Transport- og Bygningsudvalget 2015-16
TRU Alm.del
Offentligt
1667115_0001.png
MINISTEREN
Transport- og Bygningsudvalget
Folketinget
Dato
J. nr.
22. september 2016
2016-3972
Frederiksholms Kanal 27 F
1220 København K
Telefon
41 71 27 00
Transport- og Bygningsudvalget har i brev af 10. august 2016 stillet mig følgen-
de spørgsmål (TRU alm. del), som jeg hermed skal besvare. Spørgsmålet er
stillet efter ønske fra (MFU) Zenia Stampe (RV).
Spørgsmål nr. 602:
Kan ministeren oplyse, hvor meget det koster det offentlige, at kørekort skal
udskiftes, når man er fyldt 75 år, og fornyes hvert år, efter man er fyldt 80 år?
Svar:
Et kørekort gælder i dag som udgangspunkt indtil indehaveren fylder 75 år,
hvorefter det kan fornys, hvis den pågældende stadig opfylder betingelserne for
at få udstedt kørekort.
En ansøgning om fornyelse af kørekort skal ved indleveringen til kommunen
vedlægges en lægeattest. Lægeattesten betales af ansøger, og prisen herfor fast-
sættes individuelt af den enkelte privatpraktiserende læge. Efter hvad jeg har
fået oplyst, ligger prisen for en lægeattest typisk mellem 400 kr. og 800 kr.
På baggrund af oplysningerne i lægeattesten afgøres det, om ansøgeren lever op
til de helbredsmæssige betingelser for at få fornyet kørekortet. Prisen for forny-
else af kørekort for personer over 75 år er 50 kr. i 2016. Dette gebyr dækker dog
ikke alle offentlige udgifter forbundet med fornyelse af kørekort.
Det er kommunen, der foretager første gennemgang af ansøgningen om forny-
else af kørekort og træffer afgørelse i de sager, hvor lægeattesten ikke indehol-
der andre oplysninger end oplysninger om synsstyrke. Dermed færdigbehand-
les en stor del af kørekortsagerne i de enkelte kommuner uden inddragelse af
andre myndigheder.
I de sager, hvor lægeattesten indeholder oplysninger om andet end oplysninger
om synsstyrke, sender kommunen ansøgningen videre til behandling i politiets
administrative centre, Administrativt Center Øst og Administrativt Center Vest.
I forbindelse med behandlingen af sagen har politiet mulighed for at indhente
en udtalelse fra Styrelsen for Patientsikkerhed om helbredsoplysningernes be-
tydning for førerens evne til at føre bil.
TRU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 602: MFU spm. om, hvor meget det koster det offentlige, at kørekort skal udskiftes, når man er fyldt 75 år, og fornyes hvert år, efter man er fyldt 80 år, til transport- og bygningsministeren
1667115_0002.png
En redegørelse for det offentliges udgifter til kørekortfornyelser for ældre over
75 år ville kræve en opgørelse af ressourceforbruget i henholdsvis politiets to
administrative centre, Styrelsen for Patientsikkerhed samt i hver af de 98
kommuner. Det er derfor på det foreliggende grundlag ikke muligt at skønne
over de samlede omkostninger for det offentlige i forbindelse med, at ældre
over 75 år skal forny deres kørekort.
Jeg kan oplyse, at jeg har igangsat en større gennemgang af kørekortområdet
med henblik på en smidiggørelse af området, så borgerne oplever så lidt bu-
reaukrati omkring deres kørekortfornyelser mv. som overhovedet muligt. I den
forbindelse er jeg ligeledes ved at se på den obligatoriske kørekortfornyelse for
ældre over 75 år.
Side 2/2
Med
venlig
hilsen
Hans Chr. Schmidt