MINISTEREN
Transport- og Bygningsudvalget
Folketinget
Dato
J. nr.
30. september 2016
2016-4468
Frederiksholms Kanal 27 F
1220 København K
Telefon
41 71 27 00
Transport- og Bygningsudvalget har i brev af 8. september 2016 stillet mig føl-
gende spørgsmål (TRU alm. del), som jeg hermed skal besvare. Spørgsmålene
er stillet efter ønske fra ikkemedlem af udvalget (MFU) Morten Bødskov (S).
Spørgsmål nr. 659:
Ifølge Gate 21 og Rambøll’s hvidbog ”Trafikstøj – et overset samfundsproblem”
(maj 2016) ligger langt de fleste (84 pct.) støjbelastede boliger langs kommune-
vejnettet. Hvad vil regeringen gøre for tilskynde og hjælpe kommunerne til at få
nedbragt dette antal?
Svar:
Det er den enkelte vejmyndighed, der selv har ansvar for støjen fra vejene. Det
er således kommunernes ansvar at forholde sig til støjen langs de kommunale
vejnet, ligesom det er Transport- og Bygningsministerens ansvar at forholde sig
til støjproblematikken langs statsvejene.
Kommuner i større, samlede byområder er ifølge Miljøministeriets bekendtgø-
relse om kortlægning af ekstern støj og udarbejdelse af støjhandlingsplaner (nr.
1309 af 21/12/2011) ansvarlige for udarbejdelse af støjhandlingsplaner hvert 5.
år, ligesom Vejdirektoratet under Transport- og Bygningsministeriet er ansvar-
lig for udarbejdelse af støjhandlingsplaner for de statslige veje.
Vejdirektoratet gennemfører udviklingsaktiviteter om vejstøj for den samlede
danske vejsektor. Arbejdet stilles også til rådighed for kommunerne. Det sker
med afsæt i danske forhold, men Vejdirektoratet indgår også i internationale
samarbejder på området. Fx har Vejdirektoratet i samarbejde med vejmyndig-
heder, industri og rådgivere udarbejdet retningslinjer for udbud af støjreduce-
rende asfaltbelægninger. Vejledningen har til formål at forbedre vejmyndighe-
dernes muligheder for at medtage støj som funktionskrav ved udbud af asfalt-
arbejder.
Med
venlig
hilsen
Hans Chr. Schmidt