Uddannelses- og Forskningsudvalget 2015-16
UFU Alm.del
Offentligt
1641576_0001.png
Ministeren
Uddannelses- og Forskningsudvalget
Folketinget
Christiansborg
1240 København K
I brev af 12. april 2016 har udvalget stillet mig følgende spørgsmål:
Spørgsmål nr. 146 (Alm. del)
Kan ministeren redegøre for, hvordan SU påvirker den sociale mobilitet?
Svar
I en dansk kontekst er der foretaget relativt få undersøgelser af, hvordan SU’en
påvirker den sociale mobilitet. Danske undersøgelser af SU og social mobilitet ba-
serer sig navnligt på SU-reformen i 1988, som bl.a. øgede SU-stipendiet med op til
57 pct., hvilket gør det vanskeligt at generalisere ud fra. Internationalt set er der
store forskelle i uddannelses- og uddannelsesstøttesystemer, hvorfor det også er
vanskeligt at overføre resultaterne fra udenlandske undersøgelser til danske for-
hold.
På denne baggrund vurderes det, at der er begrænset forskningsbaseret viden om,
hvordan SU påvirker den sociale mobilitet. De relativt få undersøgelser giver såle-
des heller ikke et klart billede af en evt. sammenhæng.
En gennemgang af forskningslitteraturen har identificeret tre danske undersøgelser
af effekten af SU, der samtidigt inddrager familiebaggrund i analysen, og som er
udgivet i fagfællebedømte tidskrifter.
Nielsen, Helena Skyt, Torben Sørensen og Christopher Taber (2010)
undersøger
SU-reformen i 1988 og finder, at tilgangen til universiteterne øges med 1,35 pro-
centpoint ved en stigning i SU’en på $1.000.
1
,
2
Undersøgelsen finder, at studerende
fra familier med et mindre økonomisk råderum reagerer mest. Forskellen er dog
relativt lille og er ikke statistisk signifikant.
Arendt, Jacob Nielsen (2013)
undersøger samme SU-reform.
3
Ved en stigning i SU
på 10 pct. finder Arendt (2013) et 13,6 pct. lavere frafald blandt studerende med
forældre uden en videregående uddannelse efter SU’en blev forhøjet. Undersøgel-
1. juni 2016
Uddannelses- og
Forskningsministeriet
Børsgade 4
Post
Postboks 2135
1015 København K
Tel.
3392 9700
Fax
3332 3501
Mail
[email protected]
Web
www.ufm.dk
CVR-nr.
Ref.-nr.
1680 5408
16/012336-13
Helena Skyt, Torben Sørensen og Christopher Taber (2010 ): Estimating the Ef-
fect of Student Aid on College Enrollment: Evidence from a Government Grant Policy Re-
form, American Economic Journal: Economic Policy, Vol. 2, No. 2, 2010, p. 185-215
2
Omregnet til danske kroner efter valutakursen i 2010 svarer det til 5.625 kr. pr. år.
3
Arendt, Jacob Nielsen (2013): The impact of public student grants on drop-out and com-
pletion of higher education – evidence from a student grant reform, Empirical Economics,
44, 3: 1545-1562
Side
1/2
1
Nielsen,
 UFU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 146: Spm. om, hvordan SU påvirker den sociale mobilitet, til uddannelses- og forskningsministeren
1641576_0002.png
sen finder derimod ingen signifikante effekter for studerende, hvis forældre har en
videregående uddannelse.
Humlum, M. K. & R. M. Vejlin (2013)
undersøger SU’ens betydning for gymnasie-
elever.
4
Undersøgelsen udnytter, at personer på samme skoleårgang får SU på for-
skellige tidspunkter afhængigt af, hvornår de er født. Resultaterne viser, at mere SU
medfører mindre erhvervsarbejde, og effekten er størst for elever fra lavindkomst-
familier. Øges SU’en med 1.000 kr. nedbringes graden af erhvervsarbejde med 1,2
procentpoint mere for elever i den nederste indkomstkvintil i forhold til elever i
den øverste indkomstkvintil. Undersøgelsen finder dog ingen effekter på karakte-
rer.
De internationale forskningsresultater kan være vanskelige at overføre til en dansk
kontekst. Det skyldes ikke mindst, at der er fri og gratis adgang til de danske ud-
dannelsesinstitutioner samtidigt med, at den danske uddannelsesstøtte i et interna-
tionalt perspektiv er høj. Derudover er der en række andre forhold af betydning,
herunder skatte- og overførselssystemets indretning.
Eksempler på udenlandske fagfællebedømte undersøgelser ses herunder.
Avdic og Gartell (2015)
benytter en svensk SU-reform i 2001 til at identificere ef-
fekten af finansiel støtte på studerendes gennemførselstider.
5
Den svenske SU-
reform indebar, at den samlede SU-ydelse (lån og støtte) blev fastholdt, mens støt-
teandelen blev større (fra 27,8 pct. til 34,5 pct.). De studerende fik samtidigt lov til
at tjene mere ved siden af studierne. Resultaterne indikerer, at den svenske SU-
reform fik de studerende med en lav socioøkonomisk baggrund til at arbejde mere
ved siden af studiet. Efter SU-reformen tjener de i gennemsnit 2.400 svenske kro-
ner mere pr. år end studerende med en høj socioøkonomisk baggrund.
6
SU-
reformen skabte tilsvarende en længere gennemførselstid på 10 pct. for den samme
gruppe.
Dynarski (2003)
7
og
Dynarski (2000)
8
viser, at en stigning i uddannelsesstøtten
ikke påvirker forskelligt på tværs af sociale kår. Resultaterne viser, at en stigning i
uddannelsesstøtte på $1.000 i USA medfører en stigning i tilgangen til de videregå-
ende uddannelser på henholdsvis 3,6 procentpoint (for studerende med afdøde,
pensionerede eller invalide forældre) og 4-6 procentpoint (for studerende fra mel-
lem- og højindkomstfamilier). Der er dog ikke tale om en signifikant forskel.
Med venlig hilsen
Ulla Tørnæs
Uddannelses- og
Forskningsministeriet
Humlum, M. K. & R. M. Vejlin (2013): The Responses of Youth to a Cash Transfer Condi-
tional on Schooling: A Quasi-Experimental Study, Journal of Applied Econometrics, Vol.
28
5
Avdic, D. & M. Gartell (2015): Working while studying? Student aid design and socioeco-
nomic achievement disparities in higher education, Labour Economics, Vol. 33 pp. 26-40
6
Omregnet til danske kroner efter valutakursen i 2010, svarer det til 1.876 kr. pr. år.
7
Dynarski, S. (2003): Does Aid Matter? Measuring the Effect of Student Aid on College
Attendance and Completion, American Economic Review, Vol 93, No. 1
8
Dynarski, S. (2000): Hope for Whom? Financial Aid for the Middle Class and Its Impact
on College Attendance." National Tax Journal, 53(3): 629-61
4
Side
2/2