MINISTEREN
Transport- og Bygningsudvalget
Folketinget
Dato
J. nr.
24. oktober 2016
2016-4817
Frederiksholms Kanal 27 F
1220 København K
Telefon
41 71 27 00
Transport- og Bygningsudvalget har i brev af 28. september 2016 stillet mig
følgende spørgsmål (TRU alm. del), som jeg hermed skal besvare. Spørgsmålet
er stillet efter ønske fra ikkemedlem af udvalget Simen Kollerup (S).
Spørgsmål nr. 713:
Har regeringen planer om at digitalisere/fjernstyre landets broer herunder
Vildsundbroen?
Svar:
Jeg har forelagt spørgsmålet for Vejdirektoratet, som har oplyst følgende:
”Som led i den løbende effektivisering af Vejdirektoratets opgaveudførelse, er
der gennemført en analyse af mulighederne for at fjernstyre Vejdirektoratets
bemandede oplukkelige broer, herunder Vildsundbroen.
På baggrund af analysen er det besluttet, at arbejde videre med mulighederne
for at gennemføre en fjernstyring af 4 nedenstående bemandede oplukkelige
broer efter følgende forventede tidsplan:
pr. januar 2018 vil Vildsundbroen og Hadsundbroen kunne overgå til fjern-
styring,
pr. januar 2019 vil Aggersundbroen kunne overgå til fjernstyring, og
pr. januar 2020 vil Kronprins Frederiks Bro kunne overgå til fjernstyring.
Fjernstyringen for alle 4 broer vil blive placeret i Vejdirektoratets Trafikcenter.
Vejdirektoratet vil gennemføre en løbende dialog med de 2 firmaer, der i dag
står for betjeningen af broerne, med de berørte kommuner og med andre inte-
ressenter henover forløbet af processen, således at alle er godt informerede.
Endvidere vil dialogen og tidsplanen sikre, at erfaringerne fra de første projek-
ter kan indgå i de efterfølgende.”
Med
venlig
hilsen
Hans Chr. Schmidt