu og her hjemtager flest midler til udenlandske forskningsprogrammer og fonde,
samt de institutioner som formår at øge deres hjemtagning fra år til år. Puljen skal fungere som en præmie-
ring, der tilfalder alle universiteter, som deltager i internationalt forskningssamarbejde, hvortil de selv yder
en vis medfinansiering. Puljen fordeles forholdsmæssigt efter institutionernes succes med hjemtagning af
midler fra EU’s programmer. Midlerne kan anvendes frit og er således ikke bundet til internationale aktivite-
ter.
 UFU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 168: Spm. om ministeren vil fremsende relevante evalueringer af Globaliseringspuljen 2007-12, til Uddannelses- og forskningsministeren
1647662_0041.png
Videnskabsministeriet
Evalueringsnotat
2.1.5 Ordinære basismidler til universiteterne
Initiativet
28. maj 2009
For at give universiteterne flere muligheder for at planlægge for fremtiden og un-
derstøtte den forskningsbaserede undervisning, blev der afsat nye basisbevillinger.
Flere basismidler er også afgørende for udvikling i universiteternes grundforsk-
ning, og målsætningen om, at kvaliteten og omfanget af den offentlige forskning i
Danmark skal kunne måle sig med de bedste i verden.
I Aftale om udmøntning af globaliseringspuljen fra 2. november 2006 er der afsat
i alt 1.150 mio. kr. (2007-priser) i perioden 2007 til 2009 til finansiering af ordinæ-
re basismidler til universiteterne, jf. tabel 1.
Tabel 1.
Ordinære basismidler til universiteterne
Mio. kr., PL07
Afsatte midler i aftalen
midler.
2007
150
2008
500
2009
500
2010
2011
2012
Note: Af det aflagte regnskab for globaliseringspuljen i 2008 fremgår indbudgetteringen og forbruget af de afsatte
Tidspunkt for igangsættelse og afslutning af initiativet
De nye basisbevillinger er overført til universiteterne for perioden 2007 til 2009.
Det bemærkes, at initiativet er videreført i tilpasset form fra 2009 til 2012 i for-
bindelse med Aftale om fordeling af globaliseringsmidlerne til forskning og udvik-
ling fra 5. november 2008.
Beskrivelse af udmøntning
De ordinære basismidler er fordelt til universiteterne på grundlag af ”50-40-10-
modellen”. Principperne i 50-40-10-modellen er følgende:
•
•
50 procent af basismidlerne fordeles proportionalt mellem universiteterne
i forhold til deres indtjente uddannelsesbevilling.
40 procent af basismidlerne fordeles proportionalt i forhold til universite-
ternes indtjening af eksterne forskningsmidler (fra forskningsråd, EU
mv.).
10 procent af basismidlerne fordeles på grundlag af universiteternes antal
færdiguddannede ph.d.er.
•
 UFU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 168: Spm. om ministeren vil fremsende relevante evalueringer af Globaliseringspuljen 2007-12, til Uddannelses- og forskningsministeren
1647662_0042.png
2
Den konkrete fordeling af midlerne mellem universiteterne fremgår af tabel 2.
Tabel 2.
Ordinære basismidler til universiteterne
2007
Mio. kr.
Københavns Universitet
Aarhus Universitet
Syddansk Universitet
Roskilde Universitet
Aalborg Universitet
Handelshøjskolen i København
Danmarks Tekniske Universitet
IT-Universitetet
Kilde Tillægsbevilling 2007 og Finanslov 2008.
2008
PL08
37,3
29,2
11,7
4,5
12,4
6,4
19,0
0,9
151,7
121,6
55,8
18,2
49,4
25,8
77,3
3,5
2009
PL09
156,2
127,2
62,5
18,7
50,4
27,1
79,3
3,6
PL07
Som opfølgning på regeringsgrundlaget og globaliseringsstrategien er det målet, at
der skal etableres en ny fordelingsmodel, som i højere grad fordeler basismidler
efter universiteternes opnåede resultater. En ny model kan blandt andet omfatte
inddragelse af bibliometriske indikatorer.
Den nye fordelingsmodel for basisforskningsmidler til universiteterne forventes
forhandlet politisk inden sommerferien 2009. Modellen forventes iværksat fra
2010.
Beskrivelse af resultater
Som det fremgår nedenfor af tabel 3 er basismidlerne til forskning steget fra 5.886
mio. kr. i 2005 til 6.976 mio. kr. i 2009. En væsentlig årsag til stigningen er de af-
satte midler i Aftale om udmøntning af globaliseringspuljen.
 UFU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 168: Spm. om ministeren vil fremsende relevante evalueringer af Globaliseringspuljen 2007-12, til Uddannelses- og forskningsministeren
1647662_0043.png
3
Tabel 3. Ordinære basismidler til universiteterne
Basisbevillinger til forskning på universiteterne,
Mio. kr. i 2009-priser
I alt forskning
Heraf globalisering 2006
- Øget ph.d.-optag
- Postdoc
- Basismidler til IT-U
- Præmieringspuljen
- Ordinære basismidler
Heraf globalisering 2008
- Ordinære basismidler
- Præmieringspulje
- Basismidler til IT-U
Heraf omstillingsreserven
Kilde: Finanslov 2009.
2005
5.889
2006
5.906
2007
6.230
314,8
36,6
42,0
10,5
68,3
157,4
2008
6.628
844,0
163,6
73,8
10,5
68,6
527,5
2009
6.979
1.063,7
384,4
63,2
21,0
68,5
526,5
270,20
270,2
2010
7.059
759,8
675,4
84,5
2011
7.159
1.006,0
939,7
66,4
2012
7.281
1.155,7
1.111,4
44,4
684,50
586
88,7
9,8
599,90
599,9
585,10
585,1
21,3
245,1
331,7
451,7
Beskrivelse af effekt
Det er for tidligt at vurdere den langsigtede effekt af forskningsinvesteringer, her-
under kapacitetsopbygning og øget grundforskning.
Der er ikke gennemført en særskilt vurdering af den langsigtede effekt af en stig-
ning i de ordinære basismidler, da initiativet bør ses i sammenhæng med andre
initiativer, som ligeledes øger de samlede basismidler til forskning, herunder
blandt andet initiativ nr. 2.1.1. Flere ph.d.-stipendier og initiativ 2.1.2 Flere post-
docstillinger.
Aftaletekst
Boks 1. Ordinære basismidler til universiteterne
Basisbevillinger giver universiteterne mulighed for at planlægge for fremtiden, og understøtte den forsk-
ningsbaserede undervisning. Derfor afsættes der ordinære basisbevillinger, som universiteterne frit kan
disponere over.
 UFU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 168: Spm. om ministeren vil fremsende relevante evalueringer af Globaliseringspuljen 2007-12, til Uddannelses- og forskningsministeren
1647662_0044.png
Videnskabsministeriet
Evalueringsnotat
2.2.1. Flere ErhvervsPhD-stipendier
Initiativet
28. maj 2009
Formålet med ErhvervsPhD-ordningen er at fremme forskning og udvikling i
private virksomheder samt øge videnspredningen mellem private virksomheder og
offentlige videninstitutioner. Ordningen er med til at uddanne forskere med ind-
sigt i de erhvervsmæssige aspekter af forskning og udvikling for derigennem at
højne viden- og kompetenceniveauet i danske virksomheder.
En ErhvervsPhD er et treårigt forskningsprojekt og en forskeruddannelse. En
ErhvervsPhD-studerende ansættes i en virksomhed i Danmark og udfører her et
konkret forskningsprojekt. Samtidig indskrives den studerende på et universitet.
Virksomheden modtager et løntilskud på cirka halvdelen af en overenskomstmæs-
sig ph.d.-løn, og universitetet modtager et tilskud til dækning af vejledning, be-
dømmelse af ph.d.-afhandlingen med videre.
Initiativet om flere ErhvervsPhD-stipendier indebærer en markant styrkelse af
ordningen. Rådet for Teknologi og Innovation (RTI) har ansvaret for ordningen
og har i forlængelse heraf fastsat det mål at fordoble antallet af igangsatte Er-
hvervsPhD-projekter, så der fra 2010 igangsættes 150 nye projekter om året.
I alt er der i Aftale om udmøntning af globaliseringspuljen fra 2. november 2006
afsat 300 mio. kr. (2007-priser) i perioden 2007 til 2012 til finansiering af Flere
ErhvervsPh.D.-stillinger, jf. tabel 1.
Tabel 1.
Flere ErhvervsPhD-stipendier
Mio. kr., PL07
Afsatte midler i aftalen
af de afsatte midler.
2007
30
2008
40
2009
50
2010
60
2011
60
2012
60
Note: Af det aflagte regnskab for globaliseringspuljen i 2008 fremgår indbudgetteringen og forbruget
Tidspunkt for igangsættelse og afslutning af initiativet
ErhvervsPhD-ordningen blev etableret i 1970 i regi af Akademiet for de Tekniske
Videnskaber. Administration af ordningen overgik til Videnskabsministeriet i
2002.
Initiativet om flere ErhvervsPhD-stipendier blev igangsat i 2007 og løber indtil
2012.
 UFU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 168: Spm. om ministeren vil fremsende relevante evalueringer af Globaliseringspuljen 2007-12, til Uddannelses- og forskningsministeren
1647662_0045.png
2
Som led i trepartsaftalerne fra forsommeren 2007 blev ErhvervsPhD-ordningen
udvidet med 10,5 mio. kr. årligt i 2010 og 2011 (2008-priser) til ErhvervsPhD-
projekter i den offentlige sektor.
Beskrivelse af udmøntning
ErhvervsPhD-ordningen har fire ansøgningsfrister om året. De ekstra midler fra
globaliseringspuljen udmøntes ved ErhvervsPhD-ordningens ordinære uddelings-
runder.
Beskrivelse af resultater
Initiativets resultater er angivet i tabel 2 og 3 nedenfor. Da initiativet udgør en
styrkelse af en allerede eksisterende ordning, er resultater for tidligere år medtaget
til sammenligning.
Antal ansøgte og igangsatte projekter
I 2006 blev der godkendt 85 ErhvervsPhD-projekter. Med globaliseringspuljens
midler til flere ErhvervsPhD-stipendier blev der i 2007 igangsat 109 projekter,
hvilket er en stigning på godt 28 procent, jf. tabel 2. I 2008 blev der igangsat 119
projekter, hvormed der samlet er sket en stigning på 40 procent i antallet af igang-
satte ErhvervsPhD-projekter fra 2006 til 2008.
Tabel 2.
Antal ansøgte og igangsatte projekter
2002
Ansøgte projekter
Igangsatte projekter
Succesrate
88
50
57 pct.
2003
88
64
73 pct.
2004
89
70
79 pct.
2005
115
83
72 pct.
2006
129
85
66 pct.
2007
174
109
63 pct.
2008
192
119
62 pct.
Fordeling af projekter på regioner, fag og virksomhedsstørrelse
I tillæg til den samlede målsætning om 150 igangsatte projekter i 2010 har
ordningen tre delmål:
1. Flere ErhvervsPhD-projekter uden for hovedstadsområdet.
2. Mere faglig spredning af godkendte projekter.
3. Flere små og mellemstore virksomheder (SMV) skal igangsætte Er-
hvervsPhD-projekter.
Af tabel 3 fremgår ErhvervsPhD-projekternes fordeling på regioner, fag og virk-
somhedsstørrelse i perioden 2006 til 2008.
 UFU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 168: Spm. om ministeren vil fremsende relevante evalueringer af Globaliseringspuljen 2007-12, til Uddannelses- og forskningsministeren
1647662_0046.png
3
Tabel 3.
Fordeling på regioner, fag og virksomhedsstørrelse
Stigning i pct.
2006-2008
0 pct.
154,5 pct.
2006
Region Hovedstanden
Resten af DK
63 (74 pct.)
22 (26 pct.)
2007
75 (69 pct.)
34 (31 pct.)
2008
63 (53 pct.)
56 (47 pct.)
Tek/nat/sund
Hum/samf/merk
68 (80 pct.)
17 (20 pct.)
75 (69 pct.)
34 (31 pct.)
89 (75 pct.)
30 (25 pct.)
30, 9 pct.
76,4 pct.
SMV’er
Store virksomheder
42 (49 pct.)
43 (51 pct.)
44 (40 pct.)
65 (60 pct.)
45 (38 pct.)
74 (62 pct.)
7,1 pct.
72,1 pct.
Det fremgår af tabel 3, at kun 26 procent af de deltagende virksomheder var
placeret uden for hovedstadsområdet i 2006, mens det i 2008 var knap 47
procent af virksomhederne. I absolutte tal er der sket mere end en fordobling i
antallet af projekter uden for hovedstadsområdet. Målsætningen om at sikre en
bredere geografisk udbredelse af ErhvervsPhD-ordningen er således nået.
I 2006 var 80 procent af de igangsatte projekter fra de tekniske og naturvidenska-
belige fagområder. Det har derfor været en målsætning at øge antallet af projekter
inden for de humanistiske, samfundsvidenskabelige og merkantile fagområder.
Andelen steg fra 20 procent i 2006 til 31 procent i 2007. I 2008 faldt andelen til
gengæld til 25 procent. Trods dette fald er der fra 2006 til 2008 i absolutte tal sket
en stigning i antallet af denne type projekter på over 76 procent, hvorfor målsæt-
ningen er nået.
Antallet af igangsatte projekter i SMV’er er steget fra 42 i 2006 til 45 i 2008, men
målet om at SMV’erne skal udgøre en større andel af projekterne er kun delvist
nået, idet der er sket et lille relativt fald. I 2006 var 49 procent af projekterne til-
knyttet SMV’er, mens tallet var 38 procent i 2008.
Beskrivelse af effekt
Den umiddelbare effekt af initiativet er igangsættelsen i 2008 af 119 projekter,
hvilket svarer til næsten 80 procent af det ønskede antal projekter fra 2010.
For mere generelle effekter af ErhvervsPhD-ordningen henvises til effektanalysen
ErhvervsPhD – Et effektivt redskab for innovation og videnspredning fra marts
2007, jf.
www.fi.dk.
Effektanalysen konkluderer, at ordningen er et effektivt red-
skab til at styrke danske virksomheders forsknings- og udviklingsindsats og øge
videnspredningen mellem private virksomheder og offentlige videninstitutioner.
Ordningens brugere er endvidere gennemgående meget tilfredse med ordningen.
 UFU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 168: Spm. om ministeren vil fremsende relevante evalueringer af Globaliseringspuljen 2007-12, til Uddannelses- og forskningsministeren
1647662_0047.png
4
Nøgletal fra analysen:
•
98 pct. af de virksomheder, der har brugt ordningen, er så tilfredse, at de
vil bruge den igen.
•
48 pct. forventer et øget antal patenter.
•
46 pct. forventer øgede markedsandele.
•
44 pct. forventer øget årsomsætning.
•
90 pct. har fået ny teoretisk viden som følge af projektet.
•
94 pct. af universitetsvejlederne er tilfredse eller meget tilfredse med ord-
ningen og erhvervssamarbejdet.
•
98 pct. af de ErhvervsPhD-studerende er tilfredse eller meget tilfredse
med ordningen.
RTI igangsatte i 2007 sammen med Region Midtjylland og Region Syddanmark
derudover en barriereanalyse blandt 400 virksomheder med forskning og udvik-
ling, der ikke havde en ErhvervsPhD, jf.
www.fi.dk.
Analysen påviste stor interes-
se for ordningen, men at der samtidig er visse barrierer:
•
55 pct. af virksomhederne kendte ordningen.
•
78 pct. af svarene fra SMV’er pegede på, at de økonomiske omkostninger
ved at ansætte en ErhvervsPhD var for store.
•
En del af universiteterne mente, at der burde lempes i de administrative
regler og afrapporteringer.
På baggrund af barriereanalysen er der gennemført en række lempelser i ordnin-
gens administrative krav.
Kommende aktiviteter
Videnskabsministeriet har siden 2007 gennemført en intensiveret informations-
kampagne om ErhvervsPhD-ordningen for at sikre fortsat vækst. Denne informa-
tionskampagne videreføres i de kommende år blandt andet ved at afholde infor-
mationsmøder om ordningen, udsendelse af nyhedsbreve samt sikre aktivt og
opsøgende pressearbejde i landsdækkende såvel som regionale og lokale medier.
Aftaletekst
Boks 1. Flere ErhvervsPhD-stipendier
Der afsættes midler til en fordobling af antallet af ErhvervsPhD-stipendier jævnt stigende frem til 2010.
Kapacitetsudvidelsen i form af flere ph.d.er og post.doc.’ere sker primært over basisbevillingerne, som
omtalt i afsnit 2.1.1. Endvidere investeres der yderligere i flere ErhvervsPhD’er. ErhvervsPhD’er har en
væsentlig funktion som formidlere af viden mellem de offentlige forskningsinstitutioner og det private er-
hvervsliv, og bidrager til kapacitetsopbygning i de forskningsaktive virksomheder.
 UFU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 168: Spm. om ministeren vil fremsende relevante evalueringer af Globaliseringspuljen 2007-12, til Uddannelses- og forskningsministeren
1647662_0048.png
Videnskabsministeriet
Evalueringsnotat
2.2.2 Pulje til forskningsinfrastruktur
Initiativet
28. maj 2009
Initiativet har til formål at sikre dansk forskning adgang til de bedste og mest mo-
derne forskningsfaciliteter. Inden for rammerne af puljen til forskningsinfrastruk-
tur kan der ydes støtte både til finansieringen af større nationale infrastrukturer og
til dansk deltagelse i internationale samarbejder omkring forskningsinfrastruktur.
Puljen støtter ikke driften af forskningsinfrastrukturerne og heller ikke de faktiske
forskningsprojekter, som planlægges gennemført ved forskningsinfrastrukturerne.
Puljen støtter større investeringer af national strategisk betydning, som ligger ud
over det, som forskningsinstitutionerne selv må forventes at kunne finansiere.
Ved etablering af større, nationale forskningsinfrastrukturer kan puljen medfinan-
siere op til 80 procent af investeringen, ligesom der som hovedregel skal ansøges
om minimum 20 mio. kr.
Som hovedregel skal en forskningsinfrastruktur etableres under aktiv medvirken
fra flere institutioner og forskergrupper, således at der opnås en sammenhængen-
de og koncentreret national indsats bygget op omkring stærke miljøer.
I alt er der i Aftale om udmøntning af globaliseringspuljen afsat 600 mio. kr.
(2007-priser) i perioden 2007 til 2009 til finansiering af Pulje til forskningsinfra-
struktur, jf. tabel 1.
Tabel 1.
Pulje til forskningsinfrastruktur
Mio. kr., PL07
Afsatte midler i aftalen
af de afsatte midler.
2007
200
2008
200
2009
200
2010
-
2011
-
2012
-
Note: Af det aflagte regnskab for globaliseringspuljen i 2008 fremgår indbudgetteringen og forbruget
Tidspunkt for igangsættelse og afslutning af initiativet
Initiativet blev igangsat med opslag offentliggjort i marts 2007. Andet opslag fulg-
te i februar 2008. Tredje og sidste opslag blev offentliggjort i februar 2009, og det
forventes, at der træffes afgørelse om udmøntningen af 2009-midlerne i december
2009.
Beskrivelse af udmøntning
Puljen udmøntes af videnskabsministeren efter rådgivning fra Koordinationsud-
valget for forskning, som bliver bistået af et internationalt ekspertudvalg. Midlerne
 UFU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 168: Spm. om ministeren vil fremsende relevante evalueringer af Globaliseringspuljen 2007-12, til Uddannelses- og forskningsministeren
1647662_0049.png
2
fordeles i konkurrence på grundlag af ansøgninger indsendt af forskningsinstituti-
onernes ledelser. Ansøgninger inden for alle videnskabelige områder kan komme i
betragtning. Der er indkaldt ansøgninger en gang om året i årene 2007 til 2009.
Det bemærkes, at der i 2007 blev reserveret 26 mio. kr. til eventuelt dansk med-
lemskab af den europæiske røntgenlaser XFEL, som først udløses ved beslutning
om dansk medlemskab i løbet af 2009, og at 1 mio. kr. blev reserveret til forbere-
delse af Dansk Center for Havforskning og dermed først anvendt i 2008.
Beskrivelse af resultater
I 2007 blev der modtaget i alt 63 forslag om etablering af større forskningsinfra-
strukturer til et samlet ansøgt beløb på ca. 1,5 mia. kr., heraf 23 forslag til i alt 19
mio. kr. vedrørende mindre forprojekter med henblik på modning af infrastruk-
turinitiativer.
2007-midlerne blev anvendt til syv større forskningsinfrastrukturer og en række
mindre bevillinger med henblik på projektmodning. Af tabel 2 fremgår det, hvor-
dan bevillingerne er fordelt i 2007.
Tabel 2.
Bevillinger til forskningsinfrastruktur i 2007
Mio. kr.
Opgradering af det danske forskningsnet
Dansk Center for Scientific Computing
Campusstalden på Københavns Universitet
Reservation til evt. dansk medlemskab af den europæiske røntgenlaser
XFEL i Hamburg
Udbygning af MINDLab – et instrumentcenter for forskning i menneskelig
kommunikation, kognition og bevidsthed
Udbygning af det Danske Tvillingeregister
Center for Danish Language Resources and Technology Infrastructure
for the Humanities (tilknyttet CLARIN EU projektet)
16 forprojekter mhp. modning af infrastrukturinitiativer
Forberedelse af etablering af Dansk Center for Havforskning
I alt i 2007
40
37
30
26
20
20
15
7
1
196
I 2008 blev der ikke opereret med en to-trins ansøgningsproces, men kun indkaldt
fulde ansøgninger. Som følge heraf blev institutionerne opfordret til at foretage en
prioritering, som begrænsede det samlede antal ansøgninger.
Der blev modtaget 28 ansøgninger med et totalt budget på 1,7 mia. kr. Heraf blev
søgt 1 mia. kr. fra puljen. Som det fremgår af tabel 3, blev 2008-midlerne blev
anvendt til ni større forskningsinfrastrukturer.
 UFU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 168: Spm. om ministeren vil fremsende relevante evalueringer af Globaliseringspuljen 2007-12, til Uddannelses- og forskningsministeren
1647662_0050.png
3
Tabel 3.
Bevillinger til forskningsinfrastruktur i 2008
Mio. kr.
Opbygning af ASTRID2 (synkrotronstrålingskilde på Aarhus Universitet)
DAGMAR – national facilitet med transgene dyremodeller i zebrafisk,
mus og grise
National facilitet til DNA-sekvensering og opbevaring af vævsprøver og
organismer
Facilitet til ”nanostrukturering” mhp. udvikling af nye materialeegenska-
ber
Wind Windscanner.dk - en ny flytbar, laser-baseret forskningsfacilitet
mhp. bedre udnyttelse af vindens energi
Nyt laboratorium for genomisk medicin på Rigshospitalet
DigDag - digital samling af data om dansk administrativ inddeling fra
middelalderen til i dag
Metabolomics infrastructure - national core facilitet for forskning i cellers
stofskifte
Støtte til dansk deltagelse i centrale internationale sundheds- og sam-
fundsvidenskabelige undersøgelser
I alt i 2008
37
30
25
25
25
20
15
14
9
200
På baggrund af de to første ansøgningsrunder er det vurderingen, at infrastrukturpul-
jen i høj grad har bidraget til etablering af en række meget perspektivrige infrastruk-
turprojekter, der opfylder målsætningen om at sikre dansk forskning adgang til de
bedste og mest moderne forskningsfaciliteter.
Imidlertid viser en analyse i forlængelse af de foreløbige erfaringer, at organiserin-
gen af indsatsen med fordel kan justeres fremadrettet, så puljen i endnu højere
grad:
•
•
•
•
tiltrækker større nationale infrastrukturprojekter
har fokus på nationale forskningsbehov
bidrager til en klar arbejdsdeling og større gennemsigtighed i infrastruktur-
indsatsen
tilgodeser et behov for et øget dansk engagement i internationale forsk-
ningsfaciliteter.
Beskrivelse af effekt
Den umiddelbare effekt af initiativet er etableringen af puljen til forskningsinfra-
struktur, der i 2007 gav bevillinger til syv større forskningsinfrastrukturer og en
række mindre bevillinger med henblik på projektmodning, og som i 2008 gav be-
villinger til ni større forskningsinfrastrukturer.
 UFU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 168: Spm. om ministeren vil fremsende relevante evalueringer af Globaliseringspuljen 2007-12, til Uddannelses- og forskningsministeren
1647662_0051.png
4
Det er for tidligt at vurdere effekten af puljen til forskningsinfrastruktur på mel-
lemlangt og langt sigt. Effekten af initiativet bør endvidere ses i sammenhæng
med andre initiativer, der understøtter udviklingen af forskningsinfrastrukturer,
herunder indsatsen på forskningsinstitutionerne i forhold til at sikre opbygningen
og vedligeholdelsen af den basale forskningsinfrastruktur på den enkelte instituti-
on.
Efter nærmere aftale med bevillingshaverne vil der inden for de næste par år blive
gennemført en måling af de igangsatte infrastrukturprojekters fremdrift og effekt.
Kommende aktiviteter
I Aftale om fordeling af globaliseringsmidlerne til forskning og udvikling fra 5.
november 2008 var der enighed om, at der i perioden 2010 – 2012 skal ske en
styrkelse af satsningen på forskningsinfrastruktur. Videnskabsministeriet sigter
mod at lancere en handlingsplan for forskningsinfrastruktur i juni 2009. Hand-
lingsplanen vil blandt andet omfatte forslag til en ny udmøntningsmodel, der
adresserer de udfordringer, som har vist sig i forbindelse med udmøntningen af
infrastrukturpuljen.
Aftaletekst
Boks 1. Pulje til forskningsinfrastruktur
Der etableres en pulje til forskningsinfrastruktur, der skal forbedre danske forskeres adgang til det nyeste og
mest avancerede apparatur, instrumenter, videndatabaser mv. Infrastrukturpuljen skal primært støtte inve-
steringer i avanceret udstyr, laboratoriefaciliteter og forsøgsanlæg inden for perspektivrige forskningsområ-
der, hvor investeringerne er så store, at de ikke kan løftes af det enkelte universitet eller forskningsinstituti-
on. Det er en forudsætning, at institutionerne medfinansierer infrastrukturinvesteringerne samt afsætter
såvel menneskelige ressourcer som forskningsmidler til, at der nås en tilstrækkelig udnyttelsesgrad af
forskningsinfrastrukturen. Det er hovedsageligt forskningsinstitutionernes ledelser, der kan ansøge om
midler fra infrastrukturpuljen.
 UFU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 168: Spm. om ministeren vil fremsende relevante evalueringer af Globaliseringspuljen 2007-12, til Uddannelses- og forskningsministeren
1647662_0052.png
Undervisningsministeriet
Evalueringsnotat
2.3.1 Institutioner skal skabe mere systematisk viden
Initiativet
28. maj 2009
Der er afsat midler til at sikre, at professioner og erhvervsområder på de mellem-
lange videregående uddannelsesområder knyttes stærkere til udviklingen af ny
viden og forskning. De afsatte midler skal bidrage til, at professionshøjskolerne
indgår i samarbejder med forskningssektoren om udvikling af relevant viden til
gavn for professionerne og erhvervene på de mellemlange videregående uddan-
nelsesområder.
I alt er der i Aftale om udmøntning af globaliseringspuljen afsat i alt 125 mio. kr.
(2007-priser) i perioden 2008 til 2009 til finansiering af initiativet, jf. tabel 1.
Tabel 1.
Institutioner skal skabe mere systematisk viden
Mio. kr., PL07
Afsatte midler i aftalen
af de afsatte midler.
2007
-
2008
55
2009
70
2010
-
2011
-
2012
-
Note: Af det aflagte regnskab for globaliseringspuljen i 2008 fremgår indbudgetteringen og forbruget
Tidspunkt for igangsættelse og afslutning af initiativet
Initiativet er igangsat 2008 i forbindelse med drøftelserne om udviklingskontrak-
terne og afsluttes i 2009.
Beskrivelse af udmøntning
Midlerne er fordelt til institutionerne efter objektive kriterier
1
og udmøntet gen-
nem udviklingskontrakter for 2008/09 indgået mellem institutionens bestyrelse og
undervisningsministeren.
Indgåelse af udviklingskontrakterne med professionshøjskolerne og ingeniørhøj-
skolerne skal bidrage til på systematisk vis at dokumentere institutionernes indsats
og præstation i forhold til de politiske mål for området. Udmøntningen og doku-
mentationen af de konkrete mål sker via resultatkrav, indikatorer og milepæle.
I henhold til udmøntningen af globaliseringspuljen er der i udviklingskontrakterne
med institutionerne fastsat følgende tre hovedmålsætninger:
Midlerne til professionshøjskolerne og ingeniørhøjskolerne er fordelt på baggrund af aktivitet
opgjort som studenterårsværk (STÅ) i kombination med et grundtilskud.
1
 UFU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 168: Spm. om ministeren vil fremsende relevante evalueringer af Globaliseringspuljen 2007-12, til Uddannelses- og forskningsministeren
2
1) Høj faglig kvalitet i uddannelserne
2) Uddannelse til flere (fuldførelse og rekruttering)
3) Udviklingsorienterede institutioner.
Målsætningen om professionshøjskolernes mere systematiske produktion af ny
viden er i udviklingskontrakterne konkretiseret i en række centralt fastsatte målba-
re indikatorer. Indikatorerne omfatter bl.a. mål for institutionernes prioritering af
ressourcer til udviklingsaktiviteter, igangsatte ph.d.-forløb i samarbejde med
forskningssektoren samt undervisernes og de studerendes involvering i professi-
onshøjskolens udviklingsaktiviteter.
Beskrivelse af resultater
Beskrivelse af resultater og effekter er foretaget på baggrund af institutionernes
afrapportering på anvendelsen af de tildelte midler, herunder en foreløbige indbe-
retning på udvalgte indikatorer i institutionernes udviklingskontrakter med Un-
dervisningsministeriet.
Professionshøjskolerne har siden etableringen pr. 1. januar 2008 arbejdet målrettet
på konsolideringen af fagligt stærke uddannelsesinstitutioner, som kan udgøre et
centralt bindeled mellem forskning, uddannelse og arbejdsmarked ved at uddanne
højt kvalificerede dimittender og tilbyde relevant og efterspurgt efteruddannelse til
medarbejder i de enkelte professioner baseret på den nyeste viden på området.
Professionshøjskolerne og ingeniørhøjskolerne har et omfattende samarbejde med
forskningssektoren om udvikling af ny viden på de enkelte professionsområder.
Udover en lang række samarbejdsaftaler og konkrete projektsamarbejder er der
for nuværende registreret ca. 80 igangværende Ph.d. forløb samfinansieret mellem
en professionshøjskole/ingeniørhøjskole og et universitet eller anden aktør. Dertil
skal lægges flere professionshøjskolers aktive involvering på anden vis i strategiske
forskningsprojekter med universiteterne om forskning inden for professionshøj-
skolernes arbejdsfelter.
Professionshøjskolerne og ingeniørhøjskolerne står samlet set for en meget omfat-
tende produktion af ny viden ofte i form af innovativ udvikling af konkrete pro-
dukter og processer til gavn for aftagende virksomheder, professionerne og sam-
fundet i bred forstand. Denne produktion er i nogen grad dokumenteret i en ræk-
ke publikationer udgivet af den enkelte institution. Professions- og ingeniørhøj-
skolernes samlede indtægter fra leveret udviklingsviden udgjorde i 2008 ca. 25
mio. kr.
Professionshøjskolernes og ingeniørhøjskolernes produktion af ny viden skal gen-
nem institutionernes videncenterfunktion effektueres i uddannelserne til gavn for
de studerende. Målet om faglig tyngde og aktualitet i professionsbacheloruddan-
nelserne forsøges bl.a. opnået ved en bred forankring af institutionens udviklings-
aktiviteter blandt underviserne i grunduddannelserne. Seneste opgørelse (primo
2009) viser, at gennemsnitligt betragtet indgår knap halvdelen (48 pct.) af alle un-
 UFU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 168: Spm. om ministeren vil fremsende relevante evalueringer af Globaliseringspuljen 2007-12, til Uddannelses- og forskningsministeren
1647662_0054.png
3
derviserne ved professionshøjskolerne i institutionens udviklingsaktiviteter, her-
under udviklingsprojekter i samarbejde med universiteter og øvrige eksterne aktø-
rer. Samtidig indikerer opgørelsen, at mindst 30 procent af de studerendes bache-
loropgaver på professions- og ingeniørhøjskolerne knytter sig til udviklingsaktivi-
teter på institutionerne, som involverer aftagere fra de pågældende professioner.
Professionshøjskolerne og ingeniørhøjskolerne har i stort omfang indgået samar-
bejdsaftaler og igangsat og gennemført en række konkrete projekter med offentli-
ge og private virksomheder om udvikling, formidling og implementering af ny
viden målrettet praksisnære problemstillinger på både det pædagogiske, det sund-
hedsfaglige og det teknisk-merkantile område.
Inden efterårets forhandlinger udarbejdes en oversigt over, hvordan midlerne til
forskningstilknytning, samarbejde med universiteterne og vidensudvikling er an-
vendt.
Beskrivelse af effekt
Professionshøjskolernes og ingeniørhøjskolernes tiltagende samspil med det om-
givende samfund viser sig bl.a. i omfanget af eksternt finansierede midler til udvik-
lingsprojekter. En samlet ekstern tilførsel af midler til samarbejdsprojekter og øv-
rige udviklingsaktiviteter på godt 70 mio. kr. i 2008 vurderes at afspejle både
forskningssektorens og de aftagende professioners interesse i at inddrage, konsul-
tere og samarbejde med professionshøjskolerne og ingeniørhøjskolerne om pro-
duktion, udvikling og formidling af ny professionsrelevant viden.
Det vurderes, at professionshøjskolerne og ingeniørhøjskolernes udvikling og
formidling af ny viden i afgørende grad understøtter institutionerne som attraktive
udbydere af målrettede efter- og videreuddannelsesforløb for medarbejdere i of-
fentlige og private virksomheder på de enkelte professionsområder.
Det vurderes tillige, at professionshøjskolernes og ingeniørhøjskolernes målrette-
de indsats for at sikre en bred forankring af udviklingsaktiviteter blandt undervi-
serne vil få en positiv afsmittende effekt på undervisningens kvalitet og derigen-
nem de studerendes præstationer og gennemførelsesprocent. En effekt heraf for-
ventes afspejlet i afrapporteringen på institutionernes udviklingskontrakter ultimo
2009.
Statistisk oversigt baseret på midtvejsrapportering fra professions- og ingeniørhøjskoler-
nes udviklingskontrakter
Indikator
Andelen af dimittender, der 0-1 år efter fuldførelse er i beskæftigelse
Institutionernes samlede forbrug af udviklingstid blandt medarbejderne
Antal ph.d. finansieret i samarbejde med et universitet og evt. andre aktører
Omfang af ekstern finansiering af institutionernes udviklingsaktiviteter
Andel af institutionernes fastansatte undervisere på grunduddannelserne, der
Total/ gen-
nemsnit*
91 pct.
539 årsværk
79 ph.d.
Ca. 73 mio.
kr.
48 pct.
 UFU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 168: Spm. om ministeren vil fremsende relevante evalueringer af Globaliseringspuljen 2007-12, til Uddannelses- og forskningsministeren
1647662_0055.png
4
indgår i institutionens udviklingsaktiviteter
Andelen af de studerendes bacheloropgaver, der knytter sig til konkrete udvik-
lingsaktiviteter indenfor institutionen, der involverer aftagere fra pågældende
profession
Institutionernes samlede indtægter ved leverede ydelser af udviklingsviden
Institutionernes samlede indtægter ved almindelig ÅU-aktivitet
*Ved beregning af gennemsnit er institutionerne vægtet efter studenterårsværk (STÅ)
30 pct.
Ca. 25 mio.
kr.
Ca. 358 mio.
kr.
Aftaletekst
Boks 1. Institutioner skal skabe mere systematisk viden
Flere professioner og erhvervsområder på de mellemlange videregående uddannelsesområder er i dag ikke
i tilstrækkeligt omfang dækket forskningsmæssigt ind. For at styrke mere systematisk videnopbygning samt
udnyttelse af denne viden i praksis skal institutionerne på det mellemlange videregående uddannelsesom-
råde i højere grad samarbejde med universiteterne samt foretage en målrettet indsats i formidling af den
opbyggede viden. Derfor afsættes midler til styrkelse og udbredelse af forskningstilknytning, til deltagelse i
strategiske forskningsprogrammer i samarbejde med universiteter om udvikling af viden af relevans for
professionshøjskolernes uddannelser og om fagdidaktik samt til etablering af nationale videncentre for
henholdsvis naturfag, læsning, matematik og engelsk. Der afsættes yderligere midler til professionshøjsko-
lerne under aftalen om udmøntning af globaliseringspuljens midler til mindst halvdelen af alle unge skal
have en videregående uddannelse. De midler, der er afsat i denne aftale, er forskningsbevillinger og bidra-
ger derfor til at nå målsætningen om, at de offentlige bevillinger til forskning
og udvikling i 2010 skal nå op på 1 pct. af BNP.
 UFU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 168: Spm. om ministeren vil fremsende relevante evalueringer af Globaliseringspuljen 2007-12, til Uddannelses- og forskningsministeren
1647662_0056.png
Videnskabsministeriet
Evalueringsnotat
2.3.2 Det Frie Forskningsråd og Grundforskningsfonden
I Aftale om udmøntning af globaliseringspuljen fra 2. november 2006 er der afsat
midler til styrkelse af tre niveauer i den frie forskning. For det første er der afsat
midler til universiteterne til store, langsigtede forskningsområder (UNIK). For det
andet er der afsat midler til Danmarks Grundforskningsfond, der støtter større,
længerevarende satsninger primært gennem virkemidlet ”Centres of Excellence”.
For det tredje er der afsat midler til Det Frie Forskningsråd.
Frie forskningsmidler, der både kan finansiere grundlagsskabende og anvendel-
sesorienteret forskning, er i modsætning til strategiske midler ikke tematisk bund-
ne. Såvel Danmarks Grundforskningsfond som Det Frie Forskningsråd giver støt-
te til forskningsaktiviteter, som er baseret på forskernes egne initiativer.
I alt er der i Aftale om udmøntning af globaliseringspuljen afsat 755 mio. kr.
(2007-priser) i perioden 2007 til 2009 til finansiering af Det Frie Forskningsråd og
Grundforskningsfonden, jf. tabel 1.
Tabel 1.
Det Frie Forskningsråd og Grundforskningsfonden
Mio. kr., PL07
Afsatte midler i aftalen
- heraf til frie midler til universiteterne
- heraf til Grundforskningsfonden
- heraf til Det Frie Forskningsråd
afsatte midler.
2007
75
-
-
75
2008
315
240
-
75
2009
365
240
50
75
2010
-
2011
-
28. maj 2009
2012
-
Note: Af det aflagte regnskab for globaliseringspuljen i 2008 fremgår indbudgetteringen og forbruget af de
Nedenfor afrapporteres først på den del af initiativet, der vedrører frie midler til
universiteterne, dernæst på den del af initiativet, der vedrører Grundforsknings-
fonden, og til sidst afrapporteres på den del af initiativet, der vedrører Det Frie
Forskningsråd.
Frie midler til universiteterne (UNIK)
Initiativet
UNIK-initiativet er en pulje, hvor universiteterne kan søge om finansiering af et
eller flere forskningssatsninger, der består af sammenhængende forskningsaktivite-
ter eller undertemaer inden for et lovende forskningsområde.
 UFU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 168: Spm. om ministeren vil fremsende relevante evalueringer af Globaliseringspuljen 2007-12, til Uddannelses- og forskningsministeren
1647662_0057.png
2
UNIK har følgende målsætninger: Konkurrence mellem universiteterne, nyskabel-
se, videnskabeligt gennembrud, kvalitet på internationalt niveau og internationalt
samspil, relevans, faglig vigtighed for det enkelte universitet og for dansk forsk-
ning, forskeruddannelse og store langsigtede projekter.
Tidspunkt for igangsættelse og afslutning af initiativet
Puljen blev slået op den 15. oktober 2007 med ansøgningsfrist 1. april 2008. Der
er afsat midler indtil 2009.
Beskrivelse af udmøntning
Der er nedsat et internationalt ekspertpanel, der varetager vurderingen af ansøg-
ninger til puljen. Panelet skal desuden stå for evaluering af puljen og opfølgning i
forhold til de enkelte UNIK’er. Forsknings- og Innovationsstyrelsen varetager
driften af puljen.
I forbindelse med den politiske aftale om overhead blev UNIK-initiativet kom-
penseret og dermed opskrevet med knap 70 mio. kr. (2009-priser) i forhold til
puljens opslag på i alt 440 mio. kr. I forlængelse heraf er der et mindreforbrug på
knap 70 mio. kr., der overføres til infrastrukturpuljen i 2009. Forligspartierne bag
Aftale om udmøntning af globaliseringspuljen er orienteret om dette.
Beskrivelse af resultater
Der blev i alt indsendt 28 ansøgninger til UNIK-puljen, der tilsammen søgte om
ca. 2,5 mia. kroner. Heraf blev fire ansøgninger indstillet til at modtage støtte. Der
er givet betingede tilsagn på ca. 120 mio. kr. til hvert UNIK, jf. tabel 2.
Tabel 2.
Bevillinger til UNIK
Bevillingsmodtager
Satsning (forskningsformål)
Bevilget beløb (1.000 kr.)
Bæredygtig energi ved katalytisk
Danmarks Tekniske Universitet
teknologi
119.880
Københavns Universitet
UNIK Syntetisk Biologi
Københavns Universitet
Livstilssygdomme: Fra Fødevarer
og Fitness til lægemidler
Aarhus Universitet
MINDLab
119.099
120.000
120.037
Tilsagnene på i alt ca. 480 mio. kr. (2009-priser) er givet på betingelse af, at der
indgås en bevillingsaftale med Forsknings- og Innovationsstyrelsen.
 UFU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 168: Spm. om ministeren vil fremsende relevante evalueringer af Globaliseringspuljen 2007-12, til Uddannelses- og forskningsministeren
3
Beskrivelse af effekt
Den umiddelbare effekt af initiativet er etableringen af puljen til UNIK, der har
givet tilsagn om bevillinger til fire UNIK’er til i alt cirka 480 mio. kr., men det er
for tidligt at vurdere effekten af puljen til UNIK på mellemlangt sigt og langt sigt.
Imidlertid vil de foreløbige erfaringer med ansøgnings- og bedømmelsesprocedu-
rer blive samlet op i en evaluering, der forventes færdig ultimo august 2009. I den
forbindelse belyses blandt andet, hvad konkurrencen mellem institutionerne bety-
der for samarbejdet mellem de relevante faglige miljøer på tværs af institutionerne.
Evalueringen vil desuden se på internationale tendenser inden for forskningsfi-
nansiering. Det forventes, at evalueringen vil vise, at UNIK repræsenterer et
dansk bud på en ny type forskningsfinansiering, som er begyndt at vinde frem i
flere lande, herunder blandt andet Sverige og Tyskland.
Der sigtes mod at gennemføre en midtvejsevaluering i 2011 med fokus på de en-
kelte UNIK'er, og der er planlagt en slutevaluering af UNIK-initiativet i
2013/2014, når satsningerne fra første runde nærmer sig deres afslut-
ning. Evalueringen af hele initiativet skal vurdere, om målsætningerne for UNIK
er nået.
Grundforskningsfonden
Initiativet
Danmarks Grundforskningsfond har fået bevilget et ekstra tilskud på 50,8 mio. kr.
i 2009 til øgede uddelinger til forskningsprojekter i overensstemmelse med fon-
dens lovgrundlag. Samtidig blev der sat et midlertidigt loft over Grundforsknings-
fondens samlede udbetalinger i 2009 på 275 mio. kr., hvilket har betydet, at det i
2009 kun er muligt at videreføre eksisterende aktiviteter, og at påbegyndelse af nye
aktiviteter derfor må vente til 2010.
Som følge af en samlet aftale for Grundforskningsfonden i forbindelse med et
kapitalindskud fra staten på i alt tre mia. kr. i 2008, er den hidtidige årlige finans-
lovsbevilling på 65 mio. kr. årligt bortfaldet.
Tidspunkt for igangsættelse og afslutning af initiativet
Midlerne anvendes til en forøgelse af fondens ordinære aktiviteter i 2010.
Beskrivelse af udmøntning
Udmøntningen sker på samme måde, som Grundforskningsfonden normalt ud-
mønter sine midler, dvs. via opslag. Grundforskningsfonden støtter først og
fremmest forskningscentre gennem virkemidlet ”Centres of Excellence”.
 UFU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 168: Spm. om ministeren vil fremsende relevante evalueringer af Globaliseringspuljen 2007-12, til Uddannelses- og forskningsministeren
4
Beskrivelse af resultater
Der vil være tale om en forøgelse af fondens ordinære aktiviteter. Generelt har
Grundforskningsfonden til formål at finansiere forskning på internationalt niveau.
Beskrivelse af effekt
Midlerne til Grundforskningsfonden er ikke udmøntet, og initiativet kan derfor
ikke evalueres endnu. Tidligere gennemførte internationale evalueringer i 2003 og
2007 har imidlertid vurderet Grundforskningsfondens primære virkemiddel
”Centres of Excellence” meget positivt.
Det Frie Forskningsråd
Initiativet
Det Frie Forskningsråd (DFF) giver støtte til forskningsaktiviteter, som er baseret
på forskernes egne initiativer og giver forskningsfaglig rådgivning. Det er DFF’s
målsætning, at forskerne skal bruge mere tid på at forske og mindre tid på at skri-
ve ansøgninger, hvorfor DFF har tilpasset nogle af rådets virkemidler, så de i end-
nu højere grad tiltrækker ansøgninger om større og længerevarende forsknings-
projekter.
Rådet yder endvidere støtte i form af START-bevillinger til forberedelse af inter-
nationale forskningsansøgninger med henblik på at forbedre dansk forsknings
internationale konkurrenceevne og styrke danske forskeres muligheder for med
succes at søge internationale forskningskilder.
I Aftale om udmøntning af globaliseringspuljen er der afsat knap 74 mio. kr. per
år i 2007 til 2009 til DFF til at understøtte ovennævnte formål, jf. tabel 1.
Tidspunkt for igangsættelse og afslutning af initiativet
Initiativet løber i perioden 2007 til 2009. Midlerne for både 2007 og 2008 har væ-
ret fuldt udmøntede ved udgangen af det pågældende finansår. Midlerne for 2009
er disponeret og vil ved årets udgang være fuldt udmøntede.
Det bemærkes, at der som led i Aftale om fordeling af globaliseringsmidlerne til
forskning og udvikling fra 5. november 2008 er afsat 60 mio. kr. i 2009 og 109
mio. kr. i 2010 (2009-priser) til Det Frie Forskningsråd.
Beskrivelse af udmøntning
I perioden for initiativet har DFF i flere årlige opslag udbudt midler til både større
og længerevarende forskningsprojekter samt til forberedelse af internationale
forskningsansøgninger. Midlerne har kunnet søges i åben konkurrence, og tilde-
lingen af midler sker udelukkende på baggrund af en kvalitativ vurdering af det
enkelte projekt.
 UFU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 168: Spm. om ministeren vil fremsende relevante evalueringer af Globaliseringspuljen 2007-12, til Uddannelses- og forskningsministeren
1647662_0060.png
5
Beskrivelse af resultater
DFF har valgt at definere bevillinger på mindst tre mio. kr. som større. Både i
2007 og 2008 har DFF givet godt
40 procent af rådets midler til bevillinger på
over tre mio. kr. Således er der i 2007 bevilget samlet 407 mio. kr. til i alt 88 større
forskningsprojekter, og i 2008 er der bevilget 471 mio. kr. til 107 større forsk-
ningsprojekter. Den gennemsnitlige bevillingsstørrelse af de større projekter er på
ca. 4,5 mio. kr.
Dermed er andelen af DFF’s bevillinger til større og længerevarende forsknings-
projekter steget med knap 100 procent fra 2006 til 2007, hvor initiativet blev
igangsat. Niveauet er fastholdt i 2008 og forventes ligeledes fastholdt i 2009.
Midlerne fra START-programmet bliver hovedsagligt brugt til forberedelse af
ansøgninger til EUs rammeprogrammer for forskning, men omfatter også forbe-
redelse af ansøgninger til Det Europæiske Forskningsråd (ERC) og andre interna-
tionale kilder. I 2007 og 2008 er cirka 50 procent af det ansøgte beløb til START-
projekter imødekommet.
Beskrivelse af effekt
Den umiddelbare effekt af midlerne til DFF er udmøntningen af 407 mio. kr. til
88 større forskningsprojekter i 2007 og 471 mio. kr. til 107 større forskningspro-
jekter i 2008. Det er for tidligt at vurdere effekten af initiativet på mellemlangt sigt
og på langt sigt.
En analyse af START-programmet i forhold til EU's 6. rammeprogram (FP6)
viser, at ansøgninger, der er udformet med midler fra START-ordningen, har en
succesrate på næsten 40 procent. Til sammenligning er den generelle succesrate
for forskningsprojekter med dansk deltagelse under FP6 på 24 procent. Betragtes
START-midlerne som indskud og den antagede forøgelse af den danske andel af
de opnåede EU-midler som indtægt, har ordningen i forhold til EU’s 6. ramme-
program på nationalt niveau opnået et afkast på godt 1.300 procent.
Aftaletekst
Boks 1. Det Frie Forskningsråd og Grundforskningsfonden
Der afsættes midler til styrkelse af forskningsrådenes frie midler, Grundforskningsfonden og frie midler til
universiteterne. Det Frie Forskningsråd har i sin egen handlingsplan og i forlængelse af Globaliseringsstra-
tegien sat som mål at øge andelen af større og mere langvarige bevillinger til den bedste forskning og at
understøtte en stærk dansk deltagelse i Det Europæiske Forskningsråd (ERC) og i EU's 7. rammeprogram
for forskning. Endvidere tilføres Grundforskningsfonden midler i 2009 til øgede uddelinger til forskningspro-
jekter i overensstemmelse med fondens lovgrundlag.
Fordelingen af en væsentlig del af de nye midler i konkurrencestrengen vil i 2008 og 2009 blive reserveret til
universiteterne. De vil blive fordelt efter en ny model. De enkelte universiteters ledelse skal én gang årligt
byde ind med forslag til store, langsigtede forskningsområder. Bevillingen gives til universiteterne og ikke til
de enkelte forskere i modsætning til midlerne fra forskningsrådene, som gives til forskerne. Fordelingsmå-
 UFU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 168: Spm. om ministeren vil fremsende relevante evalueringer af Globaliseringspuljen 2007-12, til Uddannelses- og forskningsministeren
1647662_0061.png
6
den giver universiteterne en stor frihed til at disponere de modtagne midler inden for det ansøgte forsk-
ningsformål. På denne måde vil disse midler fungere som basismidler, der fordeles efter konkurrence om at
være excellent. Bevillingen dækker også udgifter til infrastruktur, som er relevant for den pågældende forsk-
ning samt overhead.
 UFU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 168: Spm. om ministeren vil fremsende relevante evalueringer af Globaliseringspuljen 2007-12, til Uddannelses- og forskningsministeren
1647662_0062.png
Videnskabsministeriet
Evalueringsnotat
2.3.3 Bedre evaluering af forskning
Initiativet
28. maj 2009
Den hidtidige evalueringsindsats i Danmark er væsentligt mindre omfattende end i
de lande, som Danmark normalt sammenligner sig med. Det gælder i forhold til
måling af forskningskvaliteten ved hjælp af internationalt anerkendte indikatorer
og i forhold til systematiske evalueringer af forskningskvaliteten på nationalt plan,
hvor eksempelvis Storbritannien, Norge og Holland er mere aktive.
Omfanget af evalueringsindsatsen står i kontrast til de aktuelle dokumentations-
og videnbehov. Der er flere drivkræfter bag disse behov. For det første skaber de
øgede offentlige investeringer i forskning et behov for at dokumentere, dels hvad
der kommer ud af disse investeringer, dels en effektiv ressourceudnyttelse. For det
andet bidrager den globale konkurrence til, at der er forøget politisk opmærksom-
hed om nytten af forskning som samfundsmæssig drivkraft.
Initiativet skal samlet set dokumentere kvaliteten af dansk forskning, vurdere re-
sultaterne af forskningsinvesteringerne, bidrage til læring og kvalitetsudvikling og
danne grundlag for politikudvikling.
I alt er der i Aftale om udmøntning af globaliseringspuljen afsat 25 mio. kr. (2007-
priser) i perioden 2007 til 2009 til finansiering af Bedre evaluering af forskning, jf.
tabel 1.
Tabel 1.
Bedre evaluering af forskning
Mio. kr., PL07
Afsatte midler i aftalen
af de afsatte midler.
2007
5
2008
10
2009
10
2010
-
2011
-
2012
-
Note: Af det aflagte regnskab for globaliseringspuljen i 2008 fremgår indbudgetteringen og forbruget
Tidspunkt for igangsættelse og afslutning af initiativet
Initiativet blev sat i gang i anden halvdel af 2007 med etableringen af en forsk-
ningsevalueringsenhed i Forsknings- og Innovationsstyrelsen.
Det bemærkes, at der som led i Aftale om fordeling af globaliseringsmidlerne til
forskning og udvikling fra 5. november 2008 er afsat 5 mio. kr. i 2009 og 15 mio.
kr. i 2010 (2009-priser) til at fortsætte indsatsen for at sikre kvalitet og effekt i
forskningen.
 UFU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 168: Spm. om ministeren vil fremsende relevante evalueringer af Globaliseringspuljen 2007-12, til Uddannelses- og forskningsministeren
2
Beskrivelse af udmøntning
Initiativet udmøntes af Forsknings- og Innovationsstyrelsen dels som lønmidler til
medarbejderne i forskningsevalueringsenheden, dels som midler til drift, herunder
finansiering af eksterne undersøgelser.
Beskrivelse af resultater
Inden for den relativt korte periode, hvor initiativet har været i gang, har fokus
været på at udvikle rammerne for de forskellige elementer i initiativet og iværksæt-
te gennemførelsen af disse.
Arbejdet med at indsamle og systematisere viden om og erfaringer med forsk-
ningsevaluering har for det første resulteret i en publikation med titlen ”Forsk-
ningsevaluering: Metoder, praksis og erfaringer”, der skaber overblik over meto-
der til forskningsevaluering og over forskningsevalueringspraksis internationalt og
nationalt, jf. www.fi.dk.
For det andet er der udviklet et kvalitetsbarometer for dansk forskning. Kvalitets-
barometret sætter fokus på kvaliteten af dansk forskning i sammenligning med
udlandet over tid. Kvalitetsbarometret anvender internationalt anerkendte indika-
torer og baserer sig på data, der allerede samles ind.
Endvidere er der i et samarbejde mellem Videnskabsministeriet, forskningsverde-
nen og faglige og tekniske eksperter udviklet en bibliometrisk forskningsindikator.
Den bibliometriske forskningsindikator identificerer og måler dansk forsknings-
publicering på tværs af institutioner.
For det tredje er der udviklet en model for forskningsevaluering med udgangs-
punkt i internationalt anerkendte metoder, jf. www.fi.dk. Modellen inkluderer en
treårig handlingsplan, der fastsætter hvilke evalueringer der skal gennemføres, jf.
www.fi.dk. Som led i handlingsplanen er evalueringer af
Forskningsrådenes støtte til
kvindelige og yngre forskere, Deltagelse i EU-rammeprogrammer, Fødevareforskning
og
Inter-
nationalt samarbejde om fordeling af forskningsmidler
igangsat.
Beskrivelse af effekt
Den umiddelbare effekt af initiativet er dels etableringen af forskningsevaluerings-
enheden og de rammer, der er udviklet for de enkelte elementer i initiativet, dels
gennemførelsen af en række undersøgelser og evalueringer. Disse vedrører blandt
andet en undersøgelse af offentlig dansk IKT-forskning, jf. www.fi.dk. Undersø-
gelsen har dannet grundlag for en konference om, hvordan man kan styrke offent-
lig IKT-forskning. Herudover er gennemført en undersøgelse af klimaforskning i
Danmark., jf. www.vtu.dk. Denne undersøgelse er gennemført i samarbejde med
Klima- og Energiministeriet og med Koordinationsenheden for Forskning i Kli-
matilpasning. Endelig er der gennemført en evaluering af dansk rumforskning, jf.
www.en.fi.dk. Evalueringen vedrører dels kvaliteten og relevansen af den samlede
danske rumforskningsindsats, dels den økonomiske og samfundsmæssige betyd-
 UFU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 168: Spm. om ministeren vil fremsende relevante evalueringer af Globaliseringspuljen 2007-12, til Uddannelses- og forskningsministeren
1647662_0064.png
3
ning af det danske industrielle samarbejde inden for rammerne af European Space
Agency (ESA).
Det er for tidligt at vurdere effekten af initiativet på mellemlangt sigt og langt sigt.
Effekten af initiativet bør endvidere ses i sammenhæng med andre tiltag, der sæt-
ter fokus på kvaliteten af forskning, herunder den interne evaluering på forsk-
ningsinstitutionerne.
Kommende aktiviteter
Den første udgave af kvalitetsbarometret vil foreligge i september 2009. Efterføl-
gende vil kvalitetsbarometret udkomme årligt. Det forventes desuden, at der af-
holdes en konference om kvaliteten af dansk offentlig forskning i 2010.
Den bibliometriske forskningsindikator skal danne grundlag for en politisk drøf-
telse om en ny finansieringsmodel til fordeling af en del af universiteternes basis-
midler. Derudover udestår blandt andet et fortsat arbejde med lister over tidsskrif-
ter og forlag og en videreudvikling af forskerdatabasen, som indeholder oplysnin-
ger om alle forskere i Danmark.
Evalueringerne af
Forskningsrådenes støtte til kvindelige og yngre forskere
og
Deltagelse i
EU-rammeprogrammer
vil foreligge ultimo 2009. Evalueringerne af
Fødevareforskning
og
Internationalt samarbejde om fordeling af forskningsmidler
vil foreligge i løbet af 2010.
Fremadrettet sigtes der mod at gennemføre cirka otte evalueringer og analyser
årligt.
Aftaletekst
Boks 1. Bedre evaluering af forskning
Der etableres en forskningsevalueringsenhed i Forsknings- og Innovationsstyrelsen, som skal indsamle,
systematisere og bearbejde viden om og erfaringer med forskningsevaluering i Danmark og internationalt.
Enheden skal endvidere udvikle et internationalt kvalitetsbarometer, som bl.a. vil indeholde opgørelser over
publikationsomfang og citationshyppighed i dansk forskning. Endvidere vil der blive gennemført evaluerin-
ger af anerkendte udenlandske forskere (”peer reviews”).
 UFU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 168: Spm. om ministeren vil fremsende relevante evalueringer af Globaliseringspuljen 2007-12, til Uddannelses- og forskningsministeren
1647662_0065.png
Videnskabsministeriet
Evalueringsnotat
2.3.4 Koordinatorpulje og vejledning om EU’s forskningsprogram-
mer
For at sikre at Danmark får et større udbytte af de europæiske forskningsmidler er
der i Aftale om udmøntning af globaliseringspuljen fra 2. november 2006 afsat
midler dels til en koordinatorpulje, dels til vejledning om EU’s forskningspro-
grammer. I alt er afsat 15 mio. kr. (2007-priser) i perioden 2007 til 2009 til finan-
siering af Koordinatorpulje og vejledning om EU’s forskningsprogrammer, jf.
tabel 1.
Tabel 1.
Koordinatorpulje og vejledning om EU’s forskningsprogrammer
Mio. kr., PL07
Afsatte midler i aftalen
- heraf til koordinationspuljen
- heraf til vejledning om EU’s forskningsprogrammer
2007
5
1
4
2008
5
1
4
2009
5
1
4
2010
-
-
-
26. maj 2009
2011
-
-
-
2012
-
-
-
Note: Af det aflagte regnskab for globaliseringspuljen i 2008 fremgår indbudgetteringen og forbruget af de afsatte midler.
Nedenfor afrapporteres først på den del af initiativet, der vedrører koordinator-
puljen, dernæst på den del af initiativet, der vedrører vejledning om EU’s ramme-
programmer.
Koordinatorpuljen
Initiativet
EU’s 7. rammeprogram for forskning og teknologisk udvikling (FP7) har et bud-
get på 380 milliarder kroner og dækker perioden 2007-2013. Danske universiteter,
virksomheder og forskningsinstitutioner kan indgå forsknings- og udviklingssam-
arbejder med udenlandske partnere og opnå medfinansiering hertil gennem FP7.
Hensigten med initiativet er at give danske koordinatorer i internationale forsk-
ningsprojekter bedre mulighed for at løfte koordinatorrollen ved at yde medfinan-
siering i forbindelse med kontraktforhandlingerne med Europa-Kommissionen.
Det er forventningen, at initiativet på længere sigt vil føre til flere succesfulde EU-
ansøgninger med stærke konsortier under dansk ledelse.
Tidspunkt for igangsættelse og afslutning af initiativet
Koordinatorpuljen blev sat i gang den 1. juli 2007 og løber indtil 2009.
 UFU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 168: Spm. om ministeren vil fremsende relevante evalueringer af Globaliseringspuljen 2007-12, til Uddannelses- og forskningsministeren
1647662_0066.png
2
Det bemærkes, at der som led i Aftale om fordeling af globaliseringsmidlerne til
forskning og udvikling fra 5. november 2008 er afsat 12 mio. kr. i 2009 og 2010
(2009-priser) til at sikre lettere adgang til europæiske programmer, herunder til
videreførelse af koordinatorpuljen.
Beskrivelse af udmøntning
EuroCenter under Videnskabsministeriet administrerer koordinatorpuljeordnin-
gen. Tilskuddet medfinansierer udgifter til løn og rejser for koordinator og koor-
dinatorens medarbejdere. Størrelsen af tilskuddet afhænger af, hvor mange partne-
re der er i konsortiet. Dog kan tilskuddet maksimalt udgøre 65.000 kr. per koordi-
nator.
Beskrivelse af resultater
Det fremgår af tabel 2, at der i 2007 blev bevilliget tilskud til i alt 18 danske koor-
dinatorer, og at der i 2008 blev bevilliget tilskud til i alt 21 danske koordinatorer.
Tabel 2.
Bevilget tilskud til koordinatorer fordelt på forskellige typer institutioner
Type institution
Antal
bevillinger i alt
Universiteter
Øvrige offentli-
ge institutioner,
fx hospitaler og
kommuner
11 pct.
14 pct.
Non-
kommercielle
private forsk-
ningsinstitutio-
ner
6 pct.
10 pct.
Private virk-
somheder
Tilskud i 2007
Tilskud i 2008
18
21
61 pct.
38 pct.
22 pct.
38 pct.
En intern undersøgelse af de afsluttede koordinatorpuljesager viser koordinator-
puljens potentiale, idet 23 ud af 26 koordinatorer finder, at tilskuddet har givet
dem mulighed for en tættere kontakt i forskningskonsortiet og med Europa-
Kommissionen. 19 ud af 26 af koordinatorer finder, at tilskuddet har været med-
virkende til at give koordinator en stærkere position i kontraktforhandlingen.
Udviklingen i antallet af danske koordinatorer kan måles, når der foreligger nye tal
fra Europa-Kommissionen, hvilket forventes at ske i oktober 2009.
Beskrivelse af effekt
Den umiddelbare effekt af initiativet er etableringen af koordinatorpuljen, der i
2007 og 2008 har givet tilskud til i alt 39 koordinatorer. Det er for tidligt at vurde-
re, om Koordinatorpuljen har medført en øget hjemtagning af EU-midler, dvs.
effekten af initiativet på mellemlangt sigt og langt sigt. Effekten af initiativet bør
endvidere ses i sammenhæng med andre initiativer, der understøtter hjemtagnin-
gen af EU-midler, herunder 2.1.4 Præmiering af dansk deltagelse i internationalt
forskningssamarbejde og Vejledning om EU’s forskningsprogrammer, jf. neden-
for.
 UFU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 168: Spm. om ministeren vil fremsende relevante evalueringer af Globaliseringspuljen 2007-12, til Uddannelses- og forskningsministeren
1647662_0067.png
3
Kommende aktiviteter
Koordinatorpuljen skal i den udstrækning, det er relevant, udvides til at dække
følgende nye instrumenter, som falder under FP7-budgettet: Fælles Teknologiini-
tiativer og Artikel 169-initiativer.
Vejledning om EU’s rammeprogrammer
Initiativet
Hensigten med Videnskabsministeriets vejledningsindsats er, at Danmark får et
større udbytte af de europæiske forskningsmidler. Midlerne fra Aftale om ud-
møntning af globaliseringspuljen skal styrke vejledningsindsatsen.
Tidspunkt for igangsættelse og afslutning af initiativet
Den styrkede vejledningsindsats blev igangsat i 2007 og løber indtil 2009.
Beskrivelse af udmøntning
Midlerne er udmøntet af EuroCenter under Videnskabsministeriet. Som følge af
disse midler er der fra 2007 givet ansøgningsvejledning til lovende danske ansøge-
re. Konkret tilbyder EuroCenter mellem 10 og 50 timer til gennemlæsning og
kommentering af den enkelte EU-ansøgning eller dele af EU-ansøgningen med
henblik på at øge ansøgningens kvalitet inden fremsendelse til Bruxelles.
Derudover afholdes dels kurser, dels kundemøder. Kurserne skal bidrage til at
løfte kompetenceniveauet blandt danske ansøgere til FP7 og varer typisk én dag.
Kundemøderne afholdes individuelt med udgangspunkt i virksomhedens eller
forskningsinstitutionens projektidé eller behov for viden om regler for deltagelse,
strategisk konsortieopbygning med videre.
Resultater
Videnskabsministeriet har fået gennemført en ekstern brugerundersøgelse af kun-
dernes vurdering af nytteværdien af EuroCenters vejledningsindsats, jf.
www.fi.dk.
Undersøgelsen omfatter en spørgeskemaundersøgelse af EuroCenters 2.000 kun-
der, hvoraf 16 adspurgte kunder desuden har deltaget i kvalitative interviews. Den
kvantitative undersøgelse viser blandt andet,
•
•
•
at 86 pct. af de brugere, der har benyttet sig af EuroCenters vejlednings-
ydelser, finder vejledningen nyttig eller meget nyttig.
at 76 pct. af brugerne vurderer, at deres samlede udbytte af EuroCenters
ansøgningsvejledning, personlige vejledning og kurser har været stort el-ler
meget stort.
at 94 pct. af brugerne angiver, at de i nogen eller høj grad vil anbefale en
af EuroCenters vejledningsydelser til andre.
Den kvalitative undersøgelse understøtter resultaterne af den kvantitative under-
søgelse. Desuden fremhæver interviewpersonerne dels EuroCenters kompetence
til at overskue de mange aspekter af en ansøgning, dels EuroCenters fleksibilitet
 UFU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 168: Spm. om ministeren vil fremsende relevante evalueringer af Globaliseringspuljen 2007-12, til Uddannelses- og forskningsministeren
1647662_0068.png
4
og evne til at sætte sig i brugerens sted, og dels oplevelsen af tillid til fortrolig be-
handling af sensitiv information.
Effekt
Den umiddelbare effekt af initiativet er en styrket vejledningsindsats. Det er for
tidligt at vurdere, om Vejledning om EU’s forskningsprogrammer har ført en øget
hjemtagning af EU-midler, dvs. effekten af initiativet på mellemlangt sigt og langt
sigt. Effekten af initiativet bør endvidere ses i sammenhæng med andre initiativer,
der understøtter hjemtagningen af EU-midler, herunder 2.1.4 Præmiering af dansk
deltagelse i internationalt forskningssamarbejde og Koordinatorpuljen, jf. ovenfor.
Aftaletekst
Boks 1. Koordinatorpulje og vejledning om EU’s forskningsprogrammer
For at Danmark får et større udbytte af de europæiske forskningsmidler, afsættes der midler til at styrke
vejledningen af danske forskere samt en koordinatorpulje, som skal gøre det mere attraktivt at blive koordi-
nator på EU’s forskningsprogrammer. Koordinatorpuljen skal motivere danske deltagere i rammeprogram-
merne til at blive koordinatorer ved at finansiere en del af de udgifter, koordinatoren har i tidsrummet efter,
EU har givet tilsagn om medfinansiering af projektet og inden kontrakten med
Europa-Kommissionen og
de deltagende parter foreligger.
 UFU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 168: Spm. om ministeren vil fremsende relevante evalueringer af Globaliseringspuljen 2007-12, til Uddannelses- og forskningsministeren
1647662_0069.png
Klima- og Energiministeriet
Videnskabsministeriet
Evalueringsnotat
2.4.1 Vedvarende energi, miljø og transport
Initiativet
28. maj 2009
Danmark har en position som førende viden- og kompetencecentrum for en ræk-
ke energi- og miljøteknologier. Danmark har også en unik viden og tradition, når
det drejer sig om at få de forskellige teknologier og energisystemer til at fungere i
en sammenhæng. Det giver potentiale for:
•
•
•
udbredelse af ikke-fossile brændsler
sikring af en effektiv energianvendelse
i endnu højere grad at få de forskellige energiteknologier inden for vind,
brændselsceller og bioenergi til at fungere i en sammenhæng.
På globalt plan forventes der i de kommende år en stigende efterspørgsel efter
miljøteknologi, fx inden for områder som klima, luftforurening, vand og miljø- og
sundhedsskadelige kemikalier og jordforurening. Inden for disse områder har
Danmark forskningsmæssige styrkepositioner, som kan styrkes yderligere. Det
gælder også inden for de miljømæssige aspekter af husdyrproduktion og anvendel-
se samt forvaltning af havets ressourcer. Endvidere forventes en transportvækst,
som vil føre til stigende trængsel og samtidig en potentiel stigende miljøbelastning
og dermed et behov for yderligere forskning på området.
For at fastholde og fremme Danmarks position blev der afsat midler inden for
temaerne ”Energi (EUD)”, Bioethanol (EUD)”, ”Miljøteknologi”, ”Havmiljø-
forskning” og ”Transport”. I alt er der i Aftale om udmøntning af globaliserings-
puljen fra 2. november 2006 afsat 671 mio. kr. (2007-priser) i perioden 2007 til
2010 til finansiering af Vedvarende energi, miljø og transport, jf. tabel 1.
Tabel 1.
Vedvarende energi, miljø og transport
2007
Afsatte midler i aftalen
- heraf Energi (EUD)
- heraf Bioethanol (EUD)
- heraf Miljøteknologi
- heraf Havmiljøforskning
- heraf Transport
150
60
50
32
8
-
2008
210
82
50
56
12
10
2009
209
83
50
56
-
20
2010
102
52
50
-
-
-
2011
-
-
-
-
-
-
2012
-
-
-
-
-
-
Note: Af det aflagte regnskab for globaliseringspuljen i 2008 fremgår indbudgetteringen og forbruget af de afsatte midler.
 UFU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 168: Spm. om ministeren vil fremsende relevante evalueringer af Globaliseringspuljen 2007-12, til Uddannelses- og forskningsministeren
2
Tidspunkt for igangsættelse og afslutning af initiativet
Initiativerne blev igangsat i 2007. Der er samlet set afsat midler til og med 2010.
Det bemærkes, at der som led i Aftale om fordeling af globaliseringsmidlerne til
forskning og udvikling fra 5. november 2008 er afsat i alt 243 mio. kr. i 2009 og
495 mio. kr. i 2010 (2009-priser) til ”Fremtidens energisystemer”, ”Fremtidens
klima og klimatilpasning” og ”Konkurrencedygtige miljøteknologier” samt 25
mio. kr. i 2009 til ”Bæredygtig transport og infrastruktur”.
Beskrivelse af udmøntning
Midlerne til ”Energi” og ”Bioethanol” blev i 2007 administreret af Energistyrel-
sen.
Til administration af midlerne til energiteknologi blev Energiteknologisk Udvik-
lings- og Demonstrationsprogram (EUDP) etableret. Loven om EUDP er vedta-
get af Folketinget i juni 2007 og fuldt implementeret i januar 2008, efter EU-
Kommissionens godkendelse af EUDP. EUDP ledes af en uafhængig bestyrelse.
Midlerne for 2008 til ”Havmiljøforskning” blev allerede udmøntet i 2007, og mid-
lerne for 2009 til ”Transport” blev tilsvarende udmøntet i 2008. Blandt andet på
grund af for lidt information om mulighederne for at søge midlerne var det ikke
alle midler til miljøteknologier, der blev udmøntet i 2007. Det betyder, at cirka 15
mio. kr. fra 2007 i stedet udmøntes i 2009.
Med aktstykke nr. 189 af 18. juni 2008 skete en fremrykning fra 2009 til 2008 af
den resterende del af bioethanol-bevilling bevillingen på 85 mio. kr. Som følge af
at der sent i sagsforløbet indkom nye oplysninger af væsentlige betydning for
sagsbehandlingen, var det først muligt for EUDP at træffe beslutning om anven-
delse af de fremrykkede midler i februar 2009, og det afsatte beløb i Aftale om
udmøntning af globaliseringspuljen til ”Bioethanol” er hermed fuldt udmøntet.
Midlerne til ”Miljøteknologi” og ”Havmiljøforskning” er blevet udmøntet af Det
Strategiske Forskningsråds programkomite for Bæredygtig Energi og Miljø, mens
midlerne til ”Transport” er blevet udmøntet af Det Strategiske Forskningsråds
programkomite for Transport og Infrastruktur.
Beskrivelse af resultater
Inden for temaet ”Bioethanol” er der givet tilskud til i alt fire projekter, heraf to
meget store demonstrationsprojekter. Til de øvrige energiteknologier er den sam-
lede bevilling i 2007 og 2008 på 197 mio. kr. (løbende priser) udmøntet på en
række projekter inden for især områderne brændselsceller, biomasse og effektiv
energianvendelse. I alt er der til energiteknologier givet tilskud på 314 mio. kr. til
94 projekter. Samlet er der givet tilskud svarende til 17 pct. af de ansøgte beløb.
Som det fremgår af tabel 2, er 82 pct. af de i 2007 og 2008 udnyttede midler til
energiteknologier anvendt til projekter, hvis hovedindhold er udvikling og demon-
 UFU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 168: Spm. om ministeren vil fremsende relevante evalueringer af Globaliseringspuljen 2007-12, til Uddannelses- og forskningsministeren
1647662_0071.png
3
stration, mens 11 pct. er anvendt til forskningsprojekter i tilknytning til udvikling
og demonstration.
Tabel 2.
Fordeling af ansøgt og bevilget beløb (EUDP)
Bevilget
beløb/
ansøgt
beløb i
procent
18
17
27
21
*)
15
17
Antal bevil-
linger/antal
ansøgnin-
ger i pro-
cent
20
30
50
32
*)
27
29
Tema fra globalise-
ringspuljen
2. generation bioethanol
(EFP 2007-II)
Øvrige teknologier (EFP
2007-II)
2. generation bioethanol
(EUDP 2008-I)
Øvrige teknologier
(EUDP 2008-I)
2. generation bioethanol
(EUDP 2008-II)
Øvrige teknologier
(EUDP 2008-II)
I alt energiteknologier
Ansøgt
beløb i mio.
kr.
281
368
238
421
205
310
1.823
Bevilget
beløb i mio.
kr.
50
61
65
90
*)
47
314
Antal an-
søgninger
10
144
4
85
8
73
324
Antal bevil-
linger
2
43
2
27
*)
20
94
*) De fremrykkede 85 mio. kr. til bioethanol blev ikke udmøntet i 2008 og er overført til 2009.
Inden for temaerne ”Miljøteknologi”, ”Havmiljøforskning” og ”Transport” er der
blevet bevilget ni forskningsprojekter til et samlet beløb på 127,2 mio. kr. (løben-
de priser). Succesraten målt som bevilget beløb divideret med ansøgt beløb er
samlet 27,8 pct., og 20,9 pct., når succesraten måles som antal bevillinger divideret
med antal ansøgninger, jf. tabel 3.
Tabel 3.
Fordeling af ansøgt og bevilget beløb for Miljøteknologi, havmiljøforskning og transport (strategisk forsk-
ning)
Bevilget
beløb/
ansøgt
beløb i pct.
64,1
44,5
25,2
20,1
27,8
Antal bevil-
linger/antal
ansøgnin-
ger i pct.
50,0
40,0
21,7
15,4
20,9
Tema
Miljøteknologi 2007
Havmiljøforskning 2007
Miljøteknologi 2008
Transport 2008
Samlet 2007 og 2008
ring.
Ansøgt
beløb i mio.
kr.
24,5
44,3
241,9
154,0
457,8
Bevilget
beløb i mio.
kr.
15,7
19,7
60,9*
30,9*
127,2
Antal an-
søgninger
2
5
23
13
43
Antal bevil-
linger
1
2
5
2
9
* Tallene svarer ikke helt overens med tallene fra tabel 1. Det skyldes, at tallene for 2008 er inklusive overheadregule-
Af det bevilgede beløb er 43,5 mio. kr. gået til ph.d.-stipendier og 17,6 mio. kr. til
postdoc-stipendier. Dette svarer til en andel på 34,2 pct. anvendt på ph.d.-
stipendier og 13,8 pct. anvendt på postdoc-stipendier, jf. tabel 4.
 UFU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 168: Spm. om ministeren vil fremsende relevante evalueringer af Globaliseringspuljen 2007-12, til Uddannelses- og forskningsministeren
1647662_0072.png
4
Tabel 4.
Fordeling af beløb bevilliget til ph.d.-stipendier og postdoc-stipendier (strategisk forskning)
Beløb bevilget til
ph.d.-stipendier i
mio. kr.
4,8
7,2
22,5
8,9
43,5
Procentandel an-
vendt på ph.d.-
stipendier
30,5
36,8
36,9
28,9
34,2
Beløb bevilget til
postdoc-stipendier
(mio. kr.)
2,4
2,7
9,5
3,0
17,6
Procentandel an-
vendt på postdoc-
stipendier
15,7
14,0
15,5
9,7
13,8
Tema
Miljøteknologi 2007
Havmiljøforskning 2007
Miljøteknologi 2008
Transport 2008
Samlet 2007 og 2008
Beskrivelse af effekt
Den umiddelbare effekt af initiativet er, at der i 2007 og 2008 er udmøntet i alt
2.281 mio. kr. af henholdsvis Energistyrelsen, EUDP, Det Strategiske Forsknings-
råds programkomitéer for henholdsvis Bæredygtig Energi og Miljø og Transport
og Infrastruktur til 103 forsknings- og udviklingsprojekter.
EUDP skal sikre, at forskningsresultater vedrørende nye, effektive og miljøvenlige
energiteknologier gennem udvikling og demonstration bringes nærmere til marke-
det og til kommerciel udnyttelse. EUDP støtter som led heri udvikling af offent-
ligt-privat samarbejde, herunder udvikling af partnerskaber på relevante teknolo-
giområder. Konkret kan det oplyses, at Inbicon er langt fremme med etableringen
af deres 2. generation bioethanol anlæg, og at der ventes indledt storskalaforsøg på
det til november-december 2009.
Det er for tidligt at vurdere effekten af initiativet på mellemlangt sigt og langt sigt.
Vedrørende effekten af strategisk forskning generelt henvises til en ekstern ef-
fektmåling af strategisk forskning fra 2008 (www.fi.dk).
Kommende aktiviteter
De afsatte midler til miljøteknologi i 2009 vil blive opslået i 2009. Midlerne til
Energi og Bioethanol udmøntes af EUDP i 2009 og 2010.
 UFU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 168: Spm. om ministeren vil fremsende relevante evalueringer af Globaliseringspuljen 2007-12, til Uddannelses- og forskningsministeren
1647662_0073.png
5
Aftaletekst
Boks 1. Vedvarende energi, miljø og transport
Danmark har en position som førende viden- og kompetencecentrum for en række energi- og miljøteknolo-
gier. Danmark har også en unik viden og tradition, når det drejer sig om at få de forskellige teknologier og
energisystemer til at fungere i en sammenhæng. Det giver potentiale for udbredelse af ikke-fossile brænds-
ler, sikring af en effektiv energianvendelse og yderligere fordele ved at få de forskellige energisystemer som
vind, brændselsceller og bioenergi til at fungere i en sammenhæng.
På globalt plan forventes der i de kommende år en stigende efterspørgsel efter miljøteknologi, fx inden for
områder som klima, luftforurening, vand og miljø- og sundhedsskadelige kemikalier og jordforurening. Inden
for disse områder har Danmark forskningsmæssige styrkepositioner, som kan styrkes yderligere. Det gæl-
der også inden for de miljømæssige aspekter af husdyrproduktion og anvendelse samt forvaltning af havets
ressourcer. Endvidere forventes en transportvækst, som vil føre til stigende trængsel og samtidig en poten-
tiel stigende miljøbelastning og dermed et behov for yderligere forskning på området.
2. generations teknologierne giver mulighed for en større produktion af biobrændstoffer, som derved kan
bidrage mere til energiforsyningssikkerheden end dagens 1. generations teknologier. Perspektivet er, at
danske forskningsinstitutioner og virksomheder har mulighed for at kunne udvikle teknologien til et punkt,
hvor den kan give et større bidrag til den langsigtede energiforsyningssikkerhed i Danmark og resten af EU.
Derfor afsættes yderligere midler til styrkelse af strategisk forskning inden for vedvarende energi, miljø og
transport.
 UFU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 168: Spm. om ministeren vil fremsende relevante evalueringer af Globaliseringspuljen 2007-12, til Uddannelses- og forskningsministeren
1647662_0074.png
Videnskabsministeriet
Evalueringsnotat
2.4.2 Fødevarer, sundhed og miljø
Initiativet
28. maj 2009
Danmark har et godt udgangspunkt for at styrke sin konkurrenceposition inden
for fødevarevidenskab. Forskning i råvarers genetiske, molekylære og fysiologiske
egenskaber kan frembringe ny viden om sundhedsfremmende og sundhedsskade-
lige stoffer.
Samtidig har Danmark gode forudsætninger for forskning i bekæmpelse af infek-
tionssygdomme og spredning af resistente mikroorganismer samt potentiale for at
udvikle mindre miljøbelastende produkter.
Forskningen skal bidrage til at sikre tilstrækkelige mængder af fisk og skaldyr som
fødevarekilde af høj kvalitet og en bæredygtig forvaltning af havets ressourcer.
Heri indgår udvikling af fiskeri og akvakultur, hvor erhvervets ressourceudnyttelse
optimeres, og påvirkningen af økosystemerne minimeres.
Inden for sundhedsområdet vurderes der at være store potentialer ved i højere
grad at tage hensyn til den enkelte patients helt specifikke behov ved individbase-
rede, skånsomme behandlings- og undersøgelsesmetoder, nanomedicin, gen- og
cellespecifikke lægemidler, celleterapi og informationsteknologi, herunder individ-
baseret kræftbehandling. Tilsvarende vurderes der at være et stort potentiale for
forskning i teknologiunderstøttelse af patienters egenomsorg, således at patienter
selv kan være med til overvågning og behandling af egen sygdom.
Der blev således afsat midler inden for temaerne ”Fødevarer inklusiv biologisk
produktion”, ”Havet som fødevarekilde” og ”Sundhed”. I alt er der i Aftale om
udmøntning af globaliseringspuljen fra 2. november 2006 afsat 430 mio. kr. (2007-
priser) i perioden 2007 til 2010 til finansiering af Fødevarer, sundhed og miljø, jf.
tabel 1.
 UFU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 168: Spm. om ministeren vil fremsende relevante evalueringer af Globaliseringspuljen 2007-12, til Uddannelses- og forskningsministeren
1647662_0075.png
2
Tabel 1.
Fødevarer, sundhed og miljø
2007
Afsatte midler i aftalen i
alt
- heraf Fødevarer inkl.
biologisk produktion
- heraf Havet som føde-
varekilde
- heraf Sundhed
16
40
9
55
-
55
-
-
-
-
-
-
59
58
83
55
-
-
115
122
138
55
-
-
2008
2009
2010
2011
2012
Note: Af det aflagte regnskab for globaliseringspuljen i 2008 fremgår indbudgetteringen og forbruget af de afsatte midler.
Tidspunkt for igangsættelse og afslutning af initiativet
Initiativerne blev igangsat i 2007. Der er samlet set afsat midler indtil 2010.
Det bemærkes, at der som led i Aftale om fordeling af globaliseringsmidlerne til
forskning og udvikling fra 5. november 2008 er afsat 45 mio. kr. i 2009 og 50 mio.
kr. i 2010 (2009-priser) til ”Bioressourcer, fødevarer og andre biologiske produk-
ter”.
Beskrivelse af udmøntning
Alle midler bliver udmøntet af Det Strategiske Forskningsråds programkomité for
Sundhed, Fødevarer og Velfærd.
Det bemærkes, at midler til ”Havet som fødevarekilde” blev slået op i 2007. Disse
midler var således en del af uddelingsrunden i 2007, men blev finansieret af fi-
nanslovsbevillinger for 2008. Derudover bemærkes, at temaet ”Fødevarer inkl.
biologisk produktion tematisk” ligger tæt op ad temaet ”Biologisk produktion”,
hvilket dannede grundlag for, at de resterende 6,3 mio. kr. af bevillingen til ”Fø-
devarer inkl. biologisk produktion” blev brugt til ”Biologisk produktion”.
Beskrivelse af resultater
Der er i 2007 og 2008 bevilget midler til 18 forskningsprojekter til et samlet beløb
på 241,9 mio. kr. (løbende priser). Succesraten målt som bevilget beløb divideret
med ansøgt beløb er samlet 16,5 pct. og 17,0 pct., når succesraten måles som antal
bevillinger divideret med antal ansøgninger, jf. tabel 2.
 UFU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 168: Spm. om ministeren vil fremsende relevante evalueringer af Globaliseringspuljen 2007-12, til Uddannelses- og forskningsministeren
1647662_0076.png
3
Tabel 2.
Fordeling af ansøgt og bevilget beløb, succesrate for opnåede bevillinger, antal ansøgninger og bevillinger
samt succesrate for opnåede tilsagn
Bevilget
beløb/
ansøgt
beløb i
procent
Antal bevil-
linger/antal
ansøgnin-
ger i pro-
cent
Tema
Fødevarer inkl. biologisk
produktion 2007
Havet som fødevarekilde
2007
Sundhed 2007
Fødevarer inkl. biologisk
produktion 2008
Sundhed 2008
Samlet 2007 og 2008
ring.
Ansøgt
beløb i mio.
kr.
Bevilget
beløb i mio.
kr.
Antal an-
søgninger
Antal bevil-
linger
182,0
51,4
28,2 pct.
14
4
28,6 pct.
110,0
388,1
24,4
39,0
22,2 pct.
10,1 pct.
9
27
2
4
22,2 pct.
14,8 pct.
359,9
432,4
1.464
64,4*
62,6*
241,9
17,9 pct.
14,5 pct.
16,5 pct.
26
30
106
4
4
18
15,4 pct.
13,3 pct.
17,0 pct.
* Tallene svarer ikke helt overens med tallene fra tabel 1. Det skyldes, at tallene for 2008 er inklusive overheadregule-
Af det bevilgede beløb er 57,0 mio. kr. gået til ph.d.-stipendier og 68,6 mio. kr. til
postdoc-stipendier. Det svarer til, at en andel på 23,6 pct. er anvendt på ph.d.-
stipendier, og 28,4 pct. er anvendt på postdoc-stipendier, jf. tabel 3.
Tabel 3.
Fordeling af beløb bevilliget til ph.d.-stipendier og postdoc-stipendier
Beløb bevilget til
ph.d.-stipendier i
mio. kr.
Procentandel an-
vendt på ph.d.-
stipendier
Procentandel an-
vendt på postdoc-
stipendier
Tema
Fødevarer inkl. biologisk
produktion 2007
Havet som fødevarekilde
2007
Sundhed 2007
Fødevarer inkl. biologisk
produktion 2008
Sundhed 2008
Samlet 2007 og 2008
Beløb bevilget til
postdoc-stipendier
8,2
15,9 pct.
16,1
31,4 pct.
6,6
10,1
27,2 pct.
25,8 pct.
4,0
14,3
16,6 pct.
36,6 pct.
9,7
22,4
57,0
15,0 pct.
26,5 pct.
23,6 pct.
11,5
22,6
68,6
17,8 pct.
36,1 pct.
28,4 pct.
 UFU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 168: Spm. om ministeren vil fremsende relevante evalueringer af Globaliseringspuljen 2007-12, til Uddannelses- og forskningsministeren
1647662_0077.png
4
Beskrivelse af effekt
Den umiddelbare effekt af initiativet, er at der i 2007 og 2008 er udmøntet i alt
241 mio. kr. af Det Strategiske Forskningsråds programkomité for Sundhed, Fø-
devarer og Velfærd til 18 forskningsprojekter. Det er for tidligt at vurdere effekten
af initiativet på mellemlangt sigt og langt sigt. Vedrørende effekten af strategisk
forskning generelt henvises til en ekstern effektmåling af strategisk forskning fra
2008 (www.fi.dk).
Aftaletekst
Boks 1. Fødevarer, sundhed og miljø
Danmark har et godt udgangspunkt for at styrke sin konkurrenceposition inden for fødevarevidenskab.
Forskning i råvarers genetiske, molekylære og fysiologiske egenskaber kan frembringe ny viden om sund-
hedsfremmende og sundhedsskadelige stoffer. Samtidig har Danmark gode forudsætninger for forskning i
bekæmpelse af infektionssygdomme og spredning af resistente mikroorganismer samt potentiale for at
udvikle mindre miljøbelastende produkter og reducere brugen af dyreforsøg ved forskning i biologisk pro-
duktion.
Danmark har desuden forskningspotentialer for styrket tværfaglig forskning, som er nødvendig for at garan-
tere en maksimal bæredygtig udnyttelse af fiskebestanden og en økosystembaseret tilgang til fiskeri. Sam-
tidig skal forskningen også udvikle ny teknologi til fiskeriet og fiskeopdræt.
Inden for sundhedsområdet vurderes der at være store potentialer ved i højere grad at tage hensyn til den
enkelte patients helt specifikke behov ved individbaserede, skånsomme behandlings- og undersøgelsesme-
toder, nanomedicin, gen- og cellespecifikke lægemidler, celleterapi og informationsteknologi, herunder
individbaseret kræftbehandling. Tilsvarende vurderes der at være et stort potentiale for forskning i teknolo-
giunderstøttelse af patienters egenomsorg, således at patienter selv kan være med til overvågning og be-
handling af egen sygdom.
Derfor afsættes yderligere midler til styrkelse af den strategiske forskning inden for fødevare-, sundheds- og
miljøområdet.
 UFU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 168: Spm. om ministeren vil fremsende relevante evalueringer af Globaliseringspuljen 2007-12, til Uddannelses- og forskningsministeren
1647662_0078.png
Videnskabsministeriet
Evalueringsnotat
2.4.3 Uddannelsesområdet
Initiativet
28. maj 2009
Det strategiske forskningsprogram inden for uddannelsesområdet skal
•
•
skabe viden om nye undervisningsformer og mere viden om, hvilke under-
visningsmetoder der virker, og hvilke der ikke virker
udvikle forskning, der tager udgangspunkt i problemstillinger og videnbe-
hov i professionsuddannelsernes arbejdsfelt.
Programmet skal medvirke til, at uddannelsesinstitutionerne kan udbyde professi-
ons- og erhvervsrettede videregående uddannelser, der er funderet i den nyeste
viden, og som modsvarer arbejdsmarkedets behov.
Der blev afsat midler inden for temaerne ”Uddannelsesforskning” og ”Professi-
onsuddannelsernes arbejdsfelt”. I alt er der i Aftale om udmøntning af globalise-
ringspuljen fra 2. november 2006 afsat 90 mio. kr. (2007-priser) i perioden 2008 til
2010 til finansiering af Uddannelsesområdet, jf. tabel 1.
Tabel 1.
Uddannelesesområdet
Mio. kr., PL07
Afsatte midler i aftalen i alt
- heraf til Uddannelsesforskning
- heraf til Professionsuddannelsernes arbejds-
felt
midler.
-
10
10
10
-
-
Note: Af det aflagte regnskab for globaliseringspuljen i 2008 fremgår indbudgetteringen og forbruget af de afsatte
2007
-
-
2008
40
30
2009
10
-
2010
40
30
2011
-
-
2012
-
-
Tidspunkt for igangsættelse og afslutning af initiativet
Initiativerne blev igangsat i 2008. Der er afsat midler indtil 2010.
Beskrivelse af udmøntning
Alle midler udmøntes af Det Strategiske Forskningsråds programkomité for Ud-
dannelse og Kompetenceudvikling, der blev nedsat særligt med henblik på dette
forskningsprogram.
 UFU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 168: Spm. om ministeren vil fremsende relevante evalueringer af Globaliseringspuljen 2007-12, til Uddannelses- og forskningsministeren
1647662_0079.png
2
Beskrivelse af resultater
Der er blevet bevilget midler til tre forskningsprojekter til et samlet beløb på 43,0
mio. kr. (2008-priser). Succesraten målt som bevilget beløb divideret med ansøgt
beløb er samlet 18,9 pct. og 15,8 pct., når succesraten måles som antal bevillinger
divideret med antal ansøgninger, jf. tabel 2.
I 2008 blev der desuden udmøntet 2,3 mio. kr. (2008-priser) til forskning i negativ
social arv på de videregående uddannelser.
Tabel 2.
Fordeling af ansøgt og bevilget beløb, succesrate for opnåede bevillinger, antal ansøgninger og bevillinger
samt succesrate for opnåede tilsagn
Bevilget
beløb/
ansøgt
beløb i pct.
16,5
Antal bevil-
linger/antal
ansøgnin-
ger i pct.
12,5
Tema
Uddannelse 2008
Professionsuddannel-
sernes arbejdsfelt 2008
Samlet 2008
Ansøgt
beløb i mio.
kr.
198,0
Bevilget
beløb i mio.
kr.
32,7**
Antal an-
søgninger
16
Antal bevil-
linger
2
64,3
227,5*
10,4**
43,0
16,2
18,9
6
19*
1
3
16,7
15,8
*Nogle ansøgere søgte begge temaer. Hvis man lægger beløbene eller antal ansøgninger for de to temaer sammen, får
man derfor et højere beløb/antal.
** Tallene svarer ikke helt overens med tallene fra tabel 1. Det skyldes, at tallene for 2008 er inklusive overheadregule-
ring.
Af det bevilgede beløb er 12,2 mio. kr. udmøntet til ph.d.-stipendier, og 1,3 mio.
kr. er udmøntet til postdoc-stipendier. Det svarer til en andel på 28,4 pct. anvendt
på ph.d.-stipendier og 2,3 pct. anvendt på postdoc-stipendier, jf. tabel 3.
Tabel 3.
Fordeling af beløb bevilliget til ph.d.-stipendier og postdoc-stipendier
Beløb bevilget til
ph.d.-stipendier i
mio. kr.
8,2
4,0
12,2
Procentandel an-
vendt på ph.d.-
stipendier
25,1
38,6
28,4
Procentandel an-
vendt på postdoc-
stipendier
4,1
0
2,3
Tema
Uddannelse 2008
Professionsuddannel-
sernes arbejdsfelt 2008
Samlet 2008
Beløb bevilget til
postdoc-stipendier
1,3
0
1,3
Beskrivelse af effekt
Den umiddelbare effekt af initiativet er, at der i 2008 er udmøntet i alt 43 mio. kr.
af Det Strategiske Forskningsråds programkomité for Uddannelse og Kompeten-
ceudvikling til tre forskningsprojekter. Det er for tidligt at vurdere effekten af
initiativet på mellemlangt sigt og langt sigt. Vedrørende effekten af strategisk
 UFU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 168: Spm. om ministeren vil fremsende relevante evalueringer af Globaliseringspuljen 2007-12, til Uddannelses- og forskningsministeren
1647662_0080.png
3
forskning generelt henvises til en ekstern effektmåling af strategisk forskning fra
2008 (www.fi.dk).
Kommende aktiviteter
Midlerne til begge temaer i 2009 og 2010 bliver slået op i 2009 for at kunne give
store og længerevarende bevillinger. 2010-midlerne udmøntes dog først i 2010.
Aftaletekst
Boks 1. Uddannelsesområdet
Forskning inden for fagdidaktik i uddannelsessystemet er begrænset. Derfor etableres et strategisk forsk-
ningsprogram i uddannelsesforskning, således at der skabes viden om nye undervisningsformer og mere
viden om, hvilke undervisningsmetoder, der virker, og hvilke der ikke virker i alle dele af uddannelsessekto-
ren.
Endvidere iværksættes et strategisk forskningsprogram med henblik på at udvikle forskning, der tager
udgangspunkt i problemstillinger og videnbehov i professionsuddannelsernes arbejdsfelt. Programmet skal
medvirke til, at uddannelsesinstitutionerne kan udbyde professions- og erhvervsrettede videregående ud-
dannelser, der er funderet i den nyeste viden og som matcher arbejdsmarkedets behov.
 UFU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 168: Spm. om ministeren vil fremsende relevante evalueringer af Globaliseringspuljen 2007-12, til Uddannelses- og forskningsministeren
1647662_0081.png
Videnskabsministeriet
Evalueringsnotat
2.4.4 Brugerdreven Innovation
Initiativet
28. maj 2009
Viden om brugerens behov er en væsentlig konkurrenceparameter. Der er behov
for styrket viden om, hvordan brugeres ønsker, ikke-erkendte behov, brugerven-
lighed med videre kan afdækkes. Forskning kan bidrage til at skabe viden om sam-
menhængen mellem teknologiske muligheder og brugerbehov. Forskningen kan
også bidrage med viden om organisatoriske aspekter af brugerdreven innovation,
herunder medarbejdernes rolle.
Sigtet med programmet er at udvikle et nyt forskningsmiljø og opnå forskningsre-
sultater inden for brugerdreven innovation af meget høj international standard -
gerne med inddragelse af internationale kompetencer og i samarbejde med inter-
nationale forsknings- og uddannelsesmiljøer.
Derfor blev der iværksat et strategisk forskningsprogram for brugerdreven inno-
vation med henblik på at give ny viden om kunder og markeder, så virksomheder
og offentlige institutioner får et bedre grundlag for at udvikle nye og bedre pro-
dukter og ydelser. I alt er der i Aftale om udmøntning af globaliseringspuljen afsat
90 mio. kr. (2007-priser) i perioden 2007 til 2009 til finansiering af Brugerdreven
innovation, jf. tabel 1.
Tabel 1.
Brugerdreven innovation
Mio. kr., PL07
Afsatte midler i aftalen
midler.
2007
24
2008
33
2009
33
2010
-
2011
-
2012
-
Note: Af det aflagte regnskab for globaliseringspuljen i 2008 fremgår indbudgetteringen og forbruget af de afsatte
Tidspunkt for igangsættelse og afslutning af initiativet
Initiativet blev igangsat i 2007. Der er afsat midler indtil 2009.
Beskrivelse af udmøntning
Alle midler bliver udmøntet af Det Strategiske Forskningsråds programkomité for
det Kreative og Innovative Samfund. Midlerne er blevet udmøntet i 2007 og 2008
som planlagt. Der er desuden udmøntet en mindre del af 2009-midlerne i 2008 for
at kunne give store og længerevarende bevillinger. Den resterende del af midlerne
for 2009 udmøntes i 2009.
 UFU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 168: Spm. om ministeren vil fremsende relevante evalueringer af Globaliseringspuljen 2007-12, til Uddannelses- og forskningsministeren
1647662_0082.png
2
Beskrivelse af resultater
Der er bevilget midler til fire forskningsprojekter til et samlet beløb på 61,7 mio.
kr. (løbende priser). Succesraten målt som bevilget beløb divideret med ansøgt
beløb er samlet 17,4 pct., og 16 pct. når succesraten måles som antal bevillinger
divideret med antal ansøgninger, jf. tabel 2.
Tabel 2.
Fordeling af ansøgt og bevilget beløb, succesrate for opnåede bevillinger, antal ansøgninger og bevillinger
samt succesrate for opnåede tilsagn
Bevilget
beløb/
ansøgt
beløb i pct.
15,4
27,1
17,4
Antal bevil-
linger/antal
ansøgnin-
ger i pct.
16,6
14,3
16,0
Tema
Brugerdreven Innovation
2007
Brugerdreven Innovation
2008
Samlet
ring.
Ansøgt
beløb i mio.
kr.
292,2
62,1
354,3
Bevilget
beløb i mio.
kr.
44,9*
16,8*
61,7
Antal an-
søgninger
18
7
25
Antal bevil-
linger
3
1
4
* Tallene svarer ikke helt overens med tallene fra tabel 1. Det skyldes, at tallene for 2008 er inklusive overheadregule-
Ud af det bevilgede beløb er 10,6 mio. kr. udmøntet til ph.d.-stipendier, og 14,3
mio. kr. er udmøntet til til postdoc-stipendier. Det svarer til en andel på hen-
holdsvis 21,3 pct. anvendt på ph.d.-stipendier og 23,2 pct. anvendt på postdoc-
stipendier, jf. tabel 3.
Tabel 3.
Fordeling af beløb bevilliget til ph.d.-stipendier og postdoc-stipendier
Beløb bevilget til
ph.d.-stipendier i
mio. kr.
7,5
3,1
10,6
Procentandel an-
vendt på ph.d.-
stipendier
16,6
18,2
21,3
Procentandel an-
vendt på postdoc-
stipendier
21,8
26,9
23,2
Tema
Brugerdreven Innovation
2007
Brugerdreven Innovation
2008
Samlet
Beløb bevilget til
postdoc-stipendier
9,8
4,5
14,3
Beskrivelse af effekt
Den umiddelbare effekt af initiativet er, at der i 2007 og 2008 er udmøntet 61,7
mio. kr. af Det Strategiske Forskningsråds programkomité for det Kreative og
Innovative Samfund til fire forskningsprojekter. Det er for tidligt at vurdere effek-
ten af initiativet på mellemlangt sigt og langt sigt. Vedrørende effekten af strate-
gisk forskning generelt henvises til en ekstern effektmåling af strategisk forskning
fra 2008 (www.fi.dk).
 UFU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 168: Spm. om ministeren vil fremsende relevante evalueringer af Globaliseringspuljen 2007-12, til Uddannelses- og forskningsministeren
1647662_0083.png
3
Kommende aktiviteter
De resterende midler på ca. 32 mio. kr., der er tilbage fra bevillingen til 2009,
vil blive slået op i 2009.
Aftaletekst
Boks 1. Brugerdreven Innovation
Viden om brugerens behov er en væsentlig konkurrenceparameter. Der er behov for styrket viden om,
hvordan brugeres ønsker, ikke-erkendte behov, brugervenlighed mv. kan afdækkes. Forskning kan bidrage
til at skabe viden om sammenhængen mellem teknologiske muligheder og brugerbehov. Forskningen kan
også bidrage med viden om organisatoriske aspekter af brugerdreven innovation, herunder medarbejdernes
rolle.
Sigtet skal være, at Danmark har et ambitiøst mål om at udvikle et nyt forskningsmiljø og forskningsresulta-
ter inden for brugerdreven innovation af meget høj international standard - gerne med inddragelse af inter-
nationale kompetencer og i samarbejde med internationale forsknings- og uddannelsesmiljøer.
Derfor iværksættes et strategisk forskningsprogram for brugerdreven innovation med henblik på at give ny
viden om kunder og markeder, så virksomheder og offentlige institutioner har et bedre grundlag for at udvik-
le nye og bedre produkter og ydelser.
Det strategiske forskningsprogram skal ses i sammenhæng med programmet for brugerdreven innovation i
aftalen om udmøntning af globaliseringspuljens midler til innovation og iværksætteri.
 UFU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 168: Spm. om ministeren vil fremsende relevante evalueringer af Globaliseringspuljen 2007-12, til Uddannelses- og forskningsministeren
1647662_0084.png
Videnskabsministeriet
Evalueringsnotat
2.4.5 Nano-, bio- og IKT-teknologi
Initiativet
28. maj 2009
Nano-, bio- og IKT-teknologier er generiske teknologier, som kan anvendes inden
for mange områder fx fødevarer, sundhed, nonfood, energi og miljø. Samtidig er
der store potentialer i tværgående anvendelse af teknologierne. Tilsvarende gælder
for miljøteknologi.
Der er derfor iværksat en forskningsindsats inden for nanoteknologi, bioteknologi
og informations- og kommunikationsteknologi (IKT), der kan bidrage til at identi-
ficere og udvikle fremtidige muligheder for erhvervsmæssig innovation og løsning
af samfundsmæssige problemstillinger, for eksempel inden for fødevarer, sund-
hed, nonfood (dvs. udnyttelse af materialer fra dyr og planter til andet end kon-
sum), materialeteknologi, energi og miljø.
I alt er der i Aftale om udmøntning af globaliseringspuljen fra 2. november 2006
afsat 65 mio. kr. (2007-priser) i perioden 2007 til 2009 til finansiering af Nano-,
bio- og IKT-teknologi, jf. tabel 1.
Tabel 1.
Nano-, bio- og IKT-teknologi
Mio. kr., PL07
Afsatte midler i aftalen
midler.
2007
20
2008
27
2009
18
2010
-
2011
-
2012
-
Note: Af det aflagte regnskab for globaliseringspuljen i 2008 fremgår indbudgetteringen og forbruget af de afsatte
Tidspunkt for igangsættelse og afslutning af initiativet
Initiativet blev igangsat i 2007. Der er afsat midler indtil 2009.
Det bemærkes, at der som led i Aftale om fordeling af globaliseringsmidlerne til
forskning og udvikling fra 5. november 2008 er afsat 10 mio. kr. i 2010 (2009-
priser) til initiativet Intelligente samfundsløsninger.
Beskrivelse af udmøntning
Midlerne er blevet udmøntet af Det Strategiske Forskningsråds programkomité
for Strategiske Vækstteknologier. Midlerne for 2007 blev udmøntet i 2007. I 2008
blev midlerne for 2008 og 2009 udmøntet for at kunne give store og længereva-
rende bevillinger. Det bemærkes, at der i 2007 blev givet tre bevillinger, hvoraf ca.
1,8 mio. kom fra bevillingen til det strategiske tema ”IKT-teknologier”. Dette var
muligt, da de to temaer lå meget tæt op ad hinanden, det vil sige at projekterne
 UFU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 168: Spm. om ministeren vil fremsende relevante evalueringer af Globaliseringspuljen 2007-12, til Uddannelses- og forskningsministeren
1647662_0085.png
2
indeholdt delelementer, som kunne have udløst bevillinger inden for det andet
tema.
Beskrivelse af resultater
Der er bevilget midler til ni forskningsprojekter til et samlet beløb på 73,7 mio. kr.
(løbende priser). Succesraten målt som bevilget beløb divideret med ansøgt beløb
er samlet 8,1 pct. og 9,3 pct., når succesraten måles som antal bevillinger divideret
med antal ansøgninger, jf. tabel 2.
Tabel 2.
Fordeling af ansøgt og bevilget beløb, succesrate for opnåede bevillinger, antal ansøgninger og bevillinger
samt succesrate for opnåede tilsagn
Bevilget
beløb/
ansøgt
beløb i pct.
10,2
7,5
8,1
Antal bevil-
linger/antal
ansøgnin-
ger i pct.
15,8
7,7
9,3
Tema
Nano-, bio- og IKT 2007
Nano-, bio- og IKT 2008
Samlet 2007 og 2008
ring.
Ansøgt
beløb i mio.
kr.
206,9
701,0
677,4
Bevilget
beløb i mio.
kr.
21,0
52,7*
73,7
Antal an-
søgninger
19
78
97
Antal bevil-
linger
3
6
9
* Tallene svarer ikke helt overens med tallene fra tabel 1. Det skyldes, at tallene for 2008 er inklusive overheadregule-
Ud af det bevilgede beløb er 32,7 mio. kr. udmøntet til ph.d.-stipendier, og 11,2
mio. kr. er udmøntet til postdoc-stipendier. Det svarer til en andel på 44,5 pct. på
ph.d.-stipendier og 15,3 pct. anvendt på postdoc-stipendier, jf. tabel 3.
Tabel 3.
Fordeling af beløb bevilliget til ph.d.-stipendier og postdoc-stipendier
Beløb bevilget til
ph.d.-stipendier i
mio. kr.
9,5
23,1
32,7
Procentandel an-
vendt på ph.d.-
stipendier
46,0
44,0
44,5
Beløb bevilget til
postdoc-stipendier
i mio. kr.
3,0
8,2
11,2
Procentandel an-
vendt på postdoc-
stipendier
14,4
15,6
15,3
Tema
Nano-, bio- og IKT 2007
Nano-, bio- og IKT 2008
Samlet 2007 og 2008
Beskrivelse af effekt
Den umiddelbare effekt af initiativet er, at der i 2007 og 2008 er udmøntet 73,7
mio. kr. af Det Strategiske Forskningsråds programkomité for Strategiske Vækst-
teknologier til ni forskningsprojekter. Det er for tidligt at vurdere effekten af initi-
ativet på mellemlangt sigt og langt sigt. Vedrørende effekten af strategisk forsk-
ning generelt henvises til en ekstern effektmåling af strategisk forskning fra 2008
(www.fi.dk).
 UFU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 168: Spm. om ministeren vil fremsende relevante evalueringer af Globaliseringspuljen 2007-12, til Uddannelses- og forskningsministeren
1647662_0086.png
3
Aftaletekst
Boks 1. Nano-, bio- og IKT-teknologi
Nano-, bio- og IKT-teknologier er generiske teknologier, som kan anvendes inden for mange områder fx
fødevarer, sundhed, nonfood, energi og miljø. Samtidig er der store potentialer i tværgående anvendelse af
teknologierne. Tilsvarende gælder for miljøteknologi.
Indenfor bioteknologisk forskning er der fx potentiale i at forske i årsager til sygdomme og sygdomsforebyg-
gelse og udvikling af medicin inden for områder som fx alzheimer’s og kræft ved styrket bioteknologisk
forskning. Endvidere rummer forskning i bioteknologi store potentialer inden for nonfood.
Inden for nanoteknologien er der fx potentialer til at udvikle bæredygtige løsninger inden for energi, forure-
ningsbekæmpelse, udvikling af nye og effektive behandlingsformer fx mere effektive og præcise metoder til
kræftbehandling samt udvikling af bedre og mere miljøvenlige fødevarer.
IKT-teknologier kan fx anvendes til udvikling af kognitive robotter, der kan bidrage til bedre fysisk arbejds-
miljø, øge handicappedes selvhjulpethed, ved anvendelse inden for sundhedsvæsen til fx operationer,
laboratoriehåndtering samt inden for både økologisk og konventionel landbrug.
Derfor afsættes yderligere midler til styrkelse af strategisk forskning indenfor nano-, bio- og IKT-teknologi.
 UFU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 168: Spm. om ministeren vil fremsende relevante evalueringer af Globaliseringspuljen 2007-12, til Uddannelses- og forskningsministeren
1647662_0087.png
Videnskabsministeriet
Evalueringsnotat
2.4.6 Kulturforståelse
Initiativet
28. maj 2009
Globaliseringen bringer Danmark tættere på kulturer, som er meget forskellige fra
vores. En af de store udfordringer er at håndtere mødet mellem kulturer internt i
Danmark såvel som internationalt. Det stiller blandt andet større krav til indsigt i
andre landes historie, traditioner, religioner og samfundsforhold.
Derfor er der iværksat en forskningsindsats, der styrker vores viden om, hvordan
forståelse mellem mennesker fra forskellige kulturer kan fremmes. I alt er der i
Aftale om udmøntning af globaliseringspuljen fra 2. november 2006 afsat 40 mio.
kr. (2007-priser) i perioden 2007 til 2009 til finansiering af Kulturforståelse, jf.
tabel 1.
Tabel 1.
Kulturforståelse
Mio. kr., PL07
Afsatte midler i aftalen
midler.
2007
16
2008
-
2009
24
2010
-
2011
-
2012
-
Note: Af det aflagte regnskab for globaliseringspuljen i 2008 fremgår indbudgetteringen og forbruget af de afsatte
Tidspunkt for igangsættelse og afslutning af initiativet
Initiativet blev igangsat i 2007. Der er afsat midler indtil 2009.
Beskrivelse af udmøntning
Alle midler bliver udmøntet af Det Strategiske Forskningsråds programkomité for
det Kreative og Innovative Samfund. Midlerne for 2007 blev udmøntet i 2007
som planlagt.
Beskrivelse af resultater
Der er bevilget midler til to forskningsprojekter til et samlet beløb på 15,6 mio. kr.
(2007-priser). Succesraten målt som bevilget beløb divideret med ansøgt beløb er
på 14,3 pct., og 16,7 pct., når succesraten måles som antal bevillinger divideret
med antal ansøgninger, jf. tabel 2.
 UFU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 168: Spm. om ministeren vil fremsende relevante evalueringer af Globaliseringspuljen 2007-12, til Uddannelses- og forskningsministeren
1647662_0088.png
2
Tabel 2.
Fordeling af ansøgt og bevilget beløb, succesrate for opnåede bevillinger, antal ansøgninger og bevillinger
samt succesrate for opnåede tilsagn
Bevilget
beløb/
ansøgt
beløb i
procent
14,3 pct.
Antal bevil-
linger/antal
ansøgnin-
ger i pro-
cent
16,7pct.
Tema
Kulturforståelse 2007
Ansøgt
beløb i mio.
kr.
108,9
Bevilget
beløb i mio.
kr.
15,6
Antal an-
søgninger
12
Antal bevil-
linger
2
Ud af det bevilgede beløb er 2,7 mio. kr. udmøntet til ph.d.-stipendier, og 2,2 mio.
kr. er udmøntet til postdoc-stipendier. Det svarer til en andel på 17,5 pct. anvendt
på ph.d.-stipendier og 14,0 pct. anvendt på postdoc-stipendier, jf. tabel 3.
Tabel 3.
Fordeling af beløb bevilliget til ph.d.-stipendier og postdoc-stipendier
Beløb bevilget til
ph.d.-stipendier i
mio. kr.
2,7
Procentandel an-
vendt på ph.d.-
stipendier
17,5 pct.
Procentandel an-
vendt på postdoc-
stipendier
14,0 pct.
Tema
Kulturforståelse 2007
Beløb bevilget til
postdoc-stipendier
2,2
Beskrivelse af effekt
Den umiddelbare effekt af initiativet er, at der i 2007 er udmøntet 15,6 mio. kr. af
Det Strategiske Forskningsråds programkomité for det Kreative og Innovative
Samfund til to forskningsprojekter. Det er for tidligt at vurdere effekten af initiati-
vet på mellemlangt sigt og langt sigt. Vedrørende effekten af strategisk forskning
generelt henvises til en ekstern effektmåling af strategisk forskning fra 2008
(www.fi.dk).
Kommende aktiviteter
De 25,4 mio. kr., der er afsat i 2009, bliver slået op i 2009.
Aftaletekst
Boks 1. Kulturforståelse
Globaliseringen bringer Danmark tættere på kulturer, som er meget forskellige fra vores. En af de store
udfordringer i de kommende år bliver at håndtere mødet mellem kulturer internt i Danmark såvel som inter-
nationalt. Det stiller blandt andet større krav til indsigt i andre landes historie, traditioner, religioner og sam-
fundsforhold. Der er behov for en forskningsindsats, der styrker vores viden om, hvordan forståelse mellem
mennesker fra forskellige kulturer kan fremmes. Derfor afsættes midler til strategisk forskning i kulturforstå-
else.
 UFU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 168: Spm. om ministeren vil fremsende relevante evalueringer af Globaliseringspuljen 2007-12, til Uddannelses- og forskningsministeren
1647662_0089.png
Videnskabsministeriet
Evalueringsnotat
2.4.7 Bedre grundlag for prioritering (FORSK2015)
Initiativet
28. maj 2009
Initiativet har til formål at forbedre grundlaget for at identificere og prioritere
indsatsområderne for strategisk forskning.
Strategisk forskning er forskning inden for tematisk afgrænsede områder, der er
prioriteret fra politisk hold. Strategisk forskning omfatter både den anvendelses-
orienterede og grundlagsskabende forskning. Samfundet bruger hvert år en del af
de offentlige forskningsmidler til strategisk forskning inden for særlige områder,
som kan være drivkraft i den fortsatte velstandsudvikling eller løse væsentlige
samfundsproblemer.
Derfor blev initiativet Bedre grundlag for prioritering iværksat med henblik på at
etablere et solidt og fremadrettet beslutningsgrundlag for den politiske prioritering
af midlerne til strategisk forskning.
I alt er der i Aftale om udmøntning af globaliseringspuljen fra den 2. november
2006 afsat 14 mio. kr. (2007-priser) i perioden 2007 til 2010 til finansiering af Bed-
re grundlag for prioritering, jf. tabel 1.
Tabel 1.
Bedre grundlag for prioritering
Mio. kr., PL07
Afsatte midler i aftalen
midler.
2007
5
2008
3
2009
3
2010
3
2011
-
2012
-
Note: Af det aflagte regnskab for globaliseringspuljen i 2008 fremgår indbudgetteringen og forbruget af de afsatte
Tidspunkt for igangsættelse og afslutning af initiativet
Initiativet blev sat i gang i foråret 2007. Det fremgår af Aftale om udmøntning af
globaliseringspuljen, at der skal udarbejdes et nyt katalog med henblik på finans-
lovsforhandlingerne i 2012.
Beskrivelse af udmøntning
Initiativet udmøntes af Forsknings- og Innovationsstyrelsen dels som lønmidler,
dels som midler til drift.
Beskrivelse af resultater
Initiativet resulterede i udgivelsen af kataloget ”FORSK2015 – et prioriterings-
grundlag for strategisk forskning” i maj 2008. Kataloget blev udarbejdet i tre faser:
 UFU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 168: Spm. om ministeren vil fremsende relevante evalueringer af Globaliseringspuljen 2007-12, til Uddannelses- og forskningsministeren
2
1. Kortlægning af de forskningsmæssige behov, som samfunds- og erhvervsudviklingen skaber
Udgangspunktet for FORSK2015-kataloget var en kortlægning af de strategiske
forskningsbehov, som samfunds- og erhvervsudviklingen skaber. Kortlægningen
bestod dels af en horisontscanning, der blev gennemført af OECD, dels af en
offentlig internethøring, hvor alle kunne pege på væsentlige forskningsbehov i
Danmark. Kortlægningen resulterede i mere end 500 forslag fra borgere, virksom-
heder, forskere, universiteter, myndigheder og organisationer.
2. Udpegning af væsentlige forskningstemaer
En uafhængig ekspertarbejdsgruppe analyserede de indkomne bidrag og OECD’s
horisontscanning. Ud fra det omfattende kortlægningsmateriale identificerede
gruppen 42 forslag til strategiske forskningstemaer, som dannede udgangspunkt
for en workshop med et brugerpanel bestående af repræsentanter for erhvervsli-
vet, den offentlige sektor og det civile samfund. På den baggrund færdiggjorde
ekspertarbejdsgruppen sit forslag med i alt 31 strategiske forskningstemaer.
På baggrund af ekspertarbejdsgruppens forslag førtes en dialog med organisatio-
ner, ministerier og forskningsråd. Dialogen resulterede i formuleringen af de 21
forslag til strategiske forskningstemaer, der indgår i det endelige FORSK2015-
katalog.
3. Analyse af de danske forskningsmiljøers forskningsforudsætninger
På en afsluttende workshop bidrog Det Frie Forskningsråd til at vurdere de dan-
ske forskningsmiljøers forudsætninger for at løfte en forskningssatsning inden for
hvert af temaerne.
I forlængelse af udgivelsen af FORSK1015-kataloget er der gennemført en ekstern
evaluering af initiativet. Evalueringen peger overordnet på, at initiativet er udmøn-
tet i overensstemmelse med de mål, der er opstillet i aftaleteksten. Mere specifikt
peger evalueringen på:
•
at den opfattende inddragelse af en bred kreds af aktører, herunder bor-
gere, virksomheder, ministerier, organisationer, forskningsrådene samt
forsknings- og uddannelsesinstitutioner har bidraget til at sikre opbakning
til, at den strategiske forskning skulle prioriteres inden for rammerne af
FORSK2015-kataloget.
at mange af de aktører, der har været involveret i processen, har en for-
ventning om, at FORSK2015-kataloget vil blive brugt over flere år.
•
Beskrivelse af effekt
Med udgivelsen af ”FORSK2015 – et prioriteringskatalog for strategisk forsk-
ning” i maj 2008 er der for første gang udarbejdet et systematisk, grundigt og
fremadrettet grundlag for den politiske prioritering af indsatsområderne for stra-
tegisk forskning. Den eksterne evaluering peger således også på, at kataloget har
givet et bedre grundlag for at prioritere den strategiske forskning end tidligere.
 UFU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 168: Spm. om ministeren vil fremsende relevante evalueringer af Globaliseringspuljen 2007-12, til Uddannelses- og forskningsministeren
1647662_0091.png
3
Effekten af initiativet Bedre grundlag for prioritering afspejles endvidere i Aftale
om fordeling af globaliseringsmidlerne til forskning og udvikling fra 5. november
2008, hvor forligspartierne besluttede at prioritere ti temaer fra FORSK2015-
kataloget. På basis af FORSK2015-kataloget blev der i alt bevilget 383 millioner
kroner i 2009 og 624 millioner kroner i 2010.
Desuden fremgår det af Aftale om fordeling af globaliseringsmidlerne til forskning
og udvikling, at der i de kommende år skal ske en styrkelse af den strategiske
forskning prioriteret inden for samfundsmæssigt centrale områder, og
”FORSK2015-processen
udgør i den forbindelse et væsentligt grundlag for prioritering af indsat-
sen”.
Kommende aktiviteter
Det fremgår som nævnt af Aftale om udmøntning af globaliseringspuljen, at gen-
nemførelsen af initiativet Bedre grundlag for prioritering ikke er en enkeltstående
begivenhed, men at der løbende skal gennemføres en kortlægning, der hvert fjerde
år giver anledning til et nyt forslagskatalog over vigtige temaer for fremtidig stra-
tegisk forskning. Det vil sige, at næste forslagskatalog skal være klar til finanslovs-
forhandlingerne i 2012.
Tilrettelæggelsen vil inddrage erfaringerne fra arbejdet med det foreliggende kata-
log. I den forbindelse skal der peges på, at tidspresset for udarbejdelsen af det
næste katalog er væsentligt mindre, hvilket giver mulighed for at gøre såvel dialog-
som analysegrundlaget endnu mere solidt.
Indtil det nye katalog foreligger, er det hensigten, at FORSK2015-kataloget skal
udgøre grundlaget for at prioritere den strategiske forskning. Der er planlagt en
relancering af FORSK2015-kataloget i løbet af sommeren 2009 som optakt til de
kommende finanslovsforhandlinger.
Aftaletekst
Boks 1. Bedre grundlag for prioritering
Grundlaget for at identificere og prioritere indsatsområderne for den strategiske forskning kan forbedres.
Der sker ikke en systematisk samlet kortlægning af vigtige forskningsmæssige behov og forskningsinstituti-
onernes forudsætninger for at løse dem.
Derfor skal der løbende foretages en kortlægning af de forskningsbehov, som samfunds- og erhvervsudvik-
lingen skaber og af de danske forskningsinstitutioners forudsætninger for at løse dem. Kortlægningen skal
baseres på høringer, dialogprocesser med fx ministerier, institutioner og interesseorganisationer og udred-
ninger. Kortlægningen skal hvert fjerde år munde ud i et katalog over vigtige temaer for fremtidig strategisk
forskning. Kortlægningen vil første gang blive foretaget med virkning fra 2008.
 UFU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 168: Spm. om ministeren vil fremsende relevante evalueringer af Globaliseringspuljen 2007-12, til Uddannelses- og forskningsministeren
1647662_0092.png
Udenrigsministeriet
Videnskabsministeriet
Evalueringsnotat
2.5.1. Videnspredning og forskningsinstitutionernes teknologiover-
førsel
Initiativet
29. maj 2009
For at sprede forskning og ny viden til erhvervslivet blev det aftalt i Aftale om
udmøntning af globaliseringspuljen fra 2. november 2006, at virksomhedernes
samspil med universiteter, GTS-institutter og andre videninstitutioner skal styrkes
gennem en bedre prioritering af midlerne til forskningssamarbejde og videnspred-
ning, samt ved at flere nye virksomheder starter samarbejde med universiteter,
GTS-institutter og andre forskningsudførende institutioner om forskning og ud-
vikling. Samtidig skal indsatsen for at få opfindelser og forskning på universiteter-
ne hurtigere nyttiggjort i samfundet intensiveres.
Derudover blev det aftalt, at styrke danske forskeres og virksomheders adgang til
den nyeste viden uden for landets grænser, sådan at danske forskere og virksom-
heder får adgang til den viden, der findes og produceres i resten af verden. Kon-
kret blev det aftalt at etablere 2-4 nye innovationscentre.
I alt er der i Aftale om udmøntning af globaliseringspuljen afsat 230 mio. kr.
(2007-priser) i perioden 2007 til 2009 til finansiering af Videnspredning og forsk-
ningsinstitutionernes teknologioverførsel, jf. tabel 1.
Tabel 1.
Videnspredning og forskningsinstitutionernes teknologioverførsel
Mio. kr., PL07
Afsatte midler i aftalen i alt
Videnspredning
- heraf til Åbne midler
- heraf til Rabat til små og mellemstore virksomheder,
når de første gang køber viden og teknologisk
bistand
- heraf til Tilskud til mindre virksomheders samfinansiering af
forskningsprojekter
- heraf til Matchmaking
- heraf til Proof of Concept pulje
- heraf til Stærkere regional forankring af Iværksætterakademiet
Innovationscentre
ler.
-
-
10
2
3
15
15
14
-
6
15
15
16
-
4
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
20
20
-
-
-
2007
30
27
15
2008
100
94
30
2009
100
96
30
-
-
-
2010
-
2011
-
2012
-
Note: Af det aflagte regnskab for globaliseringspuljen i 2008 fremgår indbudgetteringen og forbruget af de afsatte mid-
 UFU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 168: Spm. om ministeren vil fremsende relevante evalueringer af Globaliseringspuljen 2007-12, til Uddannelses- og forskningsministeren
2
Nedenfor afrapporteres først på den del af initiativet, der vedrører videnspredning
og teknologioverførsel, derefter afrapporteres på den del af initiativet, der vedrø-
rer etablering af innovationscentre.
Videnspredning og forskningsinstitutionernes teknologioverførsel
Initiativet
Med henblik på at øge virksomhedernes samspil med universiteter, GTS-
institutter og andre videninstitutioner blev der iværksat en række nye virkemidler:
•
•
Åbne midler
støtter projekter, der ikke falder ind under allerede kendte for-
mer for samarbejde, og eksisterende virkemidler, der støtter samspil.
Videnkupon
giver små og mellemstore virksomheder rabat på udgiften til at
købe rådgivning, sparring, uddannelse eller forskning i forbindelse med et
konkret udviklingsprojekt i virksomheden.
Forskningskupon
giver små og mellemstore virksomheder rabat på udgiften
til at købe kvalificeret forskningssamarbejde fra en forskningsudførende
institution.
Matchmaker-initiativet
går ud på at forbedre virksomheder og forskeres mu-
ligheder for at finde hinanden og skabe fælles forsknings- og udviklings-
projekter med henblik på at øge den private sektors forsknings- og udvik-
lingsindsats.
Proof of concept-finansiering
til offentlige forskningsinstitutioner har til formål
at styrke kommercialiseringen af opfindelser fra forskningen.
Iværksætterakademiet
IDEA
har til formål at øge kvaliteten og omfanget
af undervisning i entreprenørskab og innovation på de videregående ud-
dannelsesinstitutioner samt styrke samarbejdet mellem de videregående
uddannelser, virksomheder, myndigheder om iværksætteraktiviteter. Mid-
lerne fra globaliseringspuljen er rettet mod at skabe yderligere regional
forankring af IDEA’s aktiviteter.
•
•
•
•
Derudover etableres brohoveder for kontakt til internationale forsknings-, innova-
tions- og erhvervsmiljøer (innovationscentre).
Tidspunkt for igangsættelse og afslutning af initiativet
Initiativerne vedrørende skabelse af en mere enkel ordning for samspil,
åbne midler,
proof of concept
samt
IDEA
blev igangsat i 2007. Initiativerne vedrørende
videnkupon,
forskningskupon
og
matchmaker
blev igangsat i 2008.
 UFU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 168: Spm. om ministeren vil fremsende relevante evalueringer af Globaliseringspuljen 2007-12, til Uddannelses- og forskningsministeren
3
Det bemærkes, at der som led i Aftale om fordeling af globaliseringsmidlerne til
forskning og udvikling fra 5. november 2008 er afsat 48 mio. kr. i 2009 og 203
mio. kr. i 2010 (2009-priser) til innovation og videnspredning, herunder viderefø-
relse af initiativer, der blev prioriteret i forbindelse med Aftale om udmøntning af
globaliseringspuljen.
Beskrivelse af udmøntning
Med finanslovene for 2007 og 2008 blev alle midlerne til samarbejde om forsk-
ning, videnspredning og innovation samlet på en konto, og alle hidtidige og nye
ordninger blev samlet i to programmer: Et for innovationsprojekter og et for in-
novationsnetværk. Hermed har Rådet for Teknologi og Innovation (RTI) fået
mulighed for en bedre prioritering af midlerne på tværs af innovationsprojekter.
Midlerne til
åbne midler, proof of concept, IDEA og matchmaker
er blevet uddelt i åben
konkurrence og administreres og uddeles af RTI under Videnskabsministeriet.
Midlerne til
videnkupon og forskningskupon
uddeles løbende. Der er et fast opslag og
en række på forhånd fastsatte vurderingskriterier for deltagere, samarbejde og
samspil mellem virksomheder og videninstitutioner samt internationale vurde-
ringskriterier vedrørende projekternes forsknings- og udviklingshøjde. Midlerne
bliver administreret af Videnskabsministeriet og uddelt af RTI.
Beskrivelse af resultater
Initiativerne vedrørende
videnkupon, forskningskupon og matchmaker
blev igangsat i 2.
halvdel af 2008. Det er derfor for tidligt at vurdere de samlede resultater af disse
virkemidler.
Videnskabsministeriet har gennemført eksterne midtvejsevalueringer af
åbne midler
og
proof of concept
samt en ekstern slutevaluering af
IDEA,
jf. www.fi.dk.
Midtvejsevalueringen af
åbne midler
blev gennemført i første kvartal 2009. Evalue-
ringen peger på, at størsteparten af projekterne ikke kunne være gennemført via
andre finansieringskilder, og at åbne midler i særlig grad udfylder et ”hul” primært
for små/uerfarne innovationsaktører (f.eks. plejehjem og museer), men også for
større, men samspilsmæssigt uerfarne operatører (f.eks. sygehuse), samt for meget
forskellige private aktører (f.eks. virksomheder, erhvervsorganisationer med vide-
re).
Midtvejsevalueringen af
proof of concept
er ligeledes gennemført i første kvartal af
2009. I evalueringen konkluderes, at forskningsinstitutionerne bag de to proof of
concept-konsortier har taget ordningen til sig og benytter proof of concept-
midlerne som et aktivt redskab i kommercialiseringsarbejdet. Det vurderes i evalu-
eringen, at proof of concept-ordningen er med til at lukke en kritisk mangel på
risikovillig kapital i forhold til at understøtte opfindelser, indtil opfindelserne når
et stadie, hvor private markedsinvestorer kan tage over.
 UFU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 168: Spm. om ministeren vil fremsende relevante evalueringer af Globaliseringspuljen 2007-12, til Uddannelses- og forskningsministeren
4
Evalueringen viser endvidere, at de offentlige forskningsinstitutioner frem til fe-
bruar 2009 havde igangsat 66 proof of concept-projekter, hvoraf de 22 var afslut-
tet. Af de 22 afsluttede projekter var tre videreført af eksterne investorer, 13 var
under forhandling med interesserede aftagervirksomheder, mens seks var opgivet.
Slutevalueringen af
IDEA
blev gennemført i 2008 og omfattede IDEA’s indsats
for at sikre regional forankring. Overordnet set konkluderes det i evalueringen, at
de gennemførte aktiviteter i langt overvejende grad vurderes at være kvalitetsmæs-
sigt i orden, relevante og på internationalt niveau.
Derudover gennemføres løbende performanceregnskab for
videnkupon.
Inden for
initiativets løbetid på trekvart år har der været stor efterspørgsel på videnkuponer,
og efterspørgslen er stigende. I 2. og 3. kvartal af 2008 og i 1. kvartal af 2009
modtog Videnskabsministeriet i alt 178 ansøgninger. Heraf blev der givet 166
tilsagn og 12 afslag. De fleste afslag er givet til virksomheder, der ikke levede op til
virksomhedskravene.
Beskrivelse af effekt
Den umiddelbare effekt af initiativet er etableringen af de forskellige virkemidler,
der har ført til øget samspil mellem virksomheder og forskningsinstitutioner, her-
under er nye aktører kommet til. Derudover er projekter, der ikke ville være gen-
nemført via andre finansieringskilder, blevet realiseret.
Det er for tidligt at vurdere effekten af Videnspredning og forskningsinstitutio-
nernes teknologioverførsel på mellemlangt sigt og langt sigt. Effekten af initiativet
bør endvidere ses i sammenhæng med en række andre initiativer, der understøtter
innovation og videnspredning, herunder GTS-institutter, innovationskonsortier
og ErhvervsPhD’ere.
Resultater og effekten af de forskellige virkemidler bliver løbende opsamlet med
udgangspunkt i Videnskabsministeriets strategi for evalueringer, performance-
regnskaber samt resultat- og effektmålinger på innovationsområdet. Strategien har
til formål at skabe en bedre prioritering af Videnskabsministeriets indsats på tværs
af innovationsprojekter og programmer for innovation og videnspredning.
Rigsrevisionen afsluttede i 2008 en vurdering af Videnskabsministeriets strategi og
indsats på området. Rigsrevisionen anerkendte Videnskabsministeriets indsats i
forhold til dels at opstille klare og målbare mål på innovationsområdet, dels at
udvikle og forbedre metoder til effektmåling, dels at anvende forskellige typer af
målinger og evalueringer til løbende at vurdere aktivitetsniveauet og effekter af
innovationsindsatsen, dels at følge op på de gennemførte målinger og evaluerin-
ger, dels at have fokus på, at de ressourcer, der anvendes til effektmålinger, står i
forhold til programmernes økonomiske væsentlighed.
 UFU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 168: Spm. om ministeren vil fremsende relevante evalueringer af Globaliseringspuljen 2007-12, til Uddannelses- og forskningsministeren
5
Kommende aktiviteter
Videnskabsministeriet vil optrappe informationsindsatsen vedrørende
videnkupon
og
forskningskupon,
som er det mindst kendte af de nye virkemidler. Desuden vil
RTI drøfte tilpasninger i forskningskuponen som følge af den finansielle krise, der
har fået de første virksomheder, der har fået forskningskuponen, til at suspendere
forskningsprojektet.
RTI besluttede i 2008 at anvende de midler, der er afsat til matchmaking i
2008-2009, til dels at styrke de eksisterende innovationsnetværks matchma-
king, dels at sætte komplementære netværk i gang, dels at etablere en ”over-
bygning” (koordinerende enhed) for udbydere af matchmaking.
På baggrund af den gennemførte midtvejsevaluering af
proof of concept
vil RTI re-
vurdere de hidtidige tilskudsbetingelser og resultatmål. Desuden søges initiativet
udbygget med henblik på at stille skærpede krav til kommercialisering af de pro-
jekter, der foreslås, og det skal være muligt at videreføre proof of concept-
projekter med lovende resultater.
Innovationscentre
Initiativet
Kun en brøkdel af den samlede viden i verden produceres i Danmark. Det er der-
for afgørende, at danske forskere og virksomheder får adgang til den viden, der
findes og produceres i resten af verden.
Med henblik på at bidrage til at øge internationaliseringen af dansk forskning og
styrke dansk erhvervslivs innovations- og konkurrenceevne er der etableret bro-
hoveder for kontakt til internationale forsknings-, innovations- og erhvervsmiljøer
(innovationscentre). Innovationscentrene skal således lokalt bistå danske forskere
og højteknologiske virksomheder, der søger adgang til netværk, viden, teknologi,
markeder og kapital i udenlandske førende forsknings- og udviklingsregioner (hot
spots). Innovationscentrenes etablering og drift sker i et samarbejde mellem
Danmarks Eksportråd i Udenrigsministeriet og Videnskabsministeriet.
Tidspunkt for igangsættelse og afslutning af initiativet
Initiativet blev igangsat med indvielsen af det første innovationscenter i Silicon
Valley (USA) i juni 2006.
Det bemærkes, at initiativet er videreført i 2010 i forbindelse med Aftale om for-
deling af globaliseringsmidlerne til forskning og udvikling fra 5. november 2008,
hvor det indgår som én af de fire hovedaktiviteter i internationaliseringspuljen. De
øvrige hovedaktiviteter er indgåelse og implementering af bilaterale samarbejdsaf-
taler, etablering af et dansk universitetscenter i Kina samt indgåelse af aftaler med
forskningsnetværk i udlandet.
 UFU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 168: Spm. om ministeren vil fremsende relevante evalueringer af Globaliseringspuljen 2007-12, til Uddannelses- og forskningsministeren
6
Beskrivelse af udmøntning
Initiativet udmøntes gennem etablering og drift af tre innovationscentre i førende
udenlandske forsknings- og innovationsmiljøer: Silicon Valley (USA), Shanghai
(Kina) og München (Tyskland).
Det bemærkes, at initiativet er underfinansieret. Underfinansieringen dækkes af
Udenrigsministeriet og Videnskabsministeriet i fællesskab.
Beskrivelse af resultater
Evalueringen af innovationscentrene viser, at centrene leverer et bredt spektrum
af rådgivningsydelser til et stort antal danske virksomheder. Ifølge innovations-
centrenes resultatkontrakter var målet i 2008 for salg af rådgivningsydelser til dan-
ske virksomheder 2,2 mio. kr. Målet blev nået til fulde, idet innovationscentrene i
2008 havde en samlet indtjening på cirka 3,1 mio. kr.
Innovationscentrene bidrager endvidere til indgåelsen af strategiske samarbejdsaf-
taler mellem danske og udenlandske forskningsinstitutioner. Eksempelvis har in-
novationscentret i Silicon Valley medvirket til, at der er indgået partnerskabsaftaler
med henholdsvis Standford University (H-Star) og UC Berkeley (CITRIS).
Endelig markedsfører innovationscentrene danske forsknings- og erhvervsmæssi-
ge kompetencer ved forskellige arrangementer. Arrangementerne omfatter større
konferencer og workshops med deltagelse af såvel danske og udenlandske virk-
somheder og forskere.
Ifølge forskningsattachéernes resultatkontrakter er det blandt andet et mål, at der i
perioden 2007 til 2009 skal afholdes fire til fem konferencer og 13 til 14 work-
shops. Dette mål er nået, for så vidt angår konferencer, idet forskningsattachéerne
indtil videre har stået i spidsen for planlægning og gennemførelse af ti akademiske
konferencer med danske og internationale deltagere. Målet forventes tillige indfri-
et, for så vidt angår workshops, idet forskningsattachéerne indtil videre har stået i
spidsen for planlægning og gennemførelse af 12 workshops med danske og inter-
nationale deltagere.
Ud over konferencer, seminarer og workshops kan der som led i markedsførings-
indsatsen også være tale om mindre netværksarrangementer for eksempel i for-
bindelse med besøg af danske delegationer på centrene.
Innovationscentrenes positive resultater understøttes af en ekstern midtvejsevalu-
ering, der blev gennemført i foråret 2008. Evalueringen viste, at innovationscent-
rene var kommet godt fra start og havde tilvejebragt et godt grundlag for konsoli-
dering af centrene. Evalueringen viste endvidere, at brugerne, i form af forskere
og virksomheder, generelt var meget tilfredse med innovationscentrenes ydelser.
Derudover viste evalueringen, at der var behov for at styrke synergien mellem de
kommercielle og forskningsmæssige indsatser på innovationscentrene, herunder
 UFU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 168: Spm. om ministeren vil fremsende relevante evalueringer af Globaliseringspuljen 2007-12, til Uddannelses- og forskningsministeren
1647662_0098.png
7
med henblik på at sikre en klarere videnprofil i innovationscentrenes aktiviteter og
rådgivningsydelser.
Danmarks Eksportråd og Videnskabsministeriet har i foråret 2009 igangsat en
række initiativer, blandt andet udarbejdelse af fælles strategi og fælles resultatkon-
trakter, i samarbejde med innovationscentrene med henblik på at imødekomme
midtvejsevalueringens anbefalinger.
Beskrivelse af effekt
Den umiddelbare effekt af Brohoveder for kontakt til internationale forsknings-,
innovations- og erhvervsmiljøer (innovationscentre) er etableringen af de tre in-
novationscentre, der har leveret rådgivning til danske virksomheder, bidraget til
forskernetværk og markedsført danske forsknings- og erhvervsmæssige kompe-
tencer.
Det er for tidligt at vurdere effekten af innovationscentrene på mellemlangt sigt
og langt sigt. Effekten af initiativet bør endvidere ses i sammenhæng med andre
initiativer, der understøtter internationaliseringen af dansk forskning og dansk
erhvervslivs innovations- og konkurrenceevne, herunder de øvrige nævnte hoved-
aktiviteter i internationaliseringspuljen i Aftale om fordeling af globaliseringsmid-
lerne til forskning og udvikling fra 5. november 2008.
Kommende aktiviteter
En mindre udvidelse af aktiviteterne overvejes i 2010, såfremt tilstrækkelig finan-
siering kan tilvejebringes.
Aftaletekst
Boks 1. Videnspredning og forskningsinstitutionernes teknologioverførsel
Det er vigtigt, at virksomheder og forskningsinstitutioner kan se fordelen ved at samarbejde, således at
forskning og ny viden spredes og anvendes i erhvervslivet til gavn for vækst og fornyelse.
For at skabe en mere enkel ordning og en bedre prioritering på tværs af projekterne samles eksisterende
virkemidler om samarbejde mellem virksomheder og forskningsinstitutioner inden for Videnskabsministeriets
område i én pulje. Det drejer sig om innovationskonsortier, højteknologiske netværk, regionale teknologi-
centre og regional IT-satsning, der tilsammen på finansloven for 2006 har en forventet bevilling på hen-
holdsvis 202 mio. kr., 207 mio. kr. og 177 mio. kr. i årene 2007-2009.
Puljen opdeles i målrettede og åbne midler. De målrettede midler bruges til bestemte samspilsformer, mens
de åbne midler tildeles projekter, der ikke falder inden for de allerede kendte samarbejdsformer. Det skyl-
des, at der er behov for at kunne reagere hurtigt, når nye behov opstår, eller at have en fleksibilitet, der
imødekommer projekter, der ikke falder ind under allerede kendte former for samarbejde mellem virksom-
heder og forskningsinstitutioner, eller der kan give forskningsinstitutioner mulighed for at bringe flere opfin-
delser frem til markedet.
Ud over den eksisterende indsats, der er nævnt ovenfor, etableres nye virkemidler inden for de målrettede
 UFU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 168: Spm. om ministeren vil fremsende relevante evalueringer af Globaliseringspuljen 2007-12, til Uddannelses- og forskningsministeren
1647662_0099.png
8
midler, der skal give forskningsinstitutioner mulighed for at bringe flere opfindelser frem til markedet, stimu-
lere små og mellemstore virksomheders køb af viden og teknologisk bistand samt skabe mere samspil
mellem forskning og erhverv.
Der etableres en ordning, hvor små og mellemstore virksomheder med op til 250 ansatte får rabat første
gang, de køber viden fra en videninstitution fx universiteter, forskningsinstitutioner og teknologiske service-
institutter. Rabatkuponen har en værdi på op til 100.000 kr. og kan dække op til halvdelen af opgavens
omkostninger. Virksomhederne skal selv finansiere mindst halvdelen af omkostningerne, således at der
sikres virksomhedernes relevans og engagement. Ordningen igangsættes fra 2008.
Små og mellemstore virksomheder med under 250 ansatte, der indgår en aftale om et samfinansieret forsk-
ningsprojekt med en eller flere universiteter eller forskningsinstitutioner, kan få doblet deres bidrag op. Det
statslige tilskud går til forskningsinstitutionen, og der fastsættes et loft på 1�½ mio.kr pr. projekt. For at få
tilskud skal der foreligge en underskreven samarbejdsaftale mellem virksomheden og videninstitutionen,
som indeholder aftale om offentliggørelse af resultater og om ejerskabet af eventuelle immaterielle rettighe-
der. Ordningen igangsættes fra 2008.
Der etableres en matchmaking-ordning. De udpegede matchmakere opsøger og samler de bedste forskere
og erhvervsfolk og igangsætter samarbejdsprojekter mellem virksomheder og forskningsinstitutioner. Match-
makeren kan bl.a. også informere om ordninger og initiativer, arrangere netværksaktiviteter og udforme
ansøgninger til Rådet for Teknologi og Innovation. Matchmakeren får tildelt en projektpulje, som kan anven-
des til konkrete forsknings og udviklingsaktiviteter, der følger retningslinier fastsat af Rådet for Teknologi og
Innovation. Ordningen starter i 2008, hvor der udbydes 2 matchmakere og derefter 3 matchmakere i 2009.
Initiativet evalueres i 2009 med henblik på at vurdere effekten og varigheden af initiativet.
Der afsættes en pulje til modning og dokumentation af lovende opfindelser (proof of concept) ved offentlige
forskningsinstitutioner. Midlerne skal kunne medgå til at frikøbe forskere fra undervisning og forskning i en
periode, så de kan koncentrere sig om at udvikle deres opfindelse. Endvidere skal midlerne bruges til at
ansætte projektmedarbejdere og til at inddrage ekstern assistance fx i forbindelse med markedsvurdering
og patentering. Tildelingen af midlerne skal ske i konkurrence via Rådet for Teknologi og Innovation.
For at styrke danske forskeres og virksomheders adgang til den nyeste viden uden for landets grænser
etableres som udgangspunkt 2-4 nye brohovedfunktioner eller
”Innovationscentre”. Brohovederne etableres efter samme model, som brohovedet i Silicon Valley, der
åbnede 2. juni 2006.
Iværksætterakademiet IDEA’s arbejde med at etablere regionale netværk med lokale uddannelsesinstitutio-
ner styrkes. I hver region skal der etableres et netværk mellem erhvervsskoler, de kommende professions-
højskoler og universiteter, så der skabes grundlag for at udvikle og tilbyde uddannelsestilbud i entrepre-
neurskab for elever og studerende i alle regioner. Desuden skal IDEA bidrage til at udvikle efteruddannel-
sestilbud til lærere på forskellige uddannelsestrin.
Regeringen vil drøfte den konkrete udmøntning af midler til videnspredning med de øvrige aftalepartier.
 UFU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 168: Spm. om ministeren vil fremsende relevante evalueringer af Globaliseringspuljen 2007-12, til Uddannelses- og forskningsministeren
1647662_0100.png
Videnskabsministeriet
Evalueringsnotat
2.5.2 Udvikling af GTS-institutterne
Initiativet
28. maj 2009
De Godkendte Teknologiske Serviceinstitutter (GTS) spiller en afgørende rolle
for at styrke og stimulere innovationen i Danmark, herunder bidrage til en forsk-
nings- og teknologibaseret udvikling af virksomhederne. GTS skal opbygge og
udvikle viden i en anvendelsesorienteret form og udbrede denne hurtigere og bre-
dere i en takt, der går foran markedet.
Initiativet til udvikling af GTS-institutterne skal sikre, at den teknologiske service
følger de fortsat forandrede behov i erhvervsliv og samfund. Der vil løbende op-
stå behov og muligheder for teknologisk service for nye brancher og forretnings-
områder. Fleksibilitet og tilpasning til markedets behov skal opfyldes og dækkes
gennem nye resultatkontrakter med eksisterende og nye GTS-aktører.
Det er målsætningen, at der etableres nye aktører inden for nye faglige områder,
som skal styrke udbuddet og være med til at øge konkurrencen mellem udbyderne
af teknologisk service. Der skal gøres en fokuseret indsats for at styrke små og
mellemstore virksomheders IKT-baserede innovation med et innovationscenter
for e-business.
I alt er der i Aftale om udmøntning af globaliseringspuljen afsat 115 mio. kr.
(2007-priser) i perioden 2007 til 2009 til finansiering af Udvikling af GTS-
institutterne, jf. tabel 1.
Tabel 1.
Udvikling af GTS-institutterne
Mio. kr., PL07
Afsatte midler i afta-
len
forbruget af de afsatte midler.
25
40
50
-
-
-
Note: Af det aflagte regnskab for globaliseringspuljen i 2008 fremgår indbudgetteringen og
2007
2008
2009
2010
2011
2012
Tidspunkt for igangsættelse og afslutning af initiativet
Initiativet, der blev igangsat i 2007 og løber indtil 2009, er implementeret i resul-
tatkontrakter for de eksisterende GTS-institutter og to nye GTS-institutter for
perioden 2007 til 2009, samt i en række tillægskontrakter indgået inden for perio-
den 2007 til 2009.
 UFU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 168: Spm. om ministeren vil fremsende relevante evalueringer af Globaliseringspuljen 2007-12, til Uddannelses- og forskningsministeren
1647662_0101.png
2
Beskrivelse af udmøntning
GTS-midlerne er udmøntet gennem indgåelsen af treårige resultatkontrakter mel-
lem Rådet for Teknologi og Innovation (RTI) og GTS-institutterne. Midlerne er
anvendt til aktiviteter i eksisterende og nye GTS-institutter, der varetager behov i
nye brancher og forretningsområder samt nye hidtil udækkede faglige områder.
Det bemærkes, at der som led i Aftale om fordeling af globaliseringsmidlerne til
forskning og udvikling fra 5. november 2008 er afsat 40 mio. kr. i 2010 (2009-
priser) til initiativet Kontraktmidler til GTS.
Beskrivelse af resultater
I 2006 gennemførtes et åbent udbud om at udføre teknologisk service for at til-
trække flere aktører for eksempel universiteter, andre forskningsinstitutioner og
virksomheder. 14 aktører fra universiteter, forskningsinstitutioner og virksomhe-
der ansøgte om at blive nye GTS-institutter. Det resulterede i, at to nye GTS-
aktører blev godkendt og indgik resultatkontrakter i løbet af 2007. De nye aktører
Alexandra Instituttet og AgroTech arbejder inden for nye hidtil udækkede områ-
der, herunder blandt andet avanceret jordbrugsteknologi og pervacive computing
(it-i-alting). Der er nu i alt ni GTS-institutter.
Samtidig blev der oprettet nye innovationscentre inden for GTS-systemet, blandt
andet et e-Business innovationscenter, IBIZ-centeret. En ekstern midtvejsevalue-
ring af IBIZ-centret viser, at der er et stort behov for at få udviklet både en efter-
spørgsel og et udbud for e-business og IKT-baseret innovation rettet mod små og
mellemstore virksomheder (SMV’er).
Der er gennemført en international evaluering af hele GTS-systemet i 2008-2009,
jf.
www.fi.dk.
Den internationale evaluering er gennemført af et internationalt
evalueringspanel og bygger på et omfattende dokumentationsmateriale, herunder
tre grundanalyser, der belyser aktører og roller i det danske innovationssystem,
GTS og tilsvarende aktører i andre lande samt fremtidige behov for teknologisk
service.
Evalueringen viser, at GTS-nettet i Danmark er blandt de nationale teknologiske
servicenet i OECD-landene, der er bedst til at udbyde viden og teknologi til flest
virksomheder, og som når relativt flere virksomheder end for eksempel SINTEF i
Norge, Frauenhofer i Tyskland, TNO i Holland, VTT i Finland og IRECO i Sve-
rige. Til gengæld er den erhvervsrettede forsknings- og udviklingsomsætning på de
danske teknologiske institutter lavere end på tilsvarende institutter i udlandet. Det
skyldes primært en lavere offentlig finansieringsandel. Evalueringen viser desuden,
at tilfredsheden med ydelserne i GTS-nettet er meget høj, og graden af internatio-
nalisering i GTS-nettet er også væsentligt højere, end den man ser i andre lande.
Evalueringen kommer endvidere med en række anbefalinger til den fremtidige
udvikling af GTS-nettet. Den peger blandt andet på, at der er behov for at løfte
forsknings- og udviklingsniveauet yderligere, styrke samarbejdet med universiteter
 UFU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 168: Spm. om ministeren vil fremsende relevante evalueringer af Globaliseringspuljen 2007-12, til Uddannelses- og forskningsministeren
3
og profilere GTS-systemet som system og den afgørende rolle, det udfører i vi-
densamfundet. Den høje grad af internationalisering skal også benyttes til yderli-
gere international videnhjemtagning.
Desuden er der igangsat en række aktiviteter, der styrker og integrerer samarbejdet
mellem GTS-institutterne og universiteterne på nye måder. Samarbejde med uni-
versiteterne og øvrige videninstitutioner var således et vigtigt vurderingskriterium i
forbindelse med ansøgningerne om resultatkontrakter for perioden 2007-2009.
Som eksempel på det styrkede samarbejde mellem GTS-institutter og universiteter
kan nævnes et projekt mellem KU-life (oprindeligt Danmarks Farmaceutiske Uni-
versitet) og GTS-instituttet Bioneer inden for sundhedsteknologi med en tæt ud-
veksling af medarbejdere og en forbedret udnyttelse af udstyr på tværs af instituti-
onerne.
Samlet set er den totale omsætning til danske virksomheder i GTS-nettet steget
med 13 procent, og forsknings- og udviklingsindsatsen er steget med 15 procent i
perioden 2006 til 2007. Antallet af danske kunder er i samme periode steget med
et par procent.
Gennem nye institutter, fusioner og opkøb blandt de eksisterende institutter samt
øget samspil og forsknings- og udviklingsaktiviteter er videnniveauet i GTS-nettet
stigende, og flere danske virksomheder køber ydelser til fremme af innovations-
og udviklingsprocesser. I 2007 havde GTS-institutterne kontakt med 30.589 virk-
somheder om året, heraf var 23.937 små og mellemstore virksomheder. Samtidig
havde GTS-institutterne kontakt med 3.307 offentlige kunder. Desuden er der
etableret en øget konkurrence om midlerne for at sikre et højere kvalitetsniveau,
og der udvikles teknologiske services på en række nye branche- og forretningsom-
råder. Endelig sker der en målrettet stimulering af de små og mellemstore virk-
somheders konkurrencekraft og effektivitet gennem udbredelsen af IKT-baseret
innovation.
Beskrivelse af effekt
Den umiddelbare effekt af Udvikling af GTS-institutterne er etableringen af to
nye godkendte teknologiske serviceinstitutter og flere tværgående innovations-
centre, heraf et center for e-business. Desuden er en række nye aktiviteter igangsat
for at styrke samarbejdet mellem GTS-institutterne og universiteterne.
Det er for tidligt at vurdere effekten af de særskilte midler fra globaliseringsaftalen
på mellemlangt sigt og langt sigt. Effekten af initiativet bør endvidere ses i sam-
menhæng med andre tiltag, der understøtter udviklingen af GTS-nettet som
forsknings- og videnspredningsinstitution, herunder innovationskonsortier og
innovationsnetværk.
Kommende aktiviteter
På baggrund af den gennemførte internationale evaluering og de opnåede resulta-
ter vil konkurrencen mellem GTS-institutterne blive skærpet yderligere gennem
 UFU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 168: Spm. om ministeren vil fremsende relevante evalueringer af Globaliseringspuljen 2007-12, til Uddannelses- og forskningsministeren
1647662_0103.png
4
øgede krav til effekt, åbenhed og resultater. Der indføres blandt andet et krav om,
at GTS-institutterne skal indgå i en åben dialog med omverdenen, herunder især
virksomheder, om den fremtidige udvikling i GTS-nettet. Hertil kommer, at RTI
vil udvikle en ny strategi for GTS, der rækker tre til seks år frem. Det skal sikre, at
GTS-nettet fortsat kan matche behovet for højere videnniveau i virksomheder og
samfundet generelt.
Aftaletekst
Boks 1.
Udvikling af GTS-institutterne
Behovene for teknologisk service udvikler og ændrer sig indenfor de teknologi- og brancheområder, som
GTS-institutterne i dag dækker, og der opstår nye brancher og forretningsområder med behov for teknolo-
gisk service. Derfor gøres GTS-systemet mere fleksibelt, så det løbende kan tilpasse sig markedets behov
samtidig med at flere aktører – fx universiteter, andre forskningsinstitutioner og virksomheder - skal have
bedre mulighed for at deltage i udbuddet om at udføre teknologisk service, således at konkurrencen mellem
udbydere øges. GTS-systemet udvides endvidere med nye aktører, der har kompetencer indenfor nye og
udækkede områder fx sundhedsteknologi og nanoteknologi og der etableres et innovationscenter for e-
business for særlig at understøtte små og mellemstore virksomheders IKT-baserede procesinnovation og
forretningsbaserede IKT-anvendelse. Denne udvidelse vil, sammen med øgede kvalitetskrav og gennemsig-
tighed i resultatkontraktindgåelsen, være med til at skærpe konkurrencen om de midler der anvendes til
teknologisk service i Danmark.