Transport- og Bygningsudvalget 2015-16
TRU Alm.del
Offentligt
1576425_0001.png
MINISTEREN
Transport- og Bygningsudvalget
Folketinget
Dato
J. nr.
7. december 2015
2015-6770
Frederiksholms Kanal 27 F
1220 København K
Telefon
41 71 27 00
Transport- og Bygningsudvalget har i brev af 10. november 2015 stillet mig
følgende spørgsmål (TRU alm. del), som jeg hermed skal besvare.
Spørgsmål nr. 86:
Ministeren bedes kommentere henvendelsen af 3. november 2015 fra Business
Lolland-Falster vedrørende tidsplaner for modernisering af infrastrukturen i
Østdanmark, jf. TRU alm. del - bilag 54.
Svar:
Storstrømsbroen spiller en vigtig rolle for jernbaneinfrastrukturen i Østdanmark
og for den lokale og regionale vejtrafik. Projektet har solid opbakning i Folketin-
get. Det kom klart til udtryk, da forslag til lov om anlæg af en ny Storstrømsbro
og nedrivning af den eksisterende Storstrømsbro blev enstemmigt vedtaget af
Folketinget. Med aftalen om finanslov for 2016 forventes Storstrømsbroen åbnet
i 2024.
Jernbanen mellem Ringsted og syd for Holeby vil blive udbygget som led i Fe-
mern Bælt-projektet. Med Folketingets vedtagelse af lov om anlæg og drift af
Femern Bælt-forbindelsen med tilhørende landanlæg i Danmark i april 2015 er
der hjemmel til realisere projektet. Regeringen vil sammen med forligspartierne,
der står bag Femern Bælt-projektet, tage stilling til den videre proces med pro-
jektet, herunder om tidsplanen skal justeres i lyset af tidsplanen for sænketunne-
len under Femern Bælt og de tyske jernbanelandanlæg. I den forbindelse vil der
blive taget hensyn til både udrulningen af Signalprogrammet og Elektrificering-
sprogrammet og de mange pendlere på strækningen.
Senest til foråret 2016 vil regeringen fremlægge konkrete forslag til tilpasninger
på investeringsområdet, som drøftes af partierne bag aftalen om finansloven for
2016 og i relevante forligskredse med henblik på, at de offentlige investeringer i
2017, 2018 og 2019 nedbringes til de forudsatte niveauer i de pågældende år. I
den forbindelse vil aftaleparterne være særligt opmærksomme på forholdene og
udfordringen omkring udskydelsen af den nye Storstrømsbro fra 2021 til 2024.
Der er herudover igangsat en række projekter på såvel vej- som baneområdet i
Østdanmark, der vil medvirke til at forbedre infrastrukturen til gavn for de rej-
TRU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 86: Spm. om kommentar til henvendelse af 3/11-15 fra Business Lolland-Falster vedrørende tidsplaner for modernisering af infrastrukturen i Østdanmark, til transport- og bygningsministeren
1576425_0002.png
sende til og fra Sydsjælland og Lolland-Falster. Disse projekter fremgår af den
halvårlige anlægsstatus, som fremsendes til Folketinget.
Side 2/2
Med
venlig
hilsen
Hans Chr. Schmidt