Transport- og Bygningsudvalget 2015-16
TRU Alm.del
Offentligt
1675714_0001.png
MINISTEREN
Transport- og Bygningsudvalget
Folketinget
Dato
J. nr.
13. oktober 2016
2016-4688
Frederiksholms Kanal 27 F
1220 København K
Telefon
41 71 27 00
Transport- og Bygningsudvalget har i brev af 21. september 2016 stillet mig
følgende spørgsmål (TRU alm. del), som jeg hermed skal besvare. Spørgsmåle-
ne er stillet efter ønske fra Henning Hyllested (EL).
Spørgsmål 690
Ministeren anmodes om et kort resume af forudsætningerne i den samfunds-
økonomiske analyse, der lå til grund for beslutningen om at udvide Motorring
3, herunder for biltrafikken, sparet rejsetid og selve resultatet. Dette ønskes
suppleret med en opdatering af samfundsøkonomien af projektet med afsæt i
den faktiske udvikling, jf. de oplysninger om øget trafiktal og forlænget rejsetid
efter udvidelsen, der fremgår af artiklen ”Fem år efter udvidelse: Mere kø på
Københavns ringmotorvej end nogensinde” på Ingeniørens hjemmeside den 16.
september 2016.
Svar:
Jeg kan henvise til VVM-redegørelsen ”Udbygning
af Motorring 3”, rapport 260 fra
Vejdirektoratet, 2002:
http://www.vejdirektoratet.dk/DA/viden_og_data/publikationer/Lists/Publikatio
ner/Attachments/183/rapport_260[1].pdf
Heri er både den samfundsøkonomiske analyse (kap. 13) og de til grundliggende
trafikmodelberegninger (kap. 9) beskrevet. Beregningerne resulterede i en nettonu-
tidsværdi på 1.670 mio. kr. og en intern rente på 10,2 pct.
De beregnede trafikale effekter ved åbning i 2010 svarer godt overens med den
faktisk registrerede trafik efter åbningen i 2008-2011. Allerede i VVM-redegørelsen
var det beregnet, at der igen ville blive kapacitetsproblemer nogle år efter åbnin-
gen. På grund af forventningen om, at der igen ville opstå kapacitetsproblemer,
blev det besluttet at gennemføre udbygningen af M3 med forstærkede nødspor, så
det bagefter vil være muligt at anvende disse til kørsel. En undersøgelse heraf er
gennemført af Vejdirektoratet i 2015-16, se:
http://vejdirektoratet.dk/DA/viden_og_data/publikationer/Lists/Publikationer/A
ttachments/906/Kapacitetsudvidelse%20p%c3%a5%20Motorring%203.pdf
TRU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 690: Spm. om ministeren give et kort resume af forudsætningerne i den samfundsøkonomiske analyse, der lå til grund for beslutningen om at udvide Motorring 3, til transport- og bygningsministeren
1675714_0002.png
Trafikken er de seneste år steget noget mere på Motorring 3 end forventet i
VVM’en. Det er en udvikling, som også dog i mindre omfang er sket på andre dele
af det overordnede vejnet.
Den høje trafikvækst på Motorring 3 viser, at vejudvidelsen er efterspurgt af trafi-
kanterne. De høje trafiktal tyder desuden på, at situationen uden udvidelsen ville
have været endnu værre på M3 og de parallelle ruter, end det blev beregnet. Samlet
set er det vurderingen, at de samfundsøkonomiske trafikantgevinster af investerin-
gen indtil videre har været større end beregnet i VVM’en.
Det er forbundet med ganske mange ressourcer at gennemføre en opdatering af de
samfundsøkonomiske beregninger, idet det kræver et kvalificeret skøn for den tra-
fikale udvikling uden vejudvidelsen. På den baggrund påtænker jeg ikke at gen-
nemføre en sådan opdatering.
Jeg skal i øvrigt henvise til vedlagte notat fra Vejdirektoratet, som gennemgår den
samfundsøkonomiske analyse af Motorring 3.
Side 2/2
Med
venlig
hilsen
Hans Chr. Schmidt