Uddannelses- og Forskningsudvalget 2015-16
UFU Alm.del
Offentligt
1628025_0001.png
Ministeren
Uddannelses- og Forskningsudvalget
Folketinget
Christiansborg
1240 København K
I brev af 8. april 2016 har udvalget efter ønske fra Henrik Dahl (LA) stillet mig føl-
gende spørgsmål:
Spørgsmål nr. 136 (Alm. del – bilag)
Kan ministeren oplyse, hvor mange af Københavns Universitets administrative
stillinger, samt hvor mange af universitetets stillinger i kommunikationsafdelinger,
der er nedlagt indenfor det seneste år, når der både medregnes centralt placerede
stillinger og stillinger decentralt på institutterne?
Svar
I forbindelse med besvarelse af spørgsmålet er der indhentet oplysninger fra Kø-
benhavns Universitet.
Københavns Universitet har oplyst, at de administrative årsværk netto er steget
med 37 årsværk fra 2.468 i 2014 til 2.505 i 2015. Københavns Universitet forventer,
at der inden primo 2017 vil ske en reduktion på i alt 224 administrative årsværk.
Heraf 48 årsværk placeret centralt og 176 årsværk placeret på fakulteter og institut-
ter.
Københavns Universitet har oplyst, at det ikke er muligt at opgøre hvor mange
stillinger i kommunikationsafdelinger på universitetet, der er nedlagt inden for det
seneste år. Københavns Universitet forventer, at der inden primo 2017 vil ske en
reduktion på 16 årsværk i kommunikationsafdelinger, hvoraf alle 16 er placeret på
fakulteter og institutter.
2. maj 2016
Uddannelses- og
Forskningsministeriet
Børsgade 4
Post
Postboks 2135
1015 København K
Tel.
3392 9700
Fax
3332 3501
Mail
[email protected]
Web
www.ufm.dk
CVR-nr.
Ref.-nr.
1680 5408
16/012100-06
Med venlig hilsen
Ulla Tørnæs
Side
1/1