Ministeren
Folketinget
Christiansborg
1240 København K
I brev af 6. april 2016 har udvalget efter ønske fra Kaare Dybvad (S) stillet mig føl-
gende spørgsmål:
2. maj 2016
Uddannelses- og
Forskningsministeriet
Børsgade 4
Post
Postboks 2135
1015 København K
Tel.
3392 9700
Fax
3332 3501
Mail
Web
www.ufm.dk
CVR-nr.
1680 5408
16/011847-02
Spørgsmål 130
Vil ministeren oplyse, hvor mange offentlige midler der bruges på henholdsvis
ph.d.-uddannelser, lange videregående uddannelser, korte og mellemlange videre-
gående uddannelser samt til uddannelsesstøtte til studerende og til elever ved ung-
domsuddannelserne (fordelt på erhvervsuddannelser og gymnasiale uddannelser) i
vores nabolande Norge og Sverige, samt i Danmark?
Svar
Tabel 1 viser det samlede forbrug på videregående uddannelser i Danmark, Norge
og Sverige, samt uddannelsesstøtten opdelt på folkeskoler/ungdomsuddannelser
og videregående uddannelser. I Norge og Sverige er en større andel af uddannelses-
støtten finansieret gennem lån, hvilket ikke fremgår af denne opgørelse.
Tabel 1- Offentlige udgifter på videregående uddannelser i 2011, i mio. kr.
Land
Total forbrug på
Uddannelsesstøtte til
videregående uddannelser videregående uddannelser
43.727
57.570
51.661
10.164
5.477
5.867
Uddannelsesstøtte til
folkeskoler/
ungdomsuddannelser
6.993
5.618
3.366
Ref.-nr.
Danmark
Sverige
Norge
Kilde: OECD Education database.
Anm: Tal for Norge og Sverige er omregnet til danske kroner, med gennemsnitskursen fra 2011. (Kilde: Nationalbanken.dk)
Anm: Forskning indgår i samlet forbrug på de videregående uddannelser.
Anm: Uddannelsesstøtte er opgjort før skat. Uddannelsesstøtten er skattefri i Sverige og Norge. Den opgjorte uddannelsesstøtte
er inklusiv øvrige overførsler til elever under 18 år.
Uddannelsessystemerne er grundlæggende bygget forskelligt op i Norge, Sverige og
Danmark, hvilket gør en direkte sammenligning vanskelig. Der er til besvarelsen
anvendt en international anerkendt kilde, OECD. Det skal bemærkes, at OECD har
bearbejdet tallene med henblik på international sammenligning, hvorfor tallene
ikke vil svare til nationale opgørelser. Det skal dog samtidigt bemærkes, at opgørel-
serne ikke kan tage højde for alle nationale forskelle, herunder f.eks. skatteforhold.
Udgifterne er ikke sektoropdelt i OECD-statistikken, og det er derfor ikke muligt på
denne baggrund at lave en opdeling på ph.d.-uddannelser, lange videregående ud-
Side
1/2