Ministeren
Uddannelses- og Forskningsudvalget
Folketinget
Christiansborg
1240 København K
I brev af 30. marts 2016 har udvalget stillet mig følgende spørgsmål:
Spørgsmål nr. 119 (Alm. del)
Hvordan sikres det med læreruddannelsen, at de lærerstuderende stifter bekendt-
skab med kurset »Sundhed- og seksualundervisning og familiekundskab«, når
seksualundervisning er et obligatorisk timeløst fag i folkeskolen?
Svar
Sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab er et obligatorisk undervis-
ningsemne, jf. § 7 i folkeskoleloven. Det samme gælder undervisningsemnerne
færdselslære samt job og uddannelse. Disse fag kaldes også de timeløse fag i folke-
skolen.
Koblingen mellem de såkaldte timeløse fag i folkeskolen og de frivillige kurser i
læreruddannelsen blev indført med den daværende lov om uddannelse til lærer i
folkeskolen i 2006. Forberedelse til undervisning i de timeløse fag skete her gen-
nem læreruddannelsens bekendtgørelsesfastsatte tilbud om frivillige kurser.
Denne kobling er videreført i den nuværende læreruddannelse. Udbud af frivillige
kurser er således hjemlet i den nuværende læreruddannelsesbekendtgørelse. Det
konkrete indhold og tilrettelæggelsen af de frivillige kurser skal fremgå af instituti-
onsdelen af studieordningen.
Bekendtgørelsen giver professionshøjskolerne autonomi til at udbyde og tilrette-
lægge kurserne, som de finder det meningsfuldt i forhold til opfyldelsen af de rele-
vante kompetencemål. Det er det generelle styringsprincip, som i øvrigt gælder for
hele læreruddannelsen, hvilket fremgår af forligsaftalen om reform af læreruddan-
nelsen af 1. juni 2012.
For så vidt angår, hvordan de studerende stifter bekendtskab med kurset ”Sund-
hed- og seksualundervisning og familiekundskab”, kan jeg oplyse, at de lærerstude-
rende typisk orienteres om de udbudte kurser via intranet, e-mails og kursuskata-
loger.
Med venlig hilsen
27. april 2016
Uddannelses- og
Forskningsministeriet
Børsgade 4
Post
Postboks 2135
1015 København K
Tel.
3392 9700
Fax
3332 3501
Mail
Web
www.ufm.dk
CVR-nr.
Ref.-nr.
1680 5408
16/010747-11
Ulla Tørnæs
Side
1/1