Uddannelses- og Forskningsudvalget 2015-16
UFU Alm.del
Offentligt
1637192_0001.png
Ministeren
Uddannelses- og Forskningsudvalget
Folketinget
Christiansborg
1240 København K
24. maj 2016
I brev af 13. april 2016 har udvalget efter ønske fra Christine Antorini (S) stillet mig
følgende spørgsmål:
Spørgsmål nr. 150 (Alm. del – bilag 128)
Ministeren bedes kommentere henvendelse af 5. april 2016 fra Sundhedskartellet,
jf. UFU alm. del - bilag 128.
Svar
Sundhedskartellet nævner i henvendelsen af 5. april 2016 en række opmærksom-
hedspunkter og bekymringer vedrørende blandt andet professionshøjskolernes
økonomi og kvaliteten af praktikken (den kliniske uddannelse). Sundhedskartellet
vurderer, at det i udviklingsprojektet ikke har været muligt at forbedre kvaliteten af
praktikken (den kliniske uddannelse). Desuden rejses en bekymring for, at der kan
opstå forskel på tværs af udbud af den samme uddannelse på de syv professions-
højskoler og spørgsmålet om godkendelse af studieordninger adresseres.
Præmissen for udviklingsarbejdet og justeringen af de ni sundhedsuddannelser har
været, at det skulle holdes inden for de økonomiske rammer, som gælder for ud-
dannelserne i dag. Med de justerede rammer for uddannelserne og deres indhold,
f.eks. mål for læringsudbytte mv., er det ministeriets klare vurdering, at de enkelte
uddannelser samlet set styrkes.
I forbindelse med udviklingsarbejdet er der etableret en ny ramme for uddannel-
serne som på den ene side skal sikre et fortsat ensartet og sammenligneligt fagligt
niveau for uddannelserne og på den anden side give mulighed for en løbende ud-
vikling og tilpasning af indholdet ift. kravene i sundhedssektoren både nationalt og
regionalt.
Derfor er det vigtigt at bemærke, at et ensartet nationalt kompetenceniveau for
uddannelserne fastsættes i en uddannelsesbekendtgørelse (inkl. bilag) for hver
uddannelse, der samtidig udgør autorisationsgrundlaget. Det er den model, der har
været drøftet og opnået enighed om at anbefale i styregruppen bag udviklingspro-
jektet, hvor de relevante parter har været repræsenteret. Styregruppen omfatter
Danske Professionshøjskoler, Danske Regioner, KL, Sundhedskartellet, Styrelsen
for Patientsikkerhed, Styrelsen for Videregående Uddannelser og studerende ved
de sundhedsfaglige professionsbacheloruddannelser.
Uddannelses- og
Forskningsministeriet
Børsgade 4
Post
Postboks 2135
1015 København K
Tel.
3392 9700
Fax
3332 3501
Mail
[email protected]
Web
www.ufm.dk
CVR-nr.
1680 5408
Side
1/2
UFU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 150: Spm. om ministerens kommentar til henvendelse af 5/4-16 fra Sundhedskartellet, til uddannelses- og forskningsministeren
1637192_0002.png
Jeg kan endvidere oplyse, at Professionshøjskolerne etablerer følgegrupper for hver
uddannelse til at følge implementeringen. Følgegruppernes sammensætning vil
afspejle de parter, der er relevante i forhold til den enkelte uddannelse. Endelig vil
styregruppen bag udviklingsprojektet fortsætte med årlige statusmøder. De rele-
vante parter har således gode muligheder for at følge udviklingen af de nye uddan-
nelser, herunder de nye studieordninger.
Med venlig hilsen
Ulla Tørnæs
Styrelsen for Videregående
Uddannelser
Side
2/2