MINISTEREN
Transportudvalget
Folketinget
Dato
J. nr.
6. november 2015
2015-6146
Frederiksholms Kanal 27 F
1220 København K
Telefon
41 71 27 00
Transportudvalget har i brev af 12. oktober 2015 stillet mig følgende spørgsmål
(TRU alm. del), som jeg hermed skal besvare. Spørgsmålet er stillet efter ønske
fra ikkemedlem af udvalget (MFU) Jesper Petersen (S).
Spørgsmål nr. 15:
Ministeren bedes oplyse, hvorfor og på hvilket grundlag regeringen har beslut-
tet, at strækningen for en påtænkt ny midtjysk motorvej skal være Give-
Billund-Lunderskov (jf. regeringsgrundlaget)?
Svar:
I den strategiske analyse af en midtjysk motorvejskorridor fra 2013 har Vejdi-
rektoratet screenet tre linjeføringer. En vestlig linjeføring fra E45 ved Christi-
ansfeld til E45 nord for Hobro i en linjeføring vest om Viborg (korridor A). En
”hærvejsløsning” fra E45 ved Christiansfeld til E45 nord for Hobro i en linjefø-
ring øst om Viborg (korridor B). Og endeligt en østlig linjeføring fra E45 ved
Vejle S til E45 nord for Hobro i en linjeføring øst om Viborg (korridor C).
I regeringsgrundlaget har regeringen ganske rigtigt peget på, at vi vil igangsæt-
te en undersøgelse af en ny midtjysk motorvej på strækningen Give-Billund-
Lunderskov.
Regeringen har peget på behovet for at undersøge en vestligere linjeføring end
den, der er screenet i de strategiske analyser, fordi den ikke i samme omfang
berører de naturskønne områder ved Vejle Ådal og i højere grad vil kunne be-
tjene den internationale lufthavn i Billund.
Med
venlig
hilsen
Hans Chr. Schmidt