Transport- og Bygningsudvalget 2015-16
TRU Alm.del
Offentligt
1670789_0001.png
MINISTEREN
Transport- og Bygningsudvalget
Folketinget
Dato
J. nr.
3. oktober
2016-4459
Frederiksholms Kanal 27 F
1220 København K
Telefon
41 71 27 00
Transport- og Bygningsudvalget har i brev af 8. september stillet mig følgende
spørgsmål (TRU alm. del), som jeg hermed skal besvare. Spørgsmålet er stillet
efter ønske fra Karina Adsbøl (DF).
Spørgsmål nr. 656:
Ministeren bedes kommentere artiklen: ”Flextrafik: Handicappede må ikke
betale med Dankort” fra DR Syd, bragt på DR’s hjemmeside den 6. september
2016, og herunder redegøre for sin holdning til emnet og for, om ministeren
har mulighed for at ændre kravet om kontantbetaling, der gælder særligt for
handicappede?
(Link til artikel: http://www.dr.dk/nyheder/regionale/syd/flextrafik-
handicappede-maa-ikke-betale-med-dankort.)
Svar:
Jeg vil indledningsvis slå fast, at jeg synes, det er en uheldig situation, der refe-
reres til i artiklen. Jeg mener, det må være rimeligt at forvente, at trafikselska-
berne i det mindste har byttepenge i bilerne, hvis de af borgerne kræver kon-
tantbetaling for handicapkørslen.
Ministeriet har derfor været i kontakt til Trafikselskaberne i Danmark og bedt
dem om at redegøre for, hvad praksis er i trafikselskaberne, og hvordan de på-
tænker at håndtere denne problemstilling. Der er om brugen af kontantbetaling
for handicapkørsel blevet oplyst følgende:
”Trafikselskabernes handicapkørsel koordineres med den øvrige flextrafik
såsom patientbefordring, kommunale kørselsordninger og Flextur. Der er
egenbetaling i Flextur og handicapordningen, men ikke i den øvrige flextrafik.
Movia udsender en regning på egenbetalingen i handicapkørselsordningen en
gang om måneden, mens de øvrige trafikselskaber opkræver betalingen i
vognen.
Som udgangspunkt skal man som kunde have aftalte penge i bilen, men alle
trafikselskaber stiller krav om, at de vogne der udfører flextrafik medbringer
byttepenge.
TRU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 656: MFU spm. om kommentar til artiklen Flextrafik: Handicappede må ikke betale med Dankort fra DR Syd, d. 6/9-16, til transport- og bygningsministeren
1670789_0002.png
Hvis en kunde er blevet nægtet byttepenge, er der således tale om en fejl i bi-
len, som bedst klares ved at kunden retter henvendelse til sit trafikselskab,
som herefter tager sagen op med den pågældende leverandør.
Det er kun på den åbne kørselsordning Flextur, som ikke kræver en bevilling
fra kommunen og kan benyttes af alle, at man på selvbetjeningsportalen kan
tilmelde sit betalingskort og få trukket beløbet for udførte rejser, som man
selv bestiller online via app eller web.
Det er ikke teknisk muligt i den eksisterende portal at koble en selvoprettet
kundeprofil sammen med den nødvendige kommunale bevilling til handicap-
kørsel, og derfor er det pt. ikke muligt for medlemmer af handicapordningen
at betale for deres handicapkørsel på denne måde.
Trafikselskaberne arbejder på en løsning, som imidlertid forudsætter udveks-
ling og validering af data i flere separate IT-systemer, hvilket kræver en del
IT-udvikling. Det forventes på den baggrund at betaling for handicapkørsel
med tilknyttet betalingskort bliver en mulighed i løbet af Q1 2017.”
Jeg hæfter mig først og fremmest ved, at det altså ikke er normal praksis, at
kunderne nægtes byttepenge. Endvidere finder jeg det positivt, at trafikselska-
berne faktisk allerede arbejder på en teknisk løsning på problemstillingen, og at
det forventes, at løsningen er klar i løbet af første kvartal 2017.
Side 2/2
Med
venlig
hilsen
Hans Chr. Schmidt