Transport- og Bygningsudvalget 2015-16
TRU Alm.del
Offentligt
1588621_0001.png
MINISTEREN
Transport- og Bygningsudvalget
Folketinget
Dato
J. nr.
15. januar 2016
[j.nr.]
Frederiksholms Kanal 27 F
1220 København K
Telefon
41 71 27 00
Transport- og Bygningsudvalget har i brev af 11. november 2015 stillet mig føl-
gende spørgsmål (TRU alm. del), som jeg hermed skal besvare. Spørgsmålet er
stillet efter ønske fra Villum Christensen (LA).
Spørgsmål nr. 94:
Ministeren bedes redegøre for, hvor meget DSB’s IC4/IC2-togsæt forventes
opskrevet i bogført værdi i forbindelse med gennemførelsen af den særlige re-
novering af motorer m.v. som konsekvens af, at IC4- og IC2-togsættene har
kørt mindre og i et andet kørselsmønster end forudsat.
Svar:
Jeg har forelagt spørgsmålet for DSB, der oplyser følgende:
”Investering i værdiforøgende forandringer og forbedringer af IC4/IC2-
togsættene vil i overensstemmelse med DSB’s regnskabspraksis blive indregnet
som aktiv og afskrevet over den forventede brugstid. Investering kan foretages
enten som ny investering eller som reinvestering (investering til erstatning af
aktiv).
DSB’s investering i renovering af motorer m.v. er en reinvestering til erstatning
af det aktiv, der blev nedskrevet, jf. besvarelsen af TRU alm. del – spm. 93. Der
foretages ikke en opskrivning af aktivet, men alene en værdiforøgelse svarende
til den værdi, som tilføres LCC i konsekvens af renoveringen. Dette betyder, at
den nedskrevne værdi af togsættene øges med henblik på kilometerbaseret
afskrivninger indtil det næste store eftersyn, som indeholder motorrenovering.”
Med
venlig
hilsen
Hans Chr. Schmidt