MINISTEREN
Transport- og Bygningsudvalget
Folketinget
Dato
J. nr.
17. oktober 2016
2016-4477
Frederiksholms Kanal 27 F
1220 København K
Telefon
41 71 27 00
Transport- og Bygningsudvalget har i brev af 9. september 2016 stillet mig føl-
gende spørgsmål (TRU alm. del), som jeg hermed skal besvare endeligt.
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Troels Ravn (S).
Spørgsmål nr. 666:
Vil ministeren redegøre for de trafiksikkerhedsmæssige udfordringer ved reg-
lerne for ombytning af kørekort, herunder særligt udfordringerne ved, at man
kan ombytte udenlandsk kørekort fra eksempelvis Syrien til et dansk kørekort
inden for alle de beståede kategorier i hjemlandet – lastbil, bus, motorcykel,
selvom man kun består den danske køreprøve for kategori B (almindelig bil)?
Svar:
Jeg vil indlede med at henvise til mit svar på TRU alm. del spørgsmål 665 om
reglerne for ombytning af kørekort fra ikke-europæiske lande. Jeg har desuden
forelagt spørgsmålet for Færdselsstyrelsen, der oplyser følgende:
”Et udenlandsk kørekort kan ombyttes til et tilsvarende dansk kørekort, så-
fremt indehaveren af kørekortet består en kontrollerende køreprøve. Den kon-
trollerende køreprøve aflægges som udgangspunkt efter bestemmelserne for
kategori B – almindelig bil.
Formålet med den kontrollerende køreprøve er at bedømme, om ansøgeren har
de kundskaber, færdigheder og den adfærd, der er en betingelse for at få ud-
stedt et dansk kørekort.
Den nuværende praksis er indført i 1997, og der har ikke været grundlag for at
ændre reglerne siden. En kontrollerende køreprøve er derfor hidtil blevet anset
for at være tilstrækkelig dokumentation for nødvendig kørefærdighed.
Processen for ombytning gælder for alle ikke-europæiske kørekort (på nær fæ-
røske kørekort), der ikke af andre grunde er fritaget for kravet om kontrolle-
rende køreprøve.
Ved ombytning af et udenlandsk kørekort til alle tidligere erhvervede kategori-
er, herunder lastbil og bus, vil erhvervsmæssig anvendelse ikke kunne ske før
vedkommende har bestået EU-kvalifikationsuddannelsen. Dette betyder, at