Ministeren
Uddannelses- og Forskningsudvalget
Folketinget
Christiansborg
1240 København K
I brev af 28. april har udvalget efter ønske fra Mette Reissmann (S) stillet mig føl-
gende spørgsmål:
Spørgsmål nr. 159 (Alm. del)
Mener ministeren, at analysenotatet »Ledighed blandt nyuddannede og udviklin-
gen i optaget på de videregående uddannelser«, der er offentliggjort på ministeriets
hjemmeside den 28. april 2016, er retvisende, når det ikke medtager 2015 i opgø-
relsen over optaget, men kun beskæftiger sig med perioden fra 2007 til 2014, og
dermed ikke tager højde for udviklingen efter indførelsen af dimensioneringsmo-
dellen?
Svar
Analysenotatet »Ledighed blandt nyuddannede og udviklingen i optaget på de vi-
deregående uddannelser« er udarbejdet på baggrund af de nyeste data tilgængelige
for ministeriets analyser, jf. alm. del – spm. 158.
Formålet med analysen er at illustrere et langvarigt problem med manglende
match mellem optag på uddannelser og beskæftigelsesmuligheder historisk set.
Analysen peger endvidere på, at ledigheden blandt nyuddannede omkring 1 til 2 år
efter dimittering i gennemsnit er markant over det generelle ledighedsniveau.
Analysenotatets pointe om, at en række uddannelser har haft høj vækst i optaget
fra 2007-2014, selvom de samme uddannelser har haft høj ledighed i perioden, er
dokumenteret i analysen.
Det fremgår også af analysenotatet, at det fremadrettede optag på en række uddan-
nelser med høj ledighed blandt de nyuddannede påvirkes i nedadgående retning af
den ledighedsbaserede dimensionering.
19. maj 2016
Uddannelses- og
Forskningsministeriet
Børsgade 4
Post
Postboks 2135
1015 København K
Tel.
3392 9700
Fax
3332 3501
Mail
ufm@ufm.dk
Web
www.ufm.dk
CVR-nr.
Ref.-nr.
1680 5408
16/014512-02
Med venlig hilsen
Ulla Tørnæs
Side
1/1