MINISTEREN
Transport- og Bygningsudvalget
Folketinget
Dato
J. nr.
22. december 2015
2015-6744
Frederiksholms Kanal 27 F
1220 København K
Telefon
41 71 27 00
Transport- og Bygningsudvalget har i brev af 9. november 2015 stillet mig føl-
gende spørgsmål (TRU alm. del), som jeg hermed skal besvare. Spørgsmålet er
stillet efter ønske fra Johanne Schmidt-Nielsen (EL).
Spørgsmål nr. 85:
Gennem de seneste måneder har der ekstraordinært været sat busser ind for at
supplere togdriften mellem Flensborg og Fredericia. Vil ministeren redegøre
for, hvorvidt toget og busserne er reserveret til forskellige kategorier af passa-
gerer – herunder om der forskelsbehandles mellem personer, der ønsker at
indgive asylansøgning i Danmark eller andre nordiske lande, og de øvrige pas-
sagerer?
Svar:
Jeg har forelagt spørgsmålet for DSB, som har oplyst følgende:
”Der forskelsbehandles/forhåndsreserveres ikke til forskellige ’kundekategori-
er’. Togpersonalet vurderer ikke, hvorvidt der er tale om flygtninge, migranter,
turister etc. Togpersonalet kontrollerer udelukkende om kunderne er i besid-
delse af gyldig billet. Det er politiets arbejde at fastslå, om der er tale om flygt-
ninge/migranter.”
Jeg kan i det hele henholde mig til ovenstående bemærkninger fra DSB.
Med
venlig
hilsen
Hans Chr. Schmidt