UFU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 138: Spm. om ministeren vil sende de væsentligste aftaler, forlig, beretning og betænkninger vedrørende lov om statens uddannelsesstøtte (SU-loven) fra år 2000 og frem til i dag, til uddannelses- og forskningsministeren

Uddannelses- og Forskningsudvalget 2015-16
UFU Alm.del
Offentligt

Den 18. april 2013

AFTALETEKST

Reform af SU-systemet og rammerne for studiegennemførelse

A. Et SU-system der fremmer tidligere færdiggørelse

Regeringen (Socialdemokraterne, Radikale Venstre og Socialistisk Folkeparti) og

Venstre, Det Konservative Folkeparti, Dansk Folkeparti og Liberal Alliance er

enige om, at der er brug for en veluddannet arbejdsstyrke og et velfungerende

uddannelsessystem, hvis vi skal styrke dansk økonomi, konkurrenceevne og

jobskabelse. Dette skal understøttes af et velfungerende og effektivt SU-system,

som samtidig sikrer, at unge har mulighed for at en uddannelse uanset opvækst,

social baggrund og forældrenes økonomiske situation.

Aftalen omfatter ti initiativer til reform og målretning af SU-systemet:

1. SU i op til 12 måneder ud over normeret tid til studerende, der starter deres

videregående uddannelse inden for 2 år efter adgangsgivende eksamen

2. Øgede krav i SU systemet til de studerende om fremdrift på videregående

uddannelser

3. Målretning af SU til gymnasiale suppleringskurser (GSK)

4. Højst fem ungdomsuddannelser med SU

5. Ændret SU til hjemmeboende

6. Afdæmpet regulering af SU i perioden 2014 til 2021

7. Forhøjelse af satsen for fribeløb for SU-modtagere

8. Udbetaling af bonus til studerende, der bliver færdige på under normeret

studietid

9. Øget støtte til befordringsgodtgørelse

10. Opfølgning på EU-domstolens dom i sag C-46/12, L.N.

B. Bedre rammer for en aktiv studiegennemførelse

I forlængelse af aftalen i SU-forligskredsen er partierne bag universitetsloven -

regeringen (Socialdemokraterne, Det Radikale Venstre og Socialistisk Folkeparti),

Venstre og Det Konservative Folkeparti - endvidere enige om, at der skal stilles

klarere krav både til de studerende og til universiteterne for at sikre en hurtigere

studiegennemførelse.

En hurtigere studiegennemførelse fordrer for det første en aktiv studiekultur samt

gode rammer og færrest mulige barrierer for de studerendes uddannelsesforløb.

For det andet skal universiteterne sikre tilrettelæggelsen af uddannelserne sådan,

at de studerendes muligheder for at gennemføre på normeret tid understøttes.

Aftalen omfatter fire initiativer:

11. Fremme af en aktiv studiekultur gennem obligatorisk tilmelding til fag og

prøver svarende til et fuldt studieår samt afskaffelse af muligheden for at

melde fra til de enkelte prøver

12. Etablering af bedre rammer for merit ved studieophold på anden institution

eller studieskift, øget brug af vinterstart samt bedre overgange mellem

bachelor- og kandidatuddannelser

13. Krav til universiteter om at nedbringe den gennemsnitlige studietid med 4,3

måneder frem mod 2020

14. Mulighed for at indføre en studiestartsprøve på de videregående uddannelser,

som den studerende har to forsøg til at bestå

Der er enighed om, at en række af de nye initiativer skal gælde for alle

videregående uddannelser. Det er derfor hensigten at justere reguleringen for de

øvrige videregående uddannelser tilsvarende for så vidt angår initiativerne om

obligatorisk tilmelding til fag og prøver svarende til et fuldt studieår (11), merit

ved studieophold på anden institution eller studieskift (12a), øget brug af

vinterstart (12c) og studiestartsprøve (14). Initiativet om større fleksibilitet

mellem bachelor- og kandidatuddannelser gælder desuden for de kunstneriske

uddannelser.

Aftalen ændrer i øvrigt ikke ved eksisterende forligskredse vedrørende de

videregående uddannelser.

Alle initiativer gennemføres inden for institutionernes nuværende økonomiske

ramme.

De administrative omkostninger ved reformen på ca. 15 mio. kr. i 2014 og ca. 20

mio. kr. i de efterfølgende år finansieres indenfor reformen.

Forbedring af de offentlige finanser i 2020

Mia. kr. (2013-pl)

SU begrænses til normeret tid ved studiestart mere

end 2 år efter adgangsgivende

Eksamen

Øgede krav til studerende om fremdrift på studierne

på de videregående uddannelser

Nye rammer på de videregående uddannelser, der

støtter en aktiv studiegennemførelse

Øgede krav til universiteter om forbedringer i

studietiden

Målretning af SU til gymnasiale suppleringskurser

Højst fem ungdomsuddannelser med SU

Fribeløb, bonus og kilometerpenge

Ændret SU til hjemmeboende

Afdæmpet regulering af SU i perioden 2014-2021

I alt

1,0

0,1

0,2

-0,1

0,3

0,7

2,2

1. SU i op til 12 måneder ud over normeret tid til studerende der starter

deres videregående uddannelse inden for 2 år efter adgangsgivende eksamen

De væsentligste årsager til, at danske unge afslutter deres uddannelse i en relativt

høj alder sammenlignet med unge i andre lande er, at mange holder flere års pause

mellem den adgangsgivende eksamen og den videregående uddannelse, og at de

bruger ekstra studietid udover det, uddannelserne er normeret til.

Partierne er enige om, at studerende, der starter på deres videregående

uddannelser inden for 2 år efter deres adgangsgivende eksamen, kan modtage SU

op til 12 måneder ud over normeret studietid. Studerende, der påbegynder deres

videregående uddannelse mere end 2 år efter deres adgangsgivende eksamen, vil

kun kunne modtage SU svarende til normeret studietid. Ved studieskift gives der

dog også for denne gruppe mulighed for op til i alt 12 måneders ekstra SU. De

studerende, der fremover alene kan få SU i normeret tid, vil samtidig få udvidet

adgang til SU-lån ud over den kortere SU-periode. De nuværende regler for

dispensation samt tillægsklip fastholdes for alle studerende.

Der gives mulighed for dispensation til ansøgere, som af væsentlige grunde ikke

har haft mulighed for at påbegynde deres videregående uddannelse senest 2 år

efter adgangsgivende eksamen, herunder:

1. Værnepligtstjeneste, herunder tjeneste på værnepligtslignende vilkår

2. Uddannelse med henblik på samt udsendelse som led i forsvarets

internationale operationer

3. Adoption eller barsel

4. Længerevarende sygdom, herunder særlige forhold i tilknytning til et handicap

5. Pasning af nærtstående, som er handicappede, alvorligt syge eller døende

6. Træning til og deltagelse i Olympiske Lege eller Paralympiske Lege som en

Elite- eller Verdensklasseatlet udpeget af Team Danmark

Endelig kan der være helt særlige optagelsesforhold på enkelte uddannelser, som

kan give anledning til dispensation for personer, der uforskyldt bliver ramt. Det

kan være krav om en mindstealder for optagelse (politiuddannelsen) eller små

uddannelser, der alene har optag hvert 2. eller 3. år.

For de enkelte videregående uddannelser, hvor der ikke er et formelt

optagelseskrav om en adgangsgivende eksamen, anvendes samme regel, hvis

ansøgerne har gennemført en adgangsgivende eksamen. Hvis ikke, vil reglen i

stedet være, at den studerende skal starte på en videregående uddannelse inden for

seks år efter afslutning af folkeskolen.

Reglerne træder i kraft for de studerende, der starter første gang på en

videregående uddannelse efter 1. juli 2014. Som en overgangsoverordning vil

studerende med en adgangsgivende eksamen fra 2011 kunne søge optagelse i

2014 efter de eksisterende regler.

Partierne er enige om, at den nuværende 1,08-regel fastholdes.

2. Øgede krav i SU-systemet til de studerende om fremdrift på videregående

uddannelser

SU gives til studerende, der er studieaktive, og hvor der er fremdrift i studierne.

Med de nuværende regler får studerende, der er forsinkede eller inaktive, først

stoppet udbetalingen af SU efter 12 måneder. Opfølgningen og vurderingen og

kontrollen af studieaktiviteten er i dag manuel.

Partierne er enige om, at studerende fremover kun kan være 6 måneder forsinket,

før SU-udbetalingen stoppes.

Samtidig skal vurderingen af studieaktivitet fremadrettet ske automatisk. Den

nuværende studieaktivitetskontrol på uddannelsesstederne afløses af en ordning,

hvor udbetalingen af SU sker på baggrund af optjente ECTS-points. Udbetalingen

af SU stopper således automatisk, hvis der ikke er registreret et tilstrækkeligt antal

opnåede ECTS-points.

På visse uddannelser er der studieforløb med fag, der strækker sig over mere end

et semester, hvilket medfører, at ECTS-optjeningen ikke falder jævnt over

studieforløbet. Dette gælder også i forhold til kandidatstuderende på fleksible

ph.d.-forløb. Partierne er enige om, at der skal tages højde for dette ved den

konkrete udformning af den nye ordning.

Reglerne træder i kraft med virkning for studerende, der starter på en

videregående uddannelse efter 1. juli 2016.

3. Målretning af SU til gymnasiale suppleringskurser (GSK)

Mange unge vælger at supplere deres gymnasiale uddannelse med gymnasiale

suppleringskurser, og siden 2006 er både aktiviteter og udgifter steget markant.

Partierne konstaterer, at mange ikke vælger muligheden for kort intensiv

supplering med turbokurser på 3-6 uger. Dermed kommer flere senere i gang med

deres videregående uddannelse, og der udbetales SU til unødigt lange forløb.

Partierne er derfor enige om, at det fremadrettet kun skal være muligt at modtage

SU til GSK på de korte forløb. Samtidig afskaffes muligheden for SU til

deltagelse i hf- og gymnasieenkeltfag for kursister, der i forvejen har en gymnasial

uddannelse.

Kursisterne oppebærer stadig ret til SU til den supplering, de har behov for med

henblik på at opnå adgang til den ønskede videregående uddannelse, hvis

suppleringen afholdes som turbokurser. Samtidig oppebæres ret til SU til

turbokursets fulde varighed.

Reglerne træder i kraft for GSK-forløb igangsat efter 1. juli 2014.

4. Højst 5 ungdomsuddannelser med SU

Der er i dag ingen begrænsninger på, hvor mange ungdomsuddannelser de unge

kan påbegynde med SU. Der er dermed ikke et klart incitament til fremdrift og

gennemførelse.

Partierne er enige om at indføre et loft, så unge højst kan få SU til 5

ungdomsuddannelser. Loftet gælder også optagelse af et eventuelt SU-lån.

Det tilskynder unge til at foretage et mere velovervejet studievalg samtidig med,

at loftet fortsat giver mulighed for at foretage nødvendige omvalg.

Partierne er endvidere enige om, at unge, der har påbegyndt 5

ungdomsuddannelser med SU og herefter omfattes af uddannelsespålæg i

kontanthjælpssystemet, skal kunne få dispensation til fortsat at modtage SU.

Partierne er desuden enige i målsætningen om at styrke elevernes

uddannelsesparathed og om, at flere unge skal vælge og gennemføre en

erhvervsuddannelse efter grundskolen, bl.a. via en målrettet vejlednings- og

fastholdelsesindsats og et øget fokus på uddannelsesvalg i folkeskolens udskoling.

Reglerne om et loft på SU til højst 5 ungdomsuddannelser skal gælde

fra

1. januar

2015. I opgørelsen af antallet af påbegyndte ungdomsuddannelser indgår alle

påbegyndte ungdomsuddannelser pr. 1. januar 2015.

Den nye ordning berører ikke SU’en på igangværende ungdomsuddannelser

påbegyndt

før

1. januar 2015.

5. Ændret SU til hjemmeboende

I dag er der forskellige regler og støttebeløb for studerende, som bor hjemme,

f.eks. afhængig af, om man er i gang med en ungdomsuddannelse eller en

videregående uddannelse og afhængig af alder og forældres indkomst. Samtidig er

ydelsen for 18-19-årige på en ungdomsuddannelse, der bor hjemme, højere end

den børne- og ungeydelse, som forældrene modtager, indtil deres barn fylder 18

år. Endelig afspejler de nuværende regler for unge, hvis forældre er fraskilte, ikke

de reelle indkomstforhold, som gælder for husstanden f.eks. i forbindelse med nye

ægtefæller mv.

Partierne er enige om, at reglerne for SU til hjemmeboende på

ungdomsuddannelserne og de videregående uddannelser harmoniseres svarende til

børne- og ungeydelsen, så de studerende fremover får et SU-grundstipendium på

893 kr. svarende til satsen for børne- og ungeydelsen til 15-17-årige og et

forældreindkomstafhængigt tillæg på op til 1.586 kr. (2013-niveau). Reglerne for

hjemmeboende bliver dermed ens, uanset om de studerende går på en

ungdomsuddannelse eller en videregående uddannelse.

Partierne er desuden enige om, at forældreindtægten, som SU-stipendiet er

afhængigt af, også skal omfatte indtægten fra en ny ægtefælle eller registreret

partner hos den forælder, hvor den unge bor. Indkomstaftrapningen udvides til at

omfatte samlevere, i det omfang der kan udvikles en afgrænsning, som kan

håndteres administrativt og understøttes systemmæssigt.

Indkomstgrænsen for, hvornår der kan opnås det maksimale SU-tillæg, forhøjes

fra ca. 314.000 kr. til 325.000 kr. (2011-niveau). Samtidig ændres aftrapningen af

forældretillægget fra tidligere 670.000 kr. til 550.000 kr. (2011-niveau), således at

SU-tillægget aftrappes i indkomstintervallet ca. 325.000-550.000 kr. (2011-

niveau).

Betingelserne for, hvornår man betragtes som henholdsvis hjemmeboende eller

udeboende, ændres ikke.

De ændrede regler træder i kraft for hjemmeboende, som starter på en ny

uddannelse fra 1. juli 2014.

Af hensyn til udviklingen af den systemmæssige understøttelse af den ændrede

SU til hjemmeboende er partierne enige om, at der fra 1. juli 2014 til 1.juli 2015

etableres en overgangsordning, hvor de nuværende satser for grundstipendiet for

hjemmeboende på ungdomsuddannelserne sænkes fra 1.274 kr. pr. måned til 893

kr. pr. måned (2013-niveau) og satsen for hjemmeboende på de videregående

uddannelser sænkes fra 2.860 kr. pr. måned til 2.479 kr. pr. måned (2013-niveau).

Harmoniseringen af reglerne for SU til hjemmeboende på ungdomsuddannelserne

og de videregående uddannelser, ændringerne i opgørelsen af forældreindtægten

samt ændret aftrapning træder i kraft 1. juli 2015.

6. Afdæmpet regulering af SU i perioden 2014 til 2021

I dag sættes SU-beløbet hvert år automatisk op med en takt, som typisk vil være

højere end, hvad der gælder for f.eks. arbejdsløshedsdagpenge, kontanthjælp,

førtidspension og folkepension.

Partierne er enige om, at SU’en i perioden 2014-2021 reguleres med

satsreguleringsprocenten minus den afdæmpede regulering i medfør af

skattereformen fra juni 2012 fremrykket 2 år.

Ordningen træder i kraft fra 1. januar 2014.

7. Forhøjelse af satsen for fribeløb for SU-modtagere

Studerende på videregående uddannelser kan i dag modtage SU sideløbende med,

at de har en indkomst på op til 9.043 kr. pr. måned (2013-niveau). Overstiges

denne grænse for fribeløb, vil den studerende efterfølgende få et

tilbagebetalingskrav.

Partierne er enige om at forhøje satsen for det laveste fribeløb med 1.500 kr. pr.

måned for studerende på de videregående uddannelser i 2014 og 2.500 kr. pr.

måned fra 2015 og frem. Dermed får de studerende frihed til at tjene ekstra penge,

men inden for en ramme, hvor omfanget af erhvervsarbejde ikke forventes at øges

så meget, at det i sig selv medfører forlængelse af studietiden.

Forhøjelsen skal ses i sammenhæng med reformens øvrige initiativer, der fremmer

en aktiv studiekultur og træder i kraft 1. januar 2014.

8. Udbetaling af bonus til studerende, der bliver færdige på under normeret

studietid

Partierne ønsker at give alle studerende en tilskyndelse til at yde en særlig indsats

på uddannelsen.

Partierne er derfor enige om at indføre en kontant bonus til hurtige studerende på

de videregående uddannelser. Bonussen udbetales som stipendium på 2.877 kr. -

svarende til halvdelen af SU-stipendiet til udeboende på videregående uddannelser

(5.753 kr. i 2013) - for hver måned den studerende færdiggør studiet hurtigere end

normeret tid.

Ordningen træder i kraft 1. januar 2016.

9. Øget støtte til befordringsgodtgørelse

Studerende kan i dag søge om befordringsgodtgørelse efter en kilometersats, hvis

der ikke er offentlig transport på hele eller dele (mindst 24 kilometer) af

strækningen mellem bopæl og uddannelsessted, eller hvis rejsetiden bliver

væsentligt forlænget med offentlig transport.

Godtgørelsen udbetales månedsvis og kun ved strækninger over 24 kilometer –

dog udbetales der også godtgørelse til de første 24 kilometer, men der er en

egenbetaling på 587 kr. pr. måned. Kilometerpenge er skattepligtig indkomst.

Partierne er enige om at justere ordningen på tre måder, så der bliver bedre adgang

for flere:

Egenbetalingen på 587 kr. fjernes

Der udbetales kun godtgørelse til den rejsedel, som overstiger 24 kilometer

dagligt

Kilometersatsen øges fra 13,59 kr. til 17,22 kr.

Når der ikke udbetales godtgørelse til de første 24 kilometer, kan der fortsat siges

at være egenbetaling. Denne svarer til ca. 413 kr. og er således mindre end de

nuværende 587 kr.

Den nye ordning giver lettere adgang for dem med kortere afstand til uddannelsen,

da den gældende egenbetaling kræver mindst 43 kilometer daglig transport.

Ordningen træder i kraft 1. januar 2016.

Dette ændrer ikke ved eksisterende forligskredse på transportområdet.

10. Opfølgning på EU-Domstolens dom i sag C-46/12 L.N.

EU-Domstolen har afsagt dom i sag C-46/12, L.N. Konsekvensen af dommen er,

at EU- og EØS-borgere, der indrejser til Danmark med det hovedformål at

studere, i modsætning til den hidtidige praksis og den danske opfattelse, har ret til

SU, hvis de samtidig har status som arbejdstagere.

Partierne lægger til grund, at den gældende praksis i Danmark er, at den

studerende som udgangspunkt skal have beskæftigelse i mindst 10-12 timer

ugentligt for at opnå status som arbejdstager. Der er dog altid tale om en konkret

vurdering.

Danmark har under skiftende regeringer forfulgt en aktiv politik i relation til sager

vedrørende studiestøtte ved EU-Domstolen. Danmark har således gennem de

senere år støttet bl.a. Tyskland i en række sager om studiestøtte ved EU-

Domstolen for at sikre muligheden for at kunne opretholde et krav om tilknytning

til betalerlandet som betingelse for studiestøtte i tilfælde, hvor den studerende

ønsker at medtage SU til studier i et andet EU-land end betalerlandet. Danmark vil

fortsætte en sådan aktiv linje fremadrettet.

Opfølgning

Partierne konstaterer, at dommen medfører merudgifter til SU, og tager til

efterretning, at regeringen vil indarbejde det nuværende skøn på 200 mio. kr. efter

skat og tilbageløb på de kommende finanslove. Partierne er enige om at følge

udviklingen, og Ministeriet for Forskning, Innovation og Videregående

Uddannelser vil fremlægge en årlig status for udviklingen i antallet af EU- og

EØS-borgere, der modtager SU i kraft af status som arbejdstagere og udgifterne

hertil, og ministeren vil på den baggrund mødes med forligskredsen.

Såfremt udviklingen afviger væsentligt fra det forudsatte, forpligter partierne sig

til i forligskredsen at sikre finansiering inden for SU-området og iværksætte

relevante værnsinitiativer.

I den forbindelse vil Danmark arbejde aktivt i enhver relevant europæisk

sammenhæng for at fremme forudsætningerne for at opretholde det nuværende

danske SU-system.

I sidste ende forpligter partierne sig om nødvendigt til at omlægge SU-systemet.

Partierne tager til efterretning, at kravet til de videregående uddannelsers relevans

for det danske arbejdsmarked er skærpet med det nye akkrediteringssystem.

Ministeriet for Forskning, Innovation og Videregående Uddannelser vil endvidere

følge udviklingen i de videregående uddannelsesinstitutioners udbud og

optagemønster med henblik på politisk opfølgning, hvis der viser sig at opstå en

utilsigtet adfærd hos institutionerne som konsekvens af dommen. Forligskredsen

vil blive orienteret som led i den årlige status.

Administration og kontrol

Partierne er enige om, at der som led i opfølgning på dommen indføres en skærpet

administrativ praksis, der har til formål at undgå misbrug. Der etableres en

administration, der hver måned med input fra e-indkomstregisteret automatisk

kontrollerer, at EU- og EØS-borgere, der modtager SU med henvisning til status

som arbejdstagere, fortsat har status som arbejdstagere i Danmark. Det betyder, at

indkomsten skal have et sådant omfang, at den studerende som udgangspunkt skal

have beskæftigelse i mindst 10-12 timer ugentligt, jf. ovenfor. For de personer,

hvis indkomst ikke fremgår af e-indkomstregisteret, tilrettelægges et særskilt

kontrolforløb.

11. Aktiv studiekultur gennem obligatorisk tilmelding til fag og prøver

svarende til fuldt studieår (60 ECTS-point)

Universiteterne får fremover pligt til at sikre, at samtlige studerende hvert studieår

bliver tilmeldt uddannelsens fag og prøver svarende til 60 ECTS-point. I

forbindelse med tilmelding til fagene bliver den enkelte studerende automatisk

tilmeldt de prøver, som knytter sig til de enkelte fag. For kandidatstuderende på

fleksible ph.d.-forløb kan ph.d.-aktiviteten indgå i aktivitetskravet.

Som noget nyt afskaffes de studerendes mulighed for at foretage afmelding fra de

enkelte prøver, medmindre der foreligger usædvanlige forhold, f.eks.

dokumenteret sygdom, barsel eller lignende. Dispensation gives efter ansøgning

fra den studerende.

For at styrke mulighederne for at indhente forsinkelser eller tage yderligere ECTS

ønsker partierne en væsentlig forøgelse af universiteternes udbud af sommerkurser

på alle institutionernes hovedområder frem mod 2020. Ministeriet for Forskning,

Innovation og Videregående Uddannelser vil følge udviklingen i universiteternes

sommerkurser og årligt udarbejde en oversigt over de udbudte kurser. I

forlængelse heraf forpligter Ministeriet sig til at følge op i forhold til de enkelte

universiteter, hvis der måtte være behov herfor.

Partierne lægger desuden vægt på, at der som en integreret del af den faglige

vejledning på alle niveauer indgår information og vejledning om

karrieremuligheder, så de studerende ikke bliver forsinket på grund af tvivl om

jobmuligheder mv.

Initiativet træder i kraft 1. juli 2014.

12. Bedre rammer for gennemførelse af uddannelserne

12a. Ny meritpraksis for at undgå dobbeltuddannelse

Næsten hver femte, der fuldfører en videregående uddannelse, har skiftet

uddannelse i løbet af studietiden. Studerende har i dag ikke pligt til at søge merit

for allerede beståede fag, hvor dette er muligt, når de søger om studieskift, eller

når et uddannelsesforløb genoptages. En studerende, der skifter studie eller

genoptager et uddannelsesforløb, kan dermed komme til at gennemføre fag, som

allerede er bestået.

Partierne finder, at dobbeltuddannelse bør undgås. Det koster både tid og penge

for den studerende og for samfundet.

Partierne er derfor enige om, at alle, der søger optagelse på en videregående

uddannelse som følge af studieskift eller genoptagelse af tidligere

uddannelsesforløb mv., fremover skal oplyse, hvilke fag de tidligere har bestået på

samme niveau. Universiteterne forpligtes til at vurdere, om fagene kan erstatte et

eller flere fag på den nye uddannelse.

Partierne er enige om at indføre automatisk merit for alle forhåndsgodkendte

studieophold, herunder projektorienterede forløb, i Danmark eller i udlandet. Hvis

der er behov for at ændre i den forhåndsgodkendelse, som den studerende har fået

af hjemuniversitetet, eksempelvis hvis værtsinstitutionen alligevel ikke udbyder

det eller de forhåndsgodkendte fag, skal den studerende sammen med

hjemuniversitetet forpligtes til at finde et eller flere alternative fag svarende til

omfanget på de forhåndsgodkendte fag, der ligeledes kan meriteres ind i den

samlede uddannelse. Dette forudsat, at den studerende består fagene.

Universiteterne skal løbende offentliggøre statistik for meritafgørelser på deres

hjemmesider.

Initiativet træder i kraft 1. juli 2014.

12. Bedre rammer for gennemførelse af uddannelserne

12b. Supplering efter optagelse på kandidatuddannelse

Der har efter partiernes opfattelse udviklet sig en uheldig praksis på

universiteterne, hvor suppleringsaktiviteterne for at opfylde adgangskrav til

kandidatuddannelserne har fået et utilsigtet og for stort omfang.

Supplering mellem bacheloruddannelser, herunder

professionsbacheloruddannelser, og kandidatuddannelser afskaffes, sådan at det i

højere grad end i dag bliver muligt at blive optaget på en kandidatuddannelse uden

krav om faglig supplering, hvis den pågældende ansøger har en beslægtet

bachelor- eller professionsbacheloruddannelse. Universiteterne kan

undtagelsesvist stille krav om supplering i enkelte vigtige fag. Forudsætningen er,

at suppleringen finder sted sideløbende med, at den studerende har påbegyndt sit

kandidatforløb.

Universiteterne fastsætter som hidtil selv adgangskravene til deres

kandidatuddannelser og vil dermed fortsat være garant for fagligheden i

forbindelse med optagelse. Universiteterne skal hver for sig og i fællesskab i deres

opbygning af bacheloruddannelserne blive bedre til at give de studerende flere

valgmuligheder, sådan at uddannelsen giver direkte adgang til flere

kandidatuddannelser, også på andre universiteter.

Partierne lægger vægt på, at en afskaffelse af supplering ikke må begrænse

optaget på kandidatuddannelserne. For at sikre den størst mulige gennemsigtighed

skal Ministeriet for Forskning, Innovation og Videregående Uddannelser følge op

på optaget på kandidatuddannelserne, samt sikre offentliggørelse af oplysninger

om antal ansøgere, optagne og afviste på kandidatuddannelserne.

Universiteterne skal udvikle flere kandidatuddannelser, der er mere målrettede

professionsbachelorer, sådan at professionsbachelorer kan optages direkte og uden

supplering. I udviklingsarbejdet er det afgørende, at universiteterne,

professionshøjskolerne og erhvervsakademierne indgår i et tæt samarbejde for at

skabe større faglig sammenhæng mellem uddannelserne, herunder også i forhold

til en eventuel tilpasning af professionsbacheloruddannelserne.

Initiativet har virkning for studerende, der optages på en kandidatuddannelse fra

studieåret 2014-2015 eller senere.

12. Bedre rammer for gennemførelse af uddannelserne

12c. Mulighed for vinteroptag og øget brug af vinterstudiestart på de

videregående uddannelser

Vinteroptag og -studiestart giver den studerende mulighed for at begynde på en

uddannelse et halvt år tidligere, end hvis der kun er optag og studiestart om

sommeren.

De videregående uddannelsesinstitutioner skal derfor have en generel mulighed

for vinteroptag, og institutionerne opfordres til øget brug af vinterstudiestart på de

uddannelser, hvor det er relevant og passer ind i uddannelsernes opbygning.

Partierne forventer en væsentlig forøgelse af det samlede antal studerende med

vinterstart i de kommende år.

Ministeriet for Forskning, Innovation og Videregående Uddannelser vil årligt

følge udviklingen.

12. Bedre rammer for gennemførelse af uddannelserne

12d. Større fleksibilitet mellem bachelor- og kandidatuddannelse

(bachelorhegn)

Partierne vil sikre, at der er den størst mulige fleksibilitet mellem overgangen fra

bachelor- til kandidatuddannelse. Det skal medvirke til, at de studerende kan

gennemføre deres uddannelse på kortere tid. I dag venter nogle

bachelorstuderende et halvt eller et helt år på at starte på en kandidatuddannelse,

selvom de kun mangler få ECTS-point i at have afsluttet bacheloruddannelsen.

Partierne er enige om, at en bacheloruddannelse og en kandidatuddannelse er

selvstændige uddannelser, men at det for bachelorstuderende skal være muligt at

tage fag på op til 30 ECTS-point på den tilsvarende kandidatuddannelse, uden at

der er særlige omstændigheder.

Initiativet træder i kraft 1. juli 2014.

13. Krav til universiteter om nedbringelse af den gennemsnitlige studietid

Studietiden på universitetsuddannelserne var i 2011 i gennemsnit på 6,1 år. Det er

mere end 1 år længere end den normale normerede tid. Der er samtidig store

forskelle i studietid på sammenlignelige uddannelser på forskellige universiteter.

Partierne er derfor enige om at gennemføre en ændring af den del af

universiteternes uddannelsesbevilling, der gives som færdiggørelsesbonus.

Formålet er at give universiteterne en økonomisk tilskyndelse til at nedbringe den

gennemsnitlige studietid med 4,3 måneder frem mod 2020 som et led i processen

hen imod, at en universitetsuddannelse i udgangspunktet gennemføres på

normeret tid.

Det er aftalt, at en andel af universiteternes færdiggørelsesbonus på 930 mio. kr. i

2020 gøres betinget af studietidsforbedringer. Hvis universiteterne samlet når

målet, vil de få udbetalt hele den andel af færdiggørelsesbonussen, der gøres

betinget studietidsreduktionen. Hvis universiteterne omvendt ikke opnår

studietidsforbedringen på 4,3 måneder, vil det udløse mindre bevilling.

Universiteterne får dermed en økonomisk tilskyndelse til at prioritere gode

uddannelsesforhold og bedre studietilrettelæggelse.

Hvert universitet får et måltal afhængig af deres niveau i 2011, hvor studietiderne

varierede fra 6,6 år til 5 år. Ordningen indfases gradvist fra 2015, så hvert

universitet får tid til at gennemføre relevante studietidsreducerende tiltag.

Forslaget skal ses i sammenhæng med de nye instrumenter, som universiteterne

får.

Den øvrige andel af den hidtidige færdiggørelsesbonus udbetales efter samme

principper som hidtil.

14. Studiestartsprøve

Nogle studerende melder sig ind på studier uden reelt at påbegynde dem. De

videregående uddannelsesinstitutioner skal have de nødvendige instrumenter til at

fremme en aktiv studiekultur og imødegå eventuelt SU-snyd.

Partierne er derfor enige om at give de videregående uddannelsesinstitutioner

mulighed for at indføre en studiestartsprøve ved uddannelsens begyndelse, hvor

den studerende har to prøveforsøg til at bestå. Studiestartsprøven afholdes på

uddannelser, hvor det er relevant, med det formål at afklare, om de studerende, der

er indskrevet, reelt har påbegyndt uddannelsen. Ministeren for Forskning

Innovation og Videregående Uddannelser fastsætter de nærmere regler for,

hvornår prøven skal være bestået, idet partierne er enige om, at prøven skal være

bestået tidligt på 1. semester. Hvis prøven ikke bestås, udskrives den studerende af

uddannelsen. Studiestartsprøven optræder ikke på eksamensbeviset.

Institutionen kan tillade yderligere forsøg, hvis der foreligger usædvanlige

forhold.