MINISTEREN
Transport- og Bygningsudvalget
Folketinget
Dato
J. nr.
12. oktober 2016
2016-4525
Frederiksholms Kanal 27 F
1220 København K
Telefon
41 71 27 00
Transport- og Bygningsudvalget har i brev af 13. september 2016 stillet mig
følgende spørgsmål (TRU alm. del), som jeg hermed skal besvare. Spørgsmålet
er stillet efter ønske fra Kim Christiansen (DF).
Spørgsmål nr. 674:
Ministeren bedes oplyse, hvor meget det har kostet at indvie Silkeborgmotorve-
jen, og hvem der har finansieret det.
Svar:
Til brug for svaret har Vejdirektoratet oplyst følgende:
”I forbindelse med indvielsen af Silkeborg Motorvejen ønskede Silkeborg
Kommune at fejre den nye motorvej og planlagde at afholde en byfest i den
weekend, hvor vejen åbnede. Også DGI, medlemsorganisation for idrætsklub-
ber og arrangør af motionsarrangementer, så et stort potentiale i at afholde
nogle motionsarrangementer i forbindelse med indvielsen.
Vejdirektoratet stillede sig positivt overfor Silkeborg Kommunes og DGI’ øn-
sker om en stor samlet folkefest med mange tusinde deltagere under fælles-
overskriften ”Danmarks Største Vejfest”.
Hver part havde ansvaret for planlægning og finansiering for deres respektive
dele af vejfesten.
Interessen og dermed deltagerantallet til indvielsen af Silkeborgmotorvejen
blev imidlertid væsentligt større end Vejdirektoratet havde forudset, da der
blev givet tilsagn om, at gå ind i samarbejdet om ”Danmarks største vejfest”.
Det blev derfor nødvendigt at opskalere arrangementet for at sikre, at alle be-
søgende kunne opleve åbningen under ordnede forhold.
Vejdirektoratet anslår, at omkring 10.000 borgere besøgte festpladsen og åb-
ningsstedet på motorvejen i løbet af åbningsdagen, hvilket er det største antal
besøgende Vejdirektoratet har oplevet til en vejåbning, og det vil næppe være
aktuelt på kommende projekter.