Uddannelses- og Forskningsudvalget 2015-16
UFU Alm.del
Offentligt
1560928_0001.png
Ministeren
Uddannelses- og Forskningsudvalget
Folketinget
Christiansborg
1240 København K
I brev af 7. oktober 2015 har udvalget efter ønske fra Christine Antorini (S) stillet
mig følgende spørgsmål:
Spørgsmål nr. 1 (Alm. del - bilag 2)
Ministeren bedes kommentere henvendelse af 7. oktober 2015 fra Københavns
Universitet om de forventede konsekvenser af de bebudede besparelser på uddan-
nelses- og forskningsområdet, jf. UFU alm. del - bilag 2, og herunder forholde sig
konkret til hvert af de af Københavns Universitet rejste punkter?
Svar
I notatet, som Københavns Universitet har fremsendt til udvalget, redegøres ind-
ledningsvist for Københavns Universitets foreløbige beregninger og vurderinger af
de kommende års budgetter.
Jeg kan bekræfte, at budgettet for 2019 for bevillingen på § 19.22.01. Københavns
Universitet er reduceret med ca. 230 mio. kr. i forslag til finanslov for 2016 i for-
hold til en videreførelse af budgettet for 2018, som det fremgår af finansloven for
2015.
Jeg vil dog bemærke, at ca. 40 mio. kr. af reduktionen skyldes, at prognosen for
uddannelsesaktiviteter på Københavns Universitet er nedjusteret, hvilket sænker
budgettet for taxametertilskud.
I beløbet på 230 mio. kr. i 2019 ses bort fra, at der er overført en andel af basis-
forskningsmidlerne til omstillingsreserven på § 19.23.05.50. Omstillingsreserve.
Dette beløb forventes ført tilbage til bevillingerne vedrørende det enkelte universi-
tet i finanslovsforslaget for 2017.
Herefter fremføres i notatet synspunkter vedrørende bortfaldet af den særlige re-
serve målrettet Københavns Universitet. Jeg kan bekræfte, at bortfaldet af reserven
på ca. 70 mio. kr. årligt er en ændring af tidligere budgetter, herunder budgetover-
slag i de årlige finanslove og tidligere tiltrådte aktstykker.
Reserven har været afsat siden indførelsen af SEA-ordningen til af dække husleje-
udgifterne ved allerede planlagte byggerier.
28. oktober 2015
Styrelsen for Videregående
Uddannelser
Bredgade 43
1260 København K
Tel.
7231 7800
Fax
7231 7801
Mail
[email protected]
Web
www.ufm.dk
CVR-nr.
Ref.-nr.
3404 2012
15/027074-02
Side
1/2
UFU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 1: Spm. om ministerens kommentar til henvendelse af 7/10-2015 fra Københavns Universitet om de forventede konsekvenser af de bebudede besparelser på uddannelses- og forskningsområdet, til uddannelses- og forskningsministeren
1560928_0002.png
Arbejdsgruppen vedr. Københavns Universitets bygninger (det såkaldte Inge Thy-
gesen udvalg) konstaterede i 2006, at med et uændret indtægtsgrundlag og en for-
tætning på 100.000 m
2
ville der nogenlunde være balance mellem huslejeindtægter
og huslejeudgifter for Københavns Universitet (herunder huslejeudgifter til KUA II
og KUA III), hvis man medregnede den pågældende reserve.
Dengang antog man, at universitetet ville have stort set uændrede indtægter i en
årrække frem. Imidlertid er Københavns Universitets indtægter steget betragteligt i
forhold til, hvad der var forventet i 2006.
Regeringen har derfor vurderet, at Københavns Universitet kan afholde udgifterne
til huslejen af de ordinære tilskud til uddannelse og forskning mv. uden et helt eks-
traordinært tilskud målrettet Københavns Universitet.
Afslutningsvist i notatet redegøres for status i budgetprocessen på Københavns
Universitet. Det er ledelsen på de enkelte institutioner, der har ansvaret for at sikre
en så hensigtsmæssig drift af institutionen som muligt inden for de givne økonomi-
ske og lovgivningsmæssige rammer. Ud fra redegørelsen i notatet er jeg overbevist
om, at ledelsen på Københavns Universitet arbejder målrettet med at sikre en så
god udnyttelse af de givne rammer som muligt.
Styrelsen for Videregående
Uddannelser
Med venlig hilsen
Esben Lunde Larsen
Side
2/2