Transport- og Bygningsudvalget 2015-16
TRU Alm.del
Offentligt
1662395_0001.png
MINISTEREN
Transport- og Bygningsudvalget
Folketinget
Dato
J. nr.
7. september 2016
2016-4019
Frederiksholms Kanal 27 F
1220 København K
Telefon
41 71 27 00
Transport- og Bygningsudvalget har i brev af 15. august 2016 stillet mig følgen-
de spørgsmål (TRU alm. del), som jeg hermed skal besvare. Spørgsmålet er
stillet efter ønske fra Magnus Heunicke (S).
Spørgsmål nr. 607:
Ministeren bedes redegøre for status på de konkrete indsatser og anbefalinger,
som fremgår af EU-Kommissionens luftfartsstrategi fra den 7. december 2015.
Svar:
Europa-Kommissionens meddelelse nr. 598 af 7. december 2015 om en luft-
fartsstrategi for Europa identificerer tre centrale prioriteter:
Få adgang til vækstmarkeder i tredjelande.
Begrænse hindringer for vækst internt i EU, i luften og på land.
Opretholde høje sikkerhedsstandarder i EU.
Herudover fremhæver Kommissionen i meddelelsen også nødvendigheden af,
at der kommer tiltag og/eller fremdrift inden for områder om:
Den sociale dagsorden
Beskyttelse af flypassagerers rettigheder
Innovation og digital teknologi
En fremadskuende klimapolitik
Adgang til vækstmarkeder i tredjelande
Kommissionen har foreslået følgende initiativer:
Kommissionen anbefaler Rådet, at den indleder forhandlinger om
samlede luftfartsaftaler med følgende lande og regioner: Kina,
ASEAN, Tyrkiet, Golf-staterne, Mexico og Armenien.
På TTE-Rådsmødet den 7. juni 2016 vedtog Rådet, at Kommissionen kunne
påbegynde forhandlinger med ASEAN-landene, Qatar, De Forenede Arabiske
Emirater og Tyrkiet. Forhandlingerne ventes indledt i efteråret.
Kommissionen har desuden fremlagt forslag til mandat til at påbegynde for-
handlinger med Armenien, Mexico, Kina, Bahrain, Kuwait, Oman og Saudi-
Arabien.
TRU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 607: Spm. om en redegørelse for status på de konkrete indsatser og anbefalinger, som fremgår af EU-kommissionens luftfartsstrategi fra den 7. december 2015, til transport- og bygningsministeren
1662395_0002.png
Kommissionen anbefaler, at EU søger at indgå en bilateral luft-
fartssikkerhedsaftale med tredjelande med aeronautiske fremstil-
lingsvirksomheder som Kina og Japan.
Rådet blev i foråret enige om at give Kommissionen mandat til at åbne for-
handlinger mellem EU og henholdsvis Japan og Kina om indgåelse af bilaterale
sikkerhedsaftaler med det formål at opnå fælles standarder for sikkerhedscerti-
ficering mellem EU og tredjelande.
Kommissionen anbefaler at etablere en ny dialog om luftfart med
vigtige luftfartspartnere, fx Indien.
Kommissionen har i meddelelsen tilkendegivet, at man vil iværksætte dialoger-
ne i 2016-17.
Jeg er ikke bekendt med tiltag eller forslag fra Kommissionens side indtil nu.
Kommissionen vil forhandle bestemmelser om unfair forretnings-
metoder inden for rammerne af de samlede luftfartsaftaler samt
overveje nye metoder til at imødegå unfair forretningsmetoder hos
tredjelande og deres luftfartsselskaber.
Kommissionen har i meddelelsen tilkendegivet, at en revision af forordning
(EF) nr. 868/2004 af 21. april 2004 om beskyttelse mod støtte og illoyal pris-
konkurrence til skade for EF-luftfartsselskaber i forbindelse med levering af
luftfartsydelser fra lande, der ikke er medlemmer af Det Europæiske Fælles-
skab præsenteres i 2016, men der er endnu ikke fremlagt et forslag, og det er
uklart, hvornår det vil foreligge. Det slovakiske formandskab forventer at allo-
kere tid til at drøfte forslaget, såfremt Kommissionen fremsætter det inden for
deres formandskabsperiode.
Kommissionen vil udarbejde retningslinjer om ejerskab og kontrol
af luftfartsselskaber, som er reguleret af forordning (EF) nr.
1008/2008 af 24. september 2008 om fælles regler for driften af
lufttrafiktjenester i Fællesskabet.
Kommissionen forventer, at udkast til retningslinjerne sendes i høring primo
september 2016.
Begrænse hindringer for vækst internt i EU i luften og på land
Kommissionen har foreslået følgende initiativer:
Kommissionen anbefaler og opfordrer Europa-Parlamentet og Rå-
det til hurtigt at vedtage forslagene om det fælles europæiske luft-
rum (SES2+) og vil samarbejde med medlemsstaterne og andre
aktører om fuld gennemførelse af det fælles europæiske luftrum.
Forhandlingerne om forslag til forordning om gennemførelsen
af det fælleseuropæiske luftrum (omarbejdning), KOM(2013) 410, af 11. juni
2013 (SES2+) har ligget stille, grundet en strid mellem Storbritannien og Spa-
Side 2/6
TRU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 607: Spm. om en redegørelse for status på de konkrete indsatser og anbefalinger, som fremgår af EU-kommissionens luftfartsstrategi fra den 7. december 2015, til transport- og bygningsministeren
1662395_0003.png
nien om, hvem der har suverænitet over Gibraltar Lufthavn. Det forventes ikke,
at forslaget kan vedtages, før striden om Gibraltar er løst.
Kommissionen har tilkendegivet i meddelelsen, at de i 2017 gennem gennem-
førselsretsakter vil revidere koordineringen af lufttrafikstyringen på europæisk
plan, herunder valg af netadministrator, som er en opgave, der i dag varetages
af den europæiske lufttrafiktjeneste, Eurocontrol.
Kommissionen anbefaler og opfordrer Rådet og Parlamentet til
hurtigt at vedtage forslag til forordning om fælles regler for tilde-
ling af slots i EU’s lufthavne med henblik på at sikre den optimale
brug af de mest travle lufthavne og skabe klare fordele for den eu-
ropæiske økonomi.
Forhandlingerne om forslaget til forordning om fælles regler
for tildeling af
ankomst- og afgangstidspunkter i Fællesskabets lufthavne, KOM(2011) 827, af
1. december 2011,
ligger ligeledes stille grundet striden mellem Storbritannien
og Spanien om, hvem der har suverænitet over Gibraltar Lufthavn. Det forven-
tes ikke, at forslaget kan færdigbehandles, før dette spørgsmål er løst.
Kommissionen vil vurdere behovet for at revidere direktiv
2009/12/EF af 11. marts 2009 om lufthavnsafgifter.
Kommissionen har tilkendegivet, at en evaluering af direktiv 2009/12/EF af 11.
marts 2009 vil foreligge i 2016-17. Der pågår en dialog mellem Kommissionen
og medlemslandene om gennemsigtighed i fastsættelse af lufthavnsafgifter
samt effektive konsultationer mellem lufthavnene og brugerne.
Kommissionen vil foretage en evaluering af direktiv 96/67/EF af
15. oktober 1996 om adgang til groundhandling-markedet med
henblik på at vurdere, hvorvidt der er behov for en revision af di-
rektivet.
Kommissionen har tilkendegivet, at en evaluering vil foreligge i 2017.
Kommissionen vil udarbejde retningslinjer om PSO efter forord-
ning (EF) nr. 1008/2008 af 24. september 2008 om fælles regler for
driften af lufttrafiktjenester.
Kommissionen har i juli 2016 igangsat en interessenthøring om udkast til ret-
ningslinjer om PSO (forpligtelse til at levere en offentlig tjeneste). De endelige
retningslinjer vil sandsynligvis blive præsenteret inden udgangen af 2016.
Der er tale om retningslinjer, som ikke er retligt bindende, men som tydeliggør
og præciserer gældende regler.
Opretholdelse af høje sikkerhedsstandarder i EU:
Kommissionen foreslår følgende initiativer:
Side 3/6
TRU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 607: Spm. om en redegørelse for status på de konkrete indsatser og anbefalinger, som fremgår af EU-kommissionens luftfartsstrategi fra den 7. december 2015, til transport- og bygningsministeren
1662395_0004.png
Kommissionen anbefaler en ny reguleringsramme, som EASA ar-
bejder indenfor, hvilket omfatter en ophævelse af forordning (EF)
nr. 216/2008 af 20. februar 2008, der regulerer EASAs virke.
Forhandlingerne om en ny reguleringsramme har været i gang i Rådets ar-
bejdsgruppe i løbet af foråret og ventes at fortsætte under det slovakiske for-
mandskab. Formandskabet håber på at nå til enighed i Rådet inden udgangen
af året, hvorefter sagen skal forhandles med Europa-Parlamentet.
Kommissionen anbefaler en revideret europæisk program for luft-
fartssikkerhed (European Aviation Safety Programme, (EASP)),
der beskriver, hvorledes luftfartssikkerhed håndteres i Europa i
dag.
Kommissionen fremsendte i december 2015 et revideret europæisk program for
luftfartssikkerhed (EASP). Det reviderede EASP følger de retningslinjer for
udarbejdelse af nationale programmer for flyvesikkerhed, som er opstillet af
FN’s organisation for civil luftfart, ICAO. Dette har blandt andet medført, at
programmet er blevet mere konkret.
Den sociale dagsorden:
Kommissionen foreslår følgende initiativer:
Kommissionen vil fortsætte med at støtte den sociale dialog, navn-
lig gennem det sektorielle sociale dialogudvalg for civil luftfart.
Kommissionen vil styrke analyser af job og beskæftigelse på luft-
fartsområdet sammen med medlemslandene og interesserede par-
ter.
Kommissionen vil offentliggøre en praktisk vejledning om gælden-
de arbejdsret og domstolskompetence, som skal udarbejdes af Det
Europæiske Retlige Netværk på det civile- og handelsretlige områ-
de.
Kommissionen vil overveje, om der er behov for yderligere ret-
ningslinjer eller lovgivningsændringer, som adresserer mobile ar-
bejdstagere i luftfarten.
Kommissionen har fokus på sociale forhold i luftfarten i regi af ekspertgrupper
med deltagelse af repræsentanter fra medlemsstaterne, hvor mulige tiltag drøf-
tes (bl.a. en præcisering af begrebet ’hjemmebase’) for at adressere sociale for-
hold i luftfarten. Arbejdet pågår stadig og har på nuværende tidspunkt ikke
resulteret i konkrete forslag fra Kommissionen, til adressering af sociale for-
hold.
Det Europæiske Retlige Netværk på det civile- og handelsretlige område har i
maj 2016 offentliggjort en praktisk vejledning for at skabe klarhed over gæl-
dende arbejdsret og domstolskompetence for mobile arbejdstagere.
Side 4/6
TRU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 607: Spm. om en redegørelse for status på de konkrete indsatser og anbefalinger, som fremgår af EU-kommissionens luftfartsstrategi fra den 7. december 2015, til transport- og bygningsministeren
1662395_0005.png
Beskyttelse af flypassagernes rettigheder:
Kommissionen foreslår følgende initiativ:
Kommissionen vil udarbejde retningslinjer om fortolkning af den
nuværende forordning, som parterne kan støtte sig til, indtil den
reviderede forordning er trådt i kraft.
Forhandlingerne om revision af forordning (EF) nr. 261/2004 af 11. februar
2004 om fælles bestemmelser om kompensation og bistand til luftfartspassage-
rer ved boardingafvisning (flypassagerrettigheder) er ikke afsluttet grundet den
interne strid mellem Storbritannien og Spanien om suveræniteten over Gibral-
tar Lufthavn.
I lyset heraf har Kommissionen i juni 2016 udsendt en fortolkningsvejledning
om passagerrettighedsforordningen.
Innovation og digital teknologi:
Kommissionen foreslår følgende initiativer:
Kommissionen vil i lyset af den teknologiske udvikling adressere
behovet for at revidere de eksisterende EU-regler om flybilletre-
servationssystemer.
Kommissionen har i meddelelsen tilkendegivet, at behovet for revision af reg-
lerne vil blive adresseret i 2018. Jeg afventer Kommissionens initiativ på områ-
det.
Kommissionen vil i regi af den nye EASA-forordning fremsætte et
forslag til en risikobaseret rammelovgivning for droner på EU-
niveau, som tager højde for sikkerhed, privatlivets fred, databe-
skyttelse, security, ansvar og forsikring.
Arbejdet med droner i EU følger to spor. For det første arbejdes der i Rådet i
regi af forhandlingerne om den nye grundforordning for EASA om grundlæg-
gende bestemmelser for droner. For det andet arbejder man i regi af EASA med
at udvikle detailregler.
Med Kommissionens forslag vil EU kunne regulere alle droner uanset vægt. I
dag kan EU kun regulere droner, der vejer mere end 150 kg.
En fremadskuende klimapolitik:
Kommissionen foreslår følgende initiativer:
Kommissionen anbefaler at man fortsætter de miljøfremmende
tiltag, særligt at nå en global aftale om kvotehandel gennem FN’s
luftfartsorganisation ICAO ved næste ICAO-generalforsamling i
efteråret 2016.
I perioden 27. september – 7. oktober 2016 afholdes FN’s internationale luft-
fartsorganisation ICAO’s generalforsamling. Spørgsmålet om klimaregulering
Side 5/6
TRU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 607: Spm. om en redegørelse for status på de konkrete indsatser og anbefalinger, som fremgår af EU-kommissionens luftfartsstrategi fra den 7. december 2015, til transport- og bygningsministeren
1662395_0006.png
af international luftfart ventes at blive et altoverskyggende emne på dagsorde-
nen.
Kommissionen anbefaler, at resultatet for lufttrafikstyringssyste-
met "gate-to-gate" bør forbedres med hensyn til miljømålsætnin-
ger, herunder nedbringelse af støj og emissioner fra luftfartøjsope-
rationer i lufthavne. Dette idet miljøresultaterne for levering af
luftfartstjenester er blevet en del af præstationsordningen inden
for rammerne af det fælles europæiske luftrum.
Kommissionen har tilkendegivet, at man ved hjælp af gennemførelsesretsakter
vil præsentere en revision af præstationsordningen for luftfartstjenester i 2017.
Side 6/6
Med venlig hilsen
Hans Chr. Schmidt