Uddannelses- og Forskningsudvalget 2015-16
UFU Alm.del
Offentligt
1630386_0001.png
Ministeren
Uddannelses- og forskningsudvalget
Folketinget
Christiansborg
1240 København K
I brev af 13. april 2016 har udvalget stillet mig følgende spørgsmål:
Spørgsmål nr. 149 (alm. del)
Ministeren bedes kommentere henvendelse af 11. april 2016 fra Danske Professi-
onshøjskoler, jf. UFU alm. del – bilag 126.
Svar
Det følger af institutionernes lovgivning, at professionshøjskolerne og erhvervsaka-
demierne skal varetage praksisnære og anvendelsesorienterede forsknings- og ud-
viklingsaktiviteter. Videre fremgår det, at uddannelserne skal bygge på forsknings-
og udviklingsviden inden for de relevante fagområder og på viden om praksis i de
professioner og erhverv, som uddannelserne er rettet mod. Forsknings- og udvik-
lingsaktiviteterne på professionshøjskolerne skal således understøtte en videnbase-
ring af uddannelserne.
Jeg vil gerne betone forskellen mellem universiteternes og professionshøjskolernes
opgaver med hensyn til forsknings- og udviklingsaktiviteter. Universiteterne har en
grundlæggende forskningsforpligtelse, mens professionshøjskolernes forsknings-
og udviklingsaktiviteter skal understøtte uddannelserne og have fokus på anvendel-
se. Her har professionsbacheloruddannelserne en helt særlig styrke ved at kunne
bygge bro mellem forsknings- og udviklingsviden og praksis – blandt andet gen-
nem uddannelsernes obligatoriske praktik. Denne forskel mellem universiteternes
og professionshøjskolernes formål afspejles i mine øjne tydeligt i lovgrundlaget.
Jeg hæfter mig ved, at Danske Professionshøjskoler understreger, at professions-
højskolerne er fuldt ud opmærksomme på forskellen mellem universiteternes og
professionshøjskolernes formål i denne sammenhæng. Jeg hæfter mig også ved
eksemplerne på samarbejder mellem professionshøjskolerne og praksis. Det er
afgørende, at ny viden produceres i samarbejde med praksis og relevante aftagere
og dermed understøtter, at den nye viden kommer i anvendelse i hele landet.
Samtidig vil jeg gerne understrege, at forsknings- og udviklingsaktiviteterne også
omfatter, at professionshøjskolerne i vid udstrækning samarbejder med de øvrige
videns- og uddannelsesinstitutioner, herunder universiteterne.
Regeringen har videreført midlerne til at understøtte uddannelsernes udviklings-
og evidensbasering på professionshøjskoler og erhvervsakademier frem til 2018.
Med venlig hilsen
Ulla Tørnæs
Side
1/1
9. maj 2016
Uddannelses- og
Forskningsministeriet
Børsgade 4
Post
Postboks 2135
1015 København K
Tel.
3392 9700
Fax
3332 3501
Mail
[email protected]
Web
www.ufm.dk
CVR-nr.
Ref.-nr.
1680 5408
16/012520-04