MINISTEREN
Transportudvalget
Folketinget
Dato
J. nr.
2. december 2015
15/01139
Frederiksholms Kanal 27 F
1220 København K
Telefon
41 71 27 00
Transportudvalget har i brev af 11. november 2015 stillet mig følgende spørgs-
mål (TRU alm. del), som jeg hermed skal besvare. Spørgsmålet er stillet efter
ønske fra Nikolaj Amstrup (ALT).
Spørgsmål nr. 90:
Findes der en plan for energirenovering af Statens bygninger, og vil ministeren
i givet fald oversende denne til udvalget?
Svar:
Rammerne for energirenovering i staten er fastlagt i cirkulære om energieffek-
tivisering i statens institutioner udstedt af Energistyrelsen samt vejledning for
administration af den statslige huslejeordning (SEA-vejledningen) udstedt af
Finansministeriet.
Cirkulæret fastsætter, at alle ministerområder i 2020 skal have reduceret deres
samlede energiforbrug, defineret som forbrug af el og varme, med 14 pct. i for-
hold til 2006. Reduktionen skal ske dels gennem en energieffektiv adfærd i
institutionerne og dels gennem en energieffektiv drift og vedligeholdelse af
statens bygninger. De enkelte ministerområder bærer ansvaret for at gennem-
føre cirkulærets bestemmelser, herunder at organisere energispareindsatsen.
Bygningsstyrelsen har som statslig bygningsejer ansvar for at sikre, at opførel-
se, drift og vedligeholdelse samt ombygninger sker på en energieffektiv måde
under hensyntagen til investeringer og driftsomkostninger. Af SEA-
vejledningen fremgår, at energiinvesteringer huslejefinansieres.
Bygningsstyrelsen administrerer under SEA-huslejeordningen ca. 3 mio. m2
statsligt bygningsareal for ministerier, politi, domstole og universiteter. Dette
udgør dog ikke det samlede statslige bygningsareal, idet Bygningsstyrelsen ikke
administrerer bygningerne i bl.a. Forsvaret og Kriminalforsorgen. Bygningssty-
relsen har energimærket alle bygninger inden for SEA-huslejeordningen og
planlægger og igangsætter løbende projekter for bygningsmæssig energiopti-
mering.
For så vidt angår bygninger, som udlejes til ministerier, politi og domstole har
Bygningsstyrelsen i perioden 2010-2013 igangsat omkring 60 projekter for
energioptimering af omkring 500.000 m2 bygningsareal ud af et samlet areal