Transport- og Bygningsudvalget 2015-16
TRU Alm.del
Offentligt
1668474_0001.png
MINISTEREN
Transport- og Bygningsudvalget
Folketinget
Dato
J. nr.
27. september 2016
2016-4418
Frederiksholms Kanal 27 F
1220 København K
Telefon
41 71 27 00
Transport- og Bygningsudvalget har i brev af 6. september 2016 stillet mig føl-
gende spørgsmål (TRU alm. del), som jeg hermed skal besvare. Spørgsmålet er
stillet efter ønske fra Rasmus Prehn (S).
Spørgsmål nr. 640:
Hvordan forklarer ministeren den mærkbart længere ventetid ved jernbane-
overskæringen ved Køge station og havn sammenlignet med jernbaneoverskæ-
ringer i resten af landet?
Svar:
Jeg har forelagt spørgsmålet for Banedanmark, der oplyser, at:
”Banedanmark antager, at spørgsmålet drejer sig om overkørsel 115 syd for
Køge station.
Overkørsel 115 ved Køge station er landets mest trafikalt komplicerede overkør-
sel med mange interne afhængigheder mellem regionaltog, lokale tog, biltrafik,
gående og cyklister. Dertil kommer, at overkørslen er placeret inde på et stati-
onsområde, hvilket forøger antallet af signalafhængigheder og dermed bidrager
til en forlængelse af den samlede spærretid i forhold til andre overkørsler. For-
hold ved betjening, trafikafvikling, gadesignalers sekvenser og andre tekniske
forhold kan også bevirke, at der opstår lange spærretider.
Overkørslen vil blive nedlagt inden for få år. Det skyldes, at Køge Kommune
næsten er færdige med at anlægge en vejtunnel nord for Køge station, som er
en del af kommunens byudviklingsprojekt, Køge Kyst. Kommunen har overfor
Banedanmark oplyst, at man vil omlægge trafikken, så overkørsel 115 efter 30.
oktober 2016 ikke længere skal benyttes af bilister. Derudover anlægges der en
fodgængerbro i 2017 og 2018 over stationsområdet og en underføring for fod-
gængere og cyklister under den nuværende overkørsel 115, der herefter helt
nedlægges, hvorfor Banedanmark ikke agter at iværksætte yderligere tiltag ud-
over den løbende indsats for at sikre rettidigheden mest muligt.”
Med
venlig
hilsen
Hans Chr. Schmidt