Ministeren
Uddannelses- og Forskningsudvalget
Folketinget
Christiansborg
1240 København K
I brev af 7. april har udvalget stillet mig følgende spørgsmål:
3. maj 2016
Uddannelses- og
Forskningsministeriet
Spørgsmål nr. 134
Hvad er ministerens holdning til, at det kan virke som en barriere ved ansøgning
om forskningsmidler i de danske forskningsråd m.fl., hvis forskningsprojektet
er tværfagligt frem for fokuseret på ét fagområde?
Svar
I Danmark såvel som i andre sammenlignelige lande er der tilbagevendende drøf-
telser om, hvorvidt det nationale forskningsrådssystem i tilstrækkeligt godt omfang
formår at håndtere ansøgninger om tværfaglige forskningsprojekter.
De offentlige forskningsråd og -fonde, Det Frie Forskningsråd (DFF), Danmarks
Grundforskningsfond og Danmarks Innovationsfond, udmønter midler til tværfag-
lige forskningsprojekter.
I Danmarks Grundforskningsfond og Danmarks Innovationsfond behandles an-
søgninger ud fra ens procedurer, uanset om de er tværfaglige eller fokuseret inden
for et fagområde, og en betydelig del af bevillingerne fra disse fonde kan beskrives
som tværfaglige. Danmarks Innovationsfond prioriterer endvidere udfordrings- og
erhvervsrettet forskning, som i sin natur ofte vil indebære tværfaglighed.
I en evaluering af DFF udført af et internationalt ekspertpanel i 2014 satte man
bl.a. fokus på rådets håndtering af tværfaglige ansøgninger og pegede på nogle af de
udfordringer, der er forbundet med disse ansøgninger. DFF har på evalueringspa-
nelets anbefaling arbejdet for bedre og mere synlige processer for interdisciplinære
ansøgninger. Blandt andet har rådet nedsat et nyt tværrådsligt udvalg, der skal
vurdere de ansøgninger, der ligger i feltet mellem to eller flere af de faglige råd
under DFF, og samtidig etableret særlig pulje til formålet.
Jeg finder det særdeles positivt, at DFF således har sat fokus på rådets processer
for tværfaglige forskningsprojekter.
Med venlig hilsen
Ulla Tørnæs
Børsgade 4
Post
Postboks 2135
1015 København K
Tel.
3392 9700
Fax
3332 3501
Mail
Web
www.ufm.dk
CVR-nr.
Ref.-nr.
1680 5408
16/011850-08
Side
1/1