MINISTEREN
Transport- og Bygningsudvalget
Folketinget
Dato
J. nr.
26. november 2015
2015-6725
Frederiksholms Kanal 27 F
1220 København K
Telefon
41 71 27 00
Transport- og Bygningsudvalget har i brev af 6. november 2015 stillet mig føl-
gende spørgsmål (TRU alm. del), som jeg hermed skal besvare. Spørgsmålet er
stillet efter ønske fra Andreas Steenberg (RV).
Spørgsmål nr. 81:
Vil ministeren redegøre for, om der i VVM-undersøgelsen for en kommende
motorvej mellem Næstved og Rønnede vil indgå en vurdering af den alternative
linjeføring med tilslutning ved Ring Øst syd for banen (E+), som er beskrevet i
Børsens artikel ”Omstridt motorvej kan spare 135 millioner og skåne natur”
(den 20. august 2015)?
Svar:
I VVM-undersøgelsen indgår der fire forslag til udbygning af Rute 54 til motor-
vej mellem Næstved og Rønnede, der stammer fra forundersøgelsen om opgra-
dering af rute 54, Næstved-Rønnede.
Den indledende høring har desuden givet anledning til, at Vejdirektoratet har
inddraget en variant til de sydlige linjeføringer (forslag B, C og E) ved Næstved,
som tilkobles den østlige omfartsvej (Ring Øst, ved Stenlængegårdsvej) i stedet
for tilkobling ved den nye fordelerring ved den nordlige omfartsvej. En af disse
er den linjeføring E+, som spørgsmålet omfatter.
Med
venlig
hilsen
Hans Chr. Schmidt