Transport- og Bygningsudvalget 2015-16
TRU Alm.del
Offentligt
1675042_0001.png
MINISTEREN
Transport- og Bygningsudvalget
Folketinget
Dato
J. nr.
12. oktober 2016
2016-4713
Frederiksholms Kanal 27 F
1220 København K
Telefon
41 71 27 00
Transport- og Bygningsudvalget har i brev af 22. september stillet mig følgende
spørgsmål (TRU alm. del), som jeg hermed skal besvare. Spørgsmålet er stillet
efter ønske fra Henrik Dam Kristensen (S).
Spørgsmål nr. 694:
I forlængelse af regeringens forslag om at udvide motorvej E45 fra fire til seks
spor mellem Aarhus S og Skanderborg S bedes ministeren oplyse, hvilke mu-
ligheder der er for at kunne benytte nødspor fra Vejle N til Skanderborg S, ind-
til en permanent løsning med udbygningen til seks spor kan finde sted.
Svar:
Vejdirektoratet har i 2016 gennemført en overordnet screening af muligheder-
ne for kørsel i nødspor på 10 udvalgte motorvejsstrækninger i Danmark, her-
iblandt E45 mellem Vejle N og Skanderborg S. For denne strækning viser Vej-
direktoratets screening, at det er praktisk muligt at etablere kørsel i nødspor på
hele den 38 km lange strækning, eventuelt med lidt smallere kørespor, så byg-
værker på tværs af motorvejen kan bevares uændret.
Hastighedsbegrænsningen på strækningen er i dag 130 km/t. Vejdirektoratets
hastighedsmålinger viser, at gennemsnitshastigheden på den aktuelle stræk-
ning sjældent er under 100 km/t i myldretidsperioderne. Det betyder, at kørsel
i nødsporene i myldretiderne formentlig kun vil være en gevinst, hvis der tilla-
des en hastighed på 100 km/t eller derover. Det er politiet, efter samråd med
vejmyndigheden, der fastlægger hastighedsbegrænsningen.
De overordnede forhold vedrørende nødsporskørsel, herunder omfanget af ITS
og hastighedsgrænser, vil skulle undersøges og drøftes nærmere blandt andet
med politi og beredskab, inden et konkret projekt kan sættes i gang.
Med
venlig
hilsen
Hans Chr. Schmidt