MINISTEREN
Transport- og Bygningsudvalget
Folketinget
Dato
J. nr.
21. januar 2016
2015 - 6788
Frederiksholms Kanal 27 F
1220 København K
Telefon
41 71 27 00
Transport- og Bygningsudvalget har i brev af 11. november 2016 stillet mig føl-
gende spørgsmål (TRU alm. del), som jeg hermed skal besvare. Spørgsmålet er
stillet efter ønske fra Rasmus Horn Langhoff (S).
Spørgsmål nr. 88:
Den tidligere regering vedtog en suspendering af den nye model for finansie-
ring af lokalbanerne, der ellers skulle være trådt i kraft 1. januar 2016. Hvilken
finansieringsmodel vurderer ministeren er den rette for den regionale togdrift i
Danmark, herunder om modellen skal være baseret på kilometer jernbanespor,
antal borgere, eller om ministeren foretrækker en tredje finansieringsmodel?
Svar:
I
Aftale om regionernes økonomi for 2016
fremgår det, at regeringen har til-
kendegivet, at den vil videreføre investeringstilskuddet til privatbanerne uæn-
dret i 2016. Det fremgår endvidere, at regeringen vil tage stilling til eventuelle
supplerende analyser i lyset af den rapport, som arbejdsgruppen om kriteriet
for antal kilometer privatbanespor præsenterede i 2015.
Dermed sikrede vi, at de finansieringsmæssige rammer for regionernes privat-
baneopgave er de samme, som de hele tiden har været.
Som jeg også har anført i mit svar på § 20 spørgsmål 469 af 15. januar 2015 er
jeg bekendt med, at regionerne har nogle ønsker til ændringer af det nuværen-
de tilskudssystem, som staten dog på nuværende tidspunkt ikke har givet noget
tilsagn om.
Som det også fremgår af mit tidligere svar, er det er min holdning, at der er
behov for at skabe ro om de fremadrettede tilskudsmæssige rammer for regio-
nernes privatbaneopgave.
Med
venlig
hilsen
Hans Chr. Schmidt