MINISTEREN
Transport- og Bygningsudvalget
Folketinget
Dato
J. nr.
20. september 2016
2016-4109
Frederiksholms Kanal 27 F
1220 København K
Telefon
41 71 27 00
Transport- og Bygningsudvalget har i brev af 18. august 2016 stillet mig følgen-
de spørgsmål (TRU alm. del), som jeg hermed skal besvare. Spørgsmålet er
stillet efter ønske fra Rasmus Prehn (S).
Spørgsmål nr. 616:
Hvordan ser ministeren på forslaget fra Aalborg Kommune om en ændring af
kørebaneafmærkningen med henblik på at reducere køproblemer på E45 i
nordgående retning ved Limfjordstunnelen?
Svar:
Det er naturligvis positivt, hvis det med relativt billige foranstaltninger som
ændret kørebaneafmærkning er muligt at forbedre trafikafviklingen på en vej-
strækning, der er kendt for hyppige køproblemer.
Jeg har forelagt spørgsmålet for Vejdirektoratet, som oplyser følgende:
”Der kan være fordele i projektet, såsom at fletning i Limfjordstunnelen for
trafik fra Kridtsvinget undgås i myldretiden, og dermed kan farlige situationer i
tunnelen afværges, men der er også flere forhold, som kan være problematiske,
såsom:
-
-
-
-
Reduktion af antal spor fra tre til to for trafik fra syd kan reducere gen-
nemstrømningen i tunnelen.
Ændring af køremønster og baner i Kridtsvinget er en udfordring, sam-
tidig kan det give kø ind til Aalborg i myldretiden.
Bilister til Nørresundby C skal i myldretiden sendes ad en større omvej.
En fuldt optrukket streg i venstre kørebane vil medføre mindre kapaci-
tet i nogle overledningssituationer.”
Jeg vil på den baggrund i første omgang bede Vejdirektoratet om at sætte sig
sammen med politiet og Aalborg Kommune og gennemgå forslaget med hen-
blik på en anbefaling om eventuel indsats, inden jeg foretager mig yderligere.
Med
venlig
hilsen
Hans Chr. Schmidt