MINISTEREN
Transport- og Bygningsudvalget
Folketinget
Dato
J. nr.
31. august 2016
2016-3971
Frederiksholms Kanal 27 F
1220 København K
Telefon
41 71 27 00
Transport- og Bygningsudvalget har i brev af 10. august 2016 stillet mig følgen-
de spørgsmål (TRU alm. del), som jeg hermed skal besvare.
Spørgsmål nr. 601:
Ministeren bedes kommentere henvendelsen af 9. august 2016 fra Pendlerklub
Hedehusene og Borup-Viby Pendlerklub vedrørende togbetjeningen i Borup,
Viby og Hedehusene, jf. TRU alm. del - bilag 342.
Svar:
Jeg har den 23. august 2016 haft møde med de tre borgmestre fra Køge Kom-
mune, Høje Tåstrup Kommune og Roskilde Kommune samt pendlertalsmæn-
dene fra Pendlerklub Hedehusene og Borup-Viby Pendlerklub. Jeg er derfor
bekendt med pendlerklubbernes ønsker for betjeningen af Borup, Viby og He-
dehusene.
Jeg er godt klar over, at 20-minutters betjening af de tre stationer er et ønske
fra pendlerklubberne. DSB’s forpligtelse til at betjene specifikke stationer er
fastlagt i kontrakten mellem Transport- og Bygningsministeriet og DSB om
trafik udført som offentlig service, der er indgået på baggrund af en aftale mel-
lem den daværende regering (S og RV), SF og Enhedslisten.
Af kontrakten fremgår det, at DSB er forpligtet til at betjene Hedehusene, Bo-
rup og Viby Sjælland en gang i timen mellem 6.00 og 23.59. I dagtimerne i
hverdagen er forpligtelsen forøget til to gange i timen. Det er kun på de større
stationer, at DSB er forpligtet til at standse oftere. Et krav om ekstra standsnin-
ger vil kræve, at pengene til at dække omkostningerne hertil findes andetsteds.
Angående betjeningen af Borup, Viby og Hedehusene, kan jeg dog konstatere,
at DSB’s køreplanforslag for 2017 indeholder forslag til forbedringer. DSB vil
således indføre et nyt InterCity-tog fra Odense tidligt om morgenen i hverda-
gene med stop i Borup og Viby, så man kan være i København før kl. 7. For He-
dehusenes vedkommende vil DSB betjene stationen med 3 myldretidstog i hver
retning i både morgen- og eftermiddagsmyldretiden. Dette er alle forbedringer,
som ligger ud over kravene i DSB-kontrakten.