MINISTEREN
Transport- og Bygningsudvalget
Folketinget
Dato
J. nr.
9. december 2016
2016-4442
Frederiksholms Kanal 27 F
1220 København K
Telefon
41 71 27 00
Transport- og Bygningsudvalget har i brev af 7. september 2016 stillet mig føl-
gende spørgsmål (TRU alm. del), som jeg hermed skal besvare. Spørgsmålet er
stillet efter ønske fra Trine Bramsen (S).
Spørgsmål nr. 651:
Kan ministeren oplyse, hvornår regeringen kommer med en redegørelse for
omfanget af episoder med stenkast mod bilister fra gang- og vejbroer?
Svar:
Justitsministeriet har oplyst følgende:
”Rigspolitiet har til Justitsministeriet oplyst, at politiet i perioden fra den 1.
januar 2016 til den 31. oktober 2016 har registreret i alt 178 sager om stenkast
og lignende fra motorvejsbroer og andre typer broer. I 2015 blev der i alt regi-
streret 61 sager.
Rigspolitiet har desuden oplyst, at der har været en markant stigning i antallet
af sager i august og september 2016, mens antallet af sager er faldet i oktober
2016.
Politiet ser med stor alvor på sager om stenkast og lignende mod køretøjer, og
politiet har i de seneste måneder haft et intensiveret fokus på området. Dette
har resulteret i, at politiet i august og september har sigtet 13 personer i sager
om stenkast og lignende fra motorvejsbroer og andre typer broer. Én person er
i den forbindelse blevet varetægtsfængslet. Da der kan forekomme efterregi-
streringer i politiets systemer, tages der forbehold for de angivne tal.”
Med
venlig
hilsen
Ole Birk Olesen