TRU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 618: MFU spm. om, hvilke erfaringer der er fra de nordiske lande, Tyskland samt fra forsøgsordninger i Danmark med vanvidsbilister, der før generhvervelse af kørekortet, bliver konfronteret med trafikinformatører, pårørende og/eller ofre for hasarderet kørsel, til transport- og bygningsministeren

Transport- og Bygningsudvalget 2015-16
TRU Alm.del
Offentligt

MINISTEREN

Transport- og Bygningsudvalget

Folketinget

Dato

J. nr.

1. december 2016

2016-4111

Frederiksholms Kanal 27 F

1220 København K

Telefon

41 71 27 00

Transport- og Bygningsudvalget har i brev af 18. august 2016 stillet mig følgen-

de spørgsmål (TRU alm. del), som jeg hermed skal besvare endeligt. Spørgsmå-

let er stillet efter ønske fra (MFU) Mette Abildgaard (KF).

Spørgsmål nr.618:

Ministeren bedes redegøre for, hvilke erfaringer der er fra de nordiske lande,

Tyskland samt fra forsøgsordninger i Danmark med vanvidsbilister, der før

generhvervelse af kørekortet, bliver konfronteret med trafikinformatører, pårø-

rende og/eller ofre for hasarderet kørsel.

Svar:

For så vidt angår Danmark skal jeg indledningsvis oplyse, at begrebet ”van-

vidsbilist” eller ”vanvidskørsel” ikke er anvendt i færdselsloven, og man kan

således ikke dømmes direkte herfor. Færdselsloven indeholder derfor heller

ikke et krav om, at vanvidsbilister skal konfronteres med trafikinformatører,

pårørende og/eller ofre for hasarderet kørsel, inden vedkommende kan gener-

hverve sin førerret. Jeg er heller ikke bekendt med, at der har været gennemført

forsøg kun med denne type handlinger.

Jeg har dog anmodet Rådet for Sikker Trafik om et bidrag i forhold til øvrige

initiativer, hvor der er fokus på grove færdselsforseelser eller lignende. Rådet

for Sikker Trafik har i den forbindelse bl.a. oplyst følgende:

”I Danmark forebygges trafikulykker meget bredt gennem mange forskellige

indsatser og via et koordineret og stærkt samarbejde mellem myndigheder,

organisationer mv. Som et resultat af denne samlede indsats har antallet af

dræbte og tilskadekomne i trafikken været stærkt faldende gennem mange år.

I Danmark er der særdeles gode erfaringer med at lade personer, der selv har

været ude for en trafikulykke, samt pårørende til trafikofre, holde oplæg for

unge mennesker i 8.- 10 klasse, på erhvervs- og produktionsskoler og i gymna-

sier. Formålet med disse besøg er at forebygge ulykker blandt primært unge,

hvor det typisk er jævnaldrende unge (ambassadører), der har været udsat for

en trafikulykke, der i øjenhøjde fortæller eleverne på de omhandlede uddannel-

TRU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 618: MFU spm. om, hvilke erfaringer der er fra de nordiske lande, Tyskland samt fra forsøgsordninger i Danmark med vanvidsbilister, der før generhvervelse af kørekortet, bliver konfronteret med trafikinformatører, pårørende og/eller ofre for hasarderet kørsel, til transport- og bygningsministeren

sesinstitutioner om, hvad konsekvensen af en ulovlig eller uhensigtsmæssig

adfærd kan være. Projektet hedder Sikker Trafik LIVE, har eksisteret i over 20

år og drives i dag af Rådet for Sikker Trafik. Evalueringer af besøgene viser, at

disse gør et meget betydeligt indtryk på eleverne og har positiv effekt i forhold

til deres adfærd i trafikken. Evalueringerne viser også, at de omhandlede ”kon-

frontationer” med ulykkesramte får de unge til at tænke meget over konsekven-

ser over at køre ulovligt. Hvert år er gennemføres ca. besøg for i alt 25.000 ud-

skolingselever og ca. 130 besøg på produktions- og erhvervsskoler.

I forhold til at blive konfronteret med ofre for trafikulykker, har det siden 2010

været muligt via de såkaldte konfliktråd, som er organiseret af politikredsene.”

Med henblik på besvarelse af de resterende spørgsmål har jeg indhentet bidrag

fra Tyskland, Sverige, Norge og Finland om disse landes lovgivning og erfarin-

ger på området.

Tyskland

Tyskland har oplyst, at der

ikke i medfør af tysk lovgivning er krav om, at man

før generhvervelse skal konfronteres med trafikinformatører, pårørende

og/eller ofre for hasarderet kørsel. Imidlertid har bilister, som får deres køre-

kort inddraget som følge af det tyske pointsystem, siden 1. maj 2014 haft mu-

lighed for frivilligt at deltage i et køreegnetheds seminar, som er møntet på at

hjælpe disse personer med at ændre deres kørselsadfærd.

Tyskland har endvidere oplyst, at der er en speciel foranstaltning for nye billi-

ster, som under kørslen i prøveperioden efter erhvervelse af kørekort, har lavet

åbenlyse kørefejl eller overtrædelser af færdselsloven. Foranstaltningen er obli-

gatorisk deltagelse i et seminar, hvor de trafikforseelser, som har medført plig-

ten til at deltage i seminaret, samt årsagerne til trafikforseelserne, bliver disku-

teret, lige såvel som de generelle problemer og vanskeligheder, som nye bilister

møder, bliver vendt.

Sverige

Sverige har oplyst, at der ikke findes et modsvarende begreb til det danske be-

greb ”vanvidsbilist”. Man kan kun dømmes for forhold, som kan henføres un-

der uagtsomhed eller grov uagtsomhed i trafikken. Den, som dømmes for et af

disse forhold, bliver enten pålagt at betale en bøde eller idømmes fængselsstraf

og tilbagekaldelse af kørekortet for en midlertidig periode (mellem 2 og 30 må-

neder, afhængig af hvor alvorlig forseelsen har været).

Dette sker som en administrativ trafiksikkerhedsforanstaltning. Nogle eksem-

pel på sådanne brud på færdselsreglerne kan være:



Betydelige hastighedsoverskridelser

Kørt køretøj med duggede ruder

Kørt over for rødt lys og kollideret med et andet køretøj

Påkørt fodgængere ved fodgængerovergang

Side 2/3



Kørt køretøj med isdækkede ruder

Kørt køretøj og talt i telefon samtidig

Kørt køretøj i udmattet/svag tilstand og sovet ved rattet

Side 3/3

Sverige har endvidere oplyst, at der ikke i henhold til svensk lovgivning er krav

om, at man skal møde en trafik informatør, sundhedspersonale og/eller offeret,

og at der heller ikke har været forsøgsordninger vedrørende dette.

Norge

Norge har oplyst, at det ikke efter norsk lovgivning er et krav for generhvervel-

se af førerretten, at man skal møde trafikofrene/pårørende. For at tage stilling

til, om personen kan generhverve førerretten, vurderes det strafbare forholds

betydning for trafiksikkerheden, og hvor lang tid det er siden, forholdet er be-

gået. Hvis forholdet er af betydning for trafiksikkerheden, bør der mindst gå et

år, før førerretten kan generhverves. Hvis personen benytter rusmidler i et om-

fang af betydning for trafiksikkerheden, f.eks. brug af hash to gange om måne-

den, må personen dokumentere rusfrihed i mindst et år før førerretten kan

generhverves.

Norge har endvidere oplyst, at det ikke er en ukendt tanke, at det kan have en

positiv effekt, når ”råkjørere” møder trafikofre/pårørende, men at der ikke er

kendskab til konkrete eksempler herpå. Norge kan ikke udelukke, at der afhol-

des møder mellem ”råkjørere” og trafikofre, f.eks. i forbindelse med en retssag

og mægling i forligsråde. Der er dog ingen oversigter eller konkret viden herom.

Finland

Finland har oplyst, at der ikke efter finsk lovgivning er krav om, at vanvidsbili-

ster skal mødes med ofre for færdselsuheld eller disses pårørende, før førerret-

ten kan generhverves.

Finland har endvidere oplyst, at der i forbindelse med straffesager i Finland er

en såkaldt mægling-/forsoningsprocedure. Denne procedure er frivillig, og

begge parter skal være enige om at indgå i proceduren. Hvis en af parterne se-

nere ønsker at udtræde, vil proceduren slutte. Den finske lovgivning udelukker

ikke nogen typer af kriminalitet med henblik på benyttelse af mægling-

/forsoningsproceduren, men der er ingen informationer om, hvorvidt procedu-

ren er blevet anvendt i forbindelse med sager om vanvidsbilister.

Med

venlig

hilsen

Ole Birk Olesen