UFU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 144: Spm. om ministeren vil udarbejde en sammenligning af det danske SU-system med det svenske og norske samt andre sammenlignelige lande, til uddannelses- og forskningsministeren

Uddannelses- og Forskningsudvalget 2015-16
UFU Alm.del
Offentligt

Ministeren

Uddannelses- og Forskningsudvalget

Folketinget

Christiansborg

1240 København K

I brev af 12. april 2016 har udvalget stillet mig følgende spørgsmål:

Spørgsmål nr. 144 (Alm. del)

Vil ministeren udarbejde en sammenligning af det danske SU-system med det

svenske og norske samt andre sammenlignelige lande?

Svar

Det er generelt vanskeligt at sammenligne støttesystemer og ydelsesniveauer lande

i mellem, og en lang række forskellige parametre skal tages i betragtning, hvis må-

let er at kunne vurdere opbygning og sammensætning af forskellige støttesystemer.

Selv mellem de nordiske landes støttesystemer, som i størst udstrækning ligner det

danske støttesystem, er der væsentlige forskelle i tildelingsgrundlaget. Nedenstå-

ende beskrivelser giver ikke et dækkende billede af de norske, svenske og finske

systemer, men er et udpluk af de væsentlige træk baseret på tilgængelige oplysnin-

ger om støtte til studerende i videregående uddannelse.

Sammenligninger med andre lande end de nordiske vurderes at være forbundet

med flere usikkerheder. Blandt andet det forhold, at der i sammenligningerne skal

tages højde for de enkelte landes velfærdsmodeller, vanskeliggør sammenligninger.

Norge

I Norge ydes støtte som et lån (basisstøtten), hvor op til 40 pct. af basisstøtten kon-

verteres fra lån til stipendium i takt med, at den studerende fuldfører uddannelsen

ved at optjene ECTS. Lån kan konverteres til stipendium, hvis uddannelsen afslut-

tes inden for 8 år fra studiestart. Der er mulighed for at være op til 60 ECTS forsin-

ket i uddannelsen, inden støtteudbetalingerne stoppes. De studerende kan kun

modtage stipendium til den normerede studietid. Eventuelle forsinkelser på op til

60 ECTS (svarende til den normerede studietid for et studieår) ydes som lån uden

mulighed for konvertering.

Stipendiet er på samme måde som i Danmark indtægts- og formuekontrolleret,

men der betales ikke skat af støtten. Studerende modtager støtte i 10 måneder om

året (der er ikke udbetalinger i juni og juli).

Lånene er rentefri i normal studietid. Lånet bliver herefter forrentet med renten på

statsobligationer (statscertifikater) med en resterende løbetid fra 0 til 3 måneder.

Hertil kommer 1 pct. p.a. til delvis dækning af administration og tab. Låntager kan

vælge at binde renten for en periode på 3 år eller 5 år. Renten bliver da fastsat efter

renten på statsobligationer med en restløbetid på 3 år eller 5 år. Hertil kommer 1

Side

1/3

10. maj 2016

Uddannelses- og

Forskningsministeriet

Børsgade 4

Post

Postboks 2135

1015 København K

Tel.

3392 9700

Fax

3332 3501

Mail

[email protected]

Web

www.ufm.dk

CVR-nr.

Ref.-nr.

1680 5408

16/012336-04

UFU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 144: Spm. om ministeren vil udarbejde en sammenligning af det danske SU-system med det svenske og norske samt andre sammenlignelige lande, til uddannelses- og forskningsministeren

pct. p.a. til delvis dækning af administration og tab. Fra 2008 har det været muligt

at binde renten for en periode på 10 år. Tilbagebetalingen begynder normalt cirka 7

måneder efter, at uddannelsen er afsluttet. Sædvanlig tilbagebetalingstid er 20 år,

men lånet skal være tilbagebetalt, inden låntageren fylder 65 år.

Sverige

Studerende i videregående uddannelse i Sverige kan få støtte i sammenlagt 240

uger, der kan fordeles fleksibelt svarende til studier på heltid i 6 år. I rammen på de

240 uger er der ikke indregnet støtte i sommerferien.

Studerende i videregående uddannelser skal bestå 75 pct. af deres studiepoint

(ECTS) i et studieår, dog kun 62,5 pct. det første studieår af en videregående ud-

dannelse. Et studieår udgør i Sverige sædvanligvis 40 uger (ingen SU i sommerferi-

en) og skal modsvares af 60 studiepoint (ECTS). Det betyder, at en studerende skal

bestå 45 studiepoint ud af 60 (75 pct.) for fortsat at kunne oppebære studiestøtte

(på første år dog kun 37 studiepoint ud af 60 (62,5 pct.)).

Der ansøges om studiestøtte årligt og i forbindelse med ansøgning, sker der en

prøvning af studieresultaterne (ECTS) på baggrund af indberetning fra uddannel-

sesinstitutionerne. En studerende der ikke har bestået de krævede antal studiepo-

int, får afslag på ansøgning med mindre særlige forhold skal tages i betragtning,

f.eks. sygdom.

Studiestøtten reduceres, hvis den studerendes indkomst pr. kalenderhalvår over-

stiger et vist fribeløb. For studier på 20 uger er det halvårlige fribeløb 86.007 SEK

(2014-sats). Er studierne kortere eller længere end 20 uger formindskes/forøges

fribeløbet.

Der tages ikke hensyn til den studerendes formue.

Studielånet forrentes fra og med udbetalingsdagen. Renteniveauet fastsættes årligt

af regeringen. Tilbagebetalingen påbegyndes tidligst �½ - 1�½ år efter, at den stude-

rende sidst har fået studiestøtte. Størrelsen af den årlige ydelse afhænger af gæl-

dens størrelse, låntagerens alder og længden af tilbagebetalingsperioden. Den mak-

simale tilbagebetalingsperiode er 25 år. Lånet afskrives ved dødsfald, eller når debi-

tor er fyldt 68 år.

Finland

Støtten til studerende på videregående uddannelser i Finland afhænger af den

normerede længde for studiet. Studier, som svarer til et læseår, dvs. 60 ECTS-

point, berettiger til 9 måneders støtte. Den maksimale støttetid er støttetiden sva-

rende til antallet af studiepoint plus 5 måneder.

Studerende modtager støtte i 9 måneder om året. Udover studiestøtte kan den stu-

derende også få måltidsstøtte, boligtilskud og statsgaranterede studielån.

Som indkomst regnes stipendier og skattepligtige indkomster for hele kalenderåret

(bortset fra studiestøtte). Indkomstgrænsen (fribeløbet) tager udgangspunkt i an-

tallet af støttemåneder.

For hver måned med støtte (studiepenning eller bostadstillägg) er indkomstgræn-

sen i studieåret 660 EUR og for måneder uden støtte 1.970 EUR. For eksempel har

en studerende med ni støttemåneder en årsindkomstgrænse på 11.850 EUR. De

Side

2/3

Uddannelses- og

Forskningsministeriet

studerende kan have indkomst op til årsindkomstgrænsen (fribeløbet) uafhængigt

af hvilke måneder de får støtte. Det man tjener uden for uddannelsesperioden ind-

går ikke i indkomstkontrollen.

Studerende kan regulere fribeløbet gennem fravalg af støtte eller tilbagebetaling af

udbetalt støtte til og med marts måned året efter, støtten er udbetalt. Indkomst-

kontrollen foretages på basis af skatteoplysninger. For hver påbegyndt overskridel-

se af fribeløbet på 1.310 EUR i studieåret 2013/14 tilbagekræves én måneds støtte

(studie-penning og bostadstillägg). Beløbet forhøjes med 15 procent.

Formuen er uden betydning for støttens størrelse.

Studerende i videregående uddannelser, som får studiestøtte bevilges statsgaranti

for studielån uden ansøgning. Når FPA har bevilget statsgaranti for et studielån,

skal den studerende ansøge om studielån hos en bank. Det er banken, som beslut-

ter, om lånet kan bevilges. Renten og vilkårene aftales med banken. Renterne kapi-

taliseres, mens man får studiestøtte samt i terminsperioden efter studiestøttetiden.

Dog betaler den studerende selv hvert halvår en rente på 1 procent, hvis beløbet er

mindst 15 EUR.

Hvis den studerende fuldfører uddannelsen inden for normeret tid, og ved slutnin-

gen af den termin, hvor uddannelsen blev fuldført, har en restgæld på over 2.500

EUR, kan den studerende få et studielånsafdrag i beskatningen. Studielånsafdraget

er 30 procent af den del af studielånet, som overstiger 2.500 EUR.

Hensigten med uddannelsesstøtten er blandt andet, at det ikke er økonomien, men

de unges evner og interesser, der er afgørende for, hvorvidt de uddanner sig.

En del af de studerende finansierer studierne med stipendier, evt. lån og erhvervs-

indkomst i et begrænset omfang. Tabel 1 viser en oversigt over støtte, uddannelses-

lån samt mulighed for erhvervsarbejde i de fire lande.

Tabel 1.

Typisk maksimale støttebeløb i de nordiske lande i undervisningsåret 2013/2014 omregnet til DKK

Danmark

Stipendier

Lån

Studiestøtte i alt før skat

Indeks

Studiestøtte efter skat

Indeks

Stipendier og erhvervsindkomst efter skat

Indeks

Studiestøtte og erhvervsindkomst efter skat

Indeks

69.638

35.624

105.262

100

97.161

100

101.294

100

136.918

100

Finland 1)

33.542

20.143

53.684

69.247

89.389

Sverige 2)

23.597

51.724

75.321

76.759

128.483

Norge 2)

33.433

50.149

83.582

97.590

147.739

108

Uddannelses- og

Forskningsministeriet

1) Stipendium i Finland består af studiepenning og bostadstillägg. Kun studiepenningen er skattepligtig

indkomst. Hvis man får studiepenning og ikke har anden indkomst betaler man ikke skat af studiepen-

ningen på grund af studiepenningsavdraget.

2) I Sverige og Norge og på Færøerne er stipendier skattefrie.

Kilde: Typisk maksimale støttebeløb i de nordiske lande 1983/1984 – 2013/2014

Med venlig hilsen

Ulla Tørnæs

Side

3/3