Ministeren
Uddannelses- og Forskningsudvalget
Folketinget
Christiansborg
1240 København K
I brev af 29. april 2016 har udvalget efter ønske fra Carolina Magdalene Maier
(ALT) stillet mig følgende spørgsmål:
Spørgsmål nr. 161 (Alm. del)
Vil ministeren kommentere på det potentielle problem for troværdigheden af dansk
forskning, der er aktualiseret i kølvandet på Udvalgene vedrørende Videnskabelig
Uredeligheds nederlag i Vester Landsret med dom af den 30. marts 2016, hvor
retten har underkendt, at skjult forfatterskab ikke må forekomme på en videnska-
belig artikel, noget der ellers er bred international enighed om, og som tydeligt
fremgår af de principper for god videnskabelig praksis Danmark har tilsluttet sig
f.eks. fra European Science Foundation?
Svar
Vestre Landsret har ved dom af 30.marts 2016 konkret vurderet, hvorvidt en for-
sker havde begået videnskabelig uredelighed blandt andet ved uretmæssig angivel-
se af forfatterrolle i en videnskabelig artikel. Der var, som jeg må forstå det, tale om
en ren juridisk fortolkning af, hvorvidt der i dette konkrete tilfælde var begået vi-
denskabelig uredelighed efter det gældende retsgrundlag.
Dommen er derimod ikke udtryk for en stillingtagen til almindelige principper for
god videnskabelig praksis, hverken som de følger af for eksempel vores egen dan-
ske kodeks for integritet i forskning (Danish Code of Conduct for Research Integri-
ty, 2014) eller den såkaldte European Code of Conduct for Research Integrity, der i
2011 blev udarbejdet i NGO-regi af bl.a. European Science Foundation. Det be-
mærkes i øvrigt, at den omtalte europæiske kodeks ikke er et dokument af egentlig
juridisk karakter, og at der blandt andet af den grund ikke er tale om, at Danmark
officielt har tilsluttet sig dokumentet.
Det er korrekt, at det efter mange retningslinjer og guidelines ikke er udtryk for god
praksis at undertrykke oplysninger om, hvem der har bidraget til en videnskabelig
artikel. Også af vores egen kodeks fremgår det blandt andet, at væsentlige bidrag til
et videnskabeligt arbejde altid bør oplyses.
Retningslinjerne i den danske kodeks har vundet bred tilslutning i de danske
forskningsmiljøer, herunder på universiteterne og andre forskningsinstitutioner,
hvor der arbejdes seriøst med at udbrede kendskabet til dem og implementere dem
24. maj 2016
Uddannelses- og
Forskningsministeriet
Børsgade 4
Post
Postboks 2135
1015 København K
Tel.
3392 9700
Fax
3332 3501
Mail
Web
www.ufm.dk
CVR-nr.
Ref.-nr.
1680 5408
16/014423-04
Side
1/2