MINISTEREN
Transport- og Bygningsudvalget
Folketinget
Dato
J. nr.
2. december 2016
2016-4500
Frederiksholms Kanal 27 F
1220 København K
Telefon
41 71 27 00
Transport- og Bygningsudvalget har i brev af 12. september 2016 stillet mig
følgende spørgsmål (TRU alm. del), som jeg hermed skal besvare. Spørgsmålet
er stillet efter ønske fra Rasmus Prehn (S).
Spørgsmål nr. 668:
Ministeren bedes oplyse, hvad det vil koste for staten at ændre i de kontrakter,
som på nuværende tidspunkt er indgået i medfør af Togfonden DK om bl.a.
elektrificering, hvis regeringens plan for Togfonden gennemføres.
Svar:
Jeg har noteret mig, at forligskredsen bag Togfonden har aftalt en fase 1 i Tog-
fonden, som ikke omfatter elektrificeringen af strækningerne Vejle-Struer og
Aalborg-Frederikshavn. Jeg noterer videre, at forligskredsen dermed ander-
kender, at der ikke er finansiering i Togfonden til at gennemføre den fulde elek-
trificeringsplan, som indgik i Togfonden. Der er på nuværende tidspunkt ind-
gået kontrakt på de dele af elektrificeringsarbejdet, som bl.a. omfatter master-
anlæg, mens der i forhold til de resterende dele af elektrificeringsarbejdet –
herunder fx broarbejder – stadig pågår VVM-analyser. Først når VVM-
analyserne er endeligt afrapporteret foreligger det fulde beslutningsgrundlag
for elektrificeringen.
Spørgsmålet har endvidere været forelagt Banedanmark, som oplyser:
”I medfør af Togfonden DK har Banedanmark bl.a. indgået kontrakt vedr. ud-
rulning af elektrificering. Kontrakten er udbudt og indgået indeholdende den
præmis, at leverandøren kan forvente en jævn udrulning med henblik på at
opnå den mest optimale tidsplan. Det skulle give leverandøren mulighed for en
optimal udnyttelse af arbejdsressourcerne og dermed lavest mulige omkostnin-
ger.
Det er muligt at ændre i kontrakten om udrulning af elektrificering, dog således
at de udbudsretlige regler på dette punkt overholdes.
I henhold til kontrakten kan udførselsrækkefølgen ændres med to års varsel,
dvs. to år før planlagt start af første aktivitet på den berørte strækning. Dette
forventes ikke at være omkostningsfrit. Kontrakten indeholder ikke en meka-