Uddannelses- og Forskningsudvalget 2015-16
UFU Alm.del
Offentligt
1618395_0001.png
Ministeren
Uddannelses- og Forskningsudvalget
Folketinget
Christiansborg
1240 København K
I brev af 11. marts 2016 har udvalget efter ønske fra Christine Antorini (S) stillet
mig følgende spørgsmål:
Spørgsmål nr. 110 (alm. del)
Ministeren bedes kommentere intern henvendelse af 26. februar 2016 om regler og
satser for betaling af uddannelsesbidrag, jf. UFU alm. del – bilag 111.
Svar
I forbindelse med SU-reformen fra 2013 blev reglerne for SU til hjemmeboende
ændret, så alle hjemmeboende på ungdomsuddannelser og videregående uddan-
nelser efter de nye regler får et grundstipendium på godt 900 kr. om måneden, og
hjemmeboende studerende, hvis forældre har en relativt lav indkomst, derudover
får et tillæg.
Reglerne om forældrenes indkomstgrundlag blev samtidig ændret. Ved fraskilte
forældre var det før ændringen kun indkomsten fra den ene forælder, den stude-
rende bor hos, som indgik i beregningen af tillægget. Efter de nye regler indgår
både indkomsten fra den forælder, den studerende bor hos, og indkomsten fra
denne forælders eventuelle nye ægtefælle, som bor på samme adresse.
I henvendelsen af 26. februar 2016 anføres, at disse nye regler betyder forskelsbe-
handling mellem studerende, hvis ene forælder har giftet sig igen, og studerende
hvis ene forælder blot har en ny samlever, og at reglerne har skabt et hul i forhold
til reglerne om uddannelsesbidrag, hvor der ikke tages hensyn til husstandsind-
komsten.
Lad mig slå fast, at SU-systemet og de forskellige regler om forsørgelsesydelse og -
pligt ikke har sammenfaldende formål og ikke nødvendigvis skal erstatte hinanden.
SU er økonomisk hjælp til studerende. Det har aldrig været hensigten, at SU skal
give fuld forsørgelse, og SU kan derfor også suppleres med indtægt ved erhvervsar-
bejde og med optagelse af studielån. Studerende, der ikke får den højeste SU, fordi
forældreindkomsten er for høj, kan desuden få et forhøjet studielån eller forhøjet
fribeløb.
Reglerne om forældrenes indkomstgrundlag blev ændret med henvisning til, at de
tidligere regler for unge, hvis forældre er fraskilte, ikke afspejlede de reelle ind-
8. april 2016
Uddannelses- og
Forskningsministeriet
Børsgade 4
Post
Postboks 2135
1015 København K
Tel.
3392 9700
Fax
3332 3501
Mail
[email protected]
Web
www.ufm.dk
CVR-nr.
Ref.-nr.
1680 5408
16/009189-04
Side
1/2
 UFU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 110: Spm. om kommentar til henvendelse af 26/2-16 vedr. regler og satser for betaling af uddannelsesbidrag, til uddannelses- og forskningsministeren
1618395_0002.png
komstforhold for husstanden. Partierne bag aftalen om SU-reformen var enige om,
at indkomstgrundlaget i første omgang skulle tage udgangspunkt i husstandsind-
komsten, når forældrene er gift på ny. Som det fremgår af forarbejderne til de æn-
drede regler, er det efter aftalen også intentionen at udvide indkomstgrundlaget til
at omfatte samlevere, i det omfang der kan udvikles en afgrænsning, som kan
håndteres administrativt og understøttes systemmæssigt.
Da lovgivningen om uddannelsesbidrag hører under Social- og Indenrigsministeri-
ets ressortområde, har jeg bedt om et bidrag til besvarelsen.
Social- og Indenrigsministeriet har oplyst følgende:
”Social- og Indenrigsministeriet kan oplyse, at det fremgår af lov om børns forsør-
gelse (børnebidragsloven), at forældre har pligt til at forsørge deres børn. Hvis en
forælder ikke opfylder sin forsørgelsespligt, kan Statsforvaltningen efter anmod-
ning pålægge forælderen at betale børnebidrag. Forsørgelsespligten ophører ved
barnets fyldte 18. år. Bidrag til undervisning eller uddannelse kan dog pålægges
indtil barnets fyldte 24. år.
Ministeriet fastsætter hvert år vejledende retningslinjer (indkomstbeløb) for fast-
sættelse af børne- og uddannelsesbidrag. Beløbene er i sin tid fastsat på baggrund
af praksis og er efterfølgende satsreguleret i forhold til lønudviklingen i samfundet.
Efter retningslinjerne skal en forælder, der har forsørgelsespligt over for ét barn, i
2016 have en indkomst på ca. 370.000 kr. eller derover, før forælderen pålægges at
betale uddannelsesbidrag. Indkomstbeløbene er højere, jo flere børn forælderen
har forsørgelsespligt overfor.
Bestemmelserne i børnebidragsloven udgør tilsammen det regelsæt, som regulerer
det, der kaldes ”forældres privatretlige forsørgelsespligt”. Loven regulerer alene det
privatretlige forhold mellem forældre og børn i relation til forsørgelse.
Børnebidragsloven regulerer f.eks. ikke, hvilken betydning forældres (og andres)
indkomst evt. skal have i relation til barnets muligheder for at modtage offentlige
ydelser og tilskud m.v. – også kaldet ”forældres offentligretlige forsørgelsespligt”.
Disse forhold er reguleret i anden lovgivning, bl.a. SU-lovgivningen og lovgivningen
om kontanthjælp.”
Styrelsen for Videregående
Uddannelser
Med venlig hilsen
Ulla Tørnæs
Side
2/2